sikkerhedsnyt 4 2014

På det årlige sikkerhedsmøde deltog sikkerhedsrepræsentan-terne i intensivt gruppearbejde.

4

Det årlige sikkerhedsmøde

Kollegial omsorg og hurtig psykologhjælp har gjort en forskel...

14

Verdens modigste mand!

DABRATdykkede uden LTIEt meget stort skridt er taget i DABRAT-projektet, der skal ændre Dan B til en ubemandet platform.

D A n i s h B u s i n E s s u n i T

4.

uD

gA

vE

2 014

NytSikkerheds

Beredskabsøvelser øger din chance for at overleve

hvis du ved, hvad du skal gøre, når der lyder en alarm, øger du din chance for at overleve betragteligt

Skabt i fællesskab fordi vi skal lykkes i fællesskab

Leder 3

Det årlige sikkerhedsmøde 4

DABRAT dykkede uden LTi 8

Audits er en hjælp til vidensdeling 11

gode erfaringer med Ampelmann ved 12Tyra-feltet

hils din kone og sig, at hun har 14 verdens modigste mand!

skabt i fællesskab 18fordi vi skal lykkes i fællesskab!

Beredskabsøvelser øger din chance for 21at overleve væsentligt

vi forbereder os på det uventede 24

1.000 dage gav kage! 26

Pas på dit BMi 27

god omtanke sparede mange timer 28

Kort og godt 29 Milepæle 31

Min sikkerhedshistorie 32

I dette nummer

2 SikkerhedSny t december 2014

Læs mere side 18

21

14Hils din kone og sig, at hun har verdens modigste mand!

Kollegial omsorg og hurtig psykologhjælp har gjort en forskel for tre kolleger involveret i hændelse på Dan F.

Det årlige sikkerhedsmøde “På det årlige sikkerhedsmøde deltog alle sikkerhedsrepræsentan-terne i intensivt gruppearbejde. ud-kommet var virkelig imponerende, og alle, som deltog, fortjener ros for veludført arbejde.”

Dan-Gorm Asset Inci-dent-Free Vision 2015 er skabt i et samarbejde mellem medarbejdere og ledelse.

4

Oprigtig omsorg for alle

I 2014 har vores sikkerhedspræsta-tion lidt under for mange hændelser. I 2015 vil der helt sikkert også være mange udfordringer for os, men jeg fø-ler, at det er vigtigt, at vi tager os tid til at huske at påskønne hinanden om det gode arbejde, der bliver udført hver ene-ste dag. Omsorg og interesse for vores ansatte og integriteten af vores instal-lationer skal fortsat være den vigtigste drivkraft i vores kultur, understøttet af vores sikkerhedsforpligtelser.

Sikkerhedsforpligtelsen “Jeg påtager mig ansvaret for min og mine kollegers sikkerhed og sundhed” er for mig afgø-rende, og sammenholdt med, at vi an-erkender, at vi alle er sårbare, giver det os et integreret indblik i, hvordan vi alle bør tage vores sikkerhedsforpligtelser til os. At anerkende, forstå og anvende dem i det daglige arbejde er en person-lig og fælles forpligtelse – kompromis-

her hvor 2014 nærmer sig sin afslutning, håber jeg, at du vil lade dig inspirere af de artikler, vi har valgt at brin-ge i dette års sidste udgave af sikkerhedsnyt. historien fra Dan F, hvor en kollega, med nød og næppe undgik et fald seks meter ned, illustre-rer for mig, at vi ser gode beviser på oprigtig omsorg og interesse for vores med-arbejdere.

løst, for det vil bringe os nærmere til at blive en Incident-Free arbejdsplads.

Tak for alle de gode historier, I har leve-ret til redaktionen af SikkerhedsNyt i 2014. Vi opfordrer jer til at komme med flere, så vi kan fortælle om det gode arbejde, der bliver udført, og fortsætte med at dele det, vi lærer af historierne, med hele organisationen.

På vegne af Maersk Oil Danish Business Units lederteam vil jeg gerne udtrykke vores anerkendelse af jeres indsats i 2014, og jeg ser frem til at fortsætte vores vej mod Incident-Free i 2015 sam-men med jer.

Jeg ønsker jer og jeres familier en

glædelig jul og et sikkert 2015.

Jonathan Smith, Head of Health, Safety and Environment

LE

DE

R

3SikkerhedSny t december 2014

Det årlige sikkerhedsmøde fandt sted i oktober på Trinity i Fredericia. Der var ca. 170 deltagere fra Maersk Oil DBU offshore og onshore.

OpgavenHver gruppe skulle identificere det positive ved hver af vores fem sikkerhedsforpligtelser og også identificere eventuelle negative adfærdsmønstre forbundet hermed; mønstre som vi ikke ønsker at have i vores sikkerhedskultur.

Grupperne blev bedt om ikke kun at diskutere i de-taljer, hvad sikkerhedsforpligtelserne betyder, men også bringe emnet ansvarlighed for hver enkelt af sikkerhedsforpligtelserne i spil.

Vores sikkerhedsforpligtelser giver alle, som arbej-der i Maersk Oil, retningslinjer for, hvilken adfærd vi ønsker i vores organisation. De understøtter alt, hvad vi gør i forhold til Incident-Free.

Resultatet af sikkerhedsrepræsentanternes arbej-de vil blive indarbejdet i en lille håndbog om vores sikkerhedsforpligtelser. Håndbogen vil blive uddelt til alle medarbejdere i 2015.

For hver sikkerhedsforpligtelse var der en debat og diskussion om, hvordan de kan linkes til vores grund- læggende værdier. Dette var en virkelig god øvelse.

Har du tænkt over din egen rolle og sikret dig, at du lever og arbejder efter vores sikkerhedsforpligtelser?

“På det årlige sikkerhedsmøde deltog alle sikkerhedsrepræsentanterne i intensivt gruppearbejde. udkommet var virkelig imponerende, og alle, som deltog, fortjener ros for veludført arbejde.”

Maersk Oil sikkerhedsforpligtigelser

Det årlige sikkerhedsmøde


2014

Jeg på

tager m

ig an

svaret fo

r min

og m

ine

kolleg

ers sikkerhed

og

sun

dh

ed.

Jeg fore

tager en

risiko-

vurd

ering fø

r og u

nd

er arb

ejde

ts ud

førelse.

Jeg arbejd

er med

en

gyld

ig arbejd

stilladelse,

når d

ett

e er påkræ

vet.

Jeg grib

er ind

, h

vis jeg ser usikre

han

dlin

ger eller fo

rho

ld.

Jeg anerken

der,

at vi alle er sårb

are.


For hver sikkerheds-forpligtelse var der en debat og diskussion om, hvordan de kan linkes til vores grundlæggen-de værdier.

Eksempler på Gorms sikkerhedstiltag i 2014-2015.

”Jeg sad og nød det i vores gruppe: Tænk, at man ikke kan få et ord indført i en dialog om sikkerhed! Der var så mange, der ville på banen, og som kom med gode ideer og forslag. Det fortæller mig, hvor meget vi har rykket os.”replik fra salen til gruppearbejdet

”nogle tog temmelig mange pande-kager i morges. havde vi pligt til at gribe ind?”kommentar til snak om at tage ansvar for hinandens sundhed

”Det er en udfordring, at mange af de nye – unge – folk er på deres kammer fra klokken 19.00. Det får vi ikke opbygget et socialt sam-menhold af.”replik fra salen på spørgsmål om sammenholdets betydning for sikkerhed

”Da jeg kom offshore første gang for 7 år siden, sagde platformchefen til mig: vi forventer, at du går i vejen det første år, begynder at kunne finde ud af det det andet år og er selvkørende det tredje år. Det var faktisk en god forventning at blive mødt med. ingen regner med, du kan alt fra dag et!”indlæg fra salen på debat om mødet med nye kolleger

“Core safety values? i like the sound of that!”kenneth dielemans, fra talerstolen

”Det kan jeg også godt li’ lyden af.”respons fra salen…

Kommentarer fra dagen


”Det har været en glim-rende oplevelse. Et super-godt oplæg fra Rasmus

og nogle gode seancer i grupperne. Firmaets topledelse vil sikkerhed, og det bliver tydeligere år for år. Man kan mærke, at det pres, der er på os, går på at arbejde sikkert. Målet er, at vi skal præstere nul arbejdsulykker. Det er sikkert arbejde, der giver adgang til fremtidens vækst, og det er en vigtig melding!”

Søren Faxø, roustabout, Halfdan B:

”Det er et super arrange-ment, som jeg tror alle får meget ud af. I de ti

år, jeg har arbejdet offshore, har der virkelig været en holdningsændring. Det var en meget udtalt ’kæft, trit og retning’-mentalitet, da jeg begyndte ude offshore; i dag er der lydhørhed og dialog. Jeg tror, arrangementer som disse har været med til at flytte holdninger. Det er vigtigt, at vi hører, at ledelsen forpligter sig på sikker-hed. Firmaet skal være kendt som en sikker virksomhed, så vi kan arbejde med de store drenge ude i verden – og den kultur skal virke indefra først.”

Kjeld Berg Madsen, elektriker, Atlantic Labrador:

”Et spændende arrangement, som giver mange gode input, man kan ar-bejde videre med. Arbejdet i grupper-ne med plancherne var godt, der blev sat mange gode ord på de ting, nogle

af os måske gør automatisk. Det var tankevæk-kende. Det fungerede også godt med de plakater, der var, hvor de forskellige platforme viste årets tiltag. Det gør, at vi kan lære af hinanden, i stedet for at vi alle skal opfinde den dybe tallerken – det er suveræn videndeling.”

Jan Richter, roustabout, Dan F:

”Hvad tog du med fra arrangementet i år?”

”Jeg har været med nogle år og hver gang fået noget med her fra. Det er spændende at møde de andre kolleger og blive inspireret af deres sikkerhedsarbejde og måde at gribe

tingene an på. Vi deler erfaringer og gør hinanden bedre. Det har i år været tydeligt at se, at topledel-sen vil sikkerhed og ser det som en måde at sælge firmaet på til andre kunder fremover.”

Knud Erik Jakobsen, roustabout, Tyra Øst:

”Det var ikke så godt som sidste år, hvor vi kom ud på en masse virksom-heder og lærte af deres gode løs-ninger. Det var meget mere konkret, hvor jeg i år oplevede det som noget

mere svævende. Indsatslederen fra Københavns Brand var rigtig god, han fik sat gode ord på, hvor vigtig en god kommunikation er, for at man forstår opgaven rigtigt. Det var lærerigt.”

Gert Rasmussen, produktionstekniker, Halfdan A:


DAB RAT


Et meget stort skridt er taget i DABRAT-projektet, der skal ændre Dan B til en ubemandet platform.

Sjældent har et ’thumbs up’ været mere på sin plads end det, en dykker sendte til undervandskameraet i august. Det markerede afslutningen på en af de helt store delprojekter i DABRAT; Dan Bravo Rationalisation, som frem mod 2015 skal levetidsforlænge Dan B og gøre platfor-men ubemandet.

Efter 200 arbejdsdage – 70 i 2013 og 30 i 2014 – er den vanskeligste del af dykkerarbejdet nu overstået. Og med nul LTI er en ’thumbs up’ på sin plads.

”Dykkerarbejde er altid en del af opera-tionen, som man skal have stor respekt for,” siger Jakob Knudsen, Maersk Oils projektleder på DABRAT-opgaven:

”Det er komplicerede operationer, hvor der kan være en højere risiko – og hvis

noget sker, så kan det have store konse-kvenser. Derfor er vi rigtig glade for, at vi kan gennemføre så mange dykkertimer uden LTI,” siger han.

Store tal

Han tilskriver det gode resultat en meget grundig planlægning:”Vi har kendt opga-ven længe og brugt tiden godt på at gen-

nemtænke og planlægge alle aspekter. Vi har defineret scopet, og vores ud-budsmateriale var meget udførligt. Alle procedurer var tidligt udført; endvidere har vi haft en 3. part i UK til at gennemgå hver enkelt sekvens for at tidsestimere opgaven, så vi kunne planlægge bedst muligt. Det har gjort en stor forskel,” siger Jakob Knudsen.

”Dykkerarbejde er meget komplicerede operatio-ner, hvor der kan være en højere risiko – og hvis noget sker, kan det have store konsekvenser.”

Jakob Knudsen, Maersk Oils projektleder på DABRAT-opgaven

dykkede uden LTIDAB RAT


Troels Rasmussen, Head of Operational Safety i HSE, Danish Business Unit, har fulgt operationen og er enig i vurderingen:

”Løft under vand er en meget kompliceret opgave. Det har været planlagt i mindste detaljer, eksempelvis med forskellige farver på kablerne og med numre på de enkelte kroge. Tilgangen fra Boskalis’ side har været meget grundig med et me-get højt informationsniveau,” siger han.

Et eksempel fra messen på dykkerskibet illustrerer meget godt, hvordan Maersk Oils samarbejdspartner Boskalis hele tiden har søgt at holde informationsni-veauet højt. På en tv-skærm i messen kunne man hele tiden se en animeret video af de opgaver, der skulle udføres:

”Hver gang folkene sad og spiste, kunne de se, hvad der skulle ske. Det er en lille ting, men det er med til at øge bevidsthe-den,” siger Jakob Knudsen.

Dedikeret sikkerhedsmand

Et andet vigtigt aspekt i en succesrig dykkerkampagne har været, at der i ud-buddet var krav om, at en person blev 100 procent dedikeret til sikkerhedsarbejdet.

”Vi krævede en safety officer ombord på skibet, og vedkommende skulle være dedikeret til opgaven. Ofte er det en person, man ellers skal trække ud af dyk-keroperationen, men her var det en, der ikke skulle andet. Det har givet en fordel,” siger Jakob Knudsen.

hos hollandske boskalis er det ninA, der sørger for, at arbejdet udføres sikkert.

ninA er en forkortelse for ’no injuries, no Accidents’

NIN

A

HVAD NU FOR DABRAT?

Arbejdet med DABRAT er langt fra færdigt nu – og faktisk er der stadig en væsentlig del af arbejdet, der venter.

”Det er et par store operationer, vi nu skal i gang med. Vi skal arbejde med topside fra den 1. marts 2015, og vi får et dykkerskib ud den 1. juli til yderligere dykkerarbejde. Der venter 30-45 dages dyk, blandt andet for at få fjernet nogle brandvandspumper og tilhørende caissonner,” siger Jakob Knudsen.

Tilgangen til projekt DABRAT har fra Boskalis’ side været meget grundig med et meget højt informationsniveau.”

Troels Rasmussen, Head of Operational Safety i HSE

”Vi havde en hændelse, hvor en dykker slog sin ankel inde i dykkerklokken, da klokken blev trukket op i bølgerne. Her skulle vi ændre proceduren for, hvordan der kommunikeres med dykkeren, og samtidig lave om på, hvordan dykkerne skal holde sig fast – med begge hænder i stedet for den ene, han havde fast med. Den ændring kunne safety officer gen-nemføre med det samme,” siger Troels Rasmussen.

De gode erfaringer med en dedikeret safety officer er allerede givet videre i or-ganisationen. Det betyder, at man eksem-pelvis fremover vil benytte en dedikeret safety officer ved dykkeroperationer i vedligeholdelsesafdelingen.


Det nye auditmodul er ved at blive rullet ud – her er det kolleger fra DBU i dialog med Jeppe Guld, Head of Audit & Assurance, Corporate HSE Audits.

”Et af hovedbudskaberne fra aprils workshop var netop, at en standardi-sering kunne gøre en forskel, og da vi i forvejen har Synergi, som indeholder et auditmodul, var løsningen at gøre brug af dette modul,” siger Jeppe Guld.

Den nye procedure for audits sikrer, at hele Maersk Oil er ensrettet i tanke og handling, når der udføres audits. Men det betyder ikke, at man har fået en standard trukket ned over ørerne, pointerer Jeppe Guld:

”Vi leverer på det, der er blevet efterlyst af BUs. Vi sidder ikke selv i elfenbenstårnet og udtænker noget nyt: Vi har taget afsæt i de findings og gode forslag, der kom på workshop-pen i april,” siger Jeppe Guld.

Fremmer best practice

Alle har adgang til Synergi og dermed også auditmodulet, og det vil give et ensartet resultat.

”Det gør det nemmere at trække læring af audits, når det er den samme måde, vi gør det på. Et væsentligt plus ved en øget standardisering er, at det giver

nyt audit set-up skal sikre, at det fulde udbytte af en audit også realiseres.

A udits er en hjælp til vidensdeling


muligheden for at rotere auditører. Vi har 150 auditører i Maersk Oil. Når vi kan sende en auditør fra DBU til Qatar og omvendt, så kan vi også sprede viden ud i organisationen. Vi har ikke udnyttet godt nok, at vi er så mange – det skal vi nu, hvor vi styrker netvær-ket mellem auditørerne. Det vil dels være med til at fremme best practice, og dels betyde, at vi undgår at sætte underleverandører på opgaven. Derved bevarer vi viden og læring i huset,” siger Jeppe Guld.

I april var HSE-repræsentanter fra hele Maersk Oil samlet på en workshop dedikeret auditarbejdet.

Målet var at få input til at gøre audits bedre – og dem fik man mange af, siger Jeppe Guld, Head of Audit & As-surance i Corporate HSE Audits:

”Vi havde samlet repræsentanter fra alle dele af Maersk Oil for at finde ud af, om vi havde det rette set-up til at sikre, at vi nu også fik den fulde værdi ud af vores audits,” siger Jeppe Guld:

”Konklusionen på workshoppen var, at vi ikke fik det ud af audits, vi burde. Vi har gennemført audits på flere forskellige måder, som har gjort det vanskeligt at trække læring af det, og specielt ikke været gode nok til at følge op de findings, som audit har re-sulteret i. Det ændrer vi nu,” siger han.

Afsæt i forslag

Siden workshoppen har Corporate arbejdet på at ensarte auditprocedu-ren, og en ny procedure for audits blev præsenteret for DBU på et seminar i Esbjerg i november.

Jeppe Guld, Head of Audit & Assurance

”Vi reagerer på, at vi ikke har fulgt godt nok op på findings fra audits.”

Siden august har Havila Fortune været på arbejde primært ved Tyra for at teste brugen af Ampelmann i DBU.

Ampelmann er en bølgekompenserende gangbro, som kan forbinde et skib med en platform, så man derved kan gå direkte fra skib til platform.

”Dette ’Walk to work’-princip har været i brug flere steder globalt med gode erfa-ringer, og derfor vil vi nu prøve det i DBU,” siger Kasper Øllgaard Bloch, Deputy Asset Manager for Tyra Asset:

”Hidtil har vi benyttet os af bådoverførsler med gode resultater. Men bådene har en begrænsning i form af bølgehøjden. Vi kan ikke overføre folk i bølgehøjder over 2,5 meter. Med Ampelmann-systemet kan vi nu overføre folk i op til 4 meter høje bølger, og det er en betragtelig udvidelse. Det giver os anslået 100 arbejdsdage

yderligere om året på satellitplatforme-ne,” siger han.

Godt og dyrt

Erfaringerne med Ampelmann har forelø-big været gode:

”Vi testede det for at se, om det kunne give os nye muligheder, og det gør det. Det betyder ikke, at Ampelmann er den eneste metode, vi vil bruge fremover. Vi har overført med båd gennem 30 år, og det har fungeret fint. Men Ampelmann ser ud til at give os nye muligheder i marginalvejr. Vi får en større oppetid.

Når vi sammenligner med bådoverførsler, er Ampelmann en dyrere løsning. Men i og med at vi får mulighed for at arbejde flere dage på satellitplatformene, og folk har mulighed for at holde pauser på båden i ste-det for platformen, ser vi det som en god investering,” siger Kasper Øllgaard Bloch.

Overførsler med Ampelmann giver

lettere adgang til satellitplatforme. Metoden har mulig-

gjort op til 100 ekstra arbejdsdage på

satellitplatformene om året.

Gode erfaringer med Ampelmann ved Tyra-feltet

”Hidtil har vi benyttet os af bådoverførsler med gode resultater. Men bådene har en be-grænsning i form af bølgehøjden.”

Kasper Øllgaard Bloch, Deputy Asset Manager for Tyra Asset

Gangbroen

Transfer-dækket


Gode erfaringer med Ampelmann ved Tyra-feltet

Ampelmann-systemet har primært væ-ret brugt ved Tyra, fordi det er her, man har flest ubemandede satellitplatfor-me. Fem af Maersk Oils ni ubemandede satellitplatforme i den danske sektor af Nordsøen befinder sig ved Tyra.

Ampelmann ”Walk to Work”

systemet er monte-ret på forsynings-skibet havila For-

tune, der anvendes til overførsel af

personel fra hoved-platformene til de

forskellige satellitplatforme.


Hils din kone og sig, at hun er gift med verdens modigste mand!

Den 30. august klokken cirka 2.30 om natten arbejder de tre kolleger Lars Skjødt, Kenneth Brinch og Palle Nielsen på at løfte nogle stil-ladsracks.

Palle Nielsen står ved trolleyen og hugger kranen an på en åben ba-sket. Da han giver tegn til Kenneth Brinch om at løfte, presser enten kuglen eller blæsten trolleyen hen mod Palle Nielsen. Han træder to-tre skridt tilbage og falder ned i et hul. Han når at få fat i den skinne, trolleyen kører på, og får det ene ben over på en drager til en løbekat en halv meter nede. Derved undgår han et frit fald på seks meter.

Palle Nielsen kommer op ved egen hjælp – eneste fysiske skade er en hudafskrabning.

Platformchef Claus Kofod Jørgen-sen rekvirerer psykologhjælp til de tre kolleger.

I dag er der selekrav, når man arbejder i det område, Palle Nielsen arbejdede i.

Hændelsen på Dan F – kort fortalt


Beskeden fra platformchef Claus Kofod Jørgensen til rigger Palle Nielsen var venlig, men bestemt:

”Psykologen er her nu, og du skal tale med hende. Du har ikke noget valg.”

To dage tidligere havde Palle Nielsen ved et lykketræf undgå-et et frit fald på seks meter. Under en kranoperation klokken 2.30 om natten blev han skubbet ud over kanten, men han fik heldigvis fat i en skinne og kunne trække sig op igen – for-skrækket og med en hudafskrabning. Og meget, meget heldig med at være i live.

Nu blev han sendt til psykolog.

God bearbejdning

De to dage efter hændelsen havde været travle for Palle Nielsen.

Han havde brugt meget tid på at tale med kollegerne og ledel-sen om det, der var sket. Sammen med kollegerne Lars Skjødt og Kenneth Brinch, som opererede kranerne den nat, havde Palle Nielsen gennemgået alle detaljer i hændelsen for det hold, der kom ud fra land for at undersøge det, der var sket.

Det havde været godt at tale det hele igennem, og kollegerne havde været lyttende og interesserede. Alle var støttende, ingen bebrejdede ham noget.

Palle Nielsen var blevet tilbudt at komme hjem, før skiftet sluttede, men det ville han ikke. Claus Kofod Jørgensen havde tilbudt at skaffe en psykolog – og den ville Palle Nielsen ”godt lige tænke over”, hvilket var en anden måde at sige nej tak på.

”Jeg tænkte, at firmaet ikke skulle have ulejlighed med at flyve hende herud for det. Jeg havde jo talt det hele igennem med mine kolleger,” siger Palle Nielsen.

Er jeg god nok?

Efter et par dage begyndte Palle Nielsen alligevel at få det skidt.

”Jeg var bange for, om mine kolleger nu skulle tænke om mig, at jeg er en klaphat til mit arbejde. Om de skulle tro, jeg er ufor-sigtig. Vil de køre kran med mig? Det var jeg meget nervøs for, og jeg fik det rigtig skidt. Jeg spekulerede meget over det. Er jeg nu god nok? Jeg har kun været offshore i et år, så jeg er jo ret ny,” siger Palle Nielsen.

Tankerne kom af sig selv.

”Jeg mødte ikke andet end omsorg fra kolleger og ledelse, og jeg mødte meget anerkendelse for, at jeg var blevet offshore for at fortælle om, hvad der var sket. Alligevel var jeg i tvivl. Jeg spurgte til, om de nu snakkede om mig. ”Nu bliver jeg vel ikke fyret?” Det var jeg så ked af og bange for, det er min bedste arbejdsplads nogensinde og de bedste kolleger,” siger Palle Nielsen.

Kollegial omsorg og hurtig psyko-loghjælp har gjort en forskel for tre kolleger involveret i hændelse på Dan F.

1

2

3


1 Anhuggeren står ved trollyen, tæt på kanten.

2 Anhuggeren træder et skridt tilbage og falder ud over kanten.

3 Anhuggeren rammer en bjælke un-der køreskinnen til trollyen. han når at gribe fat i køreskinnen og undgår derved et yderligere fald ned på struktur, rør og gangvejen.

Han kunne godt mærke, at kollegerne var bekymrede for ham. Når han spurgte sin formand og hjælpeformand om, om kollegerne talte om ham – så svarede de ’nej’ og spurgte i stedet, om Palle Nielsen egentligt havde det okay.

Så blev han kaldt op over PA’en

”Det var Claus Kofod Jørgensen. ”Det er ikke noget alvorligt, jeg vil bare gerne snakke med dig”, sagde han. Men jeg var så nervøs. Jeg kom op på kontoret, og han sagde, at han var bekymret for mig. Og så begyndte jeg simpelthen at tude. Jeg fortalte om min angst for at blive fyret. Han sagde: ”Sådan foregår det ikke her”. Og jeg var så lettet,” siger Palle Nielsen.

”Og så sagde han til mig, at han havde fået fløjet en psykolog herud. At hun var her nu, og at jeg skulle tale med hende – og at jeg ikke havde noget valg,” siger Palle.

Samtalen med psykologen gik godt. Det tog et par timer, og Palle Nielsen fik vendt det hele:

”Vi talte om det psykiske, arbejdskamme-raterne, min bekymring. Mange ting. Hun havde ingen formel, for hun har jo ikke talt med mig om at falde ud over kanten før. Men hun var rigtig god at tale med, og det hjalp utroligt meget,” siger han.

Glad for omsorg

Han tænker stadig over det, der skete den nat. Men det er positive tanker, der er flest af.

”I dag fylder det meget for mig, at mine kolleger og min ledelse tog sig så godt af mig. Lars og Kenneth var en kæmpe hjælp. Min formand og hjælpeformand var rigtig gode. Og selv om jeg havde takket nej til psykologhjælp, kunne Claus se, jeg havde behov. Det er meget røren-

de, synes jeg. Jeg følte mig rigtig godt taget af,” siger han.

Palle Nielsen valgte at lade være med at ringe hjem og fortælle sin kone om hæn-delsen. Hun hørte først om det, der var sket, da han kom hjem. På det tidspunkt var det ikke en fortælling om hændelsen, der fyldte mest. Det var fortællingen om det forløb, der fulgte efter.

Du har reddet liv

”Inden hjemturen sagde en maler til mig: ”Hils din kone og sig, at hun er gift med verdens modigste mand. Du blev, og du turde snakke om det”. Og en anden kollega sagde: ”Du har reddet liv. Der er ingen, der snakker om, at du har dummet dig. Ingen!” Det betød meget for mig. Min kone blev meget rørt og fik tårer i øjnene over den omsorg, jeg havde mødt fra kollegerne,” siger han.

”vi kunne jo også ha’ holdt mund! Det var midt om natten, og der var kun os, som så det. Men hvis nu vi havde holdt mund, så kunne en anden jo være faldet ned. Det ville jeg aldrig kunne bære.”

Palle Nielsen, rigger


”Det var jo bare en hudafskrabning, men den satte dybe spor.”

Sådan siger kranfører Lars Skjødt, som ar-bejdede sammen med Kenneth Brinch og Palle Nielsen på en rutineopgave, da Palle Nielsen pludselig forsvandt i et hul:

”Vi havde jo gjort det hundredevis af gange. Pludselig var han væk. Så kom han op igen og blev liggende. Kenneth og jeg gik over til ham og talte med ham om det, der var sket. Han var meget heldig. Vi kunne alle se, hvad der kunne være sket: Han havde slået sig gevaldigt, hvis han var landet mellem rørene seks meter nede. Og så var det altså Nordsøen næste gang,” siger Lars Skjødt.

Sammen med kollegerne fik han vendt hændelsen, og det var godt at få det drøf-tet. Men det afgørende var, at der kom en psykolog med træning i at håndtere kriser.

”Det var et rigtig godt initiativ fra firmaet og platformchefen. Vi fik hurtigt tilbud-det om psykologhjælp, men vi gjorde ikke noget ved det. Efter halvandet døgn sagde platformchefen så, at der kom psykolog ud – og at det var en beslutning, han traf,” siger Lars Skjødt:

”Jeg tror ikke, jeg selv ville have bedt om psykologhjælp. Men det vil jeg absolut gøre, hvis jeg nogensinde står i situatio-nen igen. Det giver så meget. Man får ro på, man får det vendt… Psykologen kan se og sætte ord på, om vi er på rette vej. Det er jeg taknemlig for,” siger Lars Skjødt:

”Kollegerne har været meget positive over, at der kom en psykolog ud. De har

”Jeg har været i krisesituationer før i mit liv, hvor jeg ikke fik hjælp – det har jeg stadig flashbacks til. Men det her er noget, jeg har fået fred med, fordi vi fik den rette hjælp.”

Lars Skjødt, kranfører

Det var en mavefornemmelse, der afgjorde sagen for platformchef Claus Kofod Jørgensen:

Der skulle rekvireres psykologhjælp til de tre kolleger, som var en del af hæn-delsen – og det kunne ikke vente, til de tre var i land.

”Jeg talte med flere kolleger og spurgte også mig selv: ”Har jeg egentlig kom-petencerne til at håndtere det her? Og er jeg den rette til det?” Og det mente jeg ikke, jeg var,” siger Claus Kofod Jørgensen.

Derfor kontaktede han operationen i land og rekvirerede en psykolog, som kunne tage samtalen med de tre kolleger, som var en del af hændelsen. Psykologen var med næste helikopter.

Den beslutning er Claus Kofod Jørgen-sen glad for:

”Jeg har hørt, at det har hjulpet de tre kolleger, og det er fantastisk,” siger han:

”Jeg er meget glad for og stolt af at arbejde i en virksomhed, hvor vi også ta-ger stress og skader på sjælen alvorligt. Hvor vi tager vare på hinanden. Og jeg var glad for at opleve, at der var både et beredskab og opbakning til at handle. Det betyder meget og er med til at gøre det trygt for os alle,” siger han.

”Vi tager vare på hinanden”

”Jeg er stolt af at arbejde i en virksomhed, hvor vi også tager stress og skader på sjælen alvorligt.”

set, at vi ikke skulle gå og gnave med det selv. Det viser, at vi ikke bare er et nummer, men at firmaet godt ved, der er mennesker bag,” siger han.

Mange tanker

Også Kenneth Brinch, som førte den anden kran den aften, føler sig godt hjulpet.

”Psykologen var rigtig god at tale med. Hun kunne melde tilbage og sige, at jeg arbejder med mine tanker om hændelsen på en sund måde, og det var en hjælp. Der flyver jo mange ting gennem hovedet på en oven på sådan en hændelse: Kommer jeg til at køre kran igen? Vil jeg? Havde jeg mistet tilliden til mine anhuggere? Ville den komme igen? Det er jo ikke mig, der får skrammerne i styrehuset, men jeg havde ikke lyst til at skulle ned og samle en anhugger op igen! De tanker fyldte meget,” siger Kenneth Brinch.

Tankerne var der også om natten

-”Jeg kunne ikke sove. Jeg så hele tiden Palles pandelampe suse rundt, som den gjorde, da han faldt,” siger han.

Dialogen med psykologen har hjulpet meget – det samme har mange snakke med kolleger.

”Vi har været gode til at bruge hinanden og fik også tiden til det. Det har under-støttet mig i, at det er en anden virksom-hedskultur i dag. Jeg har været offshore siden 1998, og jeg kunne godt forestille mig, at den slags her ville være blevet tiet ihjel i gamle dage. Sådan er det ikke mere,” siger Kenneth Brinch.

Psykologhjælpen gjorde forskel

Claus Kofod Jørgensen platformchef på Dan F


Skabt i fælles- skab fordi vi skal lykkes i fælles- skab!

fælles- skab fælles-

skab fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-fælles- skab fælles- fælles- skab fælles-

skab fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-

skab fælles-

Inci

den

t-F

ree

vis

ion

201

5


fælles- skab fælles-

skab fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-fælles- skab fælles- fælles- skab fælles-

skab fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-fælles- skab fælles-

skab fælles-

”Ledelsesteamet i DBU har understreget, at vi skal være Incident-Free i alle segmenter af forretningen. Det kræver fuld opbakning fra os alle – talt i samme sprog og fra en fælles platform. Den bedste måde at skabe denne fælles platform på er igennem en fælles vision.”

Claus Kofod Jørgensen om Dan-Gorm Incident-Free Vision 2015

”Mit navn er Claus Kofod Jørgensen. Jeg er til daglig platformchef på Dan F. Jeg har haft den store fornøjelse at være teamleder på udfærdigelsen af Dan-Gorm Asset Incident-Free Vision 2015.”

Sådan indleder Dan-Gorm Asset præ-sentationen af Incident-Free Vision 2015.

Direkte derefter tager Claus Kofod Jør-gensen fat om spørgsmålet om, hvor-for en Incident-Free Vision er vigtig – og svarer selv: ”Fordi vi i fællesskab skal vide, hvordan vi skaber rammerne om en arbejdsplads uden arbejdsulyk-ker, og hvor den fælles kultur hedder Incident-Free.”

Ejerskab er et nøgleord i mange forandringsprocesser, og det er det ejerskab, man har søgt med Dan-Gorm Assets Incident-Free Vision 2015. Den er udarbejdet af et hold, og hver delta-ger er med på lige fod.

Efter Claus Kofod Jørgensens indled-ning er det således Jakob Morthorst Jensen, maskinmester, som sætter ord

på omsorg. Han giver stafetten videre til Freddy Jakobsen, vedligeholdelses- assistent på Gorm. Freddy taler om nødvendigheden af samarbejde – og om, at det kræver gode menneskelige relationer at nå dertil. Næste kollega i filmen er Kaveh Karimi, brønd- og reservoir-manager i Dan-Gorm Asset. Kaveh taler om processikkerhed.

”Det har været en rigtig spændende proces at udarbejde Dan-Gorm Assets Incident-Free Vision 2015 som et team,” siger Claus Kofod Jørgensen:

”Visionen er ikke ”topstyret”, men vores fælles Asset-vision. Teamet er sammensat af Asset Manager Lars Seidler, og der er folk fra forskellige dele af vores Asset - og fra forskellige arbejdsområder. Det har medvirket til en vildt spændende og bred dialog om omfanget af visionen,” siger han og understreger:

”Visionen er skabt i fælles-skab, fordi vi skal lykkes i fællesskab!”

Dan-Gorm Asset Incident-Free Vision 2015 er skabt i et samarbejde mellem medarbej-dere og ledelse. For det er samarbejdet, der skaber en Incident-Free arbejdsplads.

Ejerskab er et nøgleord i man-ge forandringsprocesser, og det er det ejerskab, man har søgt med Dan-Gorm Assets In-cident-Free Vision 2015. Den er udarbejdet af et hold, og hver deltager er med på lige fod.


Jakob Morthorst Jensen

Freddy Jakobsen

Kaveh Karimi

OmsorgIncident-Free betyder for os, at vi altid har en åben, ærlig og konstruk-

tiv dialog. Vi er åbne over for at modtage og give feedback, også kritisk feedback. Vi skaber positive relationer til hinanden på tværs af forskel-lige arbejdsområder og opgaver for derved at opnå tillid til hinanden. Vi tror på og arbejder for, at positive relationer sammen med tillid vil skabe den nødvendige Incident-Free omsorg for hinanden, som gør os i stand til at gribe ind, hvis vi observerer usikker adfærd eller handlinger. Vi tager særligt hensyn til nye kollegaer, så de tillægger sig vores IF-kultur.

SamarbejdeVi skal lave en ændring i vores sikkerhedspræstation, og vi vil i fælles-

skab skabe en inspirerende arbejdsplads, hvor vi alle har klare retnings-linjer og ansvarsområder. Vi skal øge vores selverkendelse til vurdering af risici og forbedre kvaliteten af jobbet gennem struktureret samar-bejde på tværs af vores kompetencer, felter og afdelinger. Sammen skaber vi løsningsmodeller, men vi har kun én plan til opgaven.

PlanlægningVi erkender og accepterer fuldt ud nødvendigheden af en ”markant

ændring” i vores planlægning. Vi gør alle en ekstra indsats for at over-holde Toll Gates samt arbejder efter gældende planer. Vores planlæg-ning skal altid indeholde en før-job-vurdering, selve planen (jobbet), udførelse af jobbet og et sikkert opstartsprogram. Vi er Incident-Free i vores planlægningskultur og foretager derfor altid risikovurderinger, sikre jobanalyser og holder toolbox-møder, inden arbejdet sættes i gang eller ændres.

ProcessikkerhedVi fokuserer fortsat meget på processikkerhed, og vi bidrager alle

ved ALTID at være rollemodeller. Vi har en kultur og hverdag, hvor vi stiller spørgsmål og svarer velvilligt på spørgsmål fra vores kolleger. Vi anerkender fuldt ud, at vi er sårbare og ikke ved alt. Vi overholder gældende procedurer og implementerer nye på en positiv måde, også når disse griber ind i eksisterende dagligdags rutiner. Vi er klar til at træde frem og i fællesskab sikre, at vores procedurer og vejledninger er opdaterede og anvendelige.

Safety Step Change

Claus Kofod Jørgensen er fortrøstnings-fuld i kampen for at nå målet med en Incident-Free arbejdsplads.

”Uden visioner og fremsynethed vil det fantastiske Incident-Free-budskab lang-somt visne. Hvis vores vision skal blive til virkelighed, så kræver det konstant bevågenhed og gødning – og en del af det er at sikre, at vi har alles fulde opbakning og support,” siger han.

Visionen sætter mange ord på de bløde værdier. Eksempelvis er omsorg og passe på hinanden fremtrædende i visionen.

”Vi er som organisation rigtig god til at løse store, komplekse og tekniske opgaver hurtigt og effektivt. Men når det kommer til omsorg og erkendelse af egen sårbarhed, så har vi stadigvæk noget at lære. Disse to emner skal være med på toppen af vores daglige agenda i eksem-pelvis toolbox talks. Kun derved forbliver vi Incident-Free,” siger Claus Kofod.

Debatten om visionen har været grundig og positiv.

”Vi har været ydmyge over for opgaven og holdt os klart, at vi som virksomhed er i gang med en spændende og udfor-drende opgave med ’Safety Step Change’. Incident-Free-budskabet er den overlig-ger, som skal favne ’Safety Step Change’. I teamet har vores mål været, at en fælles Asset Vision sammen med ’Safety Step Change’ vil medvirke til at holde fokus på hovedemnerne omsorg, samarbejde, planlægning og processikkerhed. Kun når vi efterlever og gør vores vision levende, kan vi skabe en positiv sikkerhedsstati-stik og – endnu mere vigtigt! – en arbejds-plads uden ulykker, siger han.

Filmen kan du finde på Maersk Training Tube:

www.tt.maerskoil.com

"Visionen sætter mange ord på de bløde værdier. Eksempelvis er omsorg og passe på hinan-den fremtrædende i visionen."

Dan-Gorm Asset Incident-Free Vision 2015


Claus Kofod Jørgensen .

hvis du ved, hvad du skal gøre, når der lyder en alarm, øger du din chance for at overleve betragteligt! Og hvis du så yderligere har deltaget i praktiske øvelser, hvor du rent faktisk har forladt din arbejdsplads og er gået hen til mønstrings-området, er din chance for overlevelse rigtig stor.

Beredskabsøvelser øger din chance for at overleve væsentligt

Hvis du ved, hvad du skal gøre, når der lyder en alarm, øger du din chance for at overleve betragteligt! Og hvis du så yder-ligere har deltaget i praktiske øvelser, hvor du rent faktisk har forladt din ar-bejdsplads og er gået hen til mønstrings-området, er din chance for overlevelse rigtig stor. Vi er vanemennesker, og når vi har prøvet noget mange gange, bliver det velkendt og rutine – noget, vi kan gøre i søvne. Så når vi jævnligt holder bered-skabsøvelser, så er det for at ”gennemle-ve” en krisesituation så mange gange, at når det pludselig bliver virkeligt, så ved du præcis, hvad du skal gøre. Og derved er din chance for at overleve øget betragteligt!

I tidernes morgen kunne det være prak-tisk nok ikke at gøre noget som helst og bare stå helt stille, hvis vi pludselig stod i en farlig situation, fx angreb af et rovdyr. Et rovdyr angriber nemlig ikke noget, der står stille, fordi det tager det som et tegn på, at dyret/byttet er sygt og dermed kan ende med at koste rovdyrets eget liv også.

Hvilken gruppe den enkelte person falder ind i, har ikke noget med personligheds-typen at gøre. I en krisesituation reagerer vi helt anderledes end normalt. Folk, vi normalt kender som rationelle og hand-lingsorienterede, kan pludselig begynde at gå rundt om sig selv, som om de gik i søvne eller var i trance. Og omvendt kan folk, vi ellers kender som nogle, der er lang tid om at tage en beslutning, vise sig yderst rationelle og straks bruge nødud-gangene, så de kommer i sikkerhed. Hvis du tidligere har oplevet en brand eller lig-nende, er der stor sandsynlighed for, at du reagerer rationelt. Og det er netop derfor, at vi holder beredskabsøvelser – så vi alle har afprøvet og testet, hvad vi skal gøre.

Beredskabsanalyser

Der er udarbejdet en beredskabsplan for alle Maersk Oil DBU-installationer (pro-duktionsplatforme). Den er lavet på bag-

grund af en beredskabsanalyse af kendte (og teoretiske) scenarier, fx gaslækager, skibskollisioner, eksplosion/brand, etc., og vurderer, om folk har en reel mulighed for at slippe væk og overleve. Bemærk, at analytikerne regner med en ideel verden, dvs. at folk reagerer rationelt og straks bevæger sig væk fra en ulykke og hen til mønstringsområdet, og at de bruger de hjælpemidler (røgmasker, overlevelses-dragter mv.), der måtte være nødvendi-ge. Forudsætningen om den rationelle adfærd er god nok, men for at vi kan være rationelle, kræver det, at vi gentagne gan-ge har afprøvet, hvad vi skal gøre – altså stopper, hvad vi har gang i, og går den rigtige vej til mønstringsområdet. For kun ved at have øvet det mange gange bliver det en rutine, så vi ikke behøver at tænke, men kan reagere på rygraden og automa-tisk gøre det rigtige.

I analysen regner vi med, at folk mønstrer, der hvor de bor. Dvs. at folk, der bor på produktionsplatformen, mønstrer der. Og at folk, der bor på en rig, mønstrer på riggen.

Hvor mange både?

Antallet af livbådspladser svarer mindst til det maksimale antal mennesker

Folk, der kommer ud for en katastrofe (flyulykke, skibsstød, jordskælv eller brand på en offshore platform), rea-gerer groft sagt på en af de følgende måder:

Ca. 15 % forbliver rolige og handler hurtigt og effektivt .

Ca. 15 % bliver hysteriske og begynder at græde eller skrige (bliver irrationelle).

Ca. 70 % gør meget lidt - de bliver forvirrede og lamslåede .

”Begræns ulykken” er både den første regel i førstehjælp og den filosofi, som vores offshore installationer er bygget ud fra.”Helene Nissen, Senior Risk Analyst


Beredskabombord - plus en ekstra redningsbåd. Det sikrer os, at er der plads til alle, selvom en redningsbåd er ude til vedligehold, eller en redningsbåd ikke kan bruges (fx pga. dårlige vindforhold, problemer med nedfi-ringen eller andet).

På Tyra Øst ser regnestykket således ud: der er 96 personer ombord, der er 6 stk. 24 personers redningsbåde på A-platformen, dvs. der er plads til 144 personer. Men be-mærk, at 5 af bådene tilsammen kan tage 120 personer – altså stadig tilstrækkeligt til at få alle væk. Et lignende regnestykke kan opstilles for alle offshore installationer.

Alternative mønstringsområder

Alle folk arbejder ikke nødvendigvis på den platform, hvor mønstringsområdet er. Så når de skal bevæge sig væk fra en ulykke, kan det betyde, at nogle af dem bliver nødt til at mønstre på deres alternative mønstringsplads – altså ved de redningsbåde, der er placeret på andre platforme. Disse redningsbåde er ekstra i forhold til den kapacitet, der er på det primære mønstringssted. Men da red-ningskapaciteten på de alternative møn-stringssteder er begrænset, betyder det, at vi i nogle tilfælde er nødt til at begræn-set antallet af folk på den givne platform – det gøres ved hjælp af ”tally points”.

Beredskabsplaner

”Begræns ulykken” er både den første regel i førstehjælp og den filosofi, som vores offshore installationer er bygget ud fra. Der er brugt brandhæmmende materialer, brandvægge og brandbeskyt-telse, hvor det kan lade sig gøre, installe-ret deluge-anlæg, opsat ildslukkere (til at bekæmpe små brande) og meget mere.

brand- og redningsplan) er ophængt på strategiske steder både on- og offshore.

Onshore

Brande i vores onshore bygninger er som regel langt mindre alvorlige end brande offshore. Men alligevel gælder de samme principper: forsøg kun at bekæmpe små brande, og hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, så flygt væk fra branden og gå hen til mønstringsområdet.

Alt sammen for at forhindre en ulykke i at sprede sig og blive katastrofal.

Du kan altid finde den aktuelle bered-skabsplan på Maersk Oil DBUs hjem-meside – find ”SSR Documentation” (i den sorte bjælke), dernæst find den aktuelle installation, og gå så ind i QRA’en (Quantitative Risk Assessment) og find afsnittet om EERA (beredskab).

En skitse over flugtruter, nødudgange og mønstringsområder (Fire & Safety Plan =

Brande i vores onshore bygninger er som regel langt mindre alvorlige end brande offshore. Men alligevel gælder de samme principper: forsøg kun at bekæmpe små brande, og hvis det ikke umiddelbart kan lade sig gøre, så flygt væk fra branden og gå hen til mønstringsområdet.

Tjek nødudgangen Når du sætter dig ind i et fly, tjekker ind på et hotel eller i det hele taget ankommer til at nyt sted, er det en rigtig god ide at finde ud af, hvor nødudgangene og samlingsstedet er, og hvilket redningsudstyr der findes. Det kan redde dit liv.


Vi forbereder os på det uventede28 brønde i nordsøen, som skulle lukkes og ryddes op

efter, blev registreret og iden-tificeret i 2012. Den ældste var fra 1966, og alle 28 var

forskellige mht. kompleksitet. hele kampagnen skal være

afsluttet med udgangen af 2016, og vi efterlader dermed

havbunden så tæt på urørt som muligt.

I 2013 lukkede vi de letteste af dem; dem som krævede mindst arbejde. Vi håndte-rede kun trykløse brønde, og der var ikke risiko for indespærret tryk, mens nogle af de brønde, vi har håndteret i 2014, har været mere teknisk vanskelige med hensyn til det udstyr, der var brug for, og de procedurer, vi skulle følge.

De største udfordringer

Fordi der er gået så mange år, var nogle af registreringspapirerne blevet væk, og nogle var ikke særlig nøjagtige. Den største udfordring var at finde de mange forskellige værktøjer, der var brug for til arbejdet, og selv med det rigtige værktøj kunne det være en udfordring at trække TA Caps (Temporary Abandonment Caps) ud af mudline hangers på havbunden.

I løbet af årets arbejde fandt vi ud af, at der havde været tre forskellige leveran-dører af TA Caps, som bliver skruet ind i mudline hangers. Hver leverandør havde deres egen type værktøj til at skrue dem fra hinanden igen. Nogle TA Caps havde overtryksventiler, og andre var af den ven- tilerede type. I 2013 arbejdede vi kun på de brønde, som vi vidste var trykløse og uden risiko for indespærret tryk og dermed ud-slip af olie eller gas. I årets kampagne ar-bejdede vi med brønde med trykbærende

“Med denne her form for opgaver er det nødvendigt at være fleksibel. Projektets motto er at ’forberede sig på det uvente-de’, fordi forudsætningerne ændrer sig hele tiden, og sommetider må man bare forlade sig på et kvalificeret gæt. I et af tilfældene havde vi informationer om en brønd fra 2000 fod og nedefter men intet højere oppe,” siger David Molony, Maersk Oil, Drilling Department.

At sikkerheden er i orden, og at vi undgår olie- og gasudslip under vores arbejde med brøndene, er det, vi prioriterer højest.

“Vi har foretaget særdeles grundige undersøgelser, og vi er meget sikre på, at vi har fundet alle de brønde, vi skal lukke.

TA Caps, og det betød, at det var bydende nødvendigt at identificere, om der var indespærret tryk, før TA Caps blev fjernet, så et eventuelt tryk kunne blive kontrolle-ret og udslip af olie og gas undgås.

Det eneste værktøj i hele verden

Vores udfordring var, at den ene af leve-randørerne stort set ikke havde nogen dokumentation for, hvordan værktøjet egentlig virkede eller overhovedet så ud. En anden af leverandørerne havde kun et eneste stykke håndteringsværktøj tilba-ge i hele verden; det var blevet lokaliseret i Singapore, og vi var så heldige at få lov til at købe det og få det sendt til Danmark.

I et andet tilfælde måtte vi få fremstillet værktøj specielt til formålet via omvendt ingeniørdesign og baseret på fotos taget for 30 eller 40 siden.

Kampagneslut i 2016

I 2014 arbejdede vi på 13 brønde med en større variation af TA Caps og potentielt indespærret tryk. På ni af disse brønde var vi nødt til at skære og trække casing, før vi kunne sætte den sidste cementprop, så denne kunne udgøre en permanent barriere.

Nu er der så fire brønde tilbage til 2015. De er de mest komplicerede og udfordrende,


Vi forbereder os på det uventedeog de skal formentlig udføres af en bore-rig, så de enkelte brønde kan føres tilbage til riggen, så vi derved kan sikre, at der ikke kan ske udslip af olie og gas. Det, vi har lært af de to foregående års kampag-ner, bliver lige nu studeret, så vi kan sikre, at de tilbageblevne brønde bliver efter-ladt så sikkert og effektivt som muligt.

Hele kampagnen er planlagt til at være tilendebragt med udgangen af 2016.

En ROV på størrelse med en bil

Mange af de brønde, vi har arbejdet på i år, havde tre eller fire TA Caps. De øverste var trykløse, mens resten havde en cement-prop og en trykbærende TA Cap mellem reservoiret og det omgivende miljø. I de tilfælde var vi nødt til at finde på en måde at komme ind og finde ud af, om der var opbygget et tryk under disse TA Caps,” siger David Molony.

Alt arbejdet er blevet udført fra et skib og ved hjælp af en ROV (remotely operated underwater vehicle) – et fjernbetjent undervandsfartøj på størrelse med en bil og med arme, man kan fjernstyre.

“Det er utroligt, hvor store og kraftfulde de er, og også hvordan de er i stand til at arbejde med detaljer og små bevægelser. Vi kunne hele tiden følge hvert step af

arbejdet fra kontoret i København via live stream,” tilføjer David Molony.

Sikkerhed og miljø

Hvad med sikkerhedsaspekterne i arbej-det, spurgte vi ham.

“Der er egentlig to aspekter: Personsik-kerheden og sikkerheden for miljøet.

Hvad angår personalet, så har vi ret me-get manuel håndtering ombord på skibet. Fx skal der samles borerør op, og der er mange ting, der skal monteres.

Desværre havde vi et uheld, hvor en per-son, som arbejdede på skibsdækket, fik en af sine fingre i klemme. Han blev hentet af en SAR-helikopter og skyndsomst bragt til sygehuset for at blive opereret, men de kunne ikke redde hans finger.

Hvad angår miljøet, så går vi ind og åbner for brønde, hvor de olie- og gasførende

”At sikkerheden er i orden, og at vi undgår olie- og gasudslip under vores arbejde med brøndene, er det, vi prioriterer højest.”

David Molony, Senior Drilling Engineer, Drilling


reservoirs blev efterladt med cement-propper som barrierer for 30 år siden. Når vi arbejder på brøndene, lægger vi pres på disse barrierer, hvilket kunne påvirke dem, og det er noget, som vi skal være med for- sigtige med. Når vi går i gang med at fjerne TA Caps og skære og trække i casing strings, så skal vi være sikre på, at vi har kontrolforanstaltninger på plads, så vi ikke får et udslip af olie og gas. Men vi tager alle de nødvendige forholdsregler, og vi har ikke haft nogen miljømæssige hændelser.

Der har været rigtig godt teamwork fra alle sider: Maersk Oil har overvåget arbej-det, NCA har lavet ingeniør- og projektde-len for os, og Island Offshore med skibet har lavet arbejdet offshore. Alle har arbej-det sammen om det fælles mål og fulgt Maersk Oils sikkerhedssystemer for at minimere alle risici,” siger David Molony.

Undervandsfoto af brønde der skal lukkes.

Alt arbejdet er blevet udført fra et skib og ved hjælp af en rOV (remotely operated underwater vehicle) – et fjernbetjent undervandsfartøj på størrelse med en bil og med arme, man kan fjernstyre.

u

u

En vigtig sikkerhedsmilepæl blev rundet for Halfdan Asset, som den 17. oktober nåede hele 1.000 dage uden LTI.

Det blev markeret med eftertryk i form af både lagkage og varm kakao - og var samtidig den ideelle anledning til lance-ringen af den nye 5x5-kampagne: Kakao i nye 5x5-logo-krus og kagen serveret på 5x5-logo-pølsebakker.

5x5 går ud på at træde 5 skridt tilbage og tænke i 5 sekunder. Kampagnen er udviklet under en Incident-Free-ambassa-dørworkshop i Halfdan.

- 5x5 er den sidste reminder, inden man går i gang med arbejdet, siger Cristina Klastrup, stewardesse på Halfdan og en af platformens Incident-Free-ambassa-dører:

- Det er ikke i de 5 sekunder, man opdager, at arbejdet er usikkert. Det har vi tool-box-talk og risikovurdering til. Men det er der, man når at tænke på, at man har retten til at sige fra og stoppe arbejdet. Det er der, man når at huske på, at vi altid vil arbejde sikkert, siger hun.

1.000 dage ikke målet

5x5-kampagnen er endnu et bidrag til at holde fokus på, at sikkerhed offshore ikke kommer af sig selv. Heller ikke når man – som Halfdan gør – nærmer sig tre år uden LTI.

halfdan Asset rundede en markant milepæl med 1.000 dage uden LTi. Det blev markeret.

1.000 dage gav kage!

”Selv om de 1.000 dage uden LTI er en flot milepæl, så er den også anledning til at reflektere over, hvordan den er opnået, og hvad det betyder.”

Cristina Klastrup, stewardesse


- Med 5x5 vil vi gerne minde kollegerne om, at det altid er i orden at bruge et øjeblik på at tænke sig om og danne sig et over- blik. Det er symbolsk, for isoleret set gør 5 sekunder ingen forskel – men som mind- set gør det. 5x5 skal gerne minde kolle-gerne om, at det altid er påskønnet at bru-ge tid på at tænke sikkerhed, siger hun.

Selv om de 1.000 dage uden LTI er en flot milepæl, så er den også anledning til at reflektere over, hvordan den er opnået, og hvad det betyder.

- Vi er glade for at runde 1.000 dage uden LTI. Men både ledelse og ambassadører har sat ord på, at vi ikke må lade magi-en i et højt tal uden LTI fylde for meget. Det skulle nødig blive sådan, at nogen undlader at rapportere en hændelse, fordi det ødelægger statistikken. Derfor gør vi meget ud af, at 1.000 blot er et tal – det er LTI-fri dage, der er det egentlige mål, pointerer Cristina Klastrup.

Da Halfdan rundede 1.000 uden LTI, blev den nye 5x5-kampagne lanceret.

5x5 går ud på at træde 5 skridt tilbage og tænke i 5 sekunder.

Der var fremstillet specielle 5x5-logo-krus og 5x5-logo-

pølsebakker til dagen.

Der er for mange kolleger, som har for meget på sidebenene. Det er skidt for både sundheden og sikkerheden.

- Det handler om at vælge kagen fra en gang i mellem. Og om at få noget motion.

Nej, Jean Hjortlund er ikke din mor. Han er heller ikke udsendt af et big brother-samfund, der vil diktere, hvad vi foretager os i samtlige døgnets 24 timer.

Men han er medic på Gorm og koordi-nerende medic, og der er en sandhed om vores livvidde, som det er blevet nødvendigt at sætte ord på:

- Det er generelt en udfordring, at vi har en del folk, som er for store. Vi gør meget for sikkerheden for hinanden herude. Men den manglende sikker-hed, man selv har med, når man møder overvægtig op, har vi svært ved at gøre noget ved, siger Jean Hjortlund:

- Vi er en blandet flok: Som tommel-fingerregel vil jeg sige, at mange af os godt kunne trænge til at smide et par kilo. En del er i topform, et fåtal er tyndfede - og så er der altså også en mindre del, som har seriøs overvægt, siger han.

Kræver resurser

Det er den sidste gruppe, der bekym-rer Jean Hjortlund. ’Seriøs overvægt’ er der, hvor livsstilens indflydelse på livvidden udgør en sikkerhedsrisiko.

Livviden er ikke kun et problem for den enkelte, men også for kollegerne.

- Det er ikke nemt at få en tung kollega fragtet op til helidækket. Jeg har væ-ret med til at bakse en kollega op ad trapperne; han var ikke specielt stor, omkring de 100 kilo vi vejer i snit her-ude – det var vi altså otte mand om, og vi var trætte bagefter. Havde han nu

vejet 130 kilo, så havde det været en helt anden snak. Det er en meget re-sursekrævende opgave, og overvæg-ten betyder, at det ikke kun er hårdt for kollegerne at flytte på patienten – det kan også betyde, at patienten kom-mer senere frem og dermed senere i behandling, siger Jean Hjortlund.

- En anden bekymring er, at det kan være svært for de særdeles overvæg-tige at komme ud af nødudgangen, dvs. helikoptervinduet, i tilfælde af at en helikopter må nødlande på havet og synker. Og spærrer han så udgan-gen for de andre?

Et sundere alternativ

- Vi er jo ikke folks mor og far, og vi skal have respekt for folks frie valg. Men vi er også nødt til at forholde os til, at vi har en bekymring, siger Jean Hjortlund.

Det gælder om at skrue på de små knapper:

- Nogle gange handler det også om, at folk spiser en kage, fordi den er der. Ofte handler det om at komme med et sundt alternativ. På Dan har man eksempelvis skiftet pølser og bacon på morgenbordet ud med skyr og

frugt. Man kan finde et lige så lækkert alternativ, og den tanke vil vi nu brede ud, siger Jean Hjortlund.

Han nævner også indsatser som mo-tionskonkurrencer, Tour de Nordsøen og sundhedstjek. Det gælder om at sætte ord på:

- Vi er mange mænd, og vi arbejder i et typisk mandefag. Det betyder faktisk også en del for vores sundhed: Vi er ikke typerne, der sidder og spiser sa-lat, og vi går nok heller ikke så meget til læge. Og vi går i hvert fald ikke og måler kolesteroltal, så skubber vi hellere det problem og den bekymring fra os, siger Jean Hjortlund.

Et andet element er kulturen omkring belønning. Et godt stykke arbejde udløser ofte slik eller et par kasser sodavand. Det sætter sig, siger Jean Hjortlund.

Men der er jo ingen, der gider have en stang selleri som tak for godt udført arbejde?

- Nok ikke! Men vi må kunne finde en alternativ løsning, eksempelvis med at optjene point eller lignende. Vi skal ikke bidrage til overvægt, fordi de gør deres arbejde godt, siger han.

Pas på dit BMI

”Vi gør meget for sikkerheden for hinanden herude. Men den manglende sikkerhed, man selv har med, når man møder overvægtig op, har vi svært ved at gøre noget ved.”

Jean Hjortlund, medic på Gorm og koordinerende medic



Rigger Zlatan Mehakovic fra semco trak stopkort og satte en alternativ og mere sikker løsning i gang.

Natholdet på Tyra SB var ved at forbe-rede et løft af en rørledning, da Zlatan Mehakovic valgte at trække stopkortet.

Han havde undersøgt den bjælke, som skulle holde rørledningen under løftet, og var her kommet i tvivl om, om bjæl-ken måtte løfte så meget. Bjælken var mærket til to tons, men var fastgjort flere steder. Zlatan var usikker på, om det var vægten mellem fastgørelsespunkterne eller vægten totalt set, der kunne bære de to tons, og af hensyn til sikkerheden kontaktede han derfor sin formand.

Formanden kunne heller ikke umiddelbart svare på spørgsmålet, så de blev enige om at konsultere kollegerne på land.

Herefter blev konstruktionssuperviso-ren og satellitassistenten involveret i opgaven. De undersøgte sagen og drøftede samtidig hele det riggerjob, som natholdet oprindeligt var blevet sat til at forberede.

God omtanke sparede mange timer

Deres andel vedrørte et større job: Hele 14”-flowlinen skulle sænkes og trykprøves, hvorefter den skulle løftes på plads igen og svejses fast. I alt ville det job tage cirka 1.200 mandetimer for riggere og svejsere.Men mens konstruktionssupervisoren og satellitassistenten undersøger opgaven, går det op for dem, at man helt kan undgå løftet ved at trykprøve på en anden måde. Så kunne opgaven løses på blot 200 man-detimer – og endda langt mere sikkert!

Den foreslåede metode blev debatteret og godkendt, og Zlatan har fået stor ros for sit mod til at stoppe et potentielt usik-kert job. Konstruktionssupervisoren og satellitassistenten har også fået ros for deres besigtigelse og foreslåede løsning, og teamet fejrede det med sodavand og slik.

I øvrigt bekræftede onshore, at bjælken kunne løfte de to tons mellem fastgørel-sespunkterne!

Zlatan Mehakovic har fået stor ros for sit mod til at stoppe et potentielt usikkert job.

Bjælken der satte riggeren i tvivl. Konstruktionssupervisoren forklarer, hvordan jobbet oprindeligt var planlagt.

Marcelo Santux, Process Safety Advisor og fra Brasilien, startede i Maersk Oil den 1. september, men han er langt fra ny i olie- og gasin-dustrien.

Han er ansat i HSE-afdelingen, og han medbringer stor erfaring fra forskellige firmaer – DNV og senest BP – og stillinger, hvor han arbejdede med risikobaseret ledel-se, teknisk sikkerhed og processik-kerhedsområder.

“Grunden til, at jeg har valgt at ar-bejde for Maersk Oil, er, at jeg gerne ville arbejde i et anbefalelsesvær-digt og respekteret firma. Maersk

“Vi bør træde tilbage og tænke, før vi agerer”

Marcelo Santux er 41 år gammel, gift og far til en datter på to år.

Han bor i centrum af Esbjerg.

Oil har et godt ry og er anerkendt for at engagere sig i sine ansatte,” siger Marcelo Santux.

Hans tidligere ansættelse hos DNV, som han arbejdede for i 16 år i Brasilien og Angola og andre steder som konsulent, var også en af grundene til, at han valgte et skandinavisk firma:

“Både DNV og Maersk Oil opererer på et international plan, men de har alligevel bibeholdt en skandinavisk stil, hvad angår respekt for menne-sker i almindelighed og de ansatte i særdeleshed. De har også en stærk kultur baseret på værdier, som jeg meget let kan matche med mine egne værdier,” siger han.

Selvom Marcelo Santux kun har været i Maersk Oil i meget kort tid, har han allerede identificeret et område, hvor firmaet kan forbedre sig.

“Med hensyn til processikkerhed er planlægning et nøgleområde, og det kræver at man går i tænkeboks et stykke tid! I Danmark går man meget hurtigt videre til en løsning, og selvom det kan være godt nok på mange områder, så er det at træ-de tilbage og analysere forskellige løsninger, vurdere og kontrollere risici, og planlægge, hvordan man indfører et delelement, noget, vi kunne have fordel af,” siger han.

Ny kollega – Marcelo Santux.

deadline på næste nummer af Sikkerhedsnyt er den 20. februar 2015.

Towards vision zero

I perioden fra den 10. april til den 25. maj kørte Hanna B. Rasmussen en spørgeskemaundersøgelse for offshore medarbejdere. Se artikel herom i SikkerhedsNyt 1/2014.

Vi siger tak til alle deltagerne og tillykke til vinderne. Dog har Kim Brian Kristensen og Ole Ovesen endnu ikke henvendt sig for at få deres præmier; hvis ikke de gør det senest 30. de-cember 2014, vil vi trække nogle nye vindere i januar 2015.

K O R T O G G O D T


God omtanke sparede mange timer

Biografbilletter:

Kim Brian Kristensen Søren Nielsen Thomas Steinmeier Ole Ovesen

Kroophold:

Jon Fossa Flemming Michalsen Jens Jacob Ditlev

Mini-iPad:

Jesper Krogh Jens Ole Pedersen

Blandt de indsendte besvarelser trak Hanna følgende vindere:

Opfølgende undersøgelse

Vinderen er…

Ris og rosSikkerhedsNyt sætter stor pris på din tilbagemelding.

Send os derfor gerne dine kommentarer, spørgsmål, forslag, ris eller ros vedrørende SikkerhedsNyt.

kan sendes til mailadresse: [email protected]

Vi siger tak til alle, der tog sig tid til at deltage i undersøgelsen.

I oktober udførte HSE en spørgeskema- undersøgelse for Maersk Oil Drilling Opera- tions. Formålet var at finde ud af, hvor mange procent af personalet på de fire borerigge der har deltaget i en Incident-Free session.

Der blev udloddet en præmie, og vinderen af iPad’en er nu blevet udtrukket.

Det blev Colin Probert, Northern Offshore.

K O R T O G G O D T

du kan få reflekser i hSe-afdelingen.

Efteråret og vinteren byder på mørke og nedbør og duggede eller isede vinduer. sørg for at blive set i mørket.

Pas på dig selv i den mørke trafik

Efterårets og vinterens komme er en god anledning til at slå et slag for god og sikker trafikkultur for cyklisterne. Man skal naturligvis køre sikkert, pænt og ordentligt hele året, men det er nu, hvor bilruder dugger eller iser, og hvor regn og mørke kan nedsætte udsynet fra bilister-ne, at man som cyklist skal være ekstra varsom og gøre sig ekstra umage med at blive set.


Søjlerne viser år til dato-frekvensen (antal pr. 1 mio. arbejdsti-mer) for henholdsvis arbejdsulykker (Lti), ulykker med begrænset arbejdsevne (rWdc) og småuheld (mtc). toppene af de samlede søjler viser frekvenserne for det samlede antal ulykker (triF). 0

5

10

15

DecNovOctSepAugJulJunMayAprMarFebJan

YTD TRIF - Danish Business Unit

LTI frequency

RWDC frequency

MTC frequency

Mål

M I L E P æ L E

•Esvagt Promotor 25.09.14 1 år

•Blue Orca 01.10.14 1 år

•Atlantic Labrador 25.11.14 3 år

•Atlantic Amsterdam 20.10.14 1 år

•Havila Herøy 08.12.14 5 år

Udgives af: HSE, Esbjerg

Redaktør: Jonathan Smith

Redaktion: Conny Villadsen Kenneth Dielemans

Layout: Marianne Friis Nielsen

NytSikkerheds

havila herøy kunne den 8. december fejre 5 år uden LTi'er.

Blue Orca fejrede et år uden LTi'er den 1. oktober 2014.


MIN

sik

ker

hed

shis

tori

e

Hvis du eller dine nærmeste har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, der er noget, vi kan lære af din oplevelse, så vil vi gerne høre fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikker-hedsforpligtelser vil blive taget godt imod. Kontaktmail: [email protected]

Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.

Rune Hansen, stilladsbygger på Tyra Vest, var den 16. august i gang med at flytte nogle bjælker, da han fik et vrid i ryggen:

”Vi var i gang med at demontere et stillads, hvor jeg skal hive noget tømmer op over siden. Jeg vrider kroppen, og så giver det lige et knæk,” siger Rune Hansen.

Det er ikke nyt for ham. Han får sådan et knæk ca. en gang om året; senest da han lagde tag på huset derhjemme. Og arbejds-opgaven er der ikke noget at udsætte på: Tømmeret vejede blot fem-ti kilo, så det var ikke derfor, det skete.

”Jeg har aldrig ondt i ryggen ellers, men der kommer lige sådan et knæk der en gang i mellem. Det var ikke så slemt, men kolle-gerne sagde, jeg skulle til medic, og medic sagde, jeg skulle være i ro. Jeg tog resten af dagen og næste formiddag på sofaen, hvorefter jeg gik i gang igen – og da kunne jeg ikke mærke noget.”

Rune hansen fik et vrid i ryggen og fik besked på at tage en dag på langs. Ellers havde han arbejdet videre.

Rune beskriver sig selv som håndværker, og han er meget bevidst om, at havde han været håndværker mange andre steder, så havde han ikke taget en dag på langs.

”I andre jobs havde jeg nok kørt på. Og jeg er da sikker på, at havde jeg arbejdet på en byggeplads, da det her skete, så havde de andre kolleger sagt, at jeg var pylret. Men vi er et sted, hvor man passer på hinanden. Jeg sagde til kollegerne, at jeg fint kunne arbejde videre – men de sagde: Husk nu, vi går til me-dic, når der er noget. Det er jo Maersk Oil, så… derfor gjorde jeg det. Og det er jeg glad for, at jeg lyttede til. Det er godt, der er kolleger, der passer på en. Man glemmer det selv. Men det er ikke pibet at passe på sig selv,” siger Rune Hansen.

"Husk, rigtige mænd passer på sig selv."

Rune Hansen, stilladsbygger på Tyra Vest

NytSikkerheds

”På en byggeplads onshore havde jeg nok bare fået at vide, at jeg var pylret”

sikkerhedsnyt 4 2014

Documents