Ernæring og akkreditering i

Den Danske Kvalitetsmodel

Temadag – KOL og ernæring

Jens Kondrup

Rigshospitalet

� Principper for IKAS’ læring og kvalitetsudvikling

� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012

� Vi er ikke alene – europæiske initiativer

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Akkrediteringsstandarder sygehuse, version 1

Trin Indhold

Indikator 1 Tilstedeværelse og indhold af retningsgivende Indikator 1 Tilstedeværelse og indhold af retningsgivende dokumenter

Indikator 2 Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter

Indikator 3 Journalaudit

Indikator 4 Kvalitetsforbedring

Nutrition support:

a structured process

ESPEN Guidelines for Nutrition Screening 2002. Clin Nutr 2003;22:415-421

Audit

Communication

Standard 2.14.1

Standard 2.14.2

� Principper for IKAS’ læring og kvalitetsudvikling

� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012

� Vi er ikke alene – europæiske initiativer

1

2

3

IKAS Akkreditering 2011-2012

3 = Akk; 2 = Bem →→→→ Akk; 1 = Bem

0

25

26

27

Score i ernæringsstandarder

Helt opfyldt = 3; Delvist opfyldt = 2; Max = (4 x 3) + (5 x 3) = 27

24

Der er flere observationer hvor der ikke er iværksat ernæringsplan trods opfyldte kriterier herfor (børneafdelingen, kir.syd). Dette er i overensstemmelse med resultat af journalaudit

Der er set mangler i anvendelse af ernæringsscreening. I medicinsk afsnit var 3 ud af 4 patienter ikke medicinsk afsnit var 3 ud af 4 patienter ikke ernæringsscreenet. Der er udarbejdet handleplaner og der er set påbegyndte aktiviteter

Der foreligger ingen handleplan på audit på ernæringsscreening. Der er sket en fremgang på 30%, hvilket man er tilfreds med. Dette er dog ikke dokumenteret.

Der ernæringsscreenes på en del patienter på de fleste afsnit og på alle patienter på andre afsnit.

På enkelte afsnit følges retningslinjen, men på langt de fleste af de undersøgte enheder, var det ikke muligt for personalet at finde en patientjournal, hvor der var lagt en ernæringsplan OG kostregistreret i 3 dage, selvom patienten var vurderet til at være i ernæringsmæssig risiko og derfor i følge retningslinjen, skulle have lagt en risiko og derfor i følge retningslinjen, skulle have lagt en ernæringsplan og være kostregistreret.Der måles ikke på, hvorvidt, der er kostregistreret i det foreskrevne antal dage.Der har været arbejdet med ernæringsområdet i flere år, men resultatet heraf kan kun ses på få afsnit. Der er aktiviteter i gang med henblik på opfyldelse, men det kræver opfølgning.

Ifølge sygehusets retningslinje er det tilladt at undlade ernæringsscreening, hvis afdelingen definerer, hvilke patientgrupper det er relevant for. Der er ikke fundet definition for sådanne patientgrupper i nedenstående afdelinger, hvorfor man vil forvente, at patienterne er ernæringsscreenet. Det gøres imidlertid ikke konsekvent i afdelingene.

Adspurgt personale har ikke kunnet verificere at de kendte eller anvendte retningslinjer, værktøjer til ernæringsscreening. Dokumentation for to forløb, hvor retningslinjen for ernæringsscreening ikke efterleves/ikke er implementeret. Der er eks. ikke involveret en diætist til ernæringsvurdering af KOL patient, der er småtspisende med lavt BMI.

Medarbejderne kender, men anvender ikke retningslinjerne systematisk til ernæringsscreening og evt. efterfølgende intervention i tilfælde af undervægt respektiv overvægt, men der foreligger initiativer med henblik på forbedringerhenblik på forbedringer

Medarbejderne kender og anvender ikke retningslinjerne systematisk og bruger ikke data til iværksættelse af behandlingsplan, men der foreligger initiativer til forbedring

levante)

Nov

200

8 (2

698)

Maj

200

9 (2

615)

Nov

200

9 (2

937)

Maj

201

0 (2

675)

Nov

201

0 (2

221)

Maj

201

1 (2

390)

Nov

201

1 (2

358)

Maj

201

2 (1

928)

Nov

200

8 (2

698)

Maj

200

9 (2

615)

Nov

200

9 (2

937)

Maj

201

0 (2

675)

Nov

201

0 (2

221)

Maj

201

1 (2

390)

Nov

201

1 (2

358)

Maj

201

2 (1

928)

Nov

200

8 (2

698)

Maj

200

9 (2

615)

Nov

200

9 (2

937)

Maj

201

0 (2

675)

Nov

201

0 (2

221)

Maj

201

1 (2

390)

Nov

201

1 (2

358)

Maj

201

2 (1

928)

% Ja (af rel

ante)

ante)

ante)

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af releva

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af releva

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af releva

Audit Herlev(N)

60

70

80

90

100 Screening < 24 t? Kostplan hos risikopatienter/ernæringsbehov ?

Kostform ordineret ?

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

0

10

20

30

40

50

60

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af relevante)

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af relevante)

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af relevante)

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af relevante)

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

% Ja (af relevante)

Audit Bornholm(N)

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

Nov

200

8M

aj 2

009

Nov

200

9M

aj 2

010

Nov

201

0M

aj 2

011

Nov

201

1M

aj 2

012

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

Screening < 24 t? Kostplan hos risikopatienter/ernæringsbehov ?

Kostform ordineret ?

% Ja (af relevante)

rnæringsrisiko

Maj

200

9

Nov

200

9

Maj

201

0

Nov

201

0

Maj

201

1

Nov

201

1

Maj

201

2

% af screenede ptt i er

Indlæggelsestiden på sygehusudskrivninger på regionens hospitaler 2011. Inger Piber 5 juli 2012

Indlæggelsestid i

dage Antal Procent Akk. Procent

1 217.091 55% 55%

2 46.642 12% 66%

3-5 64.435 16% 83%

6-8 27.200 7% 90%

9-11 12.809 3% 93%

12-14 8.303 2% 95%

+14 20.413 5% 100%

Total 396.893 100%Total 396.893 100%

17%af alle mere end 3-5 dage

> 1 dag

2 46.642 26%

3-5 64.435 36%

6-8 27.200 15%

9-11 12.809 7%

12-14 8.303 5%

+14 20.413 11%

Total 179.802 38%af >1 dag mere end 3-5 dage

Outcome improves with treatment

Control Intervention

Energy intake, kcal 1115 ± 381 1553 ± 3411)

2 N = 132 patients at risk (NRS-2002) in a department of general

internal medicine were randomized to standard treatment or

individual nutrition care. Mean ± SD

Protein intake, g 44 ± 17 65 ± 161)

% reaching 75% of energy target 30 831)

Complications, % 20 62)

SF-36 Physical Summary 32 ± 9 37 ± 113)

Re-admissions in 6 mths, % 46 274)

1)P<0.001 2) P = 0.035 3) P = 0.030 4) P = 0.027

Starke et al. Clin Nutr 2011;30:194-201

Standard 2.14.1vers 2

� Principper for IKAS’ læring og kvalitetsudvikling

� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012

� Vi er ikke alene – europæiske initiativer

Survey of 21.007 patients in 1.217 units in 325 hospitals in 25 countries.Divided by region, 21% to 93% of the units screened for malnutrition on admission.

Screening tools used

30

40

NutritionDay 2007 & 2008:

Schindler et al. Clin Nutr 2010;29:552-9.N

RS

200

2

MU

ST

Nat

ional

Local

0

10

20

30

% o

f u

nit

s

Five factors seem to be common barriers for proper

nutritional care in hospitals in Europe:

European Council Report 2001

nutritional care in hospitals in Europe:

• Lack of clearly defined responsibilities

• Lack of sufficient education

• Lack of influence and knowledge of the patients.

• Lack of co-operation between different staff groups.

• Lack of involvement from the hospital managers.Beck et al. Clin Nutr 2002; 21:351-354

Considering

Council of Europe’s Committee of MinistersResolution November 12th 2003 on Food in Hospitals:https://wcm.coe.int/ViewDoc.jsp?id=85747&Lang=en

• access to a safe and healthy variety of food is a

fundamental human right

• the unacceptable number of undernourished

hospital patients in Europe

• etc

The member states should:

• Implement national recommendations based on the

Council of Europe’s Committee of Ministers:

Resolution November 12th 2003

• Implement national recommendations based on the

principles in the Appendix

• Ensure the widest possible dissemination among all

parties concerned: public health authorities, hospital

staff, primary health care sector, patients, researchers

and non-governmental organizations active in the

field.

Governmentally approved national guidelines

in…

Denmark 2003

France 2006

Netherlands 2007Netherlands 2007

Belgium 2007

United Kingdom 2007

Norway 2008

Sweden 2011

The Netherlands 2007

� The minister of health care: 17 indicators of quality of care to compare between hospitals.

� The performance of hospitals on these 17 indicators is published on the internet and in newspapers.

� Hospitals with poor performance risk cutting down on budgets.

� Screening of malnutrition has been added to this list in 2007.

� From 2008: percentage of patients that meet at least 80% of nutritional requirements on the fourth day of hospital admission.

European Nutrition for Health Alliance

European Parliament resolution

25 September 2008

� Malnutrition costs European healthcare systems similar

amounts as obesity and overweight

� Malnutrition is a heavy burden …for the health care

system, …

results in increased mortality, longer hospital stays, results in increased mortality, longer hospital stays,

greater complications and reduced quality of life for

patients;

…treatment of complications due to malnutrition cost

billions of euros in public funding every year;

� Urges the Commission to …make malnutrition,

alongside obesity, a key priority…

EU

…to prevent malnutrition continuing to… undermine

the effectiveness of European health care systems.

European Parliament initiative 2011

� Malnutrition (undernutrition) is …costing EU governments around 120 billion Euros every year

� Will the Commission engage in a pan-European awareness raising campaign on the health and awareness raising campaign on the health and economc impact of malnutrition in Europe?

� What is the Commission planning to do in order to assist Member States to integrate routine malnutrition-risk screening and nutritional care in public health and disease management strategies?

Konklusioner

� Principper for IKAS’ læring og kvalitetsudvikling

� mangler resultatindikator: tilstrækkeligt indtag

� Resultater af akkreditering af sygehuse 2011-2012

Fine resultater med spredte mangler: 21 af 28 � Fine resultater med spredte mangler: 21 af 28 sygehuse har max score i ernæringsstandardere.

� Vi er ikke alene – europæiske initiativer

� DK er foregangsland – men de andre kommer med.