usa på 10 minutter - medier, politik og økonomi

Angel Poopalasingam, Anna Sørensen, Rasmus Bang

D.26.02.12


D.26.02.12

Økonomien bag valg-

kampene

USA er verdens fjerdestørste land.

Det er en gigantisk nation at føre

valgkamp i, og det kræver derfor

en masse kampagnemidler at slå

igennem politisk. Det er især øko-

nomien, der har en altafgørende

rolle.


D.26.02.12

Som Bill Clinton sagde under præ-

sidentvalgkampen i 1992: ”It’s the

economy, stupid.” Sloganet gør det

meget klart, at det uden tvivl er de

amerikanske vælgers privatøko-

nomi, der er med til at afgøre, om

en kandidat vinder eller taber en

valgkamp.

Heldigvis – for kandidaterne – ek-

sisterer de såkaldte SUPER PACs i

USA. De har faktisk altid eksisteret

– nu er de bare uden begrænsnin-

ger!

En PAC er i bund og grund en ame-

rikansk interesseorganisation/

kampagneorganisation, der er fi-

nasieret af velhavende amerikane-

re, fagforeninger samt virksomhe-

der. PACen står altid trofast bag en


D.26.02.12

kandidat – dog uden at være direk-

te knyttet til kandidaten; det er

nemlig PACens opgave, at lancere

en række vovende, provokerende

og ikke mindst grænseoverskri-

dende valgkampanger – oftest som

negativ kampagne mod modstan-

der til PACen. Men disse PACs har

dog aldrig været så magtfulde, som

de er i dag.

Dette skyldes, at der den 21. marts

2010, fandt en domafsigelse sted;

det var sagen om organisationen

Citizens United mod The Federeal

Election Commission. Sagen gik ud

på, at man nu ville afskaffe be-

grænsningerne om full disclosure,

som disse SUPER PACs var under-

lagt. Argumentet lød på, at donati-


D.26.02.12

onerne, som hver PAC modtog

kunne tolkes som en del af ytrings-

friheden, som er sikret i den ame-

rikanske forfatning, First Amend-

ment. Efter dommen blev afsagt,

har de forskellige SUPER PAC do-

mineret den amerikanske politik,

som aldrig før. Under primærval-

get i Iowa i januar, brugte én PAC

76 mil. kr. på tv-reklamer og andre

former for negativ kampagne mod

bestemte kandidater. Halvdelen af

disse penge gik udelukkende på

negativ kampagne mod Newt

Gingrich, hvilket gjorde, at hans

popularitet faldt gevaldigt; Det vi-

ser sig nemlig, at Gingrich gik fra at

være på 1. pladsen i meningsmå-

lingerne i starten af december, til


D.26.02.12

at falde helt ned på 4. pladsen i

starten af januar – alt dette, ude-

lukkende pga. negativ kampagner

ført imod ham.


D.26.02.12

Virkemidler i valgkamp-

anger

______________________________

Ord eller billeder.

Ord eller billeder kan blive brugt imod en kandidat, ved at vise at man ikke kan stole på vedkom-mende, fordi man fx har brudt et løfte, eller har skiftet mening om vigtigt emne.

Så hvis man tror på, at kameraet eller mikrofonen ”fortæller” sand-heden, så kan disse valgkampagner være yderst effektive.

Børn


D.26.02.12

Billeder af børn, vækker stærke følelser, som frygt, angst og håb for fremtiden. Disse billeder tiltræk-ker seernes opmærksomhed og printer sig fast i deres hukommel-ser.

Udfylde rollen som leder

Valgvideoerne viser, hvor velegnet kandidaten er til at være leder, at få magt til at gå i krig og ansvaret for at forsvare landet.


D.26.02.12

Frygt

Frygt er en stærk følelse, og at ind-gyde frygt for modstanderens manglende evne til at varetage præsidentposten, kan være meget effektivt overfor modstanderen.

Biografier

Kandidater, som ikke er kendt i offentligheden, eller som blot øn-sker at menneskeliggøre deres fremtoning, bruger biografierne til at vise de bedste sider af deres livs historier, fx deres familieforhold


D.26.02.12

Almindelige mennesker

Normalt er det kandidaten der er stjernen i videoen, mens de almin-delige mennesker oftest er biper-soner. Disse borgere repræsente-rer de almindelige vælgere, og de bruges i videoerne for at vise, at kandidaten er i kontakt med væl-gernes bekymringer og følelser, eller for at vise modstanderen ikke magter dette.


D.26.02.12

1952 EISENHOWER VS.

STEVENSON

I 1952 var den demokratiske Præ-sident Harry S. Truman popularitet faldende, Korea-krigen var på tredje år, og offentliggørelsen af udbredt korruption blandt de fø-derale ansatte havde rystet be-folkningen, hvilket fik Truman til


D.26.02.12

at opgive at stille op til genvalg. I stedet gav han sin støtte til guvenør Adlai Stevenson. Stevenson havde dog igen chance mod den republikanske kandidat og krigshelt Dwight D. Eisenhower, der havde spillet en afgørende rol-le under Anden Verdenskrig og havde stor popularitet blandt fol-ket. En meningsmåling marts 1952 vi-ste at Eisenhower var den mest beundrede amerikaner, og i no-vember vandt han en stor sejr på grundlag af hans løfte om at rydde op "i rodet i Washington" og afslut-te Korea-krigen. Dwight Eisenhower, Republika-ner


D.26.02.12

I nogle filmen benyttes almindelige amerikanske borger der ”konfron-tere” Dwight med nogle af proble-matikkerne i det amerikanske samfund i 1952, som republika-nerne havde fokus på. Fire af disse valgvideoer starter med ”Eisen-hower svare Amerika” hvorefter problematikken fremstilles og han svarer. Han starter med at fortælle om demokraternes manglende ev-ne til at styre landet og hvordan republikanerne vil ændre på alt dette hvis de kommer til magten. I videoerne hånes demokraterne dog slet ikke på samme måde som i dag, man gør grin med modstan-


D.26.02.12

deren, men ikke på en ondskabs-fuld måde. Adlai Stevenson, Demokrat

I Stevenson videoer bruges også personer, som skal forestille al-mindelige amerikanske borgere. I en af videoerne optræder en mand og en kvinde, som taler om, at de stemmer på Stevenson, fordi han


D.26.02.12

vil behandle alle lige i, og fx sørge for at hele landet for glæde af lan-dets olier resurser. Han bruger og-så tegnefilm og sang, langt mere end Dwight Eisenhower. Sangene er lavet for at folk skal huske dem og dermed ham og hans budskab.

1980 REAGAN VS. CARTER VS. ANDERSON


D.26.02.12

Den 4. november 1979 stormede en gruppe iranske studerende den amerikanske ambassade i Teheran, fordi USA ikke ville udlevere den tidligere leder af Iran til retsforføl-gelse. De studerende holdte 53 amerikanere som gidsler. Carter blev voldsomt kritiseret for at tak-le gidselsagen dårligt. Så tilliden til præsident Carter blev mindsket pga. den iranske krise, men også pga. olie-mangel stigning i gaspriserne, og en 18 procent in-flation. Carters modkandidat var den re-publikanske kandidat, Ronald Rea-gan. En tidligere Hollywood-skuespiller, der blev guvernør i Ca-lifornien i 1966. Reagan havde for-søgt på at få præsidentposten i 1968, og slog næsten Gerald Ford i 1976. Reagans store vælgertække skyldtes ikke kun Carters politiske problemer, men også pga. af et demokratisk skifte i retning af en mere konservativ befolkning og Reagan vandt over Carter. Reagan havde før valget sikret sig en un-derhåndsaftale med de iranske


D.26.02.12

gidseltagere, så da han blev præsi-dent blev gidslerne fritaget, hvad kun var yderlig et nederlag for den afgåede præsident Carter. Ronald Reagan, Republikaner

I Reagans valgvideoer gentages gang på gang, at et stærkt leder-skab er vigtigt for den amerikan-ske befolkning, hvis der skal rettes op på den dårlige økonomiske ba-lance og voksende terror. Reagan påstår, at Carters valgkampagne er bygget på amerikanernes frygt, hvor han i stedet vil give amerika-nerne håb og løfter om en bedre fremtid.


D.26.02.12

De fleste valgvideoer af hans of-fentlige taler er sat sammen med billeder, der viser amerikanske problemer under valgkampen i 1980. Dog er der en, der skiller sig ud. I denne er det Reagans kone der taler. Fru Reagan starter filmen med at sige ”min mand”, hvorved hun er med til at personliggøre hans videoer og give oplevelsen af, at Reagan kan sidestilles med den almindelige amerikaner, ud over det bliver der også svares der også igen på Carters kritik af Reagan. Jimmy Carter, Demokrat


D.26.02.12

Carters valgfilm består også af en kombination af taler og billeder. I nogle af valgfilmene er der dog og-så benyttet interview af hans til-hængere der fortæller hvorfor man ikke skal stemme på Reagan, men på Carter. De almindelig borger benyttes for at favne flest mulige vælgere. I videoerne fremføres Carter som en mand, der leder USA med stor intelligens og værdighed. Det un-derstregs, at han er kendt og re-spekteret af mange store ledere fra hele verden, der respekter ham for hans dedikation, hans menneske-lighed og fornuft.


D.26.02.12

Carter bruger også sin religion i valgvideoerne, hvor det vises, at ham og hans kone beder sammen hver dag. Denne video er optaget i det hvide hus på hans kontor for at understrege at han er præsidenten. At fortælle om sit privatliv, er med til at personliggøre ham.

Alt i alt bliver han fremstillet som den erfarne præsident, der her gjort et godt stykke arbejdet og sørget for fred, en fred som kun kan sikres med Carter som præsi-dent.


D.26.02.12

Mitt Romney vs. Newt Gingrich vs. Barrak

Obarma

Mitt Romney

Tilhører den moderate del af det Republikanske parti

Newt Gingrich

Tilhører den konservative del af det Republikanske parti på linje med Tea Party bevægelsen.

Præsidentkandidaterne angriber mest hinanden på at have forkerte ideer og dårlige lederskabsevner.

Valgkampen i Florida mellem Romney og Ginrich handler der-imod mere om kontrol med selve partiet og dets fremtid. Kort sagt står striden mellem det Republi-kanske establishment og Tea Par-ty-vælgere.


D.26.02.12

Barrak Obarma

Er den mest liberale præsident no-gensinde, han ønsker skattelettel-ser for at få gang i amerikanernes forbrug, men vil stoppe skattelet-telser for de mest velhavende, og hæve skatten på kapitalfortjene-ster. Han har fået indført en sund-hedsreform, dog med meget spin-kelt flertal, der i løbet af de næste 10 år skal give 32 millioner ameri-kaner uden sundhedsrettigheder en forsikring og garanti for be-handling på hospitalerne.

Valgvideoer

Stadig I dag bruges de samme ele-menter som i de tidligere valgvi-deoer, dog er de blevet langt mere personlige end før i tiden, i mange af videoerne går man direkte til angreb på modkandidaterne både politisk og personligt, de holder sig ikke tilbage for at kritsere både deres baggrund eller privatliv, alle


D.26.02.12

midler tages i brug og alt hvad der kan blive kritiseret, kritiseres i høj grad også.

Fx har republikanerne sat konspi-rationsteorier i gang om Obama, som har betydet, at hver 4. ameri-kaner har tvivlet på, at Obama overhovedet er født i USA. Andre teorier går på, at Obama er muslim pga. af sit muslimske mellemnavn Hussein og sin muslimske far. Romney er blevet kaldt en hjerte-løs, hovedrig grib fra Wall Street, der ikke aner noget om folket, der ”går ind for abort og homoæg-teskaber”. Gingrich er derimod blevet frem-hævet for sin anløbne karakter, hans ustyrlige, utilregnelige og upålidelige ego.

Ytringsfrihed og Pres-sen


D.26.02.12

First Amendment er en ændring af

The Constitution of the United Sta-

tes, som er den gældende lov. I

First Amendment er der en række

friheds love;

Ændringen forbyder foretagelse af

enhver lov med henblik på etable-

ring af religion, og som hindrer

den frie udøvelse af religion, ind-

skrænke ytringsfriheden, kræn-

kende på pressefrihed, interfererer

med ret til fredeligt samle eller

forbud mod at klage.

I USA er der helt andre rammer for

ytringsfriheden end der er i Dan-

mark. Det er tilladt at sige eks-

tremt diskriminerende ting, uden

at nærme sig retsforfølgelse. Avi-

serne trykker artikler og læser-

breve der i andre lande ville være

ekstreme, og ikke ville blive trykt.

Det betyder meget for kandidater-

ne i mellem. Kandidaterne kan til-

lade sige at føre valgkamp på at

nedgøre de andre kandidater, og


D.26.02.12

det vil stadig være acceptabelt for

vælgerne. På grund af disse frie

rammer, betyder det også at eks-

tremister fra hele verden ofte sø-

ger mod USA, fordi de kan udtryk-

ke deres ekstreme holdninger frit

her.

I USA ser pressen sig selv som de-

mokratiets vagthund. Det betyder

at politikere i USA altid er jaget

vildt. Pressen går også meget op i

politikernes personlige sager. Ge-

nerelt er valgkampen i USA meget

mere personligheds præget end vi

ser i Danmark. På den måde kan

man måske også i højere grad ret-

færdiggøre at medierne skriver om

deres personlighed, fordi det er en

del af det grundlag de er blevet

valgt på.

I USA er der et mere broget udvalg

af medier. Der er nogle af verdens

fineste objektive medier, som ho-

vestads aviserne og New York avi-


D.26.02.12

serne, mens der også findes politi-

ske medier som USA Today og Fox

news. Det er anerkendt og accep-

teret i USA, at sådan er det.

usa på 10 minutter - medier, politik og økonomi

Documents