Medlemsblad ior »Danmarks Sportsiiskeriorbund«

17. Aarg. li 1.. Marts 1942

FASTERHOLT AA Foto: »dix«.

I

. 1

I l I:

I

30 SPORTS.FISKEREN 1942

N ytaar ved Ørredaaen. Den nye Kalender blev taget frem,

den skulde tages i Brug - 1. Januar ~ det er mærkeligt, men der er noget ved denne Dag, noget ungt, det er ligesom der vaagner noget inde i een; man gaar det nye Aar i Møde, den ny Fiskesæ­son. 1. Januar - det er altfor tidligt Sæsonen gaar ind, det er forresten hel­ler ikke Fiskevejr, Sneen dækker Jorden og Frosten bider.

Jeg trak den svære Pullover paa og et Par ekstra Strømper i Fiskestøvlerne, tog Fotografiapparatet over Skulderen og begav mig ud paa .Kamerafisketur".

Da Toget holdt ved den lille Landsta­tion, som var Udgangspunktet for Tu­ren, var det dejligt at komme ud af den kvalme Kupe og indaande den mor­genfriske Luft. Jeg gik ned gennem By­en, der saa noget søvnig ud med de tilfrosne Ruder, tog Vejen forbi Kirken og fortsatte efter Aaen til. Solen skinnede og Sneen glitrede, hele Landskabet var som taget fra et Julekort. Jeg travede over de frosne Marker, entrede et Par Hegn og naaede Aaen, hvor Isen endnu gjorde Modstand over for Strøm­men, der mere og mere vristede sig ud af det Favntag, der havde holdt den lukket den sidste Maaned.

Ved den nedhængende Busk, hvor

der næsten altid var Ørreder, fandt jeg et udmærket Motiv, tog Appa­ratet frem og listede mig hen til Bredden, knipsede, og Dagens før­ste .Fangst" var reddet.

Jeg fortsatte ned ad Aaen, men tog mig ikke iagt for en Skraaning, hvis glatte Flade ikke harmonerede med mine Støvler, hvorfor jeg faldt og gled paa Maven ud mod Brin­ken. Jeg hagede Fingrene i den fros­ne Sne og standsede i en uhygge­lig nær Afstand fra det vaade Ele­

ment. Mere forsigtig fortsatte jeg, i en ærbødig Afstand fra Aaen, men maatte dog af og til ud til Kanten, for at under­søge de fra Efteraaret kendte Fangstste­der. Disse var nu helt fri for Grøde, og i det klare Vejr kurtde jeg rigtig se Bun­den, - der laa en stor Sten, - der var et dybt Hul, og andre Steder saa jeg, hvorledes Strømmen havde undergravet Brinken. Jeg noterede op, det kunde jo altid være til Gavn, naar jeg igen til Sommer kom her med Fiskestangen.

Dagen svandt hurtigt, og førend jeg anede det var Klokken blevet mange, saa det kneb for mig at naa Toget hjem. Det var blevet en Travetur paa 8-9 km, men med Erfaring for, at Aaen har lige stor Charme enten man færdes ved den Som­mer eller Vinter, og med 6 Fotografier af den i Vinterdragt, kunde Dagen ikke slutte bedre. .dix".

>

)

1942 SPORTS.FISKEREN :51

ODDEREN I Følge Ferskvandsfiskeribladet har

man ved Jedsted Mølle holdt Fest i An, ledning af, at Odder Nr. 25 var taget. I Sverig har man omsider ophævet Od, derens Totalfredning. Hvorledes det staar til herhjemme, fremgaar af nedenstaa, ende:

Ministeriet for Landbru~ og Fiskeri. (Landbrugsministeriet)

København, den 'I. Februar 1942.

I Skrivelse af 21. August f. A. har Forbundet fornyet sit i Skrivelse af 4. September 1940 fremsatte Andragende om Iværksættelse af Foranstaltninger til Nedbringelse af den stærkt voksende Odderbestand, idet Forbundet blandt andet har foreslaaet, at der meddeles Dispensation til Natjagt paa Oddere, og at der uddannes særlige Odderjægere . .med Ret til Natjagt.

Foranlediget heraf fremsendes hoslagt Afskrifter af Erklæringer indhentet fra J agtraadet og Universitetets zoologiske Museum af henholdsvis 13. og 15. f. M., idet bemærkes, at Ministeriet herefter maa anse det for uforsvarlig at gaa til yderligere Skridt til Formindskelse af Odderbestanden.

Danmarks Sportsfiskerforbund,

P.M.V. Milcke.

v. Hr. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.

Universitetets Zoologiske Museum

København K., d. 5. 1. 1942.

Til J agtraadet. Overkonsulenten, Forpagter Rønholt,

har i Dag meddelt mig, at der verserer Planer om at gribe til særlige Udrydde!, sesforanstaltninger overfor Odderen. I den Anledning skal jeg tillade mig at fremhæve, at man fra zoologisk Side

maa betragte saadanne Foranstaltninger som ikke alene upaakrævede men tillige som, set fra den danske Faunas Syns, punkt, særdeles beklagelige. Bestanden af Oddere her i Landet maa betegnes som ringe, navnlig forekommer der ved Ferskvand paa Øerne kun ganske faa. At bekæmpe Odderen udover, hvad der , normalt kan foretages i Henhold til den gældende Jagtlov, maa befrygtes at med, føre en saadan Nedsættelse af Bestan, den, at Arten i flere Egne kan forudses at forsvinde. Da der mig bekendt ikke foreligger nogen v.irkelig dokumenteret Fremstilling af Odderens Skade, maa man derfor paa det alvorligste proteste, re imod at der gennem særlige Foran, staltninger tilstræbes at forringe den danske Fauna gennem Odderens delvise eller fuldstændige Udryddelse.

P.M.V. R. Sparck. ·

JAGTRAADET København V. , d. 13. Januar 1942.

Til Ministeriet for Landbrug og Fiskeri,

Slotholmsgade 10.

I Anledning af Ministeriets Skrivelse af 9. December 1941 vedrørende even, tuel Iværksættelse af passende Foran, staltninger, herunder Uddannelse af au, toriserede Odderjægere til Nedbringelse af Odderstanden, skal Jagtraadet frem, komme med følgende Bemærkninger.

Jagtraadet er i det væsentlige enig i de af Ministeriet fremførte Betragtnin, ger, men finder dog Anledning til at un, derstrege, at Bestemmelsen i Jagtlovens § 6, 2. Stk. om den Fiskeriberettigedes Adgang til at fange og dræbe Oddere i de Tilfælde, hvor Jagtretten paa Fiske, vandet tilkommer en anden end den Fi, skeriberettigede, betegner et Indgreb i den Jagtberettigedes almindelige Rettig, heder, og at Bestemmelsen derfor som en Undtagelsesbestemmelse fra Jagtlo,

,, ;

H I ,I' .I .. i" :f ij ~ '1 '1; ~ _i

0

lf! I

~

32 SPORTS• FISKEREN 1942

vens almindelige Regler ikke bør kunne udvides ved Fortolkning.

Da Jagtlovens § 6, 2. Stk. kun næv­ner den Fiskeriberettigede, synes det al­lerede Jagtraadet betænkeligt at forstaa Bestemmelsen saaledes som af Ministe­riet antaget, at den giver den Fiskeribe­rettigede Adgang til at benytte Medhjælp af nogenlunde selvstændig Karakter ved Udøvelsen af denne Ret.

Men det er i hvert Fald ganske uan­tageligt - og Jagtraadet kan her fuld­komment slutte sig til Ministeriets Be­tragtninger - at Jagtlovens § 6, 2. Stk. skulde hjemle den Fiskeriberettigede Ad­gang til at overdrage den selvstændige Ret til Jagt og Fangst af Oddere til andre, dette gælder ogsaa, selv om disse andre er specielt uddannede Odderjægere.

Efter Jagtraadets Formening bør den

ved Loven hjemlede Ret for den Fiske­riberettigede i Forhold til den Jagtberet­tigedes Ret indsnævres saa meget, som Loven giver Adgang til, og det vil her­ved være af Betydning, at det fastslaas, hvem der i Lovens Forstand kan betrag­tes som .den Fiskeriberettigede". Me­dens der ikke kan være Tvivl om, at Enkeltpersoner, der i Kraft af Ejendoms­ret eller Lejeforhold har den udelukken­de Fiskeriret over et Fiskevand, omfat­tes af Loven, forekommer det allerede tvivlsomt, om samtlige Medejere eller Lejere indenfor et Konsortium hver for sig skal betragtes som .den Fiskeribe­rettigede", og det samme gælder Spørgs­maalet om, hvorvidt samtlige Bestyrel­sesmedlemmer i en Forening, der har lejet Fiskeriretten i et Fiskevand, hver for sig kan udøve den i Lovens § 6, 2. Stk. hjemlede Ret. At Personer, hvis Ret til Fiskeri kun bestaar deri, at de løser et Fiskekort, der giver Adgang til paa lige Fod med andre at udøve Fiskeri, ikke omfattes af den her omhandlede Be­stemmelse, finder Jagtraadet i hvert Fald utvivlsomt.

Jagtraadet maa fortsat fastholde, at der ikke af Jagtfonden bør ydes Præ­mier for Nedlæggelse af Oddere, og man skal herved henvise til Jagtraadets Skri­velse af 18. September 1940 til Ministe­riet, idet Opmærksomheden henledes paa, at Priserne paa Odderskind siden nævnte Tidspunkt er steget betydeligt.

Den af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark i Skrivelse af 1. Juli 1941 fore­slaaede Ordning, hvorefter autoriserede Odderjægere eventuelt skulde søge Od­derbestanden formindsket, mener Jagt­raadet heller ikke, at der er fuld til­strækkelig Anledning til at søge iværk­sat, navnlig fordi der ikke efter de for J agtraadet foreliggende Oplysninger her i Landet findes en Odderbestand af en saadan Størrelse, ~t ekstraordinære Be­kæmpelsesmidler behøver at bringes i Anvendelse. Man skal herved henvise til de i Afskrift vedlagte Erklæringer af 5. d. Md. fra Direktoratet for Statsskov­bruget og fra Universitetets zoologiske Museum og af 7. d. M. fra Overkonsu­lent, Forpagter C. A. Rønholt, til hvilke Erklæringer Jagtraadet i det væsentlige kan henholde sig.

Sign. Navn. S. Rørby Nielsen. C. C. Andersen.

Med Hensyn til vort Ønske om en Begrænsning af Odderbestanden (eller Plagen) blæser der os altsaa ikke fra Jagtraadets Side nogen lun Vind imøde.

Jagtraadets Tvivl angaaende Omfan­get af Begrebet • den Fiskeriberettigede" kan jeg ikke dele. Efter Jagtlovens For­tolkning af § 6 "har enhver, der har Fi­skeriretten, den omtalte Ret til at fange og dræbe Oddere og Hejrer", og at et­hvert Medlem af en Forening har Fiske­riret paa de af Foreningen lejede Vande kan næppe benægtes.

N aar Professor R. Sparck betegner Odderbestanden her i Landet som ringe,

1942 SPORTS·FISKEREN 33

afhænger Rigtigheden jo af, hvad man forstaar ved ringe. De vrimler jo ikke som Lemæner i Nordland. Større Betyd, ning har den Opfattelse, som Landets Tusinder af Sportsfiskere har vundet ved deres Færden langs Vandløbene, at Bestanden er altfor stor for vore For, hold og aldeles ødelæggende for vor Fiskebestand, at den stadig vokser og at den bør nedbringes til et rimeligt Omfang. Vi ønsker ikke at udrydde Dyret, hvad sikkert ogsaa vilde være vanskeligt.

Trods det fra saa mange Foreninger Landet over indsendte store Materiale, mener Jagtraadet stadig ikke, at en Od­derplage er dokumenteret. Odderne vil nok efterhaanden selv levere et tilstræk, keligt Bevis, om end til Skade for vor nu saa haardt trængte Fiskebestand. Indtil da:

Leve Odderne!

Chr. Lottrup-Andersen ..

Vi har med Tak modtaget forskellige Skrivelser angaaende vort Blad. Mens der raader almindelig Tilfredshed med Bladets nye Omslag, er der stærke Diver, genser om Indholdet. Nogle finder Bladet for tørt, andre for spøgefuldt. Nogle vil have flere Fisketure, andre er kede af Oddersnak etc. Redaktøren uddrager her, af den Slutning, at han befinder sig paa den gyldne Middelvej, hvor han agter at lade Bladet_forblive.

HAN FISKEDE Der stod en Stork i Lavvandet udfor

den gamle røde Færgegaard.

Det var en rigtig Stork.

Hans hvide Fjer var hvide som Sne, , hans sorte var sorte som Kul. En næ, sten metallisk Glans lyste fra dem og viste, hvor stærk og velplejet han var. Med sine zinnoberrøde Hoser stod han der i det lave Vand, ubevægelig, som tog han sig blot et kort Blund, for det var rigtigt et Sommervejr til at dase i.

St~lheden hvilede over det kønne, dan, ske Fjordlandskab. For ikke længe siden havde den lille Bys Borgere hastet hjem til Middagsmaden og Middagsluren, ingen var ude nu, kun inde ved Strandkanten gik to enlige Kvier og soppede tankeløst om i det lave lune Vand. - Sop - Sop - Sop sagde det og sendte fine Ringe langt ud over det stille V and.

Lidt af den gamle Pontonbros knir, kende Træværk var repareret og nytjæ, ret. Aah, denne Duft af Tjære, Sø og Sommervarme kaldende paa en tusind, aarig gemt Erindring fra Forfædres Liv og Arbejde ved vore Strande, den Erin, dring, hvori vor Længsel og Kærlighed til Søen ubevist lever.

Jeg standsede op paa Broen.

Der~stod han vel hundrede Alen ude. Som en pragtfuld Figur fra den kgl. Por, celænsfabrik, ubevægelig stille i det blan, ke V and med et Spejlbillede under sig, der i sit røqe og hvide tonede frem og strejfede Tanken om Dannebrog. Er det mon ogsaa for disse Farvers Skyld, at vi holder af denne Sommerens Fugl.

Han sov dog ikke. Tværtimod! - Hele Figuren udviste baade Ro og Aarvaagen, hed paa samme Tid. Han var den ene, ste i stor Omkreds, som ikke holdt Mid, dagspause endnu, - han fiskede.

Nu: er der jo det ved en Fisker, at

' :, ·(

. t '

34 SPORTS•FISKEREN 1942

ham kan man staa længe og se paa, uden at der sker noget.

Jeg belavede mig da ogsaa paa at fort­sætte min Vej over Broen, da der plud­selig blev Liv derude hos min Ven. Over­gangen fra den dybe Stilhed til det, der nu skete, virkede overvældende. Det var, som om Fjordens store, spejlblanke Fla­de blevet slaaet i Stykker med et ene­ste Slag. Med vidtaabne Vinger dansede Fuglen omkring i et forrygende Tempo, saa V andet fossede, imens den huggede om sig i Vandet med det stærke Næb. Med hurtige Sidestep og Hop forfulgte den noget, der bevægede sig lynsnart omkring, stadig huggende, men tilsyne­ladende uden rigtig at kunne faa Ram paa det.

Et Øjeblik stoppede Kampen op, næ­sten som man kan se det hos Fægteren, der efter et afsluttet hidsigt Angreb lyn­snart hilser Modstanderen med sin Kaar­de, for atter straks at lade det gaa løs igen - for Alvor!

Da endelig løses Gaaden. Med et raskt Kast løftes Modstanderen blot et Sekund over Vandet.

Ouv - ! En Aal - ! En stor en - ! En af dem, der gaar halvanden paa et Pund, og det er slet ikke nogen lille Aal at stoppe ned gennem en lang Storkehals.

Jeg tænkte da ogsaa straks, • den faar du aldrig Bugt med, min Ven", men Kampen fortsattes med uforandret Hid­sighed. Det var, som om det først nu var gaaet op for Aalen, at nu gjaldt det Livet.

Alligevel trættedes Aalen mere og mere, ret ofte maatte den nu op i Luften, men stadig havde den dog Kraft til at sno sig fri, thi vel er det lange spidse Næb godt til at hugge med, men Kastet ind, med en saa levende Genstand som en Aal, bliver dog noget af et Kunsstykke selv for en Stork, og det mislykkedes da ogsaa Gang paa Gang.

Der var ikke andet for, Aalen maatte

have flere Knubs, og den fik da en for­øget Række af Hug, indtil den nu var saa fortumlet, at Storken med et ele­gant Kast slyngede den ind i Halsen, og den møjsommelige Vandring nedad be­gyndte.

Han maa dog vist have overvurderet sig selv; kun med store Synkebesværlig­heder og det .hvide ud af Øjnene" fik han presset Aalen ned. Nu endelig var den, hvor den efter Storkens Mening skulde være.

Han rystede Fjerene til Rette og let­tede skyndsomst. Han havde sikkert lige­som de fleste Fiskere, naar de er paa Fangst, været alt for længe fra Hjem­met; hvilken Lystfisker især kender ikke det og funderer paa, hvad han bedst skal .knebre", naar han kommer hjem.

Der sejlede han da af Sted, først i en stor Bue for at faa Luft under Vingerne og saa lige hen over Hovedet paa mig vel et halvhundred Alen oppe. Jeg fulgte ham opmærksomt og syntes bestemt at kunne se Aalen rumstere inde i ham, og næppe havde han passeret mig, før jeg saa ham rette sig op i Luften og Aalen i samme Øjeblik atter komme til Syne nu i fuld Fart nedefter mod det frelsende Vand. Men Storken lod sig ikke gaa paa. Kun i en Brøkdel af et Sekund var han væk. I et pragtfuldt Vingesus, der lød som om et Stykke af Himlen faldt ned over mig, styrtdykkede han, greb i en lynsnar Vending Aalen og slugte den i samme Øjeblik.

Og han rettede sig atter op i Luften, som om intet var sket og fløj nu uan­fægtet indover Fjorden.

Saa langt jeg kunde se, fulgte jeg hans Flugt. Med rolige Vingeslag styrede han fremefter - blev til sidst et med Him­lens blaa og forsvandt ind i Danmarks Sommer.

Og jeg fortsatte min afbrudte Vandring

---------- --·-~

1942 SPORTS•FISKE REN J5

over Broen, forbi den gamle Færgegaard op gennem Skovene ind i det sagnom~ spundne Land.

Et Drama var udspillet paa Livets store Skueplads med mig som eneste Tilskuer - ja, og saa de to Kvier na~

turligvis. Men de var gaaet i Land og laa nu gumlende ved Vejen. Opmærk~ somt fulgte de mig, da jeg gik dem forbi. Endnu ser jeg deres dejlige Øjne hvile spørgende paa mig.

Poul H auton.

ILLUSTRATIONER TIL nHAN FISKEDE". Hvorledes den unge 15 aarige Kunstner, Ib Andersen, Rønne, satte sig hen og og illustrerede Poul Hauton's Fortælling.

"Der stod en Stork i Lavvandet udfor den gamle røde Færgegaard. Det var en rigtig Stork".

.. - men Kastet ind bliver dog noget af et Kunststykke selv for en Stork''.

,.Da blev der pludselig Liv der­ude - , med · vidtaabne Vinger dansede Fuglen omkring i et for­rygende Tempo" .

, , - kun med store Synkebesvær-­ligheder og det hvide ud al Øj, nene fik han presset Aalen ned" .

"Ouv - I En Aal - I En stor en - I En af dem, der gaar halv­anden paa et Pund''.

"I et pragtfuldt Vingesus, der lød som om et Stykke af Himlen faldt ned over mig, styrtdykkede han og greb Aalen".

"Med rolige Vingeslag styrede han fremeller - blev tilsidst et med Himlens b!aa og forsvandt

L ind i Danmarks Sommer'' ,

"Opmærksomt fulgte de mig, da jeg gik dem forbi . Endnu ser jeg deres dejlige Øjne hvile spørgen, de paa mig" .

---

"1

.. )' ~

J6 SPORTS•FISKEREN 1942

~\ D Geddepest

Artiklen Geddepest i sidste Nr. af Sportsfiskeren gav mig, som sikkert mange andre, den sandsynligvis rigtige Forklaring paa Aarsagen til Saar af nøj, agtig samme Karakter som de i Artik, len beskrevne, jeg i Aarenes Løb har fundet paa enkelte Gedder, fangede i Harteværkets Søer. Jeg husker tydeligt det sidste Tilfælde, en Gedde, fanget i Kanalen ved Dybvadbro. Det første, som jeg iagttog, var - som i Artiklen fremhævet - Saarets aldeles friske Ka, rakter, nærmest som en kraftig Hudaf, skrabning. Vilh. Storm.

Magister Otterstrøm oplyser velvilligst, at Geddepest undertiden optræder i dan, ske Fiskevande, men ligesom f. Eks. Skarlagensfeber efterlader en vis Uimod, tagelighed, saa at det Vand, hvor Pe, sten har raset et Par Aar, kan formo, des at blive pestfrit i en Aarrække.

Det er nu ikke altid • Geddepesten •, der foraarsager Hug og Saar paa Ged, derne, hvHket formentlig kan betragtes som bevist ved følgende lille Tildragelse for 5-6 Aar siden. Lensgreve Wedell Wedellsborg havde gennem Overjæger Knarreborg givet mig Tilladelse til at fange et Par Gedder i • Hylkedam •, der hører under det smukke fynske Gods. Staaende inde paa Dammens Bred ka, stede jeg min Snøre bevæbnet med en Karusse (husker ikke om det var paa Dypkrog eller Trekrog). Straks da Ka, russen naaede Vandet, blev den taget af en temmelig stor Gedde, som gik med 20-30 Meter Snøre. Et Øjeblik

derefter blev der vældigt Røre i Vandet, og jeg havde kun et Par Meter Snøre tilbage paa Hjulet, saa jeg maatte prø, ve at 4ale lidt ind og efterhaanden blev Gedden roligere og landet. Det var en Gedde paa 41/ 2 Kilo, med to friske blø, dende Hugsaar tværs over Ryggen og ned ad Siderne (heller ikke i dette Til~ fælde Antydning af Saar paa Bugen.) Da der straks efter at Gedden havde taget Agnen blev saa umaadeligt stærkt Røre i Vandet og vi saa Hugsaaret, var baade Overjæger Knarreborg og jeg kla, re over, at det maatte være en meget stor Gedde, som havde opdaget, at der var noget galt (Mavepine?) med den ag, nede Gedde og at det derfor øjensynligt var en passende Haps for den. Om jeg nu ikke havde Taalmodighed eller den store Tamp frivilligt har givet Afkald paa den sikkert lidt vel store Mundfuld ved jeg naturligvis ikke, men da min Gedde var landet, havde jeg kun Tanke for hurtigst muligt at faa smidt Snøren ud igen med en ny Karusse paa for om muligt at faa Uhyret til at sluge Agnen. Det gik denne Gang omtrent som ved første Udkast, Karussen var ikke dalet mange Meter i Vandet, før den blev ta, get, og nøjagtig samme Forestilling gen, tog sig, denne Gang dog af og til lige under Vandfladen, hvad man kunde se paa de Bølger, der dannedes paa det el, lers blikstille Vand. Denne Gedde var af nøjagtig samme Størrelse og V ægt med nøjagtig samme Hugsaar og ogsaa ganske friskt blødende. Mit .Licens " var med Fangsten af de to store Gedder opbrugt og vi tog tilbage til Overjæger, boligen. Baade tidligere og senere har jeg haft den store Glæde at fiske Ged, der i dette herlige Geddevand, men al, drig før eller senere har jeg set eller hørt om Gedder med Hugsaar eller lig, nende, saa her har det da i alle Fald ikke drejet sig om .Geddepest".

C. C. Hartlev.

} I

"

1942 SPORTS,FISKEREN 37

Et lille Lyspunkt i vor Mørketid

Af John S.

Naar Juletiden og dens Strabadser paa det nærmeste er forbi, medens det nye Aar nærmer sig, saa retter de gæve nord, jydske Lystfiskere Ryggen, gnider Haan, fladerne, og siger henvendt til Husets Lysalf: Det er vel nok rart, at man snart igen kan komme ud med Fiskestangen, faa noget af den Julemave væk og igen komme nogenlunde i Form. - Og dette kan vi vel snart blive enige om er godt, thi der spises godt og rigeligt, medens • Motionen" er mindre rigelig.

Og nu kommer der Gang i Foretagen, det. Fiskegrejerne tages frem - Stangen efterses - Hjulet smøres - Fiskelinen faar en Gang "Lineflote", og Forfangs-. gutten bliver omhyggelig afprøvet, medens Rygsækken bliver udluftet og gjort klar til hurtig Udrykning, og vi i vort stille Sind gaar med Ønsket om, at Forsynet vil give mildt Vejr, ihvertfald de første Nytaarsdage - med aabent Vand og helst uden Kuldegrader, thi nu vil vi ud til vort kære Fiskevand, ud til Linden, borg Aa for at fiske .Grønlændere".

Med Benævnelsen • Grønlændere" er der givet en hævdvunden Betegnelse for den endnu ikke gydedygtige unge Laxe, fisk, der om Vinteren gaar op i de nord, jydske Aaer, navnlig i Lindenborg Aa, og som igen forlader disse Vande i Februar,Marts Maaned, medens • Grøn, lænderne" i denne korte Fangsttid skaffer mangen brav Sportsmand en sund og god Dag, samt Hjemmet en ekstra fin Ret Fisk paa Bordet, thi "Grønlænderen" er en meget fin og velsmagende Lax, rød og fast i Kødet, fed og lækker, saa selv den mest forvænte "Fiskespiser" kan være tilfreds, naar der serveres • Grøn,

lændere i Hollandaise", eventuelt som Forret ved Søndagsmiddagen.

Denne Lax er helt sølvblank, og naar højst en V ægt af ca. 2 kg, medens Mini, mumsstørrelsen for Fangsten er ansat til 37 cm, i V ægt svarende til ca. smaat 1/ 2 kg. Og denne Minimumsstørrelse over, .,, holdes strengt. Denne ikke yngledygtige unge Fisk kommer antagelig op i disse Vande for igen at kunne færdes i sin Fødeaa, eventuelt for at frigøre sig for .Saltvandsutøjet", der ikke kan trives i det ferske Vand - hvad ved vi - men Ideen er ikke saa gal, og vi er glade for den.

Først i Januar d. A. var vi adskillige Sportsfiskere fra Aalborg, der med Had, sundtoget tog sydpaa, efter Storvorde, Sejlflod og Gudumholm Stationer, hvilke Stationer hovedsagelig er Udgangsstatio, ner til Fiskepladserne for dette særlige Vinterfiskeri, idet denne Sæsonfisk ikke gaar stort højere op i Aaen, ihvertfald tages Størsteparten paa Strækningen mellem Gudumholm og Storvorde, en Strækning paa ca. 4 km, hvilket jo og, saa er en antagelig pæn Fiskestrækning.

I Toget lød mangt et .Glædeligt Nyt, aar", og der drøftedes Fiskemuligheder, idet der den første Dag i Aaret havde været et større Antal Sportsfiskere ude ved Aaen for netop at faa "Grønlændere" paa Krogen, men paa Grund af, at Aaen var tillagt med Is, havde de maattet tage hjem igen, hvilket jo var en dyb Skuf, felse for disse Vikinger, der ikke regner Kulde og drivende Isflager for ret meget, medens et isbelagt Fiskevand skaber Sorg og Skuffelse.

Da vi derfor Dagen efter kom ud til Fiskepladserne og saa, at Aaen var isfri - saa godt som - blev Humøret jo højt, idet Forholdene viste sig at være særdeles passende til vort Formaal.

Da Grejerne var blevet rigget til ved Foreningens Fiskerhytte og Fiskeriet be, gyndte, var Solen ved at mave sig frem

J

I

'i,

/i

!!i

' ·r ' 11 ,,, ·:~

~'

,. ;~

~ ·' ~:

38 SPORTS,FISKEREN 19i2

dog, den første Time var det som om der ikke var Fisk i Aaen, men da jeg i Løbet af denne Timestid var naaet et Stykke nedad Aaen til et mellem Fiskere kendt Sted ved Navn .Karens Høl", da kom Solen rigtig frem og spillede i V an­dets Krusninger, og da· blev der Løjer, thi nu vilde "Grønlænderne" bide, og paa et ganske bestemt Sted landede jeg 3 pæne Fuldmaalsfisk, og selv om jeg maatte kaste flere Undermaalere ud igen, saa var jeg godt tilfreds, medens jeg begyndte at føle Trang til Frokosten. Denne blev indtaget i Selskab med nogle Fiskekammerater, og derefter fortsattes Fiskeriet nedad Aaen, hvor Strækningen fra .Karens Høl" og mod Fjorden er særdeles interessant og spændende, idet der paa denne Strækning er Sving samt mange dybe Udskæringer, medens der ogsaa til Tider staar godt med Fisk her. Den Dag tog en af de tilstedeværende Fiskere 16 "Grønlændere", hvoraf han dog maatte sætte elleve ud igen paa Grund af, at disse var Undermaalere. Det kan vel kaldes Lovlydighed og Re­spekt for givne Anordninger.

Henad Eftermiddagen, det bliver jo tidligt mørkt paa denne Aarstid, gik jeg tilbage til "Karens Høl", og paa nøjag­tig samme Plads landede jeg 2 ret store ,, Grønlændere" endnu.

Og saa sluttede jeg· denne gode Fiske­dag noget gennemblæst, men frisk og ved godt Humør, og med Rutebilen fra "Mau" gled der 5 tilfredse Lystfiskere mod Aalborg, en god og førnøjelig Dag rigere. Men saa kom den rigtige Vinter, og den vil mulig sætte en Stopper for mere .Grønlænderfiskeri" i dette Aar. . Og i Dag har vi 25 Graders Kulde og

Aaen er frosset til.

Finis. Aalborg, den 25. Januar 1942.

John S.

FANGST­BEGRÆNSNING

Svar fra Kay Moritz Olsen

Det har baade glædet og interesseret mig, at 3 Fiskekammerater har taget Ordet i denne Sag, og jeg vil gerne sva­re Hr. Helstrup Pedersen og .Paw" un­der eet med følgende:

Forslaget er stillet af mig som Gedde­fisker og kun tænkt gjort gældende for Geddevande. Det tror jeg ogsaa er ble­vet forstaaet af de, for hvem Foredraget holdtes, men jeg indrømmer gerne, at det er en Fejl fra min Side ikke at præ­cisere dette nøje, naar en Artikel opta­ges i et Blad, der læses af Fiskere over hele Landet. Jeg mener dog ogsaa at kunne se af de to Fiskeres Indlæg, at de faktisk har forstaaet dette, og jeg maa derfor betegne "Paw"s Vending "et Skud for Boven" som noget drastisk. Hensigten med dette Forslag er i hvert Fald for god til, at det blot gælder om, · ,, at faa det skudt for Boven nu i Star­ten". I mit egentlige Forslag, som ikke var gengivet i Bladet, staar da ogsaa følgende: .Disse Regler gælder for Med­lemmerne ved Fiskeri her i Landet, und­tagen i Vande med Bestand af værdi­fuldere Fisk (Laks, Ørred etc.), paa hvil­ken Tilstedeværelsen af Gedder virker skadelig". Med andre Ord, saadanne Regler vil selvfølgelig ikke komme til at gælde for vore Lakse- og Ørredaaer og heller ikke for Vande, der staar i For­bindelse hermed.

Men saavidt jeg har forstaaet, er der dog - desværre maa man vel nok sige - efterhaanden mange af • Hovedlan­det" s brave Fiskere, der af Mangel paa godt Lakse- og Ørredfiskeri maa lade sig .nøje" med Geddefiskeriet, og der findes vel dog ogsaa et væsentligt An­tal Geddevande i Jylland. Det er Fiske-

'

'

,

1942 SPORTS•FISKEREN 39

riet i disse Vande - som vi maaske mere og mere maa ty til - det gælder om at bevare og, hvis det er muligt, eventuelt forbedre gennem den yderste Hensyntagen, til Glæde for os selv og for kommende Tiders Fiskere.

Endvidere maa jeg sige, at Sagen i første Omgang ikke er tænkt gjort lands­omfattende i den Forstand, at Forslaget ganske enslydende skulde gælde alle Landets Sportsfiskerklubber. Det frem­satte Forslag er saaledes, som jeg kun­de tænke mig det gennemført i "Køben­havns Sportsfisker Klub" og muligvis ogsaa i en hel Del andre Klubber. At særlige lokale Forhold vil kunne betvin­ge visse Ændringer staar mig klart. Her­med mener jeg dog, at det sandsynlig­vis i flere Tilfælde vil være nødvendigt at gaa videre end i det af mig skitsere­de Forslag, end det vil være muligt at slække af paa disse Fordringer. Maaske er det paa sin Plads at pointere, at For­slaget kun tager Sigte paa virkelige · Geddevande, d. v. s. Vande med gode Betingelser for en Geddebestand. Jeg ser helt bort fra ganske smaa Mosevande el. lign. med relativt daarlige V ækstbe­tingelser for Gedder. - Det vigtigste i i Forslaget er, at Vægtgrænsen sættes betydeligt op - helst til mindst 2 kg. Begrænsningen af Antal Fisk pr. Dag til 3 tager Sigte paa at undgaa de usma­gelige Tilfælde af "Storf angst", som vit­terligt forekommer. - Jeg vil i denne Forbindelse ogsaa nævne, at jeg absolut ikke nærer det forfængelige Haab, at Ferskvandsfiskeriloven indenfor en blot nogenlunde nær Fremtid skulde blive ændret derhen, at Mindstemaalet for Gedder, undtagen i Vande med Bestand af Laks og Ørred, sættes til 2 kg. Der­til er der foreløbig for stort Hensyn at tage til Erhvervsfiskeriet. Den Dag da Danmarks ferske Vande - i hvert Fald for Sportsfiskenes Vedkommende - er forbeholdt danske Sportsfiskere, er Sa-

gen en ganske anden. Men det er Frem­tidsmusik. - Derfor vilde jeg med mit Indlæg appellere til det private Initiativ i de forskellige Lokalforeninger, for at faa disse til at betræde Vejen. Hoved­formaalet med en saadan Kampagne skulde da ogsaa i første Række være at faa taget Brodden af det utiltalende "' .Køkkenfiskeri" og faa fremelsket den rette "Sportsfiskeraand ", den der sætter det som det vigtigste at passe sit Fiske­vand bedst muligt, at faa nogle gode Fisketure og ogsaa gode Fangster, men som ikke anser det for absolut magt­paaliggende, at faa slæbt en Masse Fisk hjem fra hver Tur. Bliver denne Indstil­ling udbredt blandt alle Sportsfiskere Lan­det over, og indfører man Regler som de omtalte, vil jeg mene, at vi baade kan glæde os til Fiskeriets Bevarelse og sandsynligvis ogsaa til dets Forbedring.

Jeg tror ogsaa, at de allerfleste Fiske­re bærer Kimen til den virkelige Sports­fisker i sig. Bryder en Fisker sig f. Eks. særlig meget om at komme hjem med en Fisk han ikke selv har fanget? Sik­kert nej! - Vil en Fisker ikke hellere have Nap af et Par smaa Fisk, han igen maa sætte ud, end han slet intet Hug vil have? Sikkert jo! - Begge disse Ting tyder dog paa, at det er selve det "at fange", der er det centrale, - det dragende. Om der kommer Fisk i Po­sen er en mere underordnet Sag. Vi er jo dog ikke Erhvervsfiskere! At man skulde gaa saa vidt herhjemme, ·. som man har gjort i visse engelske Vande, kun yderst sjældent at hjemtage Fisk, og da kun meget store, er afgjort ikke min Mening, og det er heller ikke nød­vendigt, blot mener jeg, at man skal finde den gyldne Middelvej, der sikrer os Fiskeriets Bevarelse og om muligt Forbedrelse, hvilket sidste, sikkert de fleste vil indrømme, ikke vilde være til nogen Skade - tværtimod.

Det er derfor mit Haab, at de lokale

I I li

l ~:

IJ " \•

I

li rl

'~ (

I ~,;

,11

«) SPORTS,FISKEREN 1942

Foreninger vil overveje Sagen i Erken­delse af, at Lovens Mindstemaal paa 400 mm = ca. 3/ 4 Pund er for lavt for et Geddel!and. Jeg tror, det er af den største Betydning for Bestanden, at Fi­sken i hvert Fald 1 eller 2 Gange faar Lov at gøre Fyldest i Formeringens Tje­neste, og endvidere giver man dog og­saa et Antal Gedder Chancen for at vokse sig store, til Glæde for de Fiske­re, der engang bliver de heldige, saa­fremt man sætter Mindstemaalet betyde­ligt i Vejret. Det maa selvfølgelig i før­ste Omgang være de lokale Foreningers Opgave at finde den mest tilfredsstil­lende Løsning paa Spørgsmaalet under Hensyntagen til de lokale Forhold.

Jeg vil gerne takke • 70", fordi han gi­ver et slaaende Bevis for, at Fiskeriet ikke altid er saa godt, som det var øn­skeligt - 3 Gedder pr. Sæson turde være lidt vel sløjt (men hvor mange Ture?) - og jeg finder det tragisk, at • 70" kalder en Gedde paa 8 Pund for en "Kæmpe" - tænk paa, at Gedder ikke helt sjældent kan naa en V ægt af 12 - 15 - 18 Pund - saa ligefrem en .Kæmpe" kan man vel ikke kalde en 8 Punds Gedde - dem skulde vi gerne have Chance for at faa nogle Stykker af i Fremtiden, specielt hvis vi selv vil gøre noget for det. Jeg vil tro, at det er paa Tide, at der træffes effektive Foranstalt­ninger i det Vand, hvori • 70" fisker, hvis det da overhovedet er egnet Fiske­vand.

Og saa venter jeg kun paa .Paw"s næste .Bovskud".

Med Fiskerhilsen Kay Moritz Olsen.

Har De sikret Dem et numme­reret Exemplar af den danske Udgave af The complete Angler? Hvis ikke, da skriv til Direktør Poul Hauton, Aa­løkkevej 15, Kbhv. F. og vedlæg 10 Kr.

Fra Søbo Sø. Jeg hørte forleden

et Sagn om denne Sø, som er Odense Sportsfiskerforenings bedste Geddevand, men sportsmæssig set en vanskelig Sø paa Grund af det uklare Vand i Som­mertiden. Saadan har Søen vist været i umindelige Tider. Sagnet siger, at en Lindorm eller Drage holder til under Rødderne af en stor Bøg i den tilstø­dende Skov, og hvis den dræbes, brænder Søbo Slot. En Gang hver Sommer tager Dragen Bad i Søbo Sø, herved oprøres Vandet saaledes, at det forbliver uklart Resten af Sommeren. Saaledes forklarede vore Forfædre et Fænomen, som man altsaa havde lagt Mærke til.

Jager Gedden? Jeg hørte forleden -

Magister Otterstrøm tale om Geddens Naturhistorie og bed Mærke i, at Gedden ikke jagede, saadan som Geddeaborren (Sandarten). Den Udtalelse faldt mig lidt for Brystet. I mange Aar havde jeg efterstræbt Gedderne i en bestemt vest­jydsk Sø, der som saa mange andre Søer bar Navnet Skærsø, fordi Lods­ejerne skar Rør der. I min Skærsø var Vandet temmelig surt, og den husede ikke andre Fisk end Aborrer, Aal og Gedder. Da Gedderne altsaa ikke kunde staa og mæske sig med Sk.aller, var de væsentlig henviste til at leve af Aborrer - og deres egne yngre Artsfæller. Det gjorde Tilværelsen i Skærsø mindre ma­gelig og Omegnens Folk paastod da og­saa, at Skærsøgedderne var fastere i Kødet end deres Artsfæller i nære Skov­søer, som ikke behøvede at farte rundt efter Føden.

Noget maa der være om det! Man

•

i

1942 S PORTS·FISKEREN 41

havde sagt mig, at Gedderne jagede langs Sivkanten ved Solnedgang og et Efteraar drev jeg da mit Fiskeri (lad os ikke kalde det Sportsfiskeri) paa den Vis, at jeg kort før Solnedgang anbragte en Sættesnøre med levende Aborre paa et bestemt Sted i Sivkanten. Saa fore­tog jeg en rask Spadseretur rundt om Søen - det tog en god halv Time -og vadede saa ud og hentede min Snøre med en Gedde paa - det slog næsten aldrig Fejl. Da man næppe tør antage, at netop mit Fiskested var saa yndet af Slægten Esox, at hver fanget • Stand­gedde" straks blev erstattet af en ny Ansøger til Pladsen, maa man antage, at Søens Gedder netop jagede paa denne Tid.

Heldigvis er jeg ikke ene om at mene, at Gedden jager. I sin Bog • Gedde­fiskeri" skriver Ludvig Svendsen Side 15: • Der kan være Tider og i Reglen Mor­gen og Aften, hvor en stille Mose eller en mindre Sø pludselig kan blive lige- · som levende af Plask og Slag overalt. Det er Gedderne i Vandet, som begyn­der at jage . . ..

Det er ikke altid, Gedden jager, naar den skal skaffe sig Æde .... ".

Grau, theurer Freund, ist aller Theori. .70".

Ny Tangloppeart etc.

Jeg læste forleden,

at der er fundet en for Danmark ny Tangloppeart, nemlig Gammarus lacu­stris, bør vel kaldes Damtangloppe paa Dansk. Mærkelig nok er den først fun­det i Vendsyssel. hvor ellers Tanglopper er sjældne, og senere andre Steder i det nordlige Jylland. Damtangloppen kendes ellers mest fra skandinaviske Fjeldsøer (Tjærner) og maa her i Landet betragtes

som en Relikt fra Tundratiden, det Tids­rum, som fulgte lige efter Istiden.

En anden Relikt fra denne Tid, Horn­ulken, har hidtil været kendt fra Vanern og Vettern, men er nu fundet i Søer i Dalsland, oplyser Svensk Fiskeritidsskrift.

The Complete Angler.

Lystfiskeriforeningen i København er nu i fuld Gang med Oversættelsen af Isaac W altans klassiske Værk. De smuk­ke Digte vil blive gendigtede af Kaj Friis Møller og der vil blive fine Illustra­tioner af Ib Andersen.

Som maaske de færreste bekendt, hand­ler Bogen ikke blot om Fisk og Fiskeri, men i det første Kapitel fortæller en Jæger om de firføddede Dyr og en Falkoner om Fuglene og giver derved ikke alene et Billede af den engelske Dyre- og Fugle­verden, men gengiver ogsaa alle Sam­tidens forkerte Forestillinger. Paa Wal­tons Tid laa nemlig Naturhistorien end­nu i Svøbet, hvilket ogsaa gælder om vor Sport. Nutidens Sportsfiskere vilde næppe godkende alle W altans Metoder, han kender kun Hjulet af Omtale og fisker helst med Orm.

Hvad derimod næppe nogen Fiskeri­Forfatter har kunnet gøre ham efter, er hele det poetiske Sprog, som altid vil stille store Fordringer til en Oversætter. Ved sin Omtale af Sangfugle, specielt Nattergalen, udbryder Falkoneren saa­ledes:

.Oh Gud, hvilken Musik forjætter du ikke Himlens salige, naar du byder slette Mennesker en slig Musik paa Jorden!"

I nogle Udgaver af The Complete Ang­ler er medtaget et Tillæg af W altans Discipel Charles Cotton. Cotton er mere nøgtern end Mesteren, hans Anvisninger og Oplysninger er mere .to the point", men i Sprogbehandling og Tankeflugt

I i

I

t h

42 SPORTS•FISKEREN 1942

naar han ikke op paa Siden af W altan. Det er en stor og meget krævende

Opgave, Lystfiskeriforeningen har lagt Haand paa. Maatte alle Muser være Bearbejderne hulde, saa at den store Englænders Værk vil fremtræde paa smukt Dansk.

I et kommende Nr. haaber vi at kunne bringe et Foredrag af Ingeniør Poul Hauton om Bogen.

Foreningsmeddelelser

Københavns Sportsfisker Klubs 6ene­ralforsamling afholdtes hos Ritz den S. Febru­ar og Mødedeltagelsen var over Forventning, naar Hensyn tages til V~jr og Føre.

Formanden, Konsul Erik Andersen, var forhin­dret i at give Møde p. G. af Sygdom og Besty­relsesmedlem, Inspektør Haldor Olsen, bragte en Hilsen fra Formanden til Generalforsamlingen.

Til Dirigent valgtes Frihavnsdirektør 0. Thiel­sen. Herr Haldor Olsen oplæste Formandens Aarsberetning, Klubben havde i sin 9 Maaneder lange Levetid allerede 103 Medlemmer, havde af­holdt Kasteøvelser paa Ingeniørregimentets Øvel­sesplads i Ryvangen og en Række Møder og Klubaftener med Filmsfremvisning og saa udmær­kede Foredragsholdere som Direktøren for Bio­logisk Station, Dr. phil. H. Blegvad, Dr. phil. H. Fr. Bruun, Magister C. V. Otterstrøm og Landstings­mand, Kutterfører Severin Hansen. I Efteraaret afholdtes en Kastekonkurrence i Ryvangen, hvor Ringsted Sportsfiskerforening deltog med Hæder.

Aarsberetningen modtoges med Bifald af For­samlingen og Ingeniørkaptajn C. F. Reck bragte Bestyrelsen en Tak for udmærket Arbejde og indledte en Diskussion angaaende Kastekonkur­rencer.

Det reviderede Regnskab fremlagdes af stud. mag. Ib Carl, Decharge blev givet.

Nogle Lovændringer blev foreslaaet af Herr Haldor Olsen og Indførelse af en Juniorafdeling af Herr Prokurist Vald. Haugaard. Kontingentet blev forhøjet til 10 Kr. for Seniorer og fastsattes til 4 Kr. for Juniorer pr. Aar, Disse Forslag blev alle enstemmigt vedtagne.

Herr Vald. Haugaard talte varmt for Klubbens Indtræden i Danmarks Sportsfiskerforbund, For­slaget blev modtaget med Begejstring og enstem­migt vedtaget.

Løjtnant K. M. Olsen foreslog indført en Be­stemmelse i Klubbens Love angaaende Begræns­ning af Fangst, der udspandt sig nogen Diskus­sion i den Anledning og man enedes om at ved­tage følgende Resolution :

Forsamlingen beklager, at man ikke for Køben­havns Sportsfisker Klub kan fastsætte nogen Pligt for Medlemmerne til Fangstbegrænsning, da Klub­ben ikke har egne Fiskevande. men giver sin fol­de Tilslutning til de af Herr K. M. Olsen om Fangstbegrænsning fremførte Principper og udta­ler sin Anerkendelse af det af ham for denne Sag udførte, ideelt betonede Arbejde. Forsamlingen opfordrer Klubbens Medlemmer til ved Fiskeri i Foreningsvande eller offentligt tilgængelige Vande at vise Skaansomhed mod Fiskebestanden under naturlig Hensyntagen til Fiskevandets særlige Ka­rakter, saaledes at de derved foregaar andre Fi­skere med et godt Eksempel til Efterfølgelse.

Af Bestyrelsen havde d'Herrer Vald. Haugaard · og Ib Carl ikke ønsket Genvalg · p. G. af mang­lende Tid; Generalforsamlingen valgte derpaa Konsul Erik Andersen (Formand), Inspektør Hal­dor Olsen (Næstformand), Bankfuldmægtig G. Øhlenschlæger (Kasserer) og desuden Smedeme­ster H. Poulsen, Bibliotekar Sv. Jacobsen og Pro-

. visor Ove Blumenhagen som Medlemmer af Klubbens Bestyrelse.

Til Suppleanter valgtes Fuldm. cand. jur. C. J. Petersen og Civilingeniør H. Bonne ; til Reviso­rer valgtes Grosserer Martens og Konsul Klein.

Næstformanden bragte Dirigenten Forsamlingens Tak for udmærket Ledelse, og denne kvitterede med et Leve for Københavns Sportsfisker Klub.

Aftenen endte ved et fornøjeligt Smørrebrøds­bord.

Sportsfiskerforeningen 6renaa. Paa Ge­neralforsamlingen den 13. Januar vedtoges føl­gende: Ørreden fredes i November, December, Januar og maa først fanges 1. Søndag i Februar. Der maa kun fiskes Søndag, Mandag, Tirsdag og Onsdag i Februar og Marts Maaneder. Mindste Maal for Gedder forhøjes til SO cm. Al Handel med Fisk fanget i Foreningens Fiskevande (under S kg) er strengt forbudt. Overtrædelse vil medføre Eksklusion af Foreningen.

Træder i Kraft straks. Bestyrelsen.

Dalum Lystfiskerforening holdt 3. - 2. Fo­redragsmøde paa Park Hotel. Foreningens Med­lemmer med Damer var mødt talrigt, og til Mø­det var ogsaa indbudt Odense Sportsfiskerfor­enings Medlemmer med Damer. lalt deltog ca. 100 Mennesker.

..

i

1942 SPORTS• F I S"K ER EN 43

Da Formanden for Dalum Lystfiskerforening, Ingeniør 0. Hallin, var sygemeldt, bød Boghol­der Saksgaard paa Foreningens Vegne Velkom, men. Han gav derefter Ordet til Magister Otter­strøm, Dansk Biologisk Station, der holdt Fore­drag om Geddens Naturhistorie. I sit interessante Foredrag gav Magisteren mange Oplysninger om Geddens Biologi og dens Tilværelse i det Hele taget. Foredraget var ledsaget af udmærkede Lys­billeder og lønnedes med stærkt Bifald.

Ved det paafølgende fælles Kaffebord talte et Medlem smukt for Damerne. Apoteker A. Holm udbragte et Leve for Dalum Lystfiskerforening og Bogholder Saksgaard hyldede Odense Sports­fiskerforening.

Efter Kaffebordet var der Dans. Aftenen var helt igennem meget vellykket.

Ribe Sportsfiskerforening. Tilgængeligt Fiskevand.

Sportsfisker se her! I Højsommersol - I Efteraarsblæst. i Ribe-Aaerne fisker man bedst. Her er Fiskevand for Spinner og Flue, Vand som vil hver en Sportsfisker hue. Fiskevand, hvor med Held man kan faa, Laks og Ørreder, store og smaa. Prøv Deres Held naar De gæster vor By Ribe! - som ejer Turisternes Ry.

Fiskekort faas hos undertegnede, hvor alle Op-1 ysninger angaaende Foreningens Fiskevand og­saa faas:

Mejerist Sv. Aage Petersen, Tvedgade 504. Bagermest.er N. Friis, Grydergade. Redaktør A. Lau, .Vestkysten", Torvet. H. P. Rasmussen, Bispegade 136.

Medlemskontingent. aarligt . . . . . . . . . . . . . . 2 Kr. Aarskort, kun for Medlemmer . . . . . . . . . . . 10 Kr. Dagkort for Medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 Kr. Dagkort, ikke Medlemmer . . . . . . . . . . . . . . . 2 Kr.

Foreninger Moderation paa Dagkort.

Foreningen raader over ca. 15-18 km Fiske­vane i Flads-, Gjel- og Ribe Vesteraa.

Nyd Fisketuren i fuldeste Maal, Slut i "Kanalhuset" med en Gang Aal.

Velkommen til Ribe.

»Ribe Sportsfiskerforening«.

Foreningen "Sportsfiskeren'", Aarhus. Klubmøde Onsdag den 4. Marts Kl. 19,30 paa Østergades Ho­tel. Oplæsning af Fiskerfortællinger

og Digte m. m. Bestyrelsen.

,,Sportsfiskerklubben 1939", Aarhus. Klub­aften afholdes Fredag d . 6. Marts paa "Grand". Sekretæren læser op.

Præmiekeglespil afholdes i Haandværkerfor­eningen Lørdag d.28. Marts Kl. 19,30.

Bestyrelsen.

Sportsfiskerklubben 1939, Aarhus, fejrede sin Fødselsdag Søndag den 8. Februar.

Formanden bød Velkommen og oplæste Hilse­ner fra • Sportsfiskeren " s Redaktør, Apoteker Axel Holm, og fra Lystfiskerklubber i Aarhus. En af Bach Lauritzens Sange til Sportsfiskeriets Pris satte Forsamlingen i Sportsfiskerstemning. Lærer Jacobsen holdt Festtalen og saa sang vi en af Bach Lauritzens morsomme Sange. Allermest Lykke gør denne vor spirituelle Kasserer, naar han som den Aften optræder som , Søren Fisker" med sine Causerier. - Efter Kaffen gik Dansen lystigt. Formanden sluttede Festen med nogle Ord, og man sang "Der er et yndigt Land".

Herbert.

Aarhus Lystfiskerforening. Ord. General­forsamling afholdes Fredag den 27. Marts Kl. 20 i Haandværkerforeningen. Dagsorden iflg. Lovene. Eventuelle Forslag maa være Bestyrelsen ihænde senest Madag den 23. ds.

Klubaften afholdes den 6. Marts Kl. 20 i Haand­værkerforeningen. Støt din Forening og mød op disse to Aftener.

Samtlige Lystfisker- og Sportsfiskerfor­eninger i Aarhus. Medlemmer af de fire Lyst­fiskerforeninger i Aarhus indbydes til Foredrag med Lysbilleder Søndag den 15. Marts 1942 Kl. 14,30 i Naturhistorisk Musæum, Auditoriet i Universitets parken.

Dr. phil. Thamdrup holder Foredrag over Træk af vigtigere danske Ferskvandsfisks Naturhistorie.

Udv::ilget .

Sportsfiskeren. Udgivet af Danmarks Sportsfiskerforbund. Ansvarshavende Redaktør: Apoteker Axel Holm, Nørrevænget 18, Odense.

Bladexpedition: Forbundskasserer C. Høgh­Petersen, ::ikive, til hvem alle Henvendelser angaa­ende Annoncer og Expedition bedes rettet.

Danmarks Sportsfiskerforbun d: Redak­tionsudvalg: Dr. med. Chr. Lottrup Andersen, Ingeniør Hallin og Apoteker Axel Holm (Ansvars­havende Redaktør).

~~

1i ' 1

1

~r,1

I,,

44 SPORTS•FISKEREN 1942

( Til Fisketuren \__. ___ _

Mel: Mens Nordhavet bruser.

Stem i Kammerater en lystig Sang, som Sportsfiskere vil vi synge, vi hylder vort Hjul og den kære Stang, med Snøren, som ud vi kan slynge. :I: Vi drager ud fra Byens trange Bur til Sport og Glæde i Guds fri Natur :I'

Vi skuer op mod den Himmel blaa og ud over Marker og Enge. Vi elsker dig Danmark, men mest din Aa, mod den har vi længtes saa længe. Du skænked' os den allerstørste Løn gav Sundhed til Naturens frie Søn.

Syng med Kammerater med Liv og Sjæl lad Sportsfiskersangen nu runge, og glem saa den Hverdag saa graa og fæl. stem i baade gamle og unge, thi vi nu drager ud paa Fisketur, en hel Dags Glæder i den fri Natur,

Naar Ørreden springer fra Vandets Ly, da lyser en Sportsfiskers Øjne, da lever han Livet - bli'r født paany, da glemmer han Hverdagws Løgne, da føler han, Naturen gi'r ham Løn og gør ham rigtigt til sin glade Søn.

\ I

_/

Og mærker man .Hug" er man straks paa Vagt, da vækkes de sløveste Sanser, og har man først Fisken i Græsset bragt, da rundt som en Vildmand man danser, thi Fisken er saa stor - saa stor - saa stor, ja, meget større end som nogen tror! ! !

Fra Solen staar op og til den gaar ned vi dyrker nu Sporten med Iver, og drager vi hjemad fra Aaens Bred, tilbage vort Hjerte dog bliver. Den Aa, der gav os Glæder Gang paa Gang, skal hyldes nu i denne lille Sang.

Syng med Kammerater med frejdig Klang lad blot hver en Hæmnin~ nu svinde, v( vil med vor glade Sportsfiskersang, nu her sætte Aaen et Minde, . .. . . :I' Ja, tag din Snøre - tag dit Hjul - din Stang, og drag saa i Naturen ud med Sang. :I!

A. Bach Lauritsen.

Hvor mødes vore Sportsfiskere?

Stigaards Hotel H . S . Jacobsen Struer

Industricafeen Kolding - Telefon 173

Telefo!' 100

Bedste Madsted. - Mødested for Sportsfiskerne I

Telf. 19

Centralhotellet Herning

Hotel Varde . Telefon 500

Telefon 409

Fiskekort løses paa Hotellet

Grønlunds Hotel Skjern

Alle Fiskekort løses paa Hotellet

Telf. 19

God Rutebilforbindelse til alle Fiskepladser

Hotel • Troldhøj " Tlf. 1 & 6 Troldhede St. Tlf. 1 & 6

Fiskekort kan lø ses paa Hotellet til alle nærliggende Lakse- og Ørredvande. C. Christer.sen.

Alle Sportsiiskere i Sydvestjylland køber Grejerne i

SPORTSMAGASINET · Esbjerg Poul Lauritzen - Telefon 2081

Varerne forsendes overalt

The complete Angler vil udkomme paa Dansk den 9. August 1943 i Anledning af lzaak Waltons 350 Aars Fødselsdag.

Bogen vil udkomme i et smukt Udstyr paa Martins Forlag i Kai Friis Møllers Oversættelse og illu­streret af Tegneren Ib Andersen.

•