side 2 og 3 et dansk og et tysk svendebrev · 2018. 6. 8. · et dansk og et tysk svendebrev foto:...

Lørdag, 9. juni 2018 • www.skoleforeningen.de/fokus

Side 6

“ Børnene trives i naturen, og de er glade for at komme ud for at gå på opdagelse.

Anne Asmussen, dagtilbudsleder

om vuggestuens kolonihave

Side 5

Læs årsmødetalerne fra Skolefor-eningens formand Udo Jessen og di-rektør Lars Kofoed-Jensen på.

Side 2 og 3

Årsmøde Lejrskolen Rendbjerg

Paula var med til indvielsen af tilbygningen i Ringvejens Vuggestue i Flensborg.

Uddannelse

Erhvervsuddannelse med dansk og tysk eksamensbevis

Om få uger forlader unge i hele Syd-slesvig deres skoler med et eksa-mensbevis i hånden. Mange af dem går videre med en erhvervsuddan-nelse. Unge fra det danske mindretal har gode muligheder for at finde et arbejde både nord og syd for græn-sen, når de ved hjælp af det græn-seoverskridende uddannelsespro-jekt Starforce meget nemt kan få et dansk og et tysk eksamensbevis på deres erhvervsuddannelse.

Teori i Kolding- Når elever fra de danske skoler i Sydslesvig har fundet en læreplads,

starter de er-hvervsuddan-nelsen med et teoretisk forløb på 7 uger på EUC i Kolding. Un-der forløbet kan de bo på et skolehjem. I slutningen af deres er-hvervsuddan-nelse kommer de så på et 4 ugers forløb i en tysk er-hvervssko-le for at lære målrettet om tysk erhverv og poli-tik. Derefter kan de få lov til at gå til

eksamen i både Danmark og Tysk-land, siger Mette Lorentzen, som er

Starforce projektleder ved Industrie und Handelskammer i Flensborg.

- Med deres danske baggrund fal-der det vores elever nemt at finde sig tilrette i det teoretiske forløb i Kolding, siger Skoleforeningens ud-dannelseskonsulent, Stefanie Schön-beck-Graff.

Mangel på arbejdskraft- På begge sider af grænsen er der en mangel på højt kvalificeret arbejds-kraft, og med deers viden om dansk sprog og kultur og både en dansk og en tysk anerkendt erhvervsuddan-nelse, har vores unge rigtig mange muligheder i hele grænselandet, si-ger hun.

Og der er også en sidegevinst for det danske mindretal:

- Vi får nemmere ved at holde på

de unge, der forlader skolerne, men forbliver i grænselandet. Vi giver dem en ekstra dimension, når de, i stedet for at tage en ren tysk er-hvervsuddannelse, tager en dansk-tysk uddannelse, knytter bånd og måske finder et arbejde nord for grænsen, siger Stefanie Schön-beck-Graff.

- At tage en erhvervsuddannelse i stedet for at gå efter en studenterek-samen kan være det rigtige valg, si-ger Mette Lorentzen.

- 75 procent af de jobs der er i regi-onen kræver en erhvervsuddannelse, kun 25 procent kræver en universi-tetsuddannelse, siger hun.

Et dansk og et tysk svendebrev

FOTO: GEORG BUHL

FOTO: PRIVAT

FOTO: DANIEL DÜRKOP

Skoler Samarbejdsrådene på Store Vi Dan-ske Skole og Vanderup Danske Skole har i de seneste uger været i dialog om hvordan sammenlægningen af de to skoler skal udformes.

Det er et klart forældreønske, at skolen er samlet et sted. Det giver en samlet børneflok med alle alderstrin og dermed et bedre socialt miljø for børnene. Derudover betyder sam-ling et sted et bedre læringsmiljø og bedre forudsætninger for det daglige samarbejde i lærerkollegier og med SFOen.

Skolefoeningens styrelses har en-

stemmig besluttet, at samlingen sker i Store Vi Danske Skoles byg-ninger, fordi skolen allerede nu ka-pacitet til at rumme den sammen-lagte skole med alle de behov det medfører. Bygningen ligger desuden mere centralt i forhold til de to sko-ledistrikter Store Vi og Vanderup.

De to samarbejdsråd – som nu er blevet til et – har samtidigt ytret et stærkt ønske om at der skal være in-stitutionsdrift i begge byer og Sko-leforeningens styrelse vil derfor til-kendegive, at der i den tid, styrelsen kan overskue er sikret et dagtilbuds-drift i både Vanderup og Store Vi.

Elever samles i Store Vi

Børnene trives i naturen, og de er glade for at komme ud for at gå på opdagelse

Uddannelse

Skoleforeningen har fået 65.000 euro fra Erasmus+ til professionel udvik-ling af engelsklærere og til styrkel-se af regionalt lærernetværk i deres to-sproget og flerkulturel hverdag. Det er Skoleforeningens Center for Undervisningsmidler som har stillet Erasmus+ ansøgningen på vegne af 18 lærere fra 12 sydslesvigske skoler. Det er engelsklærere fra 4.-6. kl som nu skal videreuddannes gennem et 14 dages kursus i Storbritannien el-ler Irland. Her kommer de på skole-bænken og besøger kurser som for eksempel »kreativitet i undervisnin-gen«. Målene for opholdet er at tileg-ne sig nyeste metoder inden for fa-get engelsk, at få et engelsksprogligt boost, og at fremme forståelse i or-ganisationen for engelsk som et sup-plement til den bilinguale skolegang. Lærerne skal etablere et netværk og integrere den internationale forstå-else i det daglige arbejde med elever og på arbejdspladsen.

- Efterfølgende vil der være viden-deling i fællesskoledistrikternes fag-team og på fælles it-platform som

del af den generelle implementering af de nye læreplane, herunder det tværgående tema kulturforståelse, fortæller lederen af CFU, Mette Tode.

Forstærket fokus- Efteruddannelsen kan komme til helt eller delvist at foregå i sommer-ferien 2018 eller 2019, siger hun

- Med vores nye læreplaner kom-mer der et forstærket fokus og krav i forhold til det engelske sprog og udvikling af elevernes kulturelle kompetencer på forskellige niveauer støttet af det tværgående tema kul-turforståelse. En afgørende nøgle til elevernes udvikling af interkultu-rel kompetence og muligheden for at kunne indgå i ægte kulturmøder. Projektet skulle gerne føre til styr-kelse af den enkelte undervisers sproglige univers og dermed bidra-ge til mindretalsskolernes netværk, både med Danmark og mindretal i andre europæiske lande, siger Mette Tode.

Erasmus+ er et EU-program, som giver tilskud til internationale mo-bilitets- og samarbejdsprojekter om-kring uddannelse.

65.000 euro fra Erasmus

Flensborg Avis • lørdag, 9. juni 2018, side 2

Årsmøde

Debatindlægget er den tale, Skoleforeningens formand, Udo Jessen har holdt til årsmøderne i Medelby.

Debatter og diskussioner inden for mindretallet og i de enkelte for-eninger og organisationer er udtryk for god demokratisk skik – for uden debat og diskussion ingen demokra-tisk proces!

Dem, der altså giver udtryk for, at uenighed og åbne debatter ikke gav-ner demokratiet og er ensbetyden-de med at være i krig med hinanden burde egentlig vide bedre.

Skoleforeningen er internt i et per-manent evalueringsmodus, og dertil hører også strukturdebatter. Vi er på ingen måde bange for sådan en debat, fordi den hører med til vores foreningskultur og selvforståelse. Vi skal altid forholde os til samfunds-udviklingen, forældrenes ønsker og krav, deres forventninger og selvføl-gelig også mindretallets ønsker, krav og forventninger. Denne åbenhed er vigtigt for at skabe et fremtidssikret virke i og for mindretallet. Så det der med struktur, det er noget, som vi kender til i Skoleforeningen.

StrukturdebatNu har to foreninger (SdU og SSF) i nogle måneder båret den store over-ordnede mindretalsstrukturdebat ind på samrådsbordet igen (ideen er ikke helt ny vil jeg bemærke) med ønske om en strukturundersøgelse af det danske mindretal som helhed.

Da kirken, biblioteket og Skolefor-eningens repræsentanter ved mødet, ville vide, hvad der konkret skulle undersøge, blev der sagt, at det skul-le man jo i fællesskab finde ud af og ellers skulle man give sig selv lov til at være nysgerrig. Men man kunne

se mindretallet som et stort firma, og der kunne sikkert findes områder, hvor der kunne effektiviseres noget.

Vi i Skoleforeningen er absolut enige i forhold til effektivisering. Men forslaget gik også ud på at skri-ve under på en blanko check, inden man har en konkret opgaveformu-lering.

Samrådsformanden Christian Jür-gensen (som er jurist) har for længst peget på alle de juridiske vanskelig-heder og deraf følgende udfordrin-ger, som ville ligge i en ekstern un-dersøgelse af foreningsstrukturen i Sydslesvig: Alle vi sydslesvigske for-eninger og organisationer er helt af-hængige af bevillinger af skattepenge fra både tysk og dansk side.

Sydslesvigloven er ikke en hen-sigtserklæring, og her står det klart formuleret, at disse bevillinger er formålsbestemte. Hvis der derfor er nogen, der har en forestilling om, at der kunne foregå omfordeling på lokal basis hernede i Sydslesvig, be-tyder det ikke andet end, at de ikke kender til de regler og love, vi lever under og skal leve op til.

Ikke en statsmagtVi er medlemsbårne foreninger, der servicerer de mennesker, der beken-der sig til det danske mindretal – vi er ikke et nyt lag i statsmagten – og vi skal efter styrelsens bedste over-bevisning heller ikke prøve at blive det. Vore udfordringer løses gennem samarbejde – ikke nødvendigvis ved at skabe nye strukturer.

I styrelsen mener vi ikke, at det giver mening, at betale andre for at komme med en undersøgelse, når vi i mindretallet ikke engang tør se nogle af de sandheder i øjnene, al-le har kendskab til. Vi mener helt klart, at vi som frie og stærke for-eninger kunne komme meget langt gennem en åben snak uden tabuer.

Skoleforeningen er en stor tilhæn-

ger af frie, stærke og demokratiske foreninger og af samarbejde mellem disse. Det har Skoleforeningen stået for, argumenteret for og kæmpet for i alle årtier.

Vi synes derfor, at man underken-der disse elementer, når man får det til at lyde, som om der findes en løs-ning, hvor vi pludseligt kan blive et strømlinet, velkørende firma - hvis altså bare vi får den rigtige regering.

Skoleforeningen har af disse nævnte grunde sagt nej til en dyr strukturundersøgelse - men vi har helt bestemt ikke sagt nej til et sam-arbejde om udviklingen af mindre-tallet.

SamrådsaftaleVi tror på samarbejde og vi tror på, at vi kan udvikle samarbejdet end-nu mere og bedre både mellem for-eningerne og i Samrådet. Ja, vi tror faktisk på, at Samrådet kan bruges som et rigtigt godt samarbejdsorgan.

I aftalen for samrådet, som i øv-rigt er en rigtig god aftale, hvis man engang tager sig tid til at læse den, er der allerede indbygget en evalue-

ringsopgave.Aftalen skal evalueres hen i mod

sommeren 2019, og det giver mulig-hed for en god, grundig, offentlig de-bat om den interne struktur og sam-rådets fremtidige funktion. Der er allerede taget hul på debatten, da fle-re foreninger og formanden selv på Sydslesvigkonferencen har fremlagt en ide om, at Samrådet kunne få sit eget sekretariat. Det vil selvfølgelig kun give mening, hvis formandska-bet eller samrådet bliver sat på noget juridisk grundlag. Det er kun en ide, men med al den åbenhed for struk-turforandring i det samlede mindre-tal, men især i kulturforeningen og ungdomsforeningen, ser jeg positivt på dette initiativ. Det bliver spæn-dende.

Der er lagt op til debat og diskussi-on i Samrådet, og dermed i det dan-ske mindretal, i den nærmeste frem-tid og man kunne jo for en enkelt gangs skyld kalde en spade for en spade og pege på de ting, som vi jo alle ved ville give en effektivisering og positiv fremtidsudvikling inden for mindretallet!

Lad os da få en åben debat om-kring fremtidige udfordringer, lad os tale åbent om vores bygningsland-skab – har vi brug for alt det, der står rundt i det sydslesvigske land-skab. Bliver de brugt hensynsmæs-sigt, eller er der dobbelt kapacitet på nogle områder?

Åben debatLad os tale om det lille pædagogiske område, der hedder fritidshjem (el-ler Børne- og Ungdomshuse, som de nu hedder) og hvorfor de ikke ligger ved Skoleforeningen som en naturlig del af vores opgaveformulering?

Lad os tale om SSF og Biblioteket, som i stor omfang arbejder med de samme kulturelle opgaver.

Lad os tale om en fælles »bran-ding« for mindretallet. Lad os bru-ge vores allesammen projekt »Oplev Sydslesvig« og lad os støtte og ud-bygge vores fælles kommunikations-netværk.

Lad os tale om, hvem der repræ-senterer mindretallet udadtil. Er det en kulturforening, der for det me-ste agerer uden mandat fra resten af mindretallet og dermed er årsag til langt de fleste konflikter iblandt mindretalsorganisationerne de sid-ste årtier, eller burde det være sam-rådet, der udvikler en slags »Bunde-spräsidialamt » med en formand i spidsen, der så får mandat til at ud-tale sig på mindretallets vegne.

Det er de ting, som jeg mener, når jeg siger »lad os kalde en spade for en spade«.

Lad os diskutere de ting inden for vores struktur åbent og ærligt, som vi alle sammen er klar over, at det burde diskuteres.

Så kan vi lige så godt øve os i mere samarbejde og debatkultur i den nu-værende struktur.

Udo Jessen: En åben debat om fremtidens udfordringer

Udo Jessen til årsmøde i Medelby.

Årsmøde i Jørgensby-Skolen i Flensborg.

Børnenes årsmøde

FOTOS: FLENSBORG AVIS

Årsmøde i Medelby


Årsmøde

Debatindlægget er den tale, Skoleforeningens direktør, Lars Kofoed-Jensen har holdt til års-møderne i Kejtum og Store Vi.

Da jeg holdt min første årsmøde-tale i Sydslesvig, fastslog jeg meget kækt »Ich bin ein Southschleswiger« – idet jeg lånte lidt af en, der var en meget bedre til taler end jeg selv.

Jeg vidste dengang (i 2016), at jeg ingenlunde var gennem prøvetiden endnu – er det stadig ikke, og som rigsdansker er jeg måske også ude i et umuligt projekt – og jeg har da også dummet mig – sikkert flere gange, end jeg selv ved af – men jeg er en del af Sydslesvig, fordi Sydsles-vig er en del af mig. Ikke pga. gene-tik, men på grund af den jeg er ble-vet gennem mit liv. Der er ikke no-get sted, jeg kan være mere hjemme, der er ikke noget sted, jeg føler mig mere velkommen end netop i Syd-slesvig.

Jeg er selvfølgelig mindre velkom-men i perioder, hvor Skoleforeningen er nødt til at spare, og det slår igen-nem på overenskomster og institu-tionslandskabet. Men det er direktø-rens lod – og det er ikke det, jeg vil tale om i dag. Jeg kan kun sige, at vi virkelig kæmper for at sikre et pæ-dagogisk og økonomisk forsvarligt tilbud til mindretallets børn – og vi vil rigtigt gerne samarbejde, vi sam-arbejder rent faktisk på mange om-råder med de andre foreninger, nær-mest hver dag – vi har ikke en dags-orden om at genere flest muligt og bare passe os selv. Og mere siger jeg ikke i den sag.

Et fællesskabFor nogle år siden blev det slået stort op, at vi skulle finde vision og

mission for Sydslesvig. Man skulle tro, at en forretningsfører som jeg ville hoppe på den virksomheds-diskurs med det samme – men nej. Sydslesvig er et menneskeligt fælles-skab – det er ikke en virksomhed. Jeg er godt nok ansat i en

virksomhed, der har over 1500 an-satte og en omsætning på 120 mio euro, men selvom mit arbejde hand-ler meget om økonomi, så handler

Skoleforeningen i virkeligheden kun så meget om økonomi som det er absolut nødvendigt.

Skoleforeningen er en del af det danske mindretal, og mindretallet er meget mere end en virksomhed, for hvem økonomien er det primæ-

re – vi har helt andre værdier som de primære værdier, de vigtige vær-dier. Og vi skal ikke tale om vision og mission for på den måde fanger

vi aldrig, hvad der er det særlige ved mindretallet. Det skal nemlig ikke handle om, hvad vi er, men hvem vi er.

Vi, mindretallet, er sammensat af sydslesvigere, der har et familie-træ, der har gamle rødder i Sydsles-vig, tilflyttede rigsdanskere som jeg, nogle med tyske ægtefæller uden mindretalstilknytning – også som jeg. Vi har folk med tyske stamtræer, der har fattet så stor sympati for det danske, at de vælger os til og overla-der os det dyrebareste, de har, deres børn. Endda med den risiko, at deres børnebørn ikke bliver tysktalende (når deres barn under videre uddan-nelse i Danmark møder en sød dan-sker, er det jo en risiko). Vi har også nye tyskere, altså tyskere hvor fami-liens stamtræ har rødder i f.eks. Øst-europa, der identificerer sig med os, og ud over deres families oprindelige sprog også kaster sig ud i det danske ved siden af det tyske, som er nød-vendigt i vort tyske samfund.

MangfoldighedMen denne mangfoldighed er ikke

ny. Da Slesvig-Holstens befolkning blev fordoblet ved indvandring, pri-mært østfra efter anden verdenskrig, blev det danske mindretallet efter mange års trange kår mangedoblet – og det var altså ikke alle sammen »gamle danskere«. Minderheit ist wer will – og hvis man vil os, hører man til os. Og jeg tror ikke, der fin-des stærkere fællesskaber, end dem vi selv har valgt.

Med disse forskellige indgange til mindretallet kunne man fristes til at spørge: men hvad er det så, der ud-gør »det sydslesvigske«? Hvad er det, der tilsammen udgør »det danske mindretal«. For at give et øjebliksbil-lede af »hvem vi er«, fik min gamle chef fra min Duborg-tid, Erik Jen-sen, den gode idé at lave et mange-farvet hjul med plads til forskellige

elementer, der på en gang kan vise, hvem den enkelte er og samtidigt gi-ve et indtryk af, hvem mindretallet er, her hvor vi nærmer os en 100-års fødselsdag. Kategorierne i hjulet er det danske, sproget, frivilligheden, fællesskabet, mangfoldigheden, hi-storien, den kristne kulturarv, den danske sang og det tyske. Det tyske, som nok altid har været der, men nu vedkender vi os det også. Der er også plads til det element du måtte synes mangler, men jeg er ret sikker på, at de fleste sydslesvigere vil nikke gen-kendende til de fleste, hvis ikke alle de elementer vi i første omgang har sat på hjulet. Måske har de forskellig betydning for den enkelte og forskel-lig vægt, men vi håber, at hjulet kan skabe debat, en debat der forener os med alle vore forskelligheder.

Men husk, at det er et hjul – hjul ruller videre, de er et billede på dy-namik – ligesom vi ikke ønsker, at mindretallet skal stå stille og blive en slags frilandsmuseum – og vi har ikke ønsker om at skabe en facitli-ste, en eviggyldig kanoniseret liste af særlige ting, en sydslesviger skal leve op til. Hjulet kan forhåbentlig bidrage til en opdateret fortælling om, hvem mindretallet er her tæt på 2020, og så når hjulet har rullet 10 år, skal det måske opdateres igen. For hjulet skal give et billede af, hvem vi er – hjulet skal ikke give en forskrift for, hvem vi skal være. En sådan forskrift ville betyde en luk-kethed, som ikke har noget med det levende mindretal at gøre.

Og her er vi ved kernen. Sydslesvig har en helt særlig åbenhed for dig, som gerne vil være en del af min-dretallet, for dig som gerne vil lære mindretallet at kende. Og det ville være meget passende, hvis vi ved si-den af – eller gerne i stedet for - det misvisende »Willkommen im echten Norden« stillede skilte op med »Vel-kommen til Sydslevig«.

Lars Kofoed-Jensen: »Velkommen til Sydslesvig«

Lars Kofoed-Jensen under årsmøderne i Store Vi.

“ Sydslesvig har en helt særlig åbenhed for dig, som gerne vil være en del af

mindretallet, for dig som gerne vil lære min-dretallet at kende. Og det ville være meget

passende, hvis vi ved siden af – eller gerne i stedet for - det misvisende »Willkommen im echten Norden« stillede skilte op med »Vel-

kommen til Sydselevig«!

Årsmøde i Slesvig

Årsmøde i Ladelund.

Årsmøde i Frørup

Årsmøde i Drage.

Årsmøde i Egernførde

Årsmøde i Hattlund.

FOTOS: FLENSBORG AVIS


Indvielse

Ringvejens Vuggestue fejrede forleden indvielsen af den næ-sten nye tilbygning.I slutningen af maj fejrede Ringve-jens Vuggestue i Flensborg åbningen af to yderligere grupper med 20 ele-ver. Tilbygningen til flensborgs nu største vuggestue blev allerede ta-get i brug i efteråret 2016, men den travle hverdag har altså ført til, at festligheden for børn, medarbejde-re, forældre og venner først blev fej-ret nu.

Ringvejens Vuggestue sikrer, lige-som de andre vuggestuer i Flensborg og hele Sydslesvig, det danske min-dretals børn en sjov og pædagogisk værdifuld hverdag og betyder en endnu bedre og tidligere sprogindlæ-ring for de mindste. Samtidig priori-teres emner som sund mad (næsten alt er økologisk) og bevægelse højt.

I august 2014 åbnede Ringvejens Vuggestuen sine døre med plads til i alt 40 børn. Nye børn, nybagte foræl-dre, der for første gang skulle øve sig i at give slip og aflevere det bedste, de har til og omkring 16 nye medar-

bejdere, der fik til opgave at øve sig i at danne et team, lære hinanden at kende og erkende hinandens styrker og meget mere.

– Nu er I 60 børn, og I lærer sam-men med jeres voksne om livet/jeres liv – Vi er meget taknemmelige for jer 60 børn, I, der står ganske i star-ten af jeres liv inden for mindretal-let, og venter på at gøre en forskel – og vi må være med til at understøtte jer i det. Og det skal I have tusinde tak for, sagde Skoleforeningens dag-tilbudschef, Petra von Oettingen un-der festen.

Siden april 2017 er Ringvejens Vug-gestue altid fuldt belagt, og der står altid nogle børn på ventelisten.

- Ringvejens Vuggestue er et rigtig godt sted. Et sted med 20 engagere-de og motiverede medarbejdere, der hver dag gør sig mange overvejelser om små og større udviklingsskridt, som tages sammen med børnene og jer som forældre.

Udvidelsen kostede i runde tal - ca. 600.000 € - Flensborg bys bidrag lå på godt 95.000 €, landet/Bund med ca. 284.000 € og Skoleforenin-gens egen andel blev dermed til godt 230.000 €.

»Et godt sted for børn«

Indvielsen blev til en hyggelig sommerfest for forældre, børn og ansatte.

I den anledning inviteres alle interesserede til sommerfest

22. juni 2018 kl. 14-17Frederiksstad-Drage Daginstitution │ Treenesiedlung 15 │ FrederiksstadTilmelding udbedes til [email protected]

FreDerIkssTaD-Drage DagInsTITuTIon

FylDer 70 år!

Håndboldskole

René Toft Hansen og THW-fod-boldskole kom på besøg.

For nogle uger siden besøgte den danske håndboldstjerne René Toft Hansen fra THW Kiel eleverne i 3. og 5. klasse på Ejderskolen i Rendsborg. Skolen var nemlig blandt de ti hel-dige vindere i en konkurrence, hvor spillere fra den tyske topklub samt medlemmer af trænerholdet mø-der op og tilbyder en håndboldskole for de unge. Den såkaldte »THW Ki-el Schul- und Vereinstour« handler om at give eleverne lyst til at spil-le håndbold, og det er nu engang nemmere, når det er en af de bedste håndboldspillere i verden, der kom-mer og træner dem.

At det blev OL- og EM-guldmedal-jevinderen René Toft Hansen, som besøgte Ejderskolen var ikke et til-fælde.

- Vi havde i vores ansøgning selv-følgelig lagt stor vægt på, at det bli-ver en dansk spiller, der kommer til vores skole, og det kunne heldigvis lade sig gøre, siger viceskoleleder Tue

Küssner, som også er idrætslærer for eleverne i 3. Klasse.

Ansøgningen sendte eleverne af-sted i form af en video, hvor 5b præ-senterede sig selv og skolen.

Efter håndboldskolen var der også tid til at få autografer, tage billeder og stille spørgsmål. Eleverne ville for eksempel vide, hvordan man bliver en håndboldstjerne, og om man tje-

ner mange penge som professionel håndboldspiller.

For eleverne har det været et ar-rangement, hvor de ikke kun fik vist nogle tricks og spillet med René Toft Hansen, der var også masser af tid til grin og have det sjovt. Det var bå-de Tue Küssner og René Toft Hansen enige om.

Håndboldstjerne på Ejderskolen

Ejderskolens håndboldskoleelever sammen med René Toft Hansen.

Koncert

Koncert med SKURK – SKole-foreningens Underholdnings-oRKester i dag på A.P. Møller SkolenSKURK er klar til at spille sin tradi-tionsrige sommerkoncert, og de 38 musikere glæder sig til at præsente-re et spændende og alsidigt program.Sidste år stillede SKURK skarpt på musik fra Storbritannien. Denne sæ-son har orkestret været på en mu-sikalsk dannelsesrejse, der bevæger sig øst om kloden. Turen begynder i Ukraine med musik af Sergei Pro-kovfiev og går videre til Ungarn og til Bela Bartok. Der prøves kræf-ter med Alan Hovhaness smukke og gribende operamusik Prayer of St. Gregory, når orkestret når Ar-menien. Den talentfulde unge kla-rinettist Clara Andresen er solist i Rimsky-Korsakovs originalværk Koncert for klarinet og blæseror-kester. Men turen fortsætter videre østover til Japan og til musik af Sa-

muel Hazo, og når Amerika »ram-mes«, gives der plads til musik af bl.a. Aron Copland, Prince og Alan Parsons, og der skrues op for rytme og blæs!

Forskellige genreMere skal ikke afsløres her, men netop dette - at arbejde med for-skellige musikalske genre - er SKURK-orkestrets varemærke. Målet med orkestret er ikke koncerterne i

sig selv, men i særdeles-hed at give unge menne-sker mulighed for aktivt at beskæftige sig med et nodebillede og med for-tolkningen af musik, de måske ellers ikke ville have haft mulighed for at stifte bekendtskab med.

Ved koncerten medvir-ker desuden »Kor er Cool« under ledelse af Frøya Gildberg. Det er anden gang, at Skoleforeningens to projekt-ensembler ar-bejder sammen, og den-ne gang bliver der både

lejlighed til at høre koret alene og sammen med SKURK og orkestrets to dygtige sangerinder – den erfar-ne Helene Frank og den nytilkomne Ane Schöler.

Årets konferencier hedder Jens M. Henriksen, og er af de fleste måske bedst kendt som bibliotekschef for Dansk Centralbibliotek i Flensborg.

Billetter koster 5 Euro og kan kø-bes ved indgangen.

Musikalsk rejse øst om kloden

Årets solist Clara Andresen.

Kursus

På et kursus om inkluderende pæ-dagogiske miljøer fik deltagerne fra Skoleforeningens dagtilbud forle-den indsigt i og viden om, hvilken betydning miljøet omkring barnet har for hele barnets personligheds-udvikling, og hvilken betydning den voksne har, og hvordan de indgår i sunde og anerkendende relationer med barnet.

De pædagogiske medarbejdere fik et indblik i, hvordan de endnu mere kan bidrage til udvikling og fasthol-delse af en pædagogisk praksis, der understøtter et inkluderende pæda-gogisk miljø.

- Alle børn har ret til at indgå i et fællesskab, så det handler om at la-

ve rummelige læringsmiljøer. For strukturen på institutionen kan væ-re ekskluderende i sig selv, siger kur-susleder Mette Lykkedegn.

Iagttagelser i og af børneperspek-tivet kan øge inklusionen af det en-kelte barn, siger hun:

- Deltageren kan indgå aktivt i ar-bejdet med at understøtte inddragel-se og deltagelse af alle børn i daglig-dagens aktiviteter, siger Mette Lyk-kedegn.

Kurset handlede om at få inspi-ration og redskaber til at afdække forhold i miljøet med betydning for inklusionen og medvirke til synlig-gørelse af tendenser i samspillet, der modarbejder inklusion af enkelte børn eller en gruppe af børn.

Pædagogiske miljøer

FOTO: PRIVAT


FOTO: PRIVAT

Flensborg Avis • lørdag, 9. juni 2018,, side 5

Indsatsområde

Nystadens vuggestue har sin egen kolonihave. Her får bør-nene sanseoplevelser, viden om naturen og masser af nye ord.

Der er meget at lave i en kolonihave. Det ved man i Nystadens Vuggestue i Flensborg. Institutionen ligger lige op ad et kolonihaveområde, og for nogle år siden fik vuggestuen tilbudt sin egen have.

- Vi sagde ja, men kunne hurtig mærke, at der var for meget havear-bejde til, at personalet kunne tage sig af den. Det var dog forældrenes udtrykkelige ønske at beholde kolo-nihaven, så vi fik dem med ind i bå-den, og nu hjælper de med at holde den i stand, siger vuggestueleder An-ne Asmussen.

På opdagelseTakket være dette samarbejde har

børnene derfor deres egen lille have at gå på opdagelse i, plante og høste. Og det er ikke noget, der er helt na-turligt for alle børn, når man bor i en større by.

- Der ligger så meget læring i så-dan en kolonihave. Børnene er fælles om aktiviteterne, de får sanseople-velser og udvikler sig sprogligt. Og så får de snavsede fingre, siger Anne Asmussen.

I kolonihaven får de lov til at gra-ve i jorden, vande planterne og ikke mindst at høste de dejlige æbler og grøntsager. Der er tid til fordybel-se, når børnene kigger nærmere på smådyr, planter eller andet, man finder i naturen.

De tives i naturen- Børnene trives i naturen, og de

er glade for at komme ud for at gå på opdagelse. De bygger huler, gem-mer sig i buskene og bruge små gre-ne, som de giver forskellige funkti-oner. De spørger ind til naturen og materialer, de finder, og vi kan ty-deligt mærke, at de bliver mere in-teresseret i de bøger, der omhandler naturen, siger Anne Asmussen.

Også den sproglige dimension er meget vigtigt:

- Børnene kender navne på små dyr, og de kan differentiere lyde mht. de forskellige små dyr. Vi syn-ger sange om naturen og taler om den, siger vuggestuelederen.

Og sanserne bliver stimuleret, når pædagogerne opbygger en sansesti, når børnene graver i jorden, føler på blade og iagttager små dyr.

Vuggestue har sin egen børne-have

Grønsagerne fik rigeligt med vand.

Lenny førte an med en bog om insekter i hånden.

Digital

Det er forældrenes ansvar at fortælle deres børn, hvad der er op og ned på nettet.På Cornelius Hansen-Skolen i Flens-borg er samarbejdsrådet for tiden i gang med at drøfte og videreudvikle skolens mobilpolitik.

På et forældremøde fik forældrene forleden mulighed for at diskutere emnet. Evren Ozcan, far til to elever på skolen og politimand i Danmark, kom med et oplæg om »unges brug af mobiltelefoner og sociale medier«.

- Jeg var forleden på besøg i 4. klasse her på skolen for at tale med eleverne om emnet. Jeg er på en må-de både positivt og negativt overra-sket over, hvor meget de unge ved om brugen af mobiltelefoner, for de ved rigtig meget, sagde Evren Ozcan.

- Hele denne problemstilling er jo meget ny, og man kan mærke, at skolerne i Danmark holder sig meget

tilbage med at lave regler, fordi det er rigtig svært, sagde han.

Et redskabFor der skal være plads til at bruge digitale medier som redskaber i un-

dervisningen. At forhindre de unge i at bruge dem, tror Evren Ozcans ik-ke giver mening, når de skal uddan-nes til at begå sig i en digital verden. Samtidig er den digitale verden fyldt med farer og udfordringer.

- Børn og unge i dag vokser op i en digital skolegård, og der er ingen gårdvagter, sagde Evren Ozcan.

Når en skole laver en mobilpolitik, er det derfor kun en del af løsnin-gen. Forældrene skal på banen.

- Vi bliver nødt til at forklare til børnene, hvad der er godt, dårligt og farligt. Vi kan ikke skrue tiden tilba-ge, toget er kørt, så det gælder om at hoppe ombord, siger han.

De skal tænke sig omFor Evren Ozcan er det altafgøren-de, at børn og unge lærer at beskytte deres og de andre unges privatliv på nettet.

- De skal lære at tænke sig om, in-den de sender en videoklip videre el-ler chatter med vildt fremmede. De skal være omhyggelige med koder og

personlige informationer, for er ting først på nettet, kan man ikke trække dem tilbage, siger han.

Forældrene skal også være rolle-modeller. Man kan ikke formidle til sine børn, at det er en usund adfærd at »være på« hele tiden, når man selv er det. Og man bliver nødt til at skride ind, når der dannes dårlige vaner.

- Motorikken halter hos mange unge allerede rigtig meget, og det sy-nes jeg gør ondt. Desuden opstår der stress, når de unge hele tiden skal forholde sig til en uendelig strøm af WhatsApp-beskeder, siger Evren Ozcan.

I debatten bagefter vente mange forældre blikket indad. Kan det for eksempel være rigtigt, at man sen-der sine børn beskeder i skoletiden og forventer svar?

Mor til tre børn på skolen og læ-ge Afsaneh Vahidi kommenterede i slutningen af aftenen:

- Vi skal passe på vores børn for vi har brug for sunde hjerner.

Unge skal klædes på til den digitale verden

De unge skal lære at bruge de sociale medier. Det er forældrenes ansvar.

Der blev også plantet ærter.

FOTO: ARKIV

FOTOS: DANIEL DÜRKOP


Eleverne og deres lærere ankom til Rendbjerg i det bedste sommervejr.

Feline på 10 år kæmper med sin bagage til fem dage på lejrskole.

Sidste dag sagde hun: Aldrig mere så meget bagage.

Lejrskole

Tre lærere og 34 elever har, efter eget udsagn, været på verdens bedste lejrskoleophold i Rend-bjerg. Og det er første gang, læ-rerne har sovet på enkeltværel-ser i Rendbjerg.

Rendbjerg/Broager. - Tusind, tusind tak for verdens bedste lejrskoleop-hold, siger lærer Karen Stavnsbo, der er lærer for 4. b på Hjort Lorenzen Skolen i Slesvig.

Det er fredag formiddag, og foran hende sidder 34 skoleelever, der er klar til at køre hjem fra fem dage på lejrskole, når bussen om lidt kom-mer for at hente dem.

Ud over Karens 4.b klasse var Dag-mar Paulsen fra 4.a også med. Og endelig, for at der skal være orden

i forholdene, udgjorde lærer Arno Paulsen-Prost den mandlige del af det voksne lærerteam.

Det hele begyndte mandag formid-dag. Da ankom børnene med bussen. Solen skinnede fra en skyfri him-mel.

VelkommenOveralt var der dækket op til lejrs-

kole, da eleverne og lærere kom. Lejrskolens daglige leder, Susanne Breede, der har være på lejrskolen i 20 år, var mødt op længe føre elever-ne kom.

Alle lokaler var blevet luftet ud, al maden var forberedt, så den var lige til at gå til, da den skulle tilberedes, og der var små blomster i vaserne.

Da bussen kommer, går hun ud og byder dem velkommen til Rendbjerg.

På en rolig og smilende måde får hun to af lærerne introduceret i, hvordan rytmen på lejrskolen kan

organiseres, og hvordan de praktiske gøremål er nemmest at organisere.

Samtidig ved alle børn, der ophol-der sig nede ved barakkerne, at de kan finde Arno foran indgangen til sovesalene, hvis de får brug for vok-senbistand.

Flytter ind- Pyha, hvor er min kuffert tung,

siger Feline, der bøvler med af få en kuffert, der vejer væsentlig mere, end hun selv gør, op ad trapperne i elevfløjen.

Efter Susannes tips og tricks flyt-ter børnene ind og fordeler sig i væ-relserne.

De har fået at vide, at de selv skal finde sammen om de sovepladser, de gerne vil have.

Det går fint. Nej, et barn græder, vedkommende fik ikke den plads, vedkommende havde ønsket sig. Fluks kommer en tredje fjerdeklas-

ses elev til.- »Du må få min plads, er du så

zufrieden«- Jaaa! Hele seancen tog et minut,

og gråden blev forvandlet til smil.Eleverne får en halv time til »Fri

Leg«, hvorefter de skal over til kir-ken i Broager. Turen skal foregå til fods langs Gendarmstien.

Geil og farvelMens eleverne sidder i solen på

bakken op til parkeringspladsen og venter på bussen, snakker de om, hvordan lejrskolen har været.

Nævn det ord, der bedst beskriver, hvordan opholdet på Rendbjerg har været, spørger journalisten henvendt til de ventende elever.

- Geil, kommer det fra en elev, og fluks gentager en flok.

Jaaa, geil.Sophie på 10 år fra 4b synes, at

Danfoss Universe var hendes største

oplevelse, men hun synes også, at stranden og vandet var flot.

Når det kom til stykket, var ele-verne glade for det hele. Broager, Sønderborg Slot, vandet, fodbold, maden og for Susanne, der sørgede så godt for dem.

- Og jeg vil aldrig have så meget tøj med mere, sagde Levine, da hun igen kom trækkende med sin store røde kuffert.

Lærerne- Fremover vil vi til Rendbjerg, så

tit som det kan lade sig gøre, selv om vi har gået 21. 000 skridt om da-gen. De nye enkeltmandsværelser er prikken over i'et, sagde Dagmar.

Bussen er kommet, og børnene be-giver sig hen til den.

- Og husk at skrive, at personalet bare er super, siger Arno, da han går ind i sin bil for at køre efter bussen.

Georg Buhl

Rendbjerg: Det var bare så fedt

Lejrskole

I løbet af tre uger lykkedes det Skoleforeningens tekniske afde-ling at lave fire nye enkeltvæ-relser til de voksne. Det var det gode samarbejde med de loka-le håndværkere, der gjorde det muligt.

Rendbjerg/Broager. - I dag dufter det af nybyggeri på Lejrskolen Rendbjerg ved Egernsund. Det er bare så dej-ligt, at vi nu kan tilbyde lærere og pædagoger, der tager på lejrskole i Rendbjerg, enkeltværelser.

Glæden kommer fra Sally Flindt Hansen, der er leder af Rejsekontoret ved Skoleforeningen og har det dag-lige administrative ansvar for lejrs-kolen. Hun kan slet ikke stoppe.

Duften af nybyggeri skyldes, at lejrskolen nu har fået etablere fire enkeltværelser til de voksne.

Faldende besøgstalLejrskolen ligger direkte ud til Flens-borg Fjord fire km fra Gråsten.

Antallet af klasser, der valgte at tage til Rendbjerg på lejrskole, har været langsomt faldende de sene-

ste år.Grunden til det har været, at de

voksne, der skulle med, var nødt til at sove på tremandsværelser.

Der er mange ulemper forbundet med, at lærerne skal bo, sove og hvi-le sig i samme rum.

- Når voksne er på lejrskole, er der stunder, hvor de har brug for at væ-re sig selv. Hygiejnemæssigt, når de

vil ringe hjem, og når de bare vil koble fra et øjeblik, siger Sally.

Tre ugerLejrskolen har li-ge været lukket i tre uger. Det var den tid, Skoleforeningens tek-niske afdeling havde beregnet, at de skulle bruge til at lave fire nye enkeltmandsvæ-relser til de voksne, der tager med børn og unge på lejrskole.

Det lykkedes dem, sammen med loka-le håndværkere, at få byggeriet færdigt til tiden.

- Der blev godt nok arbejdet på højtryk de

sidste par dage, fortæller lejrskolens daglige leder Susanne Breede, der ik-ke kan skjule sin glæde ved at vise værelserne frem.

På den korte tid lykkedes det at rejse skillevægge, lave installationer til vand og afløb til vaskene. Tapetse-re, male og lægge ny gulvbelægnin-ger.

I dag er der nu fire nye enkelt-

mandsværelser med seng, garderobe-stativ, hylde, toilethylde en lille læ-nestol og bord.

Dansk sommerhusmiljøSally Flindt-Hansen er godt til-

freds med resultatet.- Nu kan de voksne tale i telefon

med dem derhjemme uden af føle sig forstyrret, eller at de belemrer andre med privat snak.

I det hele taget glæder hun sig og håber, at der nu er flere skoler, der igen vil gøre brug af stedet.

- Alle sydslesvigere kender lejrsko-len i Rendbjerg. Den er indgrebet af rigtig dansk sommerhusmiljø, og der er utrolig mange muligheder for ak-tiviteter for børn i nærmiljøet. Man kan gå til mange interessante steder, og der er rig mulighed for aktiviteter for børnene omkring lejrskolen og i vandkanten.

Fremtidsplaner- Det næste der skal ske er, at vi vil udarbejde undervisningsforløb, der tager udgangspunkt i Skoleforenin-gens læreplaner.

- Det skal fremover være sådan, at når man kommer hjem fra lejrsko-len, kan lærerne, hvis de vil, samti-dig have tilgodeset den aktuelle læ-replan, for den aldersgruppe, der har

været af sted med, fortæller Sally.Lejrskolens barakbygninger også

skiftet farve. De er ikke grønne me-re, de er svenskrøde. Georg Buhl

Enkeltværelser på lejrskolen i Rendbjerg

Et kig ind i et af de nye enkeltværelser til læ-rere og pædagoger, der er på lejrskole. Nu er det muligt for de voksne, at de kan trække sig tilba-ge, hvis det har brug for en lille pause eller ringe uforstyrret hjem.

• Sydslesvighjemmet Rendbjerg har været lejrskole i 62 år

• Der er to spisesale, internet-tilgang og computer, fire sove-rum med 48 sengepladser, fire enkeltværelser til voksne, en opholdsrum til voksne, kom-bineret fælles opholdsrum og skolestue

• Der er en græsplæne/boldba-ne ned til vandet. Lille lund med træer og buske til leg og opdagelse af naturen. Arealer med bænke og borde rundt om hele lejrskolen. Skab med legeredskaber til stranden, fiskenet, spande, bolde, bold-træ, ketcher osv. Basketbal-lnet, borde, bænke og 1 stor grill og en tørresnor.

• Afstande: Lystbådehavn Ma-rina Minde Kiosk 5 minutter, Broager ca. 4 km, Cathrines-minde ca. 7 km, Egernsund ca. 2 km,

• Fri bus til Universe ved bestil-ling af et arrangement.

Fakta om Rendbjerg

FOTO: GEORG BUHL

FOTO: GEORG BUHL FOTO: GEORG BUHL


Eleverne på Egernførde danske Skole læste intensivt, da der var læsefestival sidste år.

Rapport

Det er skuffende, at Sydsles-vig-rapport ikke viser flere sikre læsere i de danske sko-ler. Læsning som fritidsaktivi-tet har fået massiv konkurren-ce. Positivt, at gruppen af meget svage læsere er meget lille.

På Styrelsesmødet den 31. maj blev resultaterne fra årets Fælles Evalu-ering præsenteret. De sidste to år er der blevet arbejdet på at udvikle en digital platform, så den enkelte lærer og skole kan få et bedre over-blik over elevens grundfærdigheder i læsning, stavning, matematik og engelsk. Disse resultater indgår og-så i den såkaldte Sydslesvig-rapport, hvor status og udviklingen i forhold til de enkelte prøver bliver præsen-teret.

LæsningAlle elever fra 2. til og med 7. klas-setrin bliver testet i dansk og tysk læsning i begyndelsen af skoleåret. De danske læseresultaterne har stort set ikke forandret sig gennem de sidste 3 år.

- Vi har en lille tilbagegang i for-hold til antallet af sikre læsere på 2. og 3. årgang, til gengæld ser vi en lille fremgang på 4. og 5. årgang i an-tallet af sikre læsere. På 6. og 7. år-gang ser vi igen en lille tilbagegang. Vores mål om at forøge antallet af sikre læsere er dermed desværre ik-ke blevet indfriet på alle årgange. Dog hæfter jeg mig ved, at det ser ud til, at vi har fat i noget, der virker i forhold til at få de meget usikre læ-sere løftet, sagde den pædagogiske konsulent Katrin Lass, da hun præ-senterede året resultater.

- Vi har et meget lille antal usik-re læsere i forhold til tilsvarende klasser i den danske Folkeskole. Her tænker jeg især på vores læseindsats med læseskub, forebyggende læse-holdsundervisning og vores special-undervisning, sagde hun.

Den anden ting, som blev frem-hævet i forhold til de danske læse-prøver, var at de sydslesvigske ele-ver i de sidste to år har klaret sig forholdsvis dårligt i læseprøven til 6. årgang. Denne prøve består af læs-ning af en længere sammenhængen-de tekst med større krav til læsefor-ståelsen. Resultatet afspejler elevens færdighed i at kunne læse rimelig flydende, have ordkendskab, kun-ne danne inferenser, have viden om verden samt fleksibel anvendelse af læsestrategier. Det er alt sammen læsefærdigheder, der bruges i forbin-delse med læsning af fagtekster. Da en stor del af viden på mellemtrin/overbygning hentes i fagtekster, er dette læseresultat en vigtig indikator i forhold til, hvorvidt eleven får ud-bytte af faglig læsning.

- Sidste års nedslående resultat med denne 6. årgangs prøve har des-værre vist sig ikke at være en ene-gænger. Vi er i år yderligere faldet i antallet af sikre læsere på 6. årgang, og vi har også fået flere helt usikre læsere. Vi kan altså konkludere, at vi nu for andet år i træk kan se, at godt hver 5. elev er meget usikker i denne læsedisciplin, og at vi kun har 1/3 elever, der er sikre. Derfor er det så vigtigt, at alle lærere – også efter indskolingen - fortsat arbejder med læsning i alle fag, sagde Katrin Lass.

Læseevalueringen på 7. årgang vi-ser i år desværre også, at der er et yderligere fald i elevernes læseha-stighed. Læsehastigheden må selv-følgelig ikke øges på bekostning af forståelsen, men læseforskningen

viser, at hvis eleverne i løbet af mel-lemtrinnet ikke opnår en tilfreds-stillende læsehastighed (omkring 130 ord/minut) er der mange børn, der holder helt op med at læse.

Med hensyn til læsning i tysk vi-ser det sig at omkring 1/3 af eleverne har store udfordringer i starten af skoleforløbet. Den parallelle dansk/tysk læseindlæring og forskelle i dansk- og tysk læsedidaktik er en udfordring for 1/3 af eleverne. Det viser sig dog, at udfordringerne me-stres i løbet af det 6-årige grundsko-leforløb. Dog er der stadigvæk ca.20

procent af eleverne i 7. klasse der er svage læsere og tendensen på vore skoler går den forkerte vej, da antal-let af dygtige læsere dette år er ble-vet formindsket. Tyskkonsulenten Henry Bohm påpeger i rapporten, at de seneste års læseindsatsområder-ne har på de fleste skoler haft fokus på det danske sprog. Tysk læsning blev f.eks. i læsebåndsperioderne be-vidst fravalgt, for at styrke læsning i dansk. Det anbefales derfor, at man i den kommende læseindsats med-tænker tysk, således at vi allerede på et tidligere tidspunkt får nedbragt antallet af elever med læsevanskelig-heder i tysk.

Der kunne spores en vis skuffel-se hos Katrin Lass i forhold til at årets læseresultater igen ikke viste en massiv fremgang i forhold til for-øgelse af sikre læsere.

- Vi har igennem de seneste år haft massivt fokus på læsning med mange læsetiltag. Heldigvis har det haft en god effekt på elever i læse-vanskeligheder, men jeg havde nu gerne set endnu flere elever i det meget sikre område. På den anden side kan vi jo se i internationale læ-seundersøgelser, at der både i Dan-mark og i Tyskland er tilbagegang i forholdt til 3.- 4. klasses elevers læ-sefærdigheder og henviser til den in-ternationale PIRLS-undersøgelse fra 2016. Læsningen som fritidsaktivitet blandt børn har jo fået massiv kon-

kurrence fra tid brugt på fx sociale medier og netflix, så måske kan vi også være heldige, at vi ikke er gået mere tilbage.« Derfor er en af anbe-falingerne i forhold til kommende tiltag også at fokusere på elevernes læsemotivation. Vi skal undersøge, om vi kan gøre endnu mere for at styrke læselysten, måske ved at ud-nytte nogle at de medier og platfor-me, som eleverne i forvejen befinder sig på. Den pædagogiske konsulent for dansk, Tina Joost, fortalte heref-ter, at Skoleforeningen som indsats i kommende skoleår har fået for-længet en abonnementsperiode på det digitale læsekursus Frontread. Størstedelen af Skoleforeningens 5.-7. klasser har i indeværende skoleår været gennem et Frontread-forløb, og resultaterne ser rigtig lovende ud.

Det bliver interessant at se, om det også afspejler sig i kommende skole-års læseprøver i Fælles Evaluering.

StavningHeller ikke på staveområdet var der gode nyheder. Alle 4. og 7. årgange er i løbet af de seneste to år blevet te-stet i dansk- og tysk stavning. Godt 50 procent af eleverne ligger un-der middel i staveprøver i dansk og tysk på 4. årgang, og på 7. årgang er der endnu flere, der placerer sig der. Tyskkonsulenten påpeger, at der ad åre er kommet en forøgelse af ele-ver med stavevanskeligheder. Både dansk- og tyskkonsulenten peget i deres anbefalinger for kommende indsatser på, at de nye læreplaner i de to fag kan have en positiv ind-flydelse på staveundervisningen. Blandt andet indgår stavning af de 500 hyppigste ord samt en »Grund-wortschatz« på tysk i de nye lære-planer ligesom der er fokus på an-vendelse af stavestrategier.

MatematikÅrets matematikresultater svarer

stort set til de resultater, som man også havde sidste år. De matemati-kansvarlige er stadig i gang med at undersøge, om matematikprøverne på 2. årgang passer til vores elever.

- Vi kan se, at vi på 2. årgang lig-ger lidt under, hvad normen for en tilsvarende 2. klasse i en dansk fol-keskole kan. Til gengæld klarer vi os bedre på 4. årgang. På 7. årgang ligger vi så igen lidt under de tilsva-rende danske elever. I de kommende år kommer matematik til at være et indsatsområde for skoleforenin-gen og på sigt er det planen, at der i alle fællesskoledistrikter skal være uddannede ressourcepersoner til en særlig matematikindsats skriver ma-tematikkonsulent Markus Hausen.

»Vi skal gøre noget ved læsemotivationen«

“ Vi har igennem de seneste år haft mas-sivt fokus på læsning. Det har haft en

god effekt på elever i læsevanskeligheder.Katrin Lass, pædagogisk konsulent



Klageprocedure

Det er vigtigt, at børn, forældre og medarbejdere kender vejen, når de vil klage i Skoleforenin-gen. Skoleforeningens klagepro-cedure giver et overblik.

Skoleforeningen har nedfældet og videreudviklet proceduren for, hvor-dan klager skal behandles i insti-

tutionerne og organisationen. Det handler både om klager fra børn, forældre og de ansatte. Klageproce-duren har været til drøftelse i sty-relsen og den del der berører medar-bejderne er blevet aftalt med Skole-foreningens driftsråd.

TillidSkoleforeningen ønsker, at organi-sationen er præget af en tillidsfuld og respektfuld kommunikation til fremme for børnenes/elevernes, for-ældrenes og medarbejdernes velvære

og udviklingen i institutionerne.Oplever barnet/eleven, forælderen

eller den ansatte en situation, hvor vedkommende føler sig udsat for en negativ behandling eller en urimelig afgørelse, skal der reageres herpå.

En sådan oplevelse kan føre til en klage. Klagen formuleres som regel mundtligt eller skriftligt, men kan for nogle aldersgrupper også have ytringsformer, som ikke altid er en-tydig. Et barn, der græder, trækker sig tilbage eller reagerer aggressivt, kan med sin reaktion på en person-

lig oplevelse samtidigt give udtryk for en klage.

FormålFormålet med klageproceduren er at skabe klarhed over procedurens enkeltdele og at sikre en høj grad af tryghed og fair behandling for alle involverede parter.

Vejen til at løse klager starter der, hvor parterne er rede til at slippe forbeholdene for sammen at løse konflikten bag klagen.

En klage kan aldrig forstås isole-

ret. Den tager altid udgangspunkt i en kompleks situation med en til-svarende kompleks kommunikation. Ved behandlingen af en klage skal der tages højde for parternes sprog-lige situation, da ikke alle involvere-de nødvendigvis behersker dansk og tysk lige godt.

En hurtig og effektiv klagebehand-ling forhindrer en unødig konflikt-optrapning.

Læs mere om klageprocedure på Skoleforeningens hjemmeside.

Når der klages...

En klage kan som udgangspunkt behandles af enhver medarbejder. Den lokale leder orienteres af medarbejderen om klageforløbet. Kan denne klage ikke behandles af den berørte medarbejder, orienteres den lokale leder, som tager an-svar for den videre klagebehandling. Hvis klagen er rettet mod lederen af en institution eller forholdene på en institu-tion, kan klagen behandles af den lokale leder selv. Den ansvarlige afdelingsleder i centralforvaltningen kan til enhver have tilgang til klagedokumentationen. Kan denne klage ikke behandles af den lokale leder, orienteres den ansvarlige af-delingsleder i centralforvaltningen, som tager ansvar for den videre klagebehandling. Foreligger der en klage over en af-delingsleder, varetages klageforløbet af direktøren hhv. formandskabet.

Klagevejen skal være helt entydigt, så alle implicerede ved, hvad de skal gøre.

Det er klagevejen

• Hvordan sikres, at alle har adgang til at klage?

• Hvem kan klageparten kontakte?

• Hvordan sikres, at klageparten har mulighed for at formulere en klage, en utilpashed eller kritik? Hvordan sikres, at klageparten bliver vejledt i processen?

• Hvordan dokumenteres sagsforløbet, og hvem tager sig af dokumen-tationen? Er partshøring, aktindsigt og fortrolighed integreret i den lokale klageprocedure?

• Hvordan sikres det, at klagesager afsluttes med en skriftlig afgørelse, og at kriterierne for indholdet af en skriftlig afgørelse er defineret?

• Hvordan sikres, at alle medarbejdere er bekendt med den lokale kla-geprocedure? Hvordan sikres, at klageproceduren videreudvikles?

Dagtilbuddene og skolerne udvik-ler klageprocedurer, som tager ud-gangspunkt i den lokale situation.

En effektiv anvendelse af insti-tutionernes klageprocedurer for-udsætter, at den enkelte instituti-on indledende drøfter forståelsen og indholdet af begrebet klage.

Mens klageproceduren omfatter en målrettet styring fra registre-ring til løsning af klagen, beskriver klagekulturen måden, hvorpå kla-gen behandles; det vil sige, om der

vises åbenhed overfor eventuelle fejl og misforståelser, og om der fremmes en anerkendende hold-ning over for medarbejdere, børn/elever og forældre.

En lokal drøftelse og besvarelse af efterfølgende spørgsmål sikrer udviklingen og videreudviklingen af institutionernes lokale klage-kultur og klageprocedurer og frem-mer opmærksomheden ved be-handlingen af klager:

Børn og unge i skolerKlageparter

Elever har forskellige forudsætnin-ger afhængig af alder og modenhed for at kunne formulere en klage. Al-le elever skal dog have samme mu-lighed for at fremføre en klage over-for rette vedkommende. Den voks-ne - ofte den, der er tæt på eleven

eller skoleledelsen – fungerer som elevens advokat og hjælper eleven med at formulere og aflevere kla-gen. For at sikre et godt læringsmil-jø, der befordrer social og faglig ud-vikling, skal den voksne have blik for den enkelte elev og fremme dens delagtiggørelse bredest muligt. Ele-vens evne til at fremføre kritik eller formulere en klage skal udvikles og fremmes. Eleven skal have kendskab til, hvor klager afleveres, og holdes orienteret om og i klageforløbet.

Klageparter

Klageforståelsen er en grundforud-sætning for, at klageproceduren kan omsættes i dagtilbud. For dagtil-budsbørn skal definitionen på ordet klage derfor udvides. Små børn for-mulerer sjældent en klage direkte. Formuleringen »Jeg vil klage over…« anvendes ofte først efter et intenst forløb om emnet. Små børn er man-ge gange ikke helt bevidste om, at de giver udtryk for en klage. Målet

for det lille barn er heller ikke at nå frem til klageårsagen. Børn vil bli-ve hørt og set, og klagen gemmer sig ofte bag signaler om en oplevet util-pashed. Det kan vise sig i, at barnet uventet trækker sig tilbage, græder, slår, ytrer »Jeg er altid den sidste« eller »Kommer mor snart« eller på anden måde signalerer over for om-verden, at noget afviger fra dets for-ventning og behov.Børn og unge i skolen

Børn i dagtilbud

Klageparter

Forældre skal uafhængig af deres forudsætninger have mulighed for at rette en klage til rette vedkom-mende. Klager kan være vanskeli-ge at formulere og situationen være presset og anspændt. Om nødvendigt

hjælper institutionslederen foræl-drene ved formuleringen af en kla-ge. Klagen skal være begrundet og konkret.

Lederen støtter forældrene i, at klagevejen overholdes, og forældrene får de nødvendige tilbagemeldinger og den fornødne orientering om sta-tus i klageforløbet.

Forældre

Klageparter

Alle ansatte har ret til at klage over arbejdsrelaterede forhold og andre ansatte, f.eks. kollegaer eller fore-

satte. Som udgangspunkt søges pro-blemerne løst i dialog. Når det ikke er muligt, eller når problemet er af en sådan karakter, at en direkte dia-log er udelukket, er det nødvendigt

at følge tjenestevejen. Nærmere er fastholdt i ”Aftale om klageprocedu-re mellem Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. og Driftsrådet” af 22. marts 2018.

Ansatte

side 2 og 3 et dansk og et tysk svendebrev · 2018. 6. 8. · et dansk og et tysk svendebrev foto:...

Documents