sikkerhedsnyt 3 2015

D a n i s h B u s i n e s s u n i t

3.

uD

ga

ve

2 015

NytSikkerheds

et videreudviklet sDBB-ventildesign til at modstå gaslækager på vej til DBu og Qatar. Side 8

steward, gunnar Lodahl andersen på halfdan B hædres af sin arbejdsgiver aramark for ekstraordinær indsats. Side 20

Nyt ventildesign hindrer små gasudslip

Udvalgt til hæder… blandt 270.000 kolleger!

Nye Procedurer for bedre contractor managementet fælles ejerskab skal sikre bedre håndtering af leverandører i DBu. Side 4

2 SikkerhedSny t September 2015

Leder 3

Procedurer for bedre 4 contractor management på vej

nyt ventildesign hindrer små gasudslip 8

stort it-løft til kemikaliehåndteringen 10

ny kompressor øgersikkerhed og driftssikkerhed 13

Warehouse and expediting 16 styrket ud af lean-proces

truck på el giver mindre ’footprint’ 19og større fleksibilitet

udvalgt til hæder… 20 blandt 270.000 kolleger!

stor investering styrker 22 praktisk træning i procedurer

slut med one off’s (Z-one) 24

Strukturel integritet 26kræver omtanke og information

Kontrolrummet på gorm har set lyset 28

Min sikkerhedshistorie 30 Kulturen gav gylden sikkerhedssko

5 iF-spørgsmål til contractors 32

Milepæle 34

spørgeskemaundersøgelse 2015 36

I dette nummerIn this issue


steward, sikkerheds- repræsentant og inci-dent-Free-ambassadør gunnar Lodahl andersen på halfdan B hædres af sin arbejdsgiver ara-mark for ekstraordinær indsats.

Kulturen gav gylden sikkerhedssko

Læs mere side 30

Warehouse and Expediting styrket ud af lean-proces

Metodisk tilgang til arbejdsgangene har givet et bedre flow, skå-ret tid af leveringen – og givet tilfredse kun-der. Første lean-projekt på basen har været en succes.

Malthe Fredsgaard tog sit Incident-Free mindset fra Maersk Oil med på Grøn Koncert – og blev belønnet for sit arbejde med at styrke kollegernes sikkerhed.

Udgives af: HSE Redaktør: Jonathan Smith Redaktion: Conny Villadsen, Troels Rasmussen Layout: Marianne Friis Nielsen

Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til [email protected]

Procedurer for bedre contractor management på vej

Et fælles ejerskab skal sikre bedre hånd-tering af leverandører i DBU.

4

20

16

3SikkerhedSny t September 2015

Vi skal arbejde på de rette ting; og gøre dem bedre

faktisk kan vi se på resultatet fra året første seks måneder, at vi bevæger os i den rigtige retning, når det drejer sig om personlig sikkerhed – færre ansat-te kommer til skade under arbejdet. Alligevel halter vi bagefter andre for-retningsenheder i Maersk Oil og visse af vores sammenlignelige søstersel-skaber. Bag tallene ligger det faktum, at folk stadig kommer til skade under arbejde for os.

Ud fra samtaler, jeg har haft med mange ansatte og seniorledere hos contractors, ved jeg, at der er et stærkt ønske om at kunne opnå nul ulykker. Hvad gør vi for at opnå dette og sikre os, at det er holdbart?

Mine kolleger i ledergruppen og jeg er overbeviste om, at det er de områder, vi allerede kender og arbejder med, så som planlægning og udførelse af risikovurderinger, som vi skal fortsæt-te med – men vi skal forbedre dem. Et eksempel er vores offshore Toolbox Talk. Når alle, der er involveret i et job, deltager aktivt i mødet ved at stille opklarende spørgsmål og sikre sig, at de kender deres rolle og ansvar, er det et værktøj, som bidrager til, at jobbet bliver udført sikkert. Når det ikke er tilfældet, bliver mødet reduceret til at handle om at udfylde en tjekliste.

Processikkerhed og højpotentielle hændelser

Vi har haft en del højpotentielle sik-kerhedshændelser i DBU i år; fra tab af stilladsudstyr til den tabte wireline riser på Dan F. Mangelfuld planlæg-ning, risikovurdering, utilstrækkeligt tilsyn og kommunikation har været nogle af de grundlæggende årsager. Alligevel mente mange af dem, der var involveret i hændelserne, at de gjorde det rigtige. Selv når de var klar over, at de løb en risiko, fortsatte de, fordi “sådan har vi altid gjort”, som nogle forklarede det.

Når vi rører ved mangeårige forestil-linger som denne, kan det få folk til at føle sig utrygge. Det tager også tid at ændre procedurer og praksis, som er bygget op over mange år, men vi skal gøre det. Når alt kommer til alt, har vi ansvaret for vores egen og vores kol-legers sikkerhed, som det står i vores sikkerhedsforpligtelser. Ikke at tage ansvar er uacceptabelt.

Det er op til jer og mig at lave holdbare ændringer i vores sikkerheds-perfor-mance og systemer. Vi arbejder med de rette ting; nu skal vi bare forbedre dem.

Der er sket rigtig meget, efter at vi introducerede Safety Step Change og Incident-Free programmerne på vores vej mod en holdbar ændring i vores sik-kerheds-performance i Maersk Oil Da-nish Business Unit (DBU). Det omfatter betydelige investeringer i uddannelse af ansatte og contractors, og over 1.700 har nu deltaget i Incident-Free refresher workshops, som handler om implementering af nye procedurer, forbedring af Toolbox Talks og risiko-vurderinger samt opbygning af et stær-kere bånd med contractor-firmaer.

Personlig sikkerhedNu burde vi kunne forvente at se for-bedringer på sikkerhedsområdet. Og

LE

DE

R

Martin Rune Pedersen, Managing Director, Maersk Oil Danish Business Unit

Procedurer for bedre contractor management på vejet fælles ejerskab skal sikre bedre hånd- tering af leverandører i DBu.

Temaet for årets Global Safety Day var contractor mana-gement, og helt i tråd med det emne har man siden foråret arbejdet på udformningen af en operationel procedure for contractor management i DBU. Den er nu klar og under imple-mentering.

Godt contractor management fordrer, at man ved, hvem der har dialogen med leverandøren. Første skridt var derfor at identificere, hvor contract owners var placeret i den nye orga-nisation, siger Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services:

- Med reorganiseringen i april fulgte mange nye roller, og det var vigtigt at få placeret ejerskabet internt ved at udpege de rette contract owners, siger hun.

Contract owner er den kollega, som kender scopet for opga-ven og overordnet er ansvarlig for kontrakten, men som langt fra er alene om arbejdet.

- Det var vigtigt at identificere de rette contract owners for at sikre, at de øvrige kolleger ved, hvor de skal bidrage. Som con-tract owner sparrer man med mange andre i organisationen, eksempelvis om HSE, det tekniske og det kommercielle - og en klar identificering af rette contract owner styrker ejerska-bet og rollefordelingen internt, siger Ingelise Terkildsen.

Contractor management er teamwork fra første dag

Den nye procedure underbygger netop, at contractor manage-ment ikke blot handler om håndteringen af en leverandør, men i høj grad også om det teamwork, som fordrer godt contractor management. Allerede ved identifikation af behov og udbuds- proces er contractor management vigtigt - og efterfølgende er feedback og opfølgning til stadighed en vigtig del af godt contractor management:co

ntr

act

man

agem

ent


Procedurer for bedre contractor management på vej

”Contract owner er den kollega, som kender scopet for opgaven og overordnet er an-svarlig for kontrakten, men som langt fra er alene om arbejdet.”

Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services

man måske have Finans, Legal eller andre relevante eksperter ind over, siger hun.

- At vi har identificeret en contract owner, betyder med andre ord ikke, at andre ikke også skal spille en rolle fortsat, siger Ingelise Terkildsen.

Feedback afgørende

Med den nye procedure følger træning og værktøjer. Ingelise Terkildsen understre-ger, at der gøres meget godt på contractor management i forvejen, men at en procedure er en yderligere styrkelse:

- Der er rigtig mange kolleger, der arbejder godt og dedikeret med contractor mana-gement allerede nu og har gjort det i man-ge år. Proceduren kan bidrage til at sikre, at vi kan lære af hinanden, gøre det mere transparent, og dele erfaringer på tværs af alle contractor owners, siger hun.

- Contractor management begynder i det øjeblik, vi har en opgave, der skal løses af en leverandør, siger Ingelise Terkildsen:

- Contracts Department vil ofte være rele-vant at gå i dialog med allerede i opgave- formuleringen, så vi sikrer, at der er en aftalt fremgangsmåde, som tilgodeser alle relevante forhold forud for udbudsprocessen. Contract owner har brug for, at der er et screenet felt af prækvalifi-cerede leverandører at arbejde videre med. Samtidig skal prækvalificeringen bidrage til, at der er et aftalegrundlag, der gør det muligt at levere den kvalitet, vi forventer på det rette tidspunkt og til den rette pris. Ofte vil det være naturligt, hvis eksempelvis HSE herefter byder ind med evalueringen af leverandørens set-up – hvilke managementsystemer arbejder man med, hvordan er kulturen – og senere skal

I resten af 2015 implementeres proceduren i første omgang for 10 udvalgte kategori A-kontrakter (borerigge, helikopter, offshore konstruktion etc.); hvorefter den øvrige udrulning vil finde sted i løbet af hele 2016. Proceduren vil være at finde i GMS, og der vil være træning for alle direkte involverede i contractor management – både i form af e-learning og kurser.

Hun mener, at proceduren falder naturligt i tråd med Maersk Oils Incident-Free rejse: Den præciserer og formulerer, at alle har en rolle at spille i at sikre, at contractor management er optimal. For selv om der er udpeget en contract owner, som har det overordnede ansvar, så er vedkom-mende fuldstændig afhængig af, at de andre partnere on- og offshore byder ind. Ikke bare i udbudsprocessen, men i høj grad også under og efter opgavens udførelse:

- Contract owner er helt afhængig af feedback på, hvordan opgaven løses og arbejdet udføres. En contract owner i land har ingen chance for selv at kontrol-lere, om arbejdet udføres sikkert og godt nok offshore. Det skal teamet omkring contract owner bidrage til, og det får vi understreget med den nye procedure, siger Ingelise Terkildsen.

Overordnet er målet

styrket sikkerhed:

- Perspektivet er, at vi styrker vores risiko-styring i forbindelse med vores leveran-dører. De har ofte det arbejde, der er risici ved, og jo bedre vi kan lede og administrere det, desto bedre for sikkerheden, siger hun.


De er mine øjne, ører – og smagsløg!

som contract owner på catering er susan Bruun helt afhængig af dialog, åbenhed og konstant kommunikation for at sikre det gode contract management.

Både geografi og planlægning gør det særdeles vanskeligt at snige sig ubemærket ombord på en borerig eller produktionsplatform. Så hvis Susan Bruun, som er contract owner på catering, besluttede sig for at teste cateringleverandøren Aramark ved at undersøge rengøringsniveauet i skjul og prøvespise kantinens menu anonymt, så ville det være vanskeligt at udføre. - De er de første, der ved, at jeg kommer, siger hun med et smil.Susan Bruuns tilgang til contractor man-agement er da også en ganske anden end overraskende kontrol. - Som contract owner er dialogerne langt mere afgørende end kontroller. Som con-tract owner skal man være bindeleddet mellem, at vi som selskab får den ydelse, vi ønsker og betaler for – og samtidig være leverandørens partner, som sikrer, at der også er rimelighed i de krav og forventninger, vi stiller, siger hun.

Smag for mig

Når produktet samtidig leveres på en hel stribe adresser midt i Nordsøen 200 kilometer fra contract ownerens kontor

på den danske kyst, bliver vigtigheden af løbende dialog med alle parter under-streget:

- Jeg er ikke den daglige bruger af pro-duktet. For at få et realistisk billede af, om Aramark leverer det niveau, vi forven-ter, er jeg helt afhængig af meldingerne fra offshore. Det får jeg via brugertilfreds- hedsundersøgelsen, som gennemføres 18 måneder efter kontraktopstart og herefter hvert andet år, samt af melding-er fra platformcheferne, som står for en ugentlig vurdering. De er mine øjne, ører – og smagsløg! pointerer Susan Bruun.Hun har løbende møder med Aramark, hvor det evalueres, om samarbejdet fungerer, og om begge parters forvent-ninger i henhold til det aftalte indfries. Der evalueres naturligvis også på caterings arbejde med og holdning til sikkerhed. Når dette er på plads, bruges der også tid på at se på nye initiativer og forbedringer. - Alt det, jeg har med på sådan et møde, er ting, jeg har fået ind af kollegerne offshore. Hvis ikke de melder noget ind til mig, så har jeg ikke noget at byde ind med, siger hun.


Gensidig dialog

Det er vigtigt for Susan Bruun at pointere, at møderne ikke kun tjener som afstemning af krav, Maersk Oil måtte have til leveran-cen. - Det er gensidig dialog og en videreførelse af den dialog, vi havde forud for kontraktens indgåelse, siger hun:- Der var en grundig dialog forud for indgåelsen af kontrakten. Vi mødtes campbosser, platformchefer og andre aktører til en fælles workshop, hvor vores offshore kolleger forholdt sig til den daværende service, herunder eventuelle lokale aftaler, og samti-dig forholdt sig til den fremtidige service ud fra spørgsmålene: Hvilke services skal fjernes? Hvilke services skal vi arbejde videre med? Og hvilke services må vi under ingen omstændigheder fjerne? Efter workshoppen blev der udpeget en referencegruppe af platformchefer, som gav deres kommentarer og ændrings-forslag til den kravsspecifikation, som blev sendt i tender. Efter de indledende forhandlinger gav referencegruppen igen deres input og ændringsforslag, og herefter blev samarbejdet formu- leret til en kontrakt, siger Susan Bruun.

Responsen på processen var god:

- Fra leverandørens side var tilbagemeldingerne meget positive. De udtrykte begejstring for processen, fordi de følte sig hørt og var glade for at se, at vi ikke blot sendte tender-folkene ud men også viste, at de daglige brugere var med hele vejen. Det viste, at vi havde vores dialog og forventning på plads, og det var leveran- døren meget glad for, siger hun.

”Sikkerhed er et højt prioriteret emne i samspillet med leverandøren.”

Susan Bruun , contract owner på catering con

trac

tm

anag

emen

t


1

128 cycles of 6 hours= 4 weeks and 4 days test

duration

Salt Spraying1 hour at 35 ºC 3.5 % NaCl concentration

Drying2 hoursCirculation of 50 ºC hot water through SDBBs

Soaking3 hours

100 % RH at 35 ºC

efter at være blevet udsat for den samme test i 4 uger fandtes der ingen synlige spor af spaltekorrosion på det forbedrede sDBB design i samme 316 ss- materiale.

illustration angiver procedu-ren, hvor sDBB oversprøjtes med saltvand. herefter får sDBB 3 timer, hvor den reage-rer med den indtørrede salt.Denne proces gentages 128 gange.

en typisk sDBB fabrikeret i 316 ss viser kritiske spor af spaltekorrosion efter 4 uger i en test.


Et forbedret ventildesign, der forhindrer små gaslækager, er nu klar til at blive installeret i saltholdige miljøer i både DBU og Qatar.

Designet vedrører SDBB-ventiler – SDBB står for Slimline Double Block & Bleed – og dem bruges der rigtig mange af på offshore-installationer:

- SDBB-ventiler har været standarden de seneste 15-20 år, og det er en meget udbredt ventiltype. Alene i DBU er der over 1.000 styk i aktiv tjeneste, siger Ole P. Christiansen, Senior Mech. Engineer, Facilities & Projects Dan-Gorm Asset.

Det er et antal, der giver anledning til panderynker.

For i perioden fra 2. kvartal 2012 til 3. kvartal 2014 har Maersk Oil registreret 48 Synergi-tilfælde i form af lækage og kul-brintefrigivelse fra netop SDBB-ventiler i DBU og Maersk Oil Qatar.

Derfor blev Andreas Ulrich Koch, Piping & Vessels Engineer, Mechanical Discipline i DBU, sat på opgaven med at kontrollere, om der var en tendens bag lækagerne:

- På baggrund af tre konkrete udslip begyndte vi i oktober 2012 at tage stikprøver. Vi besøgte fire bemandede platforme og inspi- cerede 120 ventiler for lækager, siger han:

- Vi fandt yderligere tre ventiler, der lækkede gas. Seks lækager på så kort tid var meget bekymrende. For det er lækager, vi ikke kan se, og som vores detektorer ikke opdager af sig selv, siger Andreas.

Ny leverandør med nyt design

På baggrund af stikprøvekontrollerne blev en root cause investigation sat i gang. Den viste, at det var en spaltekorrosion, der var årsag til lækagen:

- Der er i ventildesignet en samling mellem ventilens top og krop, hvor der er ganske

små spalter, som inddampede klor-ioner fra den saltholdige havluft kan sætte sig i. Det udvikler sig over tid og åbner for en lækage, siger Ole:

- Grundlæggende er designet af ventilerne dårligt. Der er altid saltpåvirkning offshore, både fra tests af deluge-anlægget og fra den saltholdige havluft – særligt i Qatar, hvor der er høj temperatur. Når man designer en ventil til det miljø, må der naturligvis ikke være risiko for, at korrosion på vitale dele kan medføre en lækage, siger han.

I slutningen af 2012 deltog Ole på Valve World-konferencen i Düsseldorf, hvor han mødte repræsentanter fra det Ringkø-bing-baserede firma EV Metal. Virksom-heden producerer blandt andet ventiler, rør og fittings til fyldestationer for brint-biler men mente nu nok, at man kunne byde ind med en ventilløsning til offshore, der kunne løse lækageproblemet.

Dialogen endte i en prototype i et anderledes og forbedret design, som har præ-steret overbevisende i tests baseret på ISO 9227:

- Vi har fået Force Technology til at teste både den nye ventil og syv eksisterende ventiler fra fire andre producenter, siger Andreas:

- Over en fire ugers periode blev ventiler-ne stresset af en konstant worst case scenario-påvirkning, og resultatet for den nye ventil var imponerende. Designet eliminerer risici for korrosion, ved at man forhindrer vandet i at få adgang til de områder, hvor korrosion er kritisk. Det er ret banebrydende, siger han.

Omfattende forbedringer

EV Metal havde fået samme gode resul-tater af sine tests, og ventilen er derfor sat i produktion og på vej ud på offshore-

markedet. Maersk Oil har foreløbig bestilt 40 styk, som installeres ad hoc eller i takt med behov for udskiftning.

- Den nydesignede ventil har mange små designjusteringer, som samlet set bety-der omfattende forbedringer og giver et rigtig godt produkt. Sikkerhedsaspektet er det afgørende, men også på andre pa-rametre er det en forbedring. Vi vurderer, at vi får en bedre kvalitet og holdbarhed uden ekstra udgifter ved indkøb, siger Ole.

Som følge af de designmangler, man kon-staterede ved root cause investigation af de tidligere ventildesigns, er der nu lukket for fremtidig indkøb og brug af ventiler med det design i DBU.

Et forbedret ventildesign, der forhindrer små gaslækager, er nu klar til at blive installeret i saltholdige miljøer i både DBU og Qatar.

et videreudviklet sDBB-ventildesign til at modstå gaslækager på vej til DBu og Qatar.

Nyt ventildesign hindrer små gasudslip


Andreas Ulrich Koch, Piping & Vessels Engineer, Mechanical Disci-pline

Ole P. Christiansen, Senior Mech. En-gineer, Facilities & Projects, Dan-Gorm Asset

”Vi løfter kemikaliehåndteringen ind i den moderne tidsalder.”

Dorthe Petersen, Safety Supervisor, Health & Environment

Stort IT-løft

Fremover vil kemikaliehåndteringen i Maersk Oil blive mere brugervenlig, nemmere at administrere, enklere at op-datere og vedligeholde – og mere sikker i anvendelsen.

Det er i store træk konsekvenserne af implementeringen af EU-lovgivning fra 2006, ”REACH” og forordning 1272/2008 om klassificering, mærkning og embal-lering af stoffer og materialer (CLP), som trådte i kraft i juni 2015, og som dikte-rer nye regler for kemihåndteringen på arbejdspladser

(se også faktaboks).

- Kravene i REACH/CLP kan nemlig ikke implementeres fornuftigt i OMS, og derfor er de blevet en god anledning til at finde et alternativ, siger Dorthe Petersen, Safety Supervisor, Health & Environment:

- Vi har valgt et kemikaliehåndterings- system, som både lever op til de nuværende

Hver gang der kommer nye regler eller ændringer i produktspecifikationer, skal de mapper opdateres og ændres. Det er omstændeligt, og der er risiko for fejl og forglemmelser. Med det nye system kan ændringerne foretages fra centralt hold i en elektronisk database. Det sparer rigtig meget tid i administration, og det sparer også tid for de cirka 2.000 forskellige bru-gere, der hver dag anvender kemikalier. Nu skal de ikke længere lede i mapperne men blot søge i CC Manager for at have de aktuelle datablade elektronisk, siger Dorthe:

- Vi kan også bruge e-learning mere aktivt. Systemet har eksempelvis små,

krav, og som vil kunne tilpasses fremtidi-ge krav, siger hun:

- Det er en opgradering, som vil være en stor styrkelse af alle aspekter af kemika-liehåndteringen.

Elektroniske datablade

Det nye system, CC Manager, udmærker sig især ved en markant forbedret bruger-flade, som i øvrigt er tilgængelig på både dansk og engelsk. Og systemet vil i langt større grad udnytte teknologiens mulig-heder for at sikre, at man har den rette, opdaterede information hver gang.

- Vi har i dag vores sikkerhedsdatablade i store stålskabe med mange mapper.

SikkerhedSny t September 201510

til kemikaliehåndteringen

ny database sikrer løbende opdatering af sikkerhedsdatablade og tilfører kemikaliehåndteringen fordele fra moderne teknologi.

instruerende videosekvenser, der hjælper brugerne med at finde de rigtige sikker-hedsinformationer for de enkelte kemika-lier. Det øger sikkerheden ved arbejde og håndtering af kemikalier, siger hun.

En anden funktion ved det nye system er, at man som administrator kan inddele ke-mikalierne i puljer, der vedrører forskellige jobs, steder eller funktioner.

- Hvis man eksempelvis er ny smed på Tyra Øst og skal i gang med et givent job, så kan man gå i databasen og søge på Tyra Øst -> Platform C -> Smede -> Job og få lige præcis de anvisninger, man skal bruge til den funktion, siger Dorthe.

Specialister i kemi

Slutbrugerne får mulighed for at læse og printe fra databasen, mens administra-torer – eksempelvis laboranter, teknikere og medics – får udvidet adgang til også at oprette grupper eller inddele data i underafdelinger.

Det hele administreres fra centralt hold, hvor Dorthe Petersen og studentermed-hjælper Sebastian Kristensen overvåger aktiviteterne. Det har de to allerede opbygget rutine i:


- Det var vigtigt for os, at systemet var gennemtestet og kom fra en leverandør, der har erfaring med netop kemikalie-håndtering, siger Sebastian:

– Det har vi fået med CC Manager. Der er ingen børnesygdomme, og gennem den lange testperiode, hvor vi har arbejdet med det og været djævlens advokat, har det fungeret upåklageligt, siger han.

Dorthe supplerer:

- Det er at sidestille med, når vi udliciterer en anden funktion til specialister, som ved en hel masse om lige netop det. Det er tydeligt at se på opbygningen, admini-strationen og brugervenligheden af det nye system, at det er designet og tænkt til kemikaliehåndtering og kun det ene formål, siger hun.

August: Træning af de systemansvarlige og overførsel af data

September-oktober: Træning af kolleger med administratorstatus

Oktober-november: Træning af slutbrugere

Implementering:

Fra 1. oktober vil der ikke længere blive oprettet nye produkter i OMS.

Med CLP følger også, at alle nye kemikalier mærkes med de nye farepikto-grammer fra 1. juni i år. Men man må stadig sælge af eventuelle lagre med de gamle faremærkninger i yderligere to år:

- Det betyder, at man eksempelvis vil kunne have en kasse med 12 flasker WD40, hvoraf den ene halvdel har gammel mærkning og én beskrivelse – mens den anden halvdel har ny mærkning og en anden beskrivelse. Det er forvirren-de og kan måske virke uoverskueligt, men i praksis har det ingen betydning, understreger Dorthe Pedersen, og CC Manager vil kunne give sikkerhedsinfor-mationer og arbejdspladsbrugsanvisninger i henhold til begge mærkninger.

EU’s lovgivning fra 2006 vedr. ”Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals” – forkortet REACH – sikrer en fælles, harmo-niseret håndtering og mærkning af kemikalier. REACH har til formål at sikre, at alle, der arbejder med kemikalier, har ordentlige vilkår at gøre det under – blandt andet sikkerhedsdatablade.

CLP-forordningen fra 2008 erstatter det gamle klassificeringsdirektiv og indfører nye farepiktogrammer.

En overgang med flere betegnelser

EU-krav

Eksempler på nye farepiktogrammer

CC Manager leveres af virksomheden ChemiControl. Virk-somhedens databa-se har sikkerheds-datablade for knap 40.000 kemikalier. Maersk Oil anvender i det daglige cirka 2.000 forskellige produkter.

Om CC Manager

Stort IT-løfttil kemikaliehåndteringen


I tæt dialog med blandt andre Maersk Oil har leverandøren Pieter Mouritsen a/s udviklet en ny kompressor, som byder på store fremskridt på sikkerhed, driftssik-kerhed og arbejdsmiljø.

Ny kompressor øger sikkerhed og driftssikkerhed


- Den her samtale var ikke mulig, hvis vi stod ved siden af en gængs kompressor, siger Jonathan Madden, Senior Mainten-ance Engineer i Halfdan IRM.

Ordet ’siger’ er præcist. Vi er på besøg hos virksomheden Pieter Mouritsen A/S i Vej-le, hvor en tekniker netop har tændt for den nyudviklede, 10 tons tunge kompres-sor. Og selv om maskinen producerer en vis mængde støj, når skovlhjulet kommer i omdrejninger, er det stadig ubesværet for fem personer at føre en samtale uden at råbe – selv om vi står under en meter fra kompressoren.

- Det er et unikt lavt støjniveau, og det er en markant forbedring for arbejdsmiljøet, siger Jonathan anerkendende.

Pieter Mouritsen, stifter og indehaver af firmaet af samme navn, og Operation Manager Claus Engelbrecht Jensen tager komplimentet til sig. Virksomheden Pieter Mouritsen A/S udlejer udstyr til vedligehold og service til offshore-indu-strien i Danmark, Norge, U.K. og Qatar, og PM2100 Blue Wolf kompressoren, som man netop har demonstreret for Jonathan, er resultatet af godt et års intenst udviklingsarbejde med at bygge den perfekte kompressor til arbejdet på Nordsøen:

- Ambitionen har været at udvikle et top-line produkt, hvad angår sikkerhed, driftssikkerhed, serviceinterval og ar-bejdsmiljø. Og det har vi ramt, siger Pieter.

God feedback

Designprocessen bag PM2100-kompres-soren har været en team-indsats. Den har involveret kunder, kolleger, certifice-ringsbureauer, designere og leverandører – selv varemodtagelse og logistikleveran-dører har været inde over for at sikre, at kompressoren også er optimal i håndte-ringsprocessen.

Navnlig har brugerne været med på råd:

- Vores designer har været offshore flere gange for at tale med de brugere, der skal arbejde med PM2100-kompressoren. Den en-til-en feedback, som en tæt dialog gi-ver, har bidraget til at forme indretningen og designet, siger Claus.

Dialogen med brugerne har blandt andet ført til, at der følger et fuldt integreret – og dansksproget – e-learning-program med PM2100-kompressoren.

- Hvis en kollega er i tvivl om, hvor ved-kommende eksempelvis kontrollerer hydraulikken, så kan de nemt finde det i e-learning-programmet på intranettet

Ydelse: PM2100-kompresso-ren leveres som et kit inklusive en trykluftsrenserenhed og leverer 21m3/min. trykluft ved 10 bar, kontinuerlig ensartet, tør og saltfri kvalitet.

PLC-styring: Konstant overvåg-ning af driftsstatus sker auto-matisk i stedet for manuelt.

3. parts godkendt til at køre uden flammefælde.

Ergonomisk og intuitiv betje-ning.

Udstødningen kan forlænges med op til 40 meter i flere retninger.

Duplex-løsninger og overdi-mensionering af udvalgte kom-ponenter sikrer fordobling af serviceinterval til 500 timer.

Særdeles støjsvag. Mulighed for søvandskøling for yderlige-re støjreduktion.

Lettere – vejer 10 tons mod 12 eller 15 tons for nuværende modeller.

Grundig e-learning integreret i projektet. Film viser nøjagtigt, hvor tingene er – e-learning på dansk sikrer større forståelse og derved sikkerhed.

Trykluftudtag på begge sider.

Komponenter og døre mærket med numre – som på en kopi-maskine! Sikrer hurtig og enkel on-site vedligehold af mindre ting.

Bedre indretning: Kun den ene halvdel af kompressoren skal åbnes, når kompressoren skal serviceres.

Umuligt at overrule alarmer i tilfælde af, at kompressoren slår fra, uden forudgående dialog med land.

GPS-tracking på udstyret, som kan monitoreres fra land.

Forbedringer ved brug af PM2 100 Blue Wolf kompressoren

Maersk Oil lejer kontinuerligt 3 – 4 kompressorer. De leverer trykluft til sandblæsning og malings- opgaver samt en hel række forskel-lige luftdrevne værktøjer.


eller på vores hjemmeside i stedet for at skulle rode i en stor produktguide. Målet er at få færre af de gange, hvor kollegerne er i tvivl og siger: ”Poul Erik er her i morgen – vi venter på, at han tager sig af det.” Når usikkerheden forsvinder, øges for-troligheden med at bruge udstyret, siger Pieter.

Et bedre produkt af dialog

Det er en længerevarende proces at indarbejde ønsker og input fra kollegerne offshore, men det har også resulteret i flere løsninger, som er markante fornyel-ser og forbedringer:

- Den nære dialog i udviklingsfasen har givet gode ideer afstemt efter kundens behov. Når vi har haft to muligheder, har vi spurgt kunderne til, hvad der betyder mest for dem – og valgt det, de foretrak, siger han:

- Vi er blevet dygtigere og har fået et bedre produkt af at gå i tæt dialog med kunder-ne, og kunderne har været glade for at bidrage og byde ind. Som proces har det været en øjenåbner for os som virksom-hed.

Jonathan er imponeret over engagemen-tet:

Jonathan Madden, Senior Maintenance

Engineer i Halfdan IRM (til højre), og

Pieter Mouritsen, stifter og indehaver af

virksomheden Pieter Mouritsen A/S, har

samarbejdet tæt om sidstnævntes udvikling

af den nye kompressor PM2100 Blue Wolf.

Resultatet har budt på mange forbedringer.

- Jeg har aldrig tidligere oplevet, at en leverandør af udstyr, som vi lejer, går så engageret til værks med at udvikle et produkt målrettet vores behov og ønsker. Alene e-learningen er usæd- vanlig: Det plejer at være os selv eller en uddannelsesinstitution, som gør det – her er det en leverandør. Det er et imponerende engagement, siger Jonathan.

Den første PM2100 Blue Wolf kompres-sor har været i drift på SeaFox 5 ved Valdemar i nogle måneder, og de fore- løbige meldinger har været rigtig gode.

pm2100 blue Wolf kompressoren er godkendt til AteX Zone 2, dnV 2.7-1 samt norsok Z-015. der afventer endnu nogle detaljer i den endelige maersk Oil-godkendelse, men den er på vej.


Warehouse and Expediting styrket ud af lean-proces


Alt det, som ikke kan rejse offshore ved at iføre sig en dragt og gå ombord på helikopteren, må i stedet forbi Maersk Oil Warehouse and Expediting.

Basen, som den kaldes i daglig tale, er knudepunktet for reservedele og forsyninger. Det er her, alt leveres til og udskibes fra, og i gennemsnit håndterer basen hver dag 328 unikke leverancer af alt fra tandstikkere til turbiner.

Lean er en tilgang, som forbedrer en proces: Man inddeler processen i mindre bidder og analyserer på hver del for at se, hvor i processen der er spild i form af tid, resurser eller arbejdsgange. Når processen derefter sættes sammen igen, vil resultatet ofte være en smartere, nemmere, hurtigere, mere sikker eller enkel proces.

Lean med få ord:

Basen udgøres af Warehouse and Expediting: ‘Warehouse’ forestår den fysiske håndtering af va-rerne, mens ’Expediting’ står for båd- og rig-logistik.

I gennemsnit sætter basen hver måned varer på knap 14.000 m2 dæksplads på 30 afgange. Til det

bruger man godt 2.700 kranløft af cirka 3.700 tons gods. Der er knap 10.000 unikke leverancer til i alt

49 destinationer hver måned.

Metodisk tilgang til arbejdsgangene har givet et bedre flow, skåret tid af leveringen – og givet tilfredse kunder. Første lean-projekt på basen har været en succes.

Fælles for leverancerne er, at der er nogen i den anden ende, som rigtig gerne vil have dem og ofte i en fart. Derfor giver det god mening at se på, om vejen fra fragtmand til offshore-kollega kan opti-meres, og det har et lean-projekt netop gjort:

- Vi har gennemgået basen som arbejds-proces for at få klarlagt, hvor vi gør hvad, hvorfor vi gør det – og om det kunne gøres på en smartere måde, siger process optimization coordinator Gert Møller Nielsen.

Basen som proces

Projektet har analyseret varens vej fra fragtmand til forsyningsbåd ved at inddele basens proces i fire hoveddele: Modtagelse, registrering, pakning og bådafgang – med underafdelinger for hver. Modtagelsen rummer eksempelvis kontrol af følgeseddel og match mod det

bestilte; registrering består blandt andet i at scanne varen og placere den i en kurv eller anden transportenhed; paknin-gen indeholder blandt andet fordeling i containere og logistikken i placeringen på havneområdet, inden bådafgangen va-retager planlægning af lasten på skibene, ruteplanlægning og eventuelle hensyn til farligt gods.

Hvert led i kæden er blevet minutiøst gennemgået.

- En lean-proces identificerer tydeligt, hvor der skabes værdi, og hvor der er spild. Det handler ikke om at finde steder at spare, men om at forbedre processen ved at finde det, der kan undværes for i stedet at bruge tiden på det, der skaber den reelle værdi, siger Gert.

Afsættet for processen har været kun-dernes behov. De behov er nemlig ikke altid, som man tror.


- Vi har spurgt kollegerne offshore, hvor-dan de foretrækker at få leverancerne: Kunne vi pakke på en anden måde eller levere på faste ugedage? Det viste inte-ressant nok, at deres ønsker ikke altid var at få det ud hurtigst muligt, men måske at få det leveret på en bestemt måde. Eksempelvis var der et sted, hvor de gerne ville have det pakket anderledes, fordi det sparede dem en bøvlet og potentiel risikabel håndtering, siger han.

Bare det at spørge har givet overraskende resultater.

- Der var flere, der sagde: ”Hov, kan vi få det leveret anderledes? Jamen så vil vi fremover gerne…” Det har været tydeligt, at de har været uvant med at blive taget med på råd, og det er jo interessant: Vi er til for at sikre, at vores kunder offshore får det bedst mulige produkt. Lean-proces-sen har bidraget til at fokusere på, hvem vi servicerer.

God effekt

På baggrund af kundernes ønsker er processerne nu standardiseret. I nogle tilfælde har det betydet mere arbejde for Warehouse and Expediting, som nu skal pakke flere containere og på nogle om-råder har fået en længere arbejdsgang. Andre aspekter af lean-projektet har betydet, at den tid er fundet andre steder.

Samlet set er der gevinst på mange bund-linjer. KPI-målinger har vist, at den tid, en leverance i gennemsnit bruger på basen – fra varemodtagelse til den er ombord på forsyningsbåden – er både stabiliseret og reduceret markant: Tidligere var varerne

fire til tolv dage om at komme gennem Warehouse and Expediting; nu er det to til tre dage i gennemsnit.

En anden målbar gevinst er ventetiden mellem losning og lastning af forsynings-både og den dertilhørende overtid, der er blevet reduceret væsentligt. Ved at ændre og flytte på simple arbejdsrutiner i Boat Dispatch og få leverandører til at stramme op på leveringstidspunkter er ventetiden for forsyningsbåde nedbragt.

- Kommunikationen med offshore har været yderst vigtig, da værdien for kun-den har været omdrejningspunktet for hele processen, siger Torben Hennebjerg, Head of Warehouse:

- Vi har spurgt til kundens behov og øn-sker, og det har de været glade for. De har budt godt og engageret ind. Vi har ikke kunnet opfylde dem alle, men vi har gjort det, vi kunne. De føler sig hørt og godt behandlet, og det kan vi mærke.

Mads Nielsen, Head of Expediting, har oplevet implementeringen af lean som en meget positiv proces:

- Et lean-projekt slutter aldrig. Når for-bedringsmulighederne er identificeret og sat i drift, skal der for alvor fokuseres. Vi forsøger med tavlerne, der er hængt op, at holde konstant fokus på de løbende forbedringer og gøre lean-tankegangen til et værktøj, der bruges i alle arbejds-sammenhænge. En ide hængt op på en lille gul seddel kan jo vise sig at være en enorm forbedring af processerne eller stor besparelse på den lange bane. Ingen ide er for lille, siger han.

”Man kan nemt suboptimere vores proces, hvis vi bare lader være med at tænke kun-derne ind. Tricket er at kunne optimere med afsæt i det, kunden vil have.”Gert Møller Nielsen, process optimization coordinator

Lean-tankegangen er ikke kun anvendelig i projekter; den må gerne præge den daglige tankegang. det understøttes i Warehouse and expediting af tavler, hvor forslag til forbedrin-ger kan følges. i øvrigt er det ikke et tilfælde, at tavlen også findes på kontoret – her er der nemlig også et lean-potentiale.

- ”En lean-proces identificerer tydeligt, hvor der skabes værdi, og hvor der er spild. Det handler ikke om at finde steder at spare, men om at forbedre processen ved at finde det, der kan und-væres for i stedet at bruge tiden på det, der skaber den reelle værdi, siger Gert.”

’Tavlen’ til løbende forbedringer


I 2013 gennemførte vi et træ-ningsforløb i lean, fordi vi kunne fornemme et optimeringspotentia-le, siger Mads Buttenschön, Head of Warehouse and Expediting.

Otte kolleger deltog i forløbet over 3-4 måneder. En lærerig proces, selv om ikke alle nåede igennem med noget, der kunne omsættes i hverdagens praksis:

- Det er ikke nemt at tænke lean i en virksomhed som vores. Vi er meget løsningsorienterede, og det strider mod leans procesorienterede tilgang, og det er svært at finde tid til at gå lean, mens man er i gang med at løse sine daglige opgaver, siger Mads.

For basens chef har lean-proces-sen dog været god og givende:

- Lean-processen er konkret og fakta-baseret: Man analyserer, og man handler på baggrund af det, analyserne viser. Man har et mål, som kan være at skabe gevinst på arbejdsgange, sikkerhed, miljø, bundlinje – og man gør det, der virker, i stedet for det, man føler eller tror virker.

Lean i praksis

En af de parametre, som Danbor bliver bedømt på i deres arbejde for Maersk Oil Warehouse and Expediting, er indsatsen for at nedbrin-ge miljøbelastningen.

En ny eldrevet truck, som netop er taget i brug, er et tiltag, der træk-ker i den rigtige retning:

- Danbor ønsker at reducere sit ’environmental footprint’, og én måde at bidrage til det er at skifte fra diesel til el, siger Mads Buttenschön, Head of Warehouse and Expediting:

- Udover at være en gevinst for miljøet er trucken også et bidrag til at reducere arbejdsgangene. En eldrevet truck kan køre indenfor, og vi slipper derfor for at skulle håndtere godset med to forskellige trucks. Det bidrager også til at gøre processen hurtigere, da det sparer tid, og til at øge sikkerheden via færre håndteringer, siger han.

Truck på el giver mindre ’foot-print’ og større fleksibilitet


Mads Buttenschön, Head of Warehouse og Expediting.

Steward, sikkerhedsre- præsentant og Incident- Free-ambassadør Gunnar Lodahl Andersen på Half-dan B hædres af sin ar-bejdsgiver Aramark for ekstraordinær indsats.


- Det er ganske overvældende!

Sådan siger Gunnar Lodahl Andersen, 66-årig steward på Halfdan B og netop udnævnt til vinder af ”Ring of Stars” af sin arbejdsgiver, Aramark.

Ring of Stars er Aramarks belønning og påskønnelse af medarbejdere, som har ydet en særlig indsats. Ara-mark har 270.000 medarbejdere, som arbejder med kundeservice, catering, logistik og meget andet i hele verden – 200 af dem bliver i oktober fløjet til Phoenix, Arizona, til fire dages fest og markering af, at netop de kolleger er Aramarks fineste repræsentanter.

Gunnar er stolt og glad for at være ud-valgt – endda som den eneste vinder af prisen ansat i offshore-industrien.

- Jeg glæder mig meget over at vinde og ser frem til turen, siger Gunnar,

som dog også var noget overrasket over at blive nomineret:

- Aramark og jeg har jo ikke altid væ-ret helt enige om alting, og vi har da haft vores debatter og diskussioner gennem tiden – eksempelvis om det psykiske arbejdsmiljø. Jeg har ikke fået min vilje hver gang, men jeg har aldrig forladt rummet med følelsen af at være en taber. Vi har altid kunnet tale ordentligt sammen, siger han.

Konstruktiv og kritisk

Respekten er gensidig. HR-chefen i Aramark, Birgit Orsero, har i en mail lykønsket Gunnar Lodahl Andersen med prisen og beskrevet, hvorfor lige netop han blev nomineret og udvalgt som vinder.

- Hun skriver jo ikke, at jeg er flink – og det er jeg heller ikke, griner Gunnar:

- Men hun skriver, at jeg bidrager til at udvikle virksomheden positivt ved at byde ind med konstruktiv kritik. Og det er jeg rigtig glad for, siger han.

Det var blandt andet Gunnars dedika-tion til både arbejdet, sikkerheden og det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der motiverede nomineringen af ham. Udover at være steward har han været Aramarks sikkerhedsrepræ-sentant siden 2010, og han har været en aktiv Incident-Free-ambassadør fra den første dag, Harald oprettede ambassadørkorpset.

”Du fortjener om nogen denne pris, og jeg er så glad for, at du har vundet!”

HR Manager Birgit Winter Orsero, Aramark, i brev til Gunnar Lodahl Andersen

”Man kan ikke klone Gunnar. Men vi håber at skabe nogle teams, der er attraktive for folk, der som Gunnar gerne vil arbejde på at forbedre forholdene for deres kol-leger.”

Morten Juul Andersen, direktør, Aramark Nordic

- Det er fantastisk, at vi har en medarbejder her hos os, der kunne komme i betragtning. Jeg er simpelthen så stolt!

Sådan siger Morten Juul An-dersen, Director of Operation, Aramark Nordic, om at han blandt sine 250 medarbejdere havde en, der slap gennem nåleøjet og vandt prisen og deltagelse i Ring of Stars:

- Da vi blev bedt om at nominere en kandidat, var vi meget enige om, at det skulle være Gunnar. Og da vi havde beskrevet, hvorfor han skulle vinde – hvor vi fik sat ord på alt det, han kan og gør – så var det så indlysende, at han ville vinde! Gunnar har hele pakken: Energi, personlighed, viljestyr-ke… Han er den ældste, vi har på Nordsøen, men han er den stærkeste, og han investerer altid sin personlighed fuldt og helt i det, han laver. Jeg kan ikke se en mere værdig repræsentant for det, vi står for, siger Morten Juul Andersen.

Gunnar Lodahl Andersen er inviteret til Arizona af sin arbejdsgiver, Aramark,

fordi han repræsenterer firmaet særlig godt. Han må tage en ledsager med,

og det kunne næsten ikke være bedre timet: Han og hustruen, Karen-Elisa,

har lige haft 40-års bryllupsdag - så nu går bryllupsrejsen til Arizona!

Stolt direktør i Aramark Nordic

- Jeg blev spurgt, om jeg ville være Incident-Free-ambassadør. Det blev understreget, at det ikke var, fordi jeg var sikkerhedsrepræsentant, men fordi jeg var Gunnar, siger han.

Får god plads

Deri ligger en pointe. For både udnævnel- sen til ambassadør, valget som sikkerheds repræsentant og nu ’Ring of Stars’ hæn-ger ifølge hovedpersonen selv sammen med, at Gunnar kan få lov at være sig selv:

- Uden de mange gode kolleger on- og offshore, som bakker mig op, havde jeg ikke fået lov til at arbejde på den måde. Jeg har nogle virkelig fantastiske kolle-ger, der giver mig plads til og mulighed for at være den kollega, jeg helst vil være. Det er derfor, jeg blev nomineret, siger han.

Ægtefællen, Karen-Elisa, er dagplejemor i hjemmet i Næsbjerg. På Gunnars hjem-meuger går børnene ofte direkte forbi dagplejemor og ind til dagplejefar for at læse avis og få morgenkaffe. Senere stil-ler de sig i kø til en køretur på havetrakto-ren med ham.

- Vi har begge et stort omsorgsgen, og det er nok meget godt at kunne tage med på Nordsøen, siger han:

- Det er vigtigt at blive budt velkommen ombord – særligt for de nye. Jeg har mange gode kolleger, som gør sig umage for at få folk til at føle sig trygge, og jeg rejser mig gerne op i messen og siger, de altid kan komme til mig, hvis de har brug for en snak. Det er ikke det store – men jeg tror på, det gør en forskel for, hvordan man har det.


Safety Step Change-programmet skal løfte Maersk Oil op på det næste sikker-hedsniveau. Et stort skridt på den vej ta-ges i efteråret, hvor vi lancerer trænings-programmet ”Safety Step Change (SSC) Hands On Training”, som Maersk Oil og Maersk Training har udviklet i fællesskab.

Med til programmet hører et skræddersy-et træningsanlæg, som Maersk Training netop nu er ved at opføre i Svendborg, og som op mod 400 kolleger fra november skal gennemføre.

- Målet med SSC Hands On Training er at designe et træningsforløb, som kan styrke vores kollegers kompetencer på Maersk Oils Operationelle Sikkerheds-procedurer (OSPer), siger Claus Kofod Jørgensen, som er platformchef på Dan F og projektleder på programmet:

- Samtidig vil vi styrke og underbygge broen mellem on- og offshore inden for forståelsen af procedurer, siger han.

Håndter forandring

SSC Hands On Training er en helt ny form for træning. Der trænes på et anlæg bestående af en beholder med al instru-mentering og udstyr, som for en stor dels vedkommende er hentet fra Roar og Dan

F – og udover hardware som eksempelvis separator, pumper og instrumentering indeholder anlægget også et SCADA-sy-stem og ESD-system. Mediet i anlægget vil være vand og madolie. I operation vil anlægget opføre sig som ’den ægte vare’:

- Vi har tilstræbt at få træningen til at afspejle det, de skal arbejde med. Det skal være så ’real life’ som muligt. Ved at teste kollegernes evner på et system, som simulerer virkeligheden meget detaljeret, får vi samtidig afdækket en ekstra gang, om folk nu også kan det, de skal for at kunne passe deres job, siger Claus:

- Hver dag har vi opgaver, der skal løses – og faktorer, som spiller ind. Det vil vi gerne indarbejde i træningen, fordi det er vigtigt at kunne sadle om og tænke

situationen forfra. Så vi prøver at stresse kursisterne på forskellig vis. Måske skal man overtage et job fra en kollega, som kun var nået halvvejs, eksempelvis. Det, der er vigtigt, er at lære, hvordan man håndterer de forandringer, vi alle præges af i hverdagen, siger han.

Træningen på virkelighedstro anlæg og med dagligdags cases har en god effekt, siger Sten Frydensbjerg fra Maersk Training:

- Selvom dette træningsanlæg afviger fra den type af simulatorer, vi normalt træner på, så er selve formålet med træningen sikring af kompetencer. Det er helt i tråd med den filosofi, vi arbejder ud fra, nemlig at arbejdet skal udføres sikkert, effektivt og miljømæssigt forsvarligt i henhold til

”Ofte har de folk, vi ansætter, en hånd-værksmæssig baggrund og har valgt de-res fag, netop fordi de er gode med deres hænder.”

Kim Hagen Thomsen, Senior Production Engineer

Ny træningssimulator skal give et endnu mere realistisk billede af en arbejdssituation offshore. Fra november indledes træningsforløb.

Stor investering styrker praktisk

træning i procedurer


Der trænes på et anlæg bestående af en beholder med al instrumentering og udstyr, som for en stor dels vedkom-mende er hentet fra Roar og Dan F.

procedurerne. En anden vigtig del af ar-bejdet er samspillet mellem mennesker, hvorfor der også vil være fokus på kom-munikation og planlægning af arbejdet, herunder risikoforståelse, siger han.

Signal om sikkerhed

Det kommer til at tage tid at få 400 kolle-ger igennem. Dels er hvert forløb to eller tre dage langt (funktions- og erfarings-bestemt, red.) og dels skal kollegerne gennem træningen i små hold for at sikre, at alle bliver hørt og tester sig selv af:

- Træningen vil ske i mindre teams af otte kolleger ad gangen. I hvert team skal der både være en erfaren kollega og tre, der har mindre end to års anciennitet. Det vil skabe den dynamik, der gør, at de unge kan lære af de erfarne, og de erfarne får et bedre indtryk af, hvad deres mindre erfarne kolleger har af spørgsmål og

Ofte vil arbejdet med en procedure være uvant for mange af de nye kolleger offshore.

Tanken bag an-lægget er at dæk-ke behovet for at træne en procedu-re i praksis - med hænderne! – for at give en bedre forståelse for krav og kriterier i pro-cedurerne.

”Vi ønsker at hæve barren – det gør vi med Safety Step Change Hands On Training!”

Claus Kofod Jørgensen, platformchef og initiativtager

udfordringer. Det vil være gavnligt for begge, vurderer Claus.

Uddannelsen er for produktionsteknikere, vedligeholdsteknikere, discipliningeniører og mange andre. Det er et ’start-go’-kur-sus i, hvordan Maersk Oils operationelle sikkerhedsprocedurer fungerer.

Udover at være vigtig træning er SSC Hands On Training også et signal om, at sikkerhed fortsat har absolut førstepri-oritet. Anlægget er det første af sin art inden for træning i offshore industrien – og det er revolutionerende, at man på et kursus fysisk kan afprøve teorien.

- Vi bruger mange timer på at gennemføre kurserne, og vi har brugt meget tid på at planlægge indholdet og bygge anlægget. Alene i udstyr repræsenterer træningsan-lægget en investering på 1.1 mio. danske kroner, siger Claus.

Increase recovery factor by 10-20%

Nitrogen for pressure maintenance

CO2 - based EOR

Natural gas + CO2Oil

Pure O2

Emission-free power for

125,000 households

Water for 2,000

households

Air separation

unit

Low quali� gas reservoir

OIL

“Export”

Inlet

Reservoir

LIT

InterfaceLIT

Weir


Alt for mange indkøb som one off’s har længe været et kendt problem. One off’s er en indkøbsmulighed beregnet på pro-dukter, som ikke optræder på varenum-merlisten – men mængden af one off’s har været så stor, at man i Procurement tidligere har registreret op til 600 one off’s på en uge.

- En tredjedel af vores bestillinger var one off’s, men de var ikke reelle one off’s. De var et udtryk for, at det er for nemt at bestille via en one off, og at folk ikke kunne finde de produkter, de skulle bruge, på vores varenummerliste, og derfor bestilte dem på anden vis. Det har vi gjort noget ved nu, siger Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services.

Siden april i år har alle i DBU haft mu-lighed for at benytte en web-baseret søgemaskine, som kan lede efter alle relevante varenumre. Søgemaskinen svarer til den, man kender fra e-shops på nettet, men med den finesse, at den er fuldt integreret i SAP:

- Vi har 72.000 materialenumre, som alle er beskrevet i SAP og er tilgængelige i et katalog, man effektivt kan søge i. Vi har desuden indhentet fotos, beskrivelser eller webadresser på cirka 5.000 pro-dukter fra leverandørerne, så materialet er beriget med yderligere data, så vi sikrer, at vi bestiller den rigtige vare, siger hun.

En sikkerhedsrisiko

Mange af Maersk Oils leverandører har bidraget med uddybende beskrivelser eller fotos af produkterne, og eksem-pelvis kan man nu se billeder fra Solar Offshore på el-artikler, ICM og Comtec på arbejdstøj og Certex Peter Harbo på løfteudstyr – og flere er på vej. Med en smartere søgemaskine direkte integre-ret i SAP bør problemerne med at finde varenumre være ovre.

- Det er blevet nemmere at finde det rigtige og nemmere at bestille. Derfor vil vi fra efteråret sætte en stopper for indkøb af one off’s, siger Ingelise.

”- Vi har 72.000 materialenumre, som alle er beskrevet i SAP og er tilgængelige i et katalog, man effektivt kan søge i.”

Ingelise Terkildsen, Head of Strategic Sourcing, Finance & Business Services.

Fra efteråret er det slut med at bestille produkter, der ikke er omfattet af E-kataloget.

Slut med one off’s (Z-one)Fra Maersk Training:

Jesper Heldorf Fredskild (People Skills Instructor), Per Larsen (Maritime Instructor), Morten Bøttern Kaiser (Chief Instructor), Sten Frydensbjerg (Sales Executive).

Fra Maersk Oil:Kim Hagen Thomsen (Senior Production Engineer), Thomas Broge (Mechanical Lead), Søren Juul Jensen (Electrical Engineer and MITAS), Susanne Isaksen (Head of Admin. Sup-port and Competency & Trai-ning), Claus Kofod Jørgensen (Platformchef og Project Lead SSC Hands on Training)

Holdet bag kurset SSC (Safety Step Change) Hands On Training:

”Det har været en god og meget professionel oplevelse at arbejde tæt sammen med Maersk Training, som i den grad har været med på hele idéen fra den helt spæde start. De er i den grad idégene-rerende - dejligt at sådan en opgave kan løses in-house.”

Claus Kofod Jørgensen, Plat-formchef og Project Lead


Stoppet for one off’s sker ikke for at genere nogen – tværtimod. Problemet med one off-produkter er, at de er ubekendte og dermed udgør en risiko.

- Det er en risiko, der ikke er grund til at løbe. Vi har stribevis af vare-numre, der er veldokumenterede og grundigt beskrevet, og som er underlagt kvalitets- og certifi-ceringskrav. Når man erstatter disse produkter med andre, vi ikke kender eller har testet, så kompromitterer man sikkerhe-den:

- Man risikerer at få et produkt ud, som er lavet i et forkert materiale, som ikke passer helt med det, man skal bruge – eller ikke lever op til vores kvalitetskrav. Vi ender med at have en stor sikkerheds-risiko, vi ikke har overblik over, pointerer hun.

Samtidig kan det føre til for-sinkelser i arbejdet offshore og re-schedulering af jobbene – og helt sikkert til øget håndterings-arbejde offshore og onshore, når produktet skal sendes i land igen og et nyt leveres.

Der vil være nogle få processer, hvor der foreløbigt stadig vil kun-ne anvendes one off-materialer, eksempelvis på materialer hvor der er behov for sporbarhed på komponentniveau, lejeudstyr og leverandørejet udstyr.

Hurtigere levering

Hvis man har et produkt, man bruger ofte, men som ikke er på varenummerlisten, så er det nu, man skal få det føjet til materia-lelisten.

- Kataloget er ikke statisk, og vi opdaterer det hele tiden. Når vi har produkter på materialelisten, vil det også ofte betyde, at vi kan levere hurtigere. Det sparer tid hos os og hos den kollega, som bestiller produktet. Desuden har vi mulighed for at indgå prisafta-ler på produkter, vi har i kataloget, som betyder, at vi kan levere det hurtigere, siger Ingelise.

I fremtiden vil det også blive mu-ligt at bestille varenumre til beløb under 100$ - og som er tilknyttet en prisaftale - uden en DOA-god-kendelse, hvilket også vil gøre processen hurtigere.

Lær mere om kataloget

SAp e-katalog

Et eksempel på søgning af kemikaliehandske i e-kataloget.

SAP e-katalog online kurser er tilgængelige i LMS:

SAP e-Catalog Introduction Course

SAP e-Catalog Supplementary Course

Kontakt din SAP superbruger, hvis du har brug for hjælp eller har problemer:

Helle Due Klitgaard HDK005

Dorthe Grumsen DHG007

Jeanette Jacobsen JMJ037

Vicki Gliese VLG008

Carina Scheffler CSC091

[email protected]


”Alle vægtændringer på 1 ton eller derover, hvad enten

man tilfører eller fjerner materiale, og/eller ændringer af

massetyngdepunktet på vores platforme (C.o.G) skal rap-

porteres til Structures jvf. vores MOTS-35 og DOS A-03.”

Ulrik Christtreu Jensen, Head of Structures

Strukturel integritet


ændringer. Men vi er i future nu: Vi har 53

platforme, og mange er over 25 år gamle.

Vi er der, hvor futureberegningerne er

de reelle, og vi er ved kanten af det, man

i sin tid satte ind som future allowance.

Derfor skal vi observere vægt og vægtfor-

deling i højere grad, end man måske har

været vant til, siger Ulrik.

Maersk Oil har netop investeret i et nyt

program, der skal styrke overvågningen.

MON, som programmet hedder, er både

avanceret og gennemprøvet gennem

mange år i den norske del af Nordsøen,

og det monitorerer blandt andet vægten,

vægtfordelingen og C.o.G.

Samtidig har omstruktureringen betydet,

at der nu er en repræsentant fra Structu-

res i hver asset:

- De er vores ambassadører, og man skal

bruge dem. Flyt ikke noget uden at spør-

ge dem først! Det er der heldigvis mange,

der gør, siger han.

En platform er en omskiftelig

bygning, som konstant modifice-

res. Når den en dag skal dekom-

missioneres, er det afgørende

for sikkerheden i det arbejde, at

oplysningerne om vægtforde-

lingen er til at regne med. Også

derfor er konstant vægtmonitore-

ring vigtig.

Dekommissio-nering kræver justits

Med kraftige og uforudsigelige påvirknin-

ger fra vand og vejr er det afgørende for

den strukturelle integritet af en platform,

at vægtfordelingen er nøje afbalanceret.

Fordelingen af den last, der er ombord, er

derfor overvåget af Structures, som med

afsæt i indberetninger om vægtbelast-

ning sikrer, at der løbende er den korrekte

fordeling af den samlede last og vægt.

For at kunne løse den opgave godt er det

afgørende, at Structures modtager ind-

beretninger, hver gang der ændres på vægt-

fordelingen. Men det kniber det med.

Således var der blandt de findings, som

Process Safety Review 2012 listede, ek-

sempler på, at der havde været uanmeld-

te ændringer i vægtfordelingen.

Det bekymrer Ulrik Christtreu Jensen,

Head of Structures. For det er bestemt

ikke ligegyldigt, hvor på en platform man

øger eller reducerer vægten.

- Det er meget vigtigt, at der er kontrol

med vægten og fordelingen af den. Hvis

vi skal være i stand til at distribuere vægt-

belastningen optimalt på platformen,

så er vi nødt til vide, når folk ændrer på

vægten, siger han.

Placering og fordeling

Det er både den ’globale’ vægtfordeling

– altså platformens samlede evne til at

bære den belastning, der er på den bæ-

rende konstruktion (topsides) – og den

lokale vægtfordeling, der skal observe-

res. Og det er vigtigt at forstå, at en lille

overvægt det forkerte sted kan være lige

så fatalt som en stor:

- En last på ti tons er at regne som lille i

offshore-sammenhæng, men ti tons på

det forkerte sted kan føre til et lokalt

kollaps, og så har vi en helt anden proble-

matik. Man skal tage det alvorligt, når vi

siger, at vi vil kende til alle ændringer, der

er større end bare et ton, siger Ulrik.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke

kun er tilføjelse af vægt, der skal rappor-

teres.

- Bæreevnen påvirkes ikke af, at man fjer-

ner noget, men det gør balancen. Vores

C.o.G. – Center of Gravity – er mindst lige

så relevant for den strukturelle sikkerhed,

som den samlede vægt er, og derfor skal vi

også vide, når man fjerner vægt, siger han.

Husk at få det hele med

Ifølge Ulrik Christtreu Jensen er der de

procedurer og standarder, der skal være

– men erfaringen viser, at man i nogle

tilfælde glemmer elementer i indberet-

ningen. Derfor vil der i fremtiden blive

ændret i vores OPM’ere vedrørende

vægtrapportering.

- Vi har set eksempler på, at der laves min-

dre modifikationer, men man glemmer at

få udarbejdet en vægtrapport iht. vores

egen MOTS-35. Eller at man undlader at

meddele, hvis man genbruger ting eller

udstyr, der er dekommissioneret. Man må

ikke formode, at der ikke er behov for at

indberette vægtbelastningen, blot fordi

udstyret står der i forvejen, siger han.

Et andet element, der bekymrer, er ideen

om midlertidig opbevaring.

- Det er en uskik, hvis man tror, man bare

kan placere noget ’et eller andet’ sted

uden for de afmærkede laydown-områ-

der, mens man venter på at finde den ret-

te placering. Der er ikke noget, der hedder

midlertidigt, når vi taler vægtfordeling,

understreger Ulrik:

- Man skal altid konsultere Structures,

hvis der gøres noget udover det tillade-

lige: I mange tilfælde gives der lov på

betingelse af en lastomfordeling i et eller

andet omfang.

Nyt program

Pladsen er blevet trang på platformene

med de udvidelser, der har været under-

vejs. Det samme er tolerancerne for vægt

og vægtfordeling.

- Designet var i sin tid ’designet for futu-

re’; hvor man i kravene til den globale bæ-

reevne tog højde for, at der nok ville ske

Strukturel integritetkræver omtanke og information

structures (strukturafde-

lingen) vil have flere til at

meddele ændringer i vægt-

fordelingen. Forståelsen af

risici ved forkert placering

af last skal udbredes.


Umiddelbart ser arbejdet i kontrolrum-met ikke ud til at være specielt fysisk hårdt. Men de fleste, som har prøvet at arbejde 12 timers vagter i en kasse uden skyggen af dagslys, vil kunne skrive under på, at det er fysisk udmarvende.

- Ind i mellem har jeg været glad for, at armlænet holdt mig fast i stolen – sær-ligt en time efter middagsmaden var jeg virkelig træt, siger Morten Rasmussen, kontrolrumsteknikker på Gorm.

Det er ændret nu.

I forbindelse med et projekt, hvor ar-bejdslyset i kontrolrummet skulle flyttes, gennemførte kollegerne en arbejdsplads-vurdering (APV) for kontrolrummet:

- Vi havde lysstofrør i loftet, men lysstof-rør er ikke arbejdslys; det er sportshal-lys. Det ville vi gerne af med. De sad endda uhensigtsmæssigt, fordi placeringen af arbejdsbordene havde ændret sig, uden at man havde flyttet lamperne. Jeg sad og skyggede for mig selv, siger Morten.

Dårligt arbejdslys i kontrol-rummet på gorm har ført

til helt ny dagslysopstilling, som er et stort plus på

arbejdsmiljøet.

Kontrolrummet har set lyset

Samtidig var det et problem for folkene i kontrolrummet, at det var svært at finde ind i en god døgnrytme. Et forsøg med dagslyslamper virkede positivt – i en kort periode.

- Vi fik lamper ud, som vi skulle sidde foran to gange en halv time dagligt. Det virkede lidt, men det var også irriterende. Det var et flimrende, uklart lys, så man følte mest, man sad foran en solarie- lampe, siger han.

Dagslys virker

En kollega i land havde hørt om et projekt på Danfoss, hvor man imødegik arbejde i mørke rum med et programmerbart LED-’dagslys’. En demonstration af ’dags-lyset’ på Danfoss gav mod på at prøve systemet af - og lysstofrøret i kontrol-rummet blev kasseret.

Det seneste år har kontrolrummet været belyst af ’dagslys’ i form af seks LED-pæ-rer, som er programmeret til at gengive en tiltagende og aftagende dag.


Kontrolrummet har set lyset

- Når vi møder ind, er belysningen dunkel. Vi kan godt se noget, men det er ikke ideelt arbejdslys. Kort efter stiger lysmængden til fuld niveau, og det svarer til at have et ovenlysvindue med dagslys, siger Morten Rasmussen. Efter et år med den nye belysning har ef-fekten været markant.

- Det har betydet rigtig meget for, om jeg er træt eller ej i dagens løb. Den der efter-middagstræthed, der kunne komme, den er væk. Desuden er mine hviletimer langt bedre. Når man er mere naturligt vågen i løbet af dagen, bliver det også nemmere at holde fast i en almindelig døgnrytme. Jeg kan mærke, at jeg sover bedre, siger han:

- Det betyder jo også noget for de andre kolleger, at vi i kontrolrummet er friske og årvågne, så vi er opmærksomme på fejl.

Udskiftningen af belysningen blev des-uden fulgt af en ny ventilation, som også har bidraget positivt til arbejdsmiljøet. Projektleder på hele opgaven har været Kasper Vemmelund, Electrical Engineer.

Den nye belysning betyder meget for mig og mine kolleger. Vi er mere friske og mere op-mærksomme.Morten Rasmussen, kontrolrumsteknikker på Gorm.


Muskelsvindfondens grønne koncerter er en landskendt karavane af fest og musik og et fast indslag i den danske sommer.

Når teltene skal sættes op og pladserne hegnes ind, er det Det Grønne Crew; Muskelsvindfon-dens 700 mand store frivillighedskorps, som trækker læsset. Blandt dem er den 20-årige Malthe Fredsgaard, som også er studentermed-hjælper i Well Services i Maersk Oil.

Arbejdet i Maersk Oil har sat sit præg på ham – og på tilgangen til de grønne koncerter:

- Jeg begyndte at arbejde i Maersk Oil i september 2014 og blev hurtigt præget af sikkerheds-kulturen. Det tog ikke ret lang tid, før jeg begyndte at holde på gelænderet på trapperne, og jeg be-gyndte at køre med cykelhjelm igen - for første gang siden jeg blev konfirmeret, siger Malthe:

- Og da jeg på Incident-Free session fik et indblik i, hvor meget man selv kan ændre med et Incident- Free mindset, besluttede jeg mig for at tage den holdning med på Grøn Koncert.

Maks. én øl

Som en af de rutinerede crew-medlemmer fik Malthe i år en souschef-rolle med ansvar for ti medarbejdere, som sammen med et andet tilsva-rende hold stod for at sætte back-stage-teltene op. Det er hårdt knokkelarbejde, hvor man kan slå sig – og han gik derfor tidligt i aktion:

- Jeg skrev til den pladsansvarlige i foråret og bestilte sikkerhedssko til mit hold, og jeg satte regler for arbejdet for teamet, siger han.

Reglerne var blandt andet, at man aldrig måtte arbejde med de tunge elementer selv, og at det var slut med at kaste karabinhager over teltet – et snoresystem var mere sikkert. Der blev indført daglige briefinger på sikkerheden og sat en begrænsning på i form af én fadøl i arbejdstiden:

- De frivillige på Grøn Koncert kommer der ikke kun for sammenholdet, men også for fest. Men fest går bare ikke, når man skal arbejde. Jeg har selv prøvet at arbejde, hvor jeg har drukket nogle fadøl i løbet af dagen – og det dur ikke. Derfor satte jeg en grænse på den ene øl, siger Malthe.

Pris og hæder

Reglerne blev respekteret – og generelt tog kollegerne godt mod de nye tiltag:

- Det var ikke noget problem at være regelrytter. Jeg gjorde en del ud af at forklare, at man kunne komme galt afsted, hvis man ikke passede or-dentligt på – det kunne de godt acceptere, siger Malthe.

Andre satte også pris på indsatsen. Sammen med to andre finalister blev han ved afslutningen på de grønne koncerter nomineret til Den Gyldne Sikkerhedssko; en pris til det crew-medlem, som i år har gjort mest for sikkerheden.

Kulturen gav gylden sikkerhedsskoMalthe Fredsgaard tog sit incident-Free mindset fra Maersk Oil med på grøn Koncert – og blev belønnet for sit arbejde med at styrke kollegernes sikkerhed.

MIN

sik

ker

hed

shis

tori

e

NytSikkerheds

Hvis du har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, vi kan lære af rent sikkerhedsmæssigt, så hører vi gerne fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikkerhedsforpligtelser vil blive taget godt imod. Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.


Hjemme på kontoret i Well Services var der også opmærksomhed:

- Da jeg mødte op efter ferien, var min skærm pyntet med flag og avisudklip med omtalen af prisen. Mine kolleger har været meget engagerede i det og virkelig givet mig ros for det og spurgt

Malthe Fredsgaard tog Incident-Free med på Grøn Koncert og gjorde en for-skel for sikkerheden, som blev beløn-net med hæder og præmie overrakt af konferencier Jacob Haugaard og Finn Fogtmann, indehaver af Bjerregaard Sikkerhed, som har indstiftet prisen Den Gyldne Sikkerhedssko.

Frivilligt arbejde

- Der er 700 frivillige, så det er da en stor ære at blive nomineret. At jeg også vandt prisen, var helt vildt fedt, siger Malthe, som fik overrakt en gylden sikkerheds-sko og et diplom – samt 4,5 liter whisky! – i præmie.

ind til, hvordan jeg havde gjort. Mange andre har også været forbi og spurgt til prisen. Det har været fedt at få så mange skulderklap.

Malthe begynder her i september på in-geniørstudiet i Esbjerg, men fortsætter i sit studenterjob.


Enscoi øjeblikket har ensco to rigge, der opererer for Maersk Oil i den danske del af nordsøen; ensCO 71 og ensCO 72, som udfører både bore- og workoveroperationer.

vi har stillet Rig Manager neal adam fra enscos danske hovedkvartet i København de fem iF-spørgsmål. Her er hans svar:


Hvis I skulle give alle i Maersk Oil et råd om sikkerhed, hvad skulle det så være?

Brug et øjeblik på at tænke over og forstå, hvad du bliver bedt om, selvom det ”bare” er et rutinejob. Følg de fastlagte proces-ser og procedurer 100 procent hele tiden. Hvis noget forhindrer dig i at følge de fastlagte procedurer, skal du bede om yderligere anvisning fra din leder, og det kan så godt betyde øget planlæg-ning og kontrol, for at du kan fortsætte.

Med hensyn til vores Incident-Free program hos Maersk Oil, kan du fortælle, hvad Ensco har gjort for at støtte det?

Som en del af Enscos 2015 HSE handlingsplan har vi forpligtet os til, at vores medarbejdere deltager i Maersks IF-træning. For eksempel da ENSCO 71 var på værft i Esbjerg, arrangerede vi kurser, så vores medarbejdere kunne deltage i træningen.

IF-træningen supplerer flere af ENSCOs egne sikkerhedsmæs-sige initiativer, herunder SSTP - Supervisor Safety Training Program; SLDP – Safety Leadership Development Program; Ad-vanced STOP™ - Safety Training Observation Program og STOP™ for Supervision.

Hvad gør din virksomhed for at sikre, at det korrekte kom-petenceniveau for en offshoremedarbejder matcher vores forventninger, og mener du, vi er gode nok til at forklare, hvad vores forventninger er?

For at sikre, at de medarbejdere, der arbejder på vores rigge, er fuldt ud kompetente, har vi flere processer og procedurer på plads, herunder:

Omhyggelig udvælgelse af kvalificeret/certificeret persona- le, herunder face-to-face interviews med alle medarbejdere

Tekniske interviews af vedligeholdelsespersonale

Tjek af referencer

Verificering af certifikater

Mentorer til nye medarbejdere og nyligt forfremmede medarbejdere som en del af vores referenceprogram

Firmainduktion for nye medarbejdere, som omfatter sikker- hedsinstruktioner

Obligatorisk uddannelsesmatrix, der er i overensstemmelse med vores brancheforenings kompetenceudviklingsprogram (CAP)

Sætte høje standarder for kvalitet og arbejdsmetoder

Sikre, at sikkerhedsstandarder og procedurer følges gennem regelmæssige audits

Når vi tilpasser træningen til bestemte stillinger, sørger vi for følgende:

Bisidderuddannelse for linjeledere

Mentorer til nye medarbejdere og nyligt forfremmede medarbejdere

Coaching til medarbejdere

Systematisk evalueringsrapportering

Planer over præstationsforbedringer

Regelmæssigt opdaterede politikker, standarder og procedurer med erfaringer fra hændelser, downtime og processik- kerhedshændelser.

Med hensyn til forventningerne er Maersk Oil god til at fastsæt-te deres krav. Maersk Oil har været en tilbagevendende kunde hos Ensco, og vi har arbejdet sammen i mange år, hvilket natur-ligvis bidrager til succes for begge selskaber.

Hvordan sikrer I jer, at jeres medarbejdere ikke kun har den rette uddannelse og de rette certifikater mv., men at de også har det rette mindset til at arbejde offshore?

For at sikre, at vores medarbejdere ikke kun har kvalifikatio-nerne men også tænker sikkerhed for at klare sig godt i deres offshorekarriere, fremhæver Enscos ledelse regelmæssigt virk-somhedens kerneværdier, herunder sikkerhed og driftsmæssig dygtighed. Disse værdier understøttes i konkrete handlinger gennem vores:

Proces til selektiv rekruttering

Fastlagt evalueringsproces

Mentorer til jobtræning

Stærk ledelse og supervision, der understøttes af regelmæs sige rigbesøg af ledelsen.

Hvad betyder begrebet ansvarlighed i din virksomhed, og hvordan anvender I det?

Hver eneste person hos Ensco er ansvarlig for at arbejde sikkert og hjælpe andre med at arbejde sikkert, så vi kan nå vores vision om en arbejdsplads med nul hændelser. Faktisk er hver eneste medarbejder forpligtet til at stoppe et job, hvis de opfatter noget som værende usikkert.

1

2

3

4

5

spørgsmål om sikkerhed5 Ensco, som Maersk Oil gennem lang tid

har arbejdet sammen med, er en global udbyder af offshoredrillingtjenester til olieindustrien med mange boreskibe, semisubmersibles og jack-ups. virksom-hedens højeste prioriteter er sikkerhed og driftsmæssig dygtighed.


K o R t N y t


deadline for næste nummer af Sikkerhedsnyt

er d. 20 november 2015.

Fem år uden Lti’er til havila Fanø

den 31.august 2015 passerede havila Fanø fem år uden Lti’er. Jesper bach Ladefoged, Logistics manager, overrækker her plaketten til Ottar Andre Frøystad, havila Fanø.

mærsk Frontier i esbjerg havn.

den 1. august 2015 kunne Havila Fortune fejre1 år uden Lti’er.

den 31. juli 2015 fejrede Mærsk Frontier 7 år uden Lti’er.

M I L E P æ L E

HSE Dashboard

• Harald 06.07.15 1 år

• Seafox 5 08.07.15 1 år

• Dan B 16.07.15 10 år

• Havila Fortune 01.07.15 1 år

• Tyra Vest 06.08.15 2 år

• Havila Fanø 31.08.15 5 år

• Mærsk Frontier 31.08.15 7 år

Dan B 10 år uden Lti’er

den 8. juli 2015 passerede Seafox 5 et år uden Lti’er. plaketten overrækkes her til Adrian desmond Willsher, Seafox, af torsten rabjerg, platformchef på tyra Øst, Susanne isaksen, Operations, og morten Jacobsen, supervisor på tyra Øst.


den 16. juli 2015 passerede dan b 10 år uden Lti’er.

Hvordan kan vi få fat i dig hvis du vinder? Noter mobilnr. eller e-mail-adresse her:

Spørgeskemaundersøgelse 2015

Du skal sende dine svar ind senest den 1. november 2015 for at være med i lodtrækningen, og du kan kun deltage 1 gang. Alle 6 spørgsmål skal være udfyldt.

Vinderen offentliggøres i næste udgave af bladet.

Sp

ørge

ekem

au

nd

ersø

gels

e

NytSikkerheds

hvilken artikel i dette nummer kan du bedst lide?

hvilken artikel synes du er dårligst?

hvor mange af artiklerne i dette nummer har du læst? Sæt ring om dit svar.

1-3 4-7 8-11 12-14

hvor fandt du bladet?

Offshore

på maersk Oil-kontoret onshore

hos andet firma en maersk Oil

Online

Andet

Har du forslag til emner du synes vi skal skrive om, så noter det her:

Vi vil gerne vide hvad du synes om SikkerhedsNyt.

Svar på seks spørgsmål, og deltag i lodtrækningen om et Mærsk-legoskib.

Sådan deltager du:

• Download skemaet, klip det ud eller tag en kopi, og send det til: Mærsk Olie og Gas, Britanniavej 10, 6700 Esbjerg, Danmark, Att.: HSE, CEV006

• Du kan også scanne skemaet og maile det til: [email protected], eller skrive dine svar i en mail til [email protected]. Hvis der offshore ikke er skemaer nok, kan du få et ved at skrive til [email protected] eller ringe på 79111303 (Conny Villadsen).

på en skala fra 1 til 5, hvor godt synes du om Sikkerhedsnyt generelt?

Hvor tit læser du SikkerhedsNyt? (Sæt kryds.)

Offshore-ansatte:

hver gang jeg er offshore

en gang imellem

Sjældent

Onshore-ansatte:

hver gang det udkommer (4 gange om året)

en gang imellem

Sjældent

2

1 3

4

5

6

’Min sikkerhedshistorie’ er i dette nummer at finde inde i bladet side 30.

på SikkerhedsNyt

sikkerhedsnyt 3 2015

Documents