TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

Juni 2003

14. årgang

2Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

• Irak og Bibelen• Kong Joash’ tavle - fabelagtig fup

eller forbløffende fund?

Arkæologisk lysover Amos’ bog

2

Amos og arkæologien side 3Irak og Bibelen side 10Boganmeldelse side 13Kong Joash’ tavle side 14Redaktørens square side 16

Indholdsfortegnelse

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Denne sfinks udskåret af elfenben eren ud af adskillige elfenbenudskæringer, som erblevet fundet i Nordrigets hovedstad Samaria. Denillustrerer profeten Amos’ anklage mod Israels her-skere for at “ligge på elfenbenslejer” (Amos 6,4).Foto: © BAR 11/5 (1985)

Layout: Vindum Grafik, www.vindum.dk

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 140,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: kr. 90,-).Abonnement opkræves via PBS først på året.Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Stud. theol Klaus Vibe, tlf.: 86120037 · kv@sba-dk.dk

• Cand. theol. Stine Ramati, tlf.: 32976747 · sr@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

0 2010

km

Jerusalem

Ramat Rachel

Kuntillet 'Ajrud

DET DØDE HAV

Jordan FlodenGENESARET SØ

Mid

delh

avet

ISRAEL

Betel

Ashdod

Gezer

Dan

Hasor

Megiddo

GILEAD

GazaLakish

Be'ersheba

Damaskus

Samaria

JUDA

Tekoa

Damaskus

SamawahUr

NassiriyahUrukKut

Karan

Karbala

Bagdad

0 100 200 300 400 500 km

Iraks grænse

Basra

IRAN

KALDÆA

IRAKBABYLON

SAUDI ARABIEN

KUWAIT

SYRIEN(ARAM)

JORDAN

ASSYRIEN

Tigris

Tigris

Hilah (Babylon)

Tikrit

Eufrat

Mosul (Nineve)Korsabad

Kalah

Moderne navn Klassisk navn

OversigtskortGeografiskelokaliteterrelavante i forbindelsemed artikler i detteTEL

3

Amos og arkæologienaf cand.theol. Jan Mortensen, dansk præst i Jerusalem

Den bibelske arkæologi belyser på mange måder Skriften. Her vil vi se på en enkel bog iBibelen, nemlig Amosbogen, og tage nogle af de steder frem, som bliver illustreret ud frade arkæologiske fund.

Vi er omkring 760 f.Kr. Amos var fårehyrde og dyr-kede morbærfigner i en afsides landsby i Juda. Menen dag kaldte Gud ham til at drage til Israel, tilNordriget, for at profetere mod dette land. Sidenkong Salomos død havde Israels folk været spaltetop i to, Israel og Juda, Nordriget og Sydriget. DaAmos krydsede grænsen til Israel, havde dets kongeJeroboam II allerede haft magten i adskillige år.

Amos kom til et land, som udadtil oplevede envoldsom fremgang. Gennem snart 40 år havdeIsrael haft overtaget i forhold til dets naboer aramæ-erne, som Israel i generationer havde været i krigmed. Allerede kong Jeroboams far, Joash, havde haftheld til at generobre dele af Israels land fra aramæ-erne, men det var Jeroboam, der udvidede landetsgrænser, så det efterhånden dækkede et områdesom på Salomos tid (2 Kong 14,25-26). En nationalstolthed voksede frem. Freden og de nye landområ-der betød, at landbrug og handel blomstrede.Konjunkturerne var stærkt opadgående. Men dennye velstand førte til grådighed. De rige i byerneførte et udsvævende luksusliv på bekostning af etstadigt fattigere flertal. Domstolene forværrede rets-grundlaget for almindelige mennesker. Det er dettesamfund, Amos bliver kaldet til at profetere mod.

1,1: "Dengang Jeroboam, Joash’ søn, varkonge i Israel"

I 1904 fandt man et flot jaspis segl på Tel Megiddo.Det forsvandt senere i Istanbul, men man har stadiget aftryk. Teksten afslører, at seglet tilhørte en vis"Shema, Jeroboams tjener". Nu kender vi to konger iIsrael ved navn Jeroboam. Jeroboam d. I var dengeneral, der samlede ti af Israels stammer i et oprørmod Davids hus og udråbte sig selv til konge over

Nordriget, "Israel" (931 f.Kr.). Han lod opføre toalternative helligsteder til Jerusalem: Betel i syd ogDan i nord. Men det er nok ikke denne Jeroboam,som seglet henviser til. Forskerne daterer bogstavty-perne til det 8.årh.f.Kr. Shema må altså have væretembedsmand for Jeroboam II (ca. 783-753), som varkonge, mens Amos virkede i Israel.

Måske afspejler Shemas smukke segl noget af denstolthed og selvsikkerhed, som rådede i samfundetpå Amos' tid. Det kostbare materiale, som seglet erlavet af, og det kunstfærdigt udskårne løvebilledepeger på, at Shema må have været en af Jeroboamshøjeste embedsmænd. Det var ikke alle, der gikrundt med sådan et segl og med sådan et symbol påmagt indgraveret. Løvebilledet er inciterende. Monikke det giver os et indtryk af kongehusets selvforstå-else? Israel er som en stærk, årvågen løve på springtil at tage sit næste bytte. Eller ligger der mere i det?Løven var jo netop det gamle symbol for Juda (1Mos 49,9). Signalerer løven, at Israel ikke bare harbrudt med Davids hus, men taget dets plads. Det er iIsrael, at løvens storhed opfyldes – ikke i Juda. Juda er

Dette flotte segl tilhørte en af Jeroboam II’s embedsmænd.Løvesymbolet signalerer måske noget om Israels selvbilledepå Amos’ tid. Foto: © Zev Radovan/BAR 26/1 (2000)

Amosbogen

Forfatter: Amos, en fårehyrde fra Tekoa i JudaTid: kort efter 760 f.Kr.Modtager: først Israel, siden JudaBudskab: Guds totale dom over sit folk p.g.a. magt-misbrug, social undertrykkelse og krænkelse af hansordninger.

Jaspis: smykkesten i brune, røde, gule eller grønne far-ver. Det danske ord stammer fra det hebraiske jashpah.

4

blot som en "tidsel" i forhold til "cedertræet" Israel, somJeroboams far, Joash, havde udtrykt det (2 Kong 14,9).

I det lys står Amosbogens indledning ekstraskarpt: "Herren brøler fra Zion, fra Jerusalem løfterhan røsten". Det er sikkert netop løvens brøl, vi skalforestille os her, jf. Am 3,8: "Løven brøler, hvem fryg-ter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer daikke". Løven brøler og den brøler ikke fra en afJeroboams falske helligdomme i Nordriget, men fraZion, fra Herrens tempel i Jerusalem, i Juda. Og løvenbrøler en knusende dom over Israels stolthed, grådig-hed og hykleri. Israel skal fældes.

1,3: "de tærskede Gilead med tærskeslæ-der af jern"

Amos begynder med domsord over folkene omkringIsrael. Aramæerne anklages for at tærske Gilead med"tærskeslæder af jern". Tærskepladsen lagde mangerne på en bakketop med en bar og flad klippe-grund. En lille mur kunne bygges omkring den cirkel-formede plads for at holde kornet samlet. Et æseleller en okse blev så sat til at trække tærskeslædenrundt, indtil kernerne var skilt fra strå og avner.Tærskeslæden var oftest sammensat af træplader

med små skarpe sten på undersiden. En jernslædeville være ekstra effektiv. Tærskeslæder har væretanvendt i Mellemøsten helt op til moderne tid. Ikkesært at tærskning kunne blive et billede på søn-derknusende krig.

1,4: "Derfor sender jeg ild mod Hazaelshus, den fortærer Ben-Hadads borge"

Arams konger Hazael og Ben-Hadad er de eneste tokonger, der nævnes ved navn i domsordene mod fol-kene – og med god grund. Netop Hazael og hans

søn Ben-Hadad havde hærgetIsrael voldsomt (2 Kong 8-10.13). Her i Amos 1 er det dog kunlandskabet Gilead, der trækkes frem(jf. 2 Kong 10,32-33). Både Hazael ogBen-Hadad kendes fra samtidige assyriske og aramæ-iske inskriptioner. I 1993 blev et enestående fundgjort på Tel Dan. Et fragment af en aramæisk sejrsste-le blev fundet, og to stumper mere fundet i 1994gjorde det muligt at afsløre forfatteren. Kongen pra-ler nemlig med at have dræbt både kongen af Israelog kongen af Juda, og de to nye stumper bevaredenok af disse kongers navne til, at de kan identificeressom Joram af Israel og Akazja af Juda. Disse to kon-ger omkom ifølge 2 Kong 9 netop i forbindelse medet slag mod Hazael i 841 f.Kr. (omend ikke vedHazaels hånd). Hazael rejste på et senere tidspunktsin stele i Dan, som netop havde været en afNordrigets nordlige bastioner. Her kunne folket – tilskræk og advarsel – læse om, hvordan Hazael udover at dræbe de to konger, "gjorde deres byer tilruiner og lagde landet øde". Sådan har Hazael på enmåde selv efterladt sin underskrift under Amos'anklage i Am 1,4 mod aramæerne.

På Amos' tid var Dan allerede indlemmet i Israeligen. Jeroboams far, Joash, tog efter alt at dømmeDan tilbage fra Ben-Hadad omkring 800 f.Kr., efter atassyrerne havde pacificeret aramæerne. Udgrav-ningen på Tel Dan antyder, at Joash har smadretHazaels stele og brugt brudstykkerne som byggema-teriale. Hele denne historie kunne jo tyde på, atHazael og Ben-Hadad allerede havde fået deres straf,før Amos skriver sin profeti. Selv Damaskus var på ettidspunkt blevet overtaget af Jeroboam (2 Kong14,28). Men det var altså ikke slut endnu. Damaskusskal ødelægges og aramæerne deporteres til Kir(geografisk ukendt), siger Amos (1,5). Ifølge 2 Kong16,9 gik disse ord i opfyldelse blot 30 år efter Amos'virke: I 733/32 indtog assyrerkongen Tiglat-PileserDamaskus og førte folket til Kir. Hans egne annalerbekræfter, at han slog Aram og deporteredebefolkningen.

En træslæde med jern under bunden. Foto: © PictorialLibrary of Bible Lands

Fragmenter af en stele, fundet på Tel Dan i 1993-94 Foto: © BAR 23/4 (1997)

Amos og ar

5

3,14: "Den dag jegstraffer Israel for dets

overtrædelser, lader jegstraffen ramme altrene i

Betel; alterets horn hugges af og falder tiljorden"

Alterets horn havde en speciel betydning. Blodet fraofrene skulle stryges på alterets horn (se f.eks. 2 Mos29,12). Det er uvist, hvilken symbolik, der ligger tilgrund for hornene, men også kana'anæiske altrehavde horn. At slå hornet af et alter betyder, at detbliver ubrugeligt.

3,15: "elfenbenshusene går til grunde"

Der er selvfølgelig ikke tale om huse af elfenben, menom rigmandshuse, der har været dekoreret med

elfenben. Der står i1 Kong 22,39 omkong Akab, at hanbyggede "elfen-benshuset". DaSamarias akropolisblev udgravet i1921-35, fandtman en bygning med over 200 stumper af elfen-bensudskæringer i fønikisk stil, og man gætter på, atdet netop har været Akabs "elfenbenshus". Huset harogså været i brug på Amos' tid. De fleste af de smuktudskårne fragmenter har dekoreret møbler. Når Amosi 6,4 taler om, at "de ligger på elfenbenslejer", skal vialtså forestille os en seng, der er udsmykket medelfenbensudskæringer. Det er naturligvis et udtryk forekstravagant luksus.

6,7: "Derfor skal de føres bort i spidsen forlandflygtige"

I kap. 6 henvender Amos sig til "spidsen" af folket iSamaria. De vil så gerne gå foran og være forrest ialt. Fint ... Det skal de også komme til. De skal gå ispidsen, når folket føres bort i eksil ... og sådan endtedet. Allerede i 733/32 fik Israel en forsmag. Assyrer-kongen Tiglat-Pileser III indtog den nordlige del afIsrael, og gjorde det til en assyrisk provins. For atsikre mod fremtidige oprør foretog Tiglat-Pileser enmassedeportation af indbyggerne (2 Kong 16,19).Ved Tiglat-Pilesers død gjorde Samaria igen oprør.Det blev skæbnesvangert. I 722 blev Samaria indta-get efter tre års belejring af Salmanasser V. Sargon d.

Et lille kvaderstens-alter fra Meggido(10 årh. før Kristus).Altre havde altid“horn” på hjørnerne.Foto: © Steimatsky

De assyriske konger, sombliver nævnt i denne artikel

Tiglat-Pileser III: 745-727Salmanasser V: 727-722Sargon II: 722-705Sankerib: 705-670

Da Samaria blev udgravet i 1921-35, fandt man mangeeksemplarer af elfenbensudskæringer, der bl.a. har udsmyk-ket møbler. Her vises en kvinde i et vindue.Foto: © BAR11/5 (1985)

Fra assyrerkongen Sargon II’s optegnelser:

"Jeg kæmpede mod [Samarias indbyggere] med destore guders, mine herrers, kraft. Jeg regnede sombytte 27.280 mennesker, sammen med deres strids-vogne og guder, som de stolede på ... resten af dembosatte jeg i midten af Assyrien. Jeg genbefolkedeSamaria mere end før. Jeg bragte folk ind i det fralande, som min hånd havde taget"Fra Hallo & Younger: The Context of Scripture (Leiden2000), 295-96.

Det assyriske pres på Israel og Juda i tiden efterAmos

760 (ca.): Amos profeterer imod Israel733: assyrerne erobrer Damaskus732: assyrerne erobrer det meste af Israel724: assyrerne belejrer Samaria722: Samaria falder720: Sargon II deporterer Samarias indbyggere701: assyrerkongen Sankerib erobrer Lakish

kæologien

8,1-2: “Dette lod Gud Herren mig se: Derstod en kurv med frugt. Han spurgte:‘Hvad ser du, Amos?’ Jeg svarede: ‘En kurvmed frugt,’ og Herren sagde til mig:‘Enden er kommet for mit folk Israel ...’”Amos' bog indholder fem domssyner. De skildrer ibilleder, hvordan dommen over Israel nærmer sig. I8,1-2 ser dommen ud til at være uafvendelig. Hvader pointen med "en kurv med frugt"? På hebraisk erder et ordspil mellem "frugt" qajits og "ende" qets,men der er mere endnu. Ifølge GT begyndte kalen-deråret med måneden Abib (senere "Nisan"), somligger i marts/april, men høståret havde en andenrytme. Det begyndte i efteråret i Etanim (senere"Tishri"), der falder i september/oktober. I 1908 fandtman en inskription i Gezer. Den kan dateres til ca.900 f.Kr. En skoledreng har øvet sig på at skrivehøstårets måneder ned. Månederne får her navnefter deres typiske landbrugsaktiviteter. Kalenderenbegynder med efterårets to måneder 'asaf , "(oliven-)høst", og i foråret er der f.eks. en måned, der kaldesqatsir sorah, "byghøst". Det interessante for os er, atårets sidste måned hedder: qts (udtalt qets ellerqajits): "frugt(-høst)". NårAmos ser en kurv medfrugt, som et billede påenden, er det altså ikkebare på grund af ordspilletmellem "frugt" og "ende",men frugt varsler høståretsslutning, ja, "frugt" er nav-net på høstårets sidstemåned. Billedet forkynderskræmmende klart: "endener nær"!

8,5-6: "I siger: ‘Hvornår er nymånedagenforbi, så vi kan sælge korn, og sabbatten,så vi kan åbne kornsalget; vi vil gøreefaen lille og sekelen stor og bedrage medfalsk vægt. Vi vil købe de svage for pengeog den fattige for et par sandaler; vi vilsælge affalds-korn’"

Efaen var et rum-mål. Den fastlagte størrelse svaredetil ca. 39,3 liter. Ved at gøre efaen lille, får kundernemindre korn end angivet. En "sekel" ("vægt") var envægt på ca. 11,17 gr. Denne vægt blev brugt til atveje de metal-stykker, som kunderne betalte med.Betalte man i sølv-stykker var 1 sekels vægt naturlig-vis mindre værd, end hvis man betalte i guld. Ved atgøre sekelen større og dermed tungere end den fast-

II kunne dog tage æren for det, da Salmanasser dødei 722. Han fortæller: "Jeg belejrede og indtogSamaria, 27.290 indbyggere derfra førte jeg bortsom bytte". Det fremgår også af hans annaler, at hanbosatte krigsfanger fra andre lande i Samaria i deressted. 2 Kong 17,5-6 og 24 giver et identisk billede.Denne politik betød, at Israels ti stammer forsvandtfor altid.

Vi har ikke bevaret billeder af Samarias erobring,men på et stort vægrelief i Nineve findes en slagstegneserie i sten af assyrerkongen Sankeribs belejringaf Lakish i Juda i 701 f.Kr. (2 Kong 18,13f). På detterelief kan man se, hvordan Sargons søn, Sankerib,fører indbyggere og bytte bort fra den besejrede by.Nogenlunde sådan kan det have set ud, da Samariasindbyggere blev ført i eksil 20 år tidligere. Det varisær "spidsen" - eliten - man førte bort, for det var fraderes side, man kunne vente oprør.

6

Denne lille indskrift fra Gezer med en liste over årets måne-der kaster lys over Amos syn af “enden”. Foto: © Kantonschule Züricher Unterland

Såddan kunne det have set ud, da de fornemme fraSamaria blev ført bort i spidsen for de landflygtige i 722.Dette relief fra Nineve skildrer en lignende situation fraSankeribs erobring af Lakish i 701 f.Kr. Foto: © PictorialLibrary of Bible Lands

Amos og ar

7

slåede vægt, ville folk komme til at betale meresølv/guld, end den angivne pris. At "bedrage medfalsk vægt" handler ganske simpelt om bevidst atveje forkert. Sådan beskriver Amos sælgernes snyd oggrådighed. Et udtryk for det moralske forfald i Israel:De svindler sådan, at kunderne får mindre korn endpålydende for en højere pris end pålydende, og så erdet oven i købet affaldskorn ...

8,14: “de som sværger ved Samarias syn-deskyld”

En note i den danske bibeloversættelse foreslår, at"Samarias syndeskyld" "muligvis er en forvanskning afet gudenavn, Samarias Ashima"; men det er næppesandsynligt. Af Hos 8,6 fremgår det, at der var enstatue af en tyrekalv i templet i Samaria: "Samariastyrekalv" (ligesom i Betel - Hos 10,5). Mon ikke deter den, Amos tænker på? Havde Moses ikke netopkaldt guldkalven "jeres synd, som I havde lavet"(direkte oversættelse af 5 Mos 9,21)?

Tyrekalven var i kana'anæisk sammenhængknyttet sammen med

Ba'al. Ba'al var

en storm- og krigsgud (lyn og torden, regn).Tyrekalven er et kraftfuldt symbol på både styrke ogfrugtbarhed. En tyrekalv i et Ba'alstempel kunneopfattes som Ba'als trone eller ganske enkelt repræ-sentere Ba'al selv. Kong Akab (874-853 f.Kr.) havde isin tid bygget et Ba'alstempel i Samaria. Der vardengang 450 Ba'al-profeter og 400 Ashera-profeterved hoffet (1 Kong 18,19). Disse blev ganske vistdræbt ved Elias' mellemkomst, og Ba'alstemplet blevødelagt, men det kana'anæiske ukrudt blev aldrig

helt ryddet af vejen. Selvom gudstjenesten fik Jahve-navn (Hos 4,15), forblev teologien og gudsbilledetofte kana'anæisk. Det var i virkeligheden Ba'al de dyr-kede (Hos 2,10; 14,4).

Arkæologien bekræfter denne sammenblandingaf Ba'al og Jahve (Herren). Under udgravningen afSamaria i 1910 blev der fundet 63 beskrevne potte-

skår (ostraca) i et rum i kongeborgen. De harformentlig været del af et told- og skatarkiv,

som blev ødelagt i 722 f.Kr. Interessant foros er, at de personnavne, der forekommer,i nogle tilfælde har -jaw (dvs. Jahve) somendelse, i andre tilfælde -ba'al. Samtidig

bevidner disse ostraca, at Jahve-navnetikke i sig selv er nogen garanti modkana'anæisk tankegang: En person

har f.eks. båret navnet: 'ægæljaw"Jahves kalv".

I 1975-76 gjorde man nogleforbløffende fund i Kuntillet

'Ajrud, som ligger i den nordøstli-ge ende af Sinai-ørkenen. I en byg-

ning, som har været i brug omkring 850-750f.Kr., fandt man nogle påtegninger. På en krukkekunne man læse følgende: ljhvh shomron wl´shrth

- "til Samarias Jahve og til hans Asherah".Asherah er i kana'anæisk sammenhæng

netop Ba'als gemalinde. Præcisionen"Samarias Jahve" afslører samtidig den

typisk kana'anæiske lokalguds-tan-kegang. På en anden af krukkerne

findes et typisk kana'anæisk motivmed to geder omkring et helligt træ.

Ashera – også kaldet Elat – blev netop

Det hebraiske ord“sekel” står henover denne bron-ze vægt fra dettidlige 8. årh.f.Kr. Dette erden tidligsteforekomst afordet “sekel”uden for Bibelen.Foto: © BAR 22/2(1996)

kæologien

De israelitiske konger, som omtales i artiklen

Ca. 931 f.Kr.: Salomo dør. Riget deles i to, Israel ogJuda.Jeroboam I: 931-910Akab: 874-853Joram: 851-841Joakaz: 814-798Joash: 798-782Jeroboam II: 782-753

Denne 18 cm langebronzestatue fra israelitiskdommertid blev fundet iSamarias bjerge. Det antages,

at den har været en del afen bamah (en offerhøj),som er identificeret i nær-heden. Når Amos taler om

"Samarias syndeskyld" kan detvære, han netop tænker på tyrekalven i

templet der (jf. Hos 8,6). Foto (c) Steimatsky

afbilledet som et træ eller en pæl. I 2 Kong 13,6læser vi, at der stadig var en Asherah-pæl i Samariapå Joakaz' tid omkring 800 f.Kr. Den har sikkert ogsåstået i Samaria på Amos' tid.

Amos nævner hverken Ashera eller Ba'al. Han kom-mer aldrig tættere end til udtrykket: "Samarias synde-skyld". Hans hovedfokus er det etiske forfald, men adden vej afslører han til gengæld, at Israel kun tilbederJahve af navn. Bag Israels grådighed, stolthed ogudbytning af den svage stikker den kana'anæisketyrekalv sit grimme hoved frem.

8,14: "Så sandt din gud lever, Dan"

Siden 1966 har der været udgravninger i gang på TelDan i det nordlige Israel. Der er gjort mange impo-

nerende fund. Et af de mest betydningsfulde erafdækningen af et stort kult-anlæg. Udgraverne fandther en platform, hvis ældste del netop identificeressom den helligdom, Jeroboam d. I lod opføre i Dansom modstykke til Jerusalem (1 Kong 12,26-30).Anlægget er senere blevet restaureret og udvidet,

bl.a. af Jeroboam II, efter at Dan blev erobrettilbage fra aramæerne. Helligdommen på

Amos' tid inkluderer en otte meter bredtrappe, som leder op til en ca. 19 x 19m. bred platform. Det er uvist om plat-formen har udgjort en bamah (enofferhøj i fri luft), som udgraverne anty-der, eller om den var fundamentet for

en tempelbygning. Under alle omstæn-digheder skal man nok forestille sig, at detvar her guldkalven stod. Nedenfor højenvar der et stort kult-kompleks domineret

af et 5 x 6 m. bredt alter. Man fandt funda-menterne og en del af trapperne op til alteret,

samt ét af alterets store horn.

8,14: "... og som siger: ‘Så sandt dinskytsgud lever, Be'ersheba’"

Under udgravningen af Tell es-Seba' (1969-1974),som gerne identificeres med Be'ersheba, fandt mankvaderstenene fra et alter, som havde været genan-vendt i en bygning fra d. 8/7. årh. f.Kr. Alteret kanmeget vel have været i brug på Amos' tid – og harmåske netop været en del af den helligdom, hanhenviser til. Bygning af et alter i tilhuggede sten stri-der mod budet i 2 Mos 20,25. Men har folk fraNordriget virkelig valfartet til et helligsted iBe'ersheba i det sydlige Juda? Her kan vi vende tilba-ge til de føromtalte fund i Kuntillet 'Ajrud. De kera-mik-typer, der blev fundet på stedet, afslørede for-bindelse til både Juda og Israel, men ikke bare det.Nogle inskriptioner har personavne, som ender på -

jaw, hvilket var typisk for israelitiske navne, istedet for -jahu, som var typisk for judæiskenavne. Med fundet af inskriptionen "tilSamarias Jahve ..." var der ingen tvivl: folkfra Nordriget har tilbedt på dette sted langtsyd for Israels grænse. Kuntillet 'Ajrud harformentlig været et helligsted på vejenmellem Gaza og Det røde Hav, som blevbrugt af handelsrejsende fra både Israel ogJudæa. Det er altså ikke spor underligt at

8

Jerobam II udvidede helligstedet i Dan. Trappenop til platformen dateres gerne til hans tid. Deter muligt, at guldkalven har stået på denneplatform. Foto: © Pictorial Library of BibleLands

Denne inskription fra Kuntillet Ajrud, skrevet hen over hove-det på den største affigurene, omtaler“Samarias Jahve oghans Ashera”. Tegning:© P. Beck (Læs enuddybende forklaringpå denne inskription iTEL 2/2000)

Amos og ar

9

forestille sig folk fra Nordriget til gudstjeneste iBe'ersheba, sådan som Amos beskriver det.

9,1: "Jeg så Herren stå på alteret; hansagde: Slå til søjlehovederne, så dørtær-sklerne ryster, og det falder sammen overhovedet på dem alle"

Man har fundet en del søjlehoveder fra kongeligebygninger fra israelitisk kongetid. I Samaria alene

fandt man syv. Andre blev fundet i bl.a. Megiddo,Hasor og Ramat Rahel. De ligner alle hinanden medsmå variationer. Dekorationen forestiller et stiliseretpalmetræ – et royalt symbol. Denne gruppe (somogså omfatter søjlehoveder fra andre lande i områ-det) kaldes gerne for proto-æoliske (eller proto-ionis-ke) kapitæler, fordi det antages, at de klassiske græs-ke typer er en videreudvikling af disse. De tunge søj-lehoveder har stået på solide kvadrestensbaser. Ofte

Søjlehovede, som er faldet ned. Foto: © Jan Mortensen

har de båret en endnu tungere overligger overdøråbningen. Hele bygningen kunne blive berørt,hvis man væltede søjlerne.

Arkæologien – et fascinerende vinduetil Amos' tidBibelens skrifter er hver for sig skrevet ind i enbestemt historisk, religiøs og kulturel sammenhæng.For at forstå denne sammenhæng er arkæologien sågivende. Den kan på den mest fascinerende mådeåbne et lille vindue til fortiden for os. Ofte kasterarkæologien lys over en ellers dunkel og uklar pointe;men mere end noget andet giver den os mulighedfor at se og røre ved en bid af den verden, som var... f.eks. Amos'. En verden, som var meget anderledesend vores. Vi bliver i stand til at orientere os på enhelt anden måde, når vi læser os igennem hansskrift, for nu kan vi se for os tærskeslæden, søjlerne,altrene, afgudsbillederne, møblerne, vægtene, o.s.v.Sådan er de eksempler fra arkæologiens skatkammer,som vi har fået gravet frem i denne artikel, med til atgive Amos' bog kød og blod. Og så har vi i virkelig-heden kun skrabet lidt i overfladen. ■

Dette rekonstruerede alter har stået i Be’ersheba omkringAmos’ tid. Kan det have stået i den helligdom, som Amoshenviser til? Foto: © Jan Mortensen

ISRAELSMISSIONIsraelsmissionens avis informerer om

mission blandt jøder og formidler kendskab til messianske jøders vilkår.

Redaktør: Kaj Kjær-Hansen.

Avisen kan rekvireres gratis fra:

Den danske IsraelsmissionNørregade 14 · 6070 ChristiansfeldTlf. 74 56 22 33 · Giro 3 05 45 00

kæologien

Den massive mediedækning af krigen iIrak har medført, at mange er blevetgodt bekendte med landet. Irak, derer på størrelse med Sverige, udgør lan-det Mesopo-tamien (græsk for "landetmellem floderne"). Floderne Tigris ogEufrat var afgørende for, at civilisatio-nen opstod i dette område. Den østli-ge af de to floder, Tigris, ud-springer idet østlige Tyrkiet og løber forbi byer-ne Mosul (oldtidens Nineve), Tikrit,Bagdad, Kut og Basra. Eufrat begynder i det østlige Centraltyrkiet og løber forbiKarbala, Hilah (oldtidens Babylon) og Nassiriyah.

Irak og Bibelen10

Oldtidens højkulturIrak kaldes for "civilisationens vugge". Man har herfundet vidnesbyrd om det tidligste skriftsystem, stor-byer, litteratur, smedjearbejde, videnskab, medicin ogforretningsliv i stil med det, der genspejles i Bibelen(1 Mos 2,14; 4,21-22; 10,10-11; 11,1-5). Vormoderne kultur har mange af sine rødder i oldtidensIrak. Bibelske navne for den sydlige del af oldtidensMesopotamien inkluderer Sinear (oldtidens Sumer),Kaldæa og Babylon - og i den nordlige del finder viAssyrien. Oldtidens sprog i dette område blev skrevetmed kileformede tegn indprentet med en kileformetpind i lertavler og bliver kaldt akkadisk, efter byenAkkad. Denne by er en af den række byer, som ifølgeBibelen er grundlagt af Nimrud. Det gælder også de

fleste byer, som omtales i det følgende (1 Mos 10,10-11).

Irak er relevantDer er titusinder arkæologiske udgravninger i Irak. Viskal her blot forsøge at udpege de væsentligste medbibelsk relevans - samt nævne nogle af de fund, derer gjort de forskellige steder. Fundene har primærtforbindelse til patriarktiden (den tidlige bronzealdertil begyndelsen af mellembronzealderen) og periodenvedr. det delte kongedømme (jernalderen).

UrCa. 15 km. sydvest for Nassiriyah ligger byen Ur,kendt som Abrahams hjemby. Han emigrerede fra Ur

Resterne efter ziggu-ratten (tempeltårnet)i Ur. Det er formentligbygget i Urs storheds-tid – under det 3.dynasti i Ur (der slut-tede ca. 2000 f. Kr.).Foto: © MichaelLuddeni

Irak ogBibelenIrak ogBibelenAf Bryant G. Wood, Associates for BiblicalResearch Damaskus

SamawahUr

NassiriyahUrukKut

Karan

Karbala

Bagdad

0 100 200 300 400 500 km

Iraks grænse

Basra

IRAN

KALDÆA

IRAKBABYLON

SAUDI ARABIEN

KUWAIT

SYRIEN(ARAM)

JORDAN

ASSYRIEN

Tigris

Tigris

Hilah (Babylon)

Tikrit

Eufrat

Mosul (Nineve)Korsabad

Kalah

Moderne navn Klassisk navn

11

til Karan i det sydlige Tyrkiet, og derfra til Kanaan (1Mos 11,31; 12,4-5). Her er der udgravet vidnesbyrdom, at der på Abrahams tid var en højtstående kulturi Ur. Oftest ses den restaurerede ziggurat (tempel-tårn), på hvis top der var et tempel for månegudenNanna eller Sin, som et af de væsentligste vidnes-byrd. Navnet på den babyloniske vicekongeBelshassar (Dan 5) fandtes for første gang i en tekst,der blev fundet ved et af templets fundamenter.Dette fund er af stor betydning for forståelsen af Dan 5 (læs mere om det i TEL 3-02).

UrukCa. 40 km. øst for Samawah ligger Uruk.Udgravninger dér har vist, at det har været en af detidligste byer i historien og er et af de vigtigste ste-der til at forstå den tidlige sumeriske kultur, derdominerede Sydirak før den assyriske og babyloniske,som kendes fra de fleste bibeltekster.

BabylonDe vidtstrakte ruiner efter Babylon ligger ca. 8 km.nord for Hilad og ca. 40 km. syd for Bagdad.Babylon var hovedstad i det babyloniske imperium,der herskede over 'verden' fra 612 - 539 f.Kr. Fem afdets konger er nævnt i Bibelen: Merodak-Bal'adan (2Kong 20,12), Nebukadnesar II’s ødelæggelse afJerusalem i 586 f.Kr. (2 Kong 24-25 etc.), Evil-Merodak (2 Kong 25,27-30; Jer 52,31-34), hærføre-ren, den senere konge Nergal-Sareser (Jer 39,3.13)og Belshassar (Dan 5). Mange vigtige fund er gjort iBabylon inklusiv det kongelige palads bygget afNebukadnesar, lertavler med nøje beskrivelse af derationer, som blev givet i fængslet til kong Jojakin oghans familie, der var bragt til Babylon som fanger (2Kong 24,15), den babyloniske krønike med densdetaljerede beskrivelse af Jerusalems erobring vedNebukadnesar d. 16. marts 597 f.Kr., og Kyros-

cylinderen med optegnelserne af Babylons fald (somogså er en opfyldelse af bibelske profetier) i 539 f.Kr.med den efterfølgende udfrielse af fanger, så dekunne vende hjem til deres oprindelseslande, somdet var tilfældet med mange af judæerne (2 Krøn36,23; Ezra 1,2-4; 6,3-5).

Rekonstruktion afporten tilNebukadnessarspalads i Babylon. Detvar her kong Jojakinog hans familie, dervar bragt til Babylonsom fanger (2 Kg24,15), levede ogdøde. Foto: ©Michael Luddeni

Kileskrifttavle fra Babylon. Den fortæller om kongNebukadnesars erobring af Jerusalem 16 marts 597 f.Kr.(2 Kg 24,10-12). Foto: © Michael Luddeni

12

15,29 (732 f.Kr.). Dertil kommer, at tre israelittiskekonger, der betalte ham årsskat er nævnt (Menahem,Pekah og Hosea) samt en konge af Juda (Ahaz).

Kalah var også hovedstad for en tidligere assyrer-konge, Salmaneser III, som ikke er nævnt direkte iGT. I dennes palads blev der gjort et helt særligt fund- den såkaldte sorte obelisk, der viser kong Jehu afIsrael, der bøjer sig for Salmaneser III (841 f.Kr.), idethan afleverer sin årsskat (denne obelisk vil blivebehandlet i et senere nr. af TEL).

NineveLige udenfor Mosul ligger Nineve. Murene stårendnu i ca. 12 km. længde, så de afgrænser et områ-de på hele 690 ha. Derudover har der været forstæ-der, der lå udenfor bymuren. Da Jonas i begyndelsenaf 8. årh. kom dertil, tog det ham derfor 3 dage atkrydse byen (Jon 3,3). Selvom Nineve omvendte sigved Jonas' forkyndelse (Jon 3,5), var følgerne dogkortvarige. Assyrerne vendte snart tilbage til deresgrusomme livsstil, og Gud bragte i sidste ende impe-riet til fald - sådan som det er forudsagt hos profeter-ne Nahum og Sefanias.

Sankeribs hovedstadNineve var mest kendt som hovedstad for Sankerib -den største af de neo-assyriske konger. Dele af hansfantastiske paladsudsmykning er blevet udgravet.Den bestod af vægrelieffer med kongens bedrifter -alt sammen som udsmykning langs murene. Bibelenfortæller også om Sankeribs togt mod Juda i 701 f.Kr.(2 Kong 18,13-19,36). I den assyriske version sigerSankerib, at han lukkede Hizkijah inde i Jerusalem"som en fugl i et bur". Han kunne ikke prale af athave erobret Jerusalem, men blev tvunget til atvende tilbage til Nineve (2 Kong 19,36). Hans vigtig-ste bedrift var indtagelsen af Lakish i 701 (2 Kong18,14.17). Væggene i et helt rum i Sankeribs paladser reserveret til denne begivenhed. Reliefferne afbyen og slaget, der smykkede væggene, kan nu ses

NuziNuzi var centrum for den hurritiske kultur. Vi er rykketnordpå, ca. 12 km. sydvest for Kirkuk, Iraks nordligeoliehovedstad. Hurritterne kaldes også for Horiter,Hiviter og Jebusitter i Bibelen. I Nuzi er der fundetomkring 3500 lertavler fra perioden 1600-1400 f.Kr.Mange af disse omhandler love og samfundsregler oggiver noget af den bedst tilgængelige dokumentationfor almindelig social, økonomisk og juridisk praksis idatidens verden. Tilfælde som at barnløse par kunneadoptere en slave som arving (1 Mos 15,2-3), få børnved hjælp af en stedfortræder (1 Mos 16,1-2), velsig-nelser på dødlejet (1 Mos 27,27-29) og vigtighedenaf husguder (1 Mos 31,19.30) finder illustrerendeparalleller i disse tekster.

KalahKalah, 32 km. sydøst for Mosul, er en af de tre byer,der kaldes den "Assyriske trekant". Sammen medNineve og Korsabad var Kalah vigtige centre i detneo-assyriske rige, der dominerede Mellemøsten fraca. 900-612 f.Kr. En af de assyriske konger, der næv-nes i Bibelen, havde sin hovedstad i Kalah: Tiglat-Pileser III - også kaldet Pul (2 Kong 15,19.29;16,7.10). Ruinerne efter Tiglat-Pileser IIIs palads erblevet fundet. Der fandt man hans årsrapport, somrummede optegnelser fra hans togter mod Israel, somdet omtales i 2 Kong 15,19-20 (740 f.Kr) og 2 Kong

Irak og B

Rester af den gamle bymur ved Nineve – samt en rekun-strueret del. Foto: © John Curtis

13ibelen

på Britisk Museum i London. Sankerib ses siddendepå en trone, så han kan overskue en transport medslaver og bytte, der bringes væk fra byen.

Et særligt fundDe to næste konger, Asarhaddon og Assurbanipal (=Asnappar) omtales også i Bibelen i hhv. 2 Kong19,37 og Ezra 4,10. Deres optegnelser nævner kongManasse af Juda, at han leverede byggematerialer tilAsarhaddons palads i Nineve og lejesoldater tilAssurbanipals togt mod Egypten. Et af de mestbemærkelsesværdige fund i Nineve var Assurbanipalsbibliotek. Det rummede omkring 1500 forskelligetekster og rituelle tavler. Det var her, det berømteGilgamesh-epos – den babyloniske 'syndflods'-beret-ning - først blev fundet.

KorsabadVed Korsabad, ca. 20 km. nordøst for Mosul, liggerDur Sharrukin ("Sargons fæstning"). Sargon varregent over det assyriske imperium fra 721-705 f.Kr.Indtil 1847 var han kun kendt fra Es 20,1, hvor dersiges "I det år, da assyrerkongen Sargon sendte sinhærchef til Ashdod, og han angreb byen og indtogden." Siden hans navn ikke forekom i ikke-bibelsketekster, begyndte forskere at antage, at BibelensSargon ikke var en virkelig konge, men måske etalias-navn for en anden assyrisk regent. Ironisk nokvar Sargon den første assyriske konge, hvis navn blevlæst på en assyrisk inskription. Det skete i 1847, dahans enorme palads med mere end 200 rum og 30gårdspladser med relieffer, skulpturer og inskriptionerblev udgravet i Korsabad.

Assyriske togterSargon fortog 3 togter mod Palæstina-regionen - i720, 716-15 og i 712-11 f.Kr. I 720, efter Samariasendelige nederlag ved hans forgænger Salmaneser V,praler Sargon af at have sendt 27.280 israelitter ilandflygtighed og indlemmet nordriget Israel iAssyrien. 8 år senere, i 712-11, vendte han sinopmærksomhed mod filisterområdet. Iflg. Es 20,1sendte han da sin hærchef mod Ashdod - og tvangJuda til at blive en vasalstat. Assyriske optegnelserbekræfter samtidig, at Sargon blev 'i sit land' - udentvivl for at overvåge byggeriet af det store kongepa-lads i Korsabad.

Iraks fremtidIrak rummer således kolossale arkæologiske fortids-levn. Mange af dem har direkte relevans for bådeden jødiske og den kristne verden. Derfor må vihåbe, at der snarest muligt bliver genoprettet såmeget ro og orden i landet, så man kan genoptagede arkæologiske udgravninger samt genskabe mestmuligt af det, der var udstillet på landets museer. ■Overs.: Knud W. Skov

Pictorial Library of Bible LandsDenne samling af bibelske billeder med forbin-delse til arkæologi, historie og geografi er intetmindre end enestående. Billederne findes på 9CD-ROM'er, i alt mere end 5.000 billeder i enhøjopløselig kvalitet dækkende langt de flestebibelske lokaliteter i Israel, Jordan, Egypten,Tyrkiet, Grækenland og Rom. Dertil kommerbilleder af kendte genstande og tekster fra deforskellige museer, f.eks. British Museum ellerLouvre. Som noget helt nyt sælges også en CDmed luftfotos af Juda og Jerusalem.

Pictorial Library er unik af flere grunde: Denviser bibelske lokaliteter, som den almindeligebibellæser eller underviser aldrig har adgangtil, f.eks. Shilo, filistrenes Gat eller profetenJonas' hjemby. Den viser arkæologiske fund,som er meget svære selv at tage gode billederaf, f.eks. den nederste del af den bymur, somfaldt for Josva og israelitterne. Og den viserskarpe billeder af lokaliteter i Grækenland,Tyrkiet eller Egypten, som man kun kender frabøgerne. Ophavsmanden til serien, ToddBolen, er bosiddende i Israel og har undervist ibibelsk stof gennem mange år.

Serien er en virkelig værdifuld billedsamlingfor enhver, som skal undervise i den bibel-ske historie, eller som vil holde foredrag omde bibelske lokaliteter. Billederne kan brugesi forbindelse med PowerPoint fremvisning.Se nærmere beskrivelse af den på www.bibleplaces.com, hvor man kan se udvalgte billeder, og hvor serien også kan bestilles.Carsten Vang

Titel:Pictorial Library of Bible Lands

Pris for hele serien: 195 USD.

www.bibleplaces.com

BOGANMELDELSE

14

Kong Joash’ tavle– fabelagtig fup ellerforbløffende fund?

Af Carsten Vang, lektor i Gammel Testamente ved Menighedsfakultetet

Alle bibelarkæologer drømmer om at kunne finde en inskription fra en af kongerne,der regerede i Jerusalem. Men trods omfattende udgravninger i denne by er ingen tildato dukket op. Og nogle forskere tolker dette som et tegn på, at den bibelske skil-dring af Jerusalem er mere eller mindre fantasifuld opdigt.

For fire måneder siden sprang derfor en bombe i overført forstand: En avis offent-liggjorde fundet af en inskription i Jerusalem, som skulle stamme fra en af kongerne iGT. Kong Joash af Juda (835-796 f.Kr.) beretter her om, hvordan hele folket samledepenge ind til Guds hus. Kongen sørgede derefter for, at hele templet med dets tilbyg-ninger, porte og forgårde blev sat i stand. Flere formuleringer i teksten minder slåen-de om beretningen i 2 Kong 12. Desværre er tavlen ikke fundet ved en arkæologiskudgravning. Den er dukket op på det sorte marked for oldsager.

Skænderi for åbent tæppeFagfolk har lige siden skændtes om, hvorvidt tavlener ægte eller uægte. Hvis den skulle vise sig at væreægte, giver tavlen den første direkte og uimodsigeli-ge bekræftelse af Salomos tempel. Tavlen udgør daet stærkt vidnesbyrd om, at Kongebøgerne byggerpå gamle autentiske kilder. Hvis den modsat bliverafsløret som dygtigt udført humbug, må man kon-statere, at bedrageres evne til at lave sofistikeredefalsknerier har nået et omfang, så selv specialiseredegeologer kan føres bag lyset. Hvis den er uægte, harnogen med omfattende indsigt i bibelsk sprog ogarkæologisk forskning bevidst arbejdet på at bedrageden lærde verden.

Mange af eksperterne inden for gammelhebraiskskrift er skeptiske. Nogle af bogstaverne er ganskevist fra det 8. århundrede f.Kr. og minder slående omkong Mesha af Moabs sejrsstele (fra ca. 840 f.Kr.).Men andre af bogstavformerne virker yngre.

På den anden side kunne dette være et tegn påtavlens ægthed. Er det tænkeligt, at en falskner villegive sig til at blande skriftformer fra forskellige århun-dreder? Vi har ingen andre kongeinskriptioner fra detgamle Jerusalem. Derfor har vi heller ikke virkeligeparalleller at sammenligne med. Det, at tavlens bog-staver og sprog falder uden for, hvad vi ellers kender,kunne være et argument for ægtheden.

Geologerne ved Geological Survey of Israel har

studeret tavlen indgående. De er overbeviste omdens ægthed: Den ultratynde hinde på tavlen – pat-inaen – dækker alt, også revner. I patinaen fandt demikroskopiske klumper af rent guld, noget som ellersikke findes i Jerusalem området. Desuden sporede departikler af kulstof. Disse kan dateres til 400-300 f.Kr.Tavlen er altså ældre end dette tidspunkt. Tavlen måhave ligget længe i jord, som har været fyldt medforbrændte rester fra en stor bygning, hvis væggehar indeholdt små rester af guldbeklædning.

Hertil svarer nogle arkæologer, at det ikke vilvære noget pro-blem at lave ensådan patina i etlaboratorium.Guldet kan stam-me fra den proces,hvor man har søgtat binde en kemiskblanding til tav-lens overflade.Kulstoffet kanvære taget fra etarkæologisk insti-tut.

Sådan bølgerdiskussionen fremog tilbage. Nye

Mikrolaminar struktur:ultratynde lag, som frem-kommer ved en mangeårigkemisk påvirkning.

Thermoluminescens date-ring: metode til at efterprø-ve, hvornår en genstandhar været udsat for voldsomvarme. Er der antydning afvoldsom varmepåvirkning,f.eks. i forbindelse medtemplets ødelæggelse i 586f.Kr.?

– fabelagtig fup eller

15

videnskabelige undersøgelser har der ikke været fore-taget siden offentliggørelsen af fundet. Ingen harvidst, hvor tavlen befandt sig.

Tavlen fundetDette har nu ændretsig dramatisk. I martsmåned stormede detisraelske politi flerevarelagre i Tel Aviv,hvor de fandt oplys-ninger, som ledtedem til tavlen. Detviser sig, at dissebygninger var lejetaf den mand,Oded Golan, derogså ejer denberømte Jakobsbenkiste, som vibeskrev i sidstenummer af TEL.Han indvilligedetil sidst i atovergive tavlentil politiet.Omstændighederneomkring tavlen bliver mere og mere mystiske. Selvbenægter han vedholdende, at han ejer den. I øvrigtbrækkede tavlen i to dele langs en gammel revne,mens den var i politiets varetægt.

Nu er Joash-tavlen overgivet tilIsraels arkæologistyrelse. Dehar nedsat flere ekspertgrup-per, som skal undersøge dengrundigt. Den vil blive analy-seret med de nyeste date-ringsmetoder. Man kan bl.a.efterprøve, om patinaen haren mikrolaminar struktur,sådan som naturlig patina vilhave det. Det vil også væreønskeligt at foretage en ther-moluminescens undersøgelseaf tavlen.

Forhåbentlig kan meget aftvivlen omkring ægthedenefterhånden blive ryddet afvejen. Er den et eneståendefalsum? Eller udgør den detforbløffende fund, sommange har sukket efter, ogsom vil sætte forholdetmellem Bibelen og den arkæ-

ologiske videnskab ind i et heltandet lys. TEL vil følge denne sag

nøje og redegøre for de videnska-belige undersøgelser af tavlen, så snart

resultaterne kendes. ■

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordipolitik, kulur og religion støder sammen i Israel, menførst og fremmest fordi Israel er det folk og det land,Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen afhans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der skevigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og TiberiasRing og bestil Ordet og Israel

i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

r forbløffende fund?

En katastrofe af dimensionerI kølvandet på Irak-krigen er der opstået en kultur-historisk katastrofe af dimensioner: En systematiskog efter alt at dømme særdeles velplanlagt plyn-dring af de irakiske museer har fundet sted. På net-tet findes en lang række artikler, der beskriverdenne tragedie i detalje. Nogle af artiklerne er skre-vet af forskere, hvis arbejde var centreret omkringældgamle indskrifter, gammel babylonsk kunst mv.,hvilket nu er så godt som forsvundet. Ved selvsynkan man på nogle netadresser (se nedenfor) se bil-leder af de ødelagte museer og ikke mindst fotos afde stjålne ting. Det efterlader ikke en uberørt. Iraksmuseer rummede uvurderlige levn fra de gamlesumeriske, assyriske og babyloniske kulturer, der tri-vedes i det område, der mere end noget andet for-tjener betegnelsen ”civilisationens vugge”. Det gørartiklen ”Irak og Bibelen” inde i bladet også klart.

Målet her er ikke at gå ind i den politiske diskus-sion om, hvis skyld det er, at det gik sådan. I stedetvil jeg gerne påpege, hvordan denne kedelige hæn-delse understreger arkæologiens og historiens utro-lige betydning for vores liv og selvforståelse i dag.Den bærer vores fælles hukommelse og identitet,uden hvilken vi står nøgne tilbage. Den voldsommeog følelsesladede reaktion på plyndringen i Irak slåren lodret pæl igennem den moderne forestillingom, at vi ikke kan udtale os objektivt om historiskespørgsmål, men altid selv skaber historien medegne subjektive tolkninger. Reaktionen understre-ger, at vi er mere end, hvad vi selv konstruerer.Vores liv, verden og kultur er en del af en historiskrække konkrete hændelser, vi fx via nøje omgangmed arkæologiske levn faktisk kan udtale os om.

Morten Hørning Jensen (ansv.red.)

Se mere om ødelæggelserne her:http://www-oi.uchicago.edu/OI/IRAQ/iraq.html

http://artlibrary.vassar.edu/Baghdad/http://cctr.umkc.edu/user/fdeblauwe/iraq.html

16

3300 f .KrÆLDRE BRONZE

2000 f .KrMELLEM BRONZE

1550 f .KrYNGRE BRONZE

1200 f .KrJERNALDEREN I og II(1200 – 1000 & 1000 – 586)

586 f .KrPERSISK T ID

331 f .KrHELLENISTISK T ID

63 f .KrROMERSK T ID I

135 e .KrROMERSK T ID I I

B IBELENSEGEN KRONOLOGI

ARKÆOLOGISKEPERIODER

HENVISNINGERTIL TEL 2 , 2003

c. 1875-1450:Israelitterne i Egypten

c. 1400-1030:Indvandrings- og dommertid

c. 1000: Kong Davidc. 955: Salomos tempelc. 722: Samarias fald

Side 3Amos ogArkæologienca. 760 f.Kr.

c. 2165-1860:Patriarkernes tid

c. 586: Jerusalems faldc. 586-537: Eksil i Babylon

c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

Redaktørenssquare

c. 7 f.Kr.: Jesu fødselc. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

c. 135 e.Kr.: Jerusalemgenopbygges som Aelia

Capitolina. Jøder formenesadgang til byen.

Side 14Joashtavlenca. 812 f.Kr.

Side 9Irak ogBibelenca. 2100 f.Kr.

Side 11Irak ogBibelenca. 597 f.Kr.