;{l

l.,1$,

Il,

-et ,hovfolk<Af cond. theol. Stine J. P. Ramati,København S.

Samson kæmpede med dem -

Saul og David ligeså. Filistrenevar en stadig kilde til ufred ogfrygt i det gamle lsrael. Spørgs-målet om hvem disse barbariskekrigere og forførende kvinder var- og hvor de kom fra, har i desenere år optaget en del forskere.

et gamle Testamente fortælleros om et folk, der gentagnegange var i krig med israelitter

ne (1.5am.4-6; 1 3-1 4; 27 -31 ; 2.'am.5,1 7 -25; 8,1 ; 21,1 5-22; 23,9-1 6;2.K9.18,8). Et folk, der herskede i lsrael

i dommertiden (Dom.'13-'16), mensom blev slået tilbage til de fem filister-byer: Caza, Ashkalon, Ashdod, Cat ogEkron (Jos.13,3; 1.Sam. 5). raRttttLt t. 3

filistæisk soldot som hon er afbilledet i en of Medinet Hobu-reliefferne. Bemcerk den korakteristi-ske filistæiske hovedbeklædning. (foto: lehon Crist)

Filistrene - et havfolk side 1

Oversigtskort side 2

Mon de nuhar fundet Al? side 8

Boganmeldelser side l0

Arkæologiensperioder: Jernalder I side l1

Hvad er Sammenslut-ningen af Danske Ama-tørarkæologer (5DA)? side 12

5elskab for Bibekk Ark.eologiLollandsgade 1 6, DK-8600 5ilkeborg

Tlf.: 86 80 17 48E-Mail: sba-dk@post3.tele.dklnternet: http://www kristen.dk./

5BA/sba dk.htmlDansk giro: 7 63 96 43Norsk giro: 0805 1979533

Redaktion:

Knud W Skov (ansv. red.)Tlf.(privat): 97 2'l 14 05

Carsten Vang

Morten Hørning

Lay-out:

DANgrafik, Herning

Tryk:

S.M.Olsens Bogtrykkeri, Holbaek

Artikler i TEL dækker ikke

nødvendigvis redaktionens eller SBA's

synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmeraf Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent for 1998:Danske kr. 1 25,- / norske kr. 140,-.

Medlemsskabtegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:

Studentersekretær Jan Mortensen(formand)

Lektor Nicolai Wint\E;Nielsen(næstformand)

Rejsekonsulent Hans Hansen(forretningsfører og kasserer)

Stud. teol. Annette Wiuf Chrisensen(udgravningskontakt)

Cand. teol. Knud W. Skov(redaktør af TEL)

Ekstern informationskoordloaton?r+

Stud. tEol. Hans-Ole Bækgaard

Tlf.:8618 7.946 18616 6666-18 (MF)(kontaktes for bestilling af informa-tiontstander)

A.><F-T SRADIO OG TV

Nørresundby. Tlf. 98 17 31 67.@ SBA og artiklernes todqttereVed enhveElorm for ettertryk/citat ska&

kilde anqi€s t'

tssN

i,ol'un"n" o Milet

Knosso5 RHODOS. UqaritKRETA KypERN o

-'Kiri.n Byblo,

MIDDI-I HAVI- I ^.

' '- ---oTanisl ^ ooAsha uaza

Tell en-NashbehSINAI

ECYPTEN

Tell el-Amarna' DET RØDE HAV

Medinet Habut'Thebes

oDor Meqiddoo a Jezreel

o!Bet Shean S

I5HEPHELAH $

Tell Deir

Tell Oasilea -,ra.k",. -. Shiloh

l laffa "odeq 't AzorBet-Aven et-Tell

c"'j, 9"11-,"1.ttfii (Kh. et-Mak.)

^ -tTcl Mor ^t1;n.n07 oCibea ;e?ikooToofu,Sn .Tet Bdid5h .lerusatem

. tset Shemesh

. Tell es-Safi (Cat?)

Ashkelon .. !. Betzur. Lakr5n

Caza

TellJemmeha

oTell el Farah o

lJdsnil of Reliet flrr Ro,ses lll' gravkomner iMedineL Hobu. DeL viset sosloget mellen o:gyplerne oq hevt'alkene. (fota: lehon 6tisL)

1*"l t,.- ,

De var dygtige til smedearbejde(1.Sam.13,19 20), og kom fra Kaftor(An.9,7), Ka{torim (Cen.10,14) og varKreterfolk (zef.2,5). Folket var filislrene, nogle af israelitternes bitreste fjender. De gan melle'ldmentliqe hiitorie-skrivere forudsatte dem kendt, menher 3000 år efter ved vi ikke megetandel om dem, end hvad der står i CT.

Arkæologerne har forsØgt at udforskefilistrenes historie, og det er de resulta-tet som de er nået frem til, der skal

gen nemgas idenne artikel.

Ægypten angribesOmkring 1200 f .Kr. var der en omfattende krise ide anatoliske og ægaeiske

egne, forarsaget af hungersnød oginvasion af barbariske folkeslag nordfra.len beretning fra Farao Merneptha(121 3 f.Kr.) fremgar det, at han sendtef ader med korn fra Ægypten til de sul-

lende folk. Men kornforsyningerne harikle værpl rilrtrælkelige, tor nogle ar

senere angreb de sultende folk - "hav-

folket" - Ægypten. Der blev de doghurtigt standset.

Hungersnøden fortsatte. Det g jordehavfolkets fonøg pa al invadere Ægyp-ten ogsa. Cypern blev løbet over ende.Omkring 1l /0 f. Kr. stod Ramses llloverfor en massiv invasion af folk, derkonr sejlende jnd til kysten, og mulig-vis naede de helt ned i Niid€ltaet.

Ægyptiske reliefferI Ramses gravkammer ved MedinetHabu/Thebes på Niiens vestbred harmdn'undpl lo relieller, der s\ildrcrhavfolkeLs angreb på Ægypten iord ogbi leder:

Det ene relief viser et søslag. Hav

folket er iført fierhatte og hjelme medhorn. Deres bade er forsynede med enand istævnen. Ægypternes skibe haren løve istævnen.

Det andet relief (se side 4n) ilustre-rer hvordan havfolket ad landevejenkommer gående med sværd, lanser ogstridsvogne. Der er også kvinder ogbØrn istore oksetrukne kærrer, hvilkettyder pa, at der ikke overvejende erlale om militærinvasion, men om

immigration. lmmigranterne har pres-

set på for at komme ind i landet, idetde søgte efter nye græsgange. lndskrif-terne fortæller dog, at det ikke lykke

des for dem, lor Ramses standsededem oq slog dem totalt. lnskriptioner-ne fortæller videre, at havfolket bestodaf syv forskellige folkeslag: tjekel, she'keles, ekweshes, denyen, teresh, sher-den og peleset. De sidste var identiskemed de gam meltestamentlige filistre.

Sp ændenda forelæsn inger:Hør Alan Millards forelæsningsrække i Danmark - ud over forelæsningenved SBAs 9. årsmøde. Forelæsningerne foregår som anført:

På Menighedsfakultetet, Katrineblergvei 75, a2OO Århus N.:'17.4 1o.15-12.00 Writing in the world of the Old Testoment

.l 3.'15-15.00 lsraels history in the Ligth of Ancient Texts

f 8.4 9.15-10.30 Dctvid and Solomon, Emperors or Petty Kings?

1 1 .l5 Ancient Mesopjtamia

På Dansk Bibel-lnstitut, Frederiksborggade l,B, 1. l360 Kbh. K.

2O,4 10.15-12.00 Writing in the world of the Old Testoment

13.15-15.00 lsroels history in lhe Ligth of Ancient Texts

De slog sig ned i Kana'anAt Ramses lll skulle have slået havfolkettotalt er nok lidt af en overdrivelse, fori det 12.årh. f.Kr. genfinder vi demkomfortabelt etableret langs Kana'ansog Syriens kyst. Man har fundet sporefter filistre i Ashkalon, Ashdod, ogCaza; tjekel iDor; sherden iKana'ansnordlige sletter og dale samt filistre ogtjekel i Byblos, Tyrus og Sidon.

Ægypterne, som havde overherredØmmet i Kana'an gennem hele sen-bronzealderen (1 550-.1 200 f .Kr.),

mistede grebet om Kana an og trak sig

tilbage. Man mener dette skete, fordikampene for at holde filistrene ude afÆgypten tog så hårdt på ægypterne,at de ikke længere kunne holde overherredømmet over deres udlandsbesiddelser, dvs. Kana'an, selvom de for-måede at holde havfolket væk fra deresegne jorde.

Filistrene synes at være gået ind oghave overtaget overherredØmmet overKana'an. De okkuperede en lang rækkebyer i landet. Deres hovedsæde var,som kendt fra Bibelen: Caza, Ashkalon,Ashdod, Ekron og Cat, også kaldet denfilistæiske pentapolis (græsk: fem byer)eller Filistæa.

Fra Bibelen ved vi også, at israelit-

Udsnit of relief fro Meclinet Hobu, der viserlondsloqet mellem o:qypterne oq hovfolket.Be,n.,'rk hvotdon oi'plltten po t, plpt og\orummer kvinder oq børn.

lfølge arkæologien bosatte filistre-ne sig først i Kana'an idet 13.årh.De fleste af referencerne til filistre i

cT relaterer da også til tiden mel-lem 1200 og 950 f.Kr. Der er imid-lertid også henvisninger til filistreallerede på bl.a. Abrahams tid!F.eks. læser vi i"l. Mos. 21,22-34, atAbraham levede i filistrenes områ-de ved Beerrheba. hvorfor han ind-gik en pagt med en filisterkongeved navn Abimelek. Senere hører vi,

at lsak og Rebekka på grund af hun-gersnød søgte hjælp hos den sam-

me filisterkonge iGerar (1. N4os. 26).

TEILPTACERIDE FILISTRE?

Disse henvisninger til filistre på

patriarkernes tid har mange forske-re anset som anakronismer (fellpla-cerede itid), da Abraham, lsak og

Jakob levede adskillige hundredeår tidligere end det tidspunkt, hvorarkæologien fortæller om filistre-nes indvandring i Kana'an. 5amti-dig er kongenavnet "Abimelek"(oversat: "min far er konge") afsemitirk sprogrod - ikke filistæisk.

Til trods for dis5e vanskelighe-der, er det dog ikke umuligt, at

bibelteksten her faktisk gengiverhistoriske kendsgerninger, Hvadkongenavnet angår, er det muligt,at navnet har været en titel (i stilmed "Farao" og "Cæsar") og at tit-len har haft en funktion i forholdtil de omkringboende mere endindadtil hos filistrene.

INTERNATIONAL STORHANDEL

Problemet med filistre i Kana'anca. 800 år før deres 'officielle'ankomst er heller ikke uløreligt.Allerede hos 5argon af Akkad (ca.

2350I.Kr.) er der sandsynlige refe-rencer til handelsforbindelser medKaptara (= Kaftor - se forklaring i

hovedartiklen). Det er derfor hellerikke umuligt, at det er folk af Pele-

set-gruppen (se forklaring i hoved-artikel), der allerede i den tidligebronzealder har bosat sig somhandelsfolk langs Kana'ans kyst.Disse kan have skabt en koloni afhandelsfolk i området.

l\4åske var det sådanne handels-

folk, der nogle århundrede s€nere

sendte bud 'hiem' om de bedre for-hold iKana'an, da hung€rsnød idet14,-'13. årh. f.Kr. ramte hiemlandet.

terne måtte udkæmpe mange slag

mod filistrene, da de idommertiden(1200-l000 f.Kr.) tilkæmpede sig mag-ten over det forjættede land. Det erlidt uklart, både ud fra Bibelen ogarkæologien, hvem der først kom tilKdnd dn, liliiLrene eller i:raelit.terne.Klart er det dog, at filistrene havdeoverherredømmet først, men siden henblev de trængt tilbage til Filistæa afisraelitterne u nder Davids regime.

UNøDVENDIG TEK'TRETTEL5E

En anden teori er, at betegnelsen'filistre' i 1. Mos. ikke angår folk,der kommer fra Kaftor. I 1. N4os.

10,14 sættes de iflg. grundteksten(i modsætning til tekstrettelsen i

den danske oversættelse) ikke i

forbindelse med Koftorim, menmed Kosluhim. Disse folk menes atvære egyptiske handelsfol( derallerede før Abrahams ankomst tilKana'an havde bosat sig ilandet,Enkelte forskere mener endda, aten del af de samme Kosluhim ogsåudvandrede til det ægæiske områ-de i midten af det 3. årtusinde - ogsiden kom til at udgøre et af hav-

folkene: Tjekel' folket.

Der er til dato ikke fremlagt nogensikker teori, der godtgør hvem fili-strene på patriarkernes tid virkeliger Der er dog for mange uafklare-de elementer iteorierne, til atnogen af dem helt kan afskrives. I

alt fald er der ikke grund til atanfægte ægtheden af bibeltek-stens indhold.

kws

Kaftors filistreHvem var disse magtfulde filistreegentlig, hvilken kulturel baggrundhavde de, og hvor kom de fra?

Bibelen siger at de kom fra Kaftor,der menes at være identisk med detægyptiske Keftiu, dvs. Kreta. Den isra-elske arkæolog Trude Dothan, der harværeI den ledende forsker i udforskningen af filistrene, har peget pd at denkeramik, som filistrene brugte og selvproducerede, kan kaste lys over deresophav.

I slutningen af det 13. årh. f.Kr.dukkede en myken5k kerdmiklype op i

Kana'an. Den lignede en type, der allerede var kendt i Kana'an i begyndelsenaf senbronzealderen (1 550-1 200 f.Kr.),hvor man importerede keramikken fraCrækenland. Denne allerede kendtesenbronzealder-type keramik er blevetkaldt mykensk keramik gruppe ll =Myk.ll. Den nve lvpp. der dukkede op i

det 13. årh. f.Kr. blev produceret lokaltiKana'an. Denne nye type kaldes

mykensk keramik gruppe lllC =Myk.lllC. Den er blevet underinddeltefter regionale særpræg og udvikling.

På Cypern har man fundet potte-skår af en tilsvarende keramiktype, sombliver kaldt Myk.lllC:1b. Derfor formo-

der man, at de folk, der besatte øen,har været hav{olk fra de ødelagte ogforladte centre i Crækenland. Dennetype krukker var monokrome, dvs. ens-farvede, lyse til tider grønlige, maletmed en sortbrun farve. l\,4otivernebestod af spiraler, geometriske mØn-stre, fugle og fisk.

Mykensk keramiki Kana'anlAshdod, Ekron, Akko, Bet-Shan oglangs den syrrrke ky:t har man oqrafundet Myk.lllC:1b potteskåi der varIokalt produceret. Det kunne derlortyde på, at filistrene kom via Cypernog Ægypten til Kana'ans og Syrienskyst, hvor de slog sig ned og produce-rede den keramik, de kendte hlemme-fra det mykenske Crækenland. Pd

Cypern omlales de da også som "acha-

eans", dvs. flygtninge fra Mykene.Fund af noqle korte inskriptioner på

Samling of filistæisk keromik (foto: lsrael Antiquety Authoriry A)

kana'næerne. Af ægypterne lærte de atdekorere med lolusblomslen. Moliverkend lra den myken:Le letamik et:

fugle, fisk og spiraler.Fuglen og fisken blev imidlertid

snart mere abstrakt. Fuglen var et af dealmindeligste motiver på både den fili-stæiske og den mykenske keramik. Den

af Cat stadig er uvis. Ekron blev ende-lig identificeret i 1996, da man underudgravningen af Tel Miqne fandt enstentavle med en inskription på. Denneinskription bekræftede at byen varEkron og nævnte desuden to af dekonger, byen har haft. Den ene af kongerne, Akish, kan være den samme,som omtales i beretningerne omDavid, under hans flugt fra Saul (1 .

Sam. 21,1 1 -1 6; 27,1 -28,2).Cat mener man muligvis skal iden-

' tificeres med Tel es-Safi. Ud over Ekroner det kun Ashdod, der er udgravet.

to segl fra Ashdod taler også herfor.Omend der kun er lå bog5tdver pd

seglene, kan man se, at filistrenes skriftligner renbronzealderens cypro minoi.ske skrift, der er kendt fra Cypern.

Tofarvet keramikI midten af det 12. årh. f.Kr. ændredesMyk.lllC:1 b-keramikformen til en nybikrom (tofarvet) stil, under indflydelseaf kana'anæernes og ægypternes kera-mik. Denne nye form hedder filistæiskkeramik. Den nye filistæiske keramikvar malet med rød og sort farve. Den-ne kunst havde filisterne lært af

blev anset for at være hellig hos filistre-ne, men i slutningen af det 1.1. årh.f.Kr. forsvandt den dog fra keramikken.Fisken, som var meget udbredt på denmykenske keramik, optrådte sjældentpå det filistæiske keramik. Spiraler deri-mod var almindelige på begge typerkeramik.

Filistrenes byerI begyndelsen af jernalderen, ca. 1200-1150 f.Kr., byggede filistrene en bykultur op i Filistæa. Fire af disse byer: Ash-kalon, Ashdod, Ekron og Caza vedman nu hvor ligger, imens placeringen

En my^en\A lllC.l lerrn fro Cypen. Det er tydelige fczllestræk i forhold Lil det filistæiske keromiko\pn[or. (foto: l\tocl Aatiquct\ Aulhotil\ ; )

Her har man fundet myk.lllC:'l b kera-mik, som er blevet produceret lokalt i

strata (dvs. lag med beboelse) understrata med filistæiske keramik fra det12-.1 1 . årh. f.Kr

En rig kulturmed fremdriftUdenfor Filistæa er der gjort fund efterfilistrene i Yarkonområdet, Shephelah,det nordvestlige Negev og den sydligekystslette. Man har fundet filistæiskkeramik i små mængder ibjerglandet,de nordlige dale og iøvre Calrlæa.Denne keramik formodes at være produceret i Filistæa og nået hertil viahandel eller militær invasion. En delsteder har man fundet filist;eisk kera-mik sammen med kana'anæisk kera-mik. På Tell lemmeh har man iØvrigtfundet en keramikovn.

På Azor er der fundet nogle menne'skelignende lerkister ilighed med deægyptiske sarkofager. Ud fra dethovedtøj, der er indgraveret i kisterne,kan vi se at del er filistre, der er begravet idem. Det er fjerhatte, i lighedmed de hatte filistrene bærer på afbild-

ninger ne i Ram\e5 lll' gravkammer.I det 12.årh. dukkede jern op i

Kana'an i en filistæisk sammenhæng.Indtil da havde kana'anæerne brugtbronze til fremstilling af våben, værktøjog kunstobjekter. Derfor mener man,at det var filisterne, der introduceredejernet i Kana'an (jvf. 1. Sam. 13,19 22).

Menneskelignende log til kiste. Dette log er fundet ved Bet-Shon \ommen med co. 50 oru1re lig-nende log. Her ses igen det korokteristiske hoved-loi .om og\o tplicletnp ho Medincl HobLt vi,ct.(foto: lsroel Antiquety Autharity ø)

lTimna har man fundet et befæstningssystem, der ligner befæstningssy-stemerne i de filistæiske lag på Ashdodog Ekron. Fra Bibelen kender vi Timnasom den by, hvorfra Samsons fili-stæiske hustru kom (Dom. 14-.15).

Et filister-tempelPå Tell Qasile har man fundet det ene-ste kendte filistæiske tempel. Det harfungeret gennem tre perioder afbosællel\e ilA lA-8. For hver ny perio-de (strata) har det været ombygget (5e

side 7).I det tidligste stratum (A lag Xll)

fandt man el enkell rum, med en for-højet platform, formentlig et plateau tilen gudeitalue. Ldng\ vægqene vdrbænke til ofringer. Øst for templet varen gårdsplads, hvor man har ofret. Herhar man i al fald fundet aske, organiskmateriale og dyreknogler.

I det næste stratum (B lag Xl) varder indsat et lille skatkammer i denvestliqe ende af templet, hvori der varkultiske objekter Vest for templet varel lille rum med bænke og en plalfor m(D). Det tjente måske som sted for en

sekundær gud - evt. gudens hustru. En

sådan tilbygning til et lempel varukendt blandt kana'anæerne, menman har fundet paralleller fra det 13.-l2- årh. i ægæerområdet og på

Cypern.I det sidste tempel-stratum (C - lag

X) var templet genopbygget fra detforrige lag, dog bla. med et tilføjet ind'gangsrum og to cedertræssøjler medkalkstensbaser, som bar hovedhallensLdg. Dis\e slod i en sddan dl5ldnd lrdhinanden, dl en slor mand kunne favne begge søjler på en gang. Det lederlankerne hen pd deL Lempel, som 5am-son styrtede omkuld iCaza (Dom.16,23 31). Byen og templet blev sik

kert ødelagt af David iforbindelse medhans udvidelse af lsraels land.

En anderledesafgudsdyrkelseDe tre templer blev bygget indenforen periode af 150 år. De var alle for-skellige igrundplan og indhold. Denneskik er ukendt hos kana anæerne, deraltid baserede deres templer på de for-rige templers plan. Derimod kendesdenne byggestil fra templer i det ægæ-iske område (Mykene og Phylakopi) ogCypern (Kition).

Fra Bibelen ved vi, at filistrene harovertaget og dyrket de kana'anæiskef rugtbarhedsguder: Dagon (Dom.

. Medarbejdereoplevede terrorbomberLæs 'Ordet og lsroel' oktober 1997

. Jødehad ilokalradioL(Ps 'Ordet og lsroel' december 1997

. Kamp mod lovforslag, der vilforbyde evange isation i lsrael

Læs 'Ordet og lsroel' september 1997. Derfor star lerusalem i centrum

Læs 'Ordet og lsroel' november 1997

. Messiansk menighed brændt nedLæs 'Ordet og Isrtel' december 1997

. Blandt farisæere og skurkeLæs 'Ordet og lsroel' september 1997

. Når paradis skal genoprettesLæs 'Ordet ag lsroel' oktober 1997

Få 'Ordet og lsrael' hele 1998 for

kun 145 kr.

Ring og bestil i dag

86 98 79 12

16,2311;1.Sam. 5,2ff; 1. Krøn. 10,10;1. Makk. 10,84), Baal-Zebub (2. Kg.

1,1- 8) og Astarte (Dom. 10,). Man har

endnu ikke fundet nogen af de hellig-steder, der er beskrevet i Bibelen, kunnogle små gudefigurer og ovennævntetempel. (l el senere nr. a[ ILL vil vi

bringe en artikel om [ilistrenes guds-dyrkelse).

En ny type bykulturFilistrene har haft omfangsrige bosæt-telser i Kana an. De oprettede flere sto-re byer såvel som mindre landligebosættelser. Af store byer vil jeg blotnævne Tell Qasile, der er en ny by, debyggede, ja, den var den første, derblev bygget på dette sted.

I den samme periode, som de fili-stæiske byer blomstrede op, forlodkana'anæerne deres byer, såsom de)tore byer Hazor og Laki:h. Kana'a-næerne var ellers dem, der gjordeKana'an til et land bestående af bysta-ter i mellem- og sen bro nzea ldere n(2000 - 1200 f. Kr.).

Filistrene og muligvis også andrehavfolk, tjekel i Dor, var således årsag

til at det bymæssige liv i Kana an fort-satte i det 12.-1'1. årh. Denne bymæs-sige kultur er et vigtigt aspekt i forstå-elsen af filistrenes oprindelse. De måvære kommet fra tilsvarende bysam-

Hvad blev der af filistrene efterkong Davids regeringstid? selvom deres militære overlegenhedvar rystet og deres særligematerial-kulturelle karakteristl-ka forsvandt iflg. de arhæologi-Jke optegnelser, forrvandt fill-rtrene ikke helt. De omtalesderimod både i de assyriske kon-geanaler, i Konge- og Krønike-bøgerne råvel rom hos senereprofeter i det Gamle Tertamente.

De assyriske kongeanaler,der indeholder de assyrishe kon-gerr hirtorirke optegnelser fraperioden ca. 900-600 f.Kr. Ditseoptegneker indeholder navnenepå flere filistælske byer ramtJkatteindbetalinger fra disrebyer. I de bibelske kilder læservi om den fortratte rpændingmellem filistrene og lsrael/luda.

2,Krøn.l7,l l- om filistrenetskotteindbetolinget til kong losho-fqt Audot honge 87o- 848 t.Kt )2.Krøn.21,16-17 - Gud vekker fili-tuene tit oprør mod kong lorom

Audot konge 848-841 f.Kt )2.Krcn.26,6 - Uzzijo (Judøs konge767-739 f,Kr.) ttog f istrene, ned-rcv deret byet og byggede ondre ittedet. 2.Krøn.1 8,1 8 - Filittrenetog på toidt in i de judeiske ogisrqelittiske områder under KongAkoz Uudos konge 732-715)2.1(9.18,8 - Kong Hizkiio |udoskonge 715-686 f.Kr.) ttog ftlistrcnehett tit cøzø.

Referencerne til filistre hosprofeterne Amos og Esaias indi-kerer at selv på dette tidrpunkthavde filistrene en itatur 5omuafhængige.

Amos 1,6-8 - Guds dom overfitittrenet ugeminger, tå filittreneskol gå til grunde. k.g,l t - Arq-m@eme og filittrene udfqte Guds

dom og 'slugte' Nordriget, lsroel.På en adminirtrativ inskrip-

tion, der er fundet i Babylon,dateret til Nebuchadnezzar ll'sregeringstid, talet der om kon-gerne af Asdod og Gaza, såvelrom om Arkalons indbyggere.

byer bukkede under, ser denne proces

imidlertid ikke ud til at have betydetudslettelse af den lokale kana'anzeiske

kultur, men har nærmere været en fili-stæisk overtagelse af det ægyptiskeoverherredømme. I det '10. årh. f .Kr.

assimileredes filistrenes kultur med lan

det andre beboeres kultur. Det kan

man se på keramikken, der langsomtændredes. Dog bevarede filistrenederes identitet gennem hele kongeti-den (Jernalder ll, 1000 586 f.Kr.).

Senere, i det 5. årh. f.Kr, beskfi-ver Herodot (2.157) indtagelrenaf byen Azotur (Asdod) efter atden egyptiske konge, Psammi-tikur havde holdt byen beleireti 29 år. Endnu rener€ ødelagdeludar Makkabæeren (2. årh.f.Kr.) afgudrtemplet ved Azotu5(l.Makk.5,68). I den romerskeperiode var der ved Gaza ettempel og en afgudrkult forguden Marna. De mønter, delblev rlået i Gaza på denne tidvirer både denne afgud og enfigur, der betegner MEINO - somom den referer til den fortidigeherrker over Kreta. Gaza havdeog5å tilnavnet MINOA tomandre tikvarende byer omkringMiddelhavet, hvit hittorietradi-tion forbinder det med kreter-nes Minor. vi kan dermed 5e, atman i Gaza ca. 15oo år eftelindvandringen fartholdt traditi-onen om Kaftor/Kreta romoprindelige fllistrenes hjemland.

hws

l0/3

Det hhstæ6ke tempd po Tell Qosile: lA) Strotun Xll; (B) Strotum Xl; (C) SLraLun X; (D) Den lil'lc helhqdom, dpt tot tll'nytl' t '.n,p/"/ r 'lr(tlo \/ \

fund, modsat israelitterne, der varnomader

Filistrene overtog magtenVi kan endvidere slutte heraf, at efter-som Ashdod og Ekron er de eneste ste

der, der er g1ort fund af myk.lllC:1b-keramik, imens man alle andre steder i

landet har fundet det senere filistæiske

keramik, er der rimeligvis sket en

ekspansion af filistæiske bosættelser, frakernen ide store byer i Filistæa ud tilde andre egne af landet.

Omend de største kana anæiske

Mon de hor fundet Ai?

Af Cory Byers,

A.rsoclotes of Biblical Research (ABR)

er er nu gravet i to år på Khir-bet el-Maqatir, som ligqer ca.

16 km. nord for Jerusalem.Udgravningen bliver ledt af Dr BryantC. Wood. Højen ligger ca 1 km. vestfor et-Tell, det sted, hvor man traditio-nelt har lokaliseret det bibelske Ai. Detområde, som udgravningen har inter-esseret sig for, dækker et areal på ca.4,5 ha.

Tidliqere undersøqelser havde loka-liseret to fundsteder i dette område.Det første sted var fortrinsvis dækket aflertøj fra den romer5ke tid. DeL vd-desuden blevet plyndret af ulovligeudgravninger op gennem tiden. Detandet fundsted ligger umiddelbartmod vest. Her stak nogle få dynger afsten oq murbrokker frem af jorden.Her viste lertøjet sig at være ligeligtfordell mellem mellembronze- og 1er-naldertiden. ABR's udgravning fokuse-rede på området omkring og på beggedisse to steder.

Allerede den forudgående under-søgelse i 1995 antydede et befæstetområde på ca. 0,8 ha. Et tredje fund-sted, ca. 200 m. nordvest for højen:top, blev lokaliseret af Bryant Wood.Her fandt man en del byzantinsk pot-teskår - på en af hvilke der var indridset et byzantinsk kors. Der var intet fratidligere perioder. Disse fund svarergodt til rapporter fra forrige århundre-de. hvor rejsende beskrev en kirkeruinpå dette sted.

To fæstningsværkerSiden 1995 er forsvarsmurene modnord, øsl og vesl blevel lokaliserel.Den østlige forsvarsmur, der blevudgravet i I996, viser to faser i anlæggelsen aI lorsvarsværkerne. Den oprin-delige befæstning, Fæstningsværk 1 (F-

1), blev anlagt i det .15.

årh. f.Kr,muligvis for at forsvare den nordligegrænse af en koalition af sydligekana anæiske bystaler, der blev anførlaf Jerusalem (som illustreret i Jos..l0,1-5 - red.). Fæstninqsværk 2 (F-2) blev

byqqet ca. 1250 år senere i periodenmellem CT og NT. Det blev formentligbygget af hasmonæerne - de jødiske

ledere, der kæmpede mod de syriskeseleu kide-ko nqer som det er beskreveti de apokry,fe skrifter og hos Josefus. I

de mellemliggende 1250 år forfaldt F-

I og mange dI sLenene derlra blevgenbrugt til andet formåI. Tilsynela-dende har hasmonæerne genbrugtfundamentet og de tiloversblevne stenfra murene i F-1 til at bygge deresfæstning. Bedømt ud fra de mønter ogpotteskår, der er fundet indtil videre,stod F-2 meget længere end F-1 - flereårhundreder iforhold til noqle årtier.

En imponerende murDen vestlige ende af den nordlige for-svarsmur er en imponerende 3,8 m.tyk mur, hviq larade virse slpder erbevaret op til '1,5 m. hØide. Den ser -ligesom den nedre Østlige mur - ud tilat være bygget som en del af detnederste oprindelige forsvarsværk. Detskal bpkrælte: ide Iort5dLLe udgravninger. Dog, sådan som det ser ud, er deten af de stØrste forsvarsmure, dernogensinde er fundet i lsrael - og, hvisden stammer helt f ra det 15. årh. f.Kr.,så er det den stØrste kendte fra denperiode.

Hlørnet mellem de nordliqe oq

elt siden de allerførste arkæologiske udgravninger påbegyndtes i

Palæstina isidste århundrede har identifikationen af byen Aiværet forbundet med debat og mystik. Byen Ai er nok bedst

kendt som den by, hvor losva og israelitterne led et sviende nederlag -blot få dage efter den storslåede erobring af Jeriko. Først i andenomgang lykkedes det for israelitterne at indtage Ai, hvorefter byen blevbrændt og Josva "gjorde den til en øde ruinhøj for evigt" - 1vf. jos. kap. 7

og 8.De fleste arkæologer lokaliserer i dag det bibelske Ai ved ruinhøien

et-Tell, selv om denne identifikation indeholder en lang række svagheds-momenter. Et af dem er, at det næsten er helt sikkert, at denne høj ikkehar været bebygget som by på Josvas'tid i sen-bronzealder Ligeså haret-Tell med sikkerhed heller ikke været beboet iovergangen mellem tid-liq oq mellem bronzealder - på Abrahams tid, som omtalt i 1 - Mos.'12,8.

Disse tydelige mangler i sammenhængen mellem Ai og de bibelskeberetninger gav anledning til, at David Livingstone fra 1979 og fremef-ter udfØrte flere udgravninger på Khirbet Nisya (se Carsten Vangs artikeli fEL 3193). Da disse udgravninger gav lige så mange spørgsmål somsvar, var der stadig usikkerhed om Ai's placering. Denne usikkerhedmotiverede det amerikanske selskab'Associatesof Bibli(al Resear(h (ABR) til aL gennemgå | Beilinl\cJsUlll'\^Ul\,||e.Ie

hele området omkring et-Tell for om muligt at I RAMALLAH Nhhbet et Mokotit'il'€l-Blrehfinde en alternativ løsning på problemet. I

løbet af det første år, 1 995, fandt di nigte I ,*r"*u *Xll"'n"/o lERrxo

interessante spor af både mellembronze- (ca. I ''u',,. "",,u,,2000-1 550 f.Kr.) og jernalder l- (1200-930

f.Kr.) lertøj på en ruinhøj, som de lokale kalder I lrnusarrruKhirbet el-Maqatir i området ca 1 km. vest for | ,,li.refTell. (se Nicolai Winther-Nielsens artikel i | ,"i,."",, A =er rcrIEL 411995). En udgravning blev påbegyndt i I o"",r 1,,.e.,",, r =r<n,oer r.r sya

1996 og fortsatte t1997.*de nu kommet | tsrvJnt wuoJ'ABR: A=\hi'bcrel Makarir

tættere på et svar? -kwsHvor ld Ai?

Attiklens forfatter ved en pottfløissokkel, sam honhcl\,de ofdækket kart fotinden. (fato: ABR ø)

vestlige forsvarsmure er også blevetafdækket. Den øverste del af den vest-

lige mur er fra den seneste f.estning ogvarierer i bredde fra 3 m. tykkelse i dennordlige ende til 4,75 m. isyd. I slut-ningen af sepl. 1997 lykkedes det atafdække ydersiden af en tidligere vestmur (den er formentlig fra F-1). Det

stykke af muren, der i 1996 blevafdækket mod Øsl, et 2,5 m. tykke (se

fig. 2). Alt ialt er det tydeligt at Kh. el

Makatir var massivt befæstet.

Muligvis et tårnLige syd for hjørnet mellem de to mureblev der i 1996 fundet og udgravet en

stor 7x9 m. u-formet struktur fra F-1 .

Ud fra dens form og adskillige udhule-de sten (se billedet), der blev fundet i

nærheden, antog man at det var denene halvdel af en byport. Da der end-nu ikke er fundet nogen tilsvarendeåbning i fæstningsmuren nord forstrukturen, ser det dog ud til at denteori ikke holder. Da der samtidig er

lundet en del kastesten, der peget i

retning af at stedet i sin tid blev angre-bet fra et sted uden for strukturen, er

det nu blevel foresldet dt være el ldrn.I iuni 1997 opdagede man imidlertiden velbygget adgangsvej, der fører optil fæstningens nordøstlige hjørne. Her

må byporten have været. En stor del af

arkitek[uren i delle omrdde er des-værre blevet fjernet. Enkelte murrester

l)) -Jl'i

,la Ill -lliI'- j,)

I'II

Plen ovet forsvarsværket fro d. 2100 orh. f.Kr.(i(it5ei ,48R O)

blev dog fundet, uden at give nogenklar grundplan over porten. Måske vil

fortsat udgravning give et klarere bille-de af byporten.

En seriøs kandidatTopografi, fæstningsmure og de potte-skar, der er fundet i F I lagene på Kh.

el-Maqatir, placerer denne tel som en

seriØs kandidat ijagten på at finde detAi, der omtales i losva /-8. En muligrekonstruktion placerer Abrahams Ai(fra 1. Mos.12,8) pa et-Tell, mens en

lille fæstning 1 km. Øst hefor på Kh.

el-Mdldlir, pa losvas tid var kendt

under samme navn. Holder denne teori, må den moderne arabiske b, Beitin,

Køb en ekstra portion af et af sær-

numrene af TEL. Det kunne f.eks.

væte nt. 1196 om Jerusalem år 30e.Kr., hvis du skal fortælle om byenpå Jesu tid.

lO stk. ........ 20O,- (20.-/stk.)20 stk. ........ 35o,- (17,50/stk.)30 stk. ........ 450,- (rs,-/rtk.)Kontakt forretningsfører Hans Han-sen, tlf. 868O 1748 for bestilling.

ISRAELSMISSIONlsraelsmissionens avis informerer om

'nrss'on bla'dr jooer oq lormidle ^end-

skab til messianske joders vi kar.

Redaktor: Kaj Kjær Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske lsraelsmissionNorreoade 14

6070 ChristiansfeldTtt. 74 56 22 33Giro 3 05 45 00

Iton mcd atlegning ol putttum oa porlflø\-JoÅÅe/-5ten. (tl'itse: ABR a)

der normalt identificeres som Betel,nok snarere identificeres med detbibelske Bet-Aven. lstedet må detmoderne el-Bireh, inkl. højen Ras et-Tahuneh, være det sted Bibelens Betelhar ligget - kun tre km. vest for Kh. el-Maqatir ved vejen fra Jerusalem tilSikem.

Litteratur:Condor, C.R.; and Kitchener, H.H.The Sutvpy ol Weslem Polettine, Memoi\,Vol. ll, Sheets Vll-XVl, Somario.

Palestine Exploration Fund,London, i882

Dorsey, D.A.

The Roads ond Highwoys of Ancient lsroe!

Johns Hopkins University Press,

Baltimore, 1990

Finkelstein, l.; and Magen, YArchseological Survey of the Hill country ofBenjaminHebrew Union College Biblical and Archa-eological School, Jerusalem, 1993

Livingston, D.Pfurther Considerations on the Locotion ofBethel at el Bireh.

Palestine Exploration Quatlety 126, 1994,pp.154-159.

Thomson, Wl\y'.The Land ond the Book.

Harper and Brothers, New York, 1882

16tr

.= -9

O\EO\ '-'- co

FP9E

orcoc!.9

O\ -Qcl\ oJ

-Ed,-xrEia66crEorerEåglYEt!.s=2c r_-i rrf Ll Ll

oElF-OI

*.I,le)E

gIi3

*P.,qr,

Kulturelt streftootaf hEj kvaliret

itlen på dette kulturhistoriskemesterværk anqiver indhol-dets omfang. Charles Free-

man, forfatteren, har magtet detnæsten umulige - iet bind at giveen grundig introduktion til tre af devæsentligste antikke kultureromkring Middelhavet.

Med udgangspunkt i den tidlig-ste egyptiske civilisation ca. 3200f.Kr. skildres kunst, arkitektur, filoso-fi, litteratur og religiøse traditionerhelt trem til (a. 600 e.Kr. Tidsmæs-sigt rummer bogen altså ogsåRomerrigets fald og grundlæggelsenaf det byzantiske kejserdømme.

C. Freemann har formået at ska-

be en lang række forbindelsesledmellem de store mellemøstlige ku -

turer. Dermed formår han også etgive en social, politisk, religiøs ogøkonomisk baggrund for mange afde store begivenheder i historiensgang. Samtidig indeholder bogenadskilliqe skitser oq 2 større afsnitmed 40 relevante billeder. Der er enoversigtstidstavle inddelt efter hverkulturs periode.

Det eneste minus, der efter minvurdering er idenne bog, er Free-

manns traditionshistoriske tilgang tilalle former for bibelsk materiale. På

det punkt er han mere afhængig afbestemte teologiske f orudsatte lor-tolkninger - end selve den bibelsketekst. Når han behandler alle muligeandre skriftlige kilder (f.eks. fraCrækenland) går han markantanderledes til værks - på trods af, atderes traditionshistorie er mindstlige så usikker som de bibelske kil-der. Det havde klædt et ellers flotprodukt hvis der havde væretudvist en gennengående konse-kvens.

kws

Egypt, Qreece ond Rome

Charles FreemannOxford University Press, England

trB,".-j

ny kirke- cn n\) vcfdcn.

ffi*,aulus, den første hedninqe-'{+9missionær, rejste frem og til-J,q bage i Lilleasien og grundlag-de menigheder - kirker. På denmåde blev det kristne budskabkendt og elsket i en helt ny verden.For mange nutidige danskere vil detogså være som at åbne en ny ver-den, hvis de læser "l Apostlensfodspor" af F. F. Bruce.

F. F.Bruce tager os med på rejse

til byer og steder, der på Paulus'tidvar af største vigtighed, f.eks. dendatidige storby Antiokia, men som i

dag tildels har mistet deres betyd-ning. De får atter nyl liv så de haren fornyet betydning, næste gangde dukker op i bibelteksterne - fornu er der sat billeder og beretningerind på nethinden. F. F. Bruces godesamarbejde med fotografen M. 5.

Thompson gør det til en fascineren-de billedrejse.

Samtidig er bogen fyldt medgod og sober forklaring af dearkæologiske elementer, som kan

relateres til Paulus' rejsevirksomhed -imens forfatteren med forbeholdgengiver enkelte kirkelige traditio-ner, der ikke findes nogen form forsikker belæg for. På den måde bliverapostlen Paulus og den første kirkesydre rammer aktualiseret på enmåde, så det bliver levende og ved-kommende.

kws

I Apostlens fodsporF. F. BruceLohses Forlag, Fredericia.

Anr,e oLoGIENS

Filistrene (ka na' anæerne og fønikierne)

Filistrene breder sig mod nord ogsyd og grundlægger nye byer. Cezerhar kun sporadisk filistæisk keramik, ogfilistrene må da senere være drevetbort ('l . Sam. 6,9-20).

Den tofarvede keramik findes ikke i

byer beboet af andre af havfolkene. I

flere byer optræder den sammen medlokal kana'anæisk lertØj som følge afhandel (Gibea, Jerusalem, Bet-Zur ogTell-en-Nashbeh) eller som følge af

udflytning (Dan; ivf . Dom. 1 8) eller fili-stæisk ekspansion (Shilo og Bet-Shan).

Det eneste kendte filistæiske tempeler fra Tel Qasile ved Tel Aviv. 5e omta-len af det s. 6-7 her i bladet. i'l

,q[UENffit i.5 i:for kontingentbetaling 1998

De fleste medlemmer af 5BA harheldigvis indbetalt deres kontin-oent. MEN DER ER STADIC EN

DEL, SOM MANCLER AT BETALE.

Vi vil minde om, at betalingsfris-ten var 1. febr. 1998. Hjælp osmed omgående indbetaling.

i

..1".:

Af N icoloi Winther -N ielsen,

theol.dr., Kbh. NV.

. en første fase af jernalderen (lAlA: 1200-1 150) er en kort perio-de, hvor egypterne stadig

udøver en begrænset kontrol overKana'an. Det afgørende kulturbrud i

denne periode er dog filistrenes ind-vandring. Deres nye kultur og fremme-de skikke sætter det afgørende prægpå den anden fase af Jeralderen (lA lB:

1 150-1000). Dermod efterlader denesraelittiske Iandsbykultur ikke særlig

mange materielle spor.tgyptisk indflydelse kan spores i

mange tiloversblevne kana'anæiske

byer. I Bet-Shan (lag Vl) genopbyggeset egyptisk tempel, og en stor bolignord for templet har en overligger ogstatue med Ramses lll's navnetræk.Megiddo (lag Vlla) genopbygges efterden gamle byplan og ien kælderunder kongepaladset opbevaredes detsstore elfenbensskat. I Lakishs' tempel

NAVN

lernalder I(lron Age l)

på højen (laq Vl) var der papyrusfor-mede søjleoverliqqere og qenstandemed egyptiske skrilt og Ramses lll'snavnetræk. Der er egyptiske fund fraTel Ser'a (Ziglag), Tel Mor og en grav-plads ved Tell el-Far'ah Syd.

Filistrene indgik i en folkevandringlra lilleasien og det græske øhav via

Kypern. Der er omtalt 7 folkegrupper,

som gik under navnet'Fremmede fraHavet'eller hal,folkene. De kan spores

fra omkring '1400 f .Kr. langs den østli-

ge Middelhavskyst. Mange af dem blevlejetropper i Egypten og sidenhen blevde også professionelle soldater i lsrael

under David (kreti og pleti i2.Sam.1s,18).

I 1193 f.Kr. slog Ramses lll havfolke-ne i et stort søslag ud for Egypten. Fili-

strene bosatte sig på kysten i en unionaf fem byer (Caza, Ashkalon, Ashdod,Cat (Tel Safi), og Ekron (Tel Miqne)),som blev styret af fyrster (kaldes seren,

hvorfra ordet tyron et afledt).Filistæisk kultur kan spores inye

typer lertøj. En enfarvet lertØistypemed sortbrun bemaling af spiraler, fug-le, fisk på lys qrønlig baggrund dukkerop i de ældste spor af filistrene(Ashdod (lag Xlll) og Ekron (lag Vll)).

Efter besættelsen udvikler de hur-tigt i Jeralderen (lA lB: 1 150-1000) en

tofarvet lertøi med sorte og røde moti-ver (spiraler, trekanter og fugle) på lys

FORKORTELSE DATERING

1200 -10001200-'r1s0

baggrund. De karakteristiske former erklokkeformede skåle med to hanke,

kander med to hanke og falsk tud (strr-

rup-jors) oq høje flasker. I Ashdod (lagXll) følges den ældste ubefæstedebosættelse hurtigt af en meget større

by med en massiv bymur (lag Xll-X),og også Ekron, Ashkalon og Tel Morbefæstes.

Venlig hilsenHans Hansen, kasserer.

Bemærk, anfør venligst medlemsnr.på girkokortet (står onført overodressen på bogsiden sådon:

O33O3 KHC xxx OO3.

Det er tollene, der står som xxx,

der er medlemsnr.)

''-:r;+q

Hvad erAf Eluf Lynqbak, Veile, SDA'bestyrelsesmedlem

?o

ævnligt møder man som amatør-arkæolog spørgsmål istil med demder er stillet i denne artikels over-

skrift. Lad os prøve at give et svar.

Allerførst Iidt historieSAMM ENSLUTN INCEN AF DANSKE

Al\,4ATØRARKÆOLOCER (5DA) stiftedesi 1990 efter en række forberedendemøder med deltagelse af repræsentan-ter for amatørarkæologiske foreningerog klubber over det ganske land. Stiftende generdllor5dmling holdtes pa

"Hollufgård" ved Odense, og her blevSDA's formål klart fastlagt gennemvedtagelse af vedtægterne, der rum-mer følgende formål:

. At varetageamatørarkæologiske interesser.

. At udbrede videnom det arkæologiske arbejde.

. At samarbejdemed fag-arkæologer og museer

. At hØine amatørarkæologernesviden, etik og renomm6.

Formålsparagraffer udtrykkes altid medflotte ord; men SDA forsØger bravt ogmed meget held at leve op til forans-tående fire punkter.

SDA og den enkelteSom medlem af organisationen SDAopnår man en række fordelagtige tilbud. Vi nævner i flæng:Arsmøde over et arkæologisk tema.På årsmødet er der foredrag af eksper-ter, og her udnævnes'årets arkæolog',ligesom det rummer den ordinæreCEN ERALFORSAM LINC.

5BA har en venskabsorganisation kaldet Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer (SDA).

Vi vil qerne qive vore læsere mulighed for at lære SDA at kende - hvorfor de har fået denne side af TEL.

Reisetilbud. lndtil nu har medlem-merne kunnet deltage i ture til Bohus-lån, Nordtyskland/Hamburg og Born-holm. Alle ture foregår iarkæologiskreqi.Fine bogtilbud, bl.a. "OperationCuldhorn", der rummer de grundele-menter af viden, som enhver arkæolo-gisk udøver bør besidde.lndbydelse til arkæologiske "træf"(En række af slagsen har indtil videreværet afholdt, indtil videre kun på

Sjælland).Kontakt til internationalearkæologiske organisationer.A) I Norden: Her finder man det samar-bejde, der er basis for de traditionelle"NAU"-le,re, hvor udgravningsvirk som-hed er hovedformålet.B) I Europo: Kontakt til den europæiskea rkæo log i-orga n isation "FORUM".

Og hvordan bliverman så SDA-medlem?To muligheder er åbne:1) Man melder sig ind i en af de eksi-

sterende lokale amatørarkæologiskeforeninger, som er tilknyttet SDA.

Så er man også selv fuldgyldigtmedlem.

2) Man kan melde sig ind i SDA somindividuelt medlem. 5å sikres manalle udsendelser fra SDA i egenpostkasse.

Alle relevanteoplysn ingerfås ved henvendelse til:Bent Pedersen, (5DA's kossercr)

Septembervej 4, 2730 Herlevtlf. 44 92 40 00

e llerL. P. Lund (medlem af bestyrelsen)Hjermdrupvej 7, 6040 Egtvedtlf. 75 55 12 70

Et godt tilbudALLE MEDLEMMER AF 5BA KAN FOR

KUN 60, KR. TECNE ABONNEMENTPÅ BLADET "SDA-nyr". DE VtL DAMODTACF FT SPÆDFNDF OG RIC-

H O LDICT KVARTALSB LAD (Henven del-se til en af ovennævnte).