1

Aktuelle udfordringer i sektorenv/ direktør Jan Kondrup, Lokale Pengeinstitutter

PwC Bankseminar 19. november 2019

2

• Bankstruktur og ”temperaturen” i sektoren

• Konjunktur, lavrente-miljø, nedskrivninger, ”toplinje-pres” etc.

• Tillid, hvidvask, nøglepersoner, operationelle risici, proportionalitet

• Bæredygtighed og den grønne dagsorden

• Betalingsformidlingsområdet (infrastruktur, kort, mobil etc.)

• Mere og mere kapital (Risikoreduktionspakken, NEP-krav, buffere, særlige danske tilsynsstramninger, Basel IV m.v.)

• Afsluttende bemærkninger og spørgsmål

3

Pengeinstitutter i Danmark 2007 – sept. 2019

65 62 58 5449 45

40 41 40 39 37 36 36

6964 61

56 5343

38 35 31 31 27 27 2617 16 14 14 11 10 9 8 7 7 7 6 6

111105 101

9384

70 67 64 62 62 58 54 54

151142

133124

113

9887 84

78 7771 69 68

0

20

40

60

80

100

120

140

160

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 sep. 2019

Banker Sparekasser Andelskasser LOPI medlemmer I alt

4

Den danske banksektor (68 institutter)• Storbanker (2)

- Danske Bank, Jyske Bank

• Landsdækkende banker (LDB) (4)- Sydbank, Spar Nord Bank, Arbejdernes Landsbank, Nykredit Bank

• Lokale Pengeinstitutters (LOPI’s) medlemmer (54)• 24 banker (Hvidbjerg Bank….Ringkjøbing Landbobank) • 26 sparekasser (Stadil Sparekasse ….Sparekassen Kronjylland)• 4 andelskasser (Faster Andelskasse….Merkur Andelskasse)

• Øvrige danske (8)- Saxo Bank, Ekspres Bank, PFA Bank, Maj Bank, Facit Bank, Lunar Bank,

xxxxDin Andelskasse Østervrå, Andelskassen Oikos [på vej til fusion med Faster Andelskasse]--------------------------------------------------------------------------------------------------

• Udenlandske bankfilialer (over 10)- Herunder bl.a. Nordea Bank Danmark, Handelsbanken, BIL Danmark, Nordnet Bank og

Swedbank

5

Fysisk tilstedeværelse - antal filialer

0

100

200

300

400

500

600

700

800

2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018

LOPI Danske Bank Jyske Bank Nordea

6

Regnskaber 1. halvår 2019 (moderselskab)

LOPI-medlemmer De 6 store(Danske, Jyske, Sydb, SparNord, AL og Nykr. Bank)

Vækst i netto renteindtægter

1% -12%

Vækst i netto gebyrindtægter

17% 3%

Vækst i omkostninger 3% 7%Vækst i resultat før skat 4% -26%Basisindtægter pr. omkostningskrone

1,52 1,20

Nedskrivningsprocent 0,2% p.a. 0,1% p.a.Egenkapital-forrentning før skat

13% p.a. 9% p.a.

Udlånsprocent 66% 97%

7

Børsnoterede LOPI-regnskaber 1.-3. kvt. 2019- 18 stk. er hidtil offentliggjort

• Nettorente- og gebyrindtægter stiger 8-9 %

• Omkostninger stiger 3-4 %

• Kursreguleringer stiger 6-7%

• Nedskrivningerne stadig meget lave (0,1-0,2% i forhold til udlån og garantier) – markant under et gns. niveau over et konjunkturforløb

• Resultat-fremgang før skat (15-20%) i forhold til samme periode sidste år - på trods af den lave rente

• Høj egenkapitalforrentning før skat (13-14% p.a.)

• Pæn vækst i både udlån (3%) og indlån (7-8%)

2019 et rigtig godt år for de lokale pengeinstitutter- Oplever meget høj kundetilfredshed

- Stor kundetilgang netto

- Pæne regnskabsresultater hjulpet godt på vej af konjunkturerne og

éngangsindtægter fra lånekonverteringsbølge, salg af Sparinvest m.v.

- Landbruget - bortset fra mink - har fået bedre vilkår

9

Erhvervsminister og de Radikale foreslår finansiel særskat – urimeligt tiltag

• Simon Kollerup tiltrådte i juni. Fokus på, at banker har brudt ”samfundskontrakten”

• Mener sektoren skal betale et ”samfundsbidrag”/en særskat, som skal bidrage til, at nedslidte kan gå tidligere fra

• Fremgik ikke af partiernes ”forståelsespapir” efter valget

• Men ifølge S-plan frem mod 2025 skal der komme et ”samfundsbidrag” fra den finansielle sektor på 1,5 mia. kr.:

• F.eks. ”i form af en særlig skat på meget store overskud som følge af overdreven spekulation. Eller (…) i form af en balanceskat…”

• De Radikale nu også fremme med særskat – skal finansiere opkøb af landbrugsjord/grøn omstilling

10

Finanstilsynet ytrer nu bekymring!

Vagthund advarer om "alvorlig situation" for danske banker

11

Solvensbehov – 2 meget kritisable forhold- Finanstilsynet har revideret vejledning i høring

• Generel fokus på konjunktursituationen – FT ønsker at gøre solvensbehovet mindre procyklisk! Permanente stigninger? Hæmmer vækst og jobskabelse, herunder i yderområderne

• Kreditrisiko – medfører ”dobbeltregning”• Udvidelse af begrebet ”store svage eksponeringer”. Fremover også 2B kunder, der vil

få finansielle problemer ved konjunkturtilbagegang. Allerede afdækket via stresstest!• Højere afkastprocenter ved værdiansættelse af fast ejendom (mindst 0,5%-point

højere for boligudlejning og 1%-point højere for kontor og forretning)

• Operationel risiko – DK enegang, vender den tunge ende nedad• FT synes at mene, at anvendelse af den proportionale tilgang i lovgivningen giver

mindre institutter en særlig kontrolrisiko (ej ”fuldt udbyggede” compliance- og risikostyringsfunktion)

• Hvis der er såkaldte ”mangler” i organisering og styring, vil det kunne udløse et tillæg på op til 3 procentpoint - indtil forholdene er bragt i orden?

• Hvis ”mangler” i organisering og styring indgår i tillæg for forhøjet kreditrisiko, skal der ikke tages tillæg

• Der er i forvejen afsat meget store ”operationelle” kapitalbeløb i søjle I

12

LOPI fremført kritik i høringssvar og i pressen

• LOPI støtter bestemmelser om proportionalitet• Såfremt et mindre eller mellemstort institut lever op til lovgivningen,

kan der ikke være tale om mangler i organisering og styring• Et typisk gruppe 3 institut har allerede bundet ca. 25 mio. kr. i kapital

til operationel risiko. Historisk har foreningens medlemmer ikke haft operationelle hændelser, der gav så store tab

• Et tillæg på helt op til 3 procentpoint betyder de facto, at kapital-omkostningerne gør det urentabelt at anvende proportionalitets-bestemmelserne

• Et begrundet tillæg for mangler/utilstrækkelig ledelse og styring -under hensyntagen til proportionalitetsbestemmelserne - vil alene være relevant, indtil forholdene er bragt i orden

• Eventuelle tillæg for styringsmæssige mangler bør kunne ses i sammenhæng med institutternes generelle indtjeningsniveau

13

13

-0,75 ;)

Toplinjen presses

Indlånene stiger fortsat

hos kunderne

Rådgivning af investeringskunder

bliver problematisk

Indskudsbeviser og foliorammer

Nogle konsekvenser af lavrentemiljøet

14

To-lags-systemet i Nationalbanken og ECBDanmark Euro-land (fra 30/10 19)

Ansvar Nationalbanken ECBReservekrav - Gns. min. 1% af

anfordringsindskud samt tidsindskud, indlån med opsigelse og udstedte gældsinstrumenter med løbetid op til 2 år

Rente = 0%To-lags-element Foliorammer:

3% af indlån op til 2 mia. kr. og 1,7% af indlån over 2 mia. kr.

Rente = 0%

Reservekrav på 1% gangesmed en multiplikator (pt. 6)

Rente = 0%

Øvrige Rente = -0,75% Rente = -0,50%

15

Forhold der kan imødegå pres på toplinjen

• Kontrolleret udlånsvækst (på vilkår, så ok i.f.t. risiko og kapitalbelastning)

• Stram omkostningsstyring/effektivisering

• Fokus på kundernes behov og samfundsansvar

• Vilkår på indskydersiden

• Yderligere fokus på gebyr- og provisionsindtægter• Negative renter og investeringsrådgivning• Pensionsprodukter, skadesforsikringer etc.• Forståelsen og udmøntningen af kvalitetsforbedrende service dog fortsat en

udfordring

16

Investeringsrådgivning – negative afkast• Læren fra Flexinvest-Fri sagen

• Produkterne skal skabe værdi for kunderne• Altid behandle kunderne redeligt og loyalt• Fokus skal være på kundernes interesse – tillid er grundstenen • Markedsføringen skal være afbalanceret

• Det er ingen løsning at rykke kunderne ud af risikokurven• Nulrente på indlånskonti er et meget konkurrencedygtigt produkt

• Alt i alt en uheldig historie for hele sektoren

• Det gælder om at have orden i eget hus!• Besluttet at Finans Danmark skal lancere nye fælles afkastforudsætninger for frie

midler• Samfundsforudsætninger fra Det Sagkyndige Råd (Rangvid m.fl.) for 2019 er lige

offentliggjort og kan nu benyttes både af pension og bank

17

Sektorens nedskrivningsprocent ventes på vej op

LOPI skøn

18

Korrektiv % i sektoren fordelt på udlånsstørrelse

0%

5%

10%

15%

20%

25%

0%1%2%3%4%5%6%7%8%9%

10%

Blå søjler: Korrektivprocent (venstre akse)Rød kurve: Andel af samlede udlån og garantier (højre akse)

19

Korrektivprocent fordelt på brancher

LOPI-udlånsandel

Gruppe 1-udlånsandel

Korrektiv-procent

Offentlig 1% 5% 0,0%Landbrug m.v. 12% 3% 14,4%Ejendomme 13% 15% 2,3%Finansiering og forsikring

6% 25% 0,5%

Øvrig erhverv 18% 25% 3,0%Private 50% 27% 2,3%I alt 100% 100% 2,4%

20

Sammensætning af privatudlån

Eksempel på LOPI-institut

Prioritetslån (boligejere med stor friværdi ogstort rådighedsbeløb)Øvrige udlån (forbrugslån, billån m.v.)

Eksempel på storbank

Prioritetslån (boligejere med stor friværdi ogstort rådighedsbeløb)Øvrige udlån (forbrugslån, billån m.v.)

21

Sammensætning af erhvervsudlån

Eksempel på LOPI-institut

Udlån til store virksomheder SMV-udlån

Eksempel på storbank

Udlån til store virksomheder SMV-udlån

22

Kæmpe politisk fokus på hvidvaskområdet

• Europæisk banktilsyn ventes at få en større koordinerende rolle

• De danske politikere har indgået to brede politiske aftaler, der giver:• Større beføjelser til Finanstilsynet• Finanstilsynet får mulighed for at udpege sagkyndige til at følge driften (deltagelse i

bestyrelsesmøder)• Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en virksomhed ikke at tage nye kunder ind

midlertidigt• Flere ressourcer til SØIK og Finanstilsynet• Hårdere straffe• Skærpelse af normen for ledelsens ansvar i finansielle virksomheder (rapport på

trapperne!)

• Finanstilsynet ”skruer op for indsatsen”

23

Rygende pistol

• Stor politisk ”parathed” til at supplere med yderligere tiltag

• Hver sag i medierne rammer hele sektoren og medfører øget mistillid og risiko for mere regulering

Afgørende, at alle er oppe på mærkerne i forhold til hvidvaskindsatsen!

24

Sektorens eget initiativ • Hvidvask Task Force

- professor Linda Nielsen (form.) og bl.a. juridisk direktør, George Wenning (LOPI)

• Fælles IT-løsninger (e-nettet) – er sat i gang• Definition af ”Kend din kunde”-standarder

– fælles definition af formål, omfang og risikovurdering af kundeforhold• Pasvalidering – fælles løsning til at sikre, at pas er ægte• Register for politisk eksponerede personer (PEP) og nærtstående• Kontoopslagsportal – skal give visse myndigheder mulighed for at se,

hvem der har kontrol over den enkelte konto

• Rapport med nye tiltag- præsenteres i slutningen af november og offentliggøres umiddelbart efter

• Forslag om Fælles Efterforskningsenhed for Hvidvask og Terrorfinansiering (FEHT) efter britisk forbillede- samarbejde mellem myndigheder og repræsentanter fra den finansielle sektor

25

• Siden 1. juli 2019 har ikke kun storbanker/SIFI’er, men alle pengeinstitutter skullet identificere nøglepersoner – og underrette Finanstilsynet om, hvem de er

• I forbindelse med nyansættelser og omrokeringer efter 1. juli 2019, skal Finanstilsynet foretage en vurdering af nøglepersonens egnethed og hæderlighed (en fit & proper-vurdering)

• Processen i forbindelse med Finanstilsynets egnetheds- og hæderlighedsvurdering af nøglepersoner følger den i dag gældende proces for direktører og bestyrelsesmedlemmer i et pengeinstitut

• Tilsynet kan afsætte men ikke afskedige en nøgleperson

Fit & Proper-krav til nøglepersoner

26

• I regi af Finanstilsynet arbejdes der nu på, hvilke kompetencekrav, der skal stilles til pengeinstitutternes nøglepersoner

• 7 arbejdsgrupper med fokus på rollen for de enkelte nøglepersoner

• LOPI er med i arbejdet -kæmper for proportionalitet i kravene• Ok til krav om relevant erfaring, men ikke specifikke uddannelser. Eks.

ikke stille krav om juridisk eller økonomisk uddannelse til nøglepersoner • Fortsat mulighed for flere ”kasketter”• Problematisk med reserver på ”udskiftningsbænken”

• Målet er at skabe klarhed om: • Hvad det kræver at sidde i den pågældende stilling

(erfaring, kompetencer, tid) • Hvad indbefatter ens ansvar – altså hvilke opgaver har man

• Nøglepersoner skal være i stand til at ”tale ledelsen imod”

Kompetencekrav til nøglepersoner

27

Bæredygtighed – bredt set - er en megatrend

• Det handler ikke kun om klima og reduktion af CO2• FN’s verdensmål vinder også frem • Vægtig del i den danske regerings program

28

Verdensmål nr. 11

• De lokale pengeinstitutter er udsprunget af lokal-samfundene – i mange tilfælde for mere end 100 år siden – og den dag i dag er de tæt forbundet med det område, de ligger i

• Verdensmål nr. 11 ligger dem derfor helt naturligt på sinde - og de er vel nærmest mestre i at forfølge det

29

Ambitiøs handlingsplan fra EU• Vedtaget i marts 2018 – kører med ekspresfart. Kan påvirke kapitalkrav,

rapportering og risikostyring m.v.

• Første indsatsområde er klima og investering

• Omfattende klassifikationssystem af investeringer (taksonomi) er i høring og skal give klarhed om, hvad der er bæredygtigt - tænkes udbredt til udlån

• Standard og mærkning for grønne obligationer og investeringsfonde

• Det er endnu ikke besluttet, om grønt skal præmieres - f.eks. gennem kapitalvægtene?

• Finans Danmark besluttede i efteråret 2018 med LOPI’s opbakning at etablere Forum for Bæredygtig Finans

• Anbefalinger ventes præsenteret på Finans Danmarks årsmøde i december 2019

Betalingsløsninger, samarbejdspartnere og finansiel infrastruktur

31

Betalingsformidling – opbrud og indtjeningspres

• Indtjening på betalingskort og betalingsformidling under pres - både fra EU i form af lavere gebyrer og nationalt ved forventning om lavere priser f.eks. på Betalingsservice – senest med en rabat til ISOBRO, som er en forening for velgørende organisationer

• Betalingskort og mobilbetalingsløsninger er i dag ”hygiejne-produkter” i forbindelse med pengeinstitut-drift, hvor kunderne forventer at få lige fra basale løsninger til mere sofistikerede produkter

• MobilePay, Apple Pay og Google Pay skal ses som erstatning for de mere omkostningstunge betalingsmidler - som f.eks. kontanter

• Mange nye betalingsløsninger forventes i fremtiden – en selektiv tilgang kan være at foretrække ud fra kundernes ønsker og præferencer

• PSD2 giver nu 3. parter mulighed for at tilbyde kunderne nye løsninger – ny konkurrencesituation i markedet

• Konto til konto-betalinger vinder frem – MobilePay er i stor stil omlagt til A2A (konto-til-konto).

32

Risikoreduktionspakken (CRR II, CRD V og BRRD II) er vedtaget - og vigtige dele har allerede virkning

• CRD V og BRRD II skal have virkning i national lovgivning senest fra den 28. december 2020

• Implementeringen af CRD V og BRRD II er planlagt til at ske i et lovforslag til fremsættelse i Folketinget i efteråret 2020

• CRR II-reglerne er umiddelbart gældende i medlemsstaterne og igangsæt-tes i tre ”bølger”:

Første bølge har haft virkning siden den 27. juni 2019

Anden bølge har virkning fra den 28. december 2020

Tredje og sidste bølge har virkning fra den 28. juni 2021 og indeholder de resterende – og hovedparten af – CRR II-reglerne

33

Risikoreduktionspakken (CRR II, CRD V og BRRD II) er vedtaget - Nogle dele har allerede virkning

• Nyt indberetnings-krav vedr. markedsrisiko

• N(on) P(erforming) (E(xposures)-reglerne

• Skærpede krav til NEP-lånekapital

• Ny definition af lille ikke-komplekst institut

Tredje bølge medio 2021

Anden bølge ultimo 2020

Første bølge medio 2019

• Nyt gearingskrav

• Ændret målegrundlag for store eksponeringer

• SMV-rabat forbedres

• Nyt NSFR-krav

34

Nye regler for misligholdte eksponeringer (NPE)

• De nye fradragsregler for misligholdte eksponeringer (NPE-reglerne) trådte i kraft den 26. april 2019

• Undtagelsesregel for eksponeringer etableret før 26. april 2019

• Formål: Reducere beholdningen af misligholdte eksponeringer samt forhindre en overdreven ophobning af sådanne i fremtiden

• Reglerne betyder, at misligholdte eksponeringer - inden for en tidsperiode på maksimalt ti år - fuldt ud fradrages i den egentlige kernekapital. Den del, der er regnskabsmæssigt nedskrevet, skal ikke fradrages

• Uanset om der er fuldgod sikkerhed!

35

• En eksponering defineres som non-performing, hvis den opfylder mindst én af betingelserne i CRR, artikel 178:

• Det er usandsynligt, at låntager vil indfri sine forpligtelser, uden at der realiseres sikkerhed

• Låntageren er i restance i mere end 90 dage

Hvornår bliver en ”ny” eksponering omfattet af NPE-reglerne?

Stadie 2

Stadie 2svag uden NPE

Stadie 2svag med NPE Stadie 3

(OIK + kreditforringet)

med NPE

Som udgangspunkt gælder:• Stadie 2svag er 2c eksponeringer

eller eksponeringer med en PD ≥ 5 pct.

• OIK-eksponeringer er altid NPE

36

NPE-forordningen:

Hvis vilkårene og betingelserne for en eksponering ændres af instituttet på en måde, der øger instituttets eksponering over for låntager

Finanstilsynets notat om NPE:

Finanstilsynet forventer f.eks., at et overtræk (både bevilget og ikke-bevilget) og et træk på en internt bevilget ramme, der ikke er meddelt låntageren, er en ændring af lånevilkår og -betingelser, som øger instituttets eksponering overfor låntager

Hvornår bliver en ”gammel” eksponering omfattet af NPE-reglerne?

37

Satser for fradraget i CET 1-kapitalen for NPE

Sikkerhederne skal være CRR-compliantFor standard-institutter er der færre sikkerheder end for IRB-institutter

Periode Usikret Sikret - fast ejendom

Sikret - øvrige sikkerheder

Efter 1 år 0 % 0 % 0 %Efter 2 år 35 % 0 % 0 %Efter 3 år 100 % 25 % 25 %

Efter 4 år 100 % 35 % 35 %Efter 5 år 100 % 55 % 55 %Efter 6 år 100 % 70 % 80 %Efter 7 år 100 % 80 % 100 %Efter 8 år 100 % 85 % 100 %Efter 9 år 100 % 100 % 100 %

38

ANDEN BØLGE:Nyt indberetningskrav vedrørende markedsrisiko (FRTB)

Der indføres et nyt indberetningskrav vedrørende ny standardmetode for markedsrisici

Formålet er at give EBA et mere præcist indtryk af, om de nye regler får den tilsigtede virkning. Indberetningskravet kan tidligst træde i kraft 1. kvartal 2021

Indberetningskravet vedrører pengeinstitutter, der har handelsbehold-ninger, som er:

• >500 mio. euro (ca. 3,75 mia. kr.) eller • >10 pct. af aktiverne

LOPI har udsendt medlemsinformation om det kommende indberetningskrav, hvor fordele og ulemper ved at flytte en

obligationsportefølje ud af handelsbeholdningen også er omtalt

39

TREDJE BØLGE:Diverse mindre ændringer til CRR II

• Nyt gearingskrav• Kernekapital/uvægtede aktiver mindst 3% (back stop)• I udgangspunktet ikke relevant for LOPI-medlemmer

• Ændret målegrundlag for store eksponeringer• 25 pct. – grænsen fastsættes fremover i forhold til

kernekapitalen og ikke til ”det justerede kapitalgrundlag”• Grænsen bliver derved lavere i kroner og ører

• SMV-rabatten forbedres • En SMV har < 250 ansatte og en årlig omsætning < 50 mio. euro

eller balance < 43 mio. euro• Rabatten på 23,89 pct.

• Eksponeringer 1,5 mio. euro 2,5 mio. euro• Der indføres en ny rabat på 15 pct. for den del af eksponeringen,

der overstiger 2,5 mio. euro

40

Ændringer til krisehåndteringsdirektivet (BRRD II) og kapitalkravsdirektivet (CRD V) af særlig LOPI relevans

• Ændret tilgang til beregning af NEP-krav

BRRD II ultimo 2020 CRD V ultimo 2020

• Søjle II-krav og søjle II-vejledning

41

8 8

3 3

1,54,72,5

2,52

2,54

4

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

22

24

26

Kapitalkrav 2020 og primo 2023

Genopretningsbuffer

Konjunkturbuffer

Kapitalbuffer

Nep-tillæg

Solvensbehovs tillæg

Minimumskravet

Kapitalkrav 2019-2023- Gennemsnits ikke SIFI-institut inkl. skønnet genopretningsbuffer

21,0%24,7%

2020 2023

42

EU - Implementering af Basel IV

• Planen er, at Basel IV-pakken implementeres i EU med virkning fra 1. januar 2022, med gradvis implementering af output-gulvet frem mod 2027

• Basel–pakkens væsentlige områder: • Ny standardmetode kreditrisiko, mere risikofølsom• Ny standardmetode operationel risiko, mere risikofølsom• Ny standardmetode markedsrisiko, mere risikofølsom • Output gulvkrav på 72,5% for IRB-institutter• Forslag om ny central rapportering vedr. søjle III

• Basel-komiteens formål med Basel-pakken var oprindeligt at introducere mere risikofølsomme metoder, men ikke at øge kapitalkravet. Forventningen er dog, at reglerne vil medføre øget kapitalkrav for alle pengeinstitutter, ikke mindst IRB-institutter, der yder lavrisikolån

43

Den foreløbige køreplan • EU -kommissionen forventes at fremsætte forslag til implementering

af Basel IV med enkelte ”EU-tilretninger” i 1. halvdel af 2020

• EBA-rapport, august 2019 - anbefaler tekstnær implementering af Basel med få EU-tilretninger. Særlige danske opmærksomhedspunkter er proportionalitet, outputgulvet, realkreditten

• EU-Kommissions-rapport, oktober 2019 - første working-paper vedr. implementering af Basel i høring - del af forarbejdet til forslag til CRR III

• Der søges især feedback fra følgende "centrale interessenter": institutioner, bankforeninger og andre udbydere af finansielle tjenester, bankkunder, forbrugerrepræsentanter samt offentlige tilsynsmyndigheder m.v.

• Stilles 212 specifikke og tekniske spørgsmål til udvalgte områder af Basel IV

• Høringsfristen er 3. januar 2020 - LOPI deltager i høringsprocessen via FIDA og ESBG

44

Dansk deltagelse i Bankunionen?• Rapport fra embedsmandsudvalg afventes. Programsat til

offentliggørelse i dette efterår, men nu blot: i år!

• Mette Frederiksen/regeringen: Hvis danske deltagelse skal bringes op skal det afgøres ved en folkeafstemning

• Fokus på dansk realkredit, afviklingsmodel for ikke-Sifi’er m.v.

• Fælles indskydergaranti ej på plads

• Er der ryddet nok op sydpå?

• Administrative samt tilsyns- og indflydelsesmæssige forhold