soldaten | 1. udgave | 2014

1 SOLDATEN Nr. 1 • 2014

FEBRUAR NR. 1 • 2014

De tatoverede soldater

– hør deres historie

Faldskærmsvinge? JA TAK!

Besøg på Sergentskolen i Sønderborg

Kuffen – soldaternes andet hjem

2 SOLDATEN Nr. 1 • 2014

> LEDER

Udgiver:Forsvarets KommunikationsafdelingDanneskiold-Samsøes Allé 11434 København Ke-mail: [email protected]: 3266 5558

Ansvarshavende redaktør:Vickie Lind

Redaktion:Clara Hennecke Mikkelsen Stine Høvring Godsk

Korrektur:Klavs Vedel

Layout og tryk:Rosendahls - Schultz Grafisk a/s

Oplag:4.750

Copyright:Indholdet i Soldaten kan frit citeres med angivelse af kilde.

Artikler udtrykker ikke nødvendig-vis Kommunikationsafdelingens eller Værnepligtsrådets holdnin-ger.

Velkommen til værnepligten! Så blev det endelig jeres tur til at få lov til at træde ind i det danske forsvar. Foran jer står nu en tid med udfordrin-ger, I aldrig havde drømt om, og oplevel-ser, I aldrig vil glemme. Nogle af jer har allerede en god ide om, hvad der venter jer, mens andre stadig er mere eller min-dre uvidende om, hvad der kommer.

I vil blive råbt ad, ikke få den tid til at sove og spise, som I er vant til, og I vil hele tiden, uanset hvor umage I gør jer, få at vide, at det arbejde, I har lavet, ikke er godt nok.

I vil blive slæbt ud i situationer, hvor hverken vand, tæt bevokset skov, mørke eller kulde er en hindring. Men I vil også møde mennesker, som I vil huske resten af livet, for det er men-nesker, I bogstaveligt talt vil komme til at gå gennem ild og vand med. I vil komme i situationer, hvor I er pressede – nogle til det yderste – og I vil opleve, hvordan I bliver tvunget til at være der for hinanden.

Til tider vil I ikke kunne se en ende på det hele, og I vil mest af alt have lyst til at stå af, men bare vent, tiden vil komme til at flyve af sted, og lige pludselig vil I stå på den anden side af hegnet igen og ikke kunne forstå, hvor tiden blev af. Det er der, vi står nu; ser tilbage på tiden, som bare fløj af sted! Vi har lige afsluttet vores værnepligt ved Trænregimentet i Aalborg, og nu skriver vi så dette blad

til jer. Vi er flyttet fra Aalborg og ind på Marinestation Holmen i København. Her er vores arbejde nu at lave et spæn-dende blad til jer. Vi håber på, at vi kan hjælpe jer gennem jeres tid i Forsvaret med en masse gode råd og artikler om alle de mange begivenheder og afkroge af Forsvaret, som I måske ikke vidste så meget om.

I må meget gerne bidrage til bladet med ideer eller kommentarer, som I altid kan sende ind til os på vores mail. Held og lykke med jeres værnepligt! Vi håber, at den bliver lige så oplevelsesrig som vores, og at I nu kan have gavn af de erfaringer, vi har gjort os og giver videre her i bladet. Med venlig hilsen Clara Mikkelsen og Stine Godsk Journalister SOLDATEN

KO

LOFO

N

Striber

SOLDATEN Nr. 1 • 2014 3

4-5 Kuffen – soldaternes andet hjem

6-7 13 tips & tricks

8-11 Livet som sergentelev – SOLDATEN besøger Sønderborg

12 Fork. i FSV

13 Undskyldning

14-15 Styr på stumperne

16-17 Få den hollandske fald-skærmsvinge

18-19 Sergent- og menigcitater

20-21 Værnepligtsrådet

22-23 Nyt fra Forsvaret

24-29 De tatoverede soldater

30 Mærket for livet – vind bogen!

31 Hvad er det bedste ved et nyt hold værneplig-tige?

Livet som sergentelev 8-11

IND

HO

LDDid you

know bro?I Norge blev der i 2013 vedtaget en

ny lov, der betyder, at der er ét års

værnepligt for både kvinder og mænd.

16-17 Få den hollandske faldskærmsvinge

KuffenKFUM´s soldaterhjem eller Kuffen, som det hedder i daglig tale, er soldaternes andet hjem. Det ligger uden for heg-net og er et sted, hvor rang ikke betyder noget. Alle kan

komme og benytte sig af de tilbud, de har, og for mange er kuffen det, der gør, at de ikke helt mister kontakten til

livet uden for hegnet.

Kuffens historie be-gynder allerede i 1889, hvor det første soldaterhjem blev åbnet i København. Det betyder, at der er 125-års-jubilæum i år!

Siden hen bredte ideen sig, og i dag er KFUM´s soldatermission en stor og velfungerende organisation med 14 forskellige soldaterhjem rundt om ved landets kaserner. Ud over de 14 soldaterhjem i Danmark ligger der også et i Camp Bastion, Afghanistan.

Når man går ind ad døren og bliver mødt af varme smil og et ”velkom-

men” fra de ansatte, føler man sig hjemme lige med det samme. Det er fristende at slænge sig i en sofa med en god film eller et spil, og hvis der ellers mangler noget, så kan den lille kiosk/butik tilbyde et udvalg af lækkerier og forskellige retter – pri-mært junk, men også dagens ret.

Det er ikke kun søde sager, der kan kø-bes på kuffen, men også armygrej – et større udvalg af militærudstyr, som de store grej-nørder eller andre kan have glæde af. Hvem kunne ikke bruge en vandtæt blok papir, som skriften ikke flyder ud på i regnvejr? Eller en termo-kop til de kolde dage i felten?

4 SOLDATEN NR. 10 • 2013

Besøg på kuffen i Høvelte Vi besøgte kuffen i Høvelte ved livgar-den, da der var velkomstfest for det nye hold værnepligtige, som startede i december. Her fik vi en god snak med kuf-fatter Bjarne, som har været på soldaterhjemmet i fem år, og Ka-trine, som har været volontør i snart et år. Hvad får I selv ud af det? Bjarne: En hverdag blandt unge men-nesker og soldater. Katrine: For mig var det en mulighed for at flytte hjemmefra og lave noget, hvor jeg kan gøre folk glade, når de kommer over på kuffen. Små ting som at give dem et smil eller lave en smiley

på deres burger skaber glæde og er en kontrast til deres hverdag på kasernen. Ud over det er der mulighed for at få oplevelser som at komme med i fel-ten, og jeg har været heldig at få lov til at køre i PMV.

Hvad kan I tilbyde soldaterne? Bjarne: Ud over rammerne og alle ak-tiviteterne som lagkagebanko, spilaft-ner, turneringer og filmaftner kan vi tilbyde dem et fristed, hvor de føler tryghed. Katrine: Når de kommer over på kuf-fen efter en hård og måske træls dag, kan noget så simpelt som et smil gøre dagen meget bedre.

Did you know bro?

Kronprinsesse Mary er

protektor for KFUMs

Soldatermission.

SOLDATEN NR. 1 • 2014 5

STINE GODSK

Kuffen i Afghanistan Kuffen i Afghanistan er for mange ud-sendte et fristed, hvor de kan komme og slappe helt af. Det er et sted, hvor krigen kommer lidt på afstand, hvor Danmark pludselig ikke er så langt væk, og hvor soldaterne kan have et hjem, som aldrig har lukket. Judy og Selma er lige nu i Afghani-stan, hvor de arbejder på soldater-hjemmet i Camp Bastion. De har begge to arbejdet på soldaterhjem i Danmark, før de valgte at ansøge hos KFUM’s soldatermission om en tur til Afghanistan. Vi fik lov at stille dem et par spørgsmål om deres arbejde. Er det andeledes end i Dan-mark?Ja, vi er en naturlig del af soldaternes dagligdag, vi ligger i hjertet af lejren, og mange kommer løbende på kuffen igennem dagen for at få morgenmad, en kop kaffe, en snak, et stykke kage eller for at slappe af og hygge sig. Hvad foregår der på kuffen af begivenheder?Vi har lagkagebanko tirsdag aften, vaffelbagning lørdag eftermiddag og filmaften lørdag aften. I julen har vi haft mange julearran-gementer, blandt andet juleklip, ju-lebanko, julequiz, julekalender, jule-pakkeleg og så videre. Om søndagen serverer vi dansk mor-genmad, hvor der bliver spist spege-pølse og dansk leverpostej Hvad betyder I for soldaterne, og hvad kan I give dem?Hjemlig hygge. Stedet, hvor der kan slappes af med en god bog, hvor de kan spille spil. Stedet, hvor de kan

snakke med nogen, som ikke er in-den for det militære system, og ste-det, hvor de kan se en god film eller gå på nettet. Så er det også stedet, hvor de kan komme og bage deres yndlingskage. Gjorde I jer nogle overvejelser, inden I tog af sted, om, at det var en krigszone?Ja, men det at skabe et hjem for sol-daterne overskygger det totalt. Det er ekstremt vigtigt for soldaterne at have dette hjem, et hjem, hvor alt er normalt midt i krigszonen. Har I haft nogle specielle ople-velser, som I kunne have lyst til at dele med os?Når mere end to personer fortæller os juleaften, at de helt glemte, at de var i Afghanistan, så er det hele opholdet værd!

Man kan give en kage til en udsendt ved at bestille den herhjemme fra Danmark, og så bager de den til den på-gældende nede på soldaterhjemmet. Det gøres fra KFUM’s soldatermissions hjemmeside.

FAKTA!

Unge volontører på kuffen i Høvelte.

Dansk soldat i Afghanistan har modtaget kage fra familien i Danmark gennem kuffen.

Kuf-fatter Bjarne på kuffen i Høvelte.

Lagkage til de bosniske soldater fra kuffen i Afghanistan.


I har måske hørt, at værnepligten bliver lettere, som ugerne går. Dette er ikke kun sandt, fordi du med tiden bliver sejere, stær-kere og mere Bruce Willis-agtig. Nej, noget, der gør livet som menig en hel del lettere, er, at den menige lærer at gøre livet let for sig selv. Især i disse kolde måneder kan små, smarte ju-steringer hjælpe dig med at holde varmen og dermed få ekstra overskud. Værsgo’: 13 tips og tricks til fri afbenyttelse.

Man opdager hurtigt, hvor vigtigt det er at stille til tiden – og derfor, hvor vigtigt det er at erhverve sig et passende ur. Med passende menes naturligvis, at det skal kunne klare de samme udfordringer som en menig, det må hverken være skrøbeligt eller bange for vand.

Et par hullede nylonstrømper kan sagtens gøre nytte hos en værnepligtig. Afslut pudsning af støvler med en let om-gang nylonpolering – I opdager hurtigt, hvor tilfredsstil-lende et par pæne, blanke støvler føles.

Feltrationer indeholder meget godt - bl.a. vådservietter. Hvis du er gammel festivalgænger, ved du, at disse små pakker er guld værd et sted, hvor hy-giejnen ikke er højt prioriteret. Det er derfor bestemt ikke dumt at investere i ekstra vådservietter op til en feltøvelse!

Selvom der er sne og frost i felten, kan de fleste sergen-ter let give en menig sved på panden. Feltudluftning gør ilmarchen mere komfortabel; hvis blot alle knapper er knappet, kan lynlåsene i både bukser og jakke snildt åb-nes, så der kommer luft til undermunderingen.

Indstil dit ur til sergenttid – dvs. tre minutter foran det civile Danmark. På den måde stiller du altid til tiden, og dine chancer for at blive månedens menig øges kraftigt.

1 3

24

5

13 tips & tricks


CLARA MIKKELSEN

Mange oplever, at deres feltflaske er utæt. Dette pro-blem løses med en simpel, civil køkkenelastik. Sæt den om feltflaskens top som vist på billedet, og du vil både stå med en tæt dunk drikke og et låg, der ikke falder af.

Kampbukserne sidder sjældent som støbt, og mange oplever, at syningerne skraber mod huden og laver mærker eller sår. En både komfortabel og lun løsning er at iføre sig et par løbetights under kampbukserne.

Vejret er ikke altid med os i felten – heller ikke om natten. Når I om natten smider støvler-ne og hopper i posen, kan I med fordel pla-cere hjelmen ovenpå jeres elskede Special Force. Det forhindrer sne og regn i at komme ind i selve støvlen – je-res fødder vil takke jer.

Det er bare ikke altid sagen at skulle ligge på vagt i en skov kl. 03 om natten. Det hjælper dog på humøret, hvis man medbringer et termokrus og dermed får mulighed for at nyde en varm kop kaffe/kakao/the, som feltrationerne bugner af.

Endnu et tip til at holde varmen; en hjelmhue. Hverken felthuen eller hjelmen varmer ørerne en frostdag i februar, så hvis I får lov af jeres DF, kan I med fordel

anskaffe og anlægge en såkaldt Warmpeace-hue fra for ek-sempel Spejder Sport.

Hvis den varme drik ikke slår til, kan vi igen få hjælp af vo-res venner: spejderne. Spejder Sport har både hånd- og fod-varmere, dvs. små pudelig-nende varmeelementer, der gør underværker i støvlerne, handskerne eller i soveposen.

Og når du så ligger dér i posen i en mørk og kold skov med små varmeelementer nede ved tæerne og hjelmen liggende beskyttende over støvlerne, og du stadig fryser... Så find dig en makker, og lyn din sovepose op. Poserne kan nemlig lynes sammen, så man kan ligge to-tre menige og varme hinanden. Der er ikke noget, der bringer folk sammen som en feltøvelse i frostvejr!

Gør tingene ordentligt første gang. Så slipper du for at skulle udbedre og slipper dermed for ekstra ar-bejde. En god soldat er en doven soldat.

12

6

8

7

13 tips & tricks

9

10

11

13


STINE GODSK

Hærens SergentskoleSønderborg Kaserne, som i dag læg-ger hus til Hærens Sergentskole, er fyldt med historie. Fra byggeriet blev startet af tyskerne omkring år 1900, og til det i dag fungerer som skole, har stedet gennemgået en lang række omvæltninger. Alt dette tænker ser-genteleverne måske ikke nærmere over, når de til hverdag færdes rundt på skolens område, men vi har under-søgt historien.

Omkring år 1900 anlagdes en mari-nestation i Sønderborg af tyskerne, som dengang havde Slesvig-Holsten på deres side af grænsen, og fra 1907-1912 blev den del af marinestationen, som i dag fungerer som sergentskole, så bygget.

Under deres 56 år lange ophold i Søn-derborg brugte tyskerne blandt andet fangekælderen på Sønderborg Slot til danske fanger, som var mistænkt for spionage eller anden tyskfjendtlig ak-tivitet.

Desværre for tyskerne var der i 1916-17 mangel på dagligvarer, og util-

fredsheden med tyskerne steg derfor blandt den dansksindede del af be-folkningen i Sønderborg.

Den 10. februar 1920 fik danskerne så endelig lov til at stemme Sønderborg hjem til Danmark igen ved folkeaf-stemning.

Da Sønderborg var blevet dansk igen, fik en del af marinestationen, som stedet stadig var, en helt anden betyd-ning, end den havde haft for tysker-ne. Den blev nemlig lavet om til skole og behandlingssted for krigsinvalide. Efterhånden som der ikke var flere ofre, havde skolen og behandlingsste-det tjent sit formål, og i 1925 lukkede det hele så.

Efterfølgende overgik skolen til det samme formål som i dag, nemlig ud-dannelsen af sergenter.

Men nu sker der endnu en gang et stor skridt i kasernens historien. Ser-gentskolen forlader nemlig Sønder-borg til fordel for Varde.

MFT er en stor del af hverdagen. Her undervises sergenteleverne i at undervise på forhindringsbanen på en kreativ måde.


CLARA MIKKELSEN

Paul erindrer: ”Fra mandag til tors-dag havde vi normal kampstilling. Dog blev vi allerede her presset mere på søvn og mad, end vi plejede. Vi fik én feltration hver om mandagen, og senere på ugen fik vi så to feltrationer til deling mellem otte mennesker. Det var lidt, men man finder hurtigt sin egen måde at klare det på. Vi fandt for eksempel en majsmark, hvor vi fik tillusket os nogle majs, vi kunne koge. Vi spiste også en masse brom-bær i ugens løb. Manglende søvn var det største pres! I alt fik jeg maks 12 timers søvn den uge.”

Efter tre dages kampstilling kom der nyt program. Torsdag morgen pakke-de eleverne deres stumper og gjorde sig klar til de næste dages prøvelser: mange kilometers march på gen-darmstien. Paul beskriver formidda-gens forløb: ”Vi startede ud med en tillidsøvelse. Vi skulle hoppe ned fra en silo, der var cirka otte meter ned og brandmænd over alt. Nogle havde lettere ved det end andre. Alle kom dog ned – viljestyrke betyder meget og man ville ikke være til grin. Bagef-ter gjorde vi os klar til at gå. Marchen foregik i grupperne, og der blev truk-ket lod om, hvem der skulle gå først.

Vi havde fået at vide, at det var en for-del at gå først og komme først i mål.”

Ruten, som sergenteleverne går, er over 50 kilometer lang. De første mange kilometer er der meget gejst og sang, men efter 30 kilometers march begynder de fleste at vende sig indad og fokusere på at holde ud. Her begynder benene at gøre ondt! Derud-over, fortæller Paul, er det et psykisk pres at vide, at der stadig er langt igen.

”Omkring de 35 kilometer når man en barriere. Det er blevet mørkt, man sveder trods det kolde vejr, og man skifter tøj konstant. Man føler sig presset, men det er stadig vigtigt at holde hinanden oppe. Gendarmturen handler naturligvis om at komme igennem for enkeltmand, men lige så meget at komme igennem som grup-pe. Hvis én ikke kommer igennem, har hele gruppen fejlet!”

Paul og hans kollegaer startede med at gå torsdag formiddag. De var hjem-me på kasernen igen kl 04 fredag morgen. Her fandt de trætte elever ud af, hvorfor det var godt at være først tilbage; da alle igen var samlet, blev tropperne sendt ud på endnu 10

kilometers march. Pauls gruppe kom ind på kasernen som nummer tre og nåede at få næsten fire timers søvn. Den gruppe, der kom sidst hjem til kasernen, nåede kun at få fem minut-ters hvil, før der var afmarch igen.

Til spørgsmålet om, hvad sergent-eleverne får ud af turen, svarer Paul: ”Hele ugen er til for at lægge pres på de kommende sergenter og for at te-ste, hvor gode de er til at få hinanden med. Man kan ikke sætte sergentele-verne i en nærdødssituation - en krigs-situation - men man kan presse dem så meget, at det føles sådan. Det er her, sergenten stadig skal have over-blikket og få alle med.” Hans råd til en kommende sergentelev er enkelt: ”På presturen skal man bare tage sig sammen og gå. Man kommer jo kun hjem på én måde. Når man starter på skolen, skal man også overveje at droppe byturene og i stedet tage sin rygsæk på og begynde at gå selv. Det var vi mange, der havde gjort, hvilket var en stor fordel på gendarmturen,” siger han og tilføjer: ”Sammenholdet er en vigtig faktor. Sammenholdet bliver endnu stærkere efter turen! Man lærer sine egne grænser at ken-de – og lærer dermed at flytte dem.”

Kvindelig sergentelev nyder sin madpakke i felten.

Uden mad og drikke duer helten... stadig!Du skal igennem lidt af hvert for at kunne kalde dig selv sergent. Et godt eksempel er sergentelevernes feltøvelse 2, som afsluttes med den famøse Gendarmtur. Redaktionen har talt med en ny-udnævnt sergent, Paul, med fokus på, hvordan han oplevede de fem dages prestur tilbage i september.


Mød to sergentelever Juliane Haydan er fra Varde og var værnepligtig ved DAR. Peter Vang er fra Jyllinge og var værnepligtig ved GHR i Sla-gelse. Hvorfor valgte du at søge GSU? Peter: Fordi jeg godt kunne tænke mig at blive sergent. Uddannelsen vir-ker spændende, fordi den er alsidig og samtidig specifik. Den giver gode kompetencer og er enormt spænden-de, og så er det sjovt at være soldat. Juliane: Lidt af samme årsag. Jeg vil jo gerne være officer, og jeg vil ikke ud i det civile og tage en bachelor, så det er bedre den her vej igennem. Når jeg er færdig med sergentuddannelse, skal jeg minimum have to års tjene-ste, før jeg kan søge ind på officers-skolen.

Beskriv en normal dag på SG-skolenJuliane: For mit vedkommende står jeg op, gør rent og spiser morgen-mad. Som oftest har vi stueeftersyn. Når det så er overstået, har vi under-visning - en masse teori i den her uge, men vi kan også have dage, hvor vi er i felten hele dagen og øver kampstil-linger.

Når vi så har fri, er jeg på værelset, hvor jeg får læst op, og så sørger jeg også for at få trænet lidt. Det er ikke hver dag, vi har idræt, så det gør vi selvstændigt.

Hvad er anderledes, end du havde regnet med? Peter: Omgangstonen med de over-ordnede. De behandler os meget mere som kollegaer end som under-ordnede i forhold til, hvad man er vant til. Nu har man en oversergent, som er ens kollega og lægger ansva-ret hos os. Når vi underviser så me-get, som vi gør, så bliver der også lagt et stort ansvar på os – det at vi skal forberede andre til en eksamen for eksempel. Der får vi også noget erfa-ring, inden vi skal ud. Hvordan adskiller det sig fra HBU’en? Juliane: Nu når vi er på SU, er vi nødt til at følge nogle regler, der siger, at vi skal have fri på et bestemt tidspunkt, men vi har stadig en masse lektielæs-ning, som man skal få lavet. Så har vi en masse marchtræning, hvor man selv skal ud og gå en gang om ugen. Det er noget, vi selvstændigt gør, og det er også fint. I HBU’en skulle man bare følge med hele tiden. Nu er det os, der baner vejen og går forrest. Vi har meget mere ansvar. Vil du det her, så skal du også vise det. Hvad er det bedste ved at være sergentelev? Peter: Det er uddannelsen i sig selv. En af de ting, jeg er rigtig glad for, er, at vi får den frihed, som vi får. Frihed

Appel og idræt er også på sergentskolen en del af morgenens program. Her ny-der eleverne et par minutter i planken.


STINE GODSK

under ansvar. Det er både sjovt at un-dervise, og det er sjovt at være ude og blive mudret til. Så er det knap så sjovt at vedligeholde, men det skal jo til. De fleste af fagene er sjove. Især MFT og kampeksercits. Hvordan er det at være ene kvinde i delingen? Juliane: Jeg har aldrig haft et pro-blem med at skulle omgås fyre, men jeg har godt vidst, at jo højere op i sy-stemet, jo færre kvinder, Jeg var bare forberedt på, at jeg skulle have et godt forhold til fyrene, men jeg sav-ner da lidt piger og noget pigesnak. Så er det heller ikke så fedt at have et værelse helt alene, men så smutter jeg bare ind til drengene og snakker. Nu er i jo kommet på SU. Hvad er nogle af de største udfor-dringer ved det? Peter: Det er helt klart mad. Der er forskel på, hvor meget man spiser, afhængigt af om man ikke er så stor, eller om man er. Der er nogen, som spiser deres madbudgetter op lynhur-tigt, og nogen har en lejlighed, som en del af SU’en skal gå til. Juliane: Det er både maden og trans-porten. Nu har jeg bil sammen med min kæreste, og den bruger jeg til at komme frem og tilbage. Så har jeg

lidt mere tid hjemme og bruger ikke fire timer på offentlig transport. Jeg bor jo i en lejlighed, og den betaler jeg også for, og vi har også fælles madkonto, som jeg også betaler til. Så er der ikke mange penge tilbage. Hvad glæder du dig mest til, når du engang er færdig med uddannelsen? Juliane: Det er at komme ud og stå foran de værnepligtige. Så kan jeg komme ud og lære fra mig og se på mig selv og tænke, at jeg har stået i deres sted, og nu er jeg her og kan lære dem noget, som jeg ved. Men også at jeg kan blive ved med at ud-danne mig, og kommer der en udsen-delse eller to, så vil jeg også gerne det. Peter: Det er både det at komme ud til de værnepligtige, men det er også det at blive en del af en rigtig militær enhed. Ligesom man kan mærke en kæmpe forskel fra værnepligten og herind, så er der også stor forskel på at stå foran værnepligtige og foran professionelle soldater. Hvad er et godt råd til de kom-mende værnepligtige, som gerne vil søge sergent? Peter: Vær opgaven og ansvaret be-vidst. Man skal være afklaret med, hvad man går ind til, og man skal hu-

ske på, at det ikke er et for-sjov-job. Det er et arbejde, hvor man virkelig får et ansvar på et tidspunkt. For fem mennesker får man et ansvar, og de har et ansvar for at komme hjem til deres familier, så lige pludselig står man med ansvar for mange hundrede mennesker, så man skal virkelig være ansvaret bevidst. Er der noget andet, I har lyst til at tilføje? Juliane: Vi har enormt gode lærere, som bare kan lære fra sig. De vil det. De kan stoffet ind og ud, og de er åbne over for nye metoder at lære på. De har blandt andet oprettet en gruppe på Facebook med lektier og så videre. De skal have en stor ros for, at det, de gør, er super fedt. De stoler på os og behandler os som kollegaer. Peter: I forhold til sidste hold er det mere eleverne, der underviser, og end-da også, når det er eksamensrelateret. Det giver også os et kæmpe ansvar, at den lektion, vi afholder, skal være rig-tig , for hvis ikke de lærer det rigtige, så kan de dumpe til eksamen. Vi kan også altid ringe og spørge om råd - selv når de har fri. Det er flot af dem, at de vil stille sig selv til rådighed.

Til stueeftersyn skiftes eleverne til at lave stueeftersyn hos hindanden.


Fork i FSVKære nye VPL-MG. Velkommen til FSV! En helt ny hverdag er begyndt – og det kan mærkes. Du er sikkert knap nok nået ud af PUDS efter morgenens VEDL, før du bliver bombarderet med fork. fra både SG, DF og KC. Virvaret af nye ord giver dig sikkert lyst til at skynde dig på INF og finde en SYHJ. Men frygt ej! Vi har samlet en liste med fork. i FSV – så nu burde du i hvert fald kunne klare dig til næste forplejning i CAF.

AKOS = aktivitetsoversigt (I ved alle sammen, hvad AKOS er. Nu ved I også, hvorfor den hedder, som den gør)

ART = artilleri (stort brag, der medfører mikrotræning i form af planken)

BSO = beredskabsområde (et område, der officielt er til for at genopbygge kampkræft. Det er dog, som om BSO’er har den modsatte effekt på rekrutter)

CIV = civil(t) (det, der hører din fortid og den anden side af hegnet til)

FKP = Frømandskorpset (don’t fuck)

HEM = hemmeligt (det, der aldrig når en menigs ører)

YHEM = yderst hemmeligt (det, der aldrig, aldrig når en menigs ører)

GV = gevær (din nye bedste ven/kæreste/ét og alt)

HJV = hjemmeværnet (husk nu, at hjemmeværnet er mere end trafikregulerende kom-bar’-du’er)

INF = infanteri (bad guys)

INF = infirmeriet (good guys. Vigtigt at kunne skelne mellem disse to)

JGK = Jægerkorpset (don’t fuck)

KSTL = kampstilling (= en masse gravning)

MG = menig (dig)

MP = militærpoliti (de røde baretter. Don’t fuck)

NOK = natobservationskikkert (vil du stifte bekendtskab med på din første feltøvelse. En NOK er dyr, så pas godt på NOK’en)

PTR = patrulje (noget, man oftest går om natten. Så man ikke bliver opdaget. Og ofte går man også nogle lange omveje. Så man ikke bliver opdaget)

RDO = radio (ikke den slags, der kommer P3 ud af. En anden slags)

MS = modstander (bad guys)

VEDL = vedligeholdelse (noget, I nok skal nå at blive gode til i løbet af de næste fire måneder...)

VR = Værnepligtsrådet (os)

PUDS = pudsebeklædning (den flotte kedeldragt)

BEV = bevogtning (noget, I inden længe vil associere med mørke, kulde og søvnløse nætter)

BRDU = brevdue (hvis nu RDO’en ikke virker...)

FJ = fjende/fjendtlig ('Bad' guys)

PVV = panserværnsvåben (et våben særligt, som GV2+3 får den, øh, glæde at stifte bekendtskab med)

TN = terræn (Jeres nye hjem)

Vil du nørde videre? Læs mere på forsvaret.dk og hjv.dk

CLARA MIKKELSEN

SOLDATEN Nr. 1 • 2014 13

FORMULAR: UB13 / B

UNDSKYLDNINGTil (Rang) (Efternavn)

Fra Menig

Jeg kan forstå, at da jeg (Handling som kræver undskyldning)

Kunne det opfattes som: Forstyrrende Dovent Selvisk Stødende Andet, hvad

Dette var aldrig min hensigt.Jeg håber, at du forstår, at jeg bare prøvede at Selvom det kunne, se ud som at jeg Vær venlig at acceptere min undskyldning. (Flot tillægsord)

I fremtiden lover jeg at (Noget som vil gøre forurettede glad)

Med venlig hilsen din hengivende mening

Oprigtighed:Dybfølt O O O O O O O O O O Formel

Dårlige undskyldninger: Det er en gammel vane Jeg er født doven Jeg troede det ville være sjovt Jeg var ikke klar over at det ville gå dig på Det var ikke meningen at du skulle finde ud af det Jeg var Sulten Ensom Et dræn Stiv

Jeg føler mig: Flov Skyldig Dum Ligeglad

Jeg håber at du vil:Tilgive mig Være tålmodig med mig Give mig en ny chance Lægge episoden bag dag Ikke hævner dig Holder MP’erne ude af det


Styr på stumperne

Du har fået udleveret en stor bunke af forskellige stumper, og nogle af dem bru-ger du hele tiden, mens andre slet ikke bliver brugt i løbet af din tid i Forsvaret. Vi har fundet nogle stumper frem og undersøgt, hvor mange forskellige anven-delsesmuligheder de har.

Atropinsprøjtehylster Atropinsprøjtehylsteret kan, som navnet antyder, bruges til atropinsprøjter, men da der ikke er blevet brugt atro-pinsprøjter de sidste mange år, har vi set på, hvilke andre anvendelsesmuligheder hylsteret har. På feltøvelser fungerer det som en ganske udmærket hol-der til Mentos, Lakrisal, SMIL eller andre godter. Ud over det er det en praktisk holder til tandbørsten, så du altid har den på dig og ikke glemmer at bruge den på feltøvel-serne.

Knivfolde Knivfolde er jo en foldekniv med de funktioner, sådan en nu engang har, men ud over det er den særdeles nyttig, når løsskydningsforstærkeren skal have skrabet krudtslam af.

Halsedisse Den sorte halsedisse kan udover at varme halsen bruges som hjelmhue eller hårsløring.


STINE GODSK

Rem, udrustning, M/96 Disse fire remme er der ikke mange, der når at bruge til noget som helst i løbet at deres værnepligt. Men helt ubrugelige er de ikke. En af dem kan bruges til at holde basis sammen, så det ikke hopper så meget, når man løber med det.

Sløringsnet Sløringsnettet er, som navnet antyder, et net til at sløre noget med, men ud over det kan det bruges som halstørklæde, armslynge eller donut-forbinding.

Hjelm Du undrer dig måske over, hvilke funktioner hjelmen kan have ud over hjelm. Men den skal ikke undervurderes. I felten, hvor stole er en man-gelvare, kan hjelmen være yderst behagelig. Prøv for eksempel at vende den med hullet opad, og så sæt dig. Ud over ”stol” kan hjelmen være yderst nyttig at have hængende i basis (når den altså ikke skal være på hovedet). Der er den nemlig det perfekte sted at aflægge ting og sager, du ellers lige stod med i hånden og ikke vidste, hvor du skulle aflægge.


VingesusHar du også kastet lange, misundelige blikke efter officerernes flotte faldskærmsvinger? Så frygt ej. Selvom du ikke som dem kan besøge Jægerkorpset og erhverve dig den danske fald-

skærms vinge, er der stadig gode muligheder for – dog for egen regning og uafhængig af tjeneste – at få

fingrene i en skinnende nål, der kan imponere på tjenesteuniformen. Alt, det kræver, er en tur til

Holland, et lille hug i opsparingen og et par dage med godt vejr – så er du flyvende.

Det tog os maks to uger, fra vi be-gyndte at undersøge Paracentrum Texels forskellige kurser, til vi sad i en bil på vej mod Holland. Med an-dre ord: det var let og overskueligt. Vi havde fået idéen fra en af vores ser-genter - han havde selv erhvervet sig den hollandske faldskærmsvinge og anbefalede stedet. Som værnepligtig kan man ikke sådan lige kaste gevær og basis fra sig og hive tre-fire dage ud af kalenderen. Desværre. Vi havde derfor sat vores efterårsferie af til tu-ren – og så håbede vi ellers på godt vejr.

Paracentrum Texel er et hollandsk faldskærmscenter, der ligger på den hollandske ø Texel. Gennem deres danske agent – ParaWings – kan dan-ske soldater tilmelde sig tre forskel-lige typer kurser, der giver dem ret til at bære den hollandske faldskærm-svinge. Som nybegynder får man altid en grunduddannelse. Gennem denne bliver springeren introduceret til og undervist i selve faldskærmen, kor-rekt håndtering af grejerne, øvelser i at hoppe ud af flyet, udløsning af reserveskærmen, håndtering af spe-cielle situationer og sidst, men ikke mindst, øvelser i selve landingen.

Fra Aalborg til TexelVejen fra Aalborg Kaserner til den hollandske ø Texel, hvor faldskærm-skurset finder sted, var naturligvis lidt længere end en dags kørsel. Først skulle vi vælge, hvilket kursus vi ville springe ud i. Vi valgte ’Firkantet skærm’, som indeholder det grund-læggende staticline-kursus med teori

og fem spring fra 1.200 meters højde. Staticline betyder, at skærmens udlø-ser er fastgjort til flyet, hvilket endvi-dere betyder, at dit spring ud af den åbne flydør automatisk vil give dig en faldskærm over hovedet. Når kurset er bestået, får deltageren et certifikat samt retten til at bære den holland-ske faldskærmsvinge. Hvis man træn-ger til lidt mere action, kan man også gøre sig fortjent til sin vinge gennem kurset ’Total Jump Experience (TJE)’. Dette kursus omfatter også det ob-ligatoriske staticline-kursus, men derudover indeholder det ét fritfalds-spring fra 4.000 meters højde. Her vil der være to instruktører, der sprin-ger med ved siden af, men efter 60 sekunders frit fald er det til gengæld dig selv, der skal frembringe det mul-tifarvede, livsreddende stykke stof fra din rygsæk.

Så hardcore var vi ikke.

Sidst, men ikke mindst, kan man også få sit A-certifikat gennem kurset ’Rund skærm’. At springe ud fra flyve-maskiner med en rund skærm er den mest konventionelle måde at springe på, og den findes naturligvis også på Texel. Forskellen på den runde og den firkantede skærm er, at den firkante-de er mere styrbar, mens den runde lader dig svæve næsten lige ned. Hvis man vælger at springe staticline på denne klassiske facon, springer man ud fra 700 meters højde – ellers er kurset det samme.

ParaWings råder alle kursusdeltagere til at sætte mindst fire dage af til ople-velsen. I sidste ende er det dog vejrgu-derne, der bestemmer, hvor hurtigt man får sprunget sine fem spring.

Vi var heldige. Trods tunge, truende skyer blev der med få timers mellem-rum skabt de huller i det grå loft, vi


CLARA MIKKELSEN

havde brug for. Vi fik alle vores spring på én dag – sluttede endda kurset af med et spring i gylden aftensol. I alt var vi to dage om at få vores vinge. Det kan selv den travleste rekrut klare! Hvis man ikke tør stole blindt på held, kan man få en instruktør sendt til Danmark og tage teorien på forhånd. Dermed kan man spare en dag eller to på selve øen og i stedet udnytte det gode vejr, når det er der. Hvis man alligevel er så uheldig at se sig nødsaget til at vende hjem uden at have fuldendt kurset, kan man sag-tens vende tilbage senere og tage de resterende spring. Paracentrum Texel har tænkt på det hele.

Når man har bestilt sit kursus og be-talt depositum, er der endnu et par væsentlige ting at tage hensyn til, inden man pakker bilen/hopper på toget/sætter kursen mod lufthav-nen. Indlogering, først og fremmest. Vi valgte at indlogere os på et van-drehjem tæt på Paracentrum Texels hangar. Vi skulle selv have sengetøj/sovepose med, til gengæld tilbød van-drehjemmet en morgenbuffet. Og øl.

Som det næste skal man skynde sig at få en tid hos det nærmeste infir-meri eller hos egen læge, da man skal bruge en lægeerklæring for at få lov til at hoppe alene ud af et fly i 1.200 meters højde. Landingen kan nemlig godt være en smule hård ved leddene,

især hvis man for eksempel vælger at lande på en kartoffelmark... De sidste stumper, man skal have styr på, er et par pasfoto til faldskærmscertifi-katerne. Når de er i hus, kan I melde klar til fremad fremad.

Ready? Yes.. GO!Vi ankom til vandrerhjemmet søndag aften. Allerede næste morgen ven-tede en lang dag med forevisning af udstyr, undervisning i den teoretiske del og øvelser i at hoppe ud samt at lande. Endelig havde vi utrolig meget om specielle situationer, hvad der kunne gå galt, og hvordan man hånd-terede dette. Det var svært at sige, om disse lektioner havde en foruroli-gende eller beroligende effekt. Måske begge dele. I hvert fald var vi godt ru-stet, da vi endelig sad i den lille flyver tirsdag formiddag.

Det gik hurtigt, nemt og sikkert! Man når ikke at tænke, man må ikke tænke. Man bliver nødt til at sætte hjernen i en tilstand, hvor den ikke lystrer kroppen, der, når døren bli-ver åbnet i over én kilometers højde, helst ikke vil ud. Man bliver nødt til ikke at lytte. For selvom det nok er meget sundt at have et instinkt, der siger ”hop ikke ud af et fly 1.200 me-ter over jorden”, så skal man jo ned.

Og man skal hoppe igennem, ellers kommer man ikke ordentligt ud af åbningen i flyet, hvor blæst og tryk med en dundrende larm skubber én indad. Heldigvis sidder instruktøren lige ved siden af, og når han spørger ”ready?”, og man melder ”eh..yes..?”, skal han nok give et ekstra skub, så sikkerhedsmarginen bliver over-holdt.

Adrenalin og endorfiner fyldte os til randen, da vi endelig var samlet efter at have landet vores første spring. Og en smule lettelse over at have over-levet. Vi nåede dog ikke at have fast grund under fødderne længe – hvis vejret er til det, sidder man kort tid efter i det lille propelfly igen. Og igen. Og igen. Og pludselig svæver man over Texel for sidste gang. Det er bare om at nyde det!

Tirsdag aften fejrede vi dagens ople-velser på vandrehjemmets bar med Texels lokale øl: Skuumkoppe. Vi var glade og trætte – og ikke mindst stol-te af vores nye, skinnende vinger, der nu pyntede på tjenesteuniformen. Det var det hele værd – og bestemt ikke sidste gang, vi har kastet os ud fra brummende maskiner oppe un-der skyerne.

18 SOLDATEN Nr. 1 • 201418 SOLDATEN Nr. 1 2014

> SERGENTCITATER

Undrende menig til sergent:

”Kan rejsekortet også bruges

til fly?”

Oversergent til skallet menig med

halsedissen trukket helt op til

ørene: ”Stop med at snakke til

mig! Jeg kan ikke tage dig seriøst,

når du ligner en pik.”

Deling skal ud og skyde på lerduer. En menig

ser en lerdue for første gang og udbryder meget

overrasket: ”Nå, DET er en lerdue... Jeg troede,

en lerdue var en due formet i ler!”

MENIG SKAL MÅLUDPEGE FJENDEN

OG UDBRYDER ”DEN VEJ JEG

PEGER, 100 METER, TO INFER

MERISTER”.

Oversergent beder menig om at hente noget fra

pudsestuen. Rekrutten begynder gående at udføre

ordren, oversergenten ser dette og råber straks:

”Menig! Dette er ikke en svømmehal. Der må

gerne løbes!!”

SERGENT TIL DELING VED

AFTRÆDELSE: ”TIL VELFOR

TJENT FRI, SPISNING AF

SYRLIGE DROPS OG FÆLLES

ONANI... TRÆD AF!”

og menig

SOLDATEN Nr. 1 • 2014 19SOLDATEN Nr.1 • 2014 19

Soldat fra GHR har lige fortalt, at hun

er fra kamptropperne. MG: ”Betyder

det så, at I slås med sværd??”

MENIG UNDER CBRN:

”HVORNÅR PUTTER

MAN PULVER I ANSIG

TET?” SIDEMAKKE

RENS SVAR: ”DET GØR

MAN OM FREDAGEN..”

Hørt en torsdag aften i Jomfru Ane Gade:

”Hold inde! Klar til stillingskifte! Næste

stilling: Shotsbaren. Næste opgave: køb og

bund shots. Formation: enkeltkolonne efter

mig. Støtte/sikring: fuck det! Klarmeldinger

går til mig. Iværksættelse på min komman-

do. Klar til sprutsum, når målet er nået..

EFTER MIIIG”

En menig deler mørk chokolade ud til sin gruppe

under et kort hvil på en marchtur. Gruppeføre-

ren prædiker om den meget mørke chokolades

gode egenskaber, og hvor sundt det er. Ingen får

lov til at sige nej tak til et stykke! Da uddeleren

når til sergenten og tilbyder denne chokoladen,

kommer svaret dog prompte: «Ellers tak, jeg

bryder mig ikke om mørk chokolade! Det er så

bittert..»

Stresset menig på stuen: ”Har I set min

røde dims eller butplug eller hvad fanden

den nu hedder??”... altså magasinbrønd-

stopperen?Sergent til udmattet rekrut fra

Livgarden: ”En garder er lige-

som en diamant - de formes

begge under højt pres!”

Andreas Meyer-Juhlin 32665551 [email protected]

Nanna Gunni Orkild 32665552 [email protected]

Katrine Skou Bendtsen 32665553 [email protected]

Værnepligtsrådet Hvem er vi, og hvad kan vi gøre for dig?

Værnepligtsrådet består af tre tidligere værnepligtige, som alle har været tals-mænd igennem deres værnepligt. Det er vores opgave at afholde landstalsmands-møder, gå til møder med cheferne for de tre værn og i det hele taget være en slags tillidsmænd for værnepligtige.

Vi står altid til rådighed, hvis der skulle op-stå problemer, og I kan altid ringe til os.

Vi glæder os til samarbejdet med de kom-mende talsmænd og ønsker jer en fanta-stisk værnepligt.


VÆRNEPLIGTRÅDET


10 gode råd til talsmanden

1.Vælg en dedikeret og

seriøs talsmand, da talsmanden skal være respekteret og vel-lidt af delingen. Husk også at

forholde dig upartisk.

2.Sørg for at få udglattet

eventuelle gnidninger mellem folk i delingen, så det ikke

udvikler sig.

3.Sørg for at have kontakt med både din kaptajn og

andre på kommando- kontoret.

5.Hold fem minutters

lynmøde med delingen på pudsestuen et par

gange om ugen.

4.Hav en separat notesbog til tals-mandsting, skriv ting op i løbet af ugen, og hold så et ugentligt

møde med delingsføreren, hvor I gennemgår listen.

6.Løs problemerne på lavest mulige

niveau. 7.

I kan altid ringe til Værnepligtsrådet for

at få hjælp og vejledning.

8.Husk, at der altid er flere

sider af samme sag, så tænk dig om, før du konfronterer

den anden part. 9.Husk, at talsmandstiden

er DIN, og at det er i orden at bede folk om at lytte og være stille, selvom du ikke

er deres sergent. 10.Du skal ikke være bange for at tage problemerne

op med dine befalingsmænd eller din delingsfører.


Danmark er nu klar til at deltage i FN-OPCW-missionen med at destruere Syriens kemiske våbenprogram. Folketinget har sagt ja til, at Danmark bidrager til missio-nen med et transportskib og et eskorteskib, et personbeskyttelseshold samt flytrans-

port. Danmark skal samtidig lede den ma-ritime transportoperation, som skal sejle de kemiske stoffer væk fra Syrien. Kilde: Forsvaret

Nyt fra forsvaretDANSK BIDRAG KLAR TIL SYRIENMISSION

HISTORISKE FILMOPTAGELSER KOMMER PÅ NETTET

Forsvaret har et ganske omfattende arkiv med utallige hyldemeter med filmoptagel-ser, hvor de ældste strækker sig helt tilbage til kong Christian X’s tid. Arkivet er med andre ord godt og vel fra før den digitale æra og har derfor ikke været tilgængeligt uden filmafspillere, der nu er antikverede. For at bevare det historiske materiale og få gjort det tilgængeligt for alle og enhver er det nu ved at blive digitaliseret og vil blive lagt på internettet, efterhånden som arbej-det skrider frem.

Kilde: Forsvaret


UDDANNELSE UDEN GRÆNSER Forsvarets Uddannelser er med på Danmarks stør-ste uddannelsesmesse – Uddannelse Uden Grænser. Messen tager på rundtur til fem store danske byer i løbet af januar og februar. Det første stop er Bella

Center i København, hvor der er messe den 8. og 9. januar. Derefter fortsætter turen til Aarhus, Aalborg, Herning og Odense. På Forsvarets stand kan de unge uddannelsessøgende prøve kræfter med øvelser fra Forsvarets trænings-app – Træn med Forsvaret. De kan også tage test, der viser, hvilken af Forsvarets mange uddannelser der passer bedst til deres evner og interesser. Og de kan naturligvis tale med soldater om, hvordan det er at være i Forsvaret. Kilde: Forsvaret

Nyt fra forsvaret

OFFICERSUDDANNELSER SAMLET

Forsvarsakademiet har overtaget kommandoen over hærens, søværnets og flyvevåbnets officersskoler. Samlingen blev markeret ved ceremonier på skoler-ne mandag. Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, fik mandag overdraget kommandoen for hæ-rens, søværnets og flyvevåbnets officersskoler af de tre værns operative kommandochefer. Samlingen af Forsvarsakademiet og de tre officers-skoler er en direkte konsekvens af det seneste for-svarsforlig, og beskeden om, at den kunne finde sted allerede pr. 1. Januar, kom lige inden juleferien.

Forsvaret har nu nået endnu en milepæl i forhold til forliget og til de planer, der er lagt for hele skole- og uddannelsesområdet. Med den organisatoriske samling er fundamentet på plads for en endnu bedre sammenhæng mellem håndværket og professionalis-men i de tre værn på den ene side og den forskning og udvikling, som skal understøtte den, på den an-den side, siger Nils Wang, der sammen med medar-bejderne på Forsvarsakademiet og de tre officerssko-ler går en travl tid i møde. Kilde: Forsvaret

STINE GODSK


De tatoverede soldater


STINE GODSK

Interview med Mikkel

Mikkel Lodberg er et eksempel på en dansk soldat, som flere gange har ladet sig tatovere. Han fortæller her om baggrunden for hans tusser. Mikkel startede sin tid i det danske forsvar i 2011 som værnepligtig ved Den Kongelige Livgarde. Han startede efterfølgende HRU ved Gardehusarregimentet i Slagelse og blev sidste år i august udsendt til Ko-sovo. I løbet af sin tid som soldat har han ladet sig tatovere flere gange, som så mange andre soldater gør det, men lige som så mange andre er hver tato-vering unik og har sin egen historie.

Fortæl mig om de tatoverin-ger, du har fået lavet…Den første tatovering jeg fik lavet, efter jeg blev soldat, er et citat, som jeg fik lavet under vagttjenesten ved livgarden. ”Rise and rise again until lambs become lions”. Det siger meget om, at man ikke skal lade sig slå ud. Nu har jeg jo mistet meget af min familie, så det betyder meget (begge Mikkels forældre døde, da han var barn red.). Det er en måde, jeg min-der mig selv om ikke at give op. Midt under HRU’en fik jeg så lavet Jesus. Figuren står i Vor Frue Kirke. Jeg tror, der står ”Lad dem komme

Tatoveringer er populære hos alle slags mennesker over hele verden. Dog mere hos nogle grupper end an-dre. De færreste kan nok forestille sig en rocker eller NBA-spiller uden en eneste tatovering. Men også hos soldater har tatoveringer fået en særlig rolle. Baggrunden og motivationen for at få lavet en tatovering er vidt forskellig fra person til person. For nogen er det bare en kropsudsmykning, mens det for andre er en del af deres identitet.

Mange soldater lader sig tatovere før, under eller efter en udsendelse. Men hvad får de så tatoveret? Ofte er det symboler som Dannebrog eller et re-gimentsmærke, som skal minde dem om deres identitet, livsværdier og til-hørsforhold. Alt sammen noget, de er stolte af. Andre gange er det en form for tato-veret lykkeamulet, som skal beskytte dem, eller mottoer, som de lever ef-ter. Mange får lavet religiøse tatoveringer – måske fordi de, når de er udsendt, bliver mere religiøse end hjemme, eller bare fordi de værdier og leve-regler, som for eksempel kristendom-men står for, er værdier og leveregler, som soldaterne værdsætter og vil mindes om. For mange er tatoveringerne en del af deres livshistorie. Begivenheder, som har påvirket dem, og som har betydet så meget, at de bare ikke må glem-mes. Noget som går igen hos de fleste sol-daters tatoveringer er, at der ligger nogle overvejelser bag. Det er ikke bare kropsudsmykning, men hver en-kelt lille streg har en betydning. Ofte ligger der mange dybe tanker bag og oplevelser, som kan indeholde meget smerte. Det er for nogen en måde at bearbej-de nogle oplevelser eller tab på. Nog-le tatoveringer er lavet til ære for en falden kammerat eller for at minde soldaten om en begivenhed, som har ændret hans eller hendes liv for evigt.


til mig, der har lyst” under den. Det har jeg så ikke fået skrevet, men jeg kunne godt lide symbolet i den måde, han står på.

Nogle af min brors kammerater, som også har været udsendt, sagde til mig, at det kan godt være, man ikke er kri-sten, før man tager af sted, men det er meget fedt at have noget at tro på, mens man er ude. Senere har jeg fået lavet to svaler. Jeg synes, de skal symbolisere, at man er fri. Eller kan gøre, hvad man vil. Man er jo ude og kæmpe for frihed. Min mor har en svale ved sit gravsted, så den anden kunne jo være min far. Så har jeg fået lavet et citat mere. ”It takes more courage to suffer than to die”. Det var bare et fedt citat, syntes jeg. Efter jeg kom hjem fra Kosovo, fik jeg lavet Dannebrog. Jeg ville ikke bare få lavet Dannebrog, den synes jeg man skal gøre sig fortjent til at få lavet, så den fik jeg først lavet, efter jeg kom hjem. Da jeg så var ude og få lavet Dannebrog, spurgte tatovøren, om jeg skulle have lavet noget mere. Jeg sagde så, at jeg ville have lavet et kompas og noget tekst over. ”For tho-se I love I will sacrifice”, står der. Jeg var udsendt med en, som havde en masse tatoveringer, der ikke betød noget. Men det var et fedt sømandste-ma, og han havde et fedt kompas. Det syntes jeg var et fedt symbol. Jeg er også selv kører og har sejlet, da jeg var lille, så det gav ret god mening. Jeg går ud fra, at du er stolt af dem, men hvorfor? Jeg er stolt af dem, fordi de symboli-serer mig. Jeg kan se mit eget liv i det. Og der er lagt meget tid i at tænke over dem, inden de blev lavet. Jeg har også fået dem lavet, fordi jeg gerne ville gøre op med, at man ikke er en rocker, bare fordi man har fået lavet tatoveringer. Jeg har engang fået at vide, at jeg da var en sød ung mand - da jeg havde en langærmet trøje på. Da jeg så sad i T-shirt, vendte de på en tallerken og spurgte, om jeg også havde en motor-cykel.

Did you know bro?

Frømænd får tatoveret en delfin

på anklen, når de er færdige

med uddannelsen. Sådan en

har kronprinsen også, da han er

uddannet frømand.


Min plejemor spørger tit, hvad jeg vil gøre, når jeg bliver gammel, og jeg svarer bare, at hvis min eneste be-kymring er, om mine tatoveringer er grimme, så har jeg det godt. Er du blevet inspireret af, at så mange andre har fået lavet tatoveringer i forbindelse med deres soldatertid? Jeg har mange ideer, og jeg lader mig inspirere af mange ting. Det kan være en film eller en cykeltur. Så det er ikke kun det, jeg ser og oplever inden for soldaterverdenen. Svalerne for ek-sempel fik jeg inspiration til fra Mor-ten Breum, som har svaler på armen, og Nik eller Jay, som også har dem. Hvorfor tror du, det er så popu-lært blandt soldater? Jeg tror, det er soldaters måde at kom-me ud med det, de ikke har lyst til at sige til psykologen. Hvis jeg møder Krølle (en af Mikkels kollegaer, red.), så kan jeg se på hans tatoveringer, at han har været udsendt, uden at han behøver at fortælle mig det. Det er en måde at komme af med no-get på. For eksempel er der mange, der får lavet tatoveringer til ære for nogle af deres faldne venner. Hvis de betyder noget person-ligt, hvorfor så vise dem frem for hele verden? Det kan være, det kan inspirere andre til at få det lavet også.

Det bryder lidt et tabu at få lavet no-get, man ikke kan tage af igen. Smyk-ker kan du jo købe og tage af igen. Det er kunsten i at få dem lavet, og så er de er jo ikke mere personlige, end at jeg tør fortælle om dem.

Lige som andre soldater har fået dem lavet til at bearbejde deres oplevelser på, så er det her min måde at bear-bejde mine forældre på. Og tatoverin-gerne kom jo før rockerne. Er det ikke bare en form for blær, som siger ”se mig, jeg er soldat”? Det tror jeg, det er for nogen. Det er for anerkendelsen. Men det er for eksempel kun dem, jeg var udsendt med, der ved, at jeg fik lavet Danne-brog, fordi jeg har været udsendt. Et dogtag ved alle jo er et soldatertegn. Jeg vil gerne anerkendes af andre sol-dater. Ikke nødvendigvis af civile. Jeg har et eksempel på en eks-soldat, som har fået lavet nogle tatoveringer, ef-ter han var stoppet i forsvaret, og det synes jeg ikke er i orden. Det giver ikke respekt og anerkendelse. Er det en form for CV, som bli-ver udvidet, jo flere erfaringer eller udsendelser man har? Det kan man jo godt sige, men så er det mere et CV over mit liv. Jeg ved, det bliver udvidet, men jeg har lovet min plejemor, at det ikke bliver op ad halsen og ud over håndleddet. Det

skal være harmonisk at se på, ellers kan jeg ikke selv holde det ud. Er det først i orden at få dem lavet, når man har været ud-sendt? Alle udsendelser har et navn, min hed Fenriscoy, og jeg ved, at rigtig mange får lavet en tatovering af Fen-risulven, når de kommer hjem. Det er en uskreven regel, at du ikke skal gøre dig smartere, end du er, og en tatovering kan ikke trækkes tilbage, så man skal lige have gennemført for eksempel en udsendelse, før man får lavet en tatovering på det. Du får jo heller ikke lavet delfinen, med min-dre du er blevet uddannet frømand. Skal du have lavet flere? Ja, det skal jeg jo nok. Lige nu går jeg med tanker om at få lavet en nutids-soldat ned ad ribbenene – altså en sol-dat med hele udstyret på, men det vil min kammerat også, så det tror jeg ikke, jeg får lavet. I Band of Brothers bliver der til sidst sagt af en tysk general til hans folk, at det har været en ære at tjene sammen med dem, og at han håber, de må få et langt liv. Han siger det så på tysk, men jeg tror, jeg vil have skrevet det på engelsk. Men jeg skal ud og opleve noget mere, inden jeg får det lavet, og finde ud af, hvordan det kan flettes ind.

STINE GODSK


Interview med Jens Jens Guldager er konstabel ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte. Han startede sin militære karriere som værnepligtig ved livgarden i 2011 og har efterfølgende taget en HRU og har været udsendt til Kosovo i 2013. Fortæl mig om de tatoveringer, du har fået lavet…Den første, jeg fik lavet, var mit navn skrevet med runer. Jeg synes, at vikin-getemaet er spændende, og så boede jeg også et sted med udsigt til grav-høje. Efterfølgende har jeg fået lavet et bånd om armen. Det er tegnet af en færing og er noget, som de ofte har på deres huse deroppe. Han så også meget overrasket ud, da jeg bad ham tegne det til mig.

Så har jeg også en viking på skulde-ren - igen fordi jeg synes, at temaet er fedt. Efterfølgende er der bare kom-met en hel masse til, så nu har jeg


også en viking, som holder et sværd, et vikingeskib med bølger omkring og bjerge i baggrunden. På overar-men har jeg også fået lavet en trappe op til Valhal med statuer. Den synes jeg selv er ret fed. Det sidste, jeg har fået lavet, er en drage på toppen af, og rundt om den store viking, jeg har. Jeg går ud fra, at du er stolt af dem, men hvorfor? Der er brugt over 20 timer og mange penge på dem. Og det gør jo forfærde-ligt ondt! Det gør virkelig ondt! Og så er det sgu nok blevet en hobby. Hvorfor tror du, det er så popu-lært blandt soldater? Fordi det er sejt. Det hænger lidt sam-men med at være udsendt. Det går jo i livgarden, at du må gerne få tatove-ret en sol, hvis du har været udsendt. Man skal gøre sig fortjent til den, så den kommer med de næste, jeg skal have lavet. Hvis de betyder noget person-ligt, hvorfor så vise dem frem for hele verden? Jeg tænker ikke over dem på den måde. De viser, hvor man er fra. For eksempel var der mange, der spurgte i Kosovo, hvad det var. Især ameri-kanere og de lokale ville gerne vide, hvad det var. Er det ikke bare en form for blær, som siger ”se mig, jeg er soldat”? Jo, der er lidt blær. Prøv at se, hvad jeg får lavet! Nu er der for eksempel en fra mit arbejde, der har fået lavet en stor los på brystet med flammer, som er rigtig fed. Det er lidt ”se, hvad jeg har fået!” Er det først i orden at få dem lavet, når man har været ud-sendt? Nah… Det er jo folks egen krop. Det er fint. Folk skal have lov til at gøre hvad de vil.

Skal du have lavet flere? Ja, det skal jeg. Jeg er ikke helt færdig endnu, for jeg skal også have lavet den anden arm. Jeg skal have nogle farver i næste gang, hvor jeg gerne vil have lavet Dannebrog og solen. (livgardens regimentsmærke, red.). Farve på den ene arm og sort på den anden.

STINE GODSK


STINE GODSK

MÆRKET FOR LIVET

Tatoveringer blandt Livgardens soldater

Af Jan Grarup

Bag på bogen står der: Danske soldater er de seneste årtier blevet udsendt til mere og mere kræ-vende operationer rundtomkring i verden. En del er blevet dræbt, man-ge er blevet såret, og endnu flere er vendt hjem med oplevelser, de på godt og ondt al-drig vil glemme. Hvad betyder det egentlig for den enkelte soldat at komme så tæt på døden? Hvilke er-faringer og ar gi-ver det at arbejde i verdens krigszo-ner? Og hvad vil soldaterne selv fast-holde fra deres ekstreme oplevelser? Gennem de tatoveringer, Livgardens soldater har fået før, under og efter deres missioner i udlandet, skildrer

Mærket for livet den internationale tje-neste, som kampsoldaterne selv ople-ver den. Mere end 60 soldater viser og forklarer de tekster og symboler, de har fået tatoveret på kroppen for at

fastholde ople-velserne. Borgen tegner et por-træt af den dan-ske kampsoldat anno 2013. Den er fotograferet af World Press Photo-vinderen Jan Grarup.

VIND BOGEN!!! Du kan lige nu vinde bogen Mærket for livet ved at gå ind på vore Facebookside ”De værne-pligtiges magasin SOLDATEN” og klikke ’synes godt om’ til opslaget med konkurrencen samt svare på spørgsmålet, hvad er en fed tatovering?

”De lever et liv og ser ting, der betyder, at man bliver mærket for livet. Men det er også derude på kanten, at man for alvor mærker livet”


Hvad er det bedste ved et nyt hold

værnepligtige?

CLARA MIKKELSEN

”De nye ansigter, de nye mennesker vi møder. Vi ser jo 1.000 om året.”

Gert Petersen. Materielassistent på blåt kammer, Høvelte Kaserne.

”De kommer og er friske, åbne og positive. Vi kan hjælpe dem, og så bliver de så glade. Det er altid en fornøjelse.”Jacob Lystrup. Bagersvend på Antvorskov Kaserne.

”Det er dejligt at se alle de unge mennesker med deres forventninger og glæde. De kom-mer på infirmeriet et par dage efter opstart - nogle er måske blevet lidt bekymrede, og her kan vi snakke med dem og hjælpe dem af med den bekymring.”

Bodil Grubak. Sygeplejerske på Antvorskov Kaserne.

soldaten | 1. udgave | 2014

Documents