TEL udgives af Selskab for

Bibelsk Arkæologi (SBA)

December 2003

14. årgang

4Et spadestik dybere i Bibelens verden

www.sba-dk.dk

• Inskription fundet ved et rent tilfælde• “Med Guds rige er det ligesom med et

sennepsfrø”• Arkæologiske billeder om jul

Hizkijas tunnel ogSiloa-inskriptionen

Ny undersøgelse bekræfter bibelsk datering

2

TELudgives af

Selskab for Bibelsk ArkæologiPaghs Allé 5, 6705 Esbjerg Ø

Tlf.: 7512 9021E-Mail: adm@sba-dk.dkInternet: www.sba-dk.dkBank: Sydbank konto 7920-1014 846Norge: Den norske Bank 7877.06.93402

Redaktion:Morten Hørning Jensen (ansv. red.),Hartvig Wagner (red. sekr.)Knud W. Skov, Carsten Vang

Forsidefoto: Foto fra Hizkijas’ tunnel, © www.bibleplaces.com

Layout: Corpo Lab, Herning

Tryk: Reklametryk, Herning

Artikler i TEL dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller SBAs synspunkter.

TEL sendes gratis til medlemmer af Selskab for Bibelsk Arkæologi.

Kontingent:Danske kr. 140,- / norske kr. 140,-(For unge under 26 år: kr. 90,-).

Abonnement opkræves via PBS først på året.

Medlemsskab tegnes ved henvendelse til SBA.

Selskabets bestyrelse:• Lektor cand. theol. Carsten Vang (formand),

tlf.: 8621 5404 · cv@sba-dk.dk• Ph.d.-stipendiat, cand.theol.

Morten Hørning Jensen (redaktør), tlf.: 8742 0242 · mhj@sba-dk.dk

• Overlæge Vagn Juhl Jensen (forretningsfører og kasserer), tlf.: 7512 9021 · vjj@sba-dk.dk

• Datamatiker Jens Bertel Nykjær,tlf.: 8674 0918 · jbn@sba-dk.dk

• Gymnasiesekretær, cand. theol Klaus Vibe (næstformand),tlf.: 8612 0037 · kv@sba-dk.dk

• Cand. theol. Stine Ramati (information mm.), tlf.: 3297 6747 · sr@sba-dk.dk

© SBA og artiklernes forfattere.Ved enhver form for eftertryk/citat skal kildeangives.

ISSN 0905 - 5827

0 200 400 600 800 1000 km

Teheran

Babylon

Ekbatana

Susa

Pasargadae

Persepolis

Det røde H

av

Persiske Bugt

Tigris

Eufrat

Sorte Hav Kaspiske Hav

Kort til artiklenI dronning Esters fodspor s. 17-18

Undersøgelse bekræfter bibelsk datering side 3

Inskription fundet ved et rent tilfælde side 9

Sennepsfrøet side 12

Arkæologiske billeder om jul side 15

I dronning Esters fodspor side 17

Redaktørens square side 20

Indholdsfortegnelse

3

I år, hvor der er blevet rejst alvorlig tvivl om to bibel-arkæologiske tekster: Joash-inskriptionen ogJakobsbenboksen, blev resultaterne af endnu enundersøgelse ventet med spænding. Denne gangvar det omgivelserne for en længe kendt tekst, derblev analyseret – nemlig Hizkija-tunnelen i Jeru-salem, hvor der engang sad en inskription i væg-gen. Denne inskription befinder sig i dag på detarkæologiske museum i Istanbul.

En akilleshælDa jebusitterne valgte at lægge Jerusalem på kantenaf Ofelhøjen, er det oplagt, at hensynet til forsy-ningen af friskt vand har vejet tungt. Jebusitternehavde en form for vandforsyning gennem den "sin-nor", som Davids mænd brugte i forbindelse medindtagelsen af byen (se 2 Sam 5,6-8 – begrebet "sin-nor" er omtalt i TEL 2/96 - dog er der senere kommetnyere oplysninger). Selv om jebusitterne nok fikvand, så var vandforsyningen samtidig et absolutsvagt punkt i deres forsvar af byen.

I fredstidUnder Davids søn Salomo havde landet fred, frem-gang og stabilitet. Derfor blev ændringerne i vand-forsyningen lagt i udkanten af byen. Indbyggernemåtte stadig hente friskt vand nede i dalen lige østfor byen, hvor Gihons kilde lå. Her var der rigeligtmed friskt vand, så noget af vandet blev ledt i en

vaskedam, imens andet løb i en dam til drikkevand.En helt tredje gren var ført igennem den såkaldteSiloa-kanal, der var hugget ud langs Ofelhøjens østli-ge side. Kanalen gav både vand til overrisling af mar-ker og til en vanddam syd for byen.

Fredstiden holdt ikke. Assyrerne fik genrejst deresstorrige, og israelitterne blev delt i to småstater. Sommindre kongedømme var israelitterne tvunget til atindgå underkastelsesaftaler og acceptere de afgifter,der fulgte dermed. Kong Hizkija af Juda (c. 727-698f.Kr.) valgte dog at forsøge sig med dels at erobre etpar småområder op langs Middelhavskysten, dels atundlade at betale den skyldige skat. Han var for-mentlig klar over, at det ville medføre en straffeeks-pedition fra assyrernes side. Derfor havde han tagetsine forholdsregler i Jerusalem. Han havde sørget forat udbygge byens mure, så de kunne modstå stene-ne fra assyrernes kastemaskiner. Lidt vest for dennuværende tempelplads kan man i dag se en del afden 7 m tykke mur, som han byggede. Han tog ogsåinitiativ til at sikre byens vandforsyning, så den ikkeskulle blive årsag til, at assyrerne kunne indtagebyen.

2 Sam 5,6-8a: Kongen og hans mænd drog nu tilJerusalem mod jebusitterne, som boede i landet.Jebusitterne sagde til David: "Her kommer du ikke ind,medmindre du fjerner de blinde og lamme." Dermedmente de: Her kan David ikke komme ind. Men Davidindtog klippeborgen Zion, det samme som Davids-byen. Den dag sagde David: "Den, der vil besejre jebu-sitterne, må ramme sinnor."

Ny undersøgelsebekræfter bibelsk datering!Af cand. theol. Knud W. Skov, Bjerringbro

Det sker, at gamle bibelarkæologiske genstande udsættes for de allernyesteundersøgelsesmetoder. Det er sket i løbet af sommeren 2003. Undersøgelsen aforganisk materiale fra Hizkija-tunnelen i Jerusalem resulterede ikke bare i enbekræftelse af tidligere antagelser. Den gav også en vis portion ny viden, somdenne artikel vil forsøge at dække ind.

Nedgangen til Gihonkilden – og til Hizkijas tunnel. Foto: © Dr. John De Lancey, www.biblicalisraeltours.com

4

For at sikre vandforsyningen lod Hizkija to hold arbej-dere hugge en tunnel under byen, sådan at al kilde-vandet fra Gihon-kilden kunne bringes inden forbymuren. De to hold påbegyndte arbejdet på hversin side af højdedraget - og skulle ved håndkraft ogmed datidens jernredskaber hugge en tunnel igen-nem klippen. Hvis den havde været i lige linie, villeden have været på ca. 365 m, men enten har dati-dens ingeniører ikke formået at beregne kursen rig-tigt, eller også har de to hold fulgt de naturligesprækker i klippen, indtil man har formået at dreje,så man fik retning mod hinanden. I alt fald blevHizkijas tunnel i alt 535 m lang.

Næsten forbi, men så ...Denne forlængelse af tunnellen skyldtes hovedsage-ligt de sving, som arbejderne - eller sprækkerne iklippen – gjorde undervejs. Midt på skitsen over tun-nelen (se side 8) er markeret en ekstra krølle, hvilketviser det sted, hvor de to arbejdshold mødtes.Situationen var så uheldig, at hvis ikke de to holdhavde hørt hinandens hammerslag og havde skiftetretning mod hinanden, så havde de måske fået lavetto tunneler i stedet for denne ene – eller slet ikkemødtes. De to hold var tæt på at ramme helt forbihinanden. Nu mødtes de heldigvis, og projektet fikden bedst mulige udgang.

Hvordan denne heldige udgang på projektetforegik, kan man læse i den inskription, som de tohold arbejdere sørgede for at få skrevet på væggen iselve tunnelen, efter arbejdet var veludført. Der står:

Ny undersøgelse bekræ

Skitse, der viser, hvordan Hizkijas tunnel slynger sig ind underOfelhøjen inden den når Siloa-dammen. Grafik © Snunit.

Der har været flerebud på, hvorfor tun-nelen er S-formet.Måske fulgte arbej-derne sprækker iklippen, hvor vandeti forvejen sivedeigennem; måske varde bare så hjælpeløstdårlige. Vi ved detikke – vi kan bare seog følge formen idag. Foto: © PictorialBible, www.biblepla-ces.com.

2 Krøn 32,2-5: Da Hizkija så, at Sankerib var kommetog havde i sinde at angribe Jerusalem, rådførte han sigmed sine stormænd og sine krigshelte om at lukke tilfor kilderne uden for byen, og de støttede ham i det.Så samledes en mængde folk, og de lukkede til for allekilderne og strømmen, der løb nede i jorden, og sagde:"Hvorfor skulle assyrerkongerne komme og finde rige-ligt med vand?" Kongen fik nu mod til at genopbyggehele den mur, der var revet ned, og han forsynede denmed tårne.

5

"Dette er historien om gravearbejdet. Mens [stenhug-gerne svingede deres] økser, hver over for sin kamme-rat, og mens der var endnu tre alen at bryde, [hørtes]en mand råbe til sin kammerat, for der var en sprækketil højre… Og den dag, da der blev brudt igennem, sloghver stenhugger igennem og mødte sin kammerat, øksemod økse. Så løb vandet fra kilden de 1200 alen tilbassinet, og klippehøjden over stenhuggernes hoved var100 alen". (De ord, der står i [ ] er usikre i oversæt-telsen).

Kvaliteten af dette spændende projekt kan ses iden detalje, at tunnelgulvet skråner en anelse (ca. 35cm ialt) ned igennem tunnelen. Neden for tunnelen,i den sydvestlige del af byen, anlagde man et nytvandreservoir, som blev kaldt Siloa dam. Nu kunneJerusalems indbyggere (på dette tidspunkt formentligmellem 10-20.000) få den livsnødvendige forsyningaf friskt vand – selv under en belejring.

Krigen komUd fra den form, som de hebraiske tegn i tunnel-inskriptionen har, har forskere dateret tunnelen tilkong Hizkijas tid ca. 700 f.Kr. Hvis vi slår efter i Detgamle Testamente, i 2 Krønikebog, kap. 32, v. 2-4,genfinder vi netop den situation, hvor tunnel-projek-tet var afsluttet. Der står, at kong Hizkijas grænsevag-ter rapporterede om assyrernes truende fremmarch,hvorefter Hizkija lukkede for adgang til alle de vand-forsyninger, der var uden for byen - imens tunnelenstadig kunne levere vand inden for bymuren.Taktikken var at afskære assyrerkongen Sankeribs hærfra vandforsyning - imens byens indbyggere fintkunne klare sig.

Assyrerkongen kom som ventet (i 701 f.Kr.) og belej-rede byen. Da blev tunnelen med friskt vand dennødvendige livsnerve, der reddede Jerusalems ind-byggere fra den truende katastrofe. Senere blev assy-rerkongen slået på flugt af en ukendt grund(Assyrerne antyder i deres krigsreferater, at det var etegyptisk baghold, der slog dem. Det gamleTestamente angiver, at Herren slog assyrerne - måskeuden at nævne, at det var ved hjælp af egypterne).

fter bibelsk datering!

2 Kong 20,20: Hvad der ellers er at fortælle om Hizkija,alle hans heltegerninger, hvordan han anlagde dam-men og vandledningen og ledte vandet ind i byen, stårjo i Judas Kongers Krønike.

Relief fra Sankeribspalads, der viser, hvor-dan assyriske tropperbelejrer en by, kørerangrebsvogne frem oglader dem banke udenophør ind i muren påden belejrede by. Byensforsvarere beskyder deangribende soldater fratoppen af bymuren ogoverdænger dem medbrændende fakler i håbom at kunne antændederes angrebsvogne.Assyrernes modtræk erhele tiden at hældevand på rambukkene,så de ikke antændes.Assyrene havde ry for atvære grusomme krigere,der ikke skyede nogetmiddel for at opnå sejr.Foto © BAR 27-1, 2001.

ved, at der er udhugget lodrette skakter med enbestemt afstand – hvorefter sidegangene er blevethugget derudfra. Det er ikke sket her - og måske der-for er den stadig brugbar.

Samtidig bliver det en storslået illustration af denverden, som Bibelens beretninger foregik i – og eteksempel på, hvordan Bibelens historiske beretningervirkelig har en historisk sammenhæng med de begi-venheder, de beskriver.

Tunnelen genopdages Det var i 1837, at tunnelen i dens nuværende udse-ende og form blev genopdaget. Da undersøgteEdward Robinson for første gang i moderne tidtunnelen. Han fremkom dengang med en teoriom at den var udhugget af arbejdere fra hver sinside, fordi han bemærkede tunnelens meget brattesving midvejs.

Et storslået projekt Kong Hizkijas projekt lykkedes altså, så det reddedebyen - og endda kan beses den dag i dag. Dermedbliver hele tunnel-projektet, som det findes iJerusalem, til et flot monument over kong Hizkijasregeringstid. Rent faktisk har hele byggeprojektetværet en form for ingeniør-nytænkning, da andresamtidige (og mange senere) tunneler er bygget

6 Ny undersøgelse bekræ

Den gamle inskription,der i dag findes i Istanbulsarkæologiske museum. Udfra inskriptionen blev der i1880'erne lavet adskilligeaftegninger af teksten.Her ses inskriptionen samten rekronstrukttion afteksten i oldhebraisk.Oversættelsen af tekstener på side 5 øverst.Foto © The CaliforniaInstitute for AncientStudies

Stedet, hvor inskriptionen med historien om de to arbejdsholds møde dybt under byen,tidligere sad på væggen. I dag er den i Istanbuls arkæologiske museum. Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com.

2 Krøn 32,21-22: Og Herren sendte en engelog tilintetgjorde alle krigerneog befalingsmændene oghærførerne i assyrerkongenslejr, så han med skam måttevende hjem til sit land. Dahan gik ind i sin guds tempel,var der nogle af hans egneefterkommere, der fældedeham med sværd. På denmåde frelste Herren Hizkija ogJerusalems indbyggere fraassyrerkongen Sankerib og fraalle andre, og han skaffededem fred til alle sider.

7

Inskriptionen findesDenne teori blev senere bekræftet, da en ung mand i1880 tog bad i Siloa-dammen. Han opdagede eninskription ca. 6 m fra udgangen i tunnelen.Inskriptionen, der næsten var skjult som følge afmange århundreders aflejringer af slam, blev gjort frived, at der blev renset op i tunnelen. Efter at væreblevet renset kunne tekstens seks linier ses – og manlavede en række aftegninger af teksten.

Disse aftegninger har siden været vigtige, dainskriptionen pludselig en nat på kluntet vis blevhugget fri fra væggen af røvere og forsvandt. Denblev dog fundet igen – men da var den brækket iflere stykker. Da det var tyrkerne, der på det tids-punkt var ved magten i Jerusalem, blev inskriptionenaf sikkerhedshensyn taget med til Istanbuls arkæolo-giske museum (hvor den stadig kan ses).

Inskriptionen fortæller ikke hvem, der satte projek-tet i gang. Derfor kan vi ikke sige, at den beviserberetningen om Hizkijas vandforsyningsprojekt. Tilgengæld kan vi med stor sindsro tale om, at densandsynliggør den bibelske beretning. Selve tekstenkunne være resultatet af en spontan glæde hosarbejdsfolkene og folkene i byen – og ikke en pralendetekst som Hizkija havde ønsket sat op. Det har måskeslet ikke været meningen, at den skulle ses offentligt,som en god ven af SBA, Alan Millard, er citeret for.

Tunnelens datering anfægtetI 1996 forsøgte to forskere i tidsskriftet BiblicalArchaeologist at anfægte dateringen af tunnelen og inskriptionen til Hizkijas tid. Formentlig gjorde de detaf ideologiske grunde for at fjerne sandsynlighedenfor en historisk sammenhæng mellem arkæologiskmateriale (som inskriptionen og tunnelen) og debibelske tekster. De angreb både den datering afskriftformen, som tidligere havde været foretaget -og forsøgte at argumentere for, at skriften hørtehjemme i det 2. årh. f.Kr. De forsøgte samtidig atdatere resten af det materiale, der i forlængelse aftunnelens datering også tilskrives Hizkija, til en sene-re periode omkring 150 f.Kr.

Sendateringen afvisesDe skriftkyndige forskere lod ikke vente på sig – ogsvarede hurtigt tilbage med dokumentation af, atskriftformen virkelig ikke kunne dateres anderledesend til det 8. årh. f.Kr. Men samtidig gav man sig tilat undersøge tunnelens materiale nærmere – og herer det, at de nye resultater virkelig er relevante.

Halveringstider som metodeTre forskere fra hhv. Reading University, IsraelGeological Survey og Geography Dept. ved HebrewUniversity har været i gang med at indsamle organiskmateriale fra tunnelens vægge. Det var små dryp-stensformationer (stalakitter), utrolig godt bevarede

plantefragmenter samt en række benstumper ogaske, som var blevet brugt til at danne en barriere afet vandfast lag, så vandet ikke forsvandt ud gennemvæggene. Selve kulstof 14-analysemetoden sker ved,at man opmåler forskellige radioaktive isotopers til-stedeværelse i det organiske materiale – og holderdet nuværende antal op imod mængden, der skullevære i materialet. Derved kan man med ret stor nøj-agtighed datere organiske genstande tilbage til ca.5000 år f.Kr. (så langt tilbage er det muligt at finjus-tere ud fra kendte eksterne faktorer – førend det tids-punkt er der for store usikkerhedsmomenter). Detuorganiske materiale – f.eks. dele af drypstensforma-tionerne – blev tilsvarende dateret ud fra radioaktiveisotopers halveringstid.

Halveringstider støtter bibeltekstenEn af træstumperne blev dateret til 822-796 f.Kr., toplanter i det vandfaste lag blev dateret til mellem790-760 f.Kr. og 690-540 f.Kr. En af stalakitterne blevdateret til ca. 400 f.Kr. Planterne må have været ivækst, før eller imens tunnelen er bygget - og stala-kitterne er opstået senere – efter at tunnelen er tageti brug.

fter bibelsk datering!

Illustrativ kurve, der viser, hvordan koncentrationen af kulstof14-isotoper reduceres over en afmålt periode. Grafik: © KnudW. Skov

8

Undersøgelsens bibelarkæologiske resultater For det første viser den nye datering af Siloa tunne-len, at vi virkelig har med en tunnel fra ca. 700 f.Kr.at gøre. Det giver et godt grundlag for at forbindetunnelen med Hizkijas vandforsyningsprojekt og hansforsøg på at sikre Jerusalem mod assyrerne.

Derudover kan vi se, at bygningsarbejderne harværet bevidste om, hvad de lavede. De har alleredeundervejs, inden vandet begyndte at løbe igennemtunnelen, sørget for at lægge et vandfast lag langsvæggene. Det kan ses af, at der ikke er aflejringerefter vand under laget.

Endelig fremgår arbejdsfolkenes kompetence –eller vovemod – af, at de bygger en tunnel efter enhelt ny og tilsyneladende ukendt metode – helevejen igennem uden lodrette hjælpeskakter.

KonklusionHizkijas tunnel er ikke bare en tilfældig tunnel fra desidste 200 år f.Kr. Det viser undersøgelserne fravægge og loft med al klarhed. Den er hugget udomkring år 700 f.Kr. – og stemmer fint med de bibel-ske beretninger. Det er ikke muligt at tale om enbeviselig sammenhæng mellem tunnelens inskriptionog Bibelen, da inskriptionen ikke har en direkte ogpræcis reference. Omvendt vil det fremover væreuhyre svært at anfægte tunnelens samhørighed medde bibelske begivenheder omkring Hizkija – og krævestærke modargumenter, der kan afvise kulstof 14-analyserne. ■

Israel er i centrum. TV og aviser interesserer sig for,hvad der sker i Israel. Med god grund! Ikke blot fordipolitik, kulur og religion støder sammen i Israel, menførst og fremmest fordi Israel er det folk og det land,Gud har udvalgt som redskab til gennemførelsen afhans frelsesplan.

Også i fremtiden vil Israel stå i centrum. Her skal der skevigtige begivenheder i tiden frem til Jesu genkomst.

En af de måder, DU kan holde dig orienteret omIsrael på, er ved at læse månedsbladet ‘Ordet ogIsrael’.Læs bl.a. om:

• Aktuelle nyheder fra Israel• De bibelske profetier• Messianske jøder• Arkæologi• Nyt fra Ordet og Israels arbejde

i Jerusalem og TiberiasRing og bestil Ordet og Israel

i dag 86 98 79 12

LÆS “Ordet og Israel”

Litteratur:Frumkin, A., Shimron, A. og Rosenbaum J. Nature 425, 169 - 171 (11 September 2003)

Hoerth, A. 1998. Archaeology and the OldTestament, Grand Rapids.

Murphy-O'Connor, Jerome. 1998. The HolyLand, Oxford.

Millard, A. 1986. Skatte fra Bibelens tid,København.

Rogerson J. & Davies P. R. 1996. “Was theSiloam Tunnel Built by Hezekiah?” BiblicalArchaeologist 59:3.

Skitse over Jerusalem på hhv. Davids og Hizkijas tid. Samtidiger den nuværende tempelplads angivet. Grafik: © Knud W. Skov

Inskription fundet ved et rent tilfælde

9

Fra hasmonæisk tidAbsaloms Grav er det største enkeltstående gravmo-nument i Israel. Den er 20 m høj og hugget ud afklippen omkring den. Trods navnet har den ikkenoget at gøre med Davids søn Absalom, som gjordeoprør mod sin far. Den er 8-900 år yngre og stam-mer fra hasmonæisk tid (ca. 150-63 f.Kr.). Den udgøren blanding af egyptisk og græsk stilart, og dens ind-retning er typisk for perioden. Den er opført af defornemme hellenistisk orienterede familier iJerusalem. Den og de to andre grave antyder rig-

I Jerusalem løber Kedrondalen mod syd mellemTempelpladsen og Oliebjerget. I dalens østlige sidefinder vi flere monumentale gravmæler, som stam-mer fra før Jesu tid. Det mest kendte af dem hedder"Absaloms grav" eller "Absaloms støtte". MangeJerusalemsrejsende har i tidens løb passeret den ellerkigget ned på den, når de stod ved foden af tempel-tinden og så ned i Kedrondalen. Syd for den ser manto andre store gravmonumenter, som kaldes hen-holdsvis for "Bene Hezirs grav" (efter en inskriptionpå den) og "Zakarias' grav".

Inskription fundetved et rent tilfælde

Af Carsten Vang, lektor ved Menighedsfakultetet

Arkæologiske fund, som har forbindelse til personer eller steder i Ny Testamente,påkalder sig altid stor interesse. Det, som her skal beskrives, er ikke det mestbetydningsfulde arkæologiske fund, som er gjort i de sidste par år. Men ved enkombination af held, stor tålmodighed og hårdt arbejde er det lykkedes en isra-elsk forsker at finde en interessant inskription, som viser tilbage til præstenZakarias, der var far til Johannes Døberen.

Hugget ind i klippeskråningen i Kedrondalen ses tre store grave. Helt til venstre i billedet (delvis skjult bag store træer) finder viden såkaldte “Absaloms Grav”, i midten ser vi den grav (med søjler), som bærer navnet “Bene Hezirs Grav” (ud fra en inskriptionpå den), mens gravmonumentet lige til højre for den traditionelt kaldes “Zakarias’ Grav”. Den nye inskription er fundet på forsi-den af “Absaloms Grav”. Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com.

10

rette vinkel, såddan at bogstaverne et kort øjebliktræder frem fra deres omgivelser og bliver synlige.Spørgsmålet var, om han var kommet for sent, oginskriptionen var forsvundet for altid. Så en aften såhan pludselig inskriptionen: Den kom til syne overindgangen til monumentet, ca. 15 m over jorden.

Joseph Zias allierede sig med Emile Puech, som erforsker ved Ecole Biblique i Jerusalem og er en megetanerkendt ekspert i jødiske og kristne inskriptioner.Med stort besvær fik Zias rejst et stillads omkringgravmonumentet, sådan at de to forskere kunnekomme til at studere teksten på nært hold. Ved atpresse papirmasse mod det sted på forsiden afmonumentet, hvor inskriptionen havde vist sig, oglade det tørre, lykkedes det for Puech at tage etholdbart aftryk af den næsten usynlige tekst.

TekstenInskriptionen er skrevet på græsk. Den består af tolinjer med ialt 42 bogstaver, som er omkring 10 cmhøje. Teksten blev skrevet, for at man skulle kunnelæse den på afstand. Den lyder i oversættelse:"Dette er Zakarias’ grav, martyr, meget from præst,Johannes’ far".

Henvisningen til Johannes til slut i inskriptionengør, at den Zakarias, som omtales her, efter alt atdømme må være Johannes Døberens far. Inskriptionenvil med andre ord markere, at præsten Zakarias skulleligge begravet her. Han var en præst, der karakterise-res som oprigtig i sin dybe fromhed, og han dødesom martyr.

Indskriften betyder endvidere, at Zakarias' grav,som i dag udpeges som den sydligste af de tre store

dommen hos nogle af disse aristokratiske familier iJerusalem før Jesu tid.

Det er en rejsende i det 12. årh. e.Kr., som førstegang omtaler graven som "Absaloms grav". Medafsæt i notitsen i 2 Sam 18,18 tolkede han den helle-nistisk-jødiske grav som Davids søns grav. Siden harden været kendt under dette navn. Jøderne havdefor skik at tage deres uvorne drenge med ud tildenne grav for at vise dem, hvad ulydighed kan føremed sig. Og forbipasserende jøder, kristne og musli-mer kastede sten mod monumentets forside i foragtfor den søn, som gjorde oprør mod sin far. Derforfremtræder forsiden i dag meget slidt og beskadiget.Det er også grunden til, at den nu genfundneinskription er slidt næsten væk og er blevet så godtsom usynlig.

Næsten umulig at seFor to år siden fik israeleren Joseph Zias forevist et 30år gammelt foto af Absaloms Grav. Zias er pensione-ret antropolog, ekspert i gamle knogler og med i engruppe af forskere med tilknytning til Det hebraiskeUniversitet. En student viste ham forskellige fotos afgravmonumentet. På et af billederne opdagede hantre næsten usynlige græske bogstaver over denoprindelige indgang til graven. Gennem adskilligehundrede år havde ingen bemærket disse bogstaver.Zias fandt ud af, at dette foto var taget midt omsommeren på et tidspunkt lige før solnedgang.

Zias opholdt sig i flere måneder ude vedAbsaloms Grav og studerede facaden nøje i håb omat opleve netop det korte øjeblik, hvor strålerne fraden nedgående sol rammer den arrede facade i den

Inskription fundet

Gravmonumentet, somsiden det 12. årh. hargået under navnet“Absaloms Grav”.Det er et firkantet grav-mæle, som er huggetud i ét stykke af klip-pen. På hver side hardet fire halvsøjler, sombærer en frise i dengræske stil kaldet“dorisk”. Øverst er deren kegleformet strukturbygget af stenblokke ogsmykket med ringe afpalmeblade. Foto: ©Pictorial Bible,www.bibleplaces.com

11

gravmæler, for længe siden blev lokaliseret til dengrav, som siden 1200-tallet har gået under navnet"Absaloms Grav".

Fra kristen tidFormen på bogstaverne tilsiger, at den græskeinskription må stamme fra første halvdel af det 4.årh. e.Kr. E. Puech vil datere den til ca. 340 e.Kr. Dakristendommen blev statsreligion 324 e.Kr., drogmange kristne fra Romerriget til det hellige land forat se de steder, hvor Jesus og hans disciple havdelevet. Den fornemste blandt disse mange pilgrimmevar kejserinde Helena, der kom til landet i 324. Af delokale kristne fik de udpeget, hvor Jesus var blevetfødt, havde lidt korsdøden, osv. En legende siger, aten munk på dette tidspunkt fandt tre skeletter i gra-ven ved siden af "Absaloms grav". Han tog dem forat være skeletterne af Jakob den Lille (apostlenJakob), Zakarias (Johannes Døberens far) og Simeon– den gamle mand, som tog Jesusbarnet i sine arme.

Ikke Zakarias' gravDet betyder dog ikke, at det i virkeligheden skullevære præsten Zakarias, som har ligget begravet i"Absaloms Grav", kun at de byzantinske kristne i det4. årh. har haft en tradition herom. Gravmonu-mentet er alt for fornemt til at være en almindeligjødisk præstefamilies grav. Jødiske familier på Jesu tidbegravede deres døde i gravhuler, og når kødet varrådnet væk, blev knoglerne lagt i særlige knoglekister(kaldet ossuarier). Almindelige familier byggede ikkegravmonumenter af den slags. Den græsk inspirere-de udsmykning og gravens indretning viser, at"Absaloms grav" er noget ældre end Zakarias´tid, nl.fra hasmonæisk tid.

Zakarias' historieIfølge Lukasevangeliet var Zakarias en ældre præst afAbijas skifte, da han blev far til drengen Johannes,som senere blev kendt som Døberen. Ny Testamentefortæller ikke noget om hans død, eller hvor hanskulle være begravet. Den jødiske historieskriverJosefus, som skriver omkring 75-90 e.Kr., nævner, aten præst ved navn Zakarias, Baruks søn, blev dræbt itemplet, og at liget af ham blev smidt ned iKedrondalen. Om denne oplysning skulle være årsa-gen til, at inskriptionen betegner præsten Zakariassom "martyr", er uvist. Dog er det helt sikkert, atJosefus ikke har haft Johannes Døberens far i tanker-ne, fordi den Zakarias, hvis voldelige død han beskri-ver, levede langt senere, nemlig i årene op til denjødiske opstand i år 66.

Under arbejdet med Zakarias-inskriptionen harZias og Puech fundet andre linjer med inskriptionerved siden af. De har været i stand til at tyde et navn"Simeon". Måske rummer det en hentydning til dengamle Simeon. Det er muligt, at den efterfølgende

linje skal tydes: "han som holdt Guds Messias i arme-ne", har Puech sagt. Det sidste er næppe sagt om"Absaloms grav" endnu.

BetydningDen nyfundne inskription er med til at bekræfte engammel kristen tradition om, at Zakarias og andrevar begravet her på dette sted i Kedrondalen. Selvom denne tradition næppe holder for en historiskprøvelse, så har de byzantinske kristne i det 4. årh.e.Kr. formentlig haft grunde til denne antagelse. Derhar været lokale kristne, som vidste, at Zakarias,Simeon og måske Herrens broder Jakob lå begravetet sted i Kedrondalen. Ud fra denne almene erin-dring har det været forholdsvis let at antage, at detmeget synlige og imponerende gravmæle, som i daggår under navnet "Absaloms grav", i virkelighedenvar gravstedet for den i kristen sammenhæng betyd-ningsfulde præst Zakarias. Senere – i middelalderen –flyttede traditionen om Zakarias' grav til den sydlig-ste af de tre monumentale grave.

Fundet viser samtidig, hvordan det ofte er tilfæl-digheder, som afgør, om arkæologisk materiale bliverfundet. Det kan afhænge af, om den rette person erpå stedet på det rette tidspunkt. Desuden har vi atterfået understreget, hvordan den menneskelige trangtil at ødelægge kan destruere værdifulde levn fra for-tiden. Det er ofte gode grunde til, at vi ikke altidfinder det, som vi måtte forvente at finde. ■

ved et rent tilfælde

SIDSTE NYTE. Puech og J. Zias har på den nyligt afholdte kon-ference i Society of Biblical Literature i Atlanta,USA (22.-25. nov. 2003) holdt foredrag om denanden inskription, som de har fundet på forsidenaf "Absa-loms Grav". Den omtaler en "Simeon" ogbruger vendinger med forbindelse til Luk 2.

Uafrystelige lignelser”Rabbi Johanan sagde… og Rabbi Nahman sagdeogså…, men Rabbi Simeon ben Gamaliel sagde…”.Dette udpluk af en læresætning er hentet et tilfæl-digt sted i det jødiske skrift Mishnah, der er fra ca.200 e.Kr. I dette skrift finder man en samling af,hvad autoritative rabbier har sagt om forskelligeemner, og side efter side er fyldt med diskussionerefter den formel, som er gengivet ovenfor. Dele afMishnah gengiver udsagn af rabbier, der levede påJesu tid.

Jesus blev også kaldt ”rabbi” (Joh 1,38 ogmange andre steder). Den måde, han underviste og

virkede på, mindede umiddelbart folk omkring hamom det, de kendte fra rabbinerne i synagogerne.Dog ikke helt, for noget i Jesu ord og gerning varanderledes end rabbinernes. Vi læser flere steder omfolks forbavsede reaktion. Jesus kunne alligevel ikkehelt passes ind i de kendte kategorier: ”Og de blevslået af forundring over hans lære; for han lærte demsom en, der har myndighed, og ikke som de skriftklo-ge” (Mark 1,22).

Det særlige i Jesu forkyndelse er tydeligt i lig-nelserne om Guds rige eller ”Himmeriget”. Hermøder vi ikke lange udredninger med fodnoter, derhenviser til snart den ene og snart den anden. Faktisk

er der ikke et eneste udsagn omGuds rige i Jesu forkyndelse, der ikkepå den ene eller anden måde er for-bundet med den nære hverdag,som Jesu tilhørere stod i: ”Med Gudsrige er det som med en mark…, somen sædemand…, en vingårdsejer…”osv. osv. Jesu forkyndelse kunne ikkebare høres; den kunne på den mådeses, opleves, mærkes og erfares. Denvar ”uafrystelig”.

Lignelsen om sennepsfrøetEt af de ”uafrystelige” hverdagsbille-der på Guds rige kan stadig oplevesved selvsyn ved Genesaret sø. Omforåret er bjergskråningerne og vej-kanterne i bogstaveligste forstandmalet helt gule af sennepsplantenssmukke blomst.

Jesus sammenligner Guds rigemed sennepsfrø, der er mindre endalle andre frø, men når det sås i jor-

Arkæologisk og historisk ssiiddeellyyss

på Bibelen“Med Guds rigeer det som medet sennepsfrø”

Af ph.d.-stipendiat Morten Hørning Jensen

“Med Guds rige er det s12

Historisk sidelys over Jesu lignelse om sennepsfrøet

En sennepsplante på Saligprisningernes bjergmed Genesaret sø i baggrunden. Foto: ©Morten Hørning Jensen

opnå en diameter på tykkelse med en mands arm(Moldenke 1952:59).

Frøet er sammenlignet med andre urters ganskelille, ca. 1 mm i diameter, og det tager op mod 800frø at fremstille bare 1 gram sennep (Garland2002:232). Til gengæld er hver sennepsplante utroligfrugtbar og producerer mellem 1000 og 4000 frø pr.år (Oakman 1986:138).

Denne evne til at formere sig har dog også en uheldigeffekt set med haveejerens eller landmandens øjne,nemlig en tendens til at udkonkurrere andre vækster.Den romerske naturhistoriker, Plinius den Ældre (23-79e.Kr.), iagttog dette og skriver: ”Sennep… er med sinskarpe smag og hede virkning yderst gavnlig for helbre-det. Den vokser vildt, skønt den bliver bedre ved at bliveomplantet. Men på den anden side, når den først ersået, er det næppe muligt at gøre stedet frit af den, dafrøet spirer omgående, når det er faldet” (Nat.Hist.19,170f, citeret efter Crossan 1999:81).

om med et sennepsfrø” 13

den, vokser det og bliver større end alle andre plan-ter og bliver et helt træ, så himlens fugle kan byggerede i dets grene (Matt 13,31-32, Mark 4,30-32 ogLuk 13,18-19).

Ofte er lignelsens pointe udlagt som forskellenmellem et lille frø og et træ på størrelse med kendtetræer i europæiske skove. Det passer meget godt pådet, vi gerne vil forstå ved Guds rige: store ærværdi-ge træer; store urokkelige katedraler.

Problemet er blot, at sennepsplanten nok voksersig stor i sammenligning med andre af markens års-tidsvækster, men et træ i vores forstand bliver denaldrig. Ordet, der er oversat med ”træ”, kan lige såvel betegne en stor busk.

For at komme nærmere lignelsens pointe skal vinu se på, hvad vi ved om sennepsplanten i et histo-risk lys.

Et træ, en plante eller ukrudt?Igennem hele den antikke periode blev sennepsplan-ten dyrket intensivt og anvendt både som krydderi,medicin og olie (Moldenke 1952:59). Det gældersennepsplantens to kultiverede arter (den sorte, sina-pis nigra eller brassica nigra, og den hvide, sinapisalba), mens også en vild art fandtes (sinapis arven-sis).

Normalt bliver sennepsplanten ikke højere end 1-11/2 m, men allerede i antikken er der tilfældige vid-nesbyrd om, at sennepsplanten kan opnå højder påover 3 m og en drøjde, så den græske naturalistTheofrastus betegnede den med samme ord, der ievangelierne oversættes med ”træ” (Strauss2002:436). Det jødiske skrift Talmud beretter om, aten galilæisk rabbi fra det 2. årh. ved navn Simeonben Halafta kravlede op i en sennepsplante så storsom et figentræ (y. Pe’ah 7,20b, se Garland2002:86). I dag kan særligt store plantestammer

Sennepsblomster så langt øjetrækker. Galiæa en forårsdag. Foto: © Morten Hørning Jensen

Kapsler med tusindvis af sennepsfrø. Foto: © Peder Kølle

14

Den store formeringskraft betød, at sennepsplanten iden jødiske tradition fra det 2. og 3. århundrede blevregnet for at være ukrudt, og derfor ikke måtte dyrkesi haver, men kun på mere afsidesliggende marker(Mishnah Kilaim 3,2 og Tosefta Kilaim 2,8).

På trods af sennepsplantens gode egenskaberrepræsenterede den altså en latent trussel for land-manden i det første århundrede. Dens små frø blan-dede sig let med fx sædekornet, og den hurtige kraf-tige vækst overgik langt markens andre vækster.

For fuglene derimod var sennepsplanten et sted,der gav sikkerhed. Blomsterfrøene var god føde, ognår sennepsbuskadset i løbet af sommeren tørredeud, blev det til et uigennemtrængeligt krat, der udover føde også leverede fuglene sikkerhed.

Et Gudsrige i uhæmmet vækstPå denne baggrund kan noget af det overraskende iJesu lignelse fornemmes. Hverken sennepsplanteneller Guds rige vokser sig først og fremmest stortsom Libanons cedre, men spreder sig med uhørtkraft og magt. Pointen er ikke, at Guds rige er étsted, hvor det vokser sig stort og beundringsværdigt,men snarere, at det vokser sig stort ved at sprede sigop ad bjergskråningerne og langs vejene, så der ikkeer det sted, hvor det til sidst ikke findes. Dette frem-går også af den lignelse, der følger efter, nemlig lig-nelsen om surdejen, der gennemsyrer hele dejen(Matt 13,33; Luk 13,20-21).

Det, at Jesus sammenligner Guds rige med denhurtigt voksende sennepsplante, og ikke fx med etstort flot træ, må have været overraskende også forde første tilhørere. Lignelsens afslutning om fuglene,der bygger rede, leder nemlig tankerne hen påudsagn i både GT og andre jødiske skrifter, hvorGuds kommende rige sammenlignes med netop etstort cedertræ, der vokser sig prægtigt, så alle fuglekan bygge rede i det, og så alle skovens træer kan se,at Gud er Herren (Ez 17,22-24). Himlens fugle ogskovens træer er her et symbol på de fremmede fol-keslag, som skal opleve Guds frelse (se også 1 Enok90,30-37).

Jesu tilhørere må havde spidset øre: skal Gudsrige ikke komme i en form, der kan måle sig med destørste cedertræer? På samme måde som mangeandre steder, så afviser Jesus med lignelsen om sen-nepsfrøet sin samtids forventninger til ham som enstor politisk messias i forbindelse med sit førstekomme (fx Luk 17,20-21).

I stedet fremtræder Guds rige i en form, som forlandmanden og haveejeren knapt kan skelnes fraukrudt, og rummer et element af trussel for denbestående orden.

For de ubeskyttede derimod, for ”himlens fugle”,der er afhængige af ”deres himmelske far” for overle-velse (Matt 6,26), er Guds rige en velsignelse, dervokser med en uhæmmet vækst og gennemtrænger

Litteratur:Moldenke, H.N. & Moldenke, A.L. 1952. Plants of theBible. New York.

Zohary, M. 1982. Plants of the Bible. Cambridge.

Oakman, D. E. 1986. Jesus and the Economic Questionsof His Day. Leiston-Queenston.

Crossan, J. D. 1999. Jesus. En revolutionær biografi. ANIS.

Garland, D. E. 2002. The Gospel of Mark. I ZondervanIllustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. ClintonE. Arnold, 204-317. Grand Rapids, Michigan.

Strauss, M. L. 2002. The Gospel of Luke. I ZondervanIllustrated Bible Backgrounds Commentary, ed. ClintonE. Arnold, 318-516. Grand Rapids, Michigan.

Foto

: © M

orte

n H

ørni

ng Je

nsen

alt, ligesom surdejen, der syrner hele dejen, ogsædekornet, der sås over alt (Mark 4,1-20).

Hvordan glemme Guds rige?Jesu forkyndelse var altså ”uafrystelig” i bogstavelig-ste forstand. Fiskerne kunne dagen efter ved garnenesidde og repetere for sig selv: ”Hvad var det nu Jesussagde om Guds rige og så fiskenet?” (Matt 13,47).Landmanden kunne gå ud på sin mark og irritere sigover tidslerne og pludselig komme i tanke om:”Sagde Jesus ikke…” (Mark 4,7). Og måske – som etlille tankeeksperiment – gik en far med sin datter ihånden hjem fra et møde med Jesus på en bjergskrå-ning i Galilæa dybt begravet i sine egne tanker, tilhan pludselig blev afbrudt af sin datter, der stod meden buket friskplukkede sennepsblomster i hånden ogsagde: ”Hvad var det nu, Jesus sagde om sennepsfrøet,far…?”.

Arkæologiske billeder

15

1. På vej mod BetlehemDa man i 1992 udvidede vejenmellem Jerusalem og Betlehem, fandtman omtrent midtvejs i østre vejsideruinerne af en stor 8-kantet kirke og etklosteranlæg. Fundet blev gjort påden græsk-ortodokse kirkes grundnogle hundrede meter nord for detmonumentale græsk-ortodokse EliasKloster, grundlagt allerede i det 6. årh.og genopført i 1160 ifølge overleve-ringen på det sted, hvor profeten Eliashvilede ud under flugten fra dronningJezabel.

Ruinerne af kirken med det tilhø-rende klosteranlæg var en tid igen til-dækket. Mange har derfor ikke væretopmærksomme på det spændende sted. Efter nyeundersøgelser er ruinerne nu igen fremdraget og noket besøg værd, selv om man endnu ikke har haftmidler til at indrette pladsen til et smukt valfarts-sted, som det fra begyndelsen har været.

Maria Sædekirke, Kathisma-kirkenRuinerne stammer fra en kirke bygget ca. 440 e.Kr.til minde om en begivenhed, der er omtalt i detapokryfe skrift ”Jakobs Forevangelium” fra ca. 150e.Kr. I dette skrift står, at netop på dette sted skulleJosef have hjulpet Maria ned af æslet, da de var påvej mod Betlehem. På stedet er en kilde og ensten, som den udmattede Maria ifølge en senerelegende havde hvilet sig på. Stenen blev på græskkaldt kathisma palaion = den gamle siddeplads.Midt i den 8-kantede kirke fandt man netop ensten, som vidner om, at kirken er bygget til mindeom datidens tiltro til det rigtige i den omtalte begi-venhed. Kirken er nærmere beskrevet i TEL 4/1998(Særnummer om julen), s. 5 under kirkens græskenavn Kathisma-kirken.

2. Hyrdernes markCa. 1 km øst for Betlehem ligger landsbyen BeitSahur, (hebr. for ”hyrdernes landsby”). Den bebosovervejende af kristne. Bag Beit Sahur ligger etfrugtbart område, der kaldes ”Hyrdernes Mark”.Her har man fra Kirkens ældste tid fejret mindetom englenes budskab til hyrderne julenat.

Arkæologiskebilleder om jul

Af pastor emer. Hartvig Wagner

Sædekirkens ruiner set fra syd med Jerusalemi baggrunden og vejen til Betlehem tv. Foto: © Hartvig Wagner

Englene og hyrderne. Fresko af professor U.Noni i det romersk-katolske kapel på Hyrder-nes Mark. Foto: © Hartvig Wagner

16

Hyrdernes kapel.I området er der fundet cisterner og naturlige under-jordiske grotter, der kan have tjent som opholdstederfor mennesker og dyr. Både græsk-ortodokse,romersk-katolske og evangeliske kristne fremvisersådanne grotter og ærer her mindet om englenesbesøg hos hyrderne.

Ved siden af en sådan større grotte, der er indret-tet som andagtsrum, ligger et smukt teltformetromersk katolsk kapel bygget i 1954 af den berømteitalienske arkitekt A. Barluzzi. Mange har besøgt grot-ten og kapellet med de skønne vægmalerier, somforestiller hyrdernes oplevelser julenat.

Grotter anvendt som staldI grotternes vægge er indhugget små nicher, der harfungeret som krybber. Foran nicherne har dyreneværet tøjret. Det kan give god grund til at tro, atJesus har været lagt i en sådan niche og ikke i enkasse på fire ben, som man ofte ser det på kunstneri-

ske fremstillinger af den hellige familie i stalden.En del af Hyrdernes Mark tilhører den græsk-orto-

dokse menighed i Betlehem. I 1955 blev der bygget ensmuk ny kirke et lille stykke syd for Beit Sahur. Den eret besøg værd, ikke mindst fordi der i dens umiddel-bare nærhed er spændende ting at se efter udgrav-ninger udført i 1972 og derefter. Særlig interessant er:

Den hellige grotteI dens gulv vises en meget smuk gulvmosaik med en8-kantet stjerne som hovedmotiv omgivet af ligear-mede kors. I år 427 forbød kejser Theodosius atanbringe kors i kirkers gulv. Derfor antager man, atgrotten med denne mosaik har været et helligstedallerede i slutningen af det 4. århundrede. Her har dekristne fejret mindet om englenes besøg hos hyrder-ne julenat. En tidlig kilde tyder på, at den kvindeligepilgrim Aeteria (381-384) har besøgt grotten. Der ernu indrettet et lille kapel med en smuk ikonostasis(billedvæg) i grotten. ■

Krybbe indhugget i en hulestalds væg.Hulestalden er indrettet til kapel medbænke. Til venstre et alterFoto: © Hartvig Wagner

Litteratur:Bargil Pixner, Wege desMessias und Stätten derUrkirche, Giessen 1996, s.412-422.

Jack Finegan, The Archaeologyof The New Testament,Princeton 1992, s. 40-42.

Antagelig den ældste kristne gulvmo-saik i den græsk-ortodokse HyrdernesGrotte.Foto: © Hartvig Wagner

17

Beretningen om Ester

Første gang vi møder Ester i Bibelen, hedder hunHadassa (Est 2,7). Scenen er i Susa ca. år 480 f.Kr.Xerxes, eller Ahasverus, som han kaldes i Bibelen, erkonge over medere og persere. Xerxes har netop for-stødt sin dronning, Vashti, og er nedtrykt over det.Hans øverste embedsmænd, de 7 i det øverste råd,foreslår, at der skal findes en afløser for Vashti. Derforhentes unge jomfruer fra hele riget ind til Susa.Hadassa bliver en af de udvalgte. Hun skal nu gen-nemgå en skønhedskur, før hun stedes for Xerxes.Han udvælger Hadassa, som nu kaldes Ester, til sinnye dronning. Senere, da Haman får udstedtet dekret om, at jøderne kan dræbes, gårEster til den inderste gård i paladset, hvoringen måtte komme ukaldet.

Persiens hovedbyerAt Ester, som dronning over Perserriget, harværet i de andre hovedstæder, er en selvfølge.De 4 hovedbyer i riget var: Persepolis, denreligiøse hovedstad; Ekbatana, sommerresi-densen; Babylon, vinterresidensen og Susa,den administrative hovedstad. Under den tid-ligere kong Kyros var hovedstadenPasargadae.

Byen SusaI Susa kan man stadig se rester af Dareios´palads. Det har meget vel været her, Ester giktil Xerxes. De 3 gårde ses tydeligt. De blivermindre og mindre; den inderste er den mestprivate gård. På museet i Teheran findesnogle relieffer af glaserede teglsten, der fore-stiller De Udødelige, den persiske konges liv-vagt og specialstyrke. De blev kaldt DeUdødelige, fordi de altid bestod af 10.000mand, idet der straks kom en anden til, når enfaldt. Der er også rester af byporten, hvorEsters onkel, Mordokaj, havde sit job.

Det religiøse centerPersepolis er den religiøse hovedstad og erderfor stedet for den vigtigste religiøse fest i

Perserriget, forårsfesten eller nytårsfesten.Forårsfesten blev, dengang som nu, holdt den 21.marts. Når man ser på reliefferne i Persepolis, harmange af dem en symbolik, der henviser til forår, livog frugtbarhed. På trapperne op til Apadana, denstore audienshal, vises en hel række udsendinge frade folkeslag, der skal betale tribut til kongen. Dekom fra de lande, som var underlagt Perserriget. Derer 23 forskellige folkeslag, der alle bliver ført ind tilkongen af en meder eller en perser, kongensembedsmænd. Apadana er bygget af Dareios denStore. Desuden kan man se rester af Xerxes’ 100 søj-

I dronning Esters fodsporI dronning Estersfodspor

Af laborant og stud. arch. Lene Dalsten, Kbh.

Ester og Mordokaj mausoleet i Hamadan (Ekbatana).Foto: © Lene Dalsten

18

lehal (hans tronsal), Xerxes’ palads, hansharem (det er der dog tvivl om), alle nationersport, som er selve hovedindgangen til heleområdet. Hele komplekset er bygget på enterrasse, der er 15 m høj, og Apadana liggerpå yderligere en terrasse. Ikke langt fraPersepolis ligger Naghst-i-rustam, de persiskekongers gravplads. De er begravet i klippegra-ve udsmykket med relieffer.

Kyros’ byPasargadae, Kyros’ by, ligger i nærheden afPersepolis. Der er rester af Kyros’ palads, etmeget stort område med paladser, haver medpavilioner og portbygning. Der er ikke megettilbage, men man kan få et rigtig godt indtrykaf perserkongernes lyse og luftige paladsermed store haver omkring. I tilknytning tilpaladset ligger Kyros begravet; hans mauso-leum står som et monument uden for byen.

Det kongelige sommerpaladsEkbatana i det nordlige Iran er sommerresi-densen og har et behageligt klima. Byen lig-ger højt, 1747 m over havet, omgivet af bjer-ge, som er snedækkede i maj måned. Byen ermedernes gamle hovedstad, som perserne

overtog, måske også som et tegn på overherredøm-me. Mederne var dog højt placeret ved perserkong-ens hof. I Ekbatana ses rester af et bygningsværk.Endvidere findes også et mausoleum, som ifølge tra-ditionen er Ester og Mordokajs sidste hvilested. Derer to sarkofager i rummet, men det er sandsynligvisen senere jødisk prinsesse, der er begravet der.Stedet er indrettet med gravkammer og en lillesynagoge.

Skønlitterær henvisningDet kan i øvrigt anbefales at læse Paul Hoffmannsromantrilogi om dronning Ester. Den giver et godtbillede af, hvordan det kunne have været på dentid. ■

F O R E D R A GForedragsaften med SBA-øst,

Dansk Bibel-Institut, Kbh.

27/2 2004 Lene Dalsten:I dronning Esters fodspor – en rejse gennem Iran.

Yderligere oplysninger hos:Nicolai Winther-Nielsen, nwn@sba-dk.dk

Kong Kyros’ grav ved Pasagardae.

Xerxes’ Palads. Foto: © Lene Dalsten

Persiske konger

Kyros 539-530

Dareios den Store 522-487

Xerxes 487-465(i Esters Bog kaldet Ahasverus)

19

BOGANMELDELSE

Ny bibelbaggrundskommentar til NTForlaget Zondervan har netop udgivet et flot presti-geprojekt: en kommentar i fire bind under titlen,Zondervan Illustrated Bible BackgroundsCommentary. 17 evangelikale forskere gennemgårher hele NT skrift for skrift med et særligt fokus påNT's historiske, kulturelle og arkæologiske bag-grund på i alt hen ved 2000 tætpakkede sider fyldtmed fotos, kort og oversigter. Som bekendt harmoderne historisk og arkæologisk forskning drastiskforøget vores kendskab til den bibelske verden, ogdenne udgivelse udmærker sig på fornemste visved at samle dette i én hat! Forfatterne fokusererpå de ting i skrifterne, som på en eller anden viskan belyses historisk: Hvem var de politiske perso-ner vi møder? Hvordan så "kejserens billede" ud?

Hvad ved vi om byerne på Paulus' rejser? Hvem var stoikerne? osv. osv. Værket er født ud af et oftetilbagevendende spørgsmål fra bibellæsere: "Hvor kan vi få indblik i skrifternes baggrund?" Den nysger-rige bibellæser er derfor den primære målgruppe. Der forudsættes ikke kendskab til fx græsk eller antik-ke tekster, men fyldige noter ved enden af hvert skrift sikrer, at alle væsentlige påstande belæggeskildemæssigt, ligesom der ofte henvises til antikke kilder i selve teksten med forkortelser, der findes for-klaret i en indledende oversigt i hver bog. TEL-redaktionen kan give dette værk sin varmeste anbefalingfor dets store historiske og arkæologiske arbejde, og for dets teologiske ståsted med en ubeskåret tillidtil Guds ords sandhed og aktualitet.

MHJ

Redaktør:Clinton E. Arnold

Titel:Zondervan IllustratedBible BackgroundsCommentary.

Udgivet:2002

Pris: 39,95 USD. pr.bind

Se mere på www.zondervan.com

NYT I SBAÅrets re jse oktober 2004

I dronning Esters fodsporEn rundrejse i Iran

Oplev Susa, Persepolis, Ekbatana

De steder Ester opholdt sig som dronning af Perserriget

Oplev de Armenske kirker i EsfahanDen muslimske arkitektur

Og meget mere.

Rejsen varer i ca.14 dagePris ca. 15.000 Kr.

Udførligt program og praktiske oplysningerfås ved henvendelse til:

Lene Dalstenld@sba-dk.dk · Tlf. 38 33 30 15

Så skete detI december sidste år løb nyheden verden rundt, attempelpladsens sydmur havde slået en stor bulesom følge af de illegale, og set med arkæologiskeøjne, højst kritisable og sørgelige udgravningerunder tempelpladsen. Den gang lykkedes det denmuslimske waqf at redde muren fra sammenstyrt-ning.

Men i slutningen af september i år gik det galtet andet sted på tempelmuren, der kan ses fra pla-teauet foran grædemuren (se billede). Ca. 40 m2 afen mur, der stammer fra muslimsk periode og ven-der mod vest, styrtede sammen. Arkæologen dr.Eialat Mazar, som leder en gruppe arkæologer, dersøger at gøre opmærksom på, hvad der går for sig(se www.har-habayt.org), udtalte bagefter, at dettekan vise sig kun at være begyndelsen.

Den sydlige del af tempelpladsen repræsenterernemlig en af Herodes den Stores store bygnings-mæssige bedrifter, da han via underjordiske hvæl-vinger skabte den store kunstige platform, vi i dagkender som tempelpladsen. Den er med andre ordikke massiv og solid og består af store cisterner ogunderjordiske gange mv. Om der vil ske værre ting,end hvad vi så i september, vil fremtiden vise.Sikkert er, at de seneste 3 års moderne ukontrolle-rede udgravninger under tempelpladsen har forår-saget en uerstattelig ødelæggelse af arkæologisk kil-demateriale fra det sted og den periode, dersammenlagt har betydning for flest mennesker iverden. Det kan da kaldes en dårlig nyhed!

Morten Hørning Jensen (ansv.red.)

3300 f .KrÆLDRE BRONZE

2000 f .KrMELLEM BRONZE

1550 f .KrYNGRE BRONZE

1200 f .KrJERNALDEREN I og II(1200 – 1000 & 1000 – 586)

586 f .KrPERSISK T ID

331 f .KrHELLENISTISK T ID

63 f .KrROMERSK T ID I

135 e .KrROMERSK T ID I I

B IBELENSEGEN KRONOLOGI

ARKÆOLOGISKEPERIODER

HENVISNINGERTIL TEL 4 , 2003

c. 1875-1450:Israelitterne i Egypten

c. 1400-1030:Indvandrings- og dommertid

c. 1000: Kong Davidc. 955: Salomos tempelc. 722: Samarias fald

c. 2165-1860:Patriarkernes tid

c. 586: Jerusalems faldc. 586-537: Eksil i Babylon

c. 537/525: Hjemkomst fra eksilet

Redaktørenssquare

c. 7 f.Kr.: Jesu fødselc. 30 e.Kr.: Jesus korsfæstes

20

Side 3Fund af inskriptionca. 700 f.Kr.

Side 17Xerxes’paladsca. 470 f.Kr.

Side 9Absalomsgravca. 63 f.Kr.

Side 15Billeder omjulca. 7 f.Kr.

Side 12Sennepsfrøca. 30 e.Kr.Foto: © Pictorial Bible, www.bibleplaces.com