Nr. 3

Fat.

Tranum, Aarhus.

v r " p1-·e"' o,..· ilr•:iø,,., ·. , Hr.i.;~1,.assero · .ti,, ... ..1.,..,... -·- -""" ·

AarliU~ Theater

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

1. Marts 1936 11. Aarg.

::! I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I I 111111111111111111111111111111111 i 111.!:: - ' = - =

- Øverste Del af Laksetrappen ved Gudenaacentralen. -= -511111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 r.

t

26 SPORTS-FISKEREN 1936

Om Ch~nserne for at fange Fisk.

DA der ofte i vore Fiskeblade fremkommer Be­retninger om Fikerture foretaget til de jydske

Aaer af Fiskere boende andet Sted i Landet, og dis:se Beretninger ofte fortæller om, hvorledes Fi­skeren er startet. fuld af Hiaab til det jydske Para­dis, men trods alle Anstrengelser vendt tomhæn­det og skuffet hjem, kunde det maaske have no­gen Interesse at se lidt nærmere paa, hvilke Chan­ser den tilrejsende, uden nærmere Kendskab til Jyllands Aaer, har for at fange Fisk. Ved Fisk tænkes i denne Forbindelse paa Laks og Havør­red.

De Beretninger, man læser i »Sportsfiskeren« om Fangst af disse saa eftertrag1tede Fisk, giver ma;aske Læseren det Indtryk, at saadan Fangst er en dagligdags Begivenhed ved de jydske Aaer, men n etop det, rut, Begivenheden skildres over fle­re Spalter, maner til Eftertanke. Hvis det nemlig var saa almindeligt, vilde Fiskeren næppe ofre Tid og Blæk paa Omtalen deraf.

Naar den fjerntboende Fisker ved at læse di:,­se Beretninger saa starter en Tur til Jylland for at faa sin Del af Byttet, men vender tomhændet hjem, hø,ær man Bekliagelse over Fiskestandens rivende Tilbagegang grundet paa det overhaand­tagende Garnfiskeri og formodede Rovfiskeri ef­terfulgt af en kraftig Appel til Autoriteterne og Fiskeriforeningerne om at dæmme op for dette Uvæsen. Hertil maa først bemærkes, at Stangfi­skerne ikke har Monopol paa Fiskeriet og selv en Garnfisker har sin Berettigelse og skal have Lov til at fiske, saa længe han holder sig Fiskeri­loven efterrettelig. Den tilrejsende maia ikke ven­te, at alt Fiskeri skal ophøre, for at Aaen kan være fuld af Fisk, naar det behager ham at af­læg:ge Aaen Besøg.

Med Hensyn til den aftagende Fiskebestand er dette næppe saa galt, sem det skildres. Der gaar stadig ,Fisk op i Aaerne, flere end: man aner, men Fisken er tavs. og røber kun sin Nærværelse, hvis den , hvad hænder, springer overud af Van­det. Det menneskelige Øje kan ikke se, hvad der gemmes under Brinkerne eller i de dybe HØL Der fanges jo ogsaa stadig Fisk, ikke saa faa endda, men mest af de stedlige Fiskere, der naturligvis ogsaa har langt de største· Chanser. De Beretnin­ger, man hører om tidligere Tiders Fiskerigdom­me i Sammenligning med Nutidens, hviler mest paa Hukommelsen, og den er noget upaalidelig at bygge paa.. Fangsten af store Pisk eller sitore

Fangster huskes, hvorimod alle forgæves Ture let glemmes, og naar Aar er gaaet lever Minder om de store Fangster og fordunkler de mange Ture uden Udbyte.

For at komme tilbage til SpØrgsmaalet, hvil­ke Chancer den til.rejsende har, maa bemærkes., at Udbyttet vil afhænge af Energi, Brugen af Fi­skegrejerne samt Kendskab til Aaen. Hvad Ener­gien angaar, mangler der sjældent nogeit,. Den Fi­sker, der ofrer Tid og Penge paa en saadan Rej­se, vtser derigennem, at han har det rette »Fisker­blod«. Selve Grejerne er gerne Førsteklasses, men maaske skorter det lidt paa Forstaaelsen af at brugie dem rigtigt. Mange Beretniinger fortæller saaledes, som Turens Resultat, en brækket Stang. Denne lille Bemærkning taler sit eget Sprog. En Fisker, der kender sin Stang og forstaiar at bru­ge den, brækker den ikke. Man ser mange skrøbe­lige Stænger ved Aaen, der overvinder selv store Fisk, fordi Ejeren forstaar at bruge dem og ken­der deres Belastningsevne. Endelig kommer Kend­skabet til Aaen, der maaske spiller den største Rolle, og her kniber det naturligvis for den til­rejsende; han maa ofte fiske paa Steder, hvor der ikke plejer at være Fisk, medens den stedlige Fi­sker kun hjemsøger de Steder, hvor F'iskene erfa­ringsmæssigt holder til.

Naar den stedlige Fisker alligevel maa fore­ttage fra 10-20 Fisketure for at faa eri stor Fisk, medmindre han er særlig heldig, kan den tilrej­sende selv regne ud, hvor mange Ture han maa gøre, før han kan naa det eftertra:gtede Maal.

Den, der virkelig vil .gøre sig Haab om at fange noget, gør klogest i at bosætte s1g ved Aaen og saa gaa ud paa Fiskeri saa ofte som muligt og i alskens Vejr og endelig ikke forsømme stille S'ol­skinsdage, selv om de i Almindelighed er daar­lige Bidedage. I det klare Vand ses nemlig Bund­forholdene tydeligt, han lærer Aaen at kende, ser Brinker og Høl samt Ujævnheder i Bunden, alt-sammen noget, der har Betydning, s1a.aledes at

han den rette Dag kender de Steder, hvor der er Mulighed for Fisk og hvilke Strækninger, der kan gaas forbi. Følges disse Regler, skal det nok ad Aare give Fisk.

Til Slut maa dog bemærkes, at Heldet kan kuldkaste alle Beregninger.

C. A. Christensen:

1936 SPORTS-FISKEREN 27

Oplevelser med .Jeg burde hiave været ,et andet Sltedl langt

borte, i Færd med at lytte til en Mathema:Uklæ­rer, hvis Livs Ønske var at vinde Tilhørernes Op­mærksomhed, hvad han havde et svært Held til at undgaa. I .Stedet for brugte jeg al min ung­dommelig Evne til •at tage Ørred og •gjorde dette ved at spinde paa min egen Facon med en Flue­stang og en Skalle paa en »Archer« Spinner, hvor Krogbindingerne var overtrukne med sort Vox. Jeg husker det tydelig.

Med disse Grejer itog jeg den største Ørred, jeg nogensinde har set, af en Vægt, som det tog mig 15 Aar :a:t komme i Nærheden af en Gang til, for Ørreders Vedkommende. Jeg vil ikke sige, hvor meget den vejede, fordi det i og for sig er ligegyl­digt, og Folk nemt kunde komme til at tvivle paa min Huskeevne. Det vilde være Synd, for det var virkelig en stor Fisk.

Naa - man skulde tro, at dette havde gijort mig W en enthusiastisk Spinner, men tværtimod. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg var allerede svært gode Venner med Fluestangen, og jeg kunde lige­frem ikke lide at ,gaa og plaske med en tung Mad~ ding - jeg syntes, det var upassende. Og jeg har aldrig for Alvor prøvet at spinne, førend -rma, det komme senere. Jeg har ganske vist, naar Fluerne af en eller anden Grund ingen Nytte var til, fisket Laks paa Drag med en »Phantom« eller »Wagtail« og nydt det, draget med en stor Skalle efter Gedde og moret mig over de ret hyppige Hug, og engang brugte jeg Skeblink i en vis ged­defyldt skotsk Sø og fik en Fisk paa 23 Pund.

Men jeg blev ikke nogen Spinner, og i ttre Sæsoner har jeg gaaet og set paa Fin-Spinn1ngs Enthusiaster af mit · Bekendtskab uden at føle mig fristet til at være med. Jeg syntes ikke - og _synes stadig ikke, at denne eller nogen anden Spinningsmethode er værd ,at lægge sig efter, naar Fisk overhodet kan tages paa Flue. I hvert Fald kan jeg ikke tænke mig, at jeg nogensinde vil bryde mig om at bruge Spinner til Laks og Ørred, eftersom jeg har et Terrain, hvor Fisken virkelig sLaar efter Flue - og jeg er nu engang Fluefisker. Desuden - uagtet jeg har fisket siden mine Drengeaar, har jeg just fomylig opdaget, hvormeget jeg endnu har at lære. Jeg vil hellere være fuldstændig inde i min Gren af Sporten end have et overfladisk Kendskab til et halvt Dusin ,andre Methoder. Derfor reagerer jeg da ogsaa mod at spinne efter Laks og Ørred.

Der er lidt for meget Jeg i dette her; jeg ved

en Multiplikator. det og beder undskylde - men ser De, jeg maa fortælle det hele. Vel - i de •sidste Par Maane­der har jeg fattet. Interesse for et knippelgodt Geddevand. Deri strøede jeg fede Larver, forskeHi­ge Produkter fra Mølle og Bager, Hyldebær og Regnorme - og fangede paa den Vis en Del af de Skaller og Aborrer, som stimede i Vandet. Ikke sjælden saa jeg da Smaafiskene sprælle i Overfla­den, som om der blev kastet en Skovlfuld Grus ud, jeg saa. den pludselige Hvirvel mellem Aakander-· ne, og en skøn Sommerdag saa jeg en 10 Punds Gedde, som lurede djævelsk i en lavvandet Vig. Den Slags kan man ikke holde ud at se paa ret længe - vel?

Jeg fortalte det til en Ven - en af de Fin­Spinnings Fyre, jeg nævnede. Han vendte sig og lo hult.

»Gamle Dreng«, sagde han, >)den kender jeg«, Jeg sagde jo nok, at det blev din Tur en Dag. Na­turligvis skal du spinne efter dem. Levende Agn, pyh! Nej, du skal spinne. Det er den eneste Me­thode - gamle Dreng - den eneste Methode. Fin Line, let Stang, Multiplikator Hjul og en stor Skeblink, ud med det i dit Geddevand, saa skal du bare se. »Ho, ho«, grinede han igen, »du skal nok lære at spinne Gedder og synes om det«.

Jeg var begyndt at ærgre mig over ham, da han pludselig blev vældig ivrig. »Kom med mig.«, udbrød han, »saa skal jeg udstyre dig«. Det lød lidt sært, men jeg fulgte; og det kan nok være, han udstyrede mig.

Jeg skal snart have købt mig en ordentlig Stang, men foreløbig er jeg bleven »udstyret« med en femfods Staatstang med en Fingerkrog, som ser fjollet ud, men er meget nyttig, et Multiplika­tor Hjul af fint poleret Materiale og vidunderlig fuldS'tændig Mekanik, dertil 100 Meter Line med 5 Punds Bæreevne, ligner Sytraad og har den vid­underligste Tilbøjelighed til at forvandle sig til en Fuglerede. Om denne Line mere senere. Hjulet er en 4/ 1 Multiplikator udstyret med vandret Hjulskive og automatisik Anti-back-lash Mekanik, som kan reguleres med en lille Skrue. Til at be-· gynde med var jeg ikke rigtig modig ved de to blanke Haandtag, men det gik over, og lidt ef­ter lidt fik jeg Mod til at røre Maskinen uden at stejle.

Min Ven instruerede mig meget omhygge­ligt.

»Gaa ud i Haven«, forklarede han, «langt bort fra Huset, Hunden og alt andet, der kan distra-

-( .

> 28 SPORTS-FISKEREN 1936

here (Det var pænt. af ham at sige det paa den Maade). Øv dig saa. Sæt Hjulet fast ved Foden af Stangen, som jeg har vist dig, og brug et Lod Blysynk som Madding. Indstil Regulatorskruen saaledes, at der lige gives Line, naar du lader Stangspidsen svirpe. Vind saa ind, saa at Blyet er ca. 20 Centimeter fra Topringen, drej stangen, saa at Hjulsvingene vender nedad, sæt din Tom­mel mod Tromlen - ved Snørens Afløb - peg saa med Stangen mod dit Maal og gør et Tilbage­slag omtrent lige over Skulderen. Fremkastet fra den St.illing er lige Sagen, og Tommelen skal løf­tes i rette Øjeblik, saa at Spinnenm (Blyet) fly­ver. Bryd dig ikke en Døjt om Overløb eller back­lash - det klarer Anti-back-lash - Konstruk­tionen«.

Det var det - jeg back-lashede hjemad med de vildeste Forhaabninger - og en Mine som en Mand, der venter et Mirakel inden længe. Min Kone blev naturligvis overrasket, men med den Mangel paa Forstaaelse, som man har lært at væ­re forberedt paa, ønskede hun at vide, om alle disse ny Fremmedord hørte med til »Udstyret'«. Jeg havde ingen Cigarer hos mig i Øjeblikket, og bli­ver saa sulten af Tyggegummi, saa jeg maatte skjule min Forvirring med flere sære Ord, da jeg tøflede ud i Haven.

Vel, jeg sigtede med Tingesten efter et Hul i Gærdet, gjorde alt, hvad jeg havde faaet Ordre til - eller kunde huske - og lod gaa. Jeg fik en Følelse af, at der skete noget i min umiddelbare Nærhed og opdagede, at Blyet laa paa Plænen tre Meter fra mig, og Hjulet var fyldt af Løkker paa Linen. Jeg ordnede dem og tænkte saa, at Stilleskruen havde været for løs, saa jeg stram­mede den. Jeg kastede paany - og Blyet peb lige forbi mit Øre. Atter pillede jeg ved Stilleskruen, og denne Gang fik jeg en 5-6 Meter ud, knal­dede en Tallerken paa Fuglebrættet, mistede Bly-et, som gik F ...... i Vold - og opdagede, at Li-nen var det yndigste Sammensurium. Jeg slutte­de, at jeg maatte have gjort en eller anden Fejl og prøvede igen med omtrent samme Resultat. Jeg kolliderede flere Gange med vor Radioanten­ne, og omsider blev Blyet hængende der. Saa prø ­vede jeg i min Fortvivlelse at kaste med en Del Line ude, og bremse samtidig. Blyet landede paa mit eget Bryst denne Gang, og min Kone kom ud for at se, hvem det var, jeg skældte ud paa.

Omsider gav jeg op, min fine ny Line var en gordisk Knude, og jeg var træt af Kampen. Næ­ste Dag tog jeg imidlertid fat igen og se! 8 Meter - 10 Meter, helt over Gærdet ind i næste Have kunde jeg kaste. Og saadan gik det fremad, Dag

for Dag·. Jeg mistede Bly oppe i Poplerne, jeg kappede Hovedet af mine bedste Chrysanthemer, og jeg ramte Hundehvalpen lige paa dens1 lille Podex - og jeg fandt en hel Masse nye Ordkom­binationer passende til Lejligheden. Men jeg lær­te, hvor vigtigt det var at svinge Stan.gen rigtigt freme.fter, indstlille Skruen rigig i- Forhold til Maddingens Vægt og det nøjagtige Pres med Tom­melen for at r,egulere den alt for fine Anti-back­lash Mekanik.-Tinges:t.

Først og fremmest troede . jeg, at jeg havde brugt alt for lidt Tyngde i Forhold til Stan.gens Evne. Jeg satte 21/2 Lod Bly paa en Dag, og efter to kedelige Overløbninger fik jeg Stilleskruen an­bragt rigtigt. Jeg gijorde et. vældigt Kast og -naa, jeg ved oprigtig talt ikke, hvor Blyet blev af. Et Back-lash eller Tilbageløb eller noget an­det i Forbindelse med Fejlvinding viste sig langt nede paa Spolen, der lØd et Knæk - og Blyet gik, forsvandt, simpelthen. Det. susede som en Kugle over Nabohuset, da jeg sidsrt saa det. Et Sekund eller senere hørte jeg noget smadres længere ne·­de ad Villavejen, men Himlen være lovet, har jeg eJdrig faaet at vide, hvad det var.

Saa gik vi. paa Fisketur, mit Apparat og jeg. Jeg brugte et fodlangt Messingforfang og et stort Skeblink og opdagede, at jeg ikke kunde ka:srte uden Sænkebly, saa jeg satte noget paa. Nu har jeg lært, at et Skeblink af den Type er noget af det vanskeligste at kaste med. Naa - aldrig hav­de jeg drømt om, at en Søbund rummer saa me­get Skidt, som jeg bragte op til Overfladen, men de raadne Blade var de værste. Forkert Tidsbereg­ning var Skyld i flere Overløb, som maatte rettes, før jeg kunde vinde ind, og i Mellemtiden gik Maddingen naturligvis til Bunds. Hvis Blinken ik­ke blev fanget i Udkastet, fik den fat i Siv og Bla­de. Saa fandt jeg en stor »Abbey Mins;« Spinner. og paa den satte jeg en lille Skalle. Naar jeg saa havde fundet den rigtige Indstilling, opdagede jeg, at jeg kunde anbringe Maddingen med for­bavsende Nøjagtighed (forbavsende for mig selv) næsten 45 Meter borte.

Da " fik jeg Tilbud af en rigtig god Fisk og gav den alt det, som jeg tænkte, Linen kunde holde til. Hvad den Fisk egentlig bød mig! Den slog Volter over hele Søen, og jeg oplevede en ny Sensa:t,ion ved at kæmpe med en Fisk 40'---50 Me­ter borte paa en Spirrevip af . en Stang. Saa langt var den kommet ud, før jeg huskede at bremse med Tommelfingeren. Omsider kom den tilbage, og start-ede saa til, hvad jeg troede var et nyt Løb, men i Virkeligheden var en dyb skraa Dyk­ning. Jeg holdt igen saa meget, som jeg troede,

1936 SPORTS-FISKEREN 2.9

Linen kunde taale, og maatte saa lade gaa. Saa var der ikke mere noget Ryk, og langt om længe bjærgede jeg ved Hjælp af en Aare mine Grejer, nok saa net krogede i en gammel Pigtraad.

S'enere fik jeg et andet Tilbud, og den Fisk fik jeg heller ikke. Jeg blev meget arrig paa Linen og Stangen, skønt jeg ikke ganske kunde udeluk­ke den Mulighed, at det var mig, som ikke gav or­dentlig Tilslag. Ved mine følgende Forsøg nægte­de Fisken simpelthen at røre paa sig, indtil jeg henad Aften, paa Vej til Baadehuset, pa:sserede en sivgroet Vig, hvor jeg havde hørt, at der altid stod Fisk. Der var ikke mere end 18 Tommer dybt, men det lykkedes mig at undgaa Overløb­ning og sætte Maddingen, atter en Skalle, i Be­vægelse, saa snart den rørte Overfladen. En Fisk snappede den, før den var løbet to Meter. Jeg gav . haardt Tilslag og følte, at den herlige Line gav sig · som Elastik. Fisken var 20 Meter borte den Gang. Den aabnede Munden og gav Skallen fra sig. Den tog den ikke igen, skønt den løb efter den i de tre følgende Kast.

Saaledes kom jeg, med Rette eller Urette, til den Slutning, at 5 Punds Line ikke er svær nok til Gedder, naar man bruger de fine Grejer og maa giv:e Tilslag med en Masse Line ude. Nu har jeg anskaffet en 10 Punds Line og agter at faa et nyt Interview med den svære Fyr, som har sit Hjem omgivet af Pigtraad. Jeg tager mig det ikke nær, naar jeg bliver slaaet i en ærlig Kamp, men jeg er ganske hjælpeløs .med den fine Line. Forleden Aften var der en, som sang i Radioen:

Han svømmede sin Vej med ophøjet Ro Den kloge gamle Gedde, :som Maddingen to'

eller saadan noget lignende; jeg føler, det er IDØTh-' tet paa mig.

Imidlertid har jeg opdaget, at jeg har strakt Armen ud bag mig, naar jeg skal kaste, at jeg altsaa har kastet med Armen i Stedet for med Haandleddet. Men i Gaar Aftes lykkedes· det mig at kaste 34 Meter med Haandledsbevægelse alene; det er ikke saa daarligt, som jeg havde ventet. Næste Gang gav jeg et lille Ryk til, og Maddin­gen fløj som en Engel. Jeg skal nok komme efter det.

Hu:sk vel paa, jeg er kun Fluefisker. Jeg spin­ner kun efter disse Gedder. Det er vældig Sport.

Dredger i Fishing Gazette.

Vandet, hvor Fisken aldrig bider.

Hjemme paa Langø i Vesteraalen (Lofoten) er der saa mange Vande, a:t det er rent umuligt at holde Rede paa dem alle. Spredt over hele Øen ligger de, store og smaa Vande, Vande af en­hver Slags. Og de fleste er fiskerige, rene Fund for de Sportsfiskere, som forvilder sig herop om Sommeren. Det sker sjældent, men der er ingen paa Øen, som beklager S'ig over det. For Sportsfi­skerne er det imidlertid beklageligt, at de endnu ikke har opdaget Langø, Vesteraaløgruppens stør­ste Ø.

Et af de allermærkværdigste Vande paa Langø har jeg aldrig hørt noget Navn paa. I dag­lig Tale kalder man det »Tjærnen ba:g Disken«. En Tjærn er en afløbsløs Fjeldsø•, og naar denne Tjærn ikke har faaet noget Navn, skyldes det vel, at den ikke har haft nog.en særlig Betydning for Be­folkningen, det er nemlig et Vand, hvor Fisken aldrig bider.

»Disken« er en tallerkenformet Højslette mel­lem to Fjelde. Den er saa flad, at man kunde hol­de Bal deroppe, mrn S/i.derne falder lodret ned mod Vandet i to forskellige Dale. I den øverste Dal ligger den navnløse Tj æm. Der er langt did, først over en Mosestrækning, saa: op over stejle Skrænter og et endnu stejlere Fjeld, og endelig en lang March over Højderne. Tjærnen er nær­mest U-formet, stor og dyb, med rig Vegetation undtagen paa den Side, hvor Diskens sorte, stejle Fjeldmasser rejser sig.

Der er Masser af Fisk i Tjærnen, og om Hø­sten tager Folk derop fra Strømfjord i Ejdsfjora. for at fange store, gulbrune Fjeldørred i Net. At Fisken aldrig bider paa Orm eller Flue, mener man kommer af, at der findes saa meget F1Øde i Vandet. Om det passer, ved jeg ikke, for jeg har aldrig under:s·øgt Bunden. Som ung Dreng var jeg et Par Gange deroppe med min gamle Ven Enok Monsen, som var eyi ren Djævel til at tage Fisk, ligefra Isen brød op ved Vaartide til langt ud paa Høsten. Det var om Eftersommeren, at vi be­søgte Tjærnen. Da vi kom ned til Bredden, saa vi en Mængde Ringe efter Storfisk, som flygtede ud pa!:', Dybet. Men desuagtet vi brugte fede, røde Medeorm og prøvede langs hele Vandet, fik ingen af os et enest.e Bid. Fisken slog heller ikke efter de talrige Insekter, som sværmede paa Overfladen. Vi saa: ikke et eneste Rejs i de to Timer, vi var der.

Havde vi haft Baad og Drag, skulde vi nok

,.

A

30 SPORTS-FISKEREN 1936

have faaet, Rygtasken fuld, mente Enok. Han for­talte, at han, havde fisket i Tjæmen mindst en Snes Gange, baade Vaar, Sommer og Høst, men aldrig faaet et »levende Raad«, som han ud­trykte sig. Men han var ikke ene om Uheldet, til­føjede han. Johan paa Landhaugen, Mesterfiske­ren paa Langø, havde gjoirt lignende triste Er­faringer. Det eneste, han nogensinde havde faa­et, var en Aal - lo Enok. »En Aal?« spurgte jeg mistroisk.

»Ja, en rigtig stor uhyggelig en«, bekræfte­de Enok, »den maa være kommet gennem Kløf­ten i F'jeldet fra en anden SØ«· Det tvivlede j,eg paa, men vi diskuterede ikke Sa:gen nøjere. Hvis nogen havde fortalt Enok, at Aalen var faldet ned fra Himlen, havde han nok accepteret den The­ori, for Enok var meget lettroende.

Straks efter foreslog Enok, at vi skulde for-­lade Tjæmen og opsøge et bedre Fiskevand, saa vi gik til en anden Tjæm, hvor vi fik en Del Smaafisk. Men paa Hjemvejen ~fsøgte vi Hølene ned ad Bit,terstadelven, hvor det bogstavelig vrim­lede .af store og smaa Ørreder, saa vi kom hjem med fyldte Kurve.

Da jeg for tre Aar siden var hjemme paa Langø, besluttede jeg en Dag atter at opsøge Tjærnen bag Disken og friste Ørrederne med Flu­er. Jeg var aldeles sikker paa, at Fisken trods sit Renome som aldrig bidende nok skulde give sig for mit herlige Udvalg af Fluer. Jeg gik. rundt omkring Vandet og kastede mine Fluer paa . et­hvert optænkeligt Sted, men ikke en eneste Fisk viste sig.

Dette var pinligt, jeg syntes, det gik min Fi­skerære for nær .. Da jeg havde gaaet der med mi­ne Fluer et Par Timers Tid, opgav jeg Fis.keriet som haabløst. Havde jeg blot haft Blink . og Ka­stestang, skulde det være blevet en anden Dans, tankte jeg. Paa Hjemvejen kom jeg til at mindes den store Aal, som Johan paa Lundhaugen skul­de have fanget der, og Dagen efter opsøgte jeg ham for at faa Historien bekræftet.

J oha:n paa Lundhaugen var slet ikke nogen mærkværdig Mand, han var tværtimod meget al­mindelig. Ørredfiskeri var imidlertid hans: store Passion. Syntes han, at det var fint Fiskevejr, f9rlod han sit Arbejde, selv i den travleste Høst.­tid. Han :skyede ingen Anstrengelse, naar det gjaldt Øredfiskeri. Men han vilde aldrig have Sel­skab. Han vilde ikke lære sine Kneb fra sig -paastod han. Jeg mindes endnu en Gang fra mi­ne Drengeaar, hvor rasende jeg blev, da han ja­gede mig bort fra en T'jærn oppe paa Højderne. »Du skal rubbe og snaJs'ke dig hjem!« sagde han.

Det er den sædvanlige Høflighedsformel paa Langø, naar man vil holde nogen paa Afstand. Jeg var saa ung den Gang, at jeg adlød, men jeg glædede mig i høj Grad, da jeg nogle Dage se­nere hørte, at han var kommet hjem uden Fisk, mens jeg havde faaet til et Maaltid i et andet Vand.

Johan paa Lundhaugen havde en gammel Re­gel, s:om han altid indprentede Begyndere. »Du skal tage Hovedet af den første Fisk, du faar, og saa skal du blive paa Stedet, til Hovedet napper igen«. Der skal virkelig findes F1olk, som tog ham saa alvorligt, at de fulgte Johans Regel , naar de debuterede som Ørredfiskere.

Nu var Johan blevet gammel, og Ansigte t var overgroet af et busket Skæg, men endnu gik han op Ul sine Fjeldvande, naar det faldt ham ind, cg han syntes, Vejret. var godt. Og han fik mange Fisk.

»Jo, det er rigtigt nok med den Aal«, bekræf­tede han«. Hvor meget den vejede, ja, det ved jeg ikke, men jeg brugte Skindet rtiil B)Øs'sefoderal i mange Aar, og det var det stærkeste Bøssefode­ral , jeg har haft. Jeg havde saam.ænd haft det endnu, om ikke Katten havde ædt det en Nat, da den var rigtig sulten«.

Jeg spurgte dernæst, hvad han mente var Aarsag til, at Fiskene i T'jærnen bag Disken al· drig bed paa noge"Csomhelst.

»Det har jeg funderet paa mange Gange«, sva­rede han, »jeg har været deroppe mindst halv­treds Gange uden at faa F'øUng med Fisk, undta­gen den ~al, som jeg fik en Høst. Den var for-­resten saa stærk, at jeg t.roede, at jeg aldrig havde faaet den op, og da jeg endel'ig fik den i Land, syntes jeg·, at det var den ledeste Skabning, jeg i mit Liv havde set; men Herredshøvdingen, som jeg traf paa Hjemvejen, købte den for et Par Kro­ner. Han holdt saa meget af Aal, gjorde han, Men Skindet beholdt jeg til Erindring«.

»Jeg har egentng aJdrig kunnet fatte, hvor· for Fisken ikke bider deroppe« , fortsatte Johan. »Jeg tror, at

1der er saa rigeligt med Mad paa Bun­

den, at Fisken ikke bryder sig om andet. Bedre Forklaring kan jeg ikke give. Jeg har forresten lagt, Mærke til, at det vrimler med Bunddyr i Tjæmen. Jeg kalder dem slet og ret for Rumpe­trolde (Haletudser) , men hvad det egentlig er for en Slags Dyr, ved jeg ikke. Jeg har spurgt baade Præsten og Lensmanden, men de er lige saa uvi­dende som jeg i det Sitykke. Herredshøvdingen paa: Raavold tog engang og sendte nogle Rumpetrol­de sydover for at faa Rede paa, hvad det var; men

1936 SPORTS-FISKEREN 31

jeg glemte at spørge ham, om han havde hørt no­get, inden han flyttede fra Langø«.

Joha,n fortalte videre, at han havde været ved Tjærnen, naar Folk fra Ejdsfjord kom der med de­res Garn:. Det var vældigt, hvad de fik i hvert Dræt, og Fisken var stor og fed og blodrød i Kø­det, rigtig fin og delikat Ørred. Johan havde og­saa hørt fortælle, at der skulde findes Laks i Tjærnen, Fisk, som var gaaet. op, da Vandet end­nu havde Forbindelse med Havet gennem en nu forsvundet Elv. Men i EJdsfjord:skarlenes Fang­ster havde han aldrig set Fisk, der lignede Laks, saa det var vel en gammel Fabel.

Der, hvor Elven skulde have haft sit Løb, fandtes· nu en Kløft. i Disken. Den Vej var Aalen maaske ogsa,a · kommet en Gang i Tidernes Mor­gen. Johans Farfar kunde i h.vert Fald huske, at Vandet kunde naa næsten op t,il Kløften, naar der var Højvande oppe paa Højderne. Forøvrigt havde han selv som Dreng fisket oppe paa Højsletten i nogle Fjeldsøer, som nu var forsvundne, saa der blot var nogle tilgroede Sumpe, men ved Høstt.id stod de under Vand i lange Tider og lignede Tjær-

r ner.

Johan troede ikke, at jeg vilde faa Fisk paa Spinner i Tjærnen bag Disken. En Høst havde han agnet en fed, blank Sild paa Krog og trukket den ffere Gange gennem Vandet, men Fiskene ha,vde ikke ænset Silden; saa formodentlig brød den sig endnu mindre om kunstig Agn.

I Sommer kom jeg atter til Langø, og da hav­de jeg Kastegrejer og fin--fine Spinnere. En Dag gik jeg op til Tj ærnen bag Disken for at gøre et sid­ste Forsøg pa.a at komme Ørrederne til Livs. Det var en kØlig Dag med Taage, og Vandet var ste­get efter flere Dages Regn. Pa:;i. min March op over Højderne, lagde jeg Mærke til flere Smaa.­søer, 1,om jeg ikke kunde huske at have set før. Det maatte være de forsvundne Tjærner, som den gamle Hædersmand, Johan, havde talt om. Ogsaa han var forsvundet for et Aars Tid siden. En Høstaften var han kommet hjem med en stor Byrd{; Fisk, men da han skulde sætte sig til Bords og spise, segnede han om og var ikke me­re. Beretningerne om den gamle Storfangers Be­drMter blomstrede: ,paa f[,angø. De udsmykkedes, og snart var han den eneste, der havde faaet Fisk i Tjærnen bag Disken.

Saaledes gaar det ofte, naar Fantasien faar frit Spillerum. Forøvrigt bliver en stor Mand sited­se større efter Døden, en Sagnfigur, som alle ta·· ler om, agter ærer og beundrer. Det ejendomme­lige ved Johan var dog, ,at man havde gjort. me­get lidt Væsen af ham i levende Live. Da lo man

nærmest af hans store Passion ...---- Ørredfiskeriet; og bebrejdede ham, at han lod Gaaxd og Mark forfalde.

Saa kom jeg op i Tjærnen, hvor Fisken aldrig bider. Jeg begyndte med store Forventninger. Jeg kastede mine Spinnere ud, Gang paa Gang, men Fisk fik jeg ikke. Jeg forsøgte alle de Kneb, jeg kendte; Fiskene lod sig ikke narre af nogetsom­helst. Jeg greb til mine Fluer med samme Resul­tat. Jeg ærgrede mig over at være gaaet den lan­ge Vej. Her var jo saa mange andre Vande, som jeg kunde hjemsøge med bedre Resultat. Men jeg havde nu en Gang faaet Tjærnen bag Disken paa Hjernen. Jeg vi 1 de absolut have den Oplevelse at fange Fisk der. Alle mine Anstrengelser for­blev dog resultatløse.

Netop, da jeg var ved at gaa, kom et Par Karle fra Ejdsfjordsegnen. De bar tunge Byrder paa Ryggen. Det var Folk, som skulde drage Vod.

Jeg hilste paa dem, og de 1tilbØd meget vel­villigt, at jeg kunde faa Del i Fangsten, naar jeg vilde tage en Haand i med. Det gjorde jeg gerne. Jeg .havde Lyst til en Gang at se, hvorledes Fi­sken egen:tlig saa ud her, hvor det var saa plat umuligt at faa den til at bide paa Orm, Spinner og Flue.

Først drog vi Vod tværs over en Vig, hvor Vandet var dybt og sort. Resul:tatet blev fint: tretten t1tore Ørreder af en Type, som er sjæl~ den paa Lang·Ø, bred, gulbrun og med lille Ho­ved. Ingen af dem vejede under et Kilo. Jeg an­tager, at de fleste vejede adskilligt mere. Jeg aab­nede Mavesækken paa et P:ar af Fiskene. De var fulde af Kryb, formentlig en Slags Krebsdyr.

Fiskerigdommen var lige stor overalt, i Tjær­nen. Hvor vi drog, fik vi stor Fangs,t. Jeg har ik­ke Lyst at fortælle, hvormange vi tog. Det var raat. Da jeg kom hjem og fortalte, hvor Fisken var fanget, var der ingen, som vilde spise den. Den var uspiselig, sagde man; Selv spiste jeg den med stor Appetit. Bedre Ørred har jeg aldrig smagt paa Langø. Folkene fra Ejdsfjord ved nok, hvad de gør, naar de beskatter Tjærnen bag Di­sken med Garn hver Høst. Det kan maaske og­saa være paakrævet, at Tjærnen bag Disken af, folkes en Smule, hvis Fiskebestanden skal holde sig i Form. Men at tage Fisk der sportsmæssig det har jeg opgivet.

Edv. Welle-Strand i Från Jaktmarker og Fiskevatten.

32 SPORTS-FISKEREN 1936

Fra Holstebro.

Hr. Redaktør.

Jeg tror, De :.s1.dder temmelig dybt i Lænesto­len, naar den rigtige Tid er inde for at fange Hav­ørred i de vestjydske A!a.er. Samtidig vil jeg ger­ne gøre Dem opmærkom paa Storaaen ved Hol­stebro. Jeg vil antage, den staar rigelig Maal med Karup Aa. I Aar har vi haft mange Opgangsfisk her, og der er ogsaa fanget en Del af dem. Det er nogle store Fyre, der er heroppe i Aar, saa den, der kommer paa de rigtige Pladser, s~al nok faa Fisk at se. Laksen er vandret langt op i Aaen i Aar, jeg har hørt, art den er kommet helt op for­bi Hallundbæk i Hodsager.

Der skrives saa meget om Fisketegn, jeg kunde tænke mig, der burde gøres noget for at samle alle Lystfiskeriforeninger under en Lands­sammenslutning, som var obligatorisk . paa den Maade, at der skulde gives et aarligt Bidrag til Landssammenslutningen paa 2 Kr. pr. Medlem fra de forskellige Lokalforening'er.

Til Slut skal jeg opgive Dem mit Resultat for 1935:

I. Januar: 1 Gedde, 3 Pund. 8. Januar: I Ørred, 13 Pund. 3. Februar: I Laks, 53/4 Pund.

JO. Februar: I Ørred, 4 Pund. I 0. Marts: 2 Ørred, 4 og 73/ 4 Pund. 16. Marts: l Ørred, 2 Pund. 17. Marts: 2 Ørred a 2 Pund. 24. Marts: I Ørred, 6 Pund. 23. Maj: l Laks, 23 Pund. 11. Juli: I Laks, 18 Pund. (Paa Flue). 2. August: l Ørred, 4 Pund.

22. September: I Ørred, 7 Pund. lait 14 Fisk, 97 1/ 2 Pund.

K. K. Lundager.

Vi ly~ønsker Hr. Lundager med det flot te Aarsresultat. Ideen med en Landssammenslutning er udmærket, men hvor er den Mand, som kan samle os alle under een Hat? Hvis han tilfældig­vis er fin Sportsmand og kommer til at udtale, a t det er ufint at bruge Sættesnøver eller tage Ned­gangere, saa revner Sammenslutningen med det samme. Ikke alle har saa gode Betingelser som Hr. Lundager, der ikke har taget en eneste Fisk un-der 1 Kilo. Red.

,;••············································································ . æ Fra andre Blade . . ········································································ ·········

Fishing Gazette genopliver i fuldt Alvor den gamle Historie om, at Yderlaget paa Hejrens Fød­der indeholder et Lugtestof, som· tiltrækker Fiske~ ne. Hvis man gemmer sine Regnorm i Mos med en Hejrefod i, bliver Fliskene helt tossede til at bide.

Svensk F'iskeri Tidsskrift er begyndt sin 45. Aargang og fremtræder med et nyt flot Omslag. Indholdet af 1. Nr. er som sædvanlig meget rig~ holdigt; særlig interessant er en Artikel om Mas­sedød af Fisk, fremkaldt af en Sulfitfabrik, som ligger langt fra det Sted, hvor Massedøden ind-træder, men:s Fiskene paa de mellemliggende Strøg intet fejler. Døden skyldes dannet Svovl­

brinte, og der gøres Rede for de ejendommelige Lokalforhold, Strøm, Bund og Is, som fa.ar Reak­tionen til at fremkomme saa langt fra Forure­ningsstedet. Endvidere meddeles, at der nu er gi­vet Tilladelse til Indførelse ,af Bisamrotten i de nordligste Egne af Sverige. I Mellemeuropa hax

1936 SPORTS-FISKEREN 33

man gjort meget daarige Erfaringer med denne Amerikaner - der ØdE;lægger den Dæmninger og faar en lidet værdifuld Pels, men Erfaringerne fra; Finland er lovende. Der skal dog træffes sær­lige Foranstaltninger, for at Pelsrotten ikke ska\ brede s~g sydover. I Skaane og Mellemsverige øn­sker man den ikke.

Dagblade meddeler, at en Fisker fra Aarøsund har fanget en Uldhaandskrabbe - nu har vi alt­saa den farlige Kineser i vore indre Farvande.

I Ferskvandsfiskeribladet er begyndt en rigt illustreret Artikelserie om Ftsketrapper. Magister Otterstrøm har studeret Fisketrapper i Udlandet og kommer til det triste Resultat, at ikke en ene-ste af de danske Fisketrapper dur noget, naar

det gælder at give Laksefisk - endsige Grovfisk - fri Passage. Den berømte Randers Laks er saa­ledes uddød. Kun Glasaal kan komme op, men de voksne Aal har vanskeligt ved at komme ned. Ar­tiklen er for lang til at gengives i Sportsfiskeren, men med Velvilje fr.a Thranums Pressefoto er vi saa heldige at kunne bringe nogle Billeder fra Gudenaacentralen, et af de industrielle Anlæg, der næppe er gavnlig for en Aas Fiskebestand.

I U g e s k r i f t for L æ g e r udkæmpes mangen en Dyst mellem Ernæringsfysiologer -paa et Punkt er de dog enige. Der spises for lidt Ferskvandsfisk i Danmark. Grovfiskene især inde­holder store Mængder af de vigtige Vitaminer.

Ernæringsmæssig set er Kartoffelmelsfabri­kerne Slikkert mere til Skade end Gavn. I velren­set Mel er Vitaminindholdet = 0, m:en Fabri­keme har ødelagt nogle af vore bedste Fiskevan­de. Fra Færøerne meldes om Befolkningens afta­gende Sundhed som F'Ølge af en mere »civiliseret« Kost. Det bliver i Længden dyrt, naar vi skal skaffe den opvoksende Ungdom de fornødne Vi­taminer i Fbrm af Levertran fra Apoteket.

Lidt om Geddefiskeri for danske • Lystfiskere.

(EfteTtryk og Oplæsning i Radio ikk!e til.ll,adt).

Jeg har ikke saa sjældent paa mine Fisketu­re mødt det Spørgsmaal: »Jeg kan ikke begribe, at De gider sidde i Timevis og se· paa det Flod-« Det ligger nær at svare: »Hvad har De selv haft ud af Deres Fritid?« Hvad har De set til Naturen fra deres Bil eller paa den .Sportsplads, hvor De tilbringer Deres Weekend? Ved De 'ikke, at Fli.­

skeri paa en sjælden Maade forener Sport- og Na­turglæde? Har De tænkt paa, at det ikke er nok at kaste Snøren ud, men at Fiskeri kræver Kend­skab til Fiskene og den sø, eller Mose, hvor De fisker, for at Deres Anstrengelser har Udsigt til

at krones med Held? At Fiskeren maa vælge sine Grejer og Fiskemethoder nøje efter Fqrholtiene paa Fiskepladsen og kende Vejrligets Indflydelse paa Fiskene for at opleve det Øjeblik, da det be­rygtede Flod begynder at vippe eller i et Nu for­svinder i Dybet? Kender De Glæden ved selve Spor­ten, hvad enten det nu er at finde netop det Sted, hvor den store Fisk har sin Standplads eller at liste sin Agnfisk paa tilforladelig og friistende Maade ned ,i Dybet? EUer at kaste sin Kunst­fisk 40-50 Meter udover Søen og lade den glide nøjagtig langs Kanten af de stille Grødeslkove, hvor Gedderne staar paa Lur? Maaske svarer den nødstedte Spørger: »Ja, men Naturen! den ser I ikke, optaget som I er af - Sporten«. Spørg de gamle Lystfiskere. Se deres Øjne, naar de taler om deres Oplevelser. Kun Lystfiskere og Jægere kender Naturen til Bunds. Alt det, man kun fa.ar set, naar man sidder musestille, er forbeholdt Manden med Fiskestangen og Flod'det. Og ende­lig: »Hvilken Sport er saa forfriskende og samti­dig beroligende for Nerverne som Fiskeri? Hvor mange Mennesker tænker ikke med Glæde til­

bage paa de rolige Timer i Baaden eller ved Kan­ten af sø eller Mose, hvor Hjernen hvilede og Nerverne faldt til Ro? .For mange Mennesker har dette været selve Livet. En Bekendt af mig, sene­re berømt Læge, kunde ikke faa ind i sin for al­mindelige, dødelige, usandsynlige Hjerne, hvor­dan man dog fik Tiden til at gaa, naar man var paa Lystfiskeri. Jeg fik ham lokket med en graa og . regntung Foraarsmorgen ved 4-Tiden og sat­te ham i Arbejde. - - Naa, Frokosten skulde jo frem engang, og tilsyneladende uinteresseret spurgte jeg: »Hvad tror De Klokken er, Herr N.?« - - «Naa, lad mig se« - (næh, Solen vilde ikke igennem, saa der var ingen Mulighed) - - »De maa ikke se paa Uhret, Herr N.!« »Ja, hvad kan den være - vi begyndte Kl. 4, saa laa vi der en halv Timestid, og der ca. 20 Minutter osv. Ja, den er vel knap 7 -«. Saa kom Uhret jo frem. T a-ble au! l l1/4! X+ C2.

Skive-Karup Aas Forurening.

S:kive-iKruup .!Aa forurenes stadig af Afløbet fra Kartoffelmelsfabrik.en i Karup, og da Direktør Blegvad fra Statens biologiske Station forleden opholdt sig i Skive, inviterede Lystfiskeriforenin­gen ham med paa en Tur til Karup, for at. han kunde faa Lejlighed til personligt at besigtige Forholdene. Her fik Dr. Blegvad et Førstehaands­indtryk af Tilstandene, og man haaber nu, at der vil blive truffet Foranstaltninger til en tilfreds­stillende Løsning af Spørgsmaalet.

34 SPORTS-FISKEREN 1936

:··············································································:. . . Foreningsmedielelser. ·

............................................................................... Borris Fiskeriforening (Skjern Aa) har holdt Generalforsamling. Formanden, J. Thomsen Jensen aflagde Beretning og udtalte, at Aaret havde været ret godt, baade med Kortsalg og Fiskefangst, omtalte ligeledes de daa:rlige Ud­løbsforhold ved Skjern Aa Mundingen og Ønske­ligheden af snarest at faa en bedre og mere ret­færdig Ordning, end der har været hidtil, ogsaa af den Grund, at se at faa Regulativet vedtaget, for derigennem at kunne være med til at fa.a fast­sat et Fredningsbælte, der kan være mere Til­fredshed med. Som det nu er, er der jo næsten ingen, der ved, om der findes eet eller to Fred­ningsbæl ter herude.

I Foraaret blev der µdsat 15,000 Stkr. Bæk­ørredyngel. Et lille Resultat af disse Udsættelser de sidste Aa,r er, at der efterhaanden fanges flere og flere Ørreder i Aaen.

Kassereren aflagde Regnskabet, der balance­rede med 1560 Kr. Prisen paa Fiskekort sættes som hidtil.

Tiden om Sommeren, der ikke maa fiskes, er fra 6. Juni til 20. Juli. ·

Jens Chr. Krog genvalgtes til Bestyrelsen, Laurids Hansen genvalgtes til Revisor.

Flere ønskede at faa paata1t, at Lystfiskere glemte at lukke Leddene til Fenner, saa Kreatu­rerne løb ud. Det henstilledes derfor til Lystfi­skerne at faa dette o. a. smaa Fejltrin rettede.

Sportsfis~erforeningen for Odense og Omegn afholdt den 20. Februar sin aarlige General­

forsamling, der som Følge af Snestormen kun var svagt besøgt. Formanden, Trafikass. Juul-Hans~n aflagde Aarsberetning, i Følge hvilken Foreningen i Aarets Løb havde været oppe paa 116 Medlem­mer. Selv om nogle var faldet fra, var Foreningen dog oppe paa det størst:e Medlemsantal, siden dens Stiftelse. Best. havde søgt at skaffe noget mere Fi­skeri og haabede at afslutt:e Lejemaal ved Odense Aa, ovorfor den Strækning, hvor vi i Forvejen havde lejet. Foreningen vilde derved paa en Stræk­ning faa Raadighed over begge Aabredder. I For­eningens lejede Fiskevand, Søbo SØ, var der i Aarets Løb taget 56 Gedder til en samlet Vægt: af 211 Ki1o. Den største toges den 23. November 35 og vejede 133/ 4 Kilo, desuden var der en Fangst paa 13 Kilo, en paa 12 osv. Højest,e enkelt Dags Fangst af enkelt Person var 4 Gedder paa tilsam-

men 191/ 4 Kilo. Baadene og Baadehuset vilde blive reparerede og nye Gedder udsatte.

Kassereren, Apotheker Axel Holm, fremlagde Regnskabet, der viste en Kassebeholdning af 1244 Kr. mod 734 i Fjor. Foreningens Formue incl. Ma­teriel 1409 Kr. Et efter Kassererens, Mening helt tilfredsstillende Resultat, da Pengene burde anven­des til at skaffe Medlemmerne mere Fiskeri, hvilket havde været meget vanskeligt.

Der gaves Decharge for Regnskabet, og samt­lige Tillidsmænd genvalgtes.

Ingeniør Simonsen beklagede, at Foreningens Love tillod en saa lidet sportsmæssig F:i!skemaade som Sættesnøre. Der udspandt sig herom nogen Diskussion, hvorunder det oplystes, at denne Fi-· skemaade med en vis Begrænsning tolereredes i samtlige Fiskeklubber paa Fyen og i Lys·~ifisker­foren!ngen København. Den faatallige Fo:r:samling mente sig dog ikke berettiget til at tage Stilling til Spørgsmaalet, og Bestyrelsen sluttede sig her­til.

Det vedtoges, at Foreningen i Anledning af sin 10-aarige Bestaaen ,skulde arrangere en Fæl­lesudflugt til et Fiskevand, der efter almindeligt Ønske skulde være et, jydsk Ørredvand.

Ønsker man, Aaen skal vrimle af Liv?

sørg for et Fiskeregulativ!

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ................................. . Hav-, Regnbue- og søørred ... . ......... . Bækørred ............................. . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . Stalling ............................. . Gedde og Sandart ............ . ........ . Aal ................................. .

37 cm 37 -25 -30 -30 -40 -

Krebs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 -Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­

maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er levedygtige eller ej.

Vort Emblem. Vort smukke Emailleemblem faas tilsendt fra

Guldsmed Fritz Heimburger, Købmagergade 63-65, København K. mod Indsendelse af 1 Kr. 25 plus Porto (10-15 Øre) i Frimærker.

Tænk over det disponible Fond!

1936 SPORTS-FISKEREN 35

}··············································································: Tilgængeligt Fiskevand

. . . ................................................................................ Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dagkort

a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østerga­

des Kiosk, Skjern, Kluvers Hotel, Borris, Ahler Øster­

gaard og Hotel TroldhØj, Troldhede. Af Hensyn til Græsset, maa der ikke fiskes i Tiden

10. Juni til 20. Juli.

Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Bor­

ris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede.

Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aars­

kort a 15,00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr.

Henning Christensen, Skovbjerg.

Storaaen, Holstebro: Ca. 35 km. Fiskevand, Laks, Hav­

ørred 1g Stalling. Dagkort 2,00, 14 Dages Kort 5,00 og

Aarskort 15,00 Kr. Kort faas hos Martin Schmidt, Kio­

sken og FrØjk Fiskepark, Uge- og Aarskort kun hos Mar­

tin Schmidt, Nørregade.

Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og

Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Vær­

kets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer

Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dag-

kort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerfore­ning« faar udstedt Kort til halv PtLS mod Forevisning af Medlemskort.

Hadsten Lystfiskeriforening sælger Dagkort fra 1. Ja­

nuar for 2 Kr.

Kort faas paa Afholdshotellet, Centralhotellet og hos H. A. Hansen, Hadsten.

I Selling hos Købmand Thomsen, i Aarhus hos Lob­drup, »Apuila«. Fiskeriet er fredet fra 15. Maj til 1. Aug.

Skjern Aa: Landsforeningens Medlemmer har gratis

Ret til Fiskeri paa Foreningens Terrain fra Lundenæs

Laksegaard til Borris Sogneskel paa begge Sider af Aaen.

Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos fØlgende:

Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnde~­

bro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr.

Ejstrup. - Afholdshotenet i Ejstrup. - Gaardejer M.

Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa'.l

Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gæl­

der. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders

Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00.

Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fi­skevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Uge­kort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrette­læggelse af Fisketure.

Kongeaaen fra . Jedsted Mølle til Havet. Ca. 14 km. Fiskestrækning. Fredningstider 1. Novbr. - 31. Decembr .

inclusive og 1. Juni - 15. Juli incl. Kortpris for Ikke­

Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfiskeriforening«: Dag­

kort a 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet »Lillevang«,

Kongensgade, Esbjerg, Gredstedbro Kro og »Vestkysten«s

Kiosk, Esbjerg.

Sneum Aa fra Endrup Mølle til Havet (Enkelte Par­

celler undtaget). !alt samlet Aabred 60 km. FredningstV­

der 1. Novbr. - 31. Decbr. incl. og 20. Maj - 18. Juli incl.

Kortpris for Ikke-Medlemmer af »Sydvestjydsk Sportsfi­

skerforening: Dagkort Kr. 3,00. Fiskekort faas i Sportsmagasinet, Esbjerg. Aalbæk

Cementstøberi. Endrup Kro og » Vestkysten«s Kiosk, Es­

bjerg.

/ Gudenaa: Strækningen fra Resenbro til Konge bro

paa Træksidestien. Dagkort a 2 Kr. og Aarskort a 10 Kr. kan løses i Silkeborg Fiskeriforening, i Resenborg Kro, i

Svostrup Kro, i Kongensbro Afholdsrestauration, sarru.

hos Formanden for Lodsejerforeningen, Hr. Gdr. Georg

Pedersen, Kildegaarden, Sminge St.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Forsidebillede : Øverste Del af Laksetrappen ved Gudenaacen­tralen. - Om Chanserne for at fange Fisk. - Oplevelser med en Multiplikator. - Vandet, hvor Fisken aldrig bider. - Fra Holstebro. - Lidt om Geddefiskeri for danske Lystfiskere. -Foreningsmeddelelser.

Skriv efter vort nye, store

Foraarskatalog for Lystfiskere.

Jagt- og Fiskerimagasinet, Studiestræde 48 - København.

................................................................................

. .............................................................................. . Det er et

Yngeludsætningsaar Aar. Benyt Lejligheden i Aar, da Ørredyngelen er billig,

til at forøge Fiskebestanden i det Vandløb, hvori De fisker.

Den billigste Maade at forøge Bestanden paa, er at sætte Yngel ud, særhg i Aar, da Kvaliteten er frem­ragende og Prisen biLltg.

Kraftig. levedygtig .Bækø,redyngel faas hos

H. N ISSEN JØKER, Lunderskov

36 SPORTS-FISKEREN 1936

r······································· ....................................... ,111,,111,,, •••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• ,

; Forlang ikke et Stykke Gut. I - -- -- -- -

: Forlang "Hercules" Gut. I - 111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 § - = - -- -- -- -- -- -- -- = --------------- -- ---_ Det _ er Allcocks! - -- -- -- -i.1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 i 11111111111111111111111111111111111111111111111111.i

Gæstgivergaarden

, , T r O Id h Øj ' 'Fiskekort til Vor god og Skjern Aa, Afstand til Aaen 3 /4 km, ingen Steder over 3 km til førstnævnte. - Ved 3 Dages Ophold 5 Kr. pr Dag for fuld Pension. Chr. Christensen.

Tlf. 1 - Troldhede. .................................................................................. #=J~~~~IX:l~~~~~~~t!X~~--~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald. ~~~~~~~r:;Pt:l~~~~~~~~I~

. LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer,

Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

findes hos undertegnede til billigste Priser. ~ A. DAMGAARD, HOLSTEBRO.

TELEFON 211. ~~~~~~~~-

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort a 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds· og Aarskort ktJ1n h ~"I Martin Schmidt.

ØJENÆ:G OG YNGEL af Havørred, Bækørred, Helt og Gedde kan købes i FRØJK FISKEPARK, HOLSTEBRO - Telefon 148

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup .

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. . Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet ind­meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne . skal · selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Over~de 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.