SKOLENnr. 1 2016

TEMA: INKLUSION | UNDERVISNING: momu | TEMA: ARBEJDSMILJØ

SKOLEN

SKOLEN nr. 1

2

LE

DE

RHusker du Mammouth?Vi har hevet en klassiker og meget populær vin fra LIC tiden frem igen. Mammouth, samt andre vine fra Domaine Mur Mur Ium, føres nu hos Chas. E. Vinhandel, Risskov.

Normalpris for Mammouth: kr. 119,00 pr. fl.

Særtilbud: kr. 600,00 v. køb af 6 fl.

Ovenstående tilbud gælder kun i februar og marts. Medbring blot annoncen.

Vinen kan smages fra torsdag d.04.02.2016 til og med lørdag d.06.02.2016 Mvh. Chas. E. Vinhandel - Risskov • Ellebjergvej 2 • 8240 Risskov • Tlf. 31258202

Vær med i det politiske arbejde i foreningen

Vil du repræsentere dine kolleger, blande dig i skolepolitikken og være med til at tage vigtige beslutninger om lærerjobbet? Så er chancen der nu. På Århus Lærerforenings generalforsamling 11. marts kl. 16.30 på Comwell Aarhus er der valg til styrelsen 2016 – 18.

Århus Lærerforening udsender et særnummer af medlemsbladet SKOLEN op til generalforsamlingen, hvor du kan få bragt et valgoplæg samt foto. Deadline hedder 9. februar.

Valgoplægget må være på max 200 ord - 1.325 anslag. Sendes til se-kretær Tania Madsen tama@dlf.org.

Ønsker du at gøre brug af et foto eller egen fotograf, så kontakt Martin Bundorph Lauritzen mala@dlf.org tlf. 4085 0283 m.h.t. krav til fotos størrelse og baggrund mm.

Du har også mulighed for at få taget et portrætfoto til valgoplægget i Århus Lærerforenings lokaler i Grønnegade 80 torsdag den 4. februar mellem 14.00 og 16.00 af fotograf Claus Haagensen. (Kontakt Martin for alternative tidspunkter).

Vil du vide mere om styrelsens arbejde kan du kontakte næstformand Dorthe Ryom Fisker dofi@dlf.org mobil 5192 2492.

Læs mere på Århus Lærerforenings hjemmeside.

3 film om inklusion

Århus Lærerforening inviterer i samarbejde med PPR, BUPL og Center for ADHD på film-forevisning i Øst for Paradis, Paradisgade 7, 8000 Århus C, onsdag den 24. februar  kl. 17 - 19

I filmen vejleder psykolog Lene Straarup, Center for ADHD, to lærere i pædagogisk didaktisk relationsarbejde, og vi ser, hvordan de omsætter det i klassen.

Se hvordan lærerne afprøver nogle af de nye strategier, når de udfordres i klasselokalet af elever med opmærksomheds-vanskeligheder og få konkrete værktøjer, du kan bruge i din egen klasse.

Læs mere og tilmeld dig på Århus Lærerforenings hjem-meside under > MEDLEM > Arrangementer og kurser

- medlemsblad for Århus Lærerforening,

Grønnegade 80, 8000 Aarhus C

Tlf. 86 13 03 88

133@dlf.org / www.aalf.dk

REDAKTION: Martin Bundorph Lauritzen

(Ansvarshavende og annonceekspedition)

SKOLENS LEDER: Skrives af formandskabet.

LAYOUT OG TRYK: Ecograf ApS

OPLAG: 2900

Citater og uddrag fra bladet er tilladt, når artiklens forfatter

og bladet angives som kilde.

Artikler bragt i bladet er ikke nødvendigvis udtryk for Århus

Lærerforenings holdning og politik.

NÆSTE UDGAVE AF SKOLEN:Næste udgave af SKOLEN udkommer 29. februar.

Et særnummer med Århus Lærerforenings skriftlige beretning.

Find ÅLF på Facebook: www.facebook.com/aalf.dk

LE

DE

R

3

JANUAR 2016

INDHOLD

INKLUSION Af Dorthe Ryom Fisker & Jesper Skorstengaard

Udfordringer med inklusion er stadig et af de områder, som Århus Lærerforening får flest henvendelser fra medlemmerne om. Det sam-me billede tegner sig formodentlig i de øvrige danske lærerkredse.

Det virkede derfor umiddelbart fornuftigt, at regeringen sidste efterår nedsatte en 10 mand stor ekspertgruppe, der skal kulegrave udfordringerne på inklusionsområdet og kom-me med anbefalinger til, hvordan inklusions-opgaven kan løftes på skolerne.

Men det virkede også en anelse tragikomisk. For de anbefalinger, som ekspertgruppen kommer frem til, bør ikke være spor anderle-des, end hvad al forskning omkring inklusion allerede fortæller os. Men ekspertgruppen kunne jo spare tid ved at spørge direkte på Aarhus Universitet, som har kortlagt al interna-tional forskning om inklusion - og ikke mindst, hvad der skal til for at opnå de pædagogiske gevinster ved inklusion.

Herfra lyder det, at efteruddannelse af lærer-ne og ressourcepersoner i klassen er afgøren-de. Det samme er tolærerordninger – især, når den ene har specialpædagogisk viden og

erfaring. Begge lærere skal vel at mærke plan-lægge og efterbehandle undervisningen sam-men, hvis inklusionen skal virke. Så vil det til gengæld også rykke både fagligt og socialt.

Århus Lærerforening presser på, hvor den kan, for at få skabt de bedst mulige betingelser, for at de aarhusianske lærere kan lykkes med inklusionsopgaven.

Derfor var det også en god dag, da et flertal i Aarhus Byråd den 6. november besluttede at lade en del af fortjenesten fra salget af den tidligere Vejlby Skole gå til at sikre en bedre ramme om inklusionsindsatsen i Aarhus Kom-mune. En del af de mange penge vil konkret blive brugt på tolærerordninger med henblik på at forbedre inklusionen på nogle skoler.

Den slags beslutninger har dobbelt effekt. Vi får erfaringer med inklusion, som vi kan bruge fremadrettet. Samtidig er den politiske aner-kendelse af de kæmpeudfordringer, der gem-mer sig i inklusionsopgaven, indirekte et klap på skulderen til de medarbejdere, der knokler med opgaven til daglig.

Begge dele har lærerne brug for.

(Kilde: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning ved Aarhus Universitet)

4 Århus Lærerforening

TEMA - INKLUSION

6 Alle vil profitere af nyt inklusions projekt

8 Det er sundt at komme ud af komfortzonen

10 Strategierne virker

10 Spot

12 VIA CFU i nye rammer – både fysisk og

digitalt

13 momu: Skoler og museum skal tættere

på hinanden

TEMA - ARBEJDSMILJØ

14 Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning

for en god folkeskole

15 Fra rød APV til grøn med potentiale

- via dialog og gensidig tillid

16 Anderledes opgave, men samme aftale

18 Din APV er anonym

19 Ny portal samler 0-18 år området

20 Bagsiden

SKOLEN nr. 1

4

ÅR

HU

S L

ÆR

ER

FO

RE

NIN

G

FAGLIG KLUB UDFORDRETTR’erne på skolerne i Aarhus Kommune trives i

rollen og føler sig samlet set rustet til at vareta-

ge opgaven gennem møder, kurser og sparring i

DLF-/ÅLF-regi. Sådan lyder et par af de positive

konklusioner fra en TR undersøgelse, som Århus

Lærerforening har gennemført i efteråret 2015.

Men undersøgelsen viser også, at et væsentligt

bindeled mellem forening og medlemmer, Faglig

Klub, er udfordret. Kun 37 procent af TR’erne

oplever et tilfredsstillende fremmøde.

- Det kan der være flere årsager til, siger konsu-

lent i ÅLF, Søren Hein Bonde:

- Fleksibiliteten i forhold til at tilrettelægge

møderne i Faglig Klub er blevet mindre end for

år tilbage. Med den øgede tilstedeværelses tid

på skolen ligger møderne ofte relativt sent på

dagen, hvilket formentlig har betydning for til-

slutningen. Mange af vores medlemmer følger

sig mentalt brugt efter en arbejdsdag, hvor man

har været ’på’ hele dagen. Man har simpelthen

ikke overskuddet til at deltage, forklarer han og

tilføjer, at også balancen mellem arbejdsliv og

privatliv udfordres med den øgede tilstedevæ-

relsestid.

- Fleksibiliteten kommer ikke tilbage på tidligere

tiders niveau, påpeger Søren, så en af løsninger-

ne kan måske være kortere, men mere fokuse-

rede møder, i Faglig Klub. Det er helt essentielt

med medlemmernes opbakning til møderne for

at sikre TR bedst mulig indflydelse i forhold til le-

delsen, og for at sikre et godt og kvalificeret bin-

deled mellem den enkelte TR og os som kreds.

3 ÅLF-MEDLEMMER I HOVEDSTYRELSENTre medlemmer af Århus Lærerforening er valgt ind i hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening. Det blev resultatet af valget, som fandt sted før jul

Gordon Ørskov Madsen, Rikke Gierahn og Erik Cloyd Ebsen er blandt de 18, der nu udgør hovedstyrelsen fra 2016 til og med 2019 sammen med formand Anders Bondo Christensen og næstformand Dorte Lange, der blev valgt af kongressen i september 2015. I hovedsty-relsen sidder desuden formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, formanden for Lærerstuderendes Landskreds, Christian Dalby og Birgit Bruun, der er valgt uden mod- kandidater til at repræsentere pensionistmedlemmerne.

Erik Cloyd EbsenRikke GierahnGordon Ørskov Madsen

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Samlet set oplever jeg kollegernes tilslutning til Faglig Klub som tilfredsstillende

Ved ikke

Helt uenig

Uenig

Hverken enig eller uenig

Enig

Helt enig

Samlet set er det min oplevelse, at jeg via møder, kurser og sparring i DLF-/ÅLF-regi, er rustet til at varetage opgaven som TR

5

JANUAR 2016

HAR DU STYR PÅ DIN INDRE COLA?

Rune Strøm

SKOLEN FOR ERHVERVSLIVETLektor i i pædagogik ved Aarhus Universitet Thomas Aarestrup Rømer på medlemsar-rangement oktober 2015: - Vores samfund er under forandring fra velfærdsstat til konkurrencestat. Der er ingen kulturel markering. Alt reduceres til økonomi. Man (skolepolitikere og pædagogiske me-ningsdannere.red) begynder at føle ubehag ved ord som ’lærer’, ’skole’ og ’dannelse .́ Et medlem af akademirådet i Ny Nordisk Skole, gymnasierektor Allan Kjær Andersen, ud-taler fx: ”Når jeg hører ordet almen dannelse, kommer jeg til at tænke på Goebbels!” Børnehave, skole, gymnasium… I dag skal de alle ligne hinanden – for erhvervslivets skyld. Læreren skal blot optimere læring.

DET ER IKKE EN

ROBINSONADE AT VÆRE LÆRER

Rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann på TR

kursus november 2015: - Det er en tragedie, at vi ikke forstår skolen som et fælleskab af samvirkende lærere men som individrelationer. Et afgø-rende element i skoleudvikling er, at vi begynder at forstå

skolen som et samvirkende pro-fessionelt fælleskab. Fællesskab

handler om at blande sig i hinan-dens arbejde. Det er ikke en Robi-

sonade at være lærer. Et stærkt fælles fagsprog bliver afgørende. Det tillader, at vi kan kritisere hinanden, uden at det gør ondt. Vi skal ikke overlade det til, at ”du har din måde at gøre det på….”. Hvis ikke I kan redegøre for, hvor I vil hen, så beder I om, at andre tager styringen.

Formand for Skolelederfor-eningen Claus Hjortdal på TR kursus november 2015: - Vi er for fokuserede på ram-men i stedet for på indholdet. Vi skal genopfinde os selv i en ny reform, så vi kan hæve vo-res professionalisme. Nøglen til det er blandt andet data, der kan vise og forklare frem-skridt, og hvorfor vi gør, som vi gør. Vi skal kunne svare på, hvordan ethvert barn klarer sig. Det vil forældrene vide. Vi skal blive præcise. Lad være at tage afstand fra data. Brug dem intelligent.

Forfatter og kommunikationsekspert Rune Strøm på TR kursus november 2015: - Få styr på boblerne, inden væsken sprøjter ud, og dåsen krøller sammen i stress eller depression. Hold timeout. Undgå affekt. Mød andre med ydmyghed uden at glemme din egen stolthed ved dit fag. Skab GENSIDIGHED. Søg først at forstå dernæst at blive forstået, når du møder en rystet cola. Gøre ting til sager i stedet for et spørgsmål og sårede følelser og forventninger. Undgå at klæbe andre ind i din egen klistrede cola-masse ved fx at sladre i stedet for at gå derhen, hvor problemet hører hjemme.

BRUG DATA INTELLIGENT

TEMA

SKOLEN nr. 1

6

ALLE VIL PROFITERE AF NYT INKLUSIONSPROJEKTSmå klasser og tolærerordning skal sikre, at nyt inklusionsprojekt bliver en succes. Efter sommerferien oprettes to Nest-klasser på Katrinebjergskolen. I hver klasse undervises fire elever med autisme sammen med tolv distrikt-selever. Mads Dahlstrøm føler sig godt klædt på til arbejdet, er sikker på at det bliver en succes og glæder sig til den nye udfordring Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist

En klasse med 16 elever, to lærere i klassen i alle timer, efteruddan-nelse, jævnligt samarbejde med ressourcepersoner med tilknytning til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, og et udvidet samarbejde med kolleger og forældre er blandt andet, hvad der venter lærer Mads Dahlstrøm det kommende skoleår på Katrinebjergskolen.

Han er sammen med tre andre lærere og en pædagog udpeget til at undervise i et inklusionsprojekt, hvor elever med autismespek-trumforstyrrelser placeres sammen med skoledistriktselever. To så-kaldte Nest-klasser med hver 16 elever, hvoraf fire har autismespek-trumforstyrrelser, starter efter sommerferien.

- Der er tale om et pilotprojekt, hvor vi begynder med 0. klasse, men jeg forventer, at det her bliver en succes, og at flere klasser kommer til med tiden, siger Mads og fortæller, at målet er, at alle elever på lige fod opnår de kompetencer, der er nødvendige for at få en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen.

- Filosofien bag projektet er, at ændre den måde man holder skole på, frem for at tilpasse eleverne til det eksisterende system, siger han.

Fokus på tryghed - Projektet har hentet inspiration i New York og hviler på en aner-kendende tankegang, hvor opgaven er at bygge på den enkelte elevs potentialer og selvfølgelig tage hensyn til de udfordringer, som børnene møder frem med, siger Mads og forklarer, at tryghe-den er i centrum.

- Inklusionseleverne har brug for overskuelighed og struktur, så vi opererer med en række visuelle støttesystemer, siger han og peger

eksempelvis på en udbredt brug af pikto-grammer, og på det han kalder stemmeska-laen, der sætter rammer for den nødvendi-ge arbejdsro.

- Vi har desuden mulighed for at organisere undervisningen på mange forskellige må-der, da vi er to lærere, som har alle vores timer i klassen og planlægger undervisnin-gen sammen, siger han.

Øget mødeaktivitet - Det er spændende at skulle i gang med et sådant nyt projekt, og jeg glæder mig til

- Social træning kommer til at fylde en del i projektet, og det vil både inklusions- og di-striktsskoleeleverne kunne profitere af, siger Mads.

” Struktur og forudsigelighed er absolut nødvendig for elever med autismespektrumforstyrrelser, men det er noget, der helt klart også vil hjælpe distriktsskoleeleverne

INKLUSION

7

JANUAR 2016

arbejdet, som på nogle måder bliver anderledes, end hvad jeg hid-til har oplevet, siger Mads og peger på, at det blandt andet er nyt at skulle være to lærere i klassen i alle timer.

- Jeg ser det som en kæmpe fordel med tolærerordningen, og jeg er sikker på, at vi får det til at fungere. Vi arbejder med et koncept, hvor meget er givet på forhånd, og det tror jeg vil være en fordel i samarbejdet, siger han og fortæller, at lærersamarbejdet og et ud-videt samarbejde med en række ressourcepersoner og forældrene giver en øget mødeaktivitet. Og det vil betyde, at undervisningsti-metallet bliver lavere, end hvis han havde arbejdet i en almindelig klasse.

- Men jeg tror ikke, der bliver mindre at lave. Vi skal bare arbejde på en anden måde, siger han og føler sig godt klædt på til opgaven.

Godt klædt på - Vi har været på et meget lærerigt og spændende besøg i New York, hvor vi så, hvordan konceptet fungerer. Og vi får løbende kontakt med amerikanerne dels via Skype, men også når de kom-mer herover og besøger os, siger Mads, som fik rigtig meget med fra USA.

- Det var et utroligt veltilrettelagt kursus, og det har helt klart ud-viklet mine tanker om mit kommende arbejde, siger han og fortæl-ler, at PPR desuden støtter med deres ekspertise, og at en række ressourcepersoner løbende skal følge projektet.

- Det er endnu ikke fastlagt hvilke ressourcepersoner, der bliver tale om. I USA har man tilknyttet terapeuter, som har en uddan-nelse, der ikke findes i Danmark. Der vil derfor blive tale om at

tilknytte ressourcepersoner efter de behov, der viser sig. Men jeg er sikker på, vi er godt hjulpet, siger han og forklarer, at det ikke kun er inklusionseleverne, der kommer til at profitere af projektet.

Et løft for alle elever - Struktur og forudsigelighed er absolut nødvendig for elever med autismespek-trumforstyrrelser, men det er noget, der helt klart også vil hjælpe distriktsskoleeleverne, siger Mads og fortæller, at målet er, at alle elever får et fagligt og socialt løft. Skolen forventer, at der vil være flere forældre, der ønsker deres børn i Nest-klasserne, end der er plads til. Hvordan distriktsskoleeleverne fordeles i klasserne er ikke bestemt endnu, men udgangspunktet er, at de fordeles ef-ter samme principper, som hidtil har været anvendt.

- I samarbejde med daginstitutionerne kig-ger vi på, hvordan vi kan sammensætte alle skolens klasser, så vi får de bedste gruppe-dynamikker, siger han.

Fordel for hele skolen - Jeg forventer, at vi får nogle klasser, hvor man ikke lige mærker, at en fjerdedel af ele-verne har en diagnose, siger Mads. Han tror, det bliver meget lærerigt at være en del af projektet og ser frem til at skulle lære nyt og få det nye inkorporeret i hverdagen.

- Jeg håber, at det, vi laver, kan inspirere andre og være med til at udvikle hele sko-len, siger han.

” Jeg ser det som en kæmpe fordel med tolærer- ordningen, og jeg er sikker på, at vi får det til at fungere. Vi arbejder med et koncept, hvor meget er givet på forhånd, og det tror jeg vil være en fordel i samarbejdet

TEMA

SKOLEN nr. 1

8

DET ER SUNDT AT KOMME UD AF KOMFORTZONENLærerne på Sødalskolen er hinandens inklusionsvejledere. Det er både frygtindgydende og givende, lyder det fra et par af skolens lærere

Af Martin Bundorph Lauritzen

Du bliver en bedre lærer og dermed også skarpere på inklusionsopgaven ved at komme om på den anden side af katederet og se kollegaen undervise, få feedback på egen ledelse af klasserummet og ikke mindst hvordan eleverne reagerer på den.

De seneste år har lærerne på Sødalskolen derfor parvis været både værter og besøgsvenner for hinanden. Pro-jektet hedder Sødalskolens Fællesskaber og er udsprun-get af det oprindelige kompetenceudviklingsprojekt i Børn og Unge, Folkeskolens Fællesskaber fra 2011.

Her fik lærere og pædagoger hen over en uge mulighed for at besøge kolleger på en anden skole. De optrådte her som reflekterende praktikere, der ’så andres pæda-gogik’. Efterfølgende fik de besøg i egen klasse.

En ny fortrolighed I den periode var Sødalskolen velbesøgt af lærere fra andre skoler, og det gav Sødal-lærerne en vis erfaring i forhold til gæster udefra og i at blive observeret.

- Det blev mere naturligt at blive kigget på. Men der er ingen tvivl om, at der stadig er tænkt dybere over min

undervisning, når jeg har besøg, fortæller lærer Søren Vestergaard, der er besøgsven og vært med sin team-makker. Hun gør mig opmærksom på de forhold i min undervisning, som virker godt. Det bliver samtidig helt tydeligt, hvor vigtigt det er at have en forståelse for klasseledelse og at skabe gode rammer og rutiner for undervisningen, siger Søren, der underviser i dansk og idræt i 5. klasse.

Han arbejder blandt andet nu på at få ændret sin praksis som en underviser, der sjældent bliver færdig før efter, at klokken har ringet:

- Jeg er blevet skarpere på min fornemmelse for tid og på at få sluttet ordentligt af indenfor ringetid. Og det er vigtig i netop den aktuelle klasse, som rummer en del elever fra modtageklasser og et par med diagnoser. Det kræver en tydelig struktur og en klar rutine, som bliver gentaget. Undervisningen skal helst starte på de skinner man lagde ud i forrige lektion. Vi har behov for redska-ber med den børnegruppe, vi har, forklarer Søren, som er glad for både at blive mere bevidst om, hvad der vir-ker godt, og hvad han kan ændre.

- Det har betydet noget for vores sammenhold, at vi har åbnet op for at se hinanden på godt og ondt i undervis-ningssituationer. Det giver en ny fortrolighed og ærlig-hed mellem os, siger Søren Vestergaard (tv).

- Til dagligt har jeg travlt og tænker ikke over mit krops-sprog. Nu reflekterer vi over det, og der opstår nye hypo-teser, vi kan arbejde videre på, siger Brian Palmfeldt.

INKLUSION

9

JANUAR 2016

- Som udgangspunkt har vi kikkerten for det gode øje. Det kan blive en smule søgt, men min teammakker kal-der en spade for en spade. Det kan være en ”øvelse”, men jeg går aldrig nedtrykt fra en samtale med hende, siger Søren, der vurderer, at skolens lærerkollegie også generelt nyder godt af Sødalskolens Fællesskaber:

- Det har betydet noget for vores sammenhold, at vi har åbnet op for at se hinanden på godt og ondt i undervis-ningssituationer. Det giver en ny fortrolighed og ærlig-hed mellem os, forklarer han.

Faglige gevinster For lærer Brian Palmfeldt ligger det helt store udbytte af Sødalskolens Fælleskaber i den faglige sparring. Han underviser i tysk i 5. klasse og deler ven- og værtsrolle med fagkollegaen i parallelklassen.

- Vi har jo begynderundervisning og er meget optage-de af det faglige, hvordan vi fanger eleverne, og hvor vi kan hente relevant stof. Vi tester blandt andet, om vi kan bruge materiale fra den gamle ordning, da eleverne først fik tysk i syvende klasse. Vi får eleverne, hvor de er motiverede på en helt anden måde end i 7. klasse og puberteten. Vi kan bruge lege og musik i undervisnin-gen og kan her også inspirere hinanden ved siden af sparringen i forhold til relationsarbejdet, fortæller Brian, der kalder Sødalskolens Fælleskaber for både frygtind-gydende og givende.

- Du blotter din professionalisme overfor en anden. Bli-ver kastet ud på dybt vand. Man har sin egen måde at gøre tingene på. Men er det nu også den rigtige måde? Vi har heldigvis fokus på de gode intentioner og det ud-viklende perspektiv. Og det udvikler og er motiverende, når besøgsvennen bemærker noget velfungerende i din undervisning, som du ikke selv har øje for, forklarer Bri-an og kalder det en stor ære at åbne klasserummet.

- Det er jo normalt en privatsfære. Jeg mente, at jeg skulle have fokus på min egen tydelighed, men min besøgsven fortalte, at jeg havde en super god kontakt med eleverne. Det havde jeg ikke skænket en tanke, siger Brian, der på den måde også blev mere bevidst om sin brug af en beroligende hånd på skulderen eller effekten af indimellem at gå ned i fysisk øjenhøjde med en elev.

- Jeg er meget kontrollerende med en fast dagsorden. Til dagligt har jeg travlt og tænker ikke over mit kropssprog

eller på, om jeg gemmer mig bag katederet eller bruger hele klasserummet. Nu reflekterer vi over det, og der opstår nye hypoteser, vi kan arbejde videre på, siger han.

Klar anbefaling Både Søren og Brian vil klart anbefale andre skoler at hente inspiration fra Sødalskolen til et lignende projekt. Det er sundt at komme ud af komfortzonen, lyder det fra begge lærere, som understreger, at tid og logistik er en udfordring.

- Men vores rammer er absolut optimale. Det kan være svært at få passet ind i en travl hverdag, men vi har in-gen undskyldninger i og med, der bliver givet vikartimer, siger Søren.

Brian kunne dog godt ønske sig, at der kunne blive tid til at putte mere teori og overordnet viden på projektet.

- Jeg savner, at vi også rykker fra real- til metaplanet. Vi skal jo sælge folkeskolen på vores faglige kunnen og viden om, hvad der virker, fastslår Brian.

”Sødalskolens Fællesskaber understøtter hele organisationens professionelle kapital, når der arbejdes med videndeling, refleksion

over egen praksis, feedback, samarbejde og tillid. Skoleleder Helle Mønster

Sødalskolens Fælleskaber er skolens egen udga-ve af det overordnede kompetenceprojekt i Børn og Unge Aarhus Kommune, Fællesskaber for Alle.

Lærerne Carsten Møller og Christina Rieks uddanne-de sig for fire år siden til inklusionsvejledere og tog herefter sammen med skolens ledelse initiativ til at sprede en del af inklusionsvejledningen ud blandt de professionelle personer, der står med opgaven til hverdag, lærerne.

Skolens lærere er parvis både værter og besøgsven-ner, der henholdsvis observerer og giver feedback på hinandens undervisning med særlig fokus på in-klusionsopgaven.

Der er afsat tid til fire besøg på et skoleår inklusiv ef-terfølgende sparring. Ledelsen prioriterer Sødalsko-lens Fælleskaber og sætter vikar på, hvis logistikken kræver det.

Lærerne deltager i en række temamøder med fx klasserumsledelse, didaktik og vejledning i at give kvalificeret respons på dagsordenen. Det er også her, at lærerne finder sammen enten indenfor eget team eller fx to med samme fag.

STRATEGIERNE VIRKERAf Lene Straarup, psykolog, Center for ADHD

På Center for ADHD har Forældre-træningskurser ud fra det evidens-baserede program ’De Utrolige År’ leveret data til forskning på Aarhus Universitet.

Tea og Anegen Trillingsgaard har un-dersøgt effekten af forældretrænin-gen, og kort fortalt viser resultaterne ved afslutning af kurset, at for børne-ne er der et fald i ADHD-symptomer og reduktion af adfærdsproblemer samt styrket social kompetence.

Forældrene vurderer, at der er min-dre grad af belastning for barn/og eller familie, og forældrene oplever større tilfredshed med forældre-rollen. Deres opdragelsesmæssige praksis har ændret sig således, at der er mindre inkonsekvens og

Center for ADHD hjælper og støt-ter familier, hvor der er et barn med ADHD eller lignende adfærd, 0-12 år.

Centret holder kurser i forældretræ-ning og andre relevante temaer som fx inklusion og tilbyder terapi og råd-givning i forhold til ADHD og er aktiv i ’De Utrolige år, som blandt andet er en serie på tre sammenhængende evidensbaserede programmer for børn, deres forældre og lærere.

Du kan opleve, hvordan redskaberne fra De utrolige år, bringes i spil i klas-selokalet, ved en filmforevisning i Øst for Paradis 24. februar. Læs mere her: www.aalf.dk > MEDLEM > Arrange-menter og kurser

negativ tone og mere brug af ros og anerkendelse. De melder også om et lavere stressniveau.

Denne forskning inspirerede Cen-teret til endnu et skridt, nemlig at inddrage den anden vigtige af part af børnenes liv: børnehaven og sko-len. Tænk hvilken forskel det kunne gøre for et barn, hvis hjem og bør-nehave/skole havde samme tilgang til børnene. Og tænk, hvis lærere og pædagoger kunne høste nogle af de samme positive erfaringer, som for-ældrene gjorde!

Det er blevet til et ph.d.-studie, som afsluttes foråret 2017, og cente-ret har leveret data til det I 2 år. Vi glæder os til resultaterne – vores erfaring med at afholde workshops

for lærere og pædagoger er meget positive, og fagfolkenes tilbagemel-dinger har været begejstring over, hvor konkrete og anvendelige strate-gierne er, og at det har bedret deres samarbejde med forældrene.

SPOT NYT OM BEVÆGELSE, IDRÆT OG DEN ÅBNE SKOLE

45 min. bevægelse – Produkt-katalog 2016 er nu tilgængeligt for skolerne i Aarhus Kommune. Det rummer en lang række gratis tilbud til skolerne, der kan under-støtte arbejdet med implemente-ring af Folkeskolereformen/Motion og bevægelse. Tilbuddene er ud-viklet i samarbejde mellem skoler i Aarhus og Børn og Unge.

Nogle tilbud fortsætter fra Produkt- katalog 2015. Her er bl.a. tale om: • Bevægelsesvejleder – kompeten- ceudvikling af ressourcepersoner på skolerne – lærere og pædagoger. 18 skoler har hidtil taget imod til- buddet, der rummer læringsdage, praksisdage og netværk for grupper af skoler. • Sæt Skolen i Bevægelse ved Dansk Skoleidræt. • Movetomind – bevægelse og læring i udskolingen • Idræt og idrætsprøven – Tema- dag 4 • Grej og materialer

Andre tilbud er nye. Her er bl.a. tale om: • Dansebander – kursus i dans for udskolingsklasser. • Bevægelse i indskoling og på mellemtrin • Bevægelse og rumlighed - kort- lægning og forslag til forandring af skolens bevægelsesmiljø. • Bevægelse og Den åbne skole - Puljemidler til fælles projekter i 2016 – Skoler og idrætsforeninger.

Find 45 min.bevægelse – Produkt- katalog 2016 på Aarhus Kommu-nes hjemmeside

Kontakt i Børn og Unge: Thomas Batting, UNO, thba@aarhus.dk og Karen Mette Hansen, Sundhed og Trivsel kamh@aarhus.dk

TEMA

SKOLEN nr. 1

10

JUL I FRAKTION 4

Den årlige julefrokost for Århus Lærerforenings pensionister og efterlønnere fandt sted i Syren- salen i Vejlby-Risskov Idrætscenter. Underholdningen stod blandt andet pianisten Poul Smedegaard for. Han synger her duet med Sven Locht i den gamle, svenske stu-dentersang Gluntarne.

SPOT

NYT OM SEKSUALUNDERVISNING Vejledning til seksualundervisning i Aarhus Kommune 2015

Vejledningen er blevet redigeret, så den nu passer til forenklede fælles mål for faget seksualundervisning. Den rummer: • Introduktion til underviseren • Seksualundervisning i 0.-3.klasse • Seksualundervisning i 4.-6.klasse • Seksualundervisning i 7.-9.klasse Find den på www.aarhus.dk/seksualundervisning Normstormerne - Fortsat gratis undervisninger for 7.-10.klasser i Aarhus Kommune. Projektet Normstormerne har til formål at mindske mobning og mistrivsel relateret til køn og seksualitet. • Booking og nærmere information på www.sexogsamfund.dk/Aarhus Tildeling efter først-til-mølle. • Se også Vejledning til seksualundervisning for 7.-9. klasse på www.aarhus.dk/seksualundervisning

Ung til yngre undervisning - Sex & Samfunds dia-logbaserede seksualundervisning – Fortsat gratis undervisninger for 8. og 9.klasser i Aarhus Kommune. • Booking og nærmere information på www.sexogsamfund.dk/Aarhus Tildeling efter først-til-mølle. • Se også Vejledning til seksualundervisning for 7.-9. klasse på www.aarhus.dk/seksualundervisning

Køn, krop og identitet - Seksualundervisning på Kvin-demuseet for 7. -10 klasse. To nye læringsforløb hand-ler om normer og tabuer for køn, krop og seksualitet i et historisk og samtidigt perspektiv. Forløbene er udviklet i samarbejde med bl.a. 4 aarhusianske skoler. • Booking og nærmere information på www.kvindemuseet.dk Et forløb koster 250 kr. • Se også Vejledning til seksualundervisning for 7.-9. klasse på www.aarhus.dk/seksualundervisning

Kontakt i Børn og Unge: Karen Mette Hansen, Sundhed og Trivsel kamh@aarhus.dk

11

JANUAR 2016

24 SKOLER MED I FORSØG MED KONFIRMATIONS-FORBEREDELSE Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-ling åbnede i efteråret for forsøg med konfir-mationsforberedelse, der skal give erfaringer med at lade konfirmationsforberedelsen er-statte understøttende undervisning i op til to timer om ugen på 7. årgang. 24 Aarhusskoler har ønsket og er blevet godkendt til at deltage i rammeforsøget fra 2016/17.

Den enkelte skole aftaler lokalt, i samarbejde med præsterne i sognet/sognene, hvorledes konfirmationsforberedelsen kommer til at indgå som en del af den understøttende un-dervisning på 7. klassetrin.

Skoler, der ikke har søgt, har ikke umiddel-bart mulighed for at deltage i forsøget, med mindre ministeriet åbner for en ny ansøg-ningsrunde, hvilket ikke er blevet varslet.

REJS DIG OP KNÆGT, HVIS

DU VIL LÆRE NOGET!

Et nyt studie fra Texas A&M Health Science Center School of Public Health peger på, at elever, der står op, mens de modtager undervisning, styrker hukom-melsen og klarer sig bedre i prøver, end hvis de sidder ned.

- Testresultaterne indikerede, at fortsat brug af ståpladser havde en sammen-hæng med markante forbedringer i den udøvende funktion og hukommelsesev-nen. Der kunne også ses ændringer i de tilsvarende mønstre i hjernen, lyder det fra en af forskerne på forskningscen-trets egen hjemmeside.

Med ståpladser menes der hævede skri-veborde, hvor der står en stol i nærhe-den, så eleverne altid har mulighed for at sætte sig.

SKOLEN nr. 1

12

VIA CFU I NYE RAMMER – BÅDE FYSISK OG DIGITALT

Den østjyske afdeling af VIA Center for Undervisningsmidler er flyttet med i VIAs nye uddannelseshus centralt i hjertet af Aarhus

Af Lotte Svane Strange Petersen, VIA CFU

Makeover til viacfu.dk Også i den virtuelle verden har CFU skiftet ham. I oktober fik centret ny hjemmeside, hvor strukturen er blevet forenklet og indholdsmængden skærpet og beriget. Menubjælken repræsenterer CFU’s kerneydelser: kur-ser, læremidler og vejledning – og her finder du let de aktuelle tilbud, der er relevante for netop dig. På fa-genes sider omtaler CFU’s pædagogiske konsulenter digitale, fysiske og trykte læremidler og giver tips og gode ideer til undervisningen.

Du og dit team er mere end velkomne til at besøge CFU i de nye omgivelser på Campus C

Se aktuelle kurser, bestil materialer og find inspiration til din undervisning på viacfu.dk

VIA Center for

Undervisningsmidler

Besøg CFU Aarhus på Ceresbyen 24, bygning B, 8000 Aarhus C

Surf rundt og lad dig inspirere på www.viacfu.dk

Læs mere om Campus Aarhus C på www.viacfu.dk/campus-c

Siden august 2015 har CFU skiftet rammerne i Aarhus Nord ud med spritnye lokaler i det nye Ceres Byen. Her er CFU’s informationsafdeling placeret i hoved-bygningen, bygning B, lige til højre, når du går op ad trappen til første sal. – Går du et niveau højere op, møder du læreruddannelsen.

Det nye VIA Campus Aarhus C samler en lang ræk-ke af VIAs danske og engelsksprogede uddannelser, hvoraf uddannelserne for lærere, pædagoger og socialrådgivere er de største. I alt 6.300 studerende er tilknyttet de fem bygninger i Campus C, hvor 450 medarbejdere har deres daglige arbejdsplads.

CFU fylder med sin informationssamling, kursuslokaler og kontorer til konsulenter, ledelse og administrativt personale det meste af førstesalen i bygning B, hvor også kantinen er placeret. Campusbyggeriet er en helt anden ramme end CFU’s tidligere tilholdssteder i Skanderborg og Aarhus Nord, så hvad enten du vil holde et fagteammøde, have vejledning om læremid-ler til dine fag med en af de pædagogiske konsulenter eller blot snuse lidt i samlingen, er du mere end vel-kommen til at kigge forbi. Det nye byggeri er et besøg værd i sig selv.

13

JANUAR 2016

Museet præsenterer fortiden og nutiden men kan herigennem også formulere fremti-den. Vi vil gerne kunne stimulere børnenes kompetencer i at få nye ideer, siger Tine Arnoldi.

SKOLER OG MUSEUM SKAL TÆTTERE PÅ HINANDENDen nye undervisningsinspektør på Moesgaard Museum (momu), Tine Arnoldi, glæder sig til sammen med lærerne og hendes kollega Jeannet Varberg at udvikle utraditionelle undervisningsforløb og opkvalificere besøgene af skoleklasser

Af Martin Bundorph Lauritzen

På Tines CV står blandt andet folkeskolelærer i Køben- havn, festival-, teater- og cirkusarrangør, leder af Born-holms Egnsteater, en diplomuddannelse i kunst og kultur- formidling og nu inspektør på undervisningsafdelingen på museet syd for Aarhus.

- Det er en meget interessant udfordring, fordi jeg netop ikke er historielærer men til gengæld ved en masse om formidling, æstetiske læreprocesser og undervisnings-forløb, der er alt andet end traditionel klasseundervis-ning. Det er der til overflod mulighed for at udvikle på momu, siger Tine, som gerne vil invitere skolerne med til den proces.

- Lærerne skal ikke kun være gæster. De skal have mulig-hed for at føle ejerskab for stedet, siger hun og glæder sig til den personlige kontakt.

- Det er herigennem, vi bliver dygtige til at imødekomme lærernes ønsker. Vi kan være medspiller og et kvalificeret supplement til det, der foregår ude på skolerne. Ikke kun i historieundervisningen, men i skolernes fag generelt, siger Tine og fremhæver i den forbindelse, at designet på det nye museums udstillinger udfordrer alle sanserne:

Hands-on og touch-screen sætter de taktile sanser i spil. I udstillingen om overgangen fra bronzealder til jernalder mærker man klimaforandringen på egen krop. I momu-lab får eleverne viden om, hvordan eksperterne arbejder og når frem til deres konklusioner. I den etnografiske udstilling kan de fordybe sig i forskellige kultures forhold til døden.

- I forhold til det gamle museum har formidlingen taget et modigt men nødvendigt kvantespring, konstaterer Tine og fortsætter:

- Taget på bygningen er en stor attraktion, der indbyder til bevægelse. Vi mærker også et behov for bæredygtig-hed i det, vi kan tilbyde på skolerne. Momu skal tilbyde forløb, der kombinerer at være både ude og inde og

gerne tænker bevægelse og inklusion med ind, siger Tine og fortæller, at museets undervisningsafdeling forholder sig til mål og bekendtgørelserne fra folkeskoleloven.

Afdelingen vil derfor i samarbejde med ULF i Aarhus og lærerne opkvalificere besøg af skoleklasser. Skolerne og museum skal kunne se sig som en del af hinanden i et fælleskab, hvortil også hører ’adoption’ af klasser, der indgår i et forpligtende samarbejde.

Dannelse - Museet præsenterer fortiden og nutiden men kan her-igennem også formulere fremtiden. Vi vil gerne kunne stimulere børnenes kompetencer i at få nye ideer. Vi ser krig, nød og flygtninge omkring os. Spørg børnene me-get mere til råds om store spørgsmål. De vil ikke svare: send nogle flere bombefly, pointerer Tine, som sammen-fatter museets vigtigste formål i et ord: Dannelse.

- Der kan og skal vi være med. Vi skal passe på, at dan-nelse ikke løber ud med badevandet, og al undervisning bindes op på mål og evaluering. Det handler om at få vækket den lille flamme i maven, som rører ved børnene. Man skal banke hårdt på nogle gange, men det er fordi, de ikke oplever at kunne ændre noget, når udfordringer-ne ikke er autentiske. Autentiske udfordringer er vigtige og dét at arbejde med virkelige udfordringer. Historien er virkelig. Fremtiden er science fiction. Alle bud er lige gode og lige vigtige, slutter museumsinspektøren.

Tine Arnoldi er medlem af Århus Lærerforening

TEMA

SKOLEN nr. 1

14

ET GODT ARBEJDSMILJØ ER EN FORUDSÆTNING FOR EN GOD FOLKESKOLEI starten af december blev Arbejdspladsvurderingerne (APV’erne) for de enkelte skoler i Aarhus sendt ud. Resultatet vidner om en folkeskole der, sammenholdt med APV’erne året før, har det lidt bedre. Det er positivt. Men der er fortsat et godt stykke vej til at arbejdsmiljøet på skolerne er på niveau med resten af Børn og Unge

Af Malene Vestergård, konsulent i Århus Lærerforening

Skolerne i Aarhus er på mange måder lige så forskelli-ge, som eleverne i 2.B. Men når det er sagt, så indikerer de nyligt udsendte APV’er, at der er en række generelle udfordringer, vedrørende arbejdsmiljøet på skolerne, som går på tværs af forskellighederne. Målt i forhold til de øvrige områder i Børn og Unge, så slår skolerne fortsat markant negativt ud, når det kommer til • mængden af opgaver og tiden til at løse dem i, • arbejde-familie-konflikt, • stress, • og oplevelsen af skolen som en attraktiv arbejdsplads.

Det er bekymrende, og det kræver handling.

Jeg har mellem 200 og 300 samtaler om året med lærere, der på den ene eller anden måde er pres-sede i deres arbejde. Hvis man ud fra de samtaler skal uddrage den enkeltfaktor, som har størst betydning for, om en lærer trives, så er det mu-ligheden for at lykkes med opgaven. Ikke forstået som at man har alt den tid i verden til at løse sin opgave, men at det er muligt at nå eleverne og skabe menings-fuld undervisning.

Og omvendt: Den enkeltfaktor der bedst forklarer når lærere mistrives er, når det ikke er muligt at lykkes med opgaven. På sigt kan den manglende oplevelse af at lykkes undergrave motivationen og dermed selve ly-sten til jobbet. Det har vi simpelthen ikke råd til. Så når netop arbejdstempo og mængden af opgaven slår ud, er der grund til at tage det alvorligt.

Man kan godt løbe et maraton en gang imellem (eller jeg kan ikke, men nogle kan), men ingen kan løbe et maraton hver dag. Så bliver man slidt op før tid. På samme måde forudsætter et godt arbejdsmiljø, at krav, forventninger og ressourcer følges ad. APV’erne peger på, at rigtig mange lærere er udfordret her. Det skal der ændres på. Men det kræver vilje og benhård prioritering. Og det kræver fælles løsninger mellem medarbejdere og ledere - forvaltning og politikere. Det er store krav, men ikke urimelige!

Det er slet og ret nødvendigt.

Fokusskoler: Når APV’en bløderSelv om vejen er lang, så indikerer APV’erne for skoler- ne som ovenfor nævnt, at bunden er nået, og vi lige så stille er på vej op. Men på en håndfuld skoler er arbejdsmiljøet fortsat så presset, at vi i Århus Lærer- forening har iværksat en særlig, særlig proces.

I første omgang har vi kontaktet tillidsrepræsentanten på de udvalgte skoler. På baggrund af samtalerne vur- derer vi på hvilke initiativer, der fremadrettet bør iværk-sættes. Det spænder fra deltagelse i faglig klub, breve til medlemmerne på skolen, møder med skoleledelsen og områdechefen mv. Initiativerne er forskellige fra skole til skole, men én ting er sikkert: Vi slipper ikke, før de røde advarselslamper er holdt op med at blinke.

ARBEJDSMILJØ

15

JANUAR 2016

FRA RØD APV TIL GRØN MED POTENTIALE - VIA DIALOG OG GENSIDIG TILLIDAf Carsten Aude, skoleleder, og Lars Spanggaard Jensen, TR, Sabro-Korsvejskolen

På Sabro-Korsvejskolen lytter ledelse og lærere nu til hinanden. Vi spørger, når der er noget, vi ikke forstår, og den åbne dialog præger vores samarbejde. Men sådan var det ikke for knap 1,5 år siden, da en APV, som på alle parametre var rød, placerede skolen langt fra toppen sammenlignet med kommunens andre skoler. Det er nu vendt, så vi med den seneste APV ligger over kommunens gennemsnit. Kun i forhold til arbejde-familie konflikt og kvantitativt arbejde ligger vi under, hvilket hænger sammen med et maximalt undervisningstimetal på 840 timer, som vi er enige om SKAL ned.

Forklaringerne på den dårlige APV er mange. Dårlig økonomi med underskud siden 2001 spillede alvorligt ind, og vi satte for mange ting i gang. Vi indførte for eksempel halvtimes lektioner og deltog i et pilotpro-jekt om læringsmålstyret undervisning på digitale platforme samtidigt med, at vi implementerede refor-men.

En langtidssyg pædagogisk leder gjorde, at mange ting fik lov at ligge, og en administrativ leder, der ikke skabte gennemsigtighed i skolens økonomi var ligele-des en del af forklaringen. Hertil kommer udskiftning af alle sekretærer, og en ny skoleleder, der stærkt presset af ledelsessituationen, af og til havde svært ved at finde tid til nærværende ledelse.

En del af lærerne forlod desuden skolen i frustration over den dårlige stemning, og det havde afgjort en negativ indvirkning på tonen.

En os og dem tænkning fik lov at gro frem, men det er lykkedes os at vende den, så en vi tænkning nu her-sker. Problemerne var ikke nødvendigvis personbårne, men en ny administrativ leder, en rask pædagogisk leder, og en ny TR, der trådte ind i den ændrede TR rolle, har haft betydning. Det konstruktive er i fokus, og tilliden mellem lærere og ledelse er vokset. Det betyder blandt andet, at ledelsen lytter, når lærerne henvender sig, og at lærerne føler sig hørt. Men det betyder også, at lærerne har forståelse for, at ledelsen er underlagt en række udefra kommende krav.

Den reorganiserede ledelse og TR arbejder konstruktivt, og samarbejdet foregår i en ånd, hvor det er muligt at sige tingene, som man synes, de er. Kritik opfattes ikke mere som negativt, men som noget der kan fremme gode løsninger.

Vi respekterer, at vi også er uenige, men søger løsninger, fordi både ledelse og lærere ønsker at skabe rammer, der kan øge kvaliteten i undervisningen. Vi giver plads til og diskuterer kreative løsninger på nogle af vores udfordrin-ger. Vi søger inspiration hos andre og har for eksempel nedbragt undervisningstimetallet ved at kopiere en an-den skoles måde at håndtere virkartimer på. Vi er parate til at diskutere de muligheder, der ligger i at konvertere understøttende undervisning til to-lærerordninger. Det er nu muligt for alle at gennemskue skolens økonomi, og vi kan se en ende på de økonomiske trængsler. Og som eksempel på den kreative tilgang til samarbejdet har vi lavet løsninger, der sikrer, at mere end 20 medarbejde-re i et Erasmus+ projekt har haft mulighed for at søge inspiration i udlandet. Løsninger som aldrig var kommet i stand for to år siden.

Man skal huske at rose sig selv, når noget går godt. Og på Sabro-Korsvejskolen har vi afgjort grund til at klappe hinanden på skuldrene og sige; Godt gået. Vi har haft ar-bejdstøjet på og sammen vendt stemningen og genskabt store dele af glæden ved at arbejde som lærer på skolen.

Vi er ikke i mål, ambitionerne er større, men vi er på rette vej og har givet hinanden håndslag på at komme endnu længere.

Carsten Aude, Skoleleder Lars Spanggaard Jensen, TR

TEMA

SKOLEN nr. 1

16

ANDERLEDES OPGAVE, MEN SAMME AFTALELæreropgaven på Stensagerskolen er meget anderledes end i folkeskolen, men reform og lov 409 gælder også her. Manglende fleksibilitet har været medvirkende til en blodrød APV. Det er blevet bedre, men der er stadig udfordringer

Af Svend Krogsgaard Jensen, journalist

Eleverne på den kommunale specialskole, Stensager-skolen i Viby, er meget forskellige. De har dog alle ge-nerelle indlæringsvanskeligheder, er udfordret af fysiske eller psykiske handicap og for nogles vedkommende en kombination af begge. Læreropgaven er da også meget anderledes, end den man møder i folkeskolen.

- Eleverne er fritaget for prøver, og her handler lærin-gen meget om livsduelighed. Om at eleverne kan lære så meget, de nu kan med de kompetencer, de har. Og det kan variere fra at lære at binde sit eget snørebånd til at blive bedre til at læse og regne, siger Jesper He-demann, der er TR for skolens 55 lærere. Han forkla-rer, at al undervisning på skolen har en anerkendende tilgang og bygger på tydelighed og struktur. Men at undervisningen er organiseret meget forskelligt af-hængigt af elevgruppen.

- Jeg underviser de store elever med autismespektrum-forstyrrelser. De kan være meget udadreagerende. Hver af klassens syv elever har deres eget rum. Vi laver ting fælles for dem, men de har behov for også at kunne være alene, siger han og fortæller, at i andre klasser kan klasseundervisningen være den mest anvendte form.

Folkeskolereformen gælder - Eleverne er anderledes, og undervisningen er anderle-des, så det kan godt undre mig, at folkeskolereformen alligevel skal gælde her, siger Jesper og peger på, at de længere skoledage for eksempel kan være meget ud-fordrende for eleverne, og at læringsmålene indlysende nok er anderledes.

- Vi har desuden kæmpet med at finde ud af, hvordan vi skal arbejde med den understøttende undervisning, og hvad indholdet i den egentligt skal være. Vi bliver dog bedre til det. Oftest er det pædagogerne, der står for gennemførelsen af den, og jeg synes, de gør et godt stykke arbejde, siger han og tilføjer, at også lov 409 har givet alvorlige udfordringer.

Manglende fleksibilitet - Vi har længe arbejdet i team, og et team består ty-pisk af to lærere, en eller to pædagoger og to til fire medhjælpere afhængigt af eleverne i klassen, siger

- Her bruger man sig selv rigtig meget som person, når man arbejder. Jeg tror, at det er noget af det, folk her sætter pris på, men det kan samtidigt være det, der trætter dem, siger Jesper Hedemann.

” Eleverne er anderledes, og undervisningen er anderledes, så det kan godt undre mig, at folkeskolereformen alligevel skal gælde her

ARBEJDSMILJØ

17

JANUAR 2016

Jesper og forklarer, at med lov 409 er fleksibiliteten forsvun-det, og det giver en lang ræk-ke praktiske udfordringer.

- Teamet skal selv lægge ske-maer, som skal dække hele dagen. Både undervisning og fritidsdel. Det har givet store problemer, siger han. Forbere-delsestiden har været svær at finde plads til, og især den fælles forberedelsestid har givet logistiske ud-fordringer. Det har været vanskeligt at finde plads til pauser og møder.

- Der er blevet brugt urimeligt meget tid på skemaer-ne, og ind imellem har de givet anledning til konflikter og samarbejdsproblemer, siger han og synes, at det er en god ide, at teamet selv laver skemaer, men at der skal gives tid til det.

- I år er der afsat en lille smule tid til det, men det ræk-ker ikke, siger han og tilføjer, at de fleste lærere des-uden kæmper med at finde tid til forberedelse.

Aarhusaftalen god - Reformen har givet lærerne flere undervisningstimer og mindre forberedelse. Den individuelle forberedel-sestid har ligget, hvor der lige var lidt plads, og har været svær at udnytte ordentlig. Og det ærgrer mig, at vi ikke har den samme fleksibilitet, som vi havde før, da meget var aftalt i akkorder, siger Jesper. Han er dog glad for Aarhusaftalen og de nyeste tilføjelser, som har sikret et minimum af fleksibilitet.

- Det er et godt stykke arbejde, ÅLF der har gjort. Godt at de holdt fast, selv om der var modstand på lands-plan, siger han og er generelt glad for den hjælp, for-eningen giver.

- Vi falder jo lidt ved siden af i forhold til de andre sko-ler i kommunen, men foreningen støtter os meget fint, når vi henvender os med udfordringerne, siger han.

Blodrød APV Og udfordringer har der været en del af, hvilket også tydeligt er fremgået af skolens APV.

- Da reformen og lov 409 ramte os, valgte ledelsen i samme hug at lave om på skolens afdelingsstruktur, og rigtig mange lærere mødte frem efter sommerferien uden at vide så meget om, hvad det var, de skulle lave, det var frustrerende, siger Jesper og fortæller, at læ-rerne traditionelt er glade for at arbejde på Stensager-skolen, og ofte bliver der i mange år.

- Men jeg har aldrig hørt så mange, der gav udtryk for, at de ville et andet sted hen, som sidste år efter ferien, siger han og fortæller, at skolens APV da også viste sig at være blodrød.

- Og det gjaldt alle parametre. Lodret tillid, arbejds-mængde, stress, samarbejde. Det hele var rødt, siger han og glæder sig over, at det nu trods alt ser lidt lyse-re ud.

Godt samarbejde - Det har været en hård tid for lærerne, og vi er slet ikke i mål, men jeg tror, vi er ovre de værste knolde, siger Jesper og tilskriver det et godt samarbejdsklima på skolen.

- Vi har en lyttende ledelse, som tager os med på råd, siger han. I skolens planlægningsudvalg, hvor alle ledere og tillidsrepræsentanter sidder, arbejder man konstruktivt på at udnytte de indhøstede erfaringer til at finde nye løsninger.

” Der er blevet brugt urimeligt meget tid på skemaerne, og ind imellem har de givet anledning til konflikter og samarbejds- problemer

Stensagerskolen

- er en specialskole i Aarhus Kommune for elever med generelle indlæringsvanskeligheder, gennemgribende udviklingsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser og multible funktionsnedsættelser. Som specialskole modtager og underviser Stensagerskolen elever i hele skoleforløbet fra børnehaveklasse til og med tiende skoleår.

25 millioner på vej De fysiske rammer på Stensagerskolen ser nu ud til at blive forbedret. Byrådet har bevilget 25 millioner kroner fra salget af de nedlagte skoler i Aarhus til at forbedre skolens fysiske rammer. Skolen har længe lidt under manglende plads og utidssvarende rammer.

- Jeg har også et godt samarbejde med pæ-dagogernes TR. Som alle andre steder, har vi af og til fagstridigheder og problemer med det konkrete samarbejde mellem lærer og pædagog. Men vi er gode til hurtigt at tage fat i det, siger Jesper og glæder sig over, at udviklingen generelt går den rigtige vej.

- Men det kommer ikke af sig selv, der er sta-dig nok at tage fat i, siger han.

TEMA

SKOLEN nr. 1

18

ARBEJDSMILJØ

DIN APV ER ANONYMNår ansatte på danske arbejdspladser udfylder spørgeskemaer om psykisk arbejdsmiljø, er besvarelserne ikke nødvendigvis anonyme. I 29 procent af tilfældene kiggede chefen med, da medlemmerne af HK/Privat sidst deltog i en APV. Men din skoleleder kan ikke kigge med, når du udfylder din APV

Af Martin Bundorph Lauritzen

Børn og Unge, Aarhus Kommune, følger Det Nationa-le Forskningscenter for Arbejdsmiljøs vejledning for gennemførelse af trivselsundersøgelser. Det indebærer blandt andet følgende forholdsregler: • der skal mindst 5 besvarelser til, for at der over- hovedet bliver lavet en trivselsrapport, • der kan ikke dannes rapporter med opdeling af medarbejdere, medmindre der er mindst 5 med- arbejdere i hver gruppe, • gennemførelse af undersøgelsen og databehand- ling håndteres af en ekstern part, så arbejdsgiver - herunder lokale ledere - ikke har adgang til be- svarelser på personniveau, • det eksterne firma har kodet besvarelser, så person- oplysninger er adskilt fra besvarelse. Det betyder, at navnene bag besvarelserne heller ikke er kendt af de konsulenter i firmaet, som genererer rapporter og analyserer data til brug for hovedrapporten. 

Fælles Arbejdsmiljørepræsentant i Børn og Unge, Rikke Gierahn fortæller, at der ofte opstår tvivl hos medarbej-dere, om man nu reelt er anonym, når firmaet sender rykkerbreve hjem til privatadressen.

- Men disse rykkerbreve skrives ud maskinelt ud fra ovennævnte kodning. Og Børn og Unge eller den lokale arbejdsplads har ingen viden om hvem, der modtager rykkere. Man kan kun følge svarprocenten, fastslår hun.

Anonymiteten kan dog blive udfordret, når medarbejder-ne vælger at udfylde kommentarfelterne og fx udtrykker sig på en genkendelig måde eller underskriver sig med navn.

Derfor har APV styregruppen i Børn og Unge vedtaget, at den lokale arbejdsmiljøgruppe skal gennemlæse kom-mentarrapporten inden offentliggørelse for alle medar-bejdere på arbejdspladsen. Skolens arbejdsmiljøgruppe tager stilling til, om der er udsagn, der er personhen-førbare eller skadelige for arbejdsmiljøet. Hvis dette er tilfældet, har den kompetence til at dække disse udsagn over med sort.

- Arbejdsmiljøgruppen udgør på den måde et yderligere filter for at sikre anonymitet, oplyser Rikke og tilføjer, at gruppen har adgang til en PowerPoint, der blandt andet introducerer en god tone i besvarelserne.

TEMA

Epinion har foretaget en undersøgelse blandt 1.250 medlemmer af HK/Privat. På spørgsmålet om, hvorvidt deres seneste APV var anonym svarede:

• 17 procent: Nej, nogle (fx chefer) kunne se, hvad den enkelte havde svaret.

• 12 procent: Nej, alle kunne se, hvad den enkelte havde svaret.

Rikke Gierahn

19

JANUAR 2016

NY PORTAL SAMLER 0-18 ÅRS OMRÅDET Forestil dig, at du som medarbejder kan dele viden om alle børn i én og sam-me platform, uanset om du arbejder i dagtilbud, skole eller Ung i Aarhus? Eller at forældre kan følge alle deres børn ét sted, uanset om børnene er små eller store? I Aarhus Kommune skal den fremtidige samarbejdsplatform følge børn fra deres første dag i dagtilbud, til de forlader folkeskolen, når løsningen er-statter både BørneIntra, SkoleIntra og FU-Net om et par år. Det giver fordele for både medarbejdere, forældre og børn Af Birgitte Mouritzen, kommunikationskonsulent, Børn og Unge

Samarbejdsplatformen med fokus på kommunikation og videndeling giver både pædagogiske medarbej-dere og forældre en sammenhængende oplevelse på tværs af hele 0-18 års området. Det er visionen for den landsdækkende samarbejdsplatform, der er helt i tråd med Aarhus Kommunes børne- og ungepolitik og digi-taliseringsstrategi. Derfor har Aarhus Kommune også tilsluttet sig den landsdækkende samarbejdsplatform på både dagtilbuds- og skoleområdet.

Fælleskommunalt projekt - Vi står ikke alene med den opfattelse, at en samlet løsning fra 0-18 år giver mest værdi. Andre kommuner ønsker også en løsning, som dækker både dagtilbud og skoleområdet. Det bidrager til at skabe sammenhæn-gende pædagogiske forløb for børnene, styrker samar-bejdet på tværs af tilbud og mellem medarbejdere og forældre og gør det nemmere for familierne med børn i flere tilbud. Det giver de bedste forudsætninger for, at børnene og de unge kan få det bedste med i bagagen, lige fra den første dag i vuggestuen til de står med fol-keskolens afgangseksamen i hånden, siger Ole Hersted Hansen, som er digitaliseringschef i Børn og Unge og programejer af Digitale Børn og Unge.

Den nye samarbejdsplatform skal bredes ud til skolerne i 2018, men arbejdet med løsningen er allerede i gang. I en række workshops i januar og februar bidrager med-arbejdere og ledere fra hele Børn og Unge med erfaring og indspark til fremtidens samarbejdsplatform sammen med medarbejdere fra hele landet.

Ny læringsplatform til skolerne Det første, vi kommer til at møde i Aarhus Kommune, er læringsplatformen - der sammen med samarbejdsplat-formen – er en del af brugerportalsinitiativet. Lærings-platformen skal nemlig rulles ud til skolerne ved det nye skoleårs start efter sommerferien.

Læringsplatformen har fokus på elevens læringsproces i folkeskolen, herunder forberedelse, gennemførelse, mål for og evaluering af læringen. Eleverne og lærerne vil kunne arbejde med læringsforløb, mål og evaluering, og lærerne vil kunne dele læringsforløb med kolleger. Samtidig får ledelsen et samlet overblik over elevernes udvikling og trivsel, mens forældrene kan følge deres børns udvikling. Det bidrager til, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.

Brugerportals.. hvaffor-noget? Realiseringen af brugerportalsinitiativet er en lang og omfattende rejse, fortæller Ole Hersted Hansen:

- For at bane vejen for de omfattende forandringer, er der allerede nu gang i mange aktiviteter både i fælles offentligt regi og i Digitale Børn og Unge. Brugerpor-talsinitiativet er en digitalisering af 0-18 års området, som vi ikke har set magen til tidligere. Samtidig kommer det til at rokke ved kulturen med en øget grad af viden-deling, samarbejde og gennemsigtighed. Så det bliver også en kulturel rejse for medarbejderne, som vi skal være forberedte på.

• Digitale Børn og Unge er programmet, som skal realisere brugerportalsinitiativet

• Læringsplatformen har fokus på elevens læringsproces i folkeskolen med en kommunal løsning

• Samarbejdsplatformen har fokus på kommunikation og information på 0-18 års området – erstatter Børne- Intra, SkoleIntra og FU-Net med en fællesoffentlig løsning

• Fælles standarder for it-arkitekturen skal sikre, at in- formationer kan flyde på tværs af forskellige it- systemer

Digitalebørn og unge

SaMarbeJDSPlatForMen

Helle Hesteriss - Skoleleder

Læringsmålstyret undervisning -

Det smager af forår, forløsning,

muligheder, åbenhed og fair

proces.

Nu får vi endelig et værktøj, som

gør os i stand til at rammesætte den

egentlige udfordring i undervisningen.

Nu kan vi på en nem og overskuelig måde anskueliggø-

re over for alle aktørerne omkring det enkelt barn, hvor

vi ser potentialer og udviklingsmuligheder. Ikke mindst

i det positive samarbejde med forældrene omkring

elevens læringsprocesser.

Målstyring må selvfølgelig aldrig føles som en be-

grænsning eller som et indgreb i friheden til at tilrette-

lægge undervisningen, som den enkelte lærer vurderer

det bedst. Det er da meget muligt, at der er nogen i

blandt lærerne, som mener, at dette er unødvendigt og

en ekstra arbejdsbyrde. Men det er alene et spørgsmål

om, at lærerne skal lære arbejdsformen at kende; så vil

de med garanti se, at det er en rigtig god måde at ar-

bejde på, og at det i et længere perspektiv ligefrem vil

lette lærerens arbejde og virke frisættende for hendes

professionelle ambitioner.

Jeg er sikker på, at målstyring bliver en kæmpe succes,

når først vi kommer rigtigt i gang. Det kræver bare, at

alle giver det bedste, de har med ”ja-hatten” på.

Katrine - LærerindeJeg synes, det er et rigtig godt redskab. Lige nu er det bare lidt svært. Jeg har to klasser med 27 elever i hver - og jo, det tager da lidt lang tid, når jeg gerne vil gøre det godt for alle mine elever. Men til at starte med har jeg altså også aftalt med min leder, at jeg kan nøjes med at lave læringsmålstyrede forløb i mine dansktimer. I billedkunst og religion gør jeg det kun i ca. halvdelen af timerne - altså indtil sommerferien. Jeg synes, at det er uprofessionelt, hvis det skal gå ud over eleverne, at læreren ikke magter opgaven. Så vil jeg hellere give den en ekstra skalle og investere lidt ekstra tid her i starten. Jeg er sikker på, at det er godt givet ud i forhold til at lykkes i opgaven.

Lotte - pædagog

Målstyrethed kommer jo til at tage tiden fra børnenes frie leg. De får ikke tid til at danne egne billeder og spejle sig gennem leg. Det bliver så kun, når SFO’en laver rolle-spilsdagene, som vi plejer. Og de er jo også blevet begrænset i tid.

Mogens Bruun Hansen - Overlærer

Selvmålsstyret undervisning - det er vist, hvad jeg har at sige til det. Det er da

ikke andet end billig vin i gamle kar-toner. Og hvad med alt det man har gået og gjort tidligere - er det nu lige pludselig ikke godt nok længere? Jeg tror nu nok, jeg sy-

nes, at mine resultater over årene taler rigeligt for sig selv. Ikke en ene-

ste gang har jeg mødt en gammel elev, som har sagt andet end positivt om deres skolegang. Hvis ikke det er målstyring - ja så ved jeg ikke…….!

Storm - går i 1. klasse

Er det det der, hvor man bare tyrer den i

mål? - Det er jeg bare god til!

BAGSIDEN AF MÅLSTYRING

Af JJ&K