J Y V S K Y L S T U D I E S I N H U M A N I T I E S

139

Sari Kuuva

Symbol, Munch and Creativity

Metabolism of Visual Symbols

JYVSKYL STUDIES IN HUMANITIES 139

Sari Kuuva

UNIVERSITY OF

JYVSKYL 2010

Esitetn Jyvskyln yliopiston humanistisen tiedekunnan suostumuksellajulkisesti tarkastettavaksi yliopiston Juomatehtaalla, salissa JT120

toukokuun 3. pivn 2010 kello 12.

Academic dissertation to be publicly discussed, by permission ofthe Faculty of Humanities of the University of Jyvskyl,

in building Juomatehdas, hall JT120, on May 3, 2010 at 12 o'clock noon.

JYVSKYL

Symbol, Munch and CreativityMetabolism of Visual Symbols

Symbol, Munch and CreativityMetabolism of Visual Symbols

JYVSKYL STUDIES IN HUMANITIES 139

JYVSKYL 2010

Symbol, Munch and CreativityMetabolism of Visual Symbols

UNIVERSITY OF JYVSKYL

Sari Kuuva

Copyright , by University of Jyvskyl

URN:ISBN:978-951-39-3865-9ISBN 978-951-39-3865-9 (PDF)

ISBN 978-951-39-3847-5 (nid.)ISSN 1459-4331

2010

Jyvskyl University Printing House, Jyvskyl 2010

Cover pictures by Edvard Munch

Jyvskyl Studies in HumanitiesEditorial Board

Petri Karonen, Department of History and Ethnology, University of JyvskylEditor in Chief Heikki Hanka, Department of Art and Culture Studies, University of Jyvskyl

Matti Rahkonen, Department of Languages, University of JyvskylPetri Toiviainen, Department of Music, University of JyvskylTarja Nikula, Centre for Applied Language Studies, University of JyvskylRaimo Salokangas, Department of Communication, University of Jyvskyl

Editor Annika Waenerberg Department of Arts and Culture Studies, University of Jyvskyl Pekka Olsbo Publishing Unit, University Library of Jyvskyl

!"#$""%&"(&!)"#%&"(&*+/+*6:;"?@/GQ6G31X/6Z?[@978-951-39-3865-9 (PDF), 6\6Q/6G\Q(nid.)]""^""

^;#}"")"#%&"(&]~""}")"#w(]

~#""="Z~

?""";""*++`_"("""`;#"?q"`"#"_"_";"""

}[w}w

!"!

?_#"""z_"< w"`z;

/+

""

//

%*+(,)w;#""`"""""""_""#""""

/*

}`_("#_;`;#" " # " " ;" _"#"""_"#"

/

? # _" _ "" "" #< " """ # " ;" _`" #_";"";"#"_ ""#"" "";"#;"

/G

";""|" ##|";"# # "< ] " "" _ """ ;"#"q`"`|"

/Q

[ (;"`;";"|"

/:

;"" _ ## "" # |" #" _ ;`"; # "" ? # "{""`"

/\

? # # """ # ; # |" "" " " _ ` " " =

/

;#;"#_`""

__ " " #`" # ( #< w " # __" ; ; "``" ""; _ ;; "< (;"`q;"""#"

/6

w;#""{""`" ;" # "" " ;; ` ;"`;" " " ;; `" " " " " ; # _ ; "`< ? " ; q;" ( #|" _`" " ` ;"` ;"

. /01

.# !**+(,)*

^";#;#"";""""#"""_"_##";" "< " " " ;"" " ` ; "` _ "" " ""_;#"

*/

"##""

**

w;#""""(_"""< # #" " "` # ";``;

*

*+/z*+GX /6:+/6Q:Qz:\X ~ /6\\zGX "/6\**:*z*:GXw/6\\/6*/66

*G

" _ ` " q;""_"""_`"

*Q

`";";("""";(""""_ ""

*:

(`#;"

*\

? " |" " _ ""

" ;"""_|""_` "! " ; ` _ " ; " # " #q "" _ "< [" |" # # # ";_" ` q;"" " _";"_{`#!

}`^}`"#";;; ` [ " _ ; " "" "`";""""q;""

*

{"

*6

#`&"!"=;//z//6/6::$

+

.#4 $)$$$)$%*+(,)

}"_"#;#"""_""" "" # # =

/

"_"("_""("_q;""#{";" /6G: /Z< }" w" " _""" ";" # "" " ``""}"=/6Q:Z " ";;" "`" ; q " ;"# "";"< =~ /6/z/6Q ~*

Q

""

:

"`#;#"`;";

\

" " " q "_ "" " #" " # # _ ` `< }" `" " _" "" _ _"_;"z`;"_"#";_ # `< ? _" _" " _ `"" "" `"" ` "`" #_ "` ^" ";"` }; #

;"#""""";#"""";;_

6

|" ;" " " #` # """";;;"""#""";""##;

G+

";;";"`|"##;""< }`__"";;""^(#`"#""""";;""^( `;_ _";""""__"";;""""#_;";"#;"""#

G/

" " " " # ; __"_#_""`""#;"_;"#""#_`#"#`""`__"""" ; ;;" # " #` ";#"""#

G*

`"_"#z#"`"""`

G

" "" `"" ` ""`#"__(#"#"__(#

GG

[""}|""#`"";"#"#`"""_"#"#[#!

""";""_""`;< w" " " _ " " ` _ " &"!1

&"!< w " ` " # " " ;" < # #" " _ ? _ "

GQ

=GZw#`##""""[#";

G:

[#"""`"_`"_#q;#_(#

G\

w z " (" # " ;< ; # "_;( ` ;"" ; ""`###"_;`"`""_#"q;""_"";;"__(" " " ` ~ " _ """"

G

";#";"

G6

["< =[" /6Q *6/z*6*

Q+

" # """< >_ " " `" "" _;"`";

Q/

""< ["" " _" " ( =/6+z/66QZ }" =/66z/6:Z " "; _ " ;!

?" ; "" _ " ##" # ` ;~_(;""#"

Q*

;""#"_"_";< >_ " " ; ;;;"_"#;"""_"""__;;";"#|"###"`";#""

Q

;""_|">|"#"#"""""`;"""# #" # ;" "" "` `< }";""";"X""";=/6\: :Z< ? ; " " " ;"```;""#"__""""q#;"#";;;";""q

QG

"" ; ";" _ `" # " `" # " " < ] ";"; q;""" "`""# `" # " q " # ;`" # " "< ?# ; "" " " "_q`#""q;""""_"q#"

QQ

]_""#"""`_ ;"< ? " ;"" " "` # ;`"#"""_#"_#""""_""q#""_ "# # _ "`"__";""_`"_";;

Q:

" "" # " _(" " ;" ; # """"(`

4 "2!!1

>_(`"""

Q

# _ (" # " " " ;" < ??_"_";"(_"q"#_";"

Q6

# _]_" ^" }`" # `^

:+

;"""#" #"" q;#"#" ` /6\**++G

z

:/

"";";"`;""`"`"#

:*

#"##z""zz"""( "" # " " ? "_ "|" z "_ # "`z"_`_"`_z_(`;=!x``/66+*+++*Qw" ? _;#"";"_;#";"("""#"";"#""""""3(5"5"64 04"(&7 5" 05" 1?_""_("#";"#;"#";"

:

";;;(` "" " (` # ; " _ #`";";";

:G

$)+,$(*(

#|""""#`";` @!=/\Z=?"/Z_`"";";"

:Q

=/6

z/6QZ =?"\6Z___`""_ "" ` /6+ "";`|";"

::

#_("#"(`""_;""_;"#"";"`"""#""#"#";

:\

|" 3 "_" " "" _ # !& 50=/6Z=?"/GZ_"""#9

=?"//Z

:

";`/6:;#_""#"#"#"#(_"4 =/6z/6QZ =?" /Z " =/6Z=?"/6Z

:6

}#""""#z"`"#

\+

>__;""__`;`"__;"#"_#""##

\/

*Qz*:Z< ; _ =?" */Z ;"# "&& "##_"

\*

;#|";`_`#"#";""""?;"""z";"_"%`"

\

" # `" "` ;"" # _ "# _`` ` " _ _ " # < ;_;`""""";#_

"" " """< ? _ "" ;;##"""#

"""_q#;`"

\G

;"` ;"" # "; # "!

?/6#q"#/6/@;"```_"`_""""_""##"`"`"#_"""_|""""``

\Q

#

\:

`

\\

"; _ " " _(" _ ` " #"< # ;"" " " _ ## "" # " #" #";";"#"_(""";"#;##"

\

;##@_`}q>`=*++:*+\Z

\6

+

" _z z>? |""`z"z__""z"``?"#"#_z? (;"";_z"_"_(z"z"(_?(_zw"(#"`z_#_z_""_z_"`z(#_?#z;`"qzz=!x``/66+*+++*w"

/

$$$$%

?/6G"#";` < ?";`_`"(`_";#`"#;`""(_"=?"Q+Z_ `; "# "#`/6:"_";""(_"" #` # =?" Q/Z< "" " #_|" =?"Q+zQZ;""#_; #_" _ " _ " #`" # ;"" "; # " __ #_;|"";` =/6GZ_"""#"#"""`(_ _ " { "``" #" " _;_"

*

"!>_`"_"`

";"#"q

G

`_|"

Q

"#"`"";;#_;=>"*++/G6Z

:

\

$

"#";`""" =/6*Z=?"6*Z"=/6Z=?"6Z&=/6GZ=?"6GZ

6

#_"({;;"#;#{"` /6+|" " # (" "#"" ""_##;__(q"";;;

6+

>#"`"#_`#"# [ _ >" > =/Q\z/6/Z " _#< w_`""#" # `#" "< ? ";" ~q ;" ` ` _ _ " ""`"#""

6/

?";";"""""";`;__`|" q;"" # _ ` "`_(;(_"""x``""``"""">`#"""_" =x`` /66+*+++ *\Z< w" " ` ;" ; # q _ _< ? " q ">`";"`"#_"!

?(`z?("_"""_z""#"

6*

"(`;""_(`` # " >` " # |";"< >_ ""# ""3( =/6GZ=?"G*Z"_#_("#`#">` " x`` " "``" " (" " " _ #_=x``/66+*+++QZ`"";;(z>_"_""#_`_#"z"`_"`""#"z`#;"_"``""((">"_"##z`_(""_`z""""_=!x``/66+*+++\+w"

6

("""z`__z}`;"_z"z#"_"z`; _ z " " " "z__ ` ` " ` " "`z=!x``/66+*+++Qw"

6G

?"""""#"#""";

6Q

>_";z`#"``"" ` _ ; z ` # > ";"_""(`z""_`#"` z = ! x`` /66+*+++ / w"< >< ## w

6:

;###`=!(*++*:*z:\GZ

6\

#"#"#`

6

}`_q;"#__""`";"_`""##";"#"""

66

_(_#z"

/++

"(;"|""`";w;"##

/+/

"`";;#"

/+*

(" "; # " q" q< w" " #q;#_`q"_(!

z ?"""#`z"`z(`"z_"`z=!x``/66+*+++QG w"

/+

##`""""#";{#"_" # ;" " "; # " # (< ?(|" ; " " _ " " ~"_`""#}((`#}

/+G

"```__"

/+Q

"!?#

/+:

# _ ;;< _ _` # """"""#"q#"""`""_;"_`"#(!

}` "" " ; q _ ## ;"""q;;;";""`#

/+\

_("#"`#_

/+

""_""``#(q"_< ] q; ``# ;;`# >";"(#_"!

(>_"`"""(_"`#

/+6

?;"q;"""###";__">`;"""#_" =#

//+

w$#%(!?""(("(#"(""#""#;(;#`"###`(`"#"#

///

" ~" < }` " `" " _"_#__~"`#" "_""#";"_`"#`#;;```"

//*

}#`"""`"(;#(";"";`"#"#;#""#";;""""_""``" "" # " ;"" "`# #" q;" ;" "< ] q; "; ^]_";`"#"";"#;"_|"_(""q;""""#_"!

w;";_""#"_""""#

//

]

//G

";"`|"_(""" 3 =/+Z_`" "; " ; ` ` "_;_#`";

//Q

]"/*=;`"*++:/Z

//:

__"";;"q;""_"# ]"_#_q;"_"#@~";"#_/6G::Z " " ( """ " ""_;"""""#"#;`q"";#_""_`#5_"";"# " _ " #" "< => /6\ G+zGG

//\

_""~q_""_"";"""!

w"_"""#_";""=Z``"_;""""(|""`""""""#;`q"""

"`

//

;(=?"//QZ|""#";`q""""#{__"_("#"""##""#|"#""("" " (""` ; "_ ## #< """""#;"""""###_(

//6

" (` `` _" " ;"< ?`#"_"|"_`";""#""

/*+

? # _ {""` "q _ ` """ "" =#<

/*/

|"_" `""#`"#q""" `"_;";""" `< w"`"|"#`"#`#"#`"_"_" "" _ ;;`&` # " #`{##";#;"; " " ~ =/6z/6+:Z< >_"; # " ; # "" #" #]"#""`"_`# " "< = *++ \z

/**

;`"""`";

/*

(&7=?"\*ZZ_""""" "## _ " ``"``""#`

/*G

w;"`"(""

/*Q

`"""#"#_;;"""""

/*:

"""#"`"(`#"_(

/*\

_";X#_";`"#";";

/*

("#""q;z;"""""

/*6

` " ;_ ""#(""""

/+

" "" _ "" # " # `"""

//

@""#```##" ;`""""#`"; "#"; "##"";

/*

w`"#""_"""##X#"""`#

/

"q;"%;}#@}@_ _ _ " " # " #;;< ? `; " " ; " ` #"""`"(_`"(#"_"_;="#"""#"`Z"";` _ "_"( = ` "" #"Z " ""#_"

/G

#;`"``""""""` "< ? # " ; "";"#"`"#"`""";#@`|"_("

/Q

_;;"#"|"; `" " " """ " ""< ] ";";|";#;;"(#"#;""_""``"< ]";"; |";#"""_^(|"#q;"[#|"##;""__;""`"_ =[# /6:6 *+:X ^( /6\//6\6 /*:z/*\Z< >_ " ";"""|";#"`""}""=}/6QG/6\G:\Z__"#"

/:

#;"

/\

"""" ;#";"!""__

/

`" #""#"#X(`##"`"X_#`"}"_"""";`#]#)"`"";"

/6

}`(_"#`_``"``"###"`"

/G+

"w##=#`Z";w#^ = # Z _ q" "` """ _ w#_`_"##""x#x

/G/

@"""#"!#`"_` "# ;` # #

/G*

"``" ; " # "` _< ?"q;"=/6+/Z_""`_#"_=?"/G:Z

/G

""_q#"_#

/GG

`";"_`"#"``"#"""_""#_("""``]" =/6/Gz/6/Z< w " q; |" " "" " ""q;

/GQ

";"=?"/Q/Z" ! x/6GG*++\/+"_"#;(;";"#"#" "" #~ _#" `""##qz`"`"`""##";;;";#;";#|"_`""x;"=G6+zG+[Z_;##"

/G:

";_ ;"; " " " ` `" ! "q;"#""@~" _ ;;`< [ "" @~" # " ("# `"_";_"#

/G\

_" 4"" " q" ; # " _< w (" # " _"`;`_`"q"#!=/Q6z/6*:Zx["=//z/6:Zq@=/G6z/6*Z_ ;";" # ;"`< ? ;"`"_"""`_(" ""q"#> [ x =/**z/6:Z %"=/+z/\+Z=/G+z/6+*Z]^""(=/*/z//Z}`"`>"%`$`=/\/z/6

Z}`=/Q/z/6*GZ`"#=/::z/6++Z>"=/Q6z/6Q*Z

/G

w#""#;"_"#_ >##`=/Gz/6/Z `=/Gz/6++Z< ? w =/*z/6/Z ] " ; ;"` ;""" " ""; ";" ;" ""_"#|"#"~"_"(>""

/G6

"z"_"z_;#|"q""#`_

/Q+

}";""#"_"#_"`;""``"=/:*6z/:6QZ"_"; _ # ` " " ##" # ;""

/Q/

" "" ""` ` ;"` " #;"``;;

/Q*

" _ " ;";;" # _ """#;";;""""(

/Q

_|"#

/QG

}""=!w*+++*++w"

/QQ

?"#"q"#"X##`"

/Q:

"#""```_"#< ] " ;"; # " _" q ;" ;"` # ` _ ;"` _" ` " #""

/Q\

q;##q";;"";"""#`

/Q

"#_(4&"##"#"

/Q6

_ " _ (; # < =! w*+++*++///w"

/:+

?"";#"_(""_"_#"#=`^(""Z ` =` `Z _ _ " " _ ;;"` `#"#

/:/

;;< " ; " "" ";""("""` "" ["|" "" " "" ( #q;_#""=#

/:*

w"#""^("#";`" _ " "#"" ` " q;"" ``" "q;""< = /*z/*6 ! w /6\\/6* *+Q w"<

/:

_w##""""__;"""_""(`#_#`;""#""

/:G

=?"6:Z

5 !=!1

5# !%$;-*%

}"_""#""""`_#""< >_ " {``; # " " " ` " ` ; # `"";"_(_"###"""

/::

" #"< ? " ; |" ;" q" ""q;"_ """` ` " ` " " ;" # " "" "; _ ;; `";"`""";;;"`#"_?;#"_;`"

/\*

;

/\

5#5 -+%)-$$%%$+

? ` ;"` ## _" ;; ;"#< ]q;##""; _ ` ; " `"< @_" " " "" " " " # ` " "" #

/\G

``#(`""""

/\Q

?;_?"

/\:

""; "_`_"

/\\

""""#"""" _(" " "` ;"< w# " "" < #"_";""#"`##";""; ";" _ " ( " "#< ? "|"`;_(";"";_;_"_`";`"

/\

q # |" ;_" # ` ;

/\6

"""#"#< ~_" #"#|" ; ` q; " #" _ _("

/+

?` " ; ( _ ` " ##_";"

//

__"(_""";";"""

/*

x(|"&

/

w " "` " _ ; # "}`;#~"#

/G

*++\ *

z*GX " *++\ /*/Z

/Q

"_"_";";" " ;" " "" # " ` q;" # q

/:

5#6 )$,$%%$+$,)()-

-$-;-

?""";(""_``(`

/\

";#_;"

/

"###;"#"#__";

/6

#" # ` ` "" _ ` ;; # __"#`|"#"#"

/6+

#";#q;"#"_("# _ " _ ## "" # " ;" ;

/6/

;#""";#"";"#"w"

/6*

"#"?";`#";` #" = ! w *+++*++ /GQZ

/6

_"";""#`

/6G

=?" ::z:\Z """ "_" q;" # #"#"`=#

/6Q

w_#"`#

/6:

="*++Q:GZ#""``"""#"(`#";``=/\+z/6\Z`_; B G

/6\

q; "< " "`;""#(_("|" $%

/6

6 "!

? " "" ? """ ";# ""

" < ? #" ; ? ;; ; # " `#" "``" ## "" " " ; %` ` "" ~#"( }` [" ^( ~ >[#

*++

|";#"#{#";"_ # #"< ?# `" # " "" ""#q"""";"#"""

*+/

##""#"""

*+*

}" "" " # " _ # #;_""_"/6\

Z

*+

"#

*+G

" q; " ; """;;`__##""""_#`"

205

YHTEENVETO (Finnish Summary)

Symboli, Munch ja luovuus Visuaalisten symboleiden metabolismi

Vitskirjatutkimuksen aiheena on visuaalisten symboleiden ja luovan ajattelunsuhde. Tutkimuksessa on kolme osaa, joista ensimminen kohdistuu symbolinksitteeseen, toinen Edvard Munchin taiteen symboliikkaan ja kolmas luovuu-den problematiikkaan. Tutkimuksen tavoitteena on toisaalta selkiytt symbo-lin ksitett Munchin teosesimerkkien kautta ja toisaalta selkiytt Munchin tai-teen symboliikasta kyty keskustelua symbolin ksitteeseen kohdistuvan ana-lyysin kautta. Tutkimuksen kolmannessa osassa symboleiden problematiikkaalhestytn luovan ajattelun nkkulmasta. Keskeisimpi tutkimusmenetelmiovat ksite-, kuva- ja tekstianalyysi.

Eri aloilla symbolin ksitett kytetn vaihtelevissa merkityksiss, jopasiin mrin, ett ksite on menettnyt selitysvoimaansa. Huolimatta siit, ettsymbolin ksitteen merkitys oli alunperin hyvin konkreettinen ja ett erityisestiromantiikan aikakaudella korostettiin symboleiden havaittavien ominaisuuk-sien merkityst, on symboli toisinaan, erityisesti logiikan, matematiikan ja se-miotiikan piiriss, mielletty konventionaaliseksi, sopimuksenvaraiseksi ja jopamielivaltaisiksi merkiksi. Viime vuosikymmenin ajatus symbolista konventio-naalisena merkkin on juurtunut yh syvemmlle mys visuaalisen taiteen tut-kimukseen, mik taas on johtanut siihen, ett symboleiden havaittavat ominai-suudet jvt usein melko vhiselle huomiolle.

Vitskirjatyni ensimmisess osassa lhestyn symbolin ksitteen proble-matiikkaa eri teoreetikkojen symbolimritelmien kautta. Keskeisimpi teoree-tikkoja tss yhteydess ovat Immanuel Kant, Johann Wolfgang Goethe, ArthurSchopenhauer, Carl Gustav Jung, Aby Warburg, Ernst Cassirer, Erwin Panofs-ky, Ernst Gombrich, Rudolf Arnheim, Susanne Langer, Thomas Munro, MonroeC. Beardsley, George Dickie, Paul Ricoeur, Nelson Goodman, Charles SandersPeirce, Gran Hermern ja Gunnar Berefelt. Esiteltyni lyhyesti symbolin ksit-teen historiaa, pureudun tarkemmin Goethen erotteluun symbolisen ja allegori-sen ilmaisun vlill, koska kyseisest jaottelusta avautuu monia keskeisi tee-moja, jotka ovat suoremmin tai epsuoremmin lsn mys myhempien teoree-tikkojen symbolimritelmiss. Jatkossa keskeisimpi ksittelemini teemojaovat symboleiden luonnollisuus ja konventionaalisuus, abritraarisuuden aste,symboleiden viittauksellinen ja ilmaiseva funktio, kontekstisidonnaisuus sekmetaforiset jnnitteet symboleiden vlill.

Tutkimuksessa visuaalisten symboleiden dynamiikkaan viitataan metafo-risesti ksitteell metabolismi eli aineenvaihdunta. Tmn fysiologiasta lainatuntermin avulla pyritn korostamaan ajatusta, ettei visuaalisia symboleita vltt-mtt tarvitse mielt merkitykseltn kiteytyneiksi kuvallisiksi elementeiksi,vaan ne voi mys rinnastaa elviin organismeihin. Metabolismin yhteydess

206

keskeist on esimerkiksi organismin ja ympristn vuorovaikutus, joka nytte-lee keskeist roolia mys visuaalisten symboleiden yhteydess. Huolimatta sii-t, ett monien teoreetikkojen symbolimritelmiss on aineksia, jotka mahdol-listaisivat symboleiden metabolismiin pureutumisen, voisi selkempi erottelusymboleiden havaintoon perustuvien (perceivable) ja havainnon ylittvien(non-perceivable) ominaisuuksien vlill avata aiempaa monipuolisempia mah-dollisuuksia visuaalisten symboleiden analysoinnille. Merkityksellist on, kuin-ka tietty symbolia on kytetty. Jopa pienet muunnokset symboleiden havaitta-vissa ominaisuuksissa saattavat voimakkaasti vaikuttaa koko kuvan tunnel-maan. Esimerkiksi kuvauksissa ristiinnaulituista merkityksellist voi olla paitsifiguurin elekieli, mys se, kuinka figuuri on asemoitu kuvaan ja millaisia vi-suaalisia elementtej tmn symbolin ymprille on asetettu. Visuaalisten sym-boleiden metabolismi toimii usein juuri tmntyyppisten hienovaraisten muun-nelmien tasolla, vaikka erityisesti taiteen murroskohdissa nm muunnelmatvoivat olla huomattavasti radikaalimpia.

Visuaalisten symboleiden metabolismin kannalta on keskeist tehd erosymboleiden kytn ja niiden kokonaismerkityksen vlill. Monia symboleita,kuten, kuten kuuta, aurinkoa, puuta ja risti on historian kuluessa kytettysymbolina lukuisissa eri yhteyksiss, ja erilaisten kytttapojen myt niihin onassosioitu laaja kirjo havainnon ylittvi merkityksi. Kun taiteilija tuo tmn-tyyppisen symbolin teokseensa, eivt kyseisen symbolin kaikki potentiaalisetmerkitykset vlttmtt ole yht relevantteja tss kontekstissa. Siksi on trkekiinnitt huomiota kyseisen symbolin ja sen ymprill olevien visuaalisten ele-menttien havaittaviin ominaisuuksiin, toisin sanoen siihen, kuinka kyseistsymbolia on kytetty. Symboleita voidaan kytt epkonventionaalisesti, esi-merkiksi varustamalla perinteinen symboli uudenlaisilla havaittavilla ominai-suuksilla, sijoittamalla uusi tai poikkeuksellinen symboli perinteiseen konteks-tiin tai asettamalla perinteinen symboli uuteen kontekstiin. Metaforisia jnnit-teit voi synty joko symbolin perinteisten ja uusien ominaisuuksien vlille taisymbolin ja sen kontekstin vlille. Symboleiden uudenlaiset kytttavat saatta-vat laajentaa niiden kokonaismerkityst eli symboleihin assosioitujen merkitys-ten kirjoa.

Tutkimuksessani lhestyn visuaalisten symboleiden metabolismia EdvardMunchin taiteesta poimittujen esimerkkien kautta. Phuomioni on Munchinkuupilariteemassa, joka toistuu hnen kymmeniss teoksissaan, esimerkiksiElmntanssissa (18991900). Analysoin Munchin kuusymboliikan kehityst h-nen eri teoksissaan ja niiden eri versioiden vlill. Kiinnostukseni kohteena ovatpaitsi Munchin kuvat, mys hnen aihetta valottavat kirjoituksensa. Lisksi ver-tailen hnen teoksiaan muiden kuvataiteilijoiden ja kirjailijoiden teoksiin.Munchin kuusymboliikka nytt kehittyneen vaihe vaiheelta vuosikymmen-ten kuluessa, tavanomaisista valon heijastuksista vedess kohti kuunsiltaku-vauksia, joissa kuun heijastus vedess saa vhitellen yh kiintemmn muodonsiten, ett se alkaa muistuttaa vedest kohoavaa pilaria. Munchin eri aiheitavertailtaessa vaikuttaa mys selvlt, ett hnen teoksissaan esiintyvn kuunpi-

207

larin, elmnpuun ja ristin vlill on visuaalinen analogia siin mieless, ettniden symboleiden muodot lhenevt toisiaan ja tietyiss teoksissa nm sym-bolit nyttvt jopa korvaavan toisensa. Lisksi kyseisten symboleiden vlillerakentuu kiinnostavia metaforisia jnnitteit.

Munchin taiteen tutkimuksessa on jo aiemmin kiinnitetty huomiota siihen,ettemme aina voi olla varmoja, kuvaako hnen teoksissaan esiintyv ympyrnja pilarin yhdistelm kuuta vai aurinkoa. Kuuteema toistuu niiden Elmnfrii-siin sisltyvien aiheiden yhteydess, joita Munch kehitteli intensiivisesti erityi-sesti 1890-luvulla. Useimmat nist aiheista liittyvt kiintesti Munchin omiinelmnkokemuksiin. Vitalistinen aurinkosymboliikka taas voimistuu Munchinteoksissa 1900-luvun alkupuolella, jolloin hnen kiinnostuksensa nytt siirty-vn henkilkohtaisista kokemuksista ihmiskohtaloiden kuvaukseen yleisem-mll tasolla. Samanaikaisesti mys entist ekspressiivisempi maalaustapa javrikokeilut saavat lis tilaa Munchin taiteessa. Monessa suhteessa Munchintaiteen kehitys nytt seuraavan taiteen yleisempi kehityslinjoja 18001900-luvun vaihteessa siirtyvn symbolismista kohti ekspressionismia. VaikeudetMunchin taiteen tyylillisess kategorisoinnissa ovat heijastuneet mys keskus-teluun hnen teostensa symboleista. Toisaalta hnen teoksissaan on nhty lu-kuisia symboleita, kuten kuunpilari ja tiettyj ihmistyyppej, joilla on kiintemerkitys Munchin taiteessa, mutta toisaalta joukossa on mys tutkijoita, joidenmukaan Munchin taiteessa ei ole lainkaan symboleita perinteisess merkityk-sess. Ristiriitaiset ksitykset Munchin taiteen symboliikasta heijastavat erojasiin, kuinka yksittiset tutkijat mieltvt symbolin ksitteen.

Ristiriitaan on mahdollista pureutua esimerkiksi tarkastelemalla Munchintaiteen kehityst pitemmll aikavlill, jolloin ky ilmi, ett hnen taiteensatietyt visuaaliset elementit, kuten suuteleva pariskunta, ovat aluksi esiintyneetyksityiskohtina Munchin luonnoksissa, mutta myhemmin ne ovat nousseetkuvien paiheiksi. Toisinaan Munchin visuaaliset symbolit toimivat kiinnosta-vina linkkein teosten eri versioiden vlill, ja tllin hyvin pienetkin variaatiotniden symboleiden havaittavissa ominaisuuksissa saattavat oleellisesti vaikut-taa paitsi kuvan tunnelmaan, mys teoksen kategorisointiin Munchin aiheidenjoukossa. Esimerkiksi Munchin teoksen Vetovoima (1895) taustalla oleva hahmovoidaan vaihtoehtoisesti nhd joko puuna vai jttimisen ihmispn. Se,nhdnk aihe puuna vai pn, taas vaikuttaa siihen, miellmmek teoksenyhdeksi versioksi Mustasukkaisuus-aiheesta, vai liitmmek sen pikemminkinThtiyn (1893) tematiikkaan.

Tutkimukseni kolmannessa osassa lhestyn Munchin taiteen symboliikkaaluovan ajattelun nkkulmasta, psykologisia ksitteit hydyntmll. Huoli-matta siit, ett taiteen luomisessa on mys tasoja, jotka ovat vaikeasti lhestyt-tviss yleisten psykologisten ksitteiden kautta, avaavat ksitteet, kuten ha-vainto, tarkkaavaisuus, muisti, kuvittelu ja tunteet, monipuolisia mahdollisuuk-sia symboleiden problematiikan tarkastelulle. Taiteen luominen on mys hah-motettavissa ernlaiseksi ongelmanratkaisuprosessiksi, jolloin teosten eri ver-sioiden voidaan katsoa edustavan eri vaiheita tss prosessissa. Munchin tuo-

208

tantoa tarkasteltaessa voidaan havaita, ett hnen varhaisemmissa teoksissaankehittelemns symbolit ovat lytneet tiens mys hnen myhempiin teok-siinsa. Esimerkiksi Munchin vuosisadan vaihteessa maalaamassa Elmntanssis-sa (18991900) yhdistyy aineksia varhaisemmista aiheista Nainen ja Vetovoima.Tst nkkulmasta Munchin visuaaliset symbolit osoittautuvat pikemminkinelinvoimaisiksi solmukohdiksi eri teosten vlill kuin kivettyneiksi merkeiksikiinteine merkityksineen. Tutkimuksessani ehdotan, ett symbolit voitaisiinymmrt tyvlineiksi Munchin luovassa ajattelussa.

Tarkastellessamme Munchin symboleiden kehityst luovuuden ksitteenkautta, voimme saavuttaa syvemmn ymmrryksen hnen taiteellisen ajat-telunsa luonteesta, mik taas pitemmll aikavlill voi edesauttaa esimerkiksihnen teostensa ajoittamista. Yleisemmll tasolla keskusteluni pyrkiiavaamaan uusia mahdollisuuksia taiteellisen luovuuden tutkimukseen. Miklilhestyisimme luovuuden problematiikkaa yleisten psykologisten ksitteidenkautta, olisi helpompaa tehd vertailuja eri taiteilijoiden luovien prosessien v-lill ja jopa eri alojen luovan ajattelun vlill. Tss tapauksessa saattaisimmepst tilanteeseen, jossa eri aloilla saavutetut tutkimustulokset palvelisivatmys muiden alojen tutkimusta.

209

1 Der gives i naturen to faste givne linier to hovedlinier. Den horisontalehvilelinien og lodrette tyngdelinien. Om disse bevger sig de levende linier desprngende linier livet. (Munch, in: Tjner, 2000, 132, MM T 157.)

2 The term problem solving is typically used in the fields of cognitive psychology,cognitive science and computer science (e.g., Newell, A. & Simon, H. (1972). HumanProblem Solving).

3 E.g., Goethe: Brief an Schiller (1797), ber die Gegenstnde der bildendenKunst (1797), Entwurf einer Farbenlehre (1810), Nachtrgliches zu PhilostratsGemlden (1818), and Maximen und Reflexionen (18231829).

4 [Symbolische Gegenstnde] es sind eminente Flle, die, in einercharakteristischen Mannigfaltigkeit, als Reprsentanten von vielen andern dastehen,eine gewisse Totalitt in sich schlieen, eine gewisse Reihe fordern, hnliches undFremdes in meinem Geiste aufregen und so von auen wie von innen an einegewisse Einheit und Allheit Anspruch machen (Goethe, 1797a, in: Srensen, 1972,127).

5 As Todorov has stated, Goethe's distinction between allegorical and symbolicalexpression is not totally unselfish, because allegorical expression is closely linkedwith Schiller's poetry (Todorov, 1977/1982, 204). Although it has often beenassumed that Kant's definition of symbolic presentation showed for Goethe a newway to understand the concept of symbol, Schiller claimed that there is somethingwrong in Goethe's definition of symbol when it is compared with Kant's notions ofapperception. Kantian way, Schiller thought that there are no allegories or symbolswithout the functions of apperception, but only the activity of I is able to give lifeto these both types of expressions. However, Goethe tended to assume that symbolicobjects also have some value of their own, unlike allegorical ones. (Fricke, 2001, 4042.)

6 Es ist die Sache, ohne die Sache zu sein, und doch die Sache; ein im geistigenSpiegel zusammengezogenes Bild, und doch mit dem Gegenstand identisch(Goethe, 1818, in: Srensen, 1972, 133).

7 [S]ie spricht ein Besonderes aus, ohne an's Allgemeine zu denken oder daraufhinzuweisen. Wer nun dieses Besondere lebendig fat, erhlt zugleich dasAllgemeine mit, ohne es gewahr zu werden, oder erst spt. (Goethe, 18231829, in:Srensen, 1972, 134.)

8 It is possible to see some connections between the Goethean distinction of allegoryand symbol and contemporary psychological discussions concerning emotions.Although cognitive appraisal is often understood as a cause of evoking emotion, thisdirection can also be reversed. Appraisals may also be components of emotions orconsequences of emotions. Emotion can arise spontaneously, and, only after that,cognitive appraisal will be included into it. Most theories assume that appraisalproceeds effortlessly and generates emotions automatically, but appraisal can alsobe directed in controlled processing. Although it is typically supposed that emotionsare generated when particular appraisals are made, also situations remembered orimagined can be appraised, which is naturally very important from the perspectiveof our art experiences. (E.g., Roseman & Smith, 2001, 319.)

9 Wie weit steht nicht dagegen Allegorie zurck; sie ist vielleicht geistreich witzig,aber doch meist rhetorisch und conventionell und immer besser, je mehr sie sichdemjenigen nhert, was wir Symbol nennen (Goethe, 1818, in: Srensen, 1972, 133).

210

10 Die Allegorie verwandelt die Erscheinung in einen Begriff, den Begriff in ein Bild,doch so, da der Begriff im Bilde immer noch begrnzt und vollstndig zu haltenund zu haben und an demselben auszusprechen sei./Die Symbolik verwandelt dieErscheinung in Idee, die Idee in ein Bild, und so, da die Idee im Bild immerunendlich wirksam und unerreichbar bleibt und, selbst in allen Sprachenausgesprochen, doch unaussprechlich bliebe. (Goethe, 18231829, in: Srensen,1972, 135.)

11 Begriff ist Summe, Idee Resultat der Erfahrung; jene zu ziehen, wird Verstand,dieses zu erfassen, Vernunft erfordert (Goethe, 18231829/1958, 438).

12 The Idea is always written with capital letter by Schopenhauer, and it is closely linkedboth with Platonic Ideas and Kantian thing-in-itself through the concept of will(e.g., Schopenhauer, 18181819/1966, Vol. 1, 9, 40; 3032, 169176).

13 [D]ie Idee hingegen entwickelt in Dem, welcher sie gefat hat, Vorstellungen, die inHinsicht auf den ihr gleichnamigen Begriff neu sind: sie gleicht einem lebendigen,sich entwickelnden, mit Zeugungskraft begabten Organismus, welcherhervorbringt, was nicht in ihm eingeschachtelt lag (Schopenhauer, 18181819/1919,Vol. 1, 49, 319).

14 Wenn nun gar zwischen dem Dargestellten und dem dadurch angedeuteten Begriffdurchaus keine auf Subsumtion unter jenen Begriff, oder auf Ideenassociationgegrndete Verbindung ist; sondern Zeichen und Bezeichnetes ganz konventionell,durch positive, zufllig veranlate Satzung zusammenhngen: dann nenne ich dieseAbart der Allegorie Symbol (Schopenhauer, 18181819/1919, Vol. 1, 50, 324).

15 So ist die Rose Symbol der Verschwiegenheit, der Lorbeer Symbol des Ruhmes, diePalme Symbol des Sieges, die Muschel Symbol der Pilgrimschaft, das Kreuz Symbolder christlichen Religion: dahin gehren auch alle Andeutungen durch bloe Farbenunmittelbar, wie Gelb als Farbe der Falschheit, und Blau als Farbe der Treue.Dergleichen Symbole mgen im Leben oft von Nutzen seyn, aber der Kunst ist ihrWerth fremd: sie sind ganz wie Hieroglyphen oder gar wie Chinesische Wortschriftanzusehen und stehen wirklich in einer Klasse mit den Wappen, mit dem Busch, derein Wirthshaus andeutet, mit dem Schlssel, an welchem man die Kammerherren,oder dem Leder, an welchem man die Bergleute erkennt. Wenn endlich gewissehistorische oder mytische Personen, oder personificierte Begriffe, durch ein frallemal festgesetzte Symbole kenntlich gemacht werden; so wren wohl dieseeigentlich Embleme zu nennen: dergleichen sind die Thiere der Evangelisten, dieEule der Minerva, der Apfel des Paris, das Anker der Hoffnung u.s.w. Inzwischenversteht man unter Emblemen meistens jede sinnbildlichen, einfachen und durchein Motto erluterten Darstellungen, die eine moralische Wahrheit veranschaulichensollen, davon es groe Sammlungen von J. Camerarius, Alciatus und Anderen giebt:sie machen den Uebergang zur poetischen Allegorie, davon weiter unten geredetwird. Die Griechische Skulptur wendet sich an die Anschauung, darum ist siesthetisch; die Hindostanische wendet sich an den Begriff, daher ist sie blosymbolisch. (Schopenhauer, 18181819/1919, Vol. 1, 50, 324325.)

16 In his Symbolic Images Gombrich discusses the differences between two symbolictraditions Aristotelian, didactic one and Neo-Platonic, mystical one (Gombrich,1972/1985, 122).

17 Kthe Kollwitz: Nie wieder Krieg (see, e.g., Gombrich, 1966/1982, 63).18 We can also see some connections between the discussions of conventional and

natural aspects of signs and more recent cognitive psychological discussions of top-down and bottom-up processes, which seem to strongly interact in visualinformation processing, and in many cases it is difficult to make clear separationsbetween these two kind of processes (e.g., Enns & Di Lollo, 2000; Velichkovsky,2005).

211

19 Unter einer symbolischen Form soll jede Energie des Geistes verstanden werden,durch welche ein geistiger Bedeutungsgehalt an ein konkretes sinnliches Zeichengeknpft und diesem Zeichen innerlich zugeeignet wird (Cassirer, 1956, 175).

20 Although black and white are sometimes understood as non-colours, here they areunderstood as colours.

21 Jan van Eyck: The Annunciation (see, e.g., Hermern, 1969, Ill. 1). 22 Peter Paul Rubens: Horrors of War (see, e.g., Gombrich, 1972/1985, Ill. 138);

Tintoretto: Minerva Restraining Mars (see, e.g., Gombrich, 1972/1985, Ill. 139).23 Posters of London Transport (see, e.g., Gombrich, 1960/1992, 199). 24 Matthias Grnewald: The Crucifixion (see, e.g., Zlch, 1938/1949, Ill. 24).25 In his Interpretation Theory (1976) Ricoeur analyses the differences between

traditional definition of metaphor, usually called substitution or comparison theory,and modern definition of metaphor, which originates from the writings of IvorArmstrong Richards, Max Black, Monroe Beardsley, Colin Turbayne, and PhilipWheelwright, and is called either tension or interaction theory of metaphor. In hisInterpretation theory Ricoeur speaks about tension theory, but in his later article Themetaphorical process as cognition, imagination, and feeling Ricoeur (1978/1979)uses the word interaction theory.

26 Har De gtt langs stranden der og hrt sjen? Har de sett kveldslyset der, nr detslokner i natten? Jeg vet ikke noe sted som har et s vakkert halvlys. Er det ikke tristat jeg har malt alt som finnes der nede. g der er som g blant bildene mine. Jegfr slik lyst til male nr jeg gr i sgrdstrand. (Munch, in: Stenersen, 1945, 85.)

27 At forklare et bilde er umuligt. Det er netop fordi man ikke kan forklare det panden mde at det er malt. Man kan blot gi et lidet fingerpeg i hvilken retning manhar tenkt sig. (Munch, in: Tjner, 2000, 134, MM N 29.)

28 Fremstilling av en rekke livs-bilder: Kjrlighetens kime, Kjrligheten somblomstrer og forgr, Livsangst, Dd (Eggum, 1990/2000, 910).

29 Jeg skulde gjre noget jeg flte det vilde gaa saa let det skulde forme sig undermine hnder som ved et trylleri. /Saa skulde de faa se. /En strk nken arm enbrun kraftig nakke op til det hvlvede bryst lgger en ung kvinde sit hoved./Hun lukker inene og lytter med aapen bvende mund til de ord han hvisker indi hendes lange utslaatte haar./Jeg skulde forme det slik jeg nu saa det men i denblaa dis. /Disse to i det ieblik de ikke er sig selv men kun et led av de tusenerslgtsled der knytter slgter til slgter. /Folk skulde forstaa det hellige, detmgtige ved det og de skulde ta av sig hatten som i en kirke. /Jeg skulde fremstilleen rkke slike billeder./Der skulde ikke lnger males interirer, folk som lser ogkvinder som strikker./Det skulde vre levende mennesker som puster og fler,lider og elsker./Jeg flte jeg skulde gjre dette det skulde gaa saa let. Kjdetskulde forme sig og farverne leve. (Munch, 1928, 47; See also, Munch, in: Tjner,2000, 9293.)

30 Du behver ikke g s langt forat forklare livsfrisens fremkomst Det har jo sinforklaring i selve bohemtiden Det gjaldt at male det levende liv og sit eget liv (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 5.)

31 Alfa og Omega, Oksen drepes, Kjrlighetens by, Lidelseshistorie, Dengale Digters dagbok, Kunskabens tr p godt og ondt (Eggum, 1990/2000, 1820).

32 Hvilket dypt mrke hun har gravet ind i min hjerne at intet andet billede kantrnge aldeles det vk [...]/Var det fordi hun tog mit frste kys at hun tog duftenaf livet fra mig Var det at hun li bedrog at hun en dag pludselig tog skjllenefra mit ie s jeg s medusahovedet s livet som en stor rdsel At alt det som frhavde rosenskjr nu s tomt og grt ud (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 25.)

212

33 Gjennem dem snor sig den bugtede strandlinje, utenfor ligger havet, som altid er ibevgelse, og under trrnes kroner leves det mangfoldige liv med dets glder ogsorger (Munch, 1918, 2). (English translation from Prideaux, 2005/2007, 351, noinformation of translator).

34 Edvard Munch: The Girls on the Bridge (see, e.g., Woll, 2001, Cat. 232, Cat. 628, Cat.629; Woll. 2008/2009, Cat. 483, Cat. 484, Cat. 539, Cat. 540, Cat. 639, Cat. 1632, Cat.1715).

35 Eilif Peterssen: Summer Night (see, e.g., Lippincott, 1988, Fig. 5).36 Edvard Munch: Landscape in Moonlight (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 248).37 Die braune Farbigkeit der barocken Mondscheinlandschaften ist zwar bei manchen

Romantikern auch bildbestimmend, aber sie wird seltener, und das Blau wie dasSchwarz treten einen neuen Siegezug an; zuerst das Blau in der Romantik, ab demSymbolismus und erst recht im Okkultismus der frhen geometrischen Abstraktion(Malewitch) dann das Schwarz (Borchhardt-Birbaumer, 2003, 741).

38 Gilman cites the words of Munch in the context of his Night in St. Cloud (1890), butgives no information of the source this text or its translation (Gilman, 2006, 203).

39 Hvor mange aftener jeg har sat alene ved vinduet og rgret med over at De ikkevar her s vi kunne sammen beundre scenen udenfor i mneskinnet med allelysene p den anden side og gasslygterne udenfor p gaden og alle dampbdenemed grnne og rde lamper og gule lamper. Og s det rare halvmrkret inde ivrelset med den blagtige lyse firkant som mnen kastet inn p gulvet. (Munch:in, Eggum, 1983/1995, 64.)

40 The problematics of shadows in visual art has been discussed, for example, byVictor I. Stoichita (1997/1999) in his work A Short History of the Shadow.

41 Langt langt derude den/blde linie hvor luften mder/hav den er ufattelig som/tilvrelsen ufatteli som/dden evig som lngselen./Og livet er somdenne/stille flade den speiler/luftens lyse /rene farver den skjuler dybet/medsit slim sine/kryb som dden. (Munch, in: Tjner, 2000, 67, MM N 613.)

42 No information of exact source and translation.43 Edvard Munch, Summer Night. Inger on the Beach (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat.

182). 44 De mystiske vil altid exi[s]tere blir jo mere det opdages jo mere vil det bli af

uforklarlige ting (Munch [Nizza, 8.1.1892], The Munch Museum Archives,Litteraere dagbkker, Fiolett bok, MM T 2760; See also, Buchhart, 2003c, 272;Heller, 1984, 230; Stang, 1977/1980, 79).

45 Claude Monet: Impression, Sunrise (see, e.g., Sagner-Dchting, 1990, 77). 46 The exhalations of the humid earth (Munch, MM T 365). Without limits, raises

and lowers itself, long sighs (Munch, MM T 2760). Breath, the storms its mightybreathing (Munch, quoted by Kristian Schreiner, in: Be, Alf, 1989, Edvard Munch.New York: Rizzoli, 30). (Cordulack, 2002, 111112.)

47 Edvard Munch: Dark Spruce Forest (see, e.g., Woll 2008/2009, Cat. 452456); EdvardMunch: Children in the Forest (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 492); Edvard Munch:Forest on the Way to Borre (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 493); Edvard Munch: TwoChildren on Their Way to the Fairytale Forest (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 494);Edvard Munch, Garden (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 532); Edvard Munch: Housein the Summer Night (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 533); Edvard Munch: The Houseby the Fjord (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 535); Edvard Munch: Spruce Forest (see,e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 569).

48 Edvard Munch: Red Rocks by sgrdstrand (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 582);Edvard Munch: Beach with Rocks (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 583); EdvardMunch, Beach (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 584585).

213

49 Edvard Munch: The Linde Frieze (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 607616); EdvardMunch: The Reinhardt Frieze (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 725736).

50 Edvard Munch: Bathing Woman and Children (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 1681).51 Jeg gik derude langs den hvidgr Strand Her var det jeg frst lrte den nye

Verden at kjende Elskovens [...]/Her lrte jeg Magten af to ine der blev storesom Himmelkugler i Nrheden som udsendte Trde der sneg sig ind i mit Blod mit Hjerte /Her lrte jeg Stemmens forunderlige Musik der snart var m snart drillende snart ggende/Jeg stod for Mysteriet Kvinden Jeg s ind i en uanetVerden Min Nyskjerrighed vagtes Hvad betd dette dette Blik som jeg ikkevidste Dette Blik kom fra en frygtelig mrkelig og herlig Verden Hva vardenne Verden Og der kom en Latter som jeg aldrig havde hrt drillende kt forfrdelig og deilig (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 32.)

52 Edvard Munch: Landscape with Red House (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 531).53 Edvard Munch: Attraction in Landscape (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 799). 54 Edvard Munch: Kiss on the Beach (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 1410).55 Edvard Munch: The Book Family (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 485); Edvard

Munch: Four Stages of Life (see, e.g., Woll, 2008/2990, Cat. 543). 56 Edvard Munch: Dance by the Sea (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 720); Edvard

Munch, Dance on the Beach (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 1411); Edvard Munch:Desire (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 721); Edvard Munch: Meeting on the Beach (see,e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 1413, 1716).

57 Edvard Munch: Young Women on the Beach (see, e.g., Woll, 2001, Cat. 292). 58 Edvard Munch: Nude Couple on the Beach (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 908).59 I see all human beings/behind their masks/those smiling, calm faces/pale corpses,

restlessly hurrying/among the winding path,/which leads to/the grave (Munch,in: Tjner, 2000/2003, 122, Transl. by J. Lloyd).//Jeg ser alle mennesker/bak deresmaske/smilende, rolige ansikter/blege lig som stundeslse/iler afsted en/snirkletvei hvis ende/er graven (Munch, in: Tjner, 2000, 122, MM T 2547: Kunskabens tr).

60 Gilman cites the words of Munch in the context of his Starry Night (1893). Gilmanstates that the origin of this painting is described in one of Munch's many prosepoems, but gives no information of the source this text or its translation. (Gilman,2006, 206.)

61 Jeg har ikke lyst til at danse heller sa hun Det er for yndigt sa hun se derbortover vandet mellem trrne og mnen bag skyerne./Ved de sa hun jeg hardet sn slige aftener kunde jeg gjre hvad det skulde vre jeg har formelig lysttil at gjre noget forfrdeligt galt Hun s p ham med dunkle store ine Lampeljuset faldt gult p nakken og hret (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 76.)

62 Jeg liker ikke lyset jeg synes best om mnen nr den er slig bak skyen det er sdeili indiskret./Jeg synes netop om solen og lyset sa Brandt isr de lyse blegesommerntter/Jeg har det sn sa hun efter en stund p slige aftner som iaftenkunde jeg gjre hva som helst noe forfrdeli galt /Brandt s ind i et par storedunkle ine ... Hun smilte s underli bldt med den ene siden et kjlent smil(Munch, in: Eggum, 1990/2000, 27.)

63 Vi var noget tilbake for de andre. Han s p hende. Under de fyldige ienlg linene gr og dunkle og s igjennem halvmrket begjrende. Munden svulmendeog bld. Bag hende vandet og luften violett bltt/St lidt sdant lad mig f se pdem./Hvor malerisk de er nu i denne belysning./De s p hinanden. (Munch, in:Eggum, 1990/2000, 27.)

64 Hvor bleg Du er i maaneskinnet og hvor Dine ine er mrke De er s store at dedkker halve himmelen Jeg kan nsten ikke se dine trk men jeg skimter Dinehvide tnder nr de smiler [...] (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 29.)

214

65 Dine ine ere store som den halve/himmel nr du str nr mig og/hret dit harguldstv og munden/ser jeg ikke ser blot at du smiler (Munch, in: Eggum,1990/2000, 29).

66 Hun lste hret op lot det glide ned over skuldrene/Han standset og s p hende Hvor deili hun var i det blde varme skjr fra horisonten Hun s hans beundring og smilte igjen med det rare smilet til den ene siden og atter flte han dennekildrende varmen strmme gennom sine rer/Det set ut som en havfrue sa han Hantalte med en anden stemme den skalv og rak ikke til/Havfrue sa hun og lo hunla vgten p frue (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 70.)

67 Der er en havfrue der i mnesilen der ser p mnen der stor og rund str overhorisonten hun vugger sig i mnesilen og har guldhr lgger sig mat og trttilbage og guldhret flyder p vandet (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 70).

68 Nr vi str sn og mine ine ser ind i dine store ine i det blege mnelys vedDu da fletter fine hnder usynlige trde der bindes om mit hjerte ledes framine ine gjennem Dine store mrke ine ind om Dit hjerte Dine ine er storenu De er s nr mig De er som to store mrke Himmeler (Munch, in: Eggum,1990/2000, 29.)

69 Slanger bevger sig under lvet Mnen ble guld En guldsile stod i vandet ogrokket den smeltet af sin egen glands og guld fld udover vandet /Da vore inemdtes da bandt usynlige hnder fine trde som gik gjennem dine store ine indigjennem mine ine og bandt vore hjerter sammen (Munch, in: Eggum,1990/2000, 85.)

70 Da du forlod mei over havet/var det som ennu fine/traade forenede os/det sledsom i et sr (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 93).

71 S gik vi ud af Skoven til Stranden der l den lyse Sommernat i sin Pragt dengyldne Horisont strlende Guld indover og der stod jeg og s p hende/Hvilkenforvandling /Guld dryssede over Hendes oplste Hr Guldskjr over hendesAnsikt /Der la sig Guldskimmer over hendes hvide Dragt hendes ngne Arme/I inene lyste en Stjerne af Guld og inene stirrede mod Horisonten somstore Diamanter vilde og besynderlige (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 54.)

72 Vandet l bllig fiolett udover jvn og stille flade gik nsten over i luften bort ihorisonten./Stenerne raget opad det grunde vand langt langt ud, de s [ud] som enhel familie af havmennesker store og sm som bevgede sig og stragte sig og skaransigter, men stille. Det s man lidt af mnen gul og stor (Munch, in: Eggum,1990/2000, 71.)

73 hvor vakker sa hun hun viste udover vandet/Det l der s stille imellem komen lang blge langsomt og tungt op mod stranden den var s trt den kundeikke n frem endelig der brd den mod de frste stenerne den brast med et lidesmeld efterp gjentaes de sm brag bortover stranden Der mellem stammerneses nu mnen stor og gul en bre gylden sile i det violette vand. Stenerne ragetopover det grunde vand. De s ud som en hr av havmennesker store og bitte sm/De strakte sig og skar ansigter. (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 71.)

74 Jeg gr rastls omkring sgende lindring /Jeg fler en ndens kraft beherske mig/som mnens kraft over havet /der langt langt bortefra /tvinger uro i havet/tvinger forandringer ebbe og flod /Sledes er det uro i min sjl /og minlegemes atomer har forandret plads (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 73.)

75 Han lagde sig men kunde ikke sove billedet af hende som stod der i den lysesommernat med den blege mne over stod for ham/inene bare i skygge menalligevel hvor de s p ham hun ventet p noget lissom (Munch, in: Eggum,1990/2000, 31.)

76 Det var aften Jeg gik langs havet det var mneskinn mellem skyerne Stenerneraget op over vandet mystisk som havmennesker det var store hvide hoder det

215

smilte og lo noen oppe p stranden andre nede i vandet og hun der gik ved minside s ud som en havfrue med blanke ine og hennes udsltte hr skinner gyldenti lyset fra horisonten/Men hun er jo ikke her men er langt vk og det er jo ikkemneskin (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 52.)

77 Mneskin glider over dit ansigt fullt av all jorderiks skjnhet og smerte. Dinelber er som to rubinrde orme og blodfylte som den karmosinrde frukt Deglider fra hverandre som i smerte, et ligs smil Nu knyttes kjeden der binderslgter til slgter Som et legeme glir vi ut p et stort hav p lange blger derskifter farve fra dypviolett til blodrdt. (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 200.)

78 Vi var noget tilbake for de andre. Han s p hende. Under de fyldige ienlg linene gr og dunkle og s igjennem halvmrket begjrende. Munden svulmendeog bld. Bag hende vandet og luften violett bltt/St lidt sdant lad mig f se pdem./Hvor malerisk de er nu i denne belysning./De s p hinanden. (Munch, in:Eggum, 1990/2000, 27.)

79 Edvard Munch: Theatre Programme: Peer Gynt (see, e.g., Woll, 2001, Cat. 82); EdvardMunch: Melancholy III (The Pretenders) (see, e.g., Woll, 2001, Cat. 203); EdvardMunch: Ghosts (Family Scene, Oswald, Stage Set Interior) (see, e.g., Woll, 2001, Cat.650651, 691); Edvard Munch: Starry Night (John Gabriel Borkman) (see, e.g., Woll,2001, Cat. 714); Edvard Munch: Hedda Gabler (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 737739).

80 Det var i 1895. Jeg hadde utstilling om hsten hos Blomqvist. Striden gikvoldsomt om billedene. Der roptes paa boycoting av lokalet politi. En dagtrffer jeg Ibsen dernede. Han gik bort til mig Det interesserer mig meget sahan. Tro mig det vil gaa Dem som mig jo flere fiender jo flere venner. Jegmaatte gaa med ham og han maatte se paa hvert billede.../I sr interesserte han sigfor kvinden i tre stadier. Jeg maatte forklare ham det./ Det er den drmmendekvinde den livslystne kvinde og kvinden som nonne hun der staar blek baktrrne. .../ Noen aar efter skriver Ibsen Naar de [sic] dde vaagner. Billedhuggerens vrk der ikke blev utfrt men forsvandt i utlandet. Jeg fandtigjen flere motiver der lignet mine billeder i livsfrisen manden der sitter bietmellem stenene i melankoli./Jalusi Polakken som laa med en kule i hodet De trekvinder Irene den hvitkldde drmmende ut mot livet. Maja den livslystne den nkne. Sorgens kvinde med det stirrende bleke hode mellem stammerne Irenes skjbne, sykepleierske. (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 100.)

81 I inene lyste en Stjerne af Guld og inene stirrede mod Horisonten som storeDiamanter vilde og besynderlige (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 54).

82 hvor vakker sa hun hun viste udover vandet (Munch, in: Eggum, 1990/2000,71).

83 Hvor bleg Du er i maaneskinnet og hvor Dine ine er mrke De er s store at dedkker halve himmelen Jeg kan nsten ikke se dine trk men jeg skimter Dinehvide tnder nr de smiler [...] (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 29.)

84 Her lrte jeg Stemmens forunderlige Musik der snart var m snart drillendesnart ggende/Jeg stod for Mysteriet Kvinden Jeg s ind i en uanet Verden MinNyskjerrighed vagtes Hvad betd dette dette Blik som jeg ikke vidste DetteBlik kom fra en frygtelig mrkelig og herlig Verden Hva var denne Verden Ogder kom en Latter som jeg aldrig havde hrt drillende kt forfrdelig og deilig (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 32.)

85 Da vore ine mdtes da bandt usynlige hnder fine trde som gik gjennem dinestore ine ind igjennem mine ine og bandt vore hjerter sammen (Munch, in:Eggum, 1990/2000, 85).

86 Da du forlod mei over havet/var det som ennu fine/traade forenede os/det sledsom i et sr (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 93).

216

87 Kvindens Smil er tre /Forr Sommer Vinter /Lokkende som Forret i sdforventning duftende /blygt og yndig forfrende som Vrens Fuglesang/ogMarkens Blomster/Sommerens fulde Smil over Frugtens Vxt /Moderens lykkesSmil/Vinterens, Sorgens Ddens Smil/Alvorligt og smertelig som Ddens Drik/Livets Fulbyrdelse /[...]/S ble moderens stolte, lykkesmil vk /Men Vinterns,Sorgens, Alvorets Smil /blev Medusahovedets fryktelige Sjbnesmil /Ulykkens,Sorgens grusomhedens Skrkkelige Grimace (Munch, in: Eggum, 1990/2000,111.)

88 Vi gik ud af den lumre blomsterfyldte Skov /ud i den lyse nat /Jeg s p hendesansigt og jeg.../havde bedrevet hor /En medusas hoved /Jeg biet mig ned ogsatte mig.../jeg flte som vor krlighed.../l der p de hrde stene... (Munch, in:Eggum, 1990/2000, 142.)

89 Var det fordi hun tog mit frste kys at hun tog duften af livet fra mig / Var det athun li bedrog at hun en dag pludselig tog skjllene fra/mit ie s jeg smedusahovedet s livet som en stor rdsel /At alt det som fr havde rosenskjr nu s tomt og grt ud (Munch, in: Eggum, 1990/2000, 25.)

90 Jeg har levet i overgangstiden mot kvinneemancipationen. Da blev det kvinnen derforfrer og lokker og bedrager mannen Carmens tid. I overgangstiden blevmanden den svagere. (Munch [27.2.1929], in: Tjner, 2000, 174, MM T 2744.)

91 When it comes to Munch's nocturnal images, Borchhardt-Birbaumer writes: StucksSnde oder die melancholischen Gestalten Edvard Munchs, dielebensbedrohenden Damen von Redon, Rops und Ensor sind allesamt Ausgeburtenmnnlicher Fantasie (Borchhardt-Birbaumer, 2003, 741).

92 Citation originally from Hinz, Sigrid (Ed.), 1968, Caspar David Friedrich in Briefen undBekenntnissen, Munich, 92, 128 (Heller, 1973, 111). No information of translation.

93 Caspar David Friedrich: Two Men Contemplating the Moon (see, e.g., Koerner, 1990,Ill. 134); Caspar David Friedrich: Moonrise at Sea (see, e.g., Koerner, 1990, Ill. 119).

94 Caspar David Friedrich: Cross on the Baltic (see, e.g., Koerner, 1990, Ill. 29); CasparDavid Friedrich: Monk by the Sea (see, e.g., Koerner, 1990, Ill. 87).

95 Caspar David Friedrich: Woman before the Setting Sun (see, e.g., Koerner, 1990, Ill. 97).96 Alphonse Osbert: Muse at Sunrise (see, e.g., Brodskaa, 2007, 3031).97 Philipp Otto Runge: Night (see, e.g., Traeger, 1975, Cat. 271). 98 1807 umschrieb Runge den Sinn der Bltter: Der Morgen ist die grnzenlose

Erleuchtung des Universums. Der Tag ist die grnzenlose Gestaltung der Creatur,die das Universum erfllt. Der Abend ist die grnzenlose Vernichtung der Existenzin den Ursprung des Universums. Die Nacht ist die grnzenlose Tiefe derErkenntni von der unvertilgten Existenz in Gott. Diese sind die vier Dimensionendes geschaffenen Geistes. (Runge, in: Traeger, 1975, 50.)

99 As a point of comparison, also in the pictures made by Jung's patients, there aresome interesting examples about how the ideas of cosmic circulation are visualisedin the form of flowers and trees (see, e.g., Jung, 1967/1978, Fig. 32).

100 Motbydelig tydsk kunst smegtende kvinder slagbilleder med steilende heste og blanke kanonkuler du vmmes, du kles til du standser for et billed af Bcklin den hellige ild (Munch, in: Eggum, 1983/1995, 97).

101 S skit som kunsten i sin almindelighed str her i Tyskland vil jeg dog sie en ting den har den fordel hernede at den har frembragt enkelte kunstnere der rager shit over alle andre og som str s alene f.ex. Bcklin som jeg nsten synes strover alle nutidens malere (Munch, in: Eggum, 1983/1995, 98).

102 Arnold Bcklin: The Ride of Death (see, e.g., Ostini, 1904, Ill. 32); Arnold Bcklin;Faun and Nymph (see, e.g., Ostini, 1904, Ill. 10).

103 Johann Christian Dahl: Moonlight (Grave by the Sea) (see, e.g., Spencer-Longhurst,2006, Cat. 2).

217

104 Wolff, Theodor, 1892, Bitte um's Wort: Die 'Affaire Munch,' Berliner Tageblatt,[n.pag.], newsclipping, The Munch Museum Archives (Clarke, 2009, 58).

105 Det har ogs intereseret mig at De henfrer det sjlelige i min kunst til nordisksjleliv. Jeg har rget mig heroppe at man har pduttet mig det tyske (uanseetmin hiaktelse for det store tyskere har ydet i Kunst og filosofi). Vi har jo heroppeStrindberg Ibsen og andre (oss Hans Jger). Sren Kirkegaard har jeg mrkelinok faat lst det sidste r S er det Ruserne. Dostojevski Naturligvis ossNietzsche som dok ikke s meget har intereseret mig (Munch, in: Eggum,1990/2000, 18.)

106 Max Klinger: A Love (Meeting at the Gate, Kiss, Embrace, Intermezzo, A Vision, Shame)(see, e.g., Heller, 1973, Ill. 1217).

107 Akseli Gallen-Kallela: Landscape in Moonlight (Kuutamomaisema) (see, e.g., Gallen-Kallela, 1955/2002, 98); Gallen-Kallela: Moonlight on the Sea, (Kuutamo merell) (see,e.g., Gallen-Kallela, 1955/2002, 102).

108 Akseli Gallen-Kallela: The Isle of Blessedness (Autuaitten Saari) (see, e.g., Gallen-Kallela, 1955/2002, 104); Arnold Bcklin, The Isle of Death I (see, e.g., Ostini, 1904, Ill.63).

109 Akseli Gallen-Kallela: The Spirit of Death and Frost (Kuoleman ja hallan henki) (see, e.g.,Gallen-Kallela, 1955/2002, 99).

110 Artur Grottger: Large Forest (see, e.g., Brodskaa, 2007, 73).111 Francisco Goya: The Witches' Sabbath (see, e.g., Borchhardt-Birbaumer, 2003, Ill. 176). 112 Akseli Gallen-Kallela: The Christ on Starry Sky (Kristus thtitaivaalla) (see, e.g., Gallen-

Kallela-Sirn, 2001, 206); Akseli Gallen-Kallela: Ad Astra (see, e.g., Gallen-Kallela-Sirn, 2001, 207); Akseli Gallen-Kallela: Symposion (see, e.g., Gallen-Kallela-Sirn,2001, 195).

113 Edvard Munch: Nude Standing with Raised Arms (see, e.g., Woll, 2001, Cat. 476).114 Also in the pictures by the patients of Jung there are some interesting examples

about how female body has been linked with the idea of crucifixion and the form ofa cross (see, e.g., Jung, 1967/1978, Fig. 2526).

115 Akseli Gallen-Kallela: Kajustaflan (see, e.g., Gallen-Kallela-Sirn, 2001, 193); EdvardMunch's caricatures of Gunnar Heiberg (see, e.g., Bardon et. al., 1999, Cat. 18, 22).

116 Citation originally from Mantegazza, Paolo, 1906, Physiognomy and Expression,London: Scott, 142144 (Cordulack, 2002, 119).

117 Gilman cites the words of Przybyszewski in the context of Munch's The Kiss (1892),but gives no exact information of the source this text or its translation (Gilman, 2006,207).

118 Edvard Munch: Jealousy in the Bath (18981900) (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 434). 119 Det andet billede den rde sol purpurrdt som gjennem et sodet glas skinner solen

over verden. P hiden i baggrunden str korset tomt og grdende kvinder beder tildet tomme kors. Elskende horen drankeren og forbryderen fylder ternnetnedenunder og mod hire i billedet gr en skrnt ned til havet. Ned mod skrntenstuber menneskene ud og rdselslagne knuger de seg til skrntens kant./Midt ikaoset str en munk og stirrer rdlst og med barnets forskrkkede ine p alt dette og sprger hvorfor hvortil. (Munch, in: Tjner, 2000, 95, MM T 2730.)

120 Jeg gr langs en smal sti. Et brat stup p den ene side der er dybet bundlst dyb.Indover p den annen side der er enge bjerge huser mennesker. Jeg gr ogvakler langs stupet jeg holder p at styrte ned men jeg kaster mig ind mot engen husene bjergene menneskene. Jeg tumler om blandt det levende liv men jegm tilbake til veien langs stupet. Der er min vei den m jeg g. Jeg vokter jeg vilstyrte ned atter ind mot livet og menneskene. Men jeg m tilbake til veien langsstupet. For det er min vei til jeg styrter i dybet. (Munch, in: Tjner, 2000, 6769,MM T 2748.)

218

121 Free love was the hallmark of the Bohemian era. Inhibitions were overturned even God was invalidated everything whirled along the wild Dance of Life ablood-red sun hung in the sky. The cross was empty./But I was unable to freemyself from my fear of life and my thoughts of eternal damnation. (Munch, in:Tjner, 2000/2003, 204, Transl. by J. Lloyd.)//Bohemtiden kom med dens friekjrlighed. Gud og alt omstyrtedes alle rasende i en vild vanvittig Livets Dans en blod r sol stod p himlen. Korset var tomt./Men jeg kunde ikke frigjre mig fralivsangsten og den evige livs tanke. (Munch, in: Tjner, 2000, 204, MM T 2759.)

122 Der gives i naturen to faste givne linier to hovedlinier. Den horisontalehvilelinien og lodrette tyngdelinien. Om disse bevger sig de levende linier desprngende linier livet./I den antikke kunst er de to faste hovedlinier de mestherskende. I Michelangelos stil ses de bevgede linier livet at utfolde sig mest atsprnge de to hovedlinier./I nleskoven sees de mest i den levende natur hovedlinierne den lodrette og den vertikale. Grenerne danner her de sprngendebevgende linier som opadstrbende gothiske skrlinier. (Munch, in: Tjner,2000, 132, MM T 157.)

123 Cesare Ripa: Incostanza (see, e.g., Ripa, 1603/1992, 184, 506); Cesare Ripa: Incostanza(see, e.g., Ripa, 1603/1992, 506).

124 Durchgngig und berall ist das chte Symbol der Natur der Kreis, weil er dasSchema der Wiederkehr ist: diese ist in der That die allgemeinste Form in der Natur,welche sie in Allem durchfhrt, vom Laufe der Gestirne an, bis zum Tod und derEntstehung organischer Wesen, und wodurch allein in dem rastlosen Storm der Zeitund ihres Inhalts doch ein bestehendes Daseyn, d.i. eine Natur, mglich wird(Schopenhauer, 1844/1919, Vol. 2, Kapitel 41, 588).

125 Edvard Munch: The Sun and Awaking Nude Men (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 926);Edvard Munch: New Rays (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 945946); Edvard Munch:Geniuses in Sun Rays (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 11121113); Edvard Munch:Naked Figures and Sun (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 1515).

126 Edvard Munch: The Tree of Life (see, e.g., Woll, 2008/2009, Cat. 925, 932935). 127 Interestingly, there are some similarities between Symbolic Study of Munch and a

picture made by a patient of Jung. In the latter, the trunk of the plant is carried byhuman figures, and a woman's head rises out of the petals. (See, Jung, 1967/1978,Fig. 27.)

128 Cook has described an illustration titled Tree of Good and Evil (miniature fromLambert of Saint-Omer, Liber floridus, before 1192), as follows: The Arbor bona isassociated with the Church (Ecclesia fidelium), and each of the virtues isrepresented by a female figure in a medallion and by the foliage of some 'noble'shrub or tree; pine, terebinth, rose, box, cedar and the like. On the other hand, theArbor mala, associated with the Synagogue, is represented by a single species, thewithered fig tree of the Gospel, on which no fruit grows (Matthew 21:19), and towhose roots the 'axe is laid' (Matthew 3:10). (Cook, 1974, 67, Ill. 37.)

129 When one suffers a sudden massive wound, the blood vessels immediatelycontract, to stop the blood from running out (Munch, in: Tjner, 2000/2003, 181,Transl. by J. Lloyd).//Nr man fr et strre pludslig vldsomt sr lukkes straxrene sammen s blodet ikke rinder ud (Munch [Elgersburg, November 1905], in:Tjner, 2000, 181, MM T 2792).

130 Det dampede af den fuktige jord det lugted af rddent lv og hvor stille det varomkring mig. Og dog flte jeg hvor det gjrede og levede i denne dampende jordmed det rdnende lv i disse ngne kviste. Det skulde snart igjen spire og leve ogsolen skulde skinne p de grnne blade og blomsterne og vinden skulde bie dem iden lumre sommer./Jeg flte det som en vellyst at skulde g over forenes meddenne jord der altid gjrede altid beskinnedes af solen og som levede levede. Jeg

219

skulde blive et med den og der skulde voxe op af mit rdnende legeme planter ogtrr og grs og planter og blomster og solen skulde varme dem og jeg skulde vre idem og intet skulde forg det er evigheden. (Munch, in: Tjner, 2000, 9192, MMT 204.)

131 There are also some alchemical pictures from the fourteenth century where thephilosophical trees (arbor philosophical) are growing out of the bodies of Adam andEve. In the case of Adam the tree seems to grow out of his phallus, while in the caseof Eve the tree grows out of her head. (See, e.g., Jung, 1952/1981, 256, 268.)

132 Frisen er tnkt som et digt om livet, om kjrligheten og dden. Motivet i detstrste billede med de to, manden, og kvinden i skogen, ligger kanske noget til sidenfor iden i de andre felter, men det er likefuldt ndvendig for den hele frise somspnden er det for beltet. Det er billedet av livet som dden, skogen som sugernring av de dde og byen, som gror op bag trkronerne. Det er billedet paa livetssterke, brende krfter. [...] Baade livsfrisen og Universitetsdekorationerne mtes ilivsfrisens store billede Mand og kvinde i skogen med den gyldne by ibagggrunden. (Munch, 1918, 23.)

133 Jeg s hvordan menneskerne formeredes hvordan de samledes i masser oghvordan de fordelte sig over jorden. Og nr massen havde forklumpet sig og trafandre masser kjmpede de for at den strkeste skulde seire som de andrelevende som myrene./Jeg s det enkelte individ fra det frste ieblikk hvor lysettrnkte ind i det hvordan det lidt efter lidt nsket udvikledes. Hvor da det frstbegyndte at fle hunger og det skreg efter mad det s solen og strakte hnderneefter den. [...] (Munch, in: Tjner, 2000, 103, MM N 6551.)

134 Gustav Vigeland: Monolith in the Frogner Park, Oslo (see, e.g., Stang, 1965/1973, 145);Gustav Klimt: Philosophy (see, e.g., Payne, 2000, 95); Gustav Klimt: Medicine (see, e.g.,Payne, 2000, 96). There are also some alchemical pictures from the sixteenth century,which seem to link with Munch's ideas of rising masses of people (See, e.g., Jung,1952/1981, 281; Jung, 1967/1978, Fig. B6).

135 Menneskeskjbner/er som kloderne/de mdes i verdensrummet for/atter atforsvinde/f gr op i hinanden/i lysende flamme (Munch, in: Tjner, 2000, 124,MM T 2547: Kunskabens tr).

136 Den i mine tidligere billeder og gravurer fremherskende blgelinie stod iforbindelse med anede ethersvingninger med flelsen af forbindelse mellemlegemerne. (Adskillelsen og To mennesker hret blev til blgelinier ogforbindelsen mellem de elskende)./Dengang var trdls telegraf ikke opdaget.(Munch [16.4.1929], in: Tjner, 2000, 110.)

137 Jeg har i den senere tid tnkt over flgende. Hvad vi seer og fler seer vi og flerfordi vi har de aparater vi besidder syn og hrsel or flelser er slig beskafne ogikke nr lnger. Hvis vi hadve andre finere organer eller andre indrettede organer vilde vi se og fle annerledes. (Munch [4.5.1929], in: Tjner, 2000, 108.)

138 Havde vi andre strkere ine vilde vi som rntgenstrle blot se vore vger bensystemet. Havde vi andre ine kunde vi se vor ydre flammehylster og vi vildeda have andre former. Hvorfor skulde ikke alts andre vsener med lettere oplstemolekyler frdes om os vore kjres sjle f.ex. nder. (Munch, in: Tjner, 2000,108.)

139 nden kom ned i en dues skikkelse. Faderen snnen og den hellige nd. Hvad erdet der gir denne den kristne tros magt om end den for mange er s vanskelig attro p./Selv om man ikke kan tro p Gud som en mand med langt skjg Kristussom gudssnnen der kom ned og blev menneske eller nden der kom ned som endue s er der aligevel i tanken s megen sandhed. Gud magten som jo nu m stbag det hele som leder det hele. La os si den der leder lysblgerne kraftblgerne selve kraftens kjrne./Snnen del af denne kraft der er gt ned i et menneske

220

hvad var der ikke for en vldig kraft der fyldte Kristus. Guddomeli kraft genietsstrste kraft og den hellige nd. Den hieste tanke der sendes ned fra de ufattelige gudommelige kraftkilder til menneskenes radiostationer. Menneskenes indre. Detalle mennesker er i besiddelse af./Hellige stunder hvor sinnet tanken gjresmodtageli for disse blgelinier fra den hieste ufattelige kraftstation til demodtageliggjorte menneskelige apparater. Han vender sin tanke opad mod lysetsrike det ufattelige. Han vender sit modtagerapparat dit hen og fra de jordbundnekrfter der i vor levende klodes indre syder og brnder i lava og jordblod. Detjordiske helvete hvor alt jordisk omstpes. (Munch [Pinsde, 1928], in: Tjner,2000, 107108, MM T 2748.)

140 (Som notert for 20 r siden). Alt er liv og bevgelse. Som stenen og krystallen harliv og vilie har oss mennesket det. Vilien til mennesket dets sjl selv ommenneskets legeme beskadiges s kan sjlen vre reddet./Ideen vilien tilmennesket. Religionen handler om at bevare denne ide. (Munch [15.4.1929], in:Tjner, 2000, 110.)

141 [O]der auch man kann sie den Nachhall des Menschen nennen und sagen: Thierund Pflanze sind die herabsteigende Quint und Terz des Menschen, dasunorganische Reich ist die untere Oktav (Schopenhauer, 18181819/1919, Vol. 1, 28, 217).

142 The will can be identified in the protoplasm. The desire of the will is a display ofpower. It develops into a creature a human. (Munch, in: Tjner, 2000/2003, 97,Transl. by J. Lloyd.)//I protoplasmaet fandtes allerede viljen. Viljens nske ermagtutfoldelse. Den udvikledes til et vsen menneske. (Munch, in: Tjner, 2000,96, MM T 2785.)

143 Blo der Krystall ist noch gewissermaaen als Individuum anzusehen: er ist eineEinheit des Strebens nach bestimmten Richtungen, von der Erstarrung ergriffen, diedessen Spur bleibend macht: er ist zugleich ein Aggregat aus seiner Kerngestalt,durch eine Idee zur Einheit verbunden, ganz so wie der Baum ein Aggregat ist ausder einzelnen treibenden Faser, die sich in jeder Rippe des Blattes, jedem Blatt,jedem Ast darstellt, wiederholt und gewissermaaen jedes von diesen als eineigenes Gewchs ansehn lt, das sich parasitisch vom grern nhrt, so da derBaum, hnlich dem Krystall ein systematisches Aggregat von kleinen Pflanzen ist,wiewohl erst das Ganze die vollendete Darstellung einer untheilbaren Idee, d.i.dieser bestimmten Stufe der Objektivation des Willens ist. Die Individuen derselbenGattung von Krystallen knnen aber keinen andern Unterschied haben, als denuere Zuflligkeiten herbeifhren: man kann sogar jede Gattung nach Belieben zugroen, oder kleinen Krystallen anschieen machen. (Schopenhauer, 18181819/1919, Vol. 1, 26, 188189.)

144 August Strindberg: Photogram of a Crystallisation (see, e.g., Schrder &Hoerschelmann (Eds.), 2003, 26).

145 Jeg drmte om natten. En kiste stod midt p en hau og i kisten l en ung mand.Ved siden af kisten stod en sort mor og ringet p en klokke. Og mor sang gak daind i krystallernes land og en rkke mend og kvinder gikk nedenunder og gjentog s gak da ind i krystallernes land./Baggrunden oplystes med engang et stort rigeses spillende i alle regnbuens farver. Strler der brdes mod diamantklarekrystaller store og sm og nogle dannede slotter og andre underli trer. (Munch,in: Tjner, 2000, 104, MM T 2702.)

146 Kunst er krystalisation (Munch [sgrdstrand, omtrent 1903], in: Tjner, 2000,88, MM N 63).

147 Et kunstverk er en krystal. Som krystallen har sjl og vilje m kunstverket oss hadet. Det er ikke nok at kunstverket har rigtige ydre planer og linier. (Munch [Ekely,Skien, 1929], in: Tjner, 2000, 100, MM N 63).

221

148 Jeg tnkte intet er lidet intet er stort. I os er verdener. Det sm deles i det storesom det store deles i det sm. En bloddrbe er en verden med solsenter og kloder ogstjernehavet er en bloddrbe en liden del af et legeme. Gud er i os og vi i Gud.Urlyset er over alt og lyset hvor liv er og alt er bevgelse og lys./Krystallernefdes og formes som barnet i moderens liv og selv i den hrdeste sten brnderlivets ild./Dden er begyndelsen til nyt liv. Krystallisation./Dden er begyndelse tillivet. (Munch, in: Tjner, 2000, 104, MM T 2702.)

149 Et mystiskt blik/den skinsyge i disse to/stikkende ine er konsentrert/mangespeilbilleder som/i en krystal. Der er/noget det varsler om/had og dd der ervarm/glde som minder om/kjrlighed en essence/af hende. (Munch, in:Tjner, 2000, 106, MM T 2601.)

150 Ordet blev kjd/Er ikke Kristus en gnist av urlyset. Urvarmen elektrisiteten.Guddommen Ordens magt. Har ikke en vldig gnist mgtig gnist fra riget krystalisations riget slet ned i Kristi sjl alts guddommens sr. Magten blevfortttet i ham, som en konsentreret udladning bragte hans ord svingninger iluften blger ringer i luften der i lbet af 2000 r er bredt sig over jordkloden.(Munch, in: Tjner, 2000, 108.)

151 Det er dumt at bengte [...] sjlens tilstedevrelse Man kan jo ikke bengtelivsspirens exi[s]tense/[...] Man m tr p uddelighed fors vidt som at mankan pst at [...] livsspiren livsnden alligevel m exi[s]tere efter legemets dd Denne evne til at holde et legeme sammen at bringe stoffene i udvikling livsnden hvor blir den af /Intet forgr man har intet exemper derp i naturen/Legemet som dr forsvinder ikke stoffene gr fra hverande omsttes /Men[...] livsnden hvor blir den a /Hvor det kan ingen si at pst dens ikke exi[s]tensefter dden af legemet er liges dumt som at denne nd bestemt ville ppege af hvadart eller hvor den vil exi[s]tere/Den fanatiske tro p en enkelt religion f xkristendommen bragte [...] vantro bragte en fanatisk tro p en ikke gud /Mangav sig i ro med denne ikke tro p en gud hvilket jo oss var en tro At pst i detheletaget noget [...] om hvad der kommer efter dden er dumt [...]/Den var iforbindelse med den store blge som gik over verden realismen/Ting existerteikke uten de kunde pvises, forklares skematisk eller fysisk maleriet og literaturenvar blit det man s for iet eller hrte med rene det var skallet af naturen /Manhadde git sig ro med de store opdagelser man havde gjort/ man tnkte ikke p atju flere opdagelser ser jo strre gder [...] og flere gder at lse man havde fundetbakterier med hvorat bestr de [...] igjen /De mystiske vil altid exi[s]tere blir jomere det opdages jo mere vil det bli af uforklarlige ting /Den nye bevgelse [...] hvis frems kridt hvis blnkere man sporer over hele linien [...] gi udtryk for altdette [...] som nu over en menneskealder har vret trykket nede/ At det [...] som[...] mennesket altid ha en hel del mystisisme /Det vil gi udtryk for alt det [...] detsom er s fint at det blot bestr i anelser tanke experimenter En masse urforklarteting nyfdte tanker som ikke har fet form (Munch [Nizza, 8.1.1892], The MunchMuseum Archives, Litteraere dagbkker, Fiolett bok, MM T 2760, Bl. 54r55r; Cf.Heller, 1984, 230.)

152 Blsche, Wilhelm, 1906, Haeckel: His Life and Work, London: Unwin, 20305. Accordingto Cordulack, Munch owned a copy of Blsche's book. (Cordulack, 2002, 122.)

153 Munch finner at begrepet 'krystallisasjon' sammenfatter alt i livets og kunstensevige lover, og det betoner kontinuiteten i den evige livsprosess. Notatene vil kunnevise om Munchs livssyn er isolert fra, eller har noen sammenheng med hanskunstsyn. (Nome, 2000, 50.)

154 Gilman cites the words of Munch in the context of his portrait of Friedrich Nietzsche(1906), but gives no exact information of the source this text or its translation(Gilman, 2006, 216).

222

155 Gilman cites the words of Munch in the context of his study of The Sun (1912), butgives no exact information of the source this text or its translation (Gilman, 2006,215).

156 Der frer en linie fra Vr til Aulabillederne. Aulabillederne er folket der drages motlys sol opklaring lys i mrketiden./Vr var den ddssyges lngten mot lys ogvarme mot livet./Solen i Aulaen var i Vr solskinnet i vinduet. Det var Osvalds sol.[...] I samme stol som jeg malte den syge har jeg og alle mine kjre fra min mor afsat vintere p vintere sat og lngtet mot sol til dden har tat dem. (Munch, in:Tjner, 2000, 169, MM N 45.)

157 Kulturens flamme dr og lever p ny. En gnist der tndes brnder og sluknerfor atter et annet sted at fnge leve d. En flakkende tndende gnist./Flammentndes og sluknedes i stens riker. Flammede videre i Jdeland gypten Grkenland og Rom. Og i Europa./Grkenland Rom Europa Amerika./Grkenland gav sin nd til Rom efter at have forbld sig i innbyrdeskampe./Det vil vel g slig oss med Europa. Det vil forbld give sin flamme tilAmerika for at den atter der skal leve og d og leve opp igjen i stens riker?/Nrsker det? Der forende Europas stater synes at vre det eneste der kan f holdtflammen ennu i live. (Munch, in: Tjner, 2000, 111, MM N 67.)

158 Naturen er ikke alene det for iet synline. Den er oss sjlens indre billeder billeder p iets bakside. (Munch [Warnemnde 19071908], in: Tjner, 2000, 131,MM N 57.)

159 Jeg skulde gjre noget jeg flte det vilde gaa saa let det skulde forme sig undermine hnder som ved et trylleri. /Saa skulde de faa se. /En strk nken arm enbrun kraftig nakke op til det hvlvede bryst lgger en ung kvinde sit hoved./Hun lukker inene og lytter med aapen bvende mund til de ord han hvisker indi hendes lange utslaatte haar./Jeg skulde forme det slik jeg nu saa det men i denblaa dis. /Disse to i det ieblik de ikke er sig selv men kun et led av de tusenerslgtsled der knytter slgter til slgter. /Folk skulde forstaa det hellige, detmgtige ved det og de skulde ta av sig hatten som i en kirke. /Jeg skulde fremstilleen rkke slike billeder./Der skulde ikke lnger males interirer, folk som lser ogkvinder som strikker./Det skulde vre levende mennesker som puster og fler,lider og elsker./Jeg flte jeg skulde gjre dette det skulde gaa saa let. Kjdetskulde forme sig og farverne leve. (Munch, 1928, 47; See also, Munch, in: Tjner,2000, 9293.)

160 Die Symbolik verwandelt die Erscheinung in Idee, die Idee in ein Bild, und so, dadie Idee im Bild immer unendlich wirksam und unerreichbar bleibt und, selbst inallen Sprachen ausgesprochen, doch unaussprechlich bliebe. (Goethe, 18231829,in: Srensen, 1972, 135.)

161 Edvard Munch: The Scream (owned by The Munch Museum) (see, e.g., Woll,2008/2009, Cat. 896).

162 No information of original sources or translations. 163 Idet hele taget kunsten kommer med et menneskes trang til at meddele sig til et

andet. Alle midler er lige gode. I maleriet som i literaturen forvegsler man oftemidled med mlet. Naturen er midlet ikke mlet. Hvis man kan opn noget ved atforandre naturen m man gjre det./I en sterk sindstemning vil et landskab gjreen vis virkning p en. Ved at fremstille dette landskab vil man komme i et billede afens egen stemning. Det er denne stemning der er hovedsagen. Naturen er blotmidlet./Hvorvidt billedet da ligner naturen har intet at si. At forklare et bilde erumuligt. Det er netop fordi man ikke kan forklare det p anden mde at det er malt.Man kan blot gi et lidet fingerpeg i hvilken retning man har tenkt sig. (Munch, in:Tjner, 2000, 134, MM N 29.)

223

164 Naturen helt ut troskab til det yderste. Det var ikke ndvendig at vlge motiver.Jeg malte da helst fra vinduet de samme motiver i solskin regnveir sommer ogvinter. En klynge birketrr. Frst tegne op massen s inddele og tegne hiestamme inddele og tegne deres grene som der stod p stammen. S alle kvistene til de mindste der samledes i masserne. Alle kvister skulde ned alle sm flkkerp stammen. Men endnu flere fandtes. Jeg svedet og arbeidet. (Munch, in: Tjner,2000, 132, MM T 2785.)

165 Jeg gjorde den iakttagelse at nr jeg gikk p gaden en solskinsdag p Karl Johan og s de hvide huse mod den vrbl luft rader av mennesker der i en hinandenkrydsende strm som et baand drog sig langs husvggene da kommer musikkennedover spiller en marsch da ser jeg farvene med engang annerledes. Det dirredei luften det dirrede i de gul-hvide facader. Farverne dansede i denmenneskestrmmen i hirde og hvide parsoller. Gule lysebl vrdragter modde sortble vinterdragter det flimrede i de gyldne trompeter der strlede i solen det dirrede i blt og rdt og gult. Jeg s anderledes under musikkens indflydelse.Musikken delte farverne. Jeg fik en gldesfornemmelse. (Munch, in: Tjner, 2000,6467, MM T 2785.)

166 Hvordan jeg fandt p at male friser og vgmalerier. [...] Jeg har altid arbeidet bedstmed mine malerier om mig. Jeg stillet dem sammen og flte enkelte billeder havdeforbindelse med hinanden i inholdet. Nr de stilledes sammen gik der med engangen klang igjennem dem og de blev helt annerledes end enkeltvis. Det blev ensymfoni./S fant jeg p at male friser. (Munch, in: Tjner, 2000, 134135.)

167 Det hndte jag enten i en syg opreven sindsstemning eller i en glad stemning fandtet landskap jeg gjerne vilde male. Jeg henter stafeliet stillet det op og malte billedetefter naturen.Det blev et godt billede men det blev ikke det jeg vilde male. Jeg fikikke malt det slig jeg s det i den syge stemning eller i den glade stemning. Slikhndte ofte. Jeg begyndte da i et lignende tilflde at kradse ut hva jeg havde malt.Jeg sgte i min erindring efter det frste billede det frste indtryk og jeg skte at fdet tilbake. (Munch, in: Tjner, 2000, 64, MM N 73.)

168 Det kunde vre morsomt at prke lidt for alle disse menneskerne som nu i smange r har set p vore billeder og enten har leet eller rystet betnkeli p hodet.De fatter ikke at det kan vre det bitterste gran fornuft i desse impressioner disseiebliksindtryk. At et tr kan vre rdt eller blt at et ansigt kan vre blt ellergrnt det ved de er galt. Fra de var sm har de vidst at lv og grs er grnt og athudfarven er fin rdli. De kan ikke fatte det er alvorli ment det m vre humbuggjort i sludskeri eller i sindsforvirrelse helst det siste./De kan ikke f det i hodeat disse billeder er gjort i alvor i lidelse at det er produkt af vgne ntter at dethar kostet ens blod ens nerver. (Munch [Nizza, 2.1.1891], in: Tjner, 2000.)

169 Nr skyerne i en solnedgang i sindsoprr hvirker p en som et blodigt dkke kandet vel ikke nytte at male noen almindelie skyer. Man gr den direkte vei og malerumiddelbart indtrykket. Billedet maler skyernes blod. (Munch, in: Tjner, 2000,132, N 59.)

170 Sagen er at man til forskjellige tider ser med forskjellige ine. Man ser annerledesom morgenen end om aften./Mden hvorp man ser afhnger ogs af enssindsstemning befinder ellers./Det er dette der gjr at et motiv kan sees p smange mder og det er det der gir kunsten interesse/Kommer man fra et mrktsengevrelse om morgenen ind i dagligstuen da vil man f ex se alt i et blliglysskjr. Selv de dypeste skygger ligger med lys luft over./Efter en stund vil manvnne sig til lyset og skyggerne vil blive dybere og man ser alt skarpere. Skal mannu male sdan stemning har netop det grebet en denne bl lyse morgenstemning da kan det ikke g bare at sidde og glane p hver ting og male de akkurat som manser det. Man m male sdan som det skal vre sdan som det s ud da motivet

224

greb en. [...] I et drikkelag ser man p en anden mte tegningen flyder ofte ud altvirker mer som kaos. Man kan da som bekjendt vitterlig se galt./Men da m man det er da soleklart ogs male tegningen gal. Ser man dobbelt m man male f.ex tonser./Og ser man et glas skjvt fr man gjre glasset skjvt./Eller man vil f fremnoget man har flt i et erotisk ieblik hvor man er hed og elskovsvarm. Man har i etsdant ieblik fundet et motiv da kan man ikke fremstille det niagtig som manser det en anden gang man er kal. Det er greit at det frste billede man har seet mse ganske annerledes ud end det sidste. Man opfatter alting ganske anderledes nrman er varm end nr man er kal./Og det er jo netop dette ene og alene dette somgir kunsten dybere mening. Det er mennesket livet som man skal f frem.(Munch [Kristiania, 1890], in: Tjner, 2000, 145146, MM T 2761.)

171 Jeg maler ikke det jeg ser. Men det jeg s. (Munch [Kristiania, 1890], in: Tjner,2000, 131.)

172 Jeg malte billedet efter billeder efter de intryk jeg i bevgede ieblikke havde fet imit je malte de linier og farver jeg havde siddende p mit indre ie pnethinden./Jeg malte da blot det jeg erindret uten at fie noget til uten enkelthederjeg ikke lnger s. Deraf enkeltheden ved billederne den tilsynelatendetomhed./Jeg malte intryk fra barnetiden de utviskede farver fra den tid./Ved atmale de farver og linier og former jeg i en bevget stemning havde set vilde jegatter som i en fonograf f den bevgede stemning til atter at dirre frem./Sligoppstod billederne i livsfrisen. (Munch, in: Tjner, 2000, 64, MM N 74.)

173 Jeg handler enten i overilelse og i inspiration hurti (tankelst og ulykkeli og iinspiration og lykkeli virkning) eller med lang overveielse og ngsteli. [...] Minpuls er enten heftig til voldsomme nerveatakker eller langsom med grublendemelancholi./Jeg bruker for tiden indtil 8 dage p et brev. Til andre tider nedskriverjeg overilet eller inspirert i hast mine indtryk. (Munch, in: Tjner, 2000, 63, MM T2734.)

174 Albrecht Drer: Melancholy I (see, e.g., Panofsky, 1943/1971, Ill. 209).175 Max Klinger: Night (see, e.g., Hansen (Ed.), 1994, 143).176 Magnus Enckell: Melancholy (Melankolia) (see, e.g., Tihinen, 2008, 49).177 [F] forklart mig livet og dets mening [...] [og] hjlpe andre til klarlgge sig

livet (Munch: in Eggum, 1990/2000, 9). 178 Fotografiapparatet kan ikke konkurere med maleriet slnge det ikke kan brukes i

himmel eller helvete (Munch, [sgrdstrand, omtrent 1904], in: Tjner, 2000, 72,MM N 63).

179 Fotografi og portrt. Annen betingelse for et portrt er at det ikke ligner. Frstebetingelse at det blir kunst. (Munch, in: Tjner, 2000, 139, MM N 305.)

180 Jeg arbeider i modstning til s mange [...] mener jeg at hvert billede er noget forsig selv og tilsigter noget for sig selv [...]. (Munch [November 1929], in: Tjner,2000, 144).

181 Det er bedre at male et godt ufrdi billede end et drlig frdi (Munch [1930], in:Tjner, 2000, 145).

182 Da jeg frst s Det syge barn det bleke hode med det strkt rde hr mot denhvide pude gav det mig et indtryk som under arbeidet forsvandt./Jeg fik et godtmen annet billede frem p lrredet. Billedet malte jeg da mangfoldi gange om ilbet af et r kradset det ut lot det flyde ud i malermidlet og forsgte atter ogatter at f det frste intryk. Den skjlvende mund den gjennemsigtige bleke hud mot lrredet den skjlvende mund de skjlvende hnder./Jeg holdt s endeliop udtrttet. Jeg havde opnet meget af det frste intryk. Den skjlvende mund den gjennemsigtige hud de trtte ine. Men billedet var ikke frdi i farven denvar blit gr. Billedet var da tungt som bly./Jeg tog det atter op to r senere da fikjeg noe af den strke farve jeg havde villet gi det. Jeg malte 3 forskjellige. Disse er

225

alle forskjellige og gir hvert sit bidrag til at f frem det jeg flte ved det frsteintryk.//Jeg havde udfrt stolen med glasset for meget det afledet fra hodet. Dajeg frst s billedet skimtede jeg blot glasset og omgivelserne./Skulde jeg ta det heltbort? Nei det virket til at fordype og fremhve hovedet. Jeg skrabte omgivelsernehalvt ud og lod alt st i masser. Man s over bordet og glasset./Jeg opdaget oss atmine eg