LANDDISTRIKTER

VÆRKTØJSKASSE

SMÅPRODUKTION AF FØDEVARER RÅD OG VEJLEDNING OM PRODUKTION OG SALG AF FØDEVARER

2

Forord

Det spirende potentiale for småproduktion af fødevarer starter her.

Du sidder i øjeblikket med et materiale i hænderne, som giver gode råd og vejledning til dig, der ønsker at producere fødevarer, men måske endnu ikke kender til alle de tekniske krav og andre ting, man skal sætte sig ind i.

Hæftet her guider dig igennem alle facetterne. Lige fra de første overvejelser om etableringen, til opstarten, økonomiske overvejelser og reglerne på området.

Flere og flere danskere giver sig i kast med at producere fødevarer. Nogle drømmer om at blive selvforsynende, mens andre vil endnu mere og måske etablere en forretning. En forretning hvor man kan sælge til sit lokalområde, eller måske endda i en endnu større målestok.

Fødevarer af høj kvalitet og madlavning med fokus på det lokale, det danske og det nordiske, er for længst begyndt at sprede sig i danskernes bevidsthed. Noma og de andre pionerer har banet vejen for et muligt folkeligt gennembrud, som kun kan realiseres via en masse ildsjæles initiativ. Det er dette potentiale, som denne værktøjskasse skal være med til at forløse.

Det danske klima er desuden af en helt særlig karakter, som kan skabe fødevarer af meget høj kvalitet. Det har kokkene på de danske gourmetrestauranter allerede fået øjnene op for. Kimen er dermed lagt til nye veje, som kan skabe lokal vækst og udvikling og helt konkret livsglæde for den enkelte producent. En livsglæde som er helt central, når man producerer og sælger fødevarer.

Produktion af fødevarer kan også være med til at skabe en større sammenhæng til de omkringliggende byer. Folk taler sammen, når de handler lokalt, og historier om gode fødevarer og madoplevelser spredes hurtigt fra mund til mund. Livsglæden i fødevareproduktionen kan i sidste ende læses på bundlinjen, når lokale fødevareproducenter ender med at eksportere deres gedeost eller kirsebærvin til det globale marked. Det er noget, der giver konkrete perspektiver på vækst og udvikling for lokalsamfundet.

Dette hæfte hjælper de mindre fødevareproducenter rigtig godt i gang med at forløse potentialet og øge salget af lokale fødevarer.

God læselyst og god fornøjelse med netop din drøm om alt fra honning til havtorn. Vi håber, at der med hjælp fra denne værktøjskasse ligger et nyt og spændende eventyr foran dig.

3

Indholdsfortegnelse

Forord ............................................................................................................................................. 2

Indholdsfortegnelse ......................................................................................................................... 3

Egenproduktion af fødevarer ........................................................................................................... 4

Er egenproduktion og salg af fødevarer noget for dig ...................................................................... 4

Hvordan vil du starte din egenproduktion ........................................................................................ 5

Hvad vil du producere og sælge ...................................................................................................... 6

Regler og krav ved egenproduktion af fødevarer ............................................................................ 7

Hvem skal købe din produktion ....................................................................................................... 9

Økonomien i din virksomhed ......................................................................................................... 12

Finansiering af start ...................................................................................................................... 14

Registrering af virksomhed ........................................................................................................... 14

Virksomhedsformer ....................................................................................................................... 15

Virksomhedens økonomiske system ............................................................................................. 16

Skat .............................................................................................................................................. 16

Moms ............................................................................................................................................ 17

Find mere information og hjælp ..................................................................................................... 17

Din produktion – hvordan? ............................................................................................................ 19

4

Egenproduktion af fødevarer

Dette hæfte er til dig, der går med tanker om at starte en produktion af fødevarer. Du har måske i lang tid drømt om at lave din egen økologiske blommechutney, lækre chokolader eller rabarbersaft, som du husker fra bedstemor.

En ting er at lave de lækre produkter til eget forbrug, noget andet er at producere dem til videresalg:

Overholder produktionen fødevarelovgivningen?

Kan du håndtere egenkontrol?

Er produkterne emballeret i godkendt emballage?

Kan du finde kunder, der vil købe dine produkter?

Dette hæfte guider dig igennem den proces det er at starte en virksomhed, hvor du i mindre skala producerer fødevarer.

Er egenproduktion og salg af fødevarer noget for dig

Test dig selv:

Helt sikkert Som regel I tvivl

1 Jeg kan godt lide at finde løsninger på udfordringer

2 Jeg har forstand på mad og fødevarer

3 Jeg har allerede et lokale, hvor jeg kan producere

4 Jeg er god til at holde orden og holde rent

5 Jeg kender nogen i branchen, som kan hjælpe mig

6 Jeg har blik for, hvad der er oppe i tiden

7 Jeg kan motivere og gå foran

8 Jeg synes, det er spændende at opsøge kunder

10 Jeg kan leve med, at indtjeningen svinger

11 Min familie er med på ideen

12 Jeg er god til at planlægge og organisere

13 Jeg kan holde ud at stå og gå meget

14 Jeg er sej og har energi

Har du mindst 10 krydser i ”Helt sikkert”, er der et godt grundlag for at gå videre.

5

Hvordan vil du starte din egenproduktion

Jeg vil starte produktion ved siden af mit arbejde Hvis du er i arbejde og ønsker at starte en produktion af f.eks. marmelade, som du vil sælge ved ”stalddøren”, er det helt lovligt. Spørg dog for en sikkerhedsskyld din arbejdsgiver, om han har noget imod, at du åbner en virksomhed. Det kan være en god start at kombinere fast arbejde og en mindre produktion af fødevarer.

Du får din faste indkomst fra arbejdet, samtidigt med at du kan afprøve og eksperimentere med din produktion. Du tjener sikkert ikke så mange penge på produktionen, men det gør ikke noget, da din indkomst er sikret via dit job. Du kan bruge tiden med dobbeltarbejde til at blive dygtigere til at producere og til at finde afsætning til din produktion.

Christian og hans kæreste er faldet for smagen af rabarbersaft og producerer 150 flasker om ugen i sommersæsonen. De laver rabarbersaft, som man kender den fra sin barndom, og mener at rabarbersaften er en overset saft, der fortjener udbredelse. Saften bliver solgt på torve og markeder i Østjylland. ”Indtil videre er det en sommerhobby at lave rabarbersaft”, siger Christian, der til daglig er spiludvikler til online platforme. Se: www.rabarbersaft.dk

Jeg vil starte produktion, mens jeg er ledig Det er ikke umiddelbart lovligt at starte en virksomhed, der producerer fødevarer, når man er på dagpenge fra a-kassen. Og dog. Man kan starte på bi-erhverv, så man både kan have egen virksomhed og modtage dagpenge – hvis arbejdet kan lægges uden for normal arbejdstid.

Du må dog ikke gå i gang med virksomheden, uden at du har lavet en skriftlig aftale med din a-kasse om, hvad du må og ikke må. Får du kontanthjælp fra kommunen, må du ikke starte virksomhed. Gør du det, mister du din kontanthjælp. Får du slet ikke forsørgelse fra det offentlige, er du fri til at foretage dig, hvad du vil.

Udnytte eksisterende produktionsfaciliteter Ofte er det ikke nødvendigt for dig som producent af fødevarer selv at etablere produktionsfaciliter. Hvis du besidder den ”hemmelige opskrift” på f.eks. ”Dortheas Marmelade” kan du få den produceret hos en virksomhed, der allerede har en produktionskapacitet. Du kan selv bestemme, hvilken type bær, sukker og andre smagsstoffer, der skal tilføres og hvilke glas, det skal pakkes i. Underleverandører producerer efter dine forskrifter.

Producerer du på denne måde, vil du få frigjort mange kræfter til udvikling af nye spændende marmelader, markedsføring og salg til dine kunder.

Jeg vil gerne leve 100 % af min produktion Vil du leve 100 % af den produktion, du starter, kræver det grundig planlægning og sandsynligvis en større økonomisk investering. Du skal have leverandører, der kan levere råvarer, et produktionsapparat, som kan producere et forholdsvist stort antal enheder, og et større net af kunder, der vil købe dine produkter. Du vil blive den, der skal stå i midten af alle disse aktiviteter og styre det hele. Det er krævende og spændende.

6

Dan Schumacher har et brændende ønske om at forny de danske snapsetraditioner. Eller i hvert fald prikke til dem. For 15 år siden vandt Dan en snapskonkurrence, og efterfølgende ringede De Danske Spritfabrikker for at indgå et samarbejde. »Men det lykkedes os ikke at indgå en kontrakt, og så tænkte jeg ’Så gør jeg det selv’, hvorefter jeg gav mig i kast med det i en fabrikskælder på Østerbro«. Se www.schumachers.dk

Hvad vil du producere og sælge

Danmark er kendt for store fødevarevirksomheder som Arla, Rynkeby og Toms Chokolade med mange ansatte. Store virksomheder bliver nødt til lave en meget rationel produktion med ensartede produkter. Deres kunder, som ofte er store supermarkeder og discountkæder, kræver faste leveringer, billige priser, ensartethed og definerede kvalitetsstandarder overholdt.

Mange forbrugere ønsker i dag fødevarer med sjæl, varme, bæredygtig produktion og smag som i ”gamle dage”. Det er det marked, mindre fødevareproducenter kan få fat i.

Kun fantasien sætter grænser for, hvad en mindre producent kan kaste sig over:

Lakridsis

Lakridshonning

Blommechutney

Marmelade i alle smagsvarianter

Lammeleverpostej

Bavarois budding med økologiske æg

Hyldesaft

Hyldevin

Speltbrød

Oste i alle afskygninger

Tangkiks

Hjemmedyrket valnød med chokoladeovertræk

Chili-dip

Hørby øl

Sydeslat

Honning bolcher

Blåbærtærter

7

Ida Bjørnstrøm er pastamager. Det har altid været Idas drøm at introducere et anderledes pastabegreb for danskerne, for de fleste kender udelukkende til tørret pasta fra supermarkederne. ”Man kan aldrig opnå den samme kvalitet, som en erfaren “pastamager” vil kunne tilbyde” siger Ida Bjørnstrøm. Se www.pastafresca.dk

Regler og krav ved egenproduktion af fødevarer

Så snart du vil producere fødevarer, der skal sælges til forbrugere og forretninger, er der en del regler og love, der skal overholdes. I dette afsnit vil der blive givet et overblik over de vigtigste regler, du skal følge for at overholde fødevarelovgivningen.

Du skal bestå næringsprøven Den iværksætter, der skal arbejde med fødevarer, skal bestå næringsprøven. For at bestå prøven skal du sætte dig ind i tre hæfter, der henholdsvis handler om fødevarelovgivningen, skat og arbejdsmiljø. Prøven bestås ved en multiple choise test på en godkendt institution. Har du en relevant fødevareuddannelse, kan den erstatte testen. Læs mere på www.næringsbasen.dk

Virksomheden skal optages i Næringsbasen Når virksomhedsejeren har bestået næringsprøven, skal virksomheden optages i Næringsbasen. Næringsbasen er et offentligt tilgængeligt register i Erhvervsstyrelsen hvor alle, der sælger fødevarer til forbrugere, skal være optaget for lovligt at kunne drive deres virksomhed. Det koster ca. 1.200 kr. om året at være registreret i Næringsbasen. Læs mere på www.næringsbasen.dk

Autorisation til at producere fødevarer Autorisationen betyder, at Fødevarestyrelsen har givet din virksomhed lov til at producere fødevarer i et bestemt lokale og at de tror på, at du og dine medarbejdere kan håndtere hygiejnen på forsvarlig vis.

Før du starter en produktion, skal du kontakte Fødevarestyrelsen via en speciel blanket, hvor du skal oplyse:

Beskrivelse af hvad der sker i virksomheden. Hvilke varer får du ind, hvordan adskiller du dem fra hinanden, hvad gør du ved dem, hvordan opbevarer du de færdige produkter og hvordan sælger du dem?

Plantegning. Tegningen skal vise, hvordan lokalerne er indrettet og hvilke materialer, der er brugt. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk - søg: ”Indretning”

Egenkontrolprogram. Du skal beskrive, hvordan du løbende sørger for at din virksomhed overholder reglerne i Fødevarelovgivningen. Du skal lave et skriftligt egenkontrolprogram. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk - søg: ”Egenkontrol”

8

Når du har indsendt blanketten kommer fødevaremyndigheden på kontrolbesøg, hvor du også kan få mere at vide om krav til din specifikke produktion. Du må ikke starte produktion, før du har modtaget din autorisation. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk – søg: ”Autorisation”

Fødevarekontrol Når du har fået autorisation kommer medarbejdere fra den regionale kontrolenhed på besøg for at kontrollere, at fødevarereglerne er overholdt. Myndighederne kommer både på anmeldte og uanmeldte besøg.

De ser især på hygiejne og opbevaringsforhold. De udsteder ”smileys” , som skal ophænges

synligt. Hvis forholdene ikke er i orden, får du besked på at gøre noget ved det. I værste tilfælde kan virksomheden beordres lukket.

Det kan betale sig at gennemføre en systematisk egenkontrol, hvor du hver dag checker alle kritiske punkter. Se et eksempel på www.foedevarestyrelsen.dk – søg: ”Egenkontrol”

Baggrunden for at Britta Tarp har kastet sig ud i en produktion af is fra Skarø er den enkle, at hun selv elsker at spise is. Britta Tarps sorbetis skiller sig ud fra al anden is, idet den er baseret på birkesaft. ”Vi arbejder i øjeblikket på at indføre ISO 22000 som vores standard for fødevaresikkerhed”, siger Britta Tarp. Se: www.isfraskaroe.dk

Emballager Når du har produceret din fødevare, skal den emballeres. Der er regler for brug af emballage og genstande som gryder, skeer og håndværktøj, der kommer i kontakt med fødevaren. De skal sikre, at der ikke overføres sundhedsskadelige stoffer til fødevaren. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk – søg: ”Emballage”

Derudover kan der være en emballageafgift, som skal betales til SKAT. Læs mere på www.startvaekst.dk/regler-for-emballage

Korrekt mærkning Færdigpakkede fødevarer, som sælges videre til forbrugere i Danmark, skal være mærket på dansk. Mærkningen skal indeholde bestemte oplysninger afhængig af, hvilken vare der er tale om. Læs mere på www.foedevarestyrelsen.dk– søg: ”Mærkning”

Eget køkken duer ikke Du må ikke producere fødevarer til videresalg i dit eget køkken, hvis det ikke er godkendt til formålet. Du bliver derfor nødt til leje/låne et autoriseret køkken til produktionen. Du kan bruge et forsamlingshuskøkken, kantinekøkkenet på din arbejdsplads eller et restaurant- eller pizzeriakøkken, der måske først åbner kl. 16.00, hvor din produktion kan foregå om formiddagen. Du kan også indrette dit eget industrikøkken, der opfylder fødevarelovgivningens krav.

Hobbyvirksomhed Er din produktion udelukkende en hobby, og sælger du for under 50.000 kr. om året, behøver du ikke starte en formel, registreret virksomhed. Du er fritaget for autorisation, hvis du lejlighedsvis sælger på markeder, udstillinger, dyrskuer m.v.

9

Jan Jochimsen har i flere år solgt remedier til at lave ost – specielt fetaost i den private husholdning. Nu vil han selv producere ost og sælge den til forbrugere ”Det har været en udfordring at sætte sig ind i og overholde fødevarelovgivningens mange regler. Jeg har lavet en del dyre fejl, men er nu blevet så god til at forstå reglerne, at jeg kan hjælpe andre med at finde rundt i dem.” siger Jan Jochimsen. Se www.hjemmeriet.dk

Hvem skal købe din produktion

Det er en spændende proces selv at producere en fødevare på den specielle måde, der gør at den er helt fantastisk. Når du nu har startet virksomhed, så er planen også, at fødevaren skal sælges til en rimelig pris.

En pris, der er høj nok til, at du kan tjene penge på hver solgt enhed.

Grundlæggende er der to typer kunder:

Forbrugeren – den private kunde

Andre virksomheder og forretninger

Forbrugeren – den private kunde Forbrugeren er den mest interessante kunde af få fat i, da de vil betale mest for din fødevare. Din fødevare sælges direkte fra dig som producent til forbruger, uden at mellemhandlere også skal tjene på handlen.

Problemet er bare, at forbrugeren er besværlig at komme i kontakt med, og det kan være dyrt at få denne kontakt.

Anthony Lee elsker honning. Han eksperimenterede i flere år i køkkenet med at blande rene ingredienser med honningen for at skabe unikke smagsoplevelser. I dag sælges HELT honning over hele Danmark med smag af ingefær, lakrids, hindbær og én, han kalder Byhonning. ”Jeg har investeret mange penge i godt design og det har båret frugt. Forhandlere henvender sig selv for at få lov til at sælge min honning og jeg kan her efter godt to år leve af min HELT-honning,” siger Anthony Lee. Se: www.helthonning.dk

10

Som fødevareproducent kan du bl.a. komme i kontakt med forbrugeren på følgende måder:

Stalddørssalg – bor du tæt på en befærdet vej, kan du sætte et salgsskilt op ved vejen.

Torvesalg – køb en plads hos den lokale torveforening, på festivalpladsen eller ved andre

forsamlinger af forbrugere.

Webshop – er din fødevare af en sådan karakter, at den kan sendes med posten, kan du

sælge via en webbutik.

Salgsvogn – køb eller lej en godkendt trailer/salgsvogn og kør til områder med mulige

kunder.

Din egen butik – har du allerede en butik, kan du sælge herfra.

Markedsføringen skal målrettes der, hvor kunderne er. Er kunderne eksempelvis turister, kan det være en god ide at have en folder mv. på den nærliggende campingplads.

Andre virksomheder og forretninger Når du sælger dine fødevarer til en anden virksomhed eller forretning, bliver du nødt til at sælge den billigere, end du kan direkte til forbrugeren. Butikken og grossisten skal også tjene penge på det arbejde, de leverer.

Distributørens rolle Det kan føles utilfredsstillende at sælge sin produktion gennem en distributør, da man kan se, at ”det eneste” distributøren gør, er at transportere produktet fra et sted til et andet eller sætte det på hylden i deres forretning – og det koster en væsentlig del af din fortjeneste. Man skal dog ikke undervurdere det store arbejde det er konstant at tilfredsstille kunder og sikre, at de fortsat vil købe produkterne.

Britta Tarp og Skarøis' salgsvogn

11

Priskalkulation En priskalkulation for et glas marmelade kan se sådan ud:

1 glas marmelade Direkte til forbrugeren, kr. Salg til forretning, kr.

Din produktionspris: (uden arbejdsløn) 10 10

Din ønskede fortjeneste 20 10

Fortjeneste forretning 10

Pris forbruger - ex moms 30 30

+ moms 7,50 7,50

Pris for forbruger 37,50 37,50

I mange tilfælde kan det betale sig at sælge gennem andre, specielt når produktionen kommer op på en vis størrelse. Finder man flere forskellige gode aftagere, kan man koncentrere sig om at producere og udvikle sit produkt.

Det er ikke godt at være afhængig af én stor aftager, da vedkommende kan gå fallit eller kræve prisen sænket med 30 %, så fra den ene dag til den anden kan man miste sit marked.

Vil du sælge gennem andre virksomheder, er der bl.a. følgende afsætningskanaler:

Gårdbutik – kontakt lokale gårdbutikker og få din vare ind i deres sortiment.

Lokale handlende – flere slagtere, øko-butikker og gavebutikker sælger ofte unikke

fødevarer.

SuperBrugsen lokale varer – SuperBrugsen har introduceret et nyt koncept, hvor lokale

producenter kan kontakte uddeleren og evt. få solgt deres varer i de lokale brugser.

Restauranter – hvis din fødevare passer ind i menuplanlægningen, kan restauranter være

aftagere.

Kantiner – Større og mindre virksomheder med en kantine kunne måske være interesseret

i netop din fødevare.

Grossister – Der findes grossister, der samler et interessant sortiment af fødevarer og

kører rundt og sælger disse til andre fødevarevirksomheder.

SuperBrugens lokale varer logoer

12

Økonomien i din virksomhed

Når du vil starte en virksomhed, bør du lave mindst to budgetter:

Etableringsbudget – viser hvor mange penge du behøver for at kunne starte.

Driftsbudget – viser indtægter og udgifter pr. måned og/eller pr. 12 måneder.

Budgetterne viser den pengemæssige side af de gode ideer, man har. Nogle gange er forholdet mellem penge og ideer ikke så godt, og så må man ændre sine planer for at få det til at hænge sammen.

Budgetforudsætninger For at kunne lave et budget skal man have klare og målbare forudsætninger for sin virksomhed. Budgetterne herunder er lavet ud fra følgende forudsætninger:

Susanne og Mogens vil ved siden af deres arbejde producere formidable marmelader, der

både smager af gamle Danmark og udlandets mangfoldighed.

Frosne bær, rørsukker, ingefær og andre ingredienser købes hos grossist.

Dækningsgrad er 70 % til private forbrugere.

(Dækningsgrad: salgspris minus udgift til råvarer og glas udtrykt i %. Hvis du sælger for 100 kr. og

har brugt råvarer for 30 kr. er dækningsgraden 70 %).

Dækningsgrad til butikker er 40 %.

Der sælges i gennemsnit 300 glas om måneden – 3.600 glas om året

Industrivirksomheder i nærområdet køber derudover 500 marmeladekurve om året.

Salgspris til forbruger er 30 kr. (med moms 37,50 kr.).

50 % af marmeladerne sælges til butikker i området.

50 % sælges direkte til forbrugere på markeder og ved stalddørssalg.

Susanne og Mogens’ arbejdstid er ikke indregnet i budgettet (de får overskuddet, som er

deres ”løn”).

Priser i et budget er uden moms.

Etableringsbudget Her er et eksempel på et etableringsbudget for Susanne og Mogens’ produktion:

Kr. eks. moms

Indretning af industrikøkken i bryggers 25.000

Køb af udstyr til produktionen 10.000

Besøg af fødevarekontrollen 3.000

Næringsbevis og Næringsbasen 2.600

Konsulenthjælp til fødevareregler og love 4.000

Layout til hjemmeside og etiketter til marmelade 7.000

Råvarer til første produktion 5.000

Diverse 3.000

Etableringsudgifter i alt, kr. 59.600

13

Driftsbudget for marmeladeproduktion – 12 måneder

Omsætning/salg: Kr. eks. moms

Direkte til forbruger - 1.800 glas a 30 kr. 54.000

Salg til forretninger - 1.800 glas a 15 kr. 27.000

Specialproduktion - marmeladekurven 500 x 150 kr. 75.000

I alt 156.000

Direkte omkostninger

Råvarer, glasafgift, glas, Forbruger – 30 % af salgspris 16.200

Råvarer, glasafgift, glas, Forretninger – 60 % af salgspris 16.200

Marmeladekurven – 35 % af salgspris 26.250

I alt 58.650

Dækningsbidrag

(Omsætning 156.000 kr. minus Direkte omkostninger 58.650 kr.)

97.350

Faste omkostninger

El, varme, vand, forbrugsafgifter m.v. 2.200

Telefon, internet 4.500

Revisor, administration, m.v. 12.000

Levnedsmiddelkontrol, affaldsafgifter 4.000

Standleje på markeder m.v. 6.000

Markedsføring – etiketter 5.000

Kørsel i egen bil - 700 km/mdr. x 12 x 3,80 kr. 31.920

Renter af opstartslån/kassekredit 3.000

Forsikringer 3.700

I alt 72.320

Resultat /overskud

(Dækningsbidrag 97.350 kr. minus Faste omkostninger 72.320 kr.)

25.030

Lav dit eget budget. Er beløbet på bundlinjen stort nok? Hvis ikke, må du igennem budgettet igen. Hvordan du kan øge din omsætning? Eller hvordan kan du få udgifterne ned? Lav herefter budget for månederne i året og for flere år.

På www.startvaekst.dk/budgetter kan du finde et regneark, hvor tallene kan lægges ind. Så kan du nemt ændre og se, hvad der sker.

14

Finansiering af start

Hvis du vil starte virksomhed, er det en stor fordel, hvis du har sparet noget op. Måske kan du tage lån i hus eller lejlighed for at dække etableringen og de første måneder. Nogle iværksættere kan låne penge i familien – måske i form af små lån fra venner og familie. Andre har en etableringskonto i banken, hvor de har sparet op over en årrække.

Banker kan hjælpe med en kassekredit og andre former for lån. Ofte vil det være dig som person, banken låner penge til, og ikke til virksomheden som sådan.

Registrering af virksomhed

Når du ved, hvad du skal producere, har en rimelig klar fornemmelse af hvem og hvor mange, der vil købe dit produkt og økonomien kan hænge sammen, skal du starte/registrere din virksomhed.

Formaliteterne ved at starte en enkeltmandsvirksomhed i Danmark er enkle. Der er tre ting, der skal være i orden, når du starter virksomhed:

1) Registrering Du kan registrere direkte via internettet på www.webreg.dk Du får her adgang til en særlig online registreringsanmeldelse, hvor du skal skrive alle dine personoplysninger, hvilken driftsform der er tale om og fortælle, hvilken branche din virksomhed er indenfor.

Du skal bruge din NemID for at få adgang til registreringsanmeldelse, og når du er færdig med at udfylde, klikker du på Send og dit firma er registreret. Det er alt.

2) Tilladelser Når man er blevet registeret og i den forbindelse får tildelt sit momsnummer, er der visse brancher, der skal have nogle tilladelser til at udføre deres erhverv. Som producent af fødevarer skal du bl.a. godkendes til at sælge fødevarer, og du skal opfylde en række hygiejneregler.

Hvis du ikke er sikker på, om dine lokaler/bygninger må bruges til erhverv, bør du kontakte Kommunens tekniske forvaltning. De kan oplyse, om du må bruge dine lokaler til at producere fødevarer i.

3) Regnskabspligt Det at føre regnskab er et vigtigt styringsredskab i din virksomhed, men det skal også bruges til at opfylde statens regler om regnskabspligt og momsafregning.

Reglerne gælder både for virksomheder der drives på fuld tid og på deltid. Det er dog ikke et krav at registrere virksomheden, med mindre der er en omsætning på over 50.000 kr. om året.

15

Virksomhedsformer

Når du starter virksomhed, skal du vælge, hvilken virksomhedsform du vil starte. De almindeligste er:

Enkeltmandsvirksomhed Personligt ejet enkeltmandsvirksomhed - dette er den mest enkle virksomhedsform. Der er ingen kapitalkrav, og ejeren hæfter personligt med alt, hvad man ejer.

Interessentskab (I/S) Interessentskab - dette er en personligt ejet virksomhed blot med flere ejere. Der er ingen kapitalkrav og ejerne hæfter hver især personligt og solidarisk. Det anbefales at få udarbejdet en interessentskabs-kontrakt. Læs mere på www.startvaekst.dk/interessentskabs-kontrakt

Iværksætterselskab (IVS) Først i 2014 kommer der en ny selskabsform, der kaldes Iværksætterselskab. For 1 krone kan man oprette dette selskab, som er en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at man som iværksætter ikke hæfter for den gæld, Iværksætterselskabet måtte have oparbejdet – med mindre banker og andre får dig til at hæfte personligt for større investeringer og lån. Læs mere om IVS på www.startvaekst.dk/ivaerksaetterselskab

Anpartsselskab (ApS) Anpartsselskab (ApS) - ApS'et kan stiftes af en eller flere personer, og selskabet skal anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er et kapitalkrav på min. 80.000 kr. (nedsættes i 2014 til 50.000 kr.), og man hæfter med den indskudte kapital.

Aktieselskab (A/S) Der er et kapitalkrav på min. 500.000 kr., derudover er reglerne meget lig reglerne for anpartsselskaber.

16

Virksomhedens økonomiske system

Der er mange administrative udfordringer forbundet med at drive egen virksomhed. Det meste ”bøvl” i virksomheden opstår, fordi indehaveren ikke følger nedenstående fem trin.

Følger du disse, vil 98 % af dine administrative problemer forsvinde – hvad økonomien angår.

Skat

Du skal betale skat af virksomhedens overskud. Når du har trukket alle virksomhedens udgifter fra virksomhedens indtægter, har du din skattepligtige indkomst.

Man ved sjældent på forhånd, hvor stort overskud virksomheden vil få. Du bliver derfor nødt til at lave et skøn. Brug dit budget til at lave dette skøn. Det skal du indberette online til SKAT på forskudsopgørelsen.

SKAT vil sende dig indbetalingskort, så du i løbet af året får betalt den forskudsberegnede skat. Når året er omme, får du en udvidet selvangivelse. Heri skal du oplyse det realiserede overskud af din virksomhed. Har du tjent mere, end du forventede i dit budget, kommer du til at betale ekstra skat. Hvis du har tjent mindre, får du penge tilbage.

En revisor vil kunne hjælpe med detaljer, så din skat både bliver korrekt og så fordelagtig som muligt for dig.

17

Moms

Alle virksomheder skal indsamle moms – meromsætningsafgift - til den danske stat. Det gør du ved at lægge 25 % oven på din salgspris. De indsamlede moms-penge kan du som nystartet virksomhed beholde i tre måneder, inden de skal afleveres til SKAT. Den moms, som virksomheden selv har betalt i forbindelse med varekøb, trækkes fra før momsafregningen til SKAT.

Indsamling af moms fungerer på denne måde:

Find mere information og hjælp

Startvækst.dk Startvaekst.dk er Danmarks officielle iværksætter- og virksomhedshjemmeside. Den giver fyldige oversigter inden for start, drift og vækst af egen virksomhed. Besøg www.startvaekst.dk

Gratis vejledning ved start Over hele landet kan du få gratis vejledning om start af egen virksomhed. Ved vejledningen diskuteres forretningsidéen, moms, skat, budget, salg m.v. Find dit kommunale vejledningssted på: www.Startvaekst.dk

Forsikring mod ulykker, arbejdsskader og erhvervssygdomme Man er forpligtet til at forsikre sine ansatte mod ulykker, arbejdsskader og sygdom. Som selvstændig kan du forsikre dig selv mod sygdom og skader. Men du har ikke pligt til det. Se www.forsikringsoplysningen.dk og www.atp.dk

18

Stalddørssalg og vejboder Vil du sælge dine varer ved vejkanten, er der forskellige regler at følge. Fødevarestyrelsen har lave en god pjece om emnet. Find pjecen om stalddørssalg på: www.foedevarestyrelsen.dk. - søg: ” Stalddørssalg”

Økologisk Landsforening Økologisk Landsforening er et fællesskab for landmænd, virksomheder og forbrugere. De er samlet om at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer i overensstemmelse med foreningens værdigrundlag. Besøg deres hjemmeside: www.okologi.dk

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriet arbejder for at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne. Du kan læse meget mere om ministeriets landdistriktspolitik og indsatser på hjemmesiden www.livogland.dk

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmark og EU investerer i udvikling af landdistrikter frem til 2013. Landdistriktsprogrammet skal give befolkningen gode muligheder for at leve i og af landdistrikterne:www.landdistriktsprogram.dk

Netværk for små producenter Over hele Danmark er der flere initiativer i gang for at danne netværk for små fødevareproducenter, turismeaktiviteter og andre aktiviteter i landdistrikterne.

Netværkene opstår og forsvinder igen, så vær opsøgende i dit lokalområde/region og se, om et af netværkene kan hjælpe dig i din produktion. Se f.eks.:

Smagen af Danmark: www.smagenafdanmark.dk

Stevns Fødevarenetværk: www.stevnsfoedevarenetvaerk.dk

Ø-Specialiteter: www.oe-specialiteter.dk

Smagen af Fyn: www.smagenaffyn.dk

Madlandet i Vest: www.madlandet.dk

Europæisk netværk for regional madkultur: www.culinary-heritage.com

Mange fødevarerelaterede links: www.smagenafdanmark.dk + gå til Links

19

Din produktion – hvordan?

Der er mange valg, der skal træffes, især hvis du starter fra bunden. Der er mange spørgsmål, det er vigtigt at overveje, inden du starter din produktion:

Hvad er din ambition?

Jeg vil tjene 25.000 kr. om måneden

Det skal bare løbe rundt

Jeg vil bare lave min fødevare, også selvom det giver underskud

Lad os se hvad der sker

Hvordan vil du producere?

Jeg vil lave alt selv

Jeg blander købte og egne råvarer

Jeg køber kun råvarer udefra

Alt skal være økologisk

Kunder skal komme og se, hvordan jeg producerer

En leverandør producerer, jeg pakker kun

Jeg har opskriften og får leverandører til at producere og pakke

Kan jeg klare økonomien?

Hvor mange enheder skal jeg sælge for at kunne klare det?

Hvor store udgifter har jeg?

Kan jeg købe billigere ind?

Kan jeg sælge dyrere?

Kan jeg finde flere kunder?

Kan produktionen optimeres?

Kan jeg opnå længere holdbarhed?

Hvordan undgår jeg for meget spild?

Kan jeg gå ned i tid?

Kan min ægtefælle gå op i tid?

Kan vi spare på vort privatforbrug?

Hvilke oplevelser vil du sælge?

Fra jord til bord

Back to nature

Mad som vor mor lavede den

Rene råvarer

100 % økologi

Det afslappede liv på landet

20

Mangfoldighed i maden

Den unikke smagsoplevelse

Vi beskytter naturen

Forkælelse

Hvem er dine kunder?

Unge, ældre, børn

Mænd, kvinder

Forretningskunder

Stamkunder

Forbipasserende

Turister

Grupper

Gæster til brunch, frokost eller aften

Hvor prisbevidste er kunderne?

Hvem er konkurrenterne?

Den nærliggende gårdbutik

Supermarkedet

De små lokale butikker

Restauranter

De andre mindre producenter i nærområdet

En anden variant af dit eget produkt

Hvor er dine salgskanaler?

Stalddørssalg

Torvesalg

Webshop

Salgsvogn

Din egen butik

Gårdbutik

Lokale handlende

SuperBrugsen lokale varer

Restauranter

Kantiner

21

Netværk til at øge salget?

Smag på Danmark

Økologisk landsforening

Erhvervsrådet i kommunen

Turistforeningen i kommunen

En større turistattraktion i området

Lokale handlende

Lokale producenter

Handelsforeningen

Idrætsforeningen

Agro Food Park

Markedsføring af dit produkt?

Flot skilt ved vejen

Smukke etiketter

Hjemmeside fuld af gode historier

Visitkort hos større attraktioner og handlende

Foredrag om bæredygtig produktion

Skilt på bilen

Personale?

Enmandsforetagende? Partnerskab?

Medarbejdere – hvor mange?

Hvad skal medarbejdere eller partner kunne?

Hvilken personlighed eller baggrund skal de have?

Løst ansatte eller fast ansatte?

Hvor stærkt er dit netværk?

Hvem kan du gå til, hvis du har brug for hjælp til økonomiske spørgsmål?

Hvem kan du gå til, hvis du har brug for at finde leverandører?

Hvem kan du gå til, når du skal markedsføre din produktion?

Hvem kan hjælpe med fødevarekontrol?

Hvem kan hjælpe med det produktionstekniske?

22

ISBN: 978-87-7134-075-4

Udgivet af Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter 2013

Udarbejdet af Mogens Thomsen

Foto: Mogens Thomsen og virksomhedens pressefotos

Værktøjskassen kan downloades fra MBBL’s hjemmeside www.livogland.dk

Teksten er udarbejdet med støtte fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Teksten og de kilder der henvises til i teksten giver ikke nødvendigvis udtryk for ministeriets holdninger.

Opdateret: 16. oktober 2013

23

MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER

Gammel Mønt 4, 1117 København K

Telefon: 33 92 29 00

www.mbbl.dk