SPO ORGAN

: ... ~.-:.:::-{~,...b>~ . .. .. ~ ~ __ ..,.-:: .. . r .... " -"'''~''' "

.. ~:!~.,.;.::- .-'

Nr. 3. 1. Marts 1930. II 5. Aarg.

•

30 SPORTS-FISKEREN 1930

Lidt om de optiske Forhold i Vandet. Dr. med. Chr. Lottrup Andersen.

(Fortsat.)

Bygningen af Fiskeøjet, dets Synsevne og Bevægelsesforhold.

Fiskeøjet er fladt, kort forfra bagtil (n\ed fladt Forl,ammer). Dette giver et stort Synsfelt. I samme Retning virker den kugleformede, lil Periskopi vel egnede Linse. Denne kan endnu samle Straa\er , der fald er san skraat i nd, at de danner en Vinket paa 45 Grader med Synsaksen, til et Billede [Jaa Net­hinden. Fisl,eø:jel er i Hvilestilling na:r:synet og naal" det indstilles paa fjernere Ting, aftager dette. Samtidig hermed vil Billedet vandre paa Nethinden og ikke som hos højere Dyr, stadig afbildes paa samme Plet. Fi~k'eøjets Nethinde har da heller iklæ, saaledes som de højere Dyrs, e t særlig bygget, cen­tralt Parti, som Sædet for den skarpeste SynseVJ1(l Dejs paa Grund heraf, dels paa Grund af den Op­fattelse , at Fisk var totalt farveblinde, har man fraskrevet. dem nogen særlig god Formsall.". N el­hinden er derimod overalt velindrettet lil al. mod­tage Bevægelsesindtryk, noget der ikke kan undre, naar man ved, hvilken Rolle Bevægelsesindtrykkene erfaringsmæssigt set spiller for Rovfiskene, En Gedde kan staa ganske rolig og apathisk midt i en Skalle­stime, det. er, som saa den ikke disse ellers saa tillokkende Dyr, men i det Øjeblik, en Skalle gøi· en særlig hurtig Bevægelse, er Gedden som et Lyn over deo. Endelig .er Fiskeøjet bygget Sadl ~t "Nat­øje", vel egnet :til nedsat Belysning. Fiskeøjets Farve­san s har været et meget omdiskuteret S p0rgsmaal, og da det jo for os Sportsfiskere har en ikke ringe Interesse, kan jeg ikke afholde mig fra al omtale det lidt nænnere, selvom det kun kan blive ganske overfladisk Kampen om dette Spørgsmaal har navn­lig staaet mellem Prof. v. Hess og Prof. v. Frisch', og saaledes, at man vist maatte indrømme, at v. Hess, der forfægtede en manglende Farve~ans hos Fiskene, indtil de sidste Aar har haft Overtaget. Ef­ter v. Bess' Død 1923 er der fra Prof. v. Frisch, Burkamp og andre offentliggjort Forsøg, der synes at tale til Gunst for en Farvegenkendelsesbvue hos disse Dyr. v. iHess' Theori, at Fiskene forholder sig som totall farveblinde Mennesker, synes at hvile paa sikre og utvetydige Forsøg med rene Spektralfarver. Efter disse Forsøg er det udenfor al Tvivl og Dis­kussion, at Fiskene har den samme Klarhedsskala i Farvespektret, som man træffer hos totalt Farve­blindc og kun hos disse. (Den lyseste Del af Spek­tret. er gulgrønt til grønt, hvorfra Klarhedel'i falder ret stejll mod Rødt, langsommere mod violet). I spektralbelyste Aquarier opsøgte Fisken endvidere

ikke deres Føde i den røde, men; i hele den øvrige DcL Ogsaa den lavest staaende Fisk, Amphioxus (der ikke har øjne, men kun spredt i Huden Par­tier, som er modtagelig for Lysindtryk), reagerede kraftigsl for det gulgrønne til grønne Lys. Paa den anden Side synes nu de af v. Friscn ug Bur­kam p gjorte Dressurforsøg at vise en Evne hos Fisk ti! at kende Farver igen. Saaledes har Bur­kamp dresseret Elritser (og ·enkelte andre Pisk) ved i længere Tid at fodre dem af smaa Beholdere af bestemte Farver og Klarhed. Det viste sig da, at dc i Flertallet af Tilfældene var i Stand til at finde en Beholder af denne Farve igen, naar den ble\' præsenteret dem i tom Tilstand mellem flere andre af forskellig Farve og Klarhed, selvom de ogsaa tog fejl i et meget stort Antal Tilfælde. Disse Forsøg er meget omhyggeligt udførte med Hensyn­tagcn til alle mulige Fejlkilder. Som Eks. 1mn næv­nes. al de tomme Beholdere, hvormed Fiskene ef­tcr Dressuren narres, aldrig før har indeholdt Føde. Man kunde jo ellers indvende, at det var Lugte­sans eller en lignende Sans (hvad man nu vil kalde den hos Fisk), der ledte dem. AaI ledes saaledes lel af e n saakaldet " Lugtesans" til Føden. Forsøgene er gentaget talrige Gange og ved vekslende Belys­ninger. Kun kan man indvende, at Forsøgene er gjorl med Pigmentfarver og ikke med Spektralfar­ver, saa jeg synes, at man ikke helt kan udelukke, at Klarhedsforskellen alligevel lmn have været af­gørende. Ingen af Pigmentfarverne er rene, men alle sammensat af flere Farver, og totalt farveblinde øjne fa ar helt andre Klarheder frem ved Sammensmeh­ning af disse Farver end farvedygtige øjne. Ende­lig har Fisk en meget udtalt Opfattelsesevne tor Klarhedsforskel. Indenfor hver enkelt Farve kom­mer denne Evne hos Fiskene da ogsaa tydeligt . til­syne.

En Overensstemmelse mellem v. Hess" For.Søig og disse Dressurforsøg findes der dog. Efter v. I~ess

skal jo, som ovenfor sagt, Gult og Rødt være : de mørkeste Farver for Fiskene og vanskelige at skelne fra Mørkegraat og Sort. Ogsaa ved DressurfoFsø­gene havde Fiskene vanskeligt ved at skelne Rødt og Gult, ligesom de tildels ogsaa forvekslede disse Farver med Grøi11gult og desuden Rødt l - no·gen Grad med Middelgraat til Sort (og maaske Gult med Middelgraat). (Der skete derimod aldrig Forveksling mellem BIaat og rent Grønt paa den ene Side og Rødt paa den anden). Ud over denne Lighed i For­søgene lefr det vanskeligt at forlige de to Forsøgsre-

1930 SPORTS-FISKEREN 3t

sultater med h,'inanden. Efter Hess er ogsaa alle hvirvelløse Dyr farveblinde. Naar da ganske en­kelte Mennesker er totalt farveblinde, skulde dette betyde en Udviklingsstandsning, en Forbliven paa et lavere Udviklingstrin, hvad Farvesansen angaar. Man kunde da maaske søge at finde en Formidling mellem de to Theorier ved at antage et Udviklings­trin for Fiskene, der, hvad Farvesans angaar, skulde ligge mellem de hvirvelløse Dyr og de luftlevendei Hvirveldyr. At deres Farvesans for Rødt og Gult sikkert er ringe, ,er, efter v. Hess, agsaa en ganske naturlig Ting, fordi ,de i Vandet; der i saa høj Grad absorberer Rødt og Gult, kun har meget ringe Brug for den. (Et Par amerikanske Forfattere har gjort lignende Forsøg og mener ogsaa at kunne tilskrive Fiskene Farvesans. Dog ·er den kommen til det He­sultal, at de :ikke kan skelne mellem Gult og Blaat. Skulde dette være rigtigt, saa vilde det, i Forbin­delse med den .utvivlsomt daarlige Sans for Rødt og delvist Gult, praktisk ·set alter ' betyde Farveblind­hed. Spørgsmaalet er Jkke afklaret endnu og des­værre er 'Prof. ,v. Hess borte. ) Mange Sportsfiskere vil vel synes, ,at de Erfaringer, de har gjort med forskelligt farvede Fluer,danner et gyldigt Bevis for Fiskenes Farvedygtighed. Dette er dog næppe Tilfældet, hvor det drejer sig om Dyr med en saa højt udviklet Sans for Klarhedsforskel. De forskel­ligt farvede Fluer .vil betyde lige saa mange stærkt udtalte Klarhedsforskelle (eller Kombinationer af saå­danne.) Hvordan det ,nu end forholder sig, saa me­get staar sikkert fast, at grøngule og grønne Farver er de lyseste for Fiskene, og at røde forekommer dem meget mørke (nærmende .sig sort), noget der er af særlig stor In teresse for Fluefiskere.

F orlsættes.

Stalling. Lad andre sværge, til hvad de vil. - .J eg sværger

til Stallingen. Vi er ikke alle lige fordringsfulde. - En kan

ikke nøjes med mindre end Laksen. - LaKsen den stærke. i det stærke Vand, med den halvtimelange Kamp - saa nervepirrende, saa Hjertet slaar nær ved at briste.

En anden kan nøjes med at bade Ormen og iøvrigt sidde stille og vente paa, at en letsindig Skalle - højt regnet en Aborre - skal føle sig fristet til a t smage den udbudte Delikatesse, - Her ta'r hverken Hj erte "eller Nerver Skade, og Taalmodig­heden - denne Ilerlige Egenskab, som vor travle,

forhastede Tid næsten har sat overstyr - bliver saa prægtigt opøvet. -

Begge Dele har sin Charme - men mine Nerver e'r ikke tykke som Tov, mit Hjerte er rent ud sagt elendigt, og Taalmodighed ejer jeg saa lidt af, saa det slet ikke er værd at tale om.

Jeg sværger til Stallingen. Den kan mine Nerver holde til, den gi'r den rette Spænding, lige passende for mit Temperament.

Kan der tænkes noget mere herligt Fiskeri end al vandre en tidlig Sommerdag med F1uestangen langs en af de vestjydske Stallingaaer. - Næppe -

H ele det lyse Sceneri, der her oprulles, maa gøre selv den værste Træmand let i Sindet, maa aabne øjnene paa det mest stærblinde Individ og gøre ham seende i Naturens store Billedbog.

Hvis man da kunde slæbe ham derud. -Men lad ham sidde, lad ham endelig sidde. Lad

ham sove Morgensøvn til Middag hver eneste Fridag, lad ham bagefter ta' sin Hvile ovenpaa<1en gode Mad - væk ham ikke af hans D\'ale, han har det jo san godt. -

Og naar han med slet dulgt Foragt - iblandet lidt Medlidenhed for Staklen - lader falde en Be­mærkning om, at han virkelig ikke forstaar, der er nogen der g i d e r (dette sidste Ord bliver sagt med en Betoning og en Salvelse, som den Slags Eksem­plarer af Menneskeheden ved flittig Brug og Opøvning har erhvervet sig) gider bisse rundt for at fange et Par lusede Fisk, saa sæt ham for Himlens Skyld ikke ind i Forholdene, - hvad De for Resten heller slet ikke kan - men lad, som om De nu endelig selv er ved al falde til Fornuft.

Lad Fiskeriet være for de faa benaadede, der forstaar at vurdere det , der er født med et Stænk af "Fiskeblod" i Aarerne , det Blod, der ikke er til at tøjle, som slaar igennem i andet Slægtled, selvom een Generation er gaaet fri.

Men paa den anden Side. Kender De en ung Mand mellem 10 og 30, der bærer Gnisten i sig , der har et øje, der ikke er sløvt, men søgende , der ejer Muligheden for at forstaa og udnytte Naturens Skøn­hed og ubeskrivelige Rigdom. Tør De paata' Dem det Ansvar, at samme unge Mand forsømmer Skole og Kirke og senere Hus og Hjem for at færdes i den Skole, den Kirke, der lærer os mere end mange Timers Terperi og stemmer vort Sind til større An­dagt end Præstens theologiske Vendinger. -

Tør De det - og ønsker De den unge Mand det bedste, De ved, da ta' ham med en Dag i Maj , naar Engblommerne staar i tætte, gule Klynger, naar Anemoner og Engkarse dækker . Engen med et Tæppe i lilla og hvidt, naar Stallingen slaar, saa Aaen er levende. - Find ham en Flue, Stallingen holder af, og lær ham de forskellige Finesser. - Saa er han

32 SPORTS-FISKEREN 1930

solgt. - - Og mange Gange vil han senere hen i lyse, lykkelige Øjeblikke sende Dem en venlig Tanke.

J eg sværger til Stallingen. - J eg ved. vel nok, at Ørreden som Sportsfisk betragtet er den langt overlegen; men der er Ting, der - det til Trods -gør, at jeg stadig væk holder paa Stal1mgen.

N aar jeg tænker tilbage paa de Ture, jeg har gjort - paa de store Dage - da viser det sig næsten altid, at paa de gode Ørreddage har Vejret som Regel været rent ud sagt forbandet ubehageligt.

Men Stallingen er en elskværdig Fyr. Naar Him­len er høj og blaa med hvide Skyer, d.er driver for en frisk Brise, da er baade Stalling og jeg rede til Daad, rigtig i Humøret.

Hvor kan man nyde disse Stallingdage! N ede i Engene gaar en gammel Bro over Aaen.

Dens Hækværk med sit Galleri af Navne og Datoer minder om svundne Dage, hvor lykkelige men be­skedne Dyrkere af Sporten har benyttet en Pause i Aborrernes Bidelyst til at forevige sig selV og hin mindeværdige Dag.

Til denne Bro valfarter den lille Bys Befolkning. - Hver Sommersøndag er Broen besat med Folk, saa jeg tror, dens Bæreevne til Tider er vea at over­s'kril'fes.

Fra den aarle Morgen kommer de første Drenge anstigende; hæsblæsende træder de de gamle "Rok­ker". Det gælder, hvem der kan komme først.

Og op ad Dagen øges Skaren. Pr. Bil, pr. Baad og pr. Cykle kommer de. - Hele Familien er med. Konen og de smaa slænger sig i Græsset, og Fatter og Drengene drager Fisk paa Fisk. -

Et herligt 'Sted! Men i Aar var Sæsonen. daarlig. Selv de ihær­

digste gav op, og Broen var tyndt befolket. Derfor forundrede det mig, at jeg Dag efter Dag,

naar blot Vejret var, saa det kunde tænkes, det var Fiskevejr (og det er det jo næsten altid, naar en Fisker . la' r ud, og næsten a"ldrig, naar han kommer hjem) saa en stor, graa Harley Davidson komme ned over den hullede Engvej .

J eg er ikke mere nysgerrig end saa mange, men dette interesserede mig, og en Dag gik jeg derned. - J,Er der da aldrig Fisk her?" spurgte Manden, da jeg havde hilst, og det hørtes let paa Røsten, at han var Dansk-Amerikaner.

- "J eg tror, det er sjældent". Og saa kom vi i Snak. - "Jeg har . været her mange Dage," sa' han,

"og aldrig fanget noget. - Her har jeg fisket som Dreng, og de Timer har staaet saa lysende for mig. De sidste 7 Aar i Chicagos Stenørken har jeg længtes og glædet mig til engang at staa her igen, og saa er der ingen Fisk, nu jeg er kommen. Er der da ingen Steder, man kan fiske nu?"

- "Rejser De derover igen?" - "Ja, i August."

Da forbarmede jeg mig over ham og fortalte ham mine dybeste Hemmeligheder. Navngav de Ste­der, der ellers altid er "ude mellem Lyng;bakkerne". _ _ o Og kunde jeg vel andet? - -

Han saa paa sit Uhr. - "Kan man gaa derud i Dag?'

- "Ja-a," sa' jeg og skottede til Davidsonen, "del var vel ikke umuligt."

- "Gaar De med'?" ,,'Top". -Og saa "gik" vi, saa relefonpælene stod Stakit

langs Vejen. - Og da vi skiltes den Aften, havde vi bestemt, at vi, den første Dag RaålOmanden: var nogenlunde optimistisk, skulde starte til et andet "helligt' Sted mellem Lyngbakkerne, Chicagomanden kendte nemlig ikke vor muntre, blanke Stalling.

Da Dagen oprandt, var Vejret diset fra Morgen­stunden, m en op paa Dagen fik Solen Magt, det var varmt og stille.

Og Sagføreren, som jeg for at ærgre havde sendt Bud om min forestaaende Tur, sad hjemme i det lumre Kontor og vederkvægede sin misundelige Sjæl med at udmale for Kontordamen vor Hjemkomst med et Par Smaagedder, som han var ædelmodig nol< til at lade os fange straks om Morgenen, inden ~olen rigtig kom frem - - hvad vi ogsaa meget rigtig gjorde.

Vi havde fisket et Par Timer og taget Gedderne, da naaede jeg det første Stallingsted. - Der var uhyggeligt stille. - J eg smed mig paa Brinken for at se, om ikke en eneste Stalling havde Lyst at slaa, men nej.

Humlebierne brummede i Engen, og Vandet bru­sede af Sted i en smal Rende uden for Grødebusken, helt ovre ved den anden Brink - men ingen bred Rygfinne brød den strømmende Flade,

Tre Gøgehanner kukkede og sleskeae for en æggesyg Hun, der til stor Uro for et Par Gul-Vip­stjerter just skulde ha' sit Æg anbragt. J eg ' laa stille og nød Skuespillet stadigt lyttende efter den kendte Lyd, det Svup, der forkynder, at Stallingen arbejder, men det lod vente paa sig,

- Naa - tænkte jeg - Dagen er værd at nyde, om vi saa aldrig fa ar en eneste Stalling at se. -Mon det egentlig kan betale sig at sætte Fluerne paa, mon ikke det er bedst at blive ved med Gedderne, inden de bliver helt dovne. - Skønt, man maa vel hellere prøve.

Og jeg gav mig til at studere Insektlivet. For en Døgnflue er Livet kort, og det var ikke sært, at Em Dag som denne skulde udnyttes, Smaa og vævre med lange, fine Halebørster, sværmede ae rundt i . Solen. Mon jeg ejer en Flue, der kan gøre det ud

1930 SPORTS-FISKEREN 33

for den. - Jo, den allermindste, jeg har, er god.­Smaa, runde, brungraa Vinger og lange, gyngende Halehaar, den skal det være - og saa Sørensens Eftf.'s røde Universalflue i Mellemstørrelse, selv­følgeligt, den skuffer næsten aldrig. - !Jen rød~

forneden og Døgnfluen en halv Meter ovenfor -hvor lille den dog er. Gutten er haarfin og Krogen er bare en Antydning mellem Kroppens liaar, mon den dog virkelig kan holde nogen Fisk.

J eg sender Fluen ud. Den naar lige Kanten af den lille Strøm paa den anden Side, driver lidt, saa maa der kastes paany. -Et Skridt ud i Aaen, lidt længere Line, saa ligger Fluen midt i ~trømmen,

danser henover, er nu lige ved Grødekanten - Svup - et lille Nøk, og Linen strammes. - Vi er paa Fart ned ad Strømmen med Volter og Sving. -Snart lander jeg en pæn Stalling. - Blanl.{ og fin ligger den i Græsset og Rygfinnen lyser i Regnbu­ens Skær. - Den lille Flue, jeg tænkte det nok. -

Fortsættes.

Sportsfiskeri eller hvad?

Havets Kæmpefisk.

Siden Aarhundredskiftet har der ovre ved Stille­havets Kyster langs Kalifornien og Meksiko været fanget: Havets store Fisk Sværdfisk, Sejlfisk, Ban'a­euda, Tunfisk, Tarpon, Hajer, flere Arter Tunfisk og mange andre ,af Havets Kæmpefisk.

Foreninger og Klubber blev dannet, hvor der ud­deltes Præmier og Medailler for store Fisk fanget paa sportsmæssig Maade. Betingelserne herfor er saa temmelig ,ens for Klubberne. Fisken skal fan­ges med tynd Line, Stang og Hjul. For Fisk op til 200 Ibs. maa ·Linen ikke have større Brudstyrke end 9 til 18 Ibs. og ved større Fisk absolut ikke større Brudstyrke end 72 Ibs. Stangen maa ikke være længere end 8 Fod. ' Der maa gerne anvendes Drager eller lignende for at faa Linen langt væk fra Baaden, men ved Hug frigøres Linen fra disse Hjælpemidler, saaledes at Fiskeren har direkte For­bindelse med Fisken ,fra sin Stang.

Stangen fastholdes af en Stangholder fastskruet i Baaden paa ,en Skammel eller Stol, der kan drejes vandret rundt om sin Aksel, hvorved Fiskeren er i Stand fil at fiske og fighte Fisken til alle Sider

Hjulet er af ret store og svære Dimensioner, fra 6 til 12 Tommer i Gennemsnit, men det skal ogsaa kunne tage 500 til 600 Meter Line. Det er ved sær­lig Mekanisme fastspændt ,paa Stangen.

Stang og Hjul støttes og holdes under Fiskeriet af Fiskeren ved Hjælp af et Læderharnisk, som spæn­des over hans Ryg. Derved kan Hænderne holdes fri af Stangen og anvendes ved Kobling og Brem­ser paa Hjulet samt ved Haandsvinget under Ind­rulningen.

Fiskeriet maa gerne foregaa fra Motorbaad, hvor Maskinen kan sættes til og følge Fisl{en efter Hug. Fiskes fra RObaad, er det nødvendigt at lade Fisken løbe i Linen med Baaden, hvilket kan lade sig gøre, naar Bremsen anvendes !paa den rette Maade, ind­til Baaden er Jwmmen i Gang.

Fisken maa kun bringes til Huggekrogen af Fi­skeren, men den ,maa gaffes af Hjælperen, som ogsaa maa tage fat i Wireforfanget, men ikke i Linen.

Saaledes eq r store Træk Reglerne for o.et ~me­rikanske Sportsfiskeri for .Havets Kæmpefisy.

Nu, da vi ~ vore hjemlige Farvande er begyndt med Fiskeri efter den mest eftertragtede af alle .,tørre fighting Fisk, Tunfisken, vil jeg i "Sportsfiskeren" spørge, om det .er Sport ogsaa at fange dem paa andre . Maader end Amerikanernes?

Der er egentlig kun eet Sted i hele Verden, hvor Sportsfiskere tidligere har fanget store Tun­fisk, d. v. s. Fisk over 500 Ibs. Stykket, og det er ved Nova Seotia paa den amerikanske 0stkysts nord­lige Del i Atlanterhavet. Den amerikanske Forfatter og Sportsfisker Zane Grey, der har fanget Kæmpe­fisk i alle Verdenshavene og beskrevet sine EkspeJ-. dilioner i store Værker, siger om den store TUn}­fisk, at den er den kraftigste fighter, og man til saa­danne Fisk bør anvende stærkere Liner end 72 Ibs. Selv anvender han ogsaa hertil og til de største Sværdfisk endnu sværere Grejer, end Sportsreglerne tillader.

Haandliner anseSj i U S. A. for noget ganske forkasteligt, skønt jeg ikke kan se synderlig For­skel i Brugen ved disse og den amerikanske Me­tode.

N aar Skagensfiskere i Sommer under Anholt fangede Tunfisk, skete det med ret korle Blinke­liner, d. v. s. tommetykt M anill a, der kan tage en Ton Dødvægt, og svær Wire merl samme Brudstyrke, En svær Krog paa Wiren, og paa denne en død Ma­kreL som slæbes agten for MotorkuUeren. Ved Hug sættes Linen paa Motorspillet, og Tunfisken hales sprællevende ind, hvorefter den stikkes som en Gris og gaar! i Lasten. Men fik de meget store Fisk paa, sprængtes selv dis'se ,'>være Grejer, og Fisl{en gik tabl. Thi ' det er en ganske fænomenal Styrke, en Tunfisk har i de første 15 Minutter, den er paa Krogen. De fs,tore Fisk sprænger næsten hvadsom­helst, naar der holdes haardt igen,

Denne Metode kan vel næppe kaldes sportsmæs-

34 SPORTS-FISKEREN 1930

sig. men slet saa h!aardt b'ehøver det heller ikke al gaa til.

Tunfisk, og de store, har været fanget paa en snoet Staalwireline af 500 Meters Længde paa et Haandspil. Wirens Brudstyrke 300 Pd. Der blev ikke anvendt andre Bremser end en Haandbremse paa Hjulet. Men det samme kan gøres med en Haandline. Længden af Linen afhænger af Brud­styrken, jo længere, desto mindre Brudstyrke. Na­turligvis kan der ved Haandliner anvendes de samme Liner i ·500 Meters Længde, som der anvendes ved Stang og Hjul, hvis man da ellers kan holde saa lang en tynd Line i Orden, medens der arbejd:esi, hales og fires paa Fisken. J eg vilde foretrække en noget sværere Line og kun 300 til 400 Meter lang, og mener, man i Haanden og Armene har bedre Føling med Fisken, end med e'l1l Stang, som er fast­spændt.

Hidtil er anvendt svære HaaIldliner paa 50 til 100 Meters Længde med en Fodbold, en lille Blik­cylinder eller lignende som første Bremse ca. 10 Me­ter fra Forfanget, og i Enden af Linen en større Blikcylinder, en Riskurv eller en Benzindunk Naar Tunfisken løb ud, lod man del1l gaa med det hele i 5 til 10 Minutter, og da kunde den hales til Over­fladen og skydesr. Selvfølgelig kunde man ogsaa blot holde fast i den anden Ende af Linen og lade Fisken gaa. I Reglen vil Fisken være død i Løbet af en Time. Ved Fiskeri med Stang og tynd Line kan Fisken først bringes til Baaden, naar den er død, og hvis den ikke fightes haardt, 1mn der hengaa en Time eller mere, før dette sker.

Den store Forskel, der lægges i Fiskeriet ·ved disse to Metoder, er ret uforstaaelig. Hvorfor tle'll ene e,r sportsmæssig og den anden ikke?

I begge Tilfælde maa man følge Fisken enten med Robaad, som Fisken slæber - eller følge den pr. Motor.

Med Stang, Hjul og tynd Line er del umuligt at fange Fisken fra en stilleliggende, større Baad. Linen vil hurtigt sprænges. Med en noget sværere Line 081 i Særdeleshed, hvis der er en Bremse fæ- . stet paa Linen, kan det lade sig gøre at ligge stille og hale Fisken til sig og stadig have Følmg med Fisken.

At Fisken selv skal løbe Livet af sig, anser jeg for ganske absurd. .

Grejerne til Fiskeriet med Stang koster ca. 1000 Kr., naar det skal være det bedste, medens Haand­liner og øvrigt Tilbehør hertil iaIt koster ca. 50 Kr.

Mon derfor ikke dette sidste Fiskeri vil være det, som passer bedst for danske Forhold, og der­for blive mest .anvendt.

Det gælder blot at finde den rette Form for De­finering af Ordet Sportsfiskeri. HaaIldliner er et

godt Ord, og det kan betinges, at Grejerne ikke maa slippes ud af Haanden. Flere og flere Fiskere vil i Fremtiden søge deres Sport i Saltvandsfiskeriet, og der findes betydelig større Fisk end i de ferske Vande.

Stangen ved Havfiskeri anvendes slet ikke som ved Fiskeriet i ferske Vande til et flot Kast etc. Dette . besørges af Hjælperen ved en lang ca. 8 Me­ters Bambusstang, hvorpaa Linen er fastgJort i Knæk­garn, som brydes ved Hug. Med Haandliner pas­ser Fiskeren selv sin Fiskestang, indtil der bliver Hug. Der kan ogsaa anvendes Glaskugler, Balloner eller lignende til at sende Agnfisken ud mel'

Lige saa lidt som det er nødvendigt at stikke til de Fiskere, som anvender mange Penge paa deres Grejer, fordi de nu ønsker at fiske paa deres Metode, ligesaa lidt bør der prikkes til de Fiskere, der an­vender de billigere Grejer. Begge Dele er all.ereda sket i Referater fra Tunfiskeriet, og dette skader kun Sagen.

I Fiskeriet med Hjul og Stang er Kastet dog det, som for en stor Del betinger et godt Udbytte, eller at Fisken overhovedet bider. Det næste vanslmlige Punkt er "fighC med Fisken, hvor det for Fiske­ren gælder om fra Bredden eller fra Baaden at faa bragt Fisken til Ketcheren eller Huggekrogen.

Der er ingen af disse Momenter til Stede ved Tunfiskeri med Stang og Hjul, og derfOl' Kan det maaske heller ikke sammenlignes med vort sædvan­lige Ferskvandsfiskeri med Stang og Hjul, hyor Fi­skeren fighter sin Fisk med Hjul og Stang direkte i Haanden og bringer den leyende til Ketcheren.

N aar det da er noget ganske for sig selv, maa Metoderne blive forskellige, og her er det jo ikke absolut nødvendigt, at vi skal følge Amerikaner­nes Metoder, da disse paa deres sportslige M~tode endnu kun har fanget et Faatal større Tunfisk Næppe flere end der er fanget i Danmark, saa de behøver ikke at danne Skole for os, og større Erfaringer er der heller ikke nogen, som etndnu har her hjemme paa dette Omraade.

Denne Artikel er derfor kun discuterende om de forskellige Sider af dette specielle Fiskeri, saa­ledes at enhver kan danne sig en Mening om Me­toderne, og vilde det ogsaa være interessant at høre flere Tunfiskeres Meninger om Spørgsmaalet

L. Sv.

Udsætning af Fiskeyngel. I "Sportsfiskeren"s Nr. 12 1929 opfordrede jeg

Medlemmerne til at udtale sig om, hvad der maatte være heldigst ved Udsætning af Laks, Havørred og Bækørred:

1930 SPORTS-FISKEREN 35

Udsætning af spæd Yngel eller U dsætning af "Sættefisk".

I Mellemtiden har jeg forelagt Spørgsmaalet for d'Hrr. Magister C. V. Otterstrøm og Fiskeriinspektør Chr. Løfting og skal her korteligt gengive Indholdet .af de modtagne Besvarelser.

Hr. Magister Otterstrøm skriver : "Hvis De læser i J. P . Jacobsen & A. C. Johansen: "On the causes of the fluctuations in the yield of som e of our fisheries . I. The salmon and sea trout fisheries", vil De se, at det varmt anbefales al udsætte Yngel fremfor Sættefisk. J eg henviser dog ogsaa til en Anmeldelse, som jeg skrev i "Naturens Verden" 192;3 Sd . 184, jeg er ikke enig med Dr. Joh.ansen. Det allervigtigste er efter min Mening, at Udsætningen foregaar paa Ide rigtige Pladser, og det vil sige .adskilligt højere oppe ad Vandløbene, end det sæd­vanligt sker - for Yngelens Vedkommende helt oppe i de mindste Smaabække og Kilder. Nedad kan Yngelen selv gaa, men opad kan den i de første Maaneder ikke passere endog ret . ubetydelige Hin­dringer. - Men det er naturligvis lettere at køre Tønderne ud til en Landevejsbro o~ sætte det hele ud der end at stolpre rundt med Smaapartier og fordele dem i Bækkene - men Resultatet bliver sikkert ogsaa forskelligt. " - - -

Hr. Fiskeriinspektør Løftings Mening om Sagen er i korte Træk følgende:

H vis der er fri Passage mellem de øvre og nedre Løb, (altsaa ingen Stemmeværker med tilhørende Vandingskanaler) er der næppe Grund til at anvende andel end almindelig spæd Yngel udsat højt oppe i Vandløbene. I modsat Fald bør anvendes ældre Udsætningsmateriale, og Udsætningen skal da fore­tages paa egnede Pladser i de nedre Løb. Om de Sættefisk (1/2 - 1 Aar), der i Almindelighed faas fra vore Dambrug, er fyldestgørende, kan dog være tvivlsomt. De er jo opvoksede i tæt besatte Damme

. og derfor formentlig ret uegnede til at begaa sig i fri Vande, hvor de selv maa søge Føden, og hvor de møder allehaande uvante Farer.

Direkte Forsøg med om spæd Yngel eller Sætte­fisk er mest fordelagtigt h,ar Hr. L. ikke anstillet. Ved de Forsøg, der i sin Tid foretoges ved Gudenaa, blev der udsat spæd Yngel i et Par dertil egnede Sideløb ,og tillige Sættefisk i Hovedløbet. I de første 8-9 Aar blev der anvendt ca. 1/2 Aar gamle Sættefisk, men senere gik man over til at afkorte Damopholdet til 2112 - 31/2 Maaned, og Hr. L. tror, at dette i flere Henseender er bedre. Bl. a. er saadanne smaa Sæt­tefisk mindre "damforvænte".

Hr. Løfting peger paa det Forhold, at hvis Rognen klækkes i Grus efter Naturens Forbillede, faar man større og kraftigere Yngel, men indrømmer, at det er vanskeligt at faa Udklækningsanstalterne

ind paa at benytte denne Methode, og foreslaar, at man i Mangel heraf benytter Sættefisk enten ca. 3 Mdr. gamle eller noget ældre Sættefisk opvoksede i Naturdamme d. v. s. store, tyndt besatte Damme, hvor Fiskene helt eller hovedsageligt er henvist til at leve af Naturnæring .

Hr. L. mener ogsaa, at det er af største Vigtighed - navnlig ved Udsætning af spæd Yngel - at Udsæt­ningen foretages med største Omhu og Eftertanke; og at der ikke udsættes for stort et Antal paa samme Sted, selvom dette synes at være velegnet. - - -

Idet jeg takker d'Hrr. Fiskeriinspektør Løfting og Magister Otterstrøm for de Oplysninger, de saa beredvilligt har stillet til Raadighed for vore Medlem­mer, vil jeg tilføje et Par Bemærkninger om Udsæt­ning af Yngel af Bækørred. Formaalet hermed vil som Regel være at. forbedre eller vedligeholde Be­standen paa en bestemt Strækning, hvor man er fiskeberettiget, og her vil det kun i sjældne Tilfælde være muligt at finde en lille Bæk, der egner sig for Udsætning af spæd Yngel, og hvorfra man med nogenlunde Sikkerhed kan regne med, at de udsatte Fisk efter ha anden vil vandre ned og fordele sig paa det Stykke Fiskevand, man raader over. Det vi) derfor sikkert, i de fleste Tilfælde være fordelagtigst al anvende ca. 3 Mdr. gamle Sættefisk og fordele disse videst muligt over Fiskevandet paa dertil egnede Pladser, d. v. s. grunde Strækninger med gruset eller stenet Bund og helst ikke med alt for stærk Strøm, da man maa huske paa, at Fisken under Damopholdet kun fa ar megen ringe Øvelse i at klare sig i strømmende Vand.

... ~ .. ~ ...... Sigurd Hansen.

De nye Fiskerilovforslag. Forslagene til de ny Fiskerilove er jo nu frem-

lagt, og 1ste Behandling blev foretaget Folke-tinget d. 11. Februar d. A.

Om Forslaget til Saltvandsfiskeriloven skal korl siges, al bortset fra, at der er fastsat Mindstemaal for Regnbueørred, er der næppe sket nogen Æn­dring, der har særlig Interesse for Sportsfiskerne.

Derimod maa det erkendes, at Forslaget til Fersk­vandsfiskeriloven indeholder flere værdifulde For­bedringer og Imødekommelser af vore Hbnstillinger.

I Forslagets: § 1 er saaledes foreslaaet, at Land­væsenslwmmisioner, der behandler Fiskerispørgs­maal , skal antage fiskerikyndig Medhjælp.

) I §§ 3 og 5 er der saavidt muligt sikret Fi­sken fri Gennemgang paa de Tider, da Fangstind­r etningerne skal holdes aabne.

I § 11 er foreslaaet, at Gitre ved Turbiner saa­vidt muligt skal a:nbringes ved I n d g a n g e n til Till edningskanalen.

36 SPORTS-FISKEREN 1930

I § 14 er foreslaaet, at Træstubbe, Tjørn, Bu­ske, Pigtraad samt Affald af enhver Art ikke maa henkastes i Vandene i et saadant Omfang, at Fi­skeriet hæmmes eller skades i væsentlig Grad.

I 9 15 er foreslaaet Mindstemaal for Regnbue­ørred og Sandart.

I § 16 er foreslaaet, at Fredningstiden o g s a a skal gælde for b l a n k e Laks og Ørreder, og der er indført Fredningstid for Sandart.

. I § 18 foreslaas f u l d s t æ n d i g Forbud mod Brugen af Piglyster, Huggekrog og Skydevaaben til Fiskeribrug og at Vaad o. l. under Brugen aldrig maa spænde udover Vandets halve Breldde.

I § 20 er foretaget en Ændring, der efter Mini­steriets Bemærkninger til Forslaget skulde lette Ad­gangen til Oprettelse af Regulativer. Desvær''re maa Lettelsen siges at være ganske betydningsløs sam­menlignet med det mægtige Arbejde og den store Udgift, der stadig ,er ved Oprettelse af Regulativer.

Endelig er alle de nuværende Minimumsbøder foreslaaet fordoblede.

Trods de ikke faa Forbedringer er der i For­slaget il,ke taget Hensyn til en meget stor Del af Ferskvandsfiskernes Ønsker, af hvilke særlig skal nævnes:

§ 2: Mindsteafstanden mellem Ruser bør for­øges.

§ 3: Ordene "i Tiden fra 1. Oktober til 30. Juni" bør udgaa.

S 15' Fredningstiden for Laks og Ørred bør for­længes og Geddernes Fredningstid bør bibeholdes.

§ 17: Fangst ved Hjælp af Tørlægning bør være forbudt, og Brugen af Savlyster bør være forbudt i Vandløb i Tiden fra 15. Oktober til 30. April. Der bør i , Vandløbene være endnu strengere Reg­ler for Vaaddragning, pg navnlig maa der, hvis den indførte Forbedring overhovedet skal faa Betydning, indføres en Afstandsbestemmelse mellem Vaaddene, da man ellers blot kan bruge to Vaad istedetfor et og saaledes alligevel spærre hele Vandløbet. -

Forslaget om Ophævelse af Geddernes Frednings­tid er saa meget mere mærkelig, som samtlige be­tydende Ferskvandsfiskeriforeninger ("Ferskvands­fiskeriforeningen", "Dansk Sportsfiskerforening" og "Lystfiskeriforeningen") er meget imod Ophævelsen. Forhaabentlig lykkes det at forhindre, at dette 1"01'­slag bliver til Lov. -

I Saltvandsfiskeriloven bør Fredningsbællerne ved de ferske Vandes Udløb forøges , og d'er bør inc.Uø­res Fredningstid for Saltvandsgedder.

Mellem de 3 ovennævnte Foreninger er c1er veks­let Skrivelser om de forskellige Spørgsmaal, og der er god Udsigt til , at der kan opnaas fuld Enighed om en Fælleshenvendelse til det nedsatte Higsdags­udvalg. -

Ved lste Behandling af Forslagene den 11. Fe­bruar cl. A. talte Folketingsmand P o v l s e n varmt for Fredning af Saltvandsgedder og for 13evare~se

af Ferskvandsgeddernes Fredningstid, og han oplæ­ste i Tinget en lang og vægtig Skrivelse om dette Spørgsmaal fra vort Bestyrelsesmedlem paaMøen, Hr. Førstelærer Bork-Andersen.

S e vel s t e d talte f o r Bevaring af Geddernes Fredningstid, medens Vad g a a r d talte i m o d.

H o l g e r K r i s t i a n se n omtalte, at d'er mel­lem Saltvandsfiskere og Ferskvandsfiskere var mod­salte Interesser m. H. t. Fredningsbælterne ved de ferske Vandes Udløb, og at det var nødvendigt paa

dette Omraade nærmere at prøve de forskellige Krav. N ø r s k o v talte for Ophævelse af alle privili­

gerede Fangstindretninger . (Laksegaarde, Aalegaarde m. m .)

Efter' Forslag af L u d v i g s e n henvistes Lov­forslagene til et Udvalg paa 15 Medlemmer CF. An­dersen, P. Andersen, Bomholt, A. Chr. Christensen, Fibiger, Hendriksen, Holger Kristiansen, Kr. Kri­stensen, J. C. A. Larsen, Ludvigsen, Lundberg; J. P . Nielsen, Sevelsted, Marinus Sørensen og Vad-gaard.) -Sigurd HanseI\..

( ............. -.......... ) "~, ... ..

". .A-. .. ~ ......... Til Ministeriet for Søfart og Fiskeri.

"Dansk Sportsfiskerforening", der for Tiden har ca. '900 Medlemmer, og hvis Medlemmer efterhaan­den har lejet Fiskeretten i en meget betydelig Del af danske Fiskevande, afholdt i Juni Maaned 1928 Generalforsamling i Aarhus og vedtog her at rette H envendelse til Regeringen om ad Lovgi vningeJns Vej at søge al ophjælpe Fiskebestanden i danske Fiskevande.

I Henhold til denne Beslutning tillader Forenin­gen sig herved at andrage om, at der ved Revision af SalLvandsfiskeriloven maa bl ive foretaget følgeilde Ændringer:

§ 15. l ) Mindstemaal for Laks og Havørred forhøjes meel

30- 40 mm. og for Gedder med 50 mm. Mind­stemaal for Regnbueørred sættes til 240- 270 mm.

2) Efter §'s 3. Stle tilføjes: Gedder skal være fredede i Tiden fra 15. Marts til 1. Maj.

løvrigt kan Dansk Sportsfiskerforening ganske slutle sig til de af Ferskvandsfiskeriforeningerr ved Skr. af 8. Juni 1929 til det høje Ministerium stillede Ændringsforslag til Saltvandsfiskeriloven.

Som Motivering for de af Dansk Sporlsfiskerfor­ening særskilt stillede Forslag skal man tillade sig al al1fore følgende:

ad 15. 1) De foreslaaede ny Mindstemaal er i Overens­

stemmelse med de Mindstemaal, der er anført

1930 SPORTS-FISKEREN 37

i Dansk Sportsfiskerforening under 31. Aug. 1929 indsendte Ændringsforslag til Ferskvandsfiskeri­loven.

2) Der findes langs vore sydlige Kyster, navnlig i Farvandet mellem Sjælland og Møen, en bety­delig Bestand af Gedder, der i den største Del af Aaret, naar Gedden hovedsagentlig staar i de dybe Strømrender, er Genstand for et meget be­tydeligt og indbringende Erhvervsfiskeri, navn­lig ved Slæbeblink efter Motor- og Sejlbaade ; hvorhos de i København m. v. boende Sports­fiskere her har Adgang til et nogenlunde bekvemt beliggende Sportsfiskeri.

Der er imidlertid ingen Tvivl om, at det meget intensive Ruse- og Bundgarnsfiskeri om Foraaret langs Grundene og i Bugterne, hvor Gedderne sam­les paa denne Am'stid, og hvor de som Følge deraf fanges i meget store Mængder, er skæbnesvang0r for Bestanden, hvorved ogsaa bemærkes, at det hoved­sagentlig er legemoden Fisk, der fanges , og at denne ifølge Sagens Natur er af temmelig ringe K vali tet.

Spørgsmaalet om, hvorvidt Geddernes Leg i Brakvandet frembringer levedygtig Yngel, har vel endnu ikke været Genstand for indgaaende videnska­belig og praktisk Undersøgelse ; men den Kendsger­ning, at der i visse Bugter og Indskæringer i de nævnte Farvande i Forsommeren findes megel store Mæng.der Geddeyngel af ganske ringe Størrelse, gør det overvejende sandsynligt, at Yngelen er klækket i Brakvandet og ikke er udvandret fra ferske Vande, idet tilføjes, at der de paagældende Steder ikke findes Ferskvandstilløb af nogen Betydning.

løvrigt vilde det sikkert være af stor Værdi for Kontrollen, om Brakvandsgedder og Saltvands­gedder havde en sammenfaldende Fredningstid (i Dansk Sportsfiskerforenings ovennævnte Ændrings­forslag til Ferskvandsfiskeriloven er Gedderne lIge­ledes foreslaaet fredede fra 15. Marts til 1. Maj. )

H erefter tillader man sig høfligst at henstille, at der ved Udarbejdelse af Forslag til en ny Salt­vandsfiskerilov maa blive t aget Hensyn til de ner fremsatte Ønsker og Forslag, og at det Rigsdagsud­valg, som til sin Tid maatte blive nedsat, maa blive gjort bekendt med Indholdet af nærværende Skri­velse.

Var d e, den 22. Januar 1930. Ærbødigst

Dansk Sportsfiskerforening.

P. B. V.: S i g li r d H a n s e n,

p. t. Forll1and.

I Ferskvandsfiskeriforeningens ovennævnte Skr. er bl. a. stillet følgende Ændringsforslag:

Forøgelse af Fredningsbæltet ved de ferske Van­des Udløb, Forlængelse af Fredningstiden for farvet

Laks og · Ørred, Forbud mod Anvendelse af Under­maafsfisk af Laks og 'Ørred til Agn, mere ålsidig Uddannelse af Tjeneste~nændene under Fiskerikon-trollen. S. H. Er Stallingens Mund skør?

I sidste Nr. af vort Blad lystes der efter Stal­lingeksperternes Mening om Stallingens Mundtøjs Be­skaffenhed.

]\T etop fordi undertegnede er saa langt nede i Stallingfiskernes Rangforordning, at jeg bestemt ikke kan mistænkes for at ville bejle til ovennævnte fine Titel, vover jeg at gøre et enkelt Kast. Paa mine, ikke særlig mange, men dejlige Stallingture har jeg, som de fleste Stallingfiskere, truffet Fisk, der med et meget mildt Udtryk kunde kaldes "skøre'" - som det kunde tage Timers stadige Paavirkning at over­bevis(: om Hensigtsmæssigheden i at nappe en af de mange tilbudte Fluer - - men det var ganske hestemt ikke i Mundtøjet, Skørheden var. Mun­den var solid nok, naar de endelig slog, og det har den været paa alle de Stallinger, mine Fluer har væ­ret i Berøring med.

Men for at lade Eksperterne tale: H. A. Rolt skriver i sin udmærkede Bog "The grayling-fisher": "J eg er ingen rfilhænger, men lige det mOdsatte, af Tecrien om Stallingens skøre Mund".

Og H. G. Hutehinsol1 i sit udførlige Værk: Fish­ing" følgende krasse Afvisning af samme Teori: "At Stallingens Mund skulde være skør er noget fuld­stændigt Nonsens, medmindre Fisken er for lille til al beholde".

Salg af Sportsfiskerens Fangst.

Med Fiskerhilsen 202.

Ovenstaaende Emne har jeg paa Fornemmelsen er temmelig farligt at komme ind pau, men da nu vor lhøjtærede Redaktør! Slutningen af den udmær­kede Artikelrække om Spinning hai: rørt temmelig kraftigt ved det, kan jeg ikke, selv med tidligere Erfaringer in mente, tilbageholde et Par Bemærk­ninger, som jeg ved, mange Sportsfiskere er enig med mig i.

Naar Sportsfiskeriets Udvikling her i Landet i de sidste Aar tages i Betragtning, er det sandsynligt, al Betragtningen, "Sportsfiskeri for Sportens Skyld" mere og mere '.vil vinde Tilhængere, og at vor For­ening derfor, trods Frafald, stadig vil vokse_

Det er ogsaa 'sandsynligt, at Fiskernes Antal vilde tiltage langt stærkere, -hvis det var Tikronesedler (Havørred) og Halvtredskronesedler (Laks), der løb i vore Aaer og lavede al den Spræl paa vore Kroge - men at dee var de samme kammeratlige og sports­lige Stemninger, der -beherskede disse Fis!{ere, naar den større eller mindre Seddel efter vel udført "drill" blev stukketi i Tegnebogen, som naar "Ørreden uden Bagtanke' hu dumpes å. Kurven, er vist ikl{e sand­synligt - og 'vor Forening . vilde da være overflødig.

H vis det at tænke saaledes, og handle derefter, er "utroligt il 'vore Dage" og "ejendommeligt Bi­gotteri" set fra een Side, saa gruer jeg for det gode Sammenhold, naar Udtrykkene - i Diskussionens Fede - kommer ramlende fra modsat Side; lad os derfor hver værne sin "lille Hassan med de 'skæve Bo" - - og ikke træde de andres alt for haardt nver

38 SPORTS-FISKEREN 1930

Tæerne. og skal der endelig trædes - saa helst ikke paa Ligtornene.

I sin glimrende Bog: "The pike-fisher" skriver C. F. Spence følgende, som netop rammer Kernen i vor Sport:

,,\Vhat children we are - because after all, absurd as the statement may often sound, we - you and I who do not belong to the pot-hunters - - or fishmongers or professional fisherman elans - fish nol in order to catch fish but to catch pleasure"

Sælsomt Bigotteri

Med Fiskerhilsen 20~

- hvor utroligt, det end lyder. -Selv har jeg aldrig solgt en Fisk, og jeg er Med­

lem af et Fiskerselskab, der - ogsaa med min Stem­me - har bestemt, at Fisk, fanget i Selskabets Fi­skevand, ikke maa være Genstand for Salg, men alligevel!

J eg kan ikke se rettere, end al man godt kan være en brav Sportsfisker, selvom man sælger sin Fangst, og at det ikke alene er legitimt, men nær­mesl en Pligt, at udnytte sin Fangst paa bedste Maade. For mig personlig er det et stort Plus til Sporten, baade hvad Jagt og Fiskeri angaar, naar jeg har An­vendelse for Udbyttet enten i Husholdningen eller som Gave til andre. Nogle af mine fornøjeligste og mest uforglemmelige J agt- og Fisketure har jeg haft, naaI' jeg skulde levere paaBestilling - enten det gjaldt en broget :Moseræv til en flødebuttet Hals, en lækker Gaffelbuk eller n etop en 4- 5 Pd.s Ørred til en Bridgesouper.

En Slægtning bad mig fange en "Laks", der skulde indgaa som Led i et opulent BrylJupsmaal­tid -- "det kunde være saa morsomt" . Rørt over denne Tillid til min Fangerevne, tog jeg, med sæd-vanlig ukuelig Optimisme, ud et Par Timer en Ok­tobermorgen to Dage før Brylluppet. Eet Bid, een ørreC\. 171(2 Pd. Absolut Forlangende fra min Side, at "Laksen' " s1mlde serveres kogt, hel og udelt paa et Fad. m'ed en Kæmpecitron i Munden. Da der ikke fandtes meterlange Fade, maatte en Snedker i I-last tømre el Fad af passende Størrelse. Sikket Barn jeg er - ja, Gudskelov!

Det springende Punld maa blive, om man fisker for pekuniær Vindings Skyld eller for at opnaa Sport og "pleasure" . Dog paa Cæsars Hustru tør der ikke hvile blot en Skygge af Mistanke, og jeg forstaar og sympatiserer med den Sportsfisker, der bestræber sig for al udnytte sin Fangst paa enhver anden Maade end ved at sælge den.

Min Parantes med lJd lr ykket ,.sælsomt Bigotteri paa Sportens Omraade" gled mig:\ Pennen "ed Tan­]{en paa hin ulidelige Type, der - uden at blues ved Undermaalsfisken i sin Kurv - taler højt om Sporten for Sportens Skyld og ser ned paa den Fi­sker, der . sælger sin Fangst. Sikkert finder 202 og jeg her hinanden. S L. Pigtraad.

Pigtraadshegnene er Sportsfiskernes Fjende. Hvor ofte er det ikke hændet os om Aftenen at komme hjem med Beklædningsdele (Støvlerne indbel'attet) flaaede eller hullede Værst gaar det udover Regn­fr akke eller Vindjakke; men ogsaa over Benklæderne

-- og over Fangstnettet - dersom dette hænger uden­paa Fiskekurven. -

Grunden til denne store Ulempe er den, at de til Vandløbene stødende Enge og Marker ved de oven­nævnte Hegn er delt op ~ større eller mindre Styk­ker - og ofte er disse Stykker ganske smalle, saa aL man paa en Kilometer maa passere et stort Antal Pigtraadshegn.

Disse Linier fremkommer nu, da aer erianu er nogle Maaneder til FiskesaisQnen, for at gøre mine Sportsfæller opmærksomme paa, åt den ovenfor nævnte Ulemp-e It';t kan forhindres.

Man skal henvende sig til Ejeren med Anmodning om at ombytte Pigtraaden nærmest Aaen med glat Traad. SImide Vedkommende nære Frygt for, at Dyrene brød igennem paå dette Sted, kan der jo blot sættes en eller to ekstra Pæle som Forstærk­ning, eller · (hvad der var det allerbedste), slet ikke Traad i dette Fags Længde, men Pæle saa læt, at inlet af de løsgaaende Dyr kunde slippe igennem.

:r eg kan næppe tænke mig, at nogen Ejer vilde nægte al foretage de nævnte smaa Forandringer, naar der i ;god Tid sker en høflig Henvendelse til ham! derom'. Alle Hegnene skal jo dog efterses hvert Foraar. C. Lerche-Lerchenborg_

Nordjysk Lystfiskeriforening afholdt Torsdag den 22. N ovbr. sin aarlige Ge­

neralforsamling i Kildepavillonen. Da Formanden aabnede Mødet, var der mødt ·ca.

40 Medlemmer, der valgte Overretssagfører Grllll­wald til Dirigent.

Formanden, Kontorbestyrer Rysgaard, aflagde Beretning om Arbejdet i det forløbne Aar og gav Oplysninger om de nærmere Forhold angaaende Kø­bet af Gudumholm Sluse og Fiskehuset ved Lin­denborg Aas Udløb i Fjorden.

Stigbord og Søjler i Slusen er nu fjernet, og Aaen har derved faaet frit Løb, og Fisl{eri paa ulovlig Maade er sikkert herved udelukket, hvad ikke forhen var Tilfældet.

Lejeren af Fiskehuseter nu forpligtet til at lade Opgangsfisk passere uhindret og maa kun fiske i Lindenborg Aa paa Vilkaar, der er fastsat under Hensyn til vore sportslige Interesser.

Det oplystes, at der i det forløbne Aar 2 Gange er foretaget Anmeldelse t il Politiet om ulovligt Fi­skm·j i Lindenborg Aa. I det ene Tilfælde blev Red­skaber konfiskeret, og Fiskerne fik en Bøae, mens det andet Tilfælde desværre gik "igennem Masker­ne. "

Af Indtægten for Aaret 1929 er der udsat ca. 15,000 Stk ca. 5-7 cm. Sættefisk af Havørred.

Til Foreningens Fiskevand i Lindenborg Aa paa Strækningen fra Gudumholm til Storvorde Bro har der i 1929 været løst ca. 50 Aarskort, hvilket har givel et Overskud paa ca. 250 Kr.

Formanden gaven kortfattet Oversigt over, hvad der er sket fra "Dansk Sportsfiskerforening"s Side for at forbedre Forholdene for SportsfiSkere her i Landet, herunder de foreslaaede Ændringer til Loven om Ferskvandsfiskeri.

Arbejde med Forbedringer af Forholdene ved Lindenborg Aa vil blive fortsat, og man vil søge at slmffe mere Fiskevand ved Leje af en anden nord-

1930 SPORTS-FISKEREN 39

jysk Aa, og ved Udsætning af Yngel, Paatale af ulovligt Fiskeri, søge Bestanden i denne Aa ophjul­pen.

Endvidere paatænker man at foretage Mærkning af saavel Nedfaldsfisk som Smaaørred, for paa denne Maade at faa Klarhed - saa vidt muligt - over Fiskens Vandring, dens Vækst, og hvad der iøvrigt kan være af Interesse.

Kassereren Stabssergent O. Friis aflagde Regn­skabet, der godkendtes.

Det vedtoges at anvende et Beløb af 600 Kr. til Indløsning af Andele i Gudumholms Sluse.

Til Formand valgtes Kontorbestyrer Rysgaard enstemmigt, og til Bestyrelsen valgtes enstel!lmigt Dr. Svend Lauesgaard og Landretssagfører Rolff­Petersen med Direktør Boetius og Trafiklwntrollør Fritze som Suppleanter.

Til Revisorer valgtes Konsul Henning Jensen og Regnskabschef Bye-J ørgensen.

Dagsordenen var dermed udtømt, hvorfor man tog fat paa Torskegildet, der forløb udmærket.

Ved Bordet talte Formanden for Foreningen og takkede Medlemmerne for den Paaskønnelse, der var vist ham, samt for den Interesse og Offervilje, der var vist Foreningen i det forløbne Aar.

Dr. Aage Poulsen overrakte Foreningens Van­drepokal til Købmand Søren Kragh, der i Aar har fanget den største Fisk i Lindenborg Aa 14112 Pd.

Vandrepokalen var iøvrigt i Fare i Aar, da nemlig baade Fru Dr. Lauesgaard og Grosserer Eli­mar Schmidt har været saa ubeskedne at staa som Vinder to Gange, og tredie Gang er den Ejenoom.

N aa, Søren klarede jo Skærene og fik sig herfor sit velfortjente Hurrah.

Foreningens to kvindelige Medlemmer Fru Dr. Lauesgaard og Fru Skotøjshandler Engelbredt over­tog Hvervet med at udtrække de paa Generalforsam­lingen omtalte Andele i Slusen, der blev udtrukket med 8 Andele a 75 Kr., og gaar alt vel, er 'Foreningen om smaa 10 Aar Ejer af Slusen.

Et Par Sange, den ene med · smaa, venskabelige eller halvsyrlige "Hip" til forskellige Medlemmer, gjorde Lykke, og der var ved Generalforsamlingen og Samværet derefter en udmærket Stemning, der lover godI for det fremtidige Sammenhold i "Nord-jydsk Lystfiskeriforening" . J. R

Foreningsmeddelelser.

Medlemsfortegnelsen vil paa Grund af Pladsmangel først fortsætte

næste Nr.

Foreningsmeddelelse. Den HJ. Jan. 193() afholdtes Forretningsudvalgs­

møde i Holstebro. 1. Formanden aflagde Beretning om et Møde den 10.

Jan. 193) med Formanden. for Vejle Lyslfiskeri­forening ang. Fiskeriforholdene ved Vejleaa. Det vedtoges at tilstille Vejleforeningen et nærmere formuleret Forslag til Spørgsmaa1ets Løsning med Tilbud om Assistance fra D. S.

2. Efter kritisk Revision af Regnskabet godkendtes dette og oversendtes uden Bemærkning til Re\'i­sorerne. Efter Henstilling fra Formanden indgi~ Bogtrykkeren paa fra 1. Februar 1930 at afholde en Trediedel af Clicheudgifterne til Bladet.

3. Det vedtoges, at Redaktionen til Afholdelse af Redaktionsudgifter maa anvende et Beløb af ind­til 60 Øre pr. Medlem aarligt. - Det vedtoges frem­tidigt saavidt muligt kun at afholde Bestyrelses­møder i Forbindelse med Generalforsamling. -Forretningsudvalget fandt, at der til Rejser, Agi­tation. Vejledning m. m. efter Formandens An­visning burde anvendes et Beløb af ihvertfald 50 Øre aarligt pr. Medlem, heri ikke medregnet Udgifter til Bestyrelses- og Forretningsudvalgs­møder.

4. Under Forudsætning af fornøden Tilsluning og paa Vilkaar, at del ikke bliver til Udgift for For­foreningen, vedtoges det i Sommeren 1930 at afholde et Sportsstævne. Det nærmere Arrange­ment 'overlod es til et Udvalg bestaaende af For­manden, Kassereren og Sekretærere'll.

5. Et af Formanden fremlagt Ændringsforslag til Saltv'andsfiskeriloven godkendtes til omgaaende Indsendelse til Ministeriet (indsendt den 22. J an. 1930.)

6. Det vedtoges at søge Samarbejde med Turistfor­eningen.

7. Paa Foranledning af Næstformanden drøftedes Spørgsmaalet om Forbedring af Fiskeriforholdene ved Skjernaa. Formanden oplyste, at han sammen med Sportsfiskere j Skjern arbejdede paa Spørgs­maalet. Der er saaledes i Vinterens Løb gjort store Anstrengelser for at indfange gydefærdige Laks i Vardeaa; men dels paa Grund af Høj­vande og dels paa Grund af Vanskeligheder fra 'l\'linisteriets Side, har Resultatet ikke svaret til Forventningerne; men man venter dog til Som­meren at kunne udsætte ca. 12000 Lakseunger i Skjernaa og Vardeaa (heraf ca. 1500 et-aarige Fisk stammende fra Vardeaa). For Vardeaa's Ved­kommende bliver et nyt og bedre Regulativ ind­sendt til Stadfæstelse i den nærmeste Fremtid, og for Skjernaa er der god Udsigt til at faa op­retLet Regulaliv i Løbet af Aaret.

8. Det overlodes Formanden om fornødent at vare­tage Foreningens Interesser ved Ændring af Vand­lovgivningen.

9. Det vedtoges at tilstille en Del større Dagblade el Frieksemplar af "Sports-Fiskeren".

10 Til Varetagelse af Foreningens Interesser ved Be­handlingen af de nye Fiskerilove nedsat~es :: !"t Udvalg bestaaende af Formanden, Næstrormand~n og Hr. Frihavnsdirektør, cand. Jur. O. ThieIsen, KClhenhavn. S. H.

40 SPORTS-FISKEREN 1930

Fra Aaer og Søer. I

Skjern Aa. Fiskekort, der giver Adgang til Fiskeri i Skjern

Aa iridenfor Borris Fiskeriforening, faas hos H. Niel­sen, ' Jernbanekiosken, Skjern, H. Klyver, Hotelejer, Bcrris samt J . Thomsen Jensen, Ahler østergaard. Dagkort 2,50 Kr., Aarskort 25,00 Kr. Foreningens Omraade strækker sig over ca. 15 Km. paa hver< Side af Aaen. I Foraaret 1929 lod Foreningen ud­sætte i .Aaen 7000 Stle Lakseyngel, et lignende An-

, tal vil blive sat ud igen til Foraaret. ', Det vil have sin Interesse at høre nu i kommende Poraar og Scmmer, om der bliver fanget nogle af de to-aarige Lal\~ Foreningen sammen med biologisk Station lod mærke og udsætte i Skjern Aa i April 1927.

J. Th. J. Storaaen, Holstebro.

Dag- og Aarskort til Storaaen løses hos Cigar­fahrikant Martin Schmidt, Nørregade, Holstebro, Dag­kort fans endvider~ i Kiosken, Nørreport og Frø.i~ Fiskepark. Dagkort 2,00, Ugekort 5,00 og Aarskort 15,00 Kr.

Der udsættes aarligt gennem Holstebro Fiskeri­forening 20,000 Stle Ørredyngel, ligesom det bemær­

. kes, at al Garntrækning er forbudt. Foren}ngens Areal er ca. 35 Km.

H'olstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og

Stalling samt Gedder. . Dags~ort a 2,00. - Ugekort a 5,00. - Aarskort a 15,00. D;Igskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. Maaneds~, og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Sportsfiskere, der besøger , Skjern Aa, anbefales ' Højskolehotellet, Skjern. , Ved mindst 3 Dages Ophold 6,00 Kr. pr. Dag for fuld Pension. - l. Kl. Værelser. - God Garageplads.

Telefon 39. Ærbødigs! S. R A V N.

MissionslIotellet, Holstebro. 30 Gæsteværelser. - - Il Bilgarager.

. Hotelkarl ved , Togene. Varmt og koldt Vand paa Værelserne.

- Ingen Drikkepenge I -Telefon 125. Telefon 125.

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••••• , . vn De 'fange Fisk i Skjcrn Aa, da bør De købe Fluer, Gut, Linet' og andet

Tilbehøl', der Cl'. afpasset efter Aaen hos

Telef. 68 Hans Foghs Eftf., Skjern. Telef. 68. vi E. Olesen.

--.......... ---.--.--.......... --.---.--............. ----•.. --.......... --.=.--............. =.--.--............ --.--.

Hotel

"TROLDHØJ" •••••••••••• IIIi~ •••••••••••••• • '. • •

Telef. l - Troldhede - Telef. l

Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa, Afstand til Aaen 314 km, ingen Steder over 3 km til først­nævnte. - Værelser li 2,50 og 1,50. - Middag

a 1,50 fra KJ. 12 til 13. - Bil til Udleje.

• • • • • • • • • • • • • • • • • Chr. Christensen. : • • \ ...................................... :

Mossø. Retten til Lystfiskeri ud for Mossøgaards store Areal kan

faas til Leje for en Aarrække. Niels Christensen,

Frederiksgade 19, Aarhul.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pension fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn.

P. M. Pedersen, Tlf. 19. SKJERN. Tlf. 19.

Hotel ' Schaumburg. Telf. 42 - 172. ,Holstebro ' Statstelefon 16.

Byens bedste Hotel. Værelser fra 3 Kr. - l. KJ. Køkken. - Bilgarage.

Vesty Hald, (Ny Ejer.)

Lystfiskere der dyrker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil forsøge

Storeaaen . kan faa alle Oplysninger om Fiskerlet og Fiskepladser hos mig.

Vi fører alt i Lystfiskeriartikler.

Martin Schmidt & Søn, Cigarfabrik, Nørregade 10,

Telefon 137 - HOLSTEBRO. - Telef~n 137.

Indholdsfortegnelse: Forsidebillede. -' Lidt om de optiske Forhold i Vandet. - Stalling. - Sportsfiskeri eller hvad? ---' Udsætning af Fiskeyngel. -- De nye Fiskerilovfor­slag. - Til Ministeriet for Søfart og Fiskeri. - Er Stallingens Mund ' skør? - Salg af · Sporlsfiskerens Fan,gst. - Sælsomt Bigotteri. - Pigtraad. - Nord­jydsk Lystfiskeriforening. - Foreningsmeddelelser.

Fra Aaer og S,øer. . -.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden del\. 15. ' i hver Maaned ti

Redaktionsudvalgets Formand Dr. Sv. I.auesgaard, Aalborg .

Formand: Fanrikinspektør S. Hansen , Varde.

Kontin6ent og Indmeldelse sker til Postmes ter Cllristc nsen. Varde . Postkonto 11140.

Annoncer indsendes til Bogtrykker Sørensen, Holstebro.

Trykt i S . Sørensens Bogtrykkeri, H olstebro