sikkerhedsnyt 3 2014

D a n i s h B u s i n e s s u n i t

3.

uD

ga

ve

2 014

NytSikkerheds

1.200 jobs blev udført, bl.a. udskiftning af to 80 meter flaretårne på tyra Øst og vest.

9

Tilbageblik på shutdown

incident-Free er bare rigtig godt. Det har fuldstændig ændret ånden offshore.

36

Ingen går nøgen til bageren

Tyra Sydøst B på pladsDen nye ubemandede tyra sydøst B-platform blev sat på plads i begyndelsen af juli og giver mulighed for at bore op til 16 nye brønde.

Arbejde medproducerendebrønde hver dag

i år vil Well services arbejde med coiled tubing på platformene i ca. 500 arbejdsdage, og i 2015 forventerde 700 arbejdsdage med coiled tubing.

Vi SKAL forbedre sikkerheden markent

Leder 3

tyra sydøst B på plads 4

tilbageblik på shutdown 9

vi sKaL forbedre sikkerheden markant 12

en ansigtsløftning til synergi 15

noble sam turner: 16 Jeg er overbevist om alle har nogen de skal være ’sikre for’

Kort og godt 19

Derek Charlton: 20at ville være de bedste

undersøgelse af hændelse på 22tyra Øst

ambassadører holdt incident-Free dag 25

arbejde med producerende 26 brønde hver dag

5 spørgsmål om sikkerhed 30

Den kritiske lup 32 Øger sikkerheden og sparer 34 tid og penge

ingen går nøgen til bageren 36

Den lille hul med den store virkning 37

Milepæle 38

Min sikkerhedshistorie 40

I dette nummer

2 SikkerhedSny t September 2014

Læs mere side 12

26

22Undersøgelse af hændelse på Tyra Øst

Om morgenen den 12. marts skulle man udføre et job, som gik ud på at fjerne en aktuator fra en ventil på tyra Øst a-platformen.

9Tilbageblik på Shutdown 1.200 jobs blev udført, heriblandt: udskiftning af to 80 meter flaretårne på tyra Øst og vest.

!

”Vi SKAL have vendt udviklingen. Vi SKAL se forbedringer. Vi SKAL begynde nu.”

Vi er forpligtede til sikkerhedantallet af hændelser er steget markant i 2014 sammenlignet med 2013. De omfatter bl.a. et større gasudslip, fald fra højder og medarbejdere, som har fået fingrene i klemme – listen over hændelser er lang.

Jobbene offshore skal inkluderes i og koordineres gennem Integrated Acti-vity Plan, Construction Plan eller Well Service planen. Når det er gjort, skal planlægningsprocessen følges på en disciplineret måde og med en pragma-tisk tilgang. På den måde kan vi håndte-re og handle på uventede hændelser, for eksempel ændringer i vejret.

Dette vil betyde mere stabilitet og forud-sigelighed, hvilket offshore medarbej-derne har brug for for at kunne udføre jobbene sikkert.

Samarbejde med contractorsFor det andet øger vi vores krav til og styrker samarbejdet med contractors, sådan at de fuldt ud adopterer Inci-dent-Free-måden at arbejde på.

I løbet af de seneste måneder har per-soner fra ledelsesteamet holdt møder med topledelsen hos udvalgte contrac-tor-firmaer og udtrykt deres bekymring over stigningen i hændelser, specielt på konstruktionsområdet. De understregede også vores Incident-Free forventninger.

Parallelt hermed har vi påbegyndt en grundig analyse for at identificere årsa-gerne til den stigning, vi ser i antallet af

hændelser blandt contractors. Målet er at identificere og gennemføre forbedrin-ger, så konstruktionsaktiviteterne kan blive Incident-Free, og vi kan overføre læringerne til vores øvrige operation.

For det tredje stiller vi flere ressourcer til rådighed for offshore produktionsteam-ene ud over at få besat de ledige stillin-ger. Vi har til dato rekrutteret 9 ud af de planlagte 20 ekstra produktionsfolk.

Commitment til sikkerhedIncident-Free-programmet har mulig-gjort et oprigtigt commitment til sikker-hed. Dette skal udvikle sig yderligere for at sikre vores egen og kollegers sikker-hed og for at beskytte vores faciliteter. En sådan ændring er af den største betydning for os og vores partnere - og medarbejdernes bidrag til dette begyn-der med en efterlevelse af vores Maersk Oil Sikkerhedsforpligtelser.

Lars Seidler

Chef for Dan-Gorm Asset og leder af Safety Step Change project

Disse processikkerhedshændelser og det stigende antal personuheld er bekymrende. Vi skal håndtere risici bedre og dermed nedsætte antallet af hændelser markant og styre vores performance i den retning, vi ønsker – mod en Incident-Free operation. Det er grunden til, at vi har introduceret Safety Step Change-projektet.

Nedenstående er eksempler på det, vi gør i projektet for at ændre forretnin-gens sikkerheds-performance.

God planlægning For det første arbejder vi på at forbedre planlægningen af jobbene offshore.

LE

DE

R

3SikkerhedSny t September 2014

Styrkelse af offshore produktionsteams

Den nye ubemandede tyra sydøst B-platform blev sat på plads i begyndelsen af juli og giver mulighed for at bore op til 16 nye brønde. Den er broforbundet med den ligeledes ubemandede tyra sydøst a. Begge platforme bliver betjent fra tyra Øst.

Platformen er en jacket på 2.000 tons, en topside på 1.100 tons samt en bro og det løse, i alt omkring 4.700 tons, der er instal-leret på 40 meters dybde. Det hele er bygget i aalborg hos Bladt industries, som vandt opgaven i en international udbudsrunde og fik ordren i november 2012.T

yr

aS

yd

øS

T B

på p

lad

s

”Til at begynde med arbejder vi med flere forskellige mulige løsninger, som hver for sig evalueres - fx om trans-porten af de folk, der skal tilse platformen, skal ske med båd eller helikopter, om platformen skal være broforbun-det, hvordan broen i givet fald skal vende og så videre. Det er de helt overordnede linjer, som vi efterhånden får lagt på plads,” forklarer Jens Peter Riber og fortsætter:

”Herefter vender vi os mod selve designet, altså hvordan platformen skal bygges. Det sker i et fortsat samarbejde mellem bl.a. produktionsfolk, satellitfolk, Well Services, Subsurface og teknisk afdeling. Det hele bliver koordi-neret af projektgruppen, i dette tilfælde ledet af Project Manager Glenn Lynge. Gennem hele processen prøver vi

i de tidlige faser af et projekt som tyra sydøst undersøger vi forskellige alter-native muligheder for udformningen af selve platformen og vælger den mest optimale, så vi får den mest sikre og funk-tionelle platform, siger Jens Peter Riber, chef for technical Department.

Års forberedelse bag ny platform

”Det gælder om at forbe-rede tingene så grundigt, at offshore arbejdet bliver mindst muligt. Og det gæl-der alt, ikke kun software. Også det er et spørgsmål om sikkerhed.”

Jens Peter Riber, chef for Technical Department


Det første, der skal ske ved tyra syd Øst, er, at jacket’en til B-platfor-men skal sættes i van-det. Kranerne på ssCv hermod kan løfte 9000 ton til sammen, og der er lagt ankre ud, så hermod selv kan finde positionen og løfte jacket’en på plads.

Års forberedelse bag ny platform

at trække på så mange erfaringer og så stor viden som overhovedet muligt. Det gælder også ved fx valg af ma-terialer, som er særdeles vigtigt bl.a. med tanke på det fremtidige vedligeholdelsesarbejde.”

3D og risikoanalyser

”Jo mere vi kan minimere vedligehold, jo færre besøg skal platformen have. Det giver mindre sikkerhedsrisiko for de folk, der skal af sted,” supplerer Glenn Lynge og fortsætter:

”Undervejs i processen bliver der skabt mulighed for 3D-gennemgange af forskellige løsninger, så vi kan sikre os, at det kommer til at fungere sikkert i praksis. Det gælder om, at vi i fællesskab tænker os grundigt om, før vi skrider til beslutning og handling.

Vi foretager flere forskellige risikoanalyser så som:

ALARP, for at sikre, at den risiko, der måtte være, er så lav som praktisk muligt,

HAZOP, hvor man går processystemet igennem og tjekker, at det sikkerhedsmæssigt er i orden,

HAZID, hvor man tidligt i planlægningsforløbet og bl.a. ved brug af 3D-modeller søger at identificere risici for helt at undgå eller i det mindste afbøde deres virkninger mest muligt.”

Indbygget sikkerhed

”Der er også ”den indbyggede sikkerhed”, altså sikkerhe-den i selve designet. Vi følger naturligvis lovgivningen og de internationale standarder. Men vi har også vores egne Maersk Oil-standarder for design og engineering, som sikrer, at vi får den kvalitets- og sikkerhedsstandard, som vi ønsker. Det bliver fx grundigt overvejet, hvilken metallegering en given ventil skal være bygget af, hvil-ken trykklasse diverse rør skal have og så videre. Det er en del af vores design- og materialesikkerhed.

I en byggeproces som denne indgår der også en række underleverandører. En ventil bliver måske støbt i Indien, bygget færdig i Italien og leveret til Danmark,” fortæller Jens Peter Riber.

Besøg hos leverandører

”Derfor bruger vi meget tid på at besøge disse leveran-dører, se på de materialer, de anvender, følge tilblivelses-processen og de efterfølgende tests. Der findes en liste over de dele, hvor vi skal ud og følge processen for at være helt sikre på, at det, vi får leveret, lever op til vores (sikkerheds)standarder,” siger Glenn Lynge.

”Det gælder også hele den elektriske side, hvor der er trukket 25 km kabler på den nye platform. I den proces har vi haft vores egne el-ingeniører stationeret hos Bladt i byggeperioden. Vi har også gjort rigtig meget ud af at teste softwaren, så vi er sikre på, at den kan ”tale” med Tyra Øst. Elektronikken rummer tit store udfordringer – ikke mindst når vi skal forbinde nyt med gammelt. Og selvfølgelig sætter vi ikke noget i drift, før vi ved, at systemerne spiller sammen,” fastslår Jens Peter Riber og tilføjer:

”Det gælder om at forberede tingene så grundigt, at offshore arbejdet bliver mindst muligt. Og det gælder alt, ikke kun software. Også det er et spørgsmål om sikker-hed.”


når jacket’en er på plads, skal piles sæt-tes. De sættes i hvert hjørne af jacket, så den fikseres. Piles hamres i havbun-den og bliver fyldt op med beton. Betonen skal hærde i et døgn, før man kan sætte top-side-delen på.

Det må ikke gå galt

”Med alt det på plads er vi parate til afskibning og installation, som også er planlagt ned til mindste detalje, for at det kan blive gennemført så sikkert som muligt. Personer fra det selskab, der skal stå for selve installationen, har tilbragt nogen tid hos Bladt i den sidste fase for at sikre, at alt er monteret, som det skal, klar til transport og løft.

Selve løftet bliver foretaget af det store kranskib Hermod, hvor besætningen året rundt ikke bestiller andet. Det er erfarne folk, og selvom der sammenlagt er tale om 4.700 tons, er det relativt små løft,” forkla-rer Glenn Lynge.

”Der må ganske enkelt ikke gå noget galt,” konstate-rer Jens Peter Riber og fortsætter:

”Derfor er forberedelserne også utroligt grundige. De begynder halvandet år før, løftene skal finde sted bl.a. med månedlige møder. Og selvom dette var en mindre opgave, er der ikke nogen, der tager let på opgaven. Alt er gennemarbejdet og planlagt ned i mindste detalje.”

Underviser i sikkerhed

”De har et fantastisk godt sikkerhedsklima ombord på kranskibet. Ancienniteten er høj, det er et sam-mentømret team, hvor de enkelte kender hinandens kompetencer. De har rigtig gode indbyrdes relationer, og passer godt på hinanden,” tilføjer Jens Peter Riber.

”Der var en repræsentant fra HSE-afdelingen til stede under hele løfteprocessen, og HSE-afdelingen havde i forvejen holdt møder med alle involverede om vores syn på sikkerheden og fortalt om Incident-Free. Det gjaldt i øvrigt også de folk hos Bladt Industries, der stod for byggeprocessen,” siger Glenn Lynge.

I slutningen af august kom boreriggen Ensco 72 på plads ved platformen. Den fungerer i et par måneder som beboelse, mens hook-up’en foregår, og engang i november går den i gang med at bore foreløbig 8 brøn-de. Det forventes at vare indtil midten af 2017.


Kranerne på hermod løfter topsiden og styrer den plads på jacket. De fire hjørner på topsiden passer præcist ned i jacket.topside og jacket svej-ses sammen. Broen løftes i position og sættes på plads. Broen bliver ligeledes svejset fast.

”Der var en repræsentant fra hse-afdelingen til stede under hele løftepro-cessen,

Glenn Lynge, project Manager

Vi takker vores medarbejdere både på kontorerne og offshore for deres engagement og sikkerheds-performance under shutdown og ikke mindst deres samarbejde, som var intet mindre end fremragende.

Tilbageblik på shutdown1.200 jobs blev udført, heriblandt: udskiftning af to 80 meter flaretårne på Tyra Øst og Vest og installation af en ny 100 meter bro på sidstnævnte, inspektion af tryktanke på Dan og Halfdan, og reparation af flare drum på Gorm.

Sh

utd

own

2014


Tilbageblik på shutdown

Under opstart af produktionen skete der en proces-sikkerhedshændelse, som blev kategoriseret som High Potential. Åbning af en ventil i gassystemet på Tyra Vest og det, der fulgte, skabte en usikker situation for medarbejder-ne og forårsagede alvorlig skade på udstyret.

For at opnå varig æn-dring skal vi sammen arbejde med engagement – ligesom vi gjorde før og under shutdown. Så kan vi reducere antallet af sikkerhedshændelser og skabe en mere sikker og bedre forretning, hvor vi alle kommer sikkert hjem fra arbejde.

Leadership-teamet i Maersk Oil Danish

Business Unit

Efter shutdown

Holdbar ændring af sikkerheden


2014

Billedserie fra shutdown

på Tyra Vest.

Under shutdown fik Tyra

Vest nyt flaretårn og ny

bro ud til flaretårnet.



efter introduktionen af incident-Free i 2010 skete der en målbar forbedring af sikkerheden i Maersk Oils danske forretningsenhed. i midten af 2013 skete der imidlertid en tilbagegang. For at vende udviklingen og forbedre sikkerheden er projektet ’safety step Change’ igangsat.

”Vi SKAL have vendt udviklingen. Vi SKAL se forbedringer. Vi SKAL begynde nu.” Så klart lyder det fra Lars Seidler, der er chef for Dan-Gorm Asset og leder af projektet ”Safety Step Change”, når han beskriver sikkerheden i Maersk Oils danske forretningsenhed.

Den nuværende sikkerheds-performance er årsagen til, at forretningsenheden har igangsat projektet ’Safety Step Change’ med det mål at forbedre både den per-sonlige sikkerhed og processikkerheden.

Nuværende sikkerhedsniveau

Siden midten af 2013 er der sket et større antal personuheld og processikkerheds-hændelser.

”Halvvejs igennem 2013 steg antallet af arbejdsulykker og småuheld, og vi

havde nogle processikkerhedsrelaterede hændelser, som kunne have udviklet sig til alvorlige ulykker. Andet kvartal i 2014 viste yderligere en markant stigning i vores totale ulykkesfrekvens, og dertil havde vi tre potentielt alvorlige proces-sikkerhedshændelser over en periode på fire måneder. Det er en udvikling, vi skal have vendt,” fastslår Lars Seidler.

Årsager til stigningen

Projektteamet arbejder på at finde frem til årsagerne til stigningen i hændelser.

Nogle indikationer peger i retning af de ændrede omstændigheder, ikke mindst stigningen i aktivitetsniveauet, specielt i vedligehold og konstruktion.

”Vi har fordoblet antallet af beboelses-rigge, hvilket betyder ca. 400 mand flere offshore. Det øger presset på offshore medarbejderne,” forklarer Lars Seidler.

”Nogle contractors har stort set ingen erfaring med offshore arbejde. Det træk-ker veksler på de erfarne medarbejdere, der skal bruge tid på at vejlede de nye ved

”vi har fordoblet antallet af beboelsesrigge, hvilket betyder ca. 400 mand flere offshore. Det øger presset på offshore medarbejderne.”

Lars Seidler, chef for Dan-Gorm Asset

Vi SKAL forbedre sikkerheden markant


siden af deres egne opgaver. Hertil kom-mer de ændringer, vi har indført i vores sikkerhedsprocedurer (OSP’er),som har været tidskrævende for offshore medarbejderne at introducere,” forklarer han.

Der er også andre ting, der peger i retning af den menneskelige faktor.

”Der lader til at være en trend i vores hændelser – når medarbejderne ikke er på vagt og opmærksom under et job, stiger risikoen for snuble- og faldskader. Vores undersøgelser viser, at et antal af person- uheldene peger i den retning,” siger han.

Tag hånd om sagen

En af de ændringer, der er blevet igang-sat, er at ansætte 20 nye medarbejdere til produktionsteamene offshore for at til-føre ressourcer til at eksekvere og hæve kvaliteten af arbejdet. Samtidig arbejdes der på at blive bedre til at identificere farer og risici, ifølge Lars Seidler.

”Vi gør fremskridt i forhold til at identifi-cere farer og risici i forbindelse med plan-lægning og udførelse af opgaver, både

rutineopgaver og ikke-rutine opgaver. Dette vil vi forbedre yderligere, specielt i forbindelse med kontrollen af arbejds- aktiviteter, risikovurderinger og toolbox talks”.

Safety Step Change-projektet handler om at styre og nedsætte risici på alle niveauer i organisationen. Dette kræver, en opmærksom arbejdsstyrke.

“Offshore medarbejderne skal være op- mærksomme, når de udfører deres arbej-de. Der skal være fokus og koncentration lige fra planlægningen til udførelsen af et job for at sikre sikkerheden på platfor-men. En del af dette er at udfordre på en konstruktiv måde, specielt når vi kan se, at tingene ikke går efter planen, eller nye risici opstår,” siger Lars Seidler og tilføjer:

“Det er vigtigt, at vi stiller de vanskelige spørgsmål, viser, at vi lever efter vores sikkerhedsforpligtelser, og griber ind, når vi mener, at en adfærd ikke er sikker. Inci-dent-Free er forankret i forretningen, og nu skal vi konvertere dette commitment til resultater”.

“Offshore medarbejderne skal være opmærksomme, når de udfører deres arbejde. Der skal være fokus og kon-centration lige fra planlæg-ningen til udførelsen af et job for at sikre sikkerheden på platformen.”


”Der lader til at være en trend i vores hændelser – når medarbejderne ikke er på vagt og opmærksom under et job, stiger risikoen for snuble- og faldskader.”


Maersk Oils sikkerheds- forpligtigelser

!

Jeg påtager mig ansvaret for min og mine

kollegers sikkerhed og sundhed.

!

Jeg foretager en risiko-vurdering før og under arbejdets udførelse.

!Jeg arbejder med en

gyldig arbejdstilladelse, når dette er påkrævet.

!Jeg griber ind,

hvis jeg ser usikre handlinger eller forhold.

!Jeg anerkender,

at vi alle er sårbare.


Medlemmer af ledelsesteamet har været på flere besøg på platformene de seneste måneder. De har haft støtte fra og vil fortsat være støttet af platformcheferne og supervisorerne, som har en nøglerol-le i at engagere offshore medarbejderne.

Derudover har ledelsesteamet været rundt på kontorerne i Esbjerg og Køben-havn for at informere og få feedback om sikkerheden og forandringsinitiativerne.

Møder og samtaler med fokus på sikker-hed har været holdt med topledelsen hos udvalgte contractors og andre inter-ne og eksterne interessenter.

Kommunikation

Sikkerheden vil kun blive forbedret, hvis alle tager del i det og er rollemodeller.

Vi gør alt, hvad vi kan for, at vi og vores kolleger er sikre.

Vi følger de fem sikkerhedsforpligtelser og hjælper til, at vores kolleger følger dem.

Vi har brug for alles hjælp til at blive en mere sikker arbejdsplads nu.

Hvad kan VI gøre

Vi SKAL forbedre sikkerheden

Nogle af de aktiviteter, der allerede foregår, bliver styr-ket, og nogle få nye initiativer er igangsat. Et eksempel er rekrutteringen af 20 nye medarbejdere til offshore produktionsteamene; heraf er de ni rekrutteret. Et andet eksempel er en forbedring af planlægningsprocessen i forhold til Integrated Activity Plan, Construction Plan og Well Service planen.

Andre aktiviteter vil blive udviklet yderligere, inden de igangsættes. Nogle eksempler er:

Initiativerne

En “best practice” til at holde Toolbox Talks er under udvikling. Den fokuserer mere på de risici, der kan forekomme.

En mere robust tilgang til Job Safety Analysis (JSAs) og daglig opgaveplanlægning.

En forbedring af procedurerne for offshore arbejde for, at de giver maksimal anvendelighed, ligesom det skal sikres, at de bliver fulgt.

Projektet bliver ledet af lederteamet i Maersk Oil’s danske forretningsenhed med støtte fra et projektteam. Herudover er der opbakning fra topledelsen i Corporate funktioner, for eksempel Global Operations og Health, Safety & Environment.

Projektet blev sat i gang i juni, hvorefter en pro-jektplan for 2014 og 2015 blev udarbejdet. Det forventes dog, at arbejdet vil fortsætte længere end dette, da det er en lang proces, som vil kræve systematiske, fysiske, organisatoriske og kulturelle ændringer.

Projektet

Systemet har bevist både sin effektivitet og sin brugervenlighed, og derfor bliver det i september opgraderet fra den nuværende ver-sion 11 til en ny udvi-det version 12.3.

Ole Seeberg, HSE analyse og statistik.

Og alt det kunne vi ikke med det gamle system.

Systemet har bevist både sin effektivitet og sin brugervenlighed, og derfor bliver det i september opgraderet fra den nuvæ-rende version 11 til en ny udvidet version 12.3.

Support til brugerne

Den opgraderede version fungerer på samme måde som version 11, men for brugerne bliver det noget nemmere at bruge – bl.a. bliver det lettere at se, hvad det er, der skal tastes ind,” forklarer Ole Seberg.

For superbrugerne bliver det lettere og hurtigere at tildele og ændre bruger-rettigheder til alle dem, der anvender systemet.

”Med Synergi fik vi et system, som gjor-de det nemmere at rapportere, registrere og samle alle relevant informationer om hændelser på ét sted kombineret med den nødvendige dokumentation. Den-gang fik omkring 100 personer – alle der skulle bruge systemet ud over det mest basale – grundig træning. Og indførelsen i april 2012 skete helt uden vanskelighe-der,” fortæller Ole Seberg, som fortsæt-ter:

”Den største fordel ved systemet er, at det er præcis det samme, der bliver brugt i Maersk Oil globalt. Det giver mulighed for at sammenligne hændelser, se trends og underliggende årsager og drage kon-klusioner på grundlag af et stort datama-teriale. Det gælder ikke kun personulyk-ker, men i høj grad også processikkerhed.

En ansigtsløftning til Synergi en opdatering giver i løbet af september synergi-systemet et nyt og pænere ansigt. Det bliver lidt lettere at bruge, men vil stadig fungere på samme måde.

Nye brugere af systemet får i forbindelse med opdateringen tilbudt et halvdagskursus i brugen af Synergi.

”Vi regner med, at vi skal træne omkring 50 personer på de tre kurser, vi er ved at planlægge,” siger Ole Seberg og tilføjer, at kurset bliver suppleret med et e-learningsprogram, der kom-mer til at ligge på hjemmesiden sammen med nogle instruk- tionsvideoer.

Synergi kan i dag bruges af omkring 2.500 medarbejdere i Danish Business Unit, og der kommer i gennemsnit mere end tre rapporter ind hver dag – et antal, der er steget med indfø-relsen af Incident-Free.

Systematically learning

Kurser til nye brugere


Vi SKAL forbedre sikkerheden

Jeg er overbevist om alle har nogen de er ’sikre for’Chefen for Wells, Derek Charlton, kom med en personlig historie, da han talte for noble sam turners besætning.

nOBLe saM tuRneR, sikkerhedsseminarer på Rømø

”Jeg husker, at jeg kom ind på kontoret den dag. Jeg havde ikke hørt om det på det tidspunkt – og der var bare stille. Man kunne fornemme med det samme, at der var noget helt galt. Sådan var det i hele byen. Overalt hvor man gik, alle man mød-te. Jeg husker, at jeg havde sagt ’god tur’ til en kollega, før han tog offshore – han kom aldrig tilbage.”

Derek Charlton, chef for Wells (Drilling and Well Services) i Maersk Oil Danish Business Unit, fortæller den samlede

besætning på Noble Sam Turner sin per-sonlige historie om olieindustrien og det at befinde sig i Aberdeen, den dag Piper Alpha ændrede alting.

Han slutter af med en enkel besked:

”Du befinder dig derude med 100 kolleger. De passer alle sammen på dig, og du skal passe på dem alle sammen.”

Det er kun tredje gang nogensinde, at han fortæller om sine oplevelser til en forsam-ling af kolleger. Denne gang er det i forbin-delse med sikkerhedsseminarer på Rømø, hvor Noble Sam Turners besætning får et indblik i Maersk Oils syn på sikkerhed.

Selvom det er 25 år siden, skal han lige synke undervejs.

”Det er meget følelsesladet,” siger han efterfølgende:

”Den dag efterlod et mærke på os alle. 167 døde – hele byen var påvirket. Alle kendte nogen, som ikke kom tilbage, og nogle kendte mange. Alle var påvirkede og stille,” siger han.

”Jeg fortæller historien for at være sikker på, at besætningen på Noble Sam Turner kender den betydning, det havde. Jeg er

overbevist om, at alle har nogen de er ’sikre for’,” siger han.

Gør det – sikkert

Derek Charlton er her for at slå fast, at Maersk Oil forventer, at besætningen på Noble Sam Turner leverer et sikkert job.

”Vi har et slogan: “find det, byg det, kør det - sikkert!” Det er det, vi forventer, at de opfylder. Vi beder dem ikke om at skynde sig. Vi vil have dem til at planlæg-ge omhyggeligt, gribe ind, forstå, at de er udsatte, og forpligte sig helhjertet til sikkerhed,” siger han.

Derek Charlton siger også, at Noble Sam Turner blev valgt på grund af et godt re- nommé, både hvad angår operationen og sikkerhedsniveauet.

”Noble har gjort det før, og de har gjort det godt. De har et godt ry for at få jobbet udført sikkert, og det er derfor, vi valgte dem. Der er altid plads til forbedringer, og vi forventer ikke, at et job af denne stør-relse bliver udført uden hændelser. Men vi forventer, at det sker uden personskade, og det er det budskab, vi vil bringe dem,” siger Derek Charlton.

”noble har gjort det før, og de har gjort det godt. De har et godt ry for at få jobbet udført sikkert, og det er derfor, vi valgte dem.”Derek Charlton, chef for Wells

Derek Charlton, chef for WellsJeg er overbevist

om alle har nogen de er ’sikre for’

Kenneth Dielemans, HSE- afdelingen, underviser Noble Sam Turners mandskab i Safety Awareness.


Hvad er din tilgang til sikkerhed – og hvad kender du til Maersk Oils sikkerhedsværdier?

Jeg ved godt, der er stor fokus på sikkerhed – det er noget, man er meget dedikeret på fra alle sider.

Jeg synes, mit syn på sikkerhed passer rigtig godt ind i det; jeg er også meget op-mærksom på at arbejde sikkert.

Maersk Oil brænder for det. Det, de siger, er virkelig noget, de også tror på. Det kan man mærke sådan en dag. I dag har vi også hørt meget om de andres erfaringer, og det er en god måde at lære om sikkerhed på.

Sabrina Smart, 26 år – første tur offshore. Sodexo.

Vi har en kultur i Sodexo, hvor vi siger: ”Hvis du ser det, så ejer du det”. Altså skal man tage ejerskabet

for de sikkerhedsproblemer, man kan se. Sådan har jeg det både på arbejde, og når jeg har fri. Når jeg kommer et nyt sted hen – fe-rie eller konference eller noget andet – så er det første, jeg tjekker, altid hvor nødudgan-gen er, og hvor hjertestarteren er. Sikkerhed er en del af den måde, vi arbejder – men også en del af den måde, vi holder fri.

Sikkerhed fylder rigtig meget offshore i dag, og Maersk Oils sikkerhedskultur er stærk. Man kan mærke, at kollegerne brænder for sikkerhed. Maersk Oils kultur passer rigtig fint sammen med Sodexos.

Jacob Thygesen, 30 år 4 års offshore-erfaring. Camp Boss, Sodexo.

Jeg betragter sikkerhed som en fælles opgave. Hvis jeg gør min del, så forventer jeg også, at de andre gør deres del. Den holdånd er god hos os. Hvis jeg tager genveje, så tager alle andre også genveje – og hvis jeg løber en risiko, så gør jeg det

også for alle andre. Derfor lader man være! Der er en accept af, at ting må tage tid i dag. Det har forandret sig i de fire år, jeg har været offshore: Ingen behøver skynde sig i dag. Man skal træde fem skridt tilbage og bruge hovedet - inden ulykken.

Vi får Maersk Oils syn på sikkerhed ind som en fortælling, den per-sonlige relation. Det er en god måde at formidle sikkerhed på. Man kan relatere til det.

Lee Maybury, 40 år – 4 års offshore-erfaring. Formand, Transocean.

Jeg er helt ny, så – mit syn på sikkerhed er nok lige som de fleste andre, der lige er begyndt i bran-chen. Jeg må sige, at det har været en øjenåbner at se, hvordan man arbejder målrettet med sikker-hed. Lige nu tager jeg bare det hele ind og tænker

meget over alt det, jeg ser. Jeg fornemmer, at vi er en stor familie, når vi er sammen – og det er en god oplevelse. Jeg får hele tiden at vide, at jeg bare skal spørge, og de er rigtig gode til at svare og tage sig tiden til at få mig med. Den fornemmelse er god at have, når vi kommer ud.

Maersk Oil virker kompetent på sikkerhed, og de er i hvert fald gode til at formidle, hvad de mener om det. Det kan man ikke være i tvivl om efter det her kursus.

Graeme Turner, 34 år – første offshore tur. Noble Sam Turner.


Jeg har ingen baggrund i det her fag, men mit indtryk er, at det er en sikker branche, Man passer på hinanden og arbejder meget med sikkerhed. Vi er samlet for at lære hinanden at kende, og det er godt for sikkerheden, når man gør det – så tør man

spørge om hjælp.

Maersk Oil virker som et stærkt selskab med en tydelig sikkerheds-kultur. De kan lære os meget – og man ved, hvad virksomheden vil.

André Batista, 34 år – en dag offshore. Drill-man.

NOBLE SAM TURNER, sikkerhedsseminarer på Rømø

NOBLE SAM TURNER voxpop:


Skæggekonkurrencer på Tyra Øst

Under shutdown på Tyra Øst fandt man, i kampens hede, på nogle skægge konkurrencer.

En af konkurrencerne gik ud på at gætte, hvor meget det gamle flaretårn vejede.

Flairtårnet vejede 105 tons, og vin-derne af konkurrencen ses på billedet oven over.

I to lignende konkurrencer skulle man gætte på: Antal meter wire på den store kran på kranskibet Oleg Strashnov.

Hvornår den nye flare blev skudt i gang efter shutdown.

platformchef på tyra Øst Jan Fredborg Sørensen overrækker præmier til vinderne af konkurrencerne, Steen Scherffenberg-møller og per Armin kristiansen.

Vinder af fotokonkurrence

Dette er en side på facebook, hvor folk kan skrive, hvis de kører til eller fra Esbjerg lufthavn og evt. kan have én eller flere personer med. Da der er flere, der kører alene, er der her et godt forslag til, hvordan man kan deles om turen.

Facebook “Offshorekørsel Esbjerg”

K o R T & g o D T

Vinder af iPadFrank Christian hüttmann deltog i Sikkerhedsnyts fotokonkurrence i maj måned og vandt.

Frank bidrog med fotos fra Valdemar.

her modtager han en ipad, som var konkurrencens præmie.

at ville være

dE bEdStEførst i Aberdeen og senere i Oslo, efter-fulgt af Rio og Kuala Lumpur. Efter en kort periode hos et konsulentfirma kom han i begyndelsen af 2009 til Maersk Oils boreafdeling i Aberdeen, hvorfra han kom til Esplanaden i København. I maj 2014 blev han udnævnt til leder af Wells.

Hvad du ser, er hvad du får

Folk omkring Derek Charlton siger, at han er en ret rolig og besindig person, der meget sjældent bliver vred. En åben person, som er let at læse, og en, der ikke skjuler sine følelser. Hvad du ser, er hvad du får.

”Jeg nyder at arbejde. Mange mennesker taler om at gå på efterløn. Ikke mig. Jeg ville ikke vide, hvad jeg skulle gøre med mig selv, hvis jeg var nødt til at sige mit job op tidligt. Jeg kan lide at føle, at jeg opnår noget både for andre og for mig selv. Min ambition er at lave et godt stykke arbejde og det rigtige for dem, jeg arbejder for; og så træffer jeg forhåbentlig de rigtige beslutninger.”

”Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville studere, da jeg blev færdig med skolen, men jeg var god til naturfag og matema-tik, og min far så ud til at have et godt job, så jeg besluttede mig for Petroleum Engineering ved Imperial College i London,” siger han.

Universitetet hedder helt korrekt ”Impe-rial College of Science, Technology and Medicine” (Imperial College for viden-skab, teknologi og medicin) og er et af de bedste universiteter i verden.

Derek fik sin eksamen i midten af 1980’erne. Dengang var olieprisen lav, og det samme var jobmulighederne i olieindustrien. Men han var heldig at få job hos Halliburton primært i Aberdeen, men det indebar også næsten et års uddannel-se på rigge i USA.

Efter fem år, hvor han blandt andet fore-tog brøndtests, kom Derek videre og blev boreingeniør hos Arco i England. Fem år senere fik han et job hos Amerada Hess;

Derek Charlton er 51 år.

Indtil nu har han brugt 30 år

i olieindustrien, og han er ny

chef for Wells (Drilling and

Well Services) i Maersk Oil.

Derek Charlton blev født i Hull, England, og man kan

sige, at han voksede op i olieindustrien. Hans far arbejdede for British Petroleum, først på

gasfelter ud for den engelske kyst og senere på oliefelter ud

for den skotske kyst.


at ville være

dE bEdStE

Vigtigt at lytte

Hvilken slags leder er du?

”Det er vigtigt, at alle arbejder mod et fælles mål og sammen som et team. Jeg forsøger at få input og konsensus om de ting, vi gør, og hvis jeg i sidste ende er nødt til at skære igennem, vil jeg helt bestemt gøre det. Jeg mener, det er vigtigt at lytte til synspunkter fra andre mennesker, og jeg husker tilfælde i min karriere, hvor relativt uerfarne folk er kommet med fantastiske idéer. Naturlig-vis er du nødt til at håndtere konflikter ind imellem, og jeg forsøger at være bestemt og fair, men for det meste forsøger jeg at skabe harmoni og et godt teammiljø. Jeg prøver også at udvikle mine medarbejde-re, da de er fremtiden. Det er vigtigt, at de mennesker, der tager over, når jeg forlader jobbet, er i stand til at gøre et stort stykke arbejde for virksomheden.”

Naturligvis er du nødt til at håndtere konflikter ind imel-lem, og jeg forsøger at være be-stemt og fair, men for det meste forsøger jeg at skabe harmoni og et godt teammiljø.

Tænk på Piper AlphaHvad er sikkerhed for dig?

”Vi har alle familie og venner, og vi ønsker ikke at udsætte dem for at skulle tage sig af en alvor-lig ulykke eller død. Vi arbejder i en branche, hvor alvorlige risici er en del af jobbet, og det er op til os at sørge for, at dem, der arbejder offshore, kommer sik-kert hjem. Det hele kan koges ned til et ønske om at gøre det rigtige for dit medmenneske,” siger Derek Charlton, der stadig tydeligt husker, da han kom til kontoret i Aberdeen dagen efter Piper Alpha.

”Alle var i chok. Jeg havde en meget god kollega, som blot et par dage forinden havde stuk-ket hovedet ind på mit kontor på vej til arbejde på Piper Alpha, og jeg sagde til ham: ”Ha’ en god tur”. Han kom ikke tilbage ...

Jeg håber aldrig, jeg kommer til at opleve noget lignende igen,” siger Derek Charlton og tilføjer:

”Man skal altid være sig bevidst om farerne omkring sig. Når man planlægger operationer, kan de fleste ting koges ned til at være grundig, tænke fremad og lade være med at handle overilet. Hvis det viser sig, at tingene ikke er, som man havde forudset, skal man altid stoppe op og revurdere situationen.

Effektive toolbox-møder

Ledere og supervisorer skal være konsekvente i deres for-ventninger, når det handler om sikkerhed, og de skal kommuni-kere disse forventninger meget klart ud.

Træning og effektive tool-box-møder er en meget vigtig del af planlægningen. Det bed-

ste møde finder sted, der hvor jobbet skal udføres. Det gør det nemmere at forklare og disku-tere de potentielle farer ved et job. Det er altid en god ide at bede hver person om at forklare sin rolle i det kommende job, og hvilke sikkerhedsaspekter han ser. På den måde hører lederen, om personen har forstået, hvad han/hun skal gøre,” siger Derek.

Hvad ser du som dine vigtigste ansvarsområder som leder af Wells?

”Sundhed, sikkerhed og miljø står øverst på listen. Derefter er det at sikre vores arbejdsind-sats, at vi kan levere alle de nye brønde som planlagt og inden for budgettet. At sørge for, at de gamle boringer har integritet og sikkerhed, således at de kan fortsætte med at producere uden risici.

Den anden side er at sammen-sætte et hold, der yder mak-simum, som kan fortsætte som sådan i fremtiden. Jeg ville elske at vide, at Wells-af-delingen havde ry for at være et fantastisk sted at arbejde, så folk gerne ville komme og arbejde for os.

Jeg forventer, at ”mine” folk virkelig ønsker at lave et godt og sikkert arbejde, og ser efter muligheder for at forbedre vores resultater - at ville være de bedste,” siger Derek.

Derek Charlton, chef for Wells


Undersøgelse af hændelse på Tyra Øst

Topset-undersøgelsen af gas-udslippet på Tyra Øst den

12. marts 2014 viste, at der er mulighed for forbedringer

inden for planlægning, risiko-vurdering, arbejdstilladelses-

systemet samt en af hardware sikkerhedsbarriererne.

hændelse kunne have været meget al-vorlige,” siger Chief Safety Engineer Paul Wilson, Corporate Facilities & Projects, Maersk Oil.

Identificering af årsager

Undersøgelsen afslører en række årsager til hændelsen.

”Aktuatoren kunne have været fjernet sikkert, mens systemet var ude af drift. Så ville det ikke have indeholdt gas. Man kunne også have isoleret og fjernet

Om morgenen den 12. marts skulle man udføre et job, som gik ud på at fjerne en aktuator fra en ventil på Tyra Øst A-plat-formen. Under arbejdet blev en del af selve ventilen fejlagtigt fjernet. Det med-førte et stort gasudslip, som, hvis gassen var blevet antændt, ville have medført alvorlig fare for folk og installationen.

”Vi var heldige, men held er ikke en barrier, som vi hverken kan eller vil være afhænge af, når vi skal have en sikker produktion. De potentielle konsekvenser af denne

”Vi var heldige, de potentielle konsekvenser af denne hændelse kunne have været meget alvorlige.”

Paul Wilson, Chief Safety Engineer, Corporate Facilities & Projects


Kontrol af antændelse – Der var ikke nogen antændelseskilde fra noget permanent installeret udstyr på plat-formen.

Fire & Gas System – Straks efter udslippet detekterede et antal gas-detektorer udslippet og igangsatte nedlukning og alarm iht. nødbered-skabsplanen.

Public Address/General Alarm System (PA/GA) - PA/GA-systemet fungerede som det skulle, og folk blev bedt om at mønstre.

Emergency Shutdown (ESD) System – ESD-systemet lukkede automatisk platformen ned og lukkede ventilerne.

Blowdown-system – Blowdown-sy-stemet tog trykket af gassen til flaren.

trykket på den del af linjen, hvor ven-tilen var placeret. Det skete ikke, og produktionspersonale var heller ikke til stede, hvilket ellers er normalt, når man arbejde på et produktionssystem under tryk,” siger Paul Wilson.

Som en del af dette virkede arbejdstil-ladelsessystemet ikke efter hensig-ten, hverken i forberedelses-, gennem-gangs- eller godkendelsesfasen. For eksempel viste den dokumentation, der var til stede i forberedelsesfasen, at systemet allerede var ude af drift.

”Arbejdstilladelsen var også uklar hvad angår driftsstatus på linjen, og den gav ikke tilstrækkelige oplysnin-ger om, hvordan man udfører opgaven sikkert. Den afholdte toolbox talk var utilstrækkelig, og de ansatte havde ikke den nødvendige erfaring til at ud-føre opgaven,” forklarer Paul Wilson.

Anbefalinger

Som et resultat af undersøgelsen er der blevet udstedt en række anbefa-linger om planlægning, arbejdstilla-delser og toolbox talks.

”Grundig planlægning af et job og det at følge planen er vigtigt. Det samme gælder for kvaliteten af arbejdstilla-delsen og toolbox talk’en. Disse hjæl-per os med at sikre, at en opgave kan

”Grundig planlægning af et job og det at følge planen er vigtigt. Det samme gælder for kvaliteten af arbejdstilla-delsen og Toolbox Talk’en. Disse hjælper os med at sikre, at en opgave kan udføres sikkert.”

Walter Baumgartner, chef for Tyra Asset

Undersøgelsen afslørede et problem med det automatiske nedblæsnings-system på Tyra Øst. Der er indbygget en tre-minutters tidsforsinkelse, mel-lem at gasudslippet bliver opdaget og nedblæsningen starter, hvilket i hæn-delsen resulterede i, at der blev ud-sendt omtrent den dobbelte mængde gas. Tre-minutters forsinkelsen øgede dermed risikoen for antændelse og omfanget af en efterfølgende brand og/eller eksplosion. Episoden har ført til en undersøgelse globalt i Maersk Oil af nedblæsningstiden på systemerne.

udføres sikkert,” siger Walter Baum- gartner, chef for Tyra Asset, Maersk Oil Danish Business Unit. Han tilføjer:

”Hvis medarbejderne er i tvivl om de opgaver, der skal udføres, herunder de farer og risici, der er forbundet med det, så skal de spørge deres supervisor for afklaring, og hvis han ikke er sikker, så han er også nødt til at spørge sin supervisor. Medarbejderen har brug for et meningsfuldt svar, før han begynder på jobbet.”

Hændelsen forstærkede også bud-skabet på Global Safety Day 2014 om vigtigheden af at sikre integriteten af sikkerhedskritiske barrierer. En række barrierer blev som planlagt aktiveret automatisk og sikrede, at hændelsen ikke eskalerede.

”God processikkerhed er, når facilite-terne er designet ordentligt, udstyr godt vedligeholdt, og drift af udstyret sker på den måde, det er beregnet til. Sikkerhedsbarriererne understøtte dette; det, og hvor vigtige de er, fik vi et eksempel på, da vi havde hændel-sen på Tyra Øst,” konkluderer Paul Wilson.

Sikkerhedskritiske barrierer

Global Undersøgelse



Evaluer konsekvenserne, når arbejdet genoptages – ændrer det risikoen, og hvad skal der gøres for at mindske risici?

Vær sikker på, at alle, der er involveret i arbejdet, har samme klare forståelse af arbejdet og risici.

Noter på arbejdstilladelsen, når der arbejdes på trykførende systemer.

Læring fra hændelsenVær sikker på, at dem, der arbejder på jobbet, har de rette kompetencer.

Brug toolbox talks til at diskutere arbej-det og til at tjekke, at alle har forstået det korrekt.

Når jobbet bliver diskuteret, så lyt efter spørgsmål, som indikerer, at jobbet ikke er forstået, og bryd ind, når du hører dem.

yderligere detaljer om under-søgelsen; fund, anbefalinger og actions kan findes i Synergi (Sag nr. 22336).

Figur 1 viser den procedure, som skulle have været fulgt, hvis aktuatoren skulle have været fjernet sikkert, og figur 2 viser, hvad der skete.

Denne hændelse blev forårsaget af, at flere barrierer fejlede, men aktiveringen af et antal sikkerhedskritiske hardware-barrierer betød, at hændelsen ikke fik mere alvorlige konsekvenser. barriererne vises i nedenstående figur, og nogle af nøglebarriererne er beskrevet nederst.

Lear

ning

Wor

k O

rder

Pla

nnin

g /

Ris

k A

sses

smen

t Permit to Work System

Pre

para

tion

Rev

iew

Tool

Box

Tal

k

Com

pete

ncy

Inte

rven

tion

Man

agm

ent o

f Cha

nge

Igni

tionControl

Fire

and

Gas

Sys

tem

Pub

lic A

ddre

ss /

Gen

eral

Ala

rm

Emee

mrg

ency

Shu

tdow

n S

yste

m

Blo

wdo

wn

Sys

tem

Mus

teri

ng

Emer

genc

y R

espo

nse

TeamGas

Release

Legend:

Barrier functioned as intended

Barrier functioned partially as intended

Barrier failed

Sup

ervi

sion

Lear

ning

Wo

rk O

rder

Pla

nn

ing

/ R

isk

Ass

essm

ent Permit to Work System

Pre

par

atio

n

Rev

iew

To

ol B

ox

Tal

k

Co

mp

eten

cy

Inte

rven

tio

n

Man

agm

ent

of C

hang

e

Ign

itio

nControl

Fire

an

d G

as S

yste

m

Pu

blic

Ad

dre

ss /

Gen

eral

Ala

rm

Emee

mrg

ency

Sh

utd

ow

n

Sys

tem

Blo

wd

ow

n S

yste

m

Mu

ster

ing

Emer

gen

cy R

esp

on

seT

eamGas

Release

Legend:

Barrier functioned as intended

Barrier functioned partially as intended

Barrier failed

Su

per

visi

onTyra East gas Release – 12. marts 2014

Det der skete

(A) & (b) bolts should have been removed to allow safe removal of actuator from valve.

Opsummering af barrierer.

(A) bolts removed followed by packing flange nuts (C) resulting in gas release.

b – bolts holding valve stem and actuator together.

C- packing flange holding stem seal in place.

A - bolts holding actuator to the valve body.

b – bolts connect-ing valve stem and actuator.

C – packing flange nuts incorrectly removed.

(A) bolts removed followed holding actuator to valve body.

Fjernelse af actuator Figur 1

Figur 3

Figur 2


”Efterfølgende samlede vi pointerne på en fælles liste, hvor der var i alt 55 punkter. Nogle skal behandles på APV-listen, andre var procedurerelaterede, og atter andre var meget specifikke. Den store gevinst ved dagen var, at folk fra forskel-lige trades gik i en rigtig god dialog om sikkerhed og havde en god debat,” siger han.

Halfdan Assets Incident-Free-ambassa- dører fik lov at dedikere den 16. maj til at sætte endnu større fokus på sikkert arbejde.

Dagen, som blev lanceret som en ’mini global safety day’, var tilrettelagt for at sikre mest mulig dialog fra forskellige relevante parter: Man havde inddelt grupper på faglighed, så der var en bred repræsentation af alle faggrupper i hver, og derefter bedt grupperne forholde sig til to spørgsmål:

Hvor ser du den største fare på Halfdan – og hvor ser du den næste skade ske?

Efter endt besvarelse byttede holdene plads, og nu var opgaven: Hvordan vil du minimere den fare, den forrige gruppe har identificeret?”Det gav en rigtig god dialog, hvor mange gode indspark kom på bordet,” siger Deputy Asset Manager Morten Dalgaard:

”Det er nu over 10 måneder siden, at vi sidst har haft en hændelse, der krævede andet end et stykke plaster. Ambassadørerne virker.”

Brian Pagaard Nielsen, chef for Halfdan Asset

Ambassadører holdt Incident-Free-dag

”Vi bruger stadig meget energi på at udrydde for-dommen om, at vi er et korps af løftede pegefingre.”

Peter Pedersen, Incident-Free-ambassadør, Halfdan.

I maj gennemførte Halfdan Assets Incident-Free-ambassadører en ’mini global safety day’ med god dialog om sikkerhed.

her i ultimo august har halfdan b i mere end 2 år og 8 måneder været uden Lti.

her i ultimo august har halfdan A har i mere end 3 år og 6 måneder været uden Lti.

halfdan A+b har været uden recordable incidents i 10 måneder.


I år vil Well Services arbejde med coiled tubing på platformene i ca. 500 arbejdsdage, og i 2015 forventer de 700 arbejdsdage med coiled tubing

sikkerhedsnyt har talt med Well services Manager søren hh gregersen, Maersk Oil, Coiled tubing Field service Manager assem shamisheva, schlumberger, og alejandro garcia algora, senior Well intervention engineer, Maersk Oil, om, hvordan de forebygger ulykker, når der arbejdes med producerende brønde.


”Det vigtigste er at være opmærk-som på risici og nedsætte dem til et acceptabelt niveau. Dette opnås ved at have de relevante procedurer, at have det rigtige udstyr og ikke mindst at have de rigtige medarbejdere, som forstår og respekterer risici og handler derefter. Når man arbejder på producerende brønde, skal man have sine trykbarrierer på plads. Og når det handler om coiled tubing, er det selve coiled tubing-røret og stripperelemen-tet (pakningselementet), der funge-rer som en aktiv barriere/dynamisk tætning mod brøndtryk og –væsker sammen med riseren (forlængerrø-ret) og Blow Out Preventeren (BOP). Der er to uafhængige strippere og 2 uafhængige BOP’er ved oprigning af coiled tubing, alt i henhold til Maersk Oils standarder.

Alt udstyr bliver testet og certificeret, inden det sendes offshore. Vi funktions- tester og tryktester det igen, når det er blevet rigget op på platformen eller riggen og kontinuerligt hver syvende dag under operationer,” siger Assem Shamisheva, Schlumberger, og Søren HH Gregersen fortsætter:

”Der er typisk mange faser i en operation med coiled tubing.Før mobilisering bliver der holdt flere møder mellem Well Services teams og leverandøren. Schlumberger har været hovedleverandøren af coiled tubing til de danske operationer i mere end 20 år, og nogle af medarbejderne har arbejdet her lige så længe, så de har en masse viden og erfaring, de kan give videre.

På disse møder bliver jobbet planlagt i detaljer, og vi forsøger at forudse, hvad man kan forvente fra en specifik

arbejde med producerende brønde hver dag

”Det er meget nemt for de medarbejdere, der er involverede i en coiled tubing ope-ration at forstå, at deres arbejde indebæ-rer risici. Mængden af udstyr alene siger det. Vi kommer med noget, der ligner 100 tons, og det medfører mange tunge løft på platformen eller riggen. Operationen involverer op til 10 personer pr. skift. De beskæftiger sig med producerende brønde, kemikalier, som er ætsende og slibende - og pumper disse ved høje tryk og volumener. Vi har også brøndvæsker, der kommer tilbage under pres med sand og andre aflejringer, som kan erodere overfladeforholdene,” siger Well Services Manager Søren HH Gregersen.

”For folk, der arbejder i dette særlige mil-jø, kommer engagementet let. De forstår den iboende risiko, og det er nok derfor, de altid er så motiverede for at være på toppen af disse risici og til at tage hånd om dem og nedsætte dem på en proaktiv måde.

Pointen er: Personsikkerhed går hånd i hånd med processikkerhed,” siger han.

Personsikkerhed går hånd i hånd med processikkerhed

brønd, så vi er godt forberedte, når vi kommer offshore.

Hvis det er en mere kompliceret ope-ration, laver vi en teoretisk brønd- øvelse/operation inden mobilisering, således at alle de forskellige faser af operationen bliver drøftet, og dermed er alle godt forberedte. Det faktum, at mange brønde ikke har været interve-neret i dybden, siden de blev færdige, kan gøre det svært at vide, præcis hvad man kan forvente.

Tunge løft

Den anden fase er at klargøre sig selv og udstyret på platformen, inklusive alle de tunge løft, og at få alt udstyret rigget op, gjort klart og testet. Det kræver et vist kendskab at identificere processens berøringsflader, udfærdi-ge risikovurdering, arbejdstilladelser og brøndoverdragelse og have et pro-aktivt samspil med platformledelsen, produktionen, dækmandskabet og konstruktionsmandskabet. Alt dette for at få rørføringen lavet, udføre tryk- og lækageprøver osv.”, fortsætter han.

”I tredje fase arbejder vi i den produce-rende brønd ved at køre coil-røret ind og ud, hvor vi typisk pumper og skyller for at rense brønden.

Enhver lækage på udstyret vil sand-synligvis komme fra enten nogle af de væsker, der pumpes ind under tryk, som for eksempel syre eller i værste fald brøndvæsker såsom kulbrinter.

I interventionsfasen er der således tre dominerende risici: Kulbrinterne i den producerende brønd, trykket i udstyret og de anvendte kemika-lier. Man må heller ikke glemme, at operationer med coiled tubing også

Coiled tubing i gang på Halfdan.

omfatter arbejde i højden, at der arbejdes med tunge redskaber, og at der arbejdes døgnet rundt og i al slags vejr.

NORM-forurening

Den næste fase er, når værktøjsstren-gen skal tilbage til overfladen. Vi skal etablere barrierer mod brøndens tryk og væsker ved at lukke ventilen på juletræet. Samtidigt skal vi udlufte og dræne det gas og væske, der er i overfladeudstyret. Derefter kan riseren åbnes og værktøjs-strengen tages ud.

Dette er en af de få gange, hvor vi åbner udstyr, hvori der har været kulbrinter og kemikalier, så vi er nødt til at skylle dem og sørge for, at de er sikre, før de åbnes. Man kan også risikere at blive udsat for H2S og NORM-forurenet affald, så natur-ligvis bliver dette tjekket,” siger Søren HH Gregersen.

Træning og uddannelse

hvordan beskytter man folk, der arbejder i denne fase?

”De er beskyttet ved at have den rigtige uddannelse, at have modtaget rigtige instruktioner, ved at følge retningslin-jerne og procedurerne, og de er iført det nødvendige personlige sikkerhedsudstyr. Foruden dette har vi overdragelsespro-cedurer fra et skift til det næste, ligesom vi altid holder toolbox-møder, før de går fra en fase til den næste, og her drøfter vi alle de risici, vi skal tage hensyn til,” siger Alejandro Garcia Algora.

hvordan bliver man kvalificeret til at arbejde med coiled tubing?

”Schlumberger-medarbejderne gen-nemgår en specialiseret uddannelse i tre hovedfaser:

Alle nye medarbejdere bliver trænet i 3 måneder på Schlumbergers værksted og i værktøjsafdelingen af erfarne mekanikere og værktøjsspecialister, hvor de lærer alle aspekter af udstyrets virkemåde og de værktøjer, der anvendes i coiled tubing- operationer. Træningen bliver fulgt op af on-the-job-træning, hvor de bliver under-vist og instrueret af meget erfarne ledere, og de fortsætter med genopfrisknings-kurser, der finder sted en gang om året på Esbjerg-kontoret. En gang om måneden afholder vi et servicekvalitets- og sikker-hedsmøde med vores offshorepersonale, hvor vi drøfter erfaringerne fra den sene-ste måned og diskuterer, hvordan man kan forbedre sig både driftsmæssigt og udstyrs-/værktøjsmæssigt.

Den tekniske uddannelse foregår i Kelly-ville, USA, eller i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater, hvor de træner, hvor-dan operationen udføres i praksis, hvilken slags værktøjer der skal bruges - og hvor-dan man bruger dem - samt udformning og simulering af operationen.

Så er der QHSE træning i, hvordan man hånd- terer de forskellige operationer sikkert og i henhold til Schlumbergers og API-stan-darder,” forklarer Assem Shamisheva.

”Det kræver års træning og joberfaring at blive leder for coiled tubing med ansvar for brøndkontrol. Der skal altid være mindst én person med et IWCF-certifikat til stede på borehovedet under arbejdet med coiled tubing,” fortsætter Søren HH Gregersen.

Den kritiske fase

har der været nogen ulykker i den seneste tid?

”Der har ikke været nogen arbejdsulykker i lang tid – det er måske 5 eller 7 år siden, hvor en person kom til skade med sit knæ, men heldigvis har vi ikke haft nogen ulyk-ker i forbindelse med brøndtryk, kemikali-er eller noget lignende i meget lang tid.

Når det er sagt, har vi haft flere alvorlige og foruroligende hændelser med utætte spoler, udstyr osv. Alt det minder os om, at vi er sårbare og skal passe på. Det skal anerkendes og respekteres, at oprigning og nedrigning er særligt kritiske faser un-der operationen, fordi vi løfter og skifter rundt på tungt udstyr i brøndområdet, og det kræver ekstra opmærksomhed.

Nedrigning er specielt kritisk. I denne fase har du nået dit mål. Jobbet er udført; det eneste, der mangler, er at rydde op og tage hjem. Dette kan medføre, at man vender fokus væk fra opgaven, fordi man måske begynder at tænke ’hjem’,” siger Søren HH Gregersen.

Udstyr kontrolleres gentagne gange

hvad med udstyret og sikkerheden?

”Selve coiled tubing har en begrænset levetid. Det bliver taget ud af brug efter mellem 50 og 100 gange i brønden eller tre år. Trykkontroludstyret og maskinerne kan bibeholdes, men metalrøret, der kø-rer ind og ud af brønden, er mere vanske-ligt at undersøge, og derfor er der relativt strenge regler.

Vi kontrollerer spolen både indvendigt og udvendigt for træthed, korrosion og alder, og dermed har vi føling med strengen i hele dens levetid fra ”fødslen”, indtil den kasseres. Vi scanner også spolen for indvendige og udvendige revner, før den tages i brug,” siger Assem Shamisheva.

”Nedrigning er specielt kritisk. Jobbet er udført; det eneste, der mangler, er at rydde op og tage hjem. Dette kan medføre, at man vender fokus væk fra opgaven, fordi man måske begynder at tænke ’hjem’.Søren H. H. Gregersen, Well Services Manager

Coiled tubing i gang på Tyra Sydøst


Blow Out Preventer: en sikkerhedsventil eller et antal sikkerhedsventiler, der er placeret på toppen af en brønd, når der bliver lavet bore- eller vedlige-holdelsesoperationer. Den bruges til at forhindre brønden i at ”blow out”, hvis olien/gassen begynder at flyde ukontrolleret.

Naturally Occurring Radioactive Material: Naturligt Optrædende Radioaktivt Materiale er en betegnelse for det radioaktive materiale, der kommer op fra undergrunden.

Juletræ: Et ventilarrangement på toppen af en brønd, som gør det muligt at producere olie/gas fra den og/eller injicere gas eller produceret vand i brønden.

American Petroleum Institute

International Well Control Forum

Quick Test Sub

Bottom Hole Assembly

”Under udførelsen af interventionsjob i producerende brønde, er det nødvendigt at have et meget tæt samarbejde med produktionen på platformen: Hvornår skal de lukke i brønden, hvornår skal vi skylle brønden, hvad skal de forvente, forventer vi eventuelle driftsforstyrrel-ser i produktionen etc.,” siger Søren HH Gregersen.

”Scale og andre aflejringer på rørvæg-gen, der kommer op i løbet af processen, bør kun indgå i produktionsprocessen i begrænset mængde. Når vi ved, at der kommer aflejringer tilbage fra brønden, har vi rigget renseudstyr op til brønden som en del af operationen. Vi separerer aflejringerne fra væsken, før vi sender væ-sken videre til produktionen. Aflejringerne behandles som affald og sendes onshore, hvor de behandles i overensstemmelse med indholdet - for eksempel NORM.”

Tæt samarbejde

BOP:

API:

QTS:

BHA:

IWCF:

NORM:

X-MAS TREE:


havila er et rederi, der har en kernesund sikkerheds-kultur og en imponerende Lti-statistik.

”Havila er en kvalitetsleverandør, som vi har stor tillid til og som historisk har performet på sikkerhed og personsikker-hed på et niveau, vi ikke kan være andet end tilfredse med.”

Sådan siger Head of Vessel and Helicop-ter Operations and Chartering Manager Tonny D. Hansen om den norske contrac-tor Havila, som leverer PSV-arbejde (plat-form supply vessel, red.) til Maersk Oil.

Samarbejdet med Havila går en del år tilbage. Da Maersk Oil i 2006 tegnede langsigtede kontrakter på supplyskibene fra Havila, fik man samtidig mulighed for at få indflydelse på designet.

”De blev bygget specielt til os ud fra vores ønsker og krav til emner som sikkerhed og miljø. De har samtidig leveret et godt arbejde, og derfor har vi forlænget med både Havila Herøy og Havila Fanø. Havila Herøy er uden LTI på 5. år; Havila Fanø er uden LTI på 4. år. Før vi fik Havila Herøy,

havde vi Havila Princess uden LTI i tre år. Så Havila leverer det, vi forventer,” siger Tonny D. Hansen.

Samarbejder om sikkerhed

Havila er i Tonny D. Hansens øjne både en contractor og en partner i sikkert arbejde.

”Vi samarbejder med et rederi, der er lige så skarpe på deres arbejde, som vi er på vores. Vi anser os selv for at være meget professionelle inden for transport offshore – og det gør andre også; Shell UK har eksempelvis lige været her for at studere operational excellence, blandt andet også den del, der vedrører vores samarbejde med contractors. Vi har et højt niveau, fordi vi samarbejder med nogle, der også har et højt niveau; Esvagt,

Maersk Supply og Havila, eksempelvis,” siger Tonny D. Hansen.

Han har blandt andet noteret sig fra sam-arbejdet med Havila, at rederiet har et meget højt niveau på oplæring og træning og videndeling. ”Vi kan se, når vi sejler med dem, at deres tilgang til oplæring er fantastisk. Lærer-systemet er rigtig godt, og deres kultur er stærk. De er åbne for forslag, og de er meget aktive med at give feedback på de ting, vi gør. De er også meget opmærk-somme på, at de gode erfaringer, de gør fra deres øvrige kunder i Nordsøen og resten af verden, altid bliver formidlet videre. Vi har lært en masse af dem, og jeg oplever, at vi udvikler os gensidigt af samarbejdet,” siger Tonny D. Hansen.

Havila er en stærk samarbejdspartner

”havilas sikkerhed og personsikkerhed ligger på et højt niveau, og vi er meget tilfredse med at have dem som samarbejdspartnere”

Tonny D. Hansen, Head of Vessel and Helicopter Operations and Chartering Manager

30 SikkerhedSny t September 201430 SikkerhedSny t September 2014

spørgsmål om sikkerhed5


1

2

3

4

Hvordan arbejder I med HSE i Havila? Havila Shipping ASA har et ledelsessystem, der er certificeret af DnV.

De processer og metoder, der bruges til identificering af sikkerhedsrisici iht. ISM og kvalitet iht. ISO 9001, er baseret på det totale operationsmønster i vores flåde. Ved at involvere både administrationen og flåden bliver alle relevante risici og kvalitetsprocesser identificeret. Vi anvender både fælles workshops og skib/management reviews. Hertil kommer, at identificeringen er baseret på mange års erfaring med sikre operationer og kunderelationer og samarbejde om kvalitets Charter Party (C/P) performances.

De enkelte elementer i firmaets ledelsessystem (Total Management System, TMS) er:

Hvordan ser du, at sammenhængen mellem Havilas HSE og Incident-Free er, og har I ændret jeres HSE på basis af vores Incident-Free?

Havila Shippings mål er beskrevet i firmaets ledelsessystem TMS; det er nul ulykker, og vi har fokus på at nå dette mål.

Vi tror på, at Incident-Free og målet om nul ulykker stem-mer overens og fokuserer på det samme:

Risikovurderinger og arbejdstilladelsessystemer

Omsorg for vores kolleger

Anerkendelse af, at vi alle er sårbare

En effektiv og brugbar politik om at stoppe usikkert arbejde

Månedlige analyser af ulykker og tæt-på-situationer for alle

Hvordan vil du karakterisere Havilas sikkerhedskultur - og hvordan den adskiller sig fra Maersk Oils?

Jeg mener ikke, at sikkerhedskulturen i Havila og Maersk Oil er forskellige. Både Maersk Oil og Havila er kendt for deres holdning til sikkerhed, deres tro og opfattelse og de værdier, som medarbejderne deler, når det drejer sig om sikkerhed og den konstante fokus på forbedringer

Vores nøgleområder for vores sikkerhedskultur er: Ledelse – Officerer og seniorledere er involverede og synlige

omkring sikkerhed, som er en grundlæggende værdi i vores organisation

Medarbejderattitude – Medarbejderne tager del i firmaets politik og systemer og forstår, at forebyggelse er bedre end helbredelse ved at tage personligt ansvar for sikkerhed og systemer

Engagement – alle medarbejdere har fuldmagt til at tage beslutninger, som har indflydelse på sikkerheden

Kompetencer – bliver støttet og belønnet

Politikker og systemer – fremmer effektivt sikkerhed og omfatter rapportering og korrigerende tiltag

Hvad er dit bedste råd om sikkerhed til den enkelte – og hele Maersk Oil?

En vigtig del af sikkerhedskulturen er bearbejdelsen af

KRONISK URO betyder:

At man er opmærksom på de risici og uheld, der kan ske.

At man undgår den fejl, det er ikke at være opmærksom på svage signaler.

Vi skal ikke sige: “Vi har ikke haft et uheld, det går rigtig godt.”

Men sige: “Vi har ikke haft et uheld; hvad er det, vi overser, og hvad kan vi ellers gøre?”

En politik om kvalitet, helbred, sikkerhed og miljø

En politik om alkohol og rusmidler

En politik om etik

Procedurer til at identificere, evaluere og minimere alle risici, som måtte føre til farlige situationer, hvad enten det gæl-der folk eller miljø, og hvad enten det er fejl eller hændelser

Instruktioner og procedurer, som sikrer sikker operation af skibe og beskyttelse af miljøet iht. relevant international og national lov.

Fuldmagt til alt personale til at stoppe et job, hvis man ikke føler sig tryg ved de foranstaltninger, der er taget for at reducere risici.

Veldefinerede “hvem bestemmer hvad”-niveauer og kom-munikationslinjer mellem ledelse i land og skibe.

Procedurer for rapportering af uheld og tæt-på-situationer og afvigelser iht. bestemmelserne i International Safety Management (ISM) Code og ISO9001/14001-standarderne.

Procedurer til at forberede os på og behandle alle relevante nødsituationer.

Udførelse af planlagte interne audits, tekniske inspektioner og undersøgelser.


”Både Maersk Oil og Havila er kendt for deres holdning til sikkerhed, deres tro og opfattelse og de værdier, som medarbejderne deler, når det drejer sig om sikkerhed og den konstante fokus på forbedringer.”

Harald Stenersen, HSEQ Manager, Havila Shipping ASA

rer bliver registreret. Databasen blev etableret i forbindelse med, at A.P. Møller - Mærsk i 2009 tiltrådte United Nations Global Compact. Du kan læse mere på intranettet: http://group.apmoller.net/gf/gsu/Pages/default.aspx

Sådan gør vi

Hver gang en ny virksomhed kommer til, bliver den bedt om at afgive en række faktuelle oplysninger om sig selv, og de registreres i databasen.

”Samtidig beder vi leverandøren om at dele andre informationer med os, typisk medarbejderhåndbøger og nedskrevne politikker på de fem områder, som vi læg-ger størst vægt på, nemlig:

Hvordan sikrer man sig, at de virksom-heder, der leverer varer og tjenesteydelser til Maersk Oil, ”opfører sig ordentligt”. At de fx overholder grundlæggende menneskerettigheder, ikke er involveret i korruption, arbejder aktivt for at sikre egne medarbejderes sikkerhed og sund-hed – og at de tager størst muligt hensyn til miljøet?

Det lyder som en nærmest umulig opgave i en verden, hvor fx 2,3 mio. mennesker hvert år dør som følge af arbejdsulykker, hvor 337 mio. mennesker kommer til ska-de på jobbet, og hvor der hvert år bliver betalt anslået 1,5 trillioner amerikanske dollars i bestikkelse.

A.P. Møller - Mærsk har i flere år forsøgt at løse opgaven gennem en egenudviklet database, hvor koncernens leverandø-

Vi beder også om at få at vide, hvordan man i daglig praksis sørger for at leve op til standarder og normer og således sikrer sine medarbejdere og andre på de nævnte områder,” siger Lasse Ørnskov, der har ansvaret for at vurdere/gennemgå den enkelte leverandør.

Slaveri findes i dag

men hvorfor dette store arbejde?

”Et er at tjene penge, noget andet er måden, hvorpå man tjener pengene. Og kulturen her i virksomheden er, at måden er lige så vigtig som det at tjene pengene. Det handler ikke kun om ”ordentlighed”, men også om at mindske risikoen for at kunne blive slået i hartkorn med leverandører, som fx holder deres medarbejdere under slave-lignende forhold,” siger Lasse Ørnskov.

Og selvom det kan lyde fjernt, er det til- fældet for 20 mio. mennesker, anslår en af verdens ældste menneskerettigheds-organisationer, ”Anti-Slavery International”.

Stor betydning for sikkerheden

Virksomhederne får karakterer på en ska-la fra A til D inden for de fem områder. Og karaktererne kan godt være forskellige. Man kan fx få topkarakteren A for anti-

virksomheder bliver under-søgt og skal leve op til en række krav, før de kan god-kendes som leverandører til Maersk Oil.

den kritiske lup

Anti-korruption

Sikkerhed og sundhed

Menneskerettigheder

Retten til at organisere sig fagligt

Miljø

Hvilke krav virksomheden stiller til sine underleverandører


korruption, men et B for miljø. Scorer man D, er man ”dumpet”, med et C skal der ske forbedringer, og man kan først blive god kendt, når man mindst har B på alle punkter.

Informationerne ligger på en intern hjem-meside, så alle i A.P Møller - Mærsk kan gå ind og se, om en given leverandør er godkendt eller ej.

har dette arbejde overhovedet nogen betydning for sikkerheden?

Ja, i høj grad, for et af underpunkterne blandt de mange, vi er igennem, handler om ”produktansvar”. Det indebærer bl.a., at vores leverandør har pligt til at sikre sig, at de produkter, han fremstiller eller

viderebearbejder, har en tilstrækkelig høj kvalitet. At sikkerhedssko fx er sikre, at brandhæmmende arbejdstøj rent faktisk er brandhæmmende og så videre.

Egen research

Stoler i alene på de oplysninger, som i får fra virksomhederne selv?

”Nej, vi foretager også selvstændig re-search. Naturligvis ikke af alle virksomhe-der, men af et udvalg bl.a. afhængigt af samhandlens størrelse, geografisk belig-genhed og andre kriterier. Der findes også databaser på nettet, hvor man kan se, hvilke risici der er grund til at være særligt op- mærksom på i de respektive lande – korruption, børnearbejde eller noget helt andet.

Vores egne kontrakthavere i huset har et indgående kendskab til deres leverandø-rer og har ofte besøgt virksomhederne. Den viden kan jeg også trække på i mit arbejde med at kortlægge den enkelte leverandør. Vores database er heller ikke statisk. Vi tager virksomheder op til for-nyet gennemgang med mellemrum, fordi der hele tiden sker forandringer.

Endelig får vi også ved hjælp af eksterne konsulenter foretaget egentlige audits hos store leverandører for at være så sikre som muligt på, at de informationer, vi har indhentet, også er i overensstemmelse med virkeligheden, selvom man aldrig kan gardere sig 100 %,” siger Lasse Ørnskov.

- Mærsk er medlem United Nations Global Compact. Du kan læse mere på intranettet: http://group.apmoller.net/gf/gsu/Pages/default.aspx.

”Et er at tjene penge, noget andet er måden, hvorpå man tjener pengene. Og kulturen her i virksomheden er, at måden er lige så vigtig som det at tjene pengene.”

Lasse Ørnskov, Indkøbsafdelingen


På Gorm og flere andre steder i Nord-søen bruger de nu infrarød (IR) hærdning i forbindelse med malerarbejde. Også i processen og uden tryktelt. Fordelene er mange, for eksempel:

øger sikkerheden og sparer tid og penge

Det var en lang proces, men i foråret 2014 blev der på gorm givet tilladelse til

at anvende iR-hærdning i forbindelse med maler-

arbejde i fri luft. Det giver mange fordele.

Med den hurtigere hærdning undgår man, at det malede afgiver kemiske dampe i flere dage. En stor fordel, ikke mindst når man arbejder inde i moduler.

Men det holdt hårdt og krævede rigtig mange timers arbejde med at finde den tilstrækkelige dokumentation, før der blev givet tilladelse.

Godt for sikkerheden

”I forbindelse med udskiftning af gamle riste på gangvejene skal der behandles med epoxymaling. Normalt betyder det, at man ikke kan bruge de berørte gang-veje og flugtveje i en periode på mellem fem og seks døgn, mens malingen tørrer og hærder,” forklarer Tim Pedersen, der er malerformand på Gorm.

”Men når vi bruger infrarød hærdning, kan vi klare hele udskiftningen inkl. maling og hærdning inden for det samme skift. Selve hærdningen tager nemlig ikke mere end omkring en time. Ikke alene betyder


Det fremskynder hærdnings-processen væsentligt og spa-rer derfor rigtig megen tid.

Flugtveje er kun spærret i timer og ikke dage.

Man får en meget stærkere overflade, der holder længe-re og dermed skal genmales færre gange.

Med den hurtigere hærdning undgår man, at det malede afgiver kemiske dampe i flere dage.

det meget for sikkerheden, fordi flugtvejene kun er spærret af i kort tid, der er også rigtig meget tid og dermed mange penge at spare. Det gør en kæmpe forskel,” fortæller Tim og fortsætter:

”Vi er i gang med et meget omfattende maleprogram for tiden. Et enkelt eksempel er, at alle rørbroerne på Gorm skal males. Det betyder også, at alle de flere hundrede supporter clamps, der sidder om rørene, bliver afmonteret, sandblæst, malet og monteret på ny. Og i stedet for et forløb på seks dage pr. enhed er vi nu nede på bare én dag. En kæmpe tidsbesparelse.”

”Gaskatalytisk infrarød hærdning fungerer lidt som en terrassevarmer eller en stor, avanceret brødrister, der afgiver høj varme,” fortsætter Tim, der i flere år kæmpede for at få lov til at anvende IR.

Brandfare

Men når du nu siger ”brødrister”, tænker jeg brand- og eksplosionsfare.

”Ja, det var præcis samme tanke, som driftsmestrene og mange andre offshore havde. Derfor måtte vi indtil for kort tid siden kun bruge IR-hærdning i tryktelte. Og så er det en meget begrænset fordel,” konstaterer Tim, der har arbejdet offshore med mindre afbrydel-ser siden februar 1995. Og uafbrudt siden 2001 - de sidste ca. 10 år på Gorm.

Men han er en stædig rad, der ikke så let giver op. Han talte med folk på de andre platforme, og sammen med driftsmester Steffen Gerner Hansen søgte han – og fandt - dokumentation for, at der ikke var nogen risiko ved at bruge IR-hærdning i fri luft, også fx i pro-cessen, da der alene bliver afgivet strålevarme.

”Sammen med telecom har vi testet vores IR-appa-rater i forhold til alle de detektorer, vi har på Gorm, og ingen af dem reagerede. Hvis man lægger et stykke papir på emnet, sker der ingenting, og udstyret er Ex-godkendt.”

Lang og sej kamp

Det var oprindeligt Jonathan Madden, der fik idéen til, at man også kunne bruge IR-hærdningen uden for tanke og tryktelte. Men ingen ville give lov. Alle var nervøse, fordi der var tale om varme og gas.

Efter en lang og sej kamp lykkedes det dog at få tilla-delse til at bruge IR med en gul arbejdstilladelse, men det krævede en masse inhibiteringer. I foråret 2014 kom så det endelige gennembrud med tilladelsen fra platformchefen på Gorm til, at det nu må bruges i processen på en helt almindelig blå permit. Og med al dokumentation på plads fulgte de øvrige felter efter, så metoden nu kan bruges på hele Nordsøen.

”iR-hærdning betyder meget for sikkerheden, fordi flugtvejene kun er spærret i meget kort tid”.

Tim Pedersen, malerformand på Gorm

øger sikkerheden og sparer tid og penge

Længere holdbarhed”Rent praktisk er der tale om nogle elementer, som er ca. 60x40 cm. De indeholder nogle elektriske varmelegemer og en gasregulator og kan monteres f.eks. på nogle stillads-rør, så de let kan flyttes. De tilsluttes 220 volt, og i løbet af 10 minutter er varmelegemerne klar. Der sluttes ganske almindelig flaskegas til, og i løbet af kort tid øges tempe-raturen fra omkring 120 til ca. 400 grader inde i panelet, og med den strålevarme sker hærdeprocessen som nævnt rigtig hurtigt,” forklarer Tim.

Når man arbejder med tokomponent epoxymaling, sker der en kemisk bindingsproces. Under ideelle forhold – hvad der næsten aldrig er offshore - med lav luftfugtighed og 20 graders varme i det stål, der bliver malet, hærder epoxy-belægningen i løbet af ca. otte timer. Hvis man anvender IR-hærdning, tager det en time, og desuden bliver bindingen meget bedre. Resultatet er, at man får en langt stærkere overflade og en markant længere holdbarhed selv med en mindre lagtykkelse af malingen.


”Tidligere var holdningen offshore primært den, at hvis man ikke kunne lide lugten i bageriet, skulle man bare finde sig et andet job. Nu bliver der lyttet seri-øst til folk. Der er kommet større vægt på de bløde værdier, og der bliver lagt mærke til, hvordan medarbejderne fungerer som mennesker,” siger malerformand på Gorm Tim Pedersen og fortsætter:

”Når vi har vores morgenmøder, handler det naturligvis om dagens arbejde, men jeg holder øje med, om der er nogen, der er særligt tavse eller ikke opfører sig helt, som de plejer. Og så tager vi lige en snak bagefter og under fire øjne, for at jeg kan være sikker på, at alt er, som det skal være.

Det er vigtigt for sikkerheden, at man kan have fuldt fokus på sit arbejde, og at tan-kerne og opmærksomheden ikke ligger

et andet sted, fordi der måske er et eller andet galt hjemme, eller fordi man frygter for at miste sit job.

Tre hårde ture

Vi har flere beboelsesrigge og mange nye folk i gang på Nordsøen i denne tid. Og det koster virkelig meget tid og mange kræfter af de erfarne at få sat de nye ind i jobbet, i sikkerheden – og i forholdene offshore generelt. Mange kommer med et AMU-kursus som eneste faglige ballast og helt uden offshore erfaring.

De sidste tre ture har været hårde, men nu begynder det at se godt ud,” siger Tim, der har 18 mand i gang med malerarbejde på Gorm. 90 procent er folk med meget lille eller slet ingen offshore erfaring.

”Men de gør gode fremskridt. Og så er det det hele værd. Samtidig er det en stor og spændende udfordring at blive i stand til at lære fra sig, så man kan se, at folkene hele tiden vokser, bliver dygtigere og kan arbejde sikkert.

Nøgen til bageren

De skal have indlært nogle gode ruti-ner, bl.a. at man altid tjekker sit udstyr grundigt, før man går i gang med f.eks.

sandblæsning eller højtryksspuling. Tilsvarende, at man altid bruger sit per-sonlige sikkerhedsudstyr – dragt, maske, handsker og så videre, alt efter hvad det er for en type job, du skal i gang med.

Når det gælder det personlige sikker-hedsudstyr, har jeg ikke nogen lang tålmodighed. Det skal være i orden, ellers han man ingen plads på mit hold. Hvis man ikke vil passe på sig selv, vil man næppe heller passe på andre, og så skal man ikke være her,” mener Tim, der har været formand siden 2008.

Krævende job

”Som formand bruger man meget tid på at koordinere de forskellige jobs med de øvrige formænd, så alt arbejde kan foregå så effektivt og gnidningsløst som overho-vedet muligt.

Der er også mange rapporter, der skal skrives. Der skal føres tilsyn, bestilles ma-terialer, holdes møder med folkene; både de faste morgenmøder og toolbox-møder. Der skal også være tid til runderinger og tilsyn og til at holde øje med sikkerheden, værnemidler, kemikalier – og blot tale med folk og svare på spørgsmål. Sikker-heden er naturligvis det vigtigste, men det andet fylder meget. Der er meget papirarbejde, specielt efter at vi har fået den nye OSP 012.

Vi kunne godt bruge nogle flere elektro-niske løsninger. Alle arbejdstilladelser bliver skrevet i hånden. For mit vedkom-mende er rigtig mange af dem stort set ”copy-paste”. Om det er et rør i den ene ende af platformen eller den anden, der skal males – forholdsreglerne er de samme. Alligevel er det helt forfra hver gang. Der vil være megen tid at vinde med en elek-tronisk løsning,” mener Tim Pedersen.

Incident-Free er bare rigtig godt. Det har fuldstændig ændret ånden offshore.Tim Pedersen, malerformand på Gorm

”Det er kun en vane, at man altid bruger sit personlige udstyr, - og det skal være en god vane. Ligesom man næppe vil gå nøgen til bageren efter morgenbrød, skal man være klædt rigtigt på, når man arbejder offshore.”



vi sikkerhedsreglerne. Det tager jeg hat-ten af for,” siger Allan, som gik hen og fik skiftet sin dragt.

De to havde i dagene før denne lille epi-sode talt rigtig godt sammen, fortæller Allan, og Tims klare holdning viste ham, at sikkerhed er noget, man skal tage alvorligt.

”Jeg kan godt lide Tim. Han er klar og kontant. Ser han noget, der ikke er, som det skal være, får man det at vide. Lige på stedet. Han går selv meget op i sik-kerhed. Og ligesom han kan give os ren besked, har han også evnen og modet til at tale klart sprog med cheferne.

”Bare lige” går ikke

Som danskere har vi nok en tendens til ofte at tænke: ”Det går nok.” For vi skal jo ”bare lige.” Sådan tænker jeg ikke mere efter den episode med Tim og kort efter forstærket af et seminar i Incident-Free. Mange gange ”går det jo,” selvom man lige bøjer sikkerhedsregler-

ne en smule. Men når du overholder dem, ved du, at det går. Det er den store og vigtige forskel.”

Allan fortæller, at han også er begyndt at læse de OSP’er, der er relevante for hans arbejde.

”Jeg studerer ikke flere timer i træk, men læser jævnligt. Også herhjemme. Men det er tungt stof. Lidt svært at læse og forstå – og ikke mindst huske. Men jeg klør på,” siger Allan, som mener, at det er vigtigt, at alle får dem læst.

Han fortæller, at han nu er begyndt at tænke meget mere over sikkerhed, end han gjorde tidligere. Og han er blevet mere opmærksom på, at det ofte kun er små ting, der skal til, før der sker stor skade.

”Tankerne om at arbejde sikkert summer rundt i mit hoved, og jeg er spændt på min næste tur. Det er jo svært at bryde vaner – også de dårlige, men jeg er meget opsat på, at der skal arbejdes 100 % sik-kert - hele tiden,” siger Allan Jensen.

Det lille hul med den store virkning

”som danskere har vi en tendens til ofte at tænke: ”Det går nok.” For vi skal jo ”bare lige.” - sådan tænker jeg ikke mere efter episoden med tim.”Allan Jensen, maler på Gorm

Tim stopper op, kigger og peger på min beskyttelsesdragt. Det er en af de her papirdragter, og jeg er kommet til at rive et mindre hul i den. Det sker let, når man hænger fast i et eller andet. Hullet er vel højst 10x10 cm lige ved hoften, men jeg har lukket det omhyggeligt med gaffatape,” fortæller maler Allan Jensen og fortsætter:

Tim peger på lapningen og siger: ”Der er hul i din dragt, den skal du lige skifte.”

Jeg svarer: ”Det er da ikke noget at tale om, bare et lille hul, og jeg har lukket det.”

Tim kigger på mig og siger så: ”Du kan selv vælge, enten skifte du dragten, eller også kan du gå op og pakke din taske.”

Det alvorlige smil

”Han siger det med et lille smil på læben, så det virker ikke helt så hårdt, men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er alvorligt ment. Og for mig er det en klar besked om, at her på stedet overholder

”Jeg er i gang med at male rør, da min malerformand, Tim Pedersen, kommer forbi for at se, hvordan det går. Det er min 10. tur offshore i Nordsøen, og min første på Gorm.



M I L E P Æ L E

38 SikkerhedSny t Juni 2014

den 31. juli 2014 kunne Mærsk Frontier fejre 6 år uden Lti’er.

den 31. august 2014 kunne Havila Fanø fejre 4 år uden Lti’er.

den 9. september 2014 kunne Esvagt Preventer fejre 13 år uden Lti’er.

ensco 71 fejrede fire år uden Lti’er

energy enhancer fejrede to år uden Lti’erDen 1. juli 2014 opnåede Energy Enhancer to år uden LTI’er. Derek Charlton, chef for Wells, overrækker her plaketten til mandskabet.

Den 30. juni kunne Ensco 71 fejre 4 år uden LTI’er. Dette billede er taget ved overræk-kelsen af plaketten til crew’et på Ensco 71. Derek Charlton, chef for Wells, overrækker plaketten til David Goldspink, OIM på Ensco 71.

deadline på næste nummer af Sikkerhedsnyt er den 20. november 2014.

Søjlerne viser år til dato-frekvensen (antal pr. 1 mio. arbejdsti-mer) for henholdsvis arbejdsulykker (Lti), ulykker med begrænset arbejdsevne (rWdC) og småuheld (mtC). toppene af de samlede søjler viser frekvenserne for det samlede antal ulykker (triF). 0

5

10

15

DecNovOctSepAugJulJunMayAprMarFebJan

YTD TRIF - Danish Business Unit

LTI frequency

RWDC frequency

MTC frequency

Mål

M I L E P Æ L E

•Ensco 71 30.06.14 4 år•Energy Enhancer 01.07.14 2 år•Ensco 72 06.07.14 3 år•Dan B 16.07.14 9 år•Mærsk Frontier 31.07.14 6 år• Tyra Vest 06.08.14 1 år•Havila Fanø 31.08.14 4 år

• Esvagt Preventer 09.09.14 13 år

Udgives af: HSE, Esbjerg

Redaktør: Jonathan Smith

Redaktion: Conny Villadsen Kenneth Dielemans

Layout: Marianne Friis Nielsen

NytSikkerheds

ensco 72 fejrede tre år uden Lti’erDen 6. juli 2014 kunne Ensco 72 fejre tre år uden LTI’er. Derek Charlton, chef for Wells, overrækker her plaketten til Paul Rudd, OIM på Ensco 72.

39SikkerhedSny t Juni 2014

Ensco 72 ligger i øjeblikket som hotelplatform ved Tyra Sydøst

MIN

sik

ker

hed

shis

tori

e

Hvis du eller dine nærmeste har en historie, som du gerne vil dele med os, og synes, der er noget, vi kan lære af din oplevelse, så vil vi gerne høre fra dig. Alle historier om personlige forhold til Incident-Free og vores sikker-hedsforpligtelser vil blive taget godt imod.

Vi giver en præmie til de kolleger, hvis historier vi bringer.

Jeg har kørt mountainbike siden februar 2014 og er ved at være i god form. Det var jeg også søndag 15. juni, da vi kørte 10 mand afsted fra Bramming cykelklub til Søndre Plantage for at prøve kræfter med terrænet.

Turen derud var en leg, ligesom den første times tid i området, hvor det gik over stok og sten, uden at jeg måtte stå af cyklen alt for tit. Da jeg er udpræget konkurrencemen-neske, synes jeg, det var fantastisk at ligge blandt de forreste og kunne følge med et godt stykke af vejen. Da jeg på det tidspunkt tænkte ”Fedt!”, tænkte jeg ikke lige over de adskillige års erfaring, mine klubkammera-ter har på en mountainbike.

Ambulancen er på vej

Derefter husker jeg egentlig ikke så meget, da jeg for alvor stod ufrivilligt af cyklen. Det næste, jeg husker, er, at jeg ligger og kigger på Jørgen fra klubben; han siger, at jeg var styrtet, hvilket jeg ikke kunne erindre. ”Du har slået hovedet, og du har hul på benet, der er en ambulance på vej. Nu skal du bare ligge stille” eller noget i den retning, er det, jeg kan huske, indtil jeg ligger i ambulancen.

Det var først i ambulancen, at jeg indså situ-ationens alvor, da jeg hverken kunne bevæge

Overskriftens ord kom jeg til at mærke på den hårde måde, da jeg med min cykelklub kørte moun-tainbike i sdr. Plantage ved varde.

ben, krop eller hoved. Jeg lå fæstnet på spineboard og med nakkekrave om halsen. Jeg landede tilsyneladende direkte på ho-vedet og besvimede. Derefter blev jeg også mere eller mindre kørt over af en klubkam-merat, som ikke kunne nå at undvige.

Erkend dine begrænsninger

På Sydvestjysk Sygehus kunne lægerne til min STORE lettelse konstatere, at jeg ikke havde brækket noget, hvilket vist fik mig til at fælde en tåre eller to. Jeg slap meget billigt med et stort hul på skinnebenet, som kunne lappes med lidt indre syninger og 15 ydre sting, samt en lille flig slået af skinne-bensknoglen.

Det, jeg vil fortælle med denne lille historie, er: KEND DINE BEGRÆNSNINGER.

Det gælder for såvel fritidsaktiviteter som for dit arbejde. Der er for tiden rigtig mange nye mennesker på vores offshore installa-tioner, og det er yderst vigtigt at forstå, at man ikke må sammenligne sig selv og sine kompetencer med folk, som har været der i en halv menneskealder. HELLER IKKE selv om man er konkurrencemenneske af rang!

-Det var først i am-bulancen, at jeg indså situationens alvor.Chris Harding Hansen, produktionsassistent, Tyra Vest

NytSikkerheds

Fysisk formåen og kompetence er ikke det samme

sikkerhedsnyt 3 2014

Documents