solsystemet

14
1.

Upload: falkenborg-skolen

Post on 30-Mar-2016

216 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Solsystemet

TRANSCRIPT

Page 1: Solsystemet

1.

Page 2: Solsystemet

Solsystemet

Lavet af Hillah Sharifi Josefine S. Csiszar

fra:emu.dk

2.

Page 3: Solsystemet

Indhold.

1. Liv på Mars 5. Jupiter2. Merkur 6. Saturn3. Mars 4. Solen

3.

Page 4: Solsystemet

Er der liv på mars?

mars er en spændende planet. Man mener nemlig at her findes vand. Desvære er så koldt at vandet overalt er froset til is . men måske har isen været smeltet. For der en spor af noget der kunne ligne udtørrede floder og søer. Det har sat gang i en masse gætterier. Er der liv på mars? Går der grønne mars-mænd rundt der oppe? Nej der er vis ingen der tror på mere. Måske har der engang være liv på mars. Men i dag er planeten død. Det hved man fordi der flere gange er sendt rum sonder til mars. En rum sonde er et slags rum skib som ikke bemandet.

I 1976 landede 2 amerikanske rum sonder på mars.

De sendte nogle meget fine billeder tilbage til jorden. Det viste sig at over-fladen på mars ligner et ørken-landskab den er dækket af rødligt lag som består at sten og støv.

Mars er ikke umiddelbart et oplagt sted at lede efter liv, fordi overfladen er så tør, og fordi planeten ikke har noget magnetfelt til at skærme for den ødelæggende stråling fra Solen, sådan som Jorden har.

Måske er der liv under overfladen

Men måske er miljøet under den røde planets overflade bedre egnet til liv. Der er mange tegn på, at der er et lag is under store dele af Mars’ overflade.

Primitivt liv mest sandsynligt

Hvis vi finder liv på Mars, vil det nok under alle omstændigheder være primitivt liv, det vil sige bakterier. Hvis den varme og våde periode har eksisteret, var den sandsynligvis for kort til, at avancerede livsformer kunne nå at udvikle sig.

Jagten på spor af uddødt liv

Det kan også være, at livet engang fik fodfæste på Mars, men forsvandt igen, da klimaet ændrede sig. Hvis det er tilfældet, gælder det om at lede efter spor af bakterier, der er milliarder af år gamle. Det er meget vanskeligt på Jorden, så det bliver nok endnu mere udfordrende på Mars.

4.

Page 5: Solsystemet

Merkur Ingen atmosfære

På Jorden holder atmosfæren på varmen om natten som en dyne, men Merkur har ingen atmosfære, derfor strømmer al varmen lige ud i rummet om natten. Tilmed er nætterne utroligt lange, fordi Merkur roterer så langsomtAldrig overskyet eller regnvejr

Da der ikke er nogen atmosfære på Merkur, er der heller ikke noget vejr. Det vil sige, at det aldrig blæser, regner eller er overskyet. Himlen er altid skyfri, til gengæld er den kulsort både om natten og om dagen. Men om dagen fylder den bagende sol godt op på himlen, fordi den er så tæt på.

Meteornedslag har fjernet del af Merkur

Merkur er den mindste planet i solsystemet, den er kun lidt større end vores måne. Men i forhold til andre kloder på samme størrelse, er den meget tung. Forskerne mener, det er fordi, Merkur har en stor kerne af jern. Det passer også godt med, at Merkur har et magnetfelt, som dog er meget svagere end Jordens.

Merkurs kerne er så stor, at forskerne regner med, at en stor del af planetens yderste klippelag blev sprængt væk for længe siden af et gigantisk meteornedslag. Den Merkur, vi ser i dag, er altså kun den inderste del af en noget større planet.

. MESSENGER

Den næste rumsonde, der besøger Merkur, bliver NASAs MESSENGER-sonde. MESSENGER blev opsendt i sommeren 2004 og skal følge op på mange af de opdagelser, som Mariner 10 gjorde. MESSENGER vil nå Merkur i foråret 2011 og til forskel fra Mariner 10, vil MESSENGER sonden gå i kredsløb om Merkur. Målet med missionen er bl.a. at kortlægge planetens overflade samt at bestemme, hvilke kemiske stoffer der findes på overfladen. Allerede i 2008 og 2009 vil MESSENGER dog flyve forbi Merkur og give os ny viden om planeten.

Mariner 10

Indtil videre har kun én rumsonde besøgt Merkur: den amerikanske Mariner 10, som i 1974 og 1975 fløj forbi Merkur tre gange. Mariner 10 kortlagde halvdelen af planeten og opdagede en tynd atmosfære af helium omkring den varme planet. For der er varmt på Merkur - i hvert fald på den del af planeten, der er belyst af Solen. Faktisk skifter gennemsnitstemperaturen fra -170 °C på skyggesiden til 350 °C på solsiden.

5.

Page 6: Solsystemet

Mars

Mars har måske en våd fortid 

Selvom overfladen af Mars i dag er helt udtørret, så bærer den mange spor af, at der tidligere har været

flydende vand i rigelige mængder på planeten.

Det ser også ud til, at klimaet på Mars har været varmere. Det helt store spørgsmål er, om der nogensinde har

været liv på den røde planet, og om det måske stadig er der. 

Missioner til Mars giver os mere viden 

Vi har allerede sendt en del sonder til Mars for at lære mere om vores røde nabo, og endnu flere missioner skal

efter planen af sted i de kommende år. 

Mars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jordens. Mars har bjerge og sletter, is ved

polerne og blæsevejr.

Men der holder ligheden så også op. Mars er nemlig én stor gold stenørken, og det røde støv, der dækker alting,

er tørrere end sandet i selv de tørreste ørkener på Jorden.

Mars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jordens. Mars har bjerge og sletter, is ved

polerne og blæsevejr.

Men der holder ligheden så også op. Mars er nemlig én stor gold stenørken, og det røde støv, der dækker alting,

er tørrere end sandet i selv de tørreste ørkener på Jorden.

Mars er en af de planeter der er tættest på os. Den er gold og primært

Dækket af støv og klipper. Polerne er dækket af to iskapper. Den er ca. halvt så stor som jorden men har ikke noget flydende vand hvilket betyder at der ikke er noget liv.

Temperaturerne i Solens kerne når op på 15,5 millioner grader, og selvom dens overflade ’kun’ er omkring 5500

grader, er det alligevel så varm, at alt stof fordamper og bliver til gas. Heldigvis for os, befinder vi os 150

millioner km fra Solen, og i denne afstand nyder vi godt af dens lys og varme.

6.

Page 7: Solsystemet

Solen

Solen er over hundrede gange tungere end alle planeterne til samme

Solen blev dannet sammen med planetsystemet for over 4½ milliarder år siden, da en stor gassky i galaksen

faldt sammen og dannede en gruppe af stjerner, hvor Solen var en af dem. Udover Jorden kredser der syv andre

planeter og et utal af kometer, asteroider og andre småting omkring Solen. Alligevel indeholder Solen mere end

99 % af solsystemets samlede masse.

Solen er en helt almindelig stjerne, og der findes milliarder som den i universet. Alligevel er den noget helt særligt for os, for uden Solen ville livet ikke kunne eksistere på Jorden.

Vores egen stjerne Solen er centrum i Solsystemet og er kilden til alt liv på Jorden. Uden Solen ville planterne

ikke kunne gro og dyrene ikke kunne leve.

Solen driver desuden årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden, så man kan roligt sige, at uden

Solen, ville Jorden se helt anderledes ud.

Solens magnetfeltSolen har en magnetisk nordpol og sydpol ligesom Jorden, men Solens poler bytter plads hvert 11. år.

Solen roterer om sig selv, og mens den roterer, udslynger den plasma fra overfladen. Plasma er elektrisk

ledende gas, der består af ladede partikler - typisk protoner og elektroner.

Det udslyngede plasma bærer på et magnetfelt, og når Solen drejer, bliver det til en enorm magnetisk spiral, på

samme måde som vandet fra en haveslange bliver til en spiral, hvis du slynger slangen rundt.

7.

Page 8: Solsystemet

Jorden

Jorden ligger i Solsystemets smørhul

Jorden ligger i det, man kunne kalde Solsystemets smørhul. I denne afstand fra Solen er temperaturen lige tilpas

til, at Jorden kan have en atmosfære og flydende vand på overfladen. Og det skaber de optimale betingelser for

liv.

Solen og Månen påvirker livet på Jorden 

Solen og Månens påvirkninger er vigtige for livet på Jorden. Det er ikke svært at forstå, at uden Solen ville der

ikke være noget liv på Jorden. Men Månen er faktisk også vigtig. Den sørger for eksempel for tidevandet, der

spiller en stor rolle for livet i og omkring havet.

Jorden - den blå planetJorden er, så vidt vi ved, den eneste planet i Solsystemet, hvor der er liv. Her er bølgende oceaner og frodige skove, og det hele er forbundet i et indviklet økosystem, hvor alt påvirker hinanden. Men Jorden er ikke en isoleret ø i Solsystemet. Den bliver i høj grad påvirket udefra af for eksempel Solen og Månen.Jorden er anderledes end de andre planeter i Solsystemet, fordi her er masser af liv. Men det er egentlig ikke selve planeten, der er anderledes, det er dens placering.

Jorden er den tredje planet fra solen. Så vildt man ved er det den eneste planet hvor der findes vand i flydende form. Vand er vigtigt. Vis der skal opstå liv. Men levende væsener skal også kunne trække vejret. Det er derfor meget heldigt at der omkring jorden findes luft lag. Det kaldes en atmosfære.

Atmosfæren indeholder blandt andet den ilt som vi indånder. som armosfæren virker også som en slags frakke.

8.

Page 9: Solsystemet

Jupiter

Den store røde plet på Jupiter er Solsystemets længst varende storm og den dækker et område, der er større end Jorden. Blandt Jupiters fire største måner finder vi blandt andet Io, der er solsystemets mest vulkansk aktive klode og Europa, der skjuler et hav under dens overflade af is.Jupiter er solsystemets største planet, ca. 318 gange tungere end Jorden. I det hele taget minder kæmpeplaneten meget lidt om Jorden, for eksempel har den ikke en fast overflade, så der er aldrig nogen, der kommer til at lande på Jupiter. Jupiter er solsystemets største planet,  ca. 318 gange tungere end Jorden. I det hele taget minder kæmpeplaneten meget lidt om Jorden, for eksempel har den ikke en fast overflade, så der er aldrig nogen, der kommer til at lande på jupiter.

Storme større end Jorden raser på Jupiter

Der er vinde på Jupiter ligesom på Jorden, og vindene bevæger sig i bælter både fra øst mod vest og omvendt.

På grænserne mellem vindbælterne, bliver gassen hvirvlet rundt, og der opstår lokale storme. Den største af

disse storme kaldes ”den store røde plet”, og den er flere gange større end Jorden.

Astronomer har observeret den gigantiske storm gennem næsten 350 år, og det er dermed den længst varende

storm, vi kender til, i solsystemet.

Gaskugle med en lille kerne af sten

Jupiter en enorm kugle af gas med en lille kerne af klippe i midten. Størstedelen af planeten består af de lette

gasser brint og helium, men forskerne har også fundet metan, ammoniak og vanddamp i atmosfæren.

De farvestrålende striber, man ser på billeder af planeten, er skyer af de forskellige gasarter i atmosfæren.

Solsystemets kraftigste magnetfelt 

Jupiter har solsystemets kraftigste magnetfelt. Feltet er næsten 14 gange kraftigere end Jordens, som i øvrigt er

det næstkraftigste. I Jupiters centrum er trykket mange tusinde atmosfærer og temperaturen er over tusinde

grader.

Saturn9.

Page 10: Solsystemet

Saturn er omgivet af solsystemets største og smukkeste ringsystem, og planetens største måne Titan er den eneste måne i solsystemet med sin egen atmosfære.

Vi kan ikke sige Saturn uden at komme til at tænke på planetens imponerende ringsystem, der er det største i solsystemet. Ringene danner tilsammen en meget tynd skive af små is- og stenklumper.

Udenfor ringene finder vi Saturns mange måner, hvoraf Titan er den største og den eneste måne i solsystemet, der har en tæt atmosfære.

Saturn minder om sin storebror Jupiter

Saturn selv er en gasplanet ligesom Jupiter og består mest af brint. Den er noget mindre end Jupiter, men stadig næsten hundrede gange så tung som Jorden. Der er ikke så meget aktivitet i Saturns atmosfære som i Jupiters, men vi ser alligevel store hvirvelstorme, de varer blot ikke lige så længe som på den større planet.

Ny ring om Saturn opdaget

Under en Sol-formørkelse har satellitten Cassini taget billeder af Saturns ringe. Billederne viser blandt andet en ny, tynd ring, der ligger i yderkanten af dem, man normalt kan se. Den blev opdaget den 20. sep. 2006 18.11.

I søndags kunne man opleve noget så usædvanligt som en Sol-okkultation, hvis man var i nærheden af Saturn. En Sol-okkultation er et fænomen, hvor solen passerer præcis bag en planet – og er altså

teknisk set at sammenligne med en solformørkelse.

Det særlige ved denne Sol-okkultation var, at solen ramte Saturns ringe præcis bagfra, så ringene blev perfekt oplyst.

10.

Page 11: Solsystemet

Kilder

Bøger vi har læst.

Solsystemet. Forfatter: Ole bygbjerg Det store børneleksikon. Forlag: globe Jupiter. Forfatter: Kaare ØsterMars. Forfatter: Grete Sonne

Andre steder hvor vi har fået vn om.

rummet.dk google.dk

Bagside11.

Page 12: Solsystemet

Denne bog handler om solsystemet. Den handler os om hvordan planterne roterer. Den handler også om der er liv på Mars.Og om Jupiter og dens søster dens søster er Saturn.

Til aldern 11-15

12.