sikkerhedsnyt 4 2015

Fra midt i februar er SEDAS kun at finde på E-kataloget. Side 21

Workshops for de kommende kolleger på beboelsesriggen Haven. Side 22

SEDAS på E-kataloget sparer arbejdsgange

Et skridt foran på sikkerhedskulturen

D A n i S H B u S i n E S S u n i tD A n i S H B u S i n E S S u n i t

4.

uD

gA

vE

2 015

NytSikkerheds

Foto: Thomas Thane

Kan din trafikale adfærd bestå en Sikker Job Analyse?Sikkerhedskulturen har fjernet mange unoderog potentielle risikomomenter offshore. Men vi har stadig et forbedringspotentiale onshore, når vi bevæger os ud i trafikken. Læs mere på bagsiden

Udgives af: HSE Redaktør: Simon Byrne Redaktion: Conny Villadsen, Troels Rasmussen Layout: Marianne Friis Nielsen

Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til [email protected]

Sikkerhedshåndbogen for 2016 (inkl. kalender) er udkommet.

Alle er velkomne til at hente et eksemplar enten på Maersk Oils kontor i Esbjerg Lufthavn, i recep-tionen eller hos HSE-afdelingen på Britanniavej 10, eller i Drillings eller Subsurfaces sekretariat på Oslo Plads.

Dronerne styrker sikkerheden

Leder 4

Sikkerhed er topprioritet 6 Dronerne styrker sikkerhed 10

Incident-Free Refresher: 14Sårbarhed genopfrisket

OCAP – sikring af 18kompetencer i frontlinjen

SEDAS på E-kataloget 21 sparer arbejdsgange Et skridt foran på 22sikkerhedskulturen Sikkerhed skal være et ønske 24– ikke et påbud!

Workshops deler viden og 27styrker rollemodeller

5 iF-spørgsmål 30til entreprenører Audit performance 32er nu lettere tilgængelig

Færre audits 34gav samme antal findings Kort og Godt 36

Milepæle 39

Bagside: Kan din trafikale adfærd bestå en Sikker Job Analyse?

I dette nummer

Læs mere side 10

6

Et skridt foran på sikkerhedskulturen

Workshops for de kom-mende kolleger på beboelsesriggen Haven har betydet, at de mønstrer til nyt job med større sikkerhedsmæssig forståelse.

22

18

OCAP

nyt program skal sikre og vedligeholde kompetencer for godt 500 offshore med-arbejdere.

Sikkerhed er topprioritet

Sikkerhedsrepræsentanter og formænd mødtes til det årlige sikkerhedsmøde den 1. og 2. oktober.

In

Dh

OL

D

3SikkerhedSny t december 2015

4 SikkerhedSny t december 2015

Sikker, pålidelig og lønsom produktion

Ole Hansen, Head of Operations

Op

erat

ion

s ex

cele

nce

C ompetency

Activity

Planning(IAP)

MaintenanceExcellence

(MX)

OperationsExcellence

ProductionExcellence

(PX)

Shutdownmanagement


Sikker, pålidelig og lønsom produktion

“Vi står over for nogle barske udfordrin-ger – hverken hvad angår sikkerhed eller produktion er vores performance der, hvor vi ønsker den skal være,” siger Head of Ope-rations Ole Hansen.

“Det er min overbevisning at sikkerhed og Operational Excellence hænger tæt sam-men – for at være en effektiv medarbejder skal sikkerheden også være i top. En sikker og pålidelig operation betyder også færre afbrydelser af produktionen.”

Analyse af grundlæggende årsagerOperations Excellence stiler mod at reduce-re eller endda eliminere tabt produktion. Et af de redskaber, vi har, er analyse af grund-læggende årsager.

Som et eksempel nævner Ole Hansen en fejl på en pumpe som illustration af, hvordan en sådan analyse kan betyde mere sikker-hed og effektivitet.

“Hvis en pumpe fejler offshore, laver vi en analyse af de grundlæggende årsager for at finde ud af, hvad der forårsagede fejlen, og hvordan vi kan reparere den. Ved at vi lærer af udstyret og menneskelige fejl, kan vi sikre os, at det samme problem ikke opstår igen og forårsager yderligere produktions-tab,” forklarer han.

Den information, vi indsamler fra analyser af grundlæggende årsager, vil blive sendt videre til alle platforme, så DBU bliver i stand til at køre en mere stabil og pålidelig operation.

“Analyse af grundlæggende årsager er cen-tral for vores sikkerheds-performance. Hver gang vi har et produktionsstop, lægger vi

En lang række initiativer under navnet Operations Excellence har til formål at forbedre Maersk Oil Da-nish Business Units (DBU’s) performance via øget sik-kerhed, mere produktion og reducerede omkostninger.

ekstra pres på vores sikkerhedssystemer og vores personale, og derfor skal ikke planlagte produktionsstop bringes ned,” tilføjer Ole Hansen.

Sikker og effektiv driftVores Offshore Competency Assessment Programme – et vigtigt element i Opera-tions Excellence – blev iværksat i oktober. Det skal sikre, at vores personale har den viden og de færdigheder, de har brug for for at udføre deres arbejde effektivt og sikkert, således at vi kan føre DBU tættere på målet om at blive Incident-Free.

Programmet retter sig mod medarbejdere med under tre års erfaring i DBU. De vil få grundig introduktion og træning, og når de har bestået en test, får de et certifikat som bevis på deres kompetencer. (Se mere i artiklen side 18-20, red.).

Integrated activity planning (integreret planlægning af aktiviteter)

Vi satte skub i koordineret planlægning på tværs af afdelingerne med lanceringen af programmet Primavera P6 i slutningen af november. Med indførelsen af dette bedre planlægningsværktøj på en fælles databa-se får vi hjælp til integreret planlægning, og det er en vigtig del af Operations Excel-lence.

“Med bedre planlægning vil vi være i stand til at optimere vores resurser og levere mere sikker drift og mere pålidelig produk-tion til lavere omkostninger. Det er essen-sen af Operations Excellence,” slutter Ole Hansen.

L E D E R

“Sikkerhed er topprioritet

Hørt i grupperne - citater fra årssikkerhedsmødet:

”Det kan være svært at møde op til en Toolbox Talk og sige: ”Det her ar-bejde ved jeg ikke en dyt om.” Men det skal ikke være svært! Indstillingen og kulturen skal være, at vi siger til, hvis vi er i tvivl eller ikke ved nok om en opgave.”

”Der er meget få Syner-gi-rapporter fra land. Man kan godt få mistan-ke om, at sikkerhed kun er relevant offshore.”

”Det er fordi, I er for flinke derude: I accepterer det, vi kommer med – løser det og kommer videre. Men det ændrer vi jo ikke noget af i land.”

”Vi behøver ikke op-finde noget nyt. Vi skal bruge det, vi har gode resultater med, men bruge det bedre. Tool-box Talk og permits, eksempelvis. Det har ingen effekt, hvis vi ud-fylder permits, fordi det er noget, vi skal gøre.”


Sikkerhed er topprioritet

Sikkerhedsrepræsen-

tanter og formænd

mødtes til det årlige sik-

kerhedsmøde den 1. og 2.

oktober, og efter to døgns

dialog, gruppearbejde og

samtaler om sikkerhed

kunne grupperne frem-

lægge forslag til forbed-

ringer og ønsker til det

fremtidige samarbejde

for hinanden.

Med på mødet var også flere repræsentanter for ledelsen i DBU, blandt dem Martin Rune Pedersen, Managing Director. Han kvitterede for gruppernes arbejde:

- Sikkerhed er en topprioritet for os, og vi skal blive endnu bedre, fastslog han:

- Derfor vil vi forbedre vores supervision af arbejdet offshore og samarbejde tæt med vores le-verandører, så de forstår og kan arbejde sikkert.

Det handler ifølge Martin Rune Pedersen også om at udføre Safe Job Analysis, Toolbox Talks, arbejds- tilladelser, rapportere hændelser og så videre:

- At arbejde sikkert 24 timer i døgnet 365 dage om året kræver en langsigtet, dedikeret indsats fra os alle sammen, sagde Martin Rune Pedersen til kollegerne.

“

Tag dine kolleger med på råd. Intet er mere moti-verende og involverende end at blive spurgt om, hvad man synes, vi skal gøre!”

”Hav modet til at stille de dumme spørgsmål!”

”En lokal uddannelse eller træning i den gode SJA eller udfyldelse af permits er oplagt. Der er meget at hente i at udfyl-de dem bedre.”

”Flere laver SJA’en (Sik-ker Job Analyse) derude, og det er tydeligt, at ejer-skabet er stigende.”


Martin Rune Pedersen

”Det fremmer samarbejdet, når vi har et større kendskab til hinanden, og det åbner for en nemmere dialog, når vi mødes næste gang. Oplæggene har været rigtig gode, og jeg er sik-ker på, jeg har fået meget med ’hjem’. Jeg kommer herfra med styrkede relationer; både til de andre kolleger i min fag-gruppe i andre assets, og også til andre kolleger. Relationerne er supervigtige for sikkert arbejde.”

”Det er et stort plus, at det er os alle, som arbejder derude, der er her – det er ikke kun én faggruppe. Den fælles kultur er vigtig, og den styrker vi med årsmøderne. Jeg tager med herfra, at ledelsen – igen! – har sagt, at vi ikke skal lade os presse. At vi skal tage det mere med ro og bruge den tid, der skal til, for at arbejde sikkert. Jeg håber, flere får den opfattelse, for hastværk er noget, der vil ramme os alle.”

”Det er altid godt at få tid til at mødes, tale på tværs af trades og assets og få sat ansigter på folk, man ellers kun taler med i telefonen. Det er et godt fo-rum at dele viden i. Vi får vist, hvad vi arbejder med, og vi får prøvet ideer af med hinanden. Vi har eksempelvis haft meget fokus på APV på Halfdan, og de erfaringer deler vi ud af. På Halfdan er det næste indsats-område processikkerheden, og derfor har Halfdans del-tagere på årsmødet alle fået til opgave at lede efter gode eksempler hos kollegerne. Jeg har eksempelvis hørt noget om en permit-håndtering på Tyra Vest, som kan være en inspiration.”

”Der var kolleger, som havde haft gode erfaringer med at gøre tjeklisterne til et bedre redskab, og det vil jeg arbejde videre med. Mange opfatter i dag tjeklister som en pesti-lens, men det er et arbejdsred-skab, som sikrer et bedre og mere sikkert udført arbejde. Det må vi kunne få formidlet bedre til kollegerne. Vi skal anerkende, at tjeklister i nogle situationer virkelig kan gøre en forskel.”

Stig Boesen

production support, Halfdan:

Vibeke Rytter medic, Halfdan:

Iben Jensen stewardesse, Halfdan:

Bjarke Skipper

HSE Superintendent Dan-Gorm:

“ - At arbejde sikkert 24 timer i døgnet 365 dage om året kræver en langsigtet, dedikeret indsats fra os alle sammen. Administrende direktør Martin Rune Pedersen

Voxpop

“”Det har været et rigtig godt årsmøde med gode indlæg – Ulrik Wilbek satte tanker i gang, og Morten K. B. Sjørslev fra Dancopter var også meget interessant at høre. Vi har også haft nogle gode øvelser, vi er blevet klogere af. Samta-ler på tværs og i grupper har givet meget, og mange af os går herfra med nye og styrke-de relationer. Det er vigtigt, for det er relationerne, der gør, at vi tager hånd om hinanden.”

”Jeg har den aktive dialog med herfra. At vi har vilje og lyst til at koble det, vi skal gøre, sammen med det, vi faktisk gør. Jeg har også noteret mig, at vi er gode til de store ting – men knap så stærke på de mindre. Det er de små ting, der går galt for os; det er der, vi får skaderne. Jeg vil gerne arbejde mere med at forbedre vores præstationer på de små ting. Noget af det handler om at komme væk fra opfattelsen af, at standardopgaver ’bare’ er noget, vi kan. Vi skal – fra ledelsen til den mand, der har værktøjet i hånden – have respekt for alle opgaver, store som små.”

”Det er første gang, jeg er med på sikkerhedsårsmø-det, og jeg får virkelig tanket værktøjskassen op! Det er fantastisk interessant at høre, hvad andre arbejder med, og at mærke, hvor meget de går op i det. Jeg får suget til mig af alle de gode dialoger, der er, og af at folk deler deres tanker og synspunkter. De vil også gerne høre på indspark fra en af de nye! Jeg skal lige fordøje det hele, men det er i hvert fald sikkert, at jeg er blevet bedre til mit arbejde af det her.”

”Det var rigtig godt at høre vores topchef sige helt klart, at der ikke kommer flere procedurer, men at vi skal blive bedre til at bruge dem, vi har! Den melding var positiv. Der er procedurer nok, og jeg tror på, at vi får mest ud af at træne færre ting flere gange, end af at vi hele tiden skal lægge no-get nyt ovenpå. Jeg bed også mærke i, firmaet interesserer sig for, at medarbejderne har det godt, og at der er trivsel. Det var tydeligt at mærke, at det var en prioritet, de gerne ville understrege i år. Det sig-nal var jeg glad for.”

Henrik Ørskov vedligehold, Halfdan:

Kenneth Bjerg Madsen produktionstekniker Halfdan:

Jesper Fjord McCarney Operations Manager, Halfdan:

Christian Paakjær

produktionstekniker Tyra East:

- At arbejde sikkert 24 timer i døgnet 365 dage om året kræver en langsigtet, dedikeret indsats fra os alle sammen. Administrende direktør Martin Rune Pedersen

10 SikkerhedSny t JULi 2015

”Det er den generelle opfattelse, at dronen er et redskab, der bidrager til sikkerhed. Den reducerer risikoen ved inspektionsarbejde over og under dæk.”

Andreas Ulrich Koch, Piping & Vessels Engineer

mange risikoelementer. Hvis eksempelvis flammen i flaren går ud på grund af blæst eller for lidt gas, kan der opstå en gassky, som en helikoptermotor potentielt kan antænde – hvis helikopteren svigter me-kanisk, kan den ramme ind i strukturen, siger Andreas.

Programmeret til søen

Droneflyvning rummer færre risici men er ikke ufarligt. Dronen, der benyttes, vejer cirka 7 kilo, og i tilfælde af styrt udgør det en risiko for personel og udstyr. Derfor gennemførte Maersk Oil sammen med en droneoperatør i 2013 tests ved Tyra Øst for at finde ud af, hvor dronerne kunne anvendes, og hvordan de skulle betjenes sikkerhedsmæssigt korrekt.

- En syv kilo tung drone, som får mekanisk svigt i stor højde, er bestemt en risiko, siger Andreas:

- Vi har valgt at samarbejde med en droneoperatør, som har ekspertisen og erfaringen. Vores partner bruger uddan-nede og veltrænede dronepiloter, og de har forståelse for, hvad vi arbejder med. De har derfor også kunnet bidrage til at udarbejde en specifik sikkerhedsprocedu-re til droneflyvning offshore.

11SikkerhedSny t JULi 2015

Inspektioner af flaretips i DBU blev i 2015 gennemført på en langt mere sikker og økonomisk måde end hidtil. Tilmed har man været i stand til at fotografere flaretips fra nye vinkler, hvilket har givet afgørende informationer, man ikke havde tidligere.

Det er resultatet af, at man i hele 2015 har valgt at lade droner erstatte helikoptere til inspektioner af flaretips i DBU.

- For det første har resultaterne af in-spektionerne været tilfredsstillende og leveret det, vi har brug for til den visuelle inspektion, siger Andreas Ulrich Koch, Piping & Vessels Engineer:

- Dernæst har vi både sparet betragtelige resurser og reduceret risici markant. Vi har desuden med dronen fået mulighed for at fotografere ned i flaretippen i en mere lodret vinkel end før, og derved har vi opdaget, at nogle af vores flaretips har såkaldt ”burn back”. Burn back betyder, at gassen bliver brændt af inde i selve tippen. Det er ufarligt, men reducerer flaretippens levetid, siger han.

Sparer resurser og risici

Tidligere blev flaretip-inspektionerne foretaget med helikopter, hvor to piloter, en professionel fotograf og en mekaniker i fællesskab billeddokumenterede tinge-nes tilstand.

En dyr operation, og en operation med et risikoelement. Ved at vælge en løsning, hvor en drone bliver betjent af en dro-nepilot, og en co-pilot betjener dronens kamera, kan man spare mange resurser og reducere risici.

- Helikopteroperationer tæt på platformen og tæt på en tændt flaretip indeholder

Dronerne styrker sikkerhed

I 2015 blev samtlige DBU’s syv flaretårne inspiceret via drone i stedet for helikopter. Det har store sikkerhedsmæssige gevinster.

Valget af drone er faldet på en model, der er fuldt ud redundant. Den har otte propeller, men kan flyve fint på de fire. Desuden er den præprogrammeret til via GPS at flyve ud over rum sø, hvis den oplever mekanisk svigt eller tab af forbindelse til dronepiloten, ligesom den er programmeret til selv at søge ud over åbent hav, hvis der sker nødsi-tuationer på selve platformen.

Stort potentiale

Under testen i 2013 så man på en flaretip-inspektion og fløj desuden dronen under broen fra Tyra Øst A til Tyra Øst D for at se efter tegn på korrosion. Begge inspektioner var en succes og var med til at understrege potentialet i droneinspektion:

- Turen under broen er ikke mulig med helikopter, men med dronen kan vi ukompliceret gennemføre det, siger Andreas:

- Det betyder, at vi undgår rope access og stillads til inspektion, men kan sætte helt præcist ind netop der, hvor

der er behov – vi sparer en masse tid og risikoelementer ved at inspicere visuelt med dronen først. Vores tid bliver prioriteret langt bedre.

Andreas spår, at fremtiden vil åbne for endnu flere muligheder med droner:

- Potentialet er meget stort. Når vi vænner os til at tænke dronerne ind og bruge de muligheder, de giver os, så vil der være mange synergieffekter. Hele den strukturelle inspektion under platformen vil eksempelvis være et oplagt sted at bruge droner i stedet for rope access.

Ung teknologi

Dronen fragtes ud med skib, og dro-nepilot og –fotograf flyves ud med helikopter. Med potentialet for dro-nerne kunne det synes oplagt at have dronerne selv. Men det er det ikke:

- Vi har valgt at lade være med at eje dronerne selv af flere grunde: Først og fremmest har vi ønsket at få rutinere-de og topprofessionelle piloter til at gøre det. Dernæst skal man huske på,

at droneflyvning er en ung teknologi, og udviklingen går meget hurtigt. Alene fra testflyvningerne på Tyra Øst i 2013 til årets inspektioner har udviklingen været meget tydelig, og vi ville undgå at stå med en investering i udstyr, der hurtigt er forældet, siger Andreas.

- Desuden er flyvning med droner i højder over 100 meter omfattet af luftfartsreglerne. Skulle vi selv operere dronerne, ville det medføre et meget omfangsrigt set-up.

en testflyvning over tyra Øst. dronerne har otte propeller, men kan

flyve på de fire. Overdimensionerin-gen sker af sikkerhedshensyn.


Foto fra halfdan bd viser, at der er såkaldt ’burn back’ i flaren. Ved ’burn back’ brænder gassen inden i selve flaretippen i stedet for udenfor. billedet viser, at der er fin flamme fra LP flaren (til højre). men de 5 synlige hP-brændere viser burn back: kun røg kommer ud, og flammen sidder indeni.

dronerne skal hele tiden være i dro-nepilotens direkte synsfelt. her har dronen fotograferet både flaretips på tyra Øst og piloten og fotografen.

Dr

on

er

Inspektionerne af flaretips betød, at der blev fløjet droner i cirka 150 timer i 2015. Man forventer, at aktivitetsniveauet med droner bliver markant større i 2016. Operational Readiness-gruppen er derfor på trapperne med en OSP 040 for droneflyvning.


Sårbarhed genopfrisket

Incident-Free Refresher er en kursusrække, der skal genopfriske vores opmærk-somhed på sårbarhed.


En kursist siger: ”Jeg har en datter på 15 år. Hvis hun så den film, så fik jeg ikke lov til at tage ud igen.”

Realistisk og præcist

Incident-Free Refresher er en kursusræk-ke, der skal genopfriske vores opmærk-somhed på sårbarhed. Gennem tre ugent-lige sessioner i Esbjerg og København siden foråret i år har godt 2.500 personer været igennem forløbet og fået skærpet forståelsen af, at det ind imellem er held, der adskiller os fra katastrofen.

Det får man.

Filmen tager afsæt i konkrete hændel-ser og viser, hvad en enkelt gnist på det forkerte sted kunne have betydet, og en version af, hvordan reaktionen fra samfundet kunne have været i sådan en situation: Fra avisernes overskrifter om FLAMMEHAV! til den grædende enke med fem børn; fra en undersøgelseskommis-sion nedsat af den danske statsminister til massefyringer og faldende aktiekurser – filmen er ganske uden fløjlshandsker, men når kursisterne i plenum efterføl-gende forholder sig til, om scenarierne er realistiske, så er der ingen protester.

”Vi er heldige hver eneste dag. Kan vi blive ved med at være det?” siger en kollega.

Pointen med Incident-Free Refresher-kur-serne er ikke at skræmme livet af nogen.

- Men det er vigtigt at minde om, at vi er sårbare, og at vi hjælper hinanden med

Godt 2.500 personer er i løbet af 2015 kommet gennem Incident-Free Refres-her-forløbet.

Det er længe siden, at mødelokalet ’Biografen’ på Esbjerg Conference Hotel faktisk var en biograf.

Men denne onsdag formiddag har møde-lokalet taget sin gamle funktion på sig og over storskærmen vist en rekonstruktion af den hændelse, der fandt sted på Tyra Øst den 12. marts 2014. Man ser to smede i arbejde med en actuator. Man hører de klirrende slag fra en hammer, som banker mod en genstridig bolt. Man ser bolten løsne sig – og hører det ildevarslende sus, da 480 kilo gas blæser ud.

Vi er ikke i en biograf. Men da lyset igen tændes i salen med de 25 personer, som er samlet på Incident-Free Refresher-kur-sus, ligner ansigterne i salen nogen, der lige har set en spændingsfilm.

Det har de også, men med den ikke uvæsentlige forskel, at det ikke er fiktion men fakta; at det ikke er Hollywood men hverdag, og at det hverken er Piper Alpha eller Deep Water Horizon men vores egen Tyra Øst.

- Brug lige fem minutter på at debattere ved bordene, hvordan ville I have reage-ret, og hvilke tanker ville flyve gennem jeres hoved, hvis den gassky var blevet antændt, siger konsulent Jørgen Hus-bond, som leder kurset.

”Incident-Free har siden 2010 været det kompas, sikkerhedsarbejdet i Maersk Oil navigerer efter. Incident-Free handler om at have det rette mindset med, når man møder på arbejde, og tage ansvaret for egen og kollegaers sikkerhed.”Jørgen Husbond, kursusleder.

at huske på dette, specielt når vi udfører rutinearbejde i det daglige. Uanset om det foregår på havnen, på et af vores kon-torer, hos catering eller offshore, siger Jørgen.

Aldrig i mål

Incident-Free har siden 2010 været det kompas, sikkerhedsarbejdet i Maersk Oil navigerer efter. Incident-Free handler om at have det rette mindset med, når man møder på arbejde, og gennem de seneste fem år har forståelsen for, at vi er sårbare og skal tage ansvaret for egen og kollega-ers sikkerhed, bredt sig, vurderer Jørgen:

- Det er blevet nemmere at sige fra, og der er større accept af, at man griber ind og korrigerer, hvis en kollega gør noget, der er usikkert. Skellet mellem Maersk Oil-ansatte og contractors er mindsket kraftigt, og skellet mellem chef og med-arbejder er også mindsket. Flere af de kolleger og ledere, som ikke kunne bakke op om Incident-Free og gå helhjertet ind for mindsettet, er ikke i virksomheden længere.

Når der alligevel er brug for at friske op, handler det om, at Incident-Free ikke er et mål, man kan nå:

- Incident-Free er en konstant proces. I morgen er der en ny ventil, der skal skif-tes, og et nyt system, der skal designes. Det skal også ske Incident-Free, siger han.


- ”Det er vigtigt, at man føler sig velkom-men, når man kommer ud. Når vi føler os godt tilpas, er sikkerheden større.”

- ”Vi savner fælles standarder. En rutine-ret mand fra én platform er urutineret på den næste.”

- ”Under den seneste storm var der nogle kolleger, som ville blive inde, mens andre gerne ville arbejde. De bekymrede sig mere om deres overtimer. Det dur ikke, at vi bliver uvenner over, om det blæser for meget eller ej. Her savner vi klare retningslinjer fra ledelsen om, hvornår det blæser for meget til at arbejde, og hvornår det ikke gør.”

- ”I den ideelle verden er vi brødre og søstre offshore. Men vi er brødre og søstre, der får karakterer.”

- ”Det er svært at sige fra, hvis man har en formand, som synes, man er en idiot, når man gør det.”

- ”Vi skal styrke sammenholdet. Man passer på hinanden i et godt makker-skab.”

- ”Næste gang en ingeniør designer et stillads, skal vedkommende selv med ud og bygge det!”

Sagt ved bordene

Jørgen Husbond. Kursusleder.


Michael Christensen, Muehlhan, 2 ½ års offshore-erfaring

- Det er bedre end det første Inci-dent-Free-kursus, jeg var på – det er ikke så tørt! Vi får ny viden, og vi mødes med kolleger og får snakket om tingene. Det er relevant og kon-kret. Jeg kunne godt tænke mig, at vi kom skridtet videre, dog: Vi snak-ker rigtig fint, men på platformen er vi stadig presset på tid og oppe i et meget højt tempo.

Lars Karlsen, Maersk Oil, 13 års offshore-erfaring:

- Kurset er rigtig godt og frisker op, hvorfor vi er her, og hvad der foregår. Incident-Free har ændret os og præget kulturen i en bedre retning. I dag er Incident-Free i høj grad en del af det, vi er, og integreret i den måde, vi arbej-der på. Da jeg begyndte offshore, var det ikke populært at sige fra til en opgave, man var usikker på. I dag er det noget, der forventes af en.

Det er meget positivt og et vigtigt signal, at vi også sat-ser på Incident-Free i tider, hvor oliepriserne er nede. Det viser, at man ikke går på kompromis med sikkerheden.

Oluf Carstens, Q-Star, 3 års offshore-erfaring

- Incident-Free-tilgangen er god og betyder meget for, hvordan vi arbej-der offshore. Når man kommer ud første gang, er man usikker på job-bet og kollegerne – det hele er nyt. Når man har været afsted et par gange, så tør man efterhånden lidt mere, men der går nok noget tid, før man tør sige fra. Med Incident-Free tør man sige fra hurtigere. Der er kolleger, som fra første dag fortæller nye folk, at kulturen er, at det er godt at sige fra. Det betyder rigtig meget for, om nye folk også bidrager til sikkerheden.

Martin Jørgensen, LMP, 17 års offshore-erfaring:

- Jeg har været på flere Incident-Free-kurser gennem tiden. Jeg synes, jeg kan se, at vi bliver bedre af det. Det er ikke bare kurser, men bidrager til et skift i mentalitet. Det er rigtig godt.

Det er tydeligt, at der efterspørges en anden type med-arbejdere offshore med nogle andre kompetencer end før. De udskiftninger på chefposter, der har været, har understreget, at man faktisk mener det. Vi er på rette vej. Der er en anden kultur og en anden tilgang. Tonen er eksempelvis anderledes – man taler ordentligt til hinan-den, og jeg har endda prøvet at få ros! Det fik man aldrig tidligere.

Hvad synes du om Incident-Free Refresher-kurset?

- Incident-Free er en konstant proces. I morgen er der en ny ventil, der skal skiftes, og et nyt system, der skal designes. Det skal også ske Incident-Free.


Hvad kan du egentligt forvente af den kollega, du står ved siden af?

Hvis du er på en Maersk Oil platform, så kan du forvente, at vedkommende har det rette kompetenceniveau til at befinde sig netop der. Og at vedkommende i øvrigt forventer det samme af dig.

Fra december indleder Maersk Oil den praktiske fase af OCAP, som står for Ope-rations Competence Assurance Program. Det skal være med til at sikre, at vi både har og beholder den faglige ballast, der skal til for at drive en offshore installation sikkert og effektivt .

- Vores medarbejdere i frontlinjen skal kunne stole på, at den kollega, som de arbejder sammen med, er kompetent til at udføre sit arbejde. Det skal være trygt at gå på arbejde hos Maersk Oil, og man skal kunne forvente at komme sikkert hjem igen. Det skal OCAP bidrage til, siger Joan Qvist Jacobsen, OCAP Team Lead, Operations/Competency & Training:

- Vi er overbeviste om, at vores medar-bejdere er kompetente. Men vi mangler viden om, hvad vi ikke ved! OCAP giver os værktøjerne til at identificere eventuelle ’huller’ i viden, forståelse og færdigheder, så vi kan få dem lukket, siger hun.

Sikring og vedligehold

Maersk Oil har arbejdet med at implemen-tere OCAP siden 2013. Målgruppen for indsatsen er offshore teknikere, assisten-ter og roustabouts. Det er både Maersk Oil-ansatte og faste contractors, og i alt vil cirka 500 medarbejdere gennemgå hele eller dele af programmet.

OCAP – sikring af kompetencer i frontlinjen

Nyt program skal sikre og vedligeholde kompetencer for godt 500 offshore medarbejdere.

De nuværende ansatte inddeles i to grupper; en gruppe af medarbejdere med mindre end tre års anciennitet i den nuvæ-rende jobrolle, og en gruppe af medarbej-dere med mere end tre års anciennitet.

Alle medarbejdere uanset anciennitet har allerede gennemgået eller er i gang med den første fase. I denne fase oplæres medarbejderen, og det sikres, at han eller hun får den viden og forståelse, der er nødvendig for jobrollen.

Develop - i denne fase udvikles viden og forståelse

Assure - i denne fase sikres kompetencer

Maintain - i denne fase vedlige- holdes kompetencer

Programmet har tre faser:


Build Knowledge & understanding supported by Training Profiles and Course Curricula

Demonstratecompetence through assessment of performance, certified by

external authority

Maintaincompetence by periodically assuring currency of key

competences

DevelopAssure

Maintain

- Denne fase adskiller sig ikke væsentligt fra, hvordan vi gør tingene i dag. Vi har altid oplært vores medarbejdere, og det vil vi selvfølgelig fortsat gøre. Men via et forbedret træningsmateriale har vi skabt klarhed over krav til viden og forståel-se for både medarbejderen og dennes leder – og ikke mindst for den oplærende medarbejder, siger Niels Verner Møller, Training Supervisor i OCAP Teamet.

I den anden fase – kompetencesikrings-fasen – vil offshore teknikere, assistenter og roustabouts, som har mindre end tre års anciennitet i den nuværende jobfunk-tion, gennemgå det fulde kompetence-sikringsforløb. Her vil der ske en formel vurdering af den enkelte medarbejders kompetencer ved hjælp af en uvildig tred-jeparts assessor, bl.a. ved at assessoren fra tid til anden observerer medarbejde-ren udføre sit daglige arbejde. Der er aktu-elt cirka 150 medarbejdere i denne gruppe med mindre end tre års anciennitet.

”Medarbejdere, som har mere end tre års anciennitet i den nuværende jobfunktion, skal gennem den tredje fase, vedli-geholdelsesfasen.”

Kompetencevurdering i denne fase vil ligeledes foregå i samarbejde med eks-terne assessors, men vil være et væsent-ligt kortere og enklere forløb end den fulde kompetencesikring. Denne gruppe omfatter ca. 350 offshore medarbejdere.

Vedligeholdelse af kompetencer vil heref-ter være en blivende proces, som genta-ges hvert 3. år for alle medarbejdere, som er i målgruppen for OCAP.

Alle fremtidige ansatte vil gennemgå alle tre faser af programmet.

Forventninger fra omverdenen

At få viden om den enkelte medarbejders kompetenceniveau er vigtig for os som virksomhed, så vi sikrer os, at vi altid har

Aktuelt er man på opløbsstrækningen med de nyudviklede træningsprofiler, som skal erstatte det eksisterende trænings-materiale. En af de væsentlige forbedringer ved de nye træ-ningsprofiler er øget klarhed over krav til viden og forståelse for både medarbejdere, oplærende medarbejdere og ledere. De nye træningsprofiler rulles ud i december og januar.

Kompetencesikringen begynder med én intern assessor i februar 2016 og med eksterne assessors fra marts. Kompe-tencesikring vil ske på baggrund af kompetenceprofiler, som bygger på internationalt anerkendte standarder for kompeten-cer i olie- og gasindustrien.

”Vi har ikke været præcise nok i at formulere, hvad vi forventer af folk. Det gør vi nu. Vi opgraderer kvaliteten af vores træningsmateriale og implementerer kompetencesikring.”

Joan Qvist Jacobsen, OCAP Team Lead, Operations/Competency & Training

de rette kompetencer på rette sted. Men det er også vigtigt for os at kunne dokumentere, at vi har en kompetent arbejdsstyrke – ikke mindst for omverdenen.

- Det er et stigende krav fra forsikrings-selskaber, vores partnere og andre interessenter, at vi kan dokumentere kompetencer og bruger ressourcer på at fastholde dem. Ved at lade vores medar-bejdere blive vurderet af en uvildig tredje-part sikrer vi en så objektiv vurdering som muligt, hvilket vil give os et reelt billede af kompetenceniveauet for vores offshore arbejdsstyrke, siger Joan Qvist Jacobsen.

Hun understreger i denne forbindelse, at OCAP ikke handler om at dømme nogen ude:

- Bestemt ikke. Vi forventer, at OCAP-pro-grammet bekræfter os i vores formod-ning om, at alle er kompetente. I det om-fang vores formodning skulle vise sig ikke helt at holde stik, så har vi nu redskaberne til at sikre, at vi gør noget ved det og giver kollegerne de kompetencer, vi ønsker, siger hun.

Med implementering af OCAP vil vi også kunne indfri mulige forventninger fra kommende medarbejdere, og det vil helt fra start være klart for dem, hvad vi forventer af dem. De kan forvente at blive klædt godt på til at arbejde sikkert og ef-fektivt på en offshore installation – og de kan med rette forvente, at deres kolleger er det samme.

Nye træningsprofiler


SEDAS på E-kataloget sparer arbejdsgange Fra midt i februar er SEDAS kun at finde på E-kataloget.

”Det er nemt nu, og det fungerer. Hvor-for laver I det så om?”

Gruppen bag flytningen af SEDAS fra in-tranettet til E-kataloget skal give svar på tiltale i takt med, at kolleger bøvler med at finde den rette vej ind i det nye system.

Til alt held er der gode svar at give:

- Systemet er nemt at bruge nu, men det kræver meget store resurser for os at vedligeholde det, siger Mogens Otto Niel-sen, Facilities QA/QC Manager:

- Reelt er SEDAS i sin nuværende form et stykke papir. Når vi skifter til en live database, som har et andet set-up, bliver håndteringen og vedligeholdet markant enklere. Det bliver lige så brugervenligt, men brugerne skal naturligvis vænne sig til det først, siger han.

Omstændelig proces

Fra midt i februar forlader SEDAS den nuværende SAP-platform og vil herefter kun være at finde i E-kataloget.

- SEDAS var meget dårligt integreret i SAP, og derfor var det en meget kræven-

de og omstændelig proces, hver gang vi skulle ændre på et produkt, siger Senior Safety Advisor Leif Godsk Jørgensen, som er en af dem, som har vedligeholdt kataloget:

- Hver gang der var en opgradering, en ændring af en produktbeskrivelse eller en tilføjelse af et nyt produkt, skulle vi ændre det fire steder: To gange i SAP og to gange i SEDAS. Det var meget om-stændeligt, og det undgår vi nu ved at tage SEDAS ud af SAP og over på en mere velegnet platform, siger han.

SEDAS vil indgå i E-kataloget, men vil stadig være enkelt at afgrænse i en søgning. Alle artikler i SEDAS vil få en SEDAS-markør, så de vil være nemme at isolere fra alle de andre produkter, der er i E-kataloget.

- Man vil også efter februar kunne søge udelukkende på SEDAS-produkter, ganske som man plejer. Det bliver bare i andre rammer, fordi brugerne skal gå via E-kataloget i stedet for via intranettet, siger Mogens Otto Nielsen.

SEDAS vil indgå i E-kataloget, men vil stadig være enkelt at afgrænse i en søgning.

Mogens Otto Nielsen,

Facilities QA/QC Manager

SEDAS står for Safety Equip-ment Data Sheet.

Det er et katalog over sikkerheds-udstyr, som alle-rede er godkendt til brug.


Et eksempel på en søgning i SEDAS.

- Når vi får en beboelsesrig ud, plejer vi at vente med at hyre contractors ind, til riggen er på plads og klar til operation, siger platformchef Claus Kofod Jørgensen:

- Denne gang har vi imidlertid valgt at hyre folk ind, inden riggen er på plads, og bruge tiden på at uddanne dem i den sikker-hedskultur, vi ønsker. Når de kommer ud offshore, vil der være stor fokus på det job, de skal udføre. Vi har valgt at fokuse-

Workshops for de kommende kolleger på beboelsesriggen Haven har betydet, at de mønstrer til nyt job med større sikkerhedsmæssig forståelse.


Der er meget at forholde sig til, når man kommer offshore for at arbejde på en platform, man enten ikke har været på før, eller hvor kendskabet ligger år tilbage.

Selv for folk, som kender branchen indgå-ende, er der meget nyt at lære – men for de 143 kolleger, som fra oktober 2015 og seks måneder frem skal bemande bebo-elsesriggen Haven og arbejde på Dan og Gorm, er der i hvert fald en ting, der ikke er nyt den første dag: Sikkerhedskulturen.



re på deres adfærd, før jobbet går i gang, siger han.

Barren er hævet

Forud for opstart af job har samtlige 143 contractors således været på et kursus med fokus på Sikker Job Analyse (SJA), Toolbox Talk og orden og ryddelighed. Formandsgruppen har fået en ekstra oplæring og eksempelvis inddelt hele Dan-feltet i arbejdsområder og givet indspark til, hvor de ser deres egne bidrag til orden og ryddelighed og dermed en styrket sikkerhed.

- Vi giver dem redskaber, der er enkle og til at gå til, og som bidrager til en tryghed i det arbejde, de skal ud til. Når de kommer offshore, vil der være rigeligt, der er nyt for dem. Ved at give dem en del af lærin-gen onshore sikrer vi, at de forståelses-mæssigt er et skridt foran på sikkerheds-kulturen allerede den dag, de ankommer, siger Claus, som har været en del af pro-jektet sammen med platformchefkollega Søren Bundgaard og Kenneth Dielemans fra Operational Safety i Dan-Gorm Asset.

Konstruktionssupervisorerne Steen Vinther og Carsten Jensen har med stor succes og energi drevet de syv kurser.

Et element i kurset har blandt andet været at vise de kolleger, som har været offshore før, at barren og kravene er hævet. Det gør man blandt andet ved at vise, hvad der passerede som en korrekt udfyldt SJA fra år tilbage, og hvad der kræves af en SJA i dag.

- Vi vil vise dem, at der er sket en foran-dring. Vi gør tingene anderledes i dag, og vi vil ikke tabe tråden i relation til Inci-dent-Free af at få folk ud, som arbejder på en anden måde eller har det forkerte mindset. Vi ønsker at holde et højt niveau, også når vi får nye kolleger ud. Det gør vi blandt andet ved at afstemme vores gensidige forventninger til samarbejdet. Ledelse er at sige, hvad chefen forventer af dig, når du går ud på arbejdspladsen. Det gør vi her, siger Claus.

Tage ejerskab og ansvar

Både Sikker Job Analyse og Toolbox Talk er kendte redskaber for offshore-folk, og

kravet om at bidrage til orden og rydde-lighed kan næppe heller komme bag på nogen.

men: det handler om, at alle tager ansva-ret på sig.

- Vi har arbejdet på den her måde i mange år, og vi må efterhånden være så langt, at vi kan tillade os at forvente, at folk forstår vigtigheden af noget så banalt som at rydde op efter sig selv. Vi skal bidrage til en forståelse af, at der ikke er andre, der gør det – at vi selv har ansvaret, og at vi tager ejerskab for at hjælpe kolleger med at forstå det, hvis det kniber, siger Claus:

- Orden og ryddelighed giver øget sik-kerhed og godt arbejdsmiljø og har den fantastiske sideeffekt, at materialer og værktøj ikke bliver væk for os. Derfor taler vi pludselig Cost Transformation, da ejerskab og ansvar for orden og ryddelig-hed medfører, at vi som organisation ikke bruger unødig arbejdstid på at lede efter ting, eller midler på at indkøbe allerede bestilte og leverede materialer, som er bortkommet.

- Vi har valgt at hyre folk ind, inden riggen er på plads, og bruge tiden på at uddanne dem i den sikkerhedskultur, vi ønsker. Når de kommer ud offshore, vil der være stor fokus på det job, de skal udføre.

Claus Kofod Jørgensen, platformchef

Claus Kofod Jørgensen Beboelsesriggen ’Haven’. ’Haven’ ved Dan F.


Jørn Nielsen har arbejdet offshore i 36 år. Han har lært meget – og det har firmaet også.

Sikkerhed skal være et ønske – ikke et påbud!


Der har været produceret olie og gas i den danske del af Nordsøen i 43 år, siden 1972.

Jørn Nielsen har været med i de 36.

Som 23-årig elektriker tog han et sikker-hedskursus i brand- og søredning, inden han i 1979 mønstrede på Dan B til sit første skift offshore som produktions- og vedli-geholdstekniker.

Ombord på Dan B ventede den legendari-ske og karismatiske mester Johan Peyk i kontrolrummet. Hans budskab til helikop-terens nye rekrutter, som Jørn Nielsen var en del af, var ikke til at misforstå:

”I skal overhovedet ikke bryde jer om at tænke selv. Det gør jeg for jer.”

- Den bruger jeg faktisk stadig, hvis jeg gør noget dumt – jeg følger jo ordren, siger Jørn Nielsen med et grin.

Ind på rygraden

Advarslen mod at tænke selv var relevant.

- Budskabet var ikke, at vi skulle lade være med at tænke os om. Men at vi ikke skulle få gode ideer, siger Jørn Nielsen:

- Vi kom fra arbejde på land, hvor vi nok ikke alle sammen tænkte lige meget over sikkerhedsaspektet ved det, vi lavede.

Var der for eksempel en højt placeret ven-tilator, som vi skulle arbejde med, så var der jo ingen grund til at bygge et stillads for at nå den, når vi i stedet kunne stå på frontlæsseren. Den tilgang havde vi med ud – og det var den tilgang, Peyk ville pille af os. Han ville sige: ”Pas på! Det er nyt for jer, men jeg skal nok lære jer det,” siger Jørn Nielsen.

En stærk platformchef var i høj grad en stor driver af sikkerhedskulturen de første år.

- Johan sørgede for, at vi fik den forståel-se for den petrokemiske proces, som en lille landelektriker med motorer og gylle-tanke ikke kendte til, siger Jørn Nielsen:

- Han havde overblikket, styrede alt fra vedligehold til nedlukning, når tankskibe-ne hentede den producerede olie, arbej-det med sikring og tryk, og var simpelt-hen med i det hele – og havde samtidig overskud til at forklare os andre, hvad processen gik ud på, siger han.

Det handlede om at få sikkerhedsforstå-elsen indarbejdet på rygraden. Også selv om det i begyndelsen gik for vidt:

- Man kunne godt spørge sig selv, om det nu kunne betyde så meget, om en kost

skulle ligge ned eller stå op, men efter-hånden fik vi det ind på rygmarven. Det med at sætte ting på plads blev bare en del af det, vi gjorde, siger Jørn Nielsen.

Tyve års sikkerhedsskole

Bevidstheden om at have respekt for risici og viljen til at være sikker steg år for år. Der kom en dedikeret sikkerhedsafde-ling til:

- Da tænkte man måske nok: Hold da op, skal man virkelig bruge resurser på en sikkerhedsafdeling! Men når man var på kurserne, så forstod man, hvad de tænkte på og ville. Vi brugte virkelig meget energi

”Jeg har været gennem tyve års sikkerhedssko-le! Jeg har været på de første 50 sikkerhedskur-ser, og jeg har taget noget med fra dem alle.”

Jørn Nielsen

Jørn nielsen.


på det, og der var en dedikeret indsats. Vi var eksempelvis ude at se på andre virksomheder for at forstå, hvordan de greb sikkerhed an, husker han.

Efterhånden satte det sig fast i flere og flere kolleger: Husk at rydde op, hold øje med din makker… Det endte med at blive en helt naturlig måde at arbejde på:

- Jeg har været gennem tyve års sikker-hedsskole! Jeg har været på de første 50 sikkerhedskurser, og jeg har taget noget med fra dem alle. For mig har det helt sikkert betydet, at jeg har ændret adfærd. Det er en del af instinktet efter-hånden, også privat. Man smider ikke bare riven på græsplænen. Og når vi er på tur med familien, så slæber jeg dem altid med rundt for at se redningsbådene og nødudgangene. Det er blevet en del af den person, jeg er. Sådan er der mange, der har det, siger Jørn Nielsen.

Bygger på læring

Sikkerhedsudviklingen har været rivende gennem de 36 år, han har arbejdet med olie og gas offshore.

Ifølge Jørn Nielsen er der ikke én ting, som har været afgørende for den stærke sikkerhedskultur, der er i dag. Det er man-ge bække små, der gør den store å.

- Meget af det kan tilskrives den lærings-kultur og videndeling, der har været. Vi har lært af hinanden, og sikkerhedsarbej-det har været et teamwork gennem hele organisationen over mange år, siger han.

De senere år har eksempelvis Inci-dent-Free-kulturen gjort stort indtryk.

- For de gamle af os, som har været med i mange år, er Inci-dent-Free’s fokus på det rette mindset noget, vi har arbejdet med i mange år. Incident-Free sætter ord på det, der var der – men det er kun godt.

Særligt for nye kolleger er introduktionen til sikkerhed og den tilgang, der ligger i In-cident-Free, en klar gevinst. Nye kolleger får meget ud af det, fordi Incident-Free samler op og bygger videre på det, vi har lært gennem årene, siger han.

Indsatsen på mindsettet er vigtig, vurderer Jørn Nielsen. Han har selv fået sikkerhed ind som et rent instinkt, og den personlige udvikling skal andre også gerne gennemgå.

- Det gælder om at få folk til at reagere sikkerhed, ikke tænke sikkerhed. Man

tænker hele tiden i begyndelsen, men til sidst reagerer vi instinktivt og ved bare, at det er sikkert arbejde eller slet ikke, siger Jørn Nielsen.

Førsteprioritet er sikkerhed

Mindsettet ved den enkelte betyder meget. Signalet fra topledelsen betyder mindst lige så meget.

- Skiftet fra, at produktion var prioritet nummer 1, til i dag, hvor sikkerhed er det vigtigste, har været tydeligt. Før i tiden overvejede man grundigt, om det var på grænsen af, om vi kunne tillade os at køre videre. Man kunne godt lede efter måder at få tingene til at se sikkert ud, og man fandt flere kreative løsninger, husker han:

- Grænsen er klart flyttet i retning af øget sikkerhed i dag. Vi har langt færre overvejelser – er vi usikre, så stopper vi jobbet. I dag holder man sig til procedu-rerne, og det gælder ikke om at fortolke på dem, men om at følge dem. De steder, hvor vi kan fortolke en procedure, falder det i dag altid ud til sikkerhedens fordel, siger han.

Det øgede sikkerhedsfokus har betydet, at det er sværere at komme ud som ny i dag. Men det er godt, mener Jørn Nielsen.

- Det kan virke overvældende og kræver meget god oplæring af den enkelte. Både før man kommer ud, og når man er der. Men det er samtidig meget sikrere at komme ud. Man bliver ikke bare sendt ud på en opgave med ”gør sådan og sådan”, siger han.

Næste skridt – mere af det samme!

Efter en halv menneskealder i samme branche er Jørn Nielsen ikke i tvivl om, hvad der virker bedst. Hans anbefaling er at blive ved med det, der gøres i dag – med en oplyst, lærende kultur, der bygger på en vilje til sikkerhed frem for påbud.

- Fremadrettet vil opgaven være at styrke kulturen og fornemmelsen af at være en del af et team. Vi skal holde fast ved indfaldsvinklen, at vi er der for at hjælpe hinanden – ikke for at kritisere hinanden. Jeg synes, det er flot at opleve, at tilgan-gen til eksempelvis at udfylde en SJA (sikker job analyse) faktisk betyder noget for folk. Man kunne fint forestille sig, at nogen ville sige: ”Nu har jeg lavet det her en gang i ugen i femten år – skal jeg nu til at skrive, hvorfor jeg gør sådan?” Men den holdning oplever jeg ikke. I stedet er der en forståelse af, at rutine er farligt, og at tjeklisten sikrer, at man ikke sidder med hovedet hjemme under pæretræet, mens man arbejder, siger Jørn Nielsen.

1979: Dan B – oplæring til driftstekniker på Gorm

1982: Dan E i fire år

1986: Dan F produktions- og vedligeholdstekniker

1990: Dan F driftsassistent/ driftsformand i kontrolrummet

1996: HSE-afdelingen

1997: Dan B driftsassistent/ driftsformand

2011: Dan F og Dan B som vedligeholdsassistent

2013: Onshore tilknyttet DABRAT-projektet Operation and Readynes

2015: Offshore Dan B

Gift for anden gang, har 2 egne og 3 bonusbørn samt 6 børnebørn.

Jørn Nielsen


Incident-Free-rollemodeller og sikkerhedsrepræsentanter fra Dan og Gorm er fælles om at give arbejdet som rollemodel endnu større værdi.

Workshops deler viden og

styrker rollemodeller

Facilitator Mogens Fog Olesen har netop spurgt de 14 Incident-Free-rollemodeller fra Dan og Gorm, som sidder rundt om bordet, om nogen kan give eksempler på, hvad de har gjort siden forrige workshop. Rolle-modellerne er samlet til den tredje og sidste fælles workshop, hvor de, som også alle er sikkerhedsrepræ-sentanter for deres kolleger, kan udveksle erfaringer i arbejdet og blive klædt endnu bedre på til at tage opgaven på sig. Målet er at udvikle Incident-Free-rol-lemodellens svar på superbrugeren af de i alt 30 Inci-dent-Free-rollemodeller, der er på de to platforme.

”Jeg har afbrudt proaktivt ved at sikre, at alle har sikkerhedssko på, når vi modtager proviant.”

”Jeg stoppede et arbejde for at rose kollegerne for at have taget gode sikkerhedsforbehold.”

”Jeg har gjort opmærksom på, at vi skal huske at have en hånd fri til gelænderet.”


Eksempler på handling er der nok af på denne workshop: ”Jeg stødte på nogle stilladsbyggere, som var i gang med at bygge noget for tredje dag i træk og derfor udførte en SJA (Sikker Job Ana-lyse, red.) for tredje dag i træk. Men det regnede, så derfor udfyldte de SJA inde i rygerummet. Jeg vidste tilfældigvis, at natholdet havde lavet noget om på stil-ladset. Derfor kunne jeg sige, at det var nødvendigt for dem at stå på stedet, når de skulle udfylde SJA – også selv om det regnede,” fortæller en rollemodel.

”De vil have os med!”

Formålet med at udvikle en superudgave af Incident-Free-rollemodellen er at påvir-ke en Incident-Free-kultur, der skaber et mere sikkert Asset ved at brede kulturen yderligere ud. Workshoppen har derfor fokuseret på adfærd og kommunikation, herunder motivering og feedback. Det handler om at sikre, at man i rollemodel-lerne har en kollega, som tør gå forrest og være den, der siger fra og griber ind, når der er usikre handlinger. Men lige så vigtigt er det, at rollemodellen med sit ar-bejde og sin personlighed viser, at man er en resurse, som kollegerne proaktivt kan tage fat på, når de ønsker at give sikker-heden ekstra opmærksomhed.

”Vi siger fra, fordi vi tør det. Men der er andre, der ikke har den selvtillid, vi har til at sige fra. Vi skal blive ved med at tro på, at der ikke er negative konsekvenser af, at vi siger stop.”

Incident-Free-rollemodel Johnny Obbekjær

Flere af deltagerne i workshoppen har er-faret, at de bliver værdsat for begge dele:

”Jeg blev spurgt af nogle riggere, om jeg ville se deres SJA igennem. Jeg er ikke rig-ger og har derfor ingen kompetencer på det felt - det vidste de godt, men det var ingen hindring. Mine ’dumme’ spørgsmål gav anledning til en rigtig god dialog. Ved at skulle forklare det, de selv opfattede som indlysende, for mig, fik de også for-klaret det for hinanden. Derved fandt de ud af, om de alle var enige om alle detaljer i arbejdet,” siger en rollemodel.

En anden supplerer med en oplevelse af, at der er en forventning om, at Inci-dent-Free-rollemodellerne er en resurse, man kan trække på og gøre brug af: ”Jeg blev bedt om at medvirke ved en Toolbox Talk, og det var en super positiv oplevelse. Der var et godt engagement, og de spurg-

te ind til, hvad mit syn på jobbet var. Hele tilgangen var fantastisk: De sagde: ’Vi har Toolbox Talk klokken 10.00, og vi forven-ter, at du deltager’. Det er godt at opleve, at de gerne vil have os med,” siger han.

Fælles mål

Lars Gottenborg Bøger og Lars Klüver; henholdsvis Production Coordinator på Dan og Telecom Tekniker på Gorm, deler i fælleskab opgaven som tovholdere for workshoppen på de to platforme. De finder det afgørende vigtigt, at man bliver ved med at supplere rollemodellernes værktøjskasser og giver dem nye mulig-heder for at agere:

- Opgaven som Incident-Free-rollemodel er noget, man lever – det kan ikke læres på et kursus eller formuleres i en handle-plan fra ledelsen, siger Lars Gottenborg:

Kan man designe en bil ved at få tegneopgaven for hver sin

halvdel? Betydningen af tydelig kommunikation illustreres.

Lars Gottenborg Bøger (tv) og Lars Klüver (m); henholdsvis

Production Coordinator på Dan og Telecom Tekniker på

Gorm, samt facilitator Mogens Fog Olesen.

u

u


- Men vi kan støtte rollemodellernes arbejde med kon-krete redskaber, som gør, at de får mod til og tro på, at de kan gøre en forskel.

Samtidig er det vigtigt, at korpset af Incident-Free-rolle-modeller ser sig selv som en del af noget større i stedet for at være enkeltindivider med særlig passion for sik-kerhed. Derfor skal arbejdet blandt andet bakkes op af struktur og målsætninger.

- Kollegerne har defineret nogle personlige commit-ments, som de vil arbejde med. Hertil vil komme hand-lingsplaner med fælles mål for rollemodellerne, som kan være gode at støtte sig til, siger han:

- Det er svært at stille sig op på et sikkerhedsinfomøde og fremlægge noget for kollegerne. Men gør man det som en del af en gruppe eller som repræsentant for en ambition, så er det måske nemmere. Hvis vi eksempelvis har et fælles mål for Incident-Free-rollemodellerne, at de i år skal have 20 gelændersnakke, og vi supplerer det med træning i kommunikation og interveneringsteknik, så kan det gøre opgaven nemmere at gå til for den enkelte.

Handlingsplanerne begynder så småt at tage form alle-rede i 2015. For platformchef Claus Kofod Jørgensen er ambitionerne med workshoppen allerede lagt:

- Mit mål er, at vi på den lange bane gennemfører workshops for alle Incident-Free-rollemodeller på Nordsøen på én gang og skaber en bred, samlet indgang til arbej-det, siger han.

- Det vil styrke erfaringsudvekslingen og videndeling, og det vil desuden være et fantastisk forum for onshoreledel- sen til at kommunikere budskaber om Incident-Free.


Rollemodellerne Anders Daellgren, Magnus Karlsen og Martin Skaarup, alle fra Gorm, går styrket fra workshopforløbet.

- Jeg har fået nogle redskaber, der gør det nemmere for mig at gribe ind, og jeg har fået understreget, hvor vigtigt det er, at jeg selv går forrest og viser, hvordan man kan være et forbillede for den opførsel, man øn-sker. Det betyder rigtig meget, at vi får træning i det, og at vi selv kan være med til at sætte et mål for, hvad vi vil med indsatsen. Helt konkret vil en af mine indsat-ser blive at sikre, at vi bliver bedre til at rydde op, siger Magnus Karlsen.

- Jeg kan mærke, at den grønne hjelm, som Inci-dent-Free-rollemodellen bærer, forpligter på en god måde. Vi må ikke springe over, hvor gærdet er lavest, men vi skal vise, hvordan man skal arbejde her hos os. Den rolle er vi styrket i, siger Martin Skaarup.

- Vi har fået redskaber til at gribe ind; også i de situ-ationer, hvor man ikke har en relation. For at kunne gøre det er det dels vigtigt, at man selv har sin sti ren – altså er et forbillede! – og at man griber ind med den myndighed, der skal til. Det kan man kun, når man ved, hvad man taler om, siger Anders Daellgren.

Anders daellgren (til venstre) martin Skaarup (i midten) og magnus karlsen (til højre).

u

”Vi er blevet bedre til at tage rollen på os”

Det norske selskab OSM leverer den 19 mands store besætning til riggen. De skal sammen med 10 medarbejdere fra Maersk Oils’ caterer Aramark sørge for, at beboelsesriggen er både et trygt, rart og sikkert hjem.

Maersk Oil Marine Control Logistic er ”contract owner” på samarbejdet:

- OSM er specialiseret i driften af skibe og har driftsopgaven på en flåde på op mod 500 fartøjer. De er relativt nye på rig-drift, men de har en solid erfaring og god faglig ballast med fra marineindu-strien, siger Christian Arthur Holm, Marine Advi-sor i Marine Control Logistic:

- De stiller med en veluddannet besætning, som lever op til både flagstatens, sokkelstatens og vores regler, og de tilgår vores sikkerhedsstandarder og forventninger meget positivt, siger han.

OSM Maritime GroupBeboelsesriggen Haven er i perio-den fra oktober 2015 til april 2016 hjem for op mod 140 contractors, som arbejder på Dan F.

5 IF-spørgsmål til entreprenører

1

2

3

Hvis I skulle give alle i Maersk Oil et råd om sik-kerhed, hvad skulle det så være?

”Vi tror på en proaktiv tilgang til sikkerhed. Det bety-der for eksempel ordentlig planlægning og forbere-delse. Vi skal hele tiden være 100 % fokuseret under udførelsen af arbejdet. Hver medarbejder er ansvarlig for hans/hendes egen og andres sikkerhed. God forbe-redelse er nøglen til succes!”

Med hensyn til vores Incident-Free program hos Maersk Oil, kan du fortælle, hvad OSM har gjort for at støtte det?

”Vi startede vores operationer på Dan-feltet i begyn-delsen af oktober 2015. Vi er derfor først nu ved at tage Maersk Oil Incident-Free programmet til os.”

Hvad gør din virksomhed for at sikre, at det korrekte kompetenceniveau for en offshore-medarbejder matcher vores forventninger, og mener du, vi er gode nok til at forklare, hvad forventningerne er?

”Vi vurderer løbende kravene vedrørende vores medarbejderes kompetencer, herunder kravene fra operatørerne og de lokale myndigheder. Vi har lavet en kompetencematrix, som overvåges i vores medar-bejderledelsessystem.

5OSM – specialist i drift


”God forberedelse er nøglen til succes!” Asbjørn Njerve, Rig manager -

Offshore Management - OSM Maritime Group

4

5

Kompetencematrixen angiver alle de kompetencekrav, der gælder for den specifikke offshoreenhed og dens medarbej dere. Desuden vil kompetencematrixen fungere som gap- analyseværktøj, idet den angiver tre niveauer af oplysninger:

1. Krav til hver position ombord på baggrund af kravene til specifikke typer enheder, kontinentalsokkel, myndigheder, befragter, operatør og OSM

2. Individuelle kompetencemangler, når man sammenlig- ner kompetencekravene til hver position ombord med den individuelle kompetenceprofil

3. Plan for at bygge bro over eventuelle kompetencemangler”

Hvordan sikrer I jer, at jeres medarbejdere ikke kun har de rette certifikater mv., men at de også har det rette mindset til at arbejde offshore?

”Som et redskab til at tilskynde til sikker adfærd og en positiv HSE-kultur har OSM implementeret ”OSM Standard of Excellence”. Virksomhedens HSE-kultur skal afspejles ombord ved at udføre sikkerhedsinduktioner, uddannelse og øvelser og med hensigter i risikostyringssystemet.

Forudsætningerne for en god HSE-kultur er:

• At sundhed, sikkerhed og miljøarbejde skal ses som et hele

• Atdererengodbalancemellemdenenkeltesansvarfor HSE i arbejdet og virksomhedens ansvar for at tilbyde gode arbejdsforhold.

For at sikre høj kvalitet i planlægningen og implemente-ringen af aktiviteter kræver OSM, at de foranstaltninger/kontrolpunkter, der står på ”OSM Standard of Excellence and Pre Job Talk” lommekortet, bruges ved planlægning af arbejdet.

1. Aktivitet

2. Krav

3. Metode

4. Teamvurdering

5. Udførelse

6. Læring og forbedring”

Hvad betyder begrebet ansvarlig i din virksomhed, og hvordan anvender I det?

”Efter vores mening betyder ansvarlighed det enkelte og det overordnede ansvar for driften af enheden. Dette omfatter ikke kun HSE-relaterede spørgsmål (sikre og bæredygtige operationer) men også ansvaret for enhe-den på vegne af ejerne og slutkunden. Enheden skal dri-ves i overensstemmelse med de centrale præstations- indikatorer, der er defineret.”


Nyt audit dashboard skal bidrage til, at det fulde udbytte af en audit også realiseres.

Audit performance er nu lettere tilgængelig

For et år siden blev en ny tilgang til audits præsenteret for kollegerne. Programmet tog afsæt i forespørgsler og forbedrings-forslag fra BUs, og målsætningen var at forbedre vores brug af audits.

Nu har audits fået endnu et løft.

Med afsæt i en workshop for audit-repræ-sentanter fra alle dele af Maersk Oil i 2014 og det seneste års erfaringer har man ønsket at gøre audits til et endnu bedre værktøj, blandt andet ved at øge tilgæn-geligheden til audit-data, siger Jeppe Guld, Head of Corporate HSE Audits:

- Erfaringerne med den styrkede audit-proces har været gode, men vi har også kunnet se et forbedringspotentiale i at gøre resultaterne fra audits endnu mere tilgængelige i hverdagen.

Med audits går man ind og vurderer, om vores sikkerhedsrutiner og -procedurer fungerer og bliver fulgt. Samtidig har man også plads til at se, om processerne kan forbedres. Således repræsenterer audits en af firmaets værdier om rettidig omhu, idet det er langt bedre, sikrere og billigere at identificere fejl i vores procedurer ved

en audit, end ved at noget går galt – så kan det, i værste fald, være for sent, siger han:

- Så audit er ikke en eksamen; men et proaktivt værktøj, der kan hjælpe os til en mere sikker og stabil produktion. Audits bidrager med sikkerhed og kosteffek-tivitet – vi har ønsket, at flere forstod det bidrag, og det hjælper det nye audit dashboard med, siger Jeppe.

Proaktiv er rettidig omhu

Ambitionen er, at audits som redskab skulle være umulig at ignorere. For audits kan, når de bliver brugt rigtigt, bidrage til at gøre processen mere sikker og mere effektiv.

- Formålet med audits kan sidestilles med at køre bilen til service. De fleste af os kan se det rationelle i, at vi får tjekket bilen med jævne mellemrum – og at de servicebesøg sparer et opkald til vejhjælp, siger Jeppe:

- Hvis vi har et gasudslip, eller hvis vi har kolleger, som kommer galt afsted, så bruger vi rigtig mange resurser på at gøre noget ved det. Men det er reaktivt; det er vejhjælp. Når vi bruger audits, før der er en hændelse eller en skade, så kan vi indarbejde de læringsmuligheder, audits indeholder, og undgå hændelsen. Vi gør reaktionen proaktiv, og det er et klas-sisk eksempel på constant care, rettidig omhu.

”Brugt rigtigt kan audits gøre reaktiv til proaktiv.”

Jeppe Guld, Head of Corporate HSE Audits


Den styrkede auditproces har derfor blandt andet fokuseret meget på at gøre audits bidrag synligt og gøre erfaringer-ne fra audits tilgængelige for flere på en enklere måde. Tilpasset Synergi og den øvrige it-infrastruktur i virksomheden bidrager det nye audit dashboard med overblik over:

• Hvilkeauditsdergennemføres

• Hvaddeviser

• Hvadderskerforatbegrænseeffekt- en af de findings, audits gav.

Auditansvarlige fra alle business units har kunnet bidrage, og deres erfaringer har sammen med teamet betydet, at audits i dag er et effektivt værktøj, der tilfører værdi.

- En anke fra auditørerne var, at man ikke effektivt kunne følge op på audits. Vi har nu samlet alt i én global database, som alle kan trække på. Det vil øge værdien af vores audits, siger Jeppe Guld.

”Erfaringerne med den styrkede auditproces har været gode, men vi har også kunnet se et forbedrings-potentiale i at gøre resulta-terne fra audits endnu mere tilgængelige i hverdagen.”

Jeppe Guld

Angelo Esposito, som er Quality Manager i Maersk Oil DBU, siger, at det nye audit dashboard vil betyde, at DBU’s audit-aktiviteter vil blive mere synlige.

“Over det seneste år har vi introduceret mange nye krav og værktøjer, som vil betyde, at hele processen med audits bliver mere effektiv. Med det nye dashboard får vi et klart billede af DBU’s audit aktiviteter. Sammen med indførelsen af et risikobaseret auditprogram og brugen af auditmodulet i Synergi repræsenterer audit dashboard’et en let adgang, som kan bruges af alle i DBU, herunder Audit Sponsors og ledelsen i DBU,” siger han.

“Et klart billede”


Interne offshore audits viser, at vi konstant bliver bedre. Men vi bliver også bedre til at lave audits, hvilket øger antallet af findings.

Færre audits gav samme antal findings

I løbet af 2015 blev der foretaget 17 in-terne audits - deriblandt var de syv var på processikkerhed og fem på miljøledelse og arbejdsmiljø. Der blev også foretaget audits på løfteoperationer, vedligehol-delse og SCE-administration og nogle få andre områder.

- Gennemførelsesraten for DBU’s audit-program for 2015 vil overstige 80 % af de planlagte audits, og vi vil fortsætte med at foretage audits og tilknyttede opfølg-ninger med samme hastighed næste år, siger Angelo Esposito, Quality Manager, HSE-afdelingen.

For processikkerhedsaudits gælder, at færre audits gav samme antal findings. Umiddelbart kunne det syne alarme-rende, men det er i højere grad et udtryk for større kvalitet i audits, end det er et udtryk for, at der er flere fejl.

- Vores vurdering er bestemt, at vi bevæ-ger os i den rigtige retning. Antallet af findings hænger sammen med, at vores audits har fået et klart kvalitetsløft – ikke at der underpræsteres offshore, siger Tenna Nørbygaard, Lead Auditor i HSE- afdelingen.

Ud over at auditørerne selv bliver bedre til at gennemføre audits, så er kvaliteten af audits også opgraderet ved at tilføre ekspertbistand.

- Vi har altid en teknisk faglig ekspert med på audits, eksempelvis i form af en produktionssupervisor fra et af de andre assets, hvilket har givet et stort løft til den teknisk faglige del af audits, siger Tenna:

- Det tilfører kvalitet i audits; både ved gennemgang af dokumentation og ved linewalk. Det har desuden den gode side-

effekt, at vi får vidensdelt i højere grad. Hvis produktionssupervisoren under audits ser gode løsninger på tekniske udfordringer, eller opdager fejl, som resulterer i findings, så er det også noget, man tager med hjem på egen platform efterfølgende for at sikre, at de gode løs-ninger bredes ud, og at læringen af andre findings giver handling.

Fokusområder for 2016 fundet

Af de syv besøgte installationer har auditørerne på årets processikkerheds-audits fundet afvigelser på de seks.

Der er tre gennemgående procedurer, der er årsag til findings: OSP 012, som er permit to work; OSP 027, som er isolering, og OSP 037, som omhandler midlertidigt udstyr. Cirka 60 procent af de findings, der har været, relaterer sig til en af de tre kategorier.

Status på intern process safety audit 2015 Resultat 2015 vs 2014

Findings på dokumentation

OSP 008

OSP 010

OSP 012

OSP 027

OSP 037

OPM 2B - part 4

16

14

12

10

8

6

4

2

0

2014

2015

Findings på installationerne

Tyra E

Gorm

Skjold

Tyra W

Halfd

an A

Dan FH

alfdan B

12

10

8

6

4

2

0


- OSP 012, OSP 027 og OSP 037 er alle tre krævende og omfattende procedu-rer. Derfor er der mange muligheder for at gøre noget forkert. Men vi er nødt til at understrege, at procedurerne er om-fattende og krævende af den grund, at de er afgørende vigtige for vores sikker-hed offshore. Det er eksempelvis helt fundamentalt, at vi sikrer en ordentlig afspærring af procesudstyr, inden vi begynder at arbejde på anlægget. Det er bl.a. derved, vi sikrer, at der ikke sker udslip. Af de findings, vi har haft, kan vi se, at det måske går lidt for hurtigt ind i mellem. Der kan strammes op på kontrolfunktioner og egenkontrol, og det bliver fokusområder for 2016; især for afspærringsplaner, siger Tenna.

På miljøaudits var der 27 findings – 17 negative og 10 positive. Af de negative var det især OSP 011 – kemikaliehåndte-ring – og OSP 031 – affaldssorteringer – der gav anledning til flest findings.

- Cirka 40 procent af findings er på kemi-kaliehåndtering, og hver fjerde finding relaterer sig til affaldssorteringer. Kun-ne vi få reduceret de fejl, ville præsta- tionen være i topklasse. Derfor er begge områder udvalgt som fokusområder for audits 2016, siger hun.

Dialogen glipper

Et fællestræk på flere af de findings, der er gjort, er, at det ofte er dialogen, der glipper.

- Vi kan se, at nogle findings bunder i, at ansvaret eller opgaven falder mellem to stole. Selvom flere kolleger har haft et kritisk øje på planen, så kan det være svært at sikre ejerskab ud over egen turnus, når man er i rotation. Der er et potentiale i at sikre en bedre kommuni-kation, så den gode dialog i overlevering styrker ejerskabet, siger Tenna.

Et andet mønster, årets audits har vist, er, at findings ofte er nye.

- Mange har grebet muligheden for at bruge de findings, vi havde på audits sidste år, og har strammet op og gjort noget ved det. Eksempelvis har Dan-Gorm Asset rykket sig markant i forhold til de findings, der tidligere har været. Der er ikke en eneste finding på Dan-Gorm Asset i 2015, som er en gentagel-se af findings fra 2014, siger hun:

- Brugt rigtigt er audits en måde at være proaktiv på og undgå hændelser, før de sker. Vi er glade for at se, at resultaterne af vores audits fører til handling!

- Mange har grebet muligheden for at bruge de findings, vi havde på audits sidste år, og har strammet op og gjort noget ved det.

Eksempelvis har Dan-Gorm Asset rykket sig markant i forhold til de findings, der tidligere har været. Tenna Nørbygaard, Lead Auditor i HSE-afdelingen.


Andrew Fenn, an Englishman who is fond of music and sports, has been employed as Offshore HSE Superintendent on the Tyra fields from October 1st.

Naser Shaheen er ny i Maersk Oil HSE, han er ansat som HSE Advisor – Wells.

Nye kolleger i HSE

Andrew Fenn has a more diversified background than most other people of 39 years. He has taught canoeing, holds a master’s degree in Law and has worked with food quality and product develop-ment and chased listeria bacteria half the time and helped his colleagues avo-iding getting their fingers cut off in food production the other half of the time.

That is what he did until he turned 30; then he gave up all of it and travelled to Scotland to become a commercial diver. After some tough years with inshore diving – in rivers and streams, drains, sewers, pipes and docks – he started offshore and came to Denmark where he worked at Horns Rev II. He worked in project management with SubCPartner

Efter otte år hos Maersk Drillings HSSEQ og Business Process and Verifi-cation er 42-årige Naser Shaheen blevet ansat i HSE-afdelingen i Maersk Oil som HSE Advisor – Wells.

Naser kommer fra Syrien, og med sig bringer han mange års erfaring inden for offshore og marine i Dubai, Egypten og Danmark, hvor han primært har arbej-det for Maersk Oil men for også andre firmaer.

- Min baggrund er risikostyring, da jeg tidligere i min karriere arbejdede med at ”minimere risici” (forsikring, sagt med et

before he came to Maersk Oil in 2012 and took up a position as inspection engineer.

- Safety is a natural approach for me. From I was young and taught canoeing to children, then I worked with food safety and food production, the common deno-minator has always been to do it safely. I think that Incident-Free is a fantastic message which embraces us all: ”Why would you not want to be Incident-Free?” says Andrew.

Privately Andrew is married to Nadia and he has two daughters, Rumer and Inga. They live in Fovrfeld in Esbjerg and he even adopted the local cuisine – he declares himself to be a fan of ‘bakskuld’ and ‘stjerneskud’, two local fish dishes.

Andrew frequently goes to the nearby forests for mountainbiking and running. He has also participated in the Vasalop-pet course on more than one occasion; it is a 90 kilometre cross-country-skiing course – normally he finishes as one of the latest participants but it is a great experience, he says! Furthermore he is fond of all sorts of music.

andet ord). Men der var altid en vis risiko tilbage, vi ikke kunne gøre noget ved, og det fik mig i gang med at se på risikosty-ring på en helt anden made – og så kom jeg ind i olie- og gasbranchen, siger han. Naser går 100 % ind for Incident- Free:

- Efter mange år i vores industri tror jeg på, at Incident-Free er inden for række-vidde. Vi har energien, og vi kan gøre det, siger han.

Efter 15 år i det solrige Dubai har Naser og hans familie – han er gift og far til Jad på 8 år og Taim på 4 år, besluttet sig for at slå sig ned i København.

I sin fritid kører Naser lange ture:

- Lidt mærkeligt, måske, men jeg synes, det er fascinerende. Det er lige meget, hvilken bil jeg kører i, bare jeg selv sidder i førersædet, siger han.

K O R t n y t

Naser Shaheen

Andrew Fenn


Filmene, der introdu-cerer de forskellige helikoptertyper, og som vises før afgang i Esbjerg Lufthavn og offshore, trængte til at blive revideret.

I den forbindelse har vi fornyet formen, så fremover vises der tegnefilm for alle, som skal offshore.

Filmene er tegnet af Nils Rune.

Du kan se filmene på HSE-afdelingens intranetside under Safety Films.

K O R t n y t


Nye helikopterfilm

K O R t n y t

”Flere artikler om Incident-Free, risiko vurdering og hverdagens helte, tak!”

Med den forrige udgivelse af SikkerhedsNyt fulgte et spørgeske-ma, som blandt andet spurgte til læsernes tilfredshed med bladet og favoritartikler samt efterlyste for-slag til emner til behandling i bladet.

Af svarene kan vi se, at læserskaren er trofast: Tre ud af fire læser bladet hver gang, det udkommer, og cirka halvdelen læser mellem 4 og 7 artik-ler i hvert nummer.

Blandt besvarelserne er der stor forskel på, hvad man finder godt og mindre godt i bladet. Fra forrige nummer var det så forskellige em-ner som ’Nyt ventildesign hindrer lækager’, ’Nyt lys i kontrolrummet’, ’Sikkerhedskultur gav gylden sikkerhedssko’ og ’Stor investering i træning’, der blev nævnt som bed-ste artikler eller emner.

Vores spørgeskemaundersøgelse viser, at Sikkerheds-Nyt eksempelvis gerne må have mere fokus på rejsen mod et Incident-Free Maersk Oil.

den 8. december 2015 kunne Havila Herøy fejre 6 år uden Lti’er.

den 14. december 2015 kunne Esvagt Promotor fejre 2 år uden Lti’er.

den 18. december 2015 kunne Esvagt Charlie fejre 18 år uden Lti’er.

deadline på næste nummer af Sikkerhedsnyt er den 22. februar 2016.

Læserne kunne også foreslå artikler til kommende numre, og det gav mange gode ideer – tak for det! Blandt andet blev der foreslået em-ner som Incident-Free i hverdagen, Incident-Free-ambassadørernes roller og Hverdagens helte, eksem-pelvis. Der var også ønsker om artikler, der så på risikovurderinger, på cost transformations betydning for sikkerhed samt forklarende artikler i stil med artiklen om vægtmonito-rering.

Redaktionen takker mange gange for de indsendte besvarelser, gode forslag til forbedringer og kommen-de emner. Blandt de indsendte be-svarelser trak vi lod om et Lego-skib – vinder blev Peter Svendsen, Q-Star. Tillykke!


Peter Svendsen, Q-Star

M I L E P æ L E

Blue Orca

HSE DashboardStatus pr. 1. december 2015

Stimuleringskibet Blue Orca fejrede den 1. oktober 2015 ’A perfect HSE Period’.

Den 29. november 2015 kunne Skjold fejre 10 år uden arbejdsulykker.

• Energy Enhancer 14.09.15 1 år

• Blue Orca 01.10.15 2 år

• Skjold 29.11.15 10 år

• Havila Herøy 08.12.15 6 år

• Esvagt Promotor 14.12.15 2 år

• Esvagt Charlie 18.12.15 18 år


Hvis man befinder sig på en platform, og man ud af øjenkrogen ser en kollega uden sikkerhedshjelm balancere på et nødtørf-tigt sammenflikket stillads, fordi han lige i en fart skal svejse lidt på et rør, så vil man med sikkerhed råbe op.

Men hvad nu hvis den samme kollega uden cykelhjelm sniger sig over for lyserødt i krydset ved Toldbodvej i Esbjerg lidt i klok-ken halv otte en mørk torsdag morgen, fordi han er ved at komme for sent?

Sikkerhedskulturen har fjernet mange unoder og potentielle risikomomenter offshore. Men vi har stadig et forbedringspotentiale onshore, når vi bevæger os ud i trafikken. Særlig i den aktuelle årstid, hvor mange kolleger både møder ind og får fri i enten mørke eller skumring, er det ekstra vigtigt, at vi husker at tage hensyn til vores medtrafikanter.

Det gælder i trafikken generelt og for par-keringspladserne ved Esbjerg Lufthavn og Britanniavej og Kanalen i Esbjerg og Oslo Plads i København samt tilstødende gader især. Husk også ekstra opmærksomhed på byggeaktiviteter, der ofte spærrer fortov, vej og fodgængerfelt på Britanniavej.

På Oslo Plads er det særlig vigtigt, både som cyklist og bilist, at være opmærksom på fodgængere, der færdes omkring bushol-depladsen. Der er ofte fodgængere, som befinder sig på kørebanen, og belysningen er meget dårlig.

I vinterhalvåret er der mange kolle-ger onshore, som møder ind før sol-opgang og får fri i aftenskumringen. Pas på dig selv og dine medtrafikan-ter ved at tage hensyn i trafikken.

Kan din trafikale adfærd bestå en Sikker Job Analyse?

Her er nogle gode råd til såvel hårde som bløde trafikanter.

Cyklister:

Lys, hjelm og reflekser er et must.

Lad være med at tage chancer – og lad være med at forvente, at du kan holde på din ret.

Sæt ekstra tid af, hvis du skal cykle i mørke.

Husk på, at bilisterne har nedsat sigtbarhed.

Specielt for Britanniavej 10 i Esbjerg: Følg den afmærkede cykelsti på parkeringspladsen på Britanniavej, og tænk på, at bili-sterne kan have svært ved at se dig fra siden. Vær især opmærk-som på venstresvingende biler på cykelstien foran bygningen. Husk at trække cyklen ind i cykelskuret, så du ikke kører ind i personer på vej ud.

Fodgængere:

Kig dig for flere gange, før du kryd-ser en vej.

Reflekser eller hi-vis-vest gør en stor forskel.

Lad være med at sms’e eller lig-nende på din smartphone i trafik-ken. Det koster opmærksomhed.

Husk på, at bilisterne har nedsat sigtbarhed.

Bilister:

Tilpas farten de våde og glatte veje.

Kør hjemmefra i god tid.

Tag hensyn til, at din sigtbarhed er nedsat.

Sørg for at holde ruderne fri af is og dug, før du kører.

Foto: Thomas Thane

sikkerhedsnyt 4 2015

Documents