TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

Februar 2005

16. årgang

1Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

En rejse i Dronning Esters landArkæologiske nyhederLaodikea

Synagogen på Jesu tid

2

Synagogen på Jesu tid. Del 1 side 3Nyt fra arkæologiens verden side 10Laodikea side 11På rejse gennem Persiens historie side 14Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Ruiner af synagogen i byen Gamla,som ligger på en stejl bjergside på Golan. Byenblev ødelagt af romerne i år 66. Synagogen er der-for med sikkerhed fra Ny Testamentes tid ellerældre. Den dateres gerne til det 1. årh. f.Kr. Foto: © Pictorial Library, www.bibleplaces.com

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 145,- / norske kr. 160,-(For unge under 26 år: kr. 95,- / norske kr. 105,-).Kontingent opkræves via PBS først på året.Medlemskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Cand.theol. Klaus Vibe (formand),

tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud.theol. Jacob Bank Møller,tlf.: 8615 3402 · jbm@sba-dk.dk

• Cand.theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

Jerusalem

Kong

evej

en

Død

ehav

et

Jord

an

Modi'in

Nazaret

Hasor

GenesaretSø

0 10 20 30 40 50 60 km

Baram

GamlaKapernaum

Nazaret

Jeriko

Qiryat Sefer

OversigtskortGeografiske lokaliteterrelevante i forbindelse med artikler i dette TEL.

Teheran

Ekbatana

Susa

Persepolis

Det røde H

av

Persiske Bugt

Tigris

Eufrat

Sorte Hav Kaspiske HavKILIKIEN

Isfahan

Shiraz

Ur

0 200 400 600 800 1000 km

Midelhavet

Synagogen

3

Af Anders Runesson, McMaster University, Canada

Som resultat af disse nye studier bliver synagogenstidlige historie nu skrevet om. Der fremsættes nyeteorier, som har langtrækkende følger for, hvordanvi skal forstå Jesu virke, kirkens udvikling og forhol-det mellem jøder og kristne i oldtiden. En af de vig-tigste opdagelser er, at begrebet “synagoge” i detførste århundrede faktisk henviste til to typer institu-tioner. For at forstå, hvordan Jesus og andre jøderpåvirkede hinanden dengang, er det afgørende atvide, hvilken af de to institutioner, der henvises til iMarkusevangeliet (jf. boksen nedenfor). Det sam-fund, de levede i, skulle snart gennemgå radikaleforandringer og aldrig blive det samme igen.

Synagogen på Jesu tidNye fund og ny forståelse. Del 1

Fejlen i ældre forskningEn almindelig fejltagelse i tidligere forskning harværet, at man fokuserede for snævert, når manbesvarede spørgsmålet om, hvad en synagoge varved slutningen af det første århundrede: man nøje-des med bare at se på ét aspekt ved synagogen.Desuden var de kilder, som man brugte til rekon-struktionen, næsten altid en blanding af tekster ogarkæologiske rester fra det første, andet, tredje ogendda femte eller sjette århundrede. Med hensyn tildet sidste er det især almindeligt at bruge billeder,der viser bygninger og kunst fra senere perioder tilat illustrere synagoger fra det første århundrede. Detsiger sig selv, at det har skabt en betydelig forvirringi skildringer af synagogen på Jesu tid.

Arkæologi og teksterHvad vi derfor er nødt til at gøre, er at nærme osopgaven med så bredt et perspektiv som muligt.Det betyder, at vi må se både på synagogens guds-

De fleste kristne, som læser eller hører evangelierne i kirken om søndagen, ved, at Jesus prædi-kede i synagoger på sabbatten. Ligeledes ved de fleste jøder, som er bekendt med Mishnah ogTalmud, noget om, hvad der hørte med til synagogegudstjenester i oldtiden. Ved en nærmereundersøgelse af de forskellige kilder fra det første århundrede har nyere forskning imidlertidfundet adskillige uklarheder, der sætter spørgsmål ved de gængse forestillinger om, hvad en‘synagoge” var ved slutningen af århundredet.

Synagogen i Baram iGalilæa. Den stam-mer fra en senere tid(5. årh. e.Kr.) og kanderfor ikke uden vide-re bruges til at forstå,hvordan synagogerpå Jesu tid så ud ogvar indrettet. Foto: © PictorialLibrary, www.bible-places.com

"Så kom de til Kapernaum. Da det blev sabbat,gik Jesus straks ind i synagogen og underviste.v22 Og de blev slået af forundring over hanslære; for han lærte dem som en, der har myndig-hed, og ikke som de skriftkloge" (Mark 1,21-22)

4 Synagogen

århundredes materiale for at se, om den retning,tingene i givet fald udviklede sig i, kan sige os nogetom synagogen i tidligere perioder. Som vi skal se, vilen analyse af alle relevante kilder pege på eksisten-sen af to typer institutioner, der begge omtales medde samme synagoge-betegnelser.

Lad os begynde med at se på navnene, som vortkildemateriale bruger for det, som vi kalder “synago-ge”. Derefter vil vi kaste et blik på nogle aktiviteter,som er forbundet med institutionen (-erne).

Mange navne, mange funktionerSynagogen gik i oldtiden under mange (mest græs-ke) navne. To af de mere almindelige navne er syna-goge (som normalt oversættes enten som “forsam-ling” eller “forsamlingshus”) og proseuche (normaltoversat som “bedehus”).

Institutionen (-erne), som gik under disse navne,kunne fungere som rådshaller, arkiver (hvor f.eks.optegnelser over frigivne slaver blev opbevaret),skatkamre og herberger. Aktiviteterne kunne ogsåinkludere retshandlinger. Desuden kunne politiskemøder holdes i de bygninger, som bar betegnelsen“synagoge”. Den liturgiske aktivitet, der understre-ges mest i kilderne, er frem for alt læsning ogundervisning i Thorahen. Det er interessant atbemærke, at den offentlige oplæsning og undervis-ning i Thorahen var en unik aktivitet for synagogen ioldtiden: Offentlig, rituel læsning af hellige teksterer, så vidt vides, ikke forekommet i nogen andenreligiøs tradition på den tid. Endelig fandt fællesmåltider og offentlige faster sted i rum, der blevbetegnet med udtryk for “synagoger”.

tjeneste og de sociale, “ikke-liturgiske” aktiviteter,som ifølge teksterne blev udøvet i synagoger (såsom retshandlinger – f.eks. Mark 13,9 – osv.).Desuden må vi se på spørgsmålet om lederskab oghierarkier, for at vi kan sige noget om synagogensom institution.

Endelig må synagogen som bygning analyseres.Det er for nyligt blevet draget i tvivl, om der over-hovedet eksisterede synagoge-bygninger i det førsteårhundrede efter Kristus. Forskere har nemlig pegetpå den kendsgerning, at ordet synagoge på græsk(som det danske ord “synagoge” er afledt af) måskehenviser til en forsamling af mennesker og ikke nød-vendigvis en bygning.1 En vigtig del af diskussionenbestår derfor i at sætte arkitekturen i de bygninger,som er blevet udgravet indtil nu (inklusive de nyligeudgravninger af Qiryat Sefer og Jeriko) i forbindelsemed den beskrivelse af synagoge-aktiviteter, somfindes i litterære tekster. Når vi gør det, er vi nødt tilat spørge, om de aktiviteter, der nævnes i teksterne,passer til bygningernes indretning. Det vil sige, at vier nødt til at vurdere bygningernes anvendelighed iforhold til de aktiviteter, som ifølge teksterne blevudført i synagoger.

KildematerialetNår vi leder efter holdepunkter, der kan sætte os istand til at foretage en rekonstruktion af, hvad ensynagoge var på Jesu tid, må vi være omhyggeligemed at afgrænse kildematerialet (d.v.s. arkæologiskerester, inskriptioner, papyri og litterære tekster) tildet første århundrede før og efter vor tidsregning.Samtidig vil vi også kaste et blik på andet og tredje

Skitse over tredje fase af synagogeni Jeriko. I dens tredje fase blev dertilføjet en spisesal, kaldet triclinium,og en søjle blev flyttet. Foto: © BAR 2001/6

Ruiner af synagogen i Jeriko. I forgrunden ses spisesalen (mærket med blåt) og bag-ved synagogens hovedrum med rester af bænke i venstre side. Synagogen blev øde-lagt ved jordskælv år 31 f.Kr. og ikke bygget op igen. Foto: © BAR 2001/6

¯ ¯

¯ ¯¯

5

Funktion og indretningNu er det interessant at bemærke, at disse aktiviteterpasser rigtig godt med indretningen af de udgrave-de bygninger, der er identificeret som synagoger.Som eksempel kan nævnes synagogen i Ostia (Romshavneby) fra det første århundrede. Den fremviser ettriclinium (en spisesal) blandt sine karakteristisketræk; det samme gør bygningen i Jeriko, som erudgravet af Ehud Netzer (jfr. tegningen på forrigeside).

Det vigtigste er imidlertid indretningen af hoved-salen. I alle kendte tilfælde er den udstyret medfaste bænke langs tre eller fire af væggene. Hermedbliver det arkitektoniske fokus det tomme områdemidt i rummet. Denne konstruktion, der stemmeroverens med konstruktionen i f.eks. Det BritiskeParlament, er indrettet til læsninger, prædikener,undervisning og diskussioner; det er netop, hvad delitterære kilder hævder som de væsentligste trækved den institution, som de kalder for “synagoge”.

Med hensyn til spørgsmålet, om de institutioner,som bliver benævnt med synagoge-betegnelser, varformelle eller uformelle, er det første klart tilfældet.Som argument kan man pege på det nogetomstændelige sæt af betegnelser for embedsmændpå forskellige niveauer. Disse officielle titler peger pået veletableret, hierarkisk mønster af ledere. Både lit-terære tekster, inskriptioner og papyri nævner f.eks.archon (“forstander”), archisunagogos (“synagoge-forstander”), prostates (“formand”), presbuteros

(“ældste”), geron (“ældste”), grammateus (“skri-ver”), nakoros (“opsynsmand”), huperetes (“assis-tent”) eller archihuperetes (“overassistent”).

To typer “synagoger”I lyset af informationerne ovenfor er det klart, at“synagogen” var en veletableret institution i det før-ste århundrede både i Palæstina og i Diasporaen.Nogle af aktiviteterne og funktionerne forbundetmed synagogen antyder også, at vi har at gøre meden officiel institution. Men hvis vi ser nærmere på delitterære tekster, bliver institutionens offentlige artstadfæstet i visse tilfælde. I andre tilfælde derimodhar vi uden tvivl at gøre med ikke- eller halv-offentli-ge institutioner båret af bestemte grupper, som erforenet gennem særlige interesser eller ideer.

I Ny Testamente f.eks. har vi vidnesbyrd om insti-tutioner kaldet synagoger, der var offentlige landsby-

på Jesu tid

Kunstneren I. Lönegaards rekonstruktion af Ostia synago-gen, som den kan have set ud i det første århundrede.Spisesalen er til venstre og hovedrummet til højre. Detterum har bænke rundt langs væggene. Efter skitse afAnders Runesson. Illustration: © Birger Olsson og AndersRunesson

Synagogen påGamla set modsydvest. Bemærkbænkene rundtlangs væggene.Foto: © AndersRunesson

Plan over synago-gen på Gamla.Bemærk det tilhø-rende rituelle badmod sydvest(nederst).Illustration: © Danny Syon

Synagogen i Ostia, fra andet halvdel af det første århun-drede. Man ser ind mod synagogens hovedrum. Den rundestruktur er af yngre dato. Foto: © Anders Runesson

århundrede: den offentlige forsamling i landsbyeneller byen og den halvoffentlige frivillige forening.

Med eller uden bygningSom det er påpeget af mange forskere, kan begre-bet “synagoge” henvise til enten en forsamling ellerden bygning, i hvilken forsamlingen mødtes. Vi månu tilføje, at begrebet “synagoge” endnu ikke varfastlagt til at beskrive kun én slags institution, uansetom denne institutions medlemmer samledes i byg-ninger eller ej. Det er først senere, at ordet “synago-ge” bruges eksklusivt til at angive den institution, vii dag kender under navnet synagoge. Derfor er detheller ikke så vigtigt, om den “synagoge”, i hvilkenJesus prædikede i Kapernaum, var en forsamlinguden bygning eller en bygning, hvor forsamlingenmødtes.5 Mere vigtigt er det at spørge efter, hvilkentype institution, han brugte som scene for forkyn-delsen af sit budskab.

forsamlinger, hvor lokal administration og retsfunktio-ner blev udført, og hvor Thorahen blev læst og disku-teret på sabbatterne.2 Imidlertid har vi også henvis-ninger til synagoger, der var halvoffentlige institutio-ner, der tilhørte bestemte grupper, så som DeFrigivnes Synagoge i ApG 6,9.3 Denne type institutionhenvises der også til hos Filon fra Alexandria, forfatteri det første århundrede. Han beskriver essæernessynagoge i sit skrift Quod Omnis Probus liber sit, par.81.4 Vi har et andet eksempel i den velkendteTheodotos inskription, fundet tæt på tempelbjerget iJerusalem og dateret til det første århundrede. Mensforenings-synagogen selvfølgelig ikke ville opretholdemange af de officielle funktioner fra den offentligesynagoge nævnt ovenfor, ville begge institutionerlægge vægt på læsningen og diskussionen afThorahen som det væsentligste træk i forsamlingerne.Vi er derfor i stand til at påvise eksistensen af totyper institutioner kaldet “synagoge” i det første

Synagogen 6

Den såkaldte Theodotos inskription, som beretter om genopførelsenaf en synagoge. Den unikke inskription blev fundet i 1914 påOfelhøjen syd for Tempelpladsen. Den er affattet på græsk og stam-mer fra det første århundrede efter Kristus. Foto: © Pictorial Library,www.bibleplaces.com

Den hvide synagoge iKapernaum er af yngredato (5. årh. e.Kr.). Menden er bygget oven påfundamentet af en ældresynagoge, opført i sortesten af basalt. Denneældre synagoge har for-mentlig stået der på Jesutid. Foto: © Pictorial Library,www.bibleplaces.com

"Theodotos, søn af Vettenus, præst ogsynagogeforstander, søn af en synagoge-forstander, sønnesøn af en synagogefor-stander, genopførte denne synagoge forlæsning af Loven og undervisningen ibuddene, og herberget, rummene ogbadene, for at give logi til dem fra udlan-det, som trænger. Det blev grundlagt afhans forfædre, de ældste og Simonides"

Inskriptionen er et stærkt vidnesbyrd om, atsynagogen – her altså en forenings-synago-ge – også blev brugt til undervisning ogsom herberg. Udtrykket "dem fra udlandet"refererer sandsynligvis til pilgrimme, somkom fra Diasporaen til Jerusalem i forbin-delse med de store højtider.

7

Jesus, farisæere og synagoger: Hvem styrede hvad?Så snart det er erkendt, at vi har at gøre med totyper institutioner, der går under de samme navne ioldtidens litteratur og inskriptioner, finder vi hurtigten løsning på det ofte fremsatte spørgsmål om,hvem der var ansvarlig for “synagogen”.

Ny Testamente forskningen erklærede længe, atfarisæerne, fremstillet som Jesu fjender i evangelier-ne, styrede synagogerne. Derfor havde de magtentil at forfølge og straffe Jesus-bevægelsen som kæt-tere. Mark 13,9 advarer disciplene om, at de somfølge af retshandlinger vil blive pisket i synagoger.Sådanne afsnit er derfor blevet forstået som vidnes-byrd om farisæernes forfølgelse af Jesus-bevægelsen.

Imidlertid lå den offentlige synagoge-institution,som tog sig af administration og retshandlinger, ikkei hænderne på én bestemt jødisk gruppe. Denoffentlige synagoge kunne minde om et rådhus medet religiøst islæt (religion og politik var sammenvæ-vet i oldtiden). Således havde den i sig selv intet atgøre med farisæerne. Den var ikke “deres” institu-tion. Det ser ud til, at for det meste var lederen afsynagogen af præstelig afstamning, og kildernenævner ikke nogen bestemt tilknytning.

På den anden side stod det folk frit for at søgeindflydelse på de offentlige forsamlingers beslut-ninger og således tage del i udformningen af sam-fundet. En måde at influere begivenhedernes gangkunne ske gennem fortolkningen af Thorahen,loven. Det er, hvad vi ser i de afsnit, der beskriverJesus som en, der underviser i synagogen (f.eks. Luk4,16-30). Religion og politik var aldrig adskilt i old-tiden. Derfor var Jesu forkyndelse af det kommende

på Jesu tid

Ruiner af en synagoge iModi’in fundet i 2001 undervejarbejde. Den og omlig-gende bygninger dateres til130-50 f.Kr. Indgangen er isiden. Fire faste bænkeomgiver den centrale hal,der har to søjlerækker medfire søjler i hver. I nærhedenfindes en mikve (rituel bad).Foto: © Hartvig Wagner

Guds Rige i offentlige synagoger, herunder desocio-økonomiske omvæltninger i samfundet, detterige ville medføre, helt sikkert en politisk handling.Som sådan blev den forstået af de, der deltog imøderne.

Forenings-synagogenHvis den offentlige synagoge mere var som et råd-hus, kunne forenings-synagogen sammenlignes medreligionspolitiske partier. Ligesom essæerne havdederes synagoge (som vi så hos Filon ovenfor), havdefarisæerne og andre jødiske grupper deres. De villesamle sig i enhver form for bygning, både privat ogoffentlig, og som en forening styrede de deres egneaffærer, som kun involverede medlemmer. De havdeingen domsmyndighed over folk i samfundet gene-relt. Farisæere f.eks. kunne derfor ikke forfølge ellerstraffe nogen i deres forenings-synagoger. Imidlertidville farisæerne søge at vinde indflydelse i samfundetgennem de offentlige by-forsamlinger, ligesom Jesusog hans tilhængere søgte at gøre. Det er derfor ikkeoverraskende, at der opstod konflikter mellem folk,der tilhørte forskellige “partier”.

Dannelsen af en ny forenings-synagogeMens det farisæiske “parti” havde eksisteret i ganskelang tid, da Jesus begyndte sine aktiviteter, ser vi i NyTestamente fødslen og dannelsen af en ny frivilligforening. Den begyndte – i sine forskellige forgre-ninger – at formulere sit eget program og egneregler.

Matthæusevangeliet er et godt eksempel på entekst, der fungerede som et “manifest” for den for-ening, i hvilken den blev anvendt. Det er nemt at

iagttage de to omgivelser, hvori Jesus – og Mat-thæus-fællesskabet – var aktive. Jesus brugte denoffentlige sfære i samfundet, f.eks. den offentligesynagoge, templet i Jerusalem og ethvert udendørssted, hvor folk kunne samles (f.eks. Matt 5-7), til for-kyndelsen af Riget.

Imidlertid samler Jesus også sine disciple særskiltfor at give dem instrukser for deres fælles liv (Matt18). Peter udpeges som overhoved for fællesskabet(Matt 16,13-20). Fællesskabet selv kaldes for ekklesia(Matt 16,18, på dansk oversat som “kirke” eller“menighed”). Det er en synagoge-betegnelse, derogså blev anvendt i andre sammenhænge (f.eks.Judits Bog 6,16 “folkeforsamlingen”, jvf. ApG 11,26“menigheden”). Det siger sig selv, at denne Kristus-troende forenings-synagoge, som kaldte sig selv“kirke”, kun havde ringe magt til at overføre deresforenings regler og visioner til samfundet i alminde-lighed. Det afholdt dem dog ikke fra at forsøge.

Konkurrence mellem synagogerForenings-synagoger styrede altså deres egne affæ-rer og traf beslutninger, der kun angik dem selv ogikke berørte dem, som ikke var medlemmer. I denforbindelse skal man huske på, at de fleste af dissegrupper, der ønskede at ændre samfundet i overens-stemmelse med deres syn på, hvordan et jødisksamfund skulle formes, må have været aktive i deoffentlige synagoger, hvor de søgte at influere på dereligionspolitiske beslutninger, der berørte samfun-det som helhed. Denne udadvendte aktivitet måhave resulteret i en situation, hvor der visse stederville være én gruppe, som f.eks. farisæerne, derhavde succes og blev fremtrædende, mens andregrupper ville have mere indflydelse andre steder.

8

Saligprisningernes Bjergved den nordlige ende afGenesaret Sø, hvor Jesusifølge traditionen holdt sinoffentlige bjergprædiken idet fri. Foto: © Pictorial Library,www.bibleplaces.com

Afhængig af hvordan det “ideologiske kort” blevformet i forskellige geografiske områder, ville nyebevægelser som Jesus-bevægelsen møde varierendegrader af modstand og konfrontation. Ved at læseevangelierne som kilder både for 30’erne og for denperiode, i hvilken teksterne blev samlet, ser det udtil, at Jesus selv vandt en del sympatisører i deoffentlige synagoger i Galilæas landdistrikter.Omvendt mødte den bevægelse, han efterlod sig,mere modstand og ligefrem forfølgelse i de bymæs-sige omgivelser, i hvilke evangelierne blev forfattetsenere i det samme århundrede.

KonklusionSkal vi sammenfatte den første del af vor undersø-gelse, har nyere studier i de arkæologiske udgrav-ninger af synagoger og i de tekster, som omtalersynagoger under forskellige navne, vist, at på NyTestamentes tid dækkede begrebet “synagoge” overflere forskellige institutioner: Det kunne dels betegneden offentlige synagoge i landsbyen eller byen, hvoradministration, rettergang og thorah-læsning fandtsted, og dels forenings-synagogen, hvor en gruppesamles om deres egen forståelse. Den spirendeJesus-bevægelse kan opfattes som en sådan fore-nings-synagoge i det første århundrede.

Kapernaum som eksempelAt studere vekselvirkningen mellem forenings-syna-goger og offentlige synagoger i landsbyer og byer – sammenholdt med iagttagelsen af det voksendeantal af ikke-jødiske potentielle medlemmer i Jesus-bevægelsen – er afgørende for at forstå den proces,ved hvilken Jesus-bevægelsen endte som en religion,der var forskellig fra jødedommen. Fordi denne

Synagogen

9

adskillelsesproces er så vigtig for både ældre ogmoderne former af jødedom og kristendom, skal virette vores opmærksomhed mod denne udvikling.Det vil vi gøre ved at fokusere på begge de nævntefaktorer: Synagoger og hedninger. Her vil den lilleby Kapernaum tjene som et fremragende eksempelat studere, idet vi her har arkæologiske og skriftligekilder, der dækker adskillige hundrede år, og sombegynder med det første århundrede. Dette vil ske inæste nummer. ■(fortsættes)

oversat af Annette W. Christensen

Noter1. Således H.C. Kee, “The Transformation of the

Synagogue after 70 C.E.: Its Import for EarlyChristianity”, New Testament Studies 36 (1990), 1-24; R. Horsley, Archaeology, History, and Society inGalilee: The Social Context of Jesus and the Rabbis”,(Valley Forge: Trinity Press 1996).

2. For en generel henvisning til retshandlinger, se f.eks.Mark.13,9. Læsning og undervisning i Thorahen iNazarets synagoge er nævnt i Luk 4,16-30. Se ogsåMark 1,21-28 for læsning af Thorahen i Kapernaumssynagoge.

3. Grundtekstens græske sprog er ikke klart her. Entenhar vi at gøre med en synagoge for frigivne, sominkluderede medlemmer fra Kyrene, Alexandria,Kilikien og provinsen Asien. Eller teksten henviser tilmangfoldige synagoger: Ud over fra De FrigivnesSynagoge ville vi dengang i Jerusalem finde yder-

ligere fire synagoger, som tjente behovene hos dejøder, der kom fra de nævnte steder.

4. Filon skriver her: "I [de fædrene love] bliver deoplært på alle tidspunkter, men særligt på hversyvende dag. For denne dag er sat til side for atblive holdt hellig, og på denne dag afholder de sigfra al andet arbejde og går til hellige steder, som dekalder synagoger. Dér, placeret i rækker efter alder,med de yngre neden for de ældre, sidder de søm-meligt og med lyttende ører, som det passer sig forsituationen" (Quod. 81).

5. Trods visse forskeres nylige påstande om det mod-satte, anser jeg det for sikkert at identificere “syna-gogen” i Mark 1,21 som en bygning. I vers 29 forla-der Jesus den nemlig for at gå ind i en anden byg-ning. Arkæologiske udgravninger støtter yderligeredenne konklusion. Se fortsættelsen i næste nummer.

Synagogen i Qiryat Sefer,set mod øst. Synagogenvar delt op af to rækkersøjler, med bænke rundtlangs murene. Ved denene søjle midt i billedetsidder en person på enbænk. Foto: © Tzionit Yoav, StaffOfficer of Archaeology,Civil Administration ofJudea and Samaria

på Jesu tid

Forfatteren theol.dr. Anders Runesson har skrevetafhandling om dette emne. Den udkom i 2001under titlen The Origins of the Synagogue: ASocio-Historical Study (ConBNT 37; Stockholm:Almqvist & Wiksell International).

Artiklens noteapparat bringes her i stærk forkor-tet form. Artiklen med fuldt noteapparat og hen-visninger til diskussionen inden for forskningenkan findes på SBAs hjemmeside, www.sba-dk.dk.

10

ÅRSMØDE I SBA Årsmøde i SBAVelkommen til SBA's årsmøde med det spændende foredrag:

Authors, Books and Readers in BiblicalTimes ved Alan Millard, professor i assyrologi,Liverpool

De mange forskellige bøger i Gammel og NyTestamente er skrevet i en kultur, som vardybt fortrolig med skrivekunst, bøger og for-fattere. Professor Millard vil give en indføringi, hvordan den bibelske arkæologi giver enuvurderlig hjælp til at forstå netop denne sideved Bibelen.

Kaffe

Nyt fra SBA

Der bliver mulighed for tolkning.

Professor Millard kan desuden høres påMenighedsfakultetet fredag den 15. april og påDansk Bibel-Institut, Kbh., mandag den 18.april. Begge steder kl. 10-15. Han vil her forelæ-se over emnerne "Reading and Writing in theTime of Jesus" og "Israel's Monotheism andPolytheism in the Light of Archaeology".Se endvidere annoncen for SBA-Øst side 11.

Lørdag d. 16. april 2005 på Menighedsfakultetet, Århus kl. 19.00-22.00

Alle er hjertelig velkomne!Gratis adgang på Menighedsfakultetet, Katrinebjergvej 75, 8200 Århus N.

Sigtet for omfattende bedrageriLige før årsskiftet meddelte Israels Arkæologistyrelse,at den kendte samler af antikviteter, Oded Golan, erblevet sigtet af det israelske politi for at have forfal-sket adskillige kendte genstande, bl.a. den såkaldteJakobs benkiste, Joash-tavlen, et granatæble af elfen-ben og andet. Disse fund har vakt betydelig opsigtog er blevet beskrevet her i TEL. Selve effekterne eroprindelige, men Golan og hans medsammensvorneskulle have tilføjet de omdiskuterede tekster for atøge tingenes værdi betragteligt. Golan afviser sig-telsen som rent opspind. Vi vil i TEL følge sagen nøje.

Mere af Siloa Dam fundetArkæologer opdagede sidste år resterne af et stortvandbassin fra nytestamentlig tid i den sydlige endeaf Davidsbyen (Jerusalem). De mente, at bassinet harværet den Siloa Dam, hvor Jesus bad den blindfødtetvætte sig efter sin helbredelse (Joh 9). Fundet eromtalt i sidste nummer af TEL. For nylig fandt de en50 m lang strækning af en kanal, som har ført van-det til dammen, og resterne af en brolagt vej, somførte fra dammen op til templet. Fund tyder på, atdammen blev brugt til religiøse renselsesbade påJesu tid. "Vi er nu helt sikre på, at det er Siloa Dam",siger arkæologen Eli Shukron.

Kong Darius' tronstolForskere, som graver i resterne af Persepolis, hvorden persiske konge Darius I havde sin hovedstad –han som gav jøderne lov til at genopføre templet(Ezra 6) – mener, at de måske har fundet et ben afkongens tronstol. I en vandkanal under kongens skat-kammer, fandt de et stykke lapis lazuli. Undersøgelserhar godtgjort, at stykket har været en del af et kost-bart stoleben. Fra historiske kilder ved vi, at Darius'tronstol bestod af guld, sølv og elfenben, og at densben var lavet af lapis lazuli. Andre kilder siger, attronstolen netop blev flyttet til skatkammeret, dasønnen Xerxes (= Ahasverus) blev konge. ■

lapis lazuli: en sjælden stenart, som forekommeri smukke blå og grønne varianter. Den var i oldti-den højt skattet og blev anvendt til udsmykningog til kunstgenstande.

Her er muligheden! Siden 1990 er der blevet gravet i ruinerne af denstørste by, som har været i det bibelske Israel,Hasor. Deltag i udgravningen af denne by som-meren 2005. Eller vær med nogle andre steder,hvor der graves, f.eks. Betsaida eller Kapernaum.Kontakt Jens Bertel Nykjær for nærmere oplys-ninger. Enten pr mail: jbn@sba-dk.dk eller påtlf. 8674 0918

Lyst til at afdækkemere af fortiden?

Nyt fra arkæologiens verdenAf Carsten Vang, lektor, Menighedsfakultetet i Århus

11

LaodikeaAf pastor emer. Hartvig Wagner, Herning

Byen, som antagelig blev anlagt af den syriskekonge Antiokus II (261-246 f.Kr.) og opkaldt efterhans hustru Laodike, havde en strategisk vigtigbeliggenhed i den frugtbare Lykos dal ca. 6 km nordfor den moderne provinshovedstad Denizli i detvestlige Tyrkiet. Laodikea lå, hvor en nord-syd gåen-de vej krydsede en af oldtidens hovedfærdselsårer,vejen fra Efesos i vest til Eufrat i øst.

At byen i kraft af denne beliggenhed var en afoldtidens største og rigeste byer, bekræfter demange ruiner, der ligger spredt ud over det udstrak-te højdedrag, hvor byen lå.

Man ser bl.a. rester af to teatre, templer, et stortstadion med et vandtårn i nærheden, et gymnasi-um, et odeon og et nymfæum.

Rester af tilkalkede vandledninger tyder på, atbyen har haft problemer med vandforsyningen. Detkan forklare, at Kristus i brevet karakteriserer menig-heden med ordene: ”Jeg kender dine gerninger, duer hverken kold eller varm. Gid du var enten koldeller varm! Men nu, da du er lunken og hverkenvarm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.”

Det sidste af de syv menighedsbreve i Johannes’ Åbenbaring er rettet til englen for menighe-den i Laodikea (3,14-22). Et besøg i ruinerne af den dengang store og berømte, men længstforsvundne by, og skriftlige kilder fra byens storhedstid kaster lys over brevets skildring afmenighedens alvorlige situation.

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen

Står man nu mellem ruinerne og ser mod nord,øjner man tydeligt ca. 10 km borte de hvide kalkfor-mationer i Pamukkale, oldtidens Hierapolis (Kol4,13). De er dannet, hvor varme kilder springerfrem, og i omtrent samme afstand mod øst lå byenKolossæ, der var kendt for sit friske, kolde kildevand.

Rest af tilkalket vandledning i Laodikea. Foto: © PictorialLibrary, www.bibleplaces.com

Alalakh og tel Tayinat ligger nu på tyrkisk område

SBA-Østafholder foredrag

Mandag d. 18. april kl. 19.00

“Archaeology and the Reliability of the Bible”

v. prof. Alan Millard, Liverpool

Sted: Dansk Bibel-Institut,Frederiksborggade 1 B, 1. th.,

1360 Kbh. K

Medlemmer af SBA gratis adgang, ikke-medl. 40,-

Tolkning kan arrangeres.

MIDDELHAVET

Smyrna(Izmir)

0 10 20 km

0 20 40 60 80 100 km

PR

OV

INSE

N A

SIEN

EfesusSAMOS Laodikea

Hierapolis

Laodikea

Denizli Kolossæ

Lykos

Laodikea 12

I Laodikea var man kendt med vandet i begge nabo-byer, og enhver i menigheden har straks forbundetnoget konkret med Kristi ord og forstået hentyd-ningen.

På samme måde har menigheden kunnet føle sigramt af fortsættelsen: ”Siden du siger: Jeg er rig, jeghar samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved,at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig ogblind og nøgen, er det dig.” Menigheden har udentvivl haft del i den store rigdom, der prægede byen.Historieskriveren Tacitus (ca. 56-120 e.Kr.) fortæller,at byen selv var i stand til at rejse sig af ruinerneefter et ødelæggende jordskælv i år 60 e.Kr. udentilbudt hjælp fra kejser Nero. Trods al materiel rig-dom måtte menigheden se sin åndelige fattigdom iøjnene.

Men for at kunne det og gennem anger og bodfinde frelse, råder Kristus menigheden til hos ham”at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan bliverig, og hvide klæder at iføre dig, for at din nøgen-heds skam ikke skal ses, og salve til at salve dine

øjne med, for at du kan se”. Igen her møder vi tyde-lige hentydninger til de historiske forhold i Laodikea.

Byen var kendt for sit bankvæsen. Det røde guldvar man fortrolig med, men åbenbart ikke med denrigdom, som alene Kristus kan give – vel at mærketil den, der holder ud i troens kamp. HistorikerenStrabo (ca. 64 f.Kr.-24 e.Kr.) oplyser, at man i Lao-dikea fremstillede og eksporterede fornemme klæderlavet af en glinsende ravnesort uld. Disse klæder måbyttes ud med Kristi retfærdigheds hvide dragt.Endelig var byen kendt for sin medicinalindustri oglægekunst, særligt når det gjaldt øre- og øjensyg-domme. Det spiller Kristus også på. Alene han kanhjælpe mennesker til at se sandheden i øjnene ogfinde vejen til frelse.

Flere kirkeruiner vidner om, at kristendommenfortsat havde hjemme i Laodikea også efter modta-gelsen af brevet med den alvorlige dom. Det kunnetyde på, at man har taget imod det kald til omven-delse og frelse, hvormed brevet slutter. I året 360blev der afholdt en synode i Laodikea, som fik afgø-

Udsigt mod nord fra kanten af Det lilleTeater i Laodikea. I det baggrundenses det hvide kalkbjerg i Hierapolis ca. 10 km borte. Foto: © Hartvig Wagner

Odeon: halvrund, teaterformetbygning til rådsmøder, koncerterog litterære arrangementerNymfæum: helligdom for nym-ferne, yndefulde græske natur-guddomme. Ofte opført som etkunstfærdigt bygningsværkomkring en kilde, som tjente tiloffentlig vandforsyningSeldsjukkerne: et asiatisk steppe-folk, der herskede i Lilleasien1071-1308 og blev de tidligste af tyrkernes forfædre

Anselig kirkeruin i Laodikea. Foto: © Hartvig Wagner

Laodikea 13

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Bibelens jødiske baggrund• Nyt fra Ordet og Israels arbejde i Jerusalem

Hele 2005 for kun 195 kr.For unge : gratis indtil du fylder 26 år!

(oplys fødselsår ved bestilling)kontor@ordetogisrael · Ordet og Israel · Tlf.: 8698 7912

www.ordetogisrael.dk

“Ordet og Israel”

rende betydning for fastlæggelsen af den nytesta-mentlige kanon.

Om byens videre skæbne ved man, at den bleverobret af de muslimske seldsjukker i 1071, og atkorsfarerne indtog den i 1119. Med det byzantinskeriges fald i 1453 er byens langsomme forfald sikkertsat ind. ■

I Laodikea var der bl.a. etstort stadium, hvor dele afsæderne stadig anes.Ruinerne giver indtryk af enrig by. Foto: © PictorialLibrary,www.bibleplaces.com

LitteraturFatih Cimok, Reise zu den Sieben Gemeinden(Istanbul 1999)Everett C. Blake & Anna G. Edmonds, BiblischeStätten in der Türkei (Istanbul 1997)Das große Bibellexikon, Band 3 (Giessen 1996)Zondervan Illustrated Bible BackgroundsCommentary, Volume 4 (Grand Rapids 2002)Hans P. Pedersen, Brevene fra Patmos(København 2004)

14 På rejse gennem

Skuffede fordommeDen 3. oktober 2004 drog en lille flok ud på tougers rejse til Iran. Et utraditionelt rejsemål, sommange har fordomme omkring. Men Iran har megetandet at byde på end præstestyre. Det er også etland med bibelsk arkæologi.

Iran, der er 38 gange større end Danmark, gem-mer på en lang række perler: Smuk og varierendenatur, overvældende imødekommenhed frabefolkningen og ikke mindst en historie, hvis ned-slag i arkitektur og kultur kan tage vejret fra én. Påde ca. 3000 km, vi tilbagelagde, rejste vi gennemen historie, der strækker sig over 3400 år.

Elamitternes landVi begyndte, hvor man endnu ikke kan tale om per-sisk historie, ved elamitternes ziggurat, ChoghaZanbil (1350 f.Kr.), ved Susa i det sydvestlige lav-land. Zigguraten er sikkert et tempel som den i Ur.Den består af lersten, som man stadig bygger med imange landsbyer. Tusinder af sten bærer kileskrift,og enkelte steder skimter man den turkise farve, derdækkede den oprindelig 50 meter høje bygning,hvoraf kun tre etager (25 meter) er tilbage.

Elamitterne delte lavlandet med assyrere og senerebabylonere, ligesom Iran og Irak deler lavlandet idag. De var en magtfaktor i området. Det demon-strerede bl.a. fundet i Susa for 100 år siden.Elamitterne havde under et felttog bragt stelen medkong Hammurapis (1792-1750 f.Kr.) lov fra Babylonmed sig til Susa. Loven har mange ligheder medMoseloven.

Persernes verdensrigeSelvom Iran er et stort land, var det kun en lille delaf det enorme Perserrige, der strakte sig fraGrækenland i vest til Indien i øst og Etiopien i syd.Persiens storrige eksisterede ca. 560-330 f.Kr. oggrundlagdes af kong Kyros den Store. Det vardenne Kyros, der erobrede Babylonien og frigav dedeporterede folkeslag, heriblandt jøderne (se Ezra1,1-4). Riget bestod, indtil Alexander den Store ind-lemmede det i sit eget rige.

Esters bog beretter om jødinden Esters ægteskabmed Xerxes I (486-465, i GT kaldet Ahasverus) oggiver et indblik i kongernes univers. De resideredeom sommeren i byen Ekbatana (nu Hamadan) ibjergene på grænsen mellem det centrale og nordli-ge Iran, om vinteren i Susa og om foråret iPersepolis i det centrale Iran. I Persepolis fejredeman nytåret (ca. 21. marts).

PersiensPå rejse gennem Persiens historie

– beretning fra SBAs tur til Iran, oktober 2004Af pastor Annette Wiuff Christensen, Randers

Chogha Zanbil. Ziggurat fra elamittisk tid, ca. 1340 f.Kr.Foto: © Annette Wiuff Christensen 2004

Øverste del af den stele, hvor Babylons konge Hammurapilod indhugge sin lov. Relieffet viser, hvordan kongen ståen-de modtager myndighed fra guden Shamash. Foto: © BAS

15Persiens historie

Selv turister mærker ærefrygten ved at skride op adde lave trin til Alle Nationers Port med de 5 1/2meter høje tyrefigurer. Reliefferne på alle panelerlangs haller og trapper skildrer folkeslag fra heleriget på vej til storkongen med nytårsgaver. Manføler sig som en del af vasallernes procession på vejind i audienssalen. Af de 20 meter høje søjler er kunfå tilbage. Der er også kun fundamenter efterladt i100-søjlehallen; men vore egne klenodier blegneralligevel sammenlignet med denne luksus. Går vividere til skatkammeret og får historien omAlexander den Store, der bragte 1.180 tons guldmed sig herfra under sin erobring, er vi ude overalmindelig fatteevne.

Persien er mere end arkæologiShiraz er digternes, rosernes og vinens by. Deberømte persiske digtere, Sadi (1207-1291 e.Kr.) ogHafez (1324-1389 e.Kr.) levede her. De persiskehaver, hvis stil stammer fra Kyros’ tid, dyrkes medentusiasme overalt i Iran. I Shiraz er de særlig smuk-ke. På grund af Islam dyrkes der ikke længere vin ibjergene omkring byen; men druen, der blev udvik-let her, indgår stadig i vine verden over.

Perlen over alle i persisk/islamisk kunst og arki-tektur er den gamle hovedstad, Isfahan. Shah Abbas

I var konge 1588-1629 og samtidig med ChristianIV herhjemme. De to delte samme store bygge-trang. Det ses tydeligt i Isfahan. Midtpunktet er detsmukke kongelige torv (nu Emam KhomeiniSquare), der fylder lige så meget som 8 fodboldba-ner. Den omgives af kunsthåndværk-basarer forudenkongens moské (nu Emam Moskéen), et palads ogendnu en moské. En plet, der fremmer drømme ogromantik.

Hvis ikke arkæologien giver appetit på Iran, gørden persisk/islamiske kunst. Den tur bør gentages! ■

Én af de vingede, skæggede tyrefigurer ved Alle NationersPort i Persepolis. Foto: © Annette Wiuff Christensen 2004

Emam moskéen i Isfahan, bygget af Shah Abbas I. Foto: © Annette Wiuff Christensen 2004

Eftersendes ved varig adresseændring Magasinpost BAfsender:Vagn Juul JensenPaghs Allé 56705 Esbjerg Ø

Adresseændring meddeles til: vjj@sba-dk.dk

ModsigelserDet er velkendt, at den bibelske arkæologi ikke altid kanbekræfte Bibelen. Der kan være flere grunde til sådannemodsigelser mellem Bibelen og arkæologien.

En årsag kan være forkerte dateringer af det, som blevfundet. Modsigelsen opstår ved, at udgraveren af forskelligegrunde daterer lagene, så der opstår konflikt i forhold til detbibelske vidnesbyrd. Senere viser det sig, at denne dateringikke er holdbar. Hvis alle blot gentager den oprindelige tids-fæstelse, ender det som en fast overbevisning hos alle sag-kyndige, og Bibelen bestemmes på det grundlag som legen-darisk.

Det gav juledagene 2004 et klart eksempel på. DR2sendte en serie om "Bibelens mysterier". I et af seriens niafsnit fortalte man bl.a. om Josvas erobring af byen Jeriko.Udsendelsen fremhævede med rette de forbløffende over-ensstemmelser mellem spadens fund i jorden ogJosvabogens mange detaljer om israelitternes angreb påJeriko. Samtidig blev det understreget, at Bibelen alligeveltager helt fejl, når det gælder indvandringen. For udgrav-ningerne har vist, at byen Jeriko ikke faldt på det tidspunkt,Bibelen skildrer, men 150 år tidligere. Denne modsætning ertil at føle på. Da Josva og hans folk gik rundt om Jeriko, vardet spildt arbejde, idet byen allerede havde været en øderuinhøj gennem 150 år.

Imidlertid viser det sig, at årsagen til denne konflikt ikkeligger i Bibelen selv, men i en forfejlet datering af Jerikos øde-læggelseslag. Nye undersøgelser af de potteskår, som blevfundet, afslører, at udgraveren her tog fejl. Potteskår, somhun ikke tillagde nogen særlig betydning, viser sig nu atvære karakteristisk for perioden 1400 f.Kr. Hvilket netop erden tid, hvor Josva if. Bibelen erobrede byen.

Alligevel gentages det igen og igen, at Jerikos fald skul-le være et klassisk eksempel på konflikt mellem videnskabenog Bibelen. På et forældet grundlag hævder man en modsi-gelse, som ikke er der.

Der er modsigelser mellem Bibelens beretning og arkæ-ologien, som er reelle. Ud fra den begrænsede viden, som vibesidder i dag, må vi sige, at arkæologien på disse områderikke kan bekræfte de bibelske informationer. Men i stedet forat springe til en forhastet konklusion, bør en sådan konfliktægge os til desto mere grundigt at efterprøve, om date-ringen af fundene nu også holder. En konstateret spændingmellem arkæologien og Bibelen – eller en anden historiskkilde – bør lede til fornyede undersøgelser. Sagen medJerikos erobring viser, at modsigelser mellem Bibelen ogarkæologien ikke behøver at skyldes Bibelen, men kanudspringe af forkerte teorier.

cv

3300 f .KrÆLDRE BRONZE

2000 f .KrMELLEM BRONZE

1550 f .KrYNGRE BRONZE

1200 f .KrJERNALDEREN I og II(1200 – 1000 & 1000 – 586)

586 f .KrPERSISK T ID

331 f .KrHELLENISTISK T ID

63 f .KrROMERSK T ID I

135 e .KrROMERSK T ID I I

B IBELENSEGEN KRONOLOGI

ARKÆOLOGISKEPERIODER

HENVISNINGERTIL TEL 1 , 2005

c. 1875-1450:Israelitterne i Egypten

c. 1400-1030:Indvandrings- og dommertid

c. 1000: Kong Davidc. 960: Salomos tempelc. 722: Samarias fald

c. 2165-1860:Patriarkernes tid

c. 586: Jerusalems faldc. 586-537: Eksil i Babylon

c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

Redaktørenssquare

c. 7 f.Kr.: Jesu fødselc. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

Side 14Hammurapi ca. 1750 f.Kr.

Side 14Rejse til Iranca. 460 f.Kr.

Side 3Synagogeni Gamlaca. 50 f.Kr.

Side 11Laodikeaca. 90 e. Kr.