Skolehave, solceller på hallerneog husstandsvindmøller vedboldbanerne. det skorter ikke påmiljøvenlige planer på FrejlevSkole, der er blevet profilskole ibæredygtighed.

Om alt går vel vil et stort græsområde vedFrejlev Skoles naturfagshus i løbet af for -året og forsommeren blive omdannet til enstor skolehave med frugttræer, bærbuske,drivhus, hønsegård, sø og 22 højbede, hvorder skal dyrkes grøntsager.

Indskolingsele verne skal fodre høns oghente æg, og 5. årgang skal passe haven,der skal forsyne skoleboden og madkund-skabsundervisningen med sunde, økologiskegrøntsager og frugter.

Skolehaven er blot et af flere store pro-

jekter, som skolen har på bedding, og somer kommet tættere på at blive realiseret,efter at Skoleudvalget i Aalborg Kom munefør sommerferien 2014 godkendte, atFrejlev Skole blev profilskole i bæredygtig-hed fra skoleårets start.

Byrådet har i dette og kommende budget -år afsat midler til implementering af profil-skolebegrebet, fordi Skoleudvalget ønskerat få skabt nogle udviklingsmiljøer, der kanvære faglige flagskibe for andre skoler.Skolerne har skullet ansøge om at blive pro-filskoler. Foruden Frejlev Skole er KlarupSkole og Mellervangskolen blevet profilsko-ler med faglige profiler inden for henholds-vis internationalisering og innovation. Hertilkommer, at Tornhøjskolen og Sønderbro -skolen har været idrætsprofilskoler sidenaugust 2013.

SådAn GØRVIDecember 2014

Bæredygtigheden i fokus

Klarup Skole har mange aktiviteter på bedding som ny international profilskole

Som profilskole i innovation vil Mellervangskolen nytænke undervisningen og lærings -miljøerne

Fortsættes side 2

Her ved dækslet får vi en sø i skolehaven, forklarer

Line (tv) og Rebecca fra skolens miljøråd.

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

Mange vinkler på indsatsenDer er flere årsager til, at Frejlev Skole harønsket at blive profilskole i bæredygtig-hed. For det første har den nuværende 9.årgang arbejdet med bæredygtighed ifysik, biologi og matematik og udarbejdetprojekter for såvel skolehave som opsæt-ning af vindmøller og solceller, siden de gikpå 7. årgang. For det andet har skolen fag-lige kompetencer til at satse på bæredyg-tighed, bl.a. fordi biologilærer HenrikJensen er uddannet humanøkolog fraAalborg Universitet. For det tredje harAalborg Kommune lanceret en incita-mentsmodel, hvor skolerne får en økono-misk gevinst ved at spare på energien.

– Der er også andre vinkler på at arbej-de med bæredygtighed, siger skolelederBjørn Visborg. Vi har længe ønsket atsætte mere fokus på naturfagene, fordifolkeskolen har en tendens til at blive en”pigeskole”. Nu får vi jord, hvor der skalgraves, sås og høstes, og eleverne skal tilat arbejde med affaldssortering. Om etpar år får vi forhåbentlig vindmøller og sol-celler, så eleverne kan arbejde med målin-ger af energi og lave produktionsstatistik-ker osv.

– Der er mange elementer i bæredygtig-hed, der appellerer til drengene, og som

kan være med til at sikre, at flere af voreselever vælger naturfaglige uddannelser.Samtidig vil vi selvfølgelig gerne være medtil at lære eleverne at passe på miljøet,siger Bjørn Visborg.

Lokalområdet skal inddragesDen kommende skolehave skal finansieresaf fondsmidler, som Aalborg Kommunesfundraisere er med til at tilvejebringe. Menskolen har også haft følere ude hosSamrådet, borgerforeningen, lokale virk-somheder og naboen, FDF, da det erhåbet, at mange lokale interessenter vilbistå med praktisk hjælp og materialer.

Skolehaven etableres ved den gamlepedelbolig, der i dag er naturfagshus. I pro-jekttegningerne indgår, at terrassen vedhuset overdækkes og forsynes med ude-køkken, ligesom der skal eta b leres en bål-plads uden for terrassen.

– Vi har valgt at lægge ud med skoleha-ven, fordi den er meget synlig og rummermange undervisningsmuligheder. Vi håberså, at vi kan få opstillet husvindmøller udmod boldbanerne inden for et par år.Eleverne har i deres projektarbejde fundetnogle lydløse vindmøller og beregnet, attre møller vil koste omkring 750.000 kr.Solcelleanlæggene, som vi gerne vil have op

på begge haltage, vil koste omtrent detsamme, så vi må tage det i det tempo, vi kanskaffe midler til det, siger Henrik Jensen.

det Grønne FlagLine Knudstrup Olesen fra 8.b. fortæller,at skolen satser på at kunne hejse DetGrønne Flag fra Friluftsrådet næste årsom tegn på, at eleverne har arbejdet medforskellige energiprojekter og sparet sko-len for energi og penge. Line sidder i sko-

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

2

Som aktive medlemmer af miljørådet glæder udskolingseleverne Line Knudstrup Olesen (tv) og Rebecca Reynolds sig til, at området bag dem i løbet af foråret bli-

ver forvandlet til skolehave. Her besigtiger de arealet sammen med teknisk serviceleder Lars Engemand og biologilærer Henrik Jensen.

Bjørn Visborg: Der er mange vinkler på at arbejde

med bæredygtighed i skolen.

3

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

lens miljøråd, der blev etableret efter sommerferien som del afarbejdet med at blive en bæredygtighedsskole.

Miljørådet planlægger aktiviteter, der baner vej for Det GrønneFlag. Eleverne på 6. årgang har f.eks. arbejdet med affaldssorte-ring og i den forbindelse haft besøg af renovationsfolk, der harfortalt om genbrug og energibesparelser. Bagefter udarbejdedeeleverne en powerpoint-præsentation om affaldssortering oggenbrug. Nu øver de sig på at fremlægge præsentationen, forefter nytår skal de to og to ud i alle klasser fra 0.-5. årgang ogundervise eleverne i genbrug og miljø.

Teknisk serviceleder Lars Engemand fortæller, at skolen har fåetopstillet udendørs containere til papir, glas og småt brandbart.Næste skridt bliver, at der rundt i klasserne opstilles spande til sor-tering af genbrugsaffald, papir og plastic. Tanken er, at eleverneogså skal involveres i den videre affaldshåndtering som en slags mil-jødukse, så det ikke kun er ren gøringspersonalet, der tager sig af af -faldet.

Lars Engemand er med i miljørådet som en vigtig medspiller, nårdet handler om at tænke i energiforbrug og bæredygtighed.Eksempelvis er energiforbruget blevet nedsat med omkring 20 pro-cent gennem udskiftning af pumper og belysning. I denne vinter erder taget et nyt energivenligt initia tiv, idet alle terrassedøre er blevetplomberet, så eleverne ikke kan smutte ud af dem – og glemme atlukke dem.

Emneuge om bæredygtighedI uge 13 skal alle elever arbejde med bæredygtighed. Som medlemaf miljørådet og bidragyder til de klasseprojekter, der ligger tilgrund for skolehave, husvindmøller og solcelleanlæg, er RebeccaReynolds fra 9. årgang meget optaget af, at lærdommen fraemneugen bringes videre ud i klasserne.

– Alle lærere og elever skal engageres, for det må ikke blive sådan,at man glemmer det hele bagefter. Det vil være rigtig godt at få flereklasser involveret i elevundervisning, måske især i de yngste klasser.Jo tidligere de små kommer i gang med at tænke på miljøet, jo let-tere er det nok at give dem gode vaner, siger Rebecca Reynolds.

I kravene til opnåelse af Det Grønne Flag ligger, at miljørådet skaludarbejde en handleplan med temaer, der kan arbejdes med på deenkelte klassetrin fra børnehaveklasse til og med 9. klasse.Handleplanen sikrer, at alle årgange hvert år kommer til at arbejdemed opgaver inden for bæredygtighed. Hertil kommer, at skolennetop har indledt et samarbejde med Aalborg Universitet undertemaet ”Læring i virkeligheden”.

– Det er et rigtigt spændende projekt, hvor man prøver at knyt-te firmaer og skoler og universitet sammen i et netværk, der skalstyrke elevernes interesse for klima og naturfag. Vi er med sompilotskole i år sammen med Hadsund Skole og Gl. Lindholm Skole.Det er meningen, at vi skal opsøge virksomheder, som skolernefast kan besøge hvert år, og som vil komme ud på skolerne ogundervise. De studerende fra universitetet vil også indgå somundervisere, fortæller Henrik Jensen.

6. årgang har arbejdet med genbrug. Nu øver de sig sammen med biologilærer Henrik Jensen på at skulle ud og undervise eleverne på 0.-5. årgang. Foruden

powerpoint-præsentationen vil de medbringe forskelligt affald og demonstrere, hvordan det skal sorteres, alt efter om det kan genbruges.

Sidste år arbejdede 8. årgang i grupper med projekter for henholdsvis skoleha-

ve, vindmøller og solcelleanlæg. Resultaterne blev forelagt et panel med

repræsentanter fra skoleledelse, teknisk personale, Skoleforvaltningen og

skole bestyrelsen. Vinderprojekterne er dem, der nu arbejdes videre ud fra.

– Jeg tror, det bliver vildt spændende. Jegglæder mig rigtigt meget til at skulle talemere engelsk. Jeg vil gerne kunne tale fly-dende engelsk, og det her vil helt sikkerthjælpe, siger Oscar, elev i 7.I på KlarupSkole.

Oscar og hans klassekammerater harlige fået at vide, at de skal til at arbejdemed et miljøforløb i engelsk og biologi, ogat undervisningen som noget helt nyt vilforegå på engelsk i biologitimerne. Senerepå skoleåret skal klassen have et forløb imatematik, hvor undervisningen også skalforegå på engelsk.

Fælles for eleverne er, at de forventer,at det bliver sjovt og lærerigt at skullearbejde på engelsk i andre fag. Peter ogAsk fremhæver, at de får lært en massenye ord, som de både kan have glæde af,når de skal tale engelsk, og når de spillercomputerspil. Ida er usikker på, hvordandet vil være at blande fagene, men mener

alligevel, at det bliver spændende, ogNadia og Amanda er sikre på, at undervis-ningen på engelsk bliver alletiders, selvomdet kan blive lidt svært i starten.

International profilskoleKlarup Skole har de sidste tre år haft en I-linje – en internationalt tonet linje – i ud -skolingen, hvor eleverne har haft ekstralektioner i engelsk, tysk og dansk. Det erpositive erfaringer fra denne linje og etønske om at styrke alle elevers sprog-kundskaber og globale forståelse, der harfået skolen til at søge Skoleforvaltningenom at blive international profilskole fradette skoleårs start.

Sideløbende med ansøgningen om atblive profilskole har skolen søgt og fåetUndervisningsministeriets tilladelse til atundervise på engelsk i andre fag endengelsk. I år lægges der ud med biologi ogmatematik i 7.I og med et forløb i historie

på 9. årgang. Næste år er det planen, atengelsk integreres i undervisningen i flerefag og på flere årgange.

Alle udskolingselever har i år mulighedfor at vælge valghold i spansk og kinesisk.En 7. klasse arbejder med en irsk klasse i ete-twinningsprojekt, og 9. årgang har arbej-det med et EU-emne og været en uge iBruxelles. Naturfags- og værkstedslinjernepå 8. årgang er ved at opbygge et samar-bejde med en svensk skole, mens 8.I samar-bejder med en skole i Rendsburg om besøgog genbesøg med privat indkvartering.

Skal bredes mere udSkolen har nedsat et internationalt team,der består af fire udskolingslærere. Koordi -nator på de internationale tiltag, engelsk-lærer Maria Jensen, fortæller, at teametnæste år vil blive udvidet med lærere fra deøvrige afdelinger.

– Vi vil gerne have bredt det internationa-le mere ud på alle årgange. I år har vi indført,at indskolingen og 4. årgang får ekstraengelskundervisning gennem den under -støttende undervisning. 1. og 2. årgang haret kvarters engelsk hver dag, svarende til20 timers ekstra engelsk. På 3. og 4. årganghar de 30 ekstra timer.

– På 6. årgang er der ved at blive etable-ret et nordisk samarbejde, da tanken er, atderes lejrskoletur skal gå til en norsk ellersvensk skole med genbesøg fra skolen.

– Vi er også begyndt at gøre megetmere brug af gæstelærere end tidligere,og vi har planer om at lave vores egneComenius-projekter på lidt længere sigt.Vi har mange planer og ideer, men vi måudbrede tingene i et tempo, hvor alle føler,de kan være med, siger Maria Jensen ogfremhæver de mange samarbejdspartne-re, der er med til at stimulere de internati-onale tiltag.

International forståelse og kompetenceKlarup Skole har sat flere spændende initiativer i gang og harmange flere på bedding som følge af skolens nye status sominternational profilskole.

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

4

Lene Lyngdahl, biologilærer og medlem af det internationale team, gennemgår forløbet, hvor hun skal

undervise eleverne på engelsk. Inden hendes del af forløbet skydes i gang, skal eleverne i et par uger arbej-

de med ordforråd inden for miljø i engelsktimerne.

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

5

UCN vil eksempelvis følge undervisningeni biologi på engelsk og har tilkendegivet, atskolen næste år kan få internationale stude-rende i praktik. UngAalborg, CFU Nord jyl -land, Aalborghus Gymnasium, Aal borgUniversitet og det kinesiske ConfusiusInstitut er andre gode samarbejdspartnere,og Skoleforvaltningens konsulenter har bi -stået med rådgivning og hjælp til udarbejdel-se af udviklingsplaner, ansøgninger m.v.Senest har skolen lagt billet ind på et uddan-nelsesforløb, der forestås af Under vis nings -ministeriets internationale vejledere.

Udsmykning af skolenAktuelt er det internationale team bl.a.involveret i planlægningen af en omfatten-de udsmykning af skolen. Klarup Skole skalsignalere internationalt udsyn, og derforer der i samarbejde med en kunstner ogforskellige firmaer lagt en plan, der i deførste måneder af 2015 vil forandre sko-lens visuelle udtryk markant.

Ved hovedindgangen opstilles der er enstander med skilte, der angiver afstand ogretning til forskellige hovedstæder. Indenfor hoveddøren mødes eleverne af enstemning af afgangshal/metrostation medoversigtskort, der angiver ruter til bestem-te destinationer.

Hver afdeling kommer til at repræsentereen verdensdel. I indskolingen handler det omdet nære – Europa. Mellemtrinnet bevægersig længere ud i verden til Amerika, og ud -skolingen bliver en Asien-afdeling. Alle døretil fag- og klasselokaler bliver udsmykketmed motiver fra hovedstæder, og der mon-teres QR-koder på dørene, så elever oglærere umiddelbart får mulighed for at foku-sere på et land eller en kultur.

Al udsmykning skal være på plads i uge13, hvor der er international uge for alleelever på skolen.

– Fremover vil vi have en internationaluge hvert år. Vi vil integrere det internatio -nale mere og mere i undervisningen, da vimener, at det er vigtigt, at vores elever bli-ver internationalt orienterede. Mange afdem vil sikkert få arbejde i udlandet ellerfå et arbejde, hvor de skal rejse og samar-bejde med udenlandske virksomheder.

– Vi kan se, at eleverne lærer meget, når

de har besøg af udenlandske gæstelærereog samarbejder med udenlandske skoler.Det optager dem meget at få indblik i ver-den omkring os. Vi tror på, at vi som inter-

national skole kan være med til at gørevores elever til gode samfundsborgere,siger skoleleder Anders Norup.

Maria Jensen, engelsklærer og koordinator i det internationale team, har skrevet nogle vigtige fagudtryk op

på tavlen hos 7.I. Hun beder eleverne notere ordene og læse en engelsk tekst, hvor de præsenteres for nye

ord fra miljøområdet.

Eleverne i 7.I er spændte på at komme i gang med biologiforløbet på engelsk. De tror, de vil lære meget

engelsk i forløbet og går koncentreret i gang med de indledende øvelser, der skal øges deres ordforråd

inden for miljøområdet.

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

6

Lokale 48 ½ på personalegangen på Mellervangskolen adskiller sigikke kun fra skolens andre lokaler ved at have et usædvanligt num-mer. Det særlige ved lokalet er, at det bebos af to akademis ke innovationskonsulenter, som lærere og pædagoger dropper indhos, sparrer med og trækker på, når de har fået en ide til et under-visningsforløb eller projekt, der kræver nytænkning.

De to innovationskonsulenter, Jesper Vestergaard og KristinaBrinck, har skrevet speciale om ”Det skæve rum”, der har gjortMellervangskolen kendt for dens arbejde med innovation ogentreprenørskab. I foråret 2014 deltog inovationskonsulenterne iudviklingen af det koncept, der har banet vej for skolens nye sta-tus som innovativ profilskole i Aalborg Kommune, og de er nuansat på skolen med det formål at få innovation integreret i sko-lens kultur.

– Vi har haft rigtig mange succesoplevelser med ”Det skæverum”. Vi kan se, at eleverne motiveres og viser nye sider af sigselv, når de møder en anden undervisningsform og et andetlæringsmiljø. Som profilskole i innovation vil vi sprede erfaringer-ne fra ”Det skæve rum” ud og videreudvikle vores skole som enskole, der nytænker fag og læringsmiljøer. Vi vil arbejde medkompetenceudvikling og udvikle pædagogiske og didaktiskemetoder, der gør innovation til omdrejningspunktet i alle klasser,siger skoleleder Lene Hvilsom Larsen.

Motivationen og modetSkolens mantra er, at alle elever skal forlade skolen som vindere ieget liv. I de fire år, hvor to af skolens lærere, Carsten Hermansenog Charlotte Rørvig Haaber, har holdt camps i ”Det skæve rum”,har det gang på gang vist sig, at elever, der normalt ikke har detstørste udbytte af undervisningen, blomstrer op og går forrest iopgaveløsningen.

– Det handler meget om læreprocesserne. Vi skal øge elever-nes motivation og passe på, at vi ikke piller nysgerrigheden ogmodet ud af dem. Vi siger altid, at det er ok at lave fejl, for mankan lære af sine fejl, og der er god læring i at turde udtrykke sig.Vi arbejder rigtig meget med projektorienteret undervisning ogfremlæggelser. Det øger motivationen, at man laver noget, somskal videreformidles og har værdi for andre, siger viceskolelederKristine Klitgaard Mikkelsen.

I bestræbelserne på at styrke mulighederne for projektoriente-

ret undervisning for større eller mindre grupper af elever har sko-len fra dette skoleår slået årgangsteamene sammen, så medar-bejderne på eksempelvis 4.-6. årgang nu er samlet i ét team. Detnye teamsamarbejde baner vej for holddannelser på kryds ogtværs af årgangene, ligesom der kan tænkes fleksibelt og f.eks.tilrettelægges lektioner, hvor nogle lærere underviser, mensandre forbereder sig eller har læringssamtaler med eleverne.

Gang i mange projekterSelvom Kristina Brinck og Jesper Vestergaard kun har været i gangi få måneder, har de allerede været med til at sætte mange nyeskibe i søen. De har eksempelvis bistået udskolingslærerne med atfå igangsat et samarbejde med Spar Nord og Aalborg Handels -gymnasium om undervisning i økonomi. Forløbet indebar bl.a., athandelsgymnasiets elever underviste udskolingseleverne, og atudskolingseleverne producerede film om økonomi. Filmene blevvurderet af Spar Nord, handelsgymnasiet og Mellervangskolen, ogder blev kåret tre vinderfilm.

I projektet ”Læringsrebellerne” arbejder otte udskolingsdrengefire timer om ugen med iværksætteri på et kontor i Byens Rum påØstre Havn. Mentorer fra handelsgymnasiet er rådgivere, og inno-vationskonsulenterne har knyttet kontakt til lokale virksomheder

Alle elever skal blive vindereSom profilskole i innovation vil Mellervangskolenfortsætte nytænkningen af undervisningen oglæringsmiljøerne. Alle elever skal opleve, at læringgiver mening, så de forlader skolen som vindere.

Innovationskonsulenterne Kristina Brinck (tv) og Jesper Vestergaard har indta-

get det skindklædte badekar i ”Det skæve rum” sammen med viceskoleleder

Kristine Klitgaard Mikkelsen og skoleleder Lene Hvilsom Larsen. Nu skal erfa-

ringerne med læringsmiljøet og undervisningsmetoderne i ”Det skæve rum”

videreudvikles og spredes ud på hele skolen.

og Væksthus Nordjylland. Netværket er idag vokset til 10 virksomheder, der allebyder ind med forskellige bidrag til pro-jektforløbet.

– Det er en gruppe drenge, der ikke ersupermotiverede i klasserne, men vi harset i ”Det skæve rum”, at de er gode til atformidle. I projektet giver det mening fordem at arbejde med dansk og matematik,fordi opstart af en virksomhed kræver, atman skriver breve til virksomheder, udar-bejder budgetter osv. Målet med projekteter ikke, at de absolut skal få startet en virk-somhed. Målet er den læreproces, der lig-ger i, at de oplever, at de er gode til noget.

– Vi skal hele tiden tænke over, hvilkeveje vi kan gå for at nå de faglige mål, vigerne vil nå med eleverne. Hvordan vibedst kan støtte op om fagligheden ved attage udgangspunkt i deres styrker ogsætte deres forskellige kompetencer i spil,siger Jesper Vestergaard.

den skæve årgangInnovationskonsulenterne er også involve-ret i et samarbejde med medarbejdere ogforældre på 5. årgang. Forældrene er såbegejstrede for ”Det skæve rum”, at de harforeslået, at 5. årgang bliver ”Den skæveårgang”.

Tanken er, at der skabes små fleksiblerum i de to klasseværelser. Der er holdtbyggemøder med forældrene og søgtstøtte hos Young Enterprise til utraditio-nelt inventar. Det er planen, at lokalernebl.a. skal møbleres med paller, som enforælder kan skaffe, og at pallerne forsy-nes med puder og hynder, som andreforældre vil sy betræk til.

5. årgang har også deltaget i et Mine -craft-projekt, hvor de skulle bygge en vir -

tuel fremtidsskole i anledning af skolernes200 års jubilæum. Andre klasser på mel-lemtrinnet har deltaget i Young Enterprisesopfinderkonkurrence ”Edison”.

I indskolingen arbejder eleverne med brainstorming og gule post-it sedler, så delærer at tænke innovativt, og de ældste ele-ver har været på Skagens Museum som ledi et projekt om Skagens-malerne. Sidst -nævnte projekt mundede ud i, at elevernebesøgte Smedegården og fortalte pleje-hjemsbeboerne om de kendte malere.

Teamenes egne ideer– Projekterne udspringer altid af et ønskeeller en ide hos et team. Det skal værenoget, som lærere og pædagoger kan se

sig selv i, og det kan både være små ogstore tiltag. Vi støtter op om ideerne oghar tid til at deltage aktivt i projekterne,fordi vi ikke skal undervise. Det er tydeligt,at personalet er glade for at gå ind i et uni-vers, hvor de kan vende deres ideer og fåhjælp til at føre dem ud i livet, sigerKristina Brinck.

Sideløbende med ideudvikling og prak-tisk bistand til projekter registrerer inno-vationskonsulenterne alle ideer og tiltag,så der er overblik over aktiviteterne.Tanken er, at alle projekter skal beskrivespå en hjemmeside, så medarbejdere ogelever kan dele og videreudvikle hinan-dens gode ideer og blive ”selvkørende” idet fremtidige arbejde med innovation.

Skoleforvaltningen i Aalborg KommuneGodthåbsgade 8 • 9400 Nørresundby • Tlf. 99 31 41 00 • www.aalborgkommune.dk • skoleforvaltningen@aalborg.dk

SådAn GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen •Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen • Journalist Tinka Brøndum • Foto: Marianne Andersen m.fl. • Layout: Grafiker LiseSærker • Forslag mailes til bwb-skole@aalborg.dk • Næste blad udkommer januar 2015

Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler

Kristina Brinck og Jesper Vestergaard med en model af de elementer, som skolen arbejder målrettet med

for at skabe innovation.