TEKNIKEREN06.08 JUNI SommERgUIdESådaN gEaRER dU NEd føR fERIEN

TEKNIKEREN 06.082

Teknikeren udgives af Teknisk LandsforbundNørre Voldgade 12 1358 København K. tlf. 33436500 E-mail teknikeren@tl.dk

Teknikeren udkommer 10 gange om året. Næste gang den 6. augustAnnoncedeadline 2. juli

Ansvarshavende Forbundsformand Gita Grüning

RedaktionSusanne Bruun, redaktør sbr@tl.dkBirte Drejer, redaktionssekretær bdr@tl.dkMorten Terp, journalist mte@tl.dk

Journalister i dette nummerMorten Andersen, Gorm Grove, Katrine Irminger Sonne, Eskil Sørensen, Morten Terp

Fotografer/Illustratorer i dette nummerGitte Sofie Hansen, Mikkel Henssel, Rasmus Juul, Reimar Juul, Martin Dam Kristensen, P. Wessel

Layout Jørgen Møller / ArtinfactTryk & repro Datagraf Auning A/SAnnoncer Teknikeren tlf. 33 43 65 00Papir Holmen Ideal Matt 90 g.Miljøkontrol Svanemærket Oplag Samlet distribueret oplag ifølge Fagpressens Medie Kontrol: 31.381

KREaTIvE mENNESKER fåR godE IdEER – og dET SKal SyNlIggøRES

Hvad har en robot, der kan rense en

roemark for ukrudt tilfælles med en

kørestol designet til børn? Eller hvad

har en katalysator, der renser diesel-

udstødning for skadelige stoffer til-

fælles med en porcelæns kop med en

hank udformet som en fisk?

Umiddelbart ikke så meget, vil de

fleste nok sige. Men i Teknisk Lands-

forbund ser vi lidt anderledes på tin-

gene. Vi ser en klar fællesnævner og

måske har du allerede læst artiklerne

om ovenstående projekter i Teknike-

ren.

Menneskene bag robotten, køresto-

len, koppen og katalysatoren er med-

lemmer af Teknisk Landsforbund. Året

rundt bidrager TL’s medlemmer - tek-

nikere, designere og konstruktører – til

store og små løsninger på komplice-

rede problemer.

Vores medlemmer får en god idé,

finder en løsning og fører den ud i livet

alene eller sammen med andre. Det

foregår på arbejdspladsen, i fritiden

eller under studierne. Fælles er lysten

og viljen til at tænke nyt, vende tin-

gene på hovedet og finde en bedre,

renere, billigere eller sjovere løsning på

problemstillinger, store som små.

Det er hverdagens mange ideer og

forandringer, der er med til at sikre

udvikling og skabe værdi i de danske

virksomheder. Derfor er kreativiteten

hos den enkelte medarbejder noget vi

skal værne om. Som fagforening øn-

sker vi at sikre vores medlemmer de

bedst mulige rammer for at udvikle

deres kreativitet. Dermed udvikler vi

også Teknisk Landsforbund som fag-

forening.

At vores medlemmer udgør en vigtig

ressource på det danske arbejdsmar-

ked er vi ikke i tvivl om. Men vi vil ger-

ne synliggøre det for omverdenen.

Derfor uddeler Teknisk Landsforbund

for første gang TL’s idépris i oktober

måned 2008.

Kom med dine bidrag!

– med ønsket om en rigtig god sommer

Gita Grüning

Forbundsformand

Læs mere om TL’s idépris i folderen

midt i bladet

foto: nils rosenvold

TEKNIKEREN 06.08 3

TEKNIKEREN06.08

14

10

24

Hold da HElT fERIE 06Gear ned på arbejdet et par dage før ferien starter og sørg for at hele familien får afstemt

ferieforventningerne, lyder nogle af rådene fra en erfaren stressekspert.

Royal dESIgNER 10Som produktudvikler for Royal Copenhagen skal Anne Mette Bøje sikre, at arven fra det

ærkedanske brand bliver ført videre. Men gerne i en ny form.

dU ER IKKE alENE 13Modtagelsen i den anden ende af telefonrøret var positiv, da TL Sydøst i Vejle ringede til

240 medlemmer, der sidder som eneste TL’er på deres arbejdsplads.

fISK mEd CHIPS 14Elektroniske chips, der indsættes i fisk og kortlægger deres vandringer, er det nyeste af

de avancerede hjælpemidler, som fiskeriteknikerne har taget i anvendelse.

vI SÆTTER PRIS På SPydSPIdSERNE 18Den frivillige indsats i TL påskønnes med to priser, der uddeles på forbundets kongres i

oktober.

ByggEPRodUKTER BlIvER dIgITalE 22Ny portal giver teknikere hos arkitekter, rådgivere og entreprenører mulighed for at

hente 3D døre, vinduer og andre byggeprodukter i stedet for at skulle tegne dem selv.

fyRTåRN SKal TESTES I vINdTUNNEl 24Det 142 meter høje Light House ved Århus’ havnefront bliver Danmarks højeste bygning,

men huset ligger ud over, hvad den danske vindnorm kan håndtere.

HaRald TaKKER af 28Enhver kemotekniker eller procesteknolog med respekt for sig selv kender Harald Hammer.

De 31 år som underviser har gjort ham til noget nær en legende inden for sit fag

godE JoBmUlIgHEdER foR TEKNISKE maNagERS 32Der er udsigt til jobs for de 19 første studerende, som afslutter teknisk manager offshore-

uddannelsen. De er dog ikke tilfredse med uddannelsens forløb.

I HvERT NUmmERTl NyT 4Ny TEKNIK 20dESIgN 26 KalENdER 36adRESSER 40

32

TEKNIKEREN 06.084

HJÆlP oS TIl aT BlIvE BEdREdIN mENINg: Kan du finde, hvad du søger

på vores hjemmeside www.tl.dk? Savner

du noget på siden? Brug fem minutter på at

deltage i en brugerundersøgelse af Teknisk

Landsforbunds hjemmeside, så deltager du

i lodtrækningen om to iPod Touch. Under-

søgelsen løber indtil udgangen af juni.

Svarene vil vi tage med i en fortsat udvikling

af hjemmesiden, så den bedst muligt

imødekommer medlemsbehovene. Du finder

undersøgelsen på forsiden af

www.tl.dk.

aUdIologI: Uddannelsen til audiologi-

assistent hører fra 1. juli 2008 til den

erhvervsfaglige fællesindgang: sundhed,

om sorg og pædagogik. Hermed er ud dan-

nelsen nu et speciale under hospitals-

teknisk assistent.

Det tager 2½ år at uddanne sig til au-

diologiassistent, og det er fortsat muligt

at afslutte allerede efter halvandet år

som audiometrist. Der er nu også muligt

at tage uddannelsen i privat regi, dvs. at

man ikke længere skal i praktik på en

offentlig høreklinik, hvis man kan få en

praktikaftale med en godkendt, privat

høreklinik, der ønsker eleven i alle prak-

tikperioder. Af eksamensbeviset vil det

fremgå, hvor man har været i praktik

under uddannelsen.

TEaTER: Fra 1. juli 2008 starter en ny

uddannelse til teater-, udstillings- og

eventtekniker. Den nye uddannelse er

4-årig, men inddelt i to trin. Efter to år

kan man kalde sig teater-, udstillings-

og eventteknisk produktionsassistent.

Uddannelsen afsluttes efter fire år med

ét af følgende specialer: Teatertekni-

ker, Udstillingstekniker, Eventtekniker

med speciale i illuminationsteknik el-

ler Eventtekniker med speciale i audio-

teknik. Den nye uddannelse afløser

den hidtidige uddannelse til teater- og

udstillingstekniker.

>TlNYT

Ledigheden blandt teknikere, designere og

konstruktører er i de seneste to år faldet

markant. I marts 2006 var ledigheden

blandt medlemmer af Teknikerens A-kasse

således 6,1 procent, mens den i marts 2008

var faldet til 2,6 procent.

Det er lavt, men dog stadig højere end

den generelle ledighed herhjemme, som i

marts 2008 nåede ned på 2,1 procent. Den

gode nyhed er, at forskellen mellem den

generelle ledighed og teknikernes ledighed

er blevet mindre de sidste to år. Teknikere

og designere har altså haft en ekstra stor

fordel af de gode konjunkturer.

Teknikernes A-kasse har i dag ca. 30.000

medlemmer.

> m

åNEdENS Tal

maNgE TEKNIKERE I JoB

2006

/03

2006

/05

2006

/07

2006

/09

2006

/11

2007

/01

2007

/03

2007

/05

2007

/07

2007

/09

2007

/11

2008

/01

2008

/03

1

2

3

4

5

6

7

0

Teknikeres ledighed

Generel ledighed

NyE UddaNNElSERUddannelserne til audiologiassistent og teatertekniker bliver ændret fra 1. juli i år.

MÅNED / År

LEDIGHED I PrOCENT

KILD

E: D

AN

MSr

KS S

TATISTIK

Læs mere: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk / Uddannelsesguiden: www.ug.dk

TEKNIKEREN 06.08 5

KREaTIvITET: Teknikere, designere og kon-

struktører er gode til at udvikle løsninger i

hverdagen. Det vil Teknisk Landsforbund

gerne fremme, belønne og synliggøre.

Derfor har forbundet besluttet at uddele

“TL’s idépris 2008”.

Alle medlemmer af TL kan indstille sig

selv, sit team eller en kollega til TL’s nye

idépris. Tilmelding sker via hjemmesiden

www.tl.dk/idepris2008 og der er åbent for

indstillinger fra 4. juni frem til 10. septem-

ber 2008.

Et fagligt dommerpanel udvælger de

bedste projekter, og de nominerede bliver

offentliggjort på hjemmesiden 1. oktober.

Den endelige vinder afsløres på Teknisk

Landsforbunds kongres i Herning den 25.

oktober.

Vinderen af TL’s idépris får 20.000 kr.,

som kan bruges på f.eks. et studieophold,

en rejse eller et projekt.

Læs mere om tilmeldingskriterier i fol-

deren midt i bladet og på www.tl.dk/ide-

pris2008

ERSTaTNINg: Det kostede en tekstil virk som-

hed fra Herning-området fem måneders

løn at fyre en nybagt mor og medlem

af Teknisk Landsforbund. Medarbejde-

ren blev i september sidste år opsagt

godt fire måneder inde i barselsperioden

med begrundelsen ”omstruktureringer”.

Samti dig blev fem andre ansatte også

afskediget.

Når en gravid eller barslende kvinde

fyres, er det ifølge ligebehandlingsloven op

til arbejdsgiveren at bevise, at fyringen

ikke skyldes graviditeten eller barselsorlo-

ven. Efter Teknisk Landsforbunds opfat-

telse var afskedigelsen reelt begrundet i

barselsorloven, hvilket blandt andet kom

til udtryk ved, at kvinden ikke var tilbudt

anden beskæftigelse i virksomheden samt

at kvindens barselsvikar ikke var blevet

afskediget. Som følge heraf havde arbejds-

giveren ikke løftet bevisbyrden, og kvinden

havde derfor krav på en godtgørelse for

afskedigelse i strid med ligebehandlings-

loven.

Inden sagen kom for retten blev par-

terne enige om at forlige sagen mod at

arbejdsgiveren betalte en godtgørelse sva-

rende til fem måneders løn. Den nybagte

mor kunne desuden glæde sig over, at hun

kort efter fratrædelsen fik nyt arbejde.

/terp

NyE UddaNNElSERUddannelserne til audiologiassistent og teatertekniker bliver ændret fra 1. juli i år.

Det er hverdagens små ideer

og forandringer, der er med til

at skabe værdi og udvikling i de

danske virksomheder.

Det vil TL gerne synliggøre og

forbundet uddeler derfor i år for

første gang TL’s Ide-pris 2008.

For studerende vil der være en særlig

talentpris. Se mere i folderen side 20.

fEm måNEdERS løN TIl fyRET gRavId

RaBaT TIl dImITTENdER

KoNTIgENT: Nyuddannede medlemmer af Teknisk Lands forbund

- også kaldet dimittender - får nu de første tre måneders med-

lemskab af TL for én måneds pris. Det koster i dag 368 kr. om

måneden at være medlem af TL, og der er derfor tale om en

rabat på i alt 736 kr. Ordningen træder i kraft 1. juni 2008 og er

indført for at fastholde de ca. 3.700 medlemmer, TL i dag har

som studerende. Det er fortsat gratis for studerende at være

medlem af TL.

Hvis dimittenderne melder sig ind i a-kassen senest 14 dage

efter, at deres uddannelse er af sluttet, har de mulighed for at få

dagpenge en måned efter uddannelsens afslutning. Det koster

402 kr. om måneden at være medlem af Tekni kernes A-kasse,

men nyuddannede får den første måned for 282 kr.

Læs mere: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk / Uddannelsesguiden: www.ug.dk

vINd 20.000 KR. foR dIN godE IdÉ

Vi skal blive endnu bedre til at slappe af i

sommerferien, mener Mads Qwist, chefkon-

sulent hos virksomheden Stress Eksper-

terne, der rådgiver firmaer og organisatio-

ner i håndtering af stress.

”Alt for mange når ikke at slappe helt af

i ferien. De har en lang liste over, hvad de

skal nå, og samtidig har de svært ved at få

alle familiens forventninger til at mødes,”

fortæller Mads Qwist.

Resultatet er, at folk bukker under for

stress, når efteråret kommer, fordi de ikke

har hvilet ordentlig ud i ferien. Hvor de

egentlig burde have fået ladet batterierne

op, har de i stedet brugt energi på at nå det

hele.

afSTEm foRvENTNINgERHeldigvis kan man undgå det med en

smule planlægning og et familieråd, vur-

derer Mads Qwist.

”Først og fremmest skal du og resten af

familien afstemme jeres forventninger til

ferien. Brug den første feriedag på at finde

ud af, hvad I hver især har lyst til, og se så,

om det kan kombineres. Det er måske ikke

muligt at nå alt, men så gælder det om at

prioritere. Og sørg for alt i verden for, at der

er plads til spontanitet,” siger Mads Qwist,

der også slår fast, at der ikke findes model-

ler for rigtig eller forkert ferie:

”Brug ferien til lige præcis det, du har

lyst til. Hvis du slapper bedst af som Byg-

gemand Bob, så gør det. Og hvis du hellere

vil ligge i haven og læse en bog, så gør det.

Det handler om, at du slapper af,” mener

Mads Qwist, der også anbefaler, at man

holder den tre ugers sammenhængende

ferie i sommermånederne:

”Solen og varmen giver os vitaminer og

energi, og vi har mulighed for at være uden

for meget af tiden. Tre ugers ferie på andre

tidspunkter af året, kan nemt blive tre

ugers indendørsferie, hvor dagene kører i

ring,” forklarer Mads Qwist.

gå TIdlIgT På fERIEEn anden klassisk situation i forbindelse

med sommerferien er, at vi stadig tænker

på arbejdet, mens vi holder ferie, fortæller

Mads Qwist.

I stedet for at nyde de cheffri uger, bruger

vi de første mange dage på at fokusere på

papirbunken på skrivebordet og alt det, vi

ikke fik nået. Men også her findes der råd.

”Vi anbefaler folk at sætte deres e-mail

på autosvar og indtale en feriebesked på

mobiltelefonen et par dage før, de egentlig

går på ferie. På den måde får de tid til at

overlevere opgaver og løse dem, der skal

nås, uden at der hele tiden strømmer

nye til. Og når du så går på ferie, er du

også men talt klar til det,” forklarer Mads

Qwist.

STaRT laNgSomT oPLigesom det er vigtigt at sætte tempoet

ned op til ferien, er det sundest med en

blød opstart efter ferien. Så vent et stykke

tid med at trykke speederen helt i bund.

”Brug de første dage efter ferien på at få

overblik og prioritere opgaverne. Lad være

med at hoppe i fælden med masser af

overarbejde lige med det samme, men giv

dig ro til at finde dig til rette igen,” lyder

rådet fra Mads Qwist, der også opfordrer

arbejdspladserne til at udarbejde en egent-

lig feriepolitik.

Hold da HElT fERIESlaP af: Vi skal lære at undgå stress i sommerferien, mener en erfaren stresskonsulent

af moRTEN TERP / IllUSTRaTIoN RaSmUS JUUl

TEKNIKEREN 06.086

fERIE UdEN STRESS

Kilde: StressEksperterne

TEKNIKEREN 06.08 7

> Skab Gode betInGelSer

For dIn FerIe

brug et par dage, inden du går på ferie,

til at sætte tempoet ned. begræns din

kommunikation via mails, telefon mm.,

så du skaber de bedste betingelser for at

være til stede med de arbejdsopgaver,

der skal afsluttes inden ferien.

> lUk compUteren

lad være med at tjekke e-mails. Sæt

autosvar til, hvor du fortæller, at du hol-

der ferie. oplys om en kontaktperson,

der kan kontaktes i forbindelse med

hastesager.

> SlUk mobIlteleFonen

Indtal en besked på arbejdstelefonen,

hvor du fortæller, at du holder ferie.

Fortæl ligeledes, hvem man kan kontak-

te, hvis det haster.

> tre UGerS SammenhænGende

FerIe er optImalt

tre ugers sammenhængende ferie er

optimalt, hvis din krop og hjerne skal

have mulighed for at komme ned i gear,

restituere sig og genoplades.

> aFStem ForVentnInGer

tIl FerIen med dIn FamIlIe

Sørg for at alle i familien, også børnene,

har indflydelse på feriens indhold og

planlægning. når I kender hinandens

forventninger til ferien, er der større

sandsynlighed for, at I kan indfri dem -

og risikoen for skuffelser og konflikter

mindskes.

> UndGå en traVl oG

oVerbooket kalender

Sæt tid af til at slappe af og finde ind til

roen. neddæmp forventningerne og nå

det, I når.

> Vær nærVærende

tænk ikke på arbejde, men vær til stede

der, hvor du er. det skylder du både dig

selv, din familie og dine venner.

> lad Idéerne komme

de bedste idéer kommer til os, når vi

slapper af og giver hjernen et frirum.

>

THomaS HaNSEN, TEKNISK aSSISTENT, RINgSTEd:”Jeg holder tre ugers

ferie med min kone

og to børn, men indtil

vi dere har vi ikke lagt

nogle planer. Måske

bliver det en uge i lejet

sommerhus ellers må

vi bare se, hvad vi fin-

der ud af. De første dage af ferien kan jeg

måske nok føle mig stresset, men det går

hurtigt over. Jeg er jo selv herre over, hvor

mange ting, jeg arrangerer. Når jeg skal

slappe af i ferien nyder jeg at gå ture, cykle,

løbe, læse og ellers bare hygge med fami-

lie og venner”.

JINg gU, TEKNISK dESIgNER, åRHUS:”I år holder jeg to

ugers sommerferie

og gemmer de an-

dre uger til senere.

Ferien holder jeg

med min mand og

vores søn. Vi har

ikke nogen planer

for ferien, men vi regner da med at tage til

Djurs Sommerland et par gange. Jeg slap-

per bedst af ved at gå en tur i nærheden

af, hvor jeg bor eller ved at tage en tur til

byen. Det er meget sjældent, jeg tænker på

arbejde i sommerferien og jeg føler mig

aldrig stresset i ferien”.

HENRIK øSTERgaaRd, maSKINTEKNIKER, NøRRE SNEdE:”I år skal jeg holde tre

ugers sommerferie

med familien. Vores

planer er indtil vide-

re, at vi skal bygge nyt

til huset. Og så tager

vi måske nogle dage

til Sjælland. Jeg slap-

per bedst af ved at lave noget derhjemme,

tage på ferie eller stranden og så ved at

læse en god bog. Indimellem kan jeg godt

tænke på mit arbejde i ferien, men jeg har

aldrig følt mig stresset i ferien på grund af

noget arbejdsrelateret”.

UNdgå STRESS EfTER fERIENbrug de første dage på at komme op i tempo. Vær opmærksom på, at du ikke falder i den vanlige fælde, hvor du starter efter ferien i et hæsblæsende tempo for at komme up to date

1. hold FerIe hele FerIen

lad være med at bruge de sidste dage af ferien på mentalt at stresse over de arbejdsopgaver, der venter forude.

2. Få oVerblIk

når du kommer tilbage fra ferien er det vigtigt at få et overblik for derefter at prioritere dine arbejdsopgaver. du skal ikke forvente eller

forlange af dig selv, at du er ovenpå fra dag et.

3. Start I det Små

Start med nogle overskuelige opgaver. lad være med at kaste dig over de mest krævende og komplekse opgaver den første dag.

4. Sæt tId aF tIl opdaterInG

brug den nødvendige tid til at blive opdateret på, hvad der er sket af vigtige ting, mens du har holdt ferie.

5. Intet oVerarbeJde!

det kan være fristende at begynde efter ferien med et par ekstra lange arbejdsdage for at indhente det forsømte. lad være med det!

hold nogle helt almindelige arbejdsdage og hold derefter fri - så føles overgangen fra ferie til hverdag heller ikke så hård.

kilde: Stresseksperterne

SommERfERIE mEd Ro

8 TEKNIKEREN 06.08

TEKNIKEREN 06.08 9

TEKNIKEREN 06.0810

Anne Mette Boje var stort set lige startet på

Danmarks Designskole for godt fem år

si den, da hun og et par holdkammerater

diskuterede fremtidsdrømme i frokost-

pausen.

”Jeg sagde, at jeg selvfølgelig skulle

på Royal Copenhagen. Folk grinede, og det

var også lidt ment som en joke. For vi vidste

alle, at det er lukket land, der kommer

du bare ikke ind,” siger Anne Mette Boje,

som må være beviset på, at udtrykket ’man

kan, hvad man vil’ faktisk har noget på

sig. Det seneste år har hun været ansat ved

det firma, stort set alle danskere har

et forhold til. Måske det mest danske,

der kan opstøves i hele kongeriget. ”Jeg

var meget heldig, eller dygtig irettesætter

folk mig, når jeg fortæller, hvor jeg arbej-

der,” siger hun beskedent. For an hende,

på modelværkstedet i Glostrup, hvor

Royal Copenhagen har holdt til siden

2004, står en serie af i alt seks vaser, hun

har designet. De er dekoreret med små,

påsatte sommerfugle, som senere kommer

til at bære det musselmalede mønster, der

gør dem fine og rå på samme tid.

”I alt hvad vi laver, skal der være refe-

rencer til tidligere producerede eller eksi-

sterende produkter, så når jeg skal designe

noget nyt, står jeg som regel på hovedet i

fabrikkens skuffedarium, der er fyldt med

fine originale modeller af gips fra gamle

dage, eller jeg søger i gamle kataloger fyldt

med fantastiske ting,” fortæller Anne Met-

te Boje

’Arven’ kalder de det bare på fabrikken.

Den går tilbage til 1775, da virksomheden

slog sig ned på Store Købmagergade og

senere Frederiksberg for at skabe kopper

og tallerkener til dronningen. Første gang

Anne Mette Boje for alvor stiftede bekendt-

skab med den arv var, da hun kom i prak-

tik på Royal Copenhagen og mærkede de

stærke traditioner, som sidder i penslerne,

kommoderne og de rutinerede hænder,

der blandt andet skaber de fine blonder på

tallerkenerne. Kort tid efter fik hun tilbudt

et fast arbejde som formgiver.

”I en praktikperiode får man netop mu -

lig hed for at vise, hvad man kan, og den

var altafgørende i mit tilfælde. Derfra gik

det pludselig meget stærkt,” fortæller hun.

lySESTagER og KagEdåSERSommerfuglevasen var en af hendes før-

ste opgaver. Her følte hun sig på hjemme-

bane, men porcelæn er bare et af de mate-

rialer, hun arbejder med. For tiden, mens

kalenderen viser juni, kredser hendes tan-

ker for eksempel omkring julen, som hun

udtænker pynt til. Andre gange kan det

være en kagedåse, hun har ansvaret for.

”Det kan være lidt af en udfordring. Man

skal ikke tænke ’det her er jeg ikke uddan-

net til’. Jeg lærer hele tiden noget om nye

materialer, og når man dekorerer, er det jo

sådan set underordnet, om det er en vase

eller kagedåse....”.

Hun tænker et øjeblik.

”Med andre ord bruger jeg mine øjne

hele tiden. Det er det, jeg kan,” tilføjer hun.

Netop øjnene og fornemmelsen for form

bruger hun også i en af sine andre hoved-

opgaver - at være projektleder for eksterne

kunstnere, der skal nyfortolke de klassiske

stel eller skabe nye serier

”Jeg modtager materiale fra kunstnerne.

Hvis jeg synes, det mangler noget, ringer

jeg til ham eller hende, og så holder vi et

møde, hvor vi taler om farver, form og

materiale. Her fungerer jeg som en slags

fødselshjælper,” fortæller Anne Mette Boje,

som til hverdag indgår i et team bestå-

ende af en industriel designer, en arki-

tekt, en porcelænsmaler, en kvinde, der

arbejder med samleartikler og figurer,

en rentegner, en trykker og den krea- >

Royal foRmgIvER dESIgN: Som produktudvikler for royal copenhagen skal anne mette boje sikre, at arven fra det

ærkedanske brand bliver ført videre. men gerne i en ny form af KaTRINE IRmINgER SoNNE / foTo P. WESSEl

Koppen fra en serie på 6 stk. er et af Anne Mette Bojes

andre projekter, der endnu ikke er lanceret. Her har hun

genanvendt gamle, originale hanke påsat nyt glat korpus

”Jeg trækker meget på fabrikkens uundværlige medarbejdere. Med deres håndværksmæssige kun-

nen og erfaring bringer de sjælen ind i den industrielle produktion,” siger Anne Mette Boje

TEKNIKEREN 06.08 11

TEKNIKEREN 06.0812

> tive direktør, der er inde over alle pro-

jekter for at sikre, at de rammer tidsån-

den.

HaNdmadE IN dENmaRKAndre gange er hun ude af huset for at

besøge virksomheder, der producerer for

Royal Copenhagen, både i Danmark og

udlandet. Men visse ting bliver aldrig

sendt ud af landet.

”For eksempel porcelænsstellet Flora

Danica, de blåmalede stel med undtagelse

af Mega Mussel, platterne, og vores bema-

lede vaser og figurer,” remser hun op.

”Der skal stå ’handmade in Denmark’, el -

lers vil japanerne ikke købe det”. Nok

er japanerne og amerikanerne lettere kon-

servative i deres smag – her skal ikke pilles

ved de originale stel. Men Royal Copen-

hagen har på det seneste inviteret nye

former og mønstre indenfor. Først med

Karen Kjældgaard-Larsens Mega Mussel,

og i dette forår har Louise Campbell givet

sit bud på kongeligt porcelæn anno 2008

med stellet Elements. Står det til Anne

Mette Boje, skal der være mere af den

slags i fremtiden.

”På sigt håber jeg, at man vil vove, satse og

eksperimentere lidt mere. Men jeg synes,

vi er kommet langt. Der er også flere pro-

dukter på vej, som ikke er så konservative

og blå,” siger hun

Inden længe holder Anne Mette Boje en

pause fra drømmejobbet, når hun går på

barsel med sit andet barn. Men bagefter er

hun igen klar til at kaste sig over ’arven’ og

sikre, at både japanere, amerikanere, rus-

sere og europæere i alle aldre fortsat vil

spise og drikke af det kongelige stel.

”Jeg fik at vide, at vi skulle bruge nogle vaser, og at de gerne måtte indeholde noget med

nogle sommerfugle. Det skulle ikke være naturalistiske sommerfugle – japanerne bryder sig

ikke om afbildninger af naturalistiske insekter,” fortæller Anne Mette Boje. Sommerfuglene

kommer til at bære det kendte musselmønster og er ude i butikkerne i løbet af juni.

Kommoden er stedets skatkammer. Den er fyldt med fine originale modeller

i gips fra gamle dage. Her findes nøglen til nye designs, som alle skal inde-

holde den såkaldte ’arv’.

blå boG:> anne mette boje er født i 1976.

> hun har en bachelorgrad i klassisk arkæologi og kunsthistorie fra århus Universitet, men søgte ind på

keramik- og glaslinjen på danmarks designskole i 2003.

> Under sine studier arbejdede hun som studentermedhjælp ved auktionshuset bruun rasmussen.

> hun tog sin afgang i januar 2007, og en måned senere startede hun som formgiver hos royal copenhagen.

Det var et positivt, men uventet opkald, da

servicetekniker Preben Hesselager i vinter

blev ringet op af TL SydØst, Vejle. Lokal-

afdelingen ville sætte fokus på medlem-

mer, der sidder som eneste TL’er på deres

arbejdsplads. Derfor ringede de seks

ansatte simpelt hen til alle afdelingens 240

alene-TL’ere.

”Det var en meget positiv oplevelse, og

op kaldet beviser, at fagforeningen ikke

bare er en ukendt størrelse. Den gør rent

faktisk noget for at sikre, at medlemmerne

har det godt,” fortæller Preben Hesselager,

der er uddannet stærkstrømstekniker og

arbejder i Vejle.

UvENTET oPKaldHan blev overrasket, da han hørte en fag-

foreningsstemme i den anden ende.

”Opkaldet kom bag på mig, for jeg hav-

de ikke forventet det fra en fagfore ning.

Men selvom jeg ikke havde brug for

hjælp, var det et glædeligt opkald,” for-

kla rer Preben Hesselager, der er vant til

at undersøge tingene med det samme,

hvis han har faglige og arbejdsmæssige

spørgsmål.

”Jeg arbejder et lille sted, hvor vi er vant

til at snakke om tingene, så jeg hav de ikke

brug for hjælp i relation til mit arbejde. Men

de gange, jeg har haft behov, har jeg kunnet

få hjælp til blandt andet information om

arbejdsmarkedsuddannelsen,” siger Preben

Hesselager, der bor i Gelsted på Fyn.

TÆT På mEdlEmmERNETove Birk Kjeldsen, afdelingsformand i TL

SydØst i Vejle, var en af de seks ansatte,

der brugte en række tidlige vinteraftener

på at ringe rundt. For hende var rundring-

ningerne en kærkommen mulighed for at

komme tæt på medlemmerne.

”Vi er jo løbende ude på større arbejds-

pladser og steder, hvor der er klubber, men

vi har ikke mulighed for at møde alle med-

lemmerne. Derfor var dette først skridt i

at komme tæt på medlemmerne,” fortæl-

ler Tove Birk Kjeldsen, der glæder sig over

de nye relationer.

”Alle oplevede det som positivt, at vi rin-

gede. Generelt var der yderst tilfredshed

med Teknisk Landsforbund, og de færreste

savnede noget,” siger Tove Birk Kjeldsen

om opkaldene, der havde flere formål.

”Vi spurgte selvfølgelig til, hvordan folk

havde det på deres arbejdsplads og om, der

var noget vi kunne hjælpe med. Derud over

tilbød vi at læse deres kontrakter igennem,

og det tog flere imod. Vi brugte også opkaldet

til at få noteret, hvis folk hav de fået nyt job

eller e-mail, som vi ikke kendte til,” forklarer

Tove Birk Kjeld sen, der sammen med resten

af afdelingen overvejer nye tiltag, der skal

bringe dem tættere på medlemmerne.

dU ER IKKE alENEfoRENINg: modtagelsen i den anden ende af telefonrøret var positiv, da tl SydØst i

Vejle ringede til de 240 medlemmer, der sidder alene som tl’er på deres arbejdsplads

af moRTEN TERP / IllUSTRaTIoN mIKKEl HENSSEl

medlemmer I rØret> tl SydØst, Vejle ringede til 240 medlemmer over vinteren.

> opkaldene skete i de tidligere aftentimer, og blev godt modtaget.

> medlemmerne havde mulighed for at opdatere informationer om deres arbejde og få svar på spørgsmål.

> medlemmerne blev også tilbudt at få læst deres kontrakt igennem, hvis de havde behov for det.

TEKNIKEREN 06.08 13

TEKNIKEREN 06.0814

fISK mEd CHIPSmIlJø: elektroniske chips, der indsættes i fisk og kortlægger deres vandringer, er det nyeste af de avancerede hjælpemidler,

som fiskeriteknikere har taget i anvendelse. når fiskenes adfærd kendes, kan der gribes ind med kvoter i tide, inden en

bestand bliver overfisket af moRTEN aNdERSEN / foTo REImaR JUUl

Velkendte teknikker bruges stadig. Fiskeriteknikerne Palle Brogaard og Stina Stenersen aldersbestemmer her en kuller ved at tage ørestenene ud.

TEKNIKEREN 06.08 15

Med fast hånd tager Palle Brogaard en knap

50 cm lang torsk, placerer den med bugen

ned mod bordpladen i rustfri stål og sky-

der en cylinder i et keramisk materiale ind

på siden af torsken under rygfinnen.

Derefter syr han det lille sår sammen med

tråd. Operationen, som fiskeriteknikeren

selv betegner som et kirurgisk indgreb,

varer mindre end et minut. Så er fisken

klar til at komme tilbage til sit rette ele-

ment. Nu forsynet med en elektronisk

sladrehank, der senere kan give havfor-

skerne værdifulde informationer om

fiskens liv og vandringer i havet.

Der er stor interesse for at kende fiske-

nes vandringer. For eksempel gik de fleste

bestande af torsk drastisk tilbage gennem

1990’erne. Fiskens levevilkår var blevet

forringet. Hvis forskerne ved, hvor fiskene

holder til og hvordan forholdene er, har

politikerne bedre muligheder for at gribe

ind med kvoter og andre tiltag, der skal

beskytte bestandene, i tide. Er en bestand

først kollapset, kan det vare mange år, før

den kommer på fode igen. Blandt andet

fordi dens plads i økosystemet bliver over-

taget af konkurrerende arter, der ikke nød-

vendigvis er lige så spisevenlige.

HUSKER To åRS målINgERVi er i fiskelaboratoriet, som er et af de i

alt fem laboratorier på DANA, Danmarks

største og mest avancerede havforsk-

ningsskib.

Den elektroniske indmad i cylinderen,

som Palle Brogaard netop har forsynet

torsken med, er i stand til at registrere

temperaturforskelle, ændringer i vandets

ledningsevne – der er et mål for saltind-

holdet – samt trykændringer, der er et

udtryk for dybden.

Cylinderen kaldes også en DST (Data

Storage Tag). Den består af en sensordel,

et batteri, en mikroprocessor, hukom-

melse samt et sensorinterface, der omdan-

ner de analoge måleværdier til digital

form. Levetiden er begrænset af batteriets

levetid, der er ca. to år. I løbet af de to år

gennemføres der målinger fem gange i

timen. Samtlige måleværdier gennem de

to år lagres i hukommelsen. Hukommelsen

virker i over 20 år.

Cylinderen er købt i Island, men kon-

ceptet bliver videreudviklet i et dansk pro-

jekt, der meget vittigt kaldes Fish & Chips.

DANA drives af DTU Aqua, der tidligere

hed Danmarks Fiskeriundersøgelser.

Sammen med forskere fra et andet insti-

tut ved Danmarks Tekniske Universitet,

DTU Nanotech, udvikler fiskeriforskerne

en chip, der på en gang kan mere end den

islandske cylinder, fylder langt mindre og

kan fremstilles langt billigere.

fINdEløN TIl fISKERNEDet er der flere perspektiver i. Først og

fremmest kan en mindre tag anbringes på

mindre fisk. I dag vælger fiskeriteknikerne

torsk mellem 40 og 50 cm. Så er man sik-

ker på, at fisken er stærk nok til at bære

cylinderen, men samtidig er fisken så ung,

at den kan leve mange år endnu. Torsk kan

blive op til 15 år, men bliver det dog sjæl-

dent på grund af fiskeriet.

Med mindre tags kan man både vælge

yngre torsk og følge mindre fiskearter.

Samtidig vil en chip-baseret tag blive

langt billigere, fordi den kan masseprodu-

ceres. Endelig arbejder de danske forskere

på at proppe flere sensorer ind i chippen.

Blandt andet en sensor, der kan måle ilt-

indholdet i vandet, og en sensor, der kan

registrere lysstyrken i vandet.

Engang i fremtiden vil chippen måske

kunne ringe hjem og aflevere sine data,

men indtil videre er fiskeriforskerne

afhængige af, at fisken bliver fanget igen.

Det går imidlertid rigtig godt. Ca. 40 pro-

cent af de monterede tags kommer tilbage.

Godt hjulpet på vej dels af det høje fiske-

ritryk på torsk, dels en dusør på ca. 600 kr.

til fiskere, der indleverer en mærket fisk.

foRmål: BEdRE fISKEKvoTERUd fra taggens oplysninger om de fysiske

forhold i havet, som den har været udsat

for, kan man regne ud, hvor fisken har

vandret. Nøjagtigheden er ca. 70 km. Det

lyder måske som en grov skala, men er

fint, når det handler om at kortlægge tor-

skens vandringer – for eksempel mellem

forskellige bassiner i Østersøen.

Tilmed kan man også se, om fisken i

perioder har levet dybt eller tættere på

overfladen.

Når torsk er valgt, er det dels fordi det

er en art med stor økonomisk betydning

og tilsvarende stor politisk bevågenhed, >

DANA, Danmarks største og mest

avancerede havforskningsskib

TEKNIKEREN 06.0816

> dels fordi fiskearten skal være stor og

stærk nok til at bære cylinderen.

De første resultater er endnu ikke of -

fentliggjort i internationale videnskabelige

tidsskrifter. Det ligger et par år fremme i

tiden. Men når det sker, er de danske fiske-

riforskere ikke i tvivl om, at der vil komme

stor interesse for metoden fra kollegerne

i udlandet.

En ting er imidlertid den videnskabelige

prestige - en helt anden, at metoden frem-

over kan give mere nøjagtige fiskekvoter.

”Det er jo det, der i sidste ende er formålet

med hovedparten af det, vi foretager os,”

konstaterer Palle Brogaard.

SUPPlERER SToRE SoNdERFor at illustrere, hvad de elektroniske slad-

rehanke egentlig kan, viser fiskeriteknike-

ren vej til skibets modsatte side, bagbord,

hvor DANA’s hydrografiske laboratorium

befinder sig. På et lille dæk står et tønde-

formet instrument, som har omtrent

samme omfang som et badekar stillet på

højkant og består af en række mindre

instrumenter monteret på runde ringe af

metal. Fastgjort i stålwirer kan instrumen-

tet, der kaldes en CTD sonde (Conductivity,

Temperature, Depth), sænkes ned i vandet.

Her indsamler det data om blandt andet

iltindhold, temperatur, saltindhold, dybde,

sigtedybde og fluorescens - et mål for hvor

mange alger, der er i vandet.

CTD sonden er måske skibets vigtigste

instrument. Det henter enorme mængder

af data om havenes kemiske og fysiske

forhold.

”Selvom opløsningen selvfølgelig ikke er

lige så god som for CTD sonden, er det

fascinerende ved de små tags, som vi for-

syner torskene med, er, at de faktisk giver

os næsten de samme parametre, selvom

de fylder forsvindende lidt,” siger Palle

Brogaard.

”Da de samtidig er relativt billige, er vi

også begyndt at bruge dem til andre ting.

For eksempel har vi sat tags på mange af

Et dansk forskningsprojekt skal gøre de elektroniske tags mindre, så de ikke kun kan sidde på torsk, men også på mindre arter som kuller (billedet).

haVForSknInGenS FØrStedame

> dana drives af dtU aqua (tidligere dan marks Fiskeriunder søgelser).

> Skibet har en fast besætning på 20 mand, som suppleres med 5-16 forskere på de videnskabelige togter.

> på et år bliver det typisk til 160-170 sejldage.

TEKNIKEREN 06.08 17

vores fangstredskaber, så vi får ekstra data

på den måde. Jeg tror ikke, at CTD sonderne

bliver overflødige – de er trods alt mest nøj-

agtige – men jeg er overbevist om, at de små

tags vil være et rigtig godt supplement”.

TogTlEdER og IT-NøRdOpgaverne som fiskeritekniker ombord på

DANA er alsidige.

Ud over den faste besætning kan DANA

efter behov medføre op til 16 forskere

afhængigt af, hvilke forskningsopgaver, der

er formålet med et togt. Fiskerit eknikerne

falder ind under betegnelsen forskere. På

et typisk togt deltager 5-6 fiskeri teknikere.

”Faggrænserne mellem os og biologerne

brydes ned i disse år. Ofte er det en fiskeri-

tekniker, der står for togtledelsen. Det vil

sige fungerer som videnskabelig leder på

det pågældende togt,” fortæller Palle

Brogaard.

At være togtleder kræver en løbende dia-

log med DANA’s kaptajn.

”Der kan være vejrmæssige forhold eller

hensyn til den øvrige skibstrafik, der gør,

at kaptajnen ikke altid kan imødekomme

de videnskabelige ønsker. Men den dialog

forløber helt uproblematisk. Det giver en

fleksibilitet, som udenlandske kolleger

misunder os. De fortæller, at alting skal

være lagt fast på forhånd på deres skibe”.

Ud over al den planlægning, som er for-

bundet med at være togtleder, er en moder-

ne fiskeritekniker nødt til at have indsigt i

IT. Palle Brogaard viser vej til serverrum-

met, hvor to racks fyldt med meget kraftige

computere samler data ind og tager løben-

de backup:

”Tidligere havde vi en IT-ekspert med,

men nu om dage skal vi selv kunne løse de

problemer, der kan opstå. Det er et ganske

stort ansvar. Det koster 100.000 kr. om

dagen at have DANA på togt, så der skulle

meget nødigt gå noget galt med de data,

der bliver samlet ind”.

En god fangst. Torsk bliver sjældent

så gamle, at de når denne størrelse.

Fiskeriteknikerne måler dog ikke

deres succes i kilo, men i byte.

Data om fiskenes vandringer er

hovedmålet.

FISkerIteknIker

> Fiskeritekniker er en intern betegnelse hos dtU aqua. betegnelsen

må ikke forveksles med fiskeriteknolog, som er en 1-2-årig uddan-

nelse under aalborg Universitet esbjerg.

> der findes ikke en formel uddannelse til fiskeritekniker. de nuvæ-

rende fiskeriteknikere hos dtU aqua har blandt andet baggrunde

som miljøteknikere, laboratorieteknikere, laboranter, navigatører og

fiskere suppleret med intern oplæring.

> når man starter i jobbet, får man stillingsbetegnelsen biologassi-

stent. Senere bliver man fiskeritekniker. det giver opgaver med mere

ledelse, ansvar og højere løn.

Torben Casmir Pedersen er tillidsrepræsentant

for Teknisk Landsforbunds medlemmer på

Skejby Sygehus. For at påskønne den store ind-

sats fra ham og landets andre tillids-

repræsentanter og tillidsvalgte, uddeler Teknisk

Landsforbund to priser på årets kongres.

18 TEKNIKEREN 06.08

TEKNIKEREN 06.08 19

”Vi vil vise, at vi værdsætter spydspidser-

ne, som er uundværlige for kollegerne og

fagene,” forklarer Johanne Gregersen, afde-

lingsformand i TL SydVest i Esbjerg, om de

to priser, der uddeles på årets kongres i

Teknisk Landsforbund. Den ene pris, TR-

prisen, gives til en tillidsrepræsentant, der

har udført et ekstraordinært stykke arbej-

de.

”Tillidsrepræsentanterne er med til at

sørge for, at medlemmerne har det godt

og trygt. De er medlemmernes stemme i

de lokale forhandlinger, og de tager hånd

om kollegerne, når der sker trælse ting

som afskedigelser,” siger Johanne Gre-

gersen, der også er formand for Fagpolitisk

Udvalg, som står bag prisen.

KlUB På EgET INITIaTIvEn af de tillidsrepræsentanter, der går for-

rest på arbejdspladsen, er Torben Casmir

Pedersen, der arbejder som elfagkoordina-

tor på Århus Universitetshospital i Skejby.

Han opfatter TR-prisen som en ros til alle

landets tillidsrepræsentanter.

”Jeg kan ikke andet end synes godt om

prisen, der er motiverende. Det er vigtigt

at se med positive øjne på det store styk-

ke arbejde, som tillidsrepræsentanterne

yder,” siger Torben Casmir Pedersen, der

for et halvt år siden tog initiativ til at

danne en klub på arbejdet. Samtidig blev

han valgt som tillidsrepræsentant for de

seks-syv TL-medlemmer på arbejdsplad-

sen.

”Det er vigtigt, at have en repræsentant

på sin arbejdsplads, der kan varetage kol-

legernes interesser, når det f.eks. gælder

løn og arbejdstider. En klub er samtidig et

forum, hvor man kan se hinanden i øjne-

ne, og det er vigtigt på en arbejdsplads,

hvor vi ikke altid arbejder i nærheden af

hinanden,” mener Torben Casmir Peder-

sen.

fagETS øJNE og øRERDen anden pris - TV-prisen - er en nystiftet

pris, der skal sætte særlig fokus på de

mange medlemmer af Teknisk Lands-

forbund, der er aktive i f.eks. aktivitets- og

samarbejdsudvalg, i skolebestyrelser eller

i Teknisk Landsforbunds lokale afdelin-

ger.

”De tillidsvalgte er fagets øjne og ører.

De sætter Teknisk Landsforbund og dets

medlemmer på dagsordenen, og de ved,

hvad der sker inden for deres fagområde

og de værner om faget. På den måde kan

man sige, at de er fagets tillidsmænd,” for-

tæller Johanne Gregersen, der glæder sig

til at dele priserne ud på kongressen i

oktober.

vI SÆTTER PRIS På SPydSPIdSERNETIllIdSREPRÆSENTaNT: den frivillige indsats i teknisk landsforbund påskønnes med to priser, der

uddeles på forbundets kongres i oktober af moRTEN TERP / foTo maRTIN dam KRISTENSEN

tr-prISen 2008prisen blev første gang uddelt i 2004 og omfatter et stykke kunst og

5.000 kroner.

den går til en tillidsrepræsentant, der f.eks.:

> har fået en fantastisk lokalaftale i hus

> har været yderst hjælpsom over for en kollega i knibe

> har fået sat fokus på en grundig kompetenceudvikling af kollegerne

> har fået stablet en klub med aktiviteter på benene

> har udvist et særligt fagligt eller socialt engagement

Vil du indstille en kandidat til prisen, skal du sende en kort begrun-

delse med navn og adresse på medlem og virksomhed til

bba@tl.dk inden den 25. august 2008.

tV-prISen 2008prisen er ny og omfatter en statuette og 5.000 kroner.

den går til en tillidsvalgt, der f.eks.:

> har ydet en særlig indsats for sit fagområde

> har arbejdet seriøst med synliggørelsen af tl

> har været aktiv for at fastholde eller hverve medlemmer

> har været engageret i en række centrale og/eller lokale organisa-

tionspolitiske aktiviteter.

Vil du indstille en kandidat til prisen, skal du sende en kort begrun-

delse med navn og adresse på medlem og virksomhed til bba@tl.dk

inden den 25. august 2008.

TEKNIKEREN 06.0820

af moRTEN aNdERSEN (morten.andersen@journalist.dk)

>Ny TEKNIK BRINT I PIllEfoRm

ENERgI: For halvandet år siden fik forskere

ved DTU massiv medieomtale, da det

lykkedes dem at fange brint og lagre det på

fast form. Nu har Kees Baldé, Utrecht Univer-

sitet, fremstillet en forbedret ”brintpille”.

Den hollandske kemiker har skabt 30

nanometer store partikler af en natrium-

holdig metalforbindelse, som er i stand til

at lagre brint. Ved at anbringe et fint pulver

af partiklerne i et porøst medium – en

svamp bestående af kulstof – har man

skabt et meget effektivt brintlager. Når

man senere varmer svampen let op, får

man brinten frigivet igen.

Brint er normalt en gas. De store sik-

kerhedskrav og omkostninger ved at

håndtere beholdere med brint er i dag en

af de store barrierer for, at vi kan udnytte

brint som brændstof i biler og mange

andre anvendelser. Brintpiller er måske en

løsning på problemet.

www.nwo.nl Søg på ”nanostructured

hydrogen storage materials”.

RoBoT: ”BigDog er alfa-hannen i vores

familie af robotter”. Sådan beskriver den

amerikanske virksomhed Boston Dyna-

mics selv en nyudviklet robot.

Den firbenede robot er i stand til at kom-

me frem i stort set al slags terræn. Selv på

is klarer den at holde balancen. Størrelsen

er som en stor hund: 1 meter lang, 70 cm

høj, vægt 75 kg.

De fire ben er i stand til at bevæge sig

indbyrdes forskelligt, når situationen kræ-

ver det. Man bør næsten unde sig selv at

se videoen på virksomhedens hjemme-

side, hvor en medarbejder udsætter BigDog

for et kraftfuldt spark uden at kunne vælte

den.

BigDog er udviklet til det amerikanske

forsvar primært med henblik på at udføre

transportopgaver.

www.bostondynamics.com

INSPEKTIoN: Kvaliteten af stål-fittings, også

kaldet flanger, til store rørledninger kan

efterprøves hurtigt og meget detaljeret i

en ny tank udviklet af Force Technology

i Brøndby.

Ikke mindst i olieindustrien er der store

kvalitetskrav til flangerne. Det kan være

både ubekvemt og tidskrævende for de

teknikere, der skal inspicere kvaliteten af

flanger, at kravle rundt i rørene.

Hidtil har det ikke været muligt at auto-

matisere inspektionen, fordi flangerne

fremstilles i mange forskellige geometrier.

Nu har Force Technology udviklet en tank,

hvor de store stålringe bliver skannet af

seks transducere, der optager i seks for-

skellige retninger.

Skanneren er udviklet til det mexican-

ske stålværk Frisa Forjados, der blandt

andet leverer til olieindustrien.

www.force.dk

ElEKTRoNER KaN dRESSERESNaNo: Danske forskere har leveret et

godt bud på fremtidens endnu mere po -

ten te computere. Nøglen til at give en

computer større hastighed og kapacitet

er, at den enkelte bit (som kan have

værdien 0 eller 1) skal fylde så lidt som

muligt. Det er lykkedes forskere ved Nano-

Science Center og Niels Bohr Instituttet

ved Københavns Universitet at få kontrol

over den retning, som en enkelt elektron

roterer om sig selv i.

”Vi har som de første opnået direkte

elektrisk kontrol over naturens mindste

magnet, ét enkelt elektronspin,” siger

ph.d.-forsker Jonas Hauptman.

Forskerne har brugt kulstof-nanorør

som transistorer. Nanorørene er placeret

mellem magnetiske elektroder. Ved at

justere den elektriske spænding til nano-

røret kan en enkelt elektron, der er fanget

midt på nanorøret, bringes til at rotere

enten venstre eller højre om sig selv.

Derved har man i princippet en bit: spin i

den ene retning kan repræsentere 0, den

anden retning 1. Opdagelsen er offentlig-

gjort i tidsskriftet Nature Physics.

www.nano.ku.dk

SToRE RINgE af STål SKaNNES I ÉT HUg

ElEKTRoNISK KamPHUNd

TEKNIKEREN 06.08 21

Solceller, decentral kraftvarme produceret

ved hjælp af brændselsceller og mulighed

for at sætte el-bilen til opladning i carpor-

ten.

Det er blot tre ud af en række nye energi-

teknologier til private boliger, som bliver

de monstreret i tre nye bygninger, der un -

der ét kaldes EnergyFlexHouse. Husene

opføres i Tåstrup af Teknologisk Institut og

Henning Larsen Architects A/S, og de skal

stå klar, når FN’s klimakonference af holdes

i København i 2009.

Som navnet siger, bliver EnergyFlexHouse

en fleksibel boligtype, hvor der skal være

mulighed for at udnytte mange forskellige

typer vedvarende energikilder og bespa-

rende teknologier.

”Selve energiproduktionen kan måske

komme fra solvarme, solceller, fjernvarme,

brændselsceller eller noget helt andet, og

samtidig vil vi lægge stor vægt på styrin-

gen. Der vil helt blive anvendt forskellige

former for intelligente bygningskompo-

nenter, og varmepumper vil formentlig

også indgå” siger Leif Kirk Thøgersen, direk-

tør for divisionen Industri og Energi på

Teknologisk Institut.

fåR almINdElIgE BEBoEREEnergyFlexHouse vil omfatte tre selvstæn-

dige bygninger ved siden af hinanden. En

af bygningerne bliver et laboratorium,

hvor nye teknologier og systemer udvikles

og testes. En anden skal rumme et præ-

sentations- og undervisningslokale. Sidst

men ikke mindst får det tredje hus almin-

delige beboere. Her skal de udviklede løs-

ninger testes under realistiske, daglige

forhold.

Ambitionen er, at man ikke opfatter huset

som et forsøgsbyggeri, siger Leif Kirk

Thøgersen:

”Folk, som kommer på besøg, skal helst

tænke, at det kunne være et hus, de selv

kunne tænke sig at bo i”.

Af samme grund skal man heller ikke

forvente sig, at se fuldstændigt revolutio-

nerende energiteknologier.

”Helt nye teknologier vil bedre kunne

udvikles i andre sammenhænge. Der vil

overvejende blive brugt teknologier, som

er udviklet, men som hidtil ikke er inte-

greret med andre teknologier”, forklarer

Leif Kirk Thøgersen.

dEadlINE NovEmBER 2009I alt har Teknologisk Institut defineret ti

udviklingsforløb, hvoraf en række er med-

finansieret af Forsknings- og Innova-

tionsstyrelsen.

”Der vil være et stort element af inno-

vation. Først og fremmest vil de forskel-

lige teknologier blive brugt i kombinatio-

ner, som man ikke har set før, og de vil

komme til at indgå i praktiske testfor-

løb”.

Første spadestik til det nye byggeri tages

allerede i foråret 2008. Der er ingen tid at

spilde, når byggeriet skal stå klar til FN’s

klimatopmøde, som begynder i København

30. november 2009.

www.teknologisk.dk

Bo UdEN dRIvHUSEffEKTmIlJø: tre nye bygninger i tåstrup skal demonstrere energirigtige løsninger. husene skal stå klar til

klimatopmødet i københavn næste år af moRTEN aNdERSEN

Teknologisk Institut byggede VillaVision i begyndelsen af halvfemserne som en

visionær arkitektonisk bolig, med datidens ypperst tilgængelige energi- og mil-

jøteknologi. EnergyFlexHouse bliver nutidens højteknologiske bolig.

Fn’S klImakonFerence> Fra 30. november til 11. december 2009 bliver danmark vært for

Fn’s klimakonference.

> konferencens officielle navn er ”den 15. konference for parterne til

Fn’s rammekonvention om klimaforandringer”.

> konferencen omtales også som cop 15, hvor cop står for

”conference of parties”.

TEKNIKEREN 06.0822

Hvorfor skal teknikere i mange forskellige

byggevirksomheder svede med at tegne

den samme dør i 3D? Hvorfor er der ikke

bare ét sted, hvor de kan hente den?

Det spørgsmål er udgangspunktet for

virksomheden ”3dbyggeri danmark”. Som

beskrevet i Teknikeren foråret 2007 består

virksomheden af en lille håndfuld iværk-

sættere, som indtil videre har arbejdet på

projektet et år i håb om fremtidige indtæg-

ter. Det lykkedes ikke at få portalen klar

sommeren 2007, men det er den nu, siger

en af stifterne, arkitekt Tore Hvidegaard:

”Tidsplanen er ændret, men drømmen

er blevet til virkelighed!”

Samtidig kan han glæde sig over, at

Teknologisk Institut er gået ind i projektet.

Gennem det seneste år har den lille virk-

somhed haft en tæt dialog med en række

af de kommende brugere. En af dem er

bygningskonstruktør Charlotte Metz, direk-

tør for virksomheden Archiwise, der har

specialiseret sig i at indføre 3D modelle-

ring og BIM (Bygnings Information Mo del-

ler) i arkitektbranchen:

”Ideen giver helt sikkert merværdi både

for mange projekterende og for mange

producenter. Jeg har selv projekteret i 3D

gennem 10 år, hvor jeg manglede den

mulighed. Der findes hjemmesider, som

samler produkter fra forskellige producen-

ter, men typisk er de indirekte. Det vil sige,

at man hopper mellem producenternes

egne hjemmesider. Det betyder, at de

informationer, man får, ikke er direkte

sammenlignelige. Derfor er ideen om at

have en fælles portal, der er ensartet, helt

oplagt”.

SavNER flERE dETalJERAlligevel står Charlotte Metz ikke på spring

for at bruge portalen i den nuværende

form:

”3dbyggeri danmark” har bevidst valgt

at sætte overliggeren lavt i starten for ikke

at skræmme nogle af producenterne væk.

Det kan jeg godt forstå, for man er jo nødt

til at få producenterne med, så portalen

får en værdi. Men det betyder samtidig, at

ByggEPRodUKTER BlIvER dIgITalEByggERI: ny portal giver teknikere hos arkitekter, rådgivere og entreprenører mulighed for at hente 3d døre,

vinduer og andre byggeprodukter i stedet for at skulle tegne dem selv af moRTEN aNdERSEN

om dIGItaleprodUkter.dk> ny online portal, hvor byggeprodukter er tilgængelige i standardiseret, digital form.

> produktkataloget indeholder pt. basisinformation om ca. 10.000 produkter fra tilsammen 1.000 virksomheder, svarende

til ca. en tredjedel af producenterne i danmark.

> en søgning på “vinduer” giver f.eks. 276 produkter fra 100 virksomheder.

> basen bliver udvidet løbende. målet er at komme op på 85 procent af producenterne på det danske marked.

> I starten er fokus på konstruktioner og komplementerende bygningsdele, dvs. information specielt rettet mod tekniske

assistenter, konstruktører og arkitekter. el- og vvs-delen følger snart.

> Virksomheder som har været med i udviklingen: arkitema, c.F. møllers tegnestue, henning larsen architects,

erik møllers tegnestue, Icopal danmark, rockwool, cembrit, knaufdanogips og Velux.

> portalen er gratis at bruge – www.digitaleprodukter.dk

TEKNIKEREN 06.08 23

Færre FeJl målet med www.digitaleprodukter.dk er bl.a. at spare tid og mindske risikoen for fejl. et eksempel: en tekniker, der

arbejder med projektering, overvejer at bruge en bestemt dør. hidtil har teknikeren brugt lang tid på at søge på leveran-

dørernes hjemmesider, bestille kataloger og ringe til firmaerne for at stille opklarende spørgsmål. når valget var truffet,

skal teknikeren selv tegne døren i 3d, fordi det typisk kun var muligt at få data som en pdF-fil eller lignende. Udover

den ekstra arbejdstid indebærer det en risiko for fejl. på digitaleprodukter.dk kan teknikeren hurtigt hente døren i digi-

tal form og lægge den ind sin 3d model. hermed kan den nye portal både spare tid hos de udførende og mindske

antallet af fejl i byggeriet.

detaljeringsgraden i mange tilfælde vil

være for dårlig til at give 3D modellerne

ekstra værdi,” siger Charlotte Metz og til-

føjer:

”Den primære merværdi opstår i det

øjeblik, der foreligger 3D biblioteksdele af

de aktuelle produkter, som så kan raffine-

res yderligere ved at indeholde beskrivel-

ser. Jeg ved, at nogle producenter er i gang

med at udvikle deres digitale produktka-

taloger til et niveau, som jeg vil være til-

freds med. Jeg går ud fra, at efterhånden

som producenterne tilslutter sig ”3dbyg-

geri danmark”s portal, vil niveauet på por-

talen blive hævet”.

EN SUPER IdETeknisk assistent Lisbet Cederhorn, teknisk

chef med ansvar for CAD politik hos Leif

Hansen Rådgivende Ingeniører, har delta-

get i møder med ”3dbyggeri danmark”:

”Ideen er super. Som tingene er i dag,

må vi hver især kæmpe for at få hevet

vores tegninger ind. Samtidig er det godt,

at der er arbejdet med tingene, så det ikke

blot er producenternes materiale, der lig-

ger uredigeret. Helst så jeg, at produkterne

på portalen også fandtes i en neutral ver-

sion, hvor man ikke kan se, hvem der er

producenten. Typisk skal de tegninger, vi

udarbejder, være neutrale med hensyn til

valget af leverandør”.

På den nye online portal er produkter, der anvendes i byggeriet, lagt ind i standardiseret, digital form. Dermed kan brugerne

trække produkterne til sig og lægge dem ind i deres egne 3D modeller.

TEKNIKEREN 06.0824

fyRTåRN SKal TESTES I vINdTUNNElByggERI: det 142 meter høje light house ved århus’ havnefront bliver danmarks højeste bygning. avancerede

test er nødvendige, fordi huset ligger ud over, hvad den danske vindnorm kan håndtere af moRTEN aNdERSEN

En god simulering af vindforholdene skal forhindre at vindstød vælter det kommende vartegn for Århus ”Light House”, som forventes færdigbygget i 2012.

Illustration: Århus Kommune

TEKNIKEREN 06.08 25

En kombination af praktiske test, hvor en

model udsættes for forskellige scenarier i

en vindtunnel, og digital modellering skal

sikre, at Århus kommende vartegn bliver

dimensioneret tilstrækkelig stærkt og

stift.

”For et så højt og smalt byggeri som Light

House dækker den danske vindnorm ikke,”

siger chefrådgiver Poul Erik Haurbæk, Gront-

mij-Carl Bro, der er rådgivende ingeniører

på byggeriet.

Normalt kan man taste en række nøg-

ledata for en kommende bygnings højde

og geografiske placering ind i en model og

få at vide, hvordan vindforholdene er på

stedet. Det kan igen indsættes i en formel,

der giver vindtrykket. Ud fra det kan man

beregne, hvor stærk armeringen skal

være.

Men med sine 142 meter bliver Light

House, der betyder fyrtårn, 25 meter høje-

re end Danmarks hidtil højeste bygning,

Herlev Hospital. Samtidig er højhuset, der

er tegnet af det århusianske arkitektfirma

3XN i samarbejde med hollandske UN

Studio og Gehl Architects, meget slankt.

Det betyder, at den normale fremgangs-

måde er sat ud af kraft.

Derfor har Grontmij-Carl Bro valgt at

indlede et samarbejde dels med virksom-

heden Svend Ole Hansen Aps., der skal

teste en model af huset i deres vindtunnel,

dels med Aalborg Universitet, som skal

simulere vindens påvirkning i en digital

model.

”Man kan sige, at der er to lejre på områ-

det. Både de praktiske test og de digitale

modeller har hver deres fordele. Vi gør

begge dele for at være sikre. Hvis der viser

sig at være forskel på resultaterne afhæn-

gigt af, hvilken metode der bruges, har vi

mulighed for at sætte partnerne sammen

i samme rum, så vi kan få klarlagt, hvad

der er årsagen til forskellen,” forklarer Poul

Erik Haurbæk.

SvaJENdE HøJHUSEn god simulering af vindforholdene skal

naturligvis først og fremmest sikre, at et

vindstød ikke vælter den kommende byg-

ning. Det kalder man også, at konstruktio-

nen skal kunne modstå den statiske last.

Dertil kommer imidlertid den såkaldte

dynamiske last. Det vil sige de svingnin-

ger, der uundgåeligt optræder, når huset

svajer frem og tilbage.

”Det skulle jo nødigt være sådan, at

fjernsynet kommer trillende på tværs af

stuen,” konstaterer Poul Erik Haurbæk og

tilføjer, at man faktisk også har set eksem-

pler fra højhusbyggeriets tidlige historie,

hvor beboerne er blevet søsyge:

”Man kan ikke undgå, at et højhus sva-

jer, men det gælder om at holde frekven-

sen så lav, at beboerne ikke oplever det

som generende. Det handler om en blan-

ding af matematik og erfaring”.

At nå målet kræver, at man indbygger

tilstrækkelig stivhed. For Light House

handler det primært om at lægge tilstræk-

keligt armeringsstål ind i de jernbetonker-

ner, der indeholder trapper og elevatorer,

og som bliver bygningens rygrad.

I samarbejde med arkitekterne skal

Grontmij-Carl Bro nu konstruere en model,

der både indeholder selve Light House,

men også de omgivende bygninger og

øvrige strukturer i landskabet. Modellen

bliver forsynet med en lang række trykcel-

ler, som registrerer trykket på forsiden af

bygningen og suget på bagsiden af bygnin-

gen, når man udsætter den for vind.

I skrivende stund er der endnu detaljer

i udformningen af bygningen, som mang-

ler at blive besluttet. Når de er afklaret,

kan modellen udformes. Derefter skal

testene i vindtunnelen udføres i løbet af

sommeren.

Light House ventes at stå klar i 2012.

et Fyrtårn Som VarteGn> højhuset light house (Fyrtårn) indgår i et større projekt for områ-

det ved århus havn.

> byggeriet kommer til at bestå af ca. 40.000 etagemeter bolig – heraf

10.000 etagemeter almene boliger – og ca. 18.000 etagemeter

erhverv.

> der bliver mulighed for at nyde udsigten over byen og bugten fra en

restaurant / skybar på toppen af højhuset.

> www.lighthouse-aarhus.com

HoldøJEmEd

KaN ET møBEl flyvE? I hvert fald kalder Kristoffer Kjær sin mø -

bel serie ’Hover’ – hvilket bare betyder ’at

svæve.’

Serien, der er skabt i teaktræ, vengé og

stål, og som indtil videre består af en bænk,

en day-bed, en sofa, en lænestol, et sofabord

og et skrivebord, optræder for tiden i en

række udenlandske designblade, der blandt

andet har hæftet sig ved, at møblet er tegnet,

så det kan står hvor som helst i et rum.

”Det er de færreste, der gider se på et

møbel bagfra. Ideen er, at det skal kunne

betragtes fra alle sider, netop fordi de har

et meget let udtryk,” siger den 34-årige

møbelsnedker, der for nylig optrådte i

Udenrigsministeriets blad, Focus, som et

af landets nye, unge talenter.

www.hovercollection.com

dET vIgTIgSTE RUmAlle gode fester ender i køkkenet, og de

fleste har et forhold til rummet, hvor men-

nesket i mange generationer har tilberedt

mad. Den nye bog; ’Design: Køkkenet,’

som udkommer på Gyldendal 6. juni, tager

dig med på en rejse der begynder for 150

år siden og viser, hvordan køkkenet har

udviklet sig herhjemme og i udlandet frem

til i dag. Det er designforskerne Lars

Dybdahl og Ide Engholm, der fortæller og

analyserer, hvordan samfundet og økono-

mien har spillet ind på den måde, vi ind-

retter køkkenet på.

HøREaPPaRaT fåR REd doT-PRISHvis man har svært ved at høre, kan det

af gode grunde være svært at følge med

undervisningen, men der er hjælp på vej.

Firmaet Phonak, som også har en afdeling

i Danmark, har netop modtaget den inter-

nationale designpris Red Dot: Best of Best

2008 for sit FM-udstyr ’inspiro’. Systemet

fungerer ved, at lærerens stemme via en

særlig sender bliver transporteret til en

FM-modtager på elevens høreapparat.

Hidtil har FM-systemer forstærket lære-

rens stemme med 10 dB, men her måles

lydmiljøet i klasselokalet hele tiden. Hvis

der for eksempel er meget baggrundsstøj,

sender lærerens FM mikrofon en kom-

mando via et trådløst datalink til elevens

FM modtager om at øge FM niveauet. På

den måde bliver det nemmere for eleven

at høre, selv om der er larm og støj i bag-

grunden. Over 1.200 virksomheder fra 51

lande havde indstillet mere end 3.200 pro-

dukter til prisen. De 50 bedste designløs-

ninger fik prisen Red dot: Best of Best

2008.

Rød retro har efterhånden været hipt i

fle re år, og kanden i serien ’Købenstyle’ er

in gen undtagelse - den går som varmt

brød på eBay og andre shoppingsites, hvor

folk med hang til nostalgi kan gå på jagt

efter små skatte.

Hvad de færreste dog ved, er, at manden

bag, Jens Quistgaard, faktisk var uddannet

billedhugger, men det afholdt ham ikke

fra at kaste sig over andre materialer end

sten. I 50’erne designede han en række

køkkenredskaber i emaljeret jern, og sam-

men med den amerikanske forretnings-

mand Ted Nirenberg oprettede han fir-

maet ’Dansk Designs.’

De markedsførte naturligvis også de far-

vestrålende gryder, pander og kander

overthere, hvor ’Købenstyle’ også blev lidt

af en succes blandt landets husmødre.

Glud & Marstrand stod for overfladebe-

handlingen, indtil produktionen blev flyt-

tet til Japan og Frankrig, hvorefter Jens

Quistgaard ændrede firmanavn til ’Dansk

International Designs’. Lidt modstridende

lyder det nu, men, som man siger; ”Better

safe than sorry”.

Mens hans køkkensager stadig lever i

bedste velgående, døde han selv tidligere

i år, 88 år gammel.

dESIgNClaSSIC

>dESIgN

af KaTRINE IRmINgER SoNNE

26 TEKNIKEREN 05.08

TEKNIKEREN 06.08 27

> ane Wierli nilsen er fra norge, men

tog sin afgang fra linjen ‘møbel og

rumdesign‘ ved danmarks designskole

sidste sommer.

> hendes projekt handlede om, hvor-

dan man kan udnytte københavnske

kirker til kulturformål.

> I dag arbejder hun på tegnestuen

noVa, som blandt andet står for indret-

ninger til butikker, møderum og virk-

somheder.

hvad er det bedste du har lavet?

Helt klart mit afgangsprojekt ‘Nyt liv i de

københavnske kirker‘. Det bestod i at

transformere en udvalgt kirke til et sam-

funds- og kulturhus. En slags moderne

form for medborgerhus, kan du kalde

det. Kirken har jo til alle tider været et

samlingssted for mennesker, og det bør

den også bør være i dag, men måske i en

anden form end den traditionelle kirke,

som vi kender den.

hvordan fik du idéen?

Fra en artikel i gratismagasinet KBH, hvor

de omtalte det store antal kirker, der står

tomme og forfalder. Der var også eksem-

pler på, hvordan man i England har lavet

gamle kirker om til både lejligheder, klat-

recenter og tilmed bar og diskotek. Nogle

af de ting mente jeg også, man burde

kunne gøre I Danmark.

hvad var det sværeste?

Hele problematikken omkring det at skul-

le røre en kirke. Det er jo ikke en hvilken

som helst bygning, men en, mange føler

de ejer og derfor har en mening om.

Der er tilmed utrolig mange følelser

knyttet til religion. Jeg forsøgte hele tiden

at holde mig ’religionsneutral’, men det

var svært, for ikke at sige umuligt, at gøre

alle glade. Det er en tidkrævende proces,

og der findes ikke noget facit.

Desuden var kirkebygningen i sig selv

en stor arkitektonisk udfordring, fordi

den type arkitektur, vi ser i kirker, som

oftest er meget specifikt funktionsbe-

stemt. At løsrive sig fra det udgangspunkt

var lidt af en udfordring.

hvad drømmer du om?

At vinde gehør for mine ideer og få gen-

nemført projekter på et højt fagligt

niveau. Og at komme til at arbejde sam-

men med inspirerende mennesker.

hvor er du om fem år?

Jeg er nok tilbage i mit hjemland, Norge,

som jeg til tider savner meget - især i

skisæsonen. Der er en stor udvikling i

gang deroppe set med arkitektoniske

øjne. Forhåbentlig kan jeg være med og

bidrage til den - med input fra det danske

marked. har du en god idé, du

synes, vi skal skrive om?

Send en mail til sonneka-

trine@gmail.com

lIgE NUEN god IdE

Ny dESIgNPRISEt tremåneders arbejdsophold på Statens

Værksteder for Kunst og håndværk, 50.000

kroner til køb af materialer, atelierplads og

professionel rådgivning. Det er bare nogle af

de goder, som kan blive dine, hvis du vinder

den nye talentpris; ’Time to design ’.

Prisen er tænkt til designere, der er først

i karrieren, eller som stadig er studerende,

og som har udvist ‘særligt potentiale.‘

Også designere fra udlandet kan komme

med deres bud på et stykke originalt

design.

Det er blandt andre Ole Jensen, Cecilie

Manz og Maria Berntsen, der skal udvælge

den, der løber af med sejren, mens det er

Statens Værksteder for Kunst og Håndværk,

Normann Copenhagen og sammenslut-

ningen for arkitekter og designere, Link

Up, der står bag prisen. Ansøgningsfrist

15. juni. www.timetodesign.eu/

www.danishdesigners.dk

NETvÆRK NoN-SToPHvis du leder efter et virtuelt univers, hvor

du kan vise dine ting uden at betale for

det, så klik ind på et nyt, dansk site.

Her kan du oprette dig selv som bruger,

lægge billeder af dine kollektioner ud,

blogge og få et godt indtryk af, hvad der

rør sig på den nationale og internationale

designscene lige nu. Det er folkene bag det

århusianske designerfællesskab LynFabrik-

ken, der har udtænkt det nye koncept.

www.opennetwork.dk.

Ud af laNdETSommer er lig med rejseri for de fleste, og

hvis du kommer forbi en af de følgende

byer, er der mulighed for at kombinere

ferien med design;

I Shanghai, står design scenen i centrum,

når ’100 % Design Shang hai’, 26-28. juni,

inviterer til masser af kreative og innova-

tive indslag. www.100percentdesign.com.

I Frankfurt er det tredje gang ’The De-

sign Annual’ fra 4-7. juli forandrer byen

ved floden til et mekka for designelskere.

www.thedesignannual.com.

I Paris, ruller Paris Fashion Week over de

brede boulevarder fra 30. juni til 3. juli er

der desuden en række Haute Couture

shows med store hatte og hele molevitten.

www.modeaparis.com

NyT lIv I KIRKEN

TEKNIKEREN 05.08 27

TEKNIKEREN 06.0828

Det krattende og hvinende skrivekridt på

den sorte tavle er blevet skiftet ud med en

spindende, velsmurt Ducati motorcykel.

En temperamentsfuld italiensk hidsigprop

på 1.000 ccm, der nemt rykker på den

anden side af de 200 km/t. Harald Hammer,

civilingeniør og underviser på procestek-

nologuddannelsen på Laborantskolen i

København, er gået på pension.

66 år er han. Elsket og frygtet, men ikke

mindst dybt respekteret for den faglighed,

der har gjort ham til noget nær en legende

inden for faget. I 31 år har han undervist

”ungerne”, som han kalder sine stude-

rende, selvom mange af dem har en

moden alder. Der er næppe en eneste af

de hundreder af uddannede procestekno-

loger og kemoteknikere, der ikke husker

timerne hos den karismatiske Harald

Hammer. Han har været mentor for flere

generationer af både ansatte og stude-

rende. Hans viden om procesteknologi er

meget omfattende, og han har været med

til at udarbejde den bekendtgørelse, der

ligger til grund for uddannelsen i dag.

Harald Hammer er af den gamle skole,

kan man vist roligt sige. Hans undervis-

ning har været præget af humor, men også

en barsk ironi, som imidlertid altid har

været velment i forhold til den, det er gået

ud over.

”Jeg er en af de få personer, måske efter-

hånden den eneste her på skolen, som

ikke har en egentlig pædagogisk uddan-

nelse,” fortæller han og griner i skægget,

mens han hælder te op i en kop, der ser

ud som om den ikke er blevet vasket af i

de 31 år, han har været underviser på

uddannelsen.

”Jeg bliver også drillet meget med den,”

tilføjer han.

JEg KaN mINE TINgHarald Hammer betegner alle årene som

underviser som ubetinget sjove. Da han

blev ansat, var der ingen der spurgte, om

han havde pædagogikum. Han synes hel-

ler ikke, at det har været nødvendigt for

ham at have denne del med som ballast i

undervisningsjobbet.

”Det hænger sammen med, at jeg i bund

og grund selvfølgelig kan mine ting. Det er

det, der er afgørende. Husk på, at når man

selv har lavet en stor del af kompendie-

materialet, selv har bygget eller moderni-

seret øvelsesudstyret, så kan man rent

fagligt ikke direkte blive overrasket. Og så

er det bare at fortælle og snakke. I virke-

ligheden har jeg jo bare undervist, som jeg

ville undervise en flok arbejdere på en

fabrik. I stedet for at stå som en skolelærer

og sige, at nu læser vi fra side 85 til side 95,

så har jeg sagt, at vi har et nærmere defi-

neret problem. Det skal vi have løst. Hvor-

dan gør vi det,” fortæller Harald Hammer.

Derfor har han heller aldrig bekymret

sig så meget om, hvor stor en del af pen-

sum, de studerende kunne nå. For kunne

de forstå tre eller fire af de relevante

enhedsoperationer, ville de så mænd også

kun ne forstå tre eller fire nye, selvom de

ikke var blevet gennemgået. Grund-

principperne er nemlig de samme.

”Jeg vil hellere have, at folk forstår noget

af det hele, frem for, at de ikke forstår en

pind af det hele,” siger Harald Hammer,

der med den største selvfølgelighed tør

kalde sig selv en tekniknørd. >

HaRald TaKKER afPoRTRÆT: enhver kemotekniker eller procesteknolog med respekt for sig selv kender harald hammer.

de 31 år som underviser har gjort ham til noget nær en legende inden for sit fag af goRm gRovE / foTo gITTE SofIE HaNSEN

”Jeg tror, at vi alle i vores uddannelsestid har oplevet

en lærer, hvor man i sit stille sind har ønsket, at den

gamle idiot var gået af for et år eller to siden.

den vil jeg ikke stå model til”

TEKNIKEREN 06.08 29

Harald Hammer føler sig rigtig godt tilpas blandt de procesanlæg,

han selv har bygget til undervisningen. I 31 år har han været

drivkraften bag uddannelsen til procesteknolog / kemotekniker på

Laborantskolen i København.

TEKNIKEREN 06.0830

31 år med kemI

> Uddannelsen til kemotekniker blev grundlagt på teknologisk Institut i 1962.

> I 1977 overtog harald hammer jobbet som underviser og drivkraft bag uddannelsen

> hans kompendier bliver i dag brugt til undervisning på de andre skoler i landet.

> harald hammer har undervist godt 100 procesteknologer og 600 kemoteknikere i årenes løb

> I 2001 blev kemotekniker-uddannelsen afløst af en 2-årig procesteknolog-uddannelse.

> Sidste hold kemoteknikere dimitterede i juni 2001 og første hold procesteknologer i juni 2002.

> Der har været grinet meget i hans timer,

men han har bestemt ikke været nogen

hyggeonkel.

”Tværtimod - hvorfor skulle jeg dog

være det? Jeg har virkelig prøvet at køre

den enkelte studerende på det niveau ved-

kommende kan nå, bl.a. ved hjælp at

humor og drillerier som en vigtig del af

det. Én ting er, at det er sjovt, men der har

også været et formål med det. Der er også

en hel del, der er kommet efter den afslut-

tende eksamen og sagt, at de var bange for

mig de første to måneder. Men så gik det

over. Vi er alle forskellige, og vi har lærere

her, som folk går til, hvis de skal trøstes.

Men det er bare ikke mig. Jeg kan ikke

sådan noget,” siger Harald Hammer.

UdvIKlINgENHarald Hammer havde arbejdet ti år i

industrien med produktudvikling, proces-

udvikling, forsøgsproduktioner og var

drifts- og produktionsansvarlig, inden han

blev ansat som underviser på kemotekni-

keruddannelsen, som det hed dengang.

Øvelsesudstyret var dengang mere primi-

tivt, og der var en udtalt mangel på både

know-how og penge. Harald Hammer kom

med know-how og begyndte med det

samme at skrabe penge sammen, at bygge

udstyr og skrive kompendier. Der findes

ikke ret meget lærebogsmateriale i en så

snæver branche. Først, da uddannelsen i

1984 blev flyttet over på Laborantskolen

fra Teknologisk Institut, rykkede det for

alvor. Ti mio. kr. fulgte med, og det var

mange penge dengang. De blev brugt til at

nyindrette øvelseslokalerne og gøre dem

eksplosionssikrede samt til at købe og

modernisere udstyr. Men uden skolens

ubetingede støtte til alle Harald Hammers

eksperimenter var det aldrig lykkedes at

opnå den kvalitet, uddannelsen er kom-

met op på. Og uden denne frihed til at

”lege” med udstyr og pædagogik var han

næppe heller blevet i ansættelsen.

Men nu skal det have en ende, konstaterer

han eftertænksomt.

”I vores undervisningsverden skal man

forstå kunsten at stoppe, inden man bliver

en pestilens for såvel kollegerne som for

de studerende. Jeg tror, at vi alle i vores

uddannelsestid har oplevet en lærer, hvor

man i sit stille sind har ønsket, at den gamle

idiot var gået af for et år eller to siden. Den

vil jeg ikke stå model til. Det er ikke et

ukendt fænomen, og vi har også oplevet det

her på skolen. Jeg er 66 år, så synes jeg nok

det må være på tide,” siger han.

oP På dUCaTI’ENOg så er vi tilbage ved Ducati’en. Harald

Hammer er bidt af en gal motorcykel. Han

synes det er befriende at kunne tage på

langfart med konen på bagsædet, når det

passer ham. Han har adskillige gange kørt

Italien igennem på kryds og tværs og har

planlagt at være guide på en tur for lige-

sindede motorcyklister gennem alperne

til efteråret. Bagefter vil han køre fra

Buenos Aires til Santiago del Chile på en

off-roader. I november i fjor kørte han på

en gammel sovjetisk Minsk-motorcykel fra

Saigon til Hanoi i Vietnam, og om en

måned skal han til Mongoliet og køre off-

roader, som han lejer. Ducati’en er en

såkaldt touring-cykel, og selvom det kan

være fristende at lade den rende hurtigt,

når forholdene er til det, kan han godt

holde sig i skindet.

”Nu har jeg som sagt fruen bagpå, og

hun virker som en slags halvautomatisk

fartkontrol,” griner han.

TEKNIKEREN 06.08 31

Spræng rammer for job og fritid

www.grundfos.dk/job

Grundfos er en af Danmarks allerstørste virksomheder. I mere end 60 år har vi været med til at sprænge rammer for hvordan vores medarbejdere får liv og karriere til at gå op i en højere enhed. Vi tilbyder flekstidsordninger, hjemmearbejdspladser og en række forskelligartede medarbejdergoder – fra åbent autoværksted til eget wellnesscenter. Det er goder der er med til at gøre hverdagen og arbejdslivet lettere, sundere og sjovere. Vi er stolte af den fleksibilitet og livskvalitet mulighederne giver. Vil du være med? Læs mere på

FrankFrank er ingeniør og projektleder i Grundfos Business Development Centre – hvor alle Grundfos’ mange nye produkter udvikles. Frank er gift og far til tre børn. “Grundfos respekterer at du har et familieliv. Jeg har mulighed for at skabe netop den balance mellem job og fritid jeg har brug for.”

129742_Teknikeren_230x290.indd 1 11/03/08 12:24:48

TEKNIKEREN 06.0832

Det er altid spændende, hvordan en ny

uddannelse bliver modtaget af erhvervs-

livet. For de 19 studerende, som til juni

afslutter den ny teknisk manager offshore

ved Erhvervsakademi Vest i Esbjerg er

udsigterne lyse.

Sidst i april havde tre studerende sikret

sig job eller var kommet til jobsamtale. En

af dem var endda inviteret til jobsamtale

i Qatar på virksomhedens regning.

De øvrige er fortrøstningsfulde.

“Vi er ikke nervøse. Der kommer ikke til

at gå lang tid. Der er mange firmaer, der

mangler folk,” siger en af de studerende,

Peder Hvidbjerg, 26 år.

“Det ser godt ud, for der mangler folk i

off shoreindustrien, både i Danmark, i Nor-

ge og i resten af verden. Arbejdsgiverne

skal være på tæerne, hvis de skal have

fat i de dygtige drenge,” siger Johanne Gre-

gersen, formand for TL SydVest i Esbjerg.

Hun sid der i besty relsen for Erhvervs-

akademi Vest, og har mødt flere af de stu-

derende.

Teknisk manager-uddannelsen er blevet

til i samarbejde med olie- og gasindustri-

en, blandt andet Mærsk og DONG. Den

retter sig mod offshore-industrien, men

også mod lederstillinger på land. Den har

vægt på maskinteknologi og elteknologi

samt ledelsesfag.

Platformschef Christian K. Christen sen,

DONG, har siddet i uddannelsesudvalget

for den ny uddannelse, og han ser positivt

på uddannelsen.

“Vi får nogle folk, der er mere målrettet

mod offshore-industrien,” siger han.

maNglER PRaKTISK ERfaRINgTil gengæld mener han ikke, at de nyud-

dannede kan bruges direkte på olie- og

gasplatformene i Nordsøen. Det vil tage

noget tid, før de kan være nyttige ude på

platformene.

“Det er et problem, at de ikke har nogen

praktisk erfaring fra platformene. Erfaring

betyder rigtig meget, fordi der er mange

specielle sikkerhedsforhold på en plat-

form. Vi regner med, at det koster mellem

en og to millioner kroner at uddanne en

god tekniker til en platform. Den første tid

er det begrænset, hvad de kan bidrage

med,” siger han.

DONG har dog sagt nej tak til, at nogle

af de studerende kunne komme ud i prak-

tik på en af platformene.

“Der er meget sikkerhed på en platform,

og der er også en miniumumsbemanding

at tage hensyn til, og vi syntes ikke vi hav-

de overskud til at have dem ombord,” siger

Christian K. Christensen.

UTIlfREdSSTIllENdE foRløBBlandt de studerende er der nogen utilfreds-

hed med, at den ny uddannelse er blevet

organiseret sådan lidt hen ad ve jen.

“Vi er meget utilfredse med forløbet. Der

var for eksempel ikke styr på fra begyndel-

sen, hvordan eksaminerne skulle foregå.

En anden ting er, at vi fik at vide, at vi

kunne gå op til el-autorisationsprøve, men

det er først kommet i orden her i sidste

øjeblik, før vi skal afslutte,” siger Peder

Hvidbjerg, som er valgt af de studerende

til uddannelsesudvalget.

Han fortæller også, at de studerende et

par gange har sendt klagebreve til ledelsen

af Erhvervsakademi Vest. Det har ført til

møder mellem holdet og ledelsen.

Akademichef Karsten Rieder, Erhvervs-

akademi Vest, siger, at det ikke på forhånd

er blevet lovet de studerende, at de kunne

gå op til el-installatørprøve.

“Det står ikke i materialet,” siger han.

Men han vil ikke udelukke, at det under-

vejs er blevet nævnt som en mulighed.

Karsten Rieder indrømmer, at der har

været problemer undervejs i uddannel-

sen.

“Der er typisk nogle begyndervanskelig-

heder, når man kører en uddannelse første

gang,” siger han.

SvÆRT aT SKaffE lÆREREPersonalesituationen omkring den nye

uddannelse har ikke været optimal. Den

kun tre år gamle uddannelse har allerede

haft tre forskellige ledere, kaldet uddan-

nelseskoordinatorer.

Det har heller ikke været let at skaffe de

nødvendige lærerkræfter. Dertil har der

været for gode muligheder i det private

erhvervsliv.

“Vi må sige, at det er svært at skaffe

arbejdskraft. Gode folk er eftertragtede,”

siger Karsten Rieder.

Han er dog overbevist om, at uddannel-

sen vil vise sig at blive en succes.

“Der vil være behov for de studerende,

hver og én af dem. Jeg tror, at dem, der ikke

allerede har et job, de vil få et job umid-

delbart efter uddannelsen slutter,” siger

han.

Erhvervsakademi Vest er allerede før de

første tre år er gået, begyndt at ændre på

uddannelsen. Uddannelsen skal fremover

være en 4-årig professionsbachelor-uddan-

nelse. Det skal blandt andet give mulighed

for længere praktikperioder. Karsten

Rieder håber, at den ændrede uddannelse

kan starte fra 2009.

Den 2-årige driftsteknolog offshore-

uddannelse vil fortsætte ved siden af.

godE JoBmUlIgHEdER foR TEKNISKE maNagERSUddaNNElSE: der er udsigt til jobs for de 19 første studerende, som afslutter teknisk manager offshore-uddannelsen.

de er dog ikke tilfredse med uddannelsens forløb af ESKIl SøRENSEN / foTo HolgER BUNdgaaRd

teknISk manaGer oFFShore> den tre-årige uddannelse som teknisk manager offshore startede i

2005 ved erhvervsakademi Vest i esbjerg. den kan beskrives som en

uddannelse, der ligger tæt på maskinmester-uddannelsen, men

uden de maritime fag. til gengæld er der nogle få offshore-fag.

> det har fra begyndelsen været muligt for produktionsteknologer og

el-installatører at “stige på” uddannelsen fra 4. semester. Ingen har

dog hidtil benyttet sig af muligheden.

> Samtidig med teknisk manager startede muligheden for at blive

driftsteknolog offshore, en 2-årig kort videregående uddannelse

med en profil, der ligner teknisk manager.

> læs mere om uddannelsen på www.eavest.dk

TEKNIKEREN 06.08 33

TEKNIKEREN 06.0834

> Tl fyN, odENSEHelmuth A. Hansen

John I. Sørensen

Allan Saysette

Britt Espersen

Niels Peter Kjeldsen

Tom Degn Christiansen

Charlotte Knoth

Hans Jørgen Pedersen

Birgitte Varming

Liz Holst Kaysen

Leif Witt

Ebbe Jørgensen

Rikke Helsgaard Andersen

Hans Jørgen Nielsen

Anthony Spencer

> Tl KøBENHavNKirsten Andersen

Anne Billetrup

Kim Carver

Carsten Rosenørn Due

Birgitte Fauerhøj

Bente Fjordholt

Niels Fly

Steen Gregersen

Lis Grønhøj

Susanne Helmark

Keld Hein

Jes B. Hermansen

Jan Holmberg

Preben Gøttsche Jacobsen

Mogens Dybdal Jensen

Poul Erik Krogshave

Lars Bo Køppler

Thomas Lantz-Pedersen

June Larsen

Ken Tommy Nielsen

John Søren Pedersen

Karsten Skyum Pedersen

Torben B. Pedersen

Chanet Pihl

Michael Schröter

Jacqueline Stenby

Per Sørensen

Susanne Groth-Sørensen

Jacob Glud Valet

> Tl mIdTvEST, HERNINgVilly Svinth

Arne Sørensen

Michael Ertmann

Vera Friis

Anne Irene Chatlasis

Tanja H. Andreasen

Henrik Rohde

Inger Hassing

Claus Hansen

Lars Ole Rask

Jan Nørgaard

Anette R. Sejbjerg

Susanne Sørensen

Kurt Østergaard

Susanne Nannerup

Betina Lauritsen

John Holme

Allan Rong Pil

Børge Johansen

Martin Iversen

Solveig A. Svendsen

Finn Bach Jensen

> Tl NoRd, aalBoRgHelle Rasmussen

Tove Heide Riis

Sonja Ågren Jensen

Michael Christensen

Jan Stensrud Andersen

Kim Christiansen

Kaj Fjellerad

Asger Sylvest Pedersen

Susse Monefeldt

Merete Jacobsen

Rasmus Hougaard

Poul Træholt

Bettina Brøndum Andersen

Jena Arensbach Sørensen

David Peter Gill

John Blake Cocks

Grete Vestergaard

Marie Kjærgaard

Lars Christian Thomsen

Christine Møller

Henriette Fabricius Poulsen

Inge Darling

> Tl SJÆllaNd, HIllERødRene Andersen

Anne Marie Berg

Martin Ungermand Bichel

Birthe Jensen

Bo Bjørn Madsen

Joan Emanuel

Lone Hansen

Bent T. Thygesen

Bent A. Rasmussen

Jens Behrend

Henning Jensen

Jytte Larsen

Nette Andersen

Palle Brogaard

Kirsten Bennicke

Per Bjerregaard Nielsen

Poul Sode Kofoed

Susanne Thormann

Birthe Knudsen

Daniel Mikkelsen

> Tl SJÆllaNd, RINgSTEdMads Alring

Birthe Romme Nielsen

Jack Fejerskov

Niels Arne Pedersen

Thomas Reimer Hansen

Tonie Hoffmann

Henrik Klarskov Møller

Betina Guldager Holmqvist

Kjeld Larsen

Hanne Christensen

Christian Fabricius

Peer Mikkelsen

Kirsten Abel

Ulla Petersen

Flemming Meniche

Anni Pihl

Birgit Dedenroth

> Tl SydvEST, ESBJERgLene Paulsen

Niels Chr. Bjerregaard

Ove Boe

Jan Strunge

Bodil Sejer

Susanne Kissow

Evy Bro

Erik Fuglsang

Jan Thykær

Irene Jensen

Torben Hviid Mandsen

Henning Jensen

Ilse Blom

Allan Thomsen

Martin Tang

Lisa Andersen

Pier Larsen

Janne Lyager

> Tl SydøST, vEJlEKent Christensen

Mai-Britt Laursen

Steen Skou Jensen

Per Ahrensberg

Marianne Karlsson

Anne Madsen

Britt Kristensen

Dorthe Andersen

Jytte Koed Madsen

Lone Rhindal Pold

Laila Foli

Hanne Thomsen

Carl-Erik Madsen

Erik Rask Nielsen

Theresa Kjær Ramsussen

Jannie Schultz

Vibeke Juhl

Christina Brandt Pedersen

> Tl øSTJyllaNd, åRHUSTorben Seier Petersen

Birthe Ammitzbøll

Lene Gardum

Torben Larsen

Henrik Antoniussen

Jan Ole Brun-Rasmussen

Kirsten Schmidt Nielsen

Kirsten Olesen

Claus Lage

Else Christensen

Martin Løjtved Hansen

Gitte Bakkær

Klaus Nielsen

Claus Bakmann

Arne Nygaard

Benny Hebsgaard

Hans Bjerre Madsen

Susanne Dalgaard Bak

Helle Thuesen Bruun

Jan Volmer Rasmussen

Annie Brandt-Nielsen

Mogens Kjeldsen

Søren Smith

KoNgRESdElEgEREdE på teknisk landsforbunds kongres den 24.-26. oktober deltager de delegerede, der er valgt på lokalafdelingernes generalforsamlinger

TEKNIKEREN 06.08 35

Kan du finde det du søger

på www.tl.dK?Er der noget, du savner eller har du ideer til forbedringer? Vi vil gerne høre din mening om hjemmesiden, så gå ind på www.tl.dk og deltag i brugerundersøgelsen.

Så er du med i lodtrækningen om flotte præmier.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

TEKNIKEREN 06.0836

>KalENdER

Tl fyN ODENSE

08.10.08: efterløn

efterlønHvis du er ”kommende efterlønner” eller bare nys-gerrig m.h.t. efterlønsordningen, så gentager vi denne aften forårets meget efterspurgte arrange-ment om efterløn. Efterlønsordningen gennemgåes og relevant materiale udleveres. Der serveres en sandwich og en øl eller vand under mødet.Underviser: Michael Kunøe Petersen, A-kassesags-behandler i TL FynDeltagere: Kommende efterlønnere. Ægtefællen må gerne deltage (begrænset deltagerantal)Tid og sted: Den 8. oktober 2008, kl. 18– ca. 20.30 i TL Fyn, Kronprinsensgade 19, 5000 Odense C.Tilmelding: Senest den 1. oktober 2008 på www.tlfyn@tl.dk eller til afdelingskontoret på telefon 6311 2500. .

Tl KøBENHavN

19.06.08: Seniorklubben26.08.08: Jobsøgning og cV

Jobsøgning og cVØnsker du at skifte job, har du mulighed for at få input til, hvordan man skriver en stærk og sælgen-de ansøgning. Derudover er emnerne for kurset: Hvordan besættes job? Hvor finder jeg stillingerne? Research før ansøgning og jobsamtale samt basale krav til ansøgning og CV.Tid og sted: tirsdag den 26. august 2008 kl. 17.00 – 21.00 på afdelingskontoretPris: Medlemmer gratis / øvrige 750 kr.Tilmelding senest 11. august 2008

Seniorklubben

SkovturHvorhen går skovturen i år? I skrivende minut, er det ikke fastlagt, men bare rolig vi finder på noget spændende.Tid: Torsdag den 19. juni 2008 kl. 10.

om seniorklubbenFormand: Ena Vilfort 4448 2254. Kasserer: Kurt Feldborg 4497 8878. Hvis du ønsker at høre mere om Seniorklubben, er du velkommen til at kontak-te Ena eller Kurt.

hjemmesidenTjek vores hjemmeside, www.tlkbh.dk – da der lø-bende sættes kurser og arrangementer på. Du kan også læse mere om de enkelte arrangementer der.

Tl mIdTvEST HERNING

28.06.08: riverboat Jazz Festival balkonkortDe gamle balkonkort med foto kan ikke anvendes længere. Såfremt du ønsker at benytte ordningen i 2008 skal du bestille et nyt på www.tlmidtvest.dk el-ler ringe på 96 26 51 10.

hjemmesidenHusk at tjekke vores hjemmeside – da der løbende sættes arrangementer ind. Her kan du også finde balkonordningen.

riverboat Jazz Festival i SilkeborgTL-MidtVest inviterer afdelingens medlemmer på tur til Silkeborg Jazz Festival. Der vil være to timers sejlads med et levende jazzorkester, samt serve-ring af lidt mad og frugt. Drikkevare er for egen regning, og kan købes ombord.Tid og sted: Lørdag den 28. juni mellem kl. 18 og 20. Af-gang med Tranen fra kajen ved Hjejlekiosken. Ombord-stigning 20 min. før afgang. Pris: 175 kr. pr. person. max 2 billetter pr. medlem. Be-grænset antal billetter – så efter ’Først til mølle’ princip-pet.Køb af billetter kan ske på www.tlmidtvest.dk eller på 96 26 51 10.

Tl NoRd AALBORG

06.09.08: bustur Fur rundt

tilmelding via www.tl.dkSådan tilmelder du dig kurser/arrangementer på hjemmesiden. Vælg ’Se kalender’ i venstre margen. Vælg kursus -udfyld tilmeldingsformular og tryk send. Er du i tvivl så kontakt afdelingskontoret.

bustur Fur rundtTag med andre TL’ere på denne tur til Fur! Vi skal ud og opleve mange ting. Bl.a. Skamol Molerværk, Bette Jenses Hyw, en gåtur langs stranden, Fur Mu-seum, Fur Bryghus og Gammel Havn. Du skal selv medbringe frokost, som vi indtager et sted under-vejs. Inkluderet i prisen er: Morgenkaffe med brød i bus-sen på vej til Fur, øl og vand til din frokost, alle en-tréer og derudover er TL vært ved aftensmaden, som nydes på Fur Bryghus. Tid og sted: Lørdag den 6. september 2008 kl. 8 – ca. 21.30. Vi mødes på Ølgodvej 7, Aalborg Øst, kl. 7.50.Pris: TL medlemmer og ledsager: 250 kr. pr. person (min. 40 deltagere).Tilmelding: via www.tl.dk/kalender senest fredag den 15. august 2008.

Tl SJÆllaNd HILLERØD

19.06.08: Seniorklubben – hillerød17.09.08: pFa-pensionsmøde

arrangementer i september 2008De lægges løbende ind på vores hjemmeside i løbet af juni måned – så tjek det spændende efter-årsprogram der – indtil kursuskataloget kommer sammen med Teknikeren i august.

pFa-pensionsmødeDet er igen blevet tid til pensionsmøde med PFA.Kom og bliv klogere på din pension. Vi har aftalt med PFA, at de kommer til Hillerød og Roskilde – for at holde de velbesøgte pensionsmøder. Tag ger-ne din kone/mand eller kæreste med. Mødet star-ter med spisning, hvorefter der vil være pensions-gennemgang – den vil dække de private- og de og offentligepensiosordninger i PFA.Der bliver sendt invitationer fra PFA - til teknikere med pension i PFA. Øvrige medlemmer er velkom-ne til at deltage, for at høre om mulighederne i PFA-pension.Tid og sted: Onsdag den 17. september 2008 kl. 17.30, Slagteriskolen, Maglegårdsvej 8, Roskilde.Tilmelding: Til afdelingen på www.tilihillerod.dk – kurser/arrangementer.

Seniorklubberne

Alle medlemmer af TL, enten på efterløn eller pen-sionister er velkommen til at deltage i seniorklub-bens arrangementer, gerne med ledsager. Vi ønsker alle seniorer en god sommer.

Seniorklubben - hillerødHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Hillerød, kan du kontakte sekretær Bendt Møller på tlf. 47 17 83 35 eller til Preben Grim tlf. 49 70 37 80.

SommerudflugtTuren går til sporvejsmuseet ”Skjoldenæsholm” Skjoldenæsvej 107, 4170 Jystrup, Midtsjælland. Vi bruger 2 timer til at bese museet og køre med de forskellige sporvognslinier. Vognstyrerne fortæller gerne om de gode gamle ”Sporvognstider”.Kl. 13 spiser vi frokost på ”Golfrestauranten” Skjol-denæsvej 101, hvor der serveres 3 stk. luksussmø-rebrød – drikkevarer kan købes til dagspris.Tid og sted: Torsdag den 19. juni 2008 kl. 11, ved hoved-indgangen, kom i god tid.Pris: 120 kr. – inkl. indgang, ubegrænset kørsel med sporvogn samt smørrebrød.Tilmelding: Bindende tilmelding til Bendt Møller, senest den 13. juni 2008 på tlf. 47 17 83 35.

Seniorklubben - roskildeHvis du ønsker mere information om Seniorklub-ben i Roskilde, kan du kontakte Gunnar Sivertsen, tlf. 46 35 59 44.Møderne holdes hos Blik og Rør – Grønnegade 14 – Roskilde.

KalENdER I kalenderen finder du en oversigt over de arrangementer teknisk landsforbunds lokalafdelinger afholder de kommende måneder.

du kan læse mere om arrangementerne på tl’s hjemmeside: www.tl.dk - kalender. har du ikke internetadgang, og har du spørgsmål til et arrangement,

så kontakt dit afdelingskontor.

Se adresser på bagsiden.

TEKNIKEREN 06.08 37

>KalENdER

efter- og videreuddanneselæs mere om efter og videruddannelse på skoler på afdelingens hjemmside

Tl SJÆllaNd RINGSTED

26.06.08: Geocenter møens klint

kontorlukningAfdelingskontoret er lukket fredag den 6. juni på grund af seminar.

Geocenter møens klintBesøg med guide i Geocenteret.Tid og sted: Torsdag den 26. juni 2008 kl. 11 på Sten-gårdsvej 8, 4791 Borre. Regn med 45 min. Kørsel af små veje fra Vordingborg.Tilmelding: En uge før arrangementet til afdelingen.

Tl SydvEST ESBJERG

07.06.08: legoland05.07.08: Varde sommerspil for seniorer20.08.08: Sønderborg lufthavn05.09.08: kursusdag for tillidsvalgte23.09.08: den nye arvelov25.09.08: Virksomhedsbesøg ivarsson a/s, rødekro

Juridisk rådgivning med advokatfirmaAdvokatfirmaet Dahl, Koch & Boll og TL SydVest har indgået en aftale omkring juridisk rådgivning for TL’s medlemmer. Du kan møde en advokat den 1. torsdag i måneden på afdelingskontoret, Exners-gade 37, Esbjerg i tidsrummet 15-17. Bestil tid på 76104600 eller 76104606 - tirsdagen før Dahl, Koch & Boll er på kontoret.

betaling til afdelingsarrangementer: Sydbank, reg. nr: 7701 – konto nr.: 000 11 98 371.

tjek løbende ”det sker” på tl SydVest hjem-meside www.tlsydvest.dk

kontorlukning i aabenraa På grund af kursus er kontoret i Aabenraa lukket den 16. og 17. juni 2008.

Ferielukket i aabenraaDer er ferielukket på kontoret i Aabenraa fra man-dag den 7. juli og 3 uger frem.Der er mulighed for at aftale individuelle samtaler på kontoret i hele perioden. Send en mail til tlsyd-vest@tl.dk eller ring: 76 10 46 00, så finder vi sam-men en mødedato, hvor vi kan mødes på kontoret i Aabenraa. Telefon og mail vil være ”omstillet” til Esbjerg.Aabenraa kontoret vil være bemandet igen fra mandag den 28. juli 2008 klokken 10.

”kontor” i SønderborgTL SydVest har fået endnu et ”satellitkontor”, nem-lig i Sønderborg hos EUC SYD, hvor vi vil være at finde en fredag om måneden, minus juli. Vi låner kontor 1312, som du finder ved hovedindgangen fra Grundtvigs Allé 88. Her kan du spørge efter TL eller kontornummeret ved Informationen. På grund af EUC Syd’s flytning får vi andet kontor ef-ter sommerferien.Tid og sted: Den 13. juni 2008 kl. 9-12 på Grundtvigs Allé 88, 6400 Sønderborg.

Familietur til legolandTraditioner laver man ikke sådan om på, så derfor inviterer TL SydVest medlemmer og deres familier på tur til Legoland. Transport til og fra Legoland står I selv for. Tid: Lørdag den 7. juni 2008. Pris: 150 kr. pr. person. Børn under 3 år har gratis adgang Når entreen er betalt, er langt de fleste aktiviteter gratis. Tilmelding og betaling: via hjemmesiden eller 76104600 eller 76104606.

Varde sommerspil for seniorerTraditionen tro, vil afdelingen igen i år invitere alle vores seniormedlemmer til en uforglemmelig ef-termiddag i selskab med 7-kanten, som i år opfører ”The Sound of Music”.Medlemmer af Teknisk Landsforbund afdeling SydVest får billetten gratis. Tid og sted: Lørdag den 5. juli 2008 kl. 15, adgang fra kl 14 på Friluftsscenen, Arnbjerg, Arnbjerg Alle, 6800 Var-de.Pris: Du kan købe billet til ægtefæller mv. til 110 kr.Tilmelding og betaling: via hjemmesiden eller 76104600 eller 76104606 senest 27. juni 2008.

Sønderborg lufthavnKom bag om kulisserne i Sønderborg Lufthavn. Vi byder på en guidet tur i området, ser terminalbyg-ningerne, brandstationen, tårnet og kommer bag kulisserne. Hvis der er mulighed for det, går vi evt. en tur i Cimber Airs hangar og ser fly. Efter rund-visningen serveres der lidt til den søde tand i luft-havnens Cafe Vingesus. Af hensyn til sikkerheden, skal alle der deltager oplyse personnummer.Tid og sted: Den 20. august 2008 kl. 9.30, Sønderborg Lufthavn, vi mødes ved Terminalbygningen, lige indenfor hovedindgangen.Målgruppe: Seniorer samt andre interesserede. Tilmelding: Senest den 11. august til afdelingen.

tr kursusdag for tillidsvalgteIgen i år inviterer afdelingen til en spændende dag. Vi planlægger bla. besøg af en advokat. Der udsen-des elektronisk indbydelse til alle tillidsvalgte i af-delingen, men ved du allerede, at du vil deltage, så er vi klar til at tage imod din tilmelding. Når du til-melder dig, vil vi meget gerne vide om du bliver til aftensmad kl. 18 eller om du kører hjem efter kur-sets afslutning. Tid og sted: Fredag den 5. september 2008 kl. 10-18 på den gamle Kro, Gram.Tilmeldingsfrist: 7 dage før arrangementet.Tilmelding: via hjemmesiden eller 76104600 og 76104606.

den nye arvelovMedlemmer med ægtefæller inviteres til en Advo-kataften hvor Den nye Arvelov bliver gennemgået. Der vil blive mulighed for at stille en mange af de spørgsmål man altid står over for - ”Hvordan er det nu lige?” Kurset er gratis og varer 2-3 timer.Der vil undervejs blive serveret kaffe, vand og sandwich.Tid og sted: Tirsdag den 23. september 2008 kl. 19, Ju-dica Advokaterne, Møllemærsk 29, 6200 Aabenraa.Tilmelding: via hjemmesiden eller 76104600 eller 76104606 senest 7 dage førPris: Gratis. Virksomhedsbesøg hos Ivarsson a/s rødekroIvarsson a/s åbner dørene til en spændende aften med fokus på nyudviklede løsninger til vådrum og vindspærre i fibercement. Virksomheden er en fø-rende dansk leverandør af tag-, facade og bygge-plader. Udover produktgennemgang vil der blive

sat fokus på nye løsninger til lette vådrum med fi-bercementplader som alternativ til kartongips og på en serie nye stærke vindspærre løsninger. Be-grænset deltagerantalMålgruppe: Alle der arbejder inden for byggeriTid og sted: Torsdag den 25. september 2008 kl. 18, Kometvej 36, 6230 Rødekro.Tilmelding: 76104600 og 76104606 senest 7 dage før arrangementet.Pris: Gratis

Tl SydøST VEJLE

07.06.08: Familietur legoland09.09.08: Freelancer - hvordan sælger jeg mig selv?23.09.08: Freelancer - hvor meget skal jeg koste?29-30.09.08: projekt- og ledelsesarbejde

kontorlukningKontoret er lukket torsdag den 5. juni 2008.

Familietur til legolandTraditioner laver man ikke sådan om på, så derfor inviterer TL SydØst medlemmer og deres familier på tur til Legoland. Transport til og fra Legoland står I selv for.Tid og sted: Lørdag den 7. juni 2008 hele dagen.Pris: 150 kr. pr. person (normalprisen børn 210 kr. og voksne 239 kr.)Børn under 3 år har gratis adgang - Når entreen er be-talt, er langt de fleste aktiviteter gratisTilmelding og betaling kan/skal ske senest den 6. juni på afdelingskontoret, da vi pga. Grundlovsdag ikke kan nå at sende billetterne. Freelancere - hvordan sælger jeg mig selv? Synes du det er svært at henvende sig til potentiel-le kunder med masser af selvtillid, overbevisning og professionalisme? Undgår du de uopfordrede opringninger til virksomheder, for at fortælle dem at de skal bruge netop dig som freelancer? Så kom til temaaften og bliv inspireret til at tro på at det kan lade sig gøre at få din drømmeopgave. Kom og hør hvordan du bliver mere værd som freelancer. Hør hvordan du kan bruge Teknik & Design Freelancebureau, som hjælper dig med al det administrative bøvl og risiko, så du kan koncentre-re dig om at lave alle de sjove freelanceopgaver. Underviser: Annette Tristan fra Obsense headhun-ting og rekruttering. Målgruppe: Dig som overvejer at starte – eller allerede arbejder som freelancer og savner lidt faglig inspiration og netværkshygge med andre freelancere.Tid og sted: Den 9. september kl. 17-20, TL SydØst, Sjæl-landsgade 32, Vejle.Pris: Medlemmer 50 kr./Øvrige 100 kr.Tilmelding: Senest den 26. august til Teknik & Design tlf. 33 43 66 11.

Freelancere - hvor meget skal jeg koste?Husker du at tage højde for alt, når du skal fast-sætte din pris overfor din kunde? Kom og få hjælp til at forhandle den rigtige pris på plads. Lær at vurdere markedet og finde en pris som signalerer professionalisme og troværdighed - og som dækker alle dine udgifter. Kom til temaaften og få hjælp til at gennemskue hvad en pris består af, så du er godt forberedt til at forhandle, når din kunde spør-ger, hvad du koster. Hør også om hvordan du kan bruge Teknik & De-sign Freelancebureau, som hjælper dig med al det administrative bøvl og risiko, så du kan koncentre- re dig om at lave alle de sjove freelanceopgaver.

TEKNIKEREN 06.0838

Underviser: v/Gert Kaas Andersen, GKA Løn-design. Målgruppe: Dig som overvejer at star-te – eller allerede arbejder som freelancer og savner lidt faglig inspiration og netværkshyg-ge med ligesindede.Tid og sted: Den 23. september kl. 17-20, TL Syd-Øst, Sjællandsgade 32, Vejle.Pris: Medlemmer 50 kr./Øvrige 100 kr.Tilmelding: Senest den 9. september til Teknik & Design tlf. 33 43 66 11.

projektarbejde og projektledelseKurset gør dig i stand til at indgå i projektar-bejde på en effektiv måde. Efter kurset kan du se, analysere og reagere hensigtsmæssigt på de processer, der er i gang hos den enkelte og i hele projektgruppen.Prisen er inkl. Materiale og forplejning. Un-derviser: Poul RønnowMålgruppe: Alle, der arbejder i projekter.Tid og sted: Den 29 og 30. september 2008, kl. 9-16, TL SydØst, Sjællandsgade 32, 7100 Vej-le.Pris: Medlemmer 500 kr./Øvrige 1750 kr.Tilmelding: Senest den 2. september 2008 på www.tl.dk/kalender eller til TL SydØst.

Tl øSTJyllaNd ÅRHUS

19.08.08: dhl Stafetten i mindeparken

dhl Stafet i mindeparkenDer afholdes DHL Stafet i Mindeparken i År-hus, her er der mulighed for at løbe 5 km på et hold af i alt 5 personer eller gå DHL-Walk på 6 km. Der er start begge dage, for løb kl. 18.30 – for walk kl. 19. TL Østjylland deltager sammen med de øvrige LO forbund . Efter stafetten vil vi sammen med de øvrige LO-forbund grille, spise og hygge os. Følg med på tloestjylland.dk. Målgruppe: Alle TL medlem-merTid og sted: Tirsdag den 19. august og onsdag d. 20. august 2008, Mindeparken, 8000 Århus C.Pris: gratis for medlemmerTilmelding: Hurtigst muligt til TL Østjylland, dog senest den 1. august.

Seniorklubben

Mødes den 1. mandag i måneden kl. 10-12 på afdelingskontoret i Århus. Der er kaffe og rundstykker.

SeniorbowlingHver tirsdag fra kl. 11-12 er der seniorbow-ling. For nærmere oplysning og evt. tilmel-ding, ring til: Jørn Knudsen, tlf.: 86 29 17 84 eller Orla Sørensen, tlf.: 86 21 49 5

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

www.tl.dk

Få svar på spørgsmål i dit arbejdsliv

Hvad skal jeg have i løn Må jeg sige nej til overarbejde Hvordan skriver jeg et CV Hvor meget ferie har jeg krav på Får jeg løn når jeg er syg Hvornår skal jeg fortælle min arbejds-giver at jeg er gravid Hvor meget kan jeg få i dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Kan jeg blive i TL’s a-kasse, hvis jeg bliver selvstændig Kan TL hjælpe mig med at få job, når jeg er færdig med min uddannelse Skal jeg have et ansættelsesbevis Skal min arbejdsgi-ver have en grund til at opsige mig Hvad er betingelserne for at få efterløn Må jeg del-tage i kurser og uddannelse når jeg får dagpenge Hvordan får jeg efterløn og hvad kan jeg få Hvad skal der stå i en ansættelseskontrakt.

KoNTaKT lokalafdelinger: Åbent for personlig henvendelse mandag-torsdag: kl. 10-15, fredag kl. 10-13. Kontakt din afdeling og forhør dig om evt. aftale uden for åbningstiden, hvis du ikke kan komme inden for almindelig åbningstid. Se adresse, telefonnummer m.m. på side 39.hotline: Udvidet telefontid på telefon 70 11 13 15, mandag-torsdag kl. 8-10, samt 15-17. Fredag 8-10 samt 13-15. Telefonisk vejledning om ansættelsesforhold, løn, kontrakter m.m. Spørgsmål vedrørende arbejdsløshed og dagpenge rettes til A-kassekontoret i åbningstiden.

Forbundskontoret: Nørre Voldgade 12, 1358 København K, Telefon 33 43 65 00, Fax 33 43 66 77, E-mail: tl@tl.dk. Kontortid: Mandag-torsdag 10-15, fredag 10-13

teknik & design a/S: Nørre Voldgade 12, 1358 København K., Telefon 33 43 66 11, E-mail: kontakt@teknikogdesign.dk Hjemmeside: www.teknikogdesign.dk SE adRESSER

På Tls afdElINgER På BagSIdEN

TEKNIKEREN 06.08 39

Som medlem af Teknisk Landsforbund kan du gratis deltage i vores faglige

netværk – aktivitetsudvalgene. Her har du mulighed for at høre nyt fra din

egen branche, deltage i faglige aktiviteter og landsmøder samt opbygge dit

eget netværk af kollegaer og sparringspartnere.

Udvalgene er opdelt efter branche og uddannelse, og de fungerer som fag-

lige netværk og beskæftiger sig med udvikling af arrangementer, uddan-

nelse, efteruddannelse m.v. Yderligere information finder du på www.tl.dk

- under aktivitetsudvalg.

BYGGE & ANLÆGaRKITEKTER (aBU)Formand Jette Djørupe-mail: jette.djorup@privat.dk

BRaNd og REdNINgFormand Søren Lydeking Lydestade-mail: SorenLL@Roskilde.dk

TRI-UdvalgET Formand Berit Nordahl Clausene-mail: berit_nordahl@hotmail.comtlf.arb. 66 13 69 11

TEKNISKE adT’ERE (TT/Ta)Formand Jacob Harboee-mail: jacobh@roskilde-kom.dk

laNdINSPEKTøRBRaNCHENFormand Inge Olsene-mail: ingeolsen@pc.dk

Tl ByggE / aNlÆgFormand Lars Ole Rasktlf. 86 61 05 92

KUlTUR & TEKNIKTEf TEaTERTEKNIKERNEFormand Niels Flye-mail: nielsfly@pc.dk

mUSEUmmUSEUmSaNSaTTEFormand Bente Vester Larsentlf. arb. 86 13 61 44

aUdIologIaUdIologIaSSISTENTERFormand Helle Rosenkviste-mail: helle@2rosenkvist.dk

PRoCESPRoCESTEKNologERFormand Bo Bjørn Madsene-mail: bo-madsen@get2net.dk

maSKIN & PRodUKTIoN PRodUKTIoNSTEKNologER Formand Niels Peter Kjeldsene-mail: mull23@webspeed.dk

El, IT & ElEKTRoNIK ElfoRSyNINgFormand Hans Bjerre Madsene-mail: hansbm@stofanet.dktlf. 86 24 09 72

laNdSUdvalgET foR IT ogElEKTRoNIKFormand Claus Bakmann e-mail: Bakmann@stofanet.dktlf. 86 14 72 97

dESIgN & TEKSTIldaNSKE foRmgIvEREFormand Jon Gustafsone-mail: feelmefeelyou1@ hotmail.com

TExTIlBRaNCHENFormand Laila Hovee-mail: nordlund@mail.mira.dk

aNdRE UdvalgTl-UNgdomFormand June Jensenmy.vega@gmail.com

SENIoRERNEFormand Jørgen Rasmussentlf. 74 60 85 06

dIT faglIgE NETvÆRK-aKTIvITETSvalg

landsmøder for aKtivitetsudvalg

LandinspektøransatteHolder årsmøde den 26. - 27. september 2008 i København.

Foruden årsmødet er der bl.a rundvisning i Operaen.

Yderligere oplysninger samt tilmelding på www.tl.dk/ mit TL - aktivitetsudvalg

Museumsansatte Holder landsmøde i Århus den 3. - 4. oktober 2008.

Det foreløbige program er bla. besøg på Kvindemuseet, fagrelateret foredrag,

Landsmøde samt besøg på Cafe Hack.

Yderligere oplysninger samt tilmelding på www.tl.dk mit TL - aktivitetsudvalg

Tekniske assistenter, tegnere og designereHolder landsmøde for medlemmer vest for Lillebælt den 27. - 28. september

2008.

Mødet foregår på Scandic Bygholm Parkhotel i Horsens.

Foruden Landsmødet vil der være mulighed for at deltage i ét af følgende

kurser: IT-sikkerhed, Eneagram, Livskvalitet og motion samt udvidet kom-

munikationskursus.

Yderligere oplysninger samt tilmelding på www.tl.dk mit TL - aktivitetsudvalg

informationsmøde i afdelingerne

I forbindelse med, at virksomhederne i Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(FRI) indmelder sig i Dansk Industri (DI) afholder TL’s afdelinger følgende

informationsmøder for medlemmer indenfor branchen.

Møderne bliver afholdt på afdelingskontorerne på følgende datoer:

TL Fyn, Odense den 18. juni kl. 17.

TL København den 4. juni kl. 17.

TL MidtVest, Herning den 17. juni kl. 19.

TL Nord, Aalborg den 16. juni kl. 16.30.

TL Sjælland, Hillerød den 19. juni kl. 17.

TL Sjælland, Ringsted den 17. juni 16.30.

TL SydVest, Esbjerg den 2. juni kl. 16.30, Aabenraa den 3. juni kl. 17.

TL SydØst, Vejle den 10. juni kl. 17.

TL Østjylland, Århus den 4. juni kl. 17.

Tilmelding: Senest to dage før kl. 12 til afdelingskontoret.

FORBUNDET FOR TEKNIK OG DESIGN

UDGIVERADRESSERET MASKINEL MAGASINPOST ID-NR.: 42340:

AL HENVENDELSE; TEKNISKLANDSFORBUND, TL@TL.DK; T: 3343 6500

HER fINdER dU TEKNISK

laNdSfoRBUNdS 9

afdElINgER

AALBORG

HERNING ÅRHUS

ESBJERG VEJLE

ODENSE

RINGSTED

HILLERØD

TEKNISK LANDSFORBUND FORBUNDET FOR TEKNIK & DESIGN

TEKNISK LANDSFOrBUND har afde-

linger ni steder i landet. Alle afdelinger

har åbent for personlig henvendelse

mandag-torsdag kl. 10-15, fredag

kl. 10-13. Du kan altid kontakte din

afdeling for evt. aftale udenfor åbnings-

tiden.

Har du brug for hjælp/vejledning om

ansættelsesforhold, løn, kontrakter

udenfor åbningstiden kan du ringe

til Hotline på 70 11 13 15, mandag-

torsdag 8-10 samt 15-17, fredag 8-10

og 13-15. Se på www.tl.dk hvis du er

i tvivl om hvilken afdeling du hører til

eller ring til den afdeling der ligger

tættest på og få hjælp.

TL FYN ODENSEKronprinsensgade 19, 5000 Odense CTlf. 63 11 25 00Fax 63 11 25 11Mail: tlfyn@tl.dkwww.tlfyn.dkAfdelingsformand Lone Engberg Thomsen, tlf. privat 66 10 72 47.

TL KØBENHAVNBogholder Allé 36, Postboks 1616, 2720 VanløseTlf. 38 77 71 40Fax 38 77 71 43Fax A-kassen: 38 77 71 42Mail: tlkbh@tl.dkMail A-kasse: tlkbhakassen@tl.dkwww.tlkbh.dkAfdelingsformand Lena Haraldsson.

TL MIDTVEST HERNINGSmedegade 10, 7400 HerningTlf. 96 26 51 10Fax 96 26 51 11Mail: tlmidtvest@tl.dkwww.tlmidtvest.dkAfdelingsformand Tonni Nørgaard, tlf. privat 97 20 91 03.

TL NORD AALBORGØlgodvej 7, 9220 Aalborg ØstTlf. 96 31 77 00Fax 96 31 77 11Mail: tlnord@tl.dkwww.tlnord.dkAfdelingsformand Benny Falk.

TL SJÆLLAND HILLERØDHansensvej 16A, 3400 HillerødTlf. 48 22 26 80Fax 48 22 26 90Mail: tlhilleroed@tl.dkwww.tlhilleroed.dkAfdelingsformand Connie G. Abel, tlf. privat 40 45 11 47.

TL SJÆLLAND RINGSTEDNørregade 8, 4100 RingstedTlf. 58 56 52 10Fax 58 56 52 20Mail: tlringsted@tl.dkwww.tlringsted.dkAfdelingsformand Jørgen Jensen, tlf. privat 29469208.

TL SYDVEST ESBJERGExnersgade 37, 6700 EsbjergTlf. 76 10 46 00Fax 76 10 46 01Reberbanen 1, 1. sal, 6200 AabenraaTlf. 76 10 46 00Mail: tlsydvest@tl.dkwww.tlsydvest.dkAfdelingsformand Johanne Gregersen,tlf. privat 75 13 86 29.

TL SYDØST VEJLESjællandsgade 32, 7100 VejleTlf. 76 43 18 00Fax 76 43 18 10Mail: tlsydoest@tl.dkwww.tlsydoest.dkAfdelingsformand Tove Birk Kjeldsen, tlf. privat 64 41 63 36

TL ØSTJYLLAND ÅRHUSSilkeborgvej 47, Postbox 141, 8100 Århus CTlf. 86 75 46 46Fax 86 75 46 49Mail: tloestjylland@tl.dkwww.tloestjylland.dkAfdelingsformand Dorthe Hindborg, tlf. privat 22 32 33 67