Skov&Folk nr. 1 april 2011 1

Nepenthes bliver til Verdens Skove

Skovbevarelse skal være en folkesag

Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika

Ensom kamp for dansk vildmark

Tema: Fremtid og visioner

Udfordringer og visioner for skovene

Medlemsblad for VERDENS SKOVE 28. årgang - 1 / 2011

VERDENS SKOVE

2 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april 2011 3

Med dette nummer af Skov & Folk forsøger vi at pejle ud i fremtiden mhp. at kortlægge, hvor vi som forening er på vej til at bevæge os hen. Lancering af nyt navn og logo fylder en del i bladet – ikke mindst foreningens retning, mål og ambitioner fremadrettet. Hertil stiller vi skarpt på rewilding, som nu og fremover er en af Verdens Skoves vigtige mærkesager. Endelig tager vi pulsen på den globale klimadagsorden, hvor Antonio Ruiz, direktør for vores partnerorganisation i Nicaragua Fundación del Rio, vurderer, hvordan vi i Verdens Skove bør tænke og målrette vores projekter i Latinamerika set i lyset af den internationale klimakontekst efter COP 16.

www.statsministeren.net

Statsministeren, af Carsten Graabæk

FORSIDEFOTOFoto: Verdens Skove

REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør) og Kristian Jørgensen

LAYOUTCebrina Rasmussen

TRYKFrederiksberg Bogtrykkeri A/S

FLYTTER DU? Så HUSK at give Nepenthes din nye adresse.Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.

ADRESSERHovedkontor, generel information:Odensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Århus CTlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 49E-mail: info@nepenthes.dk · www.nepenthes.dkKontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00

Lokalkontorer: Verdens Skove KøbenhavnØkologihusetBlegdamsvej 4B, 2200 København NTlf.: 35 37 36 36 · E-mail: kbh@nepenthes.dk

Lokal afdeling:Verdens Skove MønSkolegade 6, 4780 StegeTlf. 55 82 62 84E-mail: info@tvaersam.dk · www.tvaersam.dk

PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om månedenBeløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.

BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,- Studenter og pensionister kr. 300,- Institutioner kr. 370,- Abonnement kr. 195,- Indbetales på giro 1 37 32 18

OPLAG1.600. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.ISSN 1396-2043

Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler.

SKOV&FOLK PÅ NETTETVil du gerne have artikler fra Verdens Skoves

medlemsblad Skov&Folk, har du mulighed for atdownloade dem fra www.nepenthes.dk > Pressecenter

Bevarelse af regnskovStøtte til indfødte folkEn indsats for naturskov i DanmarkFSC-miljømærkning af træFormidling og oplysning

Nepenthes bliver til Verdens Skove4

8 Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika

Udfordringer og visioner for skovene 12

10 Ensom kamp for dansk vildmark

Skovbevarelse skal være en folkesag6

FORMANDEN HAR ORDET

Tema: Fremtid og visioner

Foto

: WW

FXXX

XX

Rewilding handler om at genskabe den vilde natur, som mennesker har ødelagt. En af grundtankerne ved rewilding er at genetablere hele den originale flora og fauna. Der er mange internationale erfarin-ger med, hvordan man kan lave rewilding-projekter i stor skala, i Danmark har vi ingen. Atiklerne "Rewilding: Erfaringer fra Sydafrika" og "Ensom kamp for dansk vildmark" forsøger at stille skarpt på rewilding, ikke mindst med fokus på, hvordan vi kan arbejde med området i Danmark. Læs mere på side 8-11

Kristian Jørgensen Formand for Verdens Skove

Over for den samlede elite inden for miljø- og naturfaglig videnskab og for-valtning åbnede miljøminister Karen Ellemann (V) Biodiversitetssymposiet på Aarhus Universitet i slutningen af januar med ordene: „For mig er biodiversitet ikke bare en vigtig, politisk dagsorden. Det er den vigtigste dagsorden, der ligger på mit bord som miljøminister.“ Samme dag lan-cerede DMU en ny rapport, der igen fast-slår, at den danske biodiversitet er presset langt ned under gulvbrædderne.

Ministerens udmelding klinger dog hult for os, der ved, hvad der ligger af planer på hendes bord. Regeringens ma-sterplan „Grøn Vækst“ rummer meget få initiativer målrettet mod den truede natur og er desværre i alt for god tråd med tidligere ført politik med store hensyn til landbruget. Det kommer derfor heller ikke som en overraskelse, at naturen selv skal finansiere naturindsatsen, idet mini-sterens vandmiljøplaner skal betales ved et brandudsalg af statsskovene. Din og min skov solgt for at finansiere landbrugets spildevandsforanstaltninger. Hvad pokker er meningen?!

Plan på bordet!Vi kan godt sælge statsskov, men det kræ-ver som minimum, at samme beskyttelse følger med. Nu hvor staten ikke har am-bitioner for skovene, kunne man forestille sig, at private løftede en del af opgaven. Dog er der på intet tidspunkt igangsat po-litiske initiativer, der kan stimulere private

skovejers naturindsats. Baseret på, hvor mange af disse, der har tilsluttet sig FSC’s bæredygtighedskriterier for selve driften, så har vi meget lidt, at bygge vores forhåb-ninger på. Indtil for et år siden var sølle 331 hektar privatskov FSC-certificeret, hvilket svarer til arealet for et middelstort landbrug. Med ministerens brandudsalg er det sandsynligt, at den begrænsede naturbeskyttelse, en certificering rummer, helt falder bort.

Hertil følger spørgsmålet om, hvad et salg af statsskove så skal bruges til. Svaret er entydigt nemlig til bedre skov, hvor vi, der elsker at færdes i skovene, har samme tilgængelighed. Imidlertid eksisterer der ikke en masterplan for skovnaturen, der kun stadig eksisterer som en ren tilfæl-dighed uden anden beskyttelse end en produktionslov.

Den samlede skare fra biodiversitets-symposiet pegede netop på skovene som det absolut bedste og mest omkostnings-effektive område, når det kommer til bevarelsen af biodiversitet. Lad os derfor – her i FN’s Internationale Skovår – få en ordentlig plan på bordet, Karen Ellemann!

Frisk startSom denne sag med al tydelighed viser, har vi som foreningen vores absolutte berettigelse. Skov er en afgørende vig-tig mærkesag i miljødebatten, og som forening har vi en vægtig og nødvendig stemme på området. Vi har ændret på indpakningen ved at omdøbe Nepenthes

til Verdens Skove. Men skønt denne trans-formation går over mod det mere transpa-rente og let forståelige, så bliver der ikke pillet ved den skarphed, der altid har ken-detegnet foreningen, som helt fra start har indtaget rollen som skovenes vagthund.

Det er en fælles opgave at sikre, at det nye navn og logo høster samme anerken-delse som det gamle, og at vi udnytter potentialet i det nye navn til, at Verdens Skove får nye støtter og endnu mere op-bakning. Det er mig en fornøjelse, at vi over for vores medlemmer med dette blad, kan lancere Verdens Skoves nye udtryk. Jeg vil opfodre alle til at bidrage med det, de nu kan og lyster, så foreningen får en frisk start på dette nye kapitel.

Velkommen til, Verdens Skove!

Internationalt årfor Verdens Skove

HVAD VIL DU GIVE VIDERE?

4 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april 2011 5

Af Tim Whyte, kommunikationsmedarbejder i Verdens Skove

10 hurtige spørgsmål til formanden om, hvorfor

Vi vil gerne have et navn, der klart fortæller folk, hvem vi er, og hvad det er vi kæmper for. Vi oplever, at der er rigtig mange men-nesker, der gerne vil være med til at bevare verdens skove, men har svært ved at forstå, huske eller stave til navnet Nepenthes, når de vil søge kontakt med os. Foreningens nye navn, Verdens Skove, fortæller meget enkelt, hvad det er, vi arbejder med og kæmper for. Og budskabet er, at når du støtter os, så støtter du bevarelsen af verdens skove.

Navnet har i forvejen længe indgået som en del af den måde, vi har præsenteret os selv på. Vores gamle tagline var således „ansvar-lig indsats for verdens skove.“ Nu trækker vi det bare helt op foran.

Hvorfor er navnet vigtigt, folk husker jer vel for det I laver?

I løbet af de sidste år har vi haft større sager, som kom igennem i medierne såsom Nordeas investeringer i skovrydning, Statoils tvivlsomme reklamer for såkaldt „grøn benzin“ og kæmpe sejre for regnskovsbevarelse i samarbejde med Panamas oprindelige folk. Folk husker som regel sagen, men mange glemmer, hvem det var, der førte sagen frem. For os er sagen altid vigtigst, men vi er afhængige af, at folk kan huske os. Vi har brug for støtte os i at føre sagerne videre.

Der vil selvfølgelig altid være noget forvirring, når en mere end 25 år gammel organisation skifter navn. Men vi vil jo forsat mar-kere os kraftigt omkring skovsagen, som vi altid har gjort det. Så vi er ret sikre på, at folk hurtigt vil komme til at kende os under det nye navn.

Vi lancerer også nogle nye tiltag i år for at nå ud til de 200.000 danskere, der har købt et regnskovscertifikat af os gennem tiden. Her vil vi fortælle dem, at vi nu hedder Verdens Skove. Og så giver vi selvfølgelig besked om navneskiftet direkte til medlem-merne, blandt andet her i Skov & Folk. Vore samarbejdspartnere og andre interessenter bliver også orienteret.

Er navneskiftet tegn på andre forandringer i foreningen?

Nej, grundlæggende kæmper vi stadig for den samme sag, som vi altid har gjort, nemlig bevarelsen af verdens skove. Men vi er vokset som forening i de sidste år og har med vores programaf-tale med Danida fået mulighed for at opprioritere vores kommu-nikation. Således lancerer vi også en ny hjemmeside med blogs og masser af muligheder for at deltage aktivt i skovsagen. Vi vil gerne gøre det lidt nemmere for folk, der gerne vil støtte bevarel-sen af verdens skove, at finde frem til os.

at stoppe og pumpe cyklen, selvom du har travlt. Vi er overbeviste om, at navneskiftet er den rigtige investering netop nu.

Desuden er der adskillige brancher, som gerne vil støtte vores sag med penge eller professionel bistand, Advance, et af de føre-nde PR-bureauer i landet, er et godt eksempel. De har gratis lavet logo og hjulpet til med lanceringen af det nye navn og de tilhø-rende kampagner. Det er en fuldstændig uvurderlig hjælp, både målt i kroner og øre og i selve resultatet, som jeg synes klæder vores forening. Også tegnere, grafikere og almindelige medlem-mer i foreningen har også arbejdet gratis for at støtte vores sag. Så det har ikke været en særlig dyr proces for foreningen.

I foreningen har der været en holdning til, at tidspunktet har væ-ret rigtigt til et navneskifte, og navnet Verdens Skove blev da også stemt hjem med det nødvendige to tredjedeles flertal ved seneste generalforsamling.

Risikerer I ikke at miste opbakning fra folk, der støttede Nepenthes og synes, det er fjollet at skifte til noget andet?

Vi tror på, at vores medlemmer støtter os, fordi de gerne vil støtte bevarelsen af verdens skove, herunder livsgrundlaget for de men-nesker og dyr, der lever i skoven, samt et bedre klima for os alle. Det er sagen, det drejer sig om, og den er jo stadig den samme.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt at nå bredt ud? Er det ikke bedre at være en lille organisation med stor troværdighed?

Det er for mig at se meget enkelt: Jo flere der støtter bevarelsen af verdens skove og bakker op om os med penge, viden, enga-gement og handling, jo mere skov kan vi bevare. I øvrigt har vi jo ikke altid har været en lille organisation. Nepenthes startede i sin tid med en regnskovskampagne, der nåede ud til 200.000 danskere.

Vi er stolte af den troværdighed vi har og mener ikke, at der er et modsætningsforhold i at nå bredere ud og have troværdig-hed. Tværtimod. Vores troværdighed er det, som gør, at folk gerne vil støtte os, samt at forbrugere og virksomheder gerne vil samarbejde med os.

Hvorfor skifter I navn til Verdens Skove?

2

31

4

8 Hvem har truffet beslutningen om, at I skulle have et nyt navn?

9Hvad med alle de mennesker der, kender jer som Nepenthes, hvordan skal de finde jer nu?

10

Når folk vælger at købe et regnskovscertifikat, er det, fordi de gerne vil sikre, at regnskoven består i fremtiden. De ser regnsko-ven forsvinde med enorme tab af artsrigdom, globale klimafor-andringer og øget flygtningestrømme og fattigdom til følge. De vælger at gøre noget for at skabe en anden fremtid. Det er med andre ord folk, der stopper op i den travle hverdag og spørger sig selv, hvilken verden de ønsker at give videre til deres børn og børnebørn. Verdens Skove tilbyder folk en koordineret handling for at skabe den fremtid, de gerne vil have. Derfor spørgsmålet ”Hvad vil du give videre?”

Den gamle kandebærer refererede meget specifikt til vores gamle navn, så vi havde brug for et nyt logo til foreningen. Vi har valgt et enkelt logo, som er vores nye navn med et træ integreret inde i O’et. Det har vi gjort, fordi det er vigtigt at bruge vores energi på at få gjort navnet kendt. Samtidig kan cirklen med træet bruges særskilt, f.eks. på T-shirts, tryksager og andet. Man siger at et godt logo kan tegnes i sandet med en pind. Træet er tegnet i abstrakt form for at skabe et enkelt udtryk. Samtidig er det en meget stærk visuel form, der skaber associationer, som passer til os. ”Stammen” kan både være vejen ind i skoven eller også kan hele billedet ses som et billede på befrugtning, som er et meget fint symbol ift. skovens værdi for livet på planeten, men også i forhold til taglinen ”Hvad vil du give videre?”

Efter navnet er der et ”.org” Det er dels for at fortælle folk, hvor de kan finde os på nettet og dels for at signalere, at vi er en organisation. www.verdensskove.dk er dog også en indgang.

Det koster tid og penge at skifte navn og logo. Var det ikke bedre at bruge penge på at redde regnskoven end på smarte kommunikationsprojekter?

Det kunne man godt sige, men et kommunikationsprojekt er kun ”smart” for os, hvis det netop bidrager til at redde mere skov. I sidste ende er det jo et spørgsmål om, hvorvidt kommunika-tionen hjælper os med at komme i kontakt med flere danskere, der gerne vil støtte sagen. Vi ville ikke skifte navn, hvis ikke vi mente, at navneskiftet ville bidrage til netop det. Hvis du opda-ger, at du har et fladt baghjul, kan det jo som regel godt betale sig

5

6 Hvorfor har I valgt et nyt logo?

7

Sammen med Verdens Skove skriver I ”Hvad vil du give videre?” Hvorfor har I valgt den tagline?

Nepenthes bliver tilVerdens Skove

Red Regnskoven-kampagnen er stadig det, som vores forening bliver husket for. Men det er desværre mest noget, der bli-ver snakket om i datid: ”Var I ikke dem, der solgte regnskovscertifikater engang?” Hvis man ikke fulgte med i Skov & Folk kunne man ligefrem komme til at tro, at det rent faktisk lykkedes at få regnskoven reddet.

Faktum er imidlertid, at regnskoven – og verdens skove i det hele taget – har mere brug for at blive bevaret i dag end nogensinde før. Vi står over for en dra-matisk fremtid. Et barn, der fødes i dag, vil inden for dets levetid opleve vold-somme klimaforandringer med havstig-ninger, flygtningestrømme og miljøø-delæggelse til følge. Det vil være vidne til, at over halvdelen af de plante- og dyrearter, vi kender i dag, uddør. Skat-tekammeret til udvikling af ny medicin og nye afgrøder til vores marker vil også forsvinde.

En anden fremtidSkovbevarelse er nøglen til at vælge en anden fremtid. Hvis vi stopper rydnin-gen af regnskoven nu, kan vi nedsætte verdens CO2-udslip med op til en femte-del. Det er mere end det samlede udslip

fra alle verdens biler, lastbiler og flyve-maskiner. Vi kan bevare levesteder for en stor del af de dyr og planter, der er truede i dag. Vi kan sikre en anden fremtid for vores børn. Og ikke mindst kan vi være med til at sikre anstændige levevilkår for de mange mennesker, der har skoven som livsgrundlag. I særdeleshed oprindelige folk i regnskoven. Vi arbejder intensivt med lokale folk i skovområder i flere lande og har kontakt til endnu flere, som er klar til at gøre en ekstra indsats for bevarelse af skoven i deres nærområde. Men de har brug for hjælp. Bevarelse af verdens skove er selvsagt en international sag og vil kun lykkes i det omfang, vi arbejder målrettet sammen med folk i de pågældende områder. Det er det bud-skab, vi skal ud med til danskerne i de kommende år.

Så skal der kommunikeres!Udfordringerne er store. Mediebilledet har ændret sig en del siden Red Regn-skoven-kampagnen først rullede ud over Danmark for godt 20 år siden. Den gen-nemsnitlige dansker konfronteres i dag med over 4.000 daglige tilbud om alt fra billige sodavand til sult og hungersnød. Det er ikke længere godt nok at have en

I 80’erne og 90’erne var der omkring 200.000 danskere, der købte et regnskovscer-tifikat. Skoleklasser havde projektuger om regnskoven og sparede sammen til et stykke regnskov, og der blev afholdt over 200 fore-drag på et enkelt år. Der var arbejdspladser og sågar hele kommuner, der valgte at støtte sagen. Siden da har Nepenthes – og ikke mindst ”sagen” – mistet momentum. Styrket kommu-nikation og kampagner skal sammen med foreningens nye navn, Verdens Skove, hjælpe foreningen med at gøre skovbevarelse til en folkesag.

Af Tim Whyte, kommunikations-medarbejder i Verdens Skove

god sag. Man skal også kunne gøre sagen nærværende og vedkommende for folk, der har travlt og har høretelefoner på.

Derfor har vi som forening valgt at styrke vores kommunikationsindsats væ-sentligt over de kommende år. Vi har taget det drastiske skridt at udskifte det gamle, karakterfulde navn Nepenthes med det mere mundrette og sigende navn, Verdens Skove. Vi satser kraftigt på den elektroni-ske kommunikation med en spritny hjem-meside og langt mere engagement på nye medier såsom Facebook og Twitter. Og så vil vi relancere Red Regnskoven-kampag-nen senere på året. Alt sammen med det formål at give danskere mulighed for at engagere sig i en af de største udfordrin-ger, vi står over for i dette århundrede, nemlig at bevare verdens skove.

Det nye navn skal gøre det nemmere for folk, der ikke kender os, at finde frem til os og se, hvad det er, vi arbejder for. Det er vores oplevelse, at der er mange danskere, der gerne vil støtte skovbeva-relse, men som har svært ved at huske det lidt besværlige navn. Selvfølgelig er et navneskift i sig selv ikke garanti for, at vi trænger igennem i den nye medievirkelig-hed. Navneskiftet er et element, der skal bruges sammen med kampagner og kom-munikation med den ambition at være til stede lige dér, hvor folk er i forvejen, og som gør, at folk overhovedet har noget at huske os for.

Hvis internettet ikke kommer til skoven, må skoven…Samme dag, vi lancerede vores nye navn, lancerede vi også en ny hjemmeside på

www.verdensskove.org. Ambitionen er, at siden skal blive et mødested for folk med interesse for skovbevarelse, med nyheder, debat og kampagner. Siden indeholder blandt andet en blog- og debatside under overskriften Fremtidens Skove, hvor for-eningens aktive debattører og ressour-cepersoner vil stille skarpt på de udfor-dringer, vi står overfor i regnskoven og i Danmark. Den nye hjemmeside vil også byde på flere små film samt et billedgal-leri med billeder fra vores medlemmer.

Vores nye Facebook-side har været oppe at køre nogle måneder nu og er alle-rede ved at blive et aktivt sted, hvor man kan følge med i, hvad der sker i Verdens Skove. Facebook er efterhånden blevet et vindue til verden som rigtig mange af os kigger ud igennem hver dag. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at skovene er med i udsigten derude. Samtidig er Facebook også et sted, hvor medlemmer og andre støtter kan hjælpe til med at sprede bud-skabet midt i en travl hverdag.

Derudover vil vi også starte et måned-ligt elektronisk nyhedsbrev til medlem-mer og andre interesserede, hvor vi sam-ler op på de vigtigste historier fra skoven. Du kan melde dig til nyhedsbrevet fra forsiden af den nye hjemmeside.

Red Regnskoven – igenVerdens Skove er drevet af en grundlæg-gende tro på, at det er muligt at stoppe regnskovsrydningen. Vi kan gøre noget ved udfordringerne, hvis vi vil. Men der skal handles nu, og vi skal have engage-ret familie, venner og kollegaer i arbej-det, hvis det skal lykkes.

skal være en folkesagSkovbevarelse Senere på året relancerer vi Red

Regnskoven-kamapagnen. Store områ-der af regnskov i Costa Rica og Ecuador er allerede blevet bevaret som resultat af danskernes indsats, og hvert år er der tro-faste støtter, der bidrager til det vigtige arbejde. Men kampagnen har levet sit stille liv igennem de seneste år, hvor for-eningen har sparet sammen til at gå ind i et nyt område i Latinamerika.

Nu er der taget en beslutning om, at det næste skovbevarelsesprojekt skal foregå i Nicaraguas regnskov. Samtidig bliver indsatsen videreudviklet, så vi i stigende grad udfører bevaringsarbej-det gennem de mennesker, der bor i og omkring regnskoven. Vores tidligere projekter i området har vist, at der er stor interesse blandt lokale i at samarbejde med danskerne om at bevare skoven. De er klar. Udfordringen nu er at engagere danskerne i at støtte arbejdet.

Hvis Red Regnskoven-kampagnen og vores grundlæggende mål om at gøre skovbevarelse til et folkesag skal blive en succes, har vi brug for alle hænder. Bliv ven med os på Facebook. Meld din søster og venner ind i foreningen. Kom og del-tag i kampagnerne.

Verdens Skove har brug for din hjælp!

Følg med i skoven på facebook og del din kærlighed for skoven med dine vennerhttp://www.facebook.com/pages/ Verdens-Skove/183887801641951

Del dine skovbilleder med andre medlemmer på vores nye flickr gruppe.http://www.flickr.com/groups/verdensskove/

Se vores youtube kanal:Her kan du se små film fra vores projekter som vi løbende lægger op på siden.http://www.youtube.com/verdensskove

Hjemmesiden den vil være på www.verdensskove.org men du kan se the work in progress her:http://verdensskove.stage.verk.dk/ På vores blog side kan du blandt andet følge debat og diskussion om fremtidens skove.

Rewilding som koncept blev første gang fremført af amerikane-ren Dave Foreman, som var medstifter af organisationen Earth First, der siden oprettede Wildlands Network og The Rewilding Institute. Michael Soulé og Reed Noss beskrev i en artikel i 1998 grundstenene i rewilding som KKK, som står for Kerneområder, Korridorer og Kødædere (på engelsk CCC, cores, corridors, and carnivores).

Rewilding handler om at genoprette større stykker vild natur ved at oprette fredede kerneområder uden produktion, genetab-lere sammenhæng mellem kerneområderne i netværk og indføre rovdyr og andre økologiske nøglearter. De økologiske argumenter for rewilding er bredtfavnende, men centrerede om økosystem-tjenester og bevarelse af biodiversitet – både arter, processer og habitater. Hertil er der økonomiske argumenter for rewilding, idet der er grundlag for indtægter fra natur og jagtturisme og salg af dyr samt gunstigt afkast i form af økosystemtjenester som genetiske og medicinske ressourcer, sikring af drikkevands- og kunstvandingsressourcer, spildevandsfiltrering, fiksering af CO2, rekreative værdier m.m.

Rewilding-projekter i SydafrikaSydafrika indtager en særlig gunstig position i forhold til rewil-ding. I modsætning til meget af Afrika er størstedelen af jor-den på private hænder i Sydafrika, og den enkelte lodsejer har ejendomsret til dyrelivet på hver jordlod. Det betyder, at afkast i investeringer i rewilding tilfalder investor. Dette har i kombi-nation med andre specielle forhold har ført til, at Sydafrika har været særligt aktiv i rewilding i både offentligt og privat regi, før rewilding overhovedet blev defineret som begreb.

Pilanesberg Nationalparken er et eksempel på rewilding helt fra bunden, dvs. uden større dyr til stede. I 1979

besluttede præsident for det daværende sorte hjemland Bophut-hatswana, Mangope, at en 1,2 milliarder år gamle vulkan skulle være nationalpark. Den såkaldte Operation Genesis betød, at Pi-lanesberg landsby blev fjernet og 52 kvægfarme opkøbt, hvorefter 6.000 vilde dyr fra bl.a. Krüger og Namibia blev udsat på 572 km2 ved siden af casino- og hotelkomplekset Sun City. Parken indeholdt 14 år senere alle de hjemmehørende arter af stort vildt.

Enkelte offentligt ejede parker med rewilding fra bunden fulgte. Operation Phoenix startede i Madikwe (750 km2) i 1991 og indførte 8.000 vilde dyr af 28 arter på blot 6 år. Marakele (670 km2) oprettedes på lignende vis i 1994. Mens de fleste sydafrikan-ske nationalparker indeholdt en del større dyreliv ved oprettelsen, har de nu næsten alle fået genindført flere arter.

De fleste genopretninger til vild natur har fundet sted på græs-ningsarealer, men i Entabeni er tidligere opdyrkede marker blevet til naturligt udseende græs og buskland med løver og elefanter på ca. 10 år, og i Isimangoliso er eukalyptusplantager blevet til kystskov og græsland med leoparder og næsehorn på 20 år. Aktiv rehabilitering af klitskov efter udvinding af ædle metaller er mere langsigtet, men håbefulde biologer mener at kunne genoprette den oprindelige artssammensætning efter 45 år, mens andre indi-katorer som biomasse kan tage over 100 år.

Privat rewildingDe mest bemærkelsesværdige rewilding-projekter i Sydafrika har fundet sted på privat jord. Et af de mere kendte eksempler er Lapalala i Limpopo’s Waterberg bjerge. Naturfredningsmand Clive Walker og forretningsmand Dale Parker opkøbte i 1981 en 50 km2 jagtfarm, som de udvidede gennem 20 år til 360 km2 og gradvist udsatte næsehorn og andre vilde dyr på. De oprettede også en vild natur-skole, som 50.000 børn fra meget forskellige baggrunde har haft glæde af.

Et andet eksempel er Shamwari i den østlige Kapprovins. Her købte den lokale forretningsmand Adrian Gardiner i 1992 en kvægfarm, der havde ganske få vilde dyr, med en drøm om at gøre den til vild natur. I år 2000 var Shamwari vokset til 250 km2 med alle hjemmehørende planteædere og rovdyr og havde 325 ansatte til at betjene kendte gæster på luksussafari. Der er utallige andre eksempler, også nogle med danske ejere. Én af dem er Maremani i Limpopo, der blev købt af Aage V. Jensens Fonde i 1999, og nu er udvidet til 410 km2. Det sydafrikanske diamantfirma De Beers har også en stribe ejendomme på op til 1.000 km2, der drives som naturreservater.

Alternative ejerskabsformerMed mulig inspiration fra Clive Walker (herover) ønskede Pien-kes du Plessis i 1987, at hans 260 km2 kvægfarm Welgevonden i Limpopo’s Waterberg kunne omdannes til et privat naturreser-vat. Han fik den ide til finansiering, at han kunne sælge farmen i lodder af 500 ha med en særlig klausul på hvert skøde. Klausu-

len foreskriver, at jorden forbliver naturreservat, at man kun kan opføre et hus med plads til maksimum 10 personer på et forudbe-stemt sted og med et passende design, og at man evt. skal betale et gebyr afhængig af reservatets samlede årsregnskab. Til gengæld har lodsejerne gratis adgang til 260 km2 naturreservat, og man er medlem af reservatets styrekomité. Med støtte fra sin bank reali-serede du Plessis sin idé på mindre end 10 år inklusive udsætning af næsehorn, elefanter, løver og krokodiller. Denne ide om ”vild natur på andel” har siden fundet anvendelse flere andre steder.

En lignende ide er et ”conservancy”. Her slår flere jordejere sig sammen om at oprette et naturreservat. De opnår herved stor-driftsfordele, og får bedre plads til store planteædere og rovdyr. Mindre vildtfarme er begrænsede til at udbyde mere almindelige arter til jagt eller levende salg, mens større ejendomme kan ud-byde sjældne arter eller skifte til fototurisme.

Også lokale stammer har andel i vild natur. I 1969 blev 1.500 personer fra Makuleke-folket flyttet fra deres jord i Pafuri for at give plads til en udvidelse af Krügerparken. I 1996 fik Makuleke folket tilkendt de 198 km2 igen, men de valgte at fortsætte områ-det som nationalpark og høste udbytte af turismen i parken. Et andet eksempel er Phinda, som i 1991 var et overgræsset område i KwaZulu Natal. Det opkøbtes af Conservation Africa (nu ”& Beyond”), der etablerede et 230 km2 naturreservat. I 2007 vandt de lokale Makhasa- og Mnqobokazi-folk imidlertid retten til 188 km2 af jorden. De indgik en langsigtet aftale med & Beyond om at lade firmaet beholde driften af naturreservatet mod bl.a. en leje på 3 millioner rand pr. år.

Også staten lejer jord til conservation, som det er tilfældet i Richtersveld – en hot spot inden for plantebiodiversitet, der lejes fra Nama-folket. I andre tilfælde lejer staten brugsretten til en del af en park ud til en fotosafari-udbyder. I Sydafrikas nabolande lejer staten også jord ud til jagt.

Endnu et eksempel på nye ejer og forvaltningsmodeller er det Sydafrikanske firma African Parks Network, der nu forvalter fem parker i Zambia, Malawi, Congo og Rwanda på vegne af og i tæt samarbejde med de pågældende landes myndigheder. I parken i

Malawi er en tredje partner en NGO, der har et avlsprogram for sjældne arter.

Kerneområder, korridorer og kødædereI dag er der 19 statsejede nationalparker i Sydafrika, der dækker 37.000 km2. Hertil kommer andre nationalparker og andre typer fredede områder, som dækker yderligere ca. 3 procent af land-arealet. I 2005 var der 5.061 private vildtområder med et areal på 103.614 km2 eller 8,5 procent af Sydafrika. I alt er ca. 175 000 km2 svarende 14,5 procent af Sydafrika altså genoprettet til mere eller mindre vild natur.

I Sydafrika er der ikke plads til store bufferzoner, og derfor er hvert stykke jord med store, vilde dyr indhegnet. Heldigvis bliver ”conservancies” mere og mere udbredte kerneområder. Et eksem-pel er The Waterberg Conservancy hvor 25 vildtfarme har slået sig sammen til et areal på mere end 1.500 km2 og beskæftiger mere end 1.000 personer. Waterberg Conservancy gik i 2001 sammen med Marakele National Park, Welgevonden og andre i Waterberg Biosphere Reserve, der i samarbejde med de omgivende landbrug og byer skal forvalte landskabet og sikre korridorer.

Flere nationalparker forsøger også at vokse til reelle kerneom-råder. Addo Elephant Nationalpark blev oprettet i 1931 for at beskytte en bestand på 11 elefanter isoleret på landets sydkyst. Længe var parken kun omkring 50 km2, men den begyndte i 1990erne en storstilet vækst til 3.600 km2 på land plus 1.200 marine km2. Kerneområderne åbner mulighed for kødædere. F.eks. er geparder nu genudsat i 38 reservater i Sydafrika, og løver i endnu flere. Men bestandene er små og kræver intensiv forvalt-ning. Behovet for korridorer er åbenlyst, og mange initiativer er undervejs i Sydafrika.

Flere store korridorer og parksammenlægninger over grænserne i det sydlige Afrika koordineres af Peace Parks Foundation (www.peaceparks.org) i Cape Town. Peace Parks flagskib er Kavango-Zambezi, der kommer til at omfatte 287.132 km2 i Angola, Botswana, Namibia, Zambia og Zimbabwe – et område mere end fem gange større end Danmark!

Erfaringer fra SydafrikaRewilding handler om at genskabe den vilde natur, som mennesker har ødelagt. En af grundtankerne ved rewilding er, at man ved at genetablere hele den originale flora og fauna opnår et økosystem, der er i en selvregulerende, dynamisk balance, som kræver et minimum af bekostelig pleje,men samtidig huser nær maksimal biodiversitet. Rewilding kræver imidlertid plads og en række ydre faktorer spiller ind, bl.a. politisk klima, økonomiske incitamenter og forvalt-ning af store dyr.

Af Kenneth Buk, Vildtøkolog, kenbuk@kenbuk.com

• Det kan lade sig gøre at genoprette vild natur i et land-brugsland på meget kort tid, når viljen er til stede.

• Det bedste udgangspunkt er ekstensivt jordbrug (græs-ning, naturnær skovdrift, naturreservat el. lign.), men også plantager, landbrug og minedrift kan genoprettes over længere tid.

• Vild natur lader sig bedst genoprette på områder fra ca. 100 km2 (10 x 10 km) afhængigt af jordens bæreevne, men tilløb kan startes på mindre arealer.

• Naturturisme eller jagt være økonomiske drivkræfter for privat genopretning af vild natur, især på marginaljord.

• Der er mangfoldige muligheder for ejerskab af vild natur. I Danmark kan ”conservancies” og natur på andel (Wel-gevonden-modellen) vise sig at være en fornuftig måde at sikre ikke-offentlige investeringer.

• Vild natur kan bestå af en blanding af både privat ogoffentligt ejerskab, og både ejet og lejet jord.

• Med store, vilde dyr i intensive landskaber er hegn nærmest uundgåelige for at sikre økono-miske interesser på begge sider af hegnet, og de økologiske interesser inden for hegnet.

Hvad DK lære af Sydafrika om genopretning af vild natur?

Rewilding:

Verdens Skoves Dansk Natur-Gruppen arbejder på at genoprette vild natur i Danmark. Vi forstår ”vild natur” som områder:

• hvor der som udgangspunkt ikke høstes fysiske produkter af nogen art, f.eks. afgrøder, kød, træ og honning

• med genetablering af hjemmehørende vegetation og dyreliv, herunder ingen jagt i kerneområdet, ingen fodring, in-gen gødskning, ingen pløjning og ingen plantninger

• med udbredt anvendelse af naturlige processer såsom afgræsning, stormfald, brande, oversvømmelser brande og na-turlig succession i forvaltningen

• flerartsgræsning med store græssere bag hegn – og uden hegn, hvor det er muligt.

Verdens Skove og Dansk Natur-gruppen arbejder med følgende målsætninger og visioner for genindførsel af vild natur:• 20 procent af Danmarks skove skal være

urørte om 20 år.• Der skal etableres 5 områder større end

100 km2 inden for 10 år med vild natur uden produktion, herunder et antal ma-rine områder uden kommercielt fiskeri. I løbet af 20 år skal antallet af områder fordobles til 10.

• Der skal etableres 2 landområder større end100 km2 med vild natur uden pro-duktion og fuldt laug af hjemmehørende planteædere undtaget globalt uddøde samt los eller ulv. I løbet af 20 år skal antallet af områder fordobles til 4.

• Der skal indføres bison, bæver, elg, vildhest, vildokse og vildsvin i Jylland, og 3 ud af de 6 arter skal indføres på alle store, brofaste øer inden for 20 år.

Midler til at indfri visioner og målsætninger:• Offentlig finansiering vha. eksisterende

landdistriktsmidler.• Offentlig finansiering vha. af mulig-

heden for at bruge op til 20 procent af den direkte landbrugsstøtte til natur- og miljøformål

• Offentlige-private partnerskaber.• Conservancies og natur på andel (jf.

artiklen Rewilding: Erfaringer fra Syd-afrika)

• Muligheder for brugerbetaling: Entré, guidede ture, jagt på tilstødende områder.

Vilde Visioner: Sådan får vi vild natur i Danmark

Danmarks Naturfredningsforening afviste allerede i 1960’erne nationalpar-ker i Danmark med den begrundelse, at man ikke ville have landet opdelt i en såkaldt A- og B-natur, hvor B-naturen ikke ville være tilstrækkeligt beskyttet. Dette absurde argument lever fortsat i de gamle foreninger til trods for det åbenlyse, at Danmark i dag reelt ikke blot har A- og B-natur, men nærmest hele alfabetet på nær ”A”!

Zoologen Jan Dyck rejste i 1981 ved en af de første store konferencer om bevarelse af Danmarks vilde arter spørgsmålet: Skal vi have store urørte naturområder i Danmark? Det førte til fem debatsider i slutningen af en bog, der hed ”Status over Danmarks dyre- og planteverden 1980”. Dyck foreslog, at man kunne udlægge et stort område ét sted i Danmark, hvor der skulle ska-bes en naturtilstand, der så meget som

muligt lignede dét, der ville have været, hvis mennesket aldrig var indvandret i landet. Området kunne for eksem-pel være på 100 kvadratkilometer. Her skulle udryddede arter genindføres. Dyck mente, at ulven ville være for van-skelig at have med at gøre, men at lossen kunne gøre fyldest i en sådan natur-park. Kun to journalister omtalte ideen og kun i små, nedladende avisindlæg. En overskrift lød: ”Zoologen vil have lossepladser” med ironisk henvisning til Dycks tanke om at genindføre lossen.

Fri for skov- og landbrugI 1960’erne havde den danske fagkund-skab ingen fantasi til at forestille sig, at naturlandskaber kunne friholdes for skovbrug og landbrug. Så sent som i 1991 var det vildeste, Naturfredningsrå-det kunne foreslå, 5 hektar store parceller med skove friholdt for hugst.

Vores forening har derfor kæmpet en forbløffende ensom kamp for at få stand-set motorsave og plove for at overlade naturudvikling til træer, hjorte, vildokser og andre økologiske nøglearter, der hører til i vores økosystemer i fri udfoldelse. I 1991 gik vi således for første gang ind i dansk naturdebat med forslag om at udlægge ti skove på 500 hektar til fri udvikling uden skovhugst.

Den vilde skov kom igen på dagsorde-nen i 1992 forud for den første interna-tionale biodiversitetskonference i Rio de Janeiro, da daværende miljøminister Per Stig Møller indså, at Danmark stod med et moralsk problem ved ikke selv at have egentligt naturbeskyttede skove, skønt danskerne gennem Nepenthes regnskovs-opkøb havde vist deres store omsorg for skovnaturen. Nepenthes argumenterede sammen med DOF og WWF for, at 10 procent svarende til over 400.000 hektar

af vore skove skulle friholdes for hugst. Desværre fik Naturfredningsforeningen travlt med at argumentere for ”gamle driftsformer” i skovene, og resultatet blev en udvandet naturskovsstrategi, som først i 2040 ville udlægge 10 procent af skovene til urørthed ELLER drift med særlige naturhensyn. I alt er kun 5-6.000 hektar statsskov blevet lagt urørt, og for privat skov under 2.000 hektar.

Nye naturbeskyttelsesideerNepenthes udarbejdede i 1990’erne flere bøger, der skulle påvirke de fastlåste na-turbeskyttelsesideer, blandt andet ”Dan-marks naturskove”, ”Alle tiders urskov” og ”Dansk skovnatur”. Hvor det ikke lykkedes at få ret mange træer beskyt-tet, havde Nepenthes større succes med at kæmpe for at genindføre økologiske nøglearter, dvs. arter med stor betydning for en rig naturudvikling i landskaberne. Efter årtiers modstand mod at flytte arter accepterede de etablerede naturfor-eninger ideen, så vi i 1999 fik bæveren genindført efter 2000 års fravær her i landet.

Da OECD i 1999 påpegede, at Dan-mark manglede egentlige nationalparker, nedsattes Wilhjelm-udvalget, som fore-slog udlæg af store, sammenhængende naturområder. Den dengang nye VK-regering sagde i 2002, at vi skulle have nationalparker, og Nepenthes involverede sig selvsagt stærkt i dette spørgsmål. Vi foreslog Gribskov lagt urørt med gen-indførte krondyr, bisoner og evt. andre store planteædere, der kunne skabe en fantastisk vildmark. Tilsvarende foreslog vi, at Møn, Thy, Mols Bjerge og Vildmo-

sen tog tankerne om fri naturudvikling med store genindførte dyrearter op. Men ingen andre kæmpede for disse ideer.

Ingen nationalparkerFriluftsrådet, Naturfredningsforeningen, DOF og WWF sluttede sig sammen om et fælles udspil, der accepterede natio-nalparker, der slet ikke levede op til den internationale forståelse af begrebet. Resultatet blev, at vi har fået nationalpar-ker, der kan indeholde al mulig form for produktion, helt i strid med den inter-nationale naturbevarelsesunion IUCN’s anbefalinger.

I 2003 lykkedes det os at få sat gang i et projekt med Nordjyllands Amt og Åge V. Jensens Fonde om at få en flok danske urokser og et par vildheste i Lille Vild-mose-området. Dette avlsprojekt er fort-sat siden og har tiltrukket stor interesse. Bisonens genindførelse i dansk natur har vi også argumenteret utrætteligt for, og omsider synes der at komme bevægelse, idet statsskovene på Bornholm planlæg-ger udsætning næste år. I vildmosen planlægges elge udsat.

Dycks visionLille Vildmose er ikke blevet udpeget efter den indholdsløse nationalparklov, men er det eneste område, der reelt ligner en nationalpark efter IUCN-kriterier. Nepenthes – nu Verdens Skove – er ak-tivt involveret i flere rådgivende organer i områdets forvaltning og udvikling. Må-ske vil dette sted med tiden komme til at få karakter af Jan Dycks og Nepenthes vision om et stort område med dansk natur i fri og vild udfoldelse.

Af Karsten Thomsen, Verdens Skove

Tanken om stor, vild natur i Danmark er ikke ny, men gennem mange år har kun meget få villet kæmpe for den. De største af naturforeningerne i Danmark vil bevare eller – næstbedst – genskabe landskaber. Det skal ske med afsæt i det kulturskabte land med stort naturindhold. Ikke i vilde økosystemer, der forvalter sig selv, som det er idealet for Verdens Skove.

Ensom kampfor dansk vildmark

12 Skov&Folk nr. 1 april 2011 Skov&Folk nr. 1 april 2011 13

Endnu en gang er udsigterne dystre. Det er i hvert fald den ople-velse, Antonio Ruíz har haft efter hvert af de tre klimatopmøder, han har deltaget i. Han frygter samme udfald af COP17, som afholdes i Sydafrika i år. Alligevel understreger han, at det for Verdens Skove og vores allierede i Mellemamerika er vigtigt at følge forhandlingerne. Kun på den måde vil NGO'er være i stand til at påvirke skovenes hovedrolle i den nye polemik omkring kulstof-smarkedet. Kun sådan kan NGO'erne kæmpe for, at de beslutnin-ger, der vedtages ved topmøderne, tager hensyn til skovenes biodi-versitet og harmonerer med lokalbefolkningernes behov.

Antonio forklarer, at han deltog i Cancún for både at obser-vere, analysere og indvirke på forhandlingerne. Ifølge ham er en af de vigtigste fortjenester, ved at han og andre NGO'er har deltaget i rækken af klimamøder de seneste år, været dannelsen af The Accra Caucus on Forests and Climate Change, som er en koalition af civilsamfundsgrupper fra 15 lande. Koalitionen arbej-der sammen om at foreslå ændringer til forhandlingsteksterne ud fra deres erfaringer med skovbevaring i deres hjemlande. Gennem dialog med forhandlerne fra hvert enkelt land forsøger de at få vedtaget konkrete forslag – eksempelvis til teksten om oprindelige folks rettigheder eller til en præcisering af værdien af skovenes biodiversitet ud over deres vigtighed for klimaet.

Skovpolemik og dobbeltspilEt af de mest foruroligende forhandlingsemner under klimakon-ventionen er REDD+, fortæller Antonio. REDD+, der står for Reducing Emission from Deforestation and Degradation “med mere”, er et led i forsøget på at begrænse CO2-udslip i atmosfæ-ren ved at forstærke initiativer til bevarelse af skove. At REDD+ skulle indgå som vigtigt element i klimaindsatsen, blev vedtaget allerede på klimatopmøde i Indonesien i 2007, men det er endnu ikke besluttet, hvordan det skal finansieres. Om finansieringen bliver via fonde og støttemidler eller gennem lån og markeds-mekanismer, hvor rettigheder til udledning af CO2 sælges til rige lande i bytte for bevaring af CO2 i skovene i ulandene, er et spørgsmål, som optager både NGO'er og regeringer i ulandene meget. Og som der er stor uenighed om.

Hverken COP15 i København eller COP16 i Cancún i december sidste år gav konkrete svar på, hvordan verdenssamfundet vil sikre skovbevarelse som en del af løsningen på de globale klimaproblemer. Verdens Skove har snakket med Antonio Ruiz, direktør i partnerorganisationen Fundación del Rio i Nicaragua, for at høre ham, hvad han mener, at udfordringerne er og visionerne bør være for skovområderne i Latinamerika, hvor Verdens Skove opererer.

Antonio fortæller, at mange af ulandenes regeringer – og selv NGO'erne – spiller en form for dobbeltspil. „De regeringer der deltager i partskonferencen udtrykker sig alle tvetydigt,“ siger han. Regeringer som Nicaraguas stiller store spørgsmålstegn ved dele af indholdet i forhandlingsteksterne om REDD+, men modtager alligevel pengemidler for at promovere REDD+. Ofte som del af programmer, der skal lede frem mod salg af kreditter til det kul-stofmarked, de har erklæret sig imod.

I Mellemamerika har multinationale selskaber med regeringer-nes velsignelse travlt med at indgå i REDD+ projekter sammen med skovejere. Bitre erfaringer gør, at Antonio og andre NGO-repræsentanter har svært ved at tro på disse projekter, som ikke overvåges af regeringerne, som de burde. Og erfaringerne viser, at mange virksomheder ikke holder deres løfter om at tage hensyn til natur eller lokalbefolkning. Tværtimod tvinges familier ofte bort fra landområder, hvor andre multinationale selskaber ønsker at opføre plantager, mens hensyn til sikring af f.eks. vandressourcer tilsidesættes.

Generelt har de latinamerikanske NGO'er lave forventnin-ger til REDD+, fordi mange af de lokale projekter og nationale og internationale programmer for REDD+, som udarbejdes i disse år, mangler social ansvarlighed og ikke fokuserer på at sikre den biologiske mangfoldighed i skovene. „Magtbalancen mellem beslutningstagerne på den ene side og lokalbefolkningen og skovene selv på den anden er fundamentalt ulige,“ fastslår Antonio. „Derfor er det vigtigt, at civilsamfundsorganisationer som vi fortsætter med at forsøge at indvirke på regeringerne. Vi må sætte vores præg på alle facetter af disse processer.“

Rettigheder og biodiversitetHele REDD+ debatten såvel som den større debat om skovenes fremtid drejer sig i virkeligheden om behovet for selvbestem-melse blandt de folk, som berøres direkte af implementeringen af REDD+, mener Antonio. Det er disse folk, det vil gå ud over, hver gang en regering tager en forkert eller uretfærdige beslutning for at få en bid af kagen fra de internationale REDD+-finansie-ringsmekanismer, der er ved at blive etableret. Latinamerikanske NGO’er har længe enigt fokuseret på lokalsamfunds og oprinde-lige folks interesser og arbejdet for at skabe ægte positive sociale, økonomiske og miljømæssige forandringer for disse samfund gen-nem konkrete projekter.

I kontrast hertil, fortæller Antonio, har de latinamerikanske NGO’er ikke en klar position om skovenes og klimaets tilstand for slet ikke at tale om en klar holdning til klimaforhandlingerne eller REDD+. Men i lande såsom Colombia, Mexico, Bolivia og Nicaragua er dog en spirende opmærksomhed blandt miljøorga-nisationer om vigtigheden af skovenes betydning for det globale klima og den deraf følgende internationale interesse for skovbeva-ring. Af denne opmærksomhed vokser et ønske om at være med til at påvirke kritiske fremgangsmåder til skovebevaring, f.eks. kulstofmarkedet.

Bevaring af økosystemerAntonio ser et stort behov for REDD+ projekter, der skaber størst muligt udbytte for lokalsamfundene, samtidig med at

skovenes eksistens, brug af skovene og den biologiske mangfol-dighed sikres. Han mener, at der nationalt og internationalt bør etableres generelle rammer for denne type projekter. Disse skal sikre bevaring af alle de forskelligartede skovøkosystemer, der findes i ulandene.

Økosystemer, der sikrer den biologiske forbindelse, skal restaureres. Skovenes ressourcer skal generelt udnyttes mere skånsomt, og projekter til bevarelse af skovene under Verdens-bankens innovative program for betaling for økosystemtjenester skal fortsat opretholdes. Og de økosystemer, der fungerer som levested for truede arter, skal naturligvis bevares.

Den biologiske forbindelseI Fundación del Rios samarbejde med Verdens Skove frem-over ønsker Antonio at fortsætte indsatsen for at udvikle lokale skovsamfunds forståelse for årsager til skovrydning og konse-kvenser heraf. Han ønsker også at forbedre deres muligheder for at påvirke lokal, national og international skovpolitik. Han foreslår, at flere skovbrugsfællesskaber udvikles med henblik på

at bekæmpe fattigdom, samt at lokalsamfundene rustes til at kunne tilpasse sig klimaforandringerne.

Et konkret projektforslag fra Antonio er at sikre den biolo-giske forbindelse mellem de skovområder, der tilhører landsby-erne nær Rio San Juan i det sydøstlige Nicaragua, hvor Funda-ción del Rio hører hjemme. Det vil være med til at bevare de 4.000 hektar tropisk skov, som knytter sig til Reserva Biològica Indio-Maíz s kerneområde. Her er landejerne, oprindelige folk fra landsbyerne og de lokale og nationale myndigheder nødt til at arbejde sammen for at finde løsninger, der kan fremtidssikre skovens eksistens. Her skal der, med Antonios ord, iværksættes bæredygtige driftsformer, alternative former for skovbevarelse (f.eks. betaling for økosystemtjenester), uddannelse og miljø-mæssig kvalificering og social og deltagende organisering.

For de kommende år udtrykker Antonio alt i alt en vision, som ikke ligger langt fra Verdens Skoves egen om at være med til at vise hvordan REDD+ kan se ud i praksis til gavn for både natur og lokalbefolkning i Mellemamerika. Samtidig handler det om at blive ved med at påvirke de internationale forhandlinger, som former de store linjer for fremtiden for verdens skove.

skovene iLatinamerika

Udfordringer og visioner for

Af Jesica Murcia López – med tak til Rebecca Guacan Carlosamoy, Jeanne Svalebech og Rebecca Ettlinger for hjælp med oversættelse.

Antonio Ruíz under plenum om REDD på andendagen under COP16

Udveksling af ideer med andre uddelegerede fra Nicaragua

14 Skov&Folk nr. 1 april 2011

StedNaturcenter NorddjursKlitten 18500 GrenaaLæs mere på:www.naturcenternorddjurs.dk

Transport:Molslinien sejler mellem Odden-Ebeltoft og turen tager 45 minutter. Er man ikke i bil kan man tage Abildskou Bussen, der på Sjælland kører fra København, Roskilde og Holbæk og stopper i Grenå.

Abildskou Bussen kan også tages fra jyske byer.

Praktisk:Der er dyner og puder i hytterne, medbring sengelinned. Hvis man vil overnatte i det fri, så skal liggeunderlag og sove-pose medbringes foruden praktisk tøj til søndagens skovtur.

Tilmelding:Kan ske til Kristian Jørgensen,mail: kj@nepenthes.dk,Tlf.: 51 25 23 19

Foreløbigt program for generalforsamlingen:Fredag d. 29. aprilAnkomst fra kl 17

Lørdag d. 30. aprilKl. 11.00 GeneralforsamlingKl. 13.00 FrokostKl. 14.00 Generalforsamling fortsatKl. 16.00 Program følgerAften: Verdens Skoves-fest

Søndag 1. majEfter morgenmad tager i på tur i den danske natur Endeligt program følger på hjemmesiden.

Dagsorden for generalforsamling i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent og referent2. Formandens beretning3. Godkendelse af regnskab4. Valg af formand5. Valg af næstformand6. Valg af 5 øvrige bestyrelsesmedlemmer + 5 suppleanter7. Indkomne forslag8. Eventuelt

Forårets generalforsamling bliver i år afholdt i weekenden d. 29. april til 1. maj på Naturcenter Norddjurs ved Grenå. Vi skal i år overnatte i sekspersonershytter. For de garvede naturmennesker er det også muligt at overnatte i shelters. Naturcenter Norddjurs er beliggende tæt på Grenå Plantage, som er kommunalt ejet til rekreativ benyttelse. Således drives der ikke kommerciel skovdrift i plantagen, som indeholder både skovbevoksning og hedearealer

med lyng og enebevoksning. Disse arealer bliver afgræsset af får.Naturcentret ligger nær kysten, hvor der blandt andet findes

klinter med aflejringer af bryozokalk, der geologisk kan henføres til kvartærtiden.

Klinterne indeholder mange fossiler med blandt andet koraller og kiselsvampe. Således findes der også en del forstenede søpind-svin i området.

Forårsi Grenå

Indkomne forslag sendes, senest 3 uger inden generalforsamlingen til Formand Kristian Jørgensen på e-mail: kj@nepenthes.dk

generalforsamling

I anledningen af navneskiftet til Verdens Skove her i foråret arrangerer foreningen en stor fest, hvor vi vil fejre vores nye navn.

Festen vil blive afholdt fredag d. 17. juni på Global på Nørrebro i København. Alle er velkomne, så invitér jeres kæreste, familie og venner med til en stor aften med live bands og billig bar.Hold øje med hjemmesiden for mere information.

Vi glæder os til at fejre navneskiftet sammen med jer!

2011 er FN s Internationale Skovår el-ler International Year of Forest, som det hedder på engelsk. Formålet er at øge opmærksomheden på skovens betydning for verden og på alt det, skoven giver os mennesker.

Med Skovåret opfordres verdens lande til at forstærke indsatsen for at fremme bæredygtig skovdrift, beskyttelse og udvikling af alle typer skove til gavn for nuværende og fremtidige generationer.

Skovåret indledtes officielt i FN's hovedkvarter 2.-3. februar 2011 med deltagelse af statsoverhoveder og ministre. I løbet af 2011 vil være en række arran-gementer og aktiviteter, der skal gøre op-mærksom på de trusler, som mange skove står overfor. Samtidig vil det handle om at få formidlet de succeshistorier, der findes.

Læs mere om Skovåret på FN's officielle hjemmeside: International Year of Forests 2011: www.un.org/en/events/iyof2011Her findes blandt meget andet en kalender over internationale aktiviteter.

På www.verdensskove.org kan du følge med i de aktiviteter, Verdens Skove vil stå bag mhp. at markere året.

Logo use Guidelines and 

Waiver of Liability Forms

Internationalt

Skovår

Anno

ncor

Skab

elon

.indd

1

18/0

1/11

16

:53:

21

SPISER DU REGNSKOV?Hvis du spiser svinekød, så gør du det indirekte!Svin i Danmark bliver fodret med soja fra Sydamerika, hvor de oprindelige skove bliver fældet til fordel for sojapro-duktion. Det har store konsekvenser for miljø og mennesker, da det ud over tab af vigtige økosystemer er med til at øge klimaforandringerne. Verdens Skove anbefaler, at du nedsætter dit forbrug af svinekød for at bremse skovfældningerne.

Verdens SkoveFest fo

r

Verdens Skove

Odensegade 4bPostboks 5102, 8100 Århus C

ID-Nr.: 47979

Træk dit bidrag fra i skatAlle bidrag mellem 500 og 14.500 kr. kan trækkes fra i skat, minus et bundfradrag på 500 kr. Husk at gemme din kvittering! Støtter du flere, kan det

samlede beløb minus 500 kr. trækkes fra. Hvis du ønsker at benytte fradraget, skal du angive dit CPR-nr. i feltet „Meddelelse til modtager.“ Så indberetter vi dit bidrag til Skat.

STøT GRaTIS NEPENThESmED 55 KR. Om åRET!Det kræver bare, at du ændrer dit støttebidrag fra månedlige indbetalinger til årlige. PBS tager 5 kr. pr. transaktion, så jo færre af dem, jo flere penge til skovene.

Kontakt vores kontor på tlf. 8613 5232 eller e-mail info@nepenthes.dk for at ændre din betaling.

Støttebidrag