startside

RFID i biblioteker

Scenarier og løsninger

Morten Hein

21. januar 2005

Hein Information Tools

Konsulentvirksomhed Med baggrund i bibliotekerPortefølje:

Bibliotekers elektroniske fremtidOphavsretslige aftalerStandardiseringMusikinformationDigital lydrestaurering og fonogramhistorieMedlem af Biblioteksafgiftsnævnet

Første møde

For små 25 år siden:

Ferskvandsbiolog ville mærke fisk i

Gudenåen med chips og følge deres vej.

Det måtte også kunne bruges til biblioteker

Næste gang

For ca. 23 år siden:

2 ingeniører fra DISA ville lave RFID baseret udlånssystem til biblioteker

Standardisering betyder at vi alle laver desamme fejl. Det er bedre end summen afvores individuelle fejltrin.

Aage BredstedStadsbibliotekar

1961

Dansk Standard

Biblioteker er en del af

Informations- og dokumentationsområdet

Arbejdet foregår i hovedudvalget: S24

Der er en række underudvalg. Et er:

S24/u4/RFID arbejdsgruppen

er en del af

ISO’s modstykke til S24

er

Technical Committee

TC46 Information & Documentation

S24/u4/RFID arbejdsgruppen

• Leif Andresen, Biblioteksstyrelsen,

• Morten Hein, Hein Information Tools og

• Tommy Schomacker, Dansk BiblioteksCenter.

RFID standardisering

International standardisering på biblioteksområdet blevforsøgt på et dansk initiativ - fra DS S24 - overfor ISO i 1999.

I 1999/2000 mente ISO TC46 SC4 ‘Technicalinteroperability’, at det var for tidligt at tage fat på

applikationsstandarder.

Dengang var indfaldsvinklen:

Etableringen af en datamodelDer manglede flere standarder

En gang til

Opgaven har derfor ligget stille indtil 2003, hvor SC4 har vist interesse for at få spørgsmålet belyst.

Nu mangler der ikke mange standarder

Til gengæld er mange andre forhold blevet merekomplicerede

Første mål har derfor været

Scenarier for anvendelse

RFID står for

Radio Frequency IDentification

Et koncept til at modtage og sende information mellem en stationær enhed - typisk kaldet scanner - og en ydre enhed - en RF tag - ved hjælp af radiobølgeoverførsel.

RFID standarder er etableret af ISO i samarbejdemed IEC, The International ElectrotechnicalCommission og CEN, The European Committeefor Standardisation.

Der kan her peges på ISO/IEC 14443, ISO/IEC 15693, ISO/IEC 15960, ISO/IEC 15961 , ISO/IEC 15962 , ISO/IEC 15963 og ISO/IEC 18000.

Disse standarder består alle af et antal delstandarder.

Hvordan ser den ud?

Hvor stor er den?

En simpel oversigt

Den mest anvendte RF tag p.t. er brobizz’en

2003 blev året hvor

amerikanske leverandører

og biblioteker

kastede sig over RFID

• Den store gennemslagskraft lader stadig vente på sig

• Gennembruddet vil være anvendelse i detailhandel

• Biblioteker er ikke et marked, der kan blive udviklingsdrivende

Der er internationalt

- og også her i landet –

en begyndende diskussion af

forbrugerforhold ved RFID anvendelse.

RFID i biblioteker

Biblioteker er kendetegnet ved mange faktorer.

De vigtigste er

• Materialesamlinger af betydeligt omfang. Disse samlinger er registreret i lokale og fælles databaser.

• Biblioteksbenyttere, personer og korporationer

• Transaktioner, der fastholder anvendelsen af biblioteket, typisk sammenkoblinger mellem materialer og benyttelse.

RFID i biblioteker

Anvendelsen vil være et samspil mellem biblioteket og bibliotekets partnere. • Bibliotekets benyttere• Materialeleverandører• Systemleverandører• Samarbejdspartnere i den offentlige sektor• Andre bibliotekerog selvfølgelig• - biblioteket selv

RFID i biblioteker

Der er mange områder, hvor RFID teknologikan anvendes, nogle vil være mere oplagteend andre. • Relationer til materialeleverandører• Revisionsrutiner• Søge på hylden rutiner• Udlånsstyring• Administration af fjernlån

Hvem er leverandøren?

I dag er der mange muligheder for at vælge en systemintegrator

• Den traditionelle systemleverandør• Leverandører af periferiudstyr• Leverandører af selvbetjeningsautomater• Leverandører af sorteringsrobotter• Medie leverandører • Leverandører af media sikring

Prioritering

• RFID er ikke kun legetøj• Indsatsen må være, hvor der er økonomiske

gevinster• Udlånsstyring er det største indsatsområde• Andre anvendelser vil være frynsegoder

Det ultimative concept

• Jeg har et RF tag lånerkort

• Materialerne har RF tags

• Jeg tager dem under armen og

GÅR

• Resten ordnes af sig selv

Den ultimative løsning er hæmmet af følgende forhold:

• Benytterens identifikation skal kun kunne kontaktaflæses

• Der skal være en proces, der giver mulighed for anvendelse af pin-kode

• Spørgsmålet om tyverisikring i forhold til RF tags er åbent

Den ultimative løsning er derved hæmmet af følgende forhold:

• En transaktionsproces skal have mulighed skal kunne give en dokumentation af processen direkte til benytteren

• Biblioteksløsninger vil være underlagt den politiske reaktion på synspunkter om RF tags som krænkende for privatlivet.

Den fælles synsvinkel

• I gamle dage var der stor enighed om alting

• Så kom den lokale profilering

• Nu er samarbejdet tilbage

• Ikke mindst pga BIBLIOTEK.DK

• Det stiller også krav til RFID anvendelse

Kravet er

En fælles datamodel

Konklusioner

• Hvis der ikke er en international udvikling, vil der ikke være incitamenter til de basale udviklinger, der gør det attraktivt for producenter og systemleverandører at tage fat på opgaverne.

• Et dansk RFID anvendelse skal derfor først og fremmest være en indsats for at sikre internationale vilkår, der er attraktive for leverandører og biblioteker.

Konklusioner

• Datamodel, • Profil - fastlæggelse af generelle typer for RF

tags herunder frekvenser• Systemvurderinger af materialesikring.

Konklusioner

Det er ikke muligt at konkludere i spørgsmålet om

forbrugerbeskyttelse og RFID

på nuværende tidspunkt.

Konklusioner

• Det betyder, at teknologien ikke kan anvendes før der er en sikring af disse områder.

• Det vigtigste krav er dog, at der fastlægges standarder for RFID anvendelse på biblioteksområdet, så benyttere, leverandører og biblioteker ved i hvilken retning, der skal arbejdes. Det vil være den bedste baggrund for en fornuftig udvikling.

Biblioteksstyrelsen:

Derfor er der nogle overordnede krav ud fra et nationalt synspunkt om forholdet til det

samarbejdende biblioteksvæsen, som ikke er opfyldt aktuelt.

Derfor kan Biblioteksstyrelsen for nærværende ikke anbefale bibliotekerne at igangsætte investeringer i RFID-løsninger.

9. September 2004

Biblioteksstyrelsen:

…men fortsætter:

Biblioteksstyrelsen støtter et initiativ

i Dansk Standards regi

med henblik på at sikre

en standardisering på området

og ser frem til en udvikling henimod at de overordnede krav bliver opfyldt.

Dansk Standard holdt et møde den 16.11.2004 for interesserede producenter og leverandører.

På mødet blev der redegjort for DS’s arbejde. DS stillede forslag om at etablere en arbejdsgruppe med producent og leverandør deltagelse. Formålet skulle være at etablere en datamodel.

Mødet konkluderede at det var formålstjenligt at etablere en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en datamodel.

Når arbejdet er færdigt vil det blive offentliggjort som en såkaldt ’DS Info’

RFID Data model for libraries working group

er herefter etableret.

På grund af den internationale interesse og deltagelse er sproget engelsk

Første møde blev afholdt 9. december 2004

RFID Data model for libraries working group Arbejdsgruppen repræsenterer de følgende

– 3M Germany – AXIELL bibliotek A/B, Lund, – Bibliotheca RFID Library Systems AG – Codeco – Dantek– DBC medier – Draupnir– FKI Logistex A/S– Polyga– Tagsys– TagVision– Tårnby Kommunebiblioteker– Hein Information Tools

Arbejdsplan

2. møde 1. februar 2005

3. møde 1. marts 2005

Resultatet sendes til DS medio marts 2005

Ingen konklusioner p.t.

- dog: biblioteksløsninger skal baseres på

ISO/IEC 18000 - 3

Vi forventer et godt og brugbart resultat

A final recommandation