vækst nr 3 - 2012

12
vækst NYT FRA CENTROVICE / NO. 04 - 2012 • Nyt fra samfundskommunikation • Handyrtillæg og -præmie i 2012 • Bank- pakke 5 • Fokusgruppe sotrivsel • Smittebeskyttelse INDHOLD Af Anne Sloth, miljøkonsulent Indtil vandplanerne blev vedtaget skulle der være 2-meter bræmmer langs alle naturlige vandløb og søer. Desuden skulle der være bræmmer ved alle vandløb og søer, der var højt målsat i regionplanen. Der er næppe nogen, som reelt er i tvivl mere, om hvorvidt de skal have 2-meter bræmmer eller ej. Med vedtagelsen af vandplanerne den 22. december 2011 skete der en ændring af dette krav. Vi har i skrivende stund ikke overblik over omfanget. Ændringen betyder, at der fortsat skal være 2-meter bræmmer langs alle naturlige vandløb og søer, og ved alle vandløb og søer, der mindst har miljømålet ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”. Isolerede søer under 100 m 2 er undtaget. Hvor skal der være 2-meter bræmmer? fortsættes side 4

Upload: centrovice

Post on 06-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


5 download

DESCRIPTION

centrovice, medlemsblad, vaekst

TRANSCRIPT

vækstNYT FRA CENTROVICE / NO. 04 - 2012

• Nyt fra samfundskommunikation • Handyrtillæg og -præmie i 2012 • Bank-pakke 5 • Fokusgruppe sotrivsel • Smittebeskyttelse

INDHOLD

Af Anne Sloth, miljøkonsulent

Indtil vandplanerne blev vedtaget skulle der være 2-meter bræmmer langs alle naturlige vandløb og søer. Desuden skulle der være bræmmer ved alle vandløb og søer, der var højt målsat i regionplanen. Der er næppe nogen, som reelt er i tvivl mere, om hvorvidt de skal have 2-meter bræmmer eller ej.

Med vedtagelsen af vandplanerne den 22. december 2011 skete der en ændring af dette krav. Vi har i skrivende stund ikke overblik over omfanget.

Ændringen betyder, at der fortsat skal være 2-meter bræmmer langs alle naturlige vandløb og søer, og ved alle vandløb og søer, der mindst har miljømålet ”god tilstand” eller ”godt økologisk potentiale”. Isolerede søer under 100 m2 er undtaget.

Hvor skal der være 2-meter bræmmer?

fortsættes side 4

2 / NO. 04/ vækst april 2012

Skønt vores image er i fremgang, er der stadig brug for en indsats fra alle.

GårdbesøgEt vigtigt element i imageskabende aktiviteter er gårdbesøg, hvor folk kommer ud og ser, lugter og føler landbruget. Folk, som med egne øjne har set, hvor godt vores dyr har det, er meget sjældent negative efterfølgende.

Besøgene kan være en del af skolernes undervisning, eller de mere udbredte almindelige besøg af f.eks. den lokale skole, spejdertrup ol.

Vi ved jo godt, at rigtig mange af jer med stor glæde og selvfølgelighed åbner op for jeres lokale skole og mange tak for det, men vi vil altså meget gerne vide, hvor mange det egentlig drejer sig om. Det skyldes, at Landbrug & Fødevarer kan bruge besøgstallene på landsbasis i deres markedsføring.

Du kan derfor få et vederlag på 500 kr. pr. besøg som kompensation og tak for indsatsen. Det eneste du skal gøre, er at kontakte Kirsten Louise Schmidt INDEN be-søget, samt lade dig registrere som skolekontaktlandmand på Landbrug & Fødevarers hjemmeside. Ordningen er ganske frivillig, og du bestemmer selv hvor tit og hvornår du vil modtage besøg.

Det er da let tjente lommepenge, for noget du med glæde har gjort gratis i måske mange år.

3. søndag i septemberHar du mod på mere, søger vi som altid værter til det landsdækkende arrangement med åbne gårde 3. søndag i september.

Alle typer husdyrbrug kan bruges, men især svinebrug har været savnet de sidste par år.Centrovice betaler et pænt beløb til værterne samt stiller gerne med hjælpere på dagen. Ellers planlægges dagen sammen med konsulenter fra L & F.

Med besøgstal på de enkelte gårde ofte fra 500 til over 1.000 og på landsbasis over 65.000 og masser af medieomtale, er der her virkelig tale om landbrugets flagskib.

Personligt piner det mig, at familielandbruget på trods af

deres få medlemmer, tilsyneladende har nemmere ved at finde værter end Centrovice.

Lad os give dem baghjul i år - skynd dig at kontakte Kirsten Louise Schmidt - dir. nr. 63 407 119

Spor i LandskabetFødevareminister Mette Gjerskov vil give offentlig adgang til de kommende bræmmer ved vore vandløb og søer.

Erfaringerne fra vores Spor i Landskabet viser, at hun har fuldstændig ret i, at vi hverken bliver overrendt eller overdynget med affald. Lovforslaget synliggør til gengæld forskellen på socialistisk og liberal tankegang.

Når nu 94 % af danskerne er tilfredse eller meget tilfredse med den nuværende adgang til det åbne land, samtidig med, at der på ingen måde er trængsel på de nuværende 150 spor, så forstår jeg ikke, hun vil sætte sit politiske renomme på spil for adgangen på yderligere 50000 ha!

Projekt Spor i Landskabet har fået en ny stor bevilling og forventer at åbne 300 nye spor de kommende år. Jeg håber en del vil blive placeret på Fyn. Sporene der giver en fin goodwill i lokalområdet, er ganske frivillige og kan lukkes efter behov i f.eks. yngle- og jagtperioder.

Så har du et stykke flot natur, fortidsminder eller andre lokkemidler og kan affinde dig med, at der enkelte dage om året går et midaldrende taknemmeligt ægtepar gennem en afmærket rute på dine marker, så kontakt også her Kirsten Louise Schmidt.

Med ønsket om et godt forår.

af Hans Vestergård DamBestyrelsesmedlem

Nyt fra samfundskommunikation BESTYRELSEN

Fødselsdag 2012

60 år - 4. maj Niels Bebe, økonomikonsulent

PERSONALENYT

NO. 4 / vækst april 2012 / 3

Den årlige generalforsamling er stadig årets hoved-begivenhed.

At gøre status over årets aktiviteter, på det faglige og på det politiske område, samt at sætte retning på kommende års aktiviteter, er en god proces for bestyrelsen.

Fælles opfattelse af tiden udfordringerGeneralforsamlingen er stedet, hvor det i en direkte kontakt med medlemmerne, bliver synligt om bestyrelsen og medlemmerne har en fælles opfattelse af tidens udfordringer.

Det var en god generalforsamling, forstået på den måde, at der nu er ro omkring foreningen, og at vi nu ikke i så høj grad skal bruge kræfter på rammerne, men kan bruge flere kræfter på indholdet.

Dialog og samtale – et vigtigt elementForeningsdemokrati og brugerstyret rådgivning har begge dele dialog og samtale som forudsætning, og den årlige generalforsamling er i den sammenhæng et vigtigt element.

Vi har en god tradition for at have stor opmærksomhed omkring vores generalforsamling. Det at mange med-lemmer møder frem, og giver deres mening til kende, det giver et godt mandat til bestyrelsen at arbejde videre på. Bestyrelsens beretning ligger på nettet, og en opfordring er hermed givet til at læse den der.

Tak for tillidenSom noget nyt var vi i år på Midtfyns fritidscenter. Ram-merne omkring generalforsamlingen får altid en del kommentarer med på vejen, og vi tager i bestyrelsen det hele til os, og bruger det til at forbedre næste års generalforsamling.

Under valg til bestyrelsen, var jeg selv som formand på valg, og opnåede genvalg. Jeg takker for tilliden, og tager ydmygt fat på nok en toårig periode med mange udfordringer.

Ud over formanden var Lars Iversen, repræsentant for kvæg, på valg, samt to fritvalgte bestyrelsesmedlemmer, Lau Hvid Hansen og Hans Jacob Clausen. Alle opnåede genvalg.

Søren Pelle, mangeårig medarbejderre-præsentant, har valgt at trække sig tilbage og overgive pladsen til nye kræfter. Jeg vil her benytte lejligheden til at sige Søren en stor tak for indsatsen gennem alle årene og gennem fusionsprocessen.

Niels Borello Lausen blev valgt som ny medarbejder-repræsentant i bestyrelsen.

Tillykke til alle de nyvalgte, og velkommen til arbejdet.

af Niels RasmussenFormand

Generalforsamling 2012 BESTYRELSEN

Niels Borello LausenMedarbejderrepræsentant

Lars IversenBestyrelsesmedlem, kvæg

Lau Hvid HansenBestyrelsesmedlem

Hans Jacob ClausenBestyrelsesmedlem

4 / NO. 04/ vækst april 2012

af Anne Sloth Miljøkonsulent

MILJØFortsat fra forsiden

Det vil sige, at vandløb og søer med nedenstående målsætning skal have 2-meter bræmmer:

• Høj økologisk tilstand (naturlige vandløb og søer)• God økologisk tilstand (naturlige vandløb og søer)• Maksimalt økologisk potentiale (kunstige eller stærkt

modificerede vandløb og søer)• Godt økologisk potentiale (kunstige eller stærkt

modificerede vandløb og søer)

Link til kort med målsætningerne findes på www.centrovice.dk

Se kort nederst på siden

Zoom ind og aktiver temaet miljømål for vandløb og søer.

Vurderinger af ændring Den her beskrevne ændring giver anledning til følgende vurderinger:

1. Hvis der er tale om et åbent vandløb, hvor der hidtil har været 2-meter bræmmer, vurderes, om bræm- merne er en følge af, at vandløbet er naturligt. I så fald gælder bræmmerne fortsat.

2. Hvis bræmmerne alene har været en følge af, at vandløbet har været højt målsat i regionplanen, undersøges om vandløbet fortsat er målsat. Hvis det er tilfældet, og målsætningen er som beskrevet ovenstående, gælder bræmmerne fortsat. Hvis vandløbet ikke er målsat i vandplanen eller målsat lavere end beskrevet ovenstående, gælder 2-meter bræmmen ikke længere.

3. Hvis der er tale om et åbent vandløb, hvor der ikke hidtil har været 2-meter bræmmer, undersøges det, om vandløbet er blevet målsat som beskrevet ovenstående. Hvis det er tilfældet, vil der have været krav om 2-meter bræmmer langs vandløbet siden 22. december 2011.

Hvis der er tvivl om, hvorvidt et vandløb har 2-meter bræmmer, kan kommunen forespørges. Vær opmærksom på, at reglerne om 2-meter bræmmer er omfattet af Krydsoverensstemmelse.

NO. 4 / vækst april 2012 / 5

Anmeldeordningerne ved mindre ændringer på hus-dyrhold er i god gænge. Kommunerne overholder generelt de 2 måneders behandlingstid. Fordelen ved anmeldeordningerne er desuden, at der ikke kan følge vilkår med.

Da det er begrænset, hvor mange beregninger, der skal til en anmeldelse, vil det normalt tage os 6-12 timer at lave anmeldelsen.

Udvidelse af stalde pga. dyrevelfærdKan være en interessant anmeldeordning for kvæg-brugere.

Anmeldeordningen vedr. dyrevelfærd kan bruges til at opfylde kravene jf. Lov om hold af malkekvæg, altså krav til aflastningsbokse og -pladser, kælvningsbokse og -pladser samt hvile- og ædepladser. Her kan anmeldeordningen

bruges både til inddragelse af eksisterende bygninger til stalde (f.eks. et maskinhus) og til tilbygninger. Der må ikke inddrages mere eller bygges større areal til, end der er behov for af dyrevelfærdsmæssige årsager.

Denne ordning kræver udregninger på bygningsarealet.

Der er flere punkter, som skal overholdes, bl.a.:

• Hvis der er mindre end 100 m til nabobeboelse skal ændringen ske væk fra denne

• Produktionen må ikke udvides• Evt. tilbygning skal kunne ske uden væsentlige

terrænændringer• Ændring eller udvidelse skal være i samme byggestil

Anmeldelser sendes normalt i 14 dages høring ved naboerne, ligesom afgørelserne annonceres med de normale 4 ugers klagefrist. Vi har heldigvis endnu ikke oplevet klager over en anmeldelse.

Herudover kan denne anmeldeordning – hvilket vist er velkendt - også bruges til løsning af 2013-problematikken for søer.

Anmeldeordninger - også for kvægbrugere MILJØ

af Laurits RasmussenKvægkonsulent

Landbrugere, som har søgt præmier for støtteberettigede tyre og stude i 2011, er berettigede til at få handyrtillæg.

Naturerhvervsstyrelsen udsender i marts 2012 brev om antal støtteberettigede dyr i 2009, 2010 og 2011. Hvis antallet af støtteberettigede dyr er mindre i 2011 end for gennemsnittet i perioden, bliver det antallet i 2011, der anvendes til at beregne støttebeløbet. For tyre forventes beløbet at blive omkring 600 kr.

HD-tillæggetHD-tillægget kan kun tildeles og udbetales til aktive landbrugere, som søger om Enkeltbetaling i 2012 dvs. Fællesskemaet skal udfyldes og indsendes senest den 24. april 2012.

Ejer af betalingsrettigheder vil få tildeling af HD-tillægget, som forhøjelse af betalingsrettighederne. Ikke ejer af betalingsrettigheder vil få tildelt nye betalings-rettigheder ved anmeldelse af støtteberettiget jord.

I visse tilfælde kan der ske tildeling af særlige betalings-rettigheder – f.eks. hvis ansøger ikke råder over landbrugsjord. Se hele vejledningen på www.naturerhverv.dk.

Handyrpræmierne i 2012Nyt for handyrpræmierne i 2012 er, at de nu er ens for tyre og stude. Der udbetales ikke længere forskud, og der tildeles kun præmie, hvis man har mindst 5 præmieberettigede handyr.Dyrene skal have en slagte vægt på mindst 160 kg eller være mindst 8 mdr. ved levende eksport.

Er du ny producent, eller har du ikke modtaget præmier i 2011, skal du tilmelde dig ordningen for at få præmier. Har du modtaget præmier i 2011, er du automatisk tilmeldt ordningen.

Tilmelding skal ske via indsendelse af Fællesskema.

Husk holdeperioden skal være 2 mdr. + 1 dag indenfor de sidste 3 mdr. før slagtning, forsendelse eller eksport.Den nye handyrpræmie forventes at blive på omkring 400 kr. pr. dyr. Hold løbende styr på indberetninger til CHR samt øremærker, så evt. kontrol ikke giver fradrag i støtten.

Handyrtillæg og handyrpræmie i 2012 KVÆGBRUG

af Anne Sloth Miljøkonsulent

6 / NO. 04/ vækst april 2012

Der er meget snak om den hævede aldersgrænse for efterløn, men hvad betyder det egentlig for udbe-talingstidspunktet af pensioner. Kan man stadig få udbetalt sine pensioner som 60 årig eller følger de med efterlønsalderen op? En vigtig pointe når/hvis man overvejer at få sit efterlønsbidrag tilbage.

Med virkning fra år 2012 vil pensionsudbetalingsalderen fremover følge folkepensionsalderen, så pensionsudbe-talingstidspunktet ligger 5 år før folkepensionsalderen.

Men – der er dog indført overgangsregler for personer der er født før 1. juli 1960. Og pensioner der er oprettet før d. 1. maj 2007. Disse er fortsat undtaget og følger dermed de gamle regler.

Personer født før 1.1.1959:Kapitalpension tidligst ved 60 år og senest ved 75 år.Ratepension tidligst ved 60 år og senest ved 75 år.Livrente tidligst ved 60 år og ingen seneste grænse.

Personer født i perioden 1.1.1959 – 30.6.1959:Kapitalpension tidligst ved 60 ½ år og senest ved 75 ½ år.Ratepension tidligst ved 60 ½ år og senest ved 75 ½ år.Livrente tidligst ved 60 ½ år og ingen seneste grænse.

Personer født i perioden 1.7.1959 – 31.12.1959:Kapitalpension tidligst ved 61 år og senest ved 76 år.Ratepension tidligst ved 61 år og senest ved 76 år.Livrente tidligst ved 61 år og ingen seneste grænse.

Personer født i perioden 1.1.1960 – 30.6.1960:Kapitalpension tidligst ved 61 ½ år og senest ved 76 ½ år.Ratepension tidligst ved 61 ½ år og senest ved 76 ½ år.Livrente tidligst ved 61 ½ år og ingen seneste grænse.

Personer født den 1.7.1960 og senere:Kapitalpension tidligst 5 år før folkepensionsalder. Ratepension tidligst 5 år før folkepensionsalder og sidste rate senest 25 år efter pensionsudbetalingsalderen.Livrente tidligst 5 år før folkepensionsalder og der er ingen seneste aldersgrænse.

Som udgangspunkt gælder disse regler, men det vil fremgå af den enkelte pensionsordning hvornår den udbetales.

Pensionsinfo kan hjælpe med overblikket.Er du i tvivl om, hvad det er for pensionsordninger du har og hvor store de er, kan du se dine oplysninger på www.

pensionsinfo.dk Her skal du logge ind med dit nemid og det er det eneste sted, hvor du samlet set kan se dine pensionsordninger, livsforsikringer mv.

Er du i tvivl om samspillet mellem dine pensionsordninger, efterlønsreglerne og evt. folkepension er du velkommen til at kontakte Centrovices socialøkonomikonsulenter.

Vi hjælper dig med at få overblik.

af Lene Jørgensenøkonomikonsulent

ØKONOMIUdbetalingstidspunkt for pensioner

Workshop Ø90-OnlineKom til en workshop, hvor det er DINE specielle ønsker, der bliver gennemgået.

Onsdag den 25. april 2012 kl. 17.00 – 19.00

Når du melder dig til workshoppen, beskriver du samtidig de problemstillinger du til daglig støder på i dit arbejde med Ø90-online.

Herefter samler vi alle disse ønsker, så alle får svar på deres spørgsmål.

Du får også lejlighed til at møde og udveksle erfar-inger med andre brugere af Ø90-online.

Pris: kr. 500,- pr. deltager

Tilmeldingsfrist:Onsdag den 11. april 2012 online eller på tlf. nr. 70 159 900

Kontaktperson:Anni K. Rasmussen, regnskabsassistent dir. nr. 63 407 230

VI SES TIL

NO. 4 / vækst april 2012 / 7

Den 2. marts blev der indgået et politisk forlig om en udviklingspakke, som bl.a. henvender sig til landbruget.

Der etableres et Landbrugets Finansieringsinstitut med det formål at hjælpe overlevelsesegnede landbrug ud af trængte banker med store landbrugsudlån og ud af Finansiel Stabilitet og over i finansieringsinstituttet. Her får de bedre muligheder for at opnå finansiering til udvikling af bedriften.

Landbrugets FinansieringsinstitutFinansieringsinstituttet skal fungere på markedsmæssige vilkår og etableres med tilknytning til DLR Kredit. Kapitalbehovet vurderes til ca. 300 mio. kr. og indskyderne vil være:

• Realkredit- og pengeinstitutter• Finansiel Stabilitet• Nationalbanken

Med en kapitalbase på 300 mio. forventes det nye land-brugsinstitut at kunne overtage landbrugsengagementer på samlet op til ca. 3 mia. Dog ikke driftskreditter, der bliver i det afleverende pengeinstitut. Ved overtagelse af landbrugsengagementer fra pengeinstitutter i Finansiel Stabilitet, skal der findes et nyt pengeinstitut, der vil yde driftskreditten.

Levedygtigt engagementForudsætningen for at opnå finansiering fra instituttet er en effektiv landbrugsbedrift, og at engagementet med den pågældende driftsleder er levedygtigt – dvs. at gælden kan forrentes og afdrages.

Er engagementet ikke levedygtigt må det vurderes, om det kan blive det gennem akkordering, hvor den del af landbrugsbedriftens gæld, der ikke kan forrentes og afdrages af afkastet fra bedriften som udgangspunkt skal afskrives – med undtagelse af en rentefri ”upside”, som vil tilfalde banken. Hvis det er nødvendigt, skal der også ske en akkordering af realkreditgælden, så den ikke overstiger realisationsværdien af bedriften via en tvangsauktion.

I disse beregninger, skal der tages hensyn til behovet for reinvesteringer, herunder nødvendige investeringer for at opfylde 2013-kravene.

Engagementer, der hverken er eller kan blive levedygtige, må afvikles ved, at landmanden afhænder sin bedrift.

Uafhængige økonomikonsulenter/rådgivereLandbrugsinstituttet tilknyttes uafhængige økonomi-konsulenter/rådgivere til at medvirke ved vurderingen af bedrifterne samt opgørelse af rentabilitetsværdier og nødvendige akkorderinger.

Bankerne i Finansiel Stabilitet har ca. 150 landbrugs-bedrifter, hvoraf ca. halvdelen vurderes at være eller kunne blive levedygtige. Det er DLR Kredits foreløbige vurdering, at der på landsplan er ca. 2-300 levedygtige landbrugsbedrifter med samlede engagementer på 2-4 mia. kr. der i givet fald kan overføres til det ny institut fra pengeinstitutterne.

En afklaring af fremtidenHos Centrovice ser vi frem til, at det nye finansieringsinstitut bidrager til en afklaring af fremtiden for mange landmænd, som nu er låst fast hos Finansiel Stabilitet eller hos andre klemte banker. Samtidig kan instituttet forhåbentligt bidrage til at lempe den alvorlige kreditklemme, som landbrugserhvervet befinder sig i.

ØKONOMIBankpakke 5 - vækstpakke til landbruget

af Søren BechChefkonsulent

Hvornår er Landbrugets Finansieringsinstitut klar?

• Der arbejdes efter at få kapitalbasen på ca. 300 mio. kr. på plads inden påske.

• Der arbejdes efter at have fundet og samlet en mindre organisation og de uafhængige økonomikonsulenter/rådgivere inden udgan-gen af 2. kvartal – og så skulle de være klar til at komme i ”arbejdstøjet”!

INFO

8 / NO. 04/ vækst april 2012

Vær opmærksom på, at elevlønningerne er steget pr. 1. marts 2012.

Lønsatserne kan findes på www.centrovice.dk – landbrug – lønservice - links eller ved henvendelse til team løn og HR.

Andre forhold om elever: • Eleven har ret til 5 feriefridage årligt• 24. december er en helligdag• Der skal betales 29 kr. månedligt til elevforsikring• Eleven skal have 1% i fritvalgsordning • Eleven skal have tillæg for weekendarbejde fra lørdag

eftermiddag samt på søn- og helligdage • Under skoleophold skal eleven på arbejde på skolefri

hverdage eller trækkes i løn (som ferie)

Elever og ferie: Elever ansat før den 1. juli har krav på 5 ugers betalt ferie i ansættelsesåret indtil den 30. april året efter.

Elever ansat efter 1. juli har krav på 1 uges betalt ferie i ansættelsesåret indtil den 30. april året efter – men kun hvis virksomheden holder ferielukket.

Fra 1. maj i året efter ansættelsen har eleven krav på 5 ugers betalt ferie, uanset om han/hun har optjent ret til 5 ugers ferie. Dog skal optjente feriepenge fra tidligere ansættelsesforhold bruges først.

Husk præmieringsordningen for elever stadig er gæld-ende. Men de enkelte præmiebeløb forældes efter 1 år.

Husk at søge præmien.

Vi er behjælpelige med at holde styr på at få søgt beløbene. Kontakt os og hør nærmere.

af Lisbeth FrederiksenLøn- og regnskabsassistent

HR & LEDELSEElevlønninger

Er det dig, der har bukserne på?- Lederkursus der rykker for dig

Centrovice udbyder et kursus i ledelse for dig, som er leder i egen virksomhed.

Kurset er sammensat af 5 moduler, som passer til de udfordringer og krav, du som leder møder i dit daglige virke. Du vil opleve inspirerende sparring med de øvrige deltagere, hvor I nyder af hinandens erfaringer.

1. og 2. modulStarter den 30. april kl. 12.00 – 1. maj kl. 13.30Sted: Trente Mølle, Fåborg – internatophold

TilmeldingSenest den 20. april 2012 på 70 159 900 eller online på www.centrovice.dk, hvor du også kan se programdetaljer derunder indlægsholdere samt information om de øvrige moduler.

Pris:Kr. 12.000,00 pr. person – minimum antal deltagere 12 og max. 18. deltagere.

VI SES TIL

Yderligere information:

Louise HelmerRådgivningschef, Miljø og SvinebrugDir. nr. 63 407 133Mobil: 20 532 905Mail: [email protected]

Anette Greve ChristensenHR-ChefDir. nr. 63 407 246Mobil: 23 615 988Mail: [email protected]

Jens Skov RasmussenRådgiver HR-TeamDir. nr. 63 407 152Mobil: 30 519 792Mail: [email protected]

NO. 4 / vækst april 2012 / 9

Fokusgruppen Sotrivsel er en lille gruppe med ejere fra 4 sobesætninger, der samles 4 gange og besøger hinandens besætninger med særligt fokus på sodødelighed og sotrivsel.

Ved hvert møde deltager en rådgiver fra Centrovice, samt en ekspert indenfor det emne, som gruppen har særligt fokus på den pågældende dag.

Emnerne har bl.a. været Polte og mavesundhed, Ledelse og management, samt klove og bentøj. Ved det sidste møde deltager en dyrlæge ved besætningsgennemgangen.

Oplev andre besætningerUdover ovennævnte emner, har det givet deltagerne rigtig meget, at se andre besætninger og staldsystemer og på denne måde at få mulighed for at erfaringsudveksle.

I alle fire besætninger har sodødeligheden og sotrivslen flyttet sig i den rigtige retning, siden gruppen startede.

Henrik Hein Jørgensen, Klovplejeboksen, fortæller deltagerne om klovsundhed og viser i praksis, hvad man kan gøre.

Bliv en del af en fokusgruppeFokusgrupper afholdes indenfor alle mulige områder, som f.eks. reproduktion, farestalden, slagtesvin, fodring osv.

Yderligere information fås hos Lone Grube Hansen, svinebrugskonsulent, dir. nr. 63 407 144.

SVINEBRUGFokusgruppe Sotrivsel

af Lone Grube HansenSvinebrugskonsulent

Kursus i AgrosoftFredag den 20. april 2012 kl. 9.00 til 12.30.

Undgå fejl og bliv bedre til at anvende analyserne aktivt.

Sted: Damsbovej 11, 5492 VissenbjergPris: kr. 300,00 pr. person

Yderligere info: Lone Grube Hansen, svinebrugskonsulent, dir. nr. 63 407 144 - [email protected]

Tilmelding senest den 18. april 2012 på tlf. 70 159 900 eller online på www.centrovice.dk

VI SES TIL

Krydsoverensstemmelse på overdækning af markstakke med dybstrøelse fra den 1. februar 2012.

• Markstakke skal nu overdækkes straks efter udlægning for ikke at få træk i støtten.

• Tæt presenning eller plastfolie anbefales.• Midlertidig opbevaring i op til en uge er

undtaget.

INFO

10 / NO. 04/ vækst april 2012

Den senere tids sygdomstilfælde af bla. mycoplasma, giver anledning til fokus på vigtigheden af smittebeskyttelse ude på de enkelte besætninger. Gødning og sekreter fra kvæget er de væsentligste bærere af smitte. Derfor skal opmærksomheden, i forhold til smittebeskyttelse, være særlig rettet mod dette. Smittebeskyttelse skal håndteres i forhold til både interne og eksterne overførsler.

InterntInternt skal der være fokus på alle rutiner i stalden. Det kan fx være: Malkning, flytning af dyr mellem staldafsnit, brug af div. redskaber og maskiner til håndtering af foder og gødning.

Ved flytning af dyr mellem de forskellige staldafsnit, skal fokus være på arbejdsgangen. Undgå kotrafik på foderbordet, da gødningen let spredes til foderet. Div. redskabers anvendelsesområder er ligeledes et væsentligt fokusområde. Del redskaberne efter anvendelsesområder (foder, gødning og/eller aldersgrupperinger) og placer dem der, hvor de skal bruges.

EksterntEksternt er det vigtigt at have en klar besøgspolitik, hvad enten det angår klovbeskære, dyrlæger, rådgivere, vognmænd, kollegaer og andre besøgende.

En besøgspolitik bør være synlig, ved ankomst til bedriften. Hertil har Videncentret for Landbrug udarbejdet en planche som illustrerer, hvordan besøgende bør forholde sig ved besøg i den pågældende besætning. (Se billede)

Desinfektion For at fjerne smittekim, så dyr og mennesker ikke inficeres, er det nødvendigt at rengøre og desinficerer alle steder der har været i kontakt med gødning og sekreter. God staldhygiejne og den rette arbejdsgang er vejen frem for at håndtere smitten.

Tag en snak med din konsulent for udarbejdelse af smitteplan, og indarbejdelse af rutiner.

Omkostninger kontra gevinst Det er sandt, at der vil være omkostninger forbundet med en plan for smittebeskyttelse, fx indkøb af gummistøvler/ overtræk til fodtøj, skiftetøj/ engangsovertøj, papir ved håndvasken m.m. Udgiften skal dog ses som en lille investering sammenlignet med omkostningerne der vil være forbundet med et evt. smitteudbrud.

Dertil højnes produktionsstandarden, produktionen bliver mere sikker, den generelle sundhed øges og indtjeningen vil derfor på sigt stige.

Det er vigtigt, at du som besætningsejer forholder dig til smittebeskyttelse på din ejendom, og tænker alle mulige smitteveje igennem. Smittebeskyttelse er et fælles an-svar, ingen er interesseret i de alvorlige konsekvenser en evt. smittespredning kan få.

Ovenstående er også dit ansvar, hvorfor du bør have en holdning til det.

KVÆGBRUGSmittebeskyttelse

af Birgitte WeidenhofPraktikant kvæg, i samarbejde med Per Einshøj, kvæg-konsulent

INFO VFL, kvæg

Følg disse enkle regler når du er på besøg i fremmede besætninger.

● Brug overtrækstøj og rent fodtøj ved besøg i stalde og siloanlæg

● Gå ikke ind i din egen stald i det tøj eller fodtøj som du bruger ved besøg i andre stalde.

● Gå ikke ind i staldafsnit, der er lukket af.

● Lad være med at røre dyrene

● Vask af og desinficer hænder umiddelbart efter staldbesøg.

OBS

NO. 4 / vækst april 2012 / 11

Et dejligt forår titter frem og optimismen spirer både i samfundet og i Centrovice. Vi har fået et rigtig godt afsæt i 2012. Ledelsen i økonomiafdelingen er på plads og både kunder og medlemmer efterspørger flere ydelser, fordi der også hos flere og flere af jer er indtjeningsmæssigt forår på vej.

Nye profilerSamtidig har vi dygtige medarbejdere i økonomiafdelingen, der efter lang og tro tjeneste ønsker at takke af og gå på pension i løbet af året for at koncentrere sig mere om den næste fase i deres liv. Rettidig omhu gør, at vi allerede nu begynder at annoncere efter nye dygtige kolleger for at sikre en god overdragelse af opgaverne.

Som meddelt på generalforsamlingen går vi i gang med at søge en ny profil til vores kvægrådgivning. Vi har leveret fremragende resultater i kvægafdelingen i 2011, og vi ønsker at fastholde og videreudvikle vores position blandt de bedste i landet.

Også på svineområdet er vi på udkig efter en profil til at styrke opgaveløsningen omkring de svinefaglige fokus-områder og koblingen til den økonomiske optimering, som efterspørges af mange af jer.

På økonomiområdet har vi fokus på tilknytning af både et par erfarne konsulenter og assistenter. Vi har ”friet” til et par tidligere kolleger, og samtidig har vi lavet et stillingsopslag for at se, hvem vi kan friste til at blive en del af holdet på Centrovice.

Vi glæder os til foråretI forbindelse med udarbejdelsen af jeres regnskaber er vi meget fokuserede på at komme ud til jer for at aflevere regnskaberne og drøfte de fremtidige muligheder. Det er vigtigt for os, at I føler, at de indsatsområder der bør være i enhver virksomhed er gennemdiskuterede, og at det er aftalt hvem og hvornår der følges op. Vi glæder os til foråret og til at byde nye ansigter velkommen – og vi glæder os i særdeleshed til at hjælpe jer videre med den spirende optimisme i mark, stald og i den øvrige drift af jeres virksomheder.

LEDELSEN

af Henrik Borup JeppesenAdm. direktør

Forår med nye muligheder og nye ansigter

PK-MØDEPræsentation og analyse af PK/kvægnøgle- og regnskabsresultater 2011

Tirsdag d. 24. april kl. 19.30 i Centrovice

· Velkomst · Præsentation og analyse af PK/kvægnøgle-

resultater v. Inger Marie Antonsen, kvægkonsulent.

· Præsentation af regnskabsresultater v. Niels Borello, driftsøkonomikonsulent

· Kåring af 2011 højdespringer v. Ulla Hansen, kvægkonsulent

· Kaffe · Lov om hold af kvæg.

v. Laurits Rasmussen, kvægkonsulent · Smittebeskyttelse.

v. Birgitte Weidenhof · Præsentation af årets højdespringer:

Sådan opnår vi gode resultater i 2011. v. Anja og Henrik Kongsdal

Snak med dine kollegaer efter mødet, hvor der serveres sandwich, øl og vand.

Mødet henvender sig til alle med interesse for dansk mælkeproduktion.

Deltagelse er gratis

Tilmelding senest den 23. april 2012 på tlf. 70 159 900 eller online på www.centrovice.dk

VI SES TIL

www.centrovice.dk

CentroviceDamsbovej 115492 Vissenbjerg

Afdelinger i:Ringe * Ærøskøbing

Telefon 70 159 [email protected]

RedaktionPia Kragh Buffoon, Hanne Høxbro Holt, Anette Pinholt

Foto:Agrofoto.dk, Centrovice, Istock.com, Naturnet.dk

TrykFormula Tryxager

DistributionPost Danmark

Oplag2.100

TANK VIDEN

April

Informationsmøde vedr. Dokview Torsdag den 12. april. 2012, Centrovice

Kursus i AgrosoftFredag den 20. april 2012 kl. 9.00 til 12.30 Dokview – det elektroniske ringbindTirsdag den 24. april kl. 13.00 – 16.00

PK-mødeTirsdag den 24. april kl. 19.30 - 22.00

Workshop Ø90-onlineOnsdag d. 25. april 2012 kl. 17.00 – 19.00

Er det dig, der har bukserne på?Lederkursus: 1. og 2. modul af i alt 5 modulerStart den 30. april kl. 12.00 – 1. maj kl. 13.30Sted: Trente Mølle, Fåborg – internatophold

Læs mere om arrangementerne på www.centrovice.dk/aktiviteter,hvor du også kan tilmelde dig.