Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 7 1. Juli 1937 r 12. Aarg.

Foran Fotografen: - ,.Skynd dig, den falder".

70 SPORTS-FISKEREN 1937

IV Il Il llllllR 11111

111111 fJ IIIIIID llllllt 1111111 1111111 t) § lllllll «[) . Bjerken stod i Festdragt, da jeg· Tirsdag Mor­gen den 4. Maj passerede den norske Grænse paa Vej mod Oslo for at repræsentere Dansk Sports­fiskerforening ved »Oslo Sportsfiskere«s store Vaar­møde.

Endskønt Klokken endnu ikke var naaet Ul 6, da vi blev vækket i Sovevognen for at faa Ba­gagen undersøgt af Toldvæsenet og vore Pas ud­leveret, var det aJli,gievel med en vis Befrielse, jeg kravlede ned fra Toppen, idet den Underkøje, jeg havde bestilt, paa en eiler anden myst~sk Maade var bleven anbragt øverst oppe, og med s øvnen var det alligevel i·kke blevet til ret meget. Ve<l An­gelholm maatte vi aflever.e · Pas og Billetter til Konduktøren. og senere, hver Gang vi passerede en Station, raslede og slingrede Vognen ind over SporskMterne, saa man hvert Øjeblik frygtede , at Vognen skulde hoppe af Sporet.

Ved den norske Grænsestation blev der sat Spisevogn i To61et og aldrig har jeg til min Mor­genkaffe nydt en saa pragtifuld Udsligt. Vejret var blikstille, Solen kom efterhaanden højt paa Him­len, Birketræerne, enkelte Kastanier og Bøgetræ­er var sprunget ud, hele Landskabet, Elvene, de smukke norske Byer med Fjordene var i Foraars­stemning og alt tegnede til en rigtig straalende Foraarsaag - en af de gamle Dage, hvor man helst ikke vil · beskæfti'.J5e sig med noget, blot ny­de det gode Vejr . .

Vejret var ogsaa saa fint, som tænkes kunde, da jeg om F1ormiddagen paa Oslo Banegaard blev modtaget af _Hr. Direktør Finn Kaas, Formand for Oslo Sportsfiskere. Dir. Kaas kørte mig derefter til Hotellet, hvor jeg en Times Tid senere blev præ­senteret for forskellige Medlemmer af Styrel'sen for Oslo Sportsfiskere. Derfra gik Turen til Hol­mendammen, en liile sø i Udkanten af Oslo, med Holmenkollen og Frognesæteren i Baggrunden. Søen benyttedes af Oslo Sportsf~skere til Øvelses­plads for Flue- og Spinnekast, og1 jeg havde her den store Fornøjelse, at to af Oslos mest eminente Flue- og Spinnekastere, d'Herrer Sagfører Arne J. Schultz og Egil Aamodt, demonstrerede deres fæ­nomenale Færdighed i saavel Flue- · som Splinne­kast. Vi gaar, i hvert Fald mange af os her i Dan­mand, med den Tro, at vi m. H. t. Fluekast er væl­dig dygtige, men hvor er vi dog paa dette Omraa­de langt tilbage for Nordmændene. Arne J: Schultz kastede' med en een Haands: 10 Fods .stang godt 38

Meter, uden at det tilsyneladende kostede ret me­get Besvær. Ko'rte jævne Bevægelser med · Haan­den og stangen fuldførte Resten, saa F'luen, trods den lange Line, faldt let og fint paa Vandet. In­teressant var det at se, hvorledes de i s1i:dste Del af Kastet pludselig kunde skyde 5-10 Meter Line ud. Her ved Holmendamm~n gives der nu 3 Dage om Ugen ·grntis Undervisning i Flue- og Spinne­kast for Medlemmerne af Oslo Sportsfiskere. Fire mandlige og to kvindelige Instruktører undervisieT saavel mandlige og kvindelige som junior Holde­ne, og en Dag om Ugen, hver Onsdag, afholdes ;Konkurrence.

Fra Holmendammen kørte Dir. Kaas mig for­bi det berømte Holmenkollen ogi derfra op paa Frognesæteren, hvor vi i de smukke og for os dan­ske ejendommelige Omgivelser nØd den vidunder-

lige Udsigt over Oslo og Oslo Fjorden, og dertil en halv Hummer i · Restauranten.

Tilbageturen· foregik ad en anden Vej og efter en lille Rundtur i Oslo var Klokken nu bleven saa. mange, at vi snart skulde samles ved Laksemid-

, daigien, hvortil var indbudt forskellige Gæster, bl. a. Norges berømte Fiskeribiolog Professor Knut Dahl,. Byråchef 0 . Halvorsen 'i . Landbruksdeparte­mentet, som mødte som Repræsentant for Stats­raad Ystgaard, ligesom flere af Norges fineste Laksefiskere var inviteret.

Her som alle andre Steder, hvor Sportsfisker­ne . kommer sammen, var Stemningen straks helt rigtig. Ved Bordet bød Formanden Dir. Kaas Vel­kommen · til Gæster · og Medlemmerne, og udtalte senere i en Tale for Sportsfiskeriet en Tak til Gæ­sterne, der var kommen til Stede og udbragte en Skaal for dansk Sportsfiskerforeni,ng. Flere af Deltagerne havde Ordet for paa forskellig Maade at hylde Sporten og· Oslo Sportsfiskere, og senere ved Kaffebordene oplæste vor norske Sportsfælle, Norge.s · Ekspert i Geddefiskeri, Hr. Reinholdt Isachsen, f.ø1gende lille· Digt:

Til vore danske Gjester Vaaren 1937.

Velkommen hit . fra · et yndigt Land

med blanke· søer· og'. aaer stille, hvor drenge alt trekker fisk paa· strand, hvor · det· er sommer og nætter milde.

1937 SPORTS-FISKEREN 71

Velkommen hit til vor barske kyst,

her sneen knapt er smeltet, med islagte vand og ei)ver i flom,

hvor ennu ei flue har summet.

Om aborr og gjedde kan I oss fortelle,

her hjemme er laksen vort tema ikvell,

(vor ørret dog rimer smukt paa forelle)

og mangt skal berettes om utur og hel!.

Med stangen Per Gynt har byttet sin bøsse, dog ennu lever den Gyntske ætt.

I skryt, selv som fisker, I kan osse ei tukte

om ellers i mangen idret.

Vi rider ei mere paa rensdyrbukk,

men fisken vi trekker er tit saa stor,

vi stønner med kvide og sukk:

»Min arm er ei lang nok, bror«.

Men hvor sporten vor, med fiskestang, forsoner!

Alt det dagdgdags kiv blir gjemt og glemt.

Bitter strid kan vejres bort, naar elven toner,

sa,mmen ferdes vi med spøk og munter skjemt.

S1ik kan Stauning dra paa fisketur til Grønland

sammen med sin frende Nygaardsvold.

Og ved baalet, med en Lysholm og en pipe,

prater fredfuldt de om fisk ~ og Tordenskjold.

I maa tilgi, kjære venner,

mit hjertelag er stort -

men min versefot halter. Kanskje kommer det av,

at den vadet saa !enge

paa stenet bund i de nors·ke elve.

Til en lone ved en elv, langt deroppe inni fjellet

vi.\ vi gjerne ha dig med, du danske venn,

der, hvor ørret danser kvellsvak, skinner sølv i

skjellet.

Sikkert møtes vi til. sommeren igjen.

Reinholdt lsachsen.

Præcis 1KJokken 7 var Haandværkerforenin­gens store Fes,tsa:1 fyldt til sidste Plads. Over 450 Medlemmer var mødt, da Formanden ønskede Vel­kommen, og Foreningens danske Gæst takkede for den specielle Indbydelse, som var sendt Brnderfor­eningen i Danmark. Sekretær Aamodt redegjorde derefter for en Række Meddelelser fra Styret, dels om Meddelelser fra Forenirugiens Virksomhed, for­skellige Forhold vedrørende det norske Fiskeri og Dannelsen af Norges Sportsfiskerforbund. Profes-

sor Knut Dahl holdt derefter et meget interessant Foredrag om Laksens Livshistorie og de norske Laksemærkninger.

Efter en kort Oversigt over Laksenes Udbre­delse i Verden samt de almindeligste Træk af dens L:i:vshistorie ~ik Professoren over til spedielt at

skildre Udviklingen af vor nuværende Viden om dens Opvækst, Liv og Vandrin,gier.

Professoren skildrede, hvorledes det for 39 Aar siden, da han for første Gang fik til Opgave at stu­dere Laksens Liv, var store og vigtige Sider af dens Biologi, som var ukendte. Til og med var det ukendt, hvorledes dens Udseende var i visse yngre Lavsstadier. Ligeledes var deres Vækst og Alders­forhold helt ukendte eller bare meget ufuldkom­men kendt. I Løbet af disse snart 40 Aar, som er gaaet, er meget forandret i dette., takket være de Arbejder, som er udført her i Norge, Skot.land og England og senere i mange andre Lande.

Vi kender nu Laksens Vækst og Alder i de fle­ste Lande, og Professoren beskrev i Korthed de anvendte Metoder og deres Resultater for Vækst og Aldersbestemmelserne. Slelv Laksens Vandrin­ger har været studeret ved Mærkning. Efter en Omtale af de tidligere Mærkninger af udgydte Laks, wm viste, at Fisken vrndte tilbage til den samme Elv, hvor den en Gang: havde gydet, og som for saa vidt bekræftede den gamle Tro paa Laksens , Hjemstavnsinstinkt«, gik Foredragsholderen over til at omtale de F'orsøg med Mærkning af udvan­drende Lakseyngel, som blev· udført af Calderwood i Skotland, Foredragsholderen i Norge og Dr. Alm i Sverrig.

Disse Forsøg bekræftede paa den ene Side, at Laksen vendte tilbage til den samme Elv, hvor den var gydet og opvokset. Paa den anden Side viste Forsøgene, at Yrng,len eft1er Udvandringen fra El­ven spredte sig over meget store Hav- og Kystom­raader.

Disse voksne og opvoksende Fisks Vandringer var imidlertid meget lidet kendt. De eneste Mærk­ninger over denne Gruppe af Laks er gjort i Norge for over 30 Aar siden i mindre Maa:lestok, samt i Skotland umid:detbart før Krigen og i Begyndel­sen af 20-erne. De viste ikke særlig lange Va:n­drinigrer, men Genfangstprocenten var 1av.

Da Foredragsholderen sammen med sin Assi­. stent Sven Sømme i 1935 begyndte at mærke Laks ved Havkysten i Norge , var en af de førnte Opgaver, at konstruere et Mærke, som kunde sandsynliggØ-

. re en større Genfangst af de mærkede Laks. Det forannævnte Mærke adskiller sig fra tidligere Mærker ved sin Størrelse og Synlighed. samt ved at det indeholder Mærkerens nøjagtige Adresse.

72 SPORTS-FISKEREN 1937

I 1935 mærkedes der da forsøgsvis lidt over 200 Laks paa to Steder ved den aabne Havkyst, paa Rong ved Be1161en og paa Titran paa Fr,øyas Syd­spids. Disse Mærkningsforsøg gav det Resultat, at 47 pct. af de mærkede Fisk blev genfanget, et langt gunstigere Resultat, end n-0get Mærknings­for,søg med Laks nogensinde havde givet. For,s;Ø­gene bra>g1te ogsaa Resultater angaaende Laksenes Liv, som for de fleSite var helt uventet.

For det første var Vandringsihastigheden langt større end man tidligere havde konstateret. Fisken gik indtil 100 km pr. Dag. Dernæst var Udstræk­ningen af Vandringerne af større Omfang, end no­gen før havde vidst. Bortset fra Østersøen har det ikke hændt, at en mærket Laks er fanget i :no­get fremmed Land.

Ved de norske Forsøg i 1935 viste det sig, at Laks fra Nor161.es Vestkyst vandrede ikke blot til vidt adskilte :Oele af Norge, men ogsaa til Sverrig, Skotland, ja endog til Bunden af Hvidehavet paa ganske kort Tid. En Laks mærket udfor Bergens­kys.ten, havde saaledes foretaget denne lange Van­dring ca. 1000 km paa 2 Døgn .

.Foredragsholderen viste ved Kort . de udstrak­te Vandr'inger. Disse gode Resultater gav Anled­ning til, at Forsøigene blev fortsat i . 19'316. Der blev da mærket paa 3 Stationer langs Norges Vestkyst, Rong, Melvær paa Bulandet og Titran paa Frøya. Desuden blev der mærket Fisk ved Indløbet til Trondhjemsfjorden og Indløbet til Sø,rfjorden ved Bergen. Omkring ved 500 Laks blev mærket.

Disse Mærkninger gav den samme høje Gen­fangstprocent, nemlig rundt regnet 47 pct. ;Kyst­mærkningerne viste i store Træk de samme Van­dringer som i 1935. F'ra Norges Vestkyst og Tr·øn­delagen spredte Fisken sig mer og mindre til alle Dele af det sydlige Norge og til Skotland og Sver­rig. I Skotland blev der i 1936 mærket Laks med de af Foredragholderen og Sven Sømme opfund­ne Mærker med det Resultat, at der i Sognefjor­dens Munding fangedes en Laks, som var mærket paa Skotlands Nordvestkyst. Ligesom den Fisk, som i 1935 :g\ik til .Skotland, var den første som bevisligt havde gaaet fra Norge til Skotland, saaledes va.r denne Sognefjords Fisk den tørste, som bevisligt havde gjort den modsatte Rejse.

Mærkningerne i Fjordmundingerne gav meget interessante Resultater. Medens Fiskene fra Kyst­stationerne s,pr:eder sig og vandr.er meget vidt om­krin:g, viste Fiskene fra disse Fjordstationer sig at vandre helt retningsbestemt. De Fisk, som har fun­det Fjordmundingterne, synes at drage videre mod sine Elve med: stor Bestemthed.

Ogsaa disse Resultater illustreredes med Lys­billeder og talrige Kort, som viste Vandringerne.

Et mægtigt Bifald brød løs, da Professoren nu sluttede sit interess:ante Foredrag.

Efter Foredraget fremvistet en Film om Fangst af Laks i Fjordene og paa Ky*-n, Laksens Opgang i de fossende Elve, Indfangning af Moder­fisk, disses Opbevaring i dertil indrettede Bassi­ner, hvor Hunnerne adskilles fra Hair.d'iskene, irncl-­til Afstry,gningen finder Sted, Befrugtningen og paafølg,ende Udklækning med efterfølgende Ud­sætning af Sættefisk i Elvene.

Herefter holdtes en lille Spisepause og samtli ­ge Deltagere samledes om Smørrebrødsbordene. Se­nere fremvistet to pragtfulde Film med Laksefi­skeri fra et Par af de norske Elve, og derefter for­talites Fiskehistorier, idet forskel!lige Medlemmer fortalte om deres muntre Oplevelser ved Elvene. En ganske glimrende Ide, som med Held maatte kunde benyttes herhjemme.

Foredraget, Filmene og Samværet med de mang:e norske Sportsfiskere var for mig en gan­ske enestaaende Oplevelse. Tænk, om vi her i Lan­det kunde samle omtrent 500 Menin:estker til et saadant Møde. En Fornøjelse var det at høre cte mange forske1ilige Beretninger om det eventyrlige Fiskeri i mange af de 250'---300,000 norske Fiske­vande. Vel· driver mange Nordmænd Fiskeriet i de 160 Lakseelve, men jeg havde Forstaaelsen af, at endnu flere benytter sig af det rige søørred og Forrelfliskeri i de Tusinder af Fjeldsøer og smaa Elve. Mange af de norske Lakseelve er udlejet til Englænderne, af hvem Nordmændene igen flere Steder maa leje Fiskeri.

Da61en derpaa var der igen Lejlighed til at se lidt nærmere paa Oslo, Sagfører E,gil Aamodt. de1· bestyrer Oslo Sportsfiskernes Kontor paa Karl Jo­hangst, hvor der kan faaes alle ønskelige Oplys­nin.gier om det norske Fiskeri, var mi:n elskvær­dige Ledsager hele Dagen. Der blev· Tid til et Be­søg pa.a Bygdø, hv:or de verdensberømte Vikinge­skibe nu opbevares, ligesom jeg ogsaa her fik Lej­lighed til' at se det pra6:bfulde norske F'o1kemu­seum. Og endelig fik jeg, den sidste Time, jeg hav­de tHbag·e i Oslo, igen Lejlighed til at overvære et Instruktionskursus ved Holmendammen.

To Dage rige paa Begivenheder havde jeg til'­bragt sammen med norske Sportsfæller og med Ønsket om, at den Forbindelse, der nu er knyttet mellem nordiske Sportsfiskere, maa udvikle sig'. t il en fast skandinavisk iSammenslutning til Glæde og Gavn for Organisationerne og Sporten, vil jeg gerne ogsaa her sige Tak til Oslo Sportsfiskere, hjertelig Tak til Formanden og Sekretæren, Finn Kaas og Egil Aamodt for al Venlighed og Gæst­frihed - noget, jeg sent vil glemme.

Carl Christensen, Skjern.

1937 SPORTS-FISKEREN 73

Danske Fiskehjul & Woblere

Lystfiskeriet finder stadig f,:ere og flere Tilhæn­gere herhjemme, og samtidig dukker der en Del Fa­brikanter op, som fremstiller danske Fiskeriartikler. De er allesammen selv Lystfiskere, og det er nok ikke saa meget for selv at tjene Penge, at de er blevet Fa­brikanter, som fordi Fiskeriet nu engang er deres »Hobby«.

Markedet for Lystfiskeriartikler er ikke stort i Danmark, naar man tager i Betragtning, at disse Fa­brikanter kun fremstiller en enkelt Artikel. Derfor maa det være Lystfiskerne en Glæde, naar de ser en Fiskekammerat, der bestræber sig for at tage Konkur­rencen op med de store udenlandske Fabrikker.

De sidste Nyheder, danske Fabrikanter har frem­stillet, er: »Loch Ness« F iskehjulene og »Petrix«

Woblerne.

»Loch Ness « Hjulene er 4 Tommer i Diameter. De e.r fremstillede i sortlakeret Aluminium med Messing­beslag. Knarren, og det dertil hørende Tandhjul, er af bedste engelsk Staal.

,, Lock Nees« Nr. 1 Hjulet udmærker sig ved sin særlig fine Forarbejdning:, med en sindring og effek­tiv Oliesmøring, som let tHføres Hjulets Reservoier gennem en Udboring i Akslen.

»Loch Nees« Nr. 2 er uden Knarre; derimod har begge Hjule:ne let regulerbare Bremser, der er anbragt

foran paa Hjulakslen. Perforeringen, Nitningen og Antallet af Stivere er

forskellig. »Loch Ness« Nr. 1 koster Kr. 39,50, Nr. 2 Kr. 21. Desuden bliver der i en nær Fremtid bragt et Hjul

paa Markedet til en mellemliggende Pris. Dette bliver i samme Udførelse som Nr. 2, men forsynet med Knarre.

Fabrikanten har modtaget flere Anbefalingsskri­velser fra forskellige Lystfiskere, der allerede en Tid har benyttet »Loch Nees« Hjulene. - Jeg gengiver her en af disse:

»Som Lystfisker vil jeg gerne give det danske »Loch Nees« Fiskehjul min varmeste Anbefaling.

Det er bygget solidt, nøjagtigt og af Materiale, der gør Hjui'.et yderst solidt. - Det er let at betjene. -Den permanente Bremse er megt effektiv. - Hjulet er let at smøre (skal iøvrigt sjældent smøres), hvilket skyldes dens enkle Konstruktion. - Jeg har brugt Hjulet meget og kan deraf skønne, at Knarre og Knar­rehjul er af særdeles fint Materiale, da der ikke er An­tydning af Slid at spore.

sign. .Johan Barding, Farveriejer, Aalborg«.

»Petrix« Woblerne fabrikeres i to Modeller, »Ged­den« og )) Skallen«, der igen ;leveres i forskellige Farve­nuancer. De er fremstillede af en ganske let Træsort, der er overtrukket med en Celluloidmasse, og man maa sig, at de absolut er smukke i Fremstillingen. Woblerne har den store Fordel, at de kan sælges betydeligt bil­ligere end tilsvarende udenlandske. De er gennemprø­vede, og deres Fangeevne har vist sig at være udmær­ket. Jeg har selv prøvet dem et Sted, hvor der ikke var Gedder, og jeg maa sige, at de gik udmærket i

Vandt. Nu skal jeg ud og prøve dem et Sted, hvor der er Gedder. Paw.

74 SPORTS-FISKEREN 1937

Et Syn. Gosling i Fishing Gazette.

Solen var just begyndt at sprede Morgentaa­gerne over de store Skove og Moser i Østangel. I Skovlysningen samledes smaa Rudler Dyr, som varmede Flankem1e i det gyldne Lys, me1r.is de dugvaade Siv i: Moserne rystede deres Toppe i den milde Brise. Det var Efteraar, ov.} der duftede af vaad Jord, faldeirrt Løv, Mos og raadnende Træ. Bro­der Carlos stod i sin lille Celles Vindue i det en­somme Kloster og saa ud over et Landskab af gli­dende Morgentaager. Nu br,ø·d' en Solstraale gen­nem Vinduet og kastede en Lysstribe henover sten­gulvet. Med et fraværende Blik vendte Broder Car­los sig mod sit Leje og tog en læderindbundet Bog fra Hylden ovenover. Mellem dens Blade hentede han en omhyggeligt sammenrullet Line af 16\raa Hestehaar. Meget omhyggeligt pr.øvede han de knyttede Sammenf,øjninger, lagde Linen paa sin Seng og tog fra den modsatte Væg en Jang Hassel­stang. I dette Øjeblik blev de svære Dørfor<hærn5· skudt til Side og en anden graa Skikkelse traadte ind.

Carlos drejede Hovedet. »Godmorgen, Broder Robert«, hilste han, »vor gode Helgens Velsignelse være med dig«.

»Og med dig, Emder«, svarede den indtræ­dende.

Carlos bøjede Hasselstangen med Hænderne og lod den saa svirpe i Luften, som om han gav Tilslag til en Fisk. .

»,Skal du ud at fiske? « »Naturligvis« svarede Carlos »det er jo Tors­

da161, og det er min Uge til at fi.ske << -»Rigtigt« svarede Robert og tog· den graa He­

stehaarssnøre, »jeg vilde ønske, jeg kunde gaa med dig, men ak, . jeg har for meget at gøre med vore Bøger. Det bliver godt i Dag, Vinden er Vest, saa du faar nok en herli!61 Fangst«.

»Sandt nok«, svarede Carlos, »og dog har jeg mine Tvivl, angaaende min stang og Line og den Lokkemad, jeg lavede i Gaar Aftes«.

»Naa, naa, Broder«, svarede Robert , »du er ellers den dygtigste af os alle med Fiskestangen. Jeg tror, vi ofte maatte undvære Fisk, hvis vi ;ikke havde d ig«.

»Du har Ret igen, Broder Robert«, men jeg har alli.!g12vel mine onde Anelser«.

Robert kom nærmere og lagde sin Haand paa den andens Skulder. »Det er bare en ond Aand, som har plaget dig i Nat. Naar du kommer ned til Søen, forsvinder den som Taagerne hist ude«.

Carlos rystede betænksomt paa Hovedet. »Det var ingen ond Aand, som kom til mig i Nattens Mørke. Det var et Syn, og dets Betydning foruro­liger mig i høj Grad«. Robert lod .sig dumpe ned paa Sengen og brast i en saa hjertelig Latter, at Sen­'g:efjælene rystede under ham. »Dit gra,valvorlige Ansigt, Broder« sagde han mellem Latteranfald ·»er nok til at skræmme enhver ærlig Karpe a a t tage din Krog. Men siden du tager dig dette Syn saa nær, saa lad mig faa Del i det og løse dine Tvivl«.

Carlos vendte sit Blik .fra den anden Munk t il: Vinduet og saa tilbage igen. »Vor ærværdige Ab­bed sættc:1r ikke Pris paa, at man ser Syner«, sagde han, »rr..en hvis du vil holde det for dig selv, skal jeg fortælle, hvad jeg hørte og saa«.

Robert nikkede .samtykkende, og Carlos satte sig paa Sengen ved hans Side.

»Det forekom mig«, begyndte Carlos »at jeg var gaaet ned til vor Sø at fiske, saadan som jeg skal nu til Morgen. Jeg havde været der lidt, da en Fremmed kom for at fiske. Hvis han ikke saa tyde­ligt havde vist, at han var Fisker, vilde jeg være blevet forskrækket over hans Udseende. Han bar en sært formet Hat af grønt Klæde paa Hovedet med en rød F'jer i; og skønt hans /Klæder var graa, ligesom vore, havde de et meget fremmedartet Snit. Hans Ben var stukket i noget, der lignede sto­re Poser, og hans Trøje var udsiret med en Masse Knapper og Lommer. Han bar et underligt Hylster af tætsluttende Vævning over Skoene og det var lavet i saadan et sært Mønster. Skoene r,øbede slet ikke Fodens Form, de var ligesom skjulte i et Læ­derfutteral , saa brunt og poteret, at jeg følte mig ganske sær ved at .se det. Men var Fiskerens Dragt besynderlig, saa var hans Stang og .Snøre saa, a t jeg maa søge efter Ord for at beskrive dem. Hans stang var stærkt poleret og skinnede som Forgyld­ningen paa vore Bogbind. Den var saa ret som en Pil og smykket med smaa Ringe af Metal og' Traad­bindinger. Desuden var den ikke som vor i eet Stykke, men i tre Stykker, som passede ind i hin~ anden«.

»Det maa have været et mærkeligt Syn« ud­brød Robert. »Hvad saa du mere?«

»Hans Snøre«, fortsatte Car:los, »var af fint Traad og ikke af Hestehaar. Der var ikke en. Knu­de paa hele Længden, og den kunde naa herfra ned til søen, saa lang var den. Den var snoet op om en blank rund Tingest paa Stangen, og blev ført op langs Stangen ,giennem de smaa Ringe. Naar han rørte ved den skinnende Tingest, lød det som naar Hagl falder paa Fliser. Hans Flod havde klare Farver, og han havde en mærkelig Kurv af

1937 SPORTS-FISKEREN 75

sammenflettede Pinde,_ som han sad paa. I det samme fangede jeg en 'Fisk, og den fremmede saa · at jeg landede deD. Da jeg havde /fang·et nogle flere, kom han hen, hvor jeg stod og fiskede og begyndte at tale paa en underlig Maade. Jeg kan ikke huske alt, hvad han. sagde, men han lod mig løfte paa hans Stang, som faldt vidunderlig let og godt i Haanden. Han sagde, at den skinnende Tingest var et Centrepin­Bremsehjul , og at Stangen var af splintret Rør, skønt den saa solid nok ud, og den sære klare Snø­re nærmest Krogen kaldte han Gut. Hans Flod var ogsaa klart paa sine Steder og· han sagde, det var lavet af neget, som hed Celluloid. Han fortalte om mange sære Ting·, som -han sa,gide hørte med til almindeligt Fiskeri, og brugte Ord, som jeg aldrig har hørt f,f r, og som vi ved, ikke eksisterer, for in­gen af dem staar i Bøgern~. hverken i vore eller vore Brødres.

Da jeg havde set paa alle disse Vidundere og undredes storlig over, hvad jeg saa, gik han tilba­;6ie til sit Fiskeri. Jeg var lige ved at kroge endnu en Fisk, da Synet blegnede og jeg vaagnede. Men Erindringen om a.1t det, jeg saa, og hans mærke­lige Ord volder mig stadig Uro«.

»Du længes efter sære Stænger og fjollede Grejer, som intet Menneske har hørt om, og det er kun den Ondes Anfægtelser«, sa•glde Robert.

»Maaske har du Ret«, svarede Carlos, >>men nu til Morgen synes min gode Stang og min fine gra.a Hestehaarsline klodsede i .mine Øjne, og jeg føler ikke min gamle Kærlighed til dem«.

»Saa, saa«, svarede Robert, »nu maa du ikke lade det tossede Syn ødelægge din Sport. Du fan­ger jo a itid Fisk, selv hvor ingen andre kan«.

Carlos nikkede og: tog sin Stang og knyttede Snøre.

»Hov«, raabte Robert, »du glemmer din Klid­og Honning-Pasta«. Han tog en lille Lerkrukke fra Vindueskarmen og rakte den ti.l Carlos.

»Med de Vidundere, jeg saa i mit Syn«, sagde Carlos , og tog Maddingen, »kunde jeg fange Fisk uden dette«.

Robert fik et Latteranfald, den lille Seng klap­rede under ham.

»Fangede den fremmede Fisker da saa mani_1·2 Fisk?« spurgte han. · Carlos standsede i Cellens Dør. »Hvad! Nej«, udbrød han overrasket. »Nu, jeg kommer til at tæn­ke over det, saa fangede han ikke en eneste << ·

»Og du, min Broder?« »Jeg fangede nok til os alle«, svarede Carlos. Robert under trykte sin Lystighed og rejste

sig fra Brixen. »Gaa du n ed til s øen, Broder, og

glem din Bekymring over det tossede Syn. Du t r en fin Fisker, og selv om den Onde forærede dig de Grejer, han viste dig i Nat, saa vilde du ikke fange mere, end du nu gør«.

Carlos skød Forhænget til . Side. »Broder Ro­bert«, sagde han, »du er vis i Ord og Tanker. En fin Gaasefjer gør ingen Mand til Mester i at tegne vore Bøger. Du skal faa fin Karpe til at stme din Hunger i Morgen, og je.g0 gaar let om Hjertet ned at fange dem>>.

Miraklet. (En sand Historie).

South Bucks i Fishing Gazette.

Det var i Hampshire i Maj Maaned og Døgn­fluerne skulde have været i fuld Udvikling, men det var de ikke, og en noget mistrøstig Fisker sad og saa paa en nu og da kastet Flue, som drev med Strømmen uænset ell.e:r i hvert Fald ikke nappet. Saadan var det gaaet siden 9,30 Fm. og nu var dern 3 Em. Da saas følgende imponerende Procession nærme sig.

1. Svigerfader. Har aldrig fisket, kan ikke lide Fiskeri. Yndlingsreplik: Det havde jeg al­drig Taalmodighed til.

2. Sv1tgermoder. Som Svigierfader, men lidt skarpere i Replikken.

3. Svigermoders Svigerinde. Af samme Sur­dej g·.

4. Lille Søn. Er ved at blive fisketosset, men ver.:ter uheldigvis, at Fader skal faa Fiske­ne til at nappe paa Kommando.

5. Lille søns Kammerat. Neutral, men 1vil gerne kaste med Sten.

Fiskeren rejste sig høfligt, og Svigermoder for­langte øjeblikkelig en Ørred med hjem. Aa, jeg glemte at notere, at Fiskerens Frue var med i Pro­cessionen, og hun var desværre en ren Jonas . Hun var faktisk en Gang direkte Skyld i, at to Laks paa mindst 20 Pund Stykket i Løbet af et Kvarter slap ind under Brobuerne og naturligvis slap af. Imidlertid tog Fiskeren pligtskyldigst sin Stang· og stilede op mod den øvre Del af ha.ms Stræknini, hvor der var en velkendt Fisk paa ca. 31/2 Pund, som stod paa omtrent 18 Tommer Vand og altid var til at faa i Tale. Den ha1.1de virkelig alleredf~ to Gange slaaet efter en Flue, som blev kastet skødes­løst, da der ingen Døgnfluer var, m en der var ikke blevet Nap. Fiskeren kom 100 Meter før Hoved­styrken, og· ganske rigtigt var den gamle trofaste

76 SPORTS-FISKEREN 1937

Ven der og kom Tju-bang ved første Kast, men paa Grund af Nervøsi.tet blev Tilslaget for voldsk og Fluen blev i Fisken. (Den blev taget af en Ve111 næste Dag og vejede virkelig 31 ;2 Pund, m;en Fluen havde den spyttet ud). Hovedstyrken ankom og Fiskerens Bemærkning: »~eg havde lige en stor Fisk paa« - blev mødt med de sædvianlige vantro Smil, der sagde saa meget som: »De Fiskerhisto­rier kender man«.

Efter nogle Bemærkninger om Vejret, sagde Svigermoder: »Aa, tag og fang en Laks, Peter«.

Hvad skulde Manden gøre? Paa hans Stræk­ning var der taget een Laks i de sidste 3 Aar, uag­tet der var set adskillige. Men Fiskerens. Spinne­stang var rede og udstyret med en frisk Reje paa en Enkeltkrog. Nogle faa Skridt borte var der et Høl paa en 10-15 Meters Dybde og et Areal som et bedre Køkken, saa i ren Desperation besluttede han at gøre 12 Kast og ikke mete, ikke en Gang det 13de for a.t friste Lykke1rn. Høllet var allerede blevet gennemfisket to Gange den Dag. 11 Kast uden Resultat, men det 12te - Hurra! Hug-Til­slag-stor Hvirvel - Fisken var paa. Nu kom først Vanskelighederne. Fiskere1n: var indskrænket til ca. 9 Meter Bred, flankeret af to Træer, der ikke var til at komme udenom. Opadtil var en Masse Siv og Buske, nedad var Grunde og Forbinde'1sen med Hovedstrømmen, saa Fisken maatte holdes i Høllet. Heldigvis prø·v~de den ikke at gaa opad, og den lille søn og hans Ven blev an1bra.gt nedenfor og kastede med Sten paa Kommando. Det passede lige den lille Søns Ven, saa hele Selskabet morede flig storartet. For nog1e Aar siden hjalp ·jeg til­fældigvis med at fange eni Recordørred ved at kaste nogle velanbragte Murstein15brokker og blev skældt læsterlig ud paa Tryk bagefter af nogle Purister, som . mente, det var imod Reglerne. Det var det maaske ogsaa, men hvad vilde 99 af 100 Mennesker gØr·e?

Men - for at komme videre. Heldigvis fore­trak Laksen at bor,e i det dybeste af Høllet. Efter tre Minutters Kamp spurgte Svigermoder, hvorfor Fisken ikke blev halet op, og hvor længe dette her skulde vare? Fiskeren svarede »Ca. 2 Timer« og saa lød det straks,: »Det havde jeg ikke Taalmodig­hed til«. Mellem os sagt, hun læser ikke Fishing Ga.zette, saa jeg er ikke bange.

Heldigviis arriverede midt under Kampen Fi­skerens Vens, en meget dygtig Fisiker. Der var in­.gen Fangstkrog, men en meget velvoksen Hov, og om.sider, efter flere spændende Forsøg, blev Fisken øst op og hejst over Gærdet bagved. Jeg har glemt at omtale denne ekstra Hindring. Under Arbejdet

med at nette den, var lille søn og hans Ven blevet arbejdsløse med Stenkastni1n1g,eni og dansede om­kring der bagved som et Par Gummibolde. Fi­sken var en frisk Opganger paa 14 Pund, ikke særlig stor i det Vand, men den mest tilfredsstil­lende Fisk, som den Fisker nogensinde havde ta.­get - undtagen naturligvis hans allerførste.

Endelig en Gang var Hovedstyrken blevet til­strækkelig imponeret, og havde der ikke været 100 Kilometers Biltur hjem, tror jeg, at · Svigerfader vjilde have laant Sta1n1g:ern for at prøve selv. Der er allerede alt for mange Lystfiskere, saa det var maaske godt det samm~. Han kunde have fanget en paa en Reje , som jo enhver gør første Gang, og saa var der blevet en Lystfisker til. Jeg erinder en Begynder, som tog stangen, efter at Opsyns­manden havde fisket et Høl igennem for at vise , hvordan man skulde bære sig ad, og han kastede Rejen, som om det var en Mursten og krogede en Laks med det første Kast i hans Liv. Han var ove1.· 50. Resten af Dagen gik han som i Drømme. I det en3 Øjeblik for han ind i Hytten for at klappe Fi­sken, i det næste for han ud og hev Rejen ud i det samme Høl. Han kunde ikke overtales til at prøve et. af de andre HøUer, hvor der var fuldt af Fisk.

Men - for at vende tilbage til Miraklet. Trop­perne formerede Geled, med Laksen i Midten og marcherede højtideligt tilbage til de:n ventende Bil, der bragte dem tilbage til Byen, hvor Sviger­fader fik noget at fortælle paa den den lokale Kro - eller Kroer. En herlig Dag - kun ikke for Lak­sen.

Stenfluen. l skandinaviske - og skotske - Sportsfiskerberet­

ningr tales ofte om StenfJuen, som skal være en ud­mærket Madding til Ørred og Stalling. I Sydskotland kaldes den ofte for Majflue, fordi den der viser sig i

Maj, men maa ikke forveksles med Englændernes May­fly (Green Drake). Den ægte Stenflue - Per,:a maxima - hører til Slørvingerne, en med Guldsmede og Dø.gn­fluer nærbeslægtet Insektorden, som herhjemme tæHer ca. 25 Arter, fordelt paa 5 Familier.

Alle .Slørvinger holder til ved stærkt rindende Vand, helst med gruset el1:er stenet Bund, og da vi ikke bar ret mange af den .Slags Vandløb, er de relativt sjældne, og de fleste kendes kun fra enkelte tilfældige Fund. I Bjergegne er de derimod .hyppige og giver An­ledning til en særlig Sport, idet man først skal samle Fluerne eller deres Larver; der er konstrueret sær-lige

1937 SPORTS-FISKEREN 77

Stenfluæsker, men alligevel stikker der gerne en 5-6 Stykker af, naar man skal have fat i en og sætte den . paa Krogen, der ikke maa være ret stor. Den største hjemlige Art, Perla cephailotes bliver ca. 5 cm lang for Hunnens Vedkommende, Hannen kun det halve. Den er forresten kun fundet i Grejsdalen.

Perla cephalotes, Hun og Larve. (Efter Esben Petersen:

Danmarks Fauna 8).

I Norrland klækkes Stenfluen, endnu før Isen er borte, og de voksne _Insekter kryber da op paa Iskan­ten - kæ'.1des derfor ogsaa undertiden Isfluen. Hunnen, som baade Fisk og F·iskere foretrækker, har tomme­langt, olivenfarvet Legeme og drapfarvede Vinger, som er længere end Kroppen; om Dagen skjuler begge Køn sig gerne under Stene ved Elvbredden og kan fanges der; Larverne fanges med en finmasket Ketser.

Som Madding er Stenfluen ret dødbringende, men der skal en Del Øvelse til at kaste med den skøre Flue og man gør klogt i at tælle til 3, før man giver Til­slag. Fine Grejer anbefa1,es, og der maa fiskes »tørt« med det voksne Insekt.

Axel Holm.

;··············································································: Et og andet.

. . . . ................................................................................ Vore Konkurrenter

I Fishing Gazette meddel,er Alan Duncan:

ROTTEN.

Jeg spadserede i en Skov, som gen.rnemstrøm­mes af e111 lille Bæk, der . har en god Bestand af Bækørr1ed. Her opdagede jeg en Rotte, som listede sig· langs den modsatte Bred paa Højde med mig. Dens snigende Bevægelser vakte min Interesse, saa jeg forholdt mig ganske stille for at se, hvad den tog sig for . . Nogle faa Skridt fra Gnav,eren var der et Elletræ, som bøjede sine Grene ud over et stille HØL Her g1ik Rotten hen, klatrede op og langs med en Gren, som hang ud over Vandet om­trent lige til Overfladen. Der standsede den og stirrede inte:rns.t ned i det klare Vand.

Jeg blev mere forundret end før over en saa­dan Adfærd, og det lykkedes mig at liste lidt nær-

mere, saa at jeg bedre kunde se, ud~n at skræm­me Dyret. Snart efter saa jeg at den ligesom stiv­nede for i næs.te Nu at springie paa Hovedet ned i Bækken og forsv1nide. Der op,stod en lille Hvir­vel under Vandet, hvor den var forsvundet og en Sky af ophvirvlet Mudder skjulte den, men saa viste Rotten sig igen - denne Gang ikke alene, for mellem sine skarpe Tæn(der holdt den en endnu sprælliende Ørred paa 3-4 Tommer. Da Rotten igen var kommet op paa Bredden bed den vildt i sit Offer til dets Trækninger var ophørte, saa gav den sig hurngrig til at fortære sit Bytte paa Ste­det.

Paa dette Tidspunkt var jeg saa uheldig at træde paa en Kvist, der lydeligt knækkede og fik mig til at kaste Blikket ned; da jeg saa op igen, var Rottemi forsvundet, men havde ladet den halvt ædte Fisk ligge som Vidnesbyrd om den mærke~ lig1e Tildragelse. Jeg opsøgte det. samme Sted mange Gange senere, men var aldrig saa heldig at træffe denne sære »Fisker« paa Fangst igen.

MAAGERNE. j

Paa danske Fisikeres Aarsmøde fremkom - iflg. Dagspressen - et Forslag om, at Maa.gernes Fred­~ing· skulde ophøire. Enkelte Ølnlskede endog, at Staten skulde give en Skydepræmi,e1 af 50 Øre pr. skudt Individ, andre vilde have, at der skulde være ubeg-rænset Tilladelse til Indsamling af Maageæg. Det sidste haaber vi, Autoriteterne vil modsætte sig, da Ægsamlere sjældent gør Forskel paa Maa­geæg og andre smukke .Strandfugles Æg, men at vi har for mange Maager, og at de gør en Del Skade paa Fiskeriet er udenfor al Tvivl. Siden Aalegræs­sets Forsvinden har de svært ved at finde FØden, _ opsøger Opdrætn:ingsdamme, anfalder Vildællin­g·er og - ødelægger Kirsebærtræer!

Ferskvandsfiskeribladet skifter Redaktør

Magister C. V. Otterstrøm, som i en Aarrække med stor Dygtighed har redigeret Feskvandsfiskeribladet, har set sig nødsaget til at opgive dette Hverv, da hans

- Virksomhed som Leder af Ferskvandsbiologisk Station · og andre offentlige Til1idsposter ikke levner Tid til at

fungere som Redaktør. Som ny Redaktør er antaget Magister scient Poul Hammer, Skanderborg. Idet vi byder vor nye Kdhlega Velkommen og haaber paa godt

r Samarbejde i de kommende Aar, udtaler vi Haabet om,

. at Magister Otterstrøm ogsaa i Fremtiden maa faa Lej­

lighed til at sende Sportsfiskeren Artikler og Afhand­linger som de, v,i i de senere Aar har haft den Glæde at kunne offentliggøre. Red.

78 SPORTS-FISKEREN 1937

8 Raad til Lystfiskerne. 1. Kast aldrig med Knarren (Bremsen paa Bagsiden)

sat til. 2. Smør Hjulet før hver Fisketur. 3. Rens Hjulet indvendig mindst 2 Gange aarHg. 4. Opbevar Hjulet i en tætsluttende Æske eller Pose. 5. Læg aldrig Hjulet i Sand eller Grus. 6. Udspænd Linen til Tørring efter hver Fisketur. 7. Indsmør Linen i Allcocks »Lineflote«. . 8. Brug aldrig Hjulet eller Linen i Saltvand.

* * * Begynderheld

Den i herværende Sportskredse velkendte Vaaben­handler F., var forleden ude for at spinne Gedder i

Odense Aa. Han s'.ed i det i 4 Timer og fik intet. Den samme Skæbne havde en anden »Lystfisker«, som med ret primitive Grejer stod og dyppede med en Skalle. F. gav omsider op og gav sig i Snak med den ukendte, der beundrede F.s fine Udrustning, og fik Lov at prøve et Kast med F.s Stang. Der røg straks en Fisk paa, som lykkeligt blev landet og viste sig at være en Bæk­ørred paa 3 Pund. Den ny Sportsfælle køber for Frem­tiden sine Grejer hos F.

Odenseaner.

* * * Omkring' det disponible Fond!

Det mesopotaniske Sprog er et løjerligt Sprog -siger Professor Holberg; det er det danske Sprog og­saa, det maa herværende Redaktør bekende. Vi mod­tager undertiden elskværdige Skoser for vort Sprog, men - som Fritz Reuter skriver: Hvad kan . jeg gøre ved den Ting, Bræsig? Som nu Ordet: Fond! Vi beder Medlemmer tænke paa det disponible Fond - men Re­geringen skriver f. Eks. »Apotekerfonden«. (Det er den Institution, som tager de sølle Apotekeres Penge) . Er Fond Fælleskøn eller Intetkøn? I og for sig er det ligegyldigt; hvad synger ikke Wessel:

Man sætte Ølse for - man sætte Ølse bag Fonden er dog for lille i Dag.

Vi kommer atter i Aar til at appellere til Med­lemmerne, hvis vi skal kunne udrette noget for vore ferske Vandes Bevarelse som Fiskevande. Bagtræbs­:mænå, s:-om Fjordfiskerne fra Ringkøbing Fjord, og Fremskridtsmænd som Kartoffelmels- og andre Fa­brikanter kappes om at ødelægge Fiskeriet i de jydske Aaer og hindre fornuftige Regulativer. Derfor tænk paa det ( eller den) disponible Fond i 1937.

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under­maalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de er

levedygtige eller ej.

:••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••••a••••••••••it••••••••••••••••••••••:

Fangstrapporter ................................................................................ Søndag den 6. Juni Kl. 9 Formiddag tog jeg i Jels

Søndersø fra Baad en Sandart paa 6% kg. Vejret: Skyfri Himmel frisk Vind, (S, VJ

Grejer: 5 Fods Kastestang. 5" Heintz Blink. Vanddybde: Ca. 6 m. F,isken gav en god Kamp, tydelig forskellig fra

Gedde. Landet i Baaden gjorde den Here ærlige Forsøg paa at springe over Bord; man skal jo nok sørge for ikke at faa Fingrene i for megen Berør,ing med dem.

Med sportslig Hilsen

Vilh. Storm, sønder7;ade 5, Kol,rling.

................................................................................ Foreningsmeddelelser. ·

. . ................................................... ········· '''' ......... ········ Sportsfiskerforeningen for Odense og Omegn holdt

den 3. Juni Bestyrelsesmøde i Foreningens nyanlagte Pavillon ved Søbo Sø ( en omdannet Rutebil). Der skete ikke andre Ændringer i Bestyrelsens Sammensætning end at Kassererposten overtogeg, af Vaabenhandler ,Fre­deriksen, Dronningensgade, ,i Stedet for Apoteker Holm. Man vedtog at arrangere en Sommertur til Karup Aa for Med'emmerne. Bagefter forsøgte den samlede Be­styrelse at hilse paa Gedderne, men Esox var ikke i Humør til at hilse paa Bestyrelsen.

A. H.

* * * Dansk Sportsfiskerforenings General­

forsamling i Skive vil blive r:2fereret i næste Nr. af ·»sports Fiske­

ren«. Som sædvanlig var der mødt en Del Sports­fiskere fra alle Eg,nie, men ikke nok. Der stilles i Dag saa store Fordringer til Fiskebestandens Beva­relse i de danske Fiskevande, at enhver Sportsfi­skers Pligt maa være at støtte alle Bestræbelser i den Retning', og i det mindste maa Antallet af fan­gede Fisk staa i Forhold til det stigende Antal Sportsfiskere, og dette sker kun ved at skaffe alle Sportsfiskere ind under »Dansk Sportsfiskerfore­ning« og derigennem skaffe Midler og Forhold til en forøget Fiskebestand og bevare Sporten.

s. s.

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Vaar-Mødet i Oslo. - Danske Fiskehjul & Woblere.~ Et Syn. - Miraklet. - Stenfluen. Et og andet. - Fangstrapport,er. - Forenings­meddelelser.

i937 SPORTS-FISKEREN 79

DEN DANSKE WOBLER

•,IPIElll<III<• , Findes i 2 Modeller

,,SKALLEN" og "GEDDEN"

Missionshotellet -Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand, lukkede Bilgarager med Centralvarme.

Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

Telf. 125. M. Jes persen.

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pe.;sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

Tlf. 1g . P. M. Pedersen, Skjern.

Gæstgivergaarden T roldhøj, Troldhede Paa Gæstgivergaarden udstedes Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa. Beliggenhed me­get central. Pension efter Aftale.

Teli. I. Ærbødigs! C. Christensen

o~ A. M.

l 4 Farvenuancer

Kr. 3 85 pr. Stk. ··

EN GROS. SIMON E. KNUDSEN & co. BREDGADE 25 C. KØBENHAVN.

Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tu. 410 - 2, Holstebro Ved Karup Aa.

Lystfiskere modtages i Pension a 6-7 Kr. pr. Døgn - Fiskekort udstedes.

Fru Karen Mørtens Karup St. Jylland .

Reflex Spinnere til Laks & Ørredm Nr. 1, Længde 70 mm, Vægt 45 gr. . . Kr 4,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 gr. . . Kr. 4,00

Ekstra Forsølvning med Bagkroge.

Carl Rasmussen, Telefon 1f 6 Urmager - Hadsten. Telefon 106

Fiskeriartikler med Gedebukken Forlang DAMs i ll ustrerede Lommeka talog hos Deres Forhand ler

Ny moderne Modeller i bedste Udførelse.

........................................................................................

80 SPORTS-FISKEREN 1937

l!I IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIUlllllllllllllll_lll[IHIIIIHlll]ll!IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHlllllllllllltlHIIIHHIIIIIIIIHIIHHIIIHIHHllillllllllllllllllllllllllllllHIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII

!E -·· . ,.-:a........I

NR. 2. NR. 1.

FORLANG DET

VED DERES FORHANDLER §i

I

•> Il O ( l~I ·-~ IE SS<• NR. 1.

NR. 2 .

Bedste Forarbejdning. Stjerneperforering , med regulerbar Bremse og Knarre. 12. Stivere og effektiv Oliesmøring.

Kr. 3950 pr. Stk. Hulperfo rering med regulerbar Bremse og 6 Stivere

Kr. 21 °0 pr. Stk. NR. 2 A Samme Udføre lse som Nr. 2 men med

Knarre

Kr. 29 50 pr. Stk.

EN GROS. SIMON E. KNUDSEN & CO. BREDGADE 25 C. KØBENHAVN.

i1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 11111111111111 111111111111111111 1111111111111111 11111111111111111111111111111111111

-Allcock og Hardys Fiskeriartikler i stort Udvalg. Medlemmer af Dansk· Sports­fiskerforening IO pCt. Rabat.

LYSTFISKERE SE HER!

~ Et meget stort Udvalg i fine engelske Fluer, ~ Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. fore­

fi ndes hos undertegnede til billigste Priser.

A. DAMGAARD, HOLSTEBRO TELEFON 211

Hotel Schaumburg, Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kor t 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Stræk­ningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fabriken "Harritz", Telf. 7196 Banegaardsgade 34, Aarhus. Telf. 7196

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffs-vej 91 a, København, Hellerup.

Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Post-

konto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager

over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern.

Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11

Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40

Medlemmer og med mindst 5/8 af Medlemstallet i..."'ld-. meldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr.-Det

samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlem­mer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis For.­holdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal · selv incassere Kontingenterne.)

Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6, Odense. Telf. 3176.

Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkom­mer d. 1. i hver Maaned.

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.