Bestyrelsens skriftlige beretning 2014 - 2015

Overenskomstforlig om arbejdstid:

Et år præget af reformer:

Sikring af eud- lærere på eux

Arbejdstidreglerne fra regeringsindgrebet i 2013 udgør fortsat en stor belastning for lærerne. Med OK 15 lægges der op til at forvalte reglerne mere hensigtsmæssigt.

Et skridt på vejen mod bedre arbejdsforhold

En forening for konstruktiv dialog:

HL styrker lærer/ledersamarbejdet

2

Foto side 20: HL

Alle øvrige fotos: Colourbox

Arbejdsmiljø:

22 Arbejdsmiljøet under pres på skolerne23 Seminar om forandringer,

vold og trusler24 Elever melder om dårligt

fysisk arbejdsmiljø

Uddannelse:

9 Et år præget af reformer10 Udsigt til mindre beskæftigelse11 Færre, men fagligt stærkere elever12 Sikring af HL-lærere på eux13 Eux savner erhvervsretning14 Skoler kan få hjælp fra

læringskonsulenter15 Udviklingsforløb skal

løfte elevernes læring16 Kærkommen kompetenceudvikling

til eud-lærere18 Socialt taxameter kan være

en ok lappeløsning19 Ministeriet erkender

uligevægt i hhx-taxameter20 Uddannelse i fokus på folkemøde21 HL’s høringssvar i 2014

HL’s organisation:

27 Lille forening med stor berøringsflade28 Besøgsrunde på skolerne29 Nye værdier og vision30 Flertal af ledere fortsætter i HL31 Nye muligheder for ledersamarbejde32 TR-møder med lederdeltagelse33 Ny struktur i sekretariatet

Overenskomstforhandlinger:

3 Mindre lønstigning til OK 15 4 Arbejdstidsregler giver utålelige vilkår 5 Forlig om arbejdstid 6 Større ledelsesrum giver større

ledelsesansvar 7 Tillid og samarbejde på standby 7 International kritik af regeringsindgreb 8 Overgangsordning for adjunkter

og lektorer på akademierne

Ledelse:

25 Offentlig ledelse til debat26 HL styrker det interne

lærer/ledersamarbejde

Indhold

3

Overenskomstforhandlinger:

Mindre lønstigning til OK 15 En lønstigning på 4,45 procent over tre år er tilfredsstillende. Midlerne går altovervejende til generelle lønstigninger til alle.

OK15 førte en mindre lønstigning med sig. Det lyk-kedes vores forhandlingsledere at lave en aftale om en lønstigning på 4,45 procent over tre år. Dertil kom-mer den beregningstekniske reststigning på statens område, så den samlede lønstigning ender på forven-tede 6,55 procent. Det blev resultatet af det såkaldte CFU-forlig, der gælder både på LC og AC-området og dermed alle HL’s medlemmer

Det må betegnes som tilfredsstillende. Ikke mindst i lyset af det oprindelige udspil fra Moderniseringssty-relsen, som ikke engang levede op til fastholdelsen af reallønnen,

Det bliver i den næste overenskomstperiode meget interessant at følge lønudviklingen på det private ar-bejdsmarked, da dette bliver et vigtigt omdrejnings-punkt for forhandlingerne i 2018.

Reguleringsordningen bevares i overenskomstperio-den og udgør 0,93 procent af den aftalte lønstigning. Allerede nu har Finansministeren imidlertid bebudet, at reguleringsordningen bortfalder ved OK18, og at de offentlige ansatte må forvente løntilbageholdenhed i forhold til den private lønudvikling.

Spørgsmålet er derfor, om væksten når at sætte ind i løbet af den kommende periode, således at spændet

mellem den offentlige og den private lønudvikling ud-vikler sig gunstigt for de offentligt ansatte.

Omvendt har Finansministeriet som udgangspunkt en forventning om, at 3,8 % udgør reallønnen over de næste 3 år, og det må vel i en vækstperiode opfattes som et relativt konservativt bud. Væksten skal i hvert fald ikke stige meget mere end dette, før lønstigningen i den kommende overenskomstperiode ikke udgør en reallønsfremgang.

For at sikre den endelige udmøntning af CFU-forliget har Finansministeriet en forventning om, at den lo-kale løndannelse udvikler sig med 2,1 procent i over-enskomstperioden. Det er således både lederes, tillids-repræsentanters og bestyrelsernes ansvar, at lønnen udvikler sig som beskrevet i CFU-forliget.

Af CFU-forliget fremgår det desuden, at der ikke ud-møntes puljer til specifikke områder, hvorfor der ikke var meget at forhandle om på eud-området. Det bety-der blandt andet, at specifikke medarbejder- eller le-dergrupper ikke kan se frem til særlige lønstigninger inden for statens område i den kommende overens-komstperiode.

4

Arbejdstidsregler giver utålelige vilkårDe nye arbejdstidsregler, som kom med regeringsindgrebet i OK 13, giver problemer på flere skoler. Det dokumenterer HL’s medlemsundersøgelse, men arbejdsgiverne anerkender ikke, at der er væsentlige udfordringer.

i januar, og resultatet er trist læsning. Især indeholder de mange skriftlige kommentarer en fortælling, som ligger milevidt fra Moderniseringsstyrelsens ”bump på vejen”. Desværre må vi konstatere, at Modernise-ringsstyrelsen under OK15 havde mere travlt med at miskreditere validiteten i undersøgelsen end med at forholde sig til undersøgelsens tydelige resultater.

I de allersidste timer før deadline for forhandlingerne lykkedes det dog efter massivt pres at få visse indrøm-melser. Læs mere om forliget om arbejdstid på side 5.

Læs mere om resultaterne af HL’s medlemsundersø-gelse på side 22.

Resultatet af Folketingets indgriben – Lov 409 – har været implementeret på skolerne siden 1. august 2014. Erfaringerne er indtil videre meget blandede.

HL anerkender for så vidt, at der inden for det råde-rum, som Lov 409 angiver, er plads til at sammensætte en hverdag for vores medlemmer, som både tillader kvalitet i hvervet og understøtter et godt psykisk ar-bejdsmiljø. Vi kan desværre konstatere, at Lov 409 også rummer mulighed for en helt uhensigtsmæssig fortolkning, som på utålelig vis skaber rammer for arbejdet, som bl.a. medfører stress, mistillid, elendigt psykisk arbejdsmiljø og manglende forudsætninger for at udføre kvalitet.

I forbindelse med OK15 har vores modpart Moderni-seringsstyrelsen flere gange gjort det klart, at de ikke ser de store udfordringer på skolerne. ”Bump på vejen” er det udtryk, vi har hørt igen og igen.

Det er trist at opleve, at vores arbejdsgivere på den måde forsøger at undsige sig den virkelighed, som rig-tigt mange af vores medlemmer oplever ude på sko-lerne hver eneste dag. Især er det ærgerligt, at MOS på den måde også signalerer, at der ikke er grundlag for at stramme op på reglerne inden for arbejdstidsområdet.

Nogle af de ulykkelige konsekvenser af Lov 409 kom meget tydeligt til udtryk i vores medlemsundersøgelse

5

Arbejdstiden reguleres fortsat efter Lov 409, indgrebet som regeringen lavede i OK 13. Det er resultatet, efter at parterne på HL’s område ikke kunne blive enige om nye arbejdstidsregler.

Til gengæld indgik parterne 9. marts 2015 et forlig, der indebærer, at en række elementer i regeringsind-grebet skal præciseres over for skolerne. Det handler blandt andet om at sikre muligheden for at lave lokale arbejdstidsaftaler, at sikre lærerne tid til forberedelse samt at sikre, at lærernes opgaveoversigt er afstemt i forhold til tidsforbrug og gennemskuelige kriterier.

Forliget gælder på LC/CO10-området, det vil sige for alle HL-medlemmer undtagen adjunkt/lektorgruppen. Forliget minder om det, lærerne på det kommunale område fik, men er ikke helt identisk.

HL betegner resultatet som langt fra prangende, men et udtryk for det bedst opnåelige. Vi er ikke kommet af med Lov 409, og vi har heller ikke accepteret loven som et forhandlingsresultat. Til gengæld har vi fået ar-

bejdsgiverne med på at vejlede skolerne til at forvalte loven mere hensigtsmæssigt.

Vejledningen er et skridt på vejen til at opnå bedre arbejdsforhold, og HL vil naturligvis følge udviklin-gen tæt i overenskomstperioden. Om vejledningen og den generelle udvikling på arbejdstidsområdet ude på skolerne vil føre til en endnu mere konstruktiv for-handling om lærernes arbejdstid i kommende over-enskomstforhandlinger, vil tiden vise.

Forhandlingerne blev ledet af Anders Bondo Chri-stensen på vegne af centralorganisationerne LC og CO10. Forhandlingsforløbet har i øvrigt båret præg af et tæt og konstruktivt samarbejde mellem alle berørte organisationer med lærermedlemmer på det statslige område. Modparten i forhandlingerne var Modernise-ringsstyrelsen på vegne af Finansministeriet

Se hele resultatpapiret om arbejdstid på: http://kortlink.dk/gfbc

Forlig om arbejdstidIngen nye arbejdstidsregler, men vigtige præciseringer omkring forberedelsestid, opgaveoversigt og aftaleret til OK 15.

6

OK 13 førte et større ledelsesrum med sig – og det er på sin vis blevet cementeret i OK 15. HL må dog min-de om, at der med et større ledelsesrum både følger en større ledelsespligt og et større ledelsesansvar. HL vil nøje overvåge, om skolernes ledelser formår at leve op til dette øgede ansvar.

Heldigvis kan vi også konstatere, at der på mange sko-ler er fundet løsninger, som efter omstændighederne fungerer ganske tilfredsstillende, og det vil bestyrel-sen naturligvis gerne kvittere for.

Tankevækkende er det dog, at modellen for disse sko-ler alle har været en grundig inddragelse af medar-bejderne og deres tillidsrepræsentanter, og at de gode

Større ledelsesrum giver større ledelsesansvarLever skolernes ledelser op til deres øgede ansvar? HL følger udviklingen og konstaterer, at de bedste modeller ligger tæt på de tidligere arbejdstidsaftaler.

løsninger næsten over en kam tager udgangspunkt i forståelser, som ligger ganske tæt op ad de ”gamle” ar-bejdstidsaftaler.

7

Tillid og samarbejde på standbyEt partsudvalg for tillid og samarbejde efter OK 13 er endnu ikke kommet i gang.

I forbindelse med lovindgrebet i 2013 blev der opret-tet et partsudvalg om tillid og samarbejde med repræ-sentanter fra både Moderniseringsstyrelsen, ledelserne og medarbejderne. Partsudvalget har mulighed for at støtte konkrete lokale initiativer til genopretning af tillid og samarbejde.

Der er imidlertid ikke udmøntet en eneste krone end-nu. Det diskuteres stadig, hvilke principper, der skal

gælde for udmøntningen og med en mildt sagt spo-radisk mødeaktivitet, er det ikke umiddelbart muligt at sige noget om, hvornår midlerne sendes i omløb på skolerne.

På sin vis er den manglende udmøntning desværre et rammende udtryk for det noget haltende samarbejde, som efter OK 13 eksisterer mellem arbejdsgivere og lønmodtagere på mange statslige arbejdspladser.

International kritik af regeringsindgrebFN’s arbejdsmarkedsorganisation ILO har kritiseret indgrebet i OK 13. Nu følges OK 15 særlig tæt.I kølvandet på Folketingets indgriben i konflikten i 2013 har FN’s arbejdsmarkedsorganisation Internatio-nal Labor Organization (ILO) rettet kritik af forløbet og ikke mindst Folketingets indblanding.

ILO har ikke umiddelbart sanktionsmuligheder over for de enkelte lande. Kritikken har dog bl.a. ført til, at formanden for Lærenes Centralorganisation (LC) An-ders Bondo Christensen har mødtes med beskæftigel-

sesminister Henrik Dam Kristensen for at udtrykke sin beklagelse over forløbet. ILO’s rapport har også ført til en længere debat i kommunaludvalget.

ILO’s kritik har medført, at forløbet op til og under OK15 nøje følges af ILO, og at regeringen skal rede-gøre for OK15-forløbet til arbejdsmarkedsorganisatio-nen.

8

Overgangsordning for adjunkter og lektorer på akademierneAdjunkter og lektorer skal kunne bevare deres vilkår, hvis de er blevet overført til et erhvervsakademi eller en professionshøjskole fra en erhvervsskole. Det er resultatet af en ny aftale indgået i forbindelse med OK 15.

HL har længe arbejdet på at få en overgangsordning for adjunkter og lektorer på akademierne på plads. Den ny aftale får virkning med tilbagevirkende kraft fra 1. august 2013 og betyder, at HL’s overførte ad-junkter/lektorer:

• Bliver omfattet af den ny stillings- (og tillægsstruk-tur).

• Bevarer hidtidige vilkår indtil overgang til ny stil-lingsstruktur, hvilket den ansatte skal anmode om inden 1. januar 2016.

• Kan lade sig lektorvurdere uden forudgående ansæt-telse som adjunkt (fast-track).

• Får adjunkt- og lektortillæg svarende til de overens-komstansatte.

• Omfattes af samme arbejdstidsregler som de over-enskomstansatte.

• Bevarer 60-års regler.

Baggrunden for aftalen er, at der er i 2014 blev indgået en organisationsaftale for undervisere ved erhvervsa-kademier og professionshøjskoler under CO 10/LC,

der også omfatter en overgangsordning for tjeneste-mandslignede ansatte fra erhvervsskolerne. De tjene-stemandslignende ansatte under AC (HL’s adjunkt/lektorgruppe), som er blevet overført fra en erhvervs-skole til et erhvervsakademi eller en professionshøj-skole har imidlertid ikke været omfattet af en aftale eller overgangsordning.

Under forhandlingerne ved OK13 påpegede AC, at der også skulle skabes en hjemmel til, at overførte tjene-stemandslignende ansatte fra erhvervsskolerne kunne omfattes af den nye stillings- og tillægsstruktur på erhvervsakademierne. Moderniseringsstyrelsen ville dog ikke på daværende tidspunkt anerkende, at der faktisk var overført tjenestemandslignende ansatte fra erhvervsskolerne til erhvervsakademikerne og evt. vi-dere ind i professionshøjskolerne.

Moderniseringsstyrelsen anerkender nu i 2015, at der faktisk er sket overførsel af tjenestemandslignende an-satte med akademisk baggrund fra erhvervsskoler til erhvervsakademier eller en professionshøjskole.

9

Det forgangne år har i helt usædvanlig grad været præget af reformer på uddannelsesområdet. Først fik vi som bekendt en reform på grundskoleområdet, eud-reformen skydes i gang efter sommerferien, og en gymnasiereform er i støbeskeen. Også på de videregå-ende uddannelser er der nye toner.

Reformerne italesættes politisk som kvalitetsreformer, men må vi efterhånden erkende, at det primært er fi-nansministerielt dikterede reformer, som rammer lan-det i disse år. Den direkte sammenkædning med rege-ringsindgrebet i overenskomstforhandlingerne i 2013 tydeliggør yderligere denne pointe.

På grundskoleområdet har parterne efterhånden er-kendt, at reformen simpelthen finansieres af Lov 409 og de rationaliseringsgevinster, som loven medfører. Der er god grund til at tro, at Lov 409 også er knyttet til eud-reformen, og især på det merkantile område er både de reelle og de strukturelle besparelser massive.

HL har i høringssvar, artikler, debatindlæg og i de mange råd og udvalg, som vi er repræsenteret i, gen-

Uddannelse:

Et år præget af reformerÅrets kvalitetsreformer har mere haft karakter af sparereformer trods protester fra HL og andre lærerorganisationer.

tagne gange gjort opmærksom på de uhensigtsmæssig-heder, som er en konsekvens af reformen. At vi taler for døve øren, understreger sådan set påstanden om, at dette er en sparereform og ikke en kvalitetsreform.

Langt højere overgangskrav på den halve tid presser et ukendt antal elever ud af erhvervsuddannelserne – og pt. er der ingen alternative uddannelsestilbud til disse elever. HL har i flere fora adresseret dette socioøko-nomiske problem, men uden det har medført de store ændringer i processen.

10

Udsigt til mindre beskæftigelseForkortelsen af hg vil ramme beskæftigelsen på HL’s område på kort sigt. På længere sigt er udsigterne mere positive.

Der er ingen tvivl om, at beskæftigelsesgraden inden-for HL’s aftaleområde vil falde i de kommende år. Pt. er det meget svært at sige noget særligt begavet om det præcise omfang, da ingen kender søgetallene på hen-holdsvis grundforløbene og på eux-forløbene endnu.

Bestyrelsen deler dog en vis optimisme med andre par-ter på området, for så vidt angår de lidt mere langsigte-de prognoser. Flere deler således en forventning om, at det merkantile område inden for en 5-årig periode vil have tæt på den samme volumen som i dag. Om dette kommer til at holde stik er naturligvis meget svært at sige – og ikke mindst er det svært at forudse, hvordan de unge vil tiltrækkes af de merkantile uddannelsestil-bud i de næste år.

I forbindelse med de fremtidige søgetal har vi stil-let spørgsmålstegn ved rationalet bag besparelserne på vejledningsområdet. Det virker umiddelbart ikke særlig hensigtsmæssigt, at man i forbindelse med en gennemgribende reform af erhvervsuddannelserne samtidigt skærer massivt i midlerne til vejledning – og fremover kun vil tilbyde personlig uddannelsesvejled-ning til de fagligt svageste elever.

Da den merkantile eux som en ny uddannelse fremstår relativt ukendt for eleverne, forestår der en stor ind-sats fra skolernes side i at markedsføre det merkantile område. Vi kan dog konstatere, at der i det sidste halve år faktisk er gennemført ganske udmærkede kampag-ner, som målrettet har haft som sigte at tiltrække ele-

ver til de merkantile uddannelser. Om indsatsen har båret frugt, er dog endnu for tidligt at sige.

HL har pladser i indtil flere følgegrupper i forbindelse med både udvikling, implementering og evaluering af reformen og vil her gøre, hvad vi kan, for at sikre medlemmernes interessevaretagelse – også i de kom-mende år.

11

Færre, men fagligt stærkere eleverNye adgangskrav udelukker tusindvis af unge fra en erhvervsuddannelse efter sommerferien. Til gengæld vil de elever, der kommer ind, være fagligt bedre rustet.

2014 blev året, hvor det for første gang blev besluttet at indføre adgangskrav på ungdomsuddannelsesområ-det. Således skal elever, der ønsker optagelse på en er-hvervsuddannelse efter sommerferien, have karakte-ren 2 i snit i dansk og matematik for at blive optaget.

For HL’s medlemmer rummer et adgangskrav på eud-uddannelserne både fordele og ulemper. På den ene side kan vi konstatere, at 11.500 elever efter 9. klas-se faldt for dette adgangskrav i 2013. Det betyder alt andet lige, at der er væsentligt færre elever, der kan komme i betragtning til en erhvervsuddannelse.

Parterne bag eud-reformen har dog en klar forvent-ning om, at resultaterne af folkeskolereformen vil slå igennem inden for en relativt kort periode, således at langt flere vil klare adgangskravet. Om dette kommer til at holde stik fremstår i det uvisse.

Omvendt har mange undervisere på eud i en årrække været frustrerede over det lave niveau, som en del af eleverne i klasserne har haft. Vi må forvente, at ad-gangskrav kan bidrage til at hæve det generelle niveau i undervisningen, og det vil en del af HL’s medlemmer nok være ganske godt tilfredse med.

Usikker fremtid for de frafaldneBestyrelsen klar over, at mange undervisere på eud har et udvidet sigte med undervisningen. Det gælder for

mange af medlemmer, at der med jobbet som undervi-ser på eud også følger en vis social forpligtelse over for en ressourcesvag gruppe af unge, som fremover presses ud af erhvervsuddannelserne.

Det er bestyrelsens klare overbevisning, at oprettel-sen af den kombinerede ungdomsuddannelse slet ikke rækker til at opsamle de ressourcesvage – sådan som Undervisningsministeriet ellers forstiller sig.

Karakterkrav til gymnasiet giver meningI forbindelse med vedtagelsen af adgangskrav på eud, blev det også diskuteret, om der skulle indføres ad-gangskrav på de gymnasiale uddannelser. Denne dis-kussion pågår stadig, selv om de fleste forventer, at en gymnasiereform først kommer efter folketingsvalget i løbet af 2015.

HL finder det naturligt, at der også indføres adgangs-krav på det gymnasiale område, men anbefaler ikke direkte, hvilken karakter der bør gælde. Der er dog ingen tvivl om, at resultatet af drøftelserne vil spille ind på søgningen til erhvervsuddannelserne, og besty-relsen følger derfor drøftelserne tæt.

12

Sikring af HL-lærere på euxMassiv HL-indsats har sikret, at eud-lærere fremover kan undervise på eux-grundforløbet - og at HD-uddannede lærere kan undervise på hele den nye uddannelse.

Som en konsekvens af eud-reformen og eux-uddan-nelsens indtog på det merkantile område har HL haft fokus på at sikre, at de særlige kompetencer, som er repræsenteret iblandt underviserne på de merkantile afdelinger, kommer i spil også efter sommerferien.

HL’s indsats har bl.a. medført, at det nu er præciseret, at eud-undervisere med en HD-uddannelse kan un-dervise på eux-uddannelsen i deres specialefag. Sam-tidig har vi fået vished for at alle eud-undervisere kan undervise i deres vante fag og niveauer på de kom-mende grundforløb 1 og 2 – også på eux.

I forløbet har HL haft en intens dialog med Undervis-ningsministeriet, og vi har i samarbejde med Danske Erhvervsskoler – Lederne udsendt en fælles vejledning til skoler og tillidsrepræsentanter. Vi har desuden vej-ledt adskillige medlemmer under skolebesøg og ved henvendelser til sekretariatet.

Alle aspekter er imidlertid ikke afklaret endnu. Blandt andet skal vi have sikret, at HD’ernes kompetencer ikke begrænses, hvis eux-uddannelsens faglige niveau-er på et tidspunkt måtte blive forhøjet.

HL har desuden påpeget, at faget it bør medtages på listen over fag, som HD’erne har undervisningskom-petence til. Det er et fag, som oprettes specifikt med

sigte på eux og derfor ikke hentes fra den gymnasiale fagrække.

13

Det merkantile eux skal være relevant og bæredyg-tigt og ikke blot en mini-hhx. Det er essensen af det høringssvar, HL har givet til bekendtgørelsen om den nye eux.

Høringssvaret er en del af HL’s arbejde for at forhindre en uhensigtsmæssig gymnasialisering af eux. Derfor har vi blandt andet protesteret over, at begrebet ”stu-dierettede fag” er ændres til ”gymnasiale fag”.

HL har påpeget, at der er behov for, at de fagbekendt-gørelser, som er knyttet til eux, i langt højere grad un-derstøtter det erhvervsrettede og praksisorienterede

– og således bidrager til at realisere udmeldingen om, at den kommende EUX er en erhvervsrettet uddannel-se med studierettet indhold på gymnasialt niveau og ikke (endnu) en gymnasial uddannelse med en smule erhvervsrettet indhold.

HL har derfor også givet konkrete forslag til en ræk-ke forbedringer af de enkelte fagbeskrivelser, hvilket gælder både erhvervsrettede og almene fag.

Se høringssvaret og HL’s forslag på: http://www.hl.dk/node/897

Eux savner erhvervsretningHL efterlyser mere reel praksisorientering og understøttelse af en mere erhvervsrettet toning af de enkelte fag.

14

• Undervisningens organisering

• Undervisningspraksis

• Elevernes faglige og almene kompetencer

• Evidensbaseret viden om, hvad der virker

Det er nogle af de områder, lærere og ledere på er-hvervsskolerne kan få rådgivning omkring af Under-visningsministeriets nye korps af læringskonsulenter.

Det er som udgangspunkt skolens ledelse, der kan trække på de syv læringskonsulenters vejledning og rådgivning. Ministeriet har dog til HL’s tilfredshed understreget, at det er afgørende, at lærere og andre ressourcepersoner på skolen også inddrages, hvis im-plementeringen af reformen skal lykkes. På den måde kan analyser, løsninger og implementeringsstrategier udvikles gennem en lokal dialog, som erfaringsmæs-sigt giver de bedste resultater.

HL er løbende i dialog med læringskonsulenterne, som er tilknyttet det merkantile område. Dermed kan HL være med til at kvalificere læringskonsulenternes ar-bejde, samtidig med at vi kan følge udviklingen ude på skolerne – og få del i de erfaringer, der høstes, og på den måde understøtte processen med at implementere reformen.

Læringskonsulenterne vil holde et oplæg på HL’s re-præsentantskabsmøde 24. – 25. april 2015. Her vil de gøre status over deres arbejde indtil nu og dele nogle af deres erfaringer.

Assistancen fra læringskonsulenterne er et gratis til-bud, men kan også pålægges skoler med ”vedvarende dårlig kvalitet”, som det beskrives i reformaftalen.

Du kan læse mere om læringskonsulenterne, og hvor-dan din skole kan trække på deres kompetencer på: http://www.hl.dk/node/899

Skoler kan få hjælp fra læringskonsulenterEt hold læringskonsulenter fra Undervisningsministeriet tilbyder at rykke ud og hjælpe med at implementere erhvervsuddannelsesreformen på den enkelte skole. HL er i løbende dialog med konsulenterne på det merkantile område.

15

Udviklingsforløb skal løfte elevernes læringSkoleudvikling i Praksis er et kursusforløb, der skal inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at løfte kvaliteten af elevernes læring. HL deltager i følgegruppen.

Projektet ”Skoleudvikling i Praksis” (SIP) er tilrette-lagt i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet og en række lærer- og lederorganisationer.

HL er medlem af projektets følgegruppe. Her har vi har fokus på at sikre en sammenhæng mellem teori og praksis, så udviklingsforløbet så vidt muligt kobles til lærernes hverdag og undervisningspraksis.

Udviklingsforløbet er målrettet ledere og lærere, der arbejder med skolens pædagogiske udviklingsopgaver. Der afholdes kurser over fire dage i perioden januar-november 2015.

Undervisningsministeriet har sendt invitationer til alle skoler, der udbyder erhvervsuddannelser, og hver skole er blevet tildelt mellem 4 og 20 pladser til lærere og ledere. Skolerne har derefter skullet lave en samlet tilmelding.

Forløbet skal give deltagerne konkrete værktøjer til at arbejde med fire temaer:

• Tværfaglig og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet

• Et attraktivt erhvervsrettet læringsmiljø

• Udvikling af modeller og metoder til differentiering

• Praksisorienteret undervisning - kobling mellem teori og praksis.

Skoleudvikling i Praksis er en opgave, der er pla-ceret hos Undervisningsministeriets læringskon-sulenter (se side 14). Læs mere om projektet på http://www.hl.dk/node/899

16

Kompetenceudviklingen er en del af erhvervsuddan-nelsesreformen. Skolerne er således forpligtet til at give alle eud-lærere erhvervspædagogiske kompeten-cer på mindst diplomniveau i et omfang, der svarer til 10 ECTS-point eller 6,6 ugers fuldtidsstudium, inden 2020.

HL hilser den ekstra kompetenceudvikling velkom-men. I den forbindelse er det vigtigt, at den bliver målrettet og behovsorienteret og tager udgangspunkt i lærernes hverdag og er praksisrettet.

Kærkommen kompetence-udvikling til eud-lærereAlle lærere på eud skal have ekstra erhvervspædagogiske kom-petencer svarende til 10 ects-point . HL opfordrer til, at det indgår som en del af den strategiske kompetenceudvikling på skolen.

Kompetenceudvikling stiller særlige krav til skolens ledelse. Fra HL’s side opfordrer vi til, at lærerne ind-drages i tilrettelæggelsen i for eksempel samarbejds-udvalget

Der er i alt afsat 991 mio. kr. til kompetenceløft for læ-rere i perioden 2014 til 2020. De 595 millioner kroner er bundet til diplomuddannelsen i erhvervspædago-gik, hvilket efterlader 396 millioner kroner til anden strategisk kompetenceudvikling for lærerne.

17

Fokusområder for kompetenceudviklingenEn ekspertgruppe under Undervisningsministeriet har anbefalet syv områder, hvor kompetenceudviklingen kan ske:

1. Viden om og fokus på elevernes læring og progres-sion

2. Klasseledelse med fokus på elevernes læring

3. Planlægning og gennemførelse af en differentieret undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes behov og potentialer

4. Eleverne skal støttes i arbejdet med at skabe sam-menhæng i læringen mellem skole og praktikforløb

5. Elevaktiverende undervisningsmetoder

6. Praksisrelateret undervisning

7. Pædagogisk brug af it

Vurderingen af lærernes behov for kompetenceudvik-ling skal tage udgangspunkt i skolernes eksisterende efteruddannelsesindsats.

Samspil med lokal strategi og praksisEkspertgruppen har også angivet tre anbefalinger til formen på kompetenceudviklingen:

• Strategisk analyse af behov før kompetenceudvik-ling skal sikre kobling til organisationens mål

• kompetenceudvikling skal være tæt koblet til lærer-nes daglige praksis

• Kompetenceudvikling skal efterfølgende anvendes i den daglige praksis på skolen

HL er enig i ekspertgruppens anbefalinger og især i, at kompetenceudviklingen sker som en del af skolens løbende, strategiske kompetenceudvikling af lærerne. På den måde kan det være med til at understøtte både skolens overordnede mål og den enkelte lærers be-hov.

Det er en væsentlig pointe for HL, at arbejdet med at udvikle den enkelte skoles kompetenceudviklings-strategi forankres i skolens samarbejdsudvalg, således at parterne sammen får mulighed for at drøfte kom-petenceudviklingsstrategien i relation til skolens og medarbejdernes behov.

Anbefalingerne stemmer i øvrigt overens med poin-terne fra det store lærerkvalifikationsprojekt, HL og de øvrige lærer-, leder og skoleorganisationer på er-hvervsuddannelsesområdet gennemførte på 9 skoler i 2013/2014. Fra HL’s side er det meget glædeligt, at eks-pertgruppen i den grad har udnyttet den konkrete vi-den, som lærerkvalifikationsprojektet har frembragt.

Se Undervisningsministeriets brev til skolerne om det strategiske kompetenceløft: http://kortlink.dk/gf8e

Læs mere om kompetenceudviklingsprojektet på: http://www.laererkompetencer.dk

18

Et lille skridt i en fornuftig retning. Sådan betegner HL indførelsen af et socialt taxameter på ungdomsud-dannelserne, som blev vedtaget med finanslovsaftalen for 2015

Med det sociale taxameter omfordeles 200 mio. kr. til skoler, der har forholdsvis mange frafaldstruede elever. Både erhvervsskoler og gymnasier står til at modtage penge fra det sociale taxameter, men modellen inde-bærer en mindre omfordeling på ca. 60 mio.kr. fra de almene gymnasiale uddannelser til erhvervsskolerne. Det skyldes, at erhvervsskoler typisk har flere frafalds-truede elever end gymnasier.

Det sociale taxameter er finansieret ved at reducere undervisningstaxametrene på de gymnasiale uddan-nelser samt erhvervsrettede grundforløb på med 2 %.

Andelen af frafaldstruede elever findes på baggrund af elevernes afgangskarakterer fra grundskolen. Antallet beregnes særskilt for hver af skolens uddannelsesret-ninger, og en skole kan derfor godt få tildelt socialt ta-xameter for ét uddannelsesområde, f.eks. hg, men ikke for et andet, f.eks. hhx.

Uligheden i uddannelsessystemet og det store frafald på ungdomsuddannelserne, er en kæmpemæssig sam-fundsmæssig udfordring. HL anerkender, at et af sva-rene på denne udfordring meget vel kan være indfør-sel af et socialt taxameter.

Hvorvidt den forslåede model med socialt taxameter/tilskud får den ønskede effekt, afhænger naturligvis af, hvorledes skolerne anvender de tildelte midler. Det er derfor godt, at der sikres en systematisk opfølgning på skolernes indsatser og resultater i forhold til at ned-bringe frafaldet.

HL havde imidlertid gerne set, at der sker en opsam-ling af skolernes erfaringer med, hvilke tiltag, der vir-ker og hvilke tiltag, der ikke har nogen effekt, og at der udarbejdes rammer for, at skolerne kan videndele om deres erfaringer på området. Ligesom HL også har foreslået et læringstaxameter, der belønner skolerne for at løfte eleverne fagligt, i kombination med det so-ciale taxameter.

Socialt taxameter kan være en ok lappeløsning Det sociale taxameter omfordeler midler til skoler med frafaldstruede elever. Det kommer mange erhvervsskoler til gavn, typisk på bekostning af det almene gymnasium.

19

Taxametersystemet indeholder urimelige forskelle, især er det galt på det gymnasiale område, når vi sam-menligner hhx og stx. Denne urimelighed har vi sam-men med andre interessenter på det merkantile ud-dannelsesområde slået fast gang på gang.

I HL kan vi glæde os over, at denne erkendelse og ind-sigt endelig er nået helt ind i Undervisningsministe-riet, som i et notat til Folketingets Børne- og undervis-ningsudvalg anerkender, at ”med overenskomsterne 2013 er forskellen begrundet i lærernes forskellige arbejdstidsaftaler ikke længere gældende. Tages der udgangspunkt i analysen fra 2007, er det ca. 2/3 af for-skellen i undervisnings- og færdiggørelsestaxameteret, der kan henføres til arbejdstidsreglerne.”

Ministeriet erkender uligevægt i hhx-taxameterStx får en uforholdsmæssigt høj taxametersats i forhold til hhx. Det har Undervisningsministeriet erkendt, men en udligning er ikke lige om hjørnet.

Så mangler vi blot, at den politiske erkendelse omsæt-tes til handling og ligestilling af uddannelserne. Dette vil ikke ske af sig selv. Der bliver fortsat brug for en massiv politisk indsats fra bl.a. HL’s side.

20

Uddannelse fyldte meget på årets folkemøde på Born-holm. Vigtigheden af lærerkompetencer, mere at-traktive erhvervsuddannelser, mindre uddannelse-ssnobberi, skolernes ledelsesrum og adgangskrav til ungdomsuddannelserne var blot nogle af emnerne i de forskellige debatter, som ofte tog afsæt i reformerne og regeringsindgrebet i overenskomsten.

HL deltog for anden gang, og var igen en del af DUS’, Danske Lærerorganisationers Samråds, telt. Lige som i 2013 blev det et udbytterigt folkemøde for HL, hvor vi var med i de debatter, der handlede om vores uddan-nelsesområde, og fik givet vores holdninger til kende over for både med- og modparter. Derudover har fol-kemødet vist sig at være en meget brugbar platform til på uformel vis at knytte nye kontakter i uddannelses-systemet.

Sammen med Uddannelsesforbundet havde HL ar-rangeret en debat om lærerkompetencer i erhvervsud-

Uddannelse i fokus på folkemødeUddannelse blev diskuteret i stor stil på folkemøde på Bornholm i 2013. HL var med og fik igen værdifuldt udbytte af deltagelsen.

dannelserne under titlen ”Pædagogik – ikke struktur.” Peter Koudahl, lektor ved Aalborg Universitet, og Ras-mus Frimodt, afdelingsleder ved Professionshøjskolen Metropol, holdt oplæg.

Læs mere om debatten og HL’s øvrige folkemødeakti-vitet på: http://www.hl.dk/node/781

21

HL’s høringssvar i 2014 HL har via høringssvar mulighed for at kommentere og dermed påvirke nye love og bekendtgørelser på uddannelsesområdet.

Når ministerierne forbereder nye eller ændrede love og bekendtgørelser, sendes udkastene altid til høring hos relevante organisationer og andre parter. Som fag-lig organisation får HL udkast til love og bekendtgø-relser inden for de merkantile uddannelser til høring.

Høringen foregår ved, at HL inden for en given frist kan indsende sine kommenterer og bemærkninger i et høringssvar.

Et høringssvar handler som udgangspunkt kun om den pågældende lov- eller bekendtgørelsestekst og hvorvidt den lever op til de forudgående politiske beslutninger. HL’s opgave er i den sammenhæng at kommentere de enkelte elementer for herigennem at forsøge at påvirke den konkrete tekst bedst muligt i forhold til lærernes og ledernes interesser.

HL afgiver dels selvstændige høringssvar, dels hørings-svar udarbejdet i samarbejde med Rådet for Erhvervs-uddannelser (REU), som er sammensat af interessenter på erhvervsuddannelsesområdet – herunder arbejds-giverorganisationerne, lønmodtagerorganisationerne samt lærer- og elevorganisationer m.fl.

Høringer, hvor HL har afgivet selvstændigt hørings-svar i 2014:

Socialt taxameter

Ulighed og frafald skal bekæmpes, og derfor er et nyt socialt taxameter tiltrængt. Det kunne dog med fordel kombineres med et læringstaxameter, så skolerne fik øget fokus på den enkelte elevs faglige potentiale.

http://www.hl.dk/node/871

Eux-rammebekendtgørelsen

HL hilser den nye eux velkommen, da den kan være med til at styrke kvaliteten i erhvervsuddannelserne. Men mange elever risikerer at falde fra, da mødes med uhensigtsmæssige høje niveaukrav for hurtigt.

http://www.hl.dk/node/873

10.-klassebekendtgørelsen

Det er positivt, at 10. klassesordninger i højere grad knyttes til erhvervsuddannelserne.

http://www.hl.dk/node/866

Kombineret ungdomsuddannelse

Den nye Kombinerede Ungdomsuddannelse er et godt initiativ, men præcis hvem er den tiltænkt, og kan ele-verne få job efterfølgende?

http://www.hl.dk/node/861

Pædagogikumbekendtgørelsen

HL tilfredse med at hd-lærere indskrives i bekendt-gørelse om specifik undervisningskompetence i visse gymnasiale fag i eux-forløb

http://www.hl.dk/node/896

Eux’ særlige fagbekendtgørelse

Fagbekendtgørelserne for eux bør åbne mere for reel praksisorientering og understøtte en mere erhvervs-rettet toning af de enkelte fag.

http://www.hl.dk/node/897

22

Arbejdsmiljø:

Arbejdsmiljøet under pres på skolerneDe nye arbejdstidsregler udgør en stor belastning for lærerne, viser HL’s store medlemsundersøgelse.

71 procent af HL’s medlemmer oplever, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen er blevet forringet eller meget forringet efter indførelsen af de nye arbejdstids-regler. Kun 1 procent oplever forbedringer.

Det viser den undersøgelse, HL har foretaget blandt samtlige lærermedlemmer i januar-marts 2015. 811 lærere har gennemført undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 65,2.

Forringelserne opleves kraftigst på hg og hhx, hvor 73,3 procent af lærerne oplever, at arbejdsmiljøet er blevet forringet eller meget forringet. På erhvervsaka-demierne er tallet 63,9 procent og på amu-/kursusaf-delinger 63,2 procent.

37 procent af HL’s lærere har overvejet at søge nyt job eller fratræde alene på grund af de nye arbejdstidsreg-ler. Samtidig er 24 procent bekymrede for at miste de-res job.

Når der ikke ses på arbejdstidsreglerne alene, er 29 procent alt i alt utilfredse eller meget utilfredse med deres arbejdsvilkår. 38 procent er tilfredse eller meget tilfredse, mens 33 procent er hverken tilfredse eller utilfredse.

Se flere undersøgelsesresultater på: http://www.hl.dk/node/953

Hvordan oplever du, at det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen har udviklet sig efter indførslen af de nye arbejdstidsregler?

23

Når medlemmerne kontakter HLResultaterne af undersøgelsen stemmer desværre me-get godt overens med de henvendelser, vi får i sekreta-riatet. En del lærere kontakter os med vanskeligheder, mistrivsel og højt arbejdspres.

Det handler typisk om de nye arbejdstidsregler, eller usikkerhed om betydningen af eud-reformen i form af indførelse af helhedsorienteret undervisning eller frygt for ikke at kunne undervise på eux og derfor ri-sikere at blive fyret.

I HL kan vi rådgive og vejlede det enkelte medlem om de gældende regler, rammer og vilkår. Derudover kan vi hjælpe medlemmet til at blive klædt på til at hånd-tere situationen.

I de mere alvorlige tilfælde kan vi henvise til den psy-kiske arbejdsmiljørådgivning i DUS (Danske Under-viserorganisationers Samråd). Her har man som HL-medlem mulighed for at tale med en konsulent, som har erfaring med rådgivning om psykiske arbejdsmil-jøproblemer.

Rådgivningen har desuden mulighed for at tilbyde medlemmer op til 5 samtaler hos en af de tilknyttede psykologer. Det er dog et krav, at andre støttemulighe-der er udtømte. Dette er typisk muligheden for læge-henvisning til psykologsamtaler over sygesikringsord-ningen, via egen forsikring eller gennem anvendelse af en arbejdsgiverordning.

Læs mere om ordningen på: http://www.hl.dk/node/33

De ændrede arbejdstidsregler er en stor forandring for underviserne og lederne. For at få en god forandrings-proces, hvor arbejdspladsen kommer igennem med et godt psykisk arbejdsmiljø, er det vigtigt, at forandrin-gen gribes rigtigt an.

Derfor havde HL og Uddannelsesforbundet sat fokus på forandringer og håndteringen af dem på det årlige arbejdsmiljøseminar for arbejdsmiljørepræsentanter, tillidsrepræsentanter og ledere.

På seminarets anden dag handlede det om, hvordan vold og trusler forebygges. På de fleste skoler er der i dag politikker for håndtering af en situation, hvor en underviser har været udsat for vold eller trusler. Men det er langt fra alle steder, der arbejdes struktureret med at forebygge, at vold eller trusler opstår.

Seminar om forandringer, vold og trusler på skolerneHL og Uddannelsesforbundets årlige arbejdsmiljøseminar blev et tilløbsstykke og blev derfor holdt både i Kolding og Skælskør.

24

Elever melder om dårligt fysisk arbejdsmiljøIndeklimaet og de fysiske rammer i klasselokalet volder mange elever problemer. HL opfordrer til at tage konkrete problemer alvorligt, da arbejdsmiljøet sætter betingelserne for undervisningens kvalitet.

Koncentrationsbesvær og fysisk ubehag på grund af dårlig udluftning og problemer med at følge med i un-dervisningen på grund af dårlig akustik og begrænset udsyn til tavlen. Det er blot nogle af de problemer, ele-verne oplever i følge en ny undersøgelse, som Lands-sammenslutningen af Handelsskoleelever har lavet. I alt 451 elever fra 19 handelsskoler har deltaget i un-dersøgelsen.

HL bakker eleverne op i, at når der er konkrete pro-blemer med de fysiske rammer for undervisningen, er det vigtigt for alle, de bliver løst. Når eleverne har dår-lige betingelser for at deltage i undervisningen, bliver deres udbytte af den også dårlig. Problemerne rammer endda dobbelt, fordi lærerne påvirkes af de samme fy-siske forhold, når de underviser i klasselokalet.

Det er HL’s indtryk, at skolerne i det store hele tager ansvaret ganske seriøst. Der er dog ingen tvivl om, at politikerne også må være parate til at levere de midler, der er nødvendige for at løse de problemer, der måtte være.

Undersøgelsens resultater i uddrag• Halvdelen af eleverne oplever dagligt eller ugentligt

alvorlige problemer med udluftningen. Eleverne oplever blandt andet, at det giver fysisk ubehag, mindsket koncentrationsevne, og at det påvirker deres generelle trivsel i skoletiden.

• 31 procent af eleverne oplever ugentligt eller dagligt, at de ikke kan se tavlen, og/eller høre hvad læreren siger.

• 41 procent af eleverne oplever ugentligt eller oftere problemer med, at skolens it-faciliteter er med til at begrænse undervisningen. Det handler særligt om langsomt internet og intranet, der er ude af drift.

Læs mere om undersøgelsen på: http://www.hl.dk/node/909

25

Ledelse:

Offentlig ledelse til debatEr øget målstyring den rigtige vej til at styrke kvaliteten i uddannelsessektoren?

Offentlig ledelse har i den grad været på dagsorden det forgangne år. Flere organisationer har sat spørgs-målstegn ved, om den meget målfokuserede ledelses-metode nu også er den bedste i brancher, hvor det til tider kan være ganske svært at foretage konstruktive resultatmålinger.

Er succeskriteriet for en lærer, at karaktererne er så høje som muligt for de, som gennemfører? Er målet at få så mange indtægter via taxametre som muligt? Er kvalitet i politiets arbejde at inddrive mange bøder? Er kvalitet på hospitalerne, at patienterne kommer så hurtigt hjem som muligt?

I servicesektoren må vi holde fast i, at der er mange bløde værdier i spil, og at målstyring via ensidigt ud-meldte kpi’er ikke altid er vejen frem.

Henover vinteren er konsulentbureauernes indmarch på det offentlige område blevet voldsomt kritiseret, men dog uden at det har fået Finansministeren til at vakle. Målstyring synes at vinde indpas, uden man reelt ved, om det også er den måde, man opnår den bedste kvalitet.

De faglige organisationer deltager som bekendt livligt i debatten. Vi skal alle have skarpt fokus på, hvilke kvalitetsbegreber, man benytter som præmisser for målstyringen.

I HL er vi stolte af at kunne sætte yderligere gang i debatten. På folkemødet i 2015 har vi således i fælles-skab med TAT et arrangement i støbeskeen med ind-dragelse af nogle væsentlige debattører inden for om-rådet; heriblandt formanden for Politiforbundet Claus Oxfeldt og direktøren for Cepos, Martin Ågerup.

26

HL styrker det interne lærer/ledersamarbejdeHL ønsker at være en forening, hvor medarbejdere og ledere er i dialog om konstruktive løsninger.

Internt i foreningen er vi meget opsatte på, at udvik-lingen inden for den offentlige ledelse ikke skal føre til at yderligere spaltning mellem ledere og medar-bejdere. HL ønsker at præsentere sig som en platform for dialog på alle niveauer – men ikke mindst som en forening, hvor medarbejdere og ledere er i dialog om konstruktive løsninger og ikke om, hvor uenige de er.

Vi må dog også erkende, at der i disse år sker en itale-sættelse af ”ledelse”, som noget der kan fjernes fra det faglige felt, som ledelsen foregår inden for. Det er en udvikling, som desværre flytter ledelsesrummet fra det faglige rum.

Det er ikke en udvikling, HL støtter. Derfor har vi flere tiltag i gang for at bevare det tætte bånd, der al-tid har eksisteret mellem ledere og medarbejdere på de merkantile afdelinger af erhvervsskoleområdet. Senest har vi inviteret ledere med til TR-møder om arbejdstid. Se side 32.

Samarbejdet skal naturligvis respektere den særlige faglige profil, der kendetegner lærere såvel som ledere. Der vil fortsat være stort behov for at synliggøre og kæmpe for særskilte krav og behov hos de to medlems-grupper.

27

HL’s fagområde er på mange måder relativt snævert. Til gengæld ved vi ganske meget om de faglige og po-litiske forhold, der rører sig på det erhvervsuddannel-sespolitiske område.

Bestyrelsen bliver fra tid til anden mødt med spørgs-mål om en mulig fusion med andre foreninger på ud-dannelsesområdet. Men det er netop vores unikke specialisering inden for merkantile felt og vores nære kontakt med ledere og tillidsrepræsentanter, som er helt afgørende for, at en fusion ikke er i bestyrelsens søgelys.

HL er på trods af sin begrænsede størrelse repræsente-ret i en lang række råd og udvalg på erhvervsuddan-nelsesområdet og har berøringsflader med et bredt ud-valg af forskellige interessenter. Vi arbejder sammen

med Undervisningsministeriet, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, Danske Erhvervsskoler, Uddan-nelsesforbundet, Lærernes Centralorganisation (LC), Danske Underviserorganisationers Samråd (DUS), SKAF, Moderniseringsstyrelsen, Rådet for erhvervs-rettet uddannelse (REU), Rådet for voksen- og efter-uddannelse (VEU) og mange andre.

Nogle vil måske endda mene, at vi på mange måder er overrepræsenteret i forhold til vores størrelse. Det medfører naturligvis udfordringer for en lille forening at være repræsenteret så mange steder, men det er net-op den gode og brede berøringsflade, der retfærdiggør HL som selvstændig forening - og det gør vi alt, hvad vi kan, for at leve op til.

HL’s organisation:

Lille forening med stor berøringsfladeHL er en lille forening, men godt repræsenteret i råd, nævn og udvalg. Den merkantile specialisering giver berettigelse til at fortsætte som selvstændig forening.

28

Den direkte dialog mellem sekretariatet, de valgte re-præsentanter i bestyrelsen og medlemmer på skolerne er uhyre vigtig. Formanden udtrykte allerede på sidste repræsentantskabsmøde et ønske om at øge antallet af skolebesøg betydeligt.

Det seneste halve år har formanden og næstformanden gennemført en række besøg på skolerne, hvor der både har været møder med ledelserne, tillidsrepræsentan-terne og medlemmerne. Møderne har givet et uvur-derligt indtryk af den virkelighed, som eksisterer på skolerne.

Især virkningen af Lov 409 og utrygheden ved den kommende eud-reform har været heftigt debatteret på møderne – til stor gavn for det uddannelsespolitiske arbejde, som udføres af sekretariat og bestyrelse. Trods det forhold, at skolebesøgene er et højt prioriteret om-råde, må vi dog også konstatere, at gennemførelse af møder på de ca. 80 afdelinger, hvor HL har medlem-mer, ikke overstås i et snuptag.

Besøgsrunde på skolerneFormand og næstformand er i fuld gang med en besøgsrunde til alle skoler. Møderne er med til at kvalificere HL’s uddannelsespolitiske arbejde.

Det er bestyrelsens opfattelse, at der har været stor til-fredshed på de skoler, hvor møderne har været gen-nemført, og det understreger rigtigheden i fortsat at prioritere denne indsat. Samtidig er der heller ikke tvivl om, at dagligdagen på skolerne for tiden ændrer sig med lynets hast, så rækken af skolebesøg fortsætter naturligvis i de kommende måneder og år.

29

Nye værdier og visionÅbenhed, opmærksomhed og nærhed er værdierne, der skal være gennemgående i HL’s arbejde på at sikre den overordnede vision: at Danmark skal have de bedste merkantile uddannelser i verden.

Åbenhed, nærhed og opmærksomhedHL’s værdier åbenhed, nærhed og opmærksomhed rammesætter vores arbejde meget fint.

Åbenhed er valgt, fordi ingen skal være i tvivl om, hvad HL mener. Vi mener, hvad vi siger - og siger, hvad vi mener. At vi ”bekender” os til åbenhed, bety-der også, at vi holder vores aftaler og er til at stole.

Nærhed er måske den allervigtigste af de værdier, der beskriver foreningens virke. I sekretariatet bryster vi os af at være på fornavn med de fleste af vores tillids-repræsentanter og ganske mange af vores medlemmer. Det betyder også, at vi kender til de enkelte arbejds-pladser og de forskellige traditioner og kulturer, der eksisterer på skolerne.

Opmærksomhed er nærmest en selvfølge for HL. Det er uhyre vigtigt for medlemmerne, at vi hele tiden har antennerne ude forhold til, hvad der rører sig inden for erhvervsuddannelserne. Vi skal være opmærksom-me for at bevare HL’s retfærdiggørelse som selvstæn-dig forening.

Du kan læse mere om HL vision og strategier på: http://www.hl.dk/node/91

Bestyrelsen har haft HL’s værdier og visioner til for-nyet overvejelse. Det har bl.a. medført, at der er ud-arbejdet handleplaner for alle de områder, vi opererer inden for. Det betyder også, at det nu tydeligere er an-givet, hvilke forventninger vi har til hinanden internt i bestyrelsen, til sekretariatets medarbejdere og til vo-res tillidsrepræsentanter.

De bedste merkantile uddannelserHL’s overordnede vision er, at Danmark skal have de bedste merkantile uddannelser i verden.

På mange måder rummer visionen en lang række underpunkter, som tilsammen udgør sigtet for HL’s daglige uddannelses- og fagpolitiske arbejde. Gode ar-bejdsforhold, en ordentlig løn, lovmæssige rammer for uddannelserne, som understøtter kvaliteten og velud-dannede lærere og ledere er bare nogle af de forhold, vi arbejder for.

Vi er bestemt ikke i mål med alle disse punkter – og det er netop visionens pointe. HL skal fortsat arbejde for, at resultaterne nås – og når og hvis det sker, må overliggeren løftes. HL’s vision motiverer løbende be-styrelse og sekretariat og holder os op på, at ordentlige vilkår for alle vores medlemmer ikke kommer af sig selv.

30

Hvordan varetages ledernes fagpolitiske interesser bedst? Denne diskussion har været ført længe - ikke bare i HL, men også i mange andre foreninger, som organiserer ledere på det offentlige område.

Konkret har det ført til, at en række ledere ønskede at udtræde af foreningen pr. 1. januar 2014 og samlet lade sig overflytte til DJØF. Glædeligt var det at konstatere, at ikke nær så mange, som antaget, følte, at DJØF var det rigtige sted at lade sig organisere.

Gruppen, som forberedte overgangen til DJØF, for-ventede, at 75 % af lederne ville forlade HL, men vi kan nu konstatere, at kun ca. 25 % har udmeldt sig af foreningen. Endda oplever vi for tiden en tendens til, at udmeldelser trækkes tilbage.

Det oplever vi i bestyrelsen meget positivt. Både for-mand og bestyrelse er af den klare opfattelse, at HL som platform for dialog mellem ledere og medarbej-dere er en helt unik konstellation, som vi vil gøre alt for at bevare – også i det fremtidige.

HL kan ikke selv afgive aftalerettenAt HL – og ikke DJØF - har aftaleretten for lederne, er naturligvis et vigtigt element i ledernes overvejelser. I det forgangne år er flere ledere blevet overrasket over, at det fortsat er HL, der har aftaleretten.

HL er både direkte og indirekte blevet spurgt, om vi ville overlade aftaleretten til AC. Bestyrelsen vil i den

Flertal af ledere fortsætter i HLNy lederforening i DJØF har kun kunnet tiltrække få HL-medlemmer. Enkelte udmeldte er tilmed vendt tilbage til HL, som fortsat har aftaleretten på området.

forbindelse gerne slå fast, at HL ikke selv er i stand til at afgive aftaleretten på lederområdet, al den stund at retten til at indgå aftaler for lederne er placeret i vores hovedorganisation SKAF, som også organiserer ledere på en lang række af statens andre områder.

Argumenter om, at HL skulle holde på aftaleretten for at genere lederne, er altså helt misforståede. Selv om vi ville, kan vi ikke afgive noget, som ikke er vores alene.

31

Nye muligheder for ledersamarbejde HL afdækker mulighederne for et tættere samarbejde med andre organisationer i en tid, hvor den traditionelle lederrolle udfordres.

Drøftelserne om ledernes organisatoriske forhold har naturligt medført, at HL har måtte vurdere, om der er ting, vi kan gøre bedre for at understøtte ledernes behov. At så mange ledere kan se det fornuftige i at blive i HL, oplever vi som en tillidserklæring, som vi vil gøre alt for at leve op til.

Disse overvejelser foretages også i en tid, hvor mange ændringer på statens område generelt og erhvervssko-leområdet specifikt, medfører en ændret hverdag for mange ledere. Uagtet om man glæder sig over Lov 409 eller eud-reformen, så er der ingen tvivl om, at mange ledere er udfordret på den traditionelle lederrolle, og det skal HL som faglig organisation naturligvis forhol-de sig til.

Ledersamarbejde med TATFor at styrke indsatsen på lederområdet har HL i 2014 indledt et samarbejde med Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd (TAT). TAT organiserer bl.a. tekniske og administrative ledere på erhvervssko-ler, så et samarbejde opfatter vi som helt oplagt.

I første omgang er samarbejdet indledt på et uforplig-tende niveau, hvor vi er fælles om afholdelse af arran-gementer med fokus på ledernes hverdag. Samtidig er vi er langt i drøftelser om, hvordan dette samarbejde kan føre til, at de to ledersektioner knytter sig endnu tættere sammen.

Ledersamarbejde i LCAllerede nu har HL’s skift af centralorganisation fra CO10 til LC betydet, at HL nu kan trække på de res-sourcer, som findes i LC’s lederforum, som består af mere end 4.000 ledere fra uddannelsesområdet.

Også i LC Lederforum er der påbegyndt drøftelser om, hvordan lederne kan opnå mere autonomi fra moder-organisationerne. Disse drøftelser forventes at have en relativ lang tidshorisont, men HL indgår naturligvis i arbejdet på lige fod med de andre organisationer i LC og følger udviklingen nøje.

32

Som en konsekvens af et øget arbejde for at inddrage lederne i rækken af medlemsarrangementer blev le-derne som noget helt nyt inviteret til at deltage i årets regionale TR-møder.

Trods et begrænset fremmøde af ledermedlemmer, blev de regionale TR-møder en stor succes. Det skyl-des ikke mindst, at en række ledere og tillidsrepræ-sentanter havde takket ja til at deltage i paneldebatter om, hvordan lov 409 og dermed en ny virkelighed på arbejdstidsområdet kan forvaltes.

Som beskrevet på side 4 forvaltes loven meget forskel-ligt rundt om i landet. Det var positivt at kunne præ-sentere de fremmødte tillidsrepræsentanter for, hvor-dan rammerne i Lov 409 kan fortolkes på en måde, som både understøtter tillid og tryghed for medarbej-derne samtidig med, at der levnes fin mulighed for, at lærerne kan levere den kvalitet i arbejdet, som vi alle ønsker.

I bestyrelsen vil vi ikke lægge skjul på, at vi har stor respekt for de ledere, som ikke lader sig kue af Moder-niseringsstyrelsens forsøg på at gøre Lov 409 til et rent rationaliseringsværktøj, men som inddrager medarbej-dere og tillidsrepræsentanter i en konstruktiv dialog om betingelserne for at levere god kvalitet.

På den anden side kan vi også på baggrund af panel-debatterne konstatere, at den konstruktive dialog også kræver, at vores tillidsrepræsentanter indgår i drøftel-ser med fokus på at finde løsninger, som alle parter finder rimelige. Dialog, gensidig respekt, kompromis-søgning og ikke mindst en vis grad af pragmatisme sy-nes at være afgørende kodeord i arbejdet med at nå frem til lokale løsninger, som understøtter kvalitet og det gode arbejdsmiljø.

TR-møder med lederdeltagelseHvordan kan arbejdstidsreglerne i Lov 409 administreres til gavn for tillid, tryghed og kvalitet for undervisningen. Det diskuterede HL’s tillidsrepræsentanter med udvalgte ledere.

33

Formandsskifte, vigende kontingentindtægter og et nødvendigt fornyet syn på HL’s vision og strategier har i det forgangne år betydet, at bestyrelsen har set sig nødsaget til at kigge kritisk på sekretariatets med-arbejdersammensætning og organisationsstruktur. Dette arbejde er en fortløbende proces, og også i de kommende år vil bestyrelsen have fokus på, at organi-sationen er gearet til fremtidens udfordringer.

En konsekvens af dette har været, at HL har sagt far-vel til vores mangeårige sekretariatsleder Christer Sø-rensen. Efterfølgende er der ændret i sekretariatets ansvarsfordeling, så det daglige personale- og økono-miansvar er flyttet til formanden, mens det admini-strative ansvar er placeret hos Mette Pust, som samti-dig har fået titel af chefkonsulent.

Umiddelbart efter sommerferien ansatte HL uddan-nelseskonsulent Susan Clausen, som med sin erfaring fra HR-opgaver i Miljøministeriet og tidligere arbejde i

fagbevægelsen kan supplere og sparre med Mette Pust i løsningen af faglige arbejdsopgaver. Susan afløste Bo-dil Hoier Nielsen, som har fået job som konsulent hos Danske Erhvervsskoler - Lederne.

Som en direkte konsekvens af implementeringen af Lov 409 og forarbejdet med eud-reformen har HL derudover ansat tidligere formand Søren Hoppe Chri-stensen som uddannelsespolitisk konsulent på deltid. Sørens mangeårige erfaring har vist sig at være af stor værdi i de mange sammenhænge, som HL opererer i for tiden. Pt. er Søren Hoppe Christensen ansat indtil 31. juli 2015.

Ændringerne i sekretariatet matcher på mange måder de udfordringer og løsningsmodeller, som mange små foreninger søger i disse år. Det er bestyrelsens klare overbevisning, at foreningen er godt rustet til de ud-fordringer, som ikke mindst eud-reformen vil medføre for os alle.

Ny struktur i sekretariatetHL’s organisation skal være gearet til fremtidens udfordringer. Et skridt på vejen har været nedlæggelsen af sekretariatslederposten.