sportsfiskeren 11 1938

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening.

Nr. 11 -,1 1. November 1938 ij 13. Aarg.

,,Tunfisk si aar". I Farvandet mellem Helsingør og Helsingborg.

! IS SPORTS-FISKEREN 1938

Ærcsrcglcr /or Sporls/iskcrc. I T'ilslutning til Hr. Elimar Schmidts Indlæg

vil jeg, uden at indlade mig i ny Diskussion om dette gamle Spørgsmaal, spørge om vi danske Sportsfiskere ikke kunde slutte os til de lempelige Æresregler for Sportsfiskere, som nedentil bringes i Oversættelse fra vort svenske søsterblad »Sportsfiskaren«?

1. Ved Sportsfiskeri forstaas Fiskeri for Fornøjelse, som Rekreation og Sport, forbundet med Ønsket om at opholde sig i Naturen og Interesse for Fiskebestanden og dens Bevaring.

Til Sportsfiskeri henregnes ik}{e Fiskeri med Odder og lignende bevægelige krogforsynede Redslkaber, F'iskeri med Net, ·Not eller lignende. Fiskeri med faststaaende Redskaber som Ruse, Sæt,tekrog, Langrev og deslige, Brug af Lyst.er eller andre spydlignende Vaaben, som ikke er indrettede til at sluges af Fisken. I visse Egne af Sverig er Dragfiskeri fra igangværende Motorbaad forbudt.

Kendetegn for Sportsfiskeri er: Sportsfiskeri drives med Stang, enkelt

Snøre og Krog med Madding, som Fisken frivilligt tager.

Faststaaende Red.skaber maa ikke bruges.

Fisllæriet maa ikke drives som Erhverv.

:2. Sportsfiskeren bør virke for Beskyttelse og Forbedring af Fiskebestanden og drive sit Fiskeri i Overensstemmelse hermed.

Lovbefalede Mindstemaal bør respekteres, saavelsom lokale Vedtægter i den Retning, selv om de er strengere. Smaafisk, som tjener til Fornyelse af Fiskebestanden i et Vand, bør ikke kroges. Det er den store Fisk, som yder god Sport.

Her sættes som Regel: Undgaa at kroge Smaafisk. Krogede .Sma.afisk bør lempeligt tages

af Kro.gen med fugtet Haand og lempeligt sættes ud igen.

Dræb anden fanget Fisk straks. Er man i Tvivl om en fanget Fisk hol

der lovligt eller vedtaget Mindsteniaal, sættes den helst ud igen.

:3. Sportsfiskeren bør ikke tage flere Fisk, end han personlig kan bruge. Det er ikke den tunge Fiskekurv, som præger den store .Sports:fisikier, ej heller Historierne om

de store Fangster. Hvor en Sportsfisker har Eneret pa.a

Fiskeriet, bør Fangsten afpasses efter den aarlige Tilvækst, saa at Bestanden bliver den beds~t mulige.

Hvor man deler Fiskeretten med flere , bØr man regulere sin Fangst saaledes, at der er tils:trækk,elig Fisk til alle, og at Fiskebe~tanden i det hele taget ikke beskattes stærkere end Tilvæksten.

Reglen bør derfor være: Fisk hellere for lidt end for meget.

4. En Sport;sfisk,er fisker ikke for at tjene paa FiskeTiet, ej heller sælger han sin Fangst. Har han faaet for mange Fisk, kan han forære dem bort, f . . Eks. til Folk paa Egnen, som har Brug for dem.

Undtagelsesvis kan Tun, Laks og andre særligt store Fisk sælges. Disse Regler vedkommer ikke erhvervsmæssigt og rationelt drevet Fiskeri i egne eller lejede Fiskevande.

5. Sportsfiskeren bør tage passende Hensyn til andre Mennesi~er. Optræd altid mod andre, som du vil, at andre skal væ1:1e mod dig, og saa, at ikke blot du, men ogsaa and,re Sportsfiskere og Sportsfiskeriet i sin Helhed bliver velset overalt. Lad andl'les Baade være i Fred, ro og vad ikke netop paa det Sted, hvor andre i Øjeblikket fisker. Giv ogsaa Plads for andre ved et godt Fiskested.

6. Sportsfiskeren vælger altid de Grejer, som giver god Sport. Tl Ørred og Stallingfiskeri bruges en let Fluestang og ik:k:e for grovt Forfang af Gut; til Fiskeri efter Gedde og Aborre en bøjelig Stang.

7. Fisk kun der, hvor du har Ret til at fiske. V ær sikker i din Sag og gaa ikke ud a.t fiske paa maa og faa. Forhør dig hos den rette Lodsejer.

8. Sportsfiskeri finder kun Sted i de Tider, som er fastsat i Loven. Undersøg selv paa Forha.and, hvilke Fredlysningsregler, som gælder paa paa.gældende Sted. V ær absolut stl{kier i din Sag, in.den Fiskeriet begyndes.

Lad Fisken være i Fred i Legetiden.

9. Bidrag til Beskyttelse og Forbedring af Fiskeriet. Deltag i din Sportsfiskerforenings Arbejde paa dette Omraade.

1938 SPORTS-FISKEREN 119

Hvis den nedsatte Komites her fremlagte Forslag vinder Samklang hos de tvende Forbunds Bestyrelser, tillader vi os at foreslaa, at Reglerne optages i første Nummer af Forbundets Tidsskrifter, og at de uds,endes til Bestyrelserne i de tilsluttede Sportsforeninger til Udtalelser. Samtidigt bØr hvert Forbund skrive til de andre nor:diske Sportsfiskerforbund og foreslaa, at de ogsaa slutter sig til Reglerne.

Vi beder dog allerede nu vore danske Læsere fremkomme med ev,entuelle Ændringsforslag.

Oslo, den 2. Juni 1938. Albert Hochenstrom. Arne Baggerud.

Erik Stackell. Aa.ge Rygh.

København, September 1938. Chr. Lottrup Andersen.

···~··· ...... Hvad kommer der ud af

at holde Racekatte. Min Kone har en særdeles fin og meget fornem

Siameserkat. Samme Dame har p. t . 2 Killiiiger, og i den Anledning ønsker hun frisk raa Fisk helst hver Dag. Dette passer mig nu i Grunden helt godt. Jeg er, uden at forklejne mig selv, bidt af en gal Fluefisker, og boende her midt i det herlige Fyn, har jeg jo ikke saa megen Lejlighed til at drive min Yndlingssport; der skal jo helst en jysk Aa til. Men i Mangel af bedre har jeg· opdaget, at det slet ikke er saa helt daarlig en Sport at fange Skaller og Aborrer, baade paa Tør- og Vaadflue her i Voldgravene omkring mit gamle Hjem. Altsaa forener vi det nyttige med det behagelige, forsyner Prinsesse »Jo-Jo« med frisk Fisk og øver os i de lange Kast (mindst over de 30 Meter), Kast imod Vind, ramme et bestemt Punkt etc. Jeg skal bemærke, at Fiskeriet gaar slet ikke saa tosset, især Fluer med rødt pa.a er særlig eftertragtet, saasom »Blody Butcher« og »Red Tag Palmer«. Dog maa siges, at der er Dage, hvm Fluefiskeriet er helt umuligt, ligesom paa Ørred og .Stalling. Bruge Orm, det gør jeg nu ikke, saa faar Mis vente.

Naa, nu kommer vi altsa a til selve Begivenheden. Nu i Eftermiddag var jeg atter ude at prøve Lykken. Efter at have prøvet forgæves et Par Steder, kom jeg ned der, hvor Aaen løber ind i Voldgravene. Her gik det helt godt; i LØbet af et Øjeblik havde jeg tre smaa Aborrer. Fjerde Gang jeg fik Fisk paa, mærkede jeg først et ganske lille Ryk og umiddelbart efter et rigtigt godt gammeldags Hug, som kunde det have været en rigtig stor Ør-

red. Ørred findes der nu en Gang ikke; jeg men.te saa, det maatte vææ en stor Aborre, dem fin.des der nemlig nogle faa af. Ud røg Linen, Hjulet sang og det hele var i Orden. Efter smaa 5 Minutter fik jeg endelig Fisken at se. Det var en Gedde paa 4 Pund (senere dokumenteret). Da jeg hverken havde Gaf eller Net, var jeg ret hjælpeløs. Fik endelig raabt min Kone op om at komme til

Assistance med en Rive. inden hun er naaet frem med Hjælpen, sker det forfærdelige. Gutten brast!

Nu var Gedden heldigvis ikke længere ude end en Alen fra den ganske lave stensætning og temmelig udpumpet: Jeg ned paa Maven i en ganske forbløffende Fart af en Mand, der vej,er 220 Pund ,og er halt paa det ene Ben, faar jaget to Fingre ind i Øjenhulerne paa Kalorius og op med den. Jeg har taget mange Fjsk - og store iblandt, men jeg kan garantere mine Kollega.er udi den ædle F'iskekunst - aldrig i mit lange, brydsomme Fiskerliv har jeg væriet saa stolt.

Endelig skal berettes, hvorledes Sagen er gaaet til. En lille Aborre tager Fluen. Gedden hugger efter Aborren, den lille Fisik glider op ad Snørien;

den hang nemlig paa, da jeg fik Gedden ind -qg Fluekrog:en faar fat i Geddens Kæbe, paa Ydersiden, derfor ha.r Gedden ikke kunnet bide den tynde Gut over. At denne tilsidst spran:g, har sikkert haft sin Aarsag i en gammel Extraknude.

Altsaa mine Herrer Fiskebrødre, gaa ud og gør følgende :


1.) Fang en Gedde paa 4 Pund paa Flue : Red Tag Palmer Nr. 8. Gut Nr. 3x (Gammelt og sikkert med Extraknuder) ,

2.) Geddemaddingien, en lille Aborl'e, sættes paa af sig selv under Indhaling1en

3.) og naar Gutten springer, saa tag dem bare op med Hænderne, baade Gedde og Aborre.

Ja, saadan kan det virkelig gaa til i det Her rens Aar 1938, den 13. September.

Deres hengivne »Coachmann«.

···~··· ...... Fra Fishing Gazette.

Af Chr. Lottrup Andersen .

Efter at man først ved Forsøg havde fastslaa·et , at Fisk uden at lide Skade, kunde falde ned i Vand fra 200-1000 ft. s Højde, har man sidste Efteraar ved Hjælp af Flyvemaskiner «regnet« 240,,000 Srtk. Yngel ned i Søer om Quibec i Canada . Fordelen er, at man kan naa mere utilgængelige Vande, og at 'Transportvarigheden bliver meget kort. (A propos »Fisk der regner ned fra Himlen«, fortalte en færøisk Sportsfisker mig, at da han en Dag spadserede h jem ad en ensom Bjergsti, faldt en velvoksen Rødspætte ned i Hovedet _paa ham).

Gut. Man har i Fishing Gazette diskuteret Gut, og

en Indsender (J. G . Lynde) anbefaler varmt Farlows sorte Hewit Gut, (udt. Hjuvit), hvad jeg tror er berettiget. Guten er mat, saa den ikke blinker i Vandet. Den er overtrukket med ,en stærk overfladisk Film, der gør den meæ modstandsdygtig mod Beiskadigelser ved Berøring med Sten o. 1. Den skal være mere holdbar under Opbevaring. Naar Indsenderen mener, at dette skyldes, at den sorte F'arve beskytter den mod Lyset, der er Guts Fjende Nr. 1, har han maaske Ret. At den er sort, betyder jo ganske vist, at den indsuger alt Lys, men pa.a den anden Side trænger Lyset maaske da ikke ind i de dybere Lag. (Ligesom solbrændte Mennesker og Negre er beskyttet mod Lyset) .

Forskellen mellem Havørred og Laks. En Indsender (Allan 0 . Whitehead) demon

strerer denne Fors.kel ved Hjælp af Fotografier af en større Havørred og en forholdsvis mindre Laks (skematisk .g1engivet her.) Skønt tidlig·ere omtalt her i Bladet (Otterstrøm) , er det maa.s.ke ingen Skade til kort at resumer,e Hovedafvigelserne:

1. Alm. Udseende: Havøræden er plumpere af Udseende end Laksen.

2. Skællene: Havørreden.s Skæl er mindre og derfor talrigere end Laks,ens. Tæller _ man saa.ledes Sikællene fra Fedtfinnens bageste Rand i en Diagon allinie nedad og fremad til Sidelinjen, faar man hos Havørreden 13-16 Skæl, hos L3.ks.en kun 10-13. Ved mikroskopisk Undersøgels,e af Skællene finder man , at en stor Havørred har gydt flere Gange , medens en Laks op til 15 Pd. næsten altid er oppe at gyde første Gang.

3. Øjnene: Havørredens Øjne ligger højere end Laksens.

4. M unden: En Havørreds Mund er længere end. Lakæns og dens Overkæbeben strækker sig ret langt bag Øjets b:J.geste Rand, naar Munden er lukket. Hos Laksen naar Overkæbebenets bag·este Ende kun til Øjets bageste Rand.

5. Gællelaaget: Dettes bageste Rand er hos Haviørreden mere vinklet, medens det hos L ak sen i Almindelighed danner en Bue.

_6. Haleroden er hos Havørreden tykkere, hos Laksen slankere (Følgen af Thors Haandgreb).

7. Halen eller Halefinnen er mere kløftet hos Laksen end hos Ha vørreden.

8. Pletterne: Havørreden er mere plettet end Laksen og har modsat denne mange Pletter under Sidelinjen. (Et dog ikke helt paalideligt Kendetegn) .

9. Kødet er hos Laik:sen i Almindelighed rødere end hos Havørreden.

Laks-Ørred Hybrider. En Indsender (H. Harcourt Brayskow) medde

ler atter Erfaringer, der synes at underbygge Muligheden af en Krydsning i Naturen mellem Laks og Ørred. Han har f. Eks. set Laks og Ørred tilsyneladende gyde sammen, ligesom han har fanget Fisk, der synes at være Resultatet af en saadan Krydsning. Redaktionen bemærker hertil:


Spørg:smaalet Laks-Ørred Bybrid~r har stadig været diskuter:et de sidste 60 Aar. Sir James Maitlands Forscøg i Howietown i Begyndelsen af 80erne viste, at en saadan Krydsning var mulig, men at den i Naturen var usandsynli.g, samt at en saadan eventuel Hybrid i hvert Fald næppe vilde forplante sig videre. Imidlertid han nogle nyeæ Forsøg (i. Sir Ernst Wills Klækkeri) givet et helt andet Syn paa dette Spørgsmaal. Forsøgene er af H. J. .Skinner meddelt i The Field, Juli 30. 1938. Ved Befrugtning af Lakseæg med Ørredmælk opnaaedes en let klækkelig og hurtigt voksende Krydsning. Ogsaa Afkommet af denne Krydsning var lettere at klække og hurtigere voksende end brun Ørred. Billederne af diss,e Hybrider vi.ser et Udseende som af en stærkt plettet Ørred.

Flueknude for Gutsubstitut. En af Svaghederne Vled Gutsubstitut er jo den,

at »Knuderne glider«. En Indsender (W. Reynolds) »løser Knuden« paa følgende Maade: Væd hele Laksefluen i Din Mund, saa den (Fluen) bliver som en lang Str,eg. Dette er det første og vigtigste. Dan dernæst med Guten, efter at den er ført

gennem Flueøjet, en halv Fishermans. Knude om .Skaftet af Krogen. Knuden knyttes bag Krogøj,et ved skiftevis at trække i Gutens to Ender. En Del af den overflødige Ende afskæres. Hvis Øjet er meget, meget stort kan man tilføje endnu en halv Fishermans Knude og slutte med en simpel Knude paa Gutens frie Ende. Dette er dog meget sjældent nødvendig.

Kæder til at spænde paa Gummistøvler. til Forhindring af Udglidning, som vist paa

Illustrationen, sælges af Messrs. William Mills & Son, 21 Park Place, New York, U. S. A.

Xun 1luefiskeri tilladt. (Martin H. Daly i »Angling«).

De sidste 30-40 Aar er Bestanden af Salmonider aftaget stærkt i vore rindende Vande, især i deres mellemste og nedre Afsnit, saa at man med en vis Ret maa tvivle paa, at de røgtes paa rette Maade. Ejere, Lejere og Opsynsmænd har endnu meget at lære. Den Form for Sportsfiskeri, som Eiiger: »Kunstig F1ue og ikke andet« og som gælder i mange af vore private og Foreningsvande, har sikkert sin Grund i Ønsket om at sikaane Fiskebestanden. Dog turde det ikke være ubeføjet at vove sig til et Formodende om, at ovenstaaende Regel kan føre til det modsatte Resultat, især i Vande, som mangler en virkelig Majflue:sæson. (Majflue = engl. M3,yfly. D2 større Døgnfluearter, Ephemera vulgata, danica m. fl.). Elve og Bække med stridt Løb, som kraftigt paavirkes a.f stærk Nedbør, og derfor ofte har Højvande, har sædvanlig en fattig· Bundflora og følgelig heller ikke tils~rækkeligt naturligt Foder til Fiskene. Saa snart de har naaet en vis Størrelse, finder de det nemmere at overlade Fluer og Larver til de vævre og altid sultne Ungfisk, for saa at fraads-e paa dem. Det sker ikke ofte, at Fisk paa over Pundet bekv;emmer sig til at hugge paa Flue.

Ganske vist ga.ar de mangen sen Sommeraften

eller om Natten paa Rov i det stille, aabne Vand, men selv da jager de hellere Smaafisk og Yngel, i bedste Fald en Stenflue eller Græshoppe, og kun sjældent bekvemmer de sig til at tage de smaa Nymfer, Dafnier eller lignende. Paa den Vis udvikler de sig til Kannibaler, og de er Skyld i, at Fiskebestanden aftager. Dett.e viser sig især i de rindende mellemste og nedre Løb, hvor der er dybe og stille Høl, som byd-er gode Skjul for de slemme . Røvere.

Men ogsaa i et andet Forhold fremtræder deret". Skadelighed. Den, som har studeret Foreller paa. Legepladserne , har sikkert lagt Mærke til, at · Hunnen sædvanlig følges af en eller to Hanner, som ofte sla.a.s indbyrdes. Her sejrer Kannibalen næsten altid, da han er den stærkeste og bedst bevæbnede. Dette er imidlertid ret beklageligt · set fra et Tilvækstsynspunkt, for vel er Kannibalen den bedst,e Slagsbroder af de to, men en meget daarlig Fader. F'iskeavlerne.s Erfaring gaar ud paa, at Rogn, som befrugtes af slige gamle Hanner, ved Klækningen giver et uheldigt Forhold mellem Kønnene - hovedsagelig Hunyngel, samt en alt for høj Procent af svagelig og smaavoksen Yngel.

Der kan i det hele taget ikke anføres ret meget


til Forsvar for de gamle Røviere. Jeg mener, at selv paa saadanne Steder, hvor en ordentlig Majflueperiode gør det muligt at t1ge dem paa Flue, landes i Virkelig·heden en alt for ringe Brøkdel af Røverne, medens Resten uforstyrr,et fortsætter sit skadelige Røverliv. For Fluefiskeren er · de helt værdiløse, og de er udpræget skadelige for Fiskevandet, hvorfor det ma.a anses for fuldt berettiget at forfølge dem paa enhver Methode, som fører til Maalet. Men Mottoet: »Kun Fluefiskeri tilladt« giver dem et Slags Fribrev paa Livstid.

Dett,e er Hovedaarsagen til, at mange Fiskevande var bedre i Fortiden, da Fiskeri med Orm og Spinner endnu ikke var Tabu.

Uagtet den stadige Tiltag,en i Sportsfiskernes Antal, findes der mangt et Revier, hvor Fiskeriet er udmærket, takket være, at Fiskeri med Orm og Spinner der driv\~S paa fornuftig Vis. Dertil kommer, at Fis~en er jævnt fordelt i hele Vandomraadet. Derimod kan man kons.tat.ere en stadig Tilbagegang i yderst vel beskyttede Vande, særlig i de sydvestlige Dele af Landet, hvor der udelukkende fiskes med Tørflue, og det til Trods for, at der gøres meget Arbejde og ofres store Summer· paa Ørredavl. Grunden er ligefrem, at de ovenomt'1lte stoæ Røvere, som kun kan tages paa Spinn eller i Net, fa.ar Lov at forblive i Vandet. Dermed være ikke sagt, at uindskrænket Fiskeri med Spinn skulde tillades. Men hvis Spinnefiskeri blev tilladt i enkelte Tilfælde og dr·eves af paalidelige Fiskere, vilde det bidrage væsentligt til at indskrænke Røverstammen og derigennem til en rigelig og kraftig Til'vækst af Fiskebestanden. Saalænge der er Kannibaler i et Fils:kevand, er det rent i det blaa at tro at kunne opretholde og øge Fiskebestanden ved Mindstemaal eller vied at indskrænk1e sig til at fiske med kunstig Flue. Selv om Spoirts.fiskeren samvittighedsfuldt overholder Mindstemaalet -den store Røver gør det ikke.

Saa vidt den engelske Forfatter, her gengivet efter Svensk Fiskeri Tidsskrift, der mener, at Forholdene ligger noget lignende i Sverige. Vore egne Erfaringer ved sydjyske Aaer, gaar ud paa, at det er saare svært at faa de større Fisk paa Flue, mens man fa.ar en Mængde Smaafisk, ofte Undermaals. Vil man have den store Fisk, maa man bruge en lille Devonspinner eller en Elrits. Aldrig har vi oplevet, at vi ikke har fa.aet pæne Ørred -omkring Pundet - naar vi har brugt Elrits; men dette viser da ogsaa, hvad det egentlig er, de store Ørred lever af. Saadanne Aaer hus.er desuden ofte en Del Gedder og Aborrer, som man ikke bryder stg om i sit Ørredvand, og de ga.ar som Regel ikk~ paa Flue. A. H.

···~··· ......

Smaa Fisk store Heltegerninger.

(Efter Svejtser Sportsfisker.)

For nylig har man sat den lille Fisk et Mindesmærke for .Helted.aad. I 100 Gange naturlig Størrelse viser dens Stenmonument, hvorledes den farer løs paa en kæmpemæssig, uhyggelig Myggelarve. Mindestøtten illustrerer tydeligt, hvilken Heltedaad man tilskriver Gambusia, som Fisken hedder. Navnet kommer af det spanske Ord »Gambusino«: en Ubetydelighed, og kendetegner egentlig blot dens ringe Størrelse, 3-5 ctm. I vore Dage vilde man vel have givet den et andet Navn, der illustrerede dens vigtigste Egenskab: Ødelæggelse af Myggelarver. Det er ikke længe siden, man i dens Hjemland, Amerika, opdagede den store Nytte, den gør. Som udelukkende Insektæder ernærer den si,g hovedsagelig af Myggelarver, der som bekendt udklækkes i stille.staaende ferske Vande. I de varme Lande findes foruden flere uskadelige Myg den frygtede malariaoverførende Anopheles i Pytter og Sumpe. Gambusiaen rømmer saa grundigt op mellem denne Mygs Larver, at hele Land.strækninger er blevet befriet for Malariaen, denne Tropernes og Subtropernes værste Svøbe.

Fra Amerika forsøgte man at føre den lille Fisk til Europa pr. Flyvemaskine, for ogsaa her er der talrige malaria.befængte Egne. Forsøget mislykkedes imidlertid; de smaa Væsner kunde ikke taale Rejsens Strabadser og var alle døde ved Ankomsten.

En Professor ved det amerikanske Universitet i Beyrut lagde imidlertid Mærke til, at Eg·nen omkring Djebel Druse var malariafri, uagtet der er mange Sumpe og Fersk.vandspytter. Ved nærmere Undersøgelse gjodre man den overraskende Opdagelse, at Gambusia ogsaa havde hjemme der, og fandtes i stor Mængde i Vandene. Ufortøvet gav man sig til at sætte de smaa Fisk ud i andre Vande. Følgen viste sig snart, thi den, mærkeligt nok, levendefødende Gambusia formerer sig ret livligt, saa at den i Amerika, hvor den trivies bedst, findes i Millionvis. Ved den lille Fisks Hjælp er Malariaen allerede paa flere .Steder i stærk Tilbagegang og vil vel efterhaanden komme Ul at høre til de sjældne Sygdomme. De berygtede pontiske Sumpe nær Rom er i den senere Tid blevet saa at sige fri for Malaria, takket være Gambusia.. Dens Mindestøtt,e staar da ogsaa paa rette Plads i den nyanlagte Stad Littoria, for uden den lille Fisk, havd~ man aldrig kunnet tænke paa at anlægge en Stad som denne i en malariahærget Egn .

--


I Aarhundreder har man ikke skyet noget Offer for at bekæmpe Malaria med Chinin og andre Lægemidler til de angrebne Mennesker. Petroleumssprøj tning af stillestaaende Pytter tor at dræbe Larverne, ·Dræning af Sumpe og meget andet, men alle Anstrengelser hjalp kun delvist. Nu har Naturen skænket Menneskene en Kampfælle i Striden mod vor Dødsfjende Anopheles, nemlig den lille, ubetydeiige Fisk, Gambusia.

···~··· ...... Laksens Liv og Vandringer.

Den norske Professor Knut Dahl redegør i Fiskesport for de sidste 40 Aars statsledede Undersøgelser ang. Laksen. Det er konstateret, at Laksung,erne er 2-5 Aar gamle, naar de udvandrer fra den Elv, hvor de er født. Udvandringen finder Sted tidlig'ere fra de søndre end fra de nordre Egne af Norge. De gaar straks meget langt tilhavs. Det eneste Sted, hvor det lykkedes at fange nyligt udvandrede .Smaalaks, var ret langt fra Kysten udfor Sydvestn.orge, hvor de blev taget i Makrelgarn.

Laksen opholder sig 1-4 Aar i Havet og vokser i den Tid stærkt. Efter en Vinters Havophold vejer den vestnorske Laks 2 kg, efter 2 Vintæ 5 kg og efter 3 Vintr-e 10 kg i Gennemsnit. Kun en ringe Procent gyder mere end 1 Gang og kun 1 pro mille oplever at gyde tre Gange. Man fik først konstateret, at den mere end en Gang gyden.de Laks alt.id vender tilbage til den Elv, hvor den har gydt første Gang, senere lykkedes det skotske Undersøger:e at bevise, at den skotske Laks vender tilbage til den Elv, den er opvokset i, og norske Undersøgelser har givet samme Resultat.

Endvidere er det konstateret, at Laks,en under s.it Ophold i Havet spreder sig over store Omraader og rejser med stor Fart. Man har (som forhen omtalt her i Sports.fiskeren) fanget Laks ved Skotland, som var mærkede ved Vestnorge og i 1936 fangedes for første Gang en skotsk Laks ved Norges Kyst.

De gunstige ReiSultater sikyldes tildels, at de oprindelige Mærker af Sølv, som forholdsvis let kunde overses af Fiskerne, nu er erstattede med Mærker af Celluloid i iøjnefaldende gule og blaa Farver. Genfangstprocenten er herved steget stærkt.

Dis.se Under~øgelser bekræfter alt,Saa stærkt, hvad der allerede saa tidlig som 1914 er fremkommet fra dansk Side (Otterstrøm, BlØdfinnefisk) og den i visse Sportsfiskerkredse herskende Aversion mod at fange Nedfaldslaks, fordi de kan tænkes at ville yngle igen, støttes ikke af de norsk,e Undersøgelser.

Gammel Overtro om Fiskeri.

Det norske Blåd Fiskesport har en hel Del om ovenstaaende Emne. Vi gengiver det, som an.gaar Lystfiskeri:

Skal man ud at fiske, er det et daarligt Varsel at møde en gammel Kone, især hvis hun ikke har Forklæde paa. Ror man forbi et Skær, skal man tage Hatten af. Man bør hælde en Snaps i Søen, før man kaster sin Snøre. Hvis man siger Tak for Agn, der gives af en fremmed, vil man ingen Fisk faa. Man maa ikke tælle de første Fisk, man faar.

Om en Fisker fortælles, at han altid lovede et . Par Fisk til en Stengud ved Bred<;len, før han roede ud. Naar han kom hjem, k~tede han altid et Par Fisk til Stenguden. Har man en Fisk paa Linen og nævner dens Navn, vil den slaa af. Man skal i det hele taget helst ikke se ud over Rælingen efter Fisken, for saa faar man den ikke.

Ser man en Fiskeørn, bringer det Uheld at nævne den ved Navn; Fiskerne siger ».Skindbux«. Lignende Navnetabu gælder for Geder.

Man bør aldrig ønske en Fisker god Fangst; det bringer Uheld.

Noget lignende som det sidste, gælder i Danmark. Vi siger: Knæk og Bræk. Personlig har vi gjort den Erfaring, at hvis man har glemt noget, naar man tager paa Fisketur, enten det nu er Cigarerne eller Tændstikkerne, ens Yndlingsfluer, Spinner eller Reservehjul og vender om efter det glemte, naar man har tabt Hjemmet af Sigte, saa faar man ikke noget den Dag.

Maaske er dette vor private Overtro, men det passer!

e•·~·•• ...... Hvorfor vender Laksen

tilbage til sit Fødested? (Efter Fiskesport.)

En Række amerikanske Forsøg er nylig foretaget for at udæde Aarsagen til Laksens. »Hjemvandringsdrift<<. Dr. E. S. Russen, Direktør for Fiskeriforskning ved det britiske Ministerium for Agerbrug og F'iskeri, har i et engelsk Tidsskrift uddraget den Slutning, at det ikke er af et neda.rviet Instinkt, at Laksen drives til at vende tilbag·,e til den Plads, hvor den er født, men at hver enkelt Laks trækker did, ledet af sin individuelle Hukommelse, en bestemt Erindring om Stene og Strømforhold o.g v;el ogsaa om Vandets særlige


Egenskaber. De amerikanske Biologer udførte nemlig deres Forsøg saaledes, at den befrugtede Lakserogn blev bragt fra den Elv, hvor de var gydt, til en anden Elv og sat ud der. Fiskene blev senere mærkede og man undersøgte dernæst, hvilken af de to Elve, Laksen vendte tilbage til efter sit sædvanlige to-aarige Ophold i Havet.

Hvis nu de gydefærdige Laks vendte tilbage til den første Elv, maatte man antage et medfødt Instinkt, men gik de op i den anden Elv, var man nødt til at tro, at de lod dem lede af Hukommelsen. To adskilte Forsøgsrækker blev foretagne af de amerikanske Biologer, og begge bekræftede, at Theorien om Laksens Hukommelse holdt Stik. Rigtignok indrømmer Forskerne, at der maa findes et almindeligt Instinkt, som tvinger Laksen til at søge op i Ferskvand ,naar Kønsmodningen indtræffer, men Valget af den Elv, den gaar op i, kan kun tilskrives dens Hukommelse.

Skønt Forsøgene ikke blev foreta.get med den europæiske Laks (Salmo sala.r), men med en amerikansk Art, anser Dr. Russen det dog for saa godt s:om sikkert, at ogsaa vor Laks drives til sin FØdeelv af Hukommelse, ikke af et nedarvet Instinkt. »Det er naturligvis mærkeligt, at en Laks kan have saa god Hukommelse«, siger Dr. Russen, »men en Hund f. Eks. kan dog ogsaa efter flere Aars Forløb husk,e bestemte Steder og forstaar antid at finde tilbage til dem«.

···~··· ...... Opad eller nedad?

Det er noget af et Dogme, at en Fluefisker bØr kaste opad Strømmen. Øæed og Laks staar nemlig næsten altid med Næsen mod Strømmen, og nærmer man sig forsigtig , opdager de hverken Fiskeren, som altsaa kommer bagfra, eller Stangen, men kun Fluen, som rigtigt kastet, falder for Næsen af dem. I Fishing Gazette udtaler E. Moore Darling imidlertid, at han er en Kætter paa dette Omraade. Naar man fisker opad, ser nemlig Fisken gennem sit kresrunde Synsfeldt ikke blot Fluen, men ogsaa Gutstrengen, og hvis man ved Uforsigtighed skræmmer en Fisk, farer den opefter, skræmmer derved de andre Fisk, som og.~.a", farer opad, og paa en lang Strækning opad er der saaledes givet Advarselssignal.

Fisker man derimod nedad - og kan kaste ri.gtigt - daler Fluen Uge for Næsen af Fisken, som ikke ser Gut.tet. Er man endelig saa uheldig at skr~mme en Fisk, farer den opad, forbi Fiskeren og adv,tis.erer kun Fiskene bag ham, saa han stadig har Chancer forude. Men - naturligvis forudsætter dette, at man har den fornødne Træ-

ning i at kaste langt, saa langt, at Skyggen af Stangspidsen ikke naar indenfor Fiskens Synsfeldt. En øvet Kaster kan saaledes paa Dage, hvor Vandet er klart og ingen Vind kruser dets Overflade, opnaa Resultater ved at kaste med Strømmen, mens det er temmelig haabiøst, naar man fisker opad.

···~··· ...... Uhyret

. igen.

»Vera Cruz« er en anonym Medarbejder ved Fishihg Gazette. Hans Specialitet er at skrive om Uhyret i Loch Nees, og han giver altid fulde Navn og Adresse paa de Personer, som mener at have set denne Udgave af den store Søslange. I. Numret for 10. September sikriver han saaledes:

.Sidste Uge viste Loch Nees-Uhyret sig flere Gange i stille Solskinsvejr. Mest mærkværdig er den Oplevelse, som meldes fra Kaptajn og Besætning fra en Bugserdamper paa dens Jomfrurejse fra Leith til Manchester, da Skibet den 22. August var 21/2 engl. Mil øst for Urquhart Castle. Kaptajn William Brodie af Leith udtaler:

»Da vi passerede igennem Loch Nees og var 21/ 2 mils øst for Urquhart Castle, saa Styrmand Rich (og1saa fra Leith) og jeg et uhyre stort og sort Dyr, ikke uligt en Pukkell~·J1, dukke op til Søens Overflade og slaa Følge med Skibet et lille Stykke. Vi var straks klare over, at . det maatte være Uhyret, og undrede os meget o•Jer at se et saa stort Dyr i en Indlandsø, men - tro mig paa mit Ord - dette var ingen Hval, for ·lige bag den forreste Pukkel var der en til, og ingen af Jordens Hvaler har to Pukler«.

Imidlertid var hele Besætningen paa en Fyrbøder nær, kommet paa Dæk for at se Uhyret, men naaede lige at komme op og se det dukke under, dog faa Øjeblikke efter viste det .sig igen, og efter Vidnernes Udsagn var denne anden Tilsynekomst endnu mere forbløffende end den første, for Dyret viste nu flere Pukler eller »Bugt:nJinger«, som Matros P. Byrne udtrykker sig og »det jog forbi Damperen i en forfærdelig Fart«. Det sidstnævnte Vidne sagde, at han var vis paa, der var syv: Bugtninger og i det hele lignede Dyret en uhyre Slange.

»Søen var næsten stille«, siger Kaptajn Brodie, »og Dyrets Kølvand var nok til at vippe Skibet«.

Styrmand. R.ich sagde, at han aldrig i sit lange Sømandsliv havde set noget lignende. Han anslog Længden af de to første sete Pu:kler til 15 Fod; men ang·aaende Dyrets Længde, idet det for forbi Skibet, visende alle sine Bugtninger, paa-


staar Kaptajn Brodie og hans Søn, at det var mindst halvt saa langt .som Damperen, d. v. s. mellem 30 og 40 Fod. Kaptajn Brodie erklærede, at han hidtil havde været saare skeptisk angaaende Uhyrets Existens, men efter at han selv havde set det, førte han Øjeblikkelig Oplevelsen ind i Skibets Logbog. Endvidere tilføjede Skipperen, som er en gammel Langfartssømand: »Loch Nees huser et Væsen, som ikke kan sammenlignes med noget kendt Havdyr«.

Uhyret har nu været rapporteret i de sidste 5 Aar.

···~··· .... Samvittighedsnag.

Et Par yngre Kammerater var saa venlige at invitere mig over paa Ørredfiskeri ved en jysk .Aa - Navnet skal jeg ikke røbe, men Stedet har et fint Ry blandt Sportsfiskere. Det er nogle Aar siden, jeg har haft Lejlighed til at hilse paa Ørrederne - her paa Øen findes næsten kun Gedder, og de har slet ikke været i rigtigt Bidehumør i Sommer. F'Ølgelig overvandt jeg min med Aarene tiltag,ende Mag·elighed og var saa tidligt oppe, at v~. virkelig startege Kl. 6 Morgen. Alt gik godt indt il de høje .p."1.lµ{er hinsides Vejle, da Motoren gjorde Knuder, ,, men vi naaede da lykkeligt over til Fiskevandet; Aaen snor sig mellem Banker, og ved derwnene Side er et stort Dambrug. Jeg fik monteret en lille brun Flue med lysegraa Vinger - jeg kan aldrig huske de Fluenavne - og fik ogsaa nogle Tilbud, men det var Undermaalere. Der var dog stadig nogle, der ringede, og da det ikke hjalp at skifte Flue, gavi jeg mig til at s tudere, hvad det egentlig var, de slog efter. Døm min Forundring, da det viste sig at være Sildeskæl!

Der fodres nemlig saa rigeligt i Dambruget, at en Del af Foderet .skylles ud gennem Munkene - og det lever Aaens vilde Ørred af; det er kun de meget smaa, uerfarne Fisk, som tager Flue. Da jeg var kommet sa.a vidt, gik jeg hen at se, hvad Kammeraterne lavede. De fiskede med sm.aa Stumper Makrel - ikke uden Udbytte. Saa fik jeg jo fat i nogle Orm, det var straks lidt sværere, fo:.: Fiskene foretræk~e[" Øjensynlig Sild og Makr,el. Orm, lad gaa, men Flue - nej Tak!

Alt i alt var Dagens Udbytte ikke stort, men for 2 Kr. kunde man faa Lov at prøve en Flue i en Dam, hvor der gik store Fisk, det gjorde vi ma; jeg fik en Trepunder, som leve["ede noget i Retning af en Fight. Det var et Surrogat. Takket ,,ære Motor'kludder var vi ikk,e hjemme før Midnat. Vor Mor var meget glad for Fangsten, og

min Faamælthed skrev hun paa Træthedens Regning. Næste Dag gik jeg imidlertid til Bekendelse.

»Jeg kunde nok mærke paa dig, at du havde købt den«, sagde vor Mor.

Jeg selv synes, at min Sportsfiskerære er blevet ligesom lidt anløbet. Hvad mener den vise Mand i Lænestolen?

66.

Hvis 66 vil læse de foranstaaende lempelige Regler for, hvad der forstaas ved en Sports.fisker, vil han se, at der ingen Fare er for, at han skal blive ekskludeæt af sin Forening, fordi han har fisket med Orm og »øvet sig« med Flue paa tamme Ørreder. Vil 66 absolut være Purist, ma.a han gaa langt udenom Dam.brugene, i dereis Nærhed er Fiskene nu en Gang demoraliserede og Fiskierne med dem.

Jeg ved ikke, om 66 er eller nogensinde har været Jæger. Hvad mener han om at skyde Fasaner, sJOm er udrugede under en Gaardhøne og i den haarde Vinter fodrede med Avner og Ukrudtsfrø. Gaar det hans Jægerære for nær? Hvor skal man i det hele taget gaa hen for at skyde ,et Stykke rigtigt Vildt? Selv Løverne i Centralafrika er jo fredede og skydes kun mod pass,ende Betaling til Vildtparkens Ejer. Skulde 66 være saa heldig at finde et Ørredvand, hvori der aldrig er udsat Fisk, som er opklækkede et Dambrug, saa vil Redaktionen være meget glad ved at faa dets Beliggenhed angivet.

Endelig er der jo den Mulighed for 66 at overvinde sin »med Aarene tiltagende Magelighed« og prøve Fiskeriet i Finmarken, paa Island eller Færøerne., der er - saa vidt vi ved - endnu ikke halvtamme Fisk.

···~··· ·~···· Fiskehistorier.

Dette foregaar i Texas, Unionens største Stat, hvor de mærkeligste Ting hænder: Tre Mand spillede Golf i Nærheden af en Sø, da Tilfældet vilde, at den enes Bold for ud over s øen, netop som en stor Black-Bass sprang. Bolden og Fisken kolliderede med det Resultat, at Fisken besvimede, og eh af Mændene var saa modig at svømme ud til den. To Minutter senere laa den paa stegepanden. 1 Texas kan man undvære dyre Stæng·er og Hjul, naar man vil fang,e Fisk.

Paa Guldkysten fik et Selskab Sportsfiskere for nylig en usædvanli.g Fangst, da de var ude efter Storfisk. En af Fiskerne fik et godt Nap, og da han tog Fangsten ind, viste det sig at være en


Indfødt Kvinde, som var svømmet under Vandet. I lange Tider havde Fiskerne paa denne Plads beklaget sig over, at deres Snører ganske uventet blev skaaret over. Det viste sig, at den . Kvinde, man fik paa Krogen, havde lagt sig efter den mærkelige Levevej at svømme under Vandet og afskære Sportsfiskernes Liner og Kroge, som hun bagefter solgte til dem igen. Men omsider »Hang hun paa'en«.

Fiskesport har Ansvaret for følgende: To Fiskere fra Lillehammer fik en svær Ørred

paa, og efter en Del Bugsering frem og tilbage og rundt om, lykkedes det ham, som haandter:ede Snøren, at fåa lirket Fisken tæt ind til Baaden. Da den var kommet saa langt, vendte den som et Lyn, hvad enhver obsternasig Ørred plejer at gøre, men præsterede i samme Nu et Kæmpespring og faldt ned inde i Baaden. Fiskeren troede allerede, at den var hans sikre Bytte, da den gjorde endnu et Spring over Baadens Ræling og var væk. I de Øjeblikke, den laa i Baaden havde den nemlig spyttet Slugkrogen ud.

De uheldige Fiskere anslog Vægten til mindst 8 Kilo.

···~··· ..........

Tunen .

spnnger. Vort Forsidebillede v1iser et heldigt Øjebliksbil

lede af en springende Øresundstun fra Farvandet Nord for Hveen, hvor flere af vore Medlemmer har fisket i dette Eft,eraar. Fra Scarborough i Nordsøen melder engelSlke Kilder om flere heldige Fangster. Forleden sattes ny Ver:densrekord for en Dags Fangst. Capt. Frisby fangede fra 7 Mor-1gein til 3 Eftm. fem Tun med en samlet Vægt af 2812 engl. Pund.

Den danske Radio gav forleden et Hørebillede af en Tunfiskefangst ud for Snekkersten. Helterollerne udførtes af Dir. Ludvig Svendsen og Skuespiller Svend Methling. Det hele var meget illuderende, men gik jo lidt hurtigere, end saadant sker i Virkeligheden. Capt. Frisby var g,ennemsnitlig 1/2 Time om hver af de Fisk han fik, desuden mistede han to Tun, som sprængte Linerne.

.............................................................................. Et og andet.

. ··············································································· I Lystfiskeritidende fortæller en Indsender, at

han har faaet Krebs paa Ormesnøre. Det har vi saamænd ogsaa, men som Indsenderen skriv.er -

der er vist ingen Fidus ved det. Vi har iøvrigt ogsaa engang faaet Karudser paa Krebsebakker. · Bladet er iøvrigt betænkelig ved, at den stigende Bebyggelse omkring Fure.søen er ved at forurene denne forhen saa herlige sø. Mag. Otterstrøm redegør for sine Undersøgelser i denne Sag og foreslaar, at der snarest foretages noget.

Mellem Spøg og Alvor foreslaar et Dagblad en ny Fiskiemethode. Man

skal blot hælde et Anker Sprit i Dammen, saa bedøves Fiskene og kan tages med Hænderne. Rent fras,et, at det er Synd for den dyre Sprit, er dette forbudt i Lov om Ferskvandsfiskeri Pag 18 b (Giftige Stoffer).

De smaskende Lyde. En Indsender i Fishing Gazette spurgte for

nyligt om, hvad det var for Fisk, som man paa varme Sommerdage kunde høre smaske mellem Aakander og andre flydende Vandplanter. Vi har i mange Aar vær.et paa det rene med, at denne SmaJSken skyldes halvstore Brasen, men nu oplyser forskellige Indsendere i F . G., at Lydene skyl:des Aborrer; Skaller, Karper og Ørred - hver Mand holder paa sin Fisk og Resultatet bliver vel, at samtlige Fiskearter har den daarlige Vane at smaske, naar de spiser.

Red.

:·································· .. ···········································: . Foreningsmeddelelser. . . . ··········································~·····································

Til det i Silkeborg den 16. October paa Hotel Dania afholdte Møde om Gudenaaens Forhold sendte jeg nedenstaaende Skriv·else:

Skønt Dansk Sportsfiskerforening ikke er indbudt og saaledes ikke har nogen Ret til at udtale sig, turde j,eg maaske paa min Forenings Vegne bede Forsamlingen om Gæstfrihed for følgende lille agitatoriske Indlæg.

Ligesom der til at føre Krig hører de noksom bekendte tre Ting, saaledes tror jeg ogsaa, at der for at raade Bod paa Gudenaamiseren maa ofres Penge, Penge og Penge og det ret ligegyldigt hvordan man end vil gribe Sagen an. Under disse og lignende Forhold vil jeg minde om det ønskelige i at have Adgang til Hjælp fra en stor Ferskvandsfiskerifond, skabt ved et obligatorisk Fisketeg:p. (der, som af os foreslaaet, ·saamænd gerne maatte tildeles helt ubemidlede gratis og de mindre bemidlede til reduceret Pris).

Chr. Lottrup Andersen.

Paa Dansk Sportsfiskerforenings Vegne.


,,Tusindbrødre." Glosen er vist oprindelig svensk ~g betegner

Stimer af Smaafisk, Aborrer og Brasen m. fl., som skal findes i visse mellemsvenske søer og udmærke sig ved, at de aldrig bliver større, men lege[' paa det smaavoksne Stadium. Desuden skal de være meget ivrige til at bide paa Orm, og man har ment, at Mangelen paa tilstrækkelig Næring skulde forklare saavel Dværgformen som Graadigheden.

Nu har det ganske vist vist sig, at disse smaa mørke Aborrer, som man kalder Tusindbrødre, selv om de er for smaa til Menneskeføde, som Regel er ret fede, men dette Faktum har man hidtil overset. For at faa store Fisk i et Vand, der huser Tusindbrødre, har man ikke brugt andet Middel end kraftig Udfiskning, hvorved der skulde blive saa megen Føde til de tiloversblevne, at de voksede sig store. Hidtil er denne Theori ikke blevet bekræftet, og i Følge SV1ensk Fiskeri Tidsskrift er der nyligt foretaget en Del Undersøgelser, som kaster nye Lys over Tusindbrødrenes Biologi.

Det er en anonym Ven af den kendte Sportsfisker Nils Eckerbom, som fik den Ide at undersøge Tusindbrødre nøjere og i den Hensigt begav sig paa Ekspedition vel udrustet med Net, »MetspjØ« og store Tran.sportspande til det forventede Bytte, hvis Vækst saa nærmere skulde unders,øges i Fiskedamme. Rejsen gik til forskellige mellemsvenske Smaasøer, der efter »kendte Folks« Udsagn skulde vrimle af Tusindbrødre, der var helt tossede til at nappe,. Han og ~egv'iseren beg,yndte med to Stænger, fik st.raks Nap og landede et Par typiske Tusindbrødre, men da de havde faa,et en 5-6 Stykker, var der ikke flere paa det Sted -enten var der ingen Stime, eller Stimen havde flyttet sig. Fiskerne flyttede ogsaa til et andet Sted med samme Resultat. Da de var kommte søen rundt, satte de Net ud og drog atter rundt om søen og medede. Denne Tur gav betydelig mindre, og tredie Omgang blev nærmest en Fiasko - saa maatte man give sig til at drage Vod. Men i Stedet for de TlllSinder, man havde ventet, blev Resultatet af store Anstrengelser kun omkring et lille Hundrede Stykker. Tilsidst var det kun Hestei.gler, som bed paa Ormene, og Unders,øgeren forlod Søen med en Følelse af, at han havde faaet alle de Fisk, som overhovedet levede i søen. Lirrnende Resultat havde han ved et Par andre søe;, som efter lokale Folks Udsagn skulde »vrimle« af Tusindbrødre.

De fleste Fiskere giver jo hurtigt op paa et Sted, hvor de i rask Følge faar flere Smaaaborrer. Uden videre slutter de, at her staa.r en stor Stime

Tusindbrødre, men tænker ikke paa, at de alleriede har taget samtlige Fisk, som stod paa det Sted, hvad de vilde have opdaget, om de havde fortsat Fiskeriet paa samme Sted. Efter Undersøgerens Mening staar Tusindbrødrene i Virkeligheden spr~dte over hele den lille sø, de holder til i, mang:er ikke Føde, men er nu engang en livlig Race _ med stm Bidelyst. .,

Eckerboms Ven disponerer selv over en lille SØ med »Tusindbrødre« L For at forbedre Fislkebestanden har .han i Stedet for den orthodoxe Decimering prøvet den Udvej at udsætte nogle Aborrer af en hurtigvoksende Stamme. Resultatet har hidtil været ret tilfredsistillende. I Løbet af et Par Aar er ikke blot de udsatte Aborrer voksede normalt, men det synes ogsaa, at Tusindbrødrene tager sig op, bliver større, et Forhold, der kun kan forklares ved, at den udsatte Races Individer har blandet sig i de oprindelige Beboeres Leg og derved frembragt hurtigere voksende »Bastarder«. Eckerb~m afholder sig fornuftigvis fra at drage altfor vidtrækkende Slutninger ud fra disse enkelte Undersøgelser, men mon ikke de saakaldte »Tusindbrødre« snarere er en Dværgrace, en Afart af Perca fluviatilis, end selve Nominatformens forsultede Individer. Der pruastaas jo, at de er fede, og de Va_nde, hvor de holder til, ikke mangler Næring for Fiskene. Saa kan man naturligvis spørge om, hvorledes det er gaaet til, at Perca fluv,.atilis har afspaltet denne dværgagtige Afart - i det hele taget er Spørgsmaalet om vore Fiskearters aftagende Størrelse stærkt paa Tapetet nu - men for Sportsfiskeiren er det af.gørende SpØ•tgsmaal, hvad man skal gøre for at faa større Fisk i sit Vand. Vi maa derfor med Interesse afvente nærmere Undersøgelser over Tusindbrødrenes Biologi; Fænomenet er jo heller ikke ukendt her i Landet.

Fredede Fisk, Undermaalsfisk eller Under- . maalskrebs skal atter udsættes hvadenten de er levedygtige eller ej. '

................................................................................. INDHOLDSFORTEGNELSE.

Forsidebillede: »TunfiSlk slaar«. - Æres.regler for .Sportsfiskere. - Hvad kommer der ud af at holde Racekatte. - Fra Fishing Gazette. - Kun Fluefiskeri tilladt. - Laksens. Liv og Vandringer. -Gammel Overtro om Fiskeri, - Hvorfor vender Laksen tilbage til sit FøcLested? - Opad eller U:edad. - Uhyret igen. - Samvittighedsnag. - Fiskehistoirier. - Tunen springer. - Et og andet. -

Foreningsmed'.delels,er. - Tusindbrødre. ••••••••••••••••••••••••••••••••• .. ••••rS'•~••••••••••••rrrr••••••••••••••••••••••


•IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII\IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIHllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\1111111111\lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll\lllllllllllllllllllllllllllllll\lllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllll•

NU ER DET TIDEN

~ .L :a. .LJ .LJ """' '-" """' .a., ~ r 1.:,n.nn.1tt.n. .1. 1.n.Ln n. ~

i i ~ TAL MED DERES FORHANDLER NU ~

OG HAN FREMSKAFFER, HVAD DE ØNSKER FRA S. ALLCOCK & Co. TIL DEN NYE FISKERISÆSON BEGYNDER

ii111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111ii

~~~~~::::å!illt'.i~~~~~~~~~~ Lovens Mindstemaal.

Hotel Schaumburg, · Holstebro. Telf. 42 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. V ære Iser fra 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

Westy Hald.

Holste.bro Turistforening Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages Kort 10,00, Aarskort a 20,00 Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken. Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - -Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt

Grønlunds Hotel modtager Lystfiskere i Pe"sion fra 6-8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen.

Tlf. 19 ·P. M. Pedersen, Skjern.

................................................................................

Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler. Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt.

Fabriken "Harritz", Telf. 7196 Banegaardsgade 34, Aarhus. Telf. 7196

.................................................................................

Fra Snudespids til Halespids.

Laks ................................. . Hav-, "Regnbue- og søørred ............. . Bækørred ..... .... .................... . Helt, Snæbel og andre Heltarter ....... . stalling .... ...... . .. .. . . .. .. ....... . . Gedde og Sandart . ............... '. .... . Krebs ...... ............. , , , - - - . - - ... .

37 cm 37 -25 30 -30 -40 9 -

LysifzSkere se her!

Et meget storf Udvalg i fine engelske Fluer, Spin · nere, Liner, Fiskestænger, Hjul m. m. forefindes hos undertegnede til billigste

Prirer

A. DAMGAARD Holstebro - Telefon 211

················································································ Gæstgivergaarden

,,TROLDHØJ" Troldhede Station. Centralt

beliggende for Lystfiskere til Pension efte, Skjern og Vorgod Aa. Fiske-A/tale kort faas til tre forskellige

Fiskepladser.

C. Christensen - Telf. 1 ................................................................................ .

Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro .

sportsfiskeren 11 1938

Documents