BETÆNKNING

vedrørende

nordisk samarbejde om lovgivningen

om arbejdstageres opfindelser

med udkast til ændring af lov om arbejdstageres opfindelser

af 29. april 1955

BETÆNKNING NR. 366

1964

INDHOLD

Indledende bemærkninger 5

Redegørelse for resultaterne af det nordiske samarbejde 7

Udkast til lov om ændringer i lov om arbejdstageresopfindelser 16

Lov om arbejdstageres opfindelser af 29. april 1955 . . . 17

Norsk udkast til lov om arbeidstakeres oppfinnelser . . . 19

Svensk forslag til lag om rätten till arbetstagares upp-finningar 22

Finsk præliminært forslag til lag om arbetstagares upp-finningar 25

INDLEDENDE BEMÆRKNINGER

Ved lov nr. 142 af 29. april 1955 om arbejds-tageres opfindelser reguleredes for førstegang i Danmark forholdet mellem arbejds-giver og arbejdstager i tilfælde, hvor en ar-bejdstager har gjort en her i landet paten-terbar opfindelse. Loven er baseret på et ud-kast udarbejdet af en af handelsministerietden 10. februar 1950 nedsat kommission, derden 10. marts 1951 afgav betænkning inde-holdende lovforslag.

Ved § 14 i loven af 1955 blev det be-stemt, at loven i folketingsåret 1959/60 skul-le forelægges folketinget til revision, idetman under hensyn til, at det drejede sig omet nyt lovgivningsområde, fandt det rigtigtefter en kortere årrække påny at tage stil-ling til disse spørgsmål, når man i praksishavde gjort erfaringer med lovens regler.Denne bestemmelse blev ved lov nr. 336 af19. december 1959 ændret således, at revi-sionen af loven først skulle finde sted i fol-ketingsåret 1963/64, idet man mente at bur-de udskyde revisionen, til man havde et nær-mere overblik over resultatet af det nordiskekommissionsarbejde på patentrettens områ-de, som påbegyndtes i 1955. Ved lov nr. 41af 14. februar 1964 ændredes af sammegrund fristen til folketingsåret 1965/66.

Loven forudsætter således, at reglerne nuunderkastes en fornyet prøvelse.

I Finland, Norge og Sverige har reglernepå dette område i de senere år været gjorttil genstand for overvejelser.

I Finland er forholdet nu reguleret i dengældende patentlov af 7. marts 1943. Underarbejdet med udarbejdelse af nye nordiskepatentlove, jfr. betænkning angående nor-disk patentlovgivning afgivet af samarbej-dende danske, finske, norske og svenske ko-mitéer, nordisk udredningsserie nr. 6/63, harman imidlertid forudsat, at patentlovgivnin-gen ikke skal indeholde bestemmelser af den-ne art, og der er derfor i Finland i septem-ber 1961 nedsat en særlig komité til i sam-

arbejde med de øvrige nordiske lande at ud-arbejde forslag til en finsk lovgivning spe-cielt for dette område. Komitéens formander professor, dr. juris B. Godenhielm.

I Norge er forholdet mellem arbejdsgiverog arbejdstager på dette område ikke lovre-guleret. På anmodning fra det norske for-bund for arbejdsledere og tekniske funktio-nærer - en anmodning der støttedes aflandsorganisationen — blev der imidlertid i1959 nedsat en komité med den opgave atudrede spørgsmålet om tilvejebringelse afen lov om retten til arbejdstageres opfindel-ser. Komitéens formand er ekspeditionssjefi industridepartementet, Egil Hammel. Ko-mitéen består af 9 medlemmer repræsente-rende de interesserede organisationer. I ko-mitéens mandat er peget på den fordel, detvil være for det nordiske patentarbejde, somfinder sted, om der også i Norge findes lov-bestemmelser, som regulerer dette forhold,og der er fremsat ønske om, at arbejdet fin-der sted i samarbejde med de øvrige nor-diske lande.

I Sverige giver den gældende lov af 18.juni 1949 kun i meget begrænset omfangarbejdsgiveren den fulde ret til at erhverveen af arbejdstageren gjort opfindelse. Lovenhar bl. a. af denne grund ikke fået den for-udsatte betydning, idet den i vidt omfangfraviges ved aftaler. Der er således mellemden svenske arbejdsgiverforening og detsvenske industritjenestemandsforbund ind-gået overenskomst om, at disse foreningervil virke for, at spørgsmålet om retten til ar-bejdstagernes opfindelser i kollektive aftaler,tjenestereglementer og private ansættelses-kontrakter får en nærmere angivet regule-ring, som i væsentlig højere grad giver ar-bejdsgiveren ret til opfindelsen. Hertil kom-mer, at man inden for forskellige offentligemyndigheder, hvor man ikke har mentved aftaler med tjenestemændene at kunnefravige lovens ordning, har haft betydelige

vanskeligheder, idet reglerne har hæmmet depågældende statsstyreisers muligheder for atføre den tekniske udvikling à jour, bl. a. for-di bestemmelserne har været til hinder for,at de pågældende styrelser indgik samar-bejdsaftaler med større indenlandske ogudenlandske virksomheder med henblik pågensidig udnyttelse af de opfindelser, derblev gjort inden for virksomheden. Disse for-hold har medført, at man i Sverige gennemen énmandsutredning, der er overdraget ju-stitierådet Sven Edling, undersøger, om enrevision af loven under hensyn til de ind-vundne erfaringer er påkrævet. I direktivetfor denne udredning er der givet udtryk forønskeligheden af, at den foretages i samar-bejde med de øvrige nordiske lande i detomfang, der dér måtte foreligge interessefor en ensartet lovgivning på dette område.

I overensstemmelse med de fra norsk ogsvensk side fremsatte ønsker blev der etable-ret et nordisk samarbejde, som påbegyndtesved et møde i Stockholm i juni 1960, dogsåledes at Danmark under hensyn til, at vorlovgivning var så relativt ny, alene mødteved en observatør. Ved et følgende møde,der afholdtes i Oslo i januar 1961, henstil-lede man imidlertid, at man fra dansk sidedeltog i arbejdet med henblik på at udarbej-de ensartede regler for alle 4 lande, og i be-tragtning af, at den danske lov som forannævnt skulle underkastes en revision, og un-der hensyn til det ønskelige i at nå ensartederegler inden for de nordiske lande på detteområde, blev det pålagt den hidtidige dan-ske observatør, kontorchef i handelsministe-riet Erik Tuxen, i samarbejde med de 3 an-dre nordiske lande at fremkomme med for-slag til ændringer i den gældende lov omarbejdstageres opfindelser.

Under hensyn til, at spørgsmålet så rela-tivt nylig havde været undergivet en egent-lig kommissionsbehandling her i landet,fandt man det imidlertid ikke rimeligt at

København i oktober 1964.

nedsætte et udvalg, hvori andre interessere-de myndigheder og de interesserede erhvervs-organisationer var repræsenteret. Der vargrund til at antage, at der for den danskelovs vedkommende ville blive tale om rela-tivt begrænsede ændringer, og det skønne-des derfor naturligt, at erhvervsorganisatio-ner m. v. tog stilling til ændringsforslagene,når udkast var udarbejdet. Der afholdtesdog forinden arbejdets påbegyndelse et mø-de med repræsentanter for de nærmest in-teresserede organisationer, industrien, inge-niørforeningerne og funktionærforeningentil belysning af de indvundne erfaringer.Der blev herunder givet udtryk for, at dengældende danske lov havde fungeret tilfreds-stillende, og såvel fra industriens som fra in-geniørforeningernes side lagde man - omendman havde forståelse for det ønskelige i atnå ensartede regler inden for de nordiskelande på dette område - vægt på, at der imindst muligt omfang foretoges ændringeri den danske lovgivning.

Der har inden for udvalgene været afholdten række møder, dels mellem samtlige med-lemmer dels mellem formændene, og det erherunder lykkedes i alt væsentligt at opnåenighed vedrørende lovgivningens indhold.

Den norske komité har i januar 1964 af-givet indstilling til lov om arbeidstakeresoppfinnelser. Den svenske utredningsmandafgiver sin indstilling i indeværende måned.Den finske komité har endnu ikke afgivet be-tænkning, men udarbejdet et præliminærtlovforslag.

I det følgende gives en redegørelse for deunder forhandlingerne vundne resultatermed de deraf følgende udkast til ændringeri lov om arbejdstageres opfindelser af 29.april 1955. Der vedføjes som bilag A dengældende danske lov, som Bilag B det norskekomitéforslag, som bilag C den svenske ut-redningsmans forslag og som bilag D detpræliminære finske forslag.

Erik Tuxen

6

REDEGØRELSE FOR RESULTATERNE AF DET

NORDISKE SAMARBEJDE

Som det fremgår af den i 1951 afgivne dan-ske betænkning har kommissionen i vidt om-fang som forbillede benyttet den svenske lovaf 18. juni 1949 om rätten til arbetstagaresuppfinninger. Dog har man - foruden afvi-gelser på en række mindre væsentlige punk-ter - for så vidt angår lovens hovedbestem-melse, der angiver, i hvilket omfang arbejds-giveren er berettiget til at kræve retten tilen opfindelse overdraget til sig, indtaget etvæsentligt andet standpunkt end den sven-ske lov, der kun i meget begrænset omfanggiver arbejdsgiveren mulighed for at over-tage hele retten til opfindelsen.

Også fra norsk og finsk side har man kun-net godtage det i den svenske lov benyttedesystem. Under de nordiske drøftelser harman derfor i første række koncentreret sigom det for lovgivningen grundlæggendespørgsmål om, i hvilke tilfælde arbejdsgive-ren er berettiget til en af arbejdstageren gjortopfindelse, og hvor vidtgående en ret der isådanne tilfælde bør tillægges arbejdsgive-ren. Dernæst har man foretaget en alminde-lig gennemgang af lovens regler, blandt an-det med henblik på at gøre disse så ensar-tede, som praktiske hensyn tilsiger det.

Hovedspørgsmålet inden for dette områdeer spørgsmålet om, hvilken ret der tilkom-mer en arbejdsgiver, når en hos ham ansatgør en opfindelse, og under hvilke betingel-ser han kan gøre denne ret gældende.

I denne henseende foreskriver den dan-ske lovs § 5, at arbejdsgiveren, når en ar-bejdstager har gjort en opfindelse, som hanmå anses at være nået til gennem sin tjene-ste, er berettiget til at kræve retten til op-findelsen overdraget til sig for et eller flerelande, såfremt udnyttelsen af opfindelsenfalder inden for hans virksomheds arbejds-område. Samme ret har arbejdsgiveren, selv-om udnyttelsen af opfindelsen ikke falder in-den for virksomhedens arbejdsområde, hvisarbejdstagerens opfindelse angår en ham afvirksomheden stillet, nærmere angivet opga-ve.

Det fremgår af motiverne i kommissions-betænkningen, at den ret, der herefter til-kommer arbejdsgiveren, går ud på, at hankan kræve retten til opfindelsen overdragettil sig for et eller flere lande og således i etvist omfang selv bestemme det geografiskeområde, i hvilket han ønsker at kunne ud-nytte opfindelsen, men at han for dette om-råde må overtage hele retten til opfindelsen.Det er anset for ubilligt over for arbejdsta-geren, om arbejdsgiveren skulle kunne nøjesmed at reservere sig en medbenyttelsesret,idet dette vil formindske arbejdstagerensmuligheder for at sælge opfindelsen til an-den side på fordelagtig måde.

Hovedkriteriet for arbejdsgiverens ret er,om arbejdstageren er nået til opfindelsengennem sin tjeneste. Det anføres i betænk-ningen, at dette hyppigt vil være vanskeligtat afgøre. Det påhviler arbejdsgiveren atsandsynliggøre, at det drejer sig om en »tje-nesteopfindelse«, men fuldt bevis kan derefter sagens natur ikke være tale om at for-lange. Det er ikke nødvendigt, for at opfin-delsen kan omfattes af bestemmelsen, at dener udført på arbejdspladsen eller i arbejds-tiden, og man har ikke fundet det muligt atdefinere forholdet mellem tjenesten og op-findelsen nærmere end ved at angive, at ar-bejdstageren skal være nået til opfindelsengennem sin tjeneste. Disse ord tilsigter atangive, at ikke enhver nok så fjern forbin-delse mellem tjenesten og opfindelsen er til-strækkelig til at gøre opfindelsen til en tje-nesteopfindelse.

Den finske patentlov bestemmer i § 23.at en opfindelse, der er gjort af en person iandens tjeneste, tilkommer arbejdsgiveren,hvis dette er aftalt eller må anses forudsatmellem parterne. En opfindelse, som ikkeherefter tilhører arbejdsgiveren, men somkan udøves i en sådan virksomhed, i hvistjeneste arbejdstageren har gjort opfindel-sen, er arbejdstageren pligtig til at tilbydearbejdsgiveren, såsnart den er gjort. Der ersåledes her tale om en meget omfattende ret

7

for arbejdsgiveren til at erhverve arbejdsta-gerens opfindelse, for så vidt den falder in-den for virksomhedens område.

De gældende svenske bestemmelser kræ-ver, for at arbejdsgiveren skal kunne få heleretten til opfindelsen, en meget stærk for-bindelse mellem opfindelsen og tjenesten.Det forudsættes således, enten at forsknings-eller opfindervirksomhed er arbejdstagerenshovedsagelige opgave, og at opfindelsen erkommet til veje væsentlig som resultat afdenne virksomhed, eller at opfindelsen ud-gør løsningen af en i tjenesten stillet nær-mere angivet opgave. Hvis opfindelsen erkommet til veje i anden forbindelse med an-sættelsen og falder inden for arbejdsgiverensvirksomhedsområde, har arbejdsgiveren ale-ne krav på en licensret. Hvis arbejdsgiverenfor en sådan opfindelses vedkommende øn-sker er mere omfattende ret, har han en visfortrinsret fremfor andre til at erhverve ret-ten til opfindelsen, og en sådan fortrinsrettilkommer også arbejdsgiveren, hvis opfin-delsen falder inden for hans virksomhedsom-råde, men er kommet til veje uden forbin-delse med ansættelsen.

Retten til at erhverve opfindelsen i denshelhed omfatter således egentlige forsknings-opfindelser, men derimod ikke opfindelser,der er kommet til inden for en virksomhedskonstruktions- og udviklingsarbejde. Endvi-dere forudsættes det, at forsknings- eller op-findervirksomhed skal være den pågælden-des hovedsagelige beskæftigelse. Bestemmel-sen får herved et meget begrænset område,og for størstedelen af arbejdstageropfindel-sernes vedkommende vil derfor alene bestem-melserne om licensrettigheder blive aktuelle.

Den licensret, der i så fald bliver tale om,har karakter af en enkel licens, og er en ud-øvelsesret, som kan udøves såvel indenlandssom udenlands. Det er fremhævet, at ud-øvelsesretten også indbefatter retten til tileget brug at lade andre fremstille den paten-terede genstand, hvilket kan have praktiskbetydning for arbejdsgiveren i tilfælde, hvorarbejdsgiveren vel i sin virksomhed kan havepraktisk anvendelse for opfindelsens gen-stand, men ikke selv har mulighed for atfremstille den.

Med hensyn til den nævnte fortrinsret tilat erhverve opfindelsen omfatter denne ale-ne en yderst begrænset »forkøbsret« gæl-

dende for en periode af 4 måneder, men denanses for at have en vis betydning i praksis.

Der har under de stedfundne drøftelserværet enighed om det ønskelige i at opnåsåvidt muligt ensartede regler i de nordiskelande på dette område. I denne forbindelsebemærkes, at allerede den omstændighed,at man gennem de i 1955 nedsatte komitéerfor nordisk patent tilstræber en praktisk taltenslydende patentlovgivning for Danmark,Finland, Norge og Sverige, gør det natur-ligt, at også reglerne om arbejdstageres op-findelser søges bragt hinanden så nær sommuligt. Hertil kommer, at en stadig størreudveksling af teknikere og arbejdere mellemde nordiske lande medfører, at det er vig-tigt, at der er mindst mulig forskel i de reg-ler, de pågældende er underkastet, når deansættes i andre nordiske lande end dereseget. Det kan ikke ventes, at personer, dertager arbejde i et andet nordisk land, fore-tager undersøgelser med hensyn til, hvilkerettigheder der i denne henseende tilkommerdem og deres arbejdsgivere i tilfælde af, atde gør en opfindelse, og en væsentlig forskeli behandlingen af disse spørgsmål inden forde nordiske lande vil derfor let kunne med-føre vanskeligheder og skuffelser.

Endelig skal det fremhæves som et betyd-ningsfuldt moment i denne henseende, atman tilstræber gennem de foran nævnte ko-mitéers arbejde at etablere en nordisk fæl-lesordning, således at der i hvert af de nor-diske lande kan indgives en patentansøg-ning, som kan føre til patent for de firenævnte nordiske lande eller for Danmark,Norge og Sverige. En sådan ordning forud-sætter, at hver enkelt af de fire landes pa-tentmyndigheder kan bedømme, om rettentil at søge patent i givet fald tilkommer ar-bejdstageren eller arbejdsgiveren. En forskeli reglerne om arbejdsgivers og arbejdstagersret i de forskellige lande vil medføre kom-plikationer ved gennemførelse af en sådannordisk ordning. Patentmyndighederne måtræffe afgørelse i spørgsmålet om, hvilketlands lovgivning der i givet fald kommer tilanvendelse, et spørgsmål der kan være yderstvanskeligt at afgøre i de enkelte tilfælde,idet der ikke foreligger lovbestemmelser tilafgørelse heraf, og retsstillingen ingenlundeer klar. Komplicerede spørgsmål kan herkomme frem. Hvis således en dansk arbejderantages af en svensk virksomhed til at gøre

M

tjeneste i denne virksomheds fabrik i Norge,ligger det ikke klart, om relationerne mel-lem arbejdsgiver og arbejdstager skal afgø-res efter arbejdstagerens nationalitet, altsådansk ret, virksomhedens hovedsæde, altsåsvensk ret, eller arbejdsstedets beliggenhed,altså norsk ret. Det vil selvsagt være uhel-digt og kunne medføre usikkerhed, hvis rets-reglerne i de nordiske lande er væsensfor-skellige. Et andet forhold, der i denne hen-seende spiller ind, er dette, at man i for-bindelse med sådanne nordiske patentansøg-ninger, der kan indleveres hos en hvilken-somhelst nordisk patentmyndighed, vil kom-me til, at hvert af landenes patentmyndig-hed og domstole må tage stilling ikke blot tildet før nævnte internationalt-privatretligespørgsmål, men også til fortolkningen af deøvrige landes regler om arbejdstageres op-findelser. Man vil derfor risikere forskelligbedømmelse af de samme regler i de fire lan-de og den dermed følgende usikkerhed i rets-tilstanden.

Væsentlige hensyn taler således for, atman tilstræber så vidt muligt ensartede reg-ler i de fire lande, og bestræbelserne underdet nordiske samarbejde er derfor gået udpå at nå den størst mulige reelle overens-stemmelse mellem reglerne.

Der har inden for delegationerne væretenighed om, at det ikke ville være muligtat gå så langt i arbejdsgiverens favør somden gældende finske lov, der medfører, atarbejdsgiveren enten i kaft af selve loveneller som en følge af den arbejdstageren på-hvilende tilbudspligt har mulighed for at er-hverve den fulde ret for en hvilkensomhelstaf arbejdstageren gjort opfindelse, der falderinden for arbejdsgiverens virksomhedsområ-de.

Endvidere har der været enighed om, atadgangen for arbejdsgiveren til at erhverveopfindelsen ikke burde begrænses så stærkt,som det er sket i den gældende svenske lov,der alene giver arbejdsgiveren ret til de så-kaldte forskningsopfindelser, altså opfindel-ser gjort af de arbejdstagere, som hovedsa-gelig er ansat med henblik på forsknings- ogopfindervirksomhed, eller som har fået enudtrykkelig opgave med hensyn til løsningenaf et bestemt problem.

Bedømmelsen af, hvor grænsen bør sæt-tes for de tilfælde, hvor arbejdsgiveren fårmulighed for at erhverve hele retten til op-

findelsen, må ske ved en afvejelse af en ræk-ke forskellige hensyn. Der må således tageshensyn til de synspunkter, der inden for ar-bejdsretten, hvortil forholdet hører, fører til,at arbejdstagerens resultater under udførel-se af hans tjeneste tilkommer arbejdsgiveren,og til de modstående synspunkter af patent-retlig karakter, der fører til, at opfinderenhar krav på den af ham gjorte opfindelse.De patentretlige synspunkter, hvorefter op-findervirksomheden stimuleres ved opfinde-rens mulighed for at få eneret på den af hamgjorte opfindelse, modificeres i de her fore-liggende tilfælde af den omstændighed, atopfindelsen ofte kan siges at komme til vejegennem et samvirke mellem virksomhedenog arbejdstageren, således at arbejdsgiverenyder en medvirken, som kan begrunde hansret til overtagelse af retten til opfindelsenmod den i loven foreskrevne erstatning. Afhensyn til den almene interesse i, at forsk-ningsarbejdet inden for tekniken fremmes,må man søge frem til en ordning, der bådeindeholder en opfordring til den ansatte tilat bestræbe sig på at bringe tekniken fremad,og en opfordring til arbejdsgiveren til at stil-le økonomiske og personelle resourcer til rå-dighed for forskningen.

Ud fra en samlet bedømmelse af disse for-skelligartede og tildels modstridende syns-punkter er man nået til enighed om følgendehovedpunkter.

Arbejdsgiveren bør kunne få retten tilopfindelsen ikke bare ved de egentlige forsk-ningsopfindelser, men også i tilfælde hvorarbejdstagerens virksomhed har bestået ikonstruktions- og udviklingsarbejde indenfor virksomheden, og hvor opfindelsen er re-sultatet af et sådant arbejde. Endvidere børen sådan adgang for arbejdsgiveren gennem-føres i alle tilfælde, hvor det indgår i ar-bejdstagerens pligt på nogen måde at føreden tekniske udvikling frem. Enhver opfin-delse, som er resultat af en sådan virksom-hed, som arbejdstageren efter sin ansættelsehar haft pligt til at foretage, bør således,når opfindelsen falder inden for arbejdsgi-verens område, være undergivet den regel,at arbejdsgiveren gennem den foreskrevnefremgangsmåde kan erhverve den fulde rettil opfindelsen.

Endvidere har der under drøftelserne væ-ret enighed om, at arbejdsgiveren bør havemulighed for at erhverve den fulde ret til

9

en opfindelse, arbejdstageren har gjort, nården er kommet til veje væsentlig ved udnyt-telse af erfaringer, der er samlet i arbejds-giverens virksomhed, de såkaldte miljøopfin-delser, hvor arbejdstageren har benyttet denadgang, han i virksomheden har haft til deerfaringer, som virksomheden har opnået,f. eks. gennem tidligere forsøg på at nå fremtil en løsning af det pågældende problem,og hvor altså virksomheden kan siges at havebidraget til arbejdstagerens løsning af pro-blemet eller i hvert fald har fremskyndet ensådan løsning.

Der sigtes herved ikke til de generelle fag-lige kvalifikationer, som kan erhverves i enhvilkensomhelst virksomhed af den pågæl-dende art. Det må dreje sig om erfaringer,som er særlige for virksomheden, og hvor ar-bejdstageren netop gennem sin tjeneste idenne virksomhed får særlig mulighed forat gøre opfindelsen. Herunder omfattes og-så tilfælde, hvor en arbejdstager gennemdrøftelser med kolleger om de problemer, deropstår inden for deres områder, får oplys-ninger om problemer, iagttagelser, forsøg o. 1.og med bistand heraf gør opfindelser indenfor virksomhedens arbejdsområde.

Endelig er der enighed om, at arbejdsgi-veren bør kunne opnå retten til opfindelseni tilfælde, hvor opfindelsen er resultat afen arbejdstageren af virksomheden stillet,nærmere angivet opgave, selvom udnyttelsenaf den pågældende opfindelse ikke falder in-den for virksomhedens arbejdsområde. Dettebør gælde enhver opfindelse, som er resultataf arbejdet med den pågældende opgave,selvom opfindelsen ikke er det med opgaventilsigtede resultat, ja, selvom opfindelsen ik-ke løser den af virksomheden stillede opgave.

I alle de nævnte tilfælde har man væretenige om, at arbejdsgiverens indsats eller til-knytningen mellem virksomheden og den på-gældende opfindelse er så stærk, at arbejds-giveren bør have mulighed for at erhverveopfindelsen i dens helhed.

I overensstemmelse med de foran angivnesynspunkter er man fra svensk og finsk sidenået til en regel om at give arbejdsgiverenret til opfindelsen, når denne er et resultataf arbejdstagerens virksomhed ved opfyldel-sen af de ham påhvilende arbejdsopgavereller er kommet tilveje væsentlig gennem ud-nyttelse af erfaringer i arbejdsgiverens virk-somhed, alt under forudsætning af at opfin-

delsens udøvelse falder inden for arbejdsgi-verens arbejdsområde. Uanset om dette sid-ste er tilfældet, har arbejdsgiveren tilsvaren-de ret, når opfindelsen er resultat af en itjenesten forelagt nærmere angivet opgave.

Uanset at man fra svensk og finsk sidehar givet udtryk for, at ordet »resultat« ikkeskal forstås så snævert, at opfindelsen skalvære en direkte følge af udførelsen af denpågældendes egentlige arbejdsopgaver, vilden anførte udtryksmåde formentlig medfø-re, at bestemmelsen let bliver begrænset tilde arbejdsforhold, hvor det kan siges at ind-gå i den ansattes arbejdsopgaver på en elleranden måde at føre udviklingen videre. Der-imod skulle tilfælde, hvor forbindelsen mel-lem opfindelsen og tjenesten er fjernere, f.eks. hvor arbejdstageren gennem sin tjenestehar fået opfordringen og inspirationen tilopfindelsen, skønt hans egentlige opgavekun går ud på at passe et rutinearbejde, lig-ge uden for bestemmelsens område.

Fra dansk og norsk side har man ikke an-set det for rigtigt under alle omstændighe-der at afskære arbejdsgiveren fra at få rettil opfindelsen i de sidstnævnte tilfælde.Man er af den opfattelse, at der også hervil kunne foreligge sådanne tilfælde af til-knytning mellem opfindelsen og den virk-somhed, hvori opfinderen er ansat, at ar-bejdsgiveren bør have ret til opfindelsen,idet det også i visse af disse tilfælde må fø-les lidet rimeligt, om arbejdstageren skullehave adgang til at stille sin opfindelse tilrådighed for arbejdsgiverens konkurrenter.På den anden side har man anset det for be-tænkeligt — også under hensyn til at derfremtidig vil være tale om en lovgivning,som skal anvendes og fortolkes af myndig-heder og domstole i alle fire lande - at be-nytte en formulering som i den gældendedanske lov, der, jfr. også de tidligere cite-rede motivudtalelser, er lidet præcis i sin ud-tryksmåde. Man har derfor valgt i stedetfor kriteriet: om arbejdstageren må ansesfor at være nået »frem til opfindelsen gen-nem sin tjeneste«, at udtrykke forholdet så-ledes, at arbejdstageren, for at en tjeneste-opfindelse skal foreligge, må være »nået fremtil den ved udførelsen af de arbejdsopgaver,som påhviler ham, eller væsentlig ved udnyt-telse af erfaringer gjort i arbejdsgiverensvirksomhed«.

Der sigtes herved ikke blot til de tilfælde,

10

hvor arbejdstageren har haft som naturligopgave at løse det pågældende problem, menformuleringen omfatter også tilfælde, hvorarbejdstageren har arbejdsopgaver, hvorproblemer opstår ved opgavernes udførelse,idet det må findes naturligt, at en arbejds-tager, som under sit arbejde bliver opmærk-som på et sådant problem, bestræber sig påat søge det løst. Formuleringen omfatter ik-ke blot den driftsingeniør, som bliver op-mærksom på, at arbejdet inden for det om-råde, han er ansvarlig for, ikke kan udførestilfredsstillende med det udstyr, som står tilrådighed, og derfor søger at foretage æn-dringer eller nye konstruktioner til afhjælp-ning af sådanne mangler, men også andre ivirksomheden ansatte, værkmestre, formænd,arbejdere m. v., uanset om man kan sige, atopfyldelsen af de dem påhvilende arbejds-opgaver indbefatter bestræbelser på at for-bedre arbejdsgangen, materiellet, arbejdsre-sultatet etc. Den arbejder, der betjener enproduktionsmaskine, og som derunder bli-ver opmærksom på mangler i maskinens kon-struktion og gør en opfindelse, som elimi-nerer sådanne mangler, må falde ind underbestemmelsen, og hans opfindelse bør modrimelig godtgørelse kunne overtages af ar-bejdsgiveren. Bestemmelserne bør således ik-ke begrænses til sådanne arbejdstagere, vedhvis ansættelse man kan have taget deresmulige evner til at gøre opfindelser i betragt-ning, men bør omfatte enhver i virksomhe-den ansat, som ved udførelsen af sit arbejdegør opfindelser, der forbedrer eller ændrerarbejdsgangen inden for sit område.

Ved den gældende danske og finske lov-givning er der ikke givet arbejdsgiveren mu-lighed for i tilfælde, hvor han ikke er be-rettiget til at overtage hele retten til opfin-delsen, at kræve en mere begrænset ret, me-dens den svenske lov åbner mulighed for ivisse tilfælde, hvor den fulde ret til opfin-delsen ikke tilkommer arbejdsgiveren, dog atindrømme ham en udnyttelsesret. Den tidli-gere i Danmark nedsatte kommission menteikke at burde foreslå en sådan gradueringog har givet udtryk for, at det ofte ville værevanskeligt at afgøre, til hvilken kategori afopfindelser en foreliggende opfindelse måttehøre, og dermed hvilken ret der i givet faldtilkommer arbejdsgiveren. Såvel fra finsksom fra norsk side har man imidlertid ment,at reglerne om egentlige tjenesteopfindelser

bør suppleres med en adgang for arbejds-giveren til at få en udnyttelsesret - en enkeltlicensret - i alle tilfælde, hvor det drejer sigom en opfindelse, som falder ind under ar-bejdsgiverens virksomhedsområde, og som erkommet til veje i forbindelse med ansættel-sen, uanset om forbindelsen ikke har denstyrke, at retten til opfindelsen i det helebør overgå til arbejdsgiveren. Det må for-mentlig også på dette punkt være af betyd-ning, at reglen i de fire lande har en ens-artet karakter, og det er vanskeligt at se,hvorfor den omstændighed, at der kan fore-ligge tilfælde, hvor det er vanskeligt at af-gøre, om en egentlig tjenesteopfindelse fore-ligger, skulle være til hinder for et sådantsupplement til reglen. På forhånd måtte detsynes, at netop den omstændighed, at derkan opstå tvivlsomme spørgsmål om, hvemretten til opfindelsen tilkommer, gør det fri-stende, at åbne flere muligheder, så manikke står over for valget mellem at give ar-bejdsgiveren alt eller intet, men i tilfælde,hvor en egentlig tjenesteopfindelse ikke fin-des at foreligge, kan give virksomheden enadgang til at benytte de af virksomhedensarbejdstagere gjorte opfindelser, selvom til-knytningen til bedriften er så løs, at arbejds-tageren ikke bør afskæres fra at tilgodegøresig opfindelsen også til anden side. Det synesderfor naturligt, at en sådan bestemmelseom licensret for enhver opfindelse, der erblevet til i forbindelse med ansættelsen, ind-føres også i den danske lov.

Åbner man en sådan mulighed for ar-bejdsgiveren til i en række tilfælde, hvor degældende regler ikke giver ham adgang tilat overtage opfindelsen i dens helhed, at er-hverve en udnyttelsesret, må det synes natur-ligt, at man også i de tilfælde, hvor arbejds-giveren i henhold til loven har en videre-gående ret, giver ham mulighed for at nøjesmed en mere begrænset adgang til udnyttel-se af den af arbejdstageren gjorte opfindelse.Arbejdsgiveren synes i så fald ikke som efterden gældende danske lov alene at burde ha-ve valget mellem overtagelse af opfindelsen»for et eller flere lande«, men han synes atburde have mulighed for at overtage opfin-delsen helt eller delvis og således eventueltat nøjes med en licensret.

I motiverne til den gældende danske lover anført, att det ville være ubilligt over forarbejdstageren, om arbejdsgiveren skulle

II

kunne nøjes med at reservere sig en medbe-nyttelsesret, idet dette vil formindske ar-bejdstagerens muligheder for at sælge op-findelsen til anden side på fordelagtig måde.Dette synspunkt synes imidlertid ikke at bur-de have nogen afgørende betydning. Det erselvsagt rigtigt, at forholdet i de konkrete til-fælde kan ligge således, at en medbenyttel-sesret for arbejdsgiveren vil gøre de resteren-de beføjelser i arbejdstagerens hånd praktisktalt værdiløse, men i sådanne tilfælde vil joden arbejdstageren tilkommende erstatningvære af praktisk talt samme omfang, somhvis arbejdsgiveren havde overtaget hele ret-ten, og arbejdstageren lider således intet tabved, at arbejdsgiveren begrænser sit krav tilen medbenyttelsesret. Omvendt vil der kun-ne foreligge tilfælde, hvor arbejdstageren vilkunne have betydelig interesse i at beholderetten til opfindelsen, uanset at denne kanudnyttes også af bedriften, og i sådanne til-fælde synes det lidet rimeligt at tvinge ar-bejdsgiveren til mod arbejdstagerens inter-esse at overtage hele retten. Et krav om, atarbejdsgiveren kun kan overtage hele retten,ville i givet fald også kunne medføre, athan må renoncere på at udnytte opfindel-sen, hvis denne er af en sådan værdi, aten overtagelse af hele retten overstiger hansøkonomiske muligheder. Ej heller dette fore-kommer rimeligt.

En ændring af den danske lov i dennehenseende vil bringe den på linie med de treforeliggende nordiske udkast. Det bemærkes,at den licensret, arbejdsgiveren kan gørekrav på, er en udnyttelsesret, som arbejds-giveren har i sin virksomhed også uden forlandets grænser.

Med hensyn til spørgsmålet om en vis for-købsret for arbejdsgiveren i tilfælde, hvor be-stemmelserne ikke hjemler ham ret til at er-hverve opfindelsen i sin helhed, bemærkes,at man fra svensk side har lagt vægt på atopretholde en sådan bestemmelse, og at manogså fra finsk og norsk side er indstillet påat følge det svenske forslag. Reglen giver ar-bejdsgiveren en fortrinsret til at indgå aftalemed arbejdstageren om overtagelse af opfin-delsen, dels for de tilfælde, hvor han kunhar krav på at opnå licensret, dels for detilfælde, hvor forslagets øvrige bestemmelserikke giver ham nogen ret, idet opfindelsener blevet til uden forbindelse med arbejds-tagerens tjeneste. Retten omfatter kun til-

fælde, hvor opfindelsen kan udnyttes i ar-bejdsgiverens virksomhed, og består kun i ettidsrum af 4 måneder, efter at der er givetarbejdsgiveren meddelelse om opfindelsen.Den binder således kun arbejdstageren til in-den for dette tidsrum ikke at træffe endeligaftale med en eventuel anden i opfindelseninteresseret virksomhed. En sådan mulighedfor arbejdsgiveren til inden for et kort tids-rum at forhandle med arbejdstageren medhenblik på en overtagelse af opfindelsen vilnæppe kunne være nogen væsentlig gene forarbejdstageren og ville i givet fald kunne gi-ve arbejdsgiveren en rimelig mulighed forat forhandle sig til rette med opfinderen.Det kan derfor være naturligt at optage ensådan bestemmelse også for dansk rets ved-kommende, uanset at de foran nævnte hen-syn til en ensartet nordisk lovgivning næppepå dette punkt spiller nogen væsentlig rolle.

De i det foranstående anførte synspunkterligger til grund for den foreslåede ændredeaffattelse af § 5 i den danske lov.

Med hensyn til lovens øvrige bestemmel-ser er forholdet det, at der vel ikke som medhensyn til § 5 foreligger afgørende hensynfor en nordisk ensartethed, idet navnlig hen-synet til den påtænkte fælles nordiske pa-tentordning ikke gør sig gældende med sam-me styrke, men det vil dog være ønskeligtaf praktiske grunde, om også disse regler idet væsentlige er parallelle i de nordiske lov-tekster.

Også disse bestemmelser har givet anled-ning til indgående drøftelser under det nor-diske samarbejde. Der er imidlertid næppeanledning til at komme nærmere ind på destedfundne drøftelser, bortset fra tilfælde,hvor disse kan give anledning til overvejel-ser om ændring af de gældende danske reg-ler. Der er derfor i det følgende alene rede-gjort for nogle spørgsmål, som naturligt rej-ser sig ved, at et eller flere af de øvrige nor-diske lande i deres udkast har valgt en fra dendanske lovgivning afvigende bestemmelse.

Bemærkningerne knyttes til de enkelte pa-ragraffer i loven af 1955.

§ 1. Den danske lov og det norske lov-udkast undtager fra lovens bestemmelser læ-rere og andet videnskabeligt personale veduniversiteter og andre højere læreanstalter.En noget tilsvarende regel er foreslået i detfinske udkast. Den svenske undtagelsesbe-

1'2

stemmeise er noget videregående, idet denomfatter ethvert under undervisningsvæse-net hørende institut. Dette gælder både dengældende svenske lov og det foreliggendesvenske udkast. Forskellen er næppe af stør-re betydning, navnlig når henses til at lo-vens bestemmelser som foran nævnt i detvæsentlige omfatter opfindelser, der falderinden for arbejdsgiverens virksomhedsom-råde, hvorfor loven for det almindelige sko-levæsens område i praksis kun vil kunne fin-de anvendelse, hvor det drejer sig om op-findelser, der kan anvendes inden for un-dervisningen og skolevæsenet. For sådanneopfindelser synes argumentationen for und-tagelsesbestemmelserne ikke at have nogenvæsentlig vægt, og der er formentlig der-for ingen anledning til på dette punkt atforeslå ændringer i den gældende danske lov.

Det svenske og finske forslag indeholderbestemmelser, der undtager værnepligtige ogfor Sveriges vedkommende ansatte i krigs-magtens reserver og visse andre under til-svarende ansættelsesvilkår. Der er næppe an-ledning til for dansk rets vedkommende atoptage tilsvarende bestemmelser, idet det ef-ter den danske lov, jfr. paragraffens 2. stk.,er afgørende, hvorvidt de pågældende kansiges at være ansat i offentlig eller privattjeneste, hvilket ikke vil være tilfældet forværnepligtige og antagelig kun i begrænsetomfang for officerer af reserven, afhængigtaf hvor nær deres tilknytning til staten er,herunder hvor hyppige og langvarige indkal-delser de pågældende er undergivet. Densvenske og den finske lov stiller ikke krav om,at de pågældende skal være ansat, men om-handler generelt arbejdstagere i offentlig el-ler privat tjeneste - i annans tjänst.

Lovens § 4 omhandler den såkaldte eta-blissementsopfindelse, d. v. s. en opfindelse,der er blevet til ved samarbejde mellem fle-re inden for en virksomhed på en sådan må-de, at det ikke er muligt at angive bestemtepersoner som opfindere. Bestemmelsen høreri og for sig systematisk ikke hjemme i en lovom arbejdstageres opfindelser, idet der net-op her ikke vil kunne udpeges en eller flerearbejdstagere, som har gjort den pågælden-de opfindelse. Reglen har været drøftet i for-bindelse med arbejdet med en revision af denordiske patentlovgivninger, idet den rette-lig hører hjemme i patentloven som afgøren-de for, hvem der i et sådant tilfælde kan sø-

ge patent på en opfindelse. I de udkast tilnordiske patentlove, der er indeholdt i deni 1964 afgivne betænkning, nordisk udred-ningsserie 1963, nr. 6, er en sådan bestem-melse ikke optaget, og det danske lovudkastindeholder forslag om ophævelse af reglen i§ 4 i vor lov om arbejdstageres opfindelser.

§ 6. Det er i de finske, norske og svenskeudkast foreslået, at dep dér omhandledemeddelelse fra arbejdstageren om den gjorteopfindelse skal afgives skriftligt. I betragt-ning af at tidspunktet for den pågældendemeddelelse danner udgangspunkt for bereg-ningen af den frist, inden for hvilken ar-bejdsgiveren skal underrette arbejdstagerenom, hvorvidt han ønsker at erhverve ret tilopfindelsen, er det af betydning, at dettetidspunkt bliver klarlagt, og for at undgåeventuel strid med hensyn til spørgsmåletom, hvorvidt og på hvilket tidspunkt dennemeddelelse har fundet sted, synes det prak-tisk at kræve, at meddelelsen finder sted iskriftlig form. Bestemmelsen er, som detfremgår af lovens § 2, ikke præceptiv, oghvis arbejdsgiveren og arbejdstageren har af-talt, at en mere formløs meddelelse skal væretilstrækkelig, gælder altså en sådan aftale.

§ 7. Også med hensyn til den meddelelse,der fra arbejdsgiveren skal finde sted til ar-bejdstageren, må det anses for praktisk ogrigtigt at foreskrive skriftlig form, hvor ikkeandet er aftalt, i særdeleshed også fordi detmed de ændringer, der i overensstemmelsemed foranstående foreslås i lovens § 5, vilvære ønskeligt, at det overfor arbejdstagerenklart præciseres, hvilken ret arbejdsgiverengør krav på. Det foreslås derfor at optage etsådant krav i § 7, 1. stk.

I § 7, sidste stk., er det fastsat, at ar-bejdstageren, så snart han har givet medde-lelse om opfindelsen til arbejdsgiveren, er be-rettiget til at søge patent på opfindelsen,men det er foreskrevet, at han i så fald for-inden skal underrette arbejdsgiveren herom.En tilsvarende regel er optaget i det norskeudkast, medens derimod det svenske og detfinske udkast foreskriver, at meddelelse skalfinde sted til arbejdsgiveren inden en ugeefter, at patentansøgningen er indleveret.Der synes ikke i denne henseende at værenogen anledning til at foretage ændring iden danske lov, idet det må anses for rigtigt,at meddelelsen bliver givet, inden patentan-søgningen indleveres, således at arbejdsgive-

13

ren i givet fald kan træffe bestemmelse omat overtage ret til opfindelsen, eller i hvertfald har mulighed for at gøre sin indflydelsegældende på patentansøgningens udform-ning. Bestemmelsen om arbejdstagerens rettil at søge patent på opfindelsen er efter dendanske lov præceptiv, idet han ikke på for-hånd kan give afkald på retten. En sådanregel er ikke foreskrevet i de 3 andre nor-diske udkast. Der findes dog ikke at væreanledning til at foretage ændringer på dettepunkt.

§ 8. De foreslåede ændringer i lovens §5 medfører redaktionelle ændringer i § 8,1. og 2. stk., idet der, hvis disse ændringergennemføres, vil kunne blive tale om, at ar-bejdsgiveren overtager ikke hele retten, menkun en licensret. Bestemmelserne svarer idet hele til de tilsvarende bestemmelser i de3 andre nordiske udkast, hvorved dog be-mærkes, at det finske udkast foreskriver, atat arbejdstageren har ret til erstatning, så-fremt værdien af den ret, som arbejdsgiverenovertager, overstiger, hvad der under hensyntil arbejdstagerens løn og øvrige ansættelses-vilkår med rimelighed kunne forudsættes, me-dens den danske og den norske tekst giver ar-bejdstageren krav på erstatning, med mindreværdier af den overtagne ret ikke overstiger,hvad arbejdstageren under hensyn til sinearbejdsforhold med rimelighed vil kunne for-udsættes at skulle præstere. Efter den danskeog norske formulering er det således arbejds-giveren, der har bevisbyrden for, at opfindel-sen ikke berettiger arbejdstageren til nogetekstra vederlag, og heri er der formentlig in-gen anledning til at foretage ændring. Frasvensk side har man ment at kunne lade den-ne tilføjelse udgå, uden at der dog derved ertilsigtet nogen realitetsændring af den gælden-de svenske lov, der nærmest svarer til det fin-ske udkast.

I § 8, 3. stk., er givet en regel om for-ældelse af erstatningskravet, hvorefter detteforældes på 5 år, fra det tidspunkt da ar-bejdsgiveren har tilkendegivet, at han øn-sker at erhverve opfindelsen. Såfremt opfin-delsen er søgt patenteret, vil man jo imidler-tid kunne risikere, at den nævnte frist er ud-løbet, inden der er taget endelig stilling tilspørgsmålet om opfindelsens patenterbarhed,der jo er en forudsætning for lovens anven-delse og dermed for det pågældende erstat-ningskrav. Det foreslås derfor, at der til den-

ne forældelsesregel føjes en bestemmelse om,at erstatningskravet dog altid vil kunnefremsættes inden udløbet af 1 år fra paten-tets meddelelse.

§ 9 har i de norske og svenske udkast (§8)fået en noget anden formulering end i dendanske lov, idet forudsætningen for bestem-melsens anvendelse alene er, at udnyttelsenaf opfindelsen falder inden for den tidligerearbejdsgivers virksomhedsområde, og at op-findelsen har forbindelse med arbejdstage-rens tjeneste. Endvidere gælder bestemmelsen,selvom opfindelsen falder uden for arbejds-giverens virksomhedsområde, hvis opfindelseer et resultat af en arbejdstageren, af arbejds-giveren stillet opgave. En formulering efterdisse retningslinier synes klarere at give ud-tryk for, hvad bestemmelsen tilsigter, og be-stemmelsen er derfor af redaktionelle grundeforeslået ændret i overensstemmelse hermed.

Den svenske lov om arbejdstageres opfin-delser indeholder i § 10 en bestemmelse omoprettelse af et særligt nævn, som arbejds-givere eller arbejdstagere, eller, hvis der fore-ligger en retssag, vedkommende domstol kanrette henvendelse til i spørgsmål, der ved-rører anvendelsen af loven. For nævnet fore-ligger en særlig instruktion af 29. december1949. Nævnets virksomhed er alene af re-sponderende karakter. Nævnet består af 1formand og 6 medlemmer. Formanden og 1medlem skal være jurister og erfarne i dom-mergerning, 1 medlem skal have indsigt ogerfaring i patentretlige og dermed beslægte-de spørgsmål, 2 medlemmer skal repræsen-tere arbejdsgiversiden og 2 arbejdstagersiden.Inden nævnet afgiver sin udtalelse, skal det,hvis det findes nødvendigt, give arbejdsgi-veren og arbejdstageren adgang til skriftligteller ved mundtlig forhandling at ytre sigfor nævnet, og nævnet kan søge bistand hosandre sagkyndige.

Ordningen er opretholdt i det svenske ud-kast, og en lignende ordning foreslås i detfinske udkast.

I det norske udkast indeholdes i §§ 11—13 regler om et særligt mæglingsnævn, somsædvanligt består af en formand og 2 med-lemmer. Formanden skal have de for dom-mere foreskrevne egenskaber, og 1 medlemskal have indsigt i patentret og dermed for-bundne spørgsmål, medens det tredie med-lem, der udpeges for hver enkelt sag, skalhave teknisk indsigt på det område, opfin-

11

delsen tilhører. Hvis en af parterne begærerdet, eller hvis nævnet finder det nødvendigt,kan det udvides med 2 medlemmer, repræ-senterende arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Nævnets opgave er at søge at få en min-delig ordning i stand, bl. a. ved fremsættelseaf forslag til forlig. Mæglingen i nævnetforegår for lukkede døre, og nævnet kanfungere som voldgiftsret, hvis parterne erenige herom.

Også i Danmark har der i den seneste tidværet tanker fremme om etablering af et sær-ligt nævn, idet man har fremhævet de van-skeligheder, der for arbejdstageren bestårved under en fortsat ansættelse at optrædesom part i retssager mod sin arbejdsgiver.Man finder, at et nævn i mange tilfælde vilkunne bane vej for en forligsmæssig afgørel-se uden den strid og offentlighed, som følgermed en retssag, og uden at der i samme gradsom ved en retssag bliver sat ondt blod mel-lem parterne.

En del af lovens bestemmelser, som fast-sætter, hvilke rettigheder og pligter arbejds-giveren og arbejdstageren har, har en skøns-mæssig karakter, og det må vel antages, atder af og til vil opstå uoverensstemmelserom lovens forståelse og anvendelse, som ikkekan klares ved direkte forhandlinger mellemparterne. Det synes klart, at en arbejdstager,som ønsker at fortsætte i sin stilling og haveet godt forhold til sin arbejdsgiver, nødig vil

gå til søgsmål mod denne for at få sin ret.Det kunne da være nærliggende at søge op-rettet et nævn, der i lighed med det i detnorske udkast foreslåede for lukkede dørekunne forsøge at bringe parterne til enighed.

Den i sin tid nedsatte kommission, som i1951 afgav den betænkning angående ar-bejdstageres opfindelser, som ligger til grundfor den gældende lov, har, som det vil sesaf betænkningen side 22, indgående drøftetdette spørgsmål, og man har under hensyntil, at de her omhandlede sager ikke i væ-sentlig grad adskiller sig fra andre retssagerom tjenesteforhold, som behandles af de al-mindelige domstole, samt under hensyn til,at man bør være varsom med at oprette sær-domstole, når dette ikke er absolut påkrævet,ikke ment at kunne fremsætte forslag om sær-lige regler vedrørende behandlingen af tvi-stigheder mellem arbejdstagere og arbejdsgi-vere på dette område.

Der er næppe i den siden lovens gennem-førelse forløbne tid fremkommet sådanne nyemomenter, som nu kan foranledige en andenstillingtagen, og der er derfor ikke i det fore-liggende udkast til ændringer i loven optagetbestemmelser om nedsættelsen af et sådantsærligt nævn.

Under henvisning til foranstående redegø-relse forelægges følgende udkast til ændrin-ger i loven om arbejdstageres opfindelser.

lf>

UDKAST TIL LOV OM ÆNDRINGER I LOV

OM ARBEJDSTAGERES OPFINDELSER

§ 1 .I lov om arbejdstageres opfindelser nr. 142af 29. april 1955, jfr. lov nr. 336 af 19. de-cember 1959 og lov nr. 41 af 14. februar1964, foretages følgende ændringer:

1 ) § 5 affattes således:»Har en arbejdstager gjort en opfindelse,

som han må anses at være nået til ved ud-førelsen af de arbejdsopgaver, der påhvilerham, eller væsentligt ved udnyttelsen af er-faringer gjort i arbejdsgiverens virksomhed,er arbejdsgiveren, såfremt udnyttelsen af op-findelsen falder inden for hans virksomhedsarbejdsområde, berettiget til at kræve rettentil opfindelsen helt eller delvis overdraget tilsig. Samme ret har arbejdsgiveren, selvomudnyttelsen af opfindelsen ikke falder indenfor virksomhedens arbejdsområde, hvis ar-bejdstagerens opfindelse er et resultat af enham af virksomheden stillet nærmere angi-vet opgave.

Er opfindelsen blevet til i anden forbin-delse med arbejdstagerens tjeneste end i 1.stk. anført, kan arbejdsgiveren kræve at fåadgang til at udnytte opfindelsen i sin virk-somhed, hvis udnyttelsen falder inden forvirksomhedens arbejdsområde. Ønsker ar-bejdsgiveren at overtage en videre ret til op-findelsen, har han i et tidsrum af 4 månederefter modtagelsen af den i § 6 nævnte un-derretning fortrinsret til at indgå aftale medarbejdstageren herom.

Er opfindelsen blevet til uden forbindelsemed arbejdstagerens tjeneste, har arbejdsgi-veren i samme tidsrum som i 2. stk., sidstepkt., nævnt fortrinsret til at indgå aftale medarbejdstageren om hel eller delvis overtagel-se af retten, dersom udnyttelsen af opfindel-sen falder inden for virksomhedens arbejds-område.«

2) I § 6 indføjes efter ordene »udenugrundet ophold« ordet »skriftligt«.

3) §7 ,1 . stk., affattes således:»Ønsker en arbejdsgiver at erhverve ret

til en opfindelse i henhold til § 5, 1. stk.eller 2. stk., 1. pkt., skal han skriftligt un-

derrette arbejdstageren herom inden 4 må-neder efter at have modtaget den i § 6nævnte meddelelse.«

4) § 8, 1. og 2. stk. affattes således:»Erhverver arbejdsgiveren i henhold til §

5 eller på andet grundlag ret til en af ar-bejdstageren gjort opfindelse, er arbejdstage-ren, selvom andet måtte være aftalt, beret-tiget til rimelig godtgørelse, medmindre vær-dien af den ret, arbejdsgiveren har overta-get, ikke overstiger, hvad arbejdstageren un-der hensyn til sine arbejdsforhold i det helemed rimelighed kan forudsættes at skullepræstere.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen skalhensyn særligt tages til opfindelsens værdiog dens betydning for virksomheden, til om-fanget af den ret, arbejdsgiveren har over-taget, til arbejdstagerens ansættelsesvilkårsamt til den betydning, arbejdstagerens tje-neste har haft for opfindelsen.«

5) Til § 8, 3. stk., føjes: »Er der søgt pa-tent på opfindelsen, kan krav på fastsættel-se af godtgørelse dog altid rejses indtil 1 årefter, at patentansøgningen er endelig af-gjort«.

6) § 9 affattes således:»Søges der inden 6 måneder, efter at en

arbejdstager er fratrådt sin tjeneste, patentpå en af ham gjort opfindelse, antages op-findelsen, hvis dens udnyttelse falder indenfor den tidligere arbejdsgivers virksomheds-område, og opfindelsen har forbindelse medarbejdstagerens tjeneste, som gjort medenstjenesten varede, medmindre det kan sand-synliggøres, at opfindelsen er blevet til eftertjenestens ophør. Det samme gælder, hvisopfindelsen er et resultat af en arbejdstage-ren af den tidligere arbejdsgiver stillet nær-mere angivet opgave, selvom opfindelsen ik-ke falder inden for arbejdsgiverens virksom-hedsområde.«

7) § 14 ophæves.2.

Denne lov træder i kraft den . . .

16

BILAG A

LOV OM ARBEJDSTAGERES OPFINDELSERaf 29. april 1955

§ 1.Ordet »opfindelser« omfatter i denne lovkun opfindelser, der kan patenteres her i ri-get.

Ordet »arbejdstager« omfatter enhver, derer ansat i offentlig eller privat tjeneste.

Lærere og andet videnskabeligt personaleved universiteter og andre højere læreanstal-ter anses ikke i denne deres egenskab somarbejdstagere og har den fulde ret til de afdem gjorte opfindelser, medmindre andetmåtte være bestemt ved anden lov eller føl-ge af aftale.

Denne lovs bestemmelser kommer, forsåvidtde ikke udtrykkeligt er erklæret for ufravi-gelige, kun til anvendelse, hvis ikke andet ereller må anses aftalt.

§ 3.I det omfang, ikke andet følger af denne el-ler anden lov, har en arbejdstager retten tilde af ham gjorte opfindelser.

§4.Er en opfindelse blevet til ved samarbejdemellem flere indenfor en virksomhed på ensådan måde at det ikke er muligt at angivebestemte personer som opfindere, anses virk-somheden som opfinder.

Søger en virksomhed patent på en sådanopfindelse, skal ansøgningen være ledsagetaf en af virksomhedens ledelse på tro og loveafgiven erklæring om, at virksomheden måanses som opfinder. Ledelsen er forpligtettil på forespørgsel at meddele dette til dearbejdstagere, som indenfor virksomhedenhar deltaget i det arbejde, der har ført tilopfindelsen.

§5.Har en arbejdstager gjort en opfindelse, somhan må anses at være nået til gennem sintjeneste, er arbejdsgiveren, såfremt udnyttel-sen af opfindelsen falder indenfor hans virk-somheds arbejdsområde, berettiget til at kræ-ve retten til opfindelsen overdraget til sigfor et eller flere lande. Samme ret har ar-bejdsgiveren, selvom udnyttelsen af opfindel-sen ikke falder indenfor virksomhedens ar-bejdsområde, hvis arbejdstagerens opfindel-se angår en ham af virksomheden stillet,nærmere angiven opgave.

En arbejdstager, der har gjort en opfindel-se, som omfattes af bestemmelserne i § 5,er pligtig til uden ugrundet ophold at un-derrette arbejdsgiveren herom under angi-velse af sådanne oplysninger om opfindel-sen, at arbejdsgiveren sættes i stand til atbedømme opfindelsens betydning.

§7.Ønsker en arbejdsgiver at erhverve retten tilen opfindelse i henhold til § 5, skal hanunderrette arbejdstageren herom inden 4måneder efter at have modtaget den i § 6nævnte meddelelse.

Inden udløbet af denne frist må arbejds-tageren ikke uden arbejdsgiverens skriftligesamtykke disponere over opfindelsen elleråbenbare den for andre på en sådan måde,at den kan offentliggøres eller udnyttes forandres regning. Dette gælder dog ikke, hvisarbejdsgiveren skriftligt har erklæret at væreuden interesse i opfindelsen.

Selvom den nævnte frist ikke er udløbet,kan arbejdstageren, såsnart han har givet så-

17

dan meddelelse som i § 6 omhandlet, søgepatent på opfindelsen, men han skal i såfald forinden underrette arbejdsgiveren her-om. Arbejdstageren kan ikke på forhånd gi-ve afkald på denne ret.

o.

Erhverver arbejdsgiveren i henhold til § 5eller på andet grundlag retten til en af ar-bejdstageren gjort opfindelse, er arbejdsta-geren, selvom andet måtte være aftalt, beret-tiget til rimelig godtgørelse, medmindre vær-dien af opfindelsen ikke overstiger, hvad ar-bejdstageren under hensyn til sine arbejds-forhold i det hele med rimelighed kan for-udsættes at skulle præstere.

Ved fastsættelsen af godtgørelsen skalhensyn særligt tages til opfindelsens værdiog dens betydning for virksomheden, til ar-bejdstagerens ansættelsesvilkår samt til denbetydning, arbejdstagerens tjeneste har haftfor opfindelsen.

Kravet på fastsættelse af godtgørelse for-ældes på 5 år i overensstemmelse med lovnr. 274 af 22. december 1908, idet forældel-sesfristen regnes fra det tidspunkt, da ar-bejdsgiveren har tilkendegivet, at han ønskerat erhverve opfindelsen.

Selvom andet måtte være aftalt, kan be-stemmelser eller aftaler vedrørende godtgø-relse på forlangende af en af parterne senereændres, når de forhold, der har været be-stemmende, har forandret sig væsentligt, el-ler andre særlige omstændigheder taler der-for. Der skal dog aldrig i medfør af foran-stående bestemmelse finde tilbagegivelse stedaf ydelser, som arbejdstageren har modtagetpå grundlag af tidligere fastsættelse af godt-gørelsen.

§9Søges der inden 6 måneder, efter at en ar-bejdstager er fratrådt sin tjeneste, patent på

en af ham gjort opfindelse, som, hvis denvar blevet til, medens tjenesten varede, villehave været omfattet af bestemmelserne i §5, antages opfindelsen gjort, medens tjene-sten varede, medmindre det kan sandsynlig-gøres, at opfindelsen er blevet til efter tje-nestens ophør.

§ 10.En overenskomst mellem en arbejdsgiver ogen arbejdstager, gående ud på at begrænsearbejdstagerens ret til at disponere over op-findelser, der gøres senere end et år, efterat tjenesteforholdet er ophørt, er ugyldig.

§ 1l-Vilkår, der indeholdes i en aftale mellem enarbejdsgiver og en arbejdstager om retten tilarbejdstagerens opfindelser, kan helt ellerdelvis tilsidesættes, hvis det ville stride modgod skik eller føre til åbenbart ubillige re-sultater at anvende dem.

§ 12.Den, der som følge af bestemmelserne i den-ne lov kommer til kundskab om en opfin-delse, må ikke uhjemlet udnytte, hvad hanpå denne måde har erfaret, eller upåkrævetåbenbare noget herom.

Forsætlig overtrædelse af denne bestem-melse eller af bestemmelsen i § 7, stk. 2,straffes med bøder eller hæfte. Bøder tilfal-der statskassen.

Påtale sker på begæring af den forurette-de.

§ 13.§ 3, stk. 3, i lov om patenter, jfr. lovbe-kendtgørelse nr. 192 af 1. september 1936,ophæves.

§ 14.Denne lov forelægges folketinget til revisioni folketingsåret 1959-60.

18

BILAG B

NORSK UDKAST

TIL LOV OM ARBEIDSTAKERES OPPFINNELSER

§ l.Denne lov gjelder her i riket patenterbareoppfinnelser som gjøres av arbeidstakere an-satt i offentlig eller privat tjeneste.

Professorer og annet vitenskapelig perso-nale ved universitet, høgskole og andre viten-skapelige læreanstalter skal ikke i denneegenskap anses som arbeidstakere etter den-ne lov.

Med de begrensninger som følger av bestem-melsene i § 7, første ledd, § 8, annet leddog § 9, kommer loven bare til anvendelsenår annet ikke er eller må anses avtalt.

Arbeidstakere har samme rett til sine opp-finnelser som andre oppfinnere om ikke an-net følger av bestemmelsene i denne lov.

§ 4.Har en arbeidstaker gjort en oppfinnelsesom han må anses å være nådd fram til vedutførelsen av de arbeidsoppgaver som pålig-ger ham eller vesentlig ved utnyttelse av er-faringer gjort i arbeidsgiverens bedrift, kanarbeidsgiveren kreve retten til oppfinnelsenhelt eller delvis overført til seg dersom ut-nyttelsen av oppfinnelsen faller innenfor be-driftens virksomhetsområde. Er oppfinnelsenet resultat av en nærmere angitt oppgavesom arbeidsgiveren har stilt arbeidstakeren,kan overføring kreves selv om utnyttelsen avoppfinnelsen faller utenfor bedriftens virk-somhetsområde.

Er oppfinnelsen blitt til i annet sambandmed tjenesten enn nevnt i første ledd, kanarbeidsgiveren kreve å få utnytte den i sinvirksomhet dersom utnyttelsen faller innen-

for bedriftens virksomhetsområde. Ønskerarbeidsgiveren å overta en mer omfattenderett til en slik oppfinnelse, har han i et tids-rom av 4 måneder etter mottakelsen av mel-dingen om oppfinnelsen etter § 5 fortrinns-rett til å inngå avtale med arbeidstakerenom dette.

Er oppfinnelsen blitt til uten sambandmed tjenesten, har arbeidsgiveren i sammetidsrom som nevnt i foregående ledds sistepunktum fortrinnsrett til helt eller delvis åoverta retten til den dersom utnyttelsen fal-ler innenfor bedriftens virksomhetsområde.

§ 5.Arbeidstaker som gjør en oppfinnelse somomfattes av bestemmelsene i § 4, skal utenunødig opphold gi arbeidsgiveren skriftligmelding om dette med opplysning om hvaoppfinnelsen består i.

§ 6.Arbeidsgiver som vil erverve rett til en opp-finnelse i medhold av § 4, første ledd ellerannet ledd, første punktum, må underrettearbeidstakeren skriftlig om dette innen 4 må-neder etter mottakelsen av meldingen etter§5.

Før 4 måneder er gått fra det tidspunkt daarbeidsgiveren mottar melding etter § 5, måarbeidstakeren ikke uten skriftlig samtykkefra arbeidsgiveren forføye over en oppfinnel-se som faller inn under § 4 eller foretahandlinger som forringer mulighetene forpatentering eller muliggjør utnyttelse for an-nens regning. Arbeidstakeren kan dog, nårhan har gitt den i § 5 omtalte melding,søke patent på oppfinnelsen her i riket så

1')

lenge denne rett ikke er overført til arbeids-giveren. Arbeidsgiveren skal varsles skriftligfor søknaden inngis.

Ervener en arbeidsgiver i medhold av § 4eller på annet grunnlag, rett til en oppfin-nelse som en arbeidstaker har gjort, har den-ne, selv om annet måtte være avtalt før opp-finnelsen ble til, krav på rimelig godtgjøringmed mindre verdien av den rett arbeidsgive-ren har overtatt ikke overstiger hva arbeids-takeren med rimelighet må kunne forutset-tes å skulle yte til gjengjeld for den lønnog mulige andre goder som han oppebæreri tjenesten.

Ved fastsettelse av godtgjøringen skal detsærlig tas hensyn til oppfinnelsens verdi, om-fanget av den rett arbeidsgiveren har over-tatt, arbeidstakerens ansettelsesvilkår og denbetydning ansetteisen for øvrig kan ha hattfor oppfinnelsens tilkomst.

Søksmål om godtgjøring må være reist in-nen 5 år fra det tidspunkt: da arbeidsgiverenhar ervervet rett til oppfinnelsen. Er det søktpatent på oppfinnelsen, kan søksmålet dogalltid reises innen 1 år etter at patentsøkna-den er endelig avgjort.

§8.Søkes innen 6 måneder etter at arbeidstake-ren har fratrådt sin tjeneste patent på enoppfinnelse som er gjort av ham, skal den,såfremt utnyttelsen faller innenfor virksom-hetsområdet for den tidligere arbeidsgiversbedrift og oppfinnelsen har samband medtjenesten, anses som gjort mens tjenestenvarte med mindre arbeidstakeren kan sann-synliggjøre noe annet. Er oppfinnelsen resul-tatet av en nærmere angitt oppgave som ar-beidsgiveren har stilt arbeidstakeren, gjelderdette også om oppfinnelsen faller utenfor ar-beidsgiverens virksomhetsområde.

Avtale mellom en arbeidsgiver og en ar-beidstaker om å begrense arbeidstakerens retttil å forføye over oppfinnelser som gjøres,senere enn 1 år etter tjenestens opphør, erugyldig.

§ 9-Fastsatt godtgjøring etter § 7 kan på be-gjæring av hver av partene endres, selv omannet måtte være avtalt, når de forhold somhar vært bestemmende har endret seg ve-sentlig. Det skal dog ikke i medhold av den-

ne bestemmelse kunne kreves tilbakeleveringav ytelser som arbeidstakeren har mottattpå grunnlag av tidligere fastsettelse av godt-gjøring.

Vilkår i avtale mellom arbeidsgiver og ar-beidstaker om retten til arbeidstakerens opp-finnelser kan settes helt eller delvis til side,når det ville være urimelig å gjøre vilkåretgjeldende.

§ 10.Den som på urettmessig mate forsettlig ut-nytter eller åpenbarer opplysning som hansom følge av denne lovs bestemmelser fårvedrørende andres oppfinnelser, straffes medbøter eller fengsel inntil 3 måneder.

På samme måte straffes den som forsett-lig overtrer bestemmelsen i § 6, annet ledd.første punktum.

Offentlig påtale finner sted bare etter for-nærmedes begjæring.

§ 1l-Tvist om anvendelsen av bestemmelsene i§§ 1-9 kan hver av partene bringe inn foren meklingsnemnd.

Nemnda skal bestå av en formann og tomedlemmer. Om disses ugildhet gjelder sam-me regler som for dommere. Formannen,som skal ha de for embetsdommere i sin al-minnelighet foreskrevne egenskaper, og detene medlem, som skal ha innsikt og erfaringi patentrettslige og dermed forbundnespørgsmål, samt varamenn for disse, oppnev-nes av Kongen for fem år. Det annet med-lem, som skal ha teknisk innsikt på det om-råde oppfinnelsen tilhører, oppnevnes forhver sak av vedkommende departement.

Hvis noen av partene begjærer det ellernemnda finner det nødvendig, kan den ut-vides med to medlemmer, som skal represen-tere henholdsvis arbeidsgiver- og arbeidsta-kersiden. Disse oppnevnes for den enkeltesak av vedkommende departement. Oppnev-nelsen skjer etter samråd med vedkommen-de arbeidsgiver- og arbeidstaker-organisasjonsom partene måtte være medlemmer av.

§ 12.Nemnda skal søke å få i stand en minneligordning mellom partene, bl. a. ved fremset-telse av forslag til forlik.

Mekling i nemnda foregår for lukkede dø-rer. Nærmere regler for nemndas virksom-het gis av Kongen.

20

Nemnda fungerer som voldgiftsrett hvis kommer bestemmelsene i rettergangslovenspartene er enige om det. § 299 tilsvarende til anvendelse.

Utgiftene til nemndas virksomhet dekkesav det offentlige. § 14.

Denne lov trer i kraft . . .§13. Loven kommer ikke til anvendelse på opp-

Er en sak innbrakt til mekling i nemnda, finneiser som er gjort før den er trådt i kraft,trer denne mekling ved søksmål i stedet for § 8, første ledd, gjelder ikke overfor denmekling i forliksrådet. som slutter i tjenesten innen 6 måneder et-

Når nemnda har henvist saken til retten, ter at loven er trådt i kraft.

21

BILAG C

SVENSK FORSLAG

TIL

LAG OM RÄTTEN TILL ARBETSTAGARES UPPFINNINGAR

Denna lag avser här i riket patenterbarauppfinningar av arbetstagare i allmän ellerenskild tjänst.

Lärare och vetenskaplig personal vid uni-versitet, högskolor eller andra inrättningarsom tillhöra undervisningsväsendet skola ic-ke i denna egenskap anses såsom arbetstaga-re enligt denna lag, dock att lagen äger till-lämpning å sådana lärare vid krigsmaktensskolor och undervisningsanstalter som äro of-ficerare eller underofficerare på aktiv stat.

Ej heller skola anställnings- eller beställ-ningshavare i krigsmaktens reserver eller iväg- och vattenbyggnadskåren eller på över-gångs-, disponibilitets- eller reservstat vidkrigsmakten eller värnpliktiga i denna egen-skap anses såsom arbetstagare enligt dennalag.

Vad i denna lag stadgas skall lända tillefterrättelse, såvitt ej annat är uttryckligenöverenskommet eller må anses fremgå av an-ställningsförhållandet eller av eljest förelig-gande omständigheter. Att i vissa fall vill-kor som upptagits i avtal rörande rätten tillarbetstagares uppfinning är utan verkan el-ler må jämkas, därom stadgas i 7 § förstastycket, 8 § andra stycket och 10 §.

o g.Arbetstagare har till sina uppfinningar sam-ma rätt som andra uppfinnare, om ej annatföljer av vad i denna lag sägs.

4 >Har en uppfinning tillkommit såsom resul-tat av arbetstagarens verksamhet för att full-göra honom åvilande arbetsuppgifter ellerväsentligen genom utnyttjande av erfarenhe-

ter i arbetsgivarens rörelse, äger arbetsgiva-ren, om uppfinningens utnyttjande fallerinom hans verksamhetsområde, helt eller del-vis inträda såsom arbetstagarens rättsinne-havare med avseende å uppfinningen. Utgöruppfinningen resultat av en i tjänsten före-lagd, närmare angiven uppgift, äger arbets-givaren sådan rätt, även om uppfinningensutnyttjande faller utom hans verksamhets-område.

Är fråga om uppfinning vars utnyttjandefaller inom arbetsgivarens verksamhetsområ-de men som tillkommit i annat sambandmed anställningen än i första stycket sägs,äger arbetsgivaren förvärva rätt att utanhinder från arbetstagaren utöva uppfinnin-gen i sin verksamhet. Önskar arbetsgivareni fråga om sådan uppfinning förvärva enmera omfattande rätt än nu sagts, har hanföreträde fremför annan att överenskommamed arbetstagaren därom.

Beträffande uppfinning vars utnyttjandefaller inom arbetsgivarens verksamhetsområ-de men som tillkommit utan samband medanställningen äger arbetsgivaren företrädeframför annan att genom överenskommelsemed arbetstagaren förvärva önskad rätt tilluppfinningen.

5§.Gör arbetstagaren en uppfinning, som om-fattas av bestämmelserna i 4 §, skall hanutan dröjsmål lämna arbetsgivaren skriftligunderrättelse därom med angivande av upp-finningens innebörd.

Vill arbetsgivare enligt 4 § första stycketeller andra stycket första punkten förvärvarätt till en uppfinning, skall det ske genom

oo

skriftligt meddelande till arbetstagaren se-nast inom fyra månader från det arbetsgiva-ren enligt 5 § mottog underrättelse om upp-finningen. Arbetsgivaren äger ej heller un-der längre tid än nu sagts sådan företrädes-rätt som avses i 4 §.

Innan tidsfristen gått till ända eller ar-betsgivaren dessförinnan skriftligen förklaratsig icke önska förvärva någon rätt till upp-finningen, äger arbetstagaren ej utan arbets-givarens skriftliga samtycke förfoga överuppfinningen eller yppa något angåendedensamma under sådana omständigheter attdess offentliggörande eller utnyttjande förannans räkning kan befaras. Arbetstagarenmå dock, sedan underrättelse skett enligt 5§, söka patent å uppfinningen här i riket;och åligger det honom i sådant fall att skrift-ligen underrätta arbetsgivaren om ansöknin-gen inom en vecka från det den ingavs tillpatentmyndigheten.

*7 S?

Inträder arbetsgivare, enligt denna lag ellereljest, helt eller delvis såsom arbetstagarensrättsinnehavare med avseende å en av den-ne gjord uppfinning, skall arbetstagaren va-ra berättigad till skälig ersättning; och skallvad nu sagts gälla ändå att annat må havaavtalats före uppfinningens tillkomst.

Vid ersättningens bestämmande skall sär-skilt hänsyn tagas till uppfinningens värdeoch omfattningen av den rätt till uppfin-ningen som arbetsgivaren övertagit ävensomtill arbetstagarens anställningsvillkor ochden betydelse i övrigt anställningen må havahaft för tillkomsten av uppfinningen.

ö g.Sökes inom sex månader efter det arbetsta-gare slutat anställning som avses i denna lagpatent å uppfinning, som gjorts av honomoch vars utnyttjande faller inom den förutva-rande arbetsgivarens verksamhetsområde,och äger uppfinningen samband med an-ställningen, skall så anses som om uppfin-ningen gjorts under anställningen. Utgöruppfinningen resultat av en i tjänsten före-lagd, närmare angiven uppgift, vare lagsamma, även om uppfinningens utnyttjandefaller utom arbetsgivarens verksamhetsområ-de. Vad ovan stadgats skall dock icke gällaom uppfinnaren förmår göra sannolikt att

uppfinningen tillkommit efter det anställ-ningen upphörde.

Överenskommelse mellan arbetsgivare ocharbetstagare, innefattande inskränkning iden senares rätt att förfoga över uppfinningsom göres mer än ett år efter det anställnin-gen upphört, skall vara utan verkan.

9§.Den som till följd av bestämmelserna i den-na lag vinner kännedom om uppfinning måej utnyttja vad han sålunda erfarit eller ioträngt mål yppa något därom.

10 §.Utan hinder av vad genom dom eller avtalblivit bestämt om ersättning enligt 7 § ägerrätten annorlunda förordna därom, såframtväsentligen ändrade förhållanden påkalla det;dock må skyldighet att återbetala redan erlagtbelopp ej åläggas.

Är tillämpning av villkor, som upptagitsi avtal rörande rätten till arbetstagares upp-finning, uppenbarligen stridande mot godsed eller eljest otillbörlig, må ock sådant vill-kor jämkas eller lämnas utan avseende.

I fråga, som avser tillämpning av denna lag,äger arbetsgivaren eller arbetstagaren och,därest tvisten härom hänskjutes till domstol,jämväl denna inhämta utlåtande från ensärskild nämnd. Denna skall bestå av ord-förande och sex ledamöter.

Ordföranden och två ledamöter förordnasav Konungen för viss tid bland personer somicke kunna anses företräda arbetsgivar- el-ler arbetstagarintressen. Ordföranden och enav ledamöterna, vilken förordnas att varaviceordfcrande, skola vara lagkunniga ochi domarvï.rv erfarna. Den andre ledamotenskall äga särskild insikt och erfarenhet i pa-tenträttsliga och därmed förbundna frågor.

Övriga ledamöter, vilka skola vara i ar-betsförhållanden erfarne och kunniga, för-ordnas av Konungen för två år i sänder, tvåsåsom representanter för arbetsgivarsidanoch två för arbetstagarsidan.

För varje ledamot i nämnden förordnarKonungen en ersättare som uppfyller de förledamoten stadgade behörighetsvillkoren.

Kostnaderna för nämndens verksamhet

23

bestridas av allmänna medel. Närmare före- Har uppfinningen tillkommit innan nyaskrifter angående verksamheten meddelas av lagen trätt i kraft, skall äldre lag fortfarandeKonungen. äga tillämpning. Med avseende å den som

* inom sex månader efter nya lagens ikraft-trädande slutar anställning som avses i lagen

Denna lag träder i kraft den . . . , då lagen skall vad i 7 § lagen den 18 juni 1949 ägaden 18 juni 1949 (nr 345) om rätten till tillämpning, ändå att uppfinningen tillkom-arbetstagares uppfinningar upphör att gälla. mit efter nya lagens ikraftträdande.

24

BILAG D

FINSK PRÆLIMINÆRT FORSLAG

TIL

LAG OM ARBETSTAGARES UPPFINNINGAR

Denna lag avser här i riket patenterbarauppfinningar av person i annans tjänst.

Vad i denna lag stadgas, äger motsvaran-de tillämpning i fråga om offentligträttsligttjänsteförhållande.

Lärare vid universitet, högskolor eller mot-svarande inrättningar skola icke i dennaegenskap anses såsom arbetstagare enligtdenna lag. Lagen äger dock tillämpning åsådana lärare vid militära undervisningsan-stalter, som äro innehavare av tjänst ellerbefattning inom försvarsväsendet.

Ej heller skola personer, som med stöd avvärnpliktslagen inkallats i försvarsmaktenstjänst, i denna egenskap anses såsom arbets-tagare enligt denna lag.

Med de begränsningar, som följa av bestäm-melserna i 7 § 1 mom., 8 § 2 mom. och9 §, skall denna lag lända till efterrättelse,för så vitt ej annat är eller må anses varaavtalat.

3§.Arbetstagare har till sina uppfinningar sam-ma rätt som andra uppfinnare, där ej annatföljer av bestämmelserna i denna lag.

4 >Har en uppfinning tillkommit såsom resul-tat av arbetstagarens verksamhet för att full-göra honom åvilande arbetsuppgifter ellerväsentligen genom utnyttjande av erfarenhe-ter i arbetsgivarens rörelse, äger arbetsgiva-ren, om uppfinningens utnyttjande fallerinom hans verksamhetsområde, helt eller del-vis förvärva rätten till uppfinningen. Utgöruppfinningen resultat av en i tjänsten före-lagd, närmare angiven uppgift, äger arbets-

givaren sådan rätt, även om uppfinningensutnyttjande faller utom hans verksamhetsom-råde.

Är fråga om uppfinning, vars utnyttjandefaller inom arbetsgivarens verksamhetsområ-de, men som tillkommit i annat sambandmed anställningen än i 1 mom. sägs, ägerarbetsgivaren förvärva rätt att utöva upp-finningen i sin verksamhet. Önskar arbets-givaren i fråga om sådan uppfinning för-värva en mera omfattande rätt, har han un-der fyra månader från det han enligt 5 §mottog underrättelse om uppfinningenföreträde framför annan att överenskommamed arbetstagaren därom.

Beträffande uppfinning vars utnyttjandefaller inom arbetsgivarens verksamhetsområ-de, men som tillkommit utan samband medanställningen, äger arbetsgivaren under deni 2 mom. angivna tiden företräde framförannan att genom överenskommelse med ar-betstagaren förvärva önskad rätt till uppfin-ningen.

5 g.

Gör arbetstagare uppfinning som avses i 4§, skall han utan dröjsmål skriftligen un-derrätta arbetsgivaren därom med angivan-de av uppfinningens innebörd.

6 §.Arbetsgivare, som vill förvärva honom enligt4 § 1 mom. eller 2 mom. första punktentillkommande rätt till en uppfinning, skallskriftligen meddela arbetstagaren senastinom fyra månader från det arbetsgivarenmottog i 5 § avsedd underrättelse, att hanövertager viss rätt till uppfinningen.

Innan fyra månader förflutit från detmeddelande enligt 5 § mottagits eller ar-betsgivaren därförinnan förklarat sig icke

2")

önska någon rätt till uppfinningen, äger ar-betstagaren ej utan arbetsgivarens skriftligasamtycke förfoga över uppfinning som avsesi 4 § eller yppa något angående densammaunder sådana omständigheter, att uppfin-ningens offentliggörande eller utnyttjandeför annans räkning kan befaras. Arbetstaga-ren må dock, sedan underrättelse skett en-ligt 5 §, söka patent å uppfinningen här iriket. Det åligger honom i sådant fall attskriftligen underrätta arbetsgivaren om an-sökningen inom en vecka från det den in-gavs till patentmyndigheten.

Förvärvar arbetsgivare enligt 4 § eller påannan grund rätt till av arbetstagare gjorduppfinning, är arbetstagaren, ändå att annatmå have avtalats före uppfinningens till-komst, berättigad till skälig ersättning, förså vitt värdet av den rätt arbetsgivaren för-värvat överstiger vad som skäligen må ansesutgöra motprestation för den lön och möjli-ga andra av anställningen härflytande för-måner, som tillkommer arbetstagaren.

Vid ersättningens bestämmande skall sär-skild hänsyn tagas till uppfinningens värdeoch till omfattningen av den rätt arbetsgi-varen förvärvat samt till arbetstagarens an-ställningsvillkor ävensom den betydelse an-ställningen må hava haft för uppfinningenstillkomst.

Har talan om utfående av ersättning ickeväckts inom fem år från det arbetsgivarenmeddelat, att han övertager rätt till uppfin-ningen, vare rätten till talan förverkad. Harpatent å uppfinningen sökts, kan talan dockalltid väckas inom ett år från det patentblivit beviljat.

8§ .Söker inom sex månader efter anställnin-gens upphörande patent å sådan uppfinning,som skulle falla under bestämmelserna i 4§, därest den tillkommit medan anställnin-gen varade, skall uppfinningen anses havablivit gjord i samband med anställningen,för så vitt uppfinnaren icke gör sannolikt,att uppfinningen tillkommit efter anställnin-gens upphörande.

Överenskommelse mellan arbetsgivare ocharbetstagare, som inskränker den sistnämn-des rätt att förfoga över uppfinning, som gö-res mer än ett år efter anställningens upp-hörande, är ogiltig.

9 §.Utan hinder av vad som genom dom elleri avtal blivit bestämt om ersättning enligt7 §, må rätten därom annorlunda förordna,när väsentligen ändrade förhållanden påkal-la det. Arbetstagare må dock icke förplik-tas att återbära redan erlagd ersättning.

Hava arbetsgivare och arbetstagere avta-lat om rätt, som grundar sig på en av densenare gjord uppfinning, och tillämpningenav villkor, som indgår i avtalet uppenbar-ligen är stridande mot god sed eller eljestotilbörlig, må ock sådant villkor jämkas el-ler lämnas utan avseende.

10 §.Den som till följd av bestämmelserna i den-na lag vinner kännedom om uppfinning, måej utnyttja vad han sålunda erfarit eller ioträngt mål yppa något därom.

H §•Genom denna lag inrättas en uppfinnings-nämnd bestående av ordförande och sex le-damöter.

Arbetsgivare eller arbetstagere äger i fråga,som avser tillämpningen av bestämmelsernai 1-9 §§, och, därest tvisten härom hän-skjutits till rättens avgörande, jämväl dennainhämta utlåtande från nämnden.

Ordföranden och två ledamöter utnäm-nas av republikens president för viss tidbland personer, som icke kunna anses fö-reträda arbetsgivar- eller arbetstagarintres-sen. Ordföranden och den ena av dessa le-damöter, vilken tillika tjänstgör såsom vice-ordförande, skola vara lagfarne och förtrog-na med domarvärv. Den andra ledamotenskall äga särskild insikt i och erfarenhet avfrågor på patentväsendets område.

Övriga ledamöter, vilka böra vara för-trogna med arbetsförhållanden, utnämnas avrepublikens president för två år i sänder, tvåsåsom företrädare för arbetsgivarsidan ochtvå för arbetstagersidan.

För varje ledamot i nämnden utnämnerrepublikens president en suppleant, somuppfyller de för ledamoten stadgade behö-righetsvillkoren.

Kostnaderna för nämndens verksamhetbestridas av allmänna medel. Närmare före-skrifter angående nämnden och dess verk-samhet meddelas av statsrådet.

26

12 §. 13 §.Tvistemål angående arbetsgivare eller ar- Denna lag triider i kraft den . . . Därigenombetstagare tillkommande rätt enligt denna upphäves 23-24 och 26-28 §§ i lagen denlag handlägges av rådstuvurätten i Helsing- den 7 maj 1943 om patent,fors; och skall patentlagens bestämmelser an- Denna lag äger icke tillämpning å upp-gående rättegången i patentmål i lämpliga finningar, som tillkommit före den . . .delar lända till efterrättelse.

27