tidernes følge — hos mikkelsenpure.au.dk/portal/files/109785711/togeby_14_tidernes_f_lge.pdf ·...

$: Tidernes følge — hos Mikkelsenpure.au.dk/portal/files/109785711/Togeby_14_Tidernes_F_lge.pdf · 1 Ole Togeby: C:\Users\Ole Togeby\Dropbox\Artikler\Hjemmesidetekster\Togeby 14Tidernes$
1

Ole Togeby: C:\Users\Ole Togeby\Dropbox\Artikler\Hjemmesidetekster\Togeby 14Tidernes Følge-Fin.wpd20. februar 2017

Ole Togeby

Tidernes følge — hos Mikkelsen

Tidernes følgeUnder overskriften Tidernes følge beskriver Mikkensen §§ 155 ffhvad der er bestemmende for valget af verbernes tidsformer:

I hovedsætninger§ 155. I. a) I hovedsætninger retter udsagnsordets tid sig i al-mindelighed efter den talendes standpunkt, (...)b) Tiden kan også rette sig efter:

1) en tilföjet bestemmelse ...2) et forud eller bagefter angivet tidspunkt ...

I bisætninger§ 156 I. a) I bisætninger retter omsagnets tid sig i almindelighedefter den overordnede sætnings tid, f.eks. Jeg håber, at han harnået sit bestemmelsessted. Da du var gået, kom din broder ...

Med beskrivelsen af et eksempel som Familien Gormsen sad vedmiddagsbordet o.s.v. (side 447) beskriver han at tempusformenogså kan være afhængig af hvilken genre den hører til i:

I hovedsætninger der indeholder en fortælling eller en beretning,henviser den i disse brugte tidsform, datid, næsten altid til entilföjet bestemmelse ... og i begyndelsen af en fortælling, hvorlæseren sættes midt ind i begivenhederne eller forholdene, somom han i forvejen kendte det tidspunkt, hvorom talen er ...

Mikkelsen beskriver i det hele taget overalt det man kan kalde pro-teusvilkåret (Herman 2009 side 14): Den samme sproglige ellertekstuelle form udfylder i forskellige tekstarter og konteksterforskellige kommunikative og repræsentationelle funktioner, ogforskellige former samme funktion. På denne måde synesforestillingen om genrer med særlige narrative fremstillingsformer atvære udløst af bl.a. meningen med tempusformerne – som samtidigpå dialektisk vis er bestemt af hele tekstens genre.

De sproglige former der betegner tid, er først og fremmest definitte fleksiver -er og -ede og deres varianter, på hovedverbet eller

2


på eventuelle temporale, aspektuelle eller modale hjælpeverber.Sådanne hjælpeverber styrer (ved rektion) forskellige former forinfinitte fleksiver. De temporale hjælpeverber have, være, få ogblive styrer infinitfleksivet -(e)t, fx han hav-de vær-et i krigen, somendnu er bevar-et og giver førnutid og førdatid; de aspektuellehjælpeverber blive og komme styrer infinitfleksivet -ende, fx ...kommarcher-ende (dog kun hvis verbalroden er hhv. statiske ogdynamiske lokativverbaler), og de modale hjælpeverber (behøve,burde, gide, kunne, måtte skulle, turde, ville) styrer infinitfleksivet -e, fx Tak skal du hav-e, og giver så det man kunne kalde efternutidog efterdatid (hvad Mikkelsen dog ikke kalder dem).

Den terminologi Mikkelsen bruger, giver en meget fin beskrivelseaf hvilke tidsbetydninger de verbale former signalerer i danskesætninger:

§ 148: I. Nutid bruges om det nuværende ...§ 149: I. Datid bruges om det forbigangne (...)§ 150: 1) Förnutid bruges: 1) om det forbigangne, når dettebetegnes som noget afsluttet i modsætning til den nuværende tid... 2) om hvad der er begyndt tidligere, og endnu varer ... (...)§ 151: Fördatid bruges: 1) om det forbigangne, når dettebetegnes som noget afsluttet i forhold til noget andetforbigangent ... 2) om hvad der var begyndt för et tidspunkt ifortiden og endnu varede.§ 152: I. Fremtid bruges: 1) om hvad der er tilkommende iforhold til nutiden, f.eks. Ingen vil dadle dig derfor ...(...) II.Fortids fremtid bruges om hvad der er tilkommende i forhold tildet forbigangne, f.eks. Jeg forudså, hvad der vilde ske

Nutid (præsens) og datid (præteritum) er absolutte eller deiktiskeformer der typisk betegner situationer set gennem hhv. et samtids-vindue og et fortidsvindue; førnutid (perfektum) og førdatid (plus-kvamperfektum) betegner førtidighed set gennem de deiktisketidsvinduer, og de to fremtidsformer, som her kaldes efternutid ogefterdatid, er eftertider set gennem de tilsvarende deiktisketidsvinduer.

Nutid og datid angiver ikke at de beskrevne situationer findersted i samtiden eller fortiden, men angiver, som Otto Glisman harbeskrevet det i artiklen “Om tid og tempus. Et forsøg på en fæno-menologisk forståelse af de verbale tempusformers betydning”(Glisman 1986), at de beskrevne situationer anskues fra et samtidigt

3


eller fortidigt synspunkt, det som jeg har kaldt hhv. samtids- ogfortidsvindue. Tidshenvisningernes betydning i et udsagn kan bedstbeskrives allegorisk som udsagn om situationer set af mennesker ien bus gennem sidevinduerne. 1. Hvis chaufføren fortæller hvad derer ud for hans siderude, får vi nutid: Træet er vissent. 2. Hvischaufføren fortæller hvad der er ud for bagsædepassagerenssiderude, er det det der var ud for chafførens rude tidligere, ogderfor datid: Træet var grønt i juni. 3. Hvis chafføren ser i sitsidespejl og med hjælpeverber fortæller hvad der har været ud forhans vindue, uden at tage stilling til om det lige er ud for bagsædetsvinduer, er det den relative tid førnutid: Træet har været grønt, Hanhar sovet. 4. Chaufføren kan også berette hvad bagsædepassagerenkan se i sit sidespejl (dvs. med hjælpeverber), og det bliver førdatid:Han havde sovet. Dette må nødvendigvis være fortidigt forbagsædet. 5. Chaufføren kan ikke se ud af frontruden, udsagnetstidsbus har blændede forruder, men han har et spejl hvori han kanse fremad, nemlig med modalverber, som er til noget eftertidigt(fremtidigt), men altid med en eller anden modal farvning af spejlet:Solen vil stå op kl. 7:45. Du skal møde kl. 8!. 6. Og chaufføren kanberette for bagsædepassageren hvad hun kan se i sit fremadrettedesidespejl i datids eftertid (fortids fremtid): Månen ville stå op 18:30og Solen ville stå op kl. 7:45.

4


Jeg vil i det følgende anvende følgende terminologi: de sprogligeformer betegnes nutid, datid, førnutid, efternutid, førdatid, efterdatidog de tilsvarende umarkerede betydninger kaldes hhv.: SAMTIDSVIN-DUE, FORTIDSVINDUE, OM SAMTIDS FØRTID, OM SAMTIDS EFTERTID, OM FORTIDSFØRTID og OM FORTIDS EFTERTID.

FORM EKSEMPLER BETYDNING

nutid ved, tror AD SAMTIDSVINDUE

datid vidste, troede AD FORTIDSVINDUE

førnutid har vidst, har troet OM SAMTIDS FØRTID

efternutid skal/må/... vide, må/vil/... tro OM SAMTIDS EFTERTID

førdatid havde vidst, havde troet OM FORTIDS FØRTID

efterdatid skulle/måtte/... vide, ville/kunne/... tro OM FORTIDS EFTERTID

I kapitlet om tidernes følge (§§ 155-157) gennemgår Mikkelsen såbl. a. hvordan tiderne følger efter hinanden i helsætningens og led-sætningernes verber. Hovedreglen er: I bisætninger retteromsagnets tid sig i almindelighed efter den overordnede sætningstid, f. eks. Jeg håber, at han har nået sit bestemmelsessted. Denskal forstås således at hvis oversætningens verbal ses gennemsamtidsvinduet, vil ledsætningens normalt også ses gennem

5


samtidsvinduet, og helsætninger i fortidsvinduet har ledsætninger ifortidsvinduet. Kort sagt: tiderne i helsætninger og deresledsætninger ses normalt gennem samme tidsvindue.

hun ved at han kommer (i morgen)Jeg har længe vidst at han kommerJeg vil tro at han kommerhun troede at han komhun troede at han var kommethun vidste at han ville kommeosv.

Der er 36 mulige konstellationer af tiderne på hel- og ledsætnings-verbalerne, og af dem er de 18 i overensstemmelse med reglen,mens de 18 andre ikke er i overensstemmelse med reglen (markeretmed gråt).

oversæt- ningled-sætning

nutid datid

nutid: førnutid: efternutid: datid : førdatid: efterdatid:

nutid a b c 10 11 12

førnutid d e f 13 14 15

efternutid g h i 16 17 18

datid 1 2 3 j k l

førdatid 4 5 6 m n o

efterdatid 7 8 9 p q r

Hvis reglen gjaldt som en regel om acceptabilitet sådan somChomsky definerer acceptabilitet (Chomsky 1965), skulle man ikkekunne finde nogen eksempler på de 18 grå konstellationer. Det kanman imidlertid godt. Det Mikkelsen – og jeg – beskriver, er altsåikke sprogets regler om acceptabilitet, men regler for hvad bestemtekonstellationer af former kan betyde når folk kommunikerer vedhjælp af sproget dansk. Mikkelsens regel siger således at der gives kompositionelle tolkninger af alle de regelmæssige konstellationer a-r, mens der med den generelle regel ikke umiddelbart giveskompositionelle tolkninger af formerne 1-18, og at meningen medeventuelle forekommende eksempler af denne type således kræverekstra forklaring på deres mening og tolkning. Grammatikkenbeskriver altså ikke den biologiske mekanisme der genererer alleacceptable sætninger, men angiver hvordan formerne får mening og

6


betydning der er fælles for alle i sprogsamfundet. Man kan i det hele taget ikke dokumentere at man på dansk “ikke

kan sige eller skrive”, fx han havde vidst at hun er kommet (konstel-lation 14), men det er et godt indicium for at denne konstellationikke umiddelbart giver nogen særlig mening, at man ikke i et størrekorpus kan finde bare et eksempel på den. Omvendt vil fundet afbare et par genuine eksempler kræve en særlig redegørelse formeningen.

Jeg vil nu gennemgå alle de grå eksempler 1-18, dvs. eksemplersom ikke følger Mikkelsens generelle regel om tidernes følge somsiger at nutider i helsætningen giver nutider i ledsætningerne, ogdatider datider.

Det viser sig at der kan findes autentiske eksempler på en stordel af de 18 tidskonstellationer som skulle være udelukket af reglen.I artiklen vil jeg undersøge hvad disse eksempler betyder, hvordandisse betydninger kan forklares kompositionelt, og om de erbeskrevet af Mikkelsen.

UndersøgelsenUndersøgelsen af tidernes følge er foretaget i to korpusser, nemligKorpusDK og de første 100 hit på Google under opslag derindeholder helsætninger og ledsætninger med udvalgte verber.Problemet om tidernes følge er imidlertid meget komplekst forditidsformernes semantik interagerer med verbalstammernes semantikpå systematiske måder, og det giver fremvækst af klicheer ogegentlig grammatikalisering af bestemte konstellationer, som fxGuderne skal vide at ..., hvorefter der ofte kan forekommedatidsformer selv om helsætningen er set gennem et nutidsvindue.

For ikke at drukne i eksempler, som kunne være styret afspecielle regler har jeg indskrænket undersøgelsen på fire ledder:

1. Jeg har kun medtaget eksempler med en form af verbernevide og tro i helsætningen. Der er særlige forhold med disse verbersom i høj grad har indflydelse på verbaltiderne i ledsætningen.

2. Jeg undersøger kun brugen af tiderne i udsagnssætninger medat, altså ikke brugen af tidsformerne i indirekte spørgesætninger,som fx Europa-Parlamentet har ikke ønsket eller har ikke vidst,hvordan det skulle gribes an og du skulle vide hvordan det er atopleve den slags ting uden at kunne gøre en skid ved det.

3. Det er kun eksempler hvor tro og vide er verber i en assertion(deklarativ helsætning), der er undersøgt, for hvis disse verber selvindgår i en ledsætning eller i en spørgesætning eller i en anden ikke-

7


assertiv sætning, vil både deres tid og tiden i deresudsagnssætninger være styret af forholdene i deres oversætning.Sætningerne

Mon Frank Sinatra nogensinde havde troet, at hotelværelser vilblive raseret af alverdens bands, da han sagde, ...

www.soundiac.com/17/04/2012/vokadin-sender-et-statement/

Jeg ville ønske jeg havde vidst, at det ikke betyder en skid,KorpusDK

Hvis nogle havde troet, at musikkorpset udelukkende kan spillemilitærmusik, så kan de godt tro om.

-www.prinsensmusikkorps.dk/.../artikel-vesthimmerlands-avis.aspx

er alle uoverensstemmelser med reglen, men de vil ikke bliveundersøgt fordi tiden i at-sætningerne ikke blot afhænger af tiden påverberne tro og vide, men også af konjunktionen i oversætningen ogstammen i verbet i oversætningens oversætning.

4. Jeg har endelig ikke undersøgt sætninger hvor et af verbernestår i dobbelt relativ tid, som fx Hun har haft ringet, Han må havevidst det.

Her er først en oversigt over hvilke konstellationer der er fundet ek-sempler på:

8


Fundne eksempler på alle konstallationer i udsagnssætninger eftervide

OS

LS

nutid datid

nutid:ved at

førnutid: har vidst at

efternutid:skal vide at

datid :vidste at

førdatid:havde vidstat

efterdatid:skulle vide at

nutid a. jeg ved atdu ved det

b. siden 1950har man vidstat el. impul-ser har stimu-lerende effekt

c. saa skal duvide, at HER-REN din Guder den sandeGud

10. Minister-en vidste atbudgettetikke holder.

11. 12. De skuldevide, at det erSønderjyderne,som kanfremmane ...

førnutid

d. jeg ved atdu har solgtdin bil

e. Alle harvidst at hanhar løjet

f. 'Du skal ba-re vide, at vilige har købtdig en trøje...

13. 14. 15.De skuldevide, at man iSønderjyllandhar bevaret detgamle danske

efternutid

g. jeg ved athan skalgenopstå

h. jeg harvidst sidenmin praktik atjeg vil værelæge ...

i. De skal vi-de, at vi kanrumme dem,uanset hvadde gør.

16. 17. 18.

datid 1. Vi ved athan meldtesig til marinenpå den tid

2. Alle harvidst at TKDvar fallit.

3. Du skalvide, at duvar såelsket...

j. han vidsteat han ikkevidste noget

k. Hun hav-de vidst, atvandet kom.

l. Hun skullevide, at hun vardonorbarn.

førdatid

4. 5. 6. m. han vid-ste at hansb-far varforsvundetunder H.

n. Han hav-de godt vidstat han havdevundet 285kr.

o. Ingen skullevide, at en ifamilien havdeprøvet at tagelivet af sig.

efterdatid

7. han ved atjeg umuligtkunne indvil-lige.

8. jeg har al-tid vidst atjeg skulle væ-re kunstner

9.Vil du vide,hvor(dan)håret skalsidde?

p. MJ vidsteat han skulledø

q. Hun hav-de vidst, atsnart villeGud rivedem alle idøden.

r. Ingen kunnevide at dersenere kunneopstå problemer

9


Fundne eksempler på alle konstallationer i udsagnssætninger eftertro

OS

LS

nutid datid

nutid: tror at

førnutid:har troet at

efternutid: vil tro at

datid:troede at

førdatid:havde troetat

efterdatid: ville tro at

nu-tid

a. jeg trorat du veddet

b. O. hartroet atvirkelighedenikke er hvadden synes atvære

c. Jeg vil troat durefererer tilden gamlegruppe,

10. 11. 12. Jeg ville tro atdet vigtigste er omCompagni nægter atmedtage trafikofre,som ikke har kors.

før-nu-tid

d. jeg trorat du harsolgt din bil

e. Vi hartroet, at vihar lyttet til,hvad pt.siger.

f. Jeg vil tro,at de harværet ude icirka 10 min

13. 14. 15. Jeg ville tro, atdet nye billede erblevet til i Rørvigden eftersommer.

efternu-tid

g. jeg trorat han skalgenopstå

h. Socialisterhar troet, atman kan for-ene menne-sker ...

i. Jeg vil tro,at skolen gerne vilfinde bedreveje til ...

16. 17. 18. jeg ville tro at duskal ha lavet en"røgplade" til atholde lidt på varmeninde i fyret!!

da-tid

1. Jeg troralligevelikke, at hungjorde det

2. Jeg haraltid troet atdet hedfilurlig

3. Jeg vil tro,at en tred-jedel blevanbefalet at

j. troede athan havdeen gevinstpå 283 kr

k. Han havdetroet attilfredshedenvar højere

l. De ville tro, at jegvar idiot« -

før-da-tid

4. Jeg troralligevel atden indrestemmehavdetvunget mig

5. 6.Jeg vil tro,hun havdekontaktet sinfamilie

m. Katrinetroede athan nokogså havdefået et parøl for meget

n. hun havdetroet at hanhavde taltom dem.

o. Jeg ville tro at jegkunne have kørtover 200.000 KMmed den originalekobling.

efterda-tid

7. han trorat jeg umu-ligt kunneindvillige

8. Jeg haraldrig troetat jeg kunnehade dig såmeget

9. Jeg vil troat man påden mådekunne få enholdbar of-fentlig øko-nomi

p. Lofttroede athan måtteblive

q. Jeg havdealdrig troetat jeg skulleskilles

r. Jeg ville tro at dinsamvittighed villeha’ det bedre meden adoption.

Af de 18 ureglementerede konstellationer har jeg faktisk ikke fundetnogen eksempler på konstellationer med hverken vide eller tro iseks, nemlig i (5), (11), (13), (14), (16) og (17) (markeret udeneksempler):

(13) troede + førnutid er der fundet et enkelt eksempel på: På ettidspunkt troede vi, at højen har været restaureret, men det har ikkeværet tilfældet. Jeg kan ikke forklare hvad eksemplet skulle betydeandet end hvad den regelmæssige konstellation betyder, nemlig: Pået tidspunkt troede vi, at højen havde været restaureret, men det

10


har ikke været tilfældet. Jeg er tilbøjeligt til at anse det for en fejlder eventuelt kan være sket i udskriften af en båndoptagettalesprogstekst.

(13) troede + førnutid -- KAN IKKE FORKLARES, OPLEVES SOM EN FEJL.

Der kan ikke findes nogen eksempler på førdatid og en af nutiderne:

(11) havde vidst/troet + nutid: INGEN EKSEMPLER FUNDET(14) havde vidst/troet + før nutid: INGEN EKSEMPLER FUNDET(17) havde vidst/troet + efternutid: INGEN EKSEMPLER FUNDET

Jeg har fundet eksempler med tro i fem ureglementerede tilfælde,nemlig (4), (6), (12), (15) og (18) og med vide (10), (12) og (15),og om seks typer gælder det at man let kan finde eksempler medbåde tro og vide selv om de skulle stride mod den generelle regel,nemlig (1), (2), (3), (7), (8), (9).

Det viser sig nu at alle de fundne eksempler på forskellige tids-vinduer for ledsætnings- og helsætningsverber kan forklares medfem særlige mere eller mindre grammatikaliserede semantiskebetydninger af konstellationen som beskrives i de følgende afsnit: I.Faktivitet efter vide, II. Underforstået kontrafaktivitet efter tro, III.Neustisk glidning (hvor meningen med tro reduceres til at være etadverbielt element i ledsætningen), IV. Efterdatid i ledsætningen omdet hypotetisk kontrafaktiske, og V. Førnutid i oversætningen om detinferentielle.

I. Faktiviteten ved verbet videVerberne tro og vide betyder nogenlunde det samme; den enesteforskel er at viden drejer sig om fakta, og tro om kontingente sag-forhold. Det vil sige at sætningen NN ved at P betyder ‘P ernødvendigvis sand og NN antager at P, noteret:

NN ved at P: P & (NN a P)

mens NN tror at P betyder ‘P er muligvis er sand, muligvis ikke sandog NN antager at P’, noteret:

NN tror at P: P & P & (NN a P)

11


Sagforhold der opfattes som kendsgerninger, fakta, kan både væreforankret i samtid og fortid uafhængigt af tidpunktet for antagelsen,og derfor kan man efter vide i en af nutidsformerne både findeeksempler på ledsætninger med en af nutiderne og med de ellersureglementerede datider, dvs. ved + datid (konstellation 1), harvidst + datid eller efterdatid (2 og 8) og vil vide + datid ellerefterdatid (3 og 9). Der er ikke fundet eksempler på førdatid iledsætningen efter vide i konstellationerne (4, 5, 6), og det måskyldes at kendsgerninger ikke kan være førtidige, dvs. noget somman ikke kender tidspunktet for, men kun eftertilstanden efter ellerresultatet af.

Konstellation (1) forekommer, men kun med et tidsadverbial i entenledsætningen eller eller helsætningen, således at der kan skelnesmellem den samtidige viden i helsætningen og det fortidigesagforhold i ledsætningen, som eventuelt har været omtalt i entidligere sætning.

(1) ved + tidsadverbial+ datid: OM FAKTA I FORTID

Der vides meget lidt om Smokers fortid, men vi ved, at hanmeldte sig til marinen på samme tidspunkt som Hina.da.wikipedia.org/wiki/Kaptajn_Smoker

Man ved, at han i 1460'erne og indtil 1476 var kantor i Milano,og at han var pavelig sanger i Rom fra 1489.www.katrinenordland.dk/josquin.htm

Vi ved idag, at ministeren, at skatteministeren vidste, atdette, der står på tryk her, ikke passer, at der var dokumentefter dokument af embedsmænd, som havde sagt tilregeringen. KORPUSDK

Konstellation (2) forekommer rimeligt hyppigt, men da normalt medet varighedsadverbial og med betydningen OP-TIL-NU-OG-FORTSAT:(Mikkelsen § 152,2):

(2) har vidst + varighedsadv. + datid: OP-TIL-NU-OG-FORTSAT

Der er ikke meget nyhed i dette for skipper, kræmmer ellerbonde. De har altid vidst, at det gjaldt om at være på pletten.

12


KorpusDK

-Jeg har altid vidst, at jeg var god, siger Cybill. Jeg skulle bareha' chancen til at bevise det.KorpusDK

Tv-lægen: De har vidst længe, at det blev en pige ...www.dr.dk › Nyheder › Indland

Den reglementerede form med har vidst + varighedsadverbial +nutid er bemærkelsesværdigt nok meget sjælden, og den betegnerda GENERISK-TID, dvs. om det der gælder til enhver tid, som naturligtnok både er fortid og samtid med taletidspunktet:

(b) har vidst + varighedsadv + nutid: OM GENERISK TID

Siden 1950erne har man vidst, at visse former for elektriskeimpulser har en stimulerende effekt på biologisk væv. Densærlige pulsform, som Re5 anvender og ...www.re5.com/behandling/hvad-er-re5

-Vi blev interesserede i Codanin-1, fordi man længe har vidst, atmutationer i genet resulterer i nyheder.ku.dk › Alle nyheder ›2012 › 2012.3

(8.1) har vidst + varighedsadv. + efterdatid OM FAKTA I FORTIDSEFTERTID

Jeg har altid vidst, jeg ville interessere mig for mine omgivelser,jeg kan så godt lide mennesker. KorpusDK

I eksemplerne Guderne skal vide + datid og Du skal vide + datidbliver vide reduceret til at være del af en kliche der unddrager sigkompositionel mening, men verbet er antagelig stadig faktivt. Det erdog ikke til at afgøre med nægtelsesprøven, for man kan i klicheenGuderne (eller du) skal vide næppe finde verbet benægtet:*guderne skal ikke vide at .... Den rigtigste beskrivelse er nok atGuderne skal vide som kliche ved noget der ligner neustisk glidning(se III.) optræder som et adverbial i ledsætningen i betydningen‘sandelig’.

(3) skal vide at + datid: OM SIKKER FORTID (‘sandelig’) I LEDSÆTNINGEN

13


-Tror du virkelig selv på, at vi ikke ledte efter dig? Jeg kanfortælle dig, at din mor var ved at dø af sorg, og vi ledte... Ja,guderne skal vide, at vi ledte. Mark og din mor rejste helt ned tilSpanien for at finde dig.KorpusDK

Rygsmerter fik Denis Jensen til at opsøge et træningscenter. Hanvar ikke meget for det, men det hjalp. Syv år har træningenforeløbig holdt hans ryg i fin form. Guderne skal vide, at det varhårdt og anstrengende, og den første måned mærkede jeg ingenfremskridt. Men jeg vidste også, at jeg skulle være stædig medrygtræningen, og efter tre måneder mærkede jeg, at mit almenevelvære var blevet bedre. KorpusDK

Du skal vide, at du var så elsket og at du har givet en del af dinfantastiske personlighed til os alle sammen. mindet.dk/alle-lys

Du har ret, vores familier var meget tæt knyttet, mumlede Mrs.Liu. Hun så op på mig, og lidt efter sukkede hun. Du skal vide, atvores beslutning om at hæve forlovelsen var meget vanskelig. Vivar kede af det i mange måneder. KorpusDK

Konstellationen skal vide + efterdatid angiver sikker viden om fortidseftertid og betyder ‘sandelig’:

(9) skal vide + efterdatid: OM SIKKER FORTIDS EFTERTID (‘sandelig’)ILEDSÆTNINGEN:

Til sidst- så tror jeg iøvrigt at Ib Harald Nielsens udmeldelse afsocialdemokratiet, er det bedste, der længe er hændt social-demokraterne. Guderne skal vide, at Ib Harald Nielsen tit skullebringes til undsætning i hans sidste byrådsperiode. KorpusDK

En af de mest vellykkede gyserfilm i hele den danskefilmhistorie", kaldte han den, om end guderne skal vide, ateftertiden skulle komme til at byde på endnu nogle stykker afslagsen. KorpusDK

Det er bemærkelsesværdigt at der ikke er fundet nogen eksemplerpå vide i en af nutiderne + førdatid i ledsætningen, altså fx hun vedat han havde sovet (4), (5), (6).

14


(4) ved + førdatid: INGEN EKSEMPLER FUNDET.(5) har vidst + førdatid: INGEN EKSEMPLER FUNDET.(6) skal vide + førdatid: INGEN EKSEMPLER FUNDET.

Det må skyldes at to regler krydser hinanden. Forskellen mellemsamtidigheden i viden om kendsgerninger og sagforholdets fortidmarkeres normalt med et tidsadverbial i ledsætningen. På den andenside tillader førtiderne normalt ikke et tidsadverbial fordi de netopangiver at det aktuelle resultat af noget der er sket i en ubestemtførtid.

(NB: Han har sovet angiver at han nu er udsovet, og hvis derføjes et tidsadverbial til, skifter betydningen til inferentiel fortid: Hanhar sovet kl. 4 betyder ‘han sov antagelig kl. 4'. Se afsnit V om detinferentielle).

Efter hovedreglen skal formerne med vide i datid, førdatid ogefterdatid ikke kunne findes med en af nutiderne i ledsætningen.

(13) vidste at + førnutid: INGEN EKSEMPLER FUNDET(16) vidste at + efternutid: INGEN EKSEMPLER FUNDET

Det eneste der er fundet, er konstellationen vidste + nutid, og denbruges om generisk tid i ledsætningen, dvs. at sagforholdet iledsætningen er noget er gældende til enhver tid og altså også forsamtiden:

10. vidste + nutid OM GENERISK TIDVi vidste at rum ikke eksisterer kun tanken om det og derforoverlevede vor kærlighed på tværs af stjerner«www.assistens.dk/strunge.htm

Men hans herre sagde til ham: Du dårlige og dovne tjener! Duvidste, at jeg høster, hvor jeg ikke har sået, og samler, hvor jegikke har spredt. KorpusDK- Matthæus 25.26

Der er faktisk fundet et enkelt eksempel med vidste + nutid somikke handler om generisk tid: Forsvarsministeren vidste at budgettetikke holder. Som læser er man ikke sikker på hvad det egentligbetyder. Forklaringen på denne ureglementerede form er nok at deter fra en avisoverskrift. Hele teksten lyder:

15


Forsvarsministeren vidste at budgettet ikke holder12.04.2010Den milliard, der er sat af til indsatsen i Afghanistan i 2010,holder ikke. I et interview til CS Bladet, fortalte forsvarsministerGitte Lillelund Bech, der har været med til at lave forsvarsforliget2010-2014, at hun på forhånd vidste, at budgettet ikke villerække. CS formand, Jesper K. Hansen, er rystet. Han mener ikke,det er rimeligt, at der nu skal skæres i Forsvarets ressourcerigen, for at finde de penge, der er underbudgetteret med. Dennegang drejer det sig om 1,3 milliard kroner.

- Det er simpelthen ikke i orden, at kredsen bagforsvarsforliget ikke har sat de fornødne penge af og nu vil skærefor 1,3 milliard kroner i Forsvaret for at få tingene til at sammen.

Det siger formanden for Danmarks største militærefagforening, Jesper K. Hansen. Hans reaktion kommer efter, atnye opgørelser fra forsvarsministeren viser, at de samledeomkostninger, som kan henføres til ISAF-styrken i Afghanistan,løber op i 2,3 milliarder kroner for 2010. Det skal ses i forhold til,at der er afsat 1 milliard kroner på forsvarsbudgettet – 1,3millliarder kroner for lidt.

Forsvarsministeren vidste, at budgettet ikke ville holde.Det, der især harmer CS formanden, er, Forsvarsministerenvidste, at budgettet ikke ville holde I et interview med CS Bladet,sagde hun:

- I forsvarsforliget er der sat 1 milliard kroner af til voresinternationale indsats. Men allerede da vi lavede forliget, vidstevi, at der ikke var penge nok.

Hun forklarede efterfølgende, at planen er, at forligskredsenskal nedbringe det planlagte underskud for 2010 ved ateffektivisere eller skære væk andre steder i Forsvaret. Det rysterJesper K. Hansen på hovedet af.

www.cs.dk/nyt/.../forsvarsministeren_vidste_at_budgettet_ikke_hold...

I dette citat forekommer sagforholdet om forsvarsministerens videnom budgettets holdbarhed fem gange, nemlig som: at hun påforhånd vidste, at budgettet ikke ville række. Forsvarsministerenvidste, at budgettet ikke ville holde. Forsvarsministeren vidste, atbudgettet ikke ville holde. ... vidste vi, at der ikke var penge nok også det som er overskriften: Forsvarsministeren vidste at budgettet

16


ikke holder. Som man kan se, er de fire eksempler fra brødteksten alle i over-

ensstemmelse med reglen om vidste (datid) + en datid (flere af demdog med vidste i en ledsætning), så det er kun i den første overskriftat den uregelmenterede konstellation forekommer. Der kan i over-skrifter forekomme grammatiske fænomener som ikke findes inogen andre genrer eller teksttyper, fx ikke-bestemt substantiv:Forsvarschef frikender omstridt brev (Information 3.-4.8. 2013 del Is. 5) Jeg opfatter Forsvarsministeren vidste at budgettet ikke holder enten som en regulær fejl, eller som en frihed som kan tages iavisoverskrifter, og vil fastholde at der ikke er fundet nogen gedigneeksempler på 10. vidste + nutid OM IKKE-GENERISK TID.

Det ser ikke ud til at der kan findes genuine eksempler på ville/skul-le/måtte vide + en af nutiderne (12, 15 og 18). Der er dog fundet éteksempel med ordene skulle vide + nutid, og i samme tekst ét medskulle vide + førnutid. Hele tekststykket på hjemmesiden for ÆSynnejysk Forening lyder således:

Sprogforsker, Holger Pedersen, Sønderjydsk Aarbog 1899:Man skulde ikke nøjes med at lære Eleverne af staveSkriftsproget ret og galt. De skulle kende vore Folkemaal. Tilgengæld skulle de slippe fri for at vide Sted og Aarstal for alle deunyttige Slagterier, som folk foranstalter på hinanden.

De skulle vide, at man i Sønderjylland har bevaret det gamledanske Sprog så trofast, som intet andetsteds. De skulle vide, atdet er Sønderjyderne, som kan fremmane for os det gamlenordiske Sprogs musikalske Klang; De skulle rejse tilSønderjylland for at lære Dansk.http://synnejysk.dk/om-ae-forening/

Dette citat stiller store udfordringer for tolkning fordi formen skulle,som ser ud som en moderne præteritumsform, ikke kunne være deti 1899, hvor præteritum stavedes: skulde. Problemet opløses doghvis man ser hvorledes Holger Pedersen selv i faktisk bogstaveredeafsnittet i Sønderjydsk Aarbog 1899; den der har lavethjemmesiden for Synnejysk Forening, har ganske simpelt skrevetforkert af:

Man skulde ikke nöjes med at lære Eleverne at staveSkriftsproget ret og galt. De skulde have en virkelig historisk

17


Undervisning i Oldnordisk. De skulde göre grundigt Bekendtskabmed Svensk. Og de skulde kende vore Folkemål. De skulde vide,hvorledes der tales i Skåne, på Fyn, i Sønderjylland; til gengældkunde de slippe fri for at vide Sted og Aarstal for alle de unyttigeSlagterier, som Evropas folk har foranstaltet på hinanden. Deskulde vide, at man i Sønderjylland har bevaret det gamle danskeSprog så trofast, som intet andetsteds. De skulde vide, at det erSønderjyderne, som kan fremmane for os det gamle nordiskeSprogs musikalske Klang; de skulde rejse til Sønderjylland for atlære Dansk.

Holger Pedersen 1899 Sønderjysk Aarbog, side 178-9.

Det er således genuine eksempler på konstellationerne 12 og 15.Forklaringen på dette er at ledsætningerne efter det faktive vide kanhave nutid og førnutid fordi de er forudsat sande i deres egen tid,uafhængigt af tiden på verbet i helsætningen, således tidsforskellemellem helsætning og ledsætning normalt ville være angivet vedtidsadverbialer. Tidsformen i helsætningerne er efterdatid, menbetydningen er ikke fortid, men deontisk kontrafaktiv. Dvs. at HolgerPedersen vel vidende at man faktisk nöjes med at lære Eleverne atstave, og at de derfor ikke ved at man i Sønderjylland har bevaretdet gamle danske Sprog, mener at man ikke skulle nøjes, således atde ville komme til at vide ... Der er således ikke nogen forskel i tid,men forskel i realitet på meningen med verberne i helsætningerneog ledsætningerne i eksemplet.

I det der også kunne ligne et 12-eksempel: Jeres navn blevnævnt over dåbsvandet, så I kunne vide, at for Gud har I betydning... KorpusDK forekommer kunne vide antagelig i en ledsætning (så Iderved kunne vide...) og er af den grund ikke et kontraeksempel tilreglen om tidernes følge i ledsætninger til helsætninger. Men ordenekan også opfattes som verber i en helsætning (så I kunne dervedvide at ...), men da må den analyseres som en optativ, eller som engammel flertalsform. Læg også mærke til at at-sætningen har hel-sætningsordstilling (der står ikke: at I for Gud har betydning); dettetaler for optativ-tolkningen.

Konklusionen må altså blive at der faktisk ikke er fundet genuineeksempler på konstellationerne 12 og 15 med brud på reglen omtidsfølgen, for forskelle i bøjningsformer betegner forskelle i realitet,og derved kommer eksemplerne til at ligne neustisk glidning.

12. skulle vide + nutid: KONTRAFAKTIV HELSÆTNING

18


15. skulle vide + førnutid: KONTRAFAKTIV HELSÆTNING

Konstellationen 15 kan godt forekomme i ledsætninger:

Men jeg vil kalde ham Olger, thi han kaldes almindelig så over alverden, at alle, som læse denne krønike, skulle vide, at den erskreven om ham[...] Vi véd, at han døde år 810. Så lad os dahøre, hvad Saxo fortæller om ham KorpusDK

Der er også fundet ét – temmelig absurd – eksempel på skulle vide+ efternutid (18): Køben af fast ejendom skal være overvejet, menman skulle vide at Deres drømmehus må allerede være salgt, da Debeslutter sig at købe. Dette er åbenlyst et eksempel på maskinover-sættelse med fejl som Køben, salgt og sig. Heller ikke dette regnerjeg som et modeksempel.

18. skulle vide + efternutid: MASKINOVERSÆTTELSE MED MANGE ANDRE FEJL

Udviklingen af ejendomsværdienEfterspørgselen efter kroatisk fast ejendom stiger og derfor stigerogså priserne. I Opatija og lige ved kysten er kvalitativ godefaste ejendommer allerede ret dyrt. I Istrien er det alleredesvært at finde faste ejendommer lige ved kysten. 70 meter frakysten må ikke længere bygges. Derfor stiger priserne forallerede eksiterende huse hurtigt. Man skulle ikke for langeoverveje at købe eller ikke at købe.

Køben af fast ejendom skal være overvejet, men man skullevide at Deres drømmehus må allerede være salgt, da Debeslutter sig at købe. Det er ikke sikker at et hus stadig sælgesefter 2 eller 4 uger, men er allerede salgt. Vi hører til de ledendesælger af kroatisk fast ejendom, men der findes også mange småvirksomheder og kunder, som selve søger efter fast ejendom.www.immo-croatia.com/12.html

De tre fænomener som forklarer konstellationerne med forskelligetidsvinduer for helsætningsverbet vide og ledsætningsverberne,faktivitet, generisk betydning og optativ, har Mikkelsen faktiskbeskrevet på følgende måde:

§ 182 Udsagnsbisætninger begynder med bindeordet at , f. eks.Man har længe vidst, at jorden er rund.

19


De bruges hvor talen er om:1) noget der virkelig finder sted (at = den kendsgerning at),(...) Jeg vidste ikke, at han var syg.

§ 156 I bisætningerb) Tiden kan også rette sig efter:

1) den talendes standpunkt, det vil sige nutiden (...) Dette eroftest tilfældet, når talen er om noget, der gælder til alle tider(...) Han vidste nok, at mange hunde er harens død.

§ 136 Den forestillende måde (konjunktiv eller efter formenrettere optativ) bruges i talesproget så godt som udelukkende tilat udtrykke et ø n s k e og forekommer også i dette tilfælde kuni visse stående udtryk, f. eks. Kongen leve! ...

II. har troet om nonfakta i ledsætningen Førnutid kan i almindelighed have flere forskellige betydninger af-hængigt af hvilke adverbialer der også forekommer i sætningen,således som det fremgår af følgende skema (fra Togeby 2003 § 90) :

RELATIV TID

UDSAGNS-ADVERBIALER

TILSTAND OVERGANG

FØRTID

Udenudsagns-adverbialer

NU-RELEVANT IKKE-LÆNGERE: Jeg harvidst det; hun har sovet;....hanhavde været i krigen

EFTERTILSTAND: ...når fjenden er fortæ-ret; det har jeg jo sagt; dr. B varblevet en del af deres liv.

Med bestemtafgrænsning

OP-TIL-NU: som endnu er bevaret; daguderne endnu ikke var født;

EFTERTILSTAND: Forinden har oberst K.arresteret Struense

Med varighed FAKTISK-ENGANG, MEN IKKE LÆNGERE: har aldrig skrevet dagbog før; jeg havdespillet badminton, men det var mange år siden

Med bestemtforankring

INFERENTIEL: Advokat NN har på det tidspunkt bibragt sin klient det indtrykat....Han har sovet endnu da de kom

OP-TIL-NU-betydningen udtrykkes på tysk og fransk med præsens og ikke som på dansk ved førtid: Hun harsovet siden kl. 4, Sie schlaft seit 4 Uhr, elle dort depuis 4 heure.

Der kan findes adskillige eksempler på har troet + datidsvindue iledsætningen, og det skyldes at både NU-RELEVANT IKKE-LÆNGERE-betydningen og FAKTISK-ENGANG-MEN-IKKE-LÆNGERE-betydningen (eftervarighedsadverbial) interagerer med betydningen af verbet tro forditro har neustisk glidning (se III Neustisk glidning) hvorefter detgælder at

20


NN tror ikke at P = NN tror at ikke P

Når NN har troet at P angiver at NN ikke længere tror at P, og trorikke at P = tror at ikke P, opfattes ledsætninger efter tro i førnutidsom underforstået kontrafaktive.

Hvis afsenderen har troet P og nu ikke længere tror P, er det vedytringen af sætningen underforstået (med en konversationelimplikatur) (Grice 1975) at adressaterne skal slutte sig til at P ikkeer sand. Dette gælder ligegyldigt om førtidsformen med varigheds-adverbial (2.1) betyder FAKTISK-ENGANG eller uden adverbial (2.2)betyder INFERENTIELT (dvs. som noget man slutter sig til, se under V.om det inferentielle). Når verbet i ledsætningen ses gennem datids-vinduet, betegner det således ikke per default FORTID, men UNDERFOR-STÅET KONTRAFAKTIVITET. Det kan parafraseres: ‘jeg troede at X gør Y(generisk nutid), underforstået: jeg ved at X faktisk ikke gør Y’.

(2.1) har troet + varighedsadv. + datid: FAKTISK-ENGANG-TRO-PÅ-UNDERFORSTÅET KONTRAFAKTISKE FORHOLD.

Jeg har altid troet at det hed filurlig, i stedet for finurlig Der er jofor pokker ikke noget der hedder "en finur"..."en filur"

dindebat.dk/sprogforum/449151-jeg-har-altid-troet-det-hed-2.html

Uden varighedsadverbial får har troet + datid INFERENTIEL betydning,og angiver at udsagnet om at X troede noget (i fortiden), er nogetafsenderen slutter sig til (i nutiden)(se V. Førnutid om detinferentielle).

(2.2) har troet + datid: INFERENTIELT OM TRO PÅ UNDERFORSTÅETKONTRAFAKTISKE FORHOLD.

"Jo, det er klart. Jeg har troet at jeg elskede dig, jeg har bildtmig selv ind at du forstod mig, men nu ser jeg så klart, at du joaldrig har forstået mig, og derfor har jeg nok aldrig elsket dig.KorpusDK

Man har troet, at alrune voksede på galgebakken, hvor " en renungersvend " var blevet hængt. KorpusDK

Dengang vi indførte den, var vi ikke opmærksomme på, at denkunne misforståes, men gennem årene har vi fået flere breve fra

21


passagerer, som har antydet, at det ikke gik rigtigt for sig. Dehar troet, at kontrollørerne prøvede at slå en handel af for atkunne stikke pengene i egen lomme. Derfor går vi nu tilbage tilden oprindelige model med ens pris uanset betalingsmåde, så derikke er mulighed for fejlfortolkninger. KorpusDK

Konstellationen har troet + efterdatid findes også:

(8.1) har troet + varighedsadverbial + efterdatid FAKTISK-ENGANG-TRO-PÅ-UNDERFORSTÅET-KONTRAFAKTISKE FORHOLD:

Jeg er Brøndby-fan og derfor naturlig nok partisk til fordel forBrøndby, men jeg har altid troet, at fodboldkommentatorer skullevære neutrale med mindre det er landskampe ellerUEFA-cupkampe med dansk islæt. KorpusDK

Og hvis verbet tro forekommer i benægtede sætninger handler ud-sagnssætningen om benægtede kontrafakta, dvs. fakta sompersonen først har forstået nu:

(8.2) har troet + nægtelse + varighedsadv. + efterdatid FRA-NU-AF-VIDEN:

Hun fik en værdig død. Jeg har aldrig troet, at døden kunne væreså smuk. KorpusDK

Jeg kunne mærke, at de satte sig overfor hinanden, på hver sinside af min mave- og så begyndte de at spille Poker på mitklæbrige maveskind. Jeg har aldrig troet, at Five Card Studkunne være så seksuelt ophidsende! KorpusDK

III. Neustisk glidningDen ureglementerede konstellation med tror + datid findes, men erikke så hyppig, og det er bemærkelsesværdigt at alle de tre herfundne eksempler har flytning af ledsætningens adverbial ud afledsætningen, så det syntaktisk set modificerer tror, hvad dersemantisk set ikke giver mening: - Men jeg tror allerede at hanmalede og skrev historier dengang betyder ‘Men jeg tror at han

22


allerede dengang malede og skrev historier’ = ‘Det var formodentligallerede dengang han malede og skrev historier’. Dette kan forklaresved at jeg tror er grammatikaliseret og degraderet til at blive etslags neustisk betydningselement i ledsætningen med betydningen‘formodentlig’ eller ‘antagelig’. Det kan kaldes neustisk glidning ogfindes ved tro.

Det er også beskrevet som negationstransport (neg-transportation) fordi nægtelsens plads er ligegyldig ved tro, mensden er meningsbærende ved vide:

NN TROR IKKE AT P = NN TROR AT IKKE PNN VED IKKE AT P =/ NN VED AT IKKE P

Muligheden for neustisk glidning ved tro er en følge af verbets mo-dallogik, som kan berskrives således:

NN ved at P noteres: P & (NN a P) NN tror at P noteres: P & P & (NN a P)

De to muligheder for negation for hver af de to verber kan noteressåledes:

NN ved ikke at P: P & (NN a P)NN ved at ikke P: P & (NN a P)NN tror ikke at P: P & P & (NN a P)NN tror at ikke P: P & P & (NN a P)

Man ser at sandhedsbetingelserne for ledsætningerne (P) er desamme ved de to typer benægtelse af tro, men forskellige ved vide.

(1) tror + adv. + datid: NEUSTISK OM USIKKER FORTID (‘formodentlig’)

Bryan fortsatte: - Men jeg tror allerede at han malede og skrevhistorier dengang. KorpusDK

Pigen svarede ikke. "Jeg tror heller ikke, at Margot frivilligt gavdig fotografiet, for det må have betydet meget for hende ["].Dommeren svarede ikke. Dommeren så på hende. "Jeg troralligevel ikke, at hun gjorde det" sagde han. "Nå", sagde pigenog trak på skuldrene. "Nåh ", sagde Dommeren. KorpusDK

Den samme betydning finder man i konstellation 4. tror + førdatid

23


og igen med transporteret adverbium og neustisk betydning:

(4) tror + adv. + førdatid: NEUSTISK OM USIKKER FORTIDS FØRTID(‘formodentlig’):

Efter fire lange år stod jeg med min grædende datter i armene.Jeg havde ikke genkendt hendes stemme, da hun ringede tilkrisecentret, men jeg tror alligevel, at en indre stemme havdetvunget mig til at køre til den adresse, hun havde opgivet.Hvorfor skulle jeg ellers have trodset centrets regler, hvilket jegaldrig før havde gjort? KorpusDK

I de fleste tilfælde betyder Jeg vil tro at med neustisk forskydningblot ‘formodentlig’:

(3.1) vil tro + datid OM NEUSTISK OM USIKKER FORTID (‘formodentlig’)

Jeg vil tro, at en tredjedel af dem, vi testede, blev anbefalet atopkvalificere sig i dansk eller matematik, siger uddannelseskon-sulent Inger Goul Andersen fra ...

www.veu-ostjylland.dk/test-skal-forbedre-chancen-for-succes-med-...

Jeg fik min vilje, men det kostede dyrt. Jeg vil tro, at vi dengangalle sammen betød det samme for hende. Jeg tror faktisk ikke,hun sådan skelnede ret meget. KorpusDK

Jeg vil tro, at de fremmødte repræsenterede halmleverancer påca. 60.000 tons om året, og det er over halvdelen af denmængde, vi har brug for. KorpusDK

Men der kan faktisk findes eksempler hvor vil tro + datid får betyd-ningen samtidig tro om fortid.

(3.2) vil tro + datid SAMTIDIG TRO OM FORTID:Jeg vil helst tro, at drengen blev flov. Korpus DK

Konstellationen vil tro + førdatid betegner neustisk meget usikkerfortid (‘formodentlig’):

(6) vil tro + førdatid NEUSTISK OM MEGET USIKKER FORTID

24


(‘formodentlig’):

Jeg vil tro, hun havde kontaktet sin familie og sine nærmestevenner. Måske havde hun ringet til nogle gammel venner for atbede om undskyld og slutte fred oven på nogle skænderier oguenigheder. Jeg vil gerne tro, at hun var taget på en franskrestaurant, da fransk kokkekunst var hendes store lidenskab.KorpusDK

Konstellationen vil tro + efterdatid angiver neustisk en megetusikker samtids eftertid:

(9) vil tro + efterdatid NEUSTISK OM MEGET USIKKER SAMTIDS EFTERTID

Dette gælder også fonde, almennyttige selskaber, ogerhvervsvirksomheder og store selskaber. Jeg vil tro at man påden måde kunne få en holdbar offentlig økonomi ...www.boligdebatten.dk › Boligdebatten › Generelt

Din søn er kun 7 år, så jeg vil tro at det samtidig kunne være eníde at kigge ..da-dk.facebook.com/.../posts/10150542212857255?comment_id...

Ville tro betyder med neustisk glidning ganske simpelt ‘formodentlig’‘antagelig’, ‘tror uden at have særlige grunde til det’, og kan i dennebetydning kombineres med nutid i ledsætningen med betydningenusikker nutid:

(12) ville tro + nutid: NEUSTISK OM MEGET USIKKER NUTID (formodentlig)4. nov 2011 – Jeg ville tro, at gerningsmændene bag angrebet erutilpassede personer, som bærer på en stor vrede, muligvis imodsamfundet af forskellige ...

www.religion.dk › Debat › Synspunkt

13. mar 2012 – Jeg ville tro at det vigtigste er om Det KatolskeAmbulance Compagni nægter at medtage trafikofre, som ikke harkors om halsen. Jeg kan ikke ...maendafbetydning.blogspot.com/2012/03/og-udlandet.html

Jeg ville tro, at ut etiam... inquietent i denne kontekst mest

25


naturligt opfattes som en finalsætning. KorpusDK

(15) ville tro + førnutid: NEUSTISK OM MEGET USIKKER FORTID(formodentlig):

På Frederiksborg ser man mere sindbilledet på DanmarksdigterenHenrik Pontoppidan. Jeg ville tro, at det nye billede er blevet til iRørvig den eftersommer.www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secartikler/.../tyrefaegt.html

(18) ville tro + efternutid: NEUSTISK OM MEGET USIKKER SAMTIDS EFTERTID(formodentlig):

Jeg ville tro at du skal ha lavet en "røgplade" til at holde lidt påvarmen inde i fyret!!

I et eksempel hvor ville tro ikke er asserteret, men hypotetiskkontrafaktisk virker det som en fejl at der står efternutid, og ikkeefterdatid, i den efterfølgende udsagnssætning

Brian Laudrup valgte at se det danske nederlag fra en positivvinkel. "Havde vi vundet 3-0, ville alle tro, at vi vil bliveverdensmester, men nu er forventningerne skruet ned, og det erfra den position, vi er bedst ", sagde Brian Laudrup. KorpusDK

Også vide kan have noget der ligner neustisk glidning medbetydningen ‘sandelig’ i ledsætningen. Guderne skal vide at ... ellerDu skal vide at ... må dog snarere beskrives som stivnet til en klicheder modificerer udsagnssætningen som et adverbial (se under I omfaktivitet).

Om neustisk glidning skriver Mikkelsen side 332:

§ 111. Nægtelsens flytning fra en sætning til en andenUndertiden, især i daglig tale, drages et nægtende ord fra enudsagnsbisætning ind i den overordnede sætning. f.eks. (...) Jegtror såmænd aldrig, hun gik rigtig på sine ben (E. Brandes).

IV. Efterdatid i ledsætningen om det hypotetisk

26


kontrafaktiskeBåde efter vide og tro betegner efterdatid i ledsætningen hvad derville være sandt i en hypotetisk situation som imidlertid ikke findersted, og som kan kaldes kontrafaktisk. Sådanne sætninger er led i etræsonnement hvor verbets subjekt bruger forestillingen (viden ellertro) om den kontrafaktiske situation som argument for en handlingeller vurdering som ligger i en foregående eller efterfølgendesætning. Det er efterdatid i ledsætningen som i sig selv harbetydningen OM DET HYPOTETISK KONTRAFAKTISKE.

(7) ved + efterdatid: OM DET HYPOTETISK KONTRAFAKTISKE

Hans kæreste vil høre, om han dukker op senere på aftenen ogaffinder sig med, at han har vigtigere ting for. Hun ved, at hunville tabe et valg mellem hende og White Pride, skønt detformentlig var hende, der reddede ham fra en ubetingetfængselsstraf.KorpusDK

Anne-Lise passer på at hun ikke kommer til at træde på trinnetder knirker på vej op til sit værelse. Hun ved godt, at hun burdegå ned og øve etuder eller skrive geografiopgave. KorpusDK

I sætningen Hun ved, at hun ville tabe et valg mellem hende ogWhite Pride indebærer efterdatid at et valg er kontrafaktisk (dvs.‘kun hvis han skulle vælge, hvad han altså ikke skal’). Hun affindersig på grund af forestillingen om at hun ville tabe det hypotetiskevalg.

I Anne-Lise passer på at hun ikke kommer til at træde på trinnetder knirker på vej op til sit værelse. Hun ved godt, at hun burde gåned og øve etuder eller skrive geografiopgave angiver efterdatid atkravet om at hun skal gå ned (og ikke op), er kontrafaktisk, (dvs.kun ville gælde hvis trinet knirkede, og nogen (forældrene?) dervedopdagede det og tvang hende til at gå ned). Hun undgår trinet for atslippe for det hypotetiske krav.

(7) tror + efterdatid: OM DET HYPOTETISK KONTRAFAKTISKE

Det er et meget sympatisk og velvilligt billede, der gives af AnkerJørgensen, men det forekommer meget langt fra at være enfyldestgørende skildring af personen og hans virke. Jeg tror, atAnker Jørgensen ville være væsentligt bedre tjent med en mere

27


overlegen og distanceret fremstilling, skrevet af en mindreforudindtaget iagttager end hr. KorpusDK

Jeg’et bruger forestillingen om den kontrafaktiske overlegnefremstilling som argument for vurderingen af den faktiskefremstilling som mindre fyldestgørende.

Der er en angst for sekretet i miljøet. Derfor er det eneste ægte,der er tilbage, sekretet. Naturen findes kun i toilettet. Jeg tror, athvis man skulle opfylde et ønske for disse mennesker, ville detvære, at de skulle holde op med at gå på toilettet. For så blev derhelt rent. KorpusDK

De er blevet afhængige. Og ikke nødvendigvis af dets funktion -for jeg tror egentlig udmærket, at de kunne klare at sejle uden -men de er blevet psykologisk afhængige. KorpusDK

V. Førnutid i helsætningen om det inferentielleFørnutid kan (i modsætning til datid som fordi det ses gennemfortidsvinduet, betyder ‘dengang’), selv om det ses gennemsamtidsvinduet, betyde ‘en gang efter hvad jeg kan regne ud’: Jegvar ude i haven da du ringede implicerer, ‘så jeg måtte gå ind for attage den’ (Glisman 1986 – det var før mobiltelefonernes tid). Jeg harværet ude i haven da du ringede betyder ‘jeg kan regne ud at jegmå have været ude i haven for jeg har ikke hørt det’.

Førnutid angiver altså om noget fortidigt at det er noget man ikkehar evidens for og derfor slutter sig til. Det kan kaldes inferentielfortid; har troet betyder således ‘må have troet’. Også i dennebetydning er det underforstået at at-sætningen ikke er sand og denbetegnes derfor: OM UNDERFORSTÅET KONTRAFAKTISKE FORHOLD. Herkommer som dokumentation en række eksempler som allerede harværet bragt i II; dér som eksempler på nonfakta i ledsætningen,hér som eksempler på inferentialitet i helsætningen.

(2.2) har troet + datid: INFERENTIELT OM TRO PÅ UNDERFORSTÅETKONTRAFAKTISKE FORHOLD.

"Jo, det er klart. Jeg har troet at jeg elskede dig, jeg har bildtmig selv ind at du forstod mig, men nu ser jeg så klart, at du joaldrig har forstået mig, og derfor har jeg nok aldrig elsket dig.

28


KorpusDK

Man har troet, at alrune voksede på galgebakken, hvor " en renungersvend " var blevet hængt. KorpusDK

Dengang vi indførte den, var vi ikke opmærksomme på, at denkunne misforståes, men gennem årene har vi fået flere breve frapassagerer, som har antydet, at det ikke gik rigtigt for sig. Dehar troet, at kontrollørerne prøvede at slå en handel af for atkunne stikke pengene i egen lomme. Derfor går vi nu tilbage tilden oprindelige model med ens pris uanset betalingsmåde, så derikke er mulighed for fejlfortolkninger. KorpusDK

Denne inferentielle betydning af har troet forekommer kun isætninger uden varighedsadverbial. Hvis der forekommer etvarighedsadverbial, udtrykkes ingen usikkerhed om troen, menefterdatid i ledsætningen kan udtrykke at det kontrafaktiskesagforhold er noget man slutter sig til, altså inferentielt.

(8) har troet + efterdatid: (8.1) har troet + varighedsadverbial + efterdatid FAKTISK-ENGANG-MEN-IKKE-LÆNGERE-TRO-PÅ-UNDERFORSTÅET-KONTRAFAKTISKE FORHOLD:

Jeg er Brøndby-fan og derfor naturlig nok partisk til fordel forBrøndby, men jeg har altid troet, at fodboldkommentatorer skullevære neutrale med mindre det er landskampe ellerUEFA-cupkampe med dansk islæt. KorpusDK

Og hvis verbet tro forekommer i benægtede sætninger handler ud-sagnssætningen om fakta som personen først har forstået nu: (8.2) har troet + nægtelse + varighedsadv. + efterdatid OMINFERENTIEL TRO PÅ FAKTA:

Hun fik en værdig død. Jeg har aldrig troet, at døden kunne væreså smuk. KorpusDK

Jeg kunne mærke, at de satte sig overfor hinanden, på hver sinside af min mave- og så begyndte de at spille Poker på mitklæbrige maveskind. Jeg har aldrig troet, at Five Card Studkunne være så seksuelt ophidsende! KorpusDK

29


Men uden varighedsadverbial bruges førnutid af vide om at manslutter sig til at personen vidste noget om fortidens eftertidige fakta.

(8.2) har vidst + efterdatid INFERENTIELT OM FAKTA I FORTIDS EFTERTID:

Han har måske ikke for alvor troet at hans myose var enkræftknude. Men han har vidst at han sandsynligvis ville bedragesig selv, hvis han håbede på en død så uventet og smertefri somFidusens. KorpusDK

Det beløb skal han nu udrede, fordi retten har konfiskeretfortjenesten. Alle syv kvinder i sagen har vidst, at de skullefungere som prostituerede, når de kom til Danmark. KorpusDK

Her er de reglementerede former har vidst + efternutid medvarighedsadverbial yderst sjældne om det eftertidige: (h) har vidst + efternutid med varighedsadverbial OM FORTIDSEFTERTID:

Jeg ved godt, at i smaa Samfund er der altid gode Byggepladserfor Sladderens Hex. Jeg har altid hævet mig over det og sagt: ladFolk snakke. Jeg har vidst, at da jeg nu er noget særegen og heltgaar mine egne Veje, maa man ogsaa finde sig i, at Folk knytterderes Bemærkninger til det. KorpusDK

Siden mit klinikophold i praksis har jeg vidst, at jeg vil værepraktiserende læge. Intet andet speciale kan tilbyde så megetalsidighed og så stor udfordring.

www.laeger.dk/.../MOTIVERET%20PERSONLIG%20ANSØGNING...

Betydningen af tidsformerneDet har vist sig at alle de eksempler på forskellige tidsvinduer for ledsætnings- og helsætningsverber kan forklares med fem særlige grammatikaliserede semantiske betydninger af konstellationen: I.Faktivitet efter vide, II. Underforstået kontrafaktivitet efter tro, III.Neustisk glidning, IV. Efterdatid i ledsætningen om det hypotetiskkontrafaktiske, og V. Førnutid i oversætningen om det inferentielle.Det kan sammenfattes i følgende skemaer:

30


OS

LS

nutid førnutid efternutid

ved at tror at har vidst at har troet at skal vide at vil tro at

datid 1. medtidsadv.OM FAKTAI FORTID

1. NEUSTISK OMUSIKKER FORTID(formodentlig)

2. + var-adv:OM OP-TIL-NU-OG-FORTSAT

2.1 + var-adv: OM FAK-TISK-ENGANG-OM UNDER-FORSTÅETKONTRAFAKTISKE FORHOLD2,2 INFERENTIEL TRO PÅ UNDERFORSTÅET KONTRA-FAKTISKE FORHOLD

3. OM SIKKERFORTID (sande-lig)

3.1 NEUSTISK OMUSIKKER FORTID(formodentlig) 3.2. SAMTIDIG TROOM FORTID

før-datid

4. INGENEKSEMPLER

4. + adv: NEU-STISK OM USIKKERFORTIDS FØRTID(formodentlig)

5. INGENEKSEMPLER

5: INGEN EKSEMPLER 6. EKS. IKKEFUNDET, MEN KANSIKKERT FINDES.

6 NEUSTISK OMMEGET USIKKERFORTID (formo-dentlig)

efter-datid

7. OM DETHYPOTETISK KONTRA-FAKTISKE

7. OM DET HYPOTETISKKONTRAFAKTISKE

8,1 + var-advOM FAKTA IFORTIDS EFTERTID8,2 INFERENTIELVIDEN OM FAKTAOM FORTIDSEFTERTID

8,1 + var-adv: OMFAKTISK ENGANG-MEN-IK-KE-LÆNGERE-TRO-PÅ-UNDERFORSTÅET-KONTRA-FAKTISKE FORHOLD8,2 + nægtelse: FRA-NU-AF-VIDEN

9. OM SIKKERFORTIDS EFTERTID(sandelig)

9. NEUSTISK OMMEGET USIKKERFORTIDS EFTERTID(formodentlig)

OS

LS

datid førdatid efterdatid

vidste at troede at havde vidst at havde troet at skulle vide at ville tro at

nutid 10. OMGENERISKTID

10. ingeneksempler

11. ingeneksempler

11. ingen eksempler 12. eksempelmed kontrafak-tiv helsætning

12. NEUSTISK OM USIKKER NUTID(formodentlig)

før-nutid

13. ingeneksempler

13.Et eksem-pel, nok enfejl

14.ingeneksempler

14. ingen eksempler 15. eksempelmed kontrafak-tiv helsætning

15.NEUSTISK OMMEGET USIKKERFORTID(formodentlig)

efter-nutid

16. ingeneksempler

16. ingeneksempler

17. ingeneksempler

17. ingen eksempler 18.tvivlsommeeksempler

18. NEUSTISK OMMEGET USIKKERSAMTIDS EFTERTID(formodentlig)

Litteraturliste:Chomsky, Noam: Aspects of the Theory of Syntax. Cambridge, Mass1965.Glismann, Otto: Om tid og tempus. Et forsøg på en fænomenologiskforståelse af de verbale tempusformers betydning, i NyS 16-17,København 1986.Hansen, Erik og Lars Heltoft: Grammatik over det danske sprog I-III, København 2011Herman, David: Basic elements of narrative. Malden MA. 2009. Leech, G.N.: Towards a Semantic Description og English. London:

31


1969.Lyons, John: Semantics 1-2, Cambridge: 1977.Mikkelsen, Kr.: Dansk ordföjningslære, København: (1911) 1975.Togeby, Ole: Fungerer denne sætning? Funktionel dansk sproglære,København: 2003.

tidernes følge — hos mikkelsenpure.au.dk/portal/files/109785711/togeby_14_tidernes_f_lge.pdf ·...

Documents