TRÆNER SØGESHelsinge Skytte- og Idræ tsfore ning,

svømmeafdeling,søger træner pr. 1/1-79, evt. sen ere, til konkurrenc ehold.

Hvis du er interesseret, send da venligst op lysninger om dine

kvalifikationer og evt. lønk rav til

LILLIAN HANSENEgebakken 8 - 3200 Helsinge.

Dansk Svømme Forbund har været gennem en bevæget tid detsidste år - og vi kan næsten sige, at vi starter på en helt ny epokei det nye år - og vi starter fra år ,,0«.For at tilpasse organisationen til de krav, der stilles i dag, hardet været nødvendigt at ændre ledelsesformen og oprette et fastheldagsbemandet kontor. - Vi har været heldige at finde ud af etgodt samarbejde med de, der nu passer arbejdet der, og dette harbl. a. medført, at Bent Nielsen fra 1/1 1979 er blevet udnævnt tilgeneralsekretær.Organisationsmæssigt har vi måttet tage fat fra oven og ændreden oprindelige pyramide DSLF -DLF - DSF til fremover kun atvære DSLF. Dette sker også fra 1/1 1979. - Ændringen har ikkeværet hilst uelhommeni alle kredse i DLF, men ved en positivindsats fra ledelsen i DLF er det lykkedes for os at få funda­mentet for vor nye organisation op at stå.De stedfundne ændringer har også givet de enkelte fagudvalgstørre selvbestemmelse og større økonomisk handlefrihed, men­der er lang vej endnu - vi mangler stadig i ledelsen at få den sam­lede målsætningsplan op og stå - og derefter skal vi til at ar­bejde/Vi skal vise, at vi kan samarbejde inden for det "nye« DanskSvømme- og Livredningsforbund - vi skal arbejde med at over­holde og kontrollere vore handleplaner og sidst, men ikkemindst skal vi gennem vort arbejde få bredden til at blive størreog eliten til at blive endnu dygtigere /Der er nok at tage fat på - jeg håber vi alle mødes i et stort oggodt samarbejde i 1979/

, .

DSFnavne ognumre

Forbundets kontor:

DANSK Idrættens Hus,SVØMME Brøndby Stadion 20,FORBUND 2600 Glostrup,

tlf. (02) 45 55 55.

~Kontortid:Mandag-fredag 8.30-16.30Giro-nr. 6 45 77 70

Forretningsudvalget (FU)

Forbundsformand (konst.):Kai HolmHåndværkervej 7, 8800 Viborgtlf . (06) 62 11 11, kl. 10-16

Forbundskasserer :Jinuny Kaehne, Lundebakken 32.5681 Bellinge, tlf. (09196 29 04

SUS's formand :Grethe ErickssonSkovgårdsvej 49, 4900 Nakskovtlf. (03) 92 09 33

SSU 's formand :Paul Johansen, BjørnensKvarter 10 E, 2620 Albertslundtlf. (02) 64 94 47

Bestyrelse:Udover de allerede nævnteFl.I-mcdlemmer:DSF 's svømmeleder:• Søren Korbo, Rosenørnsalle 48, 4.

1970, København Vtlf. (Ol) 35 16 81

DSF's vandpololeder:Jørgen Fogelstrøm, Engdraget 66,2500, Valby , tlf . (Ol) 304474

DSF's springleder :Axel Thygesen, L.P. Bechsvej 13,8240Risskov. til. 1061 l? 55 33

DSF's syncroleder:Bue FoldagerHedeparken 177, 3, 2750 Balleruptlf . (02) 97 13 02

DSF's kursusleder:Poul .Ienker, Nordgade 8,5762 Vester SkerningeTlf. (09) 24 23 33

J SU 's formand :Jørn T. Nielsen, Jellebakken 7.8240 Risskov, tJf . 1061 211825

KSU's formand:WillyJørgensen, Emtedalen 40,2730 Herlev.

FSU 's formand :Else Madsen, Allegade 395000 Odense, tlf. (09) 124579/137069

Andre vigtige adresser:DSF's anlægskonsulent:Allan Darling,H. C. Andersens Boulevard 37, 41553 København V, tlf. (Ol) 14 18 13

DSF 's læge:Erik Jacobsen,Levkøjvej 8, 2820 Gentoftetlf. (Ol) 65 73 49

Vest for Storebæ lt : Erik MønsterØdis Bramdrup, 6000 Koldingtlf. (05) 59 82 41

Svømm esport-redaktion :J ørgen Krebs, Tranevej 6,Stevnstrup, 8870 Langåtlf. arb . (06) 42 75 11·privat (06) 46 76 46

Annoncer:Jan Sørensen , Nørregade 7,8900 Randerstlf. (06) 42 75 11, lokal 260

Tryk:Elmenhoff Offset , Randers

Startår »0«

PEGE­nlGEUI

3

/

ObservationsturtilVMi Vestberlin

B'ERLIN~

Som omtalt i sidste nummer af SV0MMESPORT deltog PoulJ enker og Kaj Agård ved VM som observatører for DanskSvømmeforbund - udsendt af kursusudvalget.Her gjorde vi rede for vore opgaver, som bl. a. var at under­søge en række andre landes forberedelser frem til VM. I dissebestræbelser lykkedes det os at lave rapporter over de sven­ske, de vesttyske, de norske og de schweiziske forberedelser.Herudover fik vi samtaler med flere uddannelsesledere ogdommere.Af rapporterne har vi valgt at bringe to i Svømmesport: Densvenske og den vesttyske, ikke mindst fordi det er to lande ,vi kan sammenligne os med i samfundsstruktur, men ogsåfordi det er lande, der gennem flere års satsning har indsam­let adskillige erfaringer, som vi også kan bruge i dansk svøm­ning.Til at belyse den vesttyske forberedelse har vi haft en langsamtale med Ørjan Madsen. Han har i en årrække væretsuccestræner i Vesttyskland, nærmere betegnet i Bonn, somaltid har været kendt for gode sprintere. Ørjan M. er nord­mand og tidligere landsholdssvømmer. Han holder fri nogle årfra træning på grund af studier. Vi har inviteret ham somforelæser til vores kursusrække i 1979: Vesttysk Inspiration.

II

\

- Vestty skerne er gode sprintere. Lig­ger der et valg i, at de er gode sprintere?- J a, vi har en helt klar begrundelse,hvorfor de er gode i sprin t og dårlige påde lange distancer. Det er faktisk etspørgsmål om træningsmængde og men­talitet. De har fakti sk ikke vilje til attræne så tilpas meget , som der skal tilfor at blive god på de lange distancer.

- Er det et generelt trænervalg eller erdet et generelt svømmervalg?,- Det tror jeg nok, ja, begge dele. Og såtror jeg , at skolen (især den tyske) er såhård , at det er vanskeligt at have tidnok til at træne så meget, som man mågøre for at være godt med internatio­nalt. Det kræver 4-5 timer daglig træ­ning. J eg tror faktisk ikke , det er muligtat koordinere det med skolen. Næstenalle studier er lukkede i Vesttyskland,hvilket stiller øgede krav til den tyskestudent.

4

Dette ligner meget samfundsstruktu­ren i Danmark. Mener du , at der er mu­lighed for, dan ske trænere kan kommened at opleve den måd e, hvorpå ty skesvømmere træner. Ville det være muligtat skabe en kontakt til nogle tyske træ­nere.- Det er et spørgsmål om at snakkemed dem nu, når I er her.(Det er gjort med fem vesttyske træne­re).- Såfremt I satser på at lave et træ­ningscenter i lighed med det , der findes iKlippan, er det væsentligt, at I ogsåtager ned og ser på, hvordan trænings­centret i SaarBrycken fung erer.- Det er iøvrigt væsentligt med densamfundsopbygn ing , vi har i Europa, atvi sætter os ned og snakker sammenom: Hvordan kan vi i vores samfunds­struktu r organisere og strukturere svøm­metræning, således at afstanden til ver­denstoppen ikke bliver så stor - med deressourcer, vi har . 'Et sådant hovedtema

må blive: Organ isering af træ ning ­motivering af svømmere, således at vikan få dem til at træne så meget , somman ønsker, for at de skal kunne kon­kurrere med verdenstoppen. Det må dogvære rat ional kvalitetstræning.- Hvordan har jeres forberedelser være tfrem til dette VM?- J eg tæ nker her på en forberedelse,som går op til l 1/ 2 år tilbage?- Der er ingen systematisk forberedelse,således at trænerne f. eks . skulle havesat sig sammen og sagt: Vi skal gøre detpå den og den måde. Det er op til hverenkelt klubtræn er, hvordan han forbere­der sine svømmere. Der er alts å ingensamlet forberedelse med at alle gør detpå samme måde. Hver enkelt klubtrænergør det, som han selv vil . Målsætningenfor tyske klubtrænere er først og frem­mest de tyske mesterskaber. Der udtagesde, som er stærke nok til VM.- Der må have været en procedure medhensyn til udtagelsen af bruttoholdet ogmed hensyn til udtagelsen af det egentli­ge hold. Hvordan har den været?- Det er rigtigt nok, således som dusiger, at man for ca. l 1/ 2 år siden harudtaget et bruttohold. der bestod af ca.det dobbelte af det egentlige hold.Dette hold har man kunnet kalde VM­truppen, som man så har reduceret henad vejen . Svømmere, der er med på bru t­toholdet , får ganske god økonomiskhjælp . F. eks. får de lov til vederlagsfritat deltage ved inte rnationale stævner.Her ud over får de også et træningstil­skud: Penge til t ræningen. Det egentligehold blev udtaget ved de tyske mester­skaber.- Hv ordan var de vesttyske mesterska­ber?- Det var i den første halvdel af juli. Ogder var alts å ca, seks uger frem til VM.- Er svømmerne blevet sat ud i interna­tionale opgaver i den periode, eller harde fået lov at træne og forberede sig iperioden frem til VM.- Hvis de har gjort det, så har detværet helt frivilligt. Der er ikke blevetlagt noget pres på dem, for at de skullehave internationale opgaver.De, der har villet svømme internationaleopgaver, har blot kunnet gøre det.- Er det såled es, at nogle klubtrænerehar givet deres svømmere internationaleopgaver i denne periode?

...I

.L

I

. På. ' rintmultllJlUU .

siijtog

- Ja, der har været relativt få, der hargjort det. Efter de vesttyske mesterska­ber har det stået den enkelte klubtrænerhelt frit, hvad han ville gøre frem til enVM-træningslejr, hvor der var pligt tilfor den egentlige nettotrup - altså VM­holdet - at deltage i træningslejren.- Hvilke kriterier er der for at bliveudtaget som leder/træner for VM-hol­det?- Dette gøres et år i forvejen . De toforbundstrænere, Baus og Plannert kan idet år frem til VM selv vælge deres assi­stenter.- Har de frit valg?- Ja, de har fuldstændig frit valg. Demå helt selv afgøre , hvem de vil havesom assistenter.- Hvem ansætter forbundstrænerne?- De er ansat af det tyske svømmefor-bund og bliver betalt af indenrigsmini­steriet.- Har Plannert og Baus haft nogle træ­ningssamlinger?- Ja, de har haft flere træningslejre. Dehar altid træningslejre i juleferien, og såhar de træningslejre før landskampe,hvis de har mulighed for det?Herudover har de haft den nævnte træ­ningslejr fra de vesttyske mesterskaberog frem til VM. For første gang harpigerne haft deres træningslejr for sig ogdrengene deres tr æningslejr. Og der varpligt til at deltage i denne. Den varedegodt og vel 14 dage.- Hvad er baggrunden for, at man hardelt pigerne i en træningslejr og drenge­ne i en anden?- J a, grunden er vel først og fremmestden, at pigerne er dårligere end drengeneinternationalt set. Desuden har mantroet, at det var lettere at holde discip ­lin.- Når man ikke har store opgaver somf. eks . denn e VM-opgave, har man såforbundstrænere i Tyskland?- J a, de er forbundstrænere hele tiden.De eneste, der skifter, er deres assisten­ter . De behøver ikke at skifte. Hvis Plan­nert f.eks . siger, at han er tilfreds medsine assistenter, kan han beholde dem . .- Det vil altså sige, at der er seks træ­nere på det tyske landshold?- Ja, det er gjort sådan, at hver trænerhar en lille gruppe på 5-6 svømmere, somhan er ansvarlig for. Det kan f. eks.være sådan, at en af svømmerne tagersig af langdistancesvømmerne og en an­den tager sig af sprinterne osv .

- Den økonomiske satsning frem tilVM. Er det også indenrigsministeriet,der betaler det?- Ja, det er delvis indenrigsministerietog delvis det tyske svømmeforbund. Men

. penge betyder ikke noget i denne sam­menhæng. Dem er der nok af. Der er såmange penge, at der ikke er nogle proble­mer overhovedet . Der foretages for øjeb ­likket en enorm satsning i vesttyskidræt.- Der stilles mange penge til rådighedfor ty sk idræt med henblik på De olym­piske Lege i Moskva?- Det fører mig over på spørgsmåletom, hvordan man iøvrigt vil sats e fremtil OL i 1980? .- Jeg tror ikke på, at der bliver gjortnogen forandring i forhold til i år. Vi vilholde træningslejrene ligesom man hargjort nu . Svømmerne får mulighed for atdeltage på alle de internationale konkur­rencer, som de ønsker for at få interna­tional erfaring . Den eneste forandringbliver sandsynligvis, at man vil forsøge,at komme over til de amerikanske inden­dørs mesterskaber, men alle bliver detstort set den samme måde, at gøre detpå, som man også har gjort i år.- Hvordan er disciplinen på det vestty­ske hold?- J eg tror den er ganske god i år. J eghar i hvert fald indtrykket af, at den ergod.- Har man haft problemer med svøm ­mere, som ikke kunne indordne sig underden disciplin , som man fra trænersideønskede?- Ja, der er jo altid nogen, der harvanskeligt ved at indordne sig , men dethar været helt enormt godt i år, og jegtror, at det først og fremmest kommeraf, at vores landsholdskaptajn WaltherKusch har en meget positiv indstilling.- Hvor mange timer træner en tyskland sholdssvømmer? Kan man sige no­get generelt?- Det kan man faktisk ikke svare heltgenerelt på. Der er meget stor forskel på,hvor i Tyskland man kommer fra. Der ermeget få klubber, hvor man træner togange om dagen. Det er altså ikke almin­deligt, at alle landsholdssvømmere træ­ner to gange om dagen. Selvfølgelig træ­nes der to gange om dagen i alle ferierne.Men der er dog ved at komme en ten­dens i de tyske klubber, henimod at træ­ne to gange om dagen .- Det er selvfølgelig givet , at langdi­stancesvømmerne træner mere end kort­distancesvømmerne, men har man i tysksvømning nogen, der svømmer lige såmeget som f. eks . Mark Schuberts svøm ­mere?- Det er meget få svømmere. De, somligger på det højeste niveau med hensyntil kvantitet. De ligger på mellem 12 og14 km om dagen.- Hvor gamle er jeres topsprintere?- De to, der er ældst, er WaltherKusch og Klaus Steinback. De er hen- 'holdsvis 23 og 24 år.- Hvor gamle er jeres langdistance­svømmere?- De er yngre. De er 17-18år gamle.

- Har man generelt styrketræning itopklubberne indb efattet i den dagligetr æning?- Først og fremmest har man mini ­gym . og andre former for trækapparater,men der er også enkelte klubber, som ialmindelighed bruger vægte til sty rke­træning.- Hvor ofte?- Det foregår stort set dagligt. Herudo-ver er det almindeligt med styrketræ­ning i vandet . Vi bru ger pull bucy, pad­ler og slanger.- Kører l daglig smidighedstræning?- Ja, det er meget almindeligt og nød-vendigt, at man kører smidighedatræ­ning. Vi kører et program fra ca. 20 min.til 30 min., dog forskelligt fra den eneklub til den anden.- Hvornår er jeres nationale mesterska­ber placeret på sæsonen? J eg tænkerbåde på kort- og landbanemesterskaber?- Der er sket en ganske stor forandringi den tyske terminskalender i de sidstepar år. Den nye planl ægning i ty sksvømning er en tred elt sæson, hvorimodvi før havde en todelt sæson. Det vilsige , at man i december har de tyskeholdmesterskaber. At vind e den konkur­rence har i de tidligere år været forbun­det med den største prestige. Det er denkonkurrence, de fleste klubber har satsetpå. Så har man de vesttyske indendørs­mesterskaber i marts måned. Det er enret så vigtig konkurrence, men man kanegentlig ikke kalde dem mesterskaber,men det er den konkurrence, man satserhårdt på sidst på vintersæsonen. Mantopper altså med henblik på denne.Det foregår på langbane. Man afholderde egentlige vesttyske mesterskaber isommersæsonen. Placeringen af disseretter sig efter diverse væsentlige inter­nationale mesterskabers placering på ter­minslisten.Det er første gang, at man kører dennetredelte sæson, så vi har faktisk ingenerfaringer med det endnu.- Når der nu allerede er et vigtigt me­sterskab i december måned, hvornårstarter man så sæsonen?- Det har været således tidligere, atman startede sæ sonen i september, mendengang var dette holdmesterskab place­ret i februar måned, men nu hvor manhar et så vigtigt mesterskab allerede idec. måned må man starte tidligere, ogdet er således, at alle de svømmere, somikke er med her under VM allerede pånuværende tidspunkt (den 25. august)allerede har været i gang nogen tid .- Hvor mange læger og massører erder på det vesttyske hold?- Der er tre massører og to læger.- Har l nogle erfaringer med deres til-stedeværelse?- Disse erfaringer er kun possitive. Iøv­rigt var det tyske hold det første natio­nale mandskab, som gjorde det alminde­ligt, at have mas sører og læger med vedinternationale konkurrencer. J eg tror, athvis man tal er med svømmerne , så er deutroligt meget indstillet på at have mas ­sører med ved internationale stævner.De kan simpelthen ikke undvære det.

5

Læger og massører er iøvrigt også betaltaf indenrigsministeriet.- Helt konkret, hvilke internationaleopgaver har I deltaget i op til det te ogsom en forberedelse til VM?- Vi har stort set deltaget i alle deinternationale konkurrencer, der har væ­ret t ilbudt, men således at nogle svøm­mere har deltaget i et og andre i et an detinternationalt stævne. Vi gør det såle­des, at alle klubtræn ere med brutto­holds svømm ere, tidligt på sæsonen fårtilsendt en liste fra forbund et , indehol­dend e alle de intern ationale stævner. Såkryd ser man alle de stævner af, somman gerne vil deltage i, således at detbliver helt individuelt og forskellig t. Detenes te, der kræves fra forbund et er, atalle svømmerne skal deltage i to interna­tionale konkurrencer om sommeren og toom vinteren. Det vil sige, at det er klub-

berne, der selv udvælger, hvilke stævnerde ønsker at deltage i, og forbundetblander sig ikke, men det gælder kundem, der er med på bruttolandsholdet.- Hvordan motiverer man iøvrigtsvømmerne her i Vesttyskland?- Man indd eler svømmerne i tre kate ­gorier : A-B - C, alt efter, hvor goderesultater de har intern ationalt. Så fårde økonomisk stø tte , alt afhæn gig af de­res placering på rangstigen.- Hvilke kravtider eller hvordan harman ud taget svømmerne til VM?- Man har udn yttet den situ at ion, atVM fandt sted i vores eget land . Vi harda søgt at få så man ge som muligt med,idet det ikke har væ ret forbundet med såstore udgifter. Vi havde ingen tid skravdennegang. Det eneste, man gjorde, varat samle de to landsholdstræn ere, land s­holdskaptajnen Walther Kusch samtsvømmelederen Rainer Wittmann (SørenKorbos funktion).De fire udtog VM-holdet efter afslut nin­gen af de vesttyske mesterskaber. Manudtog de svø mmere, der havde interna­tional klasse og som ikk e ville falde igen­nem ved VM.- Står de fire personer lige, hvis manskulle komme til at stemme om en elleranden svømmers udtage lse?- J a , det sidste ord har selvfølgeligsvømmelederen.- Man kan vel nok sige, at væ gten erlagt meget over på træn ere. Således erder to træn ere med i udtagelseskemi­teen.

- Det er da klart, det er også dem, derhar det sidste ansv ar før de forskelligeopgaver. Af den grund må de da selvklart være med til at udtage holdet .- Man kan vel egentlig sige, at træner­ne har dik tatoriske beføjelser?- Ja, det kan man godt sige, men deter også første år , at det er således. Førhar det været helt and erledes. Da vardet stort set svømmelederen alene, derud tog svø mmerne .

- Er det en kamp fra trænerne, der harændret til standene?- Grunden til at det har forandret sig,sky ldes ud elukkende, at det er en and en,der er svømmeleder nu. Han gør det påen helt anden måde, en noget mere de­mokratisk måde. Han er også af den op­fat telse, at det er træn erne, der må havedet sidste ord, fordi det er dem, der ar­bejder med svømmerne. De ved bedst,hvad sv ømmerne kan præstere i den ogden situa tion.- Vil du til sidst give et indtryk afdans k svø mning . Dit indtry k!- Det største problem, dansk svømninghar , er den danske mentalitet . Det er etspørgsmål om, at man hygger sig formeget i den dan ske idræt. Dog tror jeg,at der er ved at komme en forbedrin g, oghvis man ser på de resultater, som dansksvømning er ved at få.Og hvis man ser på den måde, der træ­nes på f. eks . i Århu s, så kan man nok fået positiv t indtryk af dan sk svømning:Den er i ud vikling.

6

sportBADEDRAGTERBADEBUKSERSYN KRO DRAGTERVANDPOLO BUKSERVANDPOLO HUERBADEKABERTRÆNINGSDRAGTERTASKER

CENTER ..TRADE l/SIdas Alle 145250 Odense SVTelf. (09) 1324 29el. (09) 621432

Svensk VM-succesSvenskerne havde stor succes ved VM. Dette skyldes ikkemindst den svenske svømmeleder Sven von Holst' meget de­taljerede forberedelser, gjort med udgangspunkt i erfaringerfra tidligere forberedelser (f. eks. Montreal1976).Der forefindes rapport over disse forberedelser, men vi harendnu ikke fået den hjem. Det er ellers yderst interessantlæsning.Vi har derimod et interview med den svenske cheftrænerTommy Malmsten. T. M. er til daglig cheftræner i Kristian­stad, en meget succesrig svensk svømmeklub.

I....,

i.1

Sp .: - Satsning og forberedel se for detsvenske landshold til VM i Berlin.Sv .: - Selve forberedelsen af holdet ergjort af svømmelederen Svend vonHolst.Sp. : - Hvornår er bruttoholdet udta­get?Sv .: - VM·holdet er udtaget ved sven­ske mesterskaber i Landskrona den 20.­22. juli. Kriteriet er vinderen i hver dis­ciplin samt eventuelt nr. 2, hvis tidensvarer til 8. bedste tid i verden efter1977·tiderne. Disse krav-tider har væretkendt i lang tid . Ved udtagelsen skeledeman til, om en enkelt svømmer lå i umid­delbar nærhed af krav-tiden med få tien­dedele . Hvis det var tilfældet, og mananså svømmeren for kvalificeret til VM,blev vedkommende udtaget. Desudenhar man udtaget de fem bedste i 100 mfri for at kunne stille en holdkamp.

Sp. : - På clinic'en sidste år i Malmømed Don Gambril - cheftræner fra Ala­bama, stillede Birger Buhre spørgsmåletom, hvordan man lavede sprintere, fordiman manglede sprintere i svensk svøm­ning. Hvordan har l gjort i svensksvømning?Sv .: - Træningen er foregået i klubber­ne. Nogen fælles træningsforberedelsemed hensyn til sprintere har ikke fundetsted, men jeg kan sige, hvordan vi hargjort i vores klub (Kristianstad) . Vi harsat ind med mere styrketræning medveksel- og trækkeapparater.Sp.: - Hvor meget styrketræning træ­ner l?Sv. : - Vi ville gerne have kunnet trænemere , men har kun kunnet komme til detca. to gange om ugen ren vægttræning.Desuden har vi i forbindelse med hversvømmepas i svømmehallen haft collcraft og gummislanger.Sp .: - Mener du, at årsagen til, at jeresgode sprintere skal findes i styrketrænin­gen?Sv. : - Jeg tror det.Sp.: - Har l sat træningsmængden op?Sv .: - Det er meget individuelt.Sp. : - Efter OL i Montreal har vi set enfantastisk fremgang for de amerikanskepiger. Vi har fået at vide, at de ameri ­kanske piger træner meget styrketræ­ning, hvorledes er det med jeres piger -

træner de hårdere end drengene. Trænerde mere styrketræning?Sv.: - Hos os har pigerne altid trænetdet samme program som drengene.Sp.: - De trænere, der er med på VM·turen, hvornår er de udtaget?Sv .: - Vi har gerne villet samle træner­staben så tidligt som muligt. På træ­ningslejr i maj var to af trænerne med.Sp. : - De trænere, der er på holdet,skal disse have svømmere med på hol­det ?Sv.: - Nej, det er ikke nødvendigt.Sp .: - Hvem udvælger trænerne?Sv. : - Det gør Svend von Holst. Hanudtager trænerne, men han rådfører sigmed de øvrige trænere, bl. a. mig.Sp .: - Er Svend von Holst enerådig iudtagelsen af trænere?Sv .: - J a, i princippet.Sp. : - Kan et forretningsudvalg ellerbestyrelse, der sidder over ham, omgørehans udtagelser?Sv. : - l princippet ja, men de respekte­rer altid Svends udtagelser. Det er joham, der har forstand på tingene. Hanhar meget mere kontakt med trænerne,end bestyrelsen har.Sp.: - Vil det sige, at hvis han er itvivl, kontakter han hellere trænerne endbestyrelsen?Sv. : - Ja - omkring det rent svømme­rnæssige. Vi har jo en trænerforening iSverige, som arbejder på, at trænerneskal høres i sådanne tilfælde.Sp.: - Men trænersammenslutningen ­har den indflydelse på, hvem der skalmed?Sv. : - Trænerforeningen får lov at ud­pege en træner, de øvrige fem udtagerSvend. Foruden trænerne har vi to mas­sører med . Dem er vi i sin tid begyndtmed på ungdomslandsholdet for ca, fireår siden, og vi har også en læge med .Desuden har vi tre ledere og en bu­schauffør med .Sp. : - Har man satset specielt til detteVM, arbejdet efter en bestemt model?Sv.: - Nåh, ikke specielt. Ved EM gikdet jo udmærket, og den model, der bli­ver arbejdet efter der, har vi sådan setbrugt igen her til VM. Denne model lig.ger Svend von Holst inde med.Sp .: - Hvordan er den plan blevet til?Sv. : - Den har Svend von Holst udar­bejdet. Han taler i en sådan sammen-

. På. r~st'!lJ"'8

hæng meget sammen med trænerne.Han finder det, han synes er bedst herog der , udvælger det, og laver så sinplan. Denne plan har opbakning fra stortset alle, selvfølgelig er der altid nogen,der er negative, men vel ca. 99 procent afde svenske trænere bakker op omkringdette system.Sp .: - Har man nogen landstræner?Sv.: - Ja, man har f. eks . Ronny Pale­ski på Klippan. Han var med på EM .Ved EJM var et andet team af trænereaf sted end Vlvl-toppøn. Alt dette koordi­neres af svømmeudvalget, hvor Svendvon Holst sidder.Sp .: - Hvordan har træningsforberedel­serne til VM været?Sv. : - Vi har sendt tre svømmere tilUSA. Der skulle have været fire afsted,men kun de tre kunne tage af sted. Devar med »Women international meet«,De var derovre i tre uger, bl. a. en uge itræningslejr i Nashville. Desuden er derblevet satset på følgende internationalestævner før VM 1978: Speed WorldMeet og Tilts Meet så er der i øvrigtlandskamp med Vesttyskland.Sp .: - Efter udtagelsen af svømmerneved svenske mesterskaber har der vel såværet træningslejr for VM·holdet?Sv.: - Ja, efter SM tog alle hjem i femdage og derefter har vi haft en trænings­lejr på 14 dage, hvorefter vi rejste tilVM. Træningslejrene ligger altid i for­bindelse med ferie, således at man blotkan udvide sin ferie og tage fri fra skole .Det plejer ikke at give problemer. Vi haroven i købet fået Gerry Andersson fri framilitæret for at deltage her ved VM, såflinke plejer militæret ikke at være.Sp. : - Har der været afholdt trænings­samlinger i året op til VM?Sv .: - Nej , ikke ligesom tidligere.Svømmerne plejer at være trætte oguoplagte. Man har ligesom kørt efterprincippet, at træningen foregår i klub­berne , og at stævneaktiviteten står for­bundet for. Det er altid meget dyrt atholde træningssamlinger, og det er væl­dig småt med tilskud til svømmerne.Sp.: - Hvordan med satsningen frem tilMoskva. Kan du allerede nu evalluere,hvad der sker og er sket her og ligesomudtrykke dig om satsningen frem tilVM?Sv .: .:» Ja, først og fremmest skal vihave mere styrketræning.Sp.: - l har massører med her på hol­det?

7

I )

/

Sv. : - Ja, det er noget, vi bl. a. i Kri ­stianstad har brugt meget længe. Formange år siden var vi den første klub, dehavde massører med ud. Seks uger førsvenske mesterskaber kom massørerneog begyndte at arbejde med holdet. Idag anvender vi også zoneterapi. Massø­rerne får vi bl. a. blandt bademestrene.De svenske bademestre har en god ud­dannelse og er direkte uddannet sommassører, ellers får vi massørerne blandtuddannede massører, som nødvendigvisikke har nogen forbindelse med svøm­ning, men som får interessen og så gårind i arbejdet, f. eks. massøren i Kri­stianstad han kommer fra brydeklubben.Udover massage anvender vi også auto­gen træning, mere kontakt med en psy­kolog, som har indtalt forskellige bånd,som vi kan anvende ved autogentrænin­gen. Et bånd til afslapning og et bånd,som vi kalder trin l, som man f. eks.lytter på otte timer før konkurrencen også et trin 2, man lytter på to timer førkonkurrencen, hvor man bl. a. lærersvømmeren at koncentrere sig og lige­som »g å uden for sig selv« og se påkonkurrencen.

Sp. : - Hvilke apparater anvender du tilstyrketræning?Sv .: - Vi bruger coll craft og har minigym, og skal nu selv til at udvikle ensvømmebænk. Vi har set en type iMinsk, da vi var derovre og svømme oghar taget nogle billeder af den, og jegskal nu til selv at prøve at bygge ensådan. Den vil kunne laves for omkring1700 sv. kr .Sp.: - Vil f. eks. en dansk træner kunnefå lov at komme over at besøge dig iKristianstad og overvære din træning?Sv .: - Ja.Sp. : - Hvor meget træner f. eks . ensvømmer som Gary Andersson?Sv. : - Sidste år trænede han vældigmeget - omkring 70-80, ja op til 100km om ugen, men i år har han trænetvæsentlig mindre - ca. 20-30 km omugen indtil på VM·træningslejren, hvorhan kom op på et noget højere tal.Sp.: - Hvor gamle er jeres sprintere?Sv. : - Herreholdet ligger på en aldermellem 20 og 23 år. Det er der, de kanvære gode hurtige, men det er et pro­blem at holde dem fast i klubben. Deskal både motiveres individuelt og somdeltagere på et hold.Sp .: - Hvordan er jeres mesterskaberplaceret på sæsonen?Sv. : - Vi har udendørsmesterskaberden 20/7 og har haft indendørsmester­skaber ca. den 20/3.'Sp .: - Er det tilfredsstillende?Sv.: - Det er jo terminer, der tildels erfastlagt af LEN, og som jo retter sigefter de store internationale arrangemen­ter, tag nu f. eks. 1980, hvor vi jo skalhave mesterskaber meget tidligt for atvære klar til olympiaden. Desuden har vijo holdkapmesterskaberne, som ligger ijanuar.Sp.: - Hvordan får I jeres hold til atfungere som et hold?

8

Sv. : - Det er en lang opfostringstid.Det er noget som følger med holdet, harman haft fremgang over længere tid, såvokser det ligesom ud af deltagerne. Ibegyndelsen kan man forsøge at styredet, men gradvis må man lade det vokseud af sig selv.

Sp. : - Har I en regel om, at der skalvære så og så mange svømmere pr. træ­ner?Sv .: - Det har vi egentlig ikke, men detplejer at være ca. 5-6 svømmere pr. træ­ner.Sp .: - I har et vældigt stort hold medude nu, er det fordi I har dårlige erfarin ­ger fra dengang, I havde mindre holdmed?Sv.: - Det gik vældig dårligt i Mon­treal. Olympiade er svær at stille op til.Det har hjulpet meget, at vi har sagt, atvi tager de to bedste ved SM i hverdisciplin med til VM.Det har givet svømmerne noget at satseefter. De får hver enkelt på den mådeflere muligheder til at kvalificere sig, fordet gælder jo ved mesterskaberne somved et lotteri - jo flere lodsedler, manhar, jo mere gevinst har man chance forat vinde. Samtidig føler svømmerne sigogså mere trygge, når de er en stor flok,der kommer, frem for når de kommer eneller to sammen. Det var også med til atgive holdet dets stemning - til eksempelved indmarchen ved starten med disseforskellige heja-remser osv. Det sætteralle deltagerne lidt op. På det områdefarer Amerika jo også vældig godt frem.Sp.: - Til eksempel har Canada en mas­se udstyr - hatte og huer og stribedehalstørklæder m.v. Betyder den slagsting noget for et hold?Sv .: - J a, tydeligvis - de føler sig somen enhed, når de ligesom er uniformere­de. Desuden føler de, at man satser lidtpå dem, når de får noget udstyr for atvære med . De kan også godt lide atkomme hjem og have noget, som andreikke har. Det er sikkert vigtige faktorer.Sp .: - Hvordan går samarbejdet mel­lem jer som Vlvl-trænere og så svømmer­nes træner derhjemme?Sv. : - Vi har udarbejdet et spørgeske­ma, som vi har givet alle trænerne der­hjemme. Ved hjælp af dette skema får vien opfattelse af, hvordan forholdene er- det giver også en vis kontakt til træ­nerne derhjemme. Ved at dele svømmer­ne op sådan, at" en har spanderne hosherrerne, en anden damerne. En har dis­tance- og rygsvømning, en har butterfly­svømmerne, og jeg plejer at have bryst­og meclleysvømmerne. På den måde kanvi både sætte os ind i den enkelte svøm­mers forhold, en træner kan ikke siddehjemme og sige, at til VM skal du gøresådan og sådan og sådan, for han kenderikke forholdene . I sådan en situation måman forsøge sig frem og føle sig fremefter situationen, men sådan noget somindsvømning o. lign., hvor de hjemmefrahar en fast rytme, den skal de blot følgeher.Sp.: - Hvad får I som holdtrænere forat være her i VM?

Sv .: - Vi får rejsen, opholdet, og så fårvi 100 kr . om dagen, man skal jo havelidt for det - det er jo ikke ferie det her.Sp.: - Hvad mener du om dansk svøm­ning?Sv. : - Jeg ved frygtelig lidt om dansksvømning. Jeg kender egentlig kun Su­sanne Nielson, hun er den eneste, der eraf international klasse. Hende læggerman jo mærke til. Det er vældig godt atfølge et sådant talent, så lægger manmærke til dansk svømning. Når man såfølger et sådant talent, er det meget vig­tigt, at man, hvis man vil udvikle svøm­ningen, passer godt på dem - især i etlille land som Danmark. Amerika kan jonemt finde sådan ti talenter. Så må manstøtte dem på alle mulige måder og ikkelade dem indgå i prestigekonflikter, s å­dan som jeg har opfattet, der har været idansk svømning, bl. a. under EM. Ensådan sag må ikke irritere en svømmer,der ligger og træner dag ud og dag indog virkelig ofrer alt.

Sp.: - Kunne du tænke dig, hvis dumødte en talentfuld svømmer fra enklub, der boede f. eks. 10, 15, 20 km fraKristianstad, kunne du så tænke dig attilbyde denne svømmer træningsmulig­hed i Kristianstad, fordi de træningsrnu­ligheder, han havde hjemme var vældigmeget ringere, end du kunne tilbydeham?Sv.: - Ja, det er klart, det ville jeg.Hvis det er et talent - det er jo alligeveli sidste ende dem selv, som bestemmer,hvor meget de vil satse, men jeg vil nokforsøge at påvirke dem med spørgsmål­et: »Vil du have chance for at udvikledig som svømmer, så må du se at kom­me ind i et lidt større hold, hvor dinemuligheder er bedre«, I Kristianstadsomegn findes tre klubber ca. 20 km vækfra Kristianstad, som vi virkelig samar­bejder med . Disse klubber har målet atarbejde med svømmerne til et vist ni­veau. Den, som så senere vil fortsætte,overgår til Kristianstad og svømmer foros. Man har nemlig i de senere år set altfor mange talenter, som klubberne ­især de mindre - har kunnet klare, ind­til de er ca, 12 år, men så »misser de«, sådet har ført til, at i dag tænker vi merepå den enkelte svømmer, på individet,end vi tænker på klub og disse begreber.Det er almindeligt i Sverige, at svømme­re fra de mindre klubber i oplandet til en1. divisionsklub søger ind til denne klub,og det tror jeg, at man efterhånden villære at acceptere, men der er en andenfaktor, som gælder også, og det erspørgsmålet om, hvorvidt svømmerenformår at tilpasse sig det hold, som hankommer ind på. Det skulle jo gerne væresådan, at klubben kan optræde sammen,når den konkurrerer udadtil. Disse tingmener jeg er nødvendige, hvis man hardet mål, at man vil være bedre, derfor erdet vigtigt, at man har en målsætning,så kan man, hvis man kommer i tvivl,hvis der er spørgsmål, man ikke kan af­klare, altid se på målsætningen og i ogfor sig hente svaret der.

l,

Historisk møde medolympisk kOl11iteAf Jørgen Krebs

Det møde, som repræsentanter fraDansk Svømme Forbund holdt medDanmarks Olympiske Komit e den 23.november i Idrættens Hus, må betegnessom historisk.Det lykkedes nemlig vore repræsentanterat opn å et principielt tilsagn om, at derfor første gang udarbejde s kravtider somdirekte adgangs billet til sommerlegene i1980 i Moskva. Der har aldrig tidligereværet udarbejdet kravtider for egentligkvalifikation. Udtagelserne er hidtil fore­gået efter ind stilling fra forbundet medolympisk komite som endeli g udtagendemyndighed.- J eg vil karakterisere mødet som po si­t ivt, siger formanden for Dan sk SvømmeForbund Kai Holm, der sammen medFtf-medlem Paul Johansen samt besty­relsesmedlemmerne Axel Thygesen ogSøren Korbo samt forretningsfører BentNielsen repræsente rede forbundet.

Kai Holm - DSFs formand

- Jeg betragter det som væsentligt, atvi har fået en principiel tilk endegivelseaf, at der nu udarbejdes kravtider, såvore aktive ved, hvad der skal til for atkvalifi cere sig til OL.- Hvorn år foreligger krav tiderne?- Det kan jeg ikke sige med bestem t-hed , men formentlig omkring årss kiftet.Vi afleverede et færdigt oplæg, der ogsåindeh oldt ønsker om økonomisk bistandsom et led i forberedelserne. Det er mithåb, slut ter Kai Holm, at der vil væreforst åelse for øget økonomi sk støtte i1979, idet jeg må erindre om, at Sus anneNielsson i følge vort oplæg til kravtiderer den eneste af vore svømmere, som pånuværende tidspunkt vil kunne kvalif ice­re sig til legene i Moskva.

Regeludva Iget Svømmesportpr. EDBAf Jørgen Krebs

I...

II

På DSF's sidste bestyrelsesmøde trafman beslutningen, og regeludvalget bleven realitet.Hvad er regeludvalget , vil nogen måskespørge, og med rette, for det er en ny­skabelse inden for dansk svømning.Kort fortalt. Regeludvalget, som beståraf 3 personer, valgt af DSF 's bestyrelse,har til opgave, at fortolke FINA's svøm­mereg ier, hvor disse ikke er klart nokformuleret. Derved skulle der blive basisfor en mere ensartet bedømmelse afsvømmernes præstationer, uanset hvor ilandet svømmerne måtte deltage i etstævne.Udvalget vil desuden søge kontakt medforbund i andre land e, for ad den vej fåskabt en harmonisering af regelfortolk­ninger.Det er ikk e udvalgets mening, at laveopsøgende arbejde, men skulle der ude ilandet blandt forbundets medlemmervære nogen der har fortolkningsproble­mer vedrørende svømm ereglerne , er manvelkomm en til at rette henvendelse tiludvalget.Alle henvendelser skal være skriftlige, ogsendes til

Regel udvalgetDansk Svømme ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 202600 Glostrup

Udvalgets medlemmer er: Poul Morten­sen , Ålborg , formand, Willy Baade, Kø­benhavn, J ens Ludvigsen, Nærum.

SV0MMESPORT er klar til at tage fatpå et nyt år. Som så meget andet harforbund ets bestyrelse besluttet, at bla­dets abonnenter nu overgår til opkræv­ning pr . EDB.Det indebærer, at der i det te nummermodsat tidligere ikke er indlagt et .giro·kort til indbetaling for abonnementet for1979.Det udsendes nu særskilt, hvilket inde­bærer, at abonnementerne inden 1. fe­bruar modtager en opkrævning, somskal indbetales, såfremt man ønsker atvære holder af forbundets officielle or­gan .løvrigt har bestyrelsen også besluttet, atSvømmesport i 1979 skal koste 60 kr.årligt mod 50 kr . i år. Forhøjelsen skalses i relation til prisudviklingen som hel­hed . Bladet er iøvrigt i henhold til lov­givningen momsregistreret, hvilket bl. a.indebærer, at der også skal betalesmoms af abonnementsindtægten. Detgælder f. eks. ikke for publikationer, derudkommer mind st Em gang om ugen.løvrigt holdes dette nummer af bladet afover 1600 læsere, hvilket er en fordob­ling i forhold til årsskiftet 1976-77.

9

l-lI

iI

Tidskrav mIk

Vi har modtaget:Det er nu ca. 2 1/2 år siden, at Montrealvar rammen om OL. Siden da er vi ble­vet vidner til et utal af verde nsrekorder isvømning.Men hvordan fordeler disse rekorder sigegentlig?For herrernes vedkommende har der væ­ret tale om en rekord i 100 m brystsvøm­ning, en i 100 m butterfly, en i 400 mcrawl, samt to i 400 m medley og tre-firestykker i 200 m medley, som man dogikke helt kan sidestille i denne forh indel­se, idet rekorderne i denne disciplin for­trinsvis vil falde i Of. -mellemår , da detjo ikke er en olympisk disciplin .For damerne har vi set rekorder i samtli­ge discipliner undta gen 100 m rygcrawl,og disse rekorder er endda, for mangesvedkommen de, blevet forbedret adskilli­ge gange i hver disciplin af forsk elligesvøm mere i de forløbn e 2 112 år.Hvad skyldes denne ulige fordeling i re­kordantallet?Er det en tilfældighed?Er mændene på verdensplan blevet enigeom at tage den med ro ti l næste OL?Næppe!Det skyldes snarere, at man hos mænde­ne har nået en sådan kvalitet i reko rder­ne, at niveauet er kommet derop, hvorman ligesom i atlet ikken ikke ser auto­matiske verdensre korder ved ethvertstort stævne.Hos damerne oplever vi derimod en sta ­dig ekspansion i tiderne, disse kommernærmere og nærmere på herrern e, isærpå de længere distancer. Siden OL erdame rnes VR på 400 og 800 m blevetforbedret med henh oldsvis 3,61 og 12,52sekunder , mens der hos herrern e kun harværet ta le om en relativ lille 0,37 sek.forbedring på 400 m og slet ingen på1500 m.Man har efter OL erkendt, og her tæn­kes spec ielt på USA, men også de øvrigestore svømmenationer, at damerne sag­tens kan træne lige så hård t og længesom herrerne, styrketræning er blevet enrigtig ingrediens i dam esvømningen .De mange verdensre korder hos damerneer altså et resu ltat af en hårdere træ­ningsindsats , men hvad kan mændene sågøre for at svare igen?Selvfølgelig kan man gøre noget, mendet bliver nok svært at få dem til atbruge læ ngere tid på deres træning . Forsvømmere i verdensklasse er træ ningen iså høj t et niveau , at en yderligere inten­sivering ikke opnås ved at træne længe­re eller bruge mere tid . Man må ud viklenye trænings metoder, og disse vil kom­me begge køn til gode.Med andre ord, man kan forud se, at dif­ferencen i tiderne mellem herrern e og da­merne er ved at nå et stabilt leje, og nårdet er sket, vil antallet af verdenarekor­der igen fordele sig mere ligeligt.

På nationalt plan ser vi i øjeblikket ogsådenne udvikling, og en af de bedste m å­der at sammenlign e danske rekorders»kvalitet« , er at sammenligne disse re­korder med verdensre korderne. Man kun­ne i denne forbindelse ønsk e sig, at dentyske pointtabel ville blive ajourført lidtoftere . Men egentlig giver denne pointta­bel et temmelig nøjagtigt billede af stan­darden i Danmark.Hvad der derimod giv er et ret misvisen­de billede, er de tidskrav, der efter minmening meget fejlagtigt er blevet til efteren bestemt placering ved et stort stævneåret forud, og som har ligget til grundfor udta gelsen til EM og VM.Disse tidskrav er efter min mening me­get disk riminerende for mændene, fordider kun tages hensyn til placeringen ogtotal t ignorerer, at bredden hos herrernei toppen er meget større.Det faktum, at de danske damer til VMopnåede gennemgående højere placerin ­ger end herrerne, beviser ikke, at de erbedre. Med statistikke n i hånd en ses det ,at for det første deltog lan gt flere herrerend damer, og at disse herrer lå langttættere i toppen end tilfældet var hosdamerne.Et af de mest ud prægede tilfælde fandtman i 200 m crawl. Her blev Arne Borg­strø m fra Norge nr . 17 i tiden 153,71,han var 2,69 seku nder fra vin deren og3,42 sek. fra verdensrekorden.Hos damerne ville man i samme tids­mæssige afstand fra vinderen opnå ensikker 3. plads , og 3,42 sek . fra vinderen,kile sig ind mellem nr. 4 og 5.Hvis man så vil bruge samme polit ik vedopstilling af tidskrav til OL, og man bru­ger VM som gru ndlag , vil man i 200 mcrawl opleve, hvis f. eks . en 15. pladsskal være kvalificerende, at herrern e skalned på 1.53,62, og damerne kan svømmepå 2.06,54, herrerne er her 3,33 sek. fraverdensrekorden og damerne 8,01 sek.fra VR.Differencen mellem herrer og damer bli­ver 12,92 sek ., hvorimod differencen mel­lem herrer og damer i verde n ku n er 8,24sek.For mig at se en himmelråbende uretfær­dighed . Og langt fra særlig mot iverendefor herrerne. Deres eneste håb vil i såfald blive en eller anden abstrakt tekstunder tidskravene. gående ud på, at"ovenstående tidskrav er vej ledende«.Hvis den politik, der i øjeblikket køres,hvor man ingen hensyn tager til, omkravene harmonerer indbyrdes eller omde har en rimelig og ensartet kvalitet,ska l være den gældende, må "den her­skende klasse« i forbundet ku n være in­teresseret i de placeringer, svø mmernekommer hjem med fra udenlandske stæv­ner, og de må følgelig være mere tilfred­se med de danske damers 4x100 m tilVM end med herrernes di tto, da voresdamer jo blev nr . 13 og herrerne kun nr.14.Lige netop de to løb illustrerer i virk elig­heden meget god t situationen, som dener for øjeblikket .Damerne blev nr . 13 (og sidst) og herrer-

ne nr. 14 (og fjerdes idst) . Damernes slut­tid var 18,33 sek . fra ver densrekorden,og herrerne var 16,96 fra VR.Men damernes præstation var altså denbedste?J eg må indrømme, at jeg ikke ser detrimelige.J eg har snakket med en del trænere omdette emne , og underligt nok viser detsig , at de trænere, der har stærke pigerpå deres hold, har været temmelig ueni­ge med mig i dette spørgsmål , og at detrænere, som har haft en stærk herresi­de, har været enige.Det kunne tyde på , at man ser sagen i etlidt for subj ektivt lys og forsøger at melesin egen kage. Og dette er vel noget afdet mest tragiske, der kan ske.J eg håber ikke , at enkelte vil opfattedette som et personlig t angreb, men deri.mod som et ind læg i den debat , DagStormark startede i Svømmesport nr . 6,årg. 77, og som gav alt for lidt respons.Det eneste, jeg kritiserer, er den d iskri­minationspolit ik, der i øjeblikk et føres afkravtidsu dvalget, og jeg håber, at manved opstilling af t ids krav t il OL vil væremere fair, og medtage verdensrekorder,verdensrang lister, pointtabeller og andetrelevant materiale ved udarbejdelsen ,selvom det vil tage lidt mere tid og givelidt mere arbejde, for det er faktisk enkravtidsopstill ing , der vil komme til atberøre og have indflydelse på temmeligmange menn esker de næste 1 112 år.Det er i orden, at svømmeudvalget godtkan lide pige r, det er faktis k meget for­ståeligt! Men når det så resulterer i, atman favoriserer disse ved at give demlet tere tids krav , er man vist gået overstregen!

J asp er Nordsted-Jergensen.

Forskel mellem Forskel mellemherrernes og herrernes ogdamernes VR damernes DR

100 m cracl . . 5,97 5,61200 m crawl . 8,24 11,21400 m crawl .14,72 19,69800/ 1500 m crawl100 m fly . . 5,28 4,40200 m fly . . 10,64 7,58100 m ryg . 6,02 9,30200 m ryg . 12,74 17,93100 m bryst . 7,45 3,88200 m bryst . 16,31 3,01200 m med ley .10,42 5,60400 m medley . 20,78 10,52

Ved sam menligning af de to kolonn erfremgår det ret tydeligt, i hvilke disvip li-

11

)/

I

I

ner, de danske damerekorder i forhold tilherrern e er bed re, og det er ikke uventet,at især i Su sanne Nielss on-disciplinernebryst, medley og butterfly er de danskedamerekorder langt bedre end de tilsva­rende hos herrerne. Til gengæld ses detogså tydeligt, at Ejvind Pete rsens efter­hånden gamle rygcrawltider er langt beodre end de til svarende hos damerne . Icrawl er damernes 100 m en anelse bedre,mens på de længere distancer, 200 og400 m, er herrernes de bedste. Desværreer det svært at sammenlign e 800/ 1500m.Hv is man vil opstille tidskrav, der er ligerimelig e for herrer og damer, kan manbruge Vlt-differenc e-metoden. Man op­stiller f. eks. alle pigernes tid skrav ogtrækker dernæst den difference, der ermellem herrernes og damernes verdensre­kord fra, og herrernes tidskrav vil dafremkomme på samme niveau.

Regelanvendelse?Vi har modtaget:Dette indlæg henvender sig til de perso­ner som er interesseret i at vid e, hvadder foregår i hovedet på en dommer vedet svømmestævne, når der sker fejl i deteller den teknik svømmeren laver i etløb .Hvorfor skal det være nødvendigt atskrive om det?Alle ved da, hvordan reglerne er? Ellergør de?Det er nu ikke reglerne jeg vil ta ge op

her, men det spil der er begyndt at tegnesig fra nogle sider om, hv em der menerat vide bedst besked om, hvad der fore­går i et sv ømmeløb. Det er blevet hvi ­sket mig i ørerne, at man anser en dorn­mer ved et svømmestævne, som en , derkun er ude på at genere svømmerne.E r denne påstand rigtig?J eg ved det ikke, men noget kunne tydepå det, og jeg ska l gerne gentage både ,hvad jeg siger på officialskurser og vedsvømme stævner som overdommer. Deter præstationen og ikke svømmeren, derbedømmes!!! Berettiget tvivl skal altidkomme svømmeren til gode, men er mansikker i sin sag , skal man st å fast. Ogsid st men ikke mindst, det er dommernesog i sidste instans overdommeren s an ­svar og skøn, at reglerne bliver over­holdt!Kan det skabe konflikter? J a, det kandet meget nemt.Ledere, tr æn ere , forældre og evt . publi­kum vil altid bedst kunne vurdere omdommerne skønner rigtigt, når noget op­står. Sådan opfattes det ihvertfald ipre ssen, når man læs er referate t fra enfodboldkamp . Samme ind stilling høresogså fra svømmestævner nu, og her viljeg gerne sige et par ord .Ved at nærlæse reglerne, som de står iDSFs love og bestemmelser og se densv enske regelfilm som er tilknyttet offi­cial skursus II , vil man meget hurtigt op­dage, at tingene står forhold svis klart,hvad en dommer skal gøre og hvordansvømmearterne skal udføres.

Hvordan træner en dommer sine kund­skaber? Forhåbentl ig ved at komme udtil en række stævner som official, oggør vedkommende det , vil man opn å enrutine i at bedømme det sete som erbeskrev et ovenfor. Men hvordan trænerman svømmerne i reglern e?Det kan der sikkert spindes en lang endeover. Jeg vil nøjes med at nævne noglemuli gh eder, uden at foreta ge nogen prio­riteringsrækkefølge.1. I den daglige træning.2. I god t id før et stævne.3. 1-2 dage før et stævne.4. Lige før sta rt i et svømmeløb.5. Efter at svømmere n er blevet disket.Enhver kan sætte et mærke ved det ved­kommende selv gør for også på dettepunkt at forberede en svømmer til et løbved et stævne , hvor enten en ta!entnåleller et mes terskab er på spil.J eg mener med nogen ret at kunne sigeeller gentage, hvad jeg tidligere har skre­vet om reglers fortolkning her i bladet,nemlig at det er ikke nok at kunne svøm­me stærkt, når en præstation skal tilbedømmelse, man skal også overholde dekonditioner, som er foreskrevet for denpågældende svømmeart. I sidste ind satskunne ud gangen på reglernes forfiadigel­se blive, at et svømmestævne kunne af­vikles med en speaker, måske en starterog enkelte tidtagere. Resten er kompletoverflødige, og vi kan spare en ma ssevitaminer og penge på officialsuddannel­sen. Ville det ikke være skønt?Paul Johansen af og til overdommer.

WIPS til intensiv træning

EN NYOG BEDRE MÅDEAT TRÆNE PÅWips er den trådløse forbindelse fra tr æner

til svømmer, træneren kan tale med svørn­

meren under hele tr æningen og kan rettefejl med det samme uden at afbryde øvel­

sen. Man får meget mere ud af træningen.

.. ... . ............... . .. . .. . ... . ." ..;,,,.,,' ,., .. . ,., .O Q ········O; ·OHH !~ Q~

RING EFTER BROCHURE

12

\ '--'"'=---"'======~

Håndværkerbyen 31DK- 2670 Greve Strand (02) 90 55 00

Doping i svømningAf Fin Biering-Sørensen og Erik Nielsen

Doping er intet ukendt fænomen i svøm­meverdenen. Det første tilfælde af do­ping i »moderne« tid blev faktisk refere­ret hos en svømmer i 1865 ved en kon­kurrence-svømning over Den engelskeKanal. Ved OL i Mimehen i 1972 var detførste gang, der var rigtig doping-kon­trol ved et stort internationalt svømme­rnesterskab , og her fik amerikanerenRick De Mont frataget sin guldmedalje i400 m crawl , fordi han havde indtaget etastma-middel (efedrin), som står på li­sten over doping-midler. Så sent somved VM i Berlin i 1978 blev bronzerne­dalje-vinderen i 100 m rygcrawl, ViktorKuznetsov fra Sovjetunionen, diskvalifi­ceret p.g.a. en positiv doping-prøve (an­abole steroider) .

Hvad betyder ordet doping?Ordet doping stammer fra kaffer-dialek­ten i Sydøstafrika, hvor »dop« betegneren alkoholholdig drik (den lokale snaps),der blev drukket som stimulans, når derskulle arbejdes hårdt. Siden kom ordet,via boerne, til det engelske sprog, hvorbegrebet udvidedes til også at omfatteandre stimulerende drikke. Ordet komind i sportssammenhæng gennem heste­og hundevæddeløb, hvor doping af dyre­ne med forskellige stoffer anvendtes me­get omkring århundredskiftet. Den førstedopingtest, som blev foretaget i 1910 iWien, blev da også foretaget på vædde­løbsheste.

Dopingens »historie«Doping i form af indtagelse af stimule­rende midler for at øge en fysisk præsta­tion, har været kendt allerede for 5000år siden, da kinesiske læger anvendteekstrakter af planten Ma Huang for at»styrke hjertet og hæve blodtrykket".Det, man i virkeligheden havde fundetvar stoffet efedrin.Ifølge den nordiske mytologi udvandt»bersærkerne« et stof af en fluesvamp,og dette »forøgede deres styrke 12 gan­ge".Djengis Kan brugte vin til sine soldaterfor at mindske virkningerne af strabad­serne under de daglange kampe, da demarcherede mod Peking i 1215. I forbin­delse med idrætspræstationer er detteimidlertid en dårlig ide, da den fysiskeydeevne nedsættes ved alkoholindvirk­ning.Kokain, der udvindes af kokaplantensblade, har også været anvendt i århun­dreder af indianerne i Syd- og Mellem­amerika, når de skulle præstere hårdtlegemligt arbejde under ugunstige betin­gelser. Kokain er et meget giftigt stof,der i små doser virker oplivende, al følel­se af træthed, dårligt humør og sultforsvinder, men er samtidig en så stærkgift, at det hurtigt kan nedbryde helbre­det og føre til døden.

Flere lignende eksempler kunne nævnes.Indenfor sportsverdenen var det i begyn­delsen især cykelrytterne, der benyttedesig af doping. I 1886 indtraf da også detførste doping-dødsfald under det 600 kmlange cykelløb Bordeaux-Paris, hvor denengelske cykelrytter Linton havde fåeten overdosis dopingmiddel af sin trænerog leder, der var ejer af et cykelfirma.Trods dette anvendtes doping fremdeles,

. både indenfor cykelsporten og indenforandre idrætsgrene. Man begyndte førstat få øjnene op for sagens alvor efterendnu to tragiske cykelrytter-dødsfald i1960 og 1967, nemlig danskeren KnudEnemark ved OL i Rom og englænderenTom Simpson under Tour de France.

Hvordan defmeres doping?En dansk definition på doping fra 1962lyder: »Ved doping forstås enhver formfor indtagelse eller indsprøjtning af med­ikamenter, med det formål at forbedrepræstationsevnen ved at stimulere cen­tralnervesystemet, kredsløbet eller mu­skulaturen, eller at forhindre naturligtræthedsfølelse i tilslutning til idræt«.Denne definition omfatter imidlertid ikkef. eks. hormon præparater (anabole ste­roider) eller psykiske påvirkningsmeto­der som også er kommet ind under do­pingbegrebet i enkelte lande.På et møde i Nordisk Samarbejdskomitefor Idrætsvidenskabelig Forskning(NSIF) i Helsingfors i 1972 vedtog manfølgende definition: »Ved doping forståstilførsel af medikamenter eller ved hjælpaf andre metoder at øge idrætsudøverenskonkurrencedygtighed på en kunstigmåde«,Men nogen endelig definition er man dogikke nået frem til.

Dopingmidlernepå IOK's listeDen Internationale Olympiske Komites(IOK) liste over forbudte dopingmidlerindeholder foreløbig følgende fem læge­middelgrupper:A. Psykomotoriske stimulerende stoffer.Dvs. stoffer, som via centralnervesyste­met (det er hjerne og rygmarv) virkerstimulerende på de psykomotoriske funk­tioner, det vil sige muskelbevægelser un­der viljens kontrol.Herunder hører stoffer som amfetaminog kokain.Stærkt forenklet kan det siges, at dissestoffers »ønskede- virkninger er fjernelseaf trætheden, øgning af initiativlyst,bedring af koncentrationsevnen, stimule­ring af vejrtrækningen og svækkelse afappetitten.Dvs. virkninger, som skulle kunne forbe­dre en idrætslig præstation. Men samti­dig kan de samme stoffer også give uøn-

SVøMME

~skede bivirkninger, som ændret søvn­mønster, rastløshed, angst, indre uro ogspænding, snakkesalighed, hovedpine,søvnløshed, forhøjet blodtryk, uregel­mæssig hjerteaktion og psykiske forand­ringer med vrangforestillinger. Med an­dre ord drejer det sig om stoffer, somkan være særdeles farlige, og der kan daogså fremvises eksempler i idrætshisto­rien på dødsfald, der er indtrådt ved ind ­tagelse af disse stoffer i forbindelse medfysi sk topbelastning.B . Sympatomimetika aminer er stoffer,der stimulerer det sympatiske nervesy­stem, dvs. den del af nervesystemet, somikke står under viljens kontrol, men hartil opgave at bringe individet i en til­stand af legemlig og psykisk beredskab,dvs. parat til at klare ydre belastninger.Til denne gruppe hører f. eks. efedrin. .Disse stoffer virker bl. a. ved at øgeblodtrykket igennem at sammentrækkeblodkarrene i hud og indvolde, og ved atøge hjertefrekvensen samt den mængdeblod hjertet pumper ud i blodårene vedhver hjertesammentrækning. De kan af­slappe musklerne i luftvejene, så luftskif­tet i lungerne lettes. Desuden kan depåvirke centralnervesystemet på lignen­de måde som amfetamin, dog i mindreudtalt grad.Bivirkningerne kan bestå i hjertebankenog uro ved hjertet, forhøjet blodtryk, ho­vedpine, rastløshed, indre uro og spæn­ding, angst og søvnløshed. I værste faldkan de fremkalde dødsfald ved hjertes­vigt.Efedrin har været anvendt som doping­middel, men i de koncentrationer, somskulle give en stimulerende virkning harman så mange bivirkninger, at det måanses for tvivlsomt om præstationsev­nen reelt forbedres.Ved behandling af forkølelse anvendesefedrin fortsat en del. Dette forhold skalidrætsudøveren være meget opmærksompå, når han/hun anvender forskelligespray til at »få luft" i næsen - jvf.tilfældet med Rick De Mont.C. Andre centralnervesystem-stimuleren­de stoffer, som f. eks. niketamid ogstryknin. Disse stoffer skulle angiveligttidligere være anvendt af en del cykelryt­tere og boksere. I dag anvendes dissestoffer dog næppe som dopingmidler, dade snarere nedsætter end øger præsta­tionsniveauet. Samtidig kan f. eks.stryknin medføre kramper, der bl. a. kan

13

I

\ - ... ---

ramme åndedrætsmusklerne og hervedforårsage dødsfald .Store koffeindoser kan regnes til dennegruppe, men eftersom kaffe er et almentanv endt nydelsesmiddel, kan koffein ikkeforbydes. Dets præ stationsforbedrendeformåen er dog begrænset , desuden kandet i store doser bl. a. forårsag e mave­sår.D. Narkotiske analgetika, Dvs. narkoti­ka som foruden en euforiserende - op­stemmende - virkning også har ensmertes tillende effekt.Til denn e gruppe hører heroin , morfin,metadon og petidin. Udover at dissestoffer er forbudte efter narkotika-lovgiv­ningen , synes de heller ikke at bedrepræstationsniveauet, og endelig har derogså været tilfælde af dødsfald ved mis­brug af dem ved idrætskonkurrence.E. Anabole steroider er stoffer, som ke­misk og farmakologisk er beslægtet meddet mandlige kønshormon testo steron,der dels bevirker udviklingen af demandlige kønsorganer foruden mandlighårv ækst, stemmeforandring osv. i for­bind else med pub erteten (dette er densåkaldte androgene effekt) , og dels envævsopbyggende effekt, som bl. a. med­fører vækst af muskulaturen (den så­kald te anabole effekt). De anabole ste roi­der er kunstigt fremstillede hormonpræ­parater, hvor man har søgt at øge denvævsopbyggend e effekt i forhold til denandro gene, selvom denne ikke helt kanundgås.Indenfor vis se mere styrkebetonedesportsgrene (f. eks . vægtløftning) har derværet varierende forskningsresultaterm. h. t. disse stoffers præstationsforbe­drende virkning. Til dato har man imid­lertid ikke kunnet påvise, at de har kun­net øge svømm eres ydeevne. Fra vissesteder menes det tilmed, at den forøgedemuskel-masse først og fremmest skyldesvandophobning og ikke en øgning imængden af æggehvidestoffer.Derimod synes der ikke at være megentvivl om, at de anabole steroider indebæ­rer mange bivirkninger. Blandt disse kannævnes funktionsforstyrrelser i leveren,endog leverkræft og forhøjet blodtryk.Hos mænd kan blærehalskirtl en blivefors tørret, tes tiklerne skrumpe ind, sæd­produktionen dale, og der kan udviklesimpotens. Hos kvinder kan forekomm emenstruationsforstyrrelser, mandlig be­håring og dyb ere stemme. Hos 'beggekøn forekommer desuden psykiske for­sty rrelser. Hvis disse stoffer gives tilbørn og unge, inden de er udvokset, kanman risikere, at væksten standser på etfor tidligt tidspunkt med mind sket højdetil følge. Endelig har idrætsudøvere, der

. har fået anabol e steroider en større ten ­dens til skader i senerne og leddene.

.I modsætning til de tidligere nævnte do­pingstoffer bliver de anabole steroider 'indtaget i træningsperioden - opbyg­ningsfasen - medens de andre doping­midler kun tages ved selve konkurren­cen.Det betyder bl. a., at de anabole steroi­der indtages over lange perioder, hvilket

14

øger risikoen for de anførte bivirkninger.IOK's dopingliste, som her er gennem­gået med nogle eksempler, er ikke enfuldstændig oversigt over alle de stoffer,som i dag kommer ind under dopingbe­grebet, men kun en beskrivelse af destofgrupper, som i dag er aktuelle. Enstofgru ppe modtages nemlig ikke på li­ste n førend det er praktisk muligt medsikkerhed at finde den ved en dopingkon­trol.Derfor vil denne list e hele tiden være iudvikling, dv s. nye stoffer kommer til ogandre stoffer, som allerede står på listen,tages ud , fordi det ikke menes, at de harnogen praktisk betydning som doping­middel. Som eksempel på et stof, der forøjeblikket er megen diskussion om, kannævnes efedrin, som såvel fra norsk somsve nsk side ønskes taget ud af listenmen dette er alt så i k k e sket endnu.

Andre dopingmidlerDet hævdedes, at de japanske svømmereved OL i Los Angele s i 1932 blev »pum·pet « med ilt i omklædningsrummet førstarten. I dette tilfælde kan det roligtsiges , at det hverken har gjort fra ellertil , da ilten for længst har været brugtpå vejen fra omklædningsrummet og in­den starten var gået.Ved OL i Montreal blev finske løberebeskyldt for bloddoping«, Herved for­stås, at idrætsudøveren bliver tappet forblod i trænings-perioden , og herefterkort tid før en vigtig konkurrence fårdette blod tilbagetransfuseret, hvorvediltoptagelsesevnen og dermed også præ­sta tionsevnen muligvis øges. EfterNSIF's definition på doping er detteklart dopin g, men det vil være megetvanskeligt at kontrollere.Hypnose er også blevet betegnet somdopin g. Dette er dog meget diskutabelt,eftersom andre psykologiske metoder,som f. eks. det at en træner gennem ensamtale »sætter idrætsudøveren op« tilen konkurrence, let vil kunne tolkes somdoping.Lokaltbedøvende midler som gives til enidrætsudøver ved en smertefuld idræts­skade, med det formål , at han /hun skalfortsætte i konkurrencen, regnes til do­ping , foruden at det strider mod al sundog etisk forsvarlig medicin.

Hvorfor forbyde doping?Engan g i oldtiden formulerede den ro­merske digter Juvenal sentensen: »Ensund sjæl i et sundt legeme«, og i 1908erklærede en engelsk biskop: »Det vig­tigste er ikke at sejre, men at væremed«, og dette kom til at stå som idealetfor Coubertins Olympiske Lege, et ideal,der i ringe grad er efterlevet.Dvs. alene udfra etiske årsager, bør do­ping forbyde s, fordi det strider imod be­greber som fair-play og sportsrnanship.Juridisk strider visse typ er af dopingdesuden mod love og regulativer i for­skellige lande, som eksempel kan anføresbrugen af narkotiske stoffer.Den største risiko for den enkelte idræt-

sudøver, som fristes til at anve nde do­ping, er imidlertid følgerne for helbredet.Dels kan der som anført blive tale omdirekte livsfare, dels kan der opstå følge­tilstande, der vil plage idrætsudøverenresten af livet .Særlig farlige er stoffer , der på en kun­stig måd e fjerner organismens naturligesikkerhedsventil, træthedsfølelsen. Træt­hed under idrætsudøveIse må opfattessom et signal om, at man ikke bør pressesig særlig meget længere. Fra træthedtil total udmattelse er der dog en passen­de sikkerhedsmargin.Ved dopin g med visse stoffer kan græn­sen mellem træthed og udm attelse imid­lertid smelte sammen, således at den do­pede idrætsudøver ud en forvarsel kanbryd e sammen af total udmattelse ogevent uelt dø allerede ved de første svagetegn på træthed.

Hvordan st andse doping?Ved et møde i Idrættens Hus september1978 orienteredes specialforbundene un­der Dansk Idræts Forbund (DIF) om, atder fra 1979 vil blive indført dopin gkon­trol i Danmark, og at denne kontrol skalvaretages af et specielt Doping-kontroludvalg und er DIF. Herund er fastslogDIF's formand, Svend O. Hansen, at do­pingkontrol i dansk idræt kan forekom­me over for hvem som helst , hvor somhelst og når som helst. Dette er efternorsk mønster, hvor 25 pct . af doping­prøverne tages ved mesterskaber, 25 pct .på repræse ntative idrætsudøvere før af­rejse til intern ationale stævner, og 50pct . i tr æningsperioden. Det sidste for atforhindre brugen af anabole steroider iopbygningsfasen af træningen.De endelige regler for dopingkontrolud­valgets arbejde kan ikke vedtages førendved års mødet i februar 1979, menm. h. t. straffe i forbindelse med doping.kontrol omfatter DIF's hensigter bl. a.mindst to års udelukkelse, hvis en idræt­sudøver nægter at lade sig dopingteste,mind st 18 måneders udeluk kelse, hvis enprøve er positiv, mindst 36 månedersudelukkelse i gentage lses tilfælde og femårs udelukkelse af »bagmæn dene«. Thiuansvarlige ledere og trænere har ' i man­ge tilfæld e været medvirkende, for ikkeat sige direkte initiativ tagere, til brugenaf dopingmidler.Undersøgelser for dopingstoffer foretagessædvanligv is på en almindelig urinp røve,således at det normalt ikke vil være nød­vendigt at tage en blodprøve.

AfslutningTil sids t skal det understreges, at læge­midler eller stimulanser aldrig er nødv en­dige i svømning eller nogen and en formfor sport. Hårdt arbejd e og god træningaf teknik koblet med individuel motiva­tion, er faktisk alt, hvad der behøves.End elig skal vi anb efale alle, som tagermedicin af den ene eller anden art, atsikre sig, at denne ikke indeholder stof­fer, som findes på listen over forbudtepræparater.

En time før i MariboAf hensyn til de mange tilrejsende samt til transportforbin­delser m.v, er det besluttet, at årgangsmesterskaberne GruppeIII den 13. januar i Maribo starter kl. 14.00 og ikke sommeddelt i Svømmesport nr. 5 kl. 15.00. Det medfører samti­dig, at opvarmningen starter kl. 13.30.

Svømmere på langfart

SVØBBI

~

Svømmeudvalgetsplan 86 . .

v,,

I svømmeudvalgets sæsonplan for 1979er der bl. a. omtalt en række internatio­nale stævner for seniorsvømmere.Disse stævner er i første række tiltænktsvømmerne på brutto-seniorlandsholdet.Det har været muligt for klubberne atforetage en prioritering af de enkelte ar­rangementer for deres svømmere. Des­værre har det ikke været muligt forsvømmeudvalget at efterkomme alle øn­skerne, hvilket i første række skyldesøkonomien.Foreløbig er der foretaget udtagelser forarrangementerne indtil indendørs-mester­skaberne:

2. USA Women's InternationalSwimming CompetitionSted: Harvard University, Boston,USA .Dato: 6. og 7. januar 1979.Svømmere: Margareta Maunsbach,Charlotte Petersen, Nina Irgang, LoneJensen.Træner: Jens Erik Rasmussen.Holdleder: Søren Korbo.

Speedo World MeetSted: Arnersfort, Holland.Dato: 2.-4. februar 1979.Svømmere: Gerd Laursen, Lene Nørbø­ge, Niels Mortensen, Jan Correll, RobertTorkelung, Jes Gydesen.Træner: Arne Holdt.Holdleder: Knud Green.

Meeting de FranceSted: Paris.Dato: 9.-11. februar 1979.Svømmere: Lisbeth Kristiansen, LisbethNielsen, Susanne Nielsson, Jens Brøn­num, Søren Østberg, Jasper NordstedJørgensen, Morten Hausborg.Trænere: Kjell Erik Eriksen, HallbjørnStenhaug.Holdleder: Jørgen Rasmussen.

DSV FestivalSted: Alsterschwimmhalle, Hamburg.Dato: 16.-18. marts 1979.Svømmere: Gerd Laursen, Lene Nørbø­ge , Susanne Nielsson, Pia Winther, Lene

Vitus Nielsen, Charlotte Petersen, ReneAndersen, Jens Klarskov, Dan Ole Jo­hansen, Øjvind Loftheim, Jon Hestoy,Finn Essendrop, Jasper Nordsted-Jør­gensen.Trænere : Vagn Petersen og Arne Holdt.Hjælpeleder: Poul Højbjerg.Ansvarlig holdleder: Poul Jenker.

NOK SvømmefestSted: Østberlin.Dato: 11. april 1979.Svømmere: Lisbeth Kristiansen, LisbethNielsen, Susanne Nielsson, Jon Hestoy,Søren Østberg.Træner: Hallbjørn Stenhaug.Holdleder: Grethe Ericksson.

Af Søren Ko rbo

På en konference i Århus d. 28. og 29.oktober 1978, som kursus- og svøm­meudvalget i fællesskab havde indbudttil, blev fremtiden for dansk elitesvøm­ning grundigt debateret.Til denne m ålsætningskonference var detrænere, som havde været ude med re­præsentative hold i 1978, blevet invite­ret. Desuden repræsentanter for træner­sammenslutningen, trænerne i svømme­og kursusudvalget. Også foreningslederevar med, og her var der tale om for­mænd eller svømmeledere fra de forenin­ger, som har svømmere på brutto-senior­landsholdet. Desuden deltog repræsen­tanter fra svømmeudvalget med kursus­lederen Poul Jenker som ordstyrer.Konferencen mundede ud i en målsæt­ning for både senior-, junior- og årgangs­svømmerne. Den lagte plan forudser , atmålet er opfyldt i 1986. Indti- da er deropsat en række delmål for de tre grupperaf svømmere.Handleplanen giver en beskrivelse af,hvorledes målet og de enkelte delmål op­nås .

Coca Cola InternationalSwimming MeetSted: Crystal Palace, London.Dato: 14.-16. april 1979.Svømmere: Margareta Maunsbach, NinaIrgang, Lone Jensen, Rene Andersen,Jens Klarskov, Dan Ole Johansen, øj ­vind Loftheim, Jens Brønnum, NielsMortensen, Klavs Gydesen.Trænere: Dag Stormark og Jens ErikRasmussen.Hjælpeleder: Poul Hermann.Ansvarlig holdleder: Jørgen Rasmussen.Der kan ske ændringer i holdsammen­sætningen, hvis der indløber afbud. Dervil ligeledes blive taget stilling til nyekandidaters deltagelse.Det bliver spændende at følge svømmer­nes resultater.

Også de nationale arrangementer blevtaget op til revision. Resultatet af konfe­rencen vil være nogle tidsmæssige ænd­ringer af placeringen af årgangsmester­skaberne, indendørsmesterskaberne ogDAN-CUP.

Svømmeudvalgets plan 86, som ogsåkaldes en udviklingsplan for dansk kon­kurrencesvømning, er i øjeblikket ved atblive redigeret færdig og forventes atkunne udsendes til alle landets klubber ibegyndelsen af 1979. Det er udvalgetshåb, at planen vil være et godt stykkeværktøj i vore fællesbestræbelser på atskabe yderligere international fremgangfor dansk svømning.Det var en meget positiv ånd, som præ­gede målsætningskonferenæn, og derblev vist forståelse for svømmeudvalgetsarbejdsvilkår og problemer, som i førsterække går på økonomien. Svømmeudval­get håber, at den vilje til samarbejde,som blev lagt for dagen, vil fortsætte,for kun ved samarbejde kan målet nås.Tidligere tiders ego-trip må være forbi .

15

SPORTSREJSER

1500 m for alleDette landsdækkende arrangement hartidligere været udførligt omtalt i Sv øm­mesport. I skrivende stund er der dogkun fire (skriver fire) klubber, som haranmeldt deres delta gelse i sæson 1978­79.Svømmeudv alget må derfor kraftigt an­mode om, at flere foreninge r tilmelder sig1500 m for alle. Det er en konkurrence,som ikke kræv er det store forarbejde, ogsom let kan arrangeres.Såfremt tilslutningen ikke bliver størreend i sæson 1977-78 (23 foreninger), vilarrangementets fort sat te eksistens blivetaget op til overvejelse i svømme udv al­get.

etc. for alle mestersk absarrangementern ei 1979 an ført.Svømmeudv alget mind er om anm eldel­sesfris terne forArgangsmesterskaberne gr. II i Ran­ders: Senest 10. januar 1979.Argangsmesterskaberne gr . I i Frede­riksberg Svømmehal: Senest 31. januar1979.Startkorte ne skal sendes til DanskSvømme- og Livrednin gsforbund, Idræt­tens Hu s, 2600 Glostrup. Bemærk, atposten undertiden kan være to dage un­dervejs, en vigtig fakto r nu da efteran­meldeise ikke mere er mulig .

I Svømmesports oktoberudgave er kra v­tider, programmer, anmeldelses friste r

Husk anmeldelses­fristerne

Søndag d. 4. marts 1979:13. 1500 m fri, drenge14. 100 m brystsvømning, piger15. 200 m brystsvømning, drenge16. 100 m ryg crawl, piger17. 200 m rygcrawl, drenge18. 400 m fri, piger19. 100 m butterfly, drenge20. 100 m fri, drenge21. 400 m medl ey, dren ge

Pau se22. 4x100 m fri, piger23. 4x100 m medley , drengeDer skal stilles med to svømmere i hverdisciplin, og da der som bekend t går firesvømmere til en holdkap, anmodes fore­ningerne om hellere at indsende et sta rt­kort for meget end et for lidt.

l overs igten over de stævner, som sv øm­meud valget satser på at deltage i, harmange sikkert undret sig over, at dettraditionelle kortbane-stævne i Bremenikke var anført .I 1978 var det det tyske svømme-for­bund (DSV), som stod bag arrangemen­tet, dog på 50 m bane. I 1979 har DSVigen sit eget arrangement, denne gang iHamburg. Hertil vil forbundet sendesvømmere. Brem en-st ævnet er igen ble­vet et klubarrangement med BSV 1885som arra ngør. Svømmeudv alget har denprin cip ielle indstilling at deltage i invita­tionsstævner som udgår fra forbund,mens klubinvita t ion er må varetages afklubberne.Programmet for Bremen-stævnet 1979foreligger og kan rekv ireres hos svø mme­lederen. Stævnet afholdes 23.-25. febru ar1979.Et and et arrangement, som evt. kunneinteressere foreningerne, er et internatio­nalt årg angsstævne i Bremerhaven, somafholdes 26.-27. maj 1979. Ældste gru ppeer 59/ældre og yngste gruppe 66/ 67.Stævnet foregår på 50 m bane inden­dørs. Også her kan nærmere informatio­ner fås hos svømmelederen .

Mere om stævner

Med Norge er der aftalt en ungd oms­land skamp for svø mmere født 1963 ogyngre . Landskam pen skal afholdes i Osloi dagene 3. og 4. marts 1979.Storbritannien har vist interesse i atvæ re med i denn e land skamp , og det harsvømmeudv alget svaret posit ivt på.Det er fjerde gang, at denn e landsk ampskal afholdes - og hid til har vi vundetalle ungdomslandsk amp ene. Da der ikkeer noget ud tagelsesstævn e før landskam­pen , minder vi klu bberne om, at såfremtman mener at have svømmere, som kankomme på landsh oldet , skal der indsen­des startkort med tider opnået i tid en fra

IUngdomslandskamp AfSø,enKo,bo Il. november 1978- 1. februar 1979. Ti­derne skal være officielle, og stævnetsnavn og dato skal anføres på startkor­tet. Startkortene sendes til Søren Korbo,Rosenørns Alle 48, 1970 København V.,og de skal væ re fremme senest den 2.februar 1979.Her følger nu landskampsprogrammet:

Lørda g d . 3. marts 1979:l. 800 m fri, piger2. 100 m bry stsvømning , drenge3. 200 m brystsvømning , piger4. 100 m rygcrawl, drenge5. 200 m ryg crawl, piger6. 400 m fri, drenge7. 100 m bu tterfly , piger8. 200 m bu tterfly, drenge9. 100 m fri, piger

10. 400 m medley, pigerPause

I l. 4x200 m fri, drenge12. 4x100 m medley, piger

V.ÆLG SPECIALISTEN

~RI!J5eUJII [enTReT

1260 København K . Bredgade 28 . . 01 - 12 66 11+13 26067400 Herning Skolegade 5 .. Telefon 07 - 12 26 339900 Frederikshavn Havnepladsen Telefon 08 - 42 31 339700 Brønderslev.. Bredqade 61 . . Telefon 08 - 8214 66

16

Kursus­aktivitet

118,25 p

134,55 P80,55 P

Springerepå træningslejrDansk Sv ømme-Forbund og J yd skSvømme-Union har udtaget følgendesprin gere til en træningslejr på GrandCanaria i den første uge af janu ar 1979:Birgitte Dooleweerdt , VidebækMogens J ensen , Nord AlborgKim Lisbj erg, AGFJørgen Feldbo rg, AGFTræner: Frank Larsen, AGF

116,60 P109,25 P

og der var af I.H.F . arran geret enspringdyst for nybe gyndere i forbindels emed kurset .Der var tilmeldt springere fra Nejst,Hirtshals , Videbæk , Horsens, Odder,AGF og IHF.Piger:l J ette Vestergård Mad sen

Videbæk .2 Helle Dalsgård, HorsensDrenge:l Frank J espersen,

Nejst Hi rtshals .2 Peter Brandt Andersen,

IH F .3 Carsten Larsen, Hors ens

Som meddelt i sidste nummer af Svøm­mesport har der på nuværende tidspunktværet afholdt A-kursus hhv . i Greve ogFrederiks - her deler Storebælt - ogdommerkursus på landsplan i Hasle/ Ar­hus. Grundet den sene udsendelse afSvømmesport, har tilmeldingen ikke væ­ret så stor som ventet og i den forbind el­se må vi beklage, at der ikke ligger enmere fast linje i uds endelsen af bladet .Man har besluttet at lave en opsamlingpå B-kurset, så de der ikke nåede attilmelde sig af ovenn ævnte gru nd, kanmelde sig til B-kurset og komme medalligevel.Til domm erkurset var der 11 tilmeldte

MesterspringerKim Lisbjerg, AGF, (billedet), ses her i

fornem stil under de nordiske juniorme­sterskaber. Som bekendt vandt Kimøvelsen fra tre meter vippe og blev nr. 2

fra tårn. Senere deltog den dygtigeAGF-springer ved de europæiske junior­mesterskaber, hvor han blev nr. 12.

17

Nordisk landskampi HelsingborgAf Bue Foldager

Den 7.·9. oktober blevet vellykket ar­rangement - og for første (men forh å­bentlig ikke sidste) gang afvikledes sid e­løbende en Bvlandskamp mellem Sverigeog Danmark. Et arrangement , ' som vikunne tillad e os rent økonomisk, da Sve­rige havde placeret land skampen lige påden and en side af Sundet. HelsingborgSS var medarrangører og klarede detstrålende, hallen var ideel til synkro, ogindkvarteringen på Stads motellet kun100 m fra hallen helt i top .Vort Avhold bestod af danmarksmestre­ne fra Helmes, og Bvholdet af de bedstefra Odense og Nykøbing F. Som domme­re medvirkede fra dansk side ConnieSchiitt, Elsa Gravgård, Marianne Han­sen og Bue Foldager.

Junior-landsholdetEfter mesterskaberne har synkroudval­get på baggrund af resultaterne udtagetdet hold, der i marts næste år skal delta­ge i den årlige Nordiske Juniorland­skamp i Norge-.Solo: Lone Jensen , Hermes, Vivian Zinkog Ann Kjer, begge OSLF (reserve: Git­te Siedentopf, Nakskov)Duo: Lone J ensen /Charlotte Holm Lar­sen, Hermes, og Vivian Zink/Ann Kjer,OSLF (reserve : Gitte Siedentopf/ PiaClausen, Nakskov)Hold: Gitte Siedentopf, Pia Jacobsen,Pia Clausen og Helle Westen, Nakskov.

I den indledende figur-konkurrence lør­dag aften med 31 deltagere skete denoverraskelse, at Helsingborg-pigen Gu·nilla Nilsson fra Bsholdet vandt kneb entforan den sve nske mester og Vlvl-delta­ger Asa And ersson, medens vor dan­marksmester Lone Jensen på tredjeplad­sen kun var godt et poin t efter - ogmed Gitte Tolman på en klar 5.·plads .Til de frie øvelser om søndagen måtteSverige ændre deres hold , da Asa ikkekunne starte, og man flyttede Gunilla oppå Avholdet, men havde ingen reserve isolo til Bvholdet , hvilket selvsagt betøden afgørende stor pointmæssig fordel fordet danske Bvhold, der da også fik enklar sejr i deres første land skamp ­nemlig med ialt 626,21 p . mod Sveriges539,07.Vort Adandshold klarede i solo en 2.·, 4.·og 6. plads og ligeledes en 2.· og 4.-pladsi duo i konkurrence med Sverige, Norgebesejrede vi i alle discipliner. I hold-kon­kurrencen besejred e vi Sverige med121,88 p. mod 121,01 - og Norge fik111,16. De syv dommere havde i de frieøvelser Danmark og Sverige nøjagtiglige med hver 65,50 p., men vort lilleforspring i figur -gennemsnittet blev afgø­rende . - Sammenlagt vandt Sverigedog A-land skampen med 740,95 p. modDanmarks 728,28 og Norges 676,50.For vort Bvhold blev det til en dobbelt­sejr i solo ved Jane Jensen og LisbethHansen, men s Sverige fik reva nche i duomed dobbeltsejr og ligeledes sejr i hold­konkurrencen.

• •SYNKRO

NYT

AdresseændringerRoskild e GymnastikforeningHelge Furdal, Møllehusvej 1054000 Roskilde, tlf. 03 . 35 58 77

Herfølge Svømme KlubMogens Nielsen , Højsletten 6Dalby 4690 Haslev, tlf. 03 . 69 88 87

Ruds Vedby SvømmeklubJ ens MoltkeFug lebak ken 114291 Rud s Vedby , tlf . 03 . 56 15 03

Holte IFs svømmeafdelingKarla OlssonEjbydalsvej 612600 Glostrup

Århu s Studenternes SvømmeklubSøren Hauge AndersenP.P. Ørumsgade 6, 3. tv .8000 Arhus C., tlf . 06 . 11 67 87

Aulum GymnastikforeningKnud KrogsgårdByvej 27490 Aulum

HOLD:1. Sverige 54,25+ 56,40 = 110,652. Danmark (Jane Jensen/Ann

Kjer /Lisbeth Poulsen/ Vivian Zink) 49,91+52,00 = 101,91

56,38+ 65,50 = 121,8855,51+ 65,50 = 121,0153,56+ 57,60 = 111,16

Resultater:A·landskampen:

SOLO:(fig.+ frie= resultat)

1. Gunilla Nilsson S 63,91+ 73,60 = 137,512. Lone J ensen D 62,04+ 65,40 = 127,443. Monica Kristensson S 60,98+ 65,20 = 126,184. Gitte Tolman . . D 60,11+ 62,20 = 122,315. Trine Bjerklund . N 57,89+ 59,80 = 117,696. Lillan Madsen D 55,66+ 58,80 = 114,467. Anniken Heiland N 57,14+ 56,60 = 113,748. Grethe Fleischer N 53,39+ 57,80 = 111,199. Tina Johansson S 52,19+ 57,80 = 109,99

DUO :1. Kerstin App elstrom/

Helene K.·Palstam .. . .. . . . S 57,96+ 68,40 = 126,362. Lone J ensen/Susanne Worm . . . D 57,70+ 66,20 = 123,903. Irene Eriksson /Ann Haglund . . S 55,11+ 64,80 = 119,914. Lillan Madsen/Gitte Tolman D 57,89+ 60,40 = 118,495. Trin e Bjerklund/

Anniken Heiland . . N 57,52+ 60,00 = 117,526. Grethe Fleischer/

Heidi Grundtlernlien N 49,60+ 55,60 = 105,20

HOLD:1. Danmark (Lone Jensen/Gitte

Tolman /Lillan Madsen /SusanneWorm /Kirsten Johansen

2. Sverige3. Norge .

Bdandskampen:SOLO :1. Jane J ensen. . D2. Lisbeth Hansen . . . . . . . . . . D3. Agneta Kylvåg . . . . . . . . . . S4. Britt Marie Ahlstrom . . . . . . . S5. Vivian Zink . . . . . . . . . . . . D

DUO :1. Su sanne Hedetrom/

Mari e Nilsson . . . . . . . . . . . S2. Tina Johansson/Agneta Kylvåg . S3. Lisb eth Hansen/Helle Sloth D4. J ane Jensen/Vivian Zink. . D

51,57+ 58,40 =56,15+ 53,00 =48,49+ 58,60 =47,89+ 52,80 =47,97+ 51,00 =

56,10+ 58,20 =50,34+ 56,00 =51,84+ 51,60 =49,77+ 53,00 =

109,97109,15107,09100,6998,97

114,30106,34103,44102,77

I

III

[

19

Juniormesterskabernegik t i l Hermes og NakskovAf Bue Foldager

Årets sidste juniormesterskaber - de trediscipliner i synkro - afvik ledes 11.-12.november i den nyrestau rerede Frede­riksberg Svømmehal med deltagelse afialt 23 piger fra 6 klubb er - eller ca. detsamme som de forudgående år . Et nyt»bekendts kab « var i år IHF, Arhus ­og vi håber, at flere jyske, og for den

sags skyld også gerne et par sjællandskeklubber, snart vil melde sig »under faner­ne«. - Glædeligt var det at se, at Nak­skov denne gang kunne tage hold-sejrenhjem med nøjagtigt det samme hold,som for to år siden måtte nøjes medsidstepladsen og i fjor opnåede bronze .Mesterskaberne i solo og duo blev gen-

vundet af Lone J ensen og CharlotteHolm Larsen, der som bekendt ligesomalle andre tidligere ITI-svømmere nustarter for Hermes, der ligeledes harhjemsted på Frederiksberg . Hermes varmedarran gør af st ævnet og overrakteblomster til vind erne, efter at de tre ud­valgsmedlemmer, Elsa Gravgård, LisGravgård og Mariann e Hansen havd eoverrakt forbundets juniormesterskabs­plaketter i hhv . solo, duo og hold.De udtrukne 6 obligatoriske figurer blevdenne gang gru ppe 5: Balletben skifte­vis, Albatros, Contracatali na , Kip medhel spin, Contradeifin, og Flamingo medhel skrue. De bedømtes af to dommerpa­neler med hver 5 dommere, mens de frieøvelser bedømtes af 7 dommere.

Resultater:Solo:l. Lone J ensen2. Vivian Zink3. Ann Kjer4. Gitte Siedentopf5. Helle6. Charlotte Holm Larse n7. Jane Petersen

8. Pia J acobsen9. Pia Clausen

10. Pia Nielsen11. Elisab eth Vander-Ploeg12. Anne Mette Thomsen13. Pernille Nielsen14. Elsebeth J ensen

DUO :l. Lone J ensen/

Charlotte Holm Larsen2. Vivian Zink/Ann Kjer

(fi g.+ frie = resultat)Hermes 70,49+ 75,00 = 145,49

OSLF 60,87+ 59,20 = 120,07OSLF 61,85+ 55,80 = 117,65

NSK 62,85+ 53,20 = 116,05SlothNFS 57,26+ 55,40 = 112,66

Hermes 58,55 + 53,20 = 111,75Hermes 55,61+ 55,61 = 111,21

NSK 54,60+ 52,40 = 107,00NSK 52,41+ 50,00 = 102,41NFS 50,98+ 44,40 = 95,38NFS 51,56+ 43,00 = 94,5 6I HF 47,44+ 42,60 = 90,04

Gud hjem 44,84+ 40,20 = 85,04IHF 41,11+ 40,80 = 81,91

Hermes 64,52 + 67,00 = 131,52OSLF 61,36 + 60,40 = 121, 76

3. Gitte Siedentopf/Pia Clausen NSK 57,63+ 55,60 = 113,23

4. Pia Nielsen/Elisabeth Vander-Ploeg NFS 51,27+ 51,20 = 102,47

5. Pia Jacobsen/Helle Westen NSK 50,92+ 50,60 = 101,526. Anne Dorte Madsen/

Marianne J ensen Tommerup 52,61+ 48,40 = 101,017. Elise Høgstrøm/ Tina Zink OSLF 35,32+ 47,00 = 82,32

HOLD:l. Nakskov Svømmeklub (Gitte

Siedentopf/ Pia Clausen/Pia Jacobsen/Helle Westen) 54,28+ 53,40 = 107,68

2. Nyk øbing F. Svømmeforening (HelleSloth/Pia Nielsen/Elisabeth

Vander-Ploeg/Karin Mikkelsen) 54,27+ 51,80 = 106,073. Odense SLF (Vivian Zink/ Ann

Kjer/ Elise Høgstrøm/Tina Zink) 48,34+ 55,40 = 103,744. Tommerup Svømmeklub (Anne Dorte/

Madsen/U lla J acobsen/Marianne J ensen!Helle Lindegren / Charlott e Kingo) 49,57+ 46,90 = 96,47

Huskede duSVØMMESPORT?

Dansk Svømme ForbundIdrættens HusBrøndby Stadion 20,2600 Glostrup

Jeg bestiller antalSVØMMESPORT for 1979 forkr. 60.00.

- V ær m ed fra sta r ten på å re ts

numre af SV0MMESPORT. Måske

glemte du at be stille årsabonne­

ment, men du kan stadig nå det.

Udfyld blot kuponen og send den

i dag. Dermed modtager du auto­

matisk det første af årets seks

NS: Udfyldes kun af nyeabonnenter.

numre.

NB. Husk at best ille det nye SV0M­

MESPORT i dag. Først dermed er

du i stand t il af fø lge udviklingen

i Dansk Svømme Forbund.GOD FORNøJELSE

20

•••••••••••••••••••••••••••••••••••••• Navn :•• Adresse :· - _ ._--- - - - _. - --- -

•L..- • Postnr. og by :

•·- - - - --- - - --••••

Svømme re til C-k ursus

IVesttysk inspiration

C-kursusi Viborg

KURSUS

I~Wtl

Dansk Svømme-Forbunds Kursusudvalgafholder C-kursus på Gymnastikhøjsko­len ved Viborg, mandag den 9. april kl.14.00 - mandag den 16. april kl. 16.00samt fredag den 20. april kl. 19.00 ­søndag den 22. april kl. 16.00.Kursus varighed ialt 90 timer.Kursus omfatter følgende emner:Træningsorganisation, planlægning,struktur.Træningsledelse, praktik, etik.Klubarbejde.Anatomi, fys iologi, træningslære , ernæ­ringslære.Bevægelseslære, biomekanik, mekaniskeprin cipper i svømning .Stilarterne, - tekn ik, metodik, fejlret­ning.Psyk ologi, mental træning, gruppepsy­kologi .Idrætsskader, massage.Svømmemedicin.Landtræning, styrketræning, udholden­hedst ræning, smidighedstræning.Konkurrenceforberedelse, taktik.På kursus forventes følgende lærerkræf­ter at medvirke:Docent Willi Railo, Den Norske Idræts­højskole, Oslo, - psykologi . dr. med.Bent Er iksson, Geteborg. Svensk Svøm­meforbunds læge, - medicin .Fysioterapeut J ørgen Hyldal, Arhus,håndboldlandsholdsmassør, skader,massage.Desud en følgend e:Thormod Holm, Ålborg, Erik Nielsen,København og Kalrnan Hen szelmann,Københ avn.Kursusleder: Poul J enker DSF.Kursusafgift 2.500 kr . inklu sive ophold,material e og und ervi sning.Ansøgning om optagelse må være unio­nernes kursusledere i hænde senest man­dag den 12. februar 1979.Minimum deltagerantal 20.På kursus kan optages trænere, der hargennemgået træneruddannelsen frem tilC-kursus, eller tilsvarende foruds ætnin­ger, og som har praktiske erfaringer fraklubarbejde.

Dansk Svømme-Forbunds kursusudvalghar blandt andet på denne måde søgt atbidrage til vid ereuddannelsen af klubber­nes trænere og ledere.Der vil således fremover år ligt bliv e ar­rangeret en række Dvkurser eller efterud­dann elseskurser med det formål at ajour­føre tr ænernes uddannelse samt give nyinspirati on til trænere og ledere, til ar­bejdet i klubberne.Kurs erne vil være opby gget omkringkonkrete emner af såvel teoret isk sompraktisk art.Slut målet med denne kursustype er atden udgør videreuddannelsen af trænereder har gennemført hele DSFs kursus­række, d. v. s. har afsluttet med C-kur­sus.Indtil vid ere vil Dvkursern e dog væreåbne for et bredt udsni t af dan ske tr æne ­re ligesom forening sledere der måt te øn­ske at deltage er velkomne.Vi håber på denne måde at kunne give etbidrag til en s tadig fornyel se og forbed­ring af arbejdet i klubberne samt giv elyst og inspiration til såvel tr ænere somledere til at intensivere arbejdet.Velkommen på D-kursus.

Kursusafgift 350 kr. - der dækker op­hold, forplejnin g i kursusperioden, over­natning samt materialer, indb etales vedkursus start eller ved opkrævning til fo­reningen.VEL MØDT

DSTV - den ty ske sv ømmetræner-for­ening.Kursus holdes på tysk, men vil blivetolket til dan sk .Kursus finder sted lørdag den 6. og søn­dag den 7. januar 1979 i Tommerup-Hal­lerne på Fyn, med start lørdag kl. 13.00og afslutning søndag kl. 15.00.Overnatning finder sted på VissenbjergKro nær Tommerup.Tilmelding snares t til DSF 's kontorIdrættens Hus 2600 Glostrup 02 -4555 55.

Samarbeide medvesttyskerne

Trænere, ledere og elite-svømmere indby­des herved t il weekend-kursus med HeinzHoffmann, Wuppertal , som har værettr æner for mange vesttyske top svømme­re, blandt disse den olympiske medaljeta­ger og europameste r i crawl Peter Nocke,som har mange års erfaring i træning aftopsvømmere under vesteuropæiske for­hold,som er stifter af, og formand for denvest tyske sv ømmetræ nerforening.Heinz Hoffmann vil behandle følgend eemner:Tekni sk og metodisk gennemgan g afcrawl og butterfly, samt fejlretning i dis­se stil arte r.Principper for træningsplanlægning,især for sprintere.Motivation og særlige forhold ved arb ej­de med senior-svømmere.

KURSUSUDVALGET søger kontakt med en SVØMMEKLUB, som kunnetænke sig at holde træningslejr i tiden 9.-16. april 1979, på Gymnastikhøjsko­len ved Viborg.Vi vil gern e »låne« svømmerne til praktik for C-kursus nogle timer dagligt.Til gengæld vil vi bistå ved arrangement og afvikling efter nærmere aftale .Svømmerne bør være alsidige og med sta ndard omkring sølv- og delfin-nål. Engruppe på ca, 20-25 svømmere vil være passende. Interesserede bedes kontaktePoul Jenker, Nordgade 8, OlIerup , 5762V. Skeminge, tlf. 09 - 242333.

Ved verdensmesterskaberne i svømning iBerlin (Vest) i august 1978 havde DSFskursusudvalg uds endt en studiegruppe ,som bl. a. havde til opgave at skabekontakt med vesttyske trænere og lederesamt aftal e afholdelse af en serie kurser- clinics her i Danmark i 1979 underfællesoverskriften: »VESTTYS K INSPI­RATION« .Vesttyskland er vel et land som Dan­mark kan ta ge ved lære af, bedre end delande man hidtil har søgt at kopiere:Østtyskland og USA. Vesttyskland lig­ner mere Danmark i samfundsopbyg­ning.Vesttyskland ligger nær Danmark, hvor ­for det ikke vil være forbundet med dehelt store udgifter at hente inspirationderfra .Vest ty skland har opnået udmærkede re­sulta ter med deres kvalitetstræning.Trænere og ledere arbejder meget mål­rettet og systematisk hvilk et gør det let­tere og mere tilgængeligt for os at forståog tage ved lære af de anvendte meto ­der .

...

21

Det hedestesvømmenytAf Hallbjørn 5tenhaug

For en t ræner vil det altid være af allerstørs te betydning at få fat i ny e ideerrent træningsmæssigt så hurtigt sommuligt. Hvordan får man så fat i de allernyest e ting? De fleste går på kursu s ellermåsk e de såkaldte clinic's, En god dellæs er en hel masse litteratur og fagtids­skrifter fra alle verde ns lande. Og så erder t il sidst en hel del som opsøger demest in teressante tr æn ere, for derm ed atfå de sidste nye ideer direkte. Alle dissemetoder er udmærkede - men i de fle­ste tilf æld e meget kostbare. En USA·rej·se er jo f.eks . ikke så helt billigt.Derfor er der nu i Sve rige dannet etkons ulentfi rma, som bl.a. afholder cli­nic's og laver kompendier som man selvkan læse. Ikke mindst det sidste er afstor værdi for den der ikke akkurat hartid og penge til at rejse til clinic 's.De danske trænere (eller andre interesse­rede ) har også muligh eder for at købedisse. Bl.a. ind eholder sids te kornp en­dium - »HETA LINJEN« en hel mas­se godt stof. J eg vil bare kort nævne atman ret så ind gående behandler trænin­gen hos følgende trænere: Counsilman,Mark Schubert, Paul Bergen , Don Garn­bril. Desuden er der gode artikler af LarsEri c Paulsson (manden bagved GunnarLarsson) , Tommy Malm sten [landsholds-

tr æner i Sverige) og Lennart Guld­strand, manden som stod ba g svensker­nes meg et flotte resultater i sprint (spec .holdkappern e) ved VM i Berlin. Der erogså lidt om træningen for to af Nor­dens aller bedste svømmere, Norges LeneJ enssen og vor egen Sus anne Nielsso n.Komp endiet (100 sider), indeholder i øv­rig t en lang ræk ke teknikøvninger(drilIs) i till æg til fuld stændige træning­sprogram mer for alle årets træningspe­rioder. Kompendiet kan køb es for kr .100,- og bestillingen her i Danmark mod­tages på tlf. nr. 06 - 29 12 98.Personlig kan jeg på det varmeste anb e­fale at læ se den slags materiale.

Analyse afVM 1978Med emnet: Resul ts and experie nces ofthe III rd World Championships 1978 inSwimming , deltog fra Danmark Hall­bjørn Stenhaug, J ens Erik Rasmussenog Kaj Agård på en trænerkonferenc e iHeidelberg i dagene fra den 16.-19. no­vember.25 europæiske nationer havde sendt ca.150 deltagere til en meget intere ssantc1inic med forelæsninge r 'fra tidlig mor-

gen til sen aften. Som hovedp ersonerhavd e man invi te ret Mark Schube rt fraU.S .A. og Sergej Waizechowski fra Sov­jetunionen , men herudover var der ind­læg fra England, ved David Haller, fraVesttyskland ved N. Bous og H. Plan·nert, fra Sverige ved Sven von Holst, fraD.D.R. ved Prof. Dr . Helga Pfeifer ogfra Holland ved Bert Sitters .Det ska l nævn es, at vi har inviteret N.Bous til Danmark i forbindelse med kur­susrækken »Vesttysk inspiration 1979«.N. Bou s er forbunds tr æner for herrerne iVesttyskland, og iøvrigt tidligere trænerfor J onty Skinner, da denne stadigsvømmede i Sydafrika. Klau s Reischleforelæste over emnet Biomekan iske per­spektive r. Dette emne vil også blive beolyst yderligere i vores ku rsu srække.Rapporten fra forelæsningerne er for om­fangsrig til at blive bragt i Svømme­sport , men kursusudvalget vil sørge foren mangfoldiggørelse, hvorefter den vilkunne bestill es på kontoret .

EM for iunioresAf Henrik Burka l

Holdet :I bageste række fra ven stre : Per Nielsen,Ken Nilsson, Rene Jensen og Dan Nils·son.Midterste række: Henrik Burkal, KeldPedersen, Lars Hyllested, Søren Lehn ogCarsten Storm ,Forreste række: Jan Lauridsen, PerChristiansen, Søren Andresen og JimmyAndersen.Manglende spiller er Rene Lauersen, somer fotograf.

23

II

I dagene 22. juni til 30. juni deltog ju­niorlandsholdet i kampen om europame­ste rskabet i vandpolo i Budapest .Foruden Ungarn deltog 16 andre natio­ner, som alle var indkvarteret på et kol­legiu m cirka 2 km fra svømmebadet. Dervar arra ngeret bu sforbindelse fra kolle­giet hver time, men ellers gik der bybus,som man skulle betale cirka 30 øre for atkøre med.Ind kvarteringen foregik på 4 mands væ­relser, men eftersom vi fik 7 værelser til20 personer, så havde vi plads nok.Vi fik udl everet spisebilletter til hvertmåltid, som var tilberedt såda n, at denskulle kunne passe i smage n til alle 16nationer, hvilket vi dog ikke altid syn­tes, men dan skerne har jo også ry for atvære kræsne. Desuden var maden sådantilberedt, at vi hver dag, hvis vi vel ogmærk e spiste det, indtog en bestemtmængde kalorier.De land e, som havd e vanskeligheder medsproget, fik ved ankomsten stillet en tolktil rådighed i samtlige 10 dage. Vorestolk talte flydend e norsk og fulgte os, sågodt som døgnet rundt.

TurneringenVed ankomsten vidste vi ikke med sik­kerhed, hvilke hold vi skulle møde i denindledende runde. Det viste sig at bliveUnga rn, Vesttyskland, En gland ogSchweiz. Som det fremgår, blev der 5hold i denne pulj e, mens der i de treandre kun var 4 hold . Det betød , at deto bedste hold ville komme i pul jen , somspillede om placeringerne fra l til 8, me­dens de to som blev nr . 3 og 4 villekomme i puljen, som spillede om place­ringerne fra 9 til 16, mens det hold, somi vores pulj e blev nr. 5, ville være ude afturneringen efter kun 4 kamp e.Vore chancer for at undgå 5. pladsen varret gode, idet Schweiz og England er tohold af samme standard som vort eget,mens Ungarn og Vesttyskland så abso­lut hørte med til turneringens stærkestehold.Vores første kamp spillede vi om lørda­gen mod Schweiz, og her havd e vi revan­che til gode fra 5-nat ioners-turneringen iSchweiz, hvor vi tabte med 3-2.

Danmark-Schweiz 3-5(l - 2, l-l, l -O og 0-2).Målscorere : Rene J ensen 2 og Dan Nils­son 1.Som det fremgår af periodecifrene blevkamp en først afgjort i sidste periode,hvor vi to gange har en mand udvi st,hvilket schweizerne begge gange udny t­tede. I kampens forløb havd e schweizer­ne 6 udvi sninger, og her lykkedes det oskun at score 2 gange, hvorimod vi havde4 udvisninger, og der bliver scoret 3 gan­ge mod os. Synd at holdet ikke kunneudnytte, når de var en mand mere, for såhavd e sejren nok været vores .

24

Danmark-Ungarn 2- 15(0-4, 0- 2, 1-4 og 1-5).Målscorere: Lars Hyllested l og CarstenStorm 1.Kampen blev på det nærmeste en opvis­nings kamp, hvor ungarerne bestem tetem poet fra start t il slutning. De spilledesig ikke helt ud, til al held for os, for såhavde deres sejr uden tv ivl været større,men her ydede holdet virke lig deres bed­ste , og der var ingen tegn på opgivenhedover for de hurt igt svømmende og hårdtsky dende ungarere.Vores første mål blev lavet , da vi var enmand mere. Her viste holdet , at de kun ­ne spille hurtigt foran målet og udspilledet un garske forsvar . Det andet mål varogså på en mand mere, men det lignedemest af alt et foræringsmål, idet hele detungarske forsvar trak væk fra Lars, somhavde bolden, og han kunne derfor træk­ke ind og placere bolden i målet. En tingman nok i denne kamp skal bemærke siger, at når vi var en mand mind re, og detvar vi seks gange , afslutte de ungarernehurtigst muligt. De var i gennemsnit10,5 sek. om at få bolden i nettet framanden var udvist .

Danmark-England 6-9(3-0, 1-3, 1-2 og 1-4).Målscorere: Rene J ensen 2, CarstenStorm l , Keld Petersen l, Jan Laurid senl og Ken Nielsson 1.Kampen her skulle så vise, om vi skulle ipuljen , som spillede om pladserne fra 9­16 eller placeres som nr . 17 og værefærdig i turneringen .I første periode gik alt som smurt , ogden blev vundet 3- 0, efter at holdethavde vist , at de nok kunne koncentreresig om at spille som et hold. I andenperiode blev der taget alt for let på dethele, og ved periodens slutning var voresføring reduceret til 4-3. I tredie periodegik det ikke meget bedre, idet den endte5-5. Det var nu der skulle kæmpes,hvis vi ville videre i næste runde, såspillem e var ops at på at kæmpe perio­den igennem. Englænderne fik scoret de­res første mål , mens vi havde en mandudvi st, og så var vi allerede slået . De fikto hurtige mål mere, inden vi fik reduce­ret til 6-8, hvorefter de slog sejren fastmed endnu et mål til slutresultatet 6- 9.Vi måtte hermed se i øjnene, at 17. plad ­sen var en kendsgerning, selv om vi sta­dig manglede en kamp, nemlig modVesttyskland.

Danmark-Vesttyskland 3-11(0-4,1-1, 1-3 og 1-3).Målscorere: Rene J ensen 2 og CarstenStorm 1.Tyskerne kom hurtigt foran l-O, mensvi var en mand mindre i kamp ens førsteminut. Så lykkedes det ellers at holdedem på afstand af målet, men i løbet afmindre end et minut i periodens slutninglavede tyskerne plud selig 3 mål og førte

så 4-0 inden 2. periode. 2. periode endteuafgjort l-l efter at holdet havd e kæm­pet godt og spillet sikkert. De to sidsteperioder endte 3- 1 i ty skernes favør, ogvores placering som nr. 17 var en kends­gerning.

Øvrige kampe:Onsdag var hviledag for alle hold , mentorsdag gik det løs igen i de nye pulj er. Ipulj en, som spillede om placeringerne fral til 8 var: Ungarn, Rum ænien, Sovjet,Bulgarien , Tjekkoslovakiet , Jugoslavien,Spanien og Vesttyskland. Altså en pulj emed kun 2 vesteuropæiske hold, mensder i puljen , som spillede om pladsernefra 9-16, var 7 ves teuropæiske hold ogkun l østeuropæisk, nemlig Polen. Dervar virkelig spænding om, hvem som vil­le blive europamester 1978, idet spanio­lerne på 2. sidste spilledag slog den enestor-favorit Ungarn, 7-6 i en kamp,som blev transmitteret direkte i TV, ogsom blev overværet af cirka 5000 til­sku ere i svømmebadet. Det afgørendemål blev scoret kun et halvt minut førtid.Inden sids te kamp, som skulle stå mel­lem Vesttyskland og Spanien, var stillin­gen den, at hvis spaniolerne vandt, varde europamestre, hvorimod tyskerne fiken 3. plad s, hvis de vandt. Resultatetblev 7-5 til Vesttys kland efter en virke­lig velspill et kamp, hvor spaniolerne ty­deligt var præget af det pre s, at kampenskulle vindes for at sikre et europame­sters kab.Alt i alt et godt arrangeret stævne, somdet ungarske svømmeforbund nok kunnevære stolte af. Alt klappede lige fra starttil slut.

Slutresultatet blev :Europamestre 1978:1. Sovjetunionen2. Ungarn3. Vesttyskland4. Spanien

Danske Drenge mesterskaberAf John Samuelsen

FSU var den officielle arran gør af DDMi år, det blev afviklet på den sidste week­end i novemb er.FSU havde overdraget Ringe Svømmek­lub at arrangere disse mesterskaber, ogdet havde FSU været heldig med, forRSK havde virkelig greb om tingene. Altklappede perfekt lige fra officialbordet til

kaffen til pressesekretæren (med dejligkage til) . Hvi s der skal dryppes lidt ma­lurt i bægeret , så må det gå på hallensstørrelse, den er for lille til et sådantarrangement. Tilsku erne var så tæt påbassinkanten, at de ikke kunne un dgå atblive godt våde. Officialsbordet var ligeså tæt på kante n, hvilket indebar , at der

6-holdsturnering i KoldingAf Torben Hultgren

Klub: Rijeka Posedion GKK Frem OSLF KSK Mål Points Plac.

Rijeka ... . 11-5 11-5 13-2 17-5 15·7 67-24 10 l

Poseidon 5-11 8·7 14-5 4-11 8-9 39-43 4 4

GKK . . . . . 5·11 7-8 13-7 6-7 12·7 43-40 4 3

Frem . . . . . 2-13 5-14 7-13 l-IO 8-9 23-59 O 6

OSLF . ... 5-17 11·4 7-6 10-1 9-7 42-35 8 2

KSK . . . . . 7-15 9-8 7·12 9-8 7·9 39-52 4 5

Lidt deprimerende at ingen jydske/fyn­ske trænere iøvrigt fandt anledning til atovervære kampene. Dette a t se inter­national vandpolo er i sig selv belærende,og flere burde have fundet vej til Vonsild.

s ta t ion i turneringen og blev placerethhv. som nr. 5 og nr. 2.KSK vis te, at holdet er gået godt frem .Samarbejdet OSLF/KSK imellem vil gan­ske givet fremover give hold et yder ligeresnit.Desværre for turneringen kunne det hel­dige danske hold Frem ikke leve op til deto andre holds pr æstationer, idet Frempå en jumboplads faldt fuld stændig igen­nem.

II

I

II,

II

var stor mu lighed for, at domm erne, derbalancerede yderligt ude, fik sig en duk­kert. Det ville selvfølgelig have sat yder­ligere kolorit på stævnet, det er klart , ogat det ville jo have være t alle tiders atse, om Ole Laubert har glemt at svøm­mel Nå, nu skete det jo ikke, men detvar lige ved et par gange . Ole fandt påat gå med det ene ben oppe på bassin­kanten og det andet på fliserne - en no­get ejendommelig gangart. Men alts å,man må sørge for, at sådanne stæ vnerbliver holdt i haller, der også har pub li­kumsfaciliteter.Om mesterskabskampene er at sige, atdet blev ikke et spændende stævne. Dervar for stor styrkeforskel. Esbjerg-dren­gene var suveræ ne i alle deres kampe, ogdet var hver gang kun et spørgsmål om,hvor stor deres sejr ville blive, og detblev store sejre : 12-4, 14·2, 12-1 og 13-2taler for sig selv.Den eneste kamp , hvor der var tale omjævnbyrdighed , var kamp en mellemKVIK og SSK. Svendborg havd e vistgode takter i flere af sine kamp e, godforståe lse af spillet og ikke slået størrebrød op, end de kunn e bage, men dehavde det handic ap , at hele holdet beståraf første års drenge, de var simpelthenfor små. Vel, der var nok set hen tilderes indsats mod KVIK, for hvis dekunne slå dem, ville bronzemedaljernevære inden for rækkevidde. Det blev envirke lig fin dys t med SSK som de to­neangivende, og de var flere gange foran ,men KVIK kom igen og udlignede. . Ikamp ens sidste minut med føring tilSSK 7·6 blev spillet noget febrilsk , og daKVIK få sekunder før tid fik udlignet til7-7, var slaget tabt for SSK. Og så alli­gevel med få sekunder tilbage fik SS Kfrikast foran KVIKs mål, og de fik ogsåscoret, men nøjagtig et sekund for sent ­der var fløjtet af!En enkelt periode i kamp en mellemFREM og KVIK blev også spæ ndende,den første , men det ligesom lå i luften , atFREM ville vind e og dermed sikre sigsølvmedaljerne efter 4 sejre og l neder­lag. Det var tydeligt, at de klubber, derkunne mønstre de ældste og størstedrenge, var dem, der klarede sig bedst.TRITONs hold var et godt bevis på det­te. De er meget små og ikke ret gaml e,og selv om de kæmpede godt, var detnærm est en umulig opgave, og det blevda ogs å til nogle drøje hug. Men TRI­TON-spillerne plejer jo at være nogle

-i- 14

+ 52

-:-33

+ 6

-:-43

+ 32

Måldiff.

SSK TRITON KV IK

14-2 12-1 13-2

4-13 12-5 3-13

15-0 11-0 5-2

8-4 7-7

4-8 1-11

7-7 11-1

KSK og OSLF arrangerede i fællesskaben stor international turnering i Koldingd. 14.·15.10 . 1978. Udover de lokale ma­ta dorer fra KSK, Frem og OSLF, delto gPrimorji Rijeka, Jugosla vien, Poseidon,Hamburg, Tyskland og GKKN, Gate­bor g, Sverige.Alle tre klubber spiller i dere s landes bed­ste liga , især jugoslaverne var imødesetmed store forventninger, og de indfriededem stort se t. I kampen mod OSLF spil­lede de sig helt ud, hvilket vel nok skyld ­tes , a t de tabte til klubben i en venskabs­kamp i Oden se tirsdagen før . OSLFtabte 17-5, men spillede en udmærketkamp.Såvel KSK som OSLF ydede en god præ-

Resultaterne iøvrigt:

E SB NORD F RE M

'rESB . . . . . . . . . . . . . .. . 14-4 12-4

NORD ·.. . . ...... ... . 4-14 1-12

FREM . . . . .. . . . . .. .. 4-12 12-1

SSK . . . . . . . . . . . . . . .. 2-14 13-4 0-15

TRITON . . . . .. .. . . . . 1-12 5-12 0-11

KVIK. . . ... . . . . . . . .. 2-13 13-3 2-5

Resul tater : DDM.Stilling :

Antal Mål-kampe score Points

1. ESB . .. ... .. . .. . . . 5 63-13 10

2. FREM . . .. .. . .. . . . 5 47-15 8

3. KVIK. . . . . . . . . .. . . 5 35-29 5

4. SSK .. ... .. ... . . .. 5 30-44 5

5. NORD ..... . . . . . . . 5 24-57 2

6. TRITON . .. . . . . . . . 5 11-54 O

25

/seje gutter, så alle I andre · bare vent tilnæste år, så bliver de garanteret sværeat bide skeer med.Det var et godt stævne, men selvetgodt stævne kan have sine skønhedsfejl.Der var noget , der skurrede fælt i mineører. J eg kan godt forstå , at en trænerog holdleder prøv er at gejle sine sp illereop til og i kampen, men det er et frygte­ligt sprog, nogle af dem bruger. Det kanikke være nødvendigt at skælde sinesmå sp illere ud på den måde og kald e

Kva lifikationtil OL

På sit møde i Vestberlin vedtog bureaueti principp et TWPC's anbefaling af, at de6 bedste vandpolohold fra VM, samtværtslandet, skal udgøre 7 af vandpolo­tilmeldingerne til OL 1980. De 5 øvrigeholdpladser skal afgøres ved en verdens­kvalifikationsturnering.Princippet i dette forslag (?) er, at konti­nenterne skal have ret til at tilmeld ehold til turn eringer op til følgende antal :Austra!asien l , Asien 2, Afrika l , Arneri­ka 4, Europ a 4. Hvis et kontin ent ikketilmelder hele den kvota , det har ret til,bliver der ingen erstatninger, og kval ifi­kationsturneringen køres med mindreend 12 hold. Det er blevet overladt præ­sident, æressekretær og æreskasse rer atfastlægge den nøjagtige procedure.Det fulde tilmeldingsregulativ til OL erderfor som følger:

a. De 6 højstrangerende hold fra fore­gående VM, et hold fra værtslandet(hvis væ rts landet er et af de 6 orntal ­te, udp eges et 7. bedste hold) samt 5hold, udvalgt ved en kvalifika­tionsturnering, der vil blive afholdt.

b. Tilmeldinger til kvalifikationstumetin­gen skal være: Fra Austra!asien l,Asien 2, Afrika l, Amerika 4, Europa4 hold. Disse hold skal være de høj­strangerende fra de kontin ental e me­ste rskaber eller andre kontinentalekvalifikationsturneringer.

c. Hvis noget hold, der er berettiget tilkvalifikationsturneringen, ikke tilmel­des, vil der ikke blive tilmeldt nogetersta tningshold, og turneringen vilblive spillet med mindre end 12 hold.

d. Hvis et af de højstrangerende hold fraforegående VM ikke tilmeldes ellertrækker sig ud , skal det næsthøjest­range rende hold fra VM udfylde den­ne plad s.

e. Hvis et af de 5 hold, udvalgt vedkvalifikationsturneringen, trækkersig ud, skal det næsthøjest-rangeren­de hold fra denne turnering udtages.

f. Hvi s der er andre afmeldinger, skal detnæste hold fra værtskontin entet ud­tages.

g. Hvi s der af nogen and en grund opståren tom plads, skal denne udfyldes afværtskontinentet.

FINANEWS,vol. VI, no, 1. 15. okt. 1978.

26

dem det værst tæ nkelige. For øvrigt erdet meget almindeligt, at netop til dren­gepolokampe har vi meget interesseredetilsku ere, nemlig forældre, og det er justikke det bedste ind tryk , disse får af dren­genes ledere og trænere, når de »hører«en polokamp. Det må kun ne laves om.Lad mig slutte med endn u en gang atnævne RINGE 's indsats som arrangørog bede primusmotor Knud Bonnesen vi­derebringe den helt fortjente ros til sitteam.

KSK'sEuropa CupAf Flemming Mønster

Som den første jy ske klub nogensindesikred e Koldings vandpolohold sig i årretten til at deltage i en Europa Cup.Det blev turneringen for »national cup­winners«,Lodtrækningen var ikke direkte gunstig ,hvis man skulle gøre sig forhåbningerom at gå videre i den fornemme turne­ring. Cheltenham fra England syntes atvæ re en overkommelig modstander, Lo­komotive-Sofia på egen bane skrækindja­gende og sidste års Europa Cup-vinderog storl everand ør til det italienske VM·hold, Napoli direkte umulig . På den an­den side gans ke interessante modstan de­re, som man håbede at kunne lære en delaf - hvad der for så vid t også må væreformålet med dansk deltagelse i interna­tional vandpolo på topplan.De to træn ere, Preben Due Thomsen ogErik Mønster beordrede spillerne til træ­ning fem gange ugentlig i håbet om atklubbens debut i international polo måt­te ske med en vis sports lig værdighed.Turn eringen foregik i dagene 19.-20.-21.oktober 78 i Bulgariens grå og tristehovedstad, Sofia, som ret hurti gt skullevise sig at være det værst tænkeligested for afholdelse af en så stor og vigtigturnering. De bulgar ske arrangører varpå ingen måde deres opgave voksen. Såat sige på alle punkter måt te man kon­sta tere at i arrangements mæssig hen­seende har vi dan ske intet - absolutintet - at lære af verdens 8. bedstepolonation. Turneringsplan så man intetaf - oplys ninger herom skete mundtligtog tilfældigt. På førstedagen skulle vispille kl. 19, hvad vi førs t fik besked omklokken 17.30. Og umiddelbart efter denkamp, fik vi at vide, at næste dag skullevi spille udendørs, fordi det bulgarskefjernsyn havde meldt sin ankom st. Ikk een kam erarnand dukkede op, og så kun­ne vi ellers spille aftenkamp i projektør.lys og i 28 grader varmt vand som dam­pede på livet løs som følge af den koldeluft på kun 5 grader, hvilket desværrebetød , at man højst kunn e se 3-4 meterfrem for sig.. Dampbadet i den gaml eÅrhus Svømmehal om igen!Resultatmæssigt gik det som man kunne'forvente, Store nederlag på 12-3 til Na­poli og 15-5 til Sofia og en uafgjortkamp 4-4 mod de til tider hårdt, mendog reglementeret spillende englændere.

Sidstnæv nte resultat var direkte svagt,hvilket meget godt symboliseres i at vibrænder et straffekast kun 6 sekunderfør tid . Kamp en mod de suverænt stær­ke italienere var spillemæssigt langt denbedste. Kamp en mod Sofia siger ikkesærlig meget - den blev afviklet i detføromtalte dampbad, og mange af kam ­pens situationer udartede sig til t ilfæl­digh ed, som bulgarerne desv ærre udnyt­tede langt bedre end vi. Således mistedevi 5 (fem!) gange bolden ved spil med enmand mere med bulgarske contra-målsom resulta t. Irri terende og ærgerligt,men delvis selvforsky ldt. - Sammenlagtblev Napoli en suveræ n nr. 1. Lokomoti­ve-Sofia nr . 2, Kolding nr. 3 og Chelten­ham nr. 4.Ole Lamb ert deltog i turneringen somdommer, og dømte her sin interna tionalekamp nr. 40, og blev af de øvrige delta­gende klubber fremhævet som en af tur­neringens bedste. . Forøvrigt besy nder­lig t at dan ske dommere altid skal henteroserne i udlandet og kun sjældent i denhjemlige turnering!KSKs 18 mands trup bestod af følgendespillere : Finn Jægersdorff, Arne Lorent­zen, Claus Nielsen, Niels Nielsen, Flem­ming And ersen, J ens Spliid, Keld BjarnePedersen, Jørgen Berg, Lars Buchwald,Rene Laursen , Mogens Jepsen og Flem­ming Mønster. Træner og holdlæge:Erik Mønster . Træner Preb en Thomsen.Delegationsleder: Han s Henrik Lauri t­sen. Dommer: Ole Lambert. Filmhold:Benny Nielsen og Henning Lorentzen.

Drengebrutto­landsholdetMålmænd: Peer Clausen, Ringe, A. Han­sen, KVIK , Bent Weber, TRITON.Mark spiller e: Carsten Mainz , FREM ,Han s Chr. Larsen , FREM, Steen Laur­sen, FREM , Gorm Mikkelsen, NORD,Mich. Sejersen. NORD, Bo Madsen,Svendborg , Lau Ingholm , Svendborg,Jørgen Bonde, Svendborg, Klaus HenrikLarsen, Svendborg, Sten Hansen, KVIK,Claus Hau gaard , KVIK, Allan West­hamm er, KVIK, Morten Andreasen, Øst­ervrå, Jørn And ersen, Østervrå, J ensMikk elsen, Østervrå.

Sportslig succesved unlensmertehen

Den årlige match mellem unionerne blevi lørdags holdt i Maribo Svømmehal, ogdet blev både en festlig og sportslig goddag for arrangøren, SvømmeunionenStorstrømmen med Maribo Svømmefor­ening som medarrangør.Svømmehallen var tæt pakket med til ­skuere, da unionens formand bød vel­kommen til de mange svømmere, ledereog trænere fra hele landet, hvorefter Ma­ribos viceborgmester Ole Løvig Simon­sen åbnede stævnet med ønsket om godekonkurrencer for alle deltagerne. Unio­nen havde også den glæde, at formandenfor kulturelt udvalg, fru Eva Larsenoverværede stævnet.

Jyllandt vandtDet samlede resultat blev en sejr til Jyl­land med 173 point, nr . 2 Sjælland med147,5 point, København fik 136 point,Storstrømmen 81,5 point, Fyn 58 point.Der var mange spændende kampe ogmeget jævnbyrdige konkurrencer, og deknivskarpe opløbskampe gaven dansk

rekord og 2 danske junior-rekorder samtet hav af unions-rekorder.Allerede i løb 3 sørgede Charlotte Peter­sen for, at Albertslund fik både en danskjunior- og senior-rekord, samt sjællandskjunior- og senior-rekord , altså 4 rekorderklaret af samme pige. Hun havde selvjunior- rekorden, men det var SusanneNilsson, der havde senior-rekorden. Detvar 400 m fri svømning for piger, og isamme løb forbedrede Lotte Lund Han­sen, Nakskov, L. F. rekorden med 8 sek. ,så den nu blev på 4.43.9, også Fyn fikny unions-rekord ved Charlotte Andre­sen med 4,44.0.

400 m fri for damer gaven uventet hårdkonkurrence til Margareta Maunsbachfra Skovbakken af Mette Erdmann, Kø­benhavn, men Margareta fik dog på detsidste sejren i land.Også 400 m fri for herrer gaven nysjællandsk rekord, det var Øjvind Loft.heim , Albertslund, der forbedrede rekor­den med 2 sek. til 3.07. Han vandt en

-sketsidensidst...

overlegen sejr over den danske mesterMorten Hausborg.200 m brystsvømning for drenge gavenspændende kamp mellem Per Clausen,Jylland, og Ole Glæsner, København, ogPer var kun 7/10 sek. fra en ny danskjunior-rekord, - Det samme præsteredePer Clausen på 100 m brystsvømning,hvor han vandt på 1.11.5, dette var ogsåkun få tiendedele sek . fra en lige satrekord . - Begge gange klarede KennethNielsen, NFS, sig godt, han fik 2.48.9 og1.18.6.Det blev også til en ny dansk junior-re­kord til Marianne Hallberg, Albertslundi 200 m brystsvømning, hvor hun vandtmed 2.41.8, det var samtidig sjællandsk

Charlotte Petersen, tv., satte dansk rekord ved unionsmatchen. Også Margaretha Maunsback, th., var fint svømmende.

29

Søren Østberg - var i udmærk et form under matchen.

-sketsidensidst...

Søren Østberg i fin formAf de lokale svømmere var det SørenØstberg , Nak skov, der klarede sig bedst,som også var ventet. Først svømmedehan en helt ovenud 100 m bu tterfly påSUS' 4x lOO m medley-hold , hvor han fiknoteret 0.59.1, ligesom Niels Jørgen Lar­sen på sidste tur i 100 m crawl havde0.55.0, begge deres bedst e tider , mendesværre blev holdet diskvalific eret fortyvstart i et af skifterne , holdet havd eellers klare t en andenplads . - In divi­duelt på 100 m butterfly svø mmede handødt løb med J ens Klarsko v, Sjælland,efte r en af de mest spændende opløb­skampe, stævnet bød på , begge fik note­ret 1.00.3 og delte point. Lars Holst fraJ ylland var også godt med , og fik 1.01.2.I 200 m medley blev det lige så spæn­dende, efte r butterfly og rygcrawl låRene Andersen, Sj ælland, Søren ø st­berg , SUS , og Ev en Magnussen, J yl­land , på linj e, men i brystsvømningengik Rene frem og sikrede sig det forsp­ring, der gav ham sejren med 2.17,3,men kampen om andenpladsen var såhård, at Søren og Even fik samme tid ,men Søren Østberg blev dømt som nr . 2.Jasper Nordstedt, Sjælland, tog sig af100 m brystsvømning med 1.08.2, menPoul Nielsen, Nak skov, klarede en 3.plads til SUS ved at slå Niels Morten­sen, Jylland, med 1110 sek.Næv nes må også Charlotte Bru sens 2.plads i 200 m rygcrawl , hvor GerdLauersen, J ylland, vandt med 2.27.8,men Charlotte havd e en hård kamp medUlla Ip sen, Sjælland, hun fik dog anden­pladsen ved en sids te kraftanst rengelse.Også Lar s Bo Hansen, Herakl es, vargodt sv ømmende, han fik en 3. plads i200 m rygcrawl for drenge, det sam meklarede Lars Jakobsen i 400 m fri svøm­nin g til SUS.Desværre havd e den lokale un ion et af­bud fra Annette Bøgsted på grund afsygdom, men her t rådte Kari J ørgensen,Maribo, til, og selvom hun ikke kunneklare Annette s tid er , klare de hun sig finti den hård e konkurrence, og det gjordelykke hos det lokale publikum, når hunstartede.Der var fine præmier til nr. 1, 2 og 3,skænket af Den Danske Bank.

ning både i 4x IOO m holdmedley, hvorhun svømmede brystsvømningen for J yl­land, og de var 11. sek. foran Sjælland,men også i 200 m medley var hun enklar sejrherre med 2.24.5, hend es egenrekord er 2.18.0. Mette Klarskov, Sjæl.land , og Kirsten Poulsen, Herakles, hav.den en hård kamp om andenpl adsen,men på den sidste crawl-distance komMette Klarskov stærkt og fik andenplad­sen.

junior-rekord. Der var stor spænding om2. pladsen , men det blev Annett e BirkJ ohansen, J ylland, der med 2.51.0 ligekom foran Helene Brinch Peter sen, Kø­benhavn . Pia Hansen, Naks kov , klaredemed en sidste spurt at komme foran In ­ger Sto rk, Fyn.

St ort bifaldPublikum havde lejligh ed til at beundreSusanne Nilssons kraftbetonede svøm-

II .I

30

Nyt fra regel­udvalget

j

Af Poul Morte nse n

På sit møde den 25. nov . 1978 har rege­ludvalget truffet afgørelse i efterfølgendefortolkningssp ørgsm ål, som fra sammedato er at betragte som gældende.Fri-svømning : »Crawl« er at betragtesom fri-svømning. Således at forstå , athvor et løb er udskrevet som crawl, kansvømmeren benytte en hvilk en som helstsvømmeart, med de undtagelser der erfor holdmedley og individuel medley ,som anført i FINA's svømmeregier, regelnr . 9.

Ryg svømning: »Rygcrawl« er at betrag­te som rygsvømning. Således at forstå ,at hvor et løb er ud skrevet som rygc­rawl, kan svømmeren beny tte enhverform for rygsvømn ing , når FINA'ssvømmeregier, regel nr. 8 iøvrigt over­holdes.

Normal rygstilling: (rygsvømning ). Un­der henvisning til en artikel i det sve nskeblad »Simsport« nr . 9, sept. 78, skrevetaf Gunnar Werner, medlem af FIN A'sbureau , skal det noteres, at FINA's bu ­reau har accepteret den fortolkning, FI­NA's svømmeteknis ke komite har frem­sat , og som siger, at en ruln ing medkroppen op til , men ikke over 90 gr. fradet horisontale plan , og under hele løbet,er tilladt. Hovedets leje lades ude af be­tragtning .

Butterfly : Begge arme skal føres fremover va ndet samt idig, og tilbage gennemvan det samtidig og kontinuerligt. Hvorder før ven ding og før mål er rimeligplads til endnu et armtag, sk al dettegennemføres .

-sketsidensidst...

Nye rekorderI oktober måned er der anerkendt 1 nyrekord. I september måned blev der lige­ledes kun sat 1 rekord. Antallet af god­kendte rekord er i 1978 er nu oppe på180:Junior kortbane: 24.10. 1978 Haderslev,Lene Møller Nielsen, 63, Haderslev i500m fri 18.10.5.

Nå le siden sidst:

j

SølvdelfinnålTina Knudsen , TI K - J ani Pedersen ,Holsteb ro, Pia Hald, Holstebro - ViviOlesen , Koral J eanett e Kofoed,Svendborg - Marianne Larse n, Horsens- Maj Britt Nielsen, IHF - Rie Lind,Fr .cia KFUM - Marianne Knap , Tri­ton/Vejle - Ulla Th . Hansen, Svend­borg - Annette Jørgensen, Thisted ­Gitte Christensen, Nyborg - Ulla An­dersen, Frem - Sus anne Lauritzen, Hel­singør KFU M - Anne Cathrine Halvor­sen, Sønderborg - Margrete J ustesen ,Herning - Charlotte Staunberg, Skov­bakken - J ette M. Hansen , OSK ­Ulle P. Pedersen , Alborg - CharlotteJensen, Alborg - Boinner, Gentofte ­Hanne Krog, IHF - Ha nne Hvisten­dahl, SGI - Marie Lilleris , Purhu s ­Charlotte Schultz, Albertslund - AnneChristensen, Roskilde GF - Mette ø.Andersen, Vordingborg - Mette Rebien,Herfølge - Sus anne Snedevig, Gentofte- Vivian Sønderskov , IHF - Pia TorpJ acobsen, Skjold - Rikk e Larse n, Nak­skov - Ulla J acobsen , Naks kov - Ceci­lie Boysen, Nakskov - Pernille Ander­sen, Helsingør KFUM - Helle J ørgen­sen, Helsingør KFUM - J oan Rønne,Albertslund - J anne Pedersen, Hillerød- Mona Christianse n, SGI - BjørnWestengård, S.68 - Per Dejrup, Glo­strup - Peter Zachari as sen, Triton/V ej­le - Christian Carugali, Erritsø - Bjar­ne Kragh, Thisted - Bo Larsen, Holste-

bro - Michael Pederse n, Viborg - GertAnd ersen , Abybro - Carsten Møller,Vest/Brøndby - Lars Vestergård, Her­ning - Niels Kirkegård, Horsens ­Klaus Nissen Petersen , Skjold - HenrikS. Chris tensen, Herfølge - Nicolai Pe­ter sen, Herfølge - Lars Germann, Nep­tun.

Sølvdelfinnål med sløjfe.Dorte Kjærsgård, Nejst - Pia Hald,Holstebro - Eva Fjellerup, Rap - LeneTranholm, Alborg - Annette Bruun, Al­borg - Marianne Knap, Triton / Vejle ­Pia Hansen , Nakskov - Allan Hellum ,TIK - Per Klargård, Gentofte.

GuldnålDorth e Lykke, Koral - Lone Svennings ­en, HE l - Anita Madsen , IH F - PiaPoulsen, SGI - Anette Ene mark, Es ­bjerg - J ohn B. Nielsen, HEl - J anOste rhammel. Skov bakken - Niels Lau­ritzen, Alborg - Bob Martins, Vording­borg - Michael Christensen, Neptun.

Guldnål med sløjfeVivian Zink, OSLF - Gitte Bregne rJ ensen , Alborg - Lotte Simonsen, Al­borg - Mette Christe nsen, Alborg ­J ens Brønnum, Alborg.

ElitenålMette Christen sen, Ålborg

Ingelise Maib irk

Ulsp ilsager 702791 Dragørtlf. (01) 53 44 73

~suS bestyrelseEfter Tage Welanders ønske om at træk­ke sig tilbage som KSU-formand har be­styrelsen konstitueret sig således:Formand : Willy J ørgensen.Næstformand og pololeder: Svend Rom.Kasserer : Carl J ohan Hansen .Sekretær: In gelise Maibirk.Svømmeleder: Ole Olsen.Synkroleder : Bue Foldager.Spring leder : Bende Velin.Livredn ingsleder: Edith Olsen.Kursusleder: Kjeld Truberg.Bestyrelsesmedlem: Kirsten Johansen.1. Supp leant: Lone Frandsen.

31

Planlægnings­konference 1978

Redak tion : Pau l Johansen ,

Bjørnens Kvarter 10E,2620 A lb erts/und ,tlf. (02) 64 94 47.

alle paragrafferne eller de negligerer væ­sentlige dele af dem . Spørge lysten omkonkrete eksemp ler kunne indikere , atdet mere er et spørgs mål om vi er til forsvømme hallernes skyld end de er for os.Kaj Haugbøl indrøm mede, at loven varret omfattende, og der kom stadig rettel­ser til den. Dette sk ulle an imere endnumere til at idrættens folk blev bedst mu­ligt repræsenteret i fritidsudv alget, såle­des at vore intereeser kun ne varetagespå bedste måde.Om næste punkt kunne der skrives rne­get. Det skulle ikke være nødvend igt alden stund de fleste klubber i SSU harhaft enten person lig kontakt eller i formaf et skema fra disse informationsfolk.Og alligevel vil jeg give det et par ordmed på vejen. For det første var detrepræsentantskabsmødet der gik med tilideen. Vi kontaktede 10 mennesker somhavde givet udtryk for at ville væremed. På et møde i foråret blev det kon­kretiseret, hvad opgaven bestod af oghvordan den skulle løses. Hver fik 4-8klubber som sit område. Alt efter tempe­rament kasted e de 10 sig ud i opgaven,nogen løste den meget fint , and re fikikke rigt ig fat første gang, og nu er derafgået 2-3 af de 10 på grund af forsk elli­ge årsager.Disse grunde har ikke fået udvalget tilat tabe målet af syne, idet de tilbagemel­dinger som er kommet frem , har vist atbehovet for denne serv ice er tilsted e. Derer mange klubber, der har svært ved atfå tinge ne til at glide, og her skulle vorekonsulenter kun ne hjælp e - ikke ved atgøre arbej det for dem, men ved at anviseud veje for problemerne. Konsulenternesvirke er ikke at være posekiggere fornogen i unionen. De skal nok være etbinde led mellem unionens ledelse ogklubberne, hvis klubbe rne den enkeltehar, ønsker det, men i lige så høj grad enperson til hvem de kan henvende sig ­og som også bor i nærh eden af den spør­gende part. Afstandene på Sjælland kangodt være så store, at en i f. eks. Vor­dingborg synes at ved kommende de skul­le tale med fra SSU er så langt væ k, atdet ikke tje ner noget formål at forsøgeat tage kontakt t il Ugelsøe/Vipperød/ ·Birkerød /Albertslund, hv is det er en afdisse der er i søgelyse t, men er der enkontak tm and lige i nærh eden, så er til ­sky ndelsen større. Det har da også vistsig i den forløbne tid, at sådan er det

indflydelse på bekostning af andre. Fri ­tidsloven har været gæl dende i nogle årnu , og dog kunne Kaj Haugbøl findenogle punkter, som flere af de forsam ledehavde problemer med i deres kommuner.Spørgsmålet om klubbernes pligt til ren­gøring/tilsyn i en svømmehal afstedkomhenvisninger til loven, at det har korn­munen og alligeve l er det et stort pro­blem for nogle. Hvem skal udl everesv ampe og andet nødvend igt grej, havdeen anden vanskeligheder med, også herkunne Haugb øl henvise til loven, at detskal det ansat te personale. Det kunnety de på, at der trænger til en smidiggø­relse af fortolkni ngen af loven om fritids­virksomhed . Nogle kommuner læse r ikke

75 forenings ledere fra 30 klubber i SSUvar den 5. november samlet i IdrættensHus til en planlægn ingskonference forprogrammet i 1979. Mødet var delt op i3 dele, nemlig1. Styrelses lov2. Informationslinien3. Drøftelse af aktiviteter i 1979.Vedrørende styrelses loven havde vi enga­geret os med DI F konsulent Kaj Haug­bøl. Denne gav et instruktiv t indlæg omaspe kterne i den nye styrelseslov, somganske vist er kendt, men hvor megethar man benyttet sig af den? Der blevgivet en ræ kke eksempler på, hvordander nogle steder er lavet aftaler såledesat bestemte grupper har fået for stor

Paul Johanse n » SS U 's formand.

Af Paul Johansen

)

32

DOl11l11erl11øde

j

gået for kontaktfolkene eller konsulenter­ne, som lederen af denne gruppe helst vilkalde dem. .Som en konklussion på den mundlige re­degørelse på mødet, blev det nævnt, atnok havde der været »fødselsvan­skeligheder«, og det kan vel ikke undgåsved indførelse af noget nyt. Nu var be­gynder-fejlene gjort og tingene faldet lidtpå plads, det eneste der manglede var etpar afløsere for dem, som måtte trækkesig.Inden frokosten tog deltagerne fat pådet egentlige i mødet, og det var hvadskal der ske i 1979? Jørgen Klarskovhavde opstillet en række spørgsmål, somdeltagerne skulle bevare. Jørgen Klar­skov fortalte om hensigten med nogle afspørgs målene, idet der havde været drøf­tet en række ting mand og mand imel­lem i årets løb. Nu havde deltagerenchanchen for at diskutere dem med andreog SSU. Forsamlingen blev som tidligereved den slags møder inddelt i gruppersvarende til deres deltagelse i turnerin­gernes rækker. Dette skulle give, at me­sterrækkeklubberne ud fra deres proble­mer kunne tale fælles snak o. s. v .Efter frokost fortsatte gruppearbejdet,og der blev 'diskuteret meget indgåendealle steder. Ingen af grupperne blev heltfærdig med deres spørgsmål på grund aftidsnød - hvor har man ikke det i grup­pearbejde, hvis emn et løber for meget afsporet - og kl. 14,30 blev alle samlet forplenum. Her meddelte springgruppen atde ikke var mere end halvt færdige, og

Af Paul Johansen

Overskriften kunne tyde på , at nu skaldette emne + regler behandles igen ge­nerelt, men det skal det ikke i denneartikel.Anledningen er/var, at SSU havde ind­budt en række navngivne og unavngivnepersoner til et møde den 8. november omen del ting, som er dukket op i forbindel­se med det at være overdommer/dommerved svømmestævner. De navngivne vardem, som gennem et år havde virket somoverdommere i SSU's turneringer mereend en gang, resten var deltagere, somhar gennemgået officialsuddannelse II .Indledningen var, om den kommendeoverdommeruddannelse, som vi desværreikke kender helt endnu. Men det var bl.a. kendt, at kursusudvalgets dommerfag­gruppe talte om en slags niveaudeling afdomm erne. Tre eller fire var tallet, medde internationale (seks) i toppen, derefternationale dommere til DSF's mesterska­ber og evt. unionsmesterskaber, næstetrin skulle være dommere til II og evt.III DIV i DANCUP, for at slutte meden begyndergruppe.Det skulle være hensigten, at en dommerfor at rykke op i rækkerne skulle havebedømmere på - ligesom i boldspil ­derved skulle en vis kvalificering være etkriterium, alle kunne forstå.

at de ville samles til et møde mere for atfå deres ønsker for plan 1979 gjort heltfærdig. De meddelte samtidig, at de ger­ne så en mere direkte kommunikationspringled er og dem imellem. Der var sketnogle misforståelser, når informationernegik igennem for mange hænder inden denåed e ud til den, der skulle bruge dem.Det blev dem lovet, at dette speciellepunkt ville bliv e rettet. Af væ sentligeting fra indlægen e fra grupperne kannævnes :

Børne- og B-mesterskaber afvikles på2 dage,Nålestævner mere eller bedre fordeltpå året og region svis ,Holdkapstævner deles i 2. l for destore klubber og l for de mindre?200 m butterfly indføres i Mester- ogA-rækken,Begynderturneringen deles i 2, mengerne med samme program,Butterfly skal dyrkes noget mere,Probl emet med matcher på 50 m ba­ner og 25 m baner skal løses, såledesat en pointsfaktor kan udligne tids­forskellen,Turneringsregler sættes hensigt-smæssigt op,Turneringen fordeles på hele året, ogden fastlagte tidstermin skal overhol­des,Hvor kan klubberne finde de egnedetr æningslejre, der findes i ind- og ud­land? Hvor kan de spørge om råd?(Skal DSF/SSU fremstille en op­slagsbog om det emne?)

Om disse tanker vinder gehør , vil visesig efter 20.-21. januar, når dommerfag­gruppen fremlægger sine intensioner foret udvalgt forum af nuværende »over­dommere«,De 53 deltagere havde ikke mange kom­mentarer til dette, men derimod til detnæste, som blev drøftet. Det var en drøf­telse af og udveksling af erfarin ger fradommervirksomhed i SSU siden indførel­sen af officialsuddannelsen.Der har været problemer ved en delstævner, unionen har da også modtagetklager over navngivne dommere ved ind­beretninger, ligesom mundtlige klagerhar forekommet. For at imødegå nogetaf kritikken tog mødet fat på , hvordanløser vi det?Det gjorde deltagerne ved at fortælle omderes erfaringer eller ved at rejse derestvivlstilfælde for et bredt forum. Der ud ·viklede sig en livlig diskussion om vissedele af problemerne, særlig vedrørendeDYKNING af HOVEDET før vendingog mål i BRYST-svømning, samt hvorstrengt skal lovens bogstav følges i but­terfly med hensyn til, at armene skalføres OVER VANDET. Hvad betyderFRI SVØM-ning. Jo, der var rigeligt attale om, og den afsatte tid blev overskre­det med en time.

Ovennævnte var hovedemnerne for dis­kussitionen og J ørgen Klar skov villedrøft e med sit udvalg de ting som kunneindpasses i plan 1979. Klubberne ville idecember få tilmeldingsskemaer tilsendt,så kunne man der se, hvordan man prak­tisk havde løst de stillede forslag.Slutteligt kan skrives, at alle parter hav­de fået noget ud af samværet, ikk emindst den kontakt hver især havde vedat kunne drøfte fæll es problemer på enafslappet måde, hvilket ikke alt id kanske på de mere formelle møder , såsomrepræsentantskabsmøder.SSU er tilfreds med resultatet, og skal ibladet her opfordre til, at de klubbersom ikk e var repræsenteret, kommer tilmødet i 1979. Der hentes værdifuld vi­den og uvurdelig kontakt ved at træffeand re klubledere ved disse lejligheder.

Der er sikkert en del, som vil spørge,hvad kom der så ud af det?Der kom det ud af det, at den linje, derhar været ført officielt fra DSF's kursu­sudvalg, og den , som den svenske regel­film angiver, fortsat er gældende - uan­set erfaringer fra VM 1979-billeder, ogandre oplevelser, den enkelte måtte have .I spørgsmålet om butterfly kunne manmed god vilje anlægge en »blødere« linjefor urutinerede svømmere, som forsøgersig i disciplinen, men forsamlingen villehellere have, at enten kunne man præste­re en flysvømning, som kunne holde vedet stævne, eller man holdt sig væk. Detvar for vanskeligt at lave specielle reglerfor nogle, skuffelsen ved at blive disket,fordi den enkelte havde tillagt sig noglevaner ved en regelfortolkning et sted til

"· 'lige pludseligt ikke mere at måtte gøre»fejlen«, kunne medføre, at svømmerenopgav at være med mere. At svømmear­ten er vanskelig for urutinerede, erkendtealle.Ingen af de fremmødte fik »færdige løs­ninger« med hjem , men de fik drøftetderes problemer og det sluttede i en fæl­les holdning, som alle kunne gå ind for.Målet var bl. a., at der helst ikke skullevære for stor forskel på, hvem der er 'dommer, når der skulle afholdes et svøm­mestævne. Om dette blev nået, kan kuntiden vise. Deltagerne gav udtryk for, aten drøftelse af den art, som skete her,havde været savnet længe. Det blev la­vet, at det ikke skulle være sidste gangdet skete.

33

Redakt ion : Gr ethe Erickss on ,- - - - -

Skovgårdsvej 49 - 4900 Naksko v ­TIl. (03) 920933.

som formand på Herakles generalforsam­ling, så det tyder på, det bliver Eg onHansen , NFS, der skal styre disse man­ge medlemmer.

Nyt fra kursusfronten:Tid tagerkursus afholdes i Maribo Svørn­mehal og Cafeteria mandag den 12. fe·bruar 1979 for alle klubber på Lolland­Falster.Tilmeldelse skal ske til unionens kursus­leder Poul Hartung, Grønvej 7 A, 4863Eski lstrup.

Een svømmeklubi Nykøbing F.?Gennem flere måneder har et udvalg be­stående af repræsentanter fra Herak lesog NFS arbejdet på at komme med etforslag til begge forenin gers generalfor­samlinger om en sammenlægning af de 2klubber .Denne generalforsamling blev holdt den26. oktober, og medens man iHerak lessagde klart ja til sammenlægningen, varder i NFS kun et meget lille overtal afja -stemmer, men NFS's love siger, atsamtlige medlemmer over 16 år ska l del­tage i en sådan afstemning, hvorfor mani øjeblikket er ved at udd ele ste mmesed­ler om spørgs måle t til alle de medlem­mer, der kan stemme om dette vigtigespørgs mål.Det er klart det betyder noget for enforening, om den kan råde over 26 timeri en svømmehal pr. uge eller kun 13 ti­mer.Hvis sammenlægn ingen bliver en reali­tet, bliver det {m af de største svømmek­lubber under DSF ca. 1100-1200 medlem­mer og langt den største på Lolland-Fal­ste r.Nelly Mortensen ønskede ikke genvalg

Adresse­ændringer

Hvide Sande Svømme og DykkerklubErling Fihl RasmussenApollovej 84 A6960 Hvide Sande

Ringe SvømmeklubJørgen KjærLøkkevej 35750 Ringe, tlf. 09 . 62 21 23

Tåstrup IKJ ette OlsenHy llingeparken 254070 Kirke Hy llinge, tlf. 03 . 404796,..

Kjøbenhavn s Gymnastikforenin gErik Bisgård Mad senSdr. Boulevard 76, 2. th.1720 København V., tlf. Ol - 225497

Auning SvømmeklubLis ChristensenArhusvej 218963 Aun ing, tlf. 06 - 48 38 50

Helsinge S&I's svømmeafdelingLillian HansenEgebakken 83200 Helsinge, tlf. 03 . 29 63 34

Purhus SvømmeklubRasmus Thybo ThorsenLokesvej 78981 Spentrup, tlf . 06 - 477429

Svømmeklubben HorsensLars MarcherBrønda ger 48752 Gedve d, tlf . 06 . 66 54 17

Bred ebro SvømmeklubPeter SørensenNørre Vollum 176261 Bredebro

Hornslet SvømmeklubTom Moesgård SørensenGyvelvænget 38543 Hornslet

DanskSvømmeForbundønsker samtligemed interesse for vor idrætglædelig julog godt nytår!

Kølvrå SvømmeklubKjeld ChristensenGodthåbsv ej 97470 Karup J , tlf. 07 . 102052 I

Alhedens IdrætsforeningErik G. BoelSkovve j 56, Frederiks7470 Karup J , tlf. 06 . 6619 54

Ny foreningBov Svømmeklubformand R. NowakPostb cx 266330 Padborg

NÆSTE NUMMERN æ ste nummer af SVØMM ESPORT udkomme r i sidste halv­del af februar måned. Stof og a nnoncer til dette nummerska l være red aktionen i hænde senest den 25. januar.God fornøj else.

34