D~lgas1 Bo"J l ~J v -:i.r d 't" ;;

' ' !

SPO ORGAN

Nr. 11. li

s-

1. November 1932. li 7. Aarg.

Fra Jamtland.

122 SPORTS-FISKEREN 1932

Paa FiskQtur i dQt nordligQ ]a.mtland. UH I:,cegQ Cbt>. UQtntning. Dykøbing F.)

Genneu1 den svenske Turislforening i Stockholm var vi bleve t anvist forskellige Pladser i det nordlige Sverige, hvor 1der var Lejlighed til godt Sportsfiskeri. Vi valgte et Sted i det nordlige J amtland tæt paa Grænsen af Norge og Lapland.

Jordahls Pension ved Blaasj.øn.

C.a. 2 1/3 Døgns Rejse skille os fra Jo·rdahls Pension ved · Blaasjøn. De sidste 189 k'm. fra Strøm­sund gik der Postdeligence. Vi blev efterhaanden noget utaalmodige af den lange Rejse. Lejede Pri­vatbil i Strømsunid for at spare Tid og betingede os en solid Vogn. Vi fik een, der skulde være "mycket, mycket bra". Den debuterede med, at Bremserne gik itu og punkterede senere utallige Gange, saa hvis Ejeren - 1der paa en eller anden Maade havde faaet Uniderretning om den miserable Tilstand, vi befan1dl: os i - ikke' med en forbipasserende Lastbil havde tilsendt os en Liter Cognac, haV'd'e han nu hvilel paa den gamle Kirkegaard i Strømsund. Til­sidst opgav vi "Liget". Vi var efterhaanden kommet saa langt ud, at der forløb Timffi' med at afvente en forbipasserende Bil for at anmode om Laan af Lap­ipegreijer.

Og sluttelig suste v'i paa Toppen af en Ølbil, alt hvaid Motoren kunde trække, de sidste 30 km. og ankom godt gennemblæste og forfrosne til Pensionen u:d paa Natten.

Rygtet om vor Færd var løbet i Forvejen, og rimeligvis var idet ogsaa sivet ud, a{ vi var forsynet med omtalte Liter (Rationen var 1 det paagældende Sogn - Frostviken - 2 l. Alkohol pr. Mand kvart­aarlig), for aldrig saa snart var vi ankommet, før en ung, indtagende Ingeniørfrue faldt i Afm,agt og lod skikke Bud til de danske Herrer om at faa Lov at smage paa Mosten. ,,Eau de vie" stod der paa

Flasken, saa •d!et var med nogen Fortrøstning, jeg paabegyndte min Praksis i N ordland:et, og nogen Virkning havde den, men Dosis maatte gøres stor. Et helt Ølglasfuldt forsvandt i Damein, . før Kræfterne vendte tilbage, men saa var hun ogsaa saa frisk, som en Lax i Elven og meget taknemlig.

Næste Dag interviewede vi ivrigt Pensionatsinde­haveren , Bengt J 01·dahl, angaaende Fiskeriet. Om der var mange Fisk?

- · Jaha, Mængder. - Dagen før vor Ankomst havde han selvanden

lagel 42 Ørred i Mittiliaelven, der bruste .forbi lige nedenfor Pensionalel og gennem ·et stort Fald udtøm­te sig i Blaasjøn. Blot pakke Rygsækken, l lage Mad

Blaasjøn

og KaffeJwdel med og "plukke rigelig Mask".*) fluer var godt nok, men Ørreden tog nu hel'st Ma:slrnru

I Løbet af kort Ti:d var vi 1i fuldt Sving. Først skulde der forsøges med Fluer ; det var jo' den Sport, vi særlig havde glædet os til, men Fiskene lod haant om .disse, og vi maatte sande Bengts Ord om Masken. Da vi først begyndtei med Orm, bed Ørrederne ustand­seligt Paa faa Timer var Rekorden med de 42 slaael, og med 50 Stk. i Rygsækk,en vendte vi stolte tilbage til Pensionatet.

Del var ganske vist ikke store Fisk, nærmest hvad der sædvanligvis betegnes som Portionsørred, men den uvante Mængde og den Energi, som selv en saadan mindre Ørred kan udfolde for 1at bevare Friheden, gjorde det alligevel til en dejlig og fornø­jelig Sport.

Den følgende Dag masede vi paa Bengt igen. Om han kunde anvise os, hvor vi kunde tage større Fisk? , i i . ! ( 1 i [

J aha - bare .1C11.1 lille Spadseretur paa ca. 10 km. tværs over Fjæld!eine ind over den norske Grænse, indtil vi Jtra~ '.den Sø, hvorfra Mittiliaelven tog sit

*) Mask = Orm.

1932 SPORTS-FISKEREN 123

Udspring. Her 'skulde 'der være jævelige store Fisk, og som Maal viste han Længden af sin Underarm. I en Fart blev Rygsækken pakket, og forsynet med et meget mangelfuldt Kort og uden Kompas begyndte vi en Fjeldtur, som sent vil blive glemt.

Medens det fra det højtliggende Pensionat ikke syntes saa vanskeligt at skelne de udpegede Fjeld­toppe fra hverandre, viste det sig, at vi efter 4 Timers Vandring gennem Myr oversaaet med lav Buskvækst, tæt Gran- og Birkeskov, befandt os ved den samme Sø, hvorfra vi var startet, kun nogle Kilometer syd­ligere. Vi var gaaet vild og var sikkert nu længere fjernet fra den norske Fjeldsø, end da Turen blev begyndt.

Give op var der ikke Tale om. Derfor tilbage igen over !imaa, brus.ende Fjeldbække, gennem ende-1øse Mosestrækninger, næsten ufremkommelige paa Grund af den kryben:de, udbredte Buskvækst, indtil vi omsider naaede op i Sneregionen, hvor Fjeldbæk­ken udspringer, hvor Violer og Anemoner stod i fuldt Flor, og Vinden blæste kold og uhyggelig i Slugterne.

Her havde vi den herligste Udsigt, men desværre var 'der intet Spor af den eftertragtede Sø,. I Dalen bruste en Elv, :der maaske var Mittiliaelven, men Kortet gav ingen Oplysninger; det var kun ført til Grænsen, og vi var nu inde i Norge. 8 Timers March i del ufremkommelige Terrain havde tæret stærkt paa Kræfterne. Var det den eftersøgte Elv, havde vi efter Bengts Angivelse 14 km. tilbage Hl Pensio­natet, hvis man fulgte dens Løb, men Bengts Af­stan)dsbedømmelser var vi begyndt at tvivle om. Del var vist nærmest Luftlinie, han regnede med.

I Hast blev der tændt et lille Baal ved Hjælp af sammenpløklrnde visne Græsslraa og udgaaede tørre Grene. Det herligste Vand var lige ved Haanden og ved Hjælp af 3- 4 Haandfulde "Lappekaffe'' blev der fremstillet en Vædske, der lige netop mindede om Kaffe. Det kvikkede lidt op, men r et længe turde vi ikke holde Hvil; det spændende var, om den Elv blol førte længere ud i Vildmarken eller tilbage til vorl efterhaa.nden haardt savnede Pensionat.

Dagen var paa Hæld, og selv om Solen gav en Bestemmelse af Verdenshj ørnerne, fortalte Elvens bugtede Løb intet om dens Hovedretning.

~ Imidlertid var vi jo paa Fisketur. Stængerne blev rigget til, og stolende paa H eldet begyndte vi vore Kast lan<JS den skummende Elv. Ørrederne bed

t)

flinkt oo· var no<Jet større end Dagen forud , men dog t""o b .....,

knapt af det Format, der var lovet os. Der var dog ingen rigtig Ro til at nyde Sporten. Stængerne bkw pakket sammen igen, og Marchtempoet sat betyde­ligt i V ej ret.

Efterhaanden havde vi været i næsten uafbrudt

Lejaeh·en.

Bevægelse i ca. 12 Timer, og de sidste 'rimer vadet eller sprunget fra Klippestykke til Klippestykke for ikke al komme bort fra Elven. Af og til havde stejle Falct tvunget os til mindre Fjeldture. Automa,tisk traskede vi af Sted. Støvlerne, der var vandfyldte, tyngede haardt, men tømme dem turde vi ikke, da de saa rimeligvis · vilde vise sig umulige at trække paa Fødderne igen. Det var snart Slut med Kræfterne. Vi snublede lidt ofte og havde Vanskelighed ved ai: komme paa Fødderne igen. I fuldt Alvor drøftede vi da at give op. Søge op i SkoKren og tænde et Baal og afvente Dagens Komme ; dog kom vi igang igen, og pludselig syntes Elven bekendt. Her var jo det FalcL hvor vi Dagen i Forvejen havde haft en mægtig Fangst, og der var Stedet, hvor vi igaar havde tændt Baal. Humøret steg betydeligt. En lille Lærke, der var holdl i Reserve, kom frem, og to udasede Men­nesker trykkede hinandens Hændfr, delte Flasken til sidste Draabe og takkede for godt Kammaratskab, saml: lovede, at uden Fører var det Slut med den Arl Fjeldture.

Næste Dag gik m ed "at slikke Saarene". Gummi­støvlerne havde gnavet slemt og Lysten til Motion var foreløbig helt væk. Dog kom vi hurtig paa ret

Lappekå!er ved Ankarede.

. Køl , og Lysten til nye Indtryk og Oplevelser nJeldte sig.

Ved Blaasjøns nordlige Bred ligger en lille Bo-

124 SPORTS-FISKEREN 1932

plads, Ankarede, hvor Lapperne i J:uli Maaned samles til Messe i en lille henrivende smuk Trækirke om­givet af Lappekåter (Hytter) beregnet til det kortva­rige Ophold, før de atter drager nord paa med deres mægtige Renhjorder, der for en enkelt ,,elhavende Laps Vedkommende kan udgøre flere Tusinde Stkr. Hytterne er uhyre enkle. Bestaar af smækre Tømmer­stokke samlet i Pyramideform med et Røghul for­oven. En lille Dør fører ind, og Gulvet er dækket

. med Mos og Hø. Ved Lappemessen begraves de døde, Børnene

døbes og konfirmeres, og Vielser finder Sted. De gamle, smukke Lappedragter, der blev baaret ved den Slags festlige Lejligheder, er nu ved at forsvinde, særlig for Kvindernes Vedkommende. De klæder sig nu "moderne", lader Haaret shingle og optræder med "Sillrnben".

Ved Ankarede udmunder Lejaelven i Blaasjø. Den herligste Elv nogen Lys tfisker kan tænke sig. Forholdsvis let tilgængelig med afvekslende store og smaa Fald, her og der bredende sig ud til smaa Søer med dybere Vand, hvor der staar større Fisk, og Spinneren kan komme i Virksomhed. 14- 15 km. i Udstrækning fører den Vandet fra en lille Fjeldsø ud i Blaasjøn. Her havde vi vore herligste Dage. I Selskab med elskværdige svenske Turister af begge Køn dyrkede vi et Friluftsliv, der sent vil glemmes. I Skoven var Mængder af Blaabær og Multebær. I Elven Masser af Ørred - paa faa Timer tog vi en Dag 95. - Vore Maaltideir med Nydelse af den frisk fangede Fisk og de nyplukkede Bær i den storslaa­ede Natur med Faldenes evindelige Brusen og begun­stigel af det dejligste Solskin fremkaldte Toppunktet af Velvære.

Frokost ved Lejaelven.

Men var det os til saa uendelig stor Glæde at nyde den herlige Natur og faa stillet vor Hunger efter Fangst af den hidtil mest attraaværdige Fisk,

vi kendte, saa var der dog en anden Oplevelse, som altict vil komme i Tankerne, naar de dvæler ved vore Minder fra Blaasjøn, og det er Erindringen om de .Timer, vi tilbragte i Selskab med Bengt Jordahl og hans Lut.

"Til Vildmarkens Søn i Taknemlighed for talrige Fjeld- og Fisketure" var Inskriptionen, der· stod paa en Sølvbowle i Bengts Stue. En Gave fra taknemlige. Og talrige var de Mennesker, der fra Nær og Fjern havde søgt op til Bengt, for at nyde godt af hans Erfaring som Fører i Fjeldet. Skønt 63 Aar gammel var han frisk som en Fisk. Som oftest færdedes han paa bare Ben, og selv naar Sneen laa højt, sprang han omkring uden nogen Art af Fodbeklæd­ning. I Regn og Blæst sov han paa ·Fjeldturffile udenfor Teltet for ikke at genere ved sin ·N ærvæ­relse. Altid i godt Humør. Fyldt med et Utal af

·Viser, som blev foredraget med fremragende Mimik. Glad for et Bæger. Hjælpsom til det yderste selv uden Opmuntring af nogen Art. Kunstnerblod var der i

Bengt synger om Hanne fra Silverdalen, der hængte ved ham, som Flæsket ved Sværen.

Slægten. Bengt komponerede selv mange af sine Melodier og i hans Stue hængte mange Lærreder, mall af en Nevø, en ung, lovende Maler. Glad i Nuet og uden InteTesse for egen Fordel. En Boblerne i Vildmarken. Saadan var Bengt Jordahl i korte Træk. Og kommer Lejligheden igen, da drager vi atter mod Nord; thi vor Kærlighed til Vildmarken har vokset sig stærk. Der venter os den viltre Ørred; og nogle Rypekuld kunde vi ogsaa lænke os at hilse paa i i1æste Omgang.

1932 SPORTS-FISKEREN 125

Hvilken Flue skat jeg vælge?

I de sidstudkomne Numre af "Sportsfiskeren" har der været vist nogen Interesse for Fluefiskeriet i Form af mindre Artiklerr om dette Emne, uden at nogen dog har forsøgt at gaa nærmere ind · paa Livet af det Mysterium, der hedder: Valg af den rigtig_e Flue til den rigtige Tid, og jeg vil da ikke for1holde mine Sportsfæller, hvad der i saa Henseende har beskæftiget mig selv og det Resultat, jeg er kommen til.

Det er navnlig Bækørreden, der har interesseret mig, idet denne Fisk i saa høj Grad lever af Insektfaunaen ved den Aa eller Bæk, den opholder sig i, at den bogstav,elig 'taget mange Steder næsten udelukkende lever af disse Insekter.

Man kan f. Eks. sprætte en Ørred op, som man har fanget tidligt paa Foraaret, og man vil se, at den er fyldt med Larver af de fort5lrnl:lige Netvingearter, der holder til i . rindende V and.

Senere paa Foraaret og til langt hen paa Efter­aaret jager Ørreden det færdige, vingede Insekt, · idet Netvingerne, det er her navnlig Vaarfluer, Døgnfluer og Slørvinger, der kommer i Betragtning, i tusind­vis sværmer over Vandfladen, hvor ,de ofte lægger deres Æg, iendog for npgle Arters Vedkommende helt nede under Vandet. Herved bliver Insekterne et let Bytte for Ørreden. ,

Da nu :de forskellige Arter kommer i Myriader i forskellige Hold og paa forskellige Aarstider, vil del være naturligt at antage, . at Ørreden indstiller sig paa at jage de Insekter, .der for Tiden er de frem­herske'Il'de, da den let kan mætte sig i disse. Man vilde da, ved at imitere de rigtige Arter og bemærke deres Sværmetider, faa de Fluer, der vilde egne sig ij det paagældende Fiskevand og til den rigtige Tid.

Jeg har for at undersøge . dette sat mig i Forbin­delse med en kendt Entomolog, Hr. Skoleinspektør Findal, der meget beredvillig har stillet sine Samlin­ger og Kundskaber desangaaende til min Raadighed, og jeg publicerede mine Resultater ved et Foredrag i Sportsfiskerforeningen her i Aarhus forr ca. to Aar sicten.

Da der nu findes Arter, der kun lever ved stil­lestaaende Vand, og Arter, der kun lever ved langsomt rindende Vand, samt Arter, der lever ved stæirkere rindende Vand, har jeg· paa Forhaand udelukket de to første Kategorier og kun interesseret mig for de Arter, der er bundet til Vandløb med samme Karak­ter som den, hvor Ørreden opholder sig, nemlig stærkere til stærktstrømmende, iltrige Vandmasser.

Det viser sig nu, at man finder de samme Flue­arter (Netvingearter) overalt i Jylland og paa samme

Tid, hvor de samme Bund- og Strømforhold gør sig gældende.

Foruden at udelukke af mine Undersøgelser saa­danne Arter, der lever ved slillestaaende og langsomt rindende Vand, har jeg ogsaa udelukket de Arter, der er saa smaa, at de næppe enkeltvis vil kunne friste en Ørred, samt endvidere sjældne Typer.

Tilbage bliver saa de mellemstore og stø·rre Arter, der lever ved stærkt rindende Vand og Vand med jævn stærk Strøm.

I min Udarbejdelse har jeg opstillet 65 forskellige Strømløb i Jylland og gennemgaaende fundet de sam­me Arter, endvidere opstillet 7 Aaer og Strømme fra Vrnsyssel og til Vejle (Gr_ejsdalsaaen) og fundet i Hovedsagen de samme Arter.

Næste Skridt var saa at stille de udfundne, præ­parerede Insekter op ved Siden af hinanden og der­næst at stille ane de _Arter paa Række, som lignede hinanden for Øjet i Farve og Størrelse. For hver Række blev da udtaget et Stamexemplar. Der blev ialt 7 Stamexemplarer i Fluestørrelse til Bækørred, 1 i Størrelse til Havørred: ,(vistnok senere bortfalden), endvidere 6 Exemplarer i Stallingstørrelsen, ialt 9 Numr12, idet Stallingfluer, der har samme Farve ~om Ørredfluer, har samme Numer.

Da hvert Stamexemplar repræsenterer en hel Række i Udseende og Størrelse, vil theoretisk dens Brngstid være den Tid, da samtlige Arter i hele Rækker, sværmer. Jeg har da udarbejdet en Tabel, med den Hensigt, at man ligefrem efter . Aarstiden skulde kunne begrænse sit Flue,udvalg til de Fluer, der sværmeT i den Tid, man er ude.

Jeg har kaldt den: Fluetabel til Brug overalt i Jylland.

For at forenkle har jeg givet Fluerne Nunrnr, samt tilføjet det latinske Navn paa Stamexempla­rerne: Bækørred/luer.

Nr. 1. Stenophylax luctuosus (fra midt i Maj til midt i August)

Nr. 2. Halesus digitatus (September og Oktober)

Nr. 3. Limnophilus digitatus (Beg. af Juni 'til hen i Oktober evt. No­vember)

Nr. 5. Perlodes nigrocephala (fra først i April til Slutn. af Maj)

Nr. 7. Chloroperla (fra sidst i April til sidst i Maj)

Nr. 8. Osmylos chrysops (først i Juni)

Nr. 9. Ephem era danica (i Jnni i 'Solskin)

Stalling- eller smaa Ørredfluer. Nr. 1. Leptocerus nigricornus

(fra Maj til · December, bedst Juni, Julr, August)

126 SPORTS-FISKEREN 1932

Nr. 2. Goera pillosa (Juni-August)

Nr. 4. Notidobia ciliaris (Maj - August, bedst Juni, Juli)

Nr. 5. Thaeniopteryx (Marts-Juni)

Nr. 7. Isopteryx (Maj, Juni, Juli)

Nr. 9. Heptagernia sulphurea (Beg. af Juni til hen i August)

Nr. 6. Perla cephalotes (u:ctgaar)

(Ved Bestilling af Fluerne behøver man kun at nævne deres Numer samt Størrelse.

Disse Staminsekter blev numererede, sat i en Kasse, emballeret omhyggeligt og sendt til Hardy, der eflerlavede dem og sendte baade Insekterne og de efterlavede Fluer med tilsvarende Numre tilbage, megel omhyggeligt efterlavede og smult udført, og de findes nu i Handelen, idet Jagt- og Fiskerimaga­sin el i Aarhus var mig behjælpelig med Fremskaffel­sen og overtog Forhandlingen. (For at ingen Misfor­staaelse skal finde Sted ved denne Artikels Publi­cering, vil jeg gerne tilføje, at jeg ikke selv nyder nogen økonomisk Fordel af Salget, men kun har arbejdet for Sagen af Interesse for den).

Hvad angaar den praktiske Side af Sagen, da har jeg selv og flere af Kammeraterne fanget godt paa Fluerne, og er der andre, der har brugt dem og har Interesse for Sagen, vilde det glæde mig at høre om Resnltaterne f. Eks. i "Sportsfiskeren".

Senere har andre ·1adet fremstille Lakse- og Hav­ørredfluer efter flere af Numrene, og jeg tror nok, at Nr. 2. er bleven Favorit.

Laksens og Havørredens Fluenæring er sikkert af en langl tilfæ1digere Art end Bækørredens, hvorfor jeg da heller ikke har ladet fremstille Fluer til de slorc Fisk. Dette mener jeg maa blive mere en Erfa­rings- og Trossag, og det er opmuntrende at se, at andre tager Initiativet i saa Henseende, og at der er fremstillet godt fangende Lakse- og Havørred­fluer efter de mindre Fluer.

Jeg har meld delte Arbejde villet forsøge, at forenkle Fluesamlingen saaledes, at ikke mindst Be­gynderen i Fluefiskeri kan udvælge de rigtige Fluer, saa at han ikke forvirres overfor de mange Flue­typer, der er i Handelen, hvorved han i Alminde­lighed vil forøge baade sine Udgifter og sin Usikker­hed overfor Flueproblemet.

Det var min Antagelse tidligere gennem Iagtta­gelser, at vore hjemlige Ørreder skulde have Fluer med rolige Farver, og det blev ogsaa Resultatet af mine Undersøgelser, idet Farverne brunt, hvidt, gult og sort er de fremherskende.

Hvorvidt Fisken ikke ser Farven, som fremhævet

i sidste Nr. af "Sportsfiskeren", skal jeg lade være usagt, 'det er dog ikke min Erfaring - og vist heller ikke mange andres - blot har jeg i al Fald forenk­let min egen Opfattelse af Fluefiskeriet, og saa maa Fisken om Resten. At Størrelsen kan spille en absolut Rolle, det tror jeg imidlertid ogsaa, da der er Dage, hvor Ørredei1 kun ringer efter smaa Fluer, og da har jeg heller ikke kunnet fange den paa Ørredflue, men er gaaet over til Stallingflue.

0. Krogsgaard.

ce~-o ...._,,.

~ JI GJl)~le

Janne Edforsen var et Snille, naar det gj~ldt om at liste sig frem økonomisk. Han var en Smule lad og magelig af sig, og det var mest Konen, der ho1g sig af Syslerne derhjemme i Boelstedet paa Torpet. Naar ikke han havde Arbejde hist og her, holdt han mest af at rende i Skoven med Bøs;sen eller ved Søerne med Fiskestangen. Men god til at sno sig frem var han, saa Familien behøve:de hverken at savne Føde eller Klæder.

Nu var det HøjsommeT. Janne havde intet at beslille, og der var højst betænkeligt Ebbe i Pen­gepungen, kort sagt, den var ganske tom. Og saa var del saa ilde - en Ulykke kommer jo sjælden alen~ - at Købmand Vaagberg, nede i Handels­husel i Stationsbyen nægtede ham videre Kredit, indtil den gamle Gæld var betalt. Det var ganske vist kun 30 Kr., men hvor Søren skulde Janne tage Pengene fra, naar de ikke fandtes.

Edforsen var just paa Vej ned til Handelshuset, og han grundede dybt' paa, hvordan han skulde klare Kreditgivningen for Dagen. Konen havde ned­skrevet en hel lille Liste, som promte maatte eks­pt:deres til Søndagen. Og desuden havde Janne en Opkrævning paa nogle Kroner liggende paa Statio­nen. Det var nogle Fiskesager, han ha,nde skrevet efter, og hvis han ikke indløste dem i Dag, gik Forsendelsen tilbage. Og Janne maatte absolut ha' Sagerne, om han skulde kunne komme ud at fiske. Nu gjaldt det bare at regne den rig1tig ud, om alt det skulde klares. Men bedst, som Janne gik og fun­derede, skinner han over hele Ansigtet.

Kors bevar mig vel. - At han dog ikke ha:vde tænkt paa det for længe siden. Thi i mange Miles Omkreds var der jo ikke to Mennesker, næst Janne selv forstaar sig, som var saa raseinde opsatte paa Fiskeriet, end netop Vaagberg og Stationsmesteren, Gerdin. Hver Dag, Stationsmesteren havde Fridag, brugte han og Vaagberg at dTage ud paa Fiskeri,

1932 SPORTS-FISKEREN 121

hvadenten det var Sommer eller Vinter. en Time senere ~lod ho,s Vaagberg havde han hele Sagen klar.

Og da Janne Butikken,

- Naah, min gode Edforsen, sagde Handels­manden, da Janne lagde sin Seddel paa Disken -Kredit bli 'r der intet af i Dag, det er daarlige Tider, og du maa først have klaret den gamle Gæld.

Janne rømmede sig, saa kom det stille og lunt: - Ja, se Købmanden forstaar jo nok, at den her

Bestilling skal jeg betale først i næste Uge, saasnart jeg kommer hjem fra Fiskeriet i Skovsøerne, der skal jeg nemlig op paa Søndag. De siger, Aalwe gaar saa tykl deroppe nu, at man kan ta' dem m ed ae bare Næver. Nu ta'r jeg derop et Par Nætter og fisker i Aaen og begge Skovsøerne, og jeg vil la' mig slaa ihjel, om jeg ikke faar saa mange Aal, at jeg kan betale den Smule Ordre her i Dag.

Vaagberg spidsede øjeblikkeligt Øren. - Sig mig Edforsen, kan jeg ikke komme med paa Søndag?

- .To vist kan Købmanden da det, men saa maa De ogsaa skynde Dem at ekspedere min Ordre, jeg skal nemlig paa Stationen, før de lukker, og ha' indløst nogle Fiskesager, Stationsmesteren vil maaske ogsaa med.

.Janne fik sine Varer, og lidt efter staar han paa

Stationen. I

- Ja, Hr. Stationsforstander, smileJl· han lunt del er jo det, at Vaagberg og jeg skal paa Fiskeri

paa Søndag, og saa mangler jeg saa haardt, de Fiske­grejer, jeg har skrevet efter, men jeg har skam ingen Penge i Dag.

Stationsforstanderen havde allerede et stramt og ubønhørligt Svar paa Tungen, me:n han holdt inde.

Død og Pine! Han havde jo n etop Ledigsøndag nu den kommende.

- Hør nu, Edfors, sa' han tvært. - .Jeg kunde jo lægge Pengene ud for dig, men saa vil jeg har Lov at følge med paa Fisketuren.

J am'le grinede stille og indvendi gt. Han kvitterede for Modlagelsen af sine Varer og drog hjem med begge Problemerne klarede uden en Øres Udgift. Og paa Hjemturen udklækkede han en ny Plan, der ~kulde være Fortsættelsen.

Det var bestemt, at Janne skulde begi' sig op til Fiskevandet om Lørdagen for at lægge Aalekrogene ud, og Lørdag Aften skulde saa de 2 andre ankomme.

Men, tænkte Janne - hvad gør det, om jeg ta'r derop allerede om Fredagen. - - -

Aldrig nogensinde befandt Købmand Vaagberg og Stationsforstander Gerdin sig saa godt, som naar de var ude i det frie paa Fiskeriet.

Nu sad de Lørdag Aftetn i den lille Fiskerhytte oppe ved Skovsøerne med Madforraadet paa Bordet, mens Edforsen lavede Kaffen over det flammende

Fyrsted. Og efter Maallidet kom: Vaagbergs lille Kog­nacflaske frem til Kaffen og Cigar~rne, og saa gik del løs med Fiskehistorierne.

- I skal se, sa' Janne - al der er saa mange Aal paa Krogene i Morgen, at vi daarligl kan bære dem hjem.

- Du skryder godt, Edfors, sa' Vaagberg og gav ham· en ny lille Opstrammer.

- Skryder, tog Janne fat - nej, jeg skryder al­deles ikke. Jeg kan fortælle Købmanden, at sidste Gang, jeg var hetroppe, tog jeg Aal med de blare Næver og paa lørl Land. Det var del\ hvor Bækken gør de 3 smaa Fald, disse forrnaar Aalene ikke at klare sig over, og just som jeg kommer gaaende, ser jeg i Græsset et Par store Aal komme krybende frem og gaa i Bækken igen ovenfor Faldet. Er det Drøm eller Virkelighed, tænkte jeg, jeg stillede mig paa Lur og huggede dem, der kom efter.

- Nu lyV'er du knageme, Janne. - Men baadc Købmanden og Stationsmesteren fik sig en god Latter.

- Lyver! - Janne saa yderst forarget ud. -Hvad vil Herrerne vædde med mig om, at vi, hvis vi i Morgen Lidlig Kl. 3 gaar ned til Trefaldet, kan fange Aal m ed de ban: Næver i Græs:sel der: levende fine Aal.

- .T eg vil vædde om hele din Købmandsregning, sa' V aagberg.

- Og jeg lover dig i Vidners Paahør, at lade dig slippe for Betalingen af Fiskesagerne, du fik for­leden , bedyrede Gerdin.

Top! Giv mig Haandslag paa det. -Del fik han, og saa krøb d e alle til Køjs. Ud paa Nalten fik Janne\ pludselig et rædsomt

Maveonde og maatte ud en Stund, og det var Lem­meligl længe. Da han kom igen, var det allerede Tid al lave Kaffen og kalde paa de andre.

Vaagberg og Gerdin stirrede forbløffet paa hinan­den, imellem at de blinkede med Øjnene og stirrede paa Marken, da de i den aarle Morgen stod ved de smaa Fald. Thi overa!lt i det dugvaade Græs vrimlede de af smaa og store Aal.

- Hvad sa' jeg, lriumferede Janne. - Har jeg maaske ikke vundet Væddemaalet?

Men de havde ikke Tid at svare, de fangede Aal, saa hurtigt de kunde, og var synligt imponerede.

Hav'de de givet sig Tid til at tænke en Smule over Sagerne, villde de have set, at alle Aalene var sandede efter en Ring af Sand, som Janne havde lagt rundt om Aalene, for at de ikke skulde krybe ned i Bækken. Aalene havde han fanget Fredag Nat og hafl dem i Hyttefad til i Nat, hvor han i Ly af Maveondet havde gærdet om dem med en Cirkel af Sand og sluppet dem ud i Gr~sset.

Det var en storartet Historie for Vaagberg og

128 SPORTS-FISKEREN 1932•

Gerdin at berette ved Hjemkom~wten. Gerdin skrev tilmed en Notits om Hændelsen til den stedlige Avis, og dette lokkede andre til frugtløse Forsøg deroppe.

Havde Janne bare ikke i en svag Stund berettet Sandheden til sin Ægteviv, var denne aldrig kommet for Dagen. Men hun var jo ved at sprænge, indtil hun fik fortalt det til en Sladresøster, og denne led formeligt Kval er, inden hun fik serveret Historien !direkte til Købmand V aagbergs Gemalinde. - Saa var det Vaagbergs og Gerdins Tur til at lide.

Janne Edfors kunde ikke begribe, hvorfor han ganske pludseligt blev nægtet ny Kredit hos Vaagberg.

Men da han en Dag kom ned og fortalte, at han havde fundet et morderligt godt Sted i Spangelven at fiske Laksørred og Stalling, fik han en ny Ordre ekspederet. Og for samme Nyhed betingede han sig Akkord paa Læsning af Træ hos Stationsmesteren for ·en hel Maaned fremad.

Den Edforsen ! Karl Williams.

(i Fran Jaktmarker och Fiskevatten.)

+ Fisketegnet.

H err Sørensens seneste Indlæg er en March paa Stedet uden nye Argumenter, udover Negativerr i SageP. Hvis denne Mening om Fisketegnet deles af en større Del af Medlemmerne, staar det mindre godt til i sportslig Henseende indenfor Dansk Sportsfisker­forening, men jeg vægrer mig i allerhøjeste Grad vect al tro det.

Laa det straks blive fastslaaet, at de indkomne Mictler udelukkende skal anvendes til Lyst- og Sport­fiskeriets Fremme ved vore ferske Vande.

Foreløbig er Sagen rejst udenfor Foreningen, ()g hvis dennes Bestyrelse og Medlemmer forsøger at gennemføre den, saa tro dog ikke andet, end at alle andre interesserede nok skal vide at melde sig paa rette Sted og fremføre deres Ønsker, ogsaa saadanne, som er imod Indførelse af et Fisketegn. Baadc Drengene fra B_ækken eller deres Fædre og mange andre, som kun vil nyde og intet yde. Det er slet ikke nødvendigt for et Bestyrelsesmedl1erm i vor Forening at paakalde denne Hjælp, som er imod Foreningens Tarv, hvis et Flertal af Medlem­mer ønsker Sagen gennemført.

Sammenligningen med Jagttegnet ligger saa lige for Dagen, thi Vildt, som udsættes, er meget lokalt og flyver absolut ikke rundt i det ganske Land. De rindende Vande og m~mge af vore Søer har en

langt større Udstrækning end en Jægers Revier. Ligesom J agtraadet ikke udsætter Vildt paa et

mindre eller større Terræn, hvor der kun rovjagtes og ikke plejes, saaledes bør der naturligvis heller ikke for Fisketegnets Penge udsættes Fisk, hvor der sker lignende paa Fiskeriets Omraade.

Udsætningen skal kun være et Led af de Op­gaver, som kan løses. Der er allerede nævnt nogle, men flere vil komme. Mon ikke et effektivt Opsyn var tiltrængt ved' nogle af Fiskeva:ndene?

Hvis Fiskernes Antal skulde blive indskrænket med dem, som ikke vil afse et mindre Beløb til Fisketegn, har vor Sag intet mistet vecli dette Frafald, thi Fiskeri, drevet som Sport og Fornøjelse, har et andet Formaal end Fortjeneste for Udø,veren.

At der skulde spekuleres i at faa en Pære for et Æble, er et mærkeligt Snæversyn. Det vil over­hovedet ikke fremkomme, 'da Udsætning • f. Eks. overvejende bør ske gennem Lokalforeninger , der disponerer Fiskevande for 'deres Medlemmer , saa­ledes at Udsætningen kommer saa mange som muligt tilgode.

Endnu har jeg kun hørt anerkendende Udta­lelser om Forslaget fra mange Medlemmer, dog med Undtagelse af Dem, Herr Sørensen. Mon ikke De har indtaget et ganske uholdbart Starrd'punkt i denne Sag qua Deres Hverv, som Bestyrelis.esmedlem i vor Forem.ing?

L'. Siv.

Bogtrykker Sørensens Indlæg i "S. F." for 1. Oktober d. A. giver mig ingen Anledning til UJdfør­ligere Imødegaaelse. Men da Herr S. mener, jeg ikke har tilstrækkeligt Indblik i Sagen, og henviser til sine mange Aars Erfaringer paa Fiskeriets Om -raade, vil jeg gerne have Lov til at benytte mig af Herr S.'s Sagkundskab ved at rette dette Spørgs­maal til ham:

Hvilke af Spørgsmaalene: Ulovligt Fiskeri, Vand­forureninger, Spærringer for Opgangsfisk, gamle Fiskeriprivilegier og Engvandingskanaler med fri Adgang for Yngelen til den visse Død er det, solln ''med eet Smæk kan ordnes gennem et godt Re­gulativ?''

Yderligere kun dette; for m~g er d'et ikke over­raskende, at Bogtrykker Sørensen ikke vil tro, at der findes Fiskere, som, skønt de har deres private gode Fiskevande, dog med Glæde vil ofre en Skærv . til bedste for de offentligt tilgængelige Fiskevande, hvortil mindre heldigt stillede Fiskere maa ty. Der­imod er det mig aldeles ufatteligt, at Bogtr'Ykker Sørensen med sin glødende Interesse for de store Vandløb, hvor alle kan fiske, ikke · kan indse, at netop disse Vande vil høste mest Gavn af en Fiske-

1932 SPORTS-FISKEREN 129

tegnsordning, samt at Udviklingein uden en saadan mere og mere vil blive, at enkelte velstaaende Fi­·skerc for sig selv lejer Aaerne, da det under de nuværende Forhold er umuligt at skaffe sig godt Fiskeri paa an\den Maade, jfr. Bogtrykker Sørensens egne Udtalelser om det private Initiativ.

København, Oktober 1932. 0. Thielsem.

I Hovedsagen kan jeg ganske slutte mig til de Synspunkter d'Ilerr. Grosserer Ludvig Svendsen og Frihavnsdirektør 0. Thie'1sen har fremsat her i Bladet om dette Spørgsmaal.

Som Formand for ''Dansk Sportsfiskerforening" betragter jeg naturligvis Spørgsmaalet om Fisketegn førsl og fremmest i Relation til Foreningens og dens Medlemmers Interesser, og jeg skulde mene, al Herr Bogtrykker Sørensen som Medlem af Fore­ningens Bestyrelse og Forretningsudvalg burde an­lægge samme Synsvinkel, men har lidt svært ved at se, al han gør det.

Man kan vist roligt gaa udfra, at næppe em Femtepart af Danmarks Lystfiskere er Medlemmer af ''Dansk Sportsfiskerforening". Kan Spørgsmaalet om Fisketegn løses saaledes, (og det er naturligvis en Forudsætning), at det indvundne Beløb udelukken­de anvendes i Fiskeriets Interesse, vil vor Forening kunne forvente et saa klækkeligt Tilskud, at Kon­tingentet kan r educeres betydeligt (jfr. at Dansk Jagtforening har kunnet nedsætte sit Kontingent til del halve), hvorefter Udgiften til Fisketegn ikke kan spille nogen større Rolle for vore Medlemmer.

Det er muligt, at en Del Lystfiskere, der ikke er særligt interesserede, vil opgive Fiskeriet, hvis der indføres Fisketegn, men heri kan jeg ikke se nogen større Ulykke. Det er ogsaa muligt, at enkelte virkeligt interesserede Lystfiskere maa give op af økonomiske Hoosyrr; men det bliver sikkert meget faa. Det er nu engang saa:dan, at det, vi Meinneisker

. virkelig intm·esserer os for, faar vi paa en eller anden mærkv.æ:ridig Maade ogsaa ·Raad' til.

Jeg ·er ingenlunde blind for, at Indførelse af Fisket,eign i fø:rs.te Omg1ang kan vække Harme blandt Lo'dsejere (hvillien Harme vakte ikk'.c i sin Tid .Tagt­'korten)e), men i Løibet af faa Aarj vil Fisketeg­rnel1ie sikkert •blive b'etra@tet som err Selvfølgeliglied! - ogs·aa blanidt L'odsejiere.

Under alle Omstændigheder finder jeg, at Ind­førelse af Fisketegn byder de virkelig interesserede Sportsfiskere saa mange Fordele, at man ikke maa lade sig afskrække af de eventuelle Ulemper, Sagen i første Omgang kan medføre.

Til Slut vil jeg pege paa 1d'en Mulighed, at en N eidsættelse af ''Dansk Sportsfiskerforening"s Kon-

tingent vil betyde en betydelig Tilgang af Medlemmer. Varde, den 1. Oktober 1932.

Sigurd Hansen.

De Indlæg, der i de sidste Numre af Bladet har taget Sigte paa Spørgsmaalet Fiskekort eller ikke, har den allerstørste Interesse, og vil jeg straks bekende Kulør, og slutte mig til dem, der :trolder paa Fiskekortets Berettigelse.

Efterhaanden som Interessen her i Landet mere og mere vaagner for Sportsfiskeri, uden at der fra samme eller anden Side er tilsvarende Interesse for at holde de i vore Aaer og Søer værende Fi­skebestande vedlige eller at forbedre disse, vil de:r mange Steder uvilkaarlig fremkomme en Decime­ring af Bestandene.

At der i flere af vore Aaer og Søer allerede nu paa nærværende Tidspunkt gøres en Del for al ophjælpe Fiskeriet, kan man jo nok se, men tager man alt vort ferske Vand over en Bank, tror jeg uden at sige for meget: ''Det gaar ned ad Bakke med FiskeTiet, og det er blevet daairligere i de ·senere Aar''. - Hvis man søger efter Aarsagen hertil, vil der væire flere at paa1Pege.

Overfiskning af Vandene bærer ikke alene Skylden for denne .Misere, da d'er er mange andre Faktorer, som griber .uheldigt ind.

Jeg vil nævne Anlæggelse af de mange Kraft­slationer ved vore Aaer. Her giver man ikke Fi­skene den tilbørlige Adgang til Vandring til og fra Ynglepladserne.

Da der fra Lovgivningsmagtens Side tages la11,gt større Hensyn til baa:de agrilmlturelle og industrielle Interesser, vil Fiskene i de Vandløb, hvor Kraft­slationer og lignende anlægges, "i al Almindelighed) blive Stedbørn, idet det, der paalægges disse Værker at udføre til Gavn for Fiskenes Vandring, ikke er tilstrækkelig. Men kan man jo ikke bebrejde de Mennesker, der staar for dette, at de, for at imø­dekomme Lyst-, Sports- .eller Erhvervsfiskeres Krav, skal paatage sig et mere eller mindre bekostnings­fuldt Arbejde, uden at de mener at kunne hø:ste Fordel deraf. Vi kan fra den Kant ikke vente mere udført til Fremme for Fiskeriet, end hvad de er pi­skede til.

Al der ved mange Anlæg af tidligere Oprindelse overhovedet intet findes , gør ikke Sagen bedre.

Mange Steder har man anlagt Fabriker ved vore ' ! andløb, dels for at udnytte Vandkraften, og lige­ledes til anden Afbenyttelse af Vandet, og selv om der fra Myndighedernes Side er paalagt disse at lade del forurenede Vand rense ved at lade det gaa igennem en Septiclank, saa har det vist sig, at dette ikke er betryggende, idel nogle af de an-

130 SPORTS-FISKEREN 1932

vendlc Stoffer eller Kemikalier, der maa siges at virke skadelig paa Fiskebestanden, ikke helt kan udskilles, som f. Eks. Klor og flere andre lignende Stoffer. Man maa med Beklagelse se, at der mange Steder, særlig i Byer eller Landsbyers Nærhed, ledes Afløh ud i vore Fiskevande, og selv om der i mange Tilfælde gøres Forsøg paa Rensning af Spildevand etc., saa er dette langtfra nok Fiskene fortræl<l{er fra saadanne Vandløb.

1 denne Forbindelse vil jeg for at vise, hvor lidl Hensyn og Omtanke der vises Fiskeriet, nævne, al en større Gaard vaskede sin Kostald i de sidsle Dage af Juli i Aar og lod det dertil anvendle Vand, iblandet med Ajle løbe ned i en Rend ·~, der i" ør 1.e Lil en Aa, hvis Ørredbestand, der paa alle Maad,~r var kælet for og plejet i 3- 4 Aar, og hvor Bestan­den var fin, fin.

Resultatet udeblev ikke. - Masser af Ørreder baadc store og smaa saaes kort efter flyde døde om i Aaen, og maatte de, der har Fiskeriet, for i nogen Grad' at hj ælpe lidt paa Bestanden, kø!Je Yngel og udsætte denne. At Dødeligheden blandt Ør­rederne blev saa stor skyldes den uheldige Omstæn­dighed, at der, paa den Tid af Sommeren i paagæ1-dendc Aa, var en meget lav Vandstand. Mon man ikke ogsaa trængte Lil en Skærpelse af lx~s taaende Love paa dette Punkt?

For at hjælpe paa alt derlte og mer e lil, maa der paa lang Sigt udføres et maalbevidsl Ar­bejde, og kan jeg ikke se bedre end, at saafremt vi a 11 es ammen, vi, der holder af at gaa med Stangen, vil ofre noget, et mindre aarligt Beløb til et Fiskekort, vil dette, naar Pengene anven,des paa en for os tjenlig Maade, blive til Gavn baade for

1Sports- og Erhvervsfiskere. Det er ikke her Meningen nærmere at angive

de Veje, der bør gaaes, men der vil ved Fiske­kortet blive Penge til Ophjælpning af Fiskeri mange, mange Steder og til - Opsyn.

Her berøres et andet Punkt, der er af Betyd­ning, og for at uddybe dette lidt nøjere, skal jeg nævne lidt ori1 delte System udført i Praksis i Sydtyskland. Naar man gaar ved .en eller anden Aa dernede og fisker, kan man være helt sikker paa, at man mindst en Gang i Løbet af Dagen b~iver anmodet om at vise sit Fiskekort frem, og ligele<les maa man forevise sin Fangst, saa det kan kon­stateres, at man ikke har Undermaalsfisk. Dette forekommer mig en god Ordning, og man viser med Glæde Kort og Fangst frem til Manden med den grønne Kasket.

Del er langtfra ·rnin Mening at ville formene mindrebemidlede Adgang til Fiskeri, men der maa bare være noget System i det hele, ellers gaar det med Tiden helt galt med vort Fiskeri i vore Søer

og Aaer. Det maa staa os alle klart, at det eller det Fiskevand ikke kan bære mere end saa eller saa mange Stænger, og vil man udstede flere Ad­gangskort til et saadant Vand uden at formindske Bestanden til und er det kriminelle Lavmaal, maa man - helst forinden - sørge for, at Vandet røgtes og plejes, og Bestanden holdes vedlige, saa de, der fisker, kan have nogen Glæde af det.

Der er man gl og meget, der ad Lovgivnings­magten kunde raades Bod paa, men der tages ikke tilbørlig Hensyn til os - kun hvis vi alle kommer i Flok og Følge, og Kortet vil samle os - bliver vi en, Faktor, man maa regne med, og saa er Chancen for al bliV'e hørt og taget alvorlig i langl højere Grad tilstede end nu.

Den af Herr Sørensen foreslaaede Opreltelse af Regulaliv for visse Aaer og event. Søer, er ogsaa el Skridl i den helt 1igtige Retning, men deitte er nu ikke overalt lige nemt at · faa op,rettert:, og skal jeg som Bevis herfor anføre, at jeg for Tiden arbejder paa, og har arbejdet paa Opretteisen af et Regulaliv for en større Aa i Jylland, men at der fra Lodsejernes Side ikke helt er den For­staaelse tilstede, som muliggør det gode Resultat, idet disse ikke ønsker at frasige sig der es Ret til Garn- eller Rusefiskeri tiltrods for, der stilles i Udsigt, at Sportsfiskere vil bære Størsteparten af de ved Oprettelsen af Regulativet forbundne Ud­gifter, og ligeledes tiltrods for, at de i det lange Løb vil lukrere meget mere ved at være Medejere af en, skal vi sige, fiskerig Aa, fremfor som nu, æl' ·el · fisketomt Vand, men maa man haabe, at der ved forøget Arbejde for den gode Sag, paa dette Punkt, maa opnaaes den rette Forstaaelse.

Se nu f. Eks. en Aa som Karup Aa. Hvor kunde den blive et pragtfuldt Fiskevand - og nu?

Er man om Aftenen efter endt Fiske1i for hjem­gaaende, kan man være sikker paa at møde saa eller saa mange Mænd med deres Tokkergarn. Det er ikke alene de Fisk, de fanger, det gaar ud ovier, men ogsaa de, de ikke faar, bliver jagede af disse mange Garn, og er der noget, et Fiskevand, man ønsker at se Fremgang i, trænger til, da er det Ro.

Det er vist meget muligt, at jeg ved disse Li­nier ikke har virket saa overbevisende paa alle, som tiltænkt, men det staar for mig, som den rigtige Løsning paa Forbedring af vort efterhaan­den mere eller mindre mishandlede Fiskeri, at vi alle maa søge at gøre noget: der maa System i det hele, og tror jeg F1skekortet kan medvirke hertil, · foruden at det ved indbetalte Midle1~ vil vær~ istand til at bringe flere Fisk i vore ferske Vande, der absolut har lige saa gode Betingelser for al kunne blive fiskerige som andre Landes, og vil jeg ikke lrætte med at meddele, hvad der er

1932 SPORTS-FISKEREN 131

mig fortalt om Laxe- og Ørredmængden i vestjyske Aaer for blot 50 Aar siden.

I det jeg haaber, at Sportsfiskeriforeningen nøje vil overveje, før den tilbageviser eller er Ludv; .. Svendsens Forslag overhørig, vil jeg haabe, at ogsaa andre af mine Fiskebrødre maa være naaet frem\ til, at noget maa der gøres for at ophjælpe og værne vor Ynd'lingsfritidsijeiSkæftigelse.

C. A. Tonning1.

· I Henhold til mine Artikler mod Fisketegn, skal jeg afslutte med den Bemærkning, at det er en liges~ ørkesløs Sag at diskutere, som' ,,Salg af Fiske-Fangst . Jeg personlig har Masser af Udtalelser mod Fi­sketegn fra jyske Fiskere, ogi jeg und'ladm- ikke at optrykke efterfølgende Artikel fra Ekstra-Bladet, Kø­benhavn, Nr. 203, der lyder saaledes:

I Anlednino· af Grosserer Svendsens Udtalelser " b

om Indførelse af Fisketegn som eneste lovlig Adkomst til at drive Lystfiskeri i Landets Søer og Aaer vil jeg hermed fremsætte min Protest:

Man faar af Hr. Svendsens Ord nærmest Indtryk af at en vis Klikke som er i Besiddelse af Midler ' ... ' dertil, vil forsøge at tilrane sig Rettigheder, som fra Tidernes Morgen har tilhørt hele Offentligheden, baade rige og fatti~e, akkurat som det er sket med Jagtrettighederne. Det vil altsaa sige, at den, som hidtil har haft sin Fornøjelse i at fiske med en Bambusstang til 25 Øre, skal udelukkes til Fordel for de Mennesker, som "er i Stand til at fiske med de kostbare Remedier, og som saaled:es ogsaa har Raad til at købe Rettigihederne.

Derfor: Lad os blive fri for Fiskeritegnene og lad stadig de Tusinder, som i Lystfiskeriet har fundet Sundhed og Glæde, vedblivende kunne nyde denne Velsignelse af Naturens Haand uden at skulde være tvunget cil at købe en Recept, i Form af et Fisketegn.

Jeg beder Dem, Hr. Svendsen: Giv disse Menne­sker Lov til at beholde en lille Smule af de Fornøj-elser, som De selv værdsætter saa højt". .

0. Kjeldsen.

Det er saaledes ikke fordi, jeg er d'Herrer Fiske­tegns-Tilhængerre Svar skyldig, at jeg stopper, og ,naar endelig Sagen bliver fo;relagt til de samlede Me.d.lem­mers Afgørelse, vil det gaa op, for enhver, at det altid er billigst og bedst, at enhver klarer for sig selv. S. Sørensen.

Ventilgummi som Agn~ 1 mine yn'gre Dage opholdt jeg mig nogle Aar i

et Fiskerleje paa VeSjtkysten af · Vendsyssel. Fiskeriet - vel at mærke Erhv!ertV'Sfiskeriet - foregik' fra :3-

Manids Mo!lorfar.tøjer, og væsentlig med Sættekrog agnet meld Sandorm. Denne Sandorm er sjælden ved Vestkysten og inidll'ørl!es i store Kasser fra Østkyst~n, hvor Gravning efteir Orm var en hel Inidtus.tri. Naar 'da "Kvindfolket" havlde a:gn~t ''Bakk:erne" med Orm, kun:de deit ske, .ait det ikik:e blev "Ha'VIV'.elj:r1", og! saa var de Pengle og deit Arbe(jde spilqt. De.It var før Hirlshalshavn·ens og Løkkeinmo)Lens Tiid. *) ,,M finde en hoMbar Ag';n'-', var elt Spørgls.maail, som beskæl::ti#­ide .adskillige, og min Nabo fo~es1tede (),me:gn~n med sine Forsø:g. Han smeLtede neyn)lig Dy,velsdræk og Gummi sammen ,til smaa Kj1umpiey, som blev sai,t paa Kroge; Torsken beid viJ\lig, den . samme; Agn kunde bruges fl,m-e Gange og var ube:grænset h'oLdbar, -men A1·be!Sd'et med a;t sætte, <le ha:arde Gui:nmiklumper paa Krog, var saa omsltænid!elil?lt, at Arbetj,det ikke kunde beitale sig, og Forsøgene bleVI opgivet. Jeg foirei­slog Opfiniderein a;t U1lliere sig med en Gummi'vare.faJ­brik der kun'de ·sitøibe Ma:ssen om i ty;nde Slanger,

' som var nemme al saiHe paa K~o,g, men Ma,nid!en havde tabt Modet.

Opfinldelsein" har siden [ureit i min Underbevist-" ' hed - somme Tider ha:r :jeg drømt om at faa den ført uld i Verdein, spiare Fiskeriet for Milli:onter til Sanidorm - og selv IJ!live ligesa~ berø,mt som Opfm-1deren af SnurreVioddet ! Det ier derfor med en vi.S lnter,esse, jeg nu læser i "Sp;adsfis~eren", at man ka:n fiske Aborrer m~d Vent~lgl~mm~ ud.en nogoo. "Parfume•ring". Jeg ser ingen Grund tU at gøre Nar at' ·de Sports:t'rskere, som har lanceret ct,et System, men opf.ori<h-,er dem herved til at for~sætte Forsøgene. Jeg v,ed ikke, om Torsken ,giaar paa den, men det kunde ~o prø;VJeis. Jeg selv agter at gørie Forsøg med Bækørred, og hVlem ved, maaske lra'.n denne Agn faa Betydning for Vlort HaV,iskeri ! Sa:ai vilde det bl.i ve ;eD1

pæn Gave fra SportSiftske.in1e til vore Venner, Eri­h vervsfiskerne.

Axel Holm.

*) Baadene kunde ikke sættes ud fra aaben Strand i haardt Vejr:

Indholdsfortegnelse:

Forsidebillede. - Paa Fisketur i det nodlige Jamtland.

- Hviken Flue skal jeg vælge. - Et Geni. - Fiske­

tegret. - V~ntilgummi som Agn.

Artikler til Bladet bedes indsendt inden den 10. i hver Maaned til Redaktør J. Bjerg-Thomsen, p. t. Solbakken, Søndervig pr. Ring­købing.

Kmtingent er 8 Kr. aarlig. (Ægtefæller 11 Kr.) F11reningenr Med/emrorgan »Sp11ruli1!term• udkommer den 1. i hver

Maaned. F11rmand: Fabrikinspektør Sigurd Hansen, Varde. J•.'artfar,nand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Dalgas Boulevard 62

København F. Sderetar: Førstelærer S Bork-Andersen, Askeby. K,urerer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern. Postkonto 11140. Kmtingent 11g fndmeltkue samt eventuelle Kla_ger over_ Bladets For-

sendelse sendes til Postassistent Chr. Laundsen, SkJern.

132 SPORTS-FISKEREN 1932

Lovens Mindstemaal. Fra Snudespids til Halespids.

Laks ... . .. . ...... . ........... . ... _ ........ 37 cm. Hav-_, Regnbue- og Søørred .. . .. . ...... . ... 37 Bækørred ... -............ . .. . ... · ........ . .. 25 -Helt, Snæbel og andre Heltarter ... , .. . ..... 30 -~talling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 -Gedde og Sandart. ..... · .... .. ........ . .... 40 -Aal . . ........ .. . . . . ............ . .. . ..... 34 -

Krebs . . ... ·. . ... . . . ..................... . . 9 cm.

Fredede Fisk. Undermaalsfisk eller Undermaals­krebs skal atter udsættes, hva:detiten de er levedygtige eller ej.

Fredede Fisk. Laks, Havørred og Bækørred er fredet i Tiden fra

I. November til I. Januar.

Annon re•;/,y·.,·sen er 12'/2 Øre pr. m/m ved enkelte Gange. c.,, r " Aarsannoncer IO Øre pr. m/m.

Annoncer indsendes til Bogtrykker S. Sørensen, Holstebro.

~ 111111111 li Jllllll III IUlltl I li I I I li I I lllltlll 11111111111111 Hl 11111111 I 111111111111111 UII IIIII I I llllllllllllll 111111111111111111111 IIII I IIIII Hii 111111111111111 I li! - -~ Naar De køber Fiskegrejer - husk at forlange ~ - -- -- -- -- -- -- -: OLDEST AND LARGEST æ : MANUFACTURERS : - -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -- -= = ~ . Verdens bedste Fabrikat fra . Englands største Fabrik for Fiskeriartikler. ~ - -- -- -- -- -= = - -æ e-e-aei e .. , , - = - -- -æ · --IJIWM-C-i#W+h+ §f§+Å ,te,, §

~- - De rigtige Grejer (Allcock's) giver det bedste Resultat. = ------ Faas overalt i Danmark.

-Enerepræsentant --= BRITAGENT æ : St. Kongensgade 40 H. - København K. :

;i I li 1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111 IIII I III III III li I I I I I I I I I I I I i 111111111111111 I IIIII I li I j 11111111 llllill llllll I I illl 111111111111 F.

Holstebro Turistforening

9

Lystfiskere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort li. 2;00, 14 Dages Kort 5,00, Aarskort li. 15,00. Dagskort løses i Kiosken, Frøjk Fiskepark og lios Martin Schmidt. Maaneds- og Aarskort kun hos Martin Schmidt.

Hotel Schalimburg, Holstebro. Telf. .f-2 - 172. - - - Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser Ira 3 Kr. - 1. Kl. Køkken. - Bilgarage.

5 Westy Hald. · •...............................................................................

LYSTFISKER.E, --7

I der dy~ker Lakse-, Ørred- og Stallingfiskeri og vil for-søge Storaaen kan l;ia alle Oplysninger.om Fiskeriet og Fiskepladser hos mig. Jeg l~rer ait i Lystlisk~riartikler.

M'ARTIN sct-fMIOT & SØN, . Cig~rfabrik, Nørregade _lo, -

Telefon 137; ~ - HOLST E B R 0 .' - Telefon 137. •••••••••••••••••••• i •••••••• i ,, •••• -••••••••••••••••••••••••••••• ;~ ••• ••••••••••

il 11111111111111111111111111111111111111111111111111 rn1111111111111111111111111

Grønlunds Hotel, Skjern

''

..- anbefales ...... _ Pension kan faas efter Ønske.

P. N. Pedersen. 6 . _ Telefon 19. 111111111111111111111111,1111111111111111111111111111111111111111111111111111111

Trykt i S. Sørensens Boe-trykkeri, Holstebro