skov & folk - 2011 - 3
DESCRIPTION
Tema: Rio+20TRANSCRIPT
Tema: Rio + 20 – på vej mod en grøn økonomi?
M E D L E M S B L A D F O R V E R D E N S S K O V E · 2 8 . Å R G A N G · 3 / 2 0 1 1
SKOV & FOLK
Rio + 20: Rio tyve år efterDe ambitiøse mål for det globale miljø og klima fra 1992 har man ikke kunnet ind-fri. Nu prøver man én gang til.
Naturressourcer i en grøn økonomi Naturressourcer i ulande fastholder ofte landene i fattigdom.Det kan og bør ændres i en grøn økonomi.
Et skridt nærmere vagthundenMeget tyder på, at Danmark nu endelig får et nævn for sam-fundsansvar med en ombudsmand som formand.
Greenwash på politisk niveauDe store FN-processer er historisk set en ramme for politisk grønvask i stor stil.
Naturperle i Danmark Verdens Skoves med-lemmer beskriver et naturskønt område i Danmark. Denne gang Suserup Skov på Midtsjælland.
2 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 3
Valget i september gav Danmark en ny
regering, og med den blev en del af
Verdens Skoves mærkesager støvet af og
indsat i et grønt og på flere måder ambi-
tiøst regeringsgrundlag. Mest markant er
målsætningen om en 40 procents reduk-
tion i udledning af drivhusgasser, hvilket i
så fald vil gøre Danmark førende i verden
på dét område. En målsætning, der dog
udfordres på mange fronter bl.a. af den
økonomiske situation, hvor fokus er på
at skabe vækst, og hertil danskernes ikke
ubetingede vilje til grøn omstilling.
Vækst eller ligevægtNetop vækstskabelse er et kompliceret
område, hvis vi samtidig skal sigte mod
en mere bæredygtig udvikling. Det er
soleklart, at der er en række lavthængende
frugter i omstillingen. Man skal dog
holde sig for øje, at det er danskernes
hverdagsforbrug, der traditionelt har
drevet væksten, hvilket indtil nu har været
alt andet end lig en grøn udvikling. WWF
har opgjort det på den måde, at der skal
bruges hele fire jordkloder, hvis alle på
kloden levede som danskerne. Der er
således behov for at tænke vækst på en hel
ny måde.
Tilbage i juni læste jeg i Information en
artikel med Mogens Lykketoft under
overskriften ”Den kendte vækst er ikke
mulig på lang sigt”, hvorefter den tidli-
gere udenrigs-, finans- og skatte minister
konstaterede: ”ressourcerne til en
levestandard for alle som den nuværende
vestlige findes simpelthen ikke. Derfor
må økonomerne i sving for at finde nye
modeller for udvikling.” Med det mener
han at vi bør gå fra traditionel vækstøko-
nomi til ligevægtsøkonomi. Se, dét ville
jeg gerne have skrevet ind i et regerings-
grundlag. Indtil det sker, kan vi hver især
selv overveje, hvad et lykkeligt liv afkoblet
massive forbrugsgoder kunne være. For
den dag kommer, om vi vil det eller ej!
Prioritering af dansk natur Den danske natur skal ifølge den nye re-
gering have et løft, og i Verdens Skove ser
vi frem til processen vedrørende udviklin-
gen af en samlet Naturplan for Danmark.
Vi ser også frem til nedsættelsen af den
planlagte Landbrugskommission, der i
sidste ende gerne skulle nå frem til, at
Danmark har brug for en forstærket na-
turindsats. Også her er den økonomiske
situation desværre med til at begrænse
ambitionerne, og vi må erkende, at de
kommende år vil være præget af kost-
effektivitet.
Her vil vi i vores forening gerne foreslå
en indsats for de eksisterende skove, der
for det første rummer størstedelen af
vores arter, herunder de fleste truede,
og vi kan med få midler give skovene et
tiltrængt løft ved at lade dem ligge urørt.
Ny udviklingspolitik – få penge Regeringen var ikke mange dage gam-
mel, da dens tidligere udmeldinger om
en markant stigning i udviklingsbistanden
måtte trækkes tilbage. Ordvalget blev
ændret således, at udviklingsbistanden i
fremtiden stiger, såfremt der er økono-
misk råderum til det. Målet er 1 pro-
cent af BNI, men om vi når det i denne
valgperiode er usikkert. Det var en bitter
pille at sluge. Vi har med Christian Friis
Bach fået en udviklingsminister med stor
faglighed og erfaring inden for udvikling.
Det ligger i kortene, at vi igen kan få
en diversificering af udviklingsbistanden
baseret på rettigheder, og for Verdens
Skoves arbejde er det væsentligt at notere
sig, at Latinamerika fortsat er et fokusom-
råde. En region, Søren Pind ellers havde
slået hånden af.
Med venlig hilsen
Kristian Jørgensen
Formand for Verdens Skove
Nye vinde
www.statsministeren.netStatsministeren, af Carsten Graabæk
FORSIDEFOTOGrafik: WorldPerfect
REDAKTIONSUDVALG I DETTE NUMMERErik Højerslev (ansv. redaktør), Kristian Jørgensen og Tim Whyte
LAYOUTJens Raadal
TRYKCool Gray
FLYTTER DU?Så HUSK at give Verdens Skove din nye adresse.Ring på tlf. 86 13 52 32 eller send et „flyttekort“.
HOVEDKONTOROdensegade 4B, Postboks 5102, 8100 Aarhus CTlf. 86 13 52 32 · Fax. 86 12 51 [email protected] · www.verdensskove.orgKontortid: Mandag til fredag kl. 10.00–14.00
LOKALKONTORERVerdens Skove KøbenhavnØkologihusetBlegdamsvej 4B, 2200 København NTlf.: 35 37 36 36 · E-mail: [email protected]
Verdens Skove MønSkolegade 6, 4780 StegeTlf. 55 82 62 84E-mail: [email protected] · www.tvaersam.dk
PBS-STØTTEMEDLEMSKAB50 kr. 100 kr. 150 kr. om månedenBeløbet er frit – mindstebeløb dog 25 kr.
BASIS-MEDLEMSKABAlm. medlemskab kr. 300,-Studenter og pensionister kr. 300,-Institutioner kr. 370,-Abonnement kr. 195,-Indbetales på giro 1 37 32 18
OPLAG1.900. Tilsendes alle medlemmer og abonnenter.
ISSN 1396-2043
Skov&Folk er støttet af Undervisningsministeriets tips/lottomidler og Biblioteksstyrelsen.
IndholdRio + 20: Rio tyve år efter .............................................................. 4
Naturressourcer i en grøn økonomi ................................................ 6
Naturperle i Danmark: Suserup Skov ............................................. 8
Et skridt nærmere vagthunden ...................................................... 10
Greenwash på politisk niveau ........................................................ 13
Værdien af økosystemer ............................................................... 14
Hvem redder regnskoven .............................................................. 16
Nature Tours .................................................................................. 18
Der er gået 20 år, siden man på FN-topmødet i Rio formulerede ambitiøse mål for
klima og miljø. Målene er langt fra blevet indfriet, og i stedet for at tage ansvar er
der en stigende tendens til, at både virksomheder og politikere miljøprofilerer sig
uden reelt at handle, også kendt som greenwash. Imidlertid medfører den globale
udvikling, at der kan være udsigt til en grøn økonomi baseret på fornybare
ressourcer.
Læs mere om grøn profilering: brug og misbrug side 10-13
FOTO: JULIE HELQUIST
Husk at sætte kryds i kalenderen
til næste generalforsamling:
27.-29. april 2012!
Dagsorden og nærmere info kan fin-des på verdensskove.org primo april
4 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 5
Rio tyve år efter Rio+20:
og et sæt vejledende principper til en
global bæredygtig udvikling.
Topmødet affødte også en stribe efter-
følgende møder og tiltag, og i september
2000 blev 189 lande enige om otte tids-
bestemte mål for bl.a. at bekæmpe fattig-
dom og hungersnød, skaffe bedre adgang
til uddannelse for alle, samt for at miljøet
skulle være sundere og bedre beskyttet
fremover. Disse mål blev kaldt Millennium
Developement Goals (MDG) og bestod
ud over de otte mål af 21 delmål, der
alle skulle være konkrete og skulle kunne
måles. Miljø var generelt et tema i mange
af målene, men det syvende mål forholdt
sig eksplicit til, at der skulle sikres et bære-
dygtigt miljø. Herunder var der bl.a. som
delmål, at tabet af naturressourcer skulle
stoppes, og at tilbagegangen i biodiver-
sitet skulle mindskes betydeligt frem til
år 2010. Desværre blev dette mål som så
mange andre dog ikke nået.
Næste år er det 20 år siden, man ved FN-topmø-
det i Rio de Jainero i 1992 satte ambitiøse mål for det
globale miljø og klima. Det er dog langt fra lykkedes at indfri
målsætningerne. Der er flere eksempler på forringelser end på
fremskridt, og især skovene har det skidt. I juni 2012 prøver man så
én gang til.
Af Daniel W. Carstensen
I 1992 deltog 172 regeringer fra hele ver-
den i et FN-topmøde i Rio de Janeiro, det
såkaldte UNCED, som efterfølgende blev
bedst kendt som Earth Summit. Formå-
let med topmødet var at blive enige om,
hvordan udvikling fremover skulle ske i en
mere miljøvenlig og bæredygtig retning.
Mødet resulterede i flere konkrete tiltag,
heriblandt oprettelsen af UNFCCC, CBD
samt Agenda 21 og hertil Rio-deklaratio-
nen, som henholdsvis er en handlingsplan
Klima, biodiversitet og skovNår man kigger tilbage på udviklingen in-
den for klima, biodiversitet og skov siden
1992, er der desværre flere eksempler på
forringelser og manglede fremskridt end
på succeshistorier. Bl.a. er der sket en stig-
ning i den globale udledning af CO2 med
36 pct., et fald i den globale biodiversitet
med 12 pct., og skovrydning og skovøde-
læggelse er ikke bremset og er fortsat en
af de vigtigste årsager til klimaforandrin-
ger og tab af biodiversitet.
Der er dog eksempler på områder, hvor
det er gået fremad. F.eks. er det samlede,
globale areal af beskyttede områder steget
kraftigt, og investeringer i bæredygtige
energikilder er vokset eksplosivt. Men
generelt er det kun gået den rigtige vej
mod målene på ganske få områder, og
endnu færre steder er målene rent faktisk
nået. Globalt set forsætter forringelserne
på langt de fleste miljøområder både til
lands, til vands og i luften. Det er altså
ikke gået så godt, som man kunne have
håbet siden de gode intentioner i 1992.
Målsætninger for fremtidenI 2012 forsøger man sig så igen med et
FN-topmøde i Rio, denne gang benævnt
Rio+20. Her skal der gøres status og kig-
ges fremad, og tematisk er mødet delt op
i to hoveddele, henholdsvis grøn økonomi
for bæredygtig udvikling og bekæmpelse af
fattigdom og institutionelle rammer for
bæredygtig udvikling.
Noget, der allerede nu arbejdes meget på
og er store forventninger til, er, at der på
Rio+20 bliver formuleret nogle nye mål,
såkaldte Sustainable Developement Goals,
som enten skal erstatte eller bygge oven
på de eksisterende MDG. Det afgørende
spørgsmål er, hvordan tiltagene skal
finansieres, og det er det måske største
problem i at gøre fremskridt.
For eksempel blev et dokument vedrøren-
de beskyttelse og bæredygtig udnyttelse
af skov forhandlet på mødet i 1992. Men
manglende enighed om, hvem der skulle
betale for, at f.eks. udviklingslandende
skulle lade deres skove stå, var årsag til, at
dokumentet endte i et kompromis i form
af et ikke bindende sæt anbefalinger til
skovbrug. Sådanne eksempler er talrige.
Derfor vil spørgsmålet om finansiering
være et stort emne på Rio+20, og det bli-
ver i sidste ende enighed på dette punkt,
der gør, om mødet bliver en succes.
Krav om handlingDen nye danske regering har bebudet, at
den vil prioritere Rio+20 højt, og at den
vil sætte topmødet som et centralt punkt
på dagsordenen under det danske EU-
formandskab i 2012. Regeringen vil bl.a.
arbejde for, at der skal sættes konkrete
globale bæredygtighedsmål. Det er vi i
Verdens Skove enige i, og frem til Rio+20
i juni 2012 sidder Verdens Skove med
i 92-gruppens Rio+20-arbejdsgruppe.
Her arbejder vi for, at skov skal være et
vigtigt emne på Rio+20, hvilket bl.a. skal
indtænkes i løsningsmodeller inden for
bio diversitet, klima og bekæmpelse af fat-
tigdom, samt andre miljøområder såsom
tilgængelighed af rent drikkevand for alle.
Verdens Skove står for at beskrive arbejds-
gruppens position på naturresourcer i
tilknytning til skove globalt set, og har
bl.a. foreslået et mål om totalt stop for
nettoafskovning samt stop for nedgang
i biodiversitet i 2020. Hertil lyder et af
delmålene, at der skal være totalt stop for
fældning og ødelæggelse af primær skov i
2015.
I en verden med et stadig stigende befolk-
ningstal og øget forbrug er det vigtigere
end nogensinde, at udviklingen sker i en
bæredygtig retning. Der skal ske et skift
i sammenhængen mellem udvikling og
menneskets belastning af naturressourcer,
sådan at udviklingen ikke øger denne
belastning, men mindsker den. Ved mødet
i Rio de Janeiro i 2012 har verdens ledere
muligheden for at lave dette skift og leve
op til aftalerne fra 1992. Det er nu, der
skal handles, det er endnu ikke for sent.
Kilder: UNCSD’s hjemmeside: http://
www.uncsd2012.org/rio20
Keeping track of our changing environ-
ment: from Rio to Rio+20 (1992-2012),
UNEP.
De dårlige nyheder siden 1992• 36 pct. stigning i global CO2-udledning frem til 2008. Denne stigning i atmosfærens CO2-
indhold har bl.a. medført forsuring af havene såvel som en stigning i den globale gennem-
snitstemperatur på 0,4 grader, som igen har forårsaget stigende vandstand i verdenshavene
samt hastigt smeltende gletchere over hele verden.
• 30 pct. fald i biodiversitet i troperne, 12 pct. globalt (Living Planet Index) frem til 2007.
• 300 millioner hektar skov forsvundet, hvilket svarer til et område på størrelse med Argentina.
• Skovrydning og skovødelæggelse står for 17 pct. af den globale CO2-udledning, hvilket er
den tredje største CO2-kilde kun overgået af energisektoren og industrien.
• Andelen af fossile brændstoffer er steget en smule til at dække ca. 80 pct. af de globale
energi behov, kun 0,3 pct. dækkes af sol- og vindenergi.
De gode nyheder siden 1992• 38 pct. stigning i det totale beskyttede landareal frem til 2010.
• Kraftig stigning i arealet af FSC-certificeret skov. I 2010 var andelen dog stadig under
5 pct. af jordens totale skovareal.
• 540 pct. stigning i investering i bæredygtig energi i perioden 2004-2010.
• Der er sket en øget afkobling mellem udvikling og energiforbrug vha. bedre teknologi.
Illustration: Peter Schmith
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 7
Forskellige forklaringer på, hvorfor rigdom i naturressourcer ikke fører til velstand
Korruption Indtægterne fra ressourceudvindingerne samles på få hænder og kommer ikke befolkningen til gode.
Højere priser Prisniveauet i forhold til indkomst er ofte højere i res-sourcerige lande. Dette skyldes hovedsageligt, at anden industri skal kæmpe om arbejdskraften. Importen af andre varer bliver derfor større, og eksporten mindre avanceret.
Følsom overfor prischok Lande med en stor naturressourceeksport har ofte en begrænset eksportportfolio. Andre eksportindustrier fremmes ofte ikke, så ændring af de relative ressour-cepriser har stor betydning og bidrager til en ustabil økonomi.
Udenlandske direkte inves-teringer kan have meget begrænsede positive effekter
Udviklingslande mangler ofte de økonomiske, tekniske og menneskelige ressourcer, der er nødvendige for at udnytte landets naturressourcer på en effektiv måde. Udenlandske direkte investeringer spiller derfor en vigtig rolle i udvindingen af landets ressourcer. Hvis invester-ingerne ikke leder til op- og nedenstrømsinvesteringer samt videns- og teknologioverførelse, leder udenlandske investeringer ikke til vækst i området.
Svage offentlige institutioner Lande med stor eksport af naturressourcer har oftest svagere offentlige institutioner. En forklaring kan være at magten holdes på få hænder mhp. at kontrollere natur-ressourcen. Svage offentlige institutioner medfører ofte en lavere økonomisk vækst.
6 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
I mange udviklingslande kender man til det særlige paradoks, at rigdom i form af naturressourcer kun i sjældne tilfælde fører til økonomisk vækst. Omstilling-en til en grøn økonomi baseret på for nybare ressourcer kan potentielt bryde naturressourcernes forbandelse af udviklingsøkonomierne og bidrage til, at økonomien udvikler sig inden for klodens bæreevne.
Af Jan Graversen
Jordens ressourcer danner grundlaget for
verdensøkonomien, derfor er det øko-
nomernes opgave at dække flest mulige
behov med begrænsede naturressourcer
for derigennem at maksimere samfundets
velfærd eller nytte. Hjulene i verdens øko-
nomier – krisetid eller ej – holdes kørende
af et konstant input af nye ikke-fornybare
ressourcer hovedsageligt i form af fossile
brændsler. I en verden præget af overbe-
folkning, og hvor øget velstand i de store
vækstøkonomier øger efterspørgslen på
forbrugsgoder, skal der tænkes alternativt
for at sætte en stopper for rovdriften på
verdens naturressourcer.
Grøn økonomi og u landeneDer er meget, der taler for, at der skal
lukkes for ressourcekredsløbene, og at
velfærd i verden skal skabes på en ny måde.
Det betyder ikke, at økonomien vil blive
uafhængig af klodens ressourcer, men for-
nybare ressourcer vil i stedet få en stigende
betydning i overgangen til det, man kunne
kalde en grøn økonomi. En sådan øko-
nomi vil især påvirke råvareeksporterende
udviklingslande, og man kan derfor stille
sig spørgsmålet: Vil udviklingslandene blive
økonomiske vindere eller tabere på omstil-
lingen til en grøn økonomi?
Dette spørgsmål er i sagens natur svært at
svare på, men befolkningen i udviklingslan-
de med høje forekomster af ikke-fornybare
ressourcer bliver ikke nødvendigvis taber.
Flere udviklingslande henter i dag en stor
del af deres bruttonationalindkomst fra
udvinding af naturressourcer, men det
betyder ikke nødvendigvis, at rigdommen
i ressourcer kommer landet og de lokale
indbyggere til gode. Flere studier har vist,
at der ofte er en negativ sammenhæng mel-
lem et lands rigdom i naturressourcer og
udviklingen i BNP. Det betyder paradoks-
salt nok, at lande med mange naturressour-
cer typisk vil være fattigere end lande med
få naturressourcer. Effekten ses på trods
af, at der kontrolleres for faktorer såsom
lovgivning, økonomiernes åbenhed og
landets geografiske placering. Årsagen til
den negative sammenhæng kan have flere
forskellige forklaringer. I tabellen til højre
kan man se en oversigt over nogle af de væ-
sentligste grunde til, at en stor eksport af
naturressourcer kan føre til lavere økono-
misk vækst.
Fokus på bioenergiNu er naturressourcer som kategori svære
at afgrænse, og der findes mange forskel-
lige typer af ressourcer med forskellige
effekter på landenes økonomiske udvikling.
Det er med til at gøre det mere besværligt
at vurdere, hvordan omstillingen til en
grøn økonomi vil påvirke de enkelte råvare-
eksporterende lande.
Gennem den industrialiserede verdens
bestræbelser på at blive uafhængig af fossile
energikilder er der kommet stort fokus
på bioenergi. Biomasse til energiformål er
dermed godt på vej til at blive en ny og
vigtig råvare. Hvis økonomien skal være
uafhængig af fossile kilder, vil biomassefor-
bruget til andre formål såsom bioplast og
bygningsmaterialer også kunne forventes
at vokse. Under de driftsformer, vi kender i
dag, vil arealbehovet for at dyrke den nød-
vendige biomasse til at holde økonomien
i gang derfor også stige. Industrien viser
allerede i dag større interesse for at sikre
sig fremtidige dyrkningsarealer, hvilket kan
føre til sociale problemer som for eksempel
land grapping og miljøødelæggelser, når
biodiverse områder omlægges til produk-
tion. De største dyrkningsarealer pr. person
findes i Sydamerika og Afrika, og derfor
rettes blikket efter nye dyrkningsarealer
også på disse områder.
Krav til grøn økonomiUd fra en samfundsøkonomisk tilgang
rummer arealafhængige ressourcer andre
trusler og muligheder i forhold til ikke-
fornybare punktkilder. Den øgede brug
kan potentielt skabe større indkomst for
de lokale producenter og gør det muligt
for lokalbefolkningen at komme ud af
fattigdommen. Men livsgrundlaget for
lokale producenter kan også forsvinde,
hvis landressourcerne samles på få hænder,
hvilket gør ejerforholdet yderst vigtigt.
Forbindelsen mellem fattigdom og natur-
ressourcer ses også i forbindelse med forny-
bare ressourcer, men magt til de lokale,
teknologiudvikling og udbredelse af energi
fra projekterne lokalt kan være med til at
skabe vækst i flere sektorer.
Der må derfor stilles særlige krav til råva-
reinputtene i den grønne økonomi, hvis
omstillingen skal øge velstanden i produ-
centlandene. Særligt i de afrikanske lande
har man konkurreret indbyrdes om at
tiltrække direkte udenlandske investeringer
ved at minimere kravene til de virksomhe-
der, der fortager råstofudvindingerne. Det
er ikke bæredygtigt i en grøn økonomi.
De arealer, den grønne økonomi læg-
ger beslag på, skal derfor udvælges efter
globale bæredygtighedskrav, der sikrer, at
udvidelser af produktionsarealerne ikke
medfører for store økologiske omkostnin-
ger. Samtidig skal det sikres, at de projek-
ter, der realiseres, bidrager til økonomisk
vækst i producentlandet. Det betyder, at
lokale producenter involveres, og ejerska-
bet af jorden er spredt på mange ejere.
Samtidig må producenterne ikke være
fuldstændig afhængige af en aftager, og
projektet skal også helst bidrage med billig
energi til lokalområdet samt med ny viden
og teknologi. Herved kan den grønne øko-
nomi bryde naturressourcernes forbandelse
af den økonomiske vækst samt sikre, at
økonomien udvikler sig inden for klodens
bæreevne.
Natur-ressourcer
i en grøn økonomi
FOTO: JENS HOLM KANSTRUP
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 98 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Midt i den sjællandske landbrugs-ørken, gemt bort fra alfarvej på en sydvendt skråning ved Tystrup Sø, ligger Suserup skov. Det er en bøgedomineret blandskov tilhø-rende Stiftelsen Sorø Akademi, der giver en idé om, hvordan den danske urskov kunne have set ud på de tættest bevoksede steder. Ser man bort fra lidt plukhugst i tidens løb, senest under Anden Verdenskrig, har den stort set ligget urørt siden romantikken, og undersøgelser viser at Suserup Skov har været bevokset med skov, eller i det mindste skov-domineret natur, siden stenalderen.
Man betages af de mange gamle træer, de store mængder af både stående og liggende dødt ved (og sta-dierne derimellem) og af de mange træarter i mange forskellige aldre, som minder én om, hvilken variation der er gået tabt i det store flertal af plantagelignende danske skove.I netop disse år er det spændende at følge skovdynamikken i Suserup Skov i kølvandet på 99-orkanen, hvor 20 pct. af den samlede over-jordiske vedmasse væltede. Hertil bliver det interessant at se, hvad bæverne kan udrette, når de engang finder vej fra Nordsjælland gennem
vandløbssystemet. De kunne – evt. sammen med heste eller kvæg – medvirke til at skabe naturlig eng i zonen, hvor der i dag er tagrør, pil og el. Endnu græsser kun rådyr i skoven.Suserup skov er på blot 19 ha, men de to marker nord og øst for skoven er udlagt til naturskov. Som besø-gende parkerer du din bil eller cykel ved Suserupgård og følger en sti gennem skoven. Men du skal huske at tage dig i agt for nedfaldende grene i stærk blæst.
Dødt ved i store mængder, hvilket kendetegner
Suserup Skov. Foto: Jørgen Muldtofte
Svampe i trunk. Foto: Jan Kunstmann
Naturperle i Danmark:
Suserup SkovAf Jørgen Muldtofte
Død eg i Suserup. Foto: Jan Kunstmann
Springfrø under stamme. Foto: Jan Kunstmann
Tøndersvampe, som især vokser på bøg. Tidligere mente man den slog træerne ihjel, hvilket er blevet brugt som undskyldning for at fjerne dødt ved fra skovene. I dag hælder man mere til, at den angriber allerede svækket ved. Foto: Jørgen Muldtofte
Agern. Foto: Jan Kunstmann
Verdens Skove & CSRVerdens Skoves holdning til CSR er, at vi
selvfølgelig skal medvirke til at fremme
samt give positiv omtale til danske virk-
somheder, som gør en indsats for miljø og
menneskerettigheder. Tidligere erhvervs-
og økonomiminister, Brian Mikkelsen,
havde en slagsætning om, at Danmark er
verdens bedste til CSR, hvilket tilsyneladen-
de fritog ham fra at forholde sig til kritik
af den danske indsats. Tilgangen til CSR
var, at der ingen grund var til at kontrollere
virksomheder og stille dem til ansvar, idet
CSR skulle basere sig på frivillighed. Virk-
somheder, som i forvejen gjorde det godt,
skulle bare blive ved med det.
Vores mål er at få virksomheder til at gøre
en positiv forskel i deres virke ved at opti-
mere deres effekt på miljø og fattigdom.
Dette kan gøres på følgende måde:•Tjek, at virksomheden overholder alle
internationale og nationale lovgivninger.
•Tjek, at produktion, indkøb osv. kan
gøres mere bæredygtigt og fattig-
domsorienteret.
•Vi skal også turde give et skub til de
virksomheder, som måske i første
omgang ikke lever op til alle stan-
darder, men som gerne vil med på
CSR-vognen.
Og vigtigst af alt:• Kontrol af, at CSR reelt gøres ordent-
ligt. Virksomheder med en hul CSR-
politik skal selvfølgelig stilles til ansvar,
og virksomheder uden CSR-politik
skal presses til at have en.
CSR-samarbejder i Verdens Skove-regiDonation til bæredygtigt skovforvaltningsprojekt i Honduras:
• FDB
• Natur Energi
Virksomheder, der har engageret sig i 100% i 2015-kampagnen:• Kvik Køkkener
• Aubo Køkkener
• Horn Bordplader
• Spekva Bordplader
Øvrige samarbejder:• Advance + Interresearch: Har uden omkostninger hjulpet Verdens Skove med at
forme foreningens profil ifm. navneskiftet i 2011.
• Café Boba + Café Strassen: Donerer penge indbetalt for servering af vand på caféerne.
10 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 11
25. november 2011 offentliggjorde erhvervs- og vækstminister, Ole Sohn, at man har afsat penge på Finansloven næste år til at etablere et nyt mæglings- og klageorgan, der som noget nyt kan behandle klager over multinationale virk-somheders handlinger i udlandet. Klage-organet skal have en ombudsmand som formand. Selve tankerne om et klageor-gan og en ombudsmand blev anbefalet af Rådet for Samfundsansvar og blev defi-neret af en arbejdsgruppe med deltagelse af en repræsentant for 92-gruppen, bl.a. med deltagelse af Verdens Skove.
Af Martin Futtrup, bestyrelsesmedlem i
Verdens Skove & André Mildam, projekt
koordinator og rådgiver, Verdens Skove
Hvis en multinational virksomhed krænker
menneskerettigheder eller køber illegalt
tømmer i udlandet, kan det være svært for
danske myndigheder at gøre noget ved det
af den simple grund, at danske myndigheder
som hovedregel kun kan skride ind over
handlinger foretaget i Danmark. Derfor kan
handlinger foretaget i udlandet normalt ikke
retsforfølges ved danske domstole. Dette
gør det desværre muligt for danske virksom-
heder f.eks. at aftage bloddiamanter eller
illegalt tømmer fra lande i intern konflikt.
I stedet for at straffe sådanne virksomheder,
som handler uetisk, har man kun den mu-
lighed at forsøge at indgå i en dialog med
virksomhederne eller at kritisere dem.
Derfor har Rådet for Samfundsansvar nu
anbefalet regeringen at etablere et organ,
som kan behandle klager over virksomhe-
ders adfærd i udlandet, hvilket den nye rege-
ring har taget til sig og har sat på Finans-
loven 2012. Rådet for Samfundsansvar er
etableret af regeringen og skal understøtte
danske virksomheders arbejde med sam-
fundsansvar og bidrage til at gøre Danmark
kendt for ansvarlig vækst. Rådet består
blandt andet af repræsentanter fra danske
virksomheder og har en repræsentant fra
92-gruppen, hvor Verden Skove også er
medlem. Nu skal klageorganet organiseres
og opstartes. En proces, som 92-gruppen
følger tæt.
Ikke-fungerende klageorganDer er et stort behov for, at Danmark
får et velfungerende klageorgan, idet det
tidligere såkaldte OECD kontaktpunkt på
alle måder var utilstrækkeligt. Det tidli-
gere kontaktpunkt nåede at modtage tre
klager i løbet af sin levetid. Grunden til,
at kontaktpunktet ikke har modtaget flere
sager, er ikke, at der ikke var problemer i
Danmark. Der har været masser af sager
mod multinationale virksomheder, som har
kunnet være relevante at behandle. Grun-
den er snarere, at kontaktpunktet nærmest
er usynligt. Kontaktpunktet er placeret
under Beskæftigelsesministeriet, men hvis
man forsøger at ringe til ministeriet, kender
omstillingen ikke til kontaktpunktet, hvilket
P1 fik dokumenteret i et radioindslag.
Desuden har kontaktpunktet ikke sin egen
hjemmeside, men kun en kort tekst på
Beskæftigelsesministeriets hjemmeside, som
sjældent opdateres. Kontaktpunktet har to
medarbejdere ansat, men tilsammen udgør
deres arbejde med kontaktpunktet ca. en
tiendedel årsværk.
Behandlingen af de tre sager, som rent
faktisk fandt frem til kontaktpunktet, må
også siges, at være behandlet utilstrækkelig.
De to af sagerne blev opgivet af kontakt-
punktet uden at blive behandlet. Den første
sag, fordi den indklagede virksomhed,
Tvind, ikke kunne findes. Den anden, fordi
den allerede verserede ved de malaysiske
domstole. Tredje sag vedrørte den danske
tømmervirksomhed DLH og var indgivet
af Verdens Skove (dengang Nepenthes) i
2006. I første omgang forsøgte kontakt-
punktet at overflytte sagen til Brasilien,
da en del af klagen vedrørte begivenheder
foretaget der. Verdens Skove forsøgte at
forklare kontaktpunktet, at det ikke ville
give mening at behandle en sag på portugi-
sisk i Brasilien, når både DLH og Verdens
Skove var danske organisationer bosiddende
i Danmark. Desuden vedrørte vores klage
både Brasilien, Burma, Liberia og Came-
roun og var en anke mod DLH’s generelle
virksomhedsadfærd. Da kontaktpunktet ikke
havde ressourcer til reelt at undersøge sagen
og ydermere ikke havde kompetence til at
forsøge at mægle mellem Verdens Skove og
DLH, blev der ikke foretaget meget i sagen.
Fire år senere havde der været afholdt tre
møder i kontaktpunktet med sagens parter,
og i februar 2010 besluttede kontaktpunk-
tet, at man ikke kunne komme videre med
sagen. Kontaktpunktets behandling af
sagen var altså fire års processuelt træden
vande, og der blev aldrig taget stilling til,
om DLH havde handlet kritisabelt, som
Verdens Skove ellers havde redegjort for i
en 60 siders lang klage. Da der var gået så
lang tid konstaterede kontaktpunktet, at det
ikke kunne afvises, at DLH nu havde ændret
adfærd.
Nyt nævn, nye opgaver”Rådet for samfundsansvar foreslår, at der
oprettes et ”mæglings- og klagenævn for an-
svarlig virksomhedsadfærd”. Anbefalingerne
til det nye nævn er blandt andet udarbejdet,
fordi det tidligere OECD-kontaktpunkt
var utilstrækkeligt og blev udsat for massiv
kritik, herunder også fra Verdens Skove jf.
ovenstående.
Det nye nævn skal således erstatte det
nuværende kontaktpunkt og er oprettet
med udgangspunkt i FN’s og OECD’s
anbefalinger til stater om at oprette ikke-
retslige mæglings- og klagemekanismer, der
kan fungere som supplement til det retlige
system og behandle henvendelser om kræn-
kelser begået uden for Danmarks retlige
territorium.
Formålet med nævnet vil være at løse
uoverensstemmelser vedrørende efterlevelse
af OECD’s retningslinjer. Først og frem-
mest gennem dialog og mægling. Hvis
det ikke er muligt for parterne at finde en
løsning, eller hvis de ikke ønsker mægling,
kan nævnet foretage en undersøgelse af
sagen. Undersøgelsen gennemføres ved at
trække på relevant faglig viden og evt. vil
Grøn profilering: Brug og misbrug Virksomheder benytter i stadig større grad en grøn profil som løftestang for deres forretning. Der er mange succes historier på en sådan profilering, heriblandt flere CSR-projekter i Verdens Skove-regi.
Men der er også mange eksempler på misbrug af grøn markedsføring, såkaldt green wash, som er vanske-lige at afdække, idet mange virk-somheder opererer transnationalt og dermed på tværs af forskellige
lovgivninger på området. På siderne 8-13 ser vi nærmere på erfaringer, udfordringer og perspektiver på danske virksomheders brug og mis-brug af grøn profilering.
Et skridt nærmere vagthunden
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 1312 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Greenwash på politisk niveauDen store internationale bæredygtigheds-konference Rio+20, som vil forløbe i som-meren 2012, sætter fokus på grøn økono-mi. De store FN-processer er historisk set en ramme for politisk grønvask i stor stil, når store og flotte hensigtserklæringer for klima og miljø formuleres i rampelysets skær, men hvis indhold udvandes og dør i forhandlingslokalerne, når kameraerne igen er slukkede. Spørgsmålet er, om det bliver meget anderledes denne gang?
Af Kristian Jørgensen,
formand for Verdens Skove
Greenwash – eller på jævnt dansk, grønvask
– er i de senere år blevet et hot emne, der
har fået en del spalteplads. Ikke mindst i kraft
af et par konkrete sager, hvor virksomheder
har markedsført sig mere grønt, end de reelt
har handlet i deres miljøarbejde. Et godt ek-
sempel på greenwash er Statoil, som i 2008
af Verdens Skove (dengang Nepenthes) blev
meldt til forbrugerombudsmanden for brud
på god markedsføringsskik i deres promove-
ring af brændstofproduktet Bio95.
Politisk grønvaskNår det handler om markedsføring, er
der herhjemme en lovramme og et klage-
organ under forbrugerombudsmanden,
hvor virksomhederne kan blive påkrævet at
dokumentere deres påstande. Kan de ikke
det, kan det medføre repressalier. Det er dog
helt andeledes når grønvask foregår politisk
f.eks. regeringer og politikere, men også af
virksomheder, interesseorganisationer m.fl. i
forbindelse med lobbyarbejde.
Der kunne nævnes en lang række tilfælde
hvor en sag, en interesse eller et produkts
kvaliteter er blevet oversolgt i det politiske
system. Problemet er, at der ikke er en om-
budsmand eller et internationalt klage organ
med eksperter, som har til formål at vurdere
indholdet af miljøpåstande. Ser man bort fra
pressen, som kan vælge at bore i en sag, er
der således konsekvensløst at frembringe en
påstand. Så snart en sag er af politisk karak-
ter, er sandenhed lig med evnen til overbe-
visning. Og risikoen ved en falsk påstand er
at blive opdaget, og at en opponent evt. vil
have held til at afdække falsummet over for
en given målgruppe.
Grønvask af nationalparkerPå vore breddegrader er sandheden ofte
demokratiseret således, at egentlige eksperter
tilsidesættes for mavefornemmelser i den
bredde befolkning. Et eksempel på politisk
greenwash herhjemme kunne være diskus-
sionen om de danske nationalparker, som
Verdens Skove har været en aktiv del af. For
de fleste vil begrebet nationalpark umid-
delbart forstås som noget, der er godt for
naturen. Hvis man ikke sætter sig ind i, hvad
betegnelsen egentlig dækker over, er der
god mulighed for, at politikere kan sælge
nationalparker som en storstilet naturindsats,
uden at der rent faktisk sker en ændring for
naturen.
Dette er sket i Danmark, hvor indsatsen
almindeligvis primært skitseres som en
markedsføringsplan for et område, og det
faktiske naturindhold optræder som noget
sekundært, på trods af at den internationale
naturbeskyttelses organisation IUCN har
opsat en klar ramme for indholdet af natio-
nalparker.
Tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen
undsagde de manglende ambitioner for
naturen i pågældende områder med, at natio-
nalparkbegrebet ikke er et beskyttet vare-
mærke, og at der således var tale om ”danske
nationalparker”.
International grønvaskI FN har klimaforhandlingerne ofte været
forbundet med anklager om politisk grøn-
vask, hvilket typisk er sket under fastsættelsen
af metodeopgørelsen. I dette arbejde kan
kompromiserne blive så blottede for indhold,
at de reelt ender med at udvande indsatsen.
Her er ofte tale om storpolitiske interesser,
og ser man på skovområdet er eksempelvis
Rusland, Australien og EU, er de blevet be-
skyldt for at indføre diverse smuthuller for at
få tildelt klimakreditter ved ikke at medregne
udledninger forbundet med træfældning.
Et relateret eksempel er, at man fra interna-
tionalt politisk hold betragter al biomasse
til energi som værende CO2-neutral uanset
produktionsforhold. Når EU’s medlemslande
så fastsætter reduktionsmål for energi og
transportsektoren, sker det under forudsæt-
ning af, at biomassen er neutral, og det vil
således fremgå af landenes klimaregnskaber. I
beregningen underkendes det faktum, at der
kan fældes mere end tilvæksten, og at natur-
lige økosystemer har en fortræffelig evne til
kontinuerligt at oplagre CO2. Der er således
fare for, at vi som forbrugere opfatter os selv
som CO2-neutrale, mens det reelt kan ende
med øget udslip.
Reel effektSåfremt de nationale og internationale politi-
ske initiativer vedrørende fremtidig bæredyg-
tighed skal have en reel effekt, siger det sig
selv, at der skal gøres op med smuthullerne
og i mange tilfælde de politiskstyrede fastsæt-
telser af opgørelsesmetoder.
Den største fejl er ikke, hvis vi ikke nedbrin-
ger udslippet af drivhusgasser eller ikke får
bremset tabet af biodiversitet. Den største fejl
er, når vi udvander handlinger og bilder os
selv ind at vi gør en forskel.
der også foretages eftersyn på det sted, hvor en krænkelse er foregået.
På baggrund af undersøgelsens resultater kan nævnet så frikende eller
kritisere en virksomhed i en udtalelse, som offentliggøres. Desuden
anbefaler rådet også, at nævnet kan tage sager af egen drift.
De områder, som nævnet dækker, vil omfatte menneskerettigheder,
arbejdstagerettigheder, miljø, antikorruption, forbrugere, konkur-
rence og beskatning.
Politisk uafhængighedRådet for Samfundsansvar har anbefalet, at det nye nævn oprettes
ved lov og får fem medlemmer udpeget af erhvervs- og vækstmini-
steren. Medlemmerne i nævnet skal være hhv. en repræsentant fra
DI, LO og 92-gruppen samt et sagkyndigt medlem med stor prak-
tisk indsigt og erfaring med virksomheders samfundsansvar. Hertil
skal nævnet have en formand, som får titel af ombudsmand.
Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at nævnet oprettes i arms-
længde til det politiske niveau, således at der ikke kan opstå tvivl
om nævnets uafhængighed. Nævnet og ombudsmandens uafhæn-
gighed kunne formentlig være styrket yderligere, hvis man havde
valgt at oprette en selvstændig institution, som ikke var underlagt et
ministerium.
Den videre procesMan kan selvfølgelig frygte, at historien gentager sig, og at vi endnu
engang får en kontaktpunkt uden reel funktion. Det bliver især spæn-
dende at se, om det rent faktisk lykkes at få udviklet mulighed for
retslige sanktioner over for forbrydelser begået i udlandet. Under alle
omstændigheder er det vigtigt, at der nu er taget hul på arbejdet med
at få en vagthund, der kan våge over virksomheder, der ikke lever
op til grundlæggende principper om virksomheders smafundsansvar
(CSR). Det er samtidig en spændende test af, hvor engageret den
nye regering er inden for CSR.
Rådets anbefalinger er sendt til erhvervs- og vækstministeren, som nu
skal foretage den videre implementering. Første skridt med at afsætte
penge på Finansloven er sket. Men til trods for denne ”sejr” mangler
vi endnu at se, om anbefalingerne bliver fulgt. De er derfor kun første
skridt på vej mod en reel styrkelse af kontaktpunktet. Men at anbefalin-
gerne kommer fra Rådet for Samfundsansvar, og det at der er opnået
et kompromis mellem danske virksomheder og NGO repræsentanter,
er et meget vigtigt skridt og giver en vis grund til optimisme.
Rådet for Samfundsansvar har anbefalet, at målet for sagsbehand-
lingstid i det nye nævn er ni måneder fra en klage modtages, til en
mægling er afsluttet, eller en endelig udtalelse afgives af nævnet.
Dette vil være en væsentlig forbedring i forhold til i dag, hvor sagsbe-
handlingstiden i OECD kontaktpunktet kan være op til fire år, uden
at der foreligger et resultat. Rådet skønner selv, at anbefalingerne –
hvis de gennemføres – vil gøre Danmark til et af de førende lande i
forhold til kontrol af virksomheders adfærd udenlands.
I Verdens Skove vil vi derfor forholde os positivt afventende og se, hvor-
dan det nye OECD nævn fungerer, inden vi bedømmer det.
Læs mere på www.verdensskove.dk/100procent
Verdens Skove og FSC Danmark sætter med kampagnen 100% i 2015 konkrete rammer for brug af tropisk tømmer. Kampagnens formål er at få danske virksomheder til kun at sælge bæredygtigt produceret træ. Verdens Skove har i samarbejde med FSC Danmark og flere danske virksomhe-der sat nogle ambitiøse mål for en grøn omstilling inden år 2015.Virksomheder, der deltager i kampagnen, garanterer blandt andet, at de senest i 2015 går over til at bruge 100% FSC-certiceret træ i deres produktion. Derfor hed-der kampagnen “100% i 2015.”En del af de danske virksomheders sortiment er allerede FSC-certificeret, men det tager tid at omstille en hel pro-duktion; derfor mener vi, at en fireårig omstillingsperiode frem til år 2015 er en realistisk tidsramme. Verdens Skove og FSC Danmark tilbyder rådgivning for at virksomheder kan nå det ønskede mål.Alle virksomheder, der deltager i kampagnen, tilslutter sig disse fælles målsætninger:
1. 100% FSC-certificeret: Som virksomhed skal man udelukkende bruge træ fra FSC-certificerede skove i produkterne inden år 2015. FSC er en garanti for, at man ikke fælder mere træ, end skoven kan repro-ducere, samt at natur og mennesker i og omkring skoven er sikret gode vilkår.
2. Mindre kendte træsorter: Som virksomhed vil man inddrage mindre kendte træsorter i sortimentet for at mindske presset på de kendte sorter som teak og mahogni samt skabe en mere bæredygtig brug af tropiske skove. Tropiske skove indeholder ofte over hundrede forskellige træsorter, men kun enkelte af dem bliver brugt i Danmark. Det skaber et kæmpe pres på skovene som helhed, og det kan man gøre noget ved som producent.
3. Træ fra lokale producenter i fattige lande: Som virk-somhed vil man give fattige mennesker indkomstmu-ligheder og en personlig interesse i at bevare skoven. Ved at arbejde sammen med lokale producenter i regnskoven, kan virksomhedens produkter være med til at sikre en bæredygtig forvaltning af nogle af verdens mest truede skovområder og samtidig sikre de mennesker en bedre fremtid.
Grøn profilering...
100% i 2015: Kampagne med konkrete mål for CSR
SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 1514 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011
Vandkraft bidrager med op til næsten 19 procent af verdens
strømproduktion. I Norge udgør det hele omkring 99 procent.
Foto: Vattenfall
Værdien af
Udviklingsminister Christian Friis Bach åbnede støttekoncerten
for Verdens Skoves regnskovskampagne, der blev afholdt på
Lille Vega d. 22. nov. Ministeren modtog her et regnskovscerti-
fikat som en påmindelse på skovenes vigtighed i kampen mod
fattigdom. Foto: Daniel W. CarstensenSkove danner vejrsystemer ved, at vand fordamper og danner
regnskyer, der både falder over skoven og de omgivende area-
ler og bidrager bl.a. til fødevareproduktion. Med afskovning
øges ørkendannelsen. Foto: SXC
Bedste eksempel på en økosystemservice er lægemidler. I USA viste en undersøgelse, at ud af 150 receptpligtige præparater stammede de 118 fra naturen. 74 procent stammede fra planter, 18 procent fra svampe, 5 procent fra bakterier, og 3 procent fra hvirveldyr så som slanger (TEEB). Foto: SXC
Verdens Skove samarbejder med skovgrupper i Honduras om bæredygtig skovforvaltning, men det er ikke kun naturen, der nyder godt af det . Skovene sikrer samtidig rent drikkevand til landsbyerne.
Økoturisme er det hurtigst voksende område af turistindu-
strien. I Bolivia beskæftigede turisme i beskyttede område over
20.000 arbejdspladser i 2009. (TEEB)
Skoven er liv, lad vær med at ødelægge den (skilt fundet i skoven hos vores partner i Honduras). Foto: Kristian Jørgensensen
Normalt forbinder vi naturen som en smuk kulisse i vores hverdag, men den spiller samtidig en vigtig rolle for vores livsgrundlag, for ikke at tale om vores økonomi. Økosystemers funktioner og services er vigtige i argumentationen for bedre miljøbeskyttelse og til sikre finansieringen.
Den økonomiske værdi af insektbestøvningservice blev i 2008 estimeret til at udgøre en værdi på 217 milliarder dollars årligt. (INRA). Foto: SXC
økosystemer
16 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 17
Hvem redder regnskoven?Rio-deklarationen slog fast at fattige mennesker har en afgørende rolle i at forvalte og bevare skovene. Men vi venter stadig på, at der for alvor bliver handlet på den idé.
Af Tim Whyte, Leder af Kommunikations
afdelingen, Verdens Skove
Verden over er fattige mennesker ved at
redde regnskoven.
Hvis det lyder som et overraskende
budskab, er det måske delvis, fordi vi er
blevet fodret med den omvendte historie
gennem mange år.
Når embedsmænd og politikere samles i
internationale forhandlinger for at disku-
tere, hvordan vi stopper rydning af regn-
skoven, så er de for det meste enige om,
hvem der er helte, og hvem der er skurke
i det spil. Regnskoven ryddes af fattige
munde og arme, en voksende befolkning,
der skal have græs til køer, marker til majs
og soya, arbejde på plantager og steder
at bo til deres mange børn. Regeringerne
i tropiske lande gør, hvad de kan for
at bevare skovene gennem fredninger,
nationalparker og lovgivning med støtte
fra det internationale samfund. Men de
har begrænsede resurser til at patruljere de
store områder.
Der er uden tvivl noget sandhed i den
fremlægning, men der er også meget
usandt.
Skovens fjender eller skovens venner?Jeg har lige været i det sydlige Nicaragua
og besøgt Rio San Juan-området, hvor
Verdens Skoves medlemmer og støtter er
i gang med at bevare skoven gennem køb
af regnskovscertifikater. Der er hårdt brug
for det. Det er et fantastisk regnskovs-
område, og inden for de sidste 20 år er
halvdelen af skovdækket forsvundet.
Sammen med vores kampagneleder Stef-
fen Rasmussen og vores samarbejdspart-
nere fra den lokale organisation Funda-
ción del Rio, gik jeg i timevis gennem de
områder, som bosætterne havde afbrændt
for at skabe græsgange til kvæg og i nogen
tilfælde siden solgt videre til oliepalme-
plantager. Jeg kunne næsten høre
bureaukrat-slipsene hviske en overskrift til
denne artikel i mine ører: fattige menne-
sker rydder regnskoven.
Ude i horisonten kunne vi se vores mål
med vandreturen den dag, en bakketop
som stadig var dækket af primærskov. Vi
nåede frem til en beskeden hytte i udkan-
ten af det sidste stykke regnskov i kilo-
meters omkreds. Mens vi lå i hængekøjen
og fik serveret friskpresset appelsinjuice,
spurgte jeg ejeren, hvorfor hun havde
valgt at bevare det her stykke regnskov.
Hun forklarede, at hun havde indgået en
aftale med Verdens Skove og Fundacion
del Rio om at lade skoven stå. Til gengæld
fik hun en årlig betaling, som hun brugte
til at investere i en kakaoplantage, som
kunne vokse i skyggen af store træer. Hun
var glad for, at hun på den måde kunne
opbygge en alternativ indtægt til kvæg-
drift, så hun ikke skulle være afhængig
af den. Og ikke mindst var hun glad for
skoven, der gav brænde og sikrede vand-
forsyningen i området. Hun gav mig kort
sagt en anden overskrift til denne artikel:
fattige mennesker bevarer regnskoven.
En ny dagsorden for skov bevarelse: bedre sent end aldrigHvis vi er villige til at tage dem alvorligt,
kan fattige mennesker blive de vigtigste
allierede, vi har i arbejdet for at be-
vare regnskovene. Faktisk spiller fattige
mennesker, og specielt oprindelige folk
allerede en helt afgørende rolle i skovbe-
varelse verden over, fra Nepal til Bolivia.
Spørgsmålet er dybest set, om rammerne,
som fattige mennesker lever under, støtter
op om den rolle eller ej. Det drejer sig om
alt fra skovlovgivningen til ejerskabsfor-
hold til jorden, internationale markeder
for skovprodukter og ikke mindst udform-
ningen af naturbevaringsprogrammer, som
dem Verdens Skove driver.
Det var netop denne politiske nytænk-
ning, om hvem der ejer og bruger skoven,
som den oprindelige Rio-konference brag-
te på banen. Rio-Deklarationen indholder
blandt andet paragraf 22, som pålægger
stater at inddrage oprindelige folk og an-
dre lokalsamfund aktivt i administrationen
af naturresurser. Samtidig blev skovprin-
cipperne også vedtaget, hvilket lagde
rammerne for, at stater skulle anerkende
den vigtige rolle, som lokalsamfund spiller
i forvaltning af skovene.
Desværre har regeringer, internationale
bistandsprogrammer og, hvis vi skal være
ærlige, miljøforkæmpere, ikke helt kunne
slippe tendensen til at se lokalsamfund som
en del af problemet i stedet for en del af
løsningen. De har ganske enkelt haft svært
ved at leve op til de principper om del-
tagelse og inddragelse, som Rio satte for
dagen. Når der så ikke sker forandringer,
når afskovningen, klimaforandringer, og tab
af biodiversitet forsætter uantastet år for år,
skyder regeringerne så skylden på de fattige,
i stedet for at se på deres egen manglende
evne til følge op på lektien om inddragelse.
I de to årtier siden vedtagelsen af dekla-
rationen, er paragraf 22 er blevet brugt
flittigt, men mere som en tømmerflåde for
oprindelige folk, der forsøger at holde fast
i deres rettigheder, end som et styrende
princip for regeringer.
Når nu de skal mødes igen, har regerin-
gerne alle tiders chance for at vise, at de
har forstået lektien fra for 20 år siden.
Verden over er fattige mennesker i gang
med at redde regnskoven. De skal bare
have lov.
Kristian JørgensenPhone: +45 8613 5232 Fax: +45 8612 5149 [email protected]
Kristian Jørgensen
Kristian Jørgensen
Phone: +45 8613 5232
Fax: +45 8612 5149
Kristian Jørgensen
Kristian Jørgensen
Phone: +45 8613 5232
Fax: +45 8612 5149
Kristian Jørgensen
Rio-deklerationen, princip 22Oprindelige folk og deres samfund
samt andre lokalsamfund har en
afgørende rolle i forvaltningen og
udvikling af miljøet på grund af deres
viden og traditionelle levevis. Stater
bør anerkende og støtte deres identi-
tet, kultur og interesser og sikre deres
reelle deltagelse i at opnå bæredygtig
udvikling.
Oversat fra engelsk af Tim Whyte
Regnskovscertifikaterne støt-ter bevarelsen af regnskoven i samarbejde med lokalePengene fra regnskovscertifikaterne
går til lokale bønder, der har regnskov
stående på deres jordlodder. De mod-
tager en årlig betaling for at passe på
skoven.
Pengene, de får gennem certifika-
terne, investerer de i alternative
indtægtsmuligheder, som kan gå hånd
i hånd med skovbevarelse inden for
for eksempel kakaoproduktion eller
turisme, så de ikke behøver at sælge
eller fælde skoven i fremtiden.
Køb et regnskovscertifikat som julegave på www.redregnskov.dk
Foto: Tim Whyte
18 · SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 SKOV & FOLK NR. 3 DECEMBER 2011 · 19Fotos: Sidse Weilgaard Hansen
”Tre lande, seks projekter, tolv flyvninger, tyve dage og et utal af oplevelser. Det var, hvad jeg oplevede i sommer, da jeg tog til Honduras, Nicaragua og Costa
Rica for at besøge projekter og sprogskoler.”
Sidse Weilgaard Hansen, medarbejder i Nature Tours
Følg i Sidses fodspor, og oplev blandt mange andre ting:
•Bæredygtig turisme i Honduras
•Nationalparker og spændende skovområder
•Lokale befolkninger og deres levevis på tæt hold
•Sprogskole i Nicaragua
•Havskildpadder, dovendyr, aber, grønne arapapegøjer og andre truede dyrearter
• Jordskælv i Costa Rica
•Øko-turisme, øko-hoteller og andre spændende
bæredygtighedsprojekter
•Smukke omgivelser og storslået natur
•Uendelig mange kilometer strand
Læs Sidses og flere andres rejse beretninger på www.naturetours.dk. Få her inspiration til en rejse, der gør en forskel for folk, dyr og natur i Latinamerika.
Kommende informationsmøder
København: 4. februar
Aarhus: 7. januar og 3. marts
Kom og hør nærmere om Nature
Tours’ projekter og sprogskoler
i Latinamerika. Læs mere om
tilmelding på www.naturetours.
dk/kom- til-infomøde
Verdens SkoveOdensegade 4bPostboks 5102, 8100 Århus C
ID-Nr.: 47979
Hvis 3.000 danskere køber et regn-
skovscertifikat inden 1. januar, kan
vi støtte bevarelsen af 280 hektar
regnskov i Nicaragua.
Vi er allerede halvvejs i mål. Vil du
være med? Køb en bæredygtig jule-
gave på redregnskov.dk
Fra: Dig
Til : En du kender
og regnskoven