1

Sundhed gennem samarbejdeEn kvalitativ undersoslashgelse af 10 partnerskaber

i den lokale og regionale forebyggelse

Holger Hoslashjlund og Ditte Heering Holt

Sundhed gennem samarbejdeEn kvalitativ undersoslashgelse af 10 partnerskaber i den lokale og regionale forebyggelse

Holger Hoslashjlund og Ditte Heering Holtcopy Forfatterne 2019

Sats og opsaeligtning Forfatterne

ISBN 978-87-7071-051-0

Alle rettigheder forbeholdesKopiering fra denne bog maring kun finde sted paring institutioner eller i virksomheder der har indgaringet aftale med Copydan Tekst amp Node og kun inden for de rammer der er naeligvnt i aftalen Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse

Indhold

Forord 5

1 Resumeacute 7

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi 11

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode 13

4 Hvad kan et partnerskab 15

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 19

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen 27

7 Hvordan bruges viden 33

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre 39

9 Konklusion 43

10 Anbefalinger 45

11 Referencer 47

12 Uddybende metodisk appendiks 53

5

Forord

Interessen for partnerskaber i den private og offentlige sektor samt paring det frivillige omraringde er vokset de seneste aringrtier saringledes ogsaring interessen for tvaeligrgaringende partnerskaber Typisk bestaringr et tvaeligrgaringende partnerskab af parter der moslashdes om en velfaeligrdsopgave med et udviklingspotentiale Det kan vaeligre en skole en SFO og to idraeligtsforeninger der sammen formulerer et tilbud til boslashrn som ikke bevaeligger sig nok i fritiden Eller det kan vaeligre AEligldre Sagen der sammen med kommunen organiserer frivillige besoslashgsvenner paring det lokale plejehjem Ofte vil der vaeligre tale om aktoslashrer med samme maringlgruppe og indsatsomraringde men med forskellige tilgange til opgaven hvilket goslashr partner-skabet velegnet som et moslashdested for vidensudveksling og innovation

Denne rapport praeligsenterer erfaringer hentet i tvaeligrgaringende partnerskaber paring sundhedsomraring-det Med fokus paring organisering er vores haringb at byde ind med nye perspektiver paring de ledelsesmaeligs-sige haringndtag der kan drejes paring

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering af 37 partnerskaber Som baggrund for rapporten har forskere fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed (SIF) paring Syddansk Universitet og Institut for Ledelse Politik og Filosofi (MPP) paring Copenhagen Business School undersoslashgt 10 partnerskaber i dybden Vi har gennemfoslashrt interviews med projektgrupper projektledere og noslashglepersoner samt observeret det arbejde der har fundet sted i projekt- og styregrupper

Rapporten belyser tvaeligrgaringende resultater fra de 10 partnerskaber med fokus paring at afdaeligkke de erfaringer de involverede har gjort sig i projektperioden Formaringlet med rapporten er at fremhaeligve erfaringspunkter paring tvaeligrs af de undersoslashgte partnerskaber Vi haringber paring denne baggrund at inspi-rere andre der oslashnsker at arbejde med partnerskaber inden for forebyggelse og sundhedsfremme

I sig selv er rapporten resultat af et partnerskab Der er tale om et samarbejde mellem to in-dividuelle forskningsmiljoslasher hvor vi har soslashgt at kombinere et sundhedsfagligt og ledelsesfagligt perspektiv paring partnerskabsorganisering En saringdan kombination er ikke tidligere set i et studie af saring mange sundhedspartnerskaber paring eacuten gang En unik mulighed for at sammenholde mange perso-ners erfaringer Vi oslashnsker med denne rapport at pege i retning af en ny strategisk opmaeligrksomhed i forbindelse med brugen af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

God laeligselyst Holger Hoslashjlund og Ditte Heering HoltJanuar 2019

6

7

1 Resumeacute

Med strategien rdquoSundere liv for allerdquo lancerede den davaeligrende S-R-SF-regering i 2014 syv natio-nale maringl for folkesundhed Sammen med de nationale maringl udmoslashntede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en pulje paring 120 millioner kroner til etablering af regionale og lokale partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet I alt 37 partnerskaber fik midler fra puljen Partnerskaberne havde en loslashbetid paring et til fire aringr saringdan at de sidste partnerskaber blev afsluttet ved udgangen af 2017

Med strategien fulgte en invitation til alle ndash aktoslashrer i civilsamfundet private virksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder ndash om at bidrage til forebyggelsesarbejdet via partnerskaber Ministeriet udboslashd en firearingrig partnerskabspulje paring 120 millioner kroner I alt fik 37 partnerskaber stoslashtte hvilket goslashr puljen til den stoslashrste satsning i forhold til partnerskabsbaserede interventioner paring folkesundhedsomraringdet i Danmark1

Denne rapport bygger paring en undersoslashgelse af ti udvalgte partnerskaber Undersoslashgelsen er kon-centreret om aktiviteter og processer i partnerskaberne Partnerskaberne er blevet fulgt i perioden 2014-2017 Skriftlige kilder er kombineret med observationsstudier samt semistrukturerede en-keltinterviews og fokusgruppeinterviews Formaringlet med undersoslashgelsen har vaeligret at blive klogere paring de ledelses- og styringsproblematikker der opstaringr naringr partnerskaber udfordrer traditionelle organisatoriske og faglige graelignser

Fire forskningssposlashrgsmaringl har vaeligret centrale Sposlashrgsmaringlene omhandler organisatoriske temaer knyttet til en brug af partnerskaber De fire forskningssposlashrgsmaringl lyder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Med udgangspunkt i data vil rapporten drage tvaeligrgaringende konklusioner med bud paring fremtidige op-maeligrksomhedspunkter i forhold til en brug af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

Med rapporten er der tale om et stykke uvildigt forskningsarbejde som i henhold til en aftale med Sundheds- og AEligldreministeriet tilbyder et selvstaeligndigt forskningsmaeligssigt blik paring partner-skaber Rapporten afspejler saringledes hverken ministeriets vurdering af de valgte modeller for sam-arbejde eller en effektevaluering i snaeligver forstand af de gennemfoslashrte aktiviteter Analyserne og konklusionerne er ene og alene forskernes og der er tale om en bred tilgang hvor de empiriske fund er holdt over for viden fra litteraturen om partnerskabsorganisering

Hvad siger litteraturen om partnerskaber

I litteraturen om partnerskaber saeligttes samarbejdsvaeligrdier op over for kontrakter Partnerskaber er praeligget af andre tillidsrelationer end samspil baseret paring kontrakter Hvor kontrakter er praeligget af kortsigtet involvering mellem parter ndash og ofte ogsaring relativt veldefinerede ydelsesudvekslinger uden

1 Oprindeligt modtog 38 partnerskabsprojekter stoslashtte men eacutet partnerskab blev aldrig ivaeligrksat Sammenlagt ud-delte puljen 103486398 kr fordelt paring de 37 partnerskaber

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

Sundhed gennem samarbejdeEn kvalitativ undersoslashgelse af 10 partnerskaber i den lokale og regionale forebyggelse

Holger Hoslashjlund og Ditte Heering Holtcopy Forfatterne 2019

Sats og opsaeligtning Forfatterne

ISBN 978-87-7071-051-0

Alle rettigheder forbeholdesKopiering fra denne bog maring kun finde sted paring institutioner eller i virksomheder der har indgaringet aftale med Copydan Tekst amp Node og kun inden for de rammer der er naeligvnt i aftalen Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse

Indhold

Forord 5

1 Resumeacute 7

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi 11

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode 13

4 Hvad kan et partnerskab 15

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 19

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen 27

7 Hvordan bruges viden 33

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre 39

9 Konklusion 43

10 Anbefalinger 45

11 Referencer 47

12 Uddybende metodisk appendiks 53

5

Forord

Interessen for partnerskaber i den private og offentlige sektor samt paring det frivillige omraringde er vokset de seneste aringrtier saringledes ogsaring interessen for tvaeligrgaringende partnerskaber Typisk bestaringr et tvaeligrgaringende partnerskab af parter der moslashdes om en velfaeligrdsopgave med et udviklingspotentiale Det kan vaeligre en skole en SFO og to idraeligtsforeninger der sammen formulerer et tilbud til boslashrn som ikke bevaeligger sig nok i fritiden Eller det kan vaeligre AEligldre Sagen der sammen med kommunen organiserer frivillige besoslashgsvenner paring det lokale plejehjem Ofte vil der vaeligre tale om aktoslashrer med samme maringlgruppe og indsatsomraringde men med forskellige tilgange til opgaven hvilket goslashr partner-skabet velegnet som et moslashdested for vidensudveksling og innovation

Denne rapport praeligsenterer erfaringer hentet i tvaeligrgaringende partnerskaber paring sundhedsomraring-det Med fokus paring organisering er vores haringb at byde ind med nye perspektiver paring de ledelsesmaeligs-sige haringndtag der kan drejes paring

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering af 37 partnerskaber Som baggrund for rapporten har forskere fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed (SIF) paring Syddansk Universitet og Institut for Ledelse Politik og Filosofi (MPP) paring Copenhagen Business School undersoslashgt 10 partnerskaber i dybden Vi har gennemfoslashrt interviews med projektgrupper projektledere og noslashglepersoner samt observeret det arbejde der har fundet sted i projekt- og styregrupper

Rapporten belyser tvaeligrgaringende resultater fra de 10 partnerskaber med fokus paring at afdaeligkke de erfaringer de involverede har gjort sig i projektperioden Formaringlet med rapporten er at fremhaeligve erfaringspunkter paring tvaeligrs af de undersoslashgte partnerskaber Vi haringber paring denne baggrund at inspi-rere andre der oslashnsker at arbejde med partnerskaber inden for forebyggelse og sundhedsfremme

I sig selv er rapporten resultat af et partnerskab Der er tale om et samarbejde mellem to in-dividuelle forskningsmiljoslasher hvor vi har soslashgt at kombinere et sundhedsfagligt og ledelsesfagligt perspektiv paring partnerskabsorganisering En saringdan kombination er ikke tidligere set i et studie af saring mange sundhedspartnerskaber paring eacuten gang En unik mulighed for at sammenholde mange perso-ners erfaringer Vi oslashnsker med denne rapport at pege i retning af en ny strategisk opmaeligrksomhed i forbindelse med brugen af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

God laeligselyst Holger Hoslashjlund og Ditte Heering HoltJanuar 2019

6

7

1 Resumeacute

Med strategien rdquoSundere liv for allerdquo lancerede den davaeligrende S-R-SF-regering i 2014 syv natio-nale maringl for folkesundhed Sammen med de nationale maringl udmoslashntede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en pulje paring 120 millioner kroner til etablering af regionale og lokale partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet I alt 37 partnerskaber fik midler fra puljen Partnerskaberne havde en loslashbetid paring et til fire aringr saringdan at de sidste partnerskaber blev afsluttet ved udgangen af 2017

Med strategien fulgte en invitation til alle ndash aktoslashrer i civilsamfundet private virksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder ndash om at bidrage til forebyggelsesarbejdet via partnerskaber Ministeriet udboslashd en firearingrig partnerskabspulje paring 120 millioner kroner I alt fik 37 partnerskaber stoslashtte hvilket goslashr puljen til den stoslashrste satsning i forhold til partnerskabsbaserede interventioner paring folkesundhedsomraringdet i Danmark1

Denne rapport bygger paring en undersoslashgelse af ti udvalgte partnerskaber Undersoslashgelsen er kon-centreret om aktiviteter og processer i partnerskaberne Partnerskaberne er blevet fulgt i perioden 2014-2017 Skriftlige kilder er kombineret med observationsstudier samt semistrukturerede en-keltinterviews og fokusgruppeinterviews Formaringlet med undersoslashgelsen har vaeligret at blive klogere paring de ledelses- og styringsproblematikker der opstaringr naringr partnerskaber udfordrer traditionelle organisatoriske og faglige graelignser

Fire forskningssposlashrgsmaringl har vaeligret centrale Sposlashrgsmaringlene omhandler organisatoriske temaer knyttet til en brug af partnerskaber De fire forskningssposlashrgsmaringl lyder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Med udgangspunkt i data vil rapporten drage tvaeligrgaringende konklusioner med bud paring fremtidige op-maeligrksomhedspunkter i forhold til en brug af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

Med rapporten er der tale om et stykke uvildigt forskningsarbejde som i henhold til en aftale med Sundheds- og AEligldreministeriet tilbyder et selvstaeligndigt forskningsmaeligssigt blik paring partner-skaber Rapporten afspejler saringledes hverken ministeriets vurdering af de valgte modeller for sam-arbejde eller en effektevaluering i snaeligver forstand af de gennemfoslashrte aktiviteter Analyserne og konklusionerne er ene og alene forskernes og der er tale om en bred tilgang hvor de empiriske fund er holdt over for viden fra litteraturen om partnerskabsorganisering

Hvad siger litteraturen om partnerskaber

I litteraturen om partnerskaber saeligttes samarbejdsvaeligrdier op over for kontrakter Partnerskaber er praeligget af andre tillidsrelationer end samspil baseret paring kontrakter Hvor kontrakter er praeligget af kortsigtet involvering mellem parter ndash og ofte ogsaring relativt veldefinerede ydelsesudvekslinger uden

1 Oprindeligt modtog 38 partnerskabsprojekter stoslashtte men eacutet partnerskab blev aldrig ivaeligrksat Sammenlagt ud-delte puljen 103486398 kr fordelt paring de 37 partnerskaber

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

Indhold

Forord 5

1 Resumeacute 7

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi 11

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode 13

4 Hvad kan et partnerskab 15

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 19

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen 27

7 Hvordan bruges viden 33

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre 39

9 Konklusion 43

10 Anbefalinger 45

11 Referencer 47

12 Uddybende metodisk appendiks 53

5

Forord

Interessen for partnerskaber i den private og offentlige sektor samt paring det frivillige omraringde er vokset de seneste aringrtier saringledes ogsaring interessen for tvaeligrgaringende partnerskaber Typisk bestaringr et tvaeligrgaringende partnerskab af parter der moslashdes om en velfaeligrdsopgave med et udviklingspotentiale Det kan vaeligre en skole en SFO og to idraeligtsforeninger der sammen formulerer et tilbud til boslashrn som ikke bevaeligger sig nok i fritiden Eller det kan vaeligre AEligldre Sagen der sammen med kommunen organiserer frivillige besoslashgsvenner paring det lokale plejehjem Ofte vil der vaeligre tale om aktoslashrer med samme maringlgruppe og indsatsomraringde men med forskellige tilgange til opgaven hvilket goslashr partner-skabet velegnet som et moslashdested for vidensudveksling og innovation

Denne rapport praeligsenterer erfaringer hentet i tvaeligrgaringende partnerskaber paring sundhedsomraring-det Med fokus paring organisering er vores haringb at byde ind med nye perspektiver paring de ledelsesmaeligs-sige haringndtag der kan drejes paring

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering af 37 partnerskaber Som baggrund for rapporten har forskere fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed (SIF) paring Syddansk Universitet og Institut for Ledelse Politik og Filosofi (MPP) paring Copenhagen Business School undersoslashgt 10 partnerskaber i dybden Vi har gennemfoslashrt interviews med projektgrupper projektledere og noslashglepersoner samt observeret det arbejde der har fundet sted i projekt- og styregrupper

Rapporten belyser tvaeligrgaringende resultater fra de 10 partnerskaber med fokus paring at afdaeligkke de erfaringer de involverede har gjort sig i projektperioden Formaringlet med rapporten er at fremhaeligve erfaringspunkter paring tvaeligrs af de undersoslashgte partnerskaber Vi haringber paring denne baggrund at inspi-rere andre der oslashnsker at arbejde med partnerskaber inden for forebyggelse og sundhedsfremme

I sig selv er rapporten resultat af et partnerskab Der er tale om et samarbejde mellem to in-dividuelle forskningsmiljoslasher hvor vi har soslashgt at kombinere et sundhedsfagligt og ledelsesfagligt perspektiv paring partnerskabsorganisering En saringdan kombination er ikke tidligere set i et studie af saring mange sundhedspartnerskaber paring eacuten gang En unik mulighed for at sammenholde mange perso-ners erfaringer Vi oslashnsker med denne rapport at pege i retning af en ny strategisk opmaeligrksomhed i forbindelse med brugen af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

God laeligselyst Holger Hoslashjlund og Ditte Heering HoltJanuar 2019

6

7

1 Resumeacute

Med strategien rdquoSundere liv for allerdquo lancerede den davaeligrende S-R-SF-regering i 2014 syv natio-nale maringl for folkesundhed Sammen med de nationale maringl udmoslashntede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en pulje paring 120 millioner kroner til etablering af regionale og lokale partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet I alt 37 partnerskaber fik midler fra puljen Partnerskaberne havde en loslashbetid paring et til fire aringr saringdan at de sidste partnerskaber blev afsluttet ved udgangen af 2017

Med strategien fulgte en invitation til alle ndash aktoslashrer i civilsamfundet private virksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder ndash om at bidrage til forebyggelsesarbejdet via partnerskaber Ministeriet udboslashd en firearingrig partnerskabspulje paring 120 millioner kroner I alt fik 37 partnerskaber stoslashtte hvilket goslashr puljen til den stoslashrste satsning i forhold til partnerskabsbaserede interventioner paring folkesundhedsomraringdet i Danmark1

Denne rapport bygger paring en undersoslashgelse af ti udvalgte partnerskaber Undersoslashgelsen er kon-centreret om aktiviteter og processer i partnerskaberne Partnerskaberne er blevet fulgt i perioden 2014-2017 Skriftlige kilder er kombineret med observationsstudier samt semistrukturerede en-keltinterviews og fokusgruppeinterviews Formaringlet med undersoslashgelsen har vaeligret at blive klogere paring de ledelses- og styringsproblematikker der opstaringr naringr partnerskaber udfordrer traditionelle organisatoriske og faglige graelignser

Fire forskningssposlashrgsmaringl har vaeligret centrale Sposlashrgsmaringlene omhandler organisatoriske temaer knyttet til en brug af partnerskaber De fire forskningssposlashrgsmaringl lyder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Med udgangspunkt i data vil rapporten drage tvaeligrgaringende konklusioner med bud paring fremtidige op-maeligrksomhedspunkter i forhold til en brug af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

Med rapporten er der tale om et stykke uvildigt forskningsarbejde som i henhold til en aftale med Sundheds- og AEligldreministeriet tilbyder et selvstaeligndigt forskningsmaeligssigt blik paring partner-skaber Rapporten afspejler saringledes hverken ministeriets vurdering af de valgte modeller for sam-arbejde eller en effektevaluering i snaeligver forstand af de gennemfoslashrte aktiviteter Analyserne og konklusionerne er ene og alene forskernes og der er tale om en bred tilgang hvor de empiriske fund er holdt over for viden fra litteraturen om partnerskabsorganisering

Hvad siger litteraturen om partnerskaber

I litteraturen om partnerskaber saeligttes samarbejdsvaeligrdier op over for kontrakter Partnerskaber er praeligget af andre tillidsrelationer end samspil baseret paring kontrakter Hvor kontrakter er praeligget af kortsigtet involvering mellem parter ndash og ofte ogsaring relativt veldefinerede ydelsesudvekslinger uden

1 Oprindeligt modtog 38 partnerskabsprojekter stoslashtte men eacutet partnerskab blev aldrig ivaeligrksat Sammenlagt ud-delte puljen 103486398 kr fordelt paring de 37 partnerskaber

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

5

Forord

Interessen for partnerskaber i den private og offentlige sektor samt paring det frivillige omraringde er vokset de seneste aringrtier saringledes ogsaring interessen for tvaeligrgaringende partnerskaber Typisk bestaringr et tvaeligrgaringende partnerskab af parter der moslashdes om en velfaeligrdsopgave med et udviklingspotentiale Det kan vaeligre en skole en SFO og to idraeligtsforeninger der sammen formulerer et tilbud til boslashrn som ikke bevaeligger sig nok i fritiden Eller det kan vaeligre AEligldre Sagen der sammen med kommunen organiserer frivillige besoslashgsvenner paring det lokale plejehjem Ofte vil der vaeligre tale om aktoslashrer med samme maringlgruppe og indsatsomraringde men med forskellige tilgange til opgaven hvilket goslashr partner-skabet velegnet som et moslashdested for vidensudveksling og innovation

Denne rapport praeligsenterer erfaringer hentet i tvaeligrgaringende partnerskaber paring sundhedsomraring-det Med fokus paring organisering er vores haringb at byde ind med nye perspektiver paring de ledelsesmaeligs-sige haringndtag der kan drejes paring

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering af 37 partnerskaber Som baggrund for rapporten har forskere fra henholdsvis Statens Institut for Folkesundhed (SIF) paring Syddansk Universitet og Institut for Ledelse Politik og Filosofi (MPP) paring Copenhagen Business School undersoslashgt 10 partnerskaber i dybden Vi har gennemfoslashrt interviews med projektgrupper projektledere og noslashglepersoner samt observeret det arbejde der har fundet sted i projekt- og styregrupper

Rapporten belyser tvaeligrgaringende resultater fra de 10 partnerskaber med fokus paring at afdaeligkke de erfaringer de involverede har gjort sig i projektperioden Formaringlet med rapporten er at fremhaeligve erfaringspunkter paring tvaeligrs af de undersoslashgte partnerskaber Vi haringber paring denne baggrund at inspi-rere andre der oslashnsker at arbejde med partnerskaber inden for forebyggelse og sundhedsfremme

I sig selv er rapporten resultat af et partnerskab Der er tale om et samarbejde mellem to in-dividuelle forskningsmiljoslasher hvor vi har soslashgt at kombinere et sundhedsfagligt og ledelsesfagligt perspektiv paring partnerskabsorganisering En saringdan kombination er ikke tidligere set i et studie af saring mange sundhedspartnerskaber paring eacuten gang En unik mulighed for at sammenholde mange perso-ners erfaringer Vi oslashnsker med denne rapport at pege i retning af en ny strategisk opmaeligrksomhed i forbindelse med brugen af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

God laeligselyst Holger Hoslashjlund og Ditte Heering HoltJanuar 2019

6

7

1 Resumeacute

Med strategien rdquoSundere liv for allerdquo lancerede den davaeligrende S-R-SF-regering i 2014 syv natio-nale maringl for folkesundhed Sammen med de nationale maringl udmoslashntede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en pulje paring 120 millioner kroner til etablering af regionale og lokale partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet I alt 37 partnerskaber fik midler fra puljen Partnerskaberne havde en loslashbetid paring et til fire aringr saringdan at de sidste partnerskaber blev afsluttet ved udgangen af 2017

Med strategien fulgte en invitation til alle ndash aktoslashrer i civilsamfundet private virksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder ndash om at bidrage til forebyggelsesarbejdet via partnerskaber Ministeriet udboslashd en firearingrig partnerskabspulje paring 120 millioner kroner I alt fik 37 partnerskaber stoslashtte hvilket goslashr puljen til den stoslashrste satsning i forhold til partnerskabsbaserede interventioner paring folkesundhedsomraringdet i Danmark1

Denne rapport bygger paring en undersoslashgelse af ti udvalgte partnerskaber Undersoslashgelsen er kon-centreret om aktiviteter og processer i partnerskaberne Partnerskaberne er blevet fulgt i perioden 2014-2017 Skriftlige kilder er kombineret med observationsstudier samt semistrukturerede en-keltinterviews og fokusgruppeinterviews Formaringlet med undersoslashgelsen har vaeligret at blive klogere paring de ledelses- og styringsproblematikker der opstaringr naringr partnerskaber udfordrer traditionelle organisatoriske og faglige graelignser

Fire forskningssposlashrgsmaringl har vaeligret centrale Sposlashrgsmaringlene omhandler organisatoriske temaer knyttet til en brug af partnerskaber De fire forskningssposlashrgsmaringl lyder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Med udgangspunkt i data vil rapporten drage tvaeligrgaringende konklusioner med bud paring fremtidige op-maeligrksomhedspunkter i forhold til en brug af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

Med rapporten er der tale om et stykke uvildigt forskningsarbejde som i henhold til en aftale med Sundheds- og AEligldreministeriet tilbyder et selvstaeligndigt forskningsmaeligssigt blik paring partner-skaber Rapporten afspejler saringledes hverken ministeriets vurdering af de valgte modeller for sam-arbejde eller en effektevaluering i snaeligver forstand af de gennemfoslashrte aktiviteter Analyserne og konklusionerne er ene og alene forskernes og der er tale om en bred tilgang hvor de empiriske fund er holdt over for viden fra litteraturen om partnerskabsorganisering

Hvad siger litteraturen om partnerskaber

I litteraturen om partnerskaber saeligttes samarbejdsvaeligrdier op over for kontrakter Partnerskaber er praeligget af andre tillidsrelationer end samspil baseret paring kontrakter Hvor kontrakter er praeligget af kortsigtet involvering mellem parter ndash og ofte ogsaring relativt veldefinerede ydelsesudvekslinger uden

1 Oprindeligt modtog 38 partnerskabsprojekter stoslashtte men eacutet partnerskab blev aldrig ivaeligrksat Sammenlagt ud-delte puljen 103486398 kr fordelt paring de 37 partnerskaber

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

6

7

1 Resumeacute

Med strategien rdquoSundere liv for allerdquo lancerede den davaeligrende S-R-SF-regering i 2014 syv natio-nale maringl for folkesundhed Sammen med de nationale maringl udmoslashntede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en pulje paring 120 millioner kroner til etablering af regionale og lokale partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet I alt 37 partnerskaber fik midler fra puljen Partnerskaberne havde en loslashbetid paring et til fire aringr saringdan at de sidste partnerskaber blev afsluttet ved udgangen af 2017

Med strategien fulgte en invitation til alle ndash aktoslashrer i civilsamfundet private virksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder ndash om at bidrage til forebyggelsesarbejdet via partnerskaber Ministeriet udboslashd en firearingrig partnerskabspulje paring 120 millioner kroner I alt fik 37 partnerskaber stoslashtte hvilket goslashr puljen til den stoslashrste satsning i forhold til partnerskabsbaserede interventioner paring folkesundhedsomraringdet i Danmark1

Denne rapport bygger paring en undersoslashgelse af ti udvalgte partnerskaber Undersoslashgelsen er kon-centreret om aktiviteter og processer i partnerskaberne Partnerskaberne er blevet fulgt i perioden 2014-2017 Skriftlige kilder er kombineret med observationsstudier samt semistrukturerede en-keltinterviews og fokusgruppeinterviews Formaringlet med undersoslashgelsen har vaeligret at blive klogere paring de ledelses- og styringsproblematikker der opstaringr naringr partnerskaber udfordrer traditionelle organisatoriske og faglige graelignser

Fire forskningssposlashrgsmaringl har vaeligret centrale Sposlashrgsmaringlene omhandler organisatoriske temaer knyttet til en brug af partnerskaber De fire forskningssposlashrgsmaringl lyder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Med udgangspunkt i data vil rapporten drage tvaeligrgaringende konklusioner med bud paring fremtidige op-maeligrksomhedspunkter i forhold til en brug af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

Med rapporten er der tale om et stykke uvildigt forskningsarbejde som i henhold til en aftale med Sundheds- og AEligldreministeriet tilbyder et selvstaeligndigt forskningsmaeligssigt blik paring partner-skaber Rapporten afspejler saringledes hverken ministeriets vurdering af de valgte modeller for sam-arbejde eller en effektevaluering i snaeligver forstand af de gennemfoslashrte aktiviteter Analyserne og konklusionerne er ene og alene forskernes og der er tale om en bred tilgang hvor de empiriske fund er holdt over for viden fra litteraturen om partnerskabsorganisering

Hvad siger litteraturen om partnerskaber

I litteraturen om partnerskaber saeligttes samarbejdsvaeligrdier op over for kontrakter Partnerskaber er praeligget af andre tillidsrelationer end samspil baseret paring kontrakter Hvor kontrakter er praeligget af kortsigtet involvering mellem parter ndash og ofte ogsaring relativt veldefinerede ydelsesudvekslinger uden

1 Oprindeligt modtog 38 partnerskabsprojekter stoslashtte men eacutet partnerskab blev aldrig ivaeligrksat Sammenlagt ud-delte puljen 103486398 kr fordelt paring de 37 partnerskaber

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

7

1 Resumeacute

Med strategien rdquoSundere liv for allerdquo lancerede den davaeligrende S-R-SF-regering i 2014 syv natio-nale maringl for folkesundhed Sammen med de nationale maringl udmoslashntede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse en pulje paring 120 millioner kroner til etablering af regionale og lokale partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet I alt 37 partnerskaber fik midler fra puljen Partnerskaberne havde en loslashbetid paring et til fire aringr saringdan at de sidste partnerskaber blev afsluttet ved udgangen af 2017

Med strategien fulgte en invitation til alle ndash aktoslashrer i civilsamfundet private virksomheder samt offentlige institutioner og myndigheder ndash om at bidrage til forebyggelsesarbejdet via partnerskaber Ministeriet udboslashd en firearingrig partnerskabspulje paring 120 millioner kroner I alt fik 37 partnerskaber stoslashtte hvilket goslashr puljen til den stoslashrste satsning i forhold til partnerskabsbaserede interventioner paring folkesundhedsomraringdet i Danmark1

Denne rapport bygger paring en undersoslashgelse af ti udvalgte partnerskaber Undersoslashgelsen er kon-centreret om aktiviteter og processer i partnerskaberne Partnerskaberne er blevet fulgt i perioden 2014-2017 Skriftlige kilder er kombineret med observationsstudier samt semistrukturerede en-keltinterviews og fokusgruppeinterviews Formaringlet med undersoslashgelsen har vaeligret at blive klogere paring de ledelses- og styringsproblematikker der opstaringr naringr partnerskaber udfordrer traditionelle organisatoriske og faglige graelignser

Fire forskningssposlashrgsmaringl har vaeligret centrale Sposlashrgsmaringlene omhandler organisatoriske temaer knyttet til en brug af partnerskaber De fire forskningssposlashrgsmaringl lyder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper 2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Med udgangspunkt i data vil rapporten drage tvaeligrgaringende konklusioner med bud paring fremtidige op-maeligrksomhedspunkter i forhold til en brug af partnerskaber paring sundhedsomraringdet

Med rapporten er der tale om et stykke uvildigt forskningsarbejde som i henhold til en aftale med Sundheds- og AEligldreministeriet tilbyder et selvstaeligndigt forskningsmaeligssigt blik paring partner-skaber Rapporten afspejler saringledes hverken ministeriets vurdering af de valgte modeller for sam-arbejde eller en effektevaluering i snaeligver forstand af de gennemfoslashrte aktiviteter Analyserne og konklusionerne er ene og alene forskernes og der er tale om en bred tilgang hvor de empiriske fund er holdt over for viden fra litteraturen om partnerskabsorganisering

Hvad siger litteraturen om partnerskaber

I litteraturen om partnerskaber saeligttes samarbejdsvaeligrdier op over for kontrakter Partnerskaber er praeligget af andre tillidsrelationer end samspil baseret paring kontrakter Hvor kontrakter er praeligget af kortsigtet involvering mellem parter ndash og ofte ogsaring relativt veldefinerede ydelsesudvekslinger uden

1 Oprindeligt modtog 38 partnerskabsprojekter stoslashtte men eacutet partnerskab blev aldrig ivaeligrksat Sammenlagt ud-delte puljen 103486398 kr fordelt paring de 37 partnerskaber

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

8

ambitioner om at involvere parterne bredere end den specifikke opgaveloslashsning ndash saring er partnerska-ber modsat baseret paring mere forpligtende vaeligrdier om dialog og udvikling (Hoslashjlund 2014b)

Et partnerskab er en struktureret gensidigt forpligtende og dialogbaseret samarbejds-form mellem organisationer fra forskellige sektorer der ved at kombinere ressourcer og kompetencer arbejder sammen for at loslashse konkrete problemer eller med henblik paring at udvikle nye processer og aktiviteter

Den ovenstaringende definition er inspireret af forskning i social innovation (se eksempelvis Mulgan et al 2007) Definitionen har ikke til formaringl at fungere som en standard som partnerskaber kan holdes op mod men en definition peger i retning af hvad det er vigtigt at vaeligre opmaeligrksom paring Som forudsat i definitionen vil parter naringr de indgaringr i et partnerskab goslashre det med henblik paring dialog Samtidig vil parter i partnerskaber laeliggge vaeliggt paring udvikling Forskning har vist at partnerskaber i vid udstraeligkning bliver brugt paring komplekse omraringder hvor de involverede parter oslashnsker at opbygge en gensidig tillid med henblik paring at udvikle loslashsninger med inddragelse af borgerne (Teisman 2005 Hoslashjlund 2011 Soslashrensen amp Torfing 2011 Agger amp Torzten 2015)

Fire resultater fra undersoslashgelsen

Fire resultater kan fremhaeligves fra undersoslashgelsen

Et foslashrste resultat angaringr involvering af maringlgrupper Her viser de gennemfoslashrte interviews at der i partnerskaber i vid udstraeligkning traeligkkes paring en faglig forankret viden i forhold til maringlgrupper Vig-tig viden er trukket ind fra relevante fagmiljoslasher hvorefter der er sket en konkretisering af den ind-hentede viden med henblik paring en eksperimenterende tilgang Vi kan med udgangspunkt i erfarin-gerne fra de besoslashgte partnerskaber pege paring vigtigheden af tydelige infrastrukturer for involvering baseret paring allerede etablerede involveringsformer koblet med nye og mere eksperimenterende for-mer Et saringdant budskab er understoslashttet af fund i den nyeste organisationssociologi om infrastruktur i netvaeligrk (Larkin 2013)

Et andet resultat angaringr faeliglles fokus Her peger data fra de undersoslashgte partnerskaber paring vigtighe-den af stabilitet i partnerkredsen Det er ikke saringdan at samtlige partnerskaber har haft de samme partnere gennem hele projektperioden Men det generelle billede har vaeligret stabilitet og kun i faring partnerskaber har organisationer vaeligret udskiftet dog har der for flere partnerskabers vedkom-mende vaeligret udskiftning i personkredsen I forhold til at opbygge og bevare et faeliglles fokus peger viden fra partnerskaberne paring at baringde personkreds og strukturer spiller en rolle for en forankring af aktiviteter I partnerskaber hvor man har haft positiv politisk og administrativ bevaringgenhed har man ikke overraskende haft lettere ved at bevare et fokus end i partnerskaber hvor det modsatte har gjort sig gaeligldende

Et tredje resultat fra undersoslashgelsen angaringr brug af viden En stor del af partnerskaberne har for-uden maringlsaeligtninger knyttet til et eller flere af de syv nationale maringl for folkesundhed haft selvstaelign-digt definerede strategier for brug af viden Her er billedet at de fleste partnerskaber har trukket paring flere kilder af viden hvor saeligrligt de store partnerskaber har haft eksplicitte strategier for en inddragelse af viden For samtlige undersoslashgte partnerskaber gaeliglder det at en inddragelse af ek-sempelvis videnskabeligt baseret viden og generaliserede erfaringer udefra har vedroslashrt de sund-hedsfremmende aktiviteter og ikke selve organiseringen I forhold til organiseringsdelen har par-terne trukket paring erfaringer fra tidligere projekter og praktisk knowhow som det blev formuleret i et af de besoslashgte partnerskaber

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

9

Et fjerde og sidste resultat angaringr hvilken laeligring der kan tages med fra partnerskaberne Undersoslash-gelsen har ikke direkte fokuseret paring aktiviteter i en overgang fra projekt til varig organisering Den har naeligrmere soslashgt indikationer paring en forankret laeligring hos de involverede Det kan konkluderes at der i de undersoslashgte partnerskaber har fundet en laeligring sted som de involverede har mulighed for at baeligre med sig i fremtidige aktiviteter I flere partnerskaber peger interviewpersonerne paring en langsigtet laeligringsgevinst

I rapporten vil partnerskaber blive diskuteret som et supplement til traditionel organisering At doslashmme ud fra de indkomne erfaringer goslashr partnerskaber det muligt at involvere borgerne og skabe ramme for andre og mere eksperimenterende typer samspil end de gaeligngse i sundhed

Rapportens opbygning

Rapporten bestaringr af en tre dele og en konklusion Foslashrst redegoslashres for den politiske baggrund for regeringens partnerskabsstrateg og udvalgte teorier om partnerskabsorganisering praeligsenteres Dernaeligst foslashlger rapportens analysedel hvor fund fra den kvalitative undersoslashgelse praeligsenteres Dis-se resultater understoslashttes af interviewcitater og mindre casebeskrivelser Til sidst foslashlger en tredje og sidste del bestaringende af konklusion og anbefalinger

Rapporten anlaeliggger en praksisnaeligr vinkel paring partnerskabsorganisering Hvad fortaeligller de in-volverede om eget arbejde i partnerskaber Hvilke organisatoriske og strategiske erfaringer har de gjort sig Skaringret ind til benet er rapportens fokus paring deltagelse samtidig et fokus paring partner-ska-belse Det vil sige paring de konkrete processer og aktiviteter som deltagere i et partnerskab bevaeligger sig igennem naringr de garingr fra at vaeligre parter paring papiret til at traeligde i karakter som faktiske partnere I litteraturen tales der om at kontrakter forpligter to eller flere parter paring en bestemt opgaveloslashsning Et partnerskab er snarere et aringbent loslashfte mellem parter om fremtidige gensidige forpligtelser og engagement (Andersen 2006)

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

10

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

11

2 Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi

En bredere baggrund for regeringens partnerskabsstrategi fra 2014 kan findes i den generelle ori-entering i retning af samarbejde som har fundet sted fra begyndelsen af aringrtusindet Flere velfaeligrds-omraringder har oplevet en stigende interesse for partnerskabet som organiseringsform2

Paring sundhedsomraringdet er partnerskabsorganisering blevet introduceret ad flere omgange De foslashr-ste tanker sarings i VK-regeringens sundhedsudspil fra 2002 rdquoSund hele livetrdquo (Regeringen 2002) hvor partnerskaber blev diskuteret i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme Siden har skiftende regeringer gjort sig til talsmaelignd for samarbejdsloslashsninger i forskellige grene af sundhedsvaeligsenet eksempelvis med sloganet rdquoPatienten i centrumrdquo hvor nye typer involvering af borgerne har vaelig-ret betinget af tvaeligrgaringende samarbejde (Knudsen amp Hoslashjlund 2010 Kjaeligr amp Pedersen 2010) Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne ansvar for forebyggelses- og sundhedsfremme Her var argumenterne at kommunerne var taeligt paring borgerne og at forebyggelse beroede paring tvaeligrgaringende samarbejde (wwwsstdk) Denne tilgang har ogsaring vaeligret fremherskende hos Kommunernes Lands-forening i eksempelvis et inspirationsoplaeligg om rdquoOffentligt-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsomraringderdquo (2011) I oplaeliggget diskuteres samarbejde om sundhedscentre og det konklu-deres at kommunerne inden for rammerne af et offentligt ansvar for sundhedsvaeligsenet goslashr brug af en mangfoldighed af private og selvejende aktoslashrer til konkret at loslashfte opgaverne I Kommunernes Landsforening har samarbejde desuden vaeligret et centralt princip i en maringlsaeligtning om rdquoDet naeligre sundhedsvaeligsenrdquo (Kommunernes Landsforening 2012) I en raeligkke senere udspil har samarbejde vaeligret hjoslashrnesten i en ambition om lokal forankring af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats (Statens Institut for Folkesundhed 2014) Dernaeligst har samarbejde vaeligret en central maringl-saeligtning i regionernes rdquoSundhed for alle ndash Vision for baeligredygtigt sundhedsvaeligsenrdquo (Danske Regio-ner 2017) Endelig har Ugebrevet Mandag Morgen i den hidtil stoslashrste undersoslashgelse af rdquoDanskernes holdning til sundhedsvaeligsenetrdquo afdaeligkket samarbejde som en central markoslashr for danskernes til-fredshed i forhold til den behandling de moslashder (Mandag Morgen 2016)

Samlet set kan det konstateres at partnerskabsorganisering har vaeligret et tema paring den sund-hedspolitiske dagsorden fra aringrtusindeskiftet og frem

Partnerskabsstrategiens udformning

Som direkte anledning til regeringens partnerskabsstrategi i 2014 laring rapporten rdquoVi kan leve laelignge-re og sundererdquo fra Forebyggelseskommissionen (2009) hvor princippet om arenaspecifikke indsat-ser blev praeligsenteret Et naeligrmere kig paring partnerskabsstrategien viser at strategien blev igangsat som en pulje hvor 37 lokale regionale og nationale partnerskaber blev udvalgt inden for rammer-ne af midler paring 120 millioner kroner De udvalgte partnerskaber involverede et bredt udsnit af aktoslashrer fra baringde den private frivillige og offentlige sektor Partnerskabernes aktiviteter afspejlede

2 Flere forskere har peget paring en udvikling i retning af tvaeligrgaringende samarbejde Eksempelvis har undersoslashgelser af arbejdsmarkedspolitikken og byggeriet peget paring samarbejde paring tvaeligrs af sektorer (Madsen et al 2017) Samar-bejdsmodeller er identificeret paring det sociale omraringde (Hardis 2004) paring daginstitutionsomraringdet (Hoslashjlund et al 2009 Hoslashjlund amp Biil 2014) paring folkeskoleomraringdet (Bjerg amp Vaaben 2015 Larsen 2018) og paring andre omraringder (Hoslashjlund 2004 Ejsersbo amp Greve 2014 Brogaard amp Petersen 2014)

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

12

nye indfaldsvinkler og tilgange til sundhedsfremme og forebyggelse Der var i flere partnerskaber maringlsaeligtninger om at involvere de deltagende maringlgrupper paring nye maringder Desuden var der fokus paring udvalgte maringl for danskernes sundhed Disse maringl var hentet fra en national plan om rdquoSundhed for alle ndash Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringrrdquo hvor syv maringl for folkesundheden blev lanceret Maringlene var 1) Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes 2) flere boslashrn skal trives og have god mental sundhed 3) flere voksne skal trives og have god mental sundhed 4) flere skal vaeligl-ge et roslashgfrit liv 5) faeligrre skal have et skadeligt alkoholforbrug 6) faeligrre boslashrn skal vaeligre overvaeliggtige og 7) flere skal bevaeligge sig mere i hverdagen (Regeringen 2014) Med de syv nationale maringl som baggrund blev de 37 partnerskabsprojekter udvalgt saring de repraeligsenterede bredt om end med flest partnerskaber inden for omraringderne social ulighed og mental sundhed (Holt et al 2019)

Samtlige af de udvalgte partnerskaber havde henholdsvis udvikling og laeligring som fokuspunkter hvilket svarede til regeringens maringlsaeligtning med partnerskabsstrategien

Partnerskaber skal skabe synergi og inspiration der kan deles paring tvaeligrs af geografi maringlgrupper og organisationer og dermed inspirere til at igangsaeligtte endnu flere hand-linger der goslashr flere sundere (Regeringen 2014 s 23)

Oslashnsket fra regeringen var at de udvalgte partnerskaber skulle eksperimentere med anderledes in-volveringsformer og tvaeligrgaringende loslashsninger i sundhed Partnerskaberne skulle som det hed rdquofun-gere som udviklingslaboratorier for nye ideacuteer og veje til at opnaring en bedre sundhed for alle (hellip)rdquo (Regeringen 2014 s 5) Samtidig var det et vaeligsentligt hensyn at nye aktoslashrer blev inddraget i ind-satsen Saringledes var det et kriterium for tildelingen af midler at det enkelte partnerskab i stoslashrre eller mindre udstraeligkning involverede parter fra civilsamfundet den private sektor og det offentlige Det var et krav fra politisk side at partnerskaberne havde et fokus paring tvaeligrgaringende involvering og invol-vering af den enkelte

Det kraeligver en indsats der garingr paring tvaeligrs af sektorer og som involverer den enkelte ci-vilsamfundet erhvervslivet og brancheorganisationer i meget hoslashjere grad end det er tilfaeligldet i dag (Regeringen 2014 s 20)

Paring nuvaeligrende tidspunkt er partnerskabspuljen garinget ind i en afsluttende fase Samtlige af de igang-satte partnerskaber er enten afsluttet eller overgaringet til egenfinansiering Det giver god mening at sposlashrge til de erfaringer deltagerne har gjort sig Hvad har de rent faktisk laeligrt og hvad kan de give videre til andre der oslashnsker at eksperimentere med partnerskabsorganisering

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

13

3 Forskningssposlashrgsmaringl og metode

Analysen er foretaget af forskere fra Copenhagen Business School og Statens Institut for Folke-sundhed SDU Forskerne har fulgt partnerskaberne i tre aringr Som baggrund for analysen indgaringr data fra 10 udvalgte partnerskaber Der indgaringr skiftligt materiale i form af projektdokumenter og eva-lueringsdata Desuden er foretaget enkeltinterviews med noslashglepersoner i partnerskaberne samt fokusgruppeinterviews med projekt og styregrupper i partnerskaberne Partnerskaberne er er ud-valgt for at opnaring maksimal variation i forhold til foslashlgende parametre

Antal partnere samt partnernes forskellige sektortilhoslashrsforholdGeografisk raeligkkevidde (landsdaeligkkenderegionale eller lokale partnerskaber)Geografisk repraeligsentativitet (alle landsdele og landby) Nationale maringl for folkesundhedAktiviteter og mekanismer

Partnerskabets vurdering af hvordan partnerskabet fungerer overordnet set baseret paring data fra 2016-survey Desuden er der partnerskaber der opfylder regeringens maringlsaeligtning om at vaeligre ny-skabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe I den kvalitative undersoslashgelse af de 10 partnerskaber er belyst forskningssposlashrgsmaringl inden for fire omraringder

1) Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper2) Hvordan etableres et faeliglles fokus i partnerkredsen3) Hvordan bruges forskelligartet viden 4) Hvilken laeligring kan tages med fra partnerskabsorganiseringen

Som det kan ses angaringr de fire sposlashrgsmaringl organisatoriske temaer knyttet til partnerskabsorganise-ring Rapporten stiller skarpt paring laeligreprocesser og erfaringer Der er baringde strategisk viden og mere praktisk knowhow at hente

I rapporter som denne er det ikke muligt at praeligsentere samtlige resultater fra de bagvedlig-gende interviews og observationer I rapporten er der derfor udvalgt resultater der garingr paring tvaeligrs af cases og altsaring udtrykker en vis repraeligsentativitet Partnerskaberne er blevet betragtet som en-keltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) hvor ambitionen har vaeligret at fokusere paring forhold som goslashr sig gaeligldende i det enkelte partnerskab men som ogsaring er eksemplificeret paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber Herved udgoslashr hver enkelt case et selvstaeligndigt eksemplarisk erfaringsgrundlag mens de andre cases understoslashtter en generaliserbarhed af resultaterne

Med dybdegaringende undersoslashgelser af 10 partnerskaber soslashger rapporten at skabe en praksisnaeligr og bottom-up-baseret viden om partnerskabsdynamikker og organisering 10 cases er blevet fulgt gennem to runder kvalitativ dataindsamling i henholdsvis 2016 og 2017 Her er der gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews med koordinatorer og projektledere og udvalgte partnere fokusgrup-peinterviews med partnerkredsen samt observationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne

I rapporten betragter vi partnerskaber som handlingsfaeligllesskaber Det betyder at parternes re-fleksive kapacitet er udgangspunktet og hvor vi derfor belyser en viden som allerede findes i prak-

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

14

sisfeltet med henblik paring at laeliggge yderligere lag paring de allerede eksisterende refleksioner (for den metodiske baggrund for en saringdan tilgang se Dahler-Larsen 2006 2012 Schwandt 2005)

Rapporten er del af en stoslashrre evaluering Laeligs mere om metode og den samlede evaluering i Holt et al (2019)

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

15

4 Hvad kan et partnerskab

Hvad kan et partnerskab Eller rettere Hvad kan partnerskabet virke strukturerende for som an-dre typer organisering ikke strukturerer helt saring godt Svaret er at partnerskaber er velegnede til at bringe organisationer sammen Den eksisterende forskning fortaeligller at organisatoriske part-nerskaber indskriver sig i et bredere felt af samarbejdsformer hvor formaringlet er at bringe organi-sationer sammen Naeligrmere bestemt er partnerskaber udtryk for at der etableres strukturer hvor organisationerne har mulighed for at agere sammen selvom de samtidig forbliver individuelle Et partnerskab etablerer i en afgraelignset kontekst en mulighed for at agere kollektivt Partnerskabsor-ganisering er en variant af hvad forskningen mere begrebsteknisk benaeligvner metaorganisering hy-bridorganisering eller slet og ret tredjeordenssystemer (Teubner 1994 Ahrne amp Brunsson 2009 la Cour amp Hoslashjlund 2011)3

En baeligrende antagelse i partnerskabslitteraturen er at parter der indgaringr i partnerskaber opnaringr mere ved at samarbejde end ved at agere hver for sig

Partnerships can be defined as collaborative working relationships where partners can achieve more by working together than they can on their own (Corbin et al 2016)

En saringdan antagelse er faeligngende i sin enkelhed men fortaeligller ikke hvorfor parter i et partner-skab noslashjes med at danne partnerskabsrelationer i stedet for at smelte helt sammen i deres sam-arbejde Definitionen siger heller ikke noget om hvordan parter helt konkret indretter sig med hinanden ndash om de eksempelvis etablerer tillidsbaserede samspilsformer eller udformer regler og procedurer for deres partnerskab Her er henholdsvis samspils- og samskabelsestilgangen mere konkret og interesserer sig for organisering

En litteratur om samspil partnerskaber og samskabelse

Samspilslitteraturen har traditionelt interesseret sig for regler og procedurer (Koppenjan 2005 2015) mens litteraturen om samskabelse traditionelt set har fokuseret mere paring involveringspro-cesser med maringlgruppen (Agger amp Tortzen 2015)

I samspilslitteraturen skelnes der ofte mellem formelle varianter og mere uformelle former for koordinering (Teisman amp Klijn 2005 Weihe 2008) En saringdan skelnen er ikke uproblematisk da partnerskaber ofte vil involvere baringde formelle og ikke-formelle aftaleformer som i praksis kan vaeligre vanskelige at adskille (Hoslashjlund 2014a 2014b Andersen 2006) En del forskning peger paring vigtigheden af vaeligrdier som stabiliserende mekanismer frem for regler Vaeligrdier giver faeliglles pej-lemaeligrker uden at fleksibiliteten forsvinder siger forskningen (Barr 2007 Geddes 2005 Torfing amp Soslashrensen 2011 Torfing amp Ansell 2015 Hoslashjlund amp Biil 2015) I den procesorienterede del af litteraturen som interesserer sig for social innovation bliver vaeligrdier og samspil knyttet sammen med aktoslashrers oslashnske om at udvikle nye loslashsninger paring hidtil uindfriede behov (Sanders et al 2007)

3 For empiriske undersoslashgelser af tredjeordenssystemer se Hoslashjlund (2004 2006 2009 2011) og Andersen (2004) samt empiriske studier af netvaeligrksfaelignomener i en offentlig kontekst (Mitchell 2000 Selsky amp Parker 2005 Os-borne amp Brown 2011 Grossman 2012 Greve amp Hodge 2013Jacobsen amp Andersen 2013 Greve amp Ejersbo 2013 Aagaard et al 2014 Andersen et al 2017)

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

16

Samspil

Partnerskaber Samskabelse

Giver det mening at skelne mellem samspil partnerskaber og samskabelse I forskningen er sam-spil en bred betegnelse for mange typer samarbejde hvor kontrakter kan vaeligre en central styrings-mekanisme men ikke behoslashver vaeligre det Partnerskaber og samskabelse er to varianter af samspil

En forskel mellem partnerskaber og samskabelse er borger- og brugerdimensionen Partnerska-ber involverer mange aktoslashrer men ikke noslashdvendigvis borgere mens samskabelsesprojekter altid vil have fokus paring at involvere maringlgrupper Parter i samskabelse kan feks vaeligre en institution og dennes brugere mens det i partnerskaber involverer flere organisationer Det betyder at der i part-nerskabslitteraturen er fokus paring de mere eller mindre varige strukturer for samarbejde opbygget mellem de deltagende organisationer Samskabelseslitteraturen fokuserer mere ensidigt paring spaelign-dingsfeltet mellem borgere brugergrupper og det offentlige saringdan som det ses i det nedenstaringende citat

Co-production means delivering public services in an equal and reciprocal relationship bet-ween professionals people using services their families and their neighbours Where activities are co-produced in this way both services and neighbourhoods become far more effective agents of change (Bovaird amp Loeffler 2012)

I litteraturen om social innovation er der baringde fokus paring borgerinvolvering og organisatoriske strukturer (Loeffler 2009 Hagedom-Rasmussen et al 2016 Krogstrup et al 2017 Bason 2010 Soslashrensen amp Torfing 2011 Verschuere Brandsen amp Pestoff 2012 Voorberg Bekkers amp Tummers 2014 Phillips Lee Ghobadian OrsquoRegan amp James 2015 Hoslashjlund 2017) I baringde partnerskaber og samskabelse taler forskerne om baeligredygtige og robuste loslashsninger Det er muligt at mobilise-re baringde brugere og ikke-professionelle aktoslashrer i en opgaveloslashsning Derfor bliver samskabelse og partnerskabsorganisering i innovationslitteraturen knyttet sammen med ideacuteer om brugerdrevne processer og demokratisering fra neden (Soslashrensen amp Torfing 2011) Andre studier afdaeligkker baringde positive og negative sider af samspil hvor udfordringer eksempelvis knytter sig til lovgivning og spaeligndinger mellem professionelle og ikke-professionelle aktoslashrer (Andersen 2004 Hoslashjlund 2006 la Cour amp Hoslashjlund 2008 Dean amp Villadsen 2012) Ved samskabelse vil de ansatte forvente at den frivillige part tilfoslashrer noget saeligrligt til opgaveloslashsningen i kraft af sit tilhoslashrsforhold til civilsamfundet De ansatte vil forvente et supplement til den leverede velfaeligrdsydelse ndash altsaring at den frivillige part i sine maringlsaeligtninger ligner eller i hvert fald supplerer den offentlige part Der opstaringr en slags rdquodouble bindrdquo hvor de ansatte stiller krav om baringde lydighed og oproslashr Den frivillige faringr at vide at han eller hun skal goslashre som forvaltningen siger men samtidig udfordre og udvise selvstaeligndighed (la Cour 2014 Andersen amp Pors 2017)

En litteratur om succesfaktorer ved partnerskabsorganisering

En del af litteraturen om partnerskaber interesserer sig for succesfaktorer knyttet til en brug af partnerskaber Denne del af litteraturen har forsoslashgt at opstille nogle generaliserede maringl med fokus paring baringde de processuelle og strukturelle faktorer samt institutionelle og historiske faktorer (An-drews amp Entwistle 2010 Boydell amp Rugkaringsa 2007 Corbin et al 2016)

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

17

I forhold til at operationalisere maringl tales der i forbindelse med partnerskabsorganisering om rdquothe seven Crsquos of strategic collaborationrdquo (Austin 2000 Reich 2000 2002)

1 Clarity of purpose2 Congruency of mission strategy and values 3 Creation of value4 Connection with purpose and people 5 Communication between partners 6 Continual learning7 Commitment to the partnership

Af disse syv faktorer er to ifoslashlge Reich (2000 s 619) saeligrligt vaeligsentlige for om et partnerskab er succesfuldt Det gaeliglder vaeligrdiskabelse (punkt 3) og loslashbende laeligring (punkt 6) Partnerskaber er med andre ord afhaeligngige af at kunne demonstrere at de skaber vaeligrdi baringde for de involverede organisationer og for samfundet mere generelt Hvad angaringr laeligring og vidensdannelse er det tilsva-rende vigtigt at partnerskaber betragtes som arenaer for laeligreprocesser med potentiale for baringde ventet og uventet vidensdannelse

Supplerende har studier af partnerskaber vist at tillid er en vigtig komponent for succes i part-nerskaber (Boydell amp Rugkaringsa 2007 Jagosh et al 2015 Vallentin amp Thygesen 2016 Torfing amp Ansell 2016)

Andre studier har paringvist kontekstuelle faktorer og et fokus paring offentlig vaeligrdiskabelse (rdquopublic valuerdquo) (Le Ber amp Branzel 2010 Stoker 2006 Bergmann amp Stoumlckel 2012 Butterfoss 2009 Hoslashyer-Kruse Thoslashgersen Stoslashckel amp Ibsen 2008 Leenaars Jacobs-van der Bruggen amp Renders 2013 Roeh-rich Lewis amp George 2014 Brogaard amp Petersen 2014 Corbin et al 2016)

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

18

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

19

5 Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper

Tiden er nu kommet til at praeligsentere resultater fra de gennemfoslashrte interviews og observationer Eksempler og interviewcitater er udvalgt for at illustrere de tvaeligrgaringende fund Et foslashrste forsknings-sposlashrgsmaringl angaringr involvering af maringlgrupper Involvering kan i denne sammenhaeligng forstarings som aktiviteter der inddrager brugerne i processer omkring planlaeliggning og udfoslashrelse samt i den ef-terfoslashlgende evaluering Her var partnerskaberne spredt paring et kontinuum hvor de mest involveren-de partnerskaber inddrog brugerne i samtlige faser fra planlaeliggning over udfoslashrelse til evaluering mens de mindst involverende partnerskaber kun i begraelignset omfang involverede deltagerne og kun i forhold til i forvejen definerede aktiviteter

Der er som tidligere naeligvnt tale om 10 udvalgte partnerskaber De ti partnerskaber er

Alkoholpartnerskabet ndash for en ansvarlig alkoholkulturBaeligredygtigt fokus paring sundhed i yderomraringder ndash via lokale partnerskaberFeed your brain (tidligere Mad og Sundhed paring Vestegnen)Forum for maelignds sundhedJump4FunMit Gode Liv (tidligere Sundhed for kortuddannede paring arbejdspladser) Nye Veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderSunde Boslashrn og Unge i Sundere BoligomraringderSundhed der bevaeliggerSundhedskompas ndash sender dig paring rette kurs

Der er tale om baringde store og smaring partnerskaber Nogle partnerskaber har saringledes haft fleraringrig leve-tid og et ressourcegrundlag paring mellem 2-4 millioner kroner mens andre har vaeligret kortere og har haft ressourcegrundlag paring ned til 50000-250000 kroner blot for at illustrere variansen i partner-skabernes stoslashrrelse og raeligkkevidde

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige partnerskaber har levet op til partnerskabsstrate-giens maringlsaeligtning om at eksperimentere med nye typer aktiviteter ndash herunder involvering af maringl-gruppen Dette er ikke overraskende da det laring som en praeligmis for overhovedet at faring del af de afsatte puljemidler men ikke desto mindre vigtigt at partnerskaberne rent faktisk har levet op til hvad de lovede i projektansoslashgningerne at eksperimentere og involvere

Et naeligrmere kig paring processerne omkring involvering afsloslashrer tydelige forskelle Eksempelvis har tidspunktet for inddragelse varieret I nogle partnerskaber er der foregaringet inddragelse tidligt i planlaeliggningsfasen saringdan at maringlgrupperne i disse partnerskaber har faringet reel mulighed for at saeligtte retning for og bidrage til et indhold I disse partnerskaber har strukturerne for involvering vaeligret relativt aringbne

I andre partnerskaber er der ligeledes sket en tidlig involvering men her i forhold til aktiviteter der har vaeligret defineret i forvejen og maringlgrupperne har derfor haft afgraelignsede muligheder for at paringvirke de planlagte aktiviteter

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

20

I en tredje type partnerskaber er en involvering foslashrst sket i udfoslashrelsesfasen Involveringen er altsaring foslashrst sket i forbindelse med aktiviteter som allerede var bestemt men som dog i nogle tilfaeliglde var mulige at paringvirke ndash eksempelvis aktiviteter hvor der var tilstraeligkkelig fleksibilitet til at aeligndre retning ud fra maringlgruppens behov og oslashnsker

En fjerde type partnerskaber har vaeligret defineret af en involverende tilgang i forhold til baringde planlaeliggning udfoslashrelse og evaluering

En balance mellem at vaeligre eksperimenterende og traditionelt involverende

Et strategisk indsatspunkt har i en raeligkke partnerskaber drejet sig om at finde en balance mel-lem eksperimenterende og mere traditionelle former for involvering I disse partnerskaber har der vaeligret en oplevelse af at det er lettere at involvere maringlgrupperne i traditionelle end i mere eksperimenterende aktiviteter I disse partnerskaber har det vaeligret vigtigt at afpasse et hensyn til involvering med et hensyn til at arbejde eksperimenterende En saringdan afpasning var eksempelvis fremherskende i et partnerskabsprojekt i udsatte boligomraringder

Partnerskabet rdquoNye veje til trivsel og bevaeliggelse i boligomraringderrdquo var et regionalt partnerskab med en maringlsaeligtning om at bidrage til at oslashge den mentale og fysiske sundhed blandt borgere i udvalgte boligomraringder i Koslashbenhavn Koslashge og Roskilde Kommune De deltagende parter var store boligorga-nisationer de kommunale sundheds- og omsorgsafdelinger og forskningsinstitutionen Steno Center for Sundhedsfremme Partnerskabets vigtigste aktiviteter foregik i udsatte boligomraringder og havde et mobiliserende sigte Der blev etableret aktiviteter med udgangspunkt i beboernes egne oslashnsker og behov Eksempelvis blev der etableret beboerdrevne vandregrupper og motionsrum samt fysiske aktiviteter igangsat paring beboeres eget initiativ Etnisk madlavning for kvinder blev startet fordi der var oslashnske i maringlgruppen om et saringdant tilbud En tvaeligrgaringende maringlsaeligtning i partnerskabet var at tage udgangspunkt i de styrker og ressourcer der blev identificeret lokalt i de enkelte boligomraringder

I partnerskabet rdquoNye vejerdquo var en samskabende tilgang central og maringlgruppen blev involveret tid-ligt i processen I partnerskabet blev der arbejdet med mobilisering paring flere niveauer og i forhold til flere slags aktiviteter Samtidig havde man i partnerskabet en ambition om at vaeligre eksperimen-terende Som en noslashgleperson i partnerskabet fortaeligller

Det ville have vaeligret nemt at saeligtte nye plantekasser op og derefter maringle en oslashget trivsel i boligomraringderne Det ved vi virker Men i stedet har vi haft et oslashnske om at taelignke al-ternativt

I partnerskabet var der en bevidsthed om den mulige modstilling mellem inddragelse og eksperi-menter

Paring den maringde kan der jo altid vaeligre et clash mellem noget der skal eksperimentere og saring noget der skal kunne taeliglles I forhold til vores fremmoslashdetal der havde vi jo en am-bition om at komme op paring 10000 personer og vi kom op paring 14000 Balancen mellem hvor hoslashjt man saeligtter sine ambitioner og at vi saring samtidig gerne vil arbejde eksperi-menterende med den her maringlgruppe som jo som sagt nu er 100 procent frivillige

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

21

Som udsagnet indikerer var der et balanceringshensyn mellem at arbejde eksperimenterende og fokusere paring mange deltagere som kunne taeliglle i statistikken De interviewede fortaeligller at man har arbejdet aktivt med at udvikle aktiviteter rettet mod ressource- og kapacitetsopbygning hos maringl-grupper og lokale aktoslashrer i omraringderne Man har ogsaring vaeligret inddragende

Derfor har vi ogsaring maringttet aeligndre vores maringde at skabe aktiviteter paring Oprindeligt ville vi lave noget sammen med beboerne og samle op paring ideerne og til at starte med at lave det vi kalder en mobiliseringsaktivitet som er fuldstaeligndigt defineret af de professio-nelle Paring ryggen af det skal vi saring arbejde med beboerne og beboernes ideer og drive og ressourcer

Projektgruppen fortaeligller at det har vaeligret en udfordring at faring deltagerne til at tage ejerskab

hellip Fx ved at arbejde med beboerinddragelse kan det vaeligre rigtig svaeligrt at arbejde meget eksperimenterende med selve aktiviteten Fordi med udgangspunkt i beboernes ideacuteer og ressourcer der bliver det sgu ikke saeligrligt nyskabende

Ander partnerskaber har udtrykt lignende behov for at balancere I flere af partnerskaberne for-taeligller de interviewede om en bred involvering det vil sige en involvering af mange personer som er sket gennem velafproslashvede aktiviteter som folk har kunnet genkende og som derfor umiddelbar har givet mening for dem Denne brede involvering har vaeligret etableret ved siden af en mere snaeligver involvering af saeligrlige maringlgrupper og minoriteter

Involvering kraeligver et saeligrskilt arbejde med faglighed

I partnerskaber baseret paring samskabende processer er der identificeret et saeligrskilt behov for at ar-bejde med fagligheden som professionel

Og det betyder saring at vi har maringttet arbejde med de professionelles bevaeliggelse ndash eller deres rolle fra at vaeligre meget igangsaeligttende og rammesaeligttende til at vaeligre meget faci-literende og stoslashttende

Involvering kraeligver saeligrlige kompetencer I flere partnerskaber giver de interviewede udtryk for at de ved samskabelse taelignker deres egen rolle mere ligevaeligrdigt og relationelt end ved traditionel organisering Et oslashnske om at mobilisere ressourcer i et lokalomraringde betyder at man har arbejdet for at goslashre projektet interessant saringdan at man har kunnet fange maringlgruppernes interesse Her har en faglig udfordring handlet om at give plads til grupper med forskellige ressourcer hvor de staeligrke grupper ikke har oplevet en umiddelbar gevinst i at have de svagere grupper med I nogle partner-skaber har de professionelle derfor arbejdet paring at etablere en saeligrlig faglighed omkring konflikt-haringndtering

En vaeligrdi af tidlig involvering

Hvordan vurderer partnerskaberne vaeligrdien af tidlig involvering I de gennemfoslashrte interviews er tidlig involvering et parameter som flere peger paring De fortaeligller at de mest succesfulde aktiviteter er de aktiviteter hvor de involverede borgere selv har vaeligret med til at formulere indhold (og maringske endda helt har taget over)

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

22

Men saring har vi en anden lille sjov aktivitet hvor vi startede med at vaeligre meget facilite-rende hvor vi havde en lille klub nede i en kaeliglder som laver fitnesstraeligning men hvor der ikke var saeligrligt mange medlemmer og hvor der ikke var saeligrligt meget gang i den De har nu formaringet med en lille smule stoslashtte fra os og har faringet soslashgt nogle penge hos Nor-dea-fonden og faringet 20000 derfra og faringet yderligere suppleret med 80000 saring nu har de faringet nogle flere maskiner og laver et arrangement for beboerne Saring der er kommet no-get drive der Har vi stor andel i det Ja vi har da vaeligret med til at skubbe paring en proces men det er i virkeligheden at have faringet givet det et passende skub uden at overtage Saring det er jo en succes ogsaring men det er bare paring et helt andet niveau

I en vurdering af vaeligrdien af tidlig involvering vil man skulle skelne mellem en umiddelbar invol-vering og en laeligngerevarende fastholdelse Vores interviews viser at flere partnerskaber opererer med en saringdan skelnen mellem umiddelbar og laeligngerevarende forankring De igangsatte aktiviteter vurderes ud fra sandsynligheden for at de vil blive viderefoslashrt af maringlgrupperne selv I flere intervie-ws taler de interviewede om baeligredygtighed og forankring som vaeligrdier knyttet til involvering Nog-le partnerskaber har haft det som en ledetraringd at deltagerne aktivt formulerede hvilke indsatser og aktiviteter de fandt relevante at igangsaeligtte De etablerede succeskriterier har i disse partnerskaber vaeligret knyttet til beboernes egne vaeligsentlighedskriterier Foslashlgende eksempel kan illustrere

Partnerskabet rdquoForum for Maelignds Sundhedrdquo var et stort partnerskab med 35 partnere der repraelig-senterede faglige organisationer patient- og interesseorganisationer private virksomheder kom-muner region offentlige og selvejende institutioner Centralt i partnerskabet stod et arbejde med opstart af maelignds moslashdesteder i to boligomraringder i Aarhus Konceptet for maelignds moslashdesteder blev hentet fra Australien og Irland og blev afproslashvet for foslashrste gang i udsatte boligomraringder i Danmark En central maringlsaeligtning i partnerskabet var at nedbringe ulighed i sundhed med fokus paring gruppen af en-somme og socialt udsatte maelignd i disse boligomraringder Aktiviteter i de nystartede moslashdesteder blev defineret af de involverede maelignd Der var en samskabende maringlsaeligtning hvor gruppen af maelignd selv etablerede rammerne for deres samvaeligr Partnerskabet havde ved siden af maringlsaeligtningen om at starte moslashdesteder i to boligomraringder et mere generelt oslashnske om at udbrede viden om maelignds moslashdesteder i hele Danmark

I partnerskabet for moslashdesteder var et vigtigt succeskriterium at moslashdestederne blev etableret med udgangspunkt i maringlgruppens hverdag Derfor blev der brugt relativt mange ressourcer paring en tidlig involvering af maringlgruppen Som en interviewperson formulerer det var det helt noslashdvendigt at faring de ensomme maelignd tidligt paring banen Der var tale om en paring mange maringder usynlig gruppe af udsatte Maeligndene blev inviteret til ideacutemoslashder og blev tidligt gjort bekendt med en praeligmis om aktiv delta-gelse Kun hvis der var tilstraeligkkeligt mange maelignd som meldte sig paring banen ville der blive oprettet moslashdesteder

Ikke kun i parternskabet om moslashdesteder har en saringdan praeligmis om aktiv deltagelse vaeligret et krav I flere partnerskaber har en tidlig involvering givet de involverede maringlgrupper mulighed for at paringvirke retningen af de sundhedsrettede aktiviteter Tidlig involvering knyttet med hoslashj grad af medbestemmelse har saringledes vaeligret en baeligrende vaeligrdi i flere partnerskaber

I partnerskabet om moslashdesteder blev en tidlig involvering kombineret med en saringkaldt setting-til-gang hvor de involverede boligomraringder blev iagttaget som afgraelignsede systemer baringret oppe af loka-

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

23

le strukturer og relationer Fra et setting-perspektiv var det vigtigt at formulere moslashdestederne som forankringspunkter i allerede eksisterende strukturer hvor maeligndene i forvejen havde relationer Det viste sig vigtigt i den tidlige involvering at maeligndene selv tog ansvar for en netvaeligrksdannelse omkring moslashdestederne eksempelvis ved selv at formulere de sociale spilleregler Maringlet var som en projektmedarbejder formulerede det at maeliggtiggoslashre gruppen af socialt set svage maelignd ndash eller mere praeligcist at give dem rammerne for et faeligllesskab hvor de havde mulighed for at maeliggtiggoslashre hinanden og hvor ensomhed psykisk saringrbarhed og manglende indhold i hverdagen ikke var tabu-belagte temaer

Sundhed gennem involvering

I de partnerskaber hvor der har vaeligret fokus paring tidlig involvering er involvering blevet tillagt en sundhedsmaeligssig vaeligrdi i sig selv Involvering var feks i partnerskabet om moslashdesteder knyttet til et medansvar for egen sundhed Med udgangspunkt i et bredt sundhedsbegreb blev de involverede maelignd inviteret til at formulere aktiviteter hvilket foslashrte til en lang raeligkke tiltag

middot Arbejde med at finde og indrette facilitetermiddot Istandsaeligtte ogeller indrette lokalermiddot Ad hoc-aktiviteter ndash samvaeligr over kaffe fisketur hjaeliglpe med at rydde op i et sommerhus med

henblik paring salgmiddot Finde frem til faste aktiviteter madlavning vaeligrksted filmklubmiddot Lave udflugt ud af at en mand skal til undersoslashgelse i en anden bymiddot Julefrokost og andre samvaeligrsarrangementer med de tre andre moslashdestedermiddot Dagsudflugtmiddot Samarbejde med lokale ressourcepersonermiddot Samarbejde med boligforeningenhelhedsplanen om aktiviteter i forbindelse med lokale

events saringsom sommerfester og lignende

I flere partnerskaber kaeligder de fagprofessionelle sundhed sammen med ansvar I partnerskabet om moslashdesteder fortaeligller en af de ansvarlige eksempelvis at maringlgruppen af ensomme maelignd netop var kendetegnet af ikke at tage ansvar for egen sundhed Det var der ifoslashlge de fagprofessionelle masser af gode grunde til men i stedet for at bekraeligfte disse grunde gav man maeligndene et realistisk projekt at tage ansvar for ndash et projekt som gjorde det muligt for maeligndene at faring succesoplevelser og positive erfaringer at overfoslashre til andre beslutninger om egen sundhed Der var ifoslashlge de fagprofessionelle en selvstaeligndig sundhedsmaeligssig vaeligrdi knyttet til at give maeligndene ansvar i faeligllesskab idet den en-kelte deltager ikke kunne svigte faeligllesskabet og dermed blev holdt til ilden Det var med andre ord individuelt ansvarliggoslashrende at baeligre et faeliglles ansvar for moslashdestedernes aktiviteter En projekt-medarbejder formulerer dette i et interview som at der var en form for forhandlet grundlag mel-lem de involverede maelignd paring moslashdestederne Vedkommende fortaeligller at der ofte opstod nye ideacuteer der maringtte staring proslashve mod eksisterende aktiviteter Her handlede det som projektmedarbejderen fortaeligller om at goslashre moslashdestederne staeligrke nok til at kunne baeligre de forskelligartede interesser hos de involverede maelignd Der opstod helt naturligt konflikter som led i maeligndenes oslashgede bevidstgoslash-relse og det var i sig selv sundt for maeligndene at arbejde med konfliktloslashsning Maringlgruppen af maelignd blev gennem involvering opmaeligrksom paring hvad der var vigtigt for dem og hvilke behov herunder ogsaring sunde og usunde behov de havde

En involvering ved afproslashvning af aktiviteter

Paring grundlag af de gennemfoslashrte interviews i samtlige 10 partnerskaber kan vi konkludere at samtli-

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

24

ge partnerskaber har haft eksplicitte strategier og indsatspunkter omkring involvering i forbindel-se med afproslashvning af aktiviteter De gennemfoslashrte interviews vidner om konkurrerende modeller for en saringdan involverende afproslashvning I et partnerskab var princippet saringkaldt iterative sloslashjfer

At faring afproslashvet mange smaring ting fordi det er den gode ideacute afproslashvet i en lille skala vi sigter efter her Saring er jeg sgu meget godt tilfreds faktisk Altsaring jeg havde ikke troet vi ville naring op paring saring mange akti-viteter og gentagelser altsaring vi snakker om de der iterative sloslashjfer hvor nogle aktiviteter garingr over i noget andet Altsaring saring proslashvede vi det og saring havde vi et fokus paring at beboernes ideacuteer skulle inddrages i naeligste cirkel osv Og det lykkedes os saring det er jeg rigtig godt tilfreds med

Flere partnerskaber konkluderer at nye aktiviteter er vokset frem fordi de involverede maringl-grupper har haft mulighed for at paringvirke de i forvejen planlagte aktiviteter

Partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var et mindre partnerskab i Lemvig Kommune med kommu-nens sundhedsafdeling som drivende kraft og med parter i styregruppen fra region faglige organi-sationer arbejdsgiverorganisationer og idraeligtsforeninger Maringlgruppen for de igangsatte sundheds-aktiviteter var maelignd i mindre virksomheder med henblik paring at skabe fokus paring en sundere hverdag med bevaeliggelse I virksomhederne blev der igangsat sundhedsmaringlinger som blev brugt som afsaeligt for samtaler om fysisk helbred soslashvn og mental sundhed Der blev igangsat aktiviteter paring virksom-hederne som akupunktur stresscoaching egentlig fysisk traeligning samt foredrag og aktiviteter i naturen Partnerskabet var bevidst om maringlgruppens kultur hvor en praeligmis i partnerskabet derfor var at maelignd paring mandearbejdspladser ikke snakker om sundhed Denne kultur soslashgte projektet at aeligndre men med respekt for virksomhedernes og maeligndenes hverdag

I partnerskabet rdquoSundhed der bevaeliggerrdquo var involvering en praeligmis for en afproslashvning af aktiviteter Hvis projektet skulle have fat i de smaring og mellemstore virksomheder kraeligvede det helt konkret kendskab til relevante virksomheder og ikke mindst virksomhedsejere Som en projektansvarlig sundhedsmedarbejder forklarer det

Ejerne skulle have tillid til projektet ellers var det umuligt at faring dem med Vi er ude vestparing Herude er tillid baseret paring personkendskab der skal vaeligre baringde ansigt og navn paring afsenderen og gerne et navn og et ansigt som har vaeligret kendt over lang tid

I partnerskabet var maringlgruppen maelignd paring disse arbejdspladser Fordi der var tale om maelignd med en traditionel mandearbejdskultur og en rdquono bullshitrdquo-attitude viste det sig vigtigt at invitere dem med i en afproslashvning af aktiviteter Man startede med velkendte sundhedsaktiviteter som sundheds-maringlinger og sundhedssamtaler og brugte disse aktiviteter som afsaeligt for at invitere maeligndene til at formulere egne oslashnsker til fortsatte aktiviteter Partnerskabet gjorde med andre ord brug af en relativt traditionel metode til at faring adgang til maringlgruppen mens man til gengaeligld var involverende i den videre udformning af aktiviteter De gennemfoslashrte aktiviteter blev tilrettelagt saringdan at aktivi-teterne matchede sammensaeligtningen af medarbejdere i den enkelte virksomhed Tillid var i denne sammenhaeligng et helt afgoslashrende parameter for overhovedet at faring fat i virksomhederne Som partner og arena for aktiviteter blev den enkelte virksomhed derfor involveret i afproslashvningen af aktiviteter

Det fremgaringr af fokusgruppeinterviews med styre- og projektgruppen at der i projektet blev eks-perimenteret med at finde det rette miks af aktiviteter i den enkelte virksomhed I den sammen-haeligng spillede sundhedsmaringlinger en vigtig rolle som anledning til at diskutere behov og oslashnsker hos maringlgruppen af maelignd Der blev udformet sundhedsprofiler for de deltagende virksomheder og

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

25

medarbejdere Profilerne bidrog med viden om sundhedsindikatorer og fungerede som anledning til at formidle viden om andre mulige aktiviteter

Konkluderende om involvering af maringlgrupper

De gennemfoslashrte interviews giver samlet set et billede af partnerskaber som en velegnet ramme for at involvere maringlgrupper I samtlige 10 partnerskaber er der sket en involvering i forbindelse med de gennemfoslashrte sundhedsaktiviteter I partnerskaberne er der som en del af en vidensindsamling tilvejebragt systematisk viden om deltagelsen i de gennemfoslashrte aktiviteter I flere partnerskaber er der blevet eksperimenteret med tidlig involvering eksempelvis i forbindelse med ideacuteudvikling samt planlaeliggning og afproslashvning af aktiviteter I de undersoslashgte partnerskaber har forskellige mo-deller for involvering vaeligret fulgt hvor der i stoslashrstedelen af partnerskaberne har vaeligret eksplicitte strategier for involvering med mulighed for efterfoslashlgende evaluering af de gennemfoslashrte aktiviteters mobiliseringsgrad

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring involvering af maringlgrupper

middot At vaeligre eksperimenterende staringr i nogle tilfaeliglde i et modsaeligtningsforhold til at vaeligre traditio-nelt involverende

middot Det kraeligver et saeligrligt arbejde med egen faglighed at vaeligre involverendemiddot Involvering er ansvarliggoslashrende for maringlgruppen og sundhedsfremmende i sig selv middot Involvering kan vaeligre led i afproslashvning af aktiviteter og kan bidrage til at opbygge tillidmiddot Traditionelle sundhedsaktiviteter kan bidrage til at etablere en fortrolighed i maringlgruppen og

kan herefter danne afsaeligt for mere involverende processer

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

26

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

27

6 Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen

Hvordan har der i de undersoslashgte partnerskaber vaeligret arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen I forskningslitteraturen tages det i nogle tilfaeliglde for givet at et faeliglles fokus vok-ser frem naringr organisationer indgaringr i partnerskaber Her viser vores interviews at et arbejde med at etablere faeliglles retning har vaeligret prioriteret saeligrskilt i samtlige af de undersoslashgte partnerskaber

Fysiske moslashder goslashr en forskel

Faeliglles fokus etableres ad flere veje I flertallet af de 10 partnerskaber naeligvner de interviewede vigtigheden af fysiske moslashder dog er der partnerskaber der fortaeligller at rdquoman ikke sidder laringrene af hinandenrdquo og rdquoikke har oslashnsket at spilde hinandens tid med moslashderrdquo

I mange partnerskaber har moslashderne som flere formulerer det vaeligret en vigtig anledning til at laeligre hinanden at kende Partnerskaberne fortaeligller at personlig kemi har gjort en forskel og at man har laeligrt hinanden at kende personligt En styregruppe fortaeligller om moslashderne

Og det er jo ogsaring paring de her moslashder at vi saring loslashbende laver den her vidensdeling Og det er ikke kun mig Altsaring det skal ikke lyde som om den iterative proces kommer fra den vidensopsamling som jeg laver Altsaring jeg taelignker det er en faeliglles iterativ proces hvor vi faeliglles byder ind med den viden og laeligring vi har fra de steder vi er som vi saring sammen reflekterer over og foslashrer med videre Saring jeg taelignker den baringde er forskningsbaseret men den er ogsaring praksisdrevet Og det kraeligver mange moslashder og lange moslashder

I andre partnerskaber fortaeligller deltagerne i lignende vendinger om en moslashdekultur hvor en faeliglles laeligring har staringet centralt sammen med fysiske moslashder I partnerskaberne har der vaeligret en oplevelse af i faeligllesskab at skulle noget vaeligrdimaeligssigt som har vaeligret knyttet til de moslashder man har haft For mange partnerskaber har de faeliglles moslashder saringledes haft som funktion at opbygge et faeliglles vaeligrdi-baringret fokus som parterne herefter individuelt har kunnet bringe med tilbage i deres respektive organisationer

Det er der ingen tvivl om Simpelthen hvordan proslashver man at naring de samme maringl hvor-dan organiserer man sig hvordan er det man samarbejder med andre sektorer og hvordan er det man faringr en eller anden form for faeliglles fodslag

Konceptudvikling som vej til et faeliglles fokus

I godt halvdelen af de 10 partnerskaber har der vaeligret arbejdet med konceptudvikling som del af arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen Eksemplet nedenfor kan illustrere dette

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

28

Partnerskabet rdquoSunde boslashrn og unge i sundere boligomraringderrdquo var et partnerskab hvor GAME en nonprofit-gadeidraeligtsorganisation sammen med tre andre parter Lungeforeningen DS Elcobyg og Danmarks Almene Boliger brugte gadeidraeligt i udsatte boligomraringder til at fremme roslashgfrie miljoslasher og sunde aktiviteter i naeligrmiljoslashet Partnerskabet byggede paring allerede etableret viden om gadeidraeligt Det nye var at sammentaelignke arbejdet med udendoslashrsaktiviteter med lungesundhed samt at koble aktiviteterne til en udvikling af fysiske game zone-faciliteter i beton I partnerskabet var allerede af-proslashvede koncepter udgangspunkt for en vidensdeling mellem parterne Maringlgruppen af boslashrn og unge tog ikke del i en konceptudvikling I stedet blev der i partnerskabet trukket paring eksisterende metoder som blev sat i en hidtil uproslashvet sammenhaeligng

I et partnerskab som udviklede gadeidraeligtsmiljoslasher for boslashrn og unge i almene boligomraringder var en faeliglles konceptudvikling central De deltagende parter havde i anden sammenhaeligng og hver for sig arbejdet med maringlgruppen af boslashrn og unge i udsatte miljoslasher Derfor var det i partnerskabet vigtigt at bringe parternes allerede etablerede viden ind og binde denne viden sammen i et faeliglles koncept

I interviews fremhaeligver parterne konceptudvikling som vigtig for at etablere et faeliglles fokus Arbejdet med at udvikle et faeliglles koncept handlede ikke om at opfinde nye metoder sammen da partnerskabets individuelle aktiviteter allerede havde vaeligret afproslashvet i andre sammenhaelignge Ifoslashlge de interviewede handlede det snarere om at bringe aktiviteterne sammen i en samlet indsats

Parterne fortaeligller at arbejdet med at formulere et faeliglles fokus var knyttet til et arbejde med at etablere forbindelseslinjer til allerede eksisterende netvaeligrk i lokalomraringdet hvilket var faciliteret af GAME I de gennemfoslashrte interviews giver parterne udtryk for at partnerskabet gav dem et bredt netvaeligrk som de kunne aktivere fordi arbejdet med et faeliglles koncept havde sikret at et faeliglles fokus var paring plads

Faeliglles fokus og skellet mellem interne og eksterne interesser

I flere partnerskaber har arbejdet med at etablere faeliglles fokus vaeligret indrammet af strategier hvor ogsaring et skel mellem interne og eksterne interesser er blevet sat

Det kommer jo an paring hvordan man ser paring partnerskabskredsen Partnerskabskredsen bestaringr jo af 15 institutioner og i den her projektgruppe der sidder vi jo kun fire Og hvem er det vi mangler jamen det er jo alle organisationerne Og de mangler jo klart rundt om bordet

I disse partnerskaber er der blevet arbejdet i to spor dels i retning af et faeliglles fokus internt i part-nerskabet dels i retning af et fokus formidlet til andre og mere sekundaeligre parter

Men saringdan er det jo ogsaring naringr vi kommer ud i de lokale partnerskaber Til gengaeligld har vi ogsaring snakket rigtig meget om at det at organisation x og x er garinget ind i det her og har bidraget og vaeligret med goslashr jo at der rent faktisk er noget skalerbarhed i det vi laeligrer For det er ikke baseret paring en stor projektbevilling det er faktisk baseret paring ganske faring midler som goslashr at det faktisk er realiserbart det her i andre kontekster hvor man ikke har en masse penge

Af vores interviews fremgaringr det at flere partnerskaber har oplevet udfordringer i netop skellet mellem interne og eksterne interesser I et partnerskab hvor partnerne arbejder med at etablere lokale sundhedsraringd giver de interviewede udtryk for en spaelignding mellem at samskabe direkte med maringlgrupper og at goslashre det gennem frivillige organisationer I et andet partnerskab giver par-

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

29

terne udtryk for at de har oplevet spaeligndinger mellem det samlede partnerskab og flere lokale partnerskaber I et tredje partnerskab taler man om skyggepartnere ved siden af de officielle part-nere I nogle partnerskaber har de interviewede identificeret en udfordring bundet til en fordeling af midler

Jeg taelignker det ville have vaeligret et helt andet projekt For en af de ting vi har kaeligmpet med hele vejen igennem har jo vaeligret at faring organisation x og y committet til at vaeligre med for de har jo skullet goslashre det inden for deres ramme De har jo ikke paring den maringde faringet noget ud af det mens kommunerne jo sidder her i hoslashj grad fordi de er blevet finan-sieret og har faringet loslashnmidler til at sidde her Saring paring den maringde er de der sidder her betalt for at sidde her

De gennemfoslashrte interviews viser at arbejdet med at etablere faeliglles fokus har vaeligret saeligrligt kraelig-vende i de partnerskaber hvor der ikke er blevet taget udgangspunkt i velafproslashvede aktiviteter med allerede etablerede skel omkring deltagelse Der er med andre ord en sammenhaeligng mellem akti-vitetstype og det at aktivere interne og eksterne interesser Det er vanskeligere at etablere et faeliglles fokus i projekter med samskabelsesambitioner og ambitioner om at vaeligre eksperimenterende end i projekter med et tydeligt skel mellem interne og eksterne interesser Dette er maringske ikke i sig selv saring overraskende fordi samskabelse aringbner aktoslashrkredsen for mange aktoslashrer Men set i et ressource-perspektiv er det et vigtigt fund fordi det peger paring vigtigheden af at afsaeligtte saeligrskilte ressourcer til at identificere interesser her vil mindre og derfor ikke saring professionaliserede partnerskaber alt andet lige have behov for at afsaeligtte flere ressourcer til et arbejde med at etablere faeliglles fokus

I et mindre partnerskab var der en vis udskiftning i partnerkredsen Udskiftningen af parter skete som en naturlig konsekvens af aeligndringer i partnerskabets aktiviteter Der var ikke konflikter forbundet med udskiftningen men det var vigtigt at styregruppen holdt alle informeret saring der ikke opstod negative historier og rygter Saringledes fortaeligller projektgruppen om arbejdet med at etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen at det saeligrligt i den indledende fase af projektet var vigtigt at vaeligre aktiv i forhold til at tage rundt og have en dialog med parterne Med andre ord handlede faeliglles fokus i dette partnerskab om at etablere en faeliglles orientering hos partnerskabets involverede Vig-tigheden af at etablere en faeliglles orientering blev forstaeligrket af udskiftningen af parter men ogsaring af at parterne ikke kendte hinanden i forvejen Samtidig var maringlgruppen ny Derfor var det vigtigt at parterne tog rundt med kampagner i de organisationer som var potentielle arenaer for de planlagte sundhedsfremmende initiativer

Relevans for maringlgruppen

I partnerskabet om sundhed paring mandearbejdspladser var en problematik om relevans for maringlgrup-pen som vi ogsaring har identificeret i flere partnerskaber

Den vigtigste kode der har skullet knaeligkkes Hvis virksomheden i forvejen har lavt sy-gefravaeligr og hvis der i maringlgruppen af erhvervsaktive maelignd ikke er en kultur for at forholde sig aktivt til egen sundhed hvordan faringr man saring formidlet budskabet om over-hovedet at vaeligre med i partnerskab om sundhed

Deacutet at relevansgoslashre aktiviteter for en eller flere maringlgrupper er vigtigt i forbindelse med en traditi-onel sundhedsfremmeindsats og i saeligrdeleshed i forbindelse med samskabelse hvor maringlgruppen modsat et traditionelt sundhedsarbejde ses som medskabere af indsatsen I flere af de besoslashgte

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

30

partnerskaber har det ikke vaeligret en selvfoslashlge for maringlgrupperne at indgaring Disse partnerskaber har lagt et selvstaeligndigt stykke arbejde i at inkludere maringlgrupper At saeligtte faeliglles maringl har med andre ord involveret et arbejde med at goslashre maringlgruppen interesseret

Faeliglles faglig orientering

I samtlige 10 partnerskaber har vi identificeret et arbejde med at etablere en faeliglles faglig orien-tering I flere partnerskaber giver de interviewede personer udtryk for vigtigheden af en bred for-ankring

Saring paring den maringde har vi integreret et taeligt samarbejde med i det her tilfaeliglde et special-forbund Kommunerne og boligselskaberne det var ja rigtig meget fra boligomraringde til boligomraringde Altsaring nogle steder er det sundhedsfaglige medarbejdere eller kultur- og fritidsmedarbejdere som er vores primaeligre samarbejdspartnere Og saring boligselska-berne med indover Og saring andre steder koslashres det direkte via boligselskaber Det kan variere Men det er nogle taeligtte samarbejdspartnere som er en forudsaeligtning for at vi overhovedet faringr lov Det er jo ikke saringdan at vi bare kommer og siger ldquoHey nu kommer vi med 10 bolde og et musikanlaeliggrdquo Vi har selvfoslashlgelig altid stukket fingeren i jorden foslashrst ndash det er baseret paring et samarbejde lokalt

Med mange interesser repraeligsenteret er en faeliglles faglig orientering afgoslashrende fortaeligller partner-skaberne

Der er vi paring den maringde at jeg foslashler det handler om forskellige fagligheder og kompeten-cer som skaber en samlet styrke Det er i hvert fald saringdan jeg taelignker partnerskabskon-struktionen Og jeg tror ogsaring det er vigtigt at vi er bevidste om hinandens fagligheder og kompetencer i udvikling og implementering af de forskellige tilsaeligt vi har Det er saringdan helt overordnet den styrke jeg ser i det

I citatet fremhaeligves styrken i at kombinere fagligheder men samtidig betones ogsaring vigtigheden af at vaeligre bevidste om hinanden altsaring respektere de forskelligheder der er Denne pointe om gensidig respekt for forskellighed koblet med faeliglles faglig orientering er der flere af de interviewede som betoner Flere taler i samme ombaeligring om identitet i forhold til maringlgruppe og opgave

Konkluderende om faeliglles fokus

Hvad vil det sige at have faeliglles fokus I partnerskaber baseret paring offentlig privat og frivillig organi-sering skal sposlashrgsmaringlet stilles og besvares anderledes end i enkeltsektor-organisationer I partner-skaber paring tvaeligrs af sektorer handler et faeliglles fokus om at saeligtte retning men det handler samtidig om at give plads til forskellighed

Fra de 10 partnerskaber kan vi konkludere at et faeliglles fokus i en partnerkreds hvad angaringr aktiviteter maringlgrupper og faglighed boslashr vaeligre fulgt af en aringbenhed i forhold til eksempelvis iden-titet I de undersoslashgte partnerskaber har hver part bragt et fokus med i partnerskabet baseret paring en identitet som enten offentlig privat eller frivillig organisation For at faring parternes forskellighed produktivt i spil har flere partnerskaber soslashgt at balancere et hensyn til enhed og forskellighed Det stemmer godt med fund fra forskningslitteraturen (se feks la Cour amp Hoslashjlund 2011) hvor det antages at et partnerskabs identitet vil vaeligre dobbeltorienteret mod henholdsvis de deltagende enkeltorganisationer og helheden Faeliglles fokus lykkes i partnerskaber hvor parterne har etableret

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

31

faeliglles retning men samtidig har tilladt plads til fortolkninger som beror paring at parterne hver isaeligr har bragt identitet og rationale med ind i partnerskabet

Konkluderende om faeliglles fokus kan siges at strategiske overvejelser om sammensaeligtning altid boslashr prioriteres saeligrskilt Selv i partnerskaber med faring aktoslashrer er det relevant at overveje hvorfor ek-sempelvis man er faring og ikke mange om der er aktoslashrer der mangler om maringlgruppen bidrager til et faeliglles perspektiv I partnerskaber med en stor aktoslashr i foslashrersaeligdet og i partnerskaber med deltagelse af aktoslashrer der i forvejen kender hinanden er det relevant at udfordre det faeliglles fokus

De gennemfoslashrte interviews bekraeligfter karakteren af partnerskaber som netvaeligrksstrukturer Formuleret med begreber fra forskning paring omraringdet kan man sige at partnerskabsorganisering maringske nok sender loslashfter om enhed faeliglles vaeligrdihorisont og deling af ansvar men at mange af de strategiske indsatspunkter i virkeligheden bliver indoptaget og fortolket individuelt i de deltagende organisationer (Andersen 2006 Hoslashjlund 2014) I partnerskaber bliver der med andre ord skabt en sum af individuelle fortolkninger hvor en flerhed samtidig rummes inden for rammerne af det faeliglles

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund omkring faeliglles fokus

middot En faeliglles konceptudvikling kan bidrage til et faeliglles fokusmiddot Et faeliglles fokus involverer overvejelser knyttet til skellet mellem interne og eksterne partermiddot Et faeliglles fokus etableres sammen med maringlgruppen eller med reference til denne middot I partnerskaber er faeliglles fokus knyttet sammen med respekt for forskellighed

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

32

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

33

7 Hvordan bruges viden

Hvordan er viden blevet brugt Vi har i partnerskaberne identificeret flere vidensstrategier De sto-re partnerskaber har med hjaeliglp fra forskningsinstitutioner formuleret strategier og metoder mens de mindre partnerskaber hovedsageligt har trukket paring faglig viden hos de involverede praktikere To eksempler kan illustrere spaeligndvidden

I et stoslashrre partnerskab fortaeligller projektlederen om den forskningsmaeligssige involvering

Nej set fra min stol som projektleder saring bidrog de [forskerne] med at kvalificere og holde os fast i de ting og aftaler vi indgik Altsaring begge dele baringde kvalificere de aftaler vi indgik ndash om at udvikle partnerskabet og aktiviteter ndash og at holde os fast paring de aftaler gennem de praksisser om hvad der foslashlger med at ville lave en forskningsbaseret eva-luering af det vi lavede

I dette partnerskab har forskere med andre ord spillet en central rolle i den fulgte evaluerings- og formidlingsstrategi I partnerskabet fortaeligller parterne om flere former for involvering Forskerne bidrog til at der blev gennemfoslashrt en indledende pilotundersoslashgelse de deltog i fyraftensmoslashder de deltog med resultater paring konferencer og de formulerede bidrag til et interessentforum ved siden af de systematiske erfaringsopsamlinger og sposlashrgeskemaundersoslashgelser som de egenhaeligndigt gen-nemfoslashrte

I flere partnerskaber har parterne ligesom i det ovenstaringende partnerskab sammen med forske-re og maringlgrupper produceret viden som er anvendt med henblik paring at udvikle aktiviteter I flere tilfaeliglde har en forskningsbaseret tilgang til realistisk evaluering og aktionsbaseret sundhedsin-tervention vaeligret fulgt Der har i de stoslashrre partnerskaber vaeligret afsat ressourcer til systematisk vidensopsamling og formidling

I et mindre partnerskab var den anvendte viden forankret hos de involverede sundhedsprofessi-onelle Der var tale om et mindre partnerskab og der var derfor ikke prioriteret midler til eksterne parter Den projektansvarlige leder fra en kommunal sundhedsafdeling fortaeligller i en mail

Vi havde ikke skrevet noget i forhold til den sundhedsteoretiske tilgang men kommu-nens sundhedspolitik bruger Aaron Antonovsky som er en tilgang om hvad der goslashr og holder mennesker robuste sunde og raske Der er tale om en bred og dynamisk sundhedsopfattelse hvori der indgaringr baringde fysiske psykiske sociale kulturelle og eksi-stentielle faktorer Saringledes definerer vi [i kommunen] sundhed rdquosundhed er mere end blot fravaeligr af sygdom det er ogsaring en tilstand der saeligtter mennesker i stand til at me-stre egen tilvaeligrelse saring de er medbestemmende i livsvilkaringr og oplever tilvaeligrelsen som meningsfuld og kan forstaring og haringndtere de udfordringer livet giverrdquo

I partnerskabet var det med andre ord kommunens eksisterende vidensgrundlag i form af en bred og positiv sundhedsforstaringelse som definerede indsatsen Der er flere andre eksempler paring videns-strategier blandt de 10 undersoslashgte partnerskaber baseret paring eksisterende knowhow i de invol-verede organisationer I eacutet partnerskab var det saringledes en praktikants opgave at finde en maringde at evaluere paring mens det i et andet partnerskab var en kommunikationsmedarbejder der udformede en evaluering i forbindelse med formidling af en enkeltbegivenhed i partnerskabet

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

34

De gennemfoslashrte interviews viser at mange af de mindre partnerskaber har fulgt vidensstrate-gier baseret paring eksisterende faglige standarder i de involverede organisationer De mindre part-nerskaber har indsamlet viden i forbindelse med de gennemfoslashrte aktiviteter men har ikke haft ressourcer til en ekstern forankring i eksempelvis et forskningsmiljoslash Aktiviteternes videnshori-sont er med andre ord blevet defineret af de involverede fagpersoner Eksempelvis fremgaringr det af indrapporteringer til ministeriet at partnerskaberne har trukket paring en sundhedsfaglig viden hos de involverede sundhedsmedarbejdere fra eksempelvis de kommunale sundhedsafdelinger

Dokumenteret viden

Samtlige partnerskaber er fra Sundheds- og AEligldreministeriets side blevet moslashdt af krav om doku-mentation Der har vaeligret tale om gaeligngse krav til at dokumentere ressourceforbrug og skitsere de afholdte aktiviteter En saringdan vidensindsamling om de gennemfoslashrte aktiviteter har gjort det muligt for forskere at foslashlge de enkelte partnerskaber Det har samtidig gjort det muligt at forankre en viden paring tvaeligrs af de gennemfoslashrte partnerskaber (Jensen 2016 Holt et al 2018) Desuden har samtlige partnerskaber gennemfoslashrt to selvevalueringer af de gennemfoslashrte aktiviteter og indsendt en afslut-tende afrapportering til ministeriet

I interviews med de involverede i partnerskaberne udtrykker flere af de adspurgte at de i de-res partnerskab oplevede en spaelignding mellem at dokumentere aktiviteter og at arbejde ekspe-rimenterende I et af de 10 undersoslashgte partnerskaber giver de interviewede saringgar indtryk af at have indsamlet data uden anden funktion end at dokumentere Den indsamlede viden fortaeligller de interviewede bidrog ikke til en udvikling af aktiviteter da populationen var for lille og det derfor ikke var muligt at generalisere viden fra de indsamlede data I et andet partnerskab spillede videns-formidling gennem sociale medier en rolle I partnerskabet var maringlgruppen boslashrn og unge og det var derfor naturligt at markedsfoslashre projektets aktiviteter til maringlgruppen via disse medier fortaeligller de interviewede De gennemfoslashrte aktiviteter blev planlagt og gennemfoslashrt sammen med en privat virksomhed

I et tredje partnerskab blev viden om de gennemfoslashrte aktiviteter dokumenteret i logboslashger hvor de gennemfoslashrte forloslashb blev beskrevet Erfaringer med forskellige maringlgrupper blev noteret Gode og daringrlige processer omkring fastholdelse blev opsummeret og ideacuteer og forslag til aeligndringer blev fastholdt i logboslashgerne I partnerskabet var dokumentationen styret af principper om relevans brugbarhed og konkret omsaeligttelighed hos maringlgruppen Som en af de interviewede personer for-mulerer det sikrede logboslashgerne at maringlgruppen moslashdte en viden de kunne forholde sig til fordi det var en viden indsamlet taeligt paring dem i lokalomraringdet og med fokus paring deres hverdagsliv

I flere partnerskaber har et princip vaeligret dokumentation af viden med henblik paring en relativt umiddelbar afkodning I partnerskaberne er de gennemfoslashrte aktiviteter blevet beskrevet antallet af deltagere er gjort op og de sundhedsmaeligssige resultater er formidlet som en del af indsatsen Vigtigheden af en lettilgaeligngelig viden har vaeligret knyttet til en ambition om at flytte maringlgruppen til selv at tage ansvar Her har det vaeligret vigtigt at deltagerne gennem en tilvejebragt viden har kunnet faring oslashje paring hvor meget de har flyttet sig som foslashlge af de gennemfoslashrte aktiviteter ndash som i partnerskabet med logboslashger hvor logboslashgerne har bidraget til at fastholde deltagerne og forstaeligrke foslashlelsen af at staring sammen om noget

At anvende allerede afproslashvede koncepter

Selvom et partnerskab er eksperimenterende saring traeligkker det alligevel i stoslashrre eller mindre grad paring viden som allerede er afproslashvet viser vores interviews i de 10 partnerskaber Flere partnerskaber har eksempelvis indarbejdet sundhedskoncepter som tidligere har vaeligret anvendt andetsteds For nogle partnerskaber har det drejet sig om koncepter hentet i udlandet for andre har der vaeligret

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

35

tale om koncepter flyttet til eksempelvis en ny maringlgruppe I partnerskaberne er der med andre ord gjort brug af en viden som er blevet fortolket og oversat til en ny kontekst Et eksempel paring et partnerskab som gjorde begge dele altsaring baringde hentede et koncept i udlandet og oversatte det til en ny kontekst var det tidligere beskrevne partnerskab om moslashdesteder I projektbeskrivelsen loslashd det saringledes

Maringlet er i samarbejde med partnerne i partnerskabet og med inspiration fra og i syner-gi med lignende tiltag i andre projekter med moslashdesteder i landdistrikter og knyttet til arbejdspladser at udvikle og afproslashve moslashdesteder for samvaeligr og sundhed for ufaglaeligrte enlige og andre saringrbare maelignd i en raeligkke udsatte boligomraringder og at beskrive og for-midle erfaringerne med henblik paring efterfoslashlgelse

Et koncept om maelignds moslashdesteder blev hentet hjem fra udlandet og blev desuden rettet mod ud-satte boligomraringder som arena og en maringlgruppe af saringrbare maelignd Processen med at reorientere konceptet var forankret i to delvist uafhaeligngige netvaeligrk Dels var der en raeligkke deltagende parter fra den boligsociale sektor dels et forum bestaringende af frivillige private og kommunale aktoslashrer Det kraeligvede en del ressourcer at forankre projektet Tidligt i projektet spillede en studietur til Irland en rolle Her besoslashgte parterne en raeligkke moslashdesteder for maelignd og blev samtidig informeret gen-nem foredrag med fageksperter fra ind- og udland Efterfoslashlgende blev konceptet reorienteret til en dansk kontekst Selvom konceptet om moslashdesteder allerede havde vaeligret afproslashvet i flere lande og med forskningsmaeligssigt underbyggede resultater til foslashlge saring var en oversaeligttelse til en dansk kontekst og til den boligsociale sektor paringkraeligvet Her var det afgoslashrende at de involverede profes-sionelle sammen med maringlgruppen af maelignd havde frihed til at tilpasse konceptet til en boligsocial kontekst Samtidig var det faeliglles formidlingsarbejde paring tvaeligrs af de to netvaeligrk afgoslashrende fordi det var igennem en saringdan faeliglles indsats at konceptet kunne udbredes fortaeligller de interviewede

Top-down og bottom-up i kombination

Interviewene i de 10 partnerskaber viser at flere partnerskaber har anvendt en kombineret top-down- og bottom-up-tilgang til viden ligesom i eksemplet med moslashdesteder hvor konceptet har vaeligret defineret fra oven men er eksekveret fra neden

I et andet partnerskab var en kombineret bottom-up- og top-down-tilgang bundet til en egentlig forskningsstrategi

Med mit kendskab til interventionsprojekter hvor man tager udgangspunkt i forsknin-gen og saring laver en praksis saring har vi taget udgangspunkt i en praksis og saring lavet en forsk-ning paring det Og det giver selvfoslashlgelig nogle forskningsmaeligssige udfordringer Og saring tror jeg at den forskning der paring trods alt kommer ud af det den er mere anvendelsesori-enteret fordi det er forskning i den virkelighed vi ville kunne skabe Og ydermere den maringde vi har organiseret os paring hvor vi ikke er fuldstaeligndigt afhaeligngige af noget der er eksternt finansieret men har gjort det hvor driftsrammerne er samarbejdspartnerne Det vil sige inden for rammerne af den kommunale drift og den boligsociale drift hvis man kan sige det Saring har vi skabt noget der er saring virkelighedsnaeligrt at hvis vi kommer frem til noget der er virkelig godt saring vil det vaeligre lettere at kunne bruge de erfaringer De ville vaeligre lettere omsaeligtbare hos baringde partnerne og ogsaring for andre der kunne lade sig inspirere af det her Der vil det jo bare vaeligre yderligere staeligrkt hvis vi har noget forskning i lige praeligcis den type praksis der kan understoslashtte at det her er en god ideacute

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

36

Som citatet viser var en ledetraringd i partnerskabet at sikre en virkelighedsnaeligr og anvendelsesorien-teret viden taeligt paring praksis hvor denne viden samtidig var generaliserbar

Kilder til viden

De gennemfoslashrte interviews viser at samtlige undersoslashgte partnerskaber har baseret sig paring forskel-ligartede kilder til viden I alle 10 partnerskaber har vi saringledes identificeret baringde kvalitative og kvantitative typer af viden Vores interviews viser viden som en saeligrskilt strategisk komponent i partnerskaberne Vi har fundet eksplicitte strategier i prioriteringen af viden Vi har fundet forsk-ningsbaserede input Vi har fundet maringl for aktivitetsgrad og effekter Eksempelvis har partnerska-berne skabt viden om hvad der virker og ikke virker i en given kontekst hvordan saeligrlige maringlgrup-per involveres hvor mange personer der har gjort brug af et givet tilbud I de undersoslashgte partner-skaber har den indsamlede viden vaeligret indrammet af standarder defineret af de professioner som har vaeligret involveret i aktiviteterne Der er blevet lagt vaeliggt paring hensynet til kontekst I et interview fortaeligller en sundhedsprofessionel eksempelvis at man i hendes partnerskab optalte antallet af del-tagere men at man i forhold til mere konkrete succesmaringl ikke formulerede krav fordi det var op til maringlgruppen selv at tage ansvar for at formidle viden til andre potentielle deltagere Der er sket en involvering af brugerne i forbindelse med indsamlingen af viden I et andet partnerskab fortaeligller projektgruppen om vigtigheden af at skabe ejerskab i de deltagende virksomheder hvilket betoslashd at al vidensformidling skete i taeligt samarbejde med ledere og medarbejdere ude i de deltagende virksomheder I et tredje partnerskab fortaeligller de involverede at man soslashrgede for at indsamle og formidle viden ad de netvaeligrkskanaler som allerede var etableret i miljoslashet fordi det ressourcemaeligs-sigt var hensigtsmaeligssigt og samtidig sikrede en lokal forankring

Viden om aktiviteter men ikke om organisering

Et sposlashrgsmaringl vi har stillet partnerskaberne angaringr brugen af ekstern viden Vi har interesseret os for skellet mellem sundhedsviden det vil sige viden som har understoslashttet de gennemfoslashrte aktivi-teter og organisationsviden det vil sige viden om partnerskab som organisationsstruktur I hvilket omfang har partnerskaberne trukket paring ekstern viden om henholdsvis det ene og andet

De indkomne svar giver et billede af klare prioriteringer Paring den ene side har samtlige partnerskaber baseret sig paring en systematisk viden om de sund-

hedsmaeligssige aspekter af de gennemfoslashrte aktiviteter Der er blevet trukket paring forharingndsviden og der er efterfoslashlgende skabt en viden om indsatsen Det er blandt andet sket i forbindelse med dokumen-tation til ministeriet men ogsaring i forbindelse med egenopfoslashlgning

Paring den anden side kan vi konstatere at ingen af de undersoslashgte partnerskaber i naeligvnevaeligrdig grad har baseret sig paring systematisk viden om partnerskab som organiseringsform eller samar-bejdsorganisering i bredere forstand Selvom der i mange partnerskaber er blevet etableret et fo-kus paring partnerskabets betydning som det fremgaringr af nedenstaringende citat saring er billedet at doslashmme ud fra vores interviews ikke at man i partnerskaberne har vaeligret systematisk ndash hverken i brugen af erfaringsinput eller indsamlingen af egne erfaringer

hellip Men vi har ogsaring faringet stoslashrre fokus paring partnerskabet og partnerskabets betydning og vi er allesammen blevet klogere paring nogle teoretiske operationaliseringer af partner-skaber Vi har faringet et stoslashrre sprog som du ogsaring siger Tine som goslashr at man maringske siger ldquoVi havde et tidligere partnerskab men nu er vi maringske blevet klar over at der er mange niveauer inden for partnerskaberrdquo som projektet ogsaring har bidraget med og sat fokus paring igennem blandt andet nogle af de undersoslashgelser vi har lavet og kunnet fremlaeliggge resultater i forhold til som vi har kunnet reflektere over allesammen

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

37

Naringr vi kigger paring tvaeligrs af de 10 partnerskaber er der ikke i naeligvnevaeligrdig grad blevet reflekteret over samarbejdsmodeller eller partnerskabsorganisering som saringdan

Interviewer Har I ogsaring trukket paring viden om hvordan I skulle organisere jerProjektleder Erfaringsbaseret viden(Grin)Helt klart erfaringsbaseret viden om hvordan man haringndterer partnerskaber og

mange interessenter i samme rum Og det har jo ligget hos os i Koslashbenhavn som projek-tejer at faring organiseret det her partnerskab Og det er jo erfaringsbaseret altsaring hvad goslashr man naringr man er mange legekammerater

Og det ligger jo ogsaring lidt i den teori vi staringr lidt paring omkring praksisfaeligllesskaber og hvis vi vil laeligre at vaeligre et praksisfaeligllesskab skal vi hen hvor vi har en relation der er rimelig taeligt og ogsaring hvor man kan tillade sig at udfordre hinanden

Citatet er illustrativt i forhold til brugen af viden om partnerskabet som organiseringsform I ingen af de 10 partnerskaber har der vaeligret formuleret argumenter for valg af samarbejdsstruktur I de gennemfoslashrte interviews henvises til erfaringer og praktisk knowhow naringr snakken falder paring orga-nisering og ledelse Der bliver ikke redegjort for alternative samarbejdsformer Der argumenteres ikke for fordele og ulemper ved konkurrerende partnerskabsmodeller Adspurgt er partnerskaber-ne heller ikke eksplicitte om hvordan valget af samarbejdsstruktur har gjort en forskel for de gen-nemfoslashrte aktiviteter En interviewperson siger direkte

Partnerskab Det tror jeg ikke der blev taelignkt vildt meget over Jeg tror i hvert fald at det var lidt med aringben pande Og jeg kan ogsaring sige fordi vi har staringet med i andre part-nerskaber mange har jo faktisk naeligrmest troet at de har faringet et projekt hvor de andre bare var underleverandoslashrer eller nogle projektdeltagere som bare skulle goslashre hvad projektlederen sagde Det har jeg ikke oplevet her Altsaring jeg har oplevet at der har vaelig-ret en grundforstaringelse af at det er noget andet Der har vaeligret et meget offentligt privat samarbejde der har vaeligret en masse trends der har koslashrt mens vi har siddet her Og der taelignker jeg faktisk at vi goslashr det rigtigt Fordi vi ogsaring er meget saringdan ldquohvad er det I harrdquo og ldquohvad er det vi harrdquo og ldquohvad skal vi saring opfinde som kan give mere end to plus to er firerdquo

Konkluderende om brug af viden

En afsluttende konklusion er i forhold til undersoslashgelsens tredje forskningssposlashrgsmaringl om brug af viden i partnerskaber at de undersoslashgte partnerskaber har integreret flere kilder til viden om akti-viteter men ikke i samme udstraeligkning har trukket paring viden om organisering

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot Partnerskaber vil ofte vaeligre baseret paring tvaeligrfaglighed og vil derfor naturligt kunne traeligkke paring flere kilder til viden

middot Smaring partnerskaber vil have et vidensgrundlag forankret i egne organisationer mens stoslashrre partnerskaber har ressourcer til yderligere forankring i et eksternt miljoslash

middot Systematisk viden om aktiviteter foslashlges ikke noslashdvendigvis af systematisk viden om organise-ringsform

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

38

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

39

8 Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre

Det fjerde og sidste forskningssposlashrgsmaringl angaringr laeligring Naeligrmere bestemt har vi i vores interviews vaeligret interesserede i om der er indikationer paring mere varig laeligring som output af de gennemfoslashrte partnerskabsaktiviteter Vi har ikke haft mulighed for direkte at teste faktorer der paringvirker over-gangen fra partnerskabsprojekt til varig organisering da partnerskaberne foslashrst er blevet afsluttet i 2018 og derfor ikke har haft tilstraeligkkelig tid til en omstilling til hverdagen inden denne undersoslash-gelse er afsluttet Til gengaeligld har vi haft mulighed for at sposlashrge de involverede om hvilken laeligring de har haft i partnerskabet hvilken laeligring de forventer at tage med i fremtidige opgaver

Laeligring paring tvaeligrs af overgange

En foslashrste erfaring fra partnerskaberne er knyttet til laeligring paring tvaeligrs af overgange Her har flere partnerskaber efterspurgt politisk bevaringgenhed og ledelsesmaeligssigt fokus Partnerskaberne har ef-terspurgt at opleve et rdquocommitmentrdquo oppefra og flere partnerskaber peger paring vigtigheden af en repraeligsentativ styregruppe I det hele taget fremhaeligver flere partnerskaber vigtigheden af at have et tvaeligrgaringende organ der arbejder for at skabe legitimitet paring tvaeligrs af organisationer

Laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag

En laeligring angaringr overgange mellem ledelseslag Her fortaeligller en projektgruppe at deres samarbej-de i hoslashj grad har baringret praeligg af manglende opmaeligrksomhed fra en styregruppe I projektgruppen foslashlte de sig glemt og havde en oplevelse af at det handlede om et skift i de politiske prioriteringer samt om generel travlhed i forvaltningen Det var ikke befordrende for samarbejdet hvor der blev brugt uforholdsmaeligssigt mange ressourcer paring at afstemme interesser

Flere andre interviewede laeliggger vaeliggt paring laeligring paring tvaeligrs af ledelseslag I et projekt fortaeligller en af de interviewede om vigtigheden af tydelighed

Ledelsen har taelignkt at det her skulle ikke vaeligre saringdan et [virksomheds-]drevet projekt Det skulle ikke vaeligre noget der kom oppefra fra ledelsen Og det kan man jo sagtens se den sympatiske tanke i men at det skulle vaeligre de her ambassadoslashrer der i hoslashj grad drev det Men det er saring maringske blevet tolket [af ambassadoslashrerne] til at der ikke har vaeligret noget ledelsesopbakning eller ikke har vaeligret interesse fra ledelsen Saring det er i hvert fald stadigvaeligk vigtigt at det er ret tydeligt at det er noget som ledelsen bakker op om

En laeligring mellem ledelseslag kan vaeligre forankret i en eksplicit strategi Men det kan ogsaring tage afsaeligt i mere uformelle aftaler om eksempelvis en arbejdsdeling mellem en styregruppe og projektgrup-pe De interviewede laeliggger dog vaeliggt paring en vis grad af skriftlighed Som en person formulerer det saring var det i hans partnerskab vigtigt at have et stykke papir at holde politikere og forvaltningschefer op paring ndash ikke at man i partnerskabet nogensinde gjorde brug af det paringgaeligldende papir men den blot-te viden om papirets eksistens havde en vigtig forpligtende funktion

Tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber

En tvaeligrgaringende laeligring i partnerskaber vil ofte vaeligre knyttet til aktiviteter som parterne er faeliglles

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

40

om men som de samtidig ogsaring vil have forskellige fortolkninger af Derfor er tvaeligrgaringende laeligring en forudsaeligtning men ogsaring en udfordring for aktiviteterne I flere partnerskaber fortaeligller de intervie-wede om et fortloslashbende arbejde med at sikre opbakning i baringde de ledelsesmaeligssige udfoslashrende og modtagende lag De interviewede fortaeligller at det i partnerskaberne tog tid at opbygge ikke bare de tvaeligrgaringende strukturer men ogsaring de rette tillidsrelationer i forbindelse med aktiviteterne Af interviewene fremgaringr det at i flere partnerskaber oplevede de involverede det som en selvstaeligndig ledelsesmaeligssig opgave at sikre en laeligring mellem de deltagende organisationer ved selv personligt at agere som brobyggere og facilitatorer

Naringr en brobygger binder partnerskabet sammen

I flere partnerskaber har enkeltpersoner bidraget til at holde sammen paring de gennemfoslashrte aktivi-teter I et af de 10 partnerskaber formulerer den projektansvarlige at det for ham handlede om at soslashrge for fremdrift samt om at have en primaeligr aktivitetsgruppe hvor deltagerne selv soslashrgede for at fordele opgaverne mellem sig

Ja Ja men paring det mere praktisk organisatoriske saring sidder jeg som projektleder eller tovholder paring det og soslashrger for at der er fremdrift i aktiviteterne Men jeg vil ogsaring sige det goslashr vi ogsaring i meget taeligt dialog med Lungeforeningen der er den primaeligre aktivitets-partner i forhold til de maringlsaeligtninger der er sat i forhold til de leverancer der er en del af projektet Jeg kan ikke huske praeligcist hvordan det er formuleret i ansoslashgningen men altsaring at der bliver nedsat en lille en primaeligr aktivitetsgruppe som soslashrger for imple-mentering og udfoslashrelsen af aktiviteterne Og den dialog ligger meget taeligt mellem os og saring projektlederen fra Lungeforeningen

I et andet mindre partnerskab (det tidligere praeligsenterede partnerskab om sundhed paring mande-arbejdspladser) var organiseringen i endnu hoslashjere grad haeliggtet op paring en enkeltperson Her var det saringledes en sundhedsfaglig der bar baringde det faglige ansvar og agerede brobygger i forhold til maringlgrupper Projektgruppen fortaeligller om en forankring af partnerskabet hos sundhedsmedarbej-deren hvor hendes dedikation og engagement var helt afgoslashrende for aktiviteternes succes Den paringgaeligldende sundhedsmedarbejder var ifoslashlge projektgruppen en ildsjaeligl Det var hende som skabte og vedligeholdt kontakten med de involverede maringlgrupper hvilket ogsaring identificeres som afgoslashren-de for en fremadrettet forankring Hun var som styregruppen formulerer det rdquokatalysator og morrdquo i projektet Flere studier viser i forbindelse med partnerskaber vigtigheden af saringkaldte rdquoboundary spannersrdquo Det vil sige medarbejdere med kompetencer til at arbejde som brobyggere paring tvaeligrs af sektorer som det var tilfaeligldet med den kvindelige sundhedsmedarbejder (Thorup 2015 Rugkaringsa et al 2006 Williams 2012 Holt et al 2019)

Partnerskabers sammenhaeligngskraft

Eksemplet med den kvindelige sundhedsmedarbejder kan danne afsaeligt for at fremhaeligve en anden vigtig funktion af rollen som brobygger nemlig at sikre partnerskaber sammenhaeligngskraft Vores interviews i de 10 partnerskaber giver et billede der stemmer godt overens med fund i andre un-dersoslashgelser som viser at enkeltpersoner ofte vil vaeligre afgoslashrende for projekters saringvel som part-nerskabers sammenhaeligngskraft Dette gaeliglder i baringde strategisk og mere operationel eller praktisk forstand hvor enkeltpersoner fungerer som rdquoconnectorsrdquo (Hoslashjlund 2017)

I forhold til sammenhaeligngskraft kan man ogsaring tale om at enkeltpersoner i nogle partnerskaber vil have en vaeligrtsrolle som giver deltagerne en foslashlelse af at der bliver taget vare paring dem uden de samtidig foslashler sig sat uden for indflydelse Uden direkte at bruge ordet vaeligrt finder vi i flere partner-

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

41

skaber personer der tildeler sig selv eller andre vaeligrtsfunktioner ndash altsaring funktionen at sikre alles tilpashed og foslashlelse af at vaeligre velkomne i partnerskabet Der er med andre ord tale om personer der bruger sig selv som medie til at sikre en sammenhaeligngskraft Et begreb om rdquohospitalityrdquo (Hjer-rild-Carlsen 2017) daeligkker i denne sammenhaeligng over baringde formelle og mere uformelle aktiviteter knyttet til vaeligrtsrollen og til arbejdet med at sikre sammenhaeligngskraft

En loslashbende tilpasning

En laeligring fra partnerskaberne vedroslashrer fleksibilitet De interviewede peger paring egne partnerskaber som fleksible i forhold til loslashbende at tilpasse de igangsatte aktiviteter til maringlgruppen I flere af de 10 undersoslashgte partnerskaber er der saringledes sket en loslashbende justering i forbindelse med de afholdte aktiviteter En loslashbende uformel tilpasning af de igangsatte aktiviteter som de interviewede giver udtryk for bidrog positivt til de formulerede maringlsaeligtninger i partnerskaberne

Jamen jeg foslashler at vi justerer og evaluerer naringr vi sidder her naringr vi moslashdes Og det goslashr vi ogsaring loslashbende naringr vi moslashdes eller taler i telefon omkring udvikling og justering af hvor-dan goslashr vi med rygestopundersoslashgelsen Altsaring saringdan helt lavpraktisk saring indsamler vi jo viden for at kunne dokumentere vores aktiviteter Altsaring et er naringr Nikoline kan sige at der har vaeligret 14336 fremmoslashdte deroppe saring handler det om at vi indsamler statistik fra hver eneste traeligning vi gennemfoslashrer Altsaring vores frivillige rapporterer tilbage til os Lige saringvel som vi goslashr naringr vi er i Vollmose eller naringr vi laver aktiviteter hernede Saring laver vi noget evaluering i forhold til deltagerniveauet i loslashbet af aringret ogsaring hvor vi saring kan sup-plere fremmoslashdetallene med noget mere konkret Oplever de at de faringr flere venner af at vaeligre en del af aktiviteterne Bevaeligger de sig mere siden Og saring har vi playmaker-ni-veauet hvor vi sposlashrger de frivillige om nogle relaterede sposlashrgsmaringl

I to andre partnerskaber var en tilpasning et sposlashrgsmaringl om geografisk at aeligndre fra et sted til et an-det Det kan synes som en mindre tilpasning men viste sig i de paringgaeligldende partnerskaber at bidra-ge til en vis turbulens Eller som et andet partnerskab fortaeligller om samarbejdet med kommuner

hellip At vi ikke kun traeligkker et koncept ned over dem som de ikke kan se passer i deres omraringder og det betyder selvfoslashlgelig nogle gange at man er noslashdt til at boslashje en lille smule fra det helt overordnede koncept Men vi garingr aldrig paring kompromis med det vaeligrdimaeligs-sige i forhold til hvordan boslashrnene skal have det eller hvilke forhold der skal vaeligre for dem eller hvad det skal koste dem

Et andet partnerskab fortaeligller om at samarbejde med regioner

Udbredelsen af konceptet kraeligver loslashbende rdquosmaringjusteringerrdquo og tilpasning som styre-gruppen skal forholde sig til rdquohellip Der er stor forskel paring regionerne er det garinget op for os her efterharingnden Vi har jo ligesom taelignkt at det var mere eller mindre copy paste fra Nordsjaeliglland og ud til de andre regioner Men det er det ikkerdquo (citatet fortsaeligtter om tilpasning hellip)

Eller som en privat aktoslashr fortaeligller i forhold til tilpasning naringr arbejdspladsen er arena

Den model kraeligver bare ekstremt meget lokal tilpasning og den kraeligver ligesom at der er de rette betingelser hvis arbejdspladsen skal vaeligre arena hellip

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

42

Ministeriets rolle

Sundheds- og AEligldreministeriet har haft en tilbagetrukken rolle i aktivitetsperioden hvor ministe-riet har holdt sig paring afstand af hvert enkelt partnerskab og hvor selvevaluering og indrapportering derfor har vaeligret styrende for kommunikationen Et ansvar for planlaeliggning og udfoslashrelse har med andre ord ligget i partnerskaberne selv En saringdan styringsmaeligssig tilbageholdenhed fra ministeri-elt hold har at doslashmme ud fra tilbagemeldinger fra partnerskaberne vaeligret formaringlstjenlig I vores interviews konstaterer mange af de adspurgte at der har vaeligret tilfredshed med ministeriets rolle som ydre iagttager mens lokale og regionale aktoslashrer har haft relativt frie toslashjler i forhold til aktivite-ter og indsats Nogle eftersposlashrger dog i laeligringshenseende en mere aktiv rolle fra ministeriets side eksempelvis i forhold til tvaeligrgaringende formidling Saeligrligt i de mindre partnerskaber med faring midler til vidensformidling har dette vaeligret et tema

Konkluderende om laeligring

Foslashlgende punkter opsummerer de vigtigste fund om brugen af viden

middot I forbindelse med partnerskabsorganisering er det vigtigt med forankring i samtlige ledelses-lag

middot Enkeltpersoner vil ofte vaeligre afgoslashrende for partnerskabers stabilitet middot Enkeltpersoner skaber forbindelseslinjer mellem interne og eksterne aktoslashrermiddot Partnerskabet er en fleksibel organiseringsform egnet til loslashbende tilpasning af aktiviteter

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

43

9 Konklusion

Paring flere velfaeligrdsomraringder har der de seneste aringr vaeligret eksperimenteret med samarbejde paring tvaeligrs af skellet mellem offentlig og ikke-offentlig organisering Paring sundhedsomraringdet er det regeringsi-nitiativ som vi i denne rapport har beskaeligftiget os med den stoslashrste hidtidige enkeltsatsning med partnerskaber i en dansk sundhedskontekst

I de 10 partnerskaber som er blevet undersoslashgt har et tvaeligrgaringende arbejde vaeligret gennemfoslashrt Regeringens maringlsaeligtning om at involvere paring tvaeligrs af sektorer er med andre ord blevet indloslashst Hidtil uproslashvede samarbejdskonstellationer er blevet afproslashvet Anderledes involveringsformer af maringlgrupper har vaeligret i spil

I de 10 partnerskaber er ideacuteer blevet omsat i lokale og regionale eksperimenter med samarbejde paring tvaeligrs af organisatoriske skel og sektorskel Samtlige partnerskaber har vaeligret praeligget af eksperi-menter med nye former for inddragelse af maringlgrupper ogeller nye former for samarbejde mellem aktoslashrer inden og uden for sundhed

Paring baggrund af de gennemfoslashrte interviews er det forfatternes vurdering at partnerskaberne gennem de etablerede strukturer for samarbejde er naringet ud til nye maringlgrupper og via de gennem-foslashrte sundhedsaktiviteter har naringet maringlgrupperne paring andre maringder end ved mere traditionelt sund-hedsarbejde

Der er flere laeligringspointer at hente for videre arbejde med partnerskaber i sundhedFor det foslashrste har de 10 undersoslashgte partnerskaber bekraeligftet partnerskabet som en projektform

og et muligt alternativ til mere traditionelle projekttyper Partnerskabsstrategien blev af regerin-gen praeligsenteret som en vej til at etablere samarbejde paring tvaeligrs af myndigheder civilsamfundet og det private som det hed Hermed blev de politiske rammer sat for en bredt orienteret laeligring

For det andet har de 10 undersoslashgte partnerskaber bidraget med eksperimenter Nye maringder at involvere maringlgrupper paring er saringledes blevet afproslashvet I nogle partnerskaber er maringlgrupper blevet involveret i flere faser fra den foslashrste ideacutefase over planlaeliggning til udfoslashrelse og evaluering I andre partnerskaber er involveringen i saeligrlig grad blevet knyttet til udfoslashrelse hvor der til gengaeligld ogsaring har vaeligret et vist rum for aeligndringer af selve de igangsatte projekter Vi kan paring baggrund af inter-views med de involverede professionelle konkludere at partnerskabsstrukturer egner sig til akti-viteter med en hoslashj grad af involvering allerede fra de tidlige faser hvor der er identificeret behov hos maringlgruppen Strukturerne egner sig til at gennemfoslashre og forankre samt evaluere aktiviteter Denne konklusion er understoslashttet af tidligere undersoslashgelser af partnerskaber paring sundhedsomraringdet (Hoslashjlund amp Wistoft 2014 Hoslashjlund amp Biil 2014)

For det tredje kan det konkluderes at som politisk redskab har partnerskabsstrategien en be-rettigelse I strategisk og styringsmaeligssig henseende har ministeriet haft en tilbagetrukken posi-tion som har vaeligret hensigtsmaeligssig for partnerskabernes mulighed for at udvikle loslashsninger paring baggrund af egne erfaringer

En fjerde konklusion knytter sig til den forrige I de 10 partnerskaber har vi identificeret tilfreds-hed med partnerskabsformen som en fleksibel ramme for at udvikle loslashsninger Partnerskaberne har nydt godt af at kunne laeligre baringde af de ting som er lykkedes og af de mindre heldige forloslashb

En femte konklusion vedroslashrer partnerskabet som ramme for organisering Her viser de gen-nemfoslashrte interviews at partnerskabet har vaeligret en symbolsk ramme for samarbejde men ogsaring en praktisk ramme for at afproslashve samspilskonstellationer De 10 partnerskaber vi har beskaeligftiget os med har vaeligret ret forskellige Nogle partnerskaber har haft fokus paring enkeltaktiviteter Andre

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

44

partnerskaber har soslashsat en mangfoldighed af aktiviteter Nogle partnerskaber var afhaeligngige af pro-fessionelle kraeligfter Andre havde lokale ildsjaeligle i centrum af aktiviteterne Som symbolsk struktur sender partnerskabet signaler om bestemte vaeligrdier I de gennemfoslashrte interviews er vi i forbindelse med at have spurgt til faeliglles fokus blevet bekendt med vaeligrdier om samarbejde og inddragelse Det er vigtigt at vaeligre sig disse vaeligrdier bevidst ogsaring i praktisk forstand saringdan at aktiviteter og vaeligrdier har samklang Partnerskabet er en vaeligrdibaeligrende struktur Det er derfor vigtigt at vaeligre opmaeligrk-som paring praeligcist hvilket mandat der bliver givet naringr et partnerskab bliver sat i gang Partnerskabet har en strukturel aringbenhed som kalder paring ledelsesmaeligssig bevidsthed

En sjette konklusion ligger i forlaeligngelse af den ovenstaringende og angaringr styringen af partnerska-ber I de gennemfoslashrte interviews peger flere af de adspurgte paring forholdet mellem ledelseslag som et afgoslashrende forhold at have klarhed om Flere mener eksempelvis ikke de har vaeligret gode nok til at tilpasse de gensidige forventninger Flere naeligvner de styringsmaeligssige forudsaeligtninger paring en meget konkret maringde i forhold til om et partnerskab eksempelvis har en staeligrk ildsjaeligl i centrum eller en aktiv offentlig institution eller maringske en maringlgruppe som selv skal tage ansvar for de igangsatte aktiviteter og rammen for disse

For det syvende kan det konkluderes at partnerskaber aringbner for flere kanaler for struktureret vidensoverfoslashrsel De interviewede fortaeligller om logboslashger optaeligllinger dagboslashger erfa-grupper bru-gerpaneler aktivitetskalender projektmanualer afrapporteringsskemaer indsatsteorier og aktivi-tetsoptaeligllinger Viden er godt Struktureret viden er endnu bedre Men kan et partnerskab udmat-tes af egne vidensambitioner Flere undersoslashgelser har problematiseret vidensoverfoslashrsel ud fra en antagelse om for lille udveksling mellem deltagere samt deltagere og omgivelser (Disterer 2002) Her peger erfaringerne fra de 10 partnerskaber paring vigtigheden af at have flere kanaler for viden kombineret med en samtidig bevidsthed om ikke at lade hensynet til vidensproduktion overtage En partnerskabsstruktur goslashr det muligt at etablere en vidensudveksling hvor der er taget hoslashjde for at organisationer i operationel forstand er lukket om egne opgaver I partnerskabsstrukturer kan de involverede organisationer gensidigt forstyrre hinanden Organisationerne kan som det formuleres i den systemteoretiske litteratur irritere hinanden (for irritationsbegrebet se feks G Teubner 2009)

En ottende og sidste konklusion angaringr partnerskabet som udgangspunkt for faglig udveksling af viden Her tegner de gennemfoslashrte interviews et tydeligt billede af partnerskaber som flerfaglige Partnerskabet udfordrer monofaglige strategier Vi oplevede i vores interviews udsagn som eksem-pelvis at i partnerskabet er ingen faglig viden ophoslashjet til endelig sandhed Disse udsagn udtrykker vigtigheden af faglig aringbenhed Derfor ligger der en saeligrlig opgave i at prioritere og kombinere Part-nerskaber etablerer ikke automatisk faeliglles retning

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

45

10 Anbefalinger

Et partnerskab stiller deltagerne over for strategiske udfordringer fordi partnerskabet er sammen-sat af mange fagprofessioner fordi det bringer folk sammen som tilhoslashrer forskellige organisationer og ikke bebor den samme sektor og som i nogle tilfaeliglde endog i andre sammenhaelignge konkurrerer med hinanden I et partnerskab har disse mennesker mulighed for at bevaeligge sig i samme retning uden dermed at smelte sammen og blive til eacuten organisation

Denne evaluering har koncentreret sig om partnerskaber anskuet fra en organisatorisk og ledel-sesmaeligssig vinkel Evalueringen har indsamlet erfaringer som ledere og noslashglepersoner i 10 udvalg-te partnerskaber har gjort sig i forhold til en strategisk og praktisk styring af maringlgruppeinvolve-ring brug af viden etablering af faeliglles fokus og laeligring Der er tale om fire strategiske opmaeligrksom-hedspunkter som har vist sig vigtige i forbindelse med partnerskabsorganisering

Paring baggrund af den gennemfoslashrte evaluering er det muligt at fremsaeligtte fire anbefalinger

1 Balanceacuter faglige maringl med faeliglles retning

En strategi skal tage hoslashjde for fagligt betingede uenigheder Det er afgoslashrende at balancere en maringl-saeligtning om faglig mangfoldighed med et hensyn til faeliglles retning

2 Vaeligr realistisk i forhold til dokumentationskrav

En anden strategisk udfordring angaringr at balancere hensyn til dokumentation Partnerskabet har ofte et eksperimenterende sigte Det er i denne sammenhaeligng vigtigt at etablere dokumentations-krav En realistisk strategi anerkender kontekst og anerkender at en involvering af borgerne sker gennem fleksible strukturer der ikke skal modsvares af urealistiske maringlsaeligtninger om dokumenta-tion

3 Skab rammer for en strategi for vidensformidling

En tredje udfordring er knyttet til vidensformidling Partnerskabet er ramme for baringde vaeligrdier og aktiviteter En vidensstrategi binder det vaeligrdimaeligssige niveau sammen med det operationelle og formidler sammenhaeligngende identitet i partnerskabet I nogle partnerskaber vil der vaeligre en ambi-tion om at formidle viden til eller fra de involverede maringlgrupper I andre partnerskaber vil der vaeligre en ambition om at skabe vidensdeling paring tvaeligrs af de deltagende organisationer Og igen i en tredje gruppe partnerskaber vil fokus vaeligre paring at formidle viden til eksterne miljoslasher En vidensstrategi vokser ud af partnerskabets bevidsthed om egne ambitioner

4 Vaeligr bevidst om at et partnerskab flytter graelignser

En fjerde og sidste udfordring angaringr intervention Et partnerskab er en intervention Paring mere end eacuten maringde flytter partnerskabet graelignser I organisatorisk henseende flyttes graelignser I sundhedsfag-lig forstand og i forhold til eksempelvis involvering af maringlgrupper flyttes graelignser Derfor er det vigtigt at vide hvor man vil hen En interventionsstrategi etablerer en mulig ramme for stabilitet I strategisk henseende er det afgoslashrende at traeligkke paring baringde sundhedsfaglige erfaringer og paring viden om organisering naringr partnerskabet bliver givet retning som ramme for en eller flere interventioner

Samlet set anbefaler forfatterne til denne rapport flere forsoslashg med partnerskaber paring sundheds-omraringdet Sundheds- og AEligldreministeriet boslashr fortsat vaeligre en aktiv medspiller i forhold til tvaeligr-

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

46

garingende vidensformidling og laeligring i forbindelse med forsoslashg hvor partnerskaber saeligttes paring den sundhedspolitiske dagsorden

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

47

11 Referencer

Agger A amp A Tortzen (2015) Forskningsreview om samskabelse University College LillebaeligltAhrne G amp N Brunsson (2009) Meta-Organizations RoutledgeAndersen LB AS Binderkrantz amp AM Kjeldsen (2016) Guide til NVivo 11 Aarhus Hans Reitzels

ForlagAndersen LB C Greve KK Klausen amp J Torfing (2017) Offentlige styringsparadigmer Konkur-

rence og sameksistens Koslashbenhavn Djoslashf ForlagAndersen NAring (2006) Partner-skab Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagAndersen NAring amp J Pors (2014) Velfaeligrdsledelse mellem styring og potentialisering Koslashbenhavn

Hans Reitzels Forlag Andersen NAring amp J Pors (2017) rdquoKaeligre ledere og organisationer Goslashr som vi siger vaeligr selvstaeligndige

Viden paring tvaeligrsrdquo Kommunernes Landsforening httpvptdkinnovation-afbureaukratiseringkaere-ledere-og-organisationer-gor-som-vi-siger-vaer-selvstaendige

Andersen OJ (2004) ldquoPublicndashPrivate Partnerships Organisational Hybrids as Channels for Local Mobilisation and Participationrdquo Scandinavian Political Studies 27 1-21

Andrews R amp T Entwistle (2010) ldquoDoes cross-sectoral partnership deliver An empirical explo-ration of public service effectiveness efficiency and equityrdquo Journal of Public Administration Re-search and Theory 20 (3) 679-701 httpdoiorg101093jopartmup045

Austin JE (2000) The collaboration challenge how nonprofits and businesses succeed through stra-tegic alliances San Francisco Calif Jossey-Bass

Barr DA (2007) ldquoEthics in public health research A research protocol to evaluate the effectiveness of public-private partnerships as a means to improve health and welfare systems worldwiderdquo American Journal of Public Health 97 19-25 Retrieved from internal-pdf5713130134Barr-2007-Ethics in public health research_ Apdf

Bason C (2010) Leading public sector innovation Co-creating for a better society Policy PressBergmann R amp H Hoslashjlund (2015) rdquoHurra skolen braelignderrdquo 279-295 i Helle Bjerg Nana Vaaben

(red) At lede efter laeligring Ledelse og organisationer i den reformerede skole Koslashbenhavn Sam-fundslitteratur

Bergmann R amp JT Stoumlckel (2012) Skolesport organiseringen af et baeligredygtigt bevaeliggelseskoncept Odense Center for Forskning i Idraeligt Sundhed og Civilsamfund

Bode I amp T Brandsen (2014) ldquoState-third Sector Partnerships A short overwiev of key Issues in the debaterdquo Public Management Review 168 1055-1066

Boydell LR amp J Rugkaringsa (2007) ldquoBenefits of working in partnership A modelrdquo Critical Public Health 17 3 217-228

Bovaird T amp E Loeffler (2012) ldquoFrom engagement to co-production The Contribution of users and communities to outcomes and public valuerdquo Volutas Springer

Brogaard L amp OH Petersen (2014) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Evaluering af erfaringer med OPI paring velfaeligrdsomraringdet Koslashbenhavn KORA

Butterfoss FD (2009) rdquoEvaluating partnerships to prevent and manage chronic diseaserdquo Prev Chronic Dis 6 A64 Retrieved from internal-pdf 2286015293Butterfoss-2009-Evaluating partnerships to prepdf

Corbin J J Hope M Jones amp M Barry (2016) ldquoWhat makes intersectional partnerships for health

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

48

promotion work A review of the international literaturerdquo Health Promotion Interantional 1-23 Oxford University Press

la Cour A (2002) Frivillighedens pris Koslashbenhavns Universitetla Cour A amp H Hoslashjlund (2008) ldquoVoluntary Social Work as a Paradoxrdquo Acta Sociologica Vol 51 No

1 2008 41-54 la Cour A amp H Hoslashjlund (2011) ldquoThe Emergence of a Third-Order System in the Danish Welfare Sec-

torrdquo 87-111 in Richard Hull Jane Gibbon Oana Branzei Helen Haugh Bingley (red) The Third Sector Emerald Group Publishing Limited (Dialogues in Critical Management Studies Nr 1)

la Cour A amp H Hoslashjlund (2017) ldquoPolyphonic supervision ndash Meta Governance in Denmarkrdquo Systems Research and Behavioral Science 342 148-162

la Cour A SB Waldorf amp H Hoslashjlund (red) (2017) Naringr teknologier holder mere end de lover Kritiske perspektiver paring ledelse af velfaeligrd Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Dahler-Larsen P (2006) ldquoEvaluation after disenchantment ndash Five issues shaping the role of evalu-ation in societyrdquo The Sage Handbook of Evaluation 141-160

Dahler-Larsen P (2009) Evalueringskultur Et begreb bliver til Odense Syddansk Universitetsfor-lag

Dahler-Larsen P (2012) The evaluation society Stanford Calif Stanford Business BooksDanske Regioner (2017) Sundhed for alle Vision for et baeligredygtigt sundhedsvaeligsen Danske Region-

er 2017 Layout UHI Danske RegionerDean M amp K Villadsen (2012) Statsfobi og civilsamfund Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskab-

erne Disterer G (2002) ldquoManagement of project knowledge and experiencesrdquo Journal of Knowledge

Management Vol 6 Issue 5 512-520 httpsdoiorg10110813673270210450450 Ejersbo N amp C Greve (2014) Moderniseringen af den offentlige sektor Koslashbenhavn Akademisk For-

lag Business Forebyggelseskommissionen (2009) Vi kan leve laeligngere og sundere httpwwwsumdk~media

Filer20-20Publikationer_i_pdf2009Forebyggelseskom-rapForebyggelseskommissionen__rapportashx

Fredriksen M P Gundelach amp RS Nielsen (red) (2014) Mixed methods-forskning ndash Principper og praksis Koslashbenhavn Hans Retizels Forlag

Geddes M (2005) Making public private partnerships work building relationships and understand-ing cultures Gower Publishing Ltd

Gerring J (2004) ldquoWhat is a Case Study and what is it good forrdquo American Political Science Review 98(2) 341-354

Gerring J (2007) Case Study Research New York Cambridge University Press Greve C amp N Ejersbo (2013) ldquoUdviklingen i styringen af den offentlige sektor Baggrundspapir til

Produktivitetskommissionenrdquo KoslashbenhavnGreve C amp G Hodge (red) (2013) Rethinking Public-Private Partnerships USA og Canada Rout-

ledgeGrossman SA (2012) ldquoPublic-Private Partnerships ndash Introduction The Emerging Role of Part-

nership Governancerdquo Public Performance amp Management Review 35(4) 575-577 httpdoiorg102753PMR1530-9576350400

Hagedom-Rasmussen P J Pries-Heje amp K Boslashdker (2016) Robust organisationsforandring ndash design og implementering i orkanens oslashje Koslashbenhavn Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Halkier B (2008) Fokusgrupper Koslashbenhavn Nyt fra SamfundsvidenskaberneHammersley M amp P Atkinson (2007) Ethnography Principles in practice London Routledge Hjerrild-Carlsen M (2017) ldquoBeing together in innovative partnershipsrdquo Paper presentation at Eu-

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

49

ropean Conference and Educational Research 2017 Network 15 Research on Partnerships in Education

Holt DH COslash Cloos SM Langkilde H Hoslashjlund amp AP Folker (2019) Partnerskaber paring folkesund-hedsomraringdet Evaluering af Sundheds- og AEligldreministeriets Partnerskabspulje 2014-2017 Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Elektronisk udgave ISBN 978-87-7899-427-1

Hoslashjlund H (2004) Markedets politiske fornuft Et studie af velfaeligrdens organisering perioden 1990-2003 Koslashbenhavn forlaget Samfundslitteratur

Hoslashjlund H (2006) ldquoDen frit vaeliglgende aeligldrerdquo Dansk Sociologi Nr 1 17 aringrg 41-66Hoslashjlund H (2009) ldquoHybrid Inclusion ndash The New Consumerism of Danish Welfare Servicesrdquo Journal

of European Social Policy Vol 19(5) 421-431Hoslashjlund H (2011) Samordning gennem samarbejde Politica Tidsskrift for Politisk Videnskab 43

371-395Hoslashjlund H (2014a) ldquoNaringr ledelsen kan men ikke maring ndash anden ordens ledelse som udfordring i loka-

lsamfundsorienterede projekterrdquo 102-117 i Frode Boye Andersen (red) Anden ordens ledelse Ledelse af ledelse i organisationer Aarhus VIA Systime

Hoslashjlund H (2014b) ldquoDet vaeligrdibaserede partnerskab Et dansk samarbejdsprojekt om lokal sund-hedsfremmerdquo Nordisk Administrativt Tidsskrift Vol 91 Nr 1 s 27-43

Hoslashjlund H (2017) Partnerskab som anden ordens ledelse Koslashbenhavn Copenhagen Business School Upubliceret manus

Hoslashjlund H amp C Biil (2014) Nye veje med Partnerskaber i velfaeligrds En strategi- og ledelsesmodel for selveje i en offentlig kontekst Koslashbenhavn Copenhagen Business School

Hoslashjlund H amp M Knudsen (2008) ldquoDen multikoblede offentlige sektorrdquo 257-278 in D Pedersen C Greve amp H Hoslashjlund (eds) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelsesudfordringer i re-formernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag

Hoslashjlund H K Wistoft amp LN Hansson (2009) Forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod boslashrn og unge Indsatsen i kommunerne Koslashbenhavn Forlaget Lundtofte

Hoslashjlund H amp K Wistoft (2014) ldquoLaeligring i projekterrdquo i G Harste amp M Knudsen (Eds) Systemteore-tiske analyser ndash At anvende Luhmann Koslashbenhavn Samfundslitteratur

Hoslashyer-Kruse J Thoslashgersen M Stoslashckel JT amp Ibsen B (2008) Offentlige-frivillige partnerskaber omkring boslashrn og fysisk aktivitet Movements 2008 8 Odense Center for forskning i Idraeligt Sund-hed og Civilsamfund

Jacobsen M amp SC Andersen (2013) ldquoCoproduction and Equity in Public Service Deliveryrdquo Public Administration Review 73(5) 704-713

Jagosh et al (2015) ldquoA realist evaluation of community-based participatory research partnership synergi trust building and related ripple effectsrdquo BMC Public Health 15 725

Jensen HMR H Hoslashjlund R Bergman amp MH Rod (2016) Evaluering af Sundheds- og AEligldremin-isteriets pulje til Partnerskaber paring forebyggelsesomraringdet Statusnotat 2016 Statens Institut for Folkesuyndheds Syddansk Universitet ISBN 978 87 7899 329-8

Kjaeligr P amp AR Pedersen (red) (2010) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligs-net Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Knudsen M amp H Hoslashjlund (2010) ldquoGraelignser for inddragelse En analyse af inddragelsesidealer og beslutningsprogrammer paring genoptraeligningsomraringdetrdquo in Peter Kjaeligr amp Anne Reff Pedersen (eds) Ledelse gennem patienten nye styringsformer i sundhedsvaeligsnet Koslashbenhavn Handelshoslashjskolens Forlag

Kommunernes Landsforening (2011) Offentlig-privat samarbejde paring det kommunale sundhedsom-raringde httpsudbudsportalendkwp-contentuploads201604inspirationsoplaeg-offent-lig-privat-samarbejde-paa-det-kommunale-sundhedsomraadepdf

50

Kommunernes Landsforening (2012) Det naeligre Sundhedsvaeligsen httpwwwkldkImageVaultImagesid_53357scope_0ImageVaultHandleraspx

Koppenjan J (2005) ldquoThe Formation of Public-Private Partnerships Lessons from Nine Transport Infrastructure Projects in The Netherlands Public Administration 83(1) 135-157

Koppenjan J (2015) Governance Networks in the Public Sector London Routledge Krogstrup HK (2016) Evalueringsmodeller Koslashbenhavn Hans Reitzels Forlag Krogstrup HK (red) (2017) Samskabelse og capacity building Koslashbenhavn Hans Reitzels ForlagLarsen J (red) (2018) Er du paring tvaeligrs Ungdomsringen Lauritzen JRK (2012) Social innovation i kommunerne Dansk Teknologisk InstitutLe Ber MJ amp Branzel O (2010) Towards a critical theory of value creation in cross-sector partner-

ships Organization 17(5) 599 httpdoiorg1011771350508410372621Leenaars K Jacobs-van der Bruggen M amp Renders C (2013) Determinants of Successful Pub-

lic-Private Partnerships in the Context of Overweight Prevention in Dutch Youth Preventing Chronic Disease 10

Loeffler E (2009) A Future Research Agenda for Co-Production ndash Overview Paper Governance Inter-national

Lund C (2014) Of what is this a case Analytical Movements in Qualitative Social Science Research Human Organizations 73(3) 224-234

Madsen PK T Bredsgaard S Rasmussen amp H Joslashrgensen (2017) Dansk Arbejdsmarkedspolitik Aal-borg Djoslashf Forlag

Mandag Morgen ugebrevet (2016) Sundhedsvaeligsenet ifoslashlge danskerne Mandag morgen og Trygfon-den httpswwwmmdkpdffilesSundhedsvaeligsenet_ifoslashlge-danskerne_webpdf

Mitchell M (2000) An Overview of Public Private Partnefrships in Health Harward School of Pub-lic Health

Olesen H (2006) Guide til gode sposlashrgeskemaer Koslashbenhavn SocialforskningsinstituttetOsborne SP amp Brown L (2011) Innovation public policy and public services delivery in the UK

The word that would be king Public Administration 89 1335-1350Pawson R amp Tilley N (1997) Realistic Evaluation London SagePedersen D C Greve amp H Hoslashjlund (eds) (2008) Genopfindelsen af den offentlige sektor Ledelse-

sudfordringer i reformernes tegn Koslashbenhavn Boslashrsens ForlagPhillips W Lee H Ghobadian A OrsquoRegan N amp James P (2015) Social Innovation and Social

Entrepreneurship A Systematic Review Group amp Organization Management 40(3) 428-461 httpdoiorg1011771059601114560063

Regeringen (2002) Sund hele livet httpwwwsumdkAktueltPublikationerRegeringen (2014) Sundere liv for alle Nationale maringl for danskernes sundhed de naeligste 10 aringr Sum

Dk Koslashbenhavn Regeringen httpdoiorghttpsumdk~mediaFiler20-20Publika-tioner_i_pdf2014Nationale-maalNationale-Maal-2ashx

Reich MR (2000) Public-private partnerships for public health Nature Medicine 6 617-620Reich MR (2002) Public-private partnerships for public health Public-Private 1Richter J (2004) Public-private Partnerships for Health A trend with no alternatives Development

Retrieved from httplinkspringercomarticle101057palgravedevelopment1100043Roehrich JK Lewis MA amp George G (2014) Are publicndashprivate partnerships a healthy option A

systematic literature review Social Science amp Medicine 113 110-119Rukaringsa J KN Shortt amp L Boydell (2006) The right tool to the Task Boudanry Spanners in a pert-

nership approach to teckle fuel poverty in rural Northern Ireland Health ans Social Care in the Community 221-230

51

Selsky JW amp Parker B (2005) Cross-Sector Partnerships to Address Social Issues Chal-lenges to Theory and Practice Journal of Management 31(6) 849-873 httpdoiorg1011770149206305279601

Soslashrensen E amp Torfing JC (2011) Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor In E Soslashrensen amp J Torfing (Eds) Samarbejdsdrevet innovation ndash i den offentlige sektor Koslashbenhavn Jurist- og Oslashkonomforbundet

Stoker G (2006) Public Value Management A New Narrative for Networked Governance The Ameri-can Review of Public Administration 36(1) 41-57 httpdoiorg1011770275074005282583

Teisman GR amp Kleijn EH (2005) Public-Private Partnerships as the Managing of Co-Production In G Hodge amp C Greve (Eds) The challenge of public-private partnerships learning from interna-tional experience Cheltenham Edward Elgar

Torfing J amp CK Ansell (2016) Handbook on Theories of Governance Cheltenham Edward Elgar Publishing

Vallentin S amp NT Thygesen (2016) Tillid Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag Verschuere B Brandsen T amp Pestoff V (2012) Co-production The State of the Art in Research

and the Future Agenda VOLUNTAS International Journal of Voluntary and Nonprofit Organiza-tions 23 1083-1101 httpdoiorg101007s11266-012-9307-8

Voorberg W Bekkers V amp Tummers L (2014) Co-creation and Co-production in Social Innova-tion A Systematic Review and Future Research Agenda 320090(320090)

Weihe G (2007) ldquoOffentlig-private partnerskaber Et tvetydigt begrebrdquo Tidsskriftet Politik 10 (4) November 2007

Weihe G (2008) ldquoOrdering Disorder On the Perplexities of the Partnership Literaturerdquo Australian Journal of Public Administration 67(4) 430-442

Williams I amp Shearer H (2011) APPRAISING PUBLIC VALUE PAST PRESENT AND FUTURES 89(4) 1367-1384 httpdoiorg101111j1467-9299201101942x

Sanders B G Mulgan A Rushanara amp S Tucker (2007) Social Innovation what it is why it matters how it can be accelerated Oxford University Press httpyoungfoundationorgpublicationssocial-innovation-what-it-is-why-it-matters-how-it-can-be-accelerated

Schwandt TA (2005) The centrality of practice to evaluation American Journal of Evaluation 26(1) 95-105

Statens Institut for Folkesundhed (2014) Kortlaeliggning Kommunernes arbejde med implementering af sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker SIF Syddansk Universitet httpwwwsi-folkesund-heddkuploadmidtvejsrapport_2014_(endelig_version)pdf

Teisman G amp Kleijn E (2005) Public-Private Partnerships as the Managing of Co-Production i G Hodge amp C Greve (red) The challenge of public-private partnerships learning from international experience Cheltenham Edward Elgar

Teubner G (1994) ldquoDen mangesidede hydrardquo fra ldquoThe Many-Headed Hydra Network as Higher-Or-der Collective Actorsrdquo 41-60 in J McCaheryS PicciottoC Scott (red) (1994 [1993]) Corporate Control and Accountability Oxford Clarendon Press

Teubner G (2009) ldquoLegal Irritants Good Faith in British Law or How Unifying Law Ends Up in New Differencesrdquo Modern Law Review Vol 61 11-32 1998 (artikel sidst revideret i 2009)

Aagaard P Soslashrensen E amp J Torfing (2014) Samarbejdsdrevet innovation i praksis Koslashbenhavn Jurist- og Oslashkonomforbundets Forlag

51

Selsky JW amp Parker B (2005) Cross-Sector Partnerships to Address Social Issues Chal-lenges to Theory and Practice Journal of Management 31(6) 849-873 httpdoiorg1011770149206305279601

Soslashrensen E amp Torfing JC (2011) Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor In E Soslashrensen amp J Torfing (Eds) Samarbejdsdrevet innovation ndash i den offentlige sektor Koslashbenhavn Jurist- og Oslashkonomforbundet

Stoker G (2006) Public Value Management A New Narrative for Networked Governance The Ameri-can Review of Public Administration 36(1) 41-57 httpdoiorg1011770275074005282583

Teisman GR amp Kleijn EH (2005) Public-Private Partnerships as the Managing of Co-Production In G Hodge amp C Greve (Eds) The challenge of public-private partnerships learning from interna-tional experience Cheltenham Edward Elgar

Torfing J amp CK Ansell (2016) Handbook on Theories of Governance Cheltenham Edward Elgar Publishing

Vallentin S amp NT Thygesen (2016) Tillid Koslashbenhavn Boslashrsens Forlag Verschuere B Brandsen T amp Pestoff V (2012) Co-production The State of the Art in Research

and the Future Agenda VOLUNTAS International Journal of Voluntary and Nonprofit Organiza-tions 23 1083-1101 httpdoiorg101007s11266-012-9307-8

Voorberg W Bekkers V amp Tummers L (2014) Co-creation and Co-production in Social Innova-tion A Systematic Review and Future Research Agenda 320090(320090)

Weihe G (2007) ldquoOffentlig-private partnerskaber Et tvetydigt begrebrdquo Tidsskriftet Politik 10 (4) November 2007

Weihe G (2008) ldquoOrdering Disorder On the Perplexities of the Partnership Literaturerdquo Australian Journal of Public Administration 67(4) 430-442

Williams I amp Shearer H (2011) APPRAISING PUBLIC VALUE PAST PRESENT AND FUTURES 89(4) 1367-1384 httpdoiorg101111j1467-9299201101942x

Sanders B G Mulgan A Rushanara amp S Tucker (2007) Social Innovation what it is why it matters how it can be accelerated Oxford University Press httpyoungfoundationorgpublicationssocial-innovation-what-it-is-why-it-matters-how-it-can-be-accelerated

Schwandt TA (2005) The centrality of practice to evaluation American Journal of Evaluation 26(1) 95-105

Statens Institut for Folkesundhed (2014) Kortlaeliggning Kommunernes arbejde med implementering af sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker SIF Syddansk Universitet httpwwwsi-folkesund-heddkuploadmidtvejsrapport_2014_(endelig_version)pdf

Teisman G amp Kleijn E (2005) Public-Private Partnerships as the Managing of Co-Production i G Hodge amp C Greve (red) The challenge of public-private partnerships learning from international experience Cheltenham Edward Elgar

Teubner G (1994) ldquoDen mangesidede hydrardquo fra ldquoThe Many-Headed Hydra Network as Higher-Or-der Collective Actorsrdquo 41-60 in J McCaheryS PicciottoC Scott (red) (1994 [1993]) Corporate Control and Accountability Oxford Clarendon Press

Teubner G (2009) ldquoLegal Irritants Good Faith in British Law or How Unifying Law Ends Up in New Differencesrdquo Modern Law Review Vol 61 11-32 1998 (artikel sidst revideret i 2009)

Aagaard P Soslashrensen E amp J Torfing (2014) Samarbejdsdrevet innovation i praksis Koslashbenhavn Jurist- og Oslashkonomforbundets Forlag

52

53

12 Uddybende metodisk appendiks

Som grundlag for rapporten er der gennemfoslashrt et kvalitativt feltarbejde i 10 udvalgte partnerska-ber Partnerskaberne betragtes som enkeltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) men hvor am-bitionen er at generalisere paring tvaeligrs Partnerskaberne er udvalgt saring de repraeligsenterer stoslashrst mulig variation paring en raeligkke variable blandt andet variation i forhold til folkesundhedsmaringl geografisk spredning stoslashrrelse og sektortilhoslashrsforhold i partnerorganisationer Partnerskaberne er valgt ud fra kriterier der matcher regeringens maringlsaeligtning om at partnerskaberne er nyskabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe Der er desuden en vis spredning inden for de syv indsatsomraringder for sundhed En variation paring de udvalgte variabler koblet med lige forudsaeligtninger paring andre variabler giver mulighed for at de valgte cases kan fungere som kontrol-eksperimenter for hinanden hvor resultaterne i eacuten case holdes op mod resultaterne i de andre og saring fremdeles Med dybdegaringende undersoslashgelser af de 10 partnerskaber med spredning paring udvalgte variabler soslashger rapporten at skabe en bredt funderet og samtidig dybdegaringende viden

De 10 cases er blevet fulgt gennem to besoslashgsrunder i henholdsvis 2016 og 2017 hvor der er gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews fokusgruppeinterviews med partnerkredsen samt obser-vationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne samt viden fra en raeligkke selvevalueringer i partnerskaberne

Samlet set har der med metoden vaeligret tale om et saringkaldt fusionsdesign (Frederiksen Gunde-lach amp Nielsen 2014) hvor de anvendte undersoslashgelsesmetoder har suppleret hinanden Eksem-pelvis har forskningsgruppen som forberedelse til hvert feltbesoslashg gennemfoslashrt et semistruktureret interview (Kvale amp Brinkman 2009 Gubrium amp Holstein 2003 Olesen 2006) typisk med projekt-leder eller koordinator Disse interviews har blandt andet haft fokus paring projektspecifikke detaljer og baggrund for partnerskabet

Besoslashgene har fundet sted i forbindelse med et moslashde i det paringgaeligldende partnerskab hvor forske-re har deltaget som observatoslashr til moslashdet (Bernard 2011 Ybema amp Kamsteeg 2009) Observatio-nerne har haft fokus paring dynamikker og forhandlinger blandt partnerne

I forbindelse med besoslashgene ofte som opfoslashlgning paring moslashdet i partnerkredsen har forskergrup-pen gennemfoslashrt fokusgruppeinterviews (Halkier 2008) med partnerkredsen Her har fokus vaeligret paring etableringen af partnerskabet de enkelte partneres maringl og motivation for at deltage i partner-skabet sammensaeligtningen af partnere i projektet samt partnerskabernes foreloslashbige erfaringer og justeringer Endvidere har forskerne soslashgt at afdaeligkke de udfordringer og problematikker der er opstaringet i projektperioden samt mulighederne for forankring af partnerskaberne

Ved anden runde af det kvalitative studie har der vaeligret fokus paring at droslashfte status af partnerska-bets resultater den laeligring der er opnaringet i projektperioden samt mulighederne for en mere varig forankring af partnerskabet og de aktiviteter der er igangsat som del af partnerskabet

Forskningsgruppen har udviklet en generel sposlashrgeguide til henholdsvis fokusgrupper og en-keltinterviews som herefter er blevet tilpasset til hvert enkelt partnerskab Sposlashrgeguiden har vaeligret informeret af begreber og teori (eller det som i metodelitteraturen hedder opmaeligrksom-hedsskabende og sensibilitetsskabende redskaber jf Hammersley amp Atkinson 2007) Konkret har realistisk evalueringsteori med fokus paring hvordan og under hvilke betingelser forskellige aktiviteter virker bidraget til at orientere sposlashrgeguiden I sposlashrgeguiden indgik sposlashrgsmaringl i tre temablokke 1) baggrundsviden som har spillet ind i partnerskabet 2) erfaringsoverfoslashrsel mellem parterne og 3) evaluering og selvevaluering i delprojekter i partnerskabet

54

Interviewene er blevet optaget og transskriberet og udgoslashr sammen med feltnoter fra observati-oner og projektdokumenter fra de partnerskaber det empiriske materiale for denne rapport

Paring baggrund af det empiriske materiale har vi udarbejdet casebeskrivelser for og analyser af hvert partnerskab i forhold til baggrund organisering samarbejdsform formaringl motivation aktivi-teter virkningsmekanismer relationsdannelse og partnerskabsprocesser viden og laeligring

Ud over de kvalitative cases er saringvel projektdokumenter (projektbeskrivelser selvevaluering mv) som transskriptioner og feltnoter blevet kategoriseret og kodet med brug af Nvivo (Andersen et al 2016) Kodningen har bestaringet af en overordnet tematisering og kategorisering af materialet Paring denne baggrund har forskningsgruppen identificeret mere specifikke temaer paring tvaeligrs af mate-rialet som er analyseret

• Forord
• 1Resumeacute
• 2Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi
• 3Forskningssposlashrgsmaringl og metode
• 4Hvad kan et partnerskab
• 5Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper
• 6Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen
• 7Hvordan bruges viden
• 8Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre
• 9Konklusion
• 10Anbefalinger
• 11Referencer
• 12Uddybende metodisk appendiks

53

12 Uddybende metodisk appendiks

Som grundlag for rapporten er der gennemfoslashrt et kvalitativt feltarbejde i 10 udvalgte partnerska-ber Partnerskaberne betragtes som enkeltcases (Gerring 2004 2007 Lund 2014) men hvor am-bitionen er at generalisere paring tvaeligrs Partnerskaberne er udvalgt saring de repraeligsenterer stoslashrst mulig variation paring en raeligkke variable blandt andet variation i forhold til folkesundhedsmaringl geografisk spredning stoslashrrelse og sektortilhoslashrsforhold i partnerorganisationer Partnerskaberne er valgt ud fra kriterier der matcher regeringens maringlsaeligtning om at partnerskaberne er nyskabende i en eller flere af dimensionerne organisering aktiviteter og maringlgruppe Der er desuden en vis spredning inden for de syv indsatsomraringder for sundhed En variation paring de udvalgte variabler koblet med lige forudsaeligtninger paring andre variabler giver mulighed for at de valgte cases kan fungere som kontrol-eksperimenter for hinanden hvor resultaterne i eacuten case holdes op mod resultaterne i de andre og saring fremdeles Med dybdegaringende undersoslashgelser af de 10 partnerskaber med spredning paring udvalgte variabler soslashger rapporten at skabe en bredt funderet og samtidig dybdegaringende viden

De 10 cases er blevet fulgt gennem to besoslashgsrunder i henholdsvis 2016 og 2017 hvor der er gennemfoslashrt kvalitative enkeltinterviews fokusgruppeinterviews med partnerkredsen samt obser-vationer af moslashder i partnerskaberne Der er ogsaring inddraget skriftlige kilder fra partnerskaberne samt viden fra en raeligkke selvevalueringer i partnerskaberne

Samlet set har der med metoden vaeligret tale om et saringkaldt fusionsdesign (Frederiksen Gunde-lach amp Nielsen 2014) hvor de anvendte undersoslashgelsesmetoder har suppleret hinanden Eksem-pelvis har forskningsgruppen som forberedelse til hvert feltbesoslashg gennemfoslashrt et semistruktureret interview (Kvale amp Brinkman 2009 Gubrium amp Holstein 2003 Olesen 2006) typisk med projekt-leder eller koordinator Disse interviews har blandt andet haft fokus paring projektspecifikke detaljer og baggrund for partnerskabet

Besoslashgene har fundet sted i forbindelse med et moslashde i det paringgaeligldende partnerskab hvor forske-re har deltaget som observatoslashr til moslashdet (Bernard 2011 Ybema amp Kamsteeg 2009) Observatio-nerne har haft fokus paring dynamikker og forhandlinger blandt partnerne

I forbindelse med besoslashgene ofte som opfoslashlgning paring moslashdet i partnerkredsen har forskergrup-pen gennemfoslashrt fokusgruppeinterviews (Halkier 2008) med partnerkredsen Her har fokus vaeligret paring etableringen af partnerskabet de enkelte partneres maringl og motivation for at deltage i partner-skabet sammensaeligtningen af partnere i projektet samt partnerskabernes foreloslashbige erfaringer og justeringer Endvidere har forskerne soslashgt at afdaeligkke de udfordringer og problematikker der er opstaringet i projektperioden samt mulighederne for forankring af partnerskaberne

Ved anden runde af det kvalitative studie har der vaeligret fokus paring at droslashfte status af partnerska-bets resultater den laeligring der er opnaringet i projektperioden samt mulighederne for en mere varig forankring af partnerskabet og de aktiviteter der er igangsat som del af partnerskabet

Forskningsgruppen har udviklet en generel sposlashrgeguide til henholdsvis fokusgrupper og en-keltinterviews som herefter er blevet tilpasset til hvert enkelt partnerskab Sposlashrgeguiden har vaeligret informeret af begreber og teori (eller det som i metodelitteraturen hedder opmaeligrksom-hedsskabende og sensibilitetsskabende redskaber jf Hammersley amp Atkinson 2007) Konkret har realistisk evalueringsteori med fokus paring hvordan og under hvilke betingelser forskellige aktiviteter virker bidraget til at orientere sposlashrgeguiden I sposlashrgeguiden indgik sposlashrgsmaringl i tre temablokke 1) baggrundsviden som har spillet ind i partnerskabet 2) erfaringsoverfoslashrsel mellem parterne og 3) evaluering og selvevaluering i delprojekter i partnerskabet

54

Interviewene er blevet optaget og transskriberet og udgoslashr sammen med feltnoter fra observati-oner og projektdokumenter fra de partnerskaber det empiriske materiale for denne rapport

Paring baggrund af det empiriske materiale har vi udarbejdet casebeskrivelser for og analyser af hvert partnerskab i forhold til baggrund organisering samarbejdsform formaringl motivation aktivi-teter virkningsmekanismer relationsdannelse og partnerskabsprocesser viden og laeligring

Ud over de kvalitative cases er saringvel projektdokumenter (projektbeskrivelser selvevaluering mv) som transskriptioner og feltnoter blevet kategoriseret og kodet med brug af Nvivo (Andersen et al 2016) Kodningen har bestaringet af en overordnet tematisering og kategorisering af materialet Paring denne baggrund har forskningsgruppen identificeret mere specifikke temaer paring tvaeligrs af mate-rialet som er analyseret

• Forord
• 1Resumeacute
• 2Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi
• 3Forskningssposlashrgsmaringl og metode
• 4Hvad kan et partnerskab
• 5Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper
• 6Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen
• 7Hvordan bruges viden
• 8Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre
• 9Konklusion
• 10Anbefalinger
• 11Referencer
• 12Uddybende metodisk appendiks

54

Interviewene er blevet optaget og transskriberet og udgoslashr sammen med feltnoter fra observati-oner og projektdokumenter fra de partnerskaber det empiriske materiale for denne rapport

Paring baggrund af det empiriske materiale har vi udarbejdet casebeskrivelser for og analyser af hvert partnerskab i forhold til baggrund organisering samarbejdsform formaringl motivation aktivi-teter virkningsmekanismer relationsdannelse og partnerskabsprocesser viden og laeligring

Ud over de kvalitative cases er saringvel projektdokumenter (projektbeskrivelser selvevaluering mv) som transskriptioner og feltnoter blevet kategoriseret og kodet med brug af Nvivo (Andersen et al 2016) Kodningen har bestaringet af en overordnet tematisering og kategorisering af materialet Paring denne baggrund har forskningsgruppen identificeret mere specifikke temaer paring tvaeligrs af mate-rialet som er analyseret

• Forord
• 1Resumeacute
• 2Baggrund for regeringens partnerskabsstrategi
• 3Forskningssposlashrgsmaringl og metode
• 4Hvad kan et partnerskab
• 5Hvordan bidrager partnerskaber til involvering af maringlgrupper
• 6Hvordan etablere et faeliglles fokus i partnerkredsen
• 7Hvordan bruges viden
• 8Hvilken laeligring kan deltagerne tage med videre
• 9Konklusion
• 10Anbefalinger
• 11Referencer
• 12Uddybende metodisk appendiks