sikkerhedsnyt 2 2015

Global Safety DayHvordan styrker vi Incident- Free-kulturen blandt Maersk Oils contractors?

D a n I s H B u s I n e s s u n I t

2.

uD

ga

ve

2 015

NytSikkerheds

- Hvor mange er kommet til skade på et tidspunkt i deres liv?

Incident-Free Refresher: Vi skal huske sårbarheden

Martin Rune Pedersen er tiltrådt stillingen som landechef for Maersk Oils danske forretningsenhed.

Ny landechefs dedikation til sikkerhed

Side 10 Side 18

Incident-FreeRefresherVi skal huske sårbarheden

Leder 3

Global Safety Day 4 Hierarki spiller ingen rolle i sikkerhed!

Bedre styring af kontrakter 8kan øge sikkerheden

Incident-Free Refresher 10vi skal huske sårbarheden

Edward JohnsonHold fokus på sårbarhed 14

Construction har skærpet sikkerheds- 15 dialogen gennem workshops Landechefens dedikation 18 til sikkerhed tyra Øst får Incident-Free- 20 ambassadører

Task Force Zero 2015 22 sikkerhed som et fælles mål Basen runder tre år uden LtI 26

grænsen mellem tillidsbrud 28og omsorg er hårfin Kort og Godt 30

Milepæle 31

skriv under på sikkerheden 32

I dette nummer

Læs mere side 10

4

TFZ 2015:Sikkerhed som et fælles mål

Årets udgave af task Force Zero fokuserede på at benytte virksom-hedernes individuelle sikkerhedskompetencer til at løfte en fælles sikkerhedsambition.

22

18Landechefens dedikation til sikkerhed

Martin Rune Pedersen tiltrådte for nylig stillingen som lan-dechef for Maersk Oils danske forretningsen-hed. Højt på hans agen-da er organisationens sikkerhed

Global Safety Day

Fokus på at styrke sikkerheden blandt contractors

Udgives af: HSE Redaktør: Jonathan Smith Redaktion: Conny Villadsen, Kenneth Dielemans Layout: Marianne Friis Nielsen

Eventuelle kommentarer eller feedback sendes til [email protected]

LE

DE

R

Brug det du har lært om sikkerhed i dit daglige arbejde

I de første måneder af 2015 har vi haft et højt niveau af sikkerheds-træning: Incident-Free Refresher, Spadeadam-kursus og Construc-tion Supervisor Workshop for blot at nævne nogle få. Indtil videre har over 1.500 personer deltaget på disse tre kurser alene. Du kan læse mere om nogle af disse i dette nummer af SikkerhedsNyt.

Træningen har til formål at vende de negative sikkerhedsrelaterede tendenser, vi har oplevet i vores virksomhed. Den øgede fokus på sikkerheden, herunder træning, ser ud til at virke. Vi er begyndt at se forbedringer i vores sikker-hedsindsats, selv om vi fortsat har nogle processikkerhedsmæssige udfordringer.

Tag skridt til at forbedre sikkerhedenVi skal fortsat bestræbe os på at forbedre sikkerheden yderligere. For at gøre dette skal vi bruge den viden, vi har fået i løbet af sikker-hedstræningen, i vores jobs.

Når vi kommer tilbage til arbejdet, skal vi dele vores sikkerheds-ekspertise og læring med vores kolleger og i vores teams og sikre, at den bliver ført ud i livet.

I vores daglige arbejde skal vi bruge det, vi har lært. Det er nøglen til en mere sikker arbejdsplads.

Jeg vil gerne bede om, at I tager dette vigtige budskab med tilbage til jeres arbejde.

Jonathan Smith

Head of Health, Safety & Environment

3SikkerhedSny t JULi 2015

“

“

”Der er stadig en fornemmelse af, at vi skal skynde os. Hvor kommer den fra?”

Martin Rune Pedersen, Managing Director

” Vi skal passe på, at vi ikke indirekte driver vores contractors i den forkerte retning. Vi har et hold, der er dedikeret på sikkerhed”

Ed Johnson, Development Director

”Du skal have den rette adfærd til at sikre en sikker udførelse af det arbejde,

dine entreprenører leverer.”

Stefan Weber, Head of Finance and Business Services

4 SikkerhedSny t JULi 2015

“

“

Rikke Howe Jessen, Document Control:

global safety Day: Fokus på at styrke sikkerheden blandt contractors.

Hierarki spiller ingen rolle i sikkerhed!

89.000 medarbejdere i A. P. Møller - Mærsk brugte tirsdag den 28. april en dag på i fællesskab at sætte ord på vigtigheden af sikkerhed.

I Maersk Oil DBU blev dagen marke-ret med fællesmøder og workshops i Esbjerg, København og på de respek-tive platforme. Fra storskærmen slog CEO Jakob Thomasen tonen an og konstaterede, at 2014 havde været et år med fortsat, konstant positiv udvikling og det bedste år målt på LTI nogensinde. Samtidig konstaterede han, at contract ma-nagement er en udfordring, der skal håndteres:

- Vi skal finde en måde til at sikre, at de folk, der arbejder for os, også arbejder Incident-Free, sagde han.

Det er nemlig contractors, der oftest kommer til skade. Fra talerstolen i Esbjerg tog Managing Director Mar-tin Rune Pedersen derfor tråden op:

- Vi er nødt til at drive kulturen og tage ansvar for, at det sker. Det

er stadig svært for en ny person at komme ind og stille en masse spørgsmål. Vi skal hjælpe til med at sikre, at det sker. Vi skal bidrage til, at flere nye tør – vi skal vise, at hie-rarki ikke spiller en rolle i sikkerhed, sagde han.

Contractors skal have hjælp

Stefan Weber, Head of Finance and Business Services, talte om vigtig-heden af at tilgå samarbejdet med contractors på samme måde, som man ville tilgå en flok håndværkere, der skulle bygge om hjemme i huset:

- Du skal have en klar kontrakt på plads, som angiver krav, pris og en realistisk deadline. Det handler om at se på sammenhængen mellem penge, kvalitet og tid – og være sikker på, at du har den rette adfærd til at sikre en sikker udførelse af det arbejde, dine entreprenører leverer, sagde han.

Ed Johnson, Development Director, tog den samme tråd op:

- Vi skal passe på, at vi ikke indirek-te driver vores contractors i den forkerte retning. Vi har et hold, der er dedikeret på sikkerhed, sagde han.

Contractors skal mærke, at vi er ansvarlige og fælles om opgaverne, pointerede Martin Rune Pedersen:

- Vi skal hjælpe dem til at levere den kvalitet, vi ønsker, og vi har alle en rolle i at sikre, at vores contractors føler sig godt klædt på til det arbej-de, de skal udføre. Vi skal dele vores passion for sikkerhed med dem – og vi skal lytte grundigt efter, hvad de oplever og byder ind med, sagde han.

En kollega fra salen spurgte ind til, hvordan man kunne sikre, at Maersk Oils sikkerhedsdedikerede leder-skab også matchede en tilsvarende dedikation i ledelsen i contractor-virksomhederne.- En god pointe. I de samtaler, vi har med contractors på senior level, vil vi sikre os, at de er klar over, at vi mener det alvorligt. For det gør vi, sagde Martin Rune Pedersen.


Hvordan styrker vi Incident-Free-kulturen blandt Maersk Oils contractors?

Morten Bolby, DGA, Construction:

Torben Lauridsen, Production Optimization:

René Nissen, elektrisk vedligehold, Tyra:

Jeg bidrager i det daglige arbejde til at styrke planlægningen af arbejdet offshore, hvilket involve-rer mange contractors.

Som en del af Incident-Free- teamet bidrager jeg til at få de mange gode tanker og arbejds-måder fra Halfdan Incident-Free bredt ud i resten af organisatio-nen.

Vi arbejder meget med contrac-tors i afdelingen og skal sikre, at de har modet til at sige fra, hvis de føler, at de bliver bedt om at deltage i en opgave, de ikke er trygge ved.

“ “ “


Hvordan styrker vi Incident-Free-kulturen blandt Maersk Oils contractors?

Thatiana Khouri, Process Safety Engineer:

Zhiyi Cheng, Metering & Allocation:

Rikke Howe Jessen, Document Control:

Vi skal alle vise contractors, at sikkerhedskultur er noget, man er en del af og kan bidrage til. Man kan ikke nøjes med at gøre det, der står i reglerne – sådan når vi ikke vores sikkerhedsmål.

Kommunikation er afgørende. En tydelig kommunikation gør en forskel, og så skal vi huske at afstemme forventningerne, før projektet går i gang.

Contractors skal have tankegan-gen helt ind. De må aldrig være i tvivl om, at det arbejde, de ud-fører, skal ske sikkert. Og så skal de vide, at der altid er support at hente.

“ “ “


” - I de samtaler, vi har med contractors på senior level, vil vi sikre os, at de er klar over, at vi mener det alvorligt. For det gør vi.”

Martin Rune Pedersen, Managing Director

Det er helt afgørende for at have sikre operationer, at de ansatte i Maersk Oil lever tankegangen i Incident-Free og over-holder sikkerhedsreglerne.

Det er lige så vigtigt, at vi sikrer, at vores contractors, der hjælper os med at nå vores mål, følger disse regler og også lever vores organisations filosofi om Incident-Free.

Contractor-ledelse kan hjælpe os med at opnå dette, og Stefan Weber, direktør for Finance & Business Services (FBS), og Camiel Schijven, chef for Procurement & Supply Chain, ønsker at sikre, at de contractors, vi arbejder med, deler vores passion og mål for sikkerhed. Og lige så vigtigt, at vi som kontraktejere styrer vo-res contractors på en måde, der tilskyn-der sikkerhed:

- Begge dele er væsentlige: kontraktsty-ring og kontraktejerskab, siger Stefan Weber:

- Vi skal sikre, at vores contractors for-står vores ambitioner om sikkerhed og forpligter sig til vores mål om sikkerhed på en måde, vi kan stole på og regne med. Det er vores rolle at støtte alle, der er med i vores organisation, på denne rejse; samtidig forventer vi ansvarlig adfærd. Kontraktejerne og styring af kontrakter er vigtige elementer i vores rejse mod et Incident-Free Maersk Oil.

Belønning med den rette tankegang

Som kontraktejere er det Maersk Oils opgave at sikre, at vores contractors udfører arbejdet på en sikker måde, og at der er balance mellem det, de gør, og omkostninger og kvalitet.

- Det er vigtigt at tilpasse vores forvent-ninger i forhold til sikkerheden, siger Stefan Weber.

- Vi har behov for at mødes regelmæssigt med vores contractors og tale om vores gensidige forventninger og erfaringer, og vi bruger de regelmæssige Contract Management-møder til dette. På disse møder kan kontraktejeren lytte til, lære af og udveksle erfaringer med deres contractors vedrørende sikkerhed. De kan aftale, hvad de skal gøre, og forpligte sig til at gøre en reel forskel i retning mod Incident-Free.

- At vælge de rigtige KPI’er - key perfor-mance indikatorer - for kontraktledelse er også vigtigt, siger Camiel Schijven:

- Vi skal sikre, at vi i kontrakterne vælger KPI’er, der driver den rigtige adfærd, og som ikke virker mod hensigten. Jeg har set eksempler på, at kontraktmæssige KPI’er fokuserer på - og belønner – udfø-relse og antallet af opgaver. Dette skal afbalanceres, så vi sikrer, at vi undgår negative virkninger på kvalitet og sikker-hed, siger han. Men det kan også have utilsigtede og uønskede konsekvenser,

”Vi pointerer over for vores contractors, at vores sikkerheds-forpligtelser er lige vigtige for alle, der arbejder for Maersk Oil: Vi vil have, at man føler ejerskab og griber ind. Vi kan ikke have regler og formu-larer for alt; man nødt til at tage ansvar for både sine kollegers og sin egen sikkerhed og helbred.”

Stefan Weber, direktør for Finance & Business Services

Bedre styring af kontrakter kan forbedre sikkerheden

Øget teamwork og bedre og mere klar kommunikation er vejen frem for styring af kontrakter.


når vi har for stærk fokus på en specifik KPI. Hvis vi for eksempel belønner lave hændelsesrater, så kunne vi meget vel tilskynde vores contractors til at under-rapportere. Ville du føle dig tryg, hvis en contractor rapporterede nul hændelser over en længere periode?

En konstant dialog om indholdet i kontrakten er derfor særdeles vigtig – det er afgørende at skabe et miljø, hvor vores contractors føler sig fri til at komme med deres input:

- Vores contractors er ligeså passionerede om sikkerhed, som vi er; de ønsker også at komme hjem til deres familier og ven-ner efter en hændelsesfri dag. Vi kan lære meget af hinanden, siger Camiel Schijven:

- Vi ejer kontrakten og har ansvaret for at sætte forventningerne til præstatio-nen. Men vi er nødt til at dele ejerskabet på en sådan måde, at vores contractors føler, at vi har fælles sikkerhedsmål og ambitioner, og at de ønsker at bidrage til

Incident-Free. Ville det ikke være fantastisk, hvis de foretrak at komme og arbejde på vores installationer, fordi de er netop det: Incident-Free! Kommunikation og af-stemte forventninger er afgørende. Ved regelmæssig dialog med vores contractors sikrer vi, at de er forpligtede kon-stant og ombord, og vi går foran med et godt eksempel ved at vise, hvor dedikere-de vi er til at arbejde Incident-Free.

Stefan Weber tilføjer:

- Vi kan ikke forvente, at alle aspekter af arbejdet på forhånd er dækket inden for af- talevilkårene. En kontrakt kræver opmærk- somhed og nogle gange justeringer, som arbejdet skrider frem. Det er derfor, det er vigtigt, at vi er i dialog, giver feedback og justerer og afvejer, hvor det er nødvendigt.

På en rejse

At anspore til og forbedre dialogen med vores contractors er det centrale i kon-

”Vores contractors betror os deres medarbejdere. Når de arbejder på vores installationer, er de i vores varetægt. Vi er nødt til at leve op til den forpligtelse: en vigtig måde at sikre det på er ved at sørge for, at contractors føler sig som en del af vores team og rejsen mod Incident-Free.”

Camiel Schijven, leder af Procurement & Supply Chain

traktstyring. Forbedret dialog og øget samarbejde inden for Maersk Oil er også vigtigt.

- Kontraktejerne er dem, der er ansvar-lige for kontrakterne, men vi ønsker at udvide dette. Kontraktejeren vil stadig være ansvarlig for den kontraktmæssige præstation og forholdet til contractoren, men vi ønsker også, at kontraktejeren skal føle sig som en del af et team med Legal, Contracts, HSE, Technical og andre afdelinger, som støtter og hjælper kon-traktejeren til at lykkes. Vi er i øjeblikket ved at opdatere rollen som kontraktejer og vil begynde med at informere de nuværende kontraktejere, når vi ruller den nye Contract Management Standard ud i begyndelsen af 3. kvartal. Efter som-merferien vil kontraktejerne så komme på et lille kursus i deres rolle, siger Stefan Weber.


Vi skal huske sårbarheden

- Hvor mange her er kommet til skade på et tidspunkt i deres liv? En skov af hænder skyder i vejret på Esbjerg Conference Hotel, og HSE’s Kenneth Dielemans, som spurgte salen, kan konstatere, at dagens udgave af kursister på Incident-Free Refresher ligner befolkningen, som vi er flest:

- Vi har alle prøvet det. Nu vil jeg spørge jer: I vores virksomhed kommer folk til skade. Er det en præmis, I kan anerkende?Salen bekræfter.

- Vi har gasudslip i Maersk Oil, er det rigtigt?Salen bekræfter igen.

- Vi har for mange gasudslip i Maersk Oil, er det korrekt?Salen svarer ja.

Incident Free Refresher

Incident-Free Refresher


Det er enkle spørgsmål, der bliver stillet til salen denne formiddag, men effekten udebliver ikke.

Eftertanken breder sig.

Og det er netop tanken med Incident-Free Refresher; en workshop, der er sat i ver-den, fordi vi alle skal holde hinanden op på, at vi er forpligtede på Incident-Free og den kultur, den understøtter. Men også en workshop, der skal minde om, at alle kan gøre en forskel:

- Det er afgørende, at vi anerkender sårbarheden og tager ansvaret for at gøre noget ved det. Vi må ikke tro, at nogen nok gør noget, pointerer Kenneth Dielemans:

- Sårbarhed er ikke kun skader på os selv og kollegerne, det er også refleksion over konsekvenserne af de potentielle fejl, vi begår. Potentialet nu, på længere sigt, på processikkerheden, offshore, onshore, for forretningen, for virksomheden – sår-barhed kan slet ikke afgrænses til blot at undgå en blå negl.

- Hvad er det, jeg bidrager med? – hvor-dan gør jeg den forskel, der understøt-ter den lærende organisation? Hvad er potentialet? Vi vil gerne have alle til at reflektere over, hvad de selv kan bidrage med omkring kulturen, samarbejdet og igen være den lærende organisation, hvor hændelser ikke gentager sig med samme underliggende årsager. Hvor er det, jeg kan justere og optimere min indsats – hvor kan jeg fintune mine prioriteringer? Det er det mindset, vi gerne vil have endnu mere i spil, siger han.

Der er det selvfølgelig også vigtigt at an-erkende hinanden dagligt på alle de gode ting, der finder sted. Ingen tvivl om, at alle

lægger meget ejerskab i Incident-Free … men vi mener godt, vi kan bede om mere ejerskab og mere fokus. Ejerskab for, at de sikkerhedsbarrierer, vi alle arbejder med, kan stå mål med vores indsats. Alle er bekendt med ”swiss cheese”-modeller, og mange er introduceret til bowtie bar-rieremodeller, men det vil aldrig fungere, hvis ikke alle har ejerskabet med for at sikre integriteten i dem. Hvis ikke dette har 100 % fokus, mister vi vores integri-tet, og HIPO’s, som vi har i vores ”corpo- rate memory”, vil komme igen. Dette skal vi alle sammen sikre ikke vil finde sted.

Den bedste Business Unit

i Maersk Oil

Alle i DBU har efterhånden deltaget i vores Incident-Free Refresher sessions. Opbakningen har været ikke mindre end fantastisk, og alle skal have en stor ros for at deltage aktivt og engagere sig konstruktivt.

Præmissen, vi har forsøgt at opstille på alle sessioner, er enkel: Hvis man”blot”

”Essensen af en lærende kultur er, at vi lytter til det, vi fortæller hinanden - og bliver klogere”.

Kenneth Dielemans

deltager i en workshop og efterfølgende ikke reflekterer over sit bidrag til Inci-dent-Free og ikke justerer i det daglige, er der en stor sandsynlighed for, at ændrin-gerne i vores performance ikke kommer. Det er det, vi alle higer efter: At være den bedste Business Unit i Maersk Oil, intet mindre!

Mange har givet udtryk for, at vores manglende performance skyldes ”andre måder at rapportere på” i de andre Busi-ness Units, og mit svar har altid været føl-gende: ”Vi har en rapporteringskultur, der er steget med 300 % siden starten i 2010.

Det, vores rapporteringer fortæller os, er den virkelighed, vi skal forholde os til. Vi er nødsaget til at tage udgangspunkt i, hvad der sker i vores operation baseret på vores hændelser.

Samtlige kolleger og contractors, der har deltaget, har anerkendt, at vi har plads til forbedringer og forandring, og dette kommer som bekendt ikke af sig selv. Der skal mennesker til at skabe forandringer, og i DBU er vi disse mennesker.

Afgørende kommunikation

- Virksomheden står over for en stribe udfordringer. Der er forandringer i form af nedmanding mm., forandringer i organi-sationen og samfundet generelt. Vi har en ledelse, der leverer en ramme, vi skal arbejde i. Men det, der er inde i rammen, skal vi selv stå for. Man skal spørge sig selv: Hvordan forholder jeg mig så til de vilkår, rammen giver mig, pointerer Ken-neth Dielemans.

Kommunikation spiller en vigtig rolle. Dialogen mellem sø og land, mellem trades, mellem kolleger, mellem Maersk Oil-medarbejdere og contractors er et fokuspunkt.

- Samarbejdet mellem afsender og mod-tager fungerer fint i det daglige – og i 98 procent af tilfældene modtager man det,


der var tænkt af afsenderen. Men der er nogle få procent, der ikke lykkes, og så har vi problemer. For vi kan være nok så dygtige; hvis der bare er en lille del af det samlede produkt, der ikke fungerer, så står vi med en aktuator-hændelse som den på Tyra Øst, eller en cavity bleed som den på Halfdan, siger Kenneth Dielemans.

Dialog og læring

Workshoppen foregår som samtaler i plenum. Stemningen er intim med så få deltagere – ca. 35 personer - at alle kan høre hinanden uden at tale i mikrofon, og samtidig så mange deltagere, så der er erfaringer nok at fortælle om og forholde sig til. Kombinationen virker. Alle byder ind med egne erfaringer; alle lytter. Delta-gerne er fordelt om 5 borde, og der er en intens dialog ved bordene, når opgaven lyder på i fællesskab at identificere de steder, vi som virksomhed er mest udsat.

- Vi vil have deres input fra hverdagen frem, så vi kan dele dem og blive kloge-re. Vi vil høre, hvordan verden ser ud fra deres ståsted – vi vil have deres indsigt og viden. Vi skal være så mange, at der er erfaringer nok at dele af – og samtidig få nok til at kunne holde en intim atmosfære. For mig har det været et afgørende punkt på sessionerne; at der knyttes nye relationer og forståelse af andres udfordringer i deres funktion … at samarbejdet øges.

Alle har på sessionerne haft en intens dialog med hinanden om, hvor det er, vi

er mest udsat for lignende hændelser, som filmen om aktuator-hændelsen på Tyra Øst viste. Det skal være helt konkret; ikke ’der er mangelfuldt vedligehold’ eller ’manglende erfaring eller kompetencer’. Vi ønsker at blive helt specifikke på det, der kan forårsage en lignende hændel-se. Og som bekendt kan vi kun undgå de hændelser, der endnu ikke er sket, og der ser jeg et stort ejerskab i organisation for netop dette. At vi alle arbejder målrettet med vores hændelser, og at opfølgningen – tiltag/actions, der verificeres – medvir-ker til, at de ikke sker igen.

Workshoppen styrker en indbyrdes for-ståelse af, hvordan vores fælles arbejde indvirker på hinandens og virksomhedens sårbarhed. Den bidrager også til at klæde alle bedre på til aktiv handling.

- ”We are leaving in action”, som vi siger – man går altså fra workshoppen med andet end et flueben i LMS’en, med en vilje og tro på, at vi selv kan gøre en for-skel. Og det er i alle dele af organisationen. Jeg aflægger også rapporter opad, og er der temaer eller tendenser, som gentager sig på de forskellige workshop-hold, så kommer de også videre. Det er udfordringerne fra det daglige og de-lingen af hinandens erfaringer, der giver styrken i en lærende organisation som vores, siger Kenneth Dielemans.


- Det er afgørende, at vi anerkender sårbarheden og tager ansvaret for at gøre noget ved det. Vi må ikke tro, at nogen nok gør noget”.

Kenneth Dielemans

Kursisterne bliver bedt om at forholde sig umiddelbart til dette billede.

Reaktionerne er: Ikke mit job. Kreativitet. Sløseri. Midlertidig løsning. Dovenskab.

”Har vi den slags løsninger i Maersk Oil?” spørger Kenneth Dielemans.”Vi har midlertidige løsninger, som er midlerti-dige på fjerde år.”

”Vi følger proceduren, til vi når det punkt, hvor proceduren ikke længere passer på det arbejde, der skal laves.”

Hvad sker der så?”Så bliver vi kreative.”

”Vi er ikke ret gode til at stoppe op og vente.”

”Incident-Free er andet end cykelhjelme, gelæn-dere og låg på kaffekopperne. Det er et mind-set!”

”Der er stadig forskel på at være Maersk Oil-mand og contractor.”

”Der er en anden kultur i dag end for år tilbage. Jeg husker sidste års nytårshilsen fra min chef. Den handlede kun om sikkerhed. Det blev jeg glad for.”

”Vi glemmer rettidig omhu i kommunikationen.”

”Mængden af små hændelser ender med at give en stor hændelse.”

”Husker vi at tænke over konsekvensen i det splitsekund, vi ændrer vores planer?”


I alle andre business unit har Incident-Free refresher været en 4 timers workshop.

I DBU har vi valgt at bruge eftermiddagen sammen på at have en god dialog om vores sikkerhedsforpligtelser, så samlet set har vi valgt at investere i en hel dag sammen.

Det giver rigtig god mening, fordi alle medar-bejdere inklusive vores contractors hermed har mulighed for at sætte ord på, hvordan disse tolkes, og ikke mindst hvad vi forventer af hinanden.

Vores 5 sikkerhedsforpligtelser er en vigtig del af at understøtte vores Incident-Free kul-tur, og når man er op til 40 kollegaer sammen og taler om disse, giver det en stærk effekt og bedre forståelse.

De bliver kun dynamiske, hvis vi taler om dem og deler vores erfaringer i det daglige. Hvis ikke bliver de statiske og henfalder til en plakat på væggen.

Husk derfor at holde dem i live ved at tale om dem på daglig basis.

Lad os holde hinanden op på vores sikkerhedsforpligtelser


- I oliefelterne i West Texas, hvor jeg voksede op, var der én branche og én måde at få et job der: Man skulle købe en flaske whisky, gå hen til tool pusheren og sige ”kan jeg få et job? ”

Edward Johnson, Development Director i Maersk Oil, præsenterer sig selv for en samlet gruppe kolleger og contractors på Incident-Free Refresher-kurset på Esbjerg Conference Hotel.

Han taler om ”gamle” dage; at brække et ben, når man blev blæst væk fra et stillads, når en flare-linje eksploderede, og om at arbejde på jorden under en skol-dende varm rørledning, så man brændte armene, mens han tænkte: ’Det her er ikke en branche, jeg vil arbejde i’.

Han besluttede at blive, men at arbejde anderledes:

- Jeg har arbejdet på projekter, hvor folk kom til skade, hvor folk blev dræbt. Så af mange grunde giver sikkerhedsadfærd kraftig genklang hos mig, siger han.

Forsigtig med kan gøre-holdningen

Edward Johnson er ret ny i Maersk Oil DBU; han har været i virksomheden siden oktober 2014. Han har mange erfaringer fra forskellige virksomheder, og når han ser de danske operationer fra en erfaren specialists perspektiv i et nyt land, ser han en masse energi, opfindsomhed, kreativitet og positive holdninger.

Men han ser også risikoen for fare:

- Jeg havde ikke været i Danmark ret længe, før jeg bemærkede en tydelig kan gøre-holdning. Der er noget ved dansker-

nes selvtillid, når de går til en opgave, som er både beundringsværdig og bekymren-de, siger han:

- Kan gøre er godt, men det forbindes også med en manglende forståelse af vores egen sårbarhed. Kan gøre kan føre til accept eller tolerance af hændelser, og det er ikke godt, siger Edward Johnson.

Der er ikke noget, der hedder små risici

Han har bemærket en mangel på respekt for små risici. Som om de næppe betyder noget, fordi virkningen er begrænset:

- Jeg synes, man her accepterer en højere risiko, end det kan retfærdiggø-res. Hvis der sker noget, er vi tilbøjelige til at bagatellisere det: ”Det var ikke en rigtig hændelse”, siger vi. Forkert! Små hændelser kan føre til store hændelser; det har vi set så mange gange. Når man ignorerer små risici eller hændelser, fører det til mangel på respekt for risikoen, og i

en virksomhed, som er så fuld af højpo-tentielle risici som vores, er det ikke vejen frem, siger han:

- Vi er nødt til hele tiden at minde hin-anden om, hvor tyndhudede vi er. Vi er sårbare! Vi er ikke heldigere end andre mennesker! Vi er nødt til at få den forstå-else ind i hovederne på os selv og også vores medarbejdere og contractors, siger Edward Johnson.

En måde at ændre det på er ved at være meget personlig. Præsentationen, som Edward Johnson gav de samlede kolleger, er et eksempel på det:

- Det er vigtigt at dele personlige erfarin-ger for at vise, at det sker for os, at det sker for rigtige mennesker lige her. Jeg vil gerne vise min passion for sikkerhed ved at sige, hvad jeg er kommet fra. Jeg øn-sker at tale fra hjertet, fordi det er der, vi skal have vores forpligtelse til sikkerhed. I vores hjerter, siger Edward Johnson.

”Nogle gange spekulerer jeg på, om I bedre kan lide at slukke ilden end forhindre den i at opstå.”

Edward Johnson om den danske mentalitet


Development Director i Maersk Oil edward Johnson: vi er nødt til at leve sikkerheden i vores hjerter.

Hold fokus påsårbarhed

Construction har skærpet sikkerheds- dialogen gennem workshops

Der er sammenhæng mellem årsag og virkning – offshoresikkerhed er ingen undtagelse. Da man over en periode på blot 6 måneder mandede op med 40 procent af arbejdsstyrken, var det for en stor dels vedkommende med helt nye og uerfarne kolleger. Denne store ændring gav udslag på den sikkerheds-mæssige performance blandt contractors.

De mange nye og uerfarne hænder var en udfordring af sikkerhedskulturen - særligt i Construction, hvor størsteparten af de nye kolleger kom:

- Smede, elektrikere, instrumentfolk, stilladsbygge-re, isolatører, malere – vi fik rigtig mange nye folk ind, siger Bruno Hansen, Construction Lead:

- Det var en stor flok på kort tid, og det gav udfor-dringer på vores performance i en negativ retning på både processikkerhed og personsikkerhed. Ofte var der nye folk involveret i det, der skete, siger han.

Det er oftere contractors, som kommer ud for hændelser. Workshops har ændret dialogformen i Construction – med god effekt.


Fire indsatsområder

På gruppens anden workshop blev en fælles, erklæret fremtid beskrevet.

- Vi ville sætte ord på, hvor vi er i dag, og hvor vi ønsker at komme hen. Formuleret i fællesskab mellem supervisorer, for-mænd og leadership-teams for at sikre, at der også kom det ejerskab for den fremtid, vi ønskede. Dernæst formulere-de vi fire fokusområder, der ville bidrage til at gå fra det scenarie, vi kender i dag, til et andet, siger Bruno Hansen.

- Det var vigtigt for os at sikre, at vi ikke fik indført noget nyt, der skulle gøres i hver-dagen. I stedet skulle vi gøre det, vi plejer - men med en lille drejning, siger han:

- Når vi f.eks. siger, vi vil have styr på planlægningen, så er det også en måde at kunne kommunikere med vores ’kunder’. Tidligere gik vi i gang med det samme; nu går vi i gang med opgaven, når vi er sikre på, at vi kan løse den sikkert og rigtigt.

Øget – og anderledes – dialog

Det blev besluttet at gøre en særlig indsats for at få de nye kolleger på sikkerheds-mæssig omgangshøjde med både erfarne contractors og Maersk Oil-medarbejder-ne. Konsulentfirmaet JMJ blev hyret til at stå for Incident-Free Leadership-workshops for alle konstruktionssupervisorer.

- Vi har aldrig tidligere haft alle construc-tion supervisors til workshop på samme tid. Men vi var nødt til at gå grundigt til værks, siger Bruno Hansen.

På det første møde i september 2014 for-søgte ledelse, supervisorer og formænd i fællesskab at kortlægge, hvor udfordrin-gerne var. Mindsettet blev identificeret som en væsentlig årsag:

- Det var i høj grad et spørgsmål om manglende kommunikation, siger Bruno Hansen:

- Flere af vore contractors var et forkert sted, i forhold til hvor vi ville have dem, mht. hvad de leverede. Vi var heller ikke gode nok til at kommunikere, hvad vi forventede af de nye folk. Vi fik ikke sagt til dem, at vores forventninger ikke gik på mængden af udført arbejde men på måden og indstillingen til arbejdet, siger Bruno Hansen.

Fra ”ja” til ”ja, hvis…”

Erkendelsen af en mangelfuld kommu-nikationskultur betød, at Construction også måtte se sig selv dybt i øjnene:

- Vi har været med til at skabe en service- kultur, hvor man siger ”ja”, siger Bruno Hansen:

- Construction er til for afdelinger som Vedligehold og Projects; de er vores ’kunder’ og vores eksistensberettigelse. Det ligger dybt begravet i contractors og i høj grad Construction selv, at man siger ”ja”, når nogen kommer med en opgave. Det er det, vi er der for! Men nogle gange sagde vi ”ja” til noget, der eksempelvis ikke kunne leveres i den tidsramme, der var sat af. Det måtte vi gøre op med, siger Bruno Hansen.

Det handlede blandt andet om at gå fra ”ja” til ”ja, hvis forudsætninger er i orden” – eller endda et nej:

- Vi ønsker jo at lære vores contractors, at de skal sige ”nej” til opgaver, de ikke forstår, eller sige fra over for metoder, de ikke finder forsvarlige. Så dur det ikke, at vi ikke selv kan sige ”nej”, når opgaverne vurderes usikre eller urealistiske, siger Bruno Hansen.

” Vi fik ikke sagt til vores contracters, at vores forventninger ikke gik på mængden af udført arbejde men på måden og indstillingen til arbejdet. ”

Bruno Hansen, Head of Construction


De fire fokusområder er:

1. Pas på hinanden.

2. Hav styr på planlægningen!

3. Ændr kulturen og skab øget ejerskab.

4. Kend og accepter begrænsningerne.

De fire fokusområder fik ord med på vejen, der gjorde dem praktisk anvendelige i hverdagen.

1

2

3

4

Et helt nyt ejerskab

For begge parter har det været en ge-vinst. Construction har tid til at planlæg-ge ordentligt og gennemføre Safe Job Analysis og Toolbox Talks, og ’kunden’ får udført jobbet sikkert og rigtigt.

- I begyndelsen, når vi bød ind med vores syn på projekter og tidsplaner, blev vi mødt med et ’hov’. Men i dag har det betydet, at dialogen er en anden, og at der bliver lyttet til vores indspark, siger han.

Positiv effekt

Det er endnu for tidligt at måle effekten af indsatsen i konkrete tal, men Bruno Hansen er ikke i tvivl om, at den har været god:

- Der har klart været en positiv effekt. Det kan man mærke. Kvaliteten af samtalerne om Safe Job Analysis og Toolbox Talks er markant forbedret, eksempelvis. I dag er der ingen, der kan stå og putte sig – så bliver de spurgt, hvad de mener om den opgave, vi skal i gang med. Alle skal høres, for det øger ejerskabet, og ejerskabet styrker sikkerheden. Dialogen mellem de 24 construction supervisors er bedre, og det smitter af på de 130 formænd og de resterende 6-700 kolleger. Der er forskel-len markant. Men da det er mindset og kultur, vi arbejder med, ved vi også, at det ikke er noget, man sådan ”bare lige” kan ændre, siger Bruno Hansen.

Derfor er det allerede nu aftalt, hvornår de næste workshops skal køre:

- Vi skal fremadrettet fortsat have tre workshops om det her hvert år. Vi er med på, at det aldrig bliver en ’done deal’, siger Bruno Hansen.

Poul Vad Andersen og Torben Sund Laursen, henholdsvis Con-struction Operation og gruppe-leder i Dan-Gorm Construction, har været glade for workshops og effekten af dem.

- Incident-Free er et abstrakt be-greb, som det er vigtigt at tale om for at sikre, at folk forstår, hvad vi vil med det, siger Torben Sund Laursen:

- Hvis det er svært at forstå målet om, at vi virkelig vil arbejde med nul ulykker en dag, så kan det have en god effekt at formulere det anderledes; eksempelvis at vi har nul ulykker som mål for at sikre, at vi hver dag arbejder sikkert og for-svarligt. Modtagerne skal forstå, at Incident-Free er en filosofi i lige så høj grad som et mål, siger han.

Poul Vad Andersen har oplevet god effekt af, at dialogen nu er anderledes. Han har eksempel-vis set en markant ændring ved modtagerne som følge af, at han nu leverer et andet budskab:

”Den største sikkerhedsbarriere, vi har, er, at manden i det yderste led ved, hvad han gør”.

Torben Sund Laursen, gruppeleder i Dan-Gorm Construction

”Det betyder utrolig meget, at vores dialogform er ændret. Der er et helt andet ejerskab i dag.”

Poul Vad Andersen, Construction Operation Dan F


- Jeg siger gerne til nye folk, at jeg ikke har nogen forventning om, at de skal præstere noget inden for det felt, de er hyret ind til. Men at jeg til gengæld har en forventning om, at de tilegner sig vores mind-set og værdier og lærer, hvordan vi arbejder. Det har haft en god ef-fekt, og det bliver modtaget rigtig positivt, siger Poul Vad Andersen.

Han er ikke bleg for at sige, at workshoppen har ”… forandret alt”:

- Det betyder utrolig meget, at vores dialogform er ændret. Der er et helt andet ejerskab i dag, fordi alle er med til at snakke om opgaven og byder ind på den som gruppe, siger han.

Torben Sund Laursen er enig:

- Man kan mærke, at bevidsthe-den om ejerskab gør en forskel. Det er mere legalt at tale sikker-hed og sige fra, og vi har haft både formænd og menige medarbejde-re, der har sagt fra – det er meget positivt, siger han.

Martin Rune

Pedersen tiltrådte

for nylig stillingen

som landechef for

Maersk Oils danske

forretningsenhed.

Højt på hans agenda

er organisationens

sikkerhed.


Martin Rune Pedersen

Landechefens dedikation til sikkerhed

Baggrund Martin Rune Pedersen

Uddannelse: Civilingeniør inden for stærkstrøm og elektronik, HD i procesledelse og økonomistyring, kaptajn af reserven.

Erhvervserfaring: 17 år i olieindustrien i blandt andet UK, Qatar og Danmark. Kom til Maersk Oils danske forret-ningsenhed 1. april 2015 fra en stilling som landechef for Maersk Oil UK.

Privat: 43 år, bosat i Esbjerg, gift og far til tre drenge.

Fritid: mountainbike, løb og squash.

Hvad er dine forventninger til sikkerheden i Maersk Oils danske forretningsenhed?

Vi skal være det bedste, vi kan være. Vi bør sætte standarden for en sikker, effek-tiv og pålidelig produktion og være det benchmark, andre sigter efter.

Hvordan ser du, at I klarer jer sikkerhedsmæssigt?

Organisationen har udviklet sig meget de senere år. Et eksempel på det er reaktio-nen på sidste års stigning i antal hæn-delser, hvor opbakningen til Safety Step Change, som vi iværksatte for at vende den stigende sikkerhedstrend, har været virkelig god. Det har gjort, at vi både på personlig sikkerhed og processikkerhed begynder at se en positiv udvikling.

Vi har dog fortsat meget arbejde at gøre. Vi har områder, der har gode sikkerheds-statistikker i lange perioder, for eksempel på boreriggene, og så har vi områder, hvor der fortsat er for mange uheld og hændel-ser, for eksempel på nogle af platforme-ne. Det skal vi have ændret.

Hvad forventer du af medarbejderne i forhold til Incident-Free?

Ejerskab er vigtigt. Vi vil have en kultur, hvor alle, der arbejder på vores instal-lationer, kan føle sig sikre og arbejder aktivt for at forbedre sikkerheden. Når en person – uanset om han er medarbejder, contractor eller gæst – sætter sin fod på en Maersk Oil installation, er det et fælles mål at sørge for hans sikkerhed.

Nye medarbejdere skal møde dedikerede sikkerhedskolleger, som føler ejerskab og går forrest. Et konkret eksempel er vores offshore Toolbox Talk. Her skal vi sørge for, at den ikke bliver en generisk tjekliste. Den er et redskab, som, når alle deltager aktivt med spørgsmål og tager ansvar, bi-drager til, at arbejdet kan udføres sikkert.

Endelig er en grundig og realistisk plan-lægning vigtig. Et planlagt job er mindre risikobetonet, fordi det er gennemtænkt, og medarbejderne kender deres roller og ansvar før, under og efter udførelsen.

Hvordan ser du, at contractors indgår i jeres sikkerhedsarbejde?

De er n integreret del af vores sikker-hedsarbejde, og med hensyn til ansvar for sikkerheden så har de samme ansvar som en Maersk Oil ansat. Det er et lige ansvar, som eksempelvis Construction teamet og offshore formændene er gode forgangsmænd for. De har investeret tid og ressourcer i at finde ud af, hvorfor vi har haft hændelser, hvad vi kan lære af dem, og hvordan vi kan få bedre samtaler om sikkerhed.

Du har nævnt, at du vil fortsætte dialogen med contractor firmaerne om sikkerhed. Hvad gør du konkret?

Jeg havdefx et møde tidligere i dag med et contractor firma på baggrund af en hændelse, vi har haft. Jeg ville høre, hvad de havde lært af hændelsen, hvordan de ville forhindre det i at ske igen, og hvordan de vil sikre, at de næste folk, de sender ud til os, også har den nye læring med, og hvordan vi kan hjælpe dem til, at hændel-sen ikke sker igen. Sikkerhed er et fælles mål.

Hvad skal vi gøre fremadrettet?

Incident-Free er den rette vej. Det handler om mindset, adfærd og ejerskab.

Efter Incident-Free-kurserne, hvor mere end 1.400 personer allerede har deltaget, skal vi hver især identificere, hvordan vi kan bidrage til, at Maersk Oils danske forretningsenhed bliver en Incident-Free arbejdsplads. Det skal vi omsætte til handling. Det er det, dedikation til sikker-hed handler om.


I lighed med Halfdan og Dan får Tyra Øst nu også sine egne Incident-Free-ambassa-dører. ’Dagens ambassadør’ udnævnes.

Tyra Øst får Incident-Free-ambassadører

Incident-Free-ambassadørkorpset breder sig. I lighed med Halfdan og Dan bliver Incident-Free-ambassadørerne nu også en del af sikkerhedsprogrammet på Tyra Øst:

- Vi har haft en sikkerhedskoordinator- rolle, som har mindet om ambassadør- ordningen, men som har været mindre bredt formuleret, siger Torsten Rabjerg, platformchef på Tyra Øst:

- Vi har ønsket at bevare sikkerhedsre-præsentanten som kernen i vores sik-

kerhedsprogram, og det udvides nu med andre trades og funktioner – eksempelvis assistenter, supervisors og formænd. Og hertil kommer nu ambassadørfunktio-nen, siger han.

Udvidelsen af sikkerhedsapparatet med Incident-Free-ambassadører skal bidrage til yderligere at understrege, at sikkerhedsarbejdet på Tyra Øst ikke blot er formulerede anbefalinger, men noget, der lever hver dag, lige der hvor opgaven udføres, pointerer Jan Fredborg, plat-formchef på Tyra Øst.

Ambassadørerne er fundet blandt f.eks. sikkerhedsrepræsentanterne, hvoraf samtlige har meldt sig som ambassadør.

- Vi har nogle fantastisk engagerede sikkerhedsrepræsentanter, som har væ-ret rygraden i vores sikkerhedsarbejde i årevis. Der bliver lyttet til dem, der står re-

spekt om deres arbejde – og derfor er de et godt afsæt for Incident-Free-ambassa-dørprogrammet, siger Jan Fredborg.

Ingen blå negle

Incident-Free-ambassadørprogrammet på Tyra Øst tilpasses HSE-programmet. Med Incident-Free-ambassadørkorpset bliver indsatsen fordoblet. Det giver flere muligheder, eksempelvis at udnævne en ’dagens ambassadør’:

- Ambassadørerne er som udgangspunkt ambassadører hele tiden i alt, hvad de gør. Ideen med dagens ambassadør er, at vi på skift giver en af ambassadørerne fri til at have ambassadørarbejde den dag. Det vil sige, at de skal med på Sikker Job Analyse, på Toolbox Talks, til morgenmø-der og de daglige planlægningsmøder. De er med i alt, der har en sikkerhedsdimen- sion, siger Jan Fredborg:


Tyra Øst får Incident-Free-ambassadører

Incident-Free - ambassadører på

Tyra Øst


- Målet er at sikre, at vi synliggør sikkerhedsarbejdet og opkvalificerer Sikker Job Analyse og Toolbox Talks ved at garantere, at der altid er mindst én deltagende kollega, som samtidig er Incident-Free-ambassadør og kun er der for at styrke sikkerheden, siger han.

Torsten Rabjerg supplerer:

- Det vil helt sikkert have en effekt, når man står derude og taler om jobbet, at der altid er én mand med, som kun bekymrer sig om at udføre arbejdet så sikkert som muligt. Der er altid én, som ikke tolererer så meget som en blå negl. Det vil gøre en forskel i dialogen, det er jeg sikker på, siger han.

Mindset styrkes

Indsatsen skal bidrage til at få nedbragt Tyra Øst’s TRIF, som er på 5,7, hvilket er et stykke over DBU-gennemsnittet:

- Vi har haft et ekstremt højt aktivi-tetsniveau. Store, tunge og kompli-cerede jobs med store teams. Vi har haft mange håndværkere fordelt på to beboelsesrigge. Det kan til dels forkla-re TRIF’en – men det bliver den jo ikke acceptabel af. Vi er stolte af, at vi har gennemført godt et år uden LTI, men ambitionen er til mere. Vi vil have TRIF under gennemsnittet i DBU, og det arbejder vi på, siger Jan Fredborg.

- Vejen dertil er ændret mindset, siger Torsten Rabjerg:

- Vi kan se, at alle de hændelser, vi har haft, skyldes forkerte mindset. Vi kan ændre det ved at sikre, at alle har en for- ståelse af, at der ingen tolerance er! Der skal ikke være en stille accept af, at man fx skærer sig en gang om måne-den. Kollegerne skal vide, at samtlige hændelser kan undgås, fastslår han.

Øvrige aktiviteter

Ud over Incident-Free-ambassadører-ne har Tyra Øst også lanceret et ’kend din kollega’-program, hvor forskellige kolleger bliver valgt ud til at fortælle lidt om sig selv. Formålet er at øge kendskabet til hinanden, hvilket øger omsorg og styrker kulturen.

Der er også planlagt workshops, hvor ambassadørprogrammet præsen-teres.

”Der er en god og stærk kul-tur på Tyra Øst, men nye folk kommer jo derud uden. Vi vil gerne gøre noget for at hjælpe kulturen på vej, og kendskab og samtale er en god vej til det. Det kan Inci-dent-Free-ambassadørerne også bidrage til.”

Torsten Rabjerg, platformchef, Tyra Øst

6 SikkerhedSny t apriL 2015

TFZ 2015 Sikkerhed som et fælles mål

Årets udgave af task Force Zero

fokuserede på at benytte virksom-

hedernes individu-elle sikkerhedskompetencer til at løfte en fælles

sikkerhedsambition.

Man kan ikke komme meget længere væk fra undergrunden i Nordsøen end til bjergene i Himalaya.

Alligevel virkede det helt nærværende og dagligdagsrelevant, da Patrick Hollingworth i sit indlæg på Task Force Zero-konferencen i Musikhuset i Esbjerg trak paralleller fra sin bestigning af bjerge til den daglige udfordring med at arbejde sikkert i et miljø som Nordsøen.

Efter indlægget fra Patrick Hollingworth kunne man i workshops arbejde videre

med ’bjergbestigningen’ i form af øvelser, hvor man simulerede komplekse og van-skelige dilemmaer, som man skulle risiko-vurdere og træffe beslutninger ud fra. Det krævede samarbejde og tillid til, at man kunne regne med et fælles engage-ment i sikkerhed – og med ”samarbejde og fælles forbedring” som tema for hele konferencen passede indlægget fint ind.

Ambitionen med konferencen var at sætte fokus på, hvordan man kan udvikle den enkelte virksomheds sikkerhedsper-

TASKFORCEZERO


Annual Offshore Safety Conference

7SikkerhedSny t apriL 2015

formance fra at være et konkurrencepa-rameter til at være en del af et fælleskab, hvor alle virksomheder, myndigheder og nationer og kulturer arbejder sammen om det fælles mål. Hvordan øger man åben-heden – og hvordan arbejder vi sammen om at nå målet?

Vinderen af virksomhedskategorien i årets Safety Awards blev fremhævet som et godt eksempel. Fanø Kran-Service modtog prisen for at vise stor forståelse af vigtigheden af ”Working together”, blandt andet med sikkerhedskurset

”Dropped Objects Prevention”, som firmaer gratis har kunnet prøve af. Det har ført til videndeling af erfaringer på tværs og givet mange læringsmuligheder til gavn for den fælles sikkerhed.

På dagen var der blandt andet også ind-læg om menneskelig adfærd – psykolo-gen Rod Gutierrez fra DuPont forklarede i sit indlæg ”Why Don’t People Just Follow The Rules?”, hvordan den sociale side af sikkerhed har stor betydning; hvordan vores sociale omgangsformer influerer på tilgangen til arbejdet.

Af øvrige indslag kan nævnes Fiona Mur-fitt fra Viva Energy Australia, som talte om vigtigheden af at få medarbejderne og contractors til at dele værdier om sikkerhed; og den canadiske professor i sikkerhedskultur Mark Fleming, som talte om vigtigheden af, at man som leder tager rollen som sikkerhedskulturbærer på sig.

Maersk Oil var også i år sponsor på konfe-rencen og repræsenteret med en stand betjent af HR- og HSE-afdelingerne.


Fanø Kran-Service modtog en pris for at vise stor forståel-se af vigtigheden af ”Working together”, blandt andet med sikkerhedskurset ”Dropped Objects Prevention”.

Maersk Oil var også i år sponsor på konferencen og havde en stand betjent af HR- og HSE-afdelingerne.

Patrick Hollingworth, Safety Consultant, talte om bjergbe-stigning i kontrast til et sikkert arbejdsmiljø på som Nordsøen.

q

q

q


”Engagementet i sikkerhed er absolut intakt! Værdien af et sikkert udført arbejde gavner alle, og det er en forståelse og tilgang, som jeg oplever en fuld-stændig opbakning til i alle dele af offshore-branchen. Det er på ingen måde et issue at skrue på sikkerheden af sparehensyn.”

”Vi er i dag nået dertil sikker-hedsmæssigt i branchen, at det ikke er dyrt at prioritere og forpligte sig til sikkerhed. Det er ikke udstyr til flere værnemidler eller hjelme, men det, der er under hjelmen, der skal arbejdes med. Det gode sikkerhedsbevid-ste mindset skal vi fortsat ud-vikle gennem dialog og konstant oplæring. Og det engagement oplever jeg som værende rigtig stærkt fortsat.”

”Det er ikke et tema at slække på sikkerheden. Prisen er blevet et tema, vi skal forholde os mere til, og vi er blevet bedt om at tage vores del af ansvaret for den krise, branchen er i – men det er ikke sådan, at kunderne holder op med at købe vores produkt, fordi der ikke er råd til at prioritere sikkerhed. Vores produkt gavner sikkerheden, og derfor er det stadig et, de vil bruge og køber. Men man kan mærke, at der i dag skal lidt større dokumentation til. Dem, vi sælger til, skal gerne kunne demonstrere for deres overord-nede, at produktet – ud over at være en sikkerhedsmæssig ge-vinst – også leverer en besparel-se på eksempelvis arbejdsgan-ge. Den proces har vi i øvrigt som virksomhed haft godt af.”

”En del af vores udstilling på TFZ-messen er faktisk et rigtig godt bevis på, at sikkerhed sta-dig er topprioriteret i offshore-branchen, og at vi alle er fokuse-rede på at lykkes med sikkerhed i fællesskab. Vi udviklede sidste år et kursusforløb, hvor vi går tæt på de farer, der er forbundet med at tabe ting fra store højder. Forløbet var tiltænkt os selv, fordi vi altid arbejder i højderne, men efter at vi introducerede ’Dropped Objects Prevention’ som kursus for vores kunder og samarbejdspartnere, har inte-ressen været markant.”

”Vi har på nuværende tidspunkt haft omkring 200 kursister fra rigtig mange forskellige virk-somheder igennem kurset. Når et nyt kursus også i krisetider kan få stor opmærksomhed, så beviser det, at engagementet er der, og at bidrag til at styrke sikkerheden fortsat har stor interesse for branchen.”

Sikkerhed som et fælles mål

Vi har spurgt tre virksomheder, som deltog på TFZ-konferencen, om deres oplevelse af branchens sikkerhedsprioriteringer. Har de ændret sig som følge af branchens udfordringer, eller er engagementet intakt?

Martin Marstand,

Sales Manager, Fanø Kran-Service

Søren Hvorslev,

Managing Dir. Global Gravity

Jesper Møhring Madsen,

HSEQ Manager, ESVAGT

TASKFORCEZERO


runder tre år uden LTI

Få steder er en blød trafikant bløde-re end på en havn.

Ikke fordi de gående kolleger er spe-cielt buttede eller velpolstrede, men fordi alt andet, der svinger, sejler og kører; som bugseres, løftes eller skub-bes, er så enormt tungt og stort, at selv den største terminalarbejder altid bliver den lille i en konfrontation.

Traditionelt set har havnearbejdsplad-ser været farlige arbejdspladser, men i Maersk Oil Warehouse and Expediting – i daglig tale basen – har man netop markeret, at tre år er rundet uden LTI.

Ifølge Mads Buttenschön, Head of Warehouse and Expediting, er den for-andring opnået som følge af et mål- rettet arbejde for at styrke sikkerheden.

- Vi har haft en del uheld tidligere, også voldsomme uheld som eksem-pelvis personpåkørsel med truck. Vi har fokuseret på, hvor uheldene sker, og derefter fjernet de risici, vi kunne fjerne, eller sat barrierer op til at for-hindre dem i at ske, siger han.

Gående trafik ud

Eksempelvis har man flyttet mest muligt af den gående trafik ud af basen. Gå-ruten fra kontor til kaj bliver længere, men den bliver fri for trucks og andre risici:

- Gå-ruten er i dag lagt rundt om basen i stedet for gennem basen. Ruten er nu fem minutter lang, hvor den før var på to – men dels vænner man sig hurtigt til det, og dels er gevinsterne

”Rød mand stå, grøn mand gå”. Børnelærdom og helt enkelt, og trafik- lyset har bidraget til at gøre havneom-

rådet på basen mere sikkert, siger Mads Buttenschön, Head of Warehouse and

Expediting hos Maersk Oil.

Basentravlheden har været opadgående – LtI’erne har været nedadgående. Basen høster fortjeneste for dedikeret sikkerhedsfokus.

Fra venstre mod højre: Kimmy Bauer, Senior General Manager, Danbor, Mads Nielsen, Head of Expediting, Maersk Oil, Esben Lock, basearbejder, Danbor, Mads Buttenschøn, Head of Warehouse & Expediting, Maersk Oil, Jørn Bue Madsen, CEO, Danbor, Torben Henne-bjerg, Head of Warehouse, Maersk Oil.


q

sikkerhedsmæssigt meget store for alle parter, siger Mads Buttenschön.

Desuden er bådhandlingen flyttet fra kaj 503 til kaj 504 – et lille greb, som dog har stor effekt, da det bidrager til at sortere gående og kørende trafik yderligere.

Noget af infrastrukturen på et havne-område gør, at man kan være nødt til at bevæge sig til fods ind i mellem. I de tilfælde bidrager et lyskryds til at øge sikkerheden:

- Det fungerer som ethvert andet lys-kryds i et fodgængerfelt: Man trykker på knappen for at få grønt, og man går ikke, før lyset siger god for det. Regler-ne er enkle, og de virker, siger Mads Buttenschön.

Kombinationen af fodgængere og tung trafik har været et fokusområde. Nogle trafikanter er både tunge og lette, eksempelvis de mange ekster-ne leverandører i form af chauffører med varer og gods. Nye opmarchbåse sikrer, at trafikken afvikles optimalt, når chaufførerne ankommer i lastbil, og opstrammet fokus sikrer, at chauf-førerne følger procedurerne og har et sikkerhedsfokus, når de er til fods.

- Vi har haft en dialog med vogn-mænd og chauffører og forklaret dem vigtigheden af, at de følger reglerne om gå-ruter og synlighed, siger Mads Buttenschön.

”Havnen er et område, der har potentiale til absolut alvorlige ulykker. Det kræver et stort commitment i dagligdagen at være Incident-Free – og det har vi haft gennem de seneste tre år.”

Mads Buttenschön, Head of Warehouse & Expediting, Maersk Oil

Sikkerhed fylder generelt mere på basen i dag: Sikkerhed er altid første punkt på samarbejdsmøder internt og eksternt, Toolbox Talks har fået mere fylde ved laste- og losseoperationer, og risikovurderinger er gjort obligato-risk. Indsatsen rækker også ud over basens medarbejdere og contractors, hvor man søger at præge contractors til at engagere sig i Incident-Free. Alle contractors har været eller skal på Incident-Free-kursus.

- 4 ud af 5 personer, der arbejder på basen, er eksterne og har potentielt en anden sikkerhedskultur end vores. Det virker at få dem til at bakke op om vores visi-oner og ambitioner på sikkerhed. Der er en fælles forståelse, siger Mads.

Han roser blandt andre Danbor, som er basens største samarbejdspartner,

for et godt engagement i både egen sikkerhed og Maersk Oils sikkerheds-kultur:

- Danbor har flyttet sig markant, synes jeg. Der er en gensidig forståelse for, at sikkerhed altid har topprioritet. Selv om vi er to forskellige kulturer, så er Danbor meget opmærksom på at leve-re efter vores standarder, siger han.

De tre år uden LTI viser, at indsatsen har virket. Præstationen sættes yder-ligere i relief af, at basen i de tre år har haft forrygende travlt:

- Vi er stolte af at præstere på sikker-heden, når vi samtidig har haft så stor aktivitet, som tilfældet er. Vi er blevet flere kolleger i huset og har haft mere at se til – men med et stort commit-ment til Incident-Free har vi formået at holde fokus, siger Mads Buttenschön.

”Vi har stor fokus på trafikplanlægning; og vi forsøger konstant at forbedre os. For en personpåkørsel med en truck er et scenarie, vi skal undgå.”Mads Buttenschön, Head of Warehouse & Expediting, Maersk Oil

Sikkerhed på basen


Dan-gorm har udnævnt sine første Incident-Free- rollemodeller. De hjælper hinanden mod målet om at få alle kollegerne med.

Grænsen mellem tillidsbrud og omsorg er hårfin

- En kollega siger til mig: ”Jeg har det lidt skidt og går op og lægger mig. Du skal ikke lige sige noget om det, for jeg skal med helikopteren om lidt og gider ikke have bøvlet.” Men jeg ved jo, at han har været syg med hjertet tidligere. Skal jeg holde min mund, som han beder om – eller skal jeg bryde fortroligheden og gå til medic?

Det kunne lyde som et opkald til radiopro-grammet Mads og Monopolet, men det er det ikke. Det er en workshop blandt Dan-Gorms 12 nyudnævnte Incident-Free-rol-lemodeller og et godt eksempel på de dilemmaer, man ofte sidder med i funk- tionen som både Incident-Free-rollemo-del og kollega. - Det er en interessant problemstilling: Er man kollega eller Incident-Free-rol-lemodel. Hvad kommer først, spørger Mogens Fog Olesen, HR Business Partner, som sammen med Lars Gottenborg Bøger, Production Coordinator på Dan F, har rollerne som facilitatorer på workshoppen og skal spille bolden videre til Incident-Free-rollemodellerne.

Og de tænker og snakker, Incident-Free- rollemodellerne, for det er ikke nemt at være dem, der tager på sig, at de vil gøre

en forskel på de bløde værdier og tage te-ten og hånd om de svære samtaler. Som en af de øvrige deltagere konkluderer som svar på det indledende spørgsmål:

”Grænsen mellem tillidsbrud og omsorg er hårfin.”

Brændende engagement

Dialogen viser, at de 12 Incident-Free-rol-lemodeller har mange oplevelser til fælles. For vist er opgaven som rollemo-del ny, men da de alle har et afsæt som sikkerhedsrepræsentanter, kender de opgaven og kollegerne indgående. Nemt er det ikke at gå til folk, som kender både for og bag på en svensknøgle og nok ved, hvordan skråen skal tygges:

- Vi skal have gjort dem begribeligt, at det er erkendelsen af egen sårbarhed, der er grundlaget for sikkerhed. Vi kan alle pege på et utæt rør – men det er langt sværere at stoppe en kollega og sige ”det tror jeg ikke lige, vi skal eller kan”, siger en af Incident-Free-rollemodellerne og får anerkendende nik fra kollegerne.

- Jeg har besluttet mig for, at jeg vil bruge min energi på dem, der vil det her, lige så meget som jeg vil. Jeg gider ikke trække

Incident-Free rollemodeller:Jan richter, roustabout, Finn Juhler, tekniker, Brian Beierholm, maler, og per Clausen, tekniker, alle på dan F.


i folk, der ikke vil. Der skal nok komme en dag, hvor de bliver trætte af at være her, siger en anden om den modstand, de 12 Incident-Free-rollemodeller også har mødt fra nogle af de 600 kolleger.

- Og vi skal huske at anerkende dem, der faktisk er med på ideen og vil det. Det er dem, vi skal rose. Det vil jeg hellere, end jeg vil prøve at få de sløve op i gear, siger en tredje.

Ambitiøse folk

Efter en dags dialog og debat tager rolle-modellerne hjem, og de to facilitatorer og repræsentanter fra ledelsen på Dan-Gorm opsummerer dagen:

- Det er vigtigt, at Incident-Free-rolle-modellerne viser, at de har en aktie og et ejerskab i sikkerhed. Det må man sige, de har og tager - det er en superengageret gruppe. Det er folk, som i forvejen brænder for sikkerhed, og som nu får yderligere empowerment i form af ansvaret som Incident-Free-rollemodel, siger Mogens Fog Olesen:

- Vi har ikke hjulpet Incident-Free-rollemo-dellerne med at finde svar på deres udfor-dringer. De ved, hvad de vil, og de er ambi-tiøse med deres arbejde og opgaver. Jeg er sikker på, at det engagement betyder meget mere end hardware. Deres adfærd kan anspore til forandring, siger han.

”Sårbarhed handler også om, at vi tager initiativet, når der er brug for det. Vi skal ikke spørge folk, om de vil have hjælp til en opgave, de bøvler med. De SKAL have hjælp. Det er ikke et valg.”

Peter Dalsgaard, platformchef, Dan F

Hvordan er det at være IF Rollemodel? Fire Incident-Free-rollemodeller fortæller her om arbejdet:

”Vi er mere synlige ved at være Incident-Free-rollemodeller, og der står større respekt om det arbejde, vi laver. De små snakke, vi altid har taget, bliver opfattet anderledes i dag – der er kommet en an-den respekt om, at det er en kompetence at kunne og ville de bløde værdier. Kollegerne tager godt imod os og bruger os mere, eksem-pelvis til gelændersnakke.”

”Jeg føler mig også mere forpligtet af at være Incident-Free-rolle-model. Det er et ansvar, jeg har taget på mig, og jeg kan mærke, at både medarbejdere og ledelse forventer, at vi skal være forbilleder. Det har jeg det rigtig godt med. Jeg føler mig i høj grad værdsat.”

”Mit arbejde er blevet anderledes af at være rollemodel. Jeg er me-get mere ’på’, og de 14 dage flyver afsted.”

Finn Juhler

”Det er dejligt at være en del af det store fællesskab, og der er god respekt om rollemodellens indsats. Rollemodelarbejdet er meget spændende, og jeg er parat til at gå det store skridt fremad og gå forrest. Jeg vil gerne være bedre til at opdage mistrivsel på det sociale; at få øje på de kolleger, der trænger til omsorg og trøst, og spørge ind til trivsel og glæde ved at være på job og derhjemme. Jeg bruger gerne tiden på det.”

”Det motiverer mig at se mit arbejde som rollemodel bære frugt dag for dag, og at jeg kan gøre en forskel. Man kan se, høre og mær-ke, at vi er på rette vej, og ledelsen motiverer til det.”

Brian Beierholm – ’Maler-Olsen’

”Opgaven som Incident-Free-rollemodel skal udvikle sig. Her i begyndelsen er rollemodelarbejdet nok mest tydeligt ved, at det i hvert fald ikke er os, der laver noget forkert!”

”Det er nok på de bløde værdier, jeg går forrest. Jeg kan spørge lidt ind til, hvordan det går derhjemme. Med sønnens skole og den slags. Man kan nemmere snakke om de sværere ting, når man før har snak- ket om andre ting. Men man skal gøre det lidt forsigtigt. Vi skal vise omsorg, uden at vi går for tæt på. En finger i jorden er en god ting.”

”Jeg synes, kollegerne tager godt imod os. Det er ved at gå op for dem, at vi ikke er til pynt eller spil for galleriet. At vi faktisk vil noget med det her. Jeg håber, det vil give noget på bundlinjen rent sikkerhedsmæssigt. Øgede relationer er en af de gode veje til bedre sikkerhed, og vi skal bare finde så mange veje derhen som muligt.”

Jan Richter

K O R T O G G O D T

”Det er et spændende og kræ-vende dobbeltjob. Man skal være foregangsmand med sin optræden og på udførelse af arbejdsopgaver og være i stand til at omgås mange for-skellige typer mennesker. Der går en del tid med det, blandt andet til at vurdere forslag til forbedringer af arbejdssteder, hvor vi er behjælpelige med at visualisere enten via tegninger eller tekst. Oftest resulterer dette i en positiv tilbagemel-ding fra forslagsstilleren.”

”Det er interessen for sikker-hedsarbejdet, der driver mig. Det er godt at komme i kon-takt med mange mennesker i den rolle, og vi kommer ofte tæt på. Jeg ønsker at se sikker-hedsarbejdet blive en naturlig del af vores dagligdag; at vi alle – trods en arbejdsplads med visse risici – er i stand til at have et spændende job med gode kolleger og komme hjem til familien uden men.”

”Det har bestemt en værdi, at der er rollemodeller. Det bør være et incitament til, at vi hurtigere bliver flere, altså ud over sikkerhedsrepræsen-tanter, der vil være foregangs-modeller. Det vil resultere i, at vi får en mere sikker arbejds-plads, og det vil opbygge en holdning, der vil præge vores daglige færden blandt kolle-ger og på arbejdspladsen.”

Per Clausen


Plaketterfor milepæle

’Wall of fame’ bliver denne væg på Britanniavej 10 kaldt.

I mange år har HSE-afdelingen uddelt plaketter som markering af et eller flere års arbejde uden arbejdsulykker. Det har været og er fortsat højt værdsat af både borerigge, produktionsplatfor-me, skibe og contractors som en anerkendelse af vores alle sammens mål om nul ulykker.

I Wells Department har man nu imidlertid besluttet sig for at ændre fokus. Det, at vi anerken-der arbejde uden arbejdsulykker, er kun et enkelt aspekt af den fremtidige vej; der er mange andre aspekter, som vi ønsker at fokusere på. Det betyder, at boreriggene nu ikke længere får plaketter for et antal år uden arbejdsulykker, men i stedet får

Boreriggen Ensco 72 opnåede et år med dette den 25. april 2015 og fik overrakt en plakette herfor.

Vi siger tillykke til besætningen på Ensco 72 (se foto modsat side ).

plaketter, når de har nået en mile-pæl, som opfylder følgende:

ingen rapporterbare hændelser

ingen olie- eller kemikaliespild

ingen faldende genstande

ingen hipO-hændelser

ingen olie- eller gasudslip

M I L E P Æ L E

deadline på næste nummer af Sikkerhedsnyt er den 20. august 2015.

Perfekt HSE-periode

HSE Dashboard

Ensco 72 kunne den 25. april 2015 fejre 1 år med en Perfekt HSE- periode. John L. Simpson, da-værende DBU Wells rig superintendent for E72, overrækker her pla- ketten til Ensco 72’s rig manager, Ahmed El-Backy.

Danbor A/S kunne den 22. marts 2015 fejre 3 år uden LTI’er. På billedet ses fra ven-stre mod højre: Kimmy Bauer, Senior General Manager, Danbor, Mads Nielsen, Head of Expediting, Maersk Oil, Esben Lock, basearbejder, Danbor, Mads Buttenschøn, Head of Warehouse & Expediting, Maersk Oil, Jørn Bue Madsen, CEO, Danbor, Torben Hennebjerg, Head of Warehouse, Maersk Oil.

• Danbor A/S 22.03.15 3 år

• Tyra Øst 10.05.15 1 år

• ENSCO 72 25.04.15 1 år

• Havila Clipper 01.06.15 1 år


Følg løbende med i vores statistik på HSE Dashboard på Maersk Oils hjemmeside

Der er ikke meget sikkerhed på en whiteboard. Men når man tilføjer en idé fra Nick Jackson, safety step change-koordinator hos Maersk Oil, på whiteboarden, bliver idéen omdannet til en forpligtelse til sikkerhed, og den bliver en konstant på-mindelse om den nødvendige holdindsats for at opnå en hændelsesfri arbejdsdag.

- Det er simpelt, men meget virknings-fuldt, siger Nick Jackson.

Whiteboardene er placeret centralt både on- og offshore og er påtrykt Maersk Oils sikkerhedsforpligtelser. Når vi offentligt og synligt underskriver på en whiteboard, giver vi hinanden et løfte om at overholde sikkerhedsforpligtelserne.

- Ved at gøre dette fremmer vi vores sikkerhedsforpligtelser, og samtidig engagerer vi os med vores arbejdskraft, siger Nick Jackson:

- Vi er ikke en regelbaseret organisation; vores virksomhed er baseret på værdi-er og tankegang. Vi har alle brug for at erkende, at hver eneste af os er ansvarlig og tager ansvar. For at lykkes på vores Incident-Free rejse har vi brug for ægte engagement i sikkerhed. Når vi siger, vi griber ind, gør vi det for at tage ansvar;

når vi overvejer risici, gør vi det, fordi vi erkender, at vi alle er sårbare, siger han.

Synligt og engagerende

Han er hurtig til at understrege, at ideen er ikke hans egen, men en inspiration fra boreriggene i Den Mexicanske Golf:

- Jeg så lignende whiteboards for flere år siden. På den ene rig havde de fem whiteboards, side om side, alle fyldt med underskrifter, og jeg husker det som noget, der gav et meget stærkt budskab. Det er synligt, det er forpligtende, og det giver én en ganske stærk følelse af enga-gement, når man skriver under, og man ser underskrifter fra alle de kolleger, der

tidligere har forpligtet sig til at arbejde sikkert.

Et godt bevis på styrken af whiteboar-dene i DBU kom fra boreriggene. Maersk Oil ejer ikke riggene, men de er helt på linje med DBU i at fremme vores sikker-hedsforpligtelser. ’Energy Enhancer’ har allerede fyldt én whiteboard helt og er i gang med at fylde den anden!

DBU introducerede whiteboardene med sikkerhedsforpligtelserne på Global Safety Day, og der kommer flere underskrifter til hver dag. Hvis du endnu ikke har skrevet under, så find din nærme-ste whiteboard, afgiv dit løfte og forpligt dig!

John Hatton, ’ESS Energy Enhancer’, er en af mange kolleger, der har skrevet under på sikkerhed:, ”Jeg støtter kraftigt hvert eneste udsagn, og jeg føler mig som en del af et hold ved at påtage mig min sikkerheds- forpligtelse.”

”2.000 underskrifter, der forpligter sig til sikker-hed, er en kæmpe erklæring!”

Nick Jackson, safety step change koordinator

Som en del af Safety Step Change-projektet er vores synlige engagement i sikkerhed en vigtig faktor. På whiteboards kan man personligt tilslutte sig sikkerhedsforpligtelserne.

Skriv under på sikkerhed

sikkerhedsnyt 2 2015

Documents