Bygningsfornyelse

Stø e l andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

2

B !"#" N!. B! %-B! %-&'!( Å!#"&-S)!. N'!*-I denne folder kan du læse om mulighe-derne for at søge tilskud til renovering af dit hus. Du fi nder også en stilguide der kan hjælpe dig til at træff e beslutninger om, hvordan du bedst vedligeholder eller renoverer dit hus med respekt for dets ar-kitektur, i overensstemmelse med kravene i byfornyelsesloven.

H&"+ (, /"?Der kan søges om støtte til renovering, energiforbedring eller nedrivning af eje-, leje- og andelsboliger. Der kan også opnås støtte til bygninger der indeholder både bolig og erhverv. Det er et lovkrav at boli-gen er opført før 1960 eller at der foreligger en energimærkning, der indeholder forslag til energiforbedringer.

I Faaborg-Midtfyn Kommune bliver boliger i byfornyelsesområder prioriteret, det vil sige, at der er mulighed for at opnå støtte såfremt boligen ligger i et byfornyelsesom-råderne i Nr. Broby-Brobyværk og Årslev-Sdr. Nærå. Se mere på www.fmk.dk/byfornyelse

R"0#1"! ! ,/Et af formålene med støtte til bygningsfor-bedring er at tilskynde ejere til at istand-sætte bygningerne med materialer og efter metoder, der er i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur og ka-rakter. Det er derfor en betingelse for at opnå tilskud, at istandsættelsen udføres så bygningens bevaringsværdi fastholdes eller forøges.

Læs i stilguiden (på de følgende sider), om hvordan du bedst vedligeholder netop dit hus med respekt for dets karakter og arki-tektur.

Arbejderne må ikke udføres før der er givet tilsagn om støtte fra kommunen, i så fald kan der ikke ydes tilskud fra kommunen.

H&#(" ,!%"1)"! (, )"! &" 0#(2) 0#?Tilskuddet kan gives til ombygningsarbej-der på klimaskærmen, dvs. udvendige dele af boligen, f.eks. til udskiftning eller forny-else af disse bygningsdele:• tage, herunder tagrender og skorste-

ne, kviste, tårne og ovenlys• ydermure, herunder facadeudsmyk-

ning og arkitektoniske detaljer• vinduer, herunder opsætning af ind-

vendige forsatsrammer og fx udskift-ning til vinduer med koblede rammer

• døre og porte, karnapper, altaner, ve-randaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning (altså ikke ny-ere tilføjelser)

• fundamenter og dæk, herunder kæl-derhalse og stenpikning under tag-dryp, indgangspartier, herunder ud-vendige adgangstrapper

Derudover kan udgifter til rådgivning fra f.eks. arkitekt eller ingeniør indregnes i til-skuddet, samt arbejder nævnt i boligens energimærkningsrapport.

Der kan også gives tilskud til nedrivning af boliger og nedlagt erhverv, samt efterføl-gende etablering af off entligt tilgængelige byrum.

Udgifter som dækkes af anden støtte, for-sikring, rabat eller lignende kan ikke indgå i de støtteberettigede udgifter. Ejendom-mens ejer har pligt til at oplyse om der er givet andre økonomiske tilskud til arbej-derne. Er dit hus fredet skal du huske at kontakte Slots- og Kulturstyrelsen.

H&"+ ,/! 0#(2))"0?Kommunalbestyrelsen har givet Teknik- og Miljøudvalget kompetence til at træff e af-gørelse om tilskud til bygningsfornyelse. Udvalgets afgørelser er endelige og kan ikke indbringes for andre administrative instanser. Tilskud vil blive givet i områder der er i gang med byfornyelse (se kort på de følgende sider).

3

Ansøgningsskemaet skal indeholde en projektbeskrivelse og budget. Der skal også fremgå de mest basale BBR oplys-ninger (se ansøgningsskemaet) - hvis du mangler din BBR meddelelse kan du fi nde oplysningerne på www.ois.dk.

Derudover skal der vedlægges billeder af ejendommen, eller de bygningsdetaljer der søges om tilskud til at istandsætte. Kommunen kan stille krav om oplysninger omkring projektet, ejendommen og ejers økonomi i det omfang det er relevant for behandlingen af ansøgningen.

Der skal vedlægges mindst to uvildige til-bud fra håndværkere på de arbejder der søges tilskud til. Arbejder i de to tilbud skal være ens, så tilbuddene er sammenligne-lige.

Ansøgningen sendes hertil:Emne: Bygningsfornyelsemail: Plan-kultur@fmk.dk

Eller

Faaborg-Midtfyn KommunePlan og KulturAtt: BygningsfornyelseMellemgade 155600 Faaborg

Ansøgningsskema og vejledning fi ndes på kommunens hjemmeside: www.fmk.dk/byfornyelse

Har du spørgsmål, så kontakt kommunens planafdeling. Tlf. 72 53 20 36.Mail: plan-kultur@fmk.dk

H ! !"#$%&' %() () *+?

Tilskuddet kan højst udgøre 50% af de støt-teberettigede udgifter inklusiv moms. Der gives maksimalt 200.000 kr. inkl. moms i støtte pr. ejendom.

Det er Teknik- og Miljøudvalget der ende-ligt afgør, hvor meget de vil støtte med. Det kan derfor ikke forventes at tilskuddet altid vil udgøre 50%.

Støtten ydes som et skattefrit tilskud. Hvis du opnår støtte, kan tilskuddet først gives, når arbejdet er betalt og der er indleveret et endeligt byggeregnskab som kommunen godkender.

I forbindelse med nedrivning kan der ydes støtte på op til 100% af udgiften, hvis ned-rivningen varetages af kommunen. Ved etablering af byrum vurderes betingelser samt tilskuddets størrelse fra sag til sag.

I forbindelse med tilsagn om støtte fast-sættes der frister for arbejdets udførelse og afl evering af byggeregnskab.

K() %&)) %, !"#$%&''!

!"#-(-!(#!?

Ja, kommunen kan kræve tilskuddet helt eller delvist tilbagebetalt såfremt ejendom-men sælges, og der opnås en gevinst, som overstiger den sædvanlige ejendomspris-stigning i den forløbne periode. Overdra-gelse til medejer, ægtefælle og livsarving er dog undtaget.

Ved den enkelte sag, tages der, ved sags-behandling, stilling til hvorvidt der skal tinglyses en tilbagebetalingspligt på ejen-dommen.

H'() ()$. ()?

Man skal bruge det ansøgningsskema som kommunen har udformet til formålet. Ske-maet kan hentes på kommunens hjemme-side. www.fmk.dk/byfornyelse.

4

S Stilguiden er udformet for at hjælpe dig med at fi nde ud af, hvilken arkitektonisk stil dit hus er bygget i. Stilguiden kan hjæl-pe eller give idéer til, hvordan du bedst muligt vedligeholder eller renoverer dit hus med respekt for dets karakter og arki-tektur. Der fi ndes mange fl ere stilarter end der er udspecifi ceret her, men denne guide dækker over de mest almindelige stilarter i mindre byer.Du kan fi nde fl ere stilarter og gode råd på bygningskultur.dk under ’stilguide’.

B!!"#$%&"'"

Det danske bindingsværkshus er en lang-tidsdeltager i dansk byggetradition. Bin-dingsværkshuset har været med helt fra jernalderen. Frem til ca. 1930 blev der sta-dig opført nye bindingsværkshuse. De fl e-ste tilbageværende ejendomme i Danmark stammer fra 1700-tallet og fremefter.

Vinduer: Småsprossede vinduer er mest alminde-ligt, hvad man i daglig tale kalder bonde-husvinduer. Er de originale vinduer beva-ret, kan man med fordel istandsætte dem og sætte forsatsruder i for at holde på varmen. Vinduesrammerne og dørene er ofte malet i en kontrasterende farve til bin-dingsværket og murværket – f.eks. blå hvis murene er røde og bindingsværket sort.

Facader:Murværket i facaderne er pudset og kal-ket. Typisk for husene der ligger i Faaborg-Midtfyn Kommune er at de enten er mør-kerøde, hvide eller tofarvede f.eks. med rød nederst og hvid øverst. Bygningens farve-sætning bør bevares.

Træværk:Bindingsværket på Fyn er generelt holdt i sort, men der fi ndes også eksempler på at det er kalket over, så en bygning fremstår helt hvid uden fremhævet træværk. Byg-ningens farvesætning bør bevares.

Tag:I de mindre byer ses det meget sjældent at bindingsværkshuse har andet end strå-tage, i så fald er det oftest en senere tilfø-jelse. Hvis det er muligt bør de tilbagefø-res til stråtag. På Fyn har det været mest almindeligt med to skorstene, og disse bør bevares eller genoprettes for at bevare eg-nens særpræg.

Vil man vide mere specifi kt om hvordan man holder og renoverer sit bindings-værkshus, anbefales det at benytte Centret for Bygningsbevarings ekspertise, eller at hente information på deres hjemmeside www.bygningsbevaring.dk.

D H")%*""& ) N+)!+%)-

,+!"& B.'"

Det historicistiske og det nationalroman-tiske byhus er typisk en enkel bygning i 1½etage med 45 graders saddeltag nogle gange med en frontispice (se billedet ne-derst til højre) som kan være placeret

5

midtfor i bygningskroppen eller til en af siderne. Det skiller sig ud ved at have hi-storiske referencer i de mindre detaljer på bygningen, f.eks. vinduesindramninger, udskårne spærender, formstøbte mursten eller andre fi ne muringsdetaljer. Typisk for stilarten er, at det individuelle udtryk var vigtigt og der kan derfor tit være nogle lidt løjerlige detaljer især med gesimsbånd, vinduesudformninger, vinduesindramnin-ger og træværk. De nationalromantiske byhuse er typisk kendetegnet ved skiftende lidt atypiske vinduesformater og detal-jering med danske/nordiske referencer (blomster, runelignende tegn mv.) - deres oprindelige bemaling er på træværk typisk meget farverig og detaljeret. De historici-stiske byhuse er mere klassiske i deres de-taljering og knapt så farverige.

Vinduer:Vinduerne i historicistiske byhuse er spros-set op, de senere eksempler har typisk dannebrogsvinduer, hvor de lidt tidligere eksempler har haft vinduer med mindre rudefelter. De nationalromantiske huse har en mangfoldighed af vinduesforma-ter i samme hus, som er en vigtig del af

husets udtryk. Er de oprindelige vinduer af god kvalitet kan de ofte istandsættes, og energiforbruget kan begrænses ved at isætte forsatsruder. Ellers kan vinduerne udskiftes til nyere af samme format og de-taljering i koblede rammer.

Facader:Fremstår typisk enten i blank mur eller pudset og kalket murværk. Soklen kan ofte være detaljeret med puds der er tilegnet en udformning som natursten, dette bør be-vares eller genoprettes. Kampestenssokler ses typisk på nationalromantiske huse. Vinduer og døre er ofte indrammet enten med betonstuk eller formstøbte mursten, indramningerne er en vigtig del af facaden og bør bevares eller genoprettes.

Træværk: træværk ved gavle, kviste og udhæng er ofte udskåret og malet for at fremhæve dets udformning, ofte er det også frem-hævet ved fremspring i murværket hvor de mødes. Detaljeringsgraden bør bevares på træværket, såfremt det er nødvendigt at udskifte det.

Tag:Oftest er tagene udformet som tegltag el-ler skifertag med udhæng – der bør ikke afviges fra originaludtrykket da det har stor betydning for facadens samlede udtryk når tagfl aden er så stor (pga. den høje hæld-ning). Tagene kan være udført med skalk (lille svaj nederst) eller med udhæng med synlige udskårne spærender.

6

B B!"! H#$

I starten af det 20. århundrede oprettede man tegnehjælpen som et billigt tilbud til bygmestre og bygherrer om hjælp til ud-formningen af en bygning. Bedre Bygge-skik Huset har mange mindre referencer til andre stilarter, men generelt var der lagt vægt på gode proportioner, velfungerende indretning og godt håndværk. Bygnings-kroppen på et Bedre Byggeskik hus er ofte ret sammensat, men kompakt og harmo-nisk komponeret. Det mest gennemgå-ende træk for Bedre Byggeskik husene er de halvvalmede tage med høj hældning og en enkel men fl ot muret taggesims (dvs. uden udhæng). Der ses også kvadermure-de hjørner på Bedre Byggeskik huse, men det er ikke generelt.

Vinduer:Ofte høje formater, typisk sprosset op med 6 eller 8 ruder. Almindeligvis er rammerne hvide. Er de oprindelige vinduer bevaret kan man med fordel bevare dem og isætte forsatsruder for at nedbringe varmetab.

Facader: Fremstår som blankt rødt murværk eller glatpudset og kalket. Er huset pudset vil det som oftest være gult med hvide detal-jer. Det er vigtigt at detaljerne fremhæves ved kontrasterende bemaling.

Træværk: Tag-træværket på et Bedre Byggeskik hus er ikke synligt. Vinduer og døre er typisk hvidmalede.

Tag:Tagmaterialet er mest teglsten men der ses også eksempler på skifertage. Det anbefa-les ikke at afvige fra de oprindelige mate-rialer da disse har stor betydning for byg-ningens udtryk. Tagene er opskalkede (et lille svaj nederst) og uden udhæng.

7

D F!"#$ V!$$

Fra omkring 1925 begynder der at være fo-kus på at skabe en smuk, enkel og funk-tionel form. De danske funktionelle villaer har rødder i dansk bygningskultur, men låner detaljer og en ny enkelhed fra tidens moderne strømninger. Der er ofte tale om huse med respekt for håndværket og ma-terialerne. Man tilstræbte at bygge dansk og tidsløst elegant, hverken nostalgisk eller moderne.

Kendetegnet for disse huse er en harmo-nisk og rolig facade, der ofte er detaljeret assymmetrisk og med runde vinduer som identitetsskabende detaljer. Tagfoden er ofte meget fremtrædende og detaljerin-gen af den spænder vidt, fra udhæng med pudset underside til synlige spærender og murede gesimser.

Vinduer:Som oftest 2- eller 3-fags vinduer, med en-kelte vinduer der fx er runde og er med til at skabe husets identitet. Sprossede vindu-er er helt fremmede for stilen. De er som oftest udført med rammer i træ eller jern, malet enten i en farve der stemmer med facadens materialefarve eller i hvid. Vindu-erne kan med fordel renoveres og tilføjes en forsatsrude indvendigt, eller erstattes med tilsvarende nyere vinduer.

Facader:Blank mur ofte i smukke farvespil er det mest typiske, enkelte er pudsede og kalke-de. Det er ikke ualmindeligt at der er bånd eller andre detaljer udført med mursten i en kontrastfarve. Altaner og trappepartier er som oftest udført i beton, med værn i malet jern, med fl adt profi l og regulære (ikke afrundede) hjørner.

Træværk:Den danske funktionelle villa har typisk kun synligt træværk ved tagfoden nogle få med skodder ved vinduerne, det vil typisk være malet i en farve der er afstemt med murværket. Nogle huse har ikke synligt træværk.

Tag:Saddeltage med røde tegl (der fi ndes også eksempler med gule tegl), nogle med as-symmetrisk placeret rygning. Tagfoden (ta-gets møde med facaden) er ofte der hvor husets mest markante detaljering er, og der fi ndes mange forskellige løsninger på den, den oprindelige udformning bør be-vares af hensyn til husets samlede udtryk.

8

B !!"#$% ' N. B(

(Berørte boliger for bygningsfornyelse er placeret inden for den orange markering)

9

B !!"#$% ' B()*+

(Berørte boliger for bygningsfornyelse er placeret inden for den orange markering)

10

B !!"#$% ' Å! (-S$. N)#

(Berørte boliger for bygningsfornyelse er placeret inden for den orange markering)

11

F-M !"#$ K&&'$(

P)$ * K')!'

M())(& ( 15

5600 F