Murwlck-Strasse

Slesvig-Holsten

10/20 rnm

Ru belægning

L everet f ra

A/S Dansk

Dammann

Asl•lt ' s fabrik

RØNNE

VEJTIDSSKRIFT

1954

ÅRGANG J1

S\oø ior 109et.. Vejbelægnln skridsikker gen maa være for brat Opbog give Mullghed

remsnlng

DANSK VEJTIDSSKRIFT UDGIVET AF AMTSVEJINSPEKTØRFORENINGEN DANMARK

REDAKTION•

Professor, clvJlln9enJ0r

H.H.RAVN, Øster Voldgade 10, København K. Telefon PAiæ 6 6 7 0

Rodakllonalla medarbejdere : Amlmoncl P. CHR v. STEMANN 09 konlorehel I mlnlslerlel lor ollenll. arbejder S.GARDE

INDHOLDSFORTEGNELSE

SEPTBR. 1954

31. ÅRGANG

Referat af amtsvejinspektorforeningens årsmøde i Ribe

9

Si do

EKSPEDITION•

T eknlsk Forlag,

amt den 1.- 3. juni 195+ . .... ...... ...... ..... .... .•. . 197

V. Farlmagsgade 31, København V.

Civilingenior E. Kæm død .. " .. ... ..... ..... ... ... . ..... ..... 235

Telelon BYen • 9288

NIELS HANSENS SØNNER, VIG BETONVARE- OG SKÆRVEFABRIKER

VIG 19 RØR OG ANDRE BETONVARER EFTER DS 400

VASKEDE STØBEMATERIALER

VEJMATERIALER TIL ALLE FORMAAL

VIG 250

AKI Vf JMAlf ~IAlf~ AKTIESELSKABET FOR l<f MISK IMOUSfRI ". Al(f1ESELSKA8ll OAMSK DAMMAMM ASfALT's

lo1'c

I

II

Højre- og Venstrefejning og altid i Trafikretningen

1700 og 2200 mm Kosfevalser . svingbare fra Førersædet

Rationel Renholdelse

Gennem mange Maaneder og paa mange Arbejdspladser har vore Fejemaskiner ved langvarigt og haardt Arbejde dokumenteret, at de er netop saa robuste og driftssikre, som saadanne Maskiner skal være.

Let, hurtig og præcis Justering. Hver Side er ophængt uafhængig af den anden Side, og Valsen følger derfor nøjagtigt Vejbanens vari­erende Krumninger. Valsen er ikke afspærret opad, og den hæver sig derfor let, naar den rammer store Ujævnheder, hvorved Faren for Brækage reduceres.

Under Kørslen svinges Kosten fra Førersædet til Højre- eller Venstrefejning efter Behag. Derved undgaas Tomkørsel, og man fejer altid i Trafikretningen selv i ensrettede Gader og paa Cyklestier og Fortove.

Under Passage af Tværgader og Udkørsler fra Porte og lign. kan man ændre Smiget, saaledes at Kosten medtager Sne og Skam i Stedet for at efterlade en Barriere.

I/S U N I VERSAL TRAK T 0 RE R KØBENHAVN K . PRINSESSEGADE 29 A. TLF. AM 3277

ODENSE . VESTERBRO 99 . TLF.16.493

Referat af amtsvejinspektørforeningens årsmøde

i Ribe amt den 1.-3. juni 1954 (udarbejdet på grundlag af ma nuskripter og referat ved civiling. ]. Tru el.ren, Ribe amts vejvæsen) .

Indhold:

A. Generalforsamling.

B. Årsmødets åbning.

C. Formandens beretning.

D. Meddelelser fra vejdirektoratet ved vejdirektor K. Bang.

E. Udvalgsberetninger.

A. Amtsvejinspektørforeningens gen eralforsam I lng

År 1954, den I. juni, holdtes den årlige generalforsamling på rådhuset i Ribe.

/\Ile medlemmer var modt med undtagelse af Ørum og Christoffersen.

Til dirigent valgtes Milncr. Lovlig indvarsling konsta teredes.

1. Formandens beretning (uddrag) ;

Jeg skal fatte mig i korthed og kun behandle sporgsmål, som ikke tages un­der drøftelse på årsmødet.

1. Bestyrelsen har i det forløbne år holdt 3 mader, dels til behandling inden for egne rammer af foreliggende sager, dels med forhandling med myndigheder.

Desuden har formanden deltaget i adskillige forhandlinger udadtil.

Rdc.rat af årsmodet i Næstved den 9.- 10. juni 1953 findes optaget i Dansk vejtidsskrift nr. 11 og 12/1953.

Referat af medlemsmodet i Kobenha\•n den 21. og 22. januar 1954 er udfa:r­diget af amtsvcjinspcktoremc P. H. Bir­kegaard og Ivar Jorgensen og udsendt fortroligt til medlemmerne. Et par af foredragene optages i vejtidsskriftct.

2. Den under årsmodct i Tonder 1952 bebudede forhandling om vejenu kilo­metrering, der skulle foranlediges af vcj­dircktoratet, har ikke fundet sted.

3. Fra Dansk ingeniørforening er mod­taget henvendelse om oprettelse af en

F. Meddelelser fra vejlaboratoriet ved profe~sor H. H. Raun.

G. Dagens svenska vagproblem ved vliginspektor Ernst Ericsson.

H. Ribe amts vejvæsen ved amtsvejinspektør A. G. Jæger.

I. Vandløbsloven og vejene ved amtsvejinspektor A. P. Grimstrup.

dansk nationnlkomitc for mcdlemsskab 1

"lnternalio11al Road Federation". For­eningen har tidligere besluttet ikke at ville $lå udenfor en sådan vejforening, og vi har svaret, at vi er interesserede i sagen, men onsker oplysninger om forhol­det til den internationale vejkongr<-sfor­ening.

4. Dansk vcjtidsskrifts økonomiske for­hold omtaltes.

5. Nordisk uejteknisk forbunds danske styrelse har imodekommet den på for­eningens januarmode 1954 vedtagne hen­stilling om, at foreningens repræsentation i styrelsen foroges fra l til 2 medlemmer.

Til efterretning. Bestyrelsen bemyndiges til at foretage det videre fornødne, jfr. pkt. 4.

2. Regnskab for 1953/54, herunder regnskab for statens og amtsrådenes bidrag samt for vejtidsskriftet. Regnskabet balancerer med I 0.066,51 kr. - Godkendtes.

3. Budget for 1954/55, herunder fastsættelse af kontingent. - Bestyrelsen bemyndiges til at fastsætte kontingentet indtil 50 kr.

4. Virksomhedsplan for det kommende år. - Overlodes til bestyrelsen.

5. Valg af bestyrelsesmedlem ( Dano afgår og kan genvælges). - Danø valgtes.

6. Valg af formand (Dam> afgår og kan genvælges). - Dano valgtes.

197

7. Valg af personlig supplC'a nt for Dano {Parbo er valgt og kan genvælges) , -Parbo valgtC's.

8. Valg af revisor {Ørum er valgt for 1953/ 54 og kan genva:lges) . - Gcm·a\g.

9. Valg af redaktionsudvalg til Dansk Vej­tidsskrift. - Bestyrelsen valgtes.

10. Valg til de af Amtsvejinspektorforenin­gen nedsatte udvalg: a) Udvalget vedr. amtsvcjva:scnerncs ad­

m1mstraiton {Birkegaard, Skovby Nielsen og K. A. Jorgcnscn) . - Gen­valg.

b ) Udvalget ,·edr. standardisering af fastspændingsanordning for sneplove ( Dano og K. A. Jorgenscn) . - Gen­valg.

c) U d\·algct vedr. færdsclslovgivning {Valcur-Me\lcr, Hovmand Madsen og Parbo). - Genvalg.

d) Udvalget vedr. vejes bidrag til kloak­anlæg m.v. (Grimstrup, Danc;i og P. V. Pedersen) . - Genvalg.

e) Udvalget vedr. vejmandsinstitutioncn (Holm, Kirkegaard og Ørum) . -Genvalg.

11. Valg af repræsentanter til udvalg, for­eninger og sammenslutninger: a ) For Nordisk vejtrknisk Forbund er

Grimstrup valgt til 31/12 19j5, men der skal yderligere ,·ælges ccn repræ­sentant. - Dano valgtes.

b ) Den pennanente spildevandskomite (Grimstrup). - Genvalg.

c ) Dansk vejlaboratoriums tilsynsråd (Hovmand Madsen og P. V. Peder­sen). - Genvalg.

d ) Vejregdudvalget {Hovmand Mad­sen) . - Genvalg.

e) Udvalg vedr. vejkursus ( Valcur-Mel­ler). - Genvalg.

f) Dansk byplanlaboratoriums repra:sen­tantskab (Valeur-Mellcr). - Gen­valg.

g) Jydsk byplanlaboratoriums repræsen­tantskab (Eriksen). - Genvalg.

h ) D.I.F.'s udvalg vedr. udnyttelse af slagger og aske (Ørum). - Genvalg.

i ) D.I.F.'s udvalg til fastsættelse af nye normer for bituminose bindemidler ( Parbo og Dano) _ - Genvalg.

k ) D.I.F.'s udvalg til revision af "Vej­ståbien" ( P. V. Pedersen ) . - Gen­valg.

198

1) D et teknisk-videnskabelige forsknings­råds repræsentantskab (Danø) . -Genvalg.

m ) Boligministeriets ud\'alg vedr. bygge­lovgivning { Grimstrup ) . - Genvalg.

n Katastrofefonden (Ørum ). - Gen­valg.

o) Min. f. off. arb.'s udvalg vedr. be­plantning ved veje (Johs. A. Kristen­sen). - Genvalg.

p ) D.I.F.'s forskrifter m. v. for aflob fra ejendomme (Ørum ) . - Genvalg.

q ) Fabrikskontrollen (Hovmand Mad­sen), - Genvalg.

r ) Ministeriets udvalg vedr. tjæreforsk­ning {Grimstrup) . - Genvalg.

s) D.l.F.'s udrnlg vedr. standardisering af kloakstobegods (Lintrup). - Gen­valg.

t ) "Byplan"s redaktionskomite (Valeur­l'vkller). - Genvalg.

u ) Ministcrir.ts ud,·alg ang. sikring af skæringer mellem veje og visse spor {Havmand Madsen). - Genvalg.

v ) D.I.F.'s udvalg vedr. revision af nor­mer for bygnings-konstruktioner (P. V. Pedersen) . - Genvalg.

x ) Hærens bygningstjeneste og vcjlabo-ratoriets "Jordstabiliseringsud,·alg" {Dano ) . - Genvalg.

y) Vcjlaboratoriets udvalg vedr. normer for fugemasser til betonveje (K. A. Jørgensen). - Genvalg.

2) Vejvedtregtsudvalget (K. A. Jørgen­sen og Dam). - Genvalg.

æ ) Ministeriets udvalg vedr. vinterarbej­der (Kirkegaard). - Genvalg.

12. Fastsættelse af tid og sted for modet i sommerhalvåret 1955. - Holbæk valgtes. Bestyrelsen ,·il senere fremkomme med forslag for tidspunktet.

13. Eventuelt. - Bestyrelsen vil evt. revidere forslag til disse valg til na::ste år.

Generalforsamlingen hævet.

sign. C. Milner, dirigent.

sign. K. A. Jorgcnsen, sekretær, referent.

Der holdtes herpå generalforsamling for

DanJk Ingeniorforenings forbundJ gruppe for amtsvejinspektorer.

Bestyrelsen: Valeur-Meller {fmd. ) , Kirke­gaard og Ørum, genvalgtes.

B. Årsmødets åbning

Årsmødet holdtes på Paladshotellet i Esbjerg. Mødet åbnedes af formanden, amtsvejinspektør K. P. Danø, Holbæk, der udtalte:

Jeg har den glæde at åbne amtsvej­inspektørforeningens 43. årsmøde med at byde velkommen til vore gæster: Vejdirektør Bang, overvejingeniør K. 0. Larsen, afdelingsingeniørerne Clau­sen, Vedel og Malvig, vejingeniørerne Vesterstrøm og Schondel, professor H. H. Ravn og stadsingeniør Bent Ekner som repræsentant for Stads- og havne­ingeniørforeningen.

Sidst men ikke mindst byder jeg vor svenske gæst, vaginspektør Ernst Erics­son, velkommen i vort selskab og tak­ker for, at du så beredvilligt har villet komme den lange vej.

Vi er glade for, at alle gæsterne har kunnet efterkomme vor indbydelse, og håber, at mødet vil blive til gensidig glæde og nytte.

Også vore medlemmer byder jeg velkommen; så vidt jeg kan se, er alle fungerende amtsvejinspektører mødt.

Velkomsten gælder i ho j grad også vor fratrådte kollega, amtsvejinspektor A. Kærgaard, Hillerød, som vi altid er glade for at se blandt os.

Formanden mindedes derpå de i årets løb afdøde tre kolleger: amtsvejinspek­tørerne E. Kærn (se DVT nr. 9/ 1954) , J. S. Biering-Sorensen (se DVT nr. 1/ 1954) og M. G. Troelsen (se DVT nr. 6/1954) , og udtalte efter en omtale af hver enkelts virke:

Alle de tre afdøde kolleger trådte til som vejchef er før begyndelsen af veje­nes store tilpasningsperiode til motor­trafik og gennemførte hver på sin måde og med sit ansigt den voldsomme ud­vikling i 20' eme og ombygningsperio­den i 30'eme. Det var ingen mangel ved de forskellige synspunkter, karak-

terer og forudsætninger, men tvært­imod befordrende for tekniken. Det var markante mænd, der satte hvert sit præg i tiden. De gjorde det alle dyg­tigt, og de var alle gode kolleger i vor kreds.

Alle tre var hædret med Ridderkor­set.

Vi vil huske dem med taknemlighed og ære deres minde.

Amtsvejinspektør C. Milner valgtes til dirigent, og man gik over til dags­ordenens punkt 1.

Fig. I. Tarphagebrocn, Varde A.

C. Formandens beretning for 1953-54 (nr. 43)

Jeg har hermed fornøjelsen på be­styrelsens vegne at aflægge amtsvej­inspektørforeningens 43. årsberetning, hvori jeg vil beskæftige mig dels med almindelige synspunkter dels med for­eningens virksomhed i det forløbne år.

1. Vejvæsenets forhold a l m i n d e 1 i g h e d.

a. Motoriseringen. Den stærkt voksende motorisering

af vort samfund gør sig naturligvis stærkt gældende på vejvæsenets pro­blemområde, både når man taler om

199

dagens økonomi, den videre planlæg­ning og teknik.

Før krigen havde landet 162.000 bi­ler, nu vel mindst 260.000, før krigen 30.000 motorcykler mod nu 140.000 motorcykler og knallerter og for krigen næsten ingen traktorer mod nu 31.000 indregistrerede traktorer, et tal der alene i det sidste år er steget med 9.000.

Samtidig er godstransportarbejdet på vejene med en rundt regnet for­dobling af lastbilantallet formentlig i det mindste tredoblet. Den tunge last­bilfærdsel vil stige ekstraordinært, h\'is de banenedlæggelser, der vel nu kom­mer på tale, realiseres.

Vi har ca. 1 bil pr. 19 indbyggere mod vist 1 pr. 15 i Sverige, i begge lande faldende tal, så 1 pr. 15 kan næppe ventes at ligge langt ude i frem­tiden for vort vedkommende, og plan­læggeren må nok endnu længere ned. Trafikprognoser plejer at blive gjort til skamme af udviklingen.

Motorafgifter til vejformrtl opkrævet " .. "".

Landets samlede vej udgifter "" .... . . "" .. " ".

HC?raf vejfondstiiskud ( incl. til motorveje) ".

Heraf ordinære motorskatsandele .. """. """

Heraf kommuneme-s skatteudskrivning ... ... . .

Det ses, at motorafgifterne har taget en mindre del af stigningen i udgifter­ne end de kommunale skatter, og at navnlig de ordinære motorskatsandele er forholdsvis forringet.

De kurver, som "Motorsagens oplys­ningsråd" i sit skrift nr. 4 har tegnet af afgiftsprovenuets stigning, viser stærk tendens til en fortsættelse af den stej­lere og s~ejlere stigningskurve fra for krigen, som om dennes afbrydelse slet ikke havde eksisteret. Det er en erla-

200

Fig. 2. H enne Strand. Dana, Birkegaard, Ja:ger, P. V. Pedersen.

b. TI ejvæsenets økonomi. Motorkorselens stigning har sam­

men med skattepålæg medfart en stig­ning af de til vejformål bestemte mo­toraigifter, der stiller sig således sam­menholdt med vej udgifterne (omtrent­lige tal):

I For krigen (a ) I Nu (b ) Ib i % mil!. kr./nr mill. kr.får af a

70 I 400 570

107 -100 380

rno ol -1 17 } 61

2:Yl!o 100 } 220 590 \ 360

1410101 44 HOO/o 120 270 f 4f>"'o\ 180

I 143D o\ ~() I 390

- ---

ring, der kendes fra andre steder i ver­den, og sådan kan det også ventes at gå med vejudnyttelsen og vejudgifter­ne, selv om kurverne herfor endnu ikke har fået lejlighed til at tage denne ka­rakteristiske form. (Der skal ikke her­med være sagt noget om den fornodne storrelse af motorafgifterne) . Der lig­ger efterhånden et interessant studie­objekt i sammenstilling af disse af hin­anden delvis afhængige faktorer, men selv om det ikke er udnyttet, så er der

næppe mere tvivl om, at en ny vur­dering af den fornødne vejudvikling er brudt igennem i den seneste tid. Det er sket indenfor vcjteknikernes kreds og blandt motorfolkene, og det har bredt sig vidt i befolkningen - se f. eks. den-

nes indstilling til de store broproi:Jlemcr. En vejudgift på over ~ milliard kr.

årlig vil snart kunne forventes. De for store anlægsarbejder til rå­

dighed stillede midler fremgår af føl­gende oversigt over:

Udbetalte vejfondstilskud

lait Heraf amter Vcjfondens saldo Ar ved årets udgang

mill. kr. mill. kr. % mill. kr.

1946{47 6,3 1947{48 14,5 1948/49 23,6 1949/50 24,8 1950/51 25,4 1951 /52 25,9 1952/53 ca. 35,0 1953{54 ca. 75,0 1954/55

*) Overslagstal.

Det fremgår heraf, at man er inde i en stærkt stigende aktivitet og også i en regelmæssig fordeling år for år, således at der kan tales om betydelig anlægs­virksomhed, der væsentligt samler sig om regulering af bestående veje, må­ske bortset fra forholdene i Køben­havns amt. Når amterne i indeværende år budgetterer med 55, 7 mill. kr. i vejfondstilskud, må man ikke glemme, at Københavns amt deraf tegner sig for 29,6 mill. kr., der er en betydelig større andel end før i tiden.

Endnu kan man ikke sige, at tem­poet svarer til trafikudviklingen. Det kan blive dyrt ikke at følge med <len, men det må på den anden side ind­rømmes, at der kræves tid til tilpasning for vejadministrationeme. Man vil ikke være mættet, selv om en pludselig stig­ning ikke straks kan assimileres.

Bortset fra forøgelsen af vejfonds­aktiviteten er de okonomiske forhold ikke ændret i årets løb.

--- - -1,4 22 19,5 1,4 10 54,3 4,4 19 117,6 8,7 35 215,8

10,6 42 326,6 11,6 45 457,4 17,2*) 49 626,9 35,6*) 47 ca. 750,0*) 55,7*)

I ordinære motorafgiftsandele for­deltes 103 mill. kr. til kommunerne, heraf 34,6 rnill. kr. til amterne eller kun ca. 46 % af amternes regnskabs­ma:ssige vejudgifter i samme år ( 1953/ 54) , der anslås til at have været ca. 75 mil!. kr.

Dækningsprocenten i lovens forstand udgjorde 86,9 %, medens .den i 1949/ 50 var 102,3 %. Disse tal siger dog intet.

De 34,6 mill. kr. er 0,3 mill. kr. mindre end året før, og en fortsættelse af de hidtidige fordelingsprincipper ville for 1954/55 medføre en yderligere nedgang for amtskommunerne på ca. 1 mill. kr. som følge af den stigende ind!lyddse af omsætningsafgiften, hvorefter amterne kun får 43 %, me­dens de får 50 % efter andre afgifts­love.

Foreningen har henledt amtsrådsfor­eningens opmærksomhed herpå og på den stadig for ringe dækning.

201

Ifølge pressemeddelelser indeholdt forslaget til tillægsbevillingslov for 1953 /54 da også en forøgelse på 6 mill. kr. alene til amtskommunerne, hvilket for­slag i folketinget er ændret, således at også andre kommunegrupper får mere, hvorefter der ialt fordeles 120 mill. kr., heraf 41 mill. kr. til amterne. ( Loven er ikke vedtaget, da dette skrives ) .

Dette beløb, der ikke mere sættes i relation til de berømte 70 mil!. kr. at fordele efter afgiftslovens bestemmel­ser, udgør dog for amternes vedkom­mende kun 55 7c af udgiften i 1953/54 og har kun betydet en nødtørftig ajour føring efter konstateret udgiftsstigning. Det er utilstrækkeligt, ikke så meget som ventet og betydeligt under, hvad en ny afgiftsf ordelingslov må bringe ( 70 % af 75 mill. kr. = 52 mill. kr. ) .

Det er stadig vanskeligt at dispo­nere, når indtægten først kan ansættes hen på sommeren, hvilket er en yder­ligere grund til at se hen til ny lovgiv­ning. I år vil nye - ikke i budgetterne påregnede - vejfondsbevillingcr lægge beslag på driftskapital, så pengene bli­ver nok brugt.

Som forskudsbeløb er til amtskom­munerne udbetalt 34, l mil!. kr.

Ifølge overslagene steg amtskommu­nernes skatteudshivni11g til vejvæsenet i 1953/54 til 24,6 mil!. kr. mod 19,8 mil!. kr. året forud, en stigning på om­trent 5 mill. kr. De i samme år på­regnede lån androg 9 mill. kr., der og­så er en væsentlig forøgelse fra forud­gående år.

Overslagene for 1954/55 viser en yderligere stigning til 25, 1 mil!. kr. i skatteudskrivning og 9,3 mill. kr. i lån ( heraf Kobenhavns amt 7,4 mill. kr. ) .

Ser man bort fra enkelte amter, er der næppe udsigt til, at amtskommu­nerne vil være i stand til at udskrive væsentligt mere end nu, måske bortset fra en a jour foring efter prisniveauet.

202

Man må på den anden side håbe, at amtsrådene ikke vil føle sig fristet til at nedsætte skatteudskrivningen som følge af større motorskatsandele, idet dette vil vise sig uholdbart.

Amternes egne midler vil blive stærkt beslaglagt af stigende vejfondsbevillin­ger, hvoraf de normalt skal betale 15 %, uden at dette influerer på motor­skatsandelene. Det kan let gå hen at blive et spørgsmål, om et amt har råd til at modtage virkelig store vejfonds­tilskud, lad os f. eks. sige til udbygning af 50 km firesporet hovedvej gennem amtet i løbet af 10 år, hvilket ikke vil være nogen utopi. For sådanne af hel­helshensyn nødvendige anlæg er der næppe nogen vej uden om højere vej­fondstilskud end 85 %, selv om det i andre henseender vil være en farlig vej at betræde.

Da man ikke kan regne at blive ".færdig" med vejudbygningen på no­get tidspunkt, må der næres nogen ængstelse ved en lånepolitik for de fle­ste amters vedkommende.

c. T' ejplanlægnitigen.

Af den foran omtalte trafikudvik­ling, den dermed følgende ny vurdering og af de voksende investeringer må sluttes, at vejplanlægningens gennem­forelse haster i stigende grad. Jeg har for ment, at den igangværende vejin­inventering og trafiktælling var et så nødvendigt grundlag for en brugelig vejplan, at disse undersøgelser måtte af ventes. Jeg tror imidlertid ikke mere, at der er tid hertil, hvorfor jeg på be­styrelsens vegne skal foreslå, at der so­ges optaget forhandling med vc_idirek­toratet om udarbejdelse af en skitse til en vejplan.

I ethvert amt har man bestemte fo­restillinger om de næste 15 års planer

ANKA ASFALTSTEN

Kastrupfabrllcen: Hø"s Nlsse1ttlf•f 12

Telefon: Katlrup 12 28

EMULSION

VEJTJÆRE

ASFALTPULVER

IPAN-BETON

Hovedkontor:

HordhavnsfDiarllcen: Stubba l•l>Dode 20, Ø Telefon: Ryvon9 62 21

HANS NISSENSVEJ . KASTRUP

TELEFON KASTRUP 1228

IIT

. -..._.... "

IV

Vejbaneafretter

Eneforhandler:

LANGiREUTERS GL. KONGEVEJ 3 - KØBENHAVN V - TELF. C. 1090

-.=:=HOLBÆK TELE FO N • 1213

ROSKILDE TELE F ON 2 5 23

GAMMELRAND TLF-VISKINGE 207

----------------

for udbygning og nybygning. Hvis disse planer bearbejdes ud fra et forud af vejdirektoratet givet skøn over trafik­udvikling, økonomiske muligheder og hovedlinier i et fremtidigt hovedvejs­og motorvejsnet, og hvis de derp~ op­stilles efter retningslinier, der gor sam­arbejdning mulig, så vil vejdirektora­tets planlægningsafdeling - fornøden udvidelse forudsat - have mulighed for at samarbejde dem til den næ' nte skitse.

Det af amtsvejinspektørforeningen til motorafgiftskommissionen indsam­lede materiale over behovet, der alle­rede har vist sin nytte, kan formentlig være et for vejdirektoratet brugeligt startgrundlag. En nok så mangelfuld skitse til en vejplan vil være bedre at arbejde efter end ingen vejplan, eller bedre end at afvente en gennemarbej­det generalplan, der naturligvis dette uanset er påkrævet så snart som mu­ligt. Skitsen vil i sig selv forhindre dob­beltinvesteringer, og den vil virke mål­sættende for de kommunale råd og fol­ketinget. Det vil blive lettere at træff c hesl utninger.

Jeg forstår imidlertid godt, hvis vej­direktoren vil have vanskelighed ved at kaste sig ud i dette arbejde, for den nye motorskatslov og evt. også vejloven er halet i land, da disse love også ,.iJ være væsentlige forudsætninger, og man kan i denne forbindelse nok sukke over, at folketinget ikke i denne samling - som ventet - får taget stilling til forst· nævnte lov.

Jeg håber at vinde vejdirektorcns og . amtsvejinspektørernes tilslutning til fon:laget.

Adskilligt flere kunne være implice­ret, da amterne kun beslaglægger halv­delen af nuværende investeringsbeløb, men mon man ikke bør begynde med 'lmterne og storbyerne, idet amterne

naturligvis medtager også fremtidige landeveje. For købstæderne iøvrigt vil byplanmyndighederne nok kunne give en skitsemæss.ig orientering, idet der næppe her vil være tale om så store muligheder for fejltrin som på vort om­råde, hvor slet ingen officiel planlæg­ning har fundet sted.

cl. Motorveje. Det vil formentlig komme til at

fremgå af en vejplanskitse, at det ikke længere kan anses for tilstrækkeligt at foretage en nok så god tilpasning af det eksisterende tætte vejnet til trafi­ken, men at der må forudses anlæg af nye hovedforbindelseslinier udover lan­det i form af rene motorveje eller må­ske i visse dele af landet i form af nye firesporede veje med begrænset adgang fra naboarealer. Da ingeniørfirmaerne i 1936 fremsatte deres motorvejspro­jekt i skitseform, var tiden til videre­førelse af projektet ikke moden, men nu vil vi fra vor side anse det for utvivlsomt, at der må regnes med så­danne anlæg i en ikke fjern fremtid, og at der derfor bor tages hensyn dertil i nutidens investeringer.

Denne opfattelse ønsker vi tydeligt at tilkendegive i det år, da den forste motorvej i landet vil blive åbnet i ho­vedstadens opland, og samtidig med at motorvejsanlæg på begge sider af Sto­rebælt og på Lolland drøftes.

Også fastlæggelsen af internationale hovedveje og disses udbygning i Dan­mark peger hen på et behov i den nævnte retning.

De rene motorveje vil formentlig blive anlagte i h. t. særlige love -andre praktiske muligheder eksisterer næppe for tiden - , og det er i denne henseende opmuntrende for det kom­munale vejstyre, at ministeren for of­fentlige arbejder og vejdirektøren med

203

hensyn til forestående anlæg ved Store­bælt har givet udtryk for, at projek­tering skal foretages af og arbejdets udførelse ledes af de pågældende amts­og købstadskommuner, der også skal overtage vejenes vedligeholdelse.

Det ville sikkert også være uøkono­misk og uhensigtsmæssigt at oprette nye lag i vejadministrationen, men det må på den anden side være klart, at den centrale vejmyndighed - staten - i disse sager må have det af gørende ord i endnu højere grad, end når det gælder almindelige vejfondsarbejder.

Dette forhold kalder på et godt sam­arbejde mellem de lokale og centrale myndigheder, således at evt. diverge­rende synspunkter kan afvejes på rime­lig måde under bevarelse af den gen­nem de kommunale råd repræsenterede befolknings medleven og forståelse. Jeg tror, at der er de bedste forudsætninger for et sådant samarbejde.

Med hensyn til motorvejenes ved­ligeholdelse vil der nok rejse sig spørgs­mål om større eller fuld refusion af udgifterne hertil, idet anlæggene er af ringe lokal betydning, således at prin­cippet om, at motorkøretøjerne skal betale deres andel i vejudgifterne, fører i den angivne retning.

e. V ejreglernes udvikling. Når udviklingen i og ændring af

trafiken skrider så hastigt som nu, vil der rejse sig mange problemer, som man vanskeligt kan være fremsynet nok overfor.

Videre vanskeligt at ]ave vejregler for motorvejsanlæg er det efter erfarin­ger indhentet i andre lande ikke, men det bør gores også på dansk grund.

Sværere bliver afgørelser i forbindelse med andre veje, såsom spørgsmål om, hvorvidt man vedblivende skal anlægge C)•klestier efter nugældende vejreglers

204

kriterium. Besvarelse heraf hænger sam~n med spørgsmålet om evt. stag­nation eller nedgang i cykleantallet og om, hvorvidt knallerter og lignende motorkøretøjer, der kører langsommere end biler (og som næppe bør tillades på motorveje) , skal henvises til cykle­stierne. Bliver det, som rimeligt vil være, tilfæ]det, er de nuværende cykle­stier for smalle. I modsat fald må cyk­lestierne sikkert vige for større køre­banebredder end de nu knæsatte.

Megen nutidig investering er afhæn­gig af en klar afgørelse heraf.

Også af hensyn til parkering eller til ophold af havarerede biler er der må­ske med stigende trafik grund til at overveje en forøgelse af kørebanebred­den ud over 7 m på landeveje, således som den allerede udføres i enkelte am­ter, subsidiært til at overveje en for­øgelse af de f oreskrevn.e rabatbredder.

I praksis begynder de tresporede veje at vinde frem hist og her, uden at spørgsmålet om deres forsvarlighed er uddebatteret eller officielt afgjort, men der vil nu være anledning til at studere deres virkning. De er medregnet som en kategori i det internationale hoved­vejsnet. Efter mit skøn får vi ikke råd til at springe dette led i udviklingen over her i landet. De vil næppe komme til at danne overgang til firesporede veje på den i vejregleme antydede måde.

De firesporede veje er også i deres nuværende anlægspraksis - Køben­havns amt - sprunget foran vejregler­ne f. eks. med hensyn til midterrabat­tens bredde. Drejende vogne bør altid kunne holde i læ af rabatten.

Der vil ud fra disse og andn: syns­punkter, som det vil føre for vidt at nævne, være grund for vejregeludval­get til at overveje en revision af de 10 år gamle regler.

Fig. 3. Ved Henne Strand.

f. Vejafmærkningen. Det bliver mere og mere nodven­

digt, at der tages stilling til løsning af uejviserspørgsmålet i overensstemmelse med den foreliggende betænkning, idet den i forvejen mangelfulde afmærk­ning bliver relativt ringere og ringere i afventning af det nye, der aUigcvd må komme.

Også spørgsmålet om internationale vejtavler trænger sig på, idet der som fØlgc af betænkningen opstår mere og mere illegal afmærkning.

Afmærkning af uejarbejder drof tedes på foreningens januarmøde 1954 med afdelingsingenior H. Madsen som ind­leder.

g. Belægningstekniken. Den tekniske udvikling 1~icd hen­

syn til vcjbelægningerne er , ·e) ikke voldsom, men dog står mange gamle traditioner for fald.

Man drager TI) tte af bæreez•netmder­sogelser til fastsættelse af tykkelsen af belægningens forskellige lag og opnår derved en væsentlig forbedring af oko­nomicn eller bæreevnen. Man er også \'ed at komme ind på utraditionelle bærelagskonstruktioner, selv om de vel endnu m å betegnes som værende på forsogsstadiet.

Den underste del af dæklagene ud­fores nu oftest, når det drejer sig om større arealer, af grusasfalt beton eller ved fJUlvernedtromling i ugrusede sin­gelslag efter den Hovmand-Madscnskc metode, fordelagtigt under svær trafik på arbejdsstedet.

Også puluerbelægningerne er i et udviklingsstade med nye synspunkter. hvorom professor Ravn vil fortælle på årsmodet.

Det må særskilt bemærkes, at vej­laboratoriet som sit skrift nr. I har ud­sendt nye retningslinier for projektering og udførelse af betonkørebaner udar­bejdet af et udvalg, nedsat af Nordisk vejteknisk forbund. Retningslinierne blev drøftet på foreningens januar­mode 1954, og civilingeniør V. Styhr"s indlæg her er gengivet i vejtidsskriftet.

Det samme udvalg vil formentlig komme til at beskæftige sig med de meget aktuelle betoncyklestibelægnin­ger.

Endvidere må opmærksomheden henledes på beretning nr. 4 fra det af ministeriet for offentlige arbejder ned­satte t jæreforskningsudvalg, der meget snart vil udkomme. Det vil bl. a. inde­holde dimensioneringsregler for over­{ ladebehandlinger, der vel nu udfores bedre end nogensinde før, selv om mere kan opnås, bl. a. ved forbedring af mange forældede tjærespredere ( jfr. civilingenior J. M. Kirk's redegorclsc i Dansk vejtidsskrif t ) . Skriftet fraråder stærkt fortsat brug af vejtjære 1 og 2 til overfladebehandling.

Det maskinelle ttdst,·r til udforclse af belægninger omfatter nu også maka­damspredere og vibrationstromler.

2 . Are t s vej ar b c j d c r.

a. Anlægsarbejder. Der er som for nævnt i 1953/5-1-

heraf ca. hah·delen til amterne. U d-

205

over de anlæg med disse tilskud er der foretaget meget betydelige anlæg -særlig i enkelte amter - uden vej­fondstilskud. Endvidere har betydelige motorvejsanlæg været under udførelse i Københavns og Frederiksborg amter.

Vinteren 1953/54 har med sin hårde frostperiode ikke begunstiget arbejder­nes fremme.

Cementen er stadig underkastet re­striktioner, der dog ikke er skarpe. For­eningen har påny henstillet, at de gan­ske ophæves.

b. Vedligeholdelsesarbejder.

Herunder falder ikke alene opret­holdelse af eksisterende standard, men ganske betydelige investeringer j for­bedringer, der udføres hånd i hånd med vedligeholdelsen, men vanskeligt kan udskilles herfra. Det gælder i sær­lig grad kørebaneudvidelser.

Sommeren 1953's forløb giver ikke anledning til bemærkninger.

Vinteren 1953/54 har med sin ca. 1 måned lange hårde og uafbrudte frostperiode givet udslag i form af frost- og tøbrudsbeskadigelser af kore­baner i væsentligt større omfang end kendt i de senere år. I nogle dele af landet er de deraf følgende udskilt­nings- og forstærkningsarbejder af be­tydeligt omfang, og udgifterne dertil må formentlig afholdes af det normale bevilget vejfondstilskud på 70 mill. kr., vedligeholdelsesbudget, således at andre påkrævede arbejder udsættes.

Om nogen katastrofe er der ikke tale. Det er navnlig stigningen i antal og vægt af tunge aksler, der bringer belægningerne til brud på strækninger, hvor dette ikke før har været tilfældet. En tilbundsgående udbedring er eneste løsning, og det må forventes, at flere og flere gamle landeveje i årene frem­over vil kræve ombygning til større bæreevne, hvilket vil medføre store ud­gifter.

Snerydnings- og grusningsudgifter for hele landet er ikke opgjort, men skønsmæssigt er deres sum normal og væsentligt mindre end i 1952/53. De i foreningens januarmøde af professor Ravn refererede og senere i Dansk vej­tidsskrift af profes.soren og civilingeniør M. Ludvigsen offentliggjorte forsøg med grusningens virkning vil have stor betydning ved deres konklusion, nemlig at grusmængden pr. grusning kan ned­sættes, og at saltiblanding er hensigts~ mæssig. Der har ikke været vejspær­ringer af større omfang på grund af sne, men nok i korte perioder betyde­lige trafikvanskeligheder.

c. Bindemiddelforbruget.

Et godt barometer for den samlede anlægs- og vedligeholdelsesvirksomhed er bindemiddelforbrugets variation fra år til år.

Følgende sammenstilling på grund­lag af vejlaboratoriets statistik anføres:

Det ses, at den udlagte mængde be-

Mængder i t Hele landet Landevejene

1951 1952 I 1953 1951 1952 I 1953 --- -----

54.400 54.200 12.900 9.900 11.900 Rene bindemidler incl. --1 vand i emulsion ."........ . 61.000

8.200 6.000 3.500 2.000 2.000

637.000 755.500 197.000 173.000 238.500

Heraf tj ære ...... "" ... .... . 1 12 .000

Bcla:gningsmasscr . . . . . . . . . 642.000

206

lægningsma.S5er fra 1952 til 1953 er steget med knap 20 %, medens stig­ningen for landevejenes vedkommende har været knap 40 % .

Forbruget af rene bindemidler er uændret for hele landet, men er steget med 20 % for landevejene. Tjærefor­bruget er faldet med 25 %, men har holdt sig konstant for landevejenes ved­kommende.

FAFA's prisaftaler består stadig for asfaltpulvermaterialer med grusgravs­materialer (gr. 2) og er af prisdirek­toratet tilladt forhøjet i 1954 med I kr. pr. t.

Også emulsions- og vejtjærepriserne - men ikke cutbackasfalt - er under­kastet prisaftale og er tilladt forøget med henholdsvis 2 kr./t for emulsion og 12 kr./t for vejtjære og 5 kr./t for cutbacktjære, der iøvrigt bør være ene­rådende blandt tjærerne.

Prisforhøjelserne i 1954 svarer no­genlunde til de nedsættelser, der fandt sted pr. 1/8 1953.

3. Foreningens virksomhed.

Udover hvad der foran er meddelt herom, kan følgende oplyses:

a. Motorafgiftskommissionen. Der ventes meget snart betænkning

fra denne kommission. Også i det for­løbne år er der ført forhandlinger om dens forslag med amtsrådsforeningens bestyrelse, med dennes repræsentant i kommissionen, proprietær M. C. Kors­gaard, og med vejdirektøren, men der kan intet nærmere siges, før betænk­ningen foreligger, udover at man stadig håber, at foreningens synspunkter må øve indflydelse på kommissionens be­slutninger.

b. Sognekommunernes administra­tionsudgifter. Medregning eller ej af disse i de

motorskatsgivende vejudgifter er i hen­hold til amtsrådsforeningens beslutning overladt de enkelte amtsråd, og efter en nylig udsendt ove~igt over den stil­ling, der er taget i de forskellige amter, har det vist sig vanskeligt herefter at holde en bestemt linie. Overensstem­mende med vedtagelse på amtsvej­inspektørforeningens januarmøde 1954 bør man dog fra vor side vedblivende anbefale ikke at tillade alm. admini­strationsudgifter medregnet i vejudgif­ten efter det ene eller andet system. !øvrigt må sagens løsning afvente ny lovgivning.

c. Vejvæsenets forsikringer. Der har været forhandlet om fælles

fo~ikringsrevision for samtlige amts­vejvæsener, men dette er opgivet. Sa­gens behandling har imidlertid givet et i mange tilfælde nyttigt materiale, som også er blevet brugt til forbedring af forsikringsvilkår.

Bestyrelsen er i gang med forhand­ling med Dansk automobilforsikrings forbund om revision af tariff eringen af ansvarsforsikringer for amternes maski­ner, efter at det er bragt i erfaring, at denne er væsentlig højere end for andre kommuners maskiner, hvilket synes ganske urimeligt.

d. Vejmaskiner. Der har været ført orienterende

forhandling med vejdirektøren om fremtidige lovbestemmelser for vejma­skiner, herunder med hensyn til ind­registrering og hastigheder m. v.

Der er fremskaffet tilbud på blå, blinkende lygter til brug på sneryd­nings- og grusningsbiler i henhold til justitsministeriets bekendtgorelse af 29/1 1953, og der er senere forhandlet om simplifikation af den angivne kon­struktion.

207

e. Prisregulering af vejfondstilskud. Foreningen har givet en motiveret

indstilling til vejdirektoratet om a-jour­føring af ministeriet for offentlige ar­bejder, vejdirektoratets cirkulære af 5/12 1951 ang. forhøjelse af tilskud af vejfondene som følge af prisstigninger, idet det samtidig er indstillet, at efter­regulering af tilskudsberegning for ar­bejder afsluttet efter l /9 1951 skal kunne finde sted.

Der er grund til at antage, at et nyt cirkul<f're vil fremkomme nu efter ar­bejdslonningernes sidste forhøjelse.

Fig. 4. O"ernjint;l'niorrn aflægger beretning om et forfrisl..cnde bad i \ ·esterhavet.

f. U dst~·kuinger til landeveje. I begyndelsen af 1952 bad f orenin­

gcn yejdirektoratet rette henvendelse til direktoratet for matrikelvæsenct med anmodning om, at amtsvejvæsenerne blev underrettet om udstykninger til landevejene, der godkendes, uden at der er truffet aftale med vejvæsenet om f ornoden adgang.

Matrikelvæsenet har ikke fund et dette muligt, men henvist til, at lande­vejsplanerne periodevis kunne fås re\'i­deret hos matrikelarkivet.

Dette \'il - om end ellers værdi{ uldt

208

- være ganske uden betydning i de omhandlede sager, og foreningen har nu henstillet udvirket, at landbrugs­ministeriet pålægger landinspektorerne at underrette amtsvejvæsenerne om fremsendelse til matrikelvæsenet af ud­stykningsandragender på grundlag af erklæringer om, at overkørsel er unod­vendig.

Det kan ikke nok betones, at rand­bebyggelsen langs landevejene bliver samfundet er dyr ting. Vi må derfor tage det ubehagelige job med alle mid­ler at lægge den hindringer i vejen, og vi må blive ved dermed, indtil nve lo\·­bestemmelser giver klare direkti\:er.

g. 0 /Jmåling af bivejene. Foreningen har været repræsenteret

ved drof telser i vej direktoratet og ma­trikeldirektoratet af spørgsmålet om bivejenes opmåling og udskillelse fra de ejendomme, under hvis arealer vejene er medregnet i matriklen. På grundlag af en orientering hos medlemmerne uden for Sonderjylland har bestyrelsen !"tillet sig positiv over for onskeligheden af opgavens losning. Der er forbundet overmåde mange problemer dermed. som ikke her skal berores. Om seh e sagen vil matrikeldirektoratet forhandle med de samvirkende sognerådsforenin­ger, inden videre sker.

h. Dansk vejtidsskrift. Dette tidsskrift, der udgives af for­

eningen med professor H. H. Ravn som redaktor og T cknisk forlag som ekspe­dition, har fra begyndelsen af I 9:H skiftet udseende, hvilket har medfart mange overvejelser. Samtidig er truffet aftale med Dansk amtsvejassistentf or­cning om et samarbejde vedr. tidsskrif­tet, hvilket man venter sig en del af. Denne forenings formand, amtsvejassi­stent A. E. Nielsen, er indtrådt i redak-

EN KØREBANEBELÆGNING bør være skridsikke.-

hele nedslidningsperioden

- det er kvarlsitbelægninger

lal med vore vejlelcnikere.

AKTIESELSKABET

. JENS VlllADSENS FABRIKER KØBENHAVN. FARUM . RINGSTED . PORTHEASMINDE

RANDERS . SØLSTED . TROLDHED E • VIBORG

RAGEBØL . VJLSUND

Det er såmænd Jens V ...•

V

VI

PULVERASFALT - STØBEASFALT - MACADAMASFALT

R u b i t 'i"'"'"" Pulverasfalt og Støbeasfalt

mere skridsikkert mere elastisk

mere slidfast

A/s DANSK ASFALTFABRIK Østre Teglgade -

NYSTED Tlf. 1188

KØBENHAVN SV. - Tlf. *C. 16848

AARHUS ODENSE Tlf. 3 38 44 Tlf. 3681

VALD. HANDBERG'S Stenhuggerier 6' Stenbrud A l S

HoYedkoutor: DANTllS PLADS 88 • KØ BENHAVN V

Indehaver af Hammerens og Moæløkkens Granitværker, Bornholm

Brosten Kan tsten Sk.~rver Stenmel elc.

Telefon C. 3051 Telefon C. 3059

tionsudvalget. Ordningen har indirekte medført en stigning i abonnentantallet. Pr. 1/1 1954 var der 976 og pr. 1/4 1954 1045 abonnenter, og stigningen er næppe dermed afsluttet.

Tidsskriftets økonomi vil være be­handlet på generalforsamlingen. Det skal her blot siges, at den volder be­kymring.

i. Diverse sager. Bestyrelsen har desuden bl. a. be­

handlet sager vedrørende:

1) Dispensationer fra motorlovens § 4, hvorom fortroligt er udsendt med­delelse til medlemmerne indehol­dende præcisering af vejdirektora­tets stilling.

2) Afstribning af kørebane, hvor stop­tavler er opsat ved hovedveje, hvorom justitsministeriet på fore­spørgsel har oplyst, at manglende eller utydelig afstribning efter mini­steriets opfattelse ikke kan begrunde erstatningsansvar for vejmyndig­heden.

3) Optagelse af købstædernes biveje på biuejsfortegnelsen, der efter en af amtsvejinspektør P. Vilh. Peder­sen foretaget undersøgelse ifølge vejdirektoratets opfattelse kan und­lades, såfremt vejene på købstadens markjorder er omfattet af en god­kendt vejvedtægt.

4) Brug af afmærkningslygter med åben flamme, hvorom der er rettet henvendelse til justitsministeriet.

5 ) Lovforslag om beskyttelse af bier mod giftige plantebeskyttelsesmid­ler, hvorimod man på forespørgsel fra vejdirektoratet erklærede intet at have at erindre - uanset vej­væsenets forpligtelser efter loven.

6 ) Studiebesøg af to indiske og en finsk vejingeniør har man lovet at medvirke til at arrangere.

7 ) Sikring af z~dsigter fra. veje, hvorom over for amtsrådsforeningen efter behandling på medlemsmøde i ja­nuar 1954 er udtalt, at hjemmel for vejmyndighederne desangående ikke anses for ønskelig, idet man mener, at disse sager bør henhøre under naturfredningsmyndigheder­ne.

8) V ejmandskurrus på Teknologisk institut i Kø ben havn, der er drøftet ved et besøg på instituttet med overværelse af kursus i januar 1954.

9 ) Identitetskort i forbindelse med konvention om krigsfanger er fun­det uden interesse for vejvæsenets personale.

j. Samarbejde med andre foreninger.

1) Amtsrådsforeningen har ønsket vor medvirken ved den foran omtalte sag om lovgivning, vi har rettet henvendelse dertil om forskellige spørgsmål, og amtsvejinspektør K. A. Jørgensen har som repræsentant for vor forening deltaget i amts­rådsforeningens generalforsamling i Helsingør den 20.- 21. juni 1953.

2) Stads- og Havneingeniørforeningen har som sædvanligt indbudt en repræsentant for vor forening til sit årsmøde i Haderslev den 4.-6. september 1953. Amtsvejinspektør K. A. Jørgensen repræsenterede foreningen.

3) Nordisk vejteknisk forbund's dan­ske styrelse har vedtaget at udvide amtsvejinspektørforeningens repræ­sentation i styrelsen fra 1 til 2.

4) Amtsvandinspektør/ oreningen til­stiller efter af tale 8 af vore med­lemmer sin årsberetning mod, at vi leverer 10 gratis abonnenter på Dansk vejtidsskrift til amtsvandin­spektørforeningens medlemmer.

5) Kongelig dansk automobil klub og

209

Forenede danske motorejere har gratis sendt vore medlemmer tids­skriftet "International Road Safety and Traffic Review" i 1953 og fortsætter dermed i 1954, hvilket vi er taknemmelige for og har udbytte af. Sporgsmål af fælles interesse er lejlighedsvis droftet med de to mo­tororganisationer, og med K.D.A.K. er samarbejdet om snemeldinger.

6) Motorsagens o /Jlysningsråd sender vore medlemmer sine værdifulde "oplysninger".

7 ) "Permanent International Associa­tion of Road Congresses", som vi er tilsluttet, holder som bekendt kongres i Istanbul i 1955.

Vi har stor interesse i at holde os orienterede og er taknemmelige for samarbejdet med de nævnte foreninger og organisationer.

k. Øvrige virksomhed.

I dagene 21.- 22. januar 1954 holdte-s medlemsmøde i København, hvor der holdtes foredrag 1) af civilingeniør V. Sthyr, C. t. 0"

om retningslinier for udforelse af betonveje,

2 ) af civilingenior Fritz \-V ern, A/S Dansk Shell, om asfaltanlægget på Prøvestenen i København, der be­sigtigedes, og om asfaltimport,

3 ) af afdelingsingeniør H. Madsen, Københavns amts vejvæsen, om af­mærkning af vejarbejder.

Disse emner droftedes blandt flere andre.

Der er udsendt et fortroligt rcf erat af mødet til deltagerne - udarbejdet af amtsvejinspektørerne P. H. Birkegaard og Ivar Jørgensen. De to førstnævnte foredrag er eller ventes offentliggjort i Dansk vejtidsskrift.

Den 8. september 1953 deltog jeg som foreningens repræsentant i den

210

festlige indvielse af Nordens første motorvej, M almo- Lund vejen.

Af nye udvalg er i beretningsåret kun tiltrådt cet, nemlig det af ministe­riet for offentlige arbejder, vejdirckto­ratet, nedsatte udvalg ang. vinter­arbejde, hvori amtsvejinspektor Chr. Kirkegaard repræsenter er f orcn ingen.

Jeg vil gerne slutte beretningen med at takke for det gode samarbejde, der finder sted mellem foreningens med­lemmer og de respektive amtsråd, og for det gode 11amarbejde, som såvel medlemmerne som foreningen har med vcjdirektoratet. Det er en nod\·cndig­hed for en fornuftig drift af landets vej\·æsen, at disse indbyrdes forhold er i orden, og dertil giver det drbejds­glæde.

D is k u s si o n af formandt'ns beretning.

Dirigenten stillede derefter årsberetningen til diskussion punkt for punkt.

Punkt 1 a ) og 1 b ) gav ikke nnledning til diskussion, og eventuel d iskussion af punkt I c) : Vejplanlægning og I cl ) : Motorveje ud­snttr.s til eftfr dagsordenens punkt 3.

I c ) Vejreg/ernes uduikling. CrimstrufJ satte sporgsmålstegn ved, om

man skal fortsætte med at bygge cyklestier efter det i vejreglerne angivne kritnium. Med den st~rke stigning i antallet af motor­køretøjer er vi måske ved at have nået maxi­mum i antallet af C)'kler. Jeg mener derfor, at man i stedet for en fortsat kostbar udbyg­ning af cyklestier snarere bor udvide køre­banebredden til f. eks. 8 m i stedet for 7 m, hvilket bliver billigere, og foruden at være en fordel med den storre kørebanebredde bliver det således muligt at udbygge flere km for de snmme penge.

K. 0. Larsen: Vejreglernes revision har trukket ud af flere grunde, men de reviderede vejreglcr foreligger nu i manuskript. Nye ting er kommet til såsom afstribning af motorveje, der også bør optages. Det er jo meningen, at amterne skal anla:gge disse \•eje.

I spørgsm&let om cyklestier er jeg ikke enig med amuvejinspekt0r Grimstrup. Trafik­arterne bør adskilles, men i forbindelse her-

med rejser sig det uafklarede sporgsmål om, hvor knallerterne skal køre.

Med hensyn til spørgsmålet om 3-sporede korebancr contra 2- eller 4-sporede savnes en statistik, hvoraf kan uddrages, hvordan ulyk­kesantal m. \", sammenligningsvis stiller sig for disse veje.

Grimslrup og Dano udtalte sig om dr t on­skelige i, at der fastlægges regler for motor­vejsanlæg, uanset hvem det er, d er skal bygge disse veje. Også amterne bør være med ved reglernes fasth:cggebe.

K. 0 . Larsen undc1·stregede, at det er af­gjort, at det ikke bliver staten, der skal bygge motorvejene.

Med hensyn til cyklestier eller bredere kore­baner og knallerternes plads på vejene til­føjede Grimsirup, at der er jævn overgang mellem knallerter og motorcykler : Alle motor­koretøjer skal være på kørebanen. K . A. ]or­gensen mente, at udviklingen løber fra cykle­stierne. Fodgængerne skal også have et sted at være, slog til lyd for at bygge længere strækninger af fælles stier for cyklister og fodgængere i stedet for kortere strækninger cyklestier.

Havmand Madun: D er vil trods den \'Ok­

sende motorisering stadig være cyklister, for eks. hornene, og vi kan ikke gå bort fra cykle­st ierne - de er i hvert fald nødvendige ved byerne - , men de kan eventuelt udføres bil­ligere end nu. Kørebanebredde på 7 m er for lidt. Vi bør også have bredere skelrabntter.

Dano: Cyklestier kan ikke undværes over­alt. På de steder, hvor der ikke er cyklestier, bør korebancbredden foroges O\'Cr 7 m -e liers ikke.

Dam: Rabatterne langs korebnnen bø1 ud­fores i storre bredde, så man senere kan fore­tage korcbaneud\•idelse eller e' entuelt b ruge arealet til cyklesti.

Forhenværende amtsvejinspektor Kmrgaard slog til lyd for udvidelse nf kørebanerne med afvigende farve i belægningen ("cyklestri­ber" ) .

Iuar Jorgensen ønskede oplyst, om der kan ventts ændringer i afstribningsreglerne, h\·or­til K. 0. Larsen svarede, at det allerede ud­sendte ikke ændres.

1 f) V eja/mærkning. Formanden pointerede, at det må onskrs,

at der sker noget mart, da sagen haster. Ouervejingu1iaren: Finansministeriet ga\·

sidste år foreløbigt afslag på de søgte 12!/:! million kr. til Yejvisere m. , .. , da man ønskede

at afvente den ny motorlo\' , Spørgsmålet agtes rejst igen i sommer i forbindelse med spørl!$· målet om de internationale tavler, hvorom der derefter forventes bekendtgørelse fra ju­stitsministerie t. Forhåbentlig trækkes så vej­dseme med.

Foreløbig ses der gennem fingre med an­\•endelse ar d!" nye symboler - men i til­fa::lde af ulykker er retsgyldigheden problema­tisk.

Afm::crkning af vejarbejder bør ske efter ensartede regler.

Johs. Kristensen: Vi har allerede brugt de nye symboler, men tilføjet forklarende tekst nedenunder tavlerne.

Ved afmærkning af vejarbejder, hvor der skal an\'endes klartlysende lygter, am·endcs sædvanligt de kendte flagermuslygter, men man kommer her ud for, at disse lygter ofte slukkes, efter sigende på grund af suget fra bilerne.

Dana: Afmærkning af vejarbejder bJ",· drøftet på januarmødet, uden at der kom no­get resultat ud af det. Jeg mener, der bor fastlægges retningslinier herfor, og vi deltager gerne i drøftelse herom.

Grinutrup: Hvis man ikke har råd til både kantafmærkning og a fstribning, bør man da vælge afstribning alene eller eventuelt reflek­terende kantafmærkning?

Vaginspektor Ericsson: Vi har i Sverrig de samme problem er. Det bedste er formentlig afstribning med reflekterende farve på alle belagte veje. M an forlader i Sverrig reflek­terende sideafmærkning.

P. V. Pedersen: Man bor indskrn:nke sig til reflekterende kantafmærkning i kurver. Af­stribning nf vejmidten bor kun foretages på kørebaner af større bredde end 7 m. På 5-6 m korebane er der ikke plads nok, når cyk­listerne skal være fredede på den yderste mete r.

Ouervcjingenioren: Der bor også afstribes i kurver for 6 m kørebane eller eventuelt min­dre. Jeg er enig med amtsvejinspektor P. V. Pedersen i, at der ikke bør anvcndrs reflek­terende kantafmærkning på lige \'Cj. Skal der ,•ælges mellem kantafmærkning og afstribning, bor man vælge striberne, der dog har den ulempe, at de ikke ses under snelag.

Dano: Der bør ikke foretages gennemgå­ende afst ribning på kørebaner under 6 m bredde. Det ville være onskeligt at få nogle oplysninger om rcfleksma terialer til afstrib­ning - har man cn·ntuclt i S\·errig erfaringer desangåmdc ?

211

Våginspektor Ericsson: I Sverrig har man udført prøver, både teoretiske og praktiske, med materialer indkøbte fra hele verden. Spe­cielt kan næ,·nes to amerikanske kaldet "Cen­terlight" og "Prismus" og et tysk materiale "Reflektox". De amerikanske er kostbare, og man søger at nå frem til et svensk fremstillet materiale.

Der kan med maskine males 8 til 16 km pr. time eller ca. 40-50 km pr. dag. Ud­giften ligger i Sverrig omkring 25 orc pr. m ,·ej - eller 50 ore pr. m stribe ( 10 cm bred ) . Ved nyopmaling kan maskinen male nøjagtigt på de gamle striber. Levetiden er ca. 1 år -for opmalcde ældre striber bliver den anlllgc­lig noget længere. Vi afstriber ikke kor<:'baner smallere end 6 m. Kørebaner under 6 m er hos os sædvanligvis grusveje.

I Sverrig am·endes gul farve, som er mere synlig under snclag end den hvide, der an­\'Cndes i Danmark.

Det var ønskeligt med ens regler for af­stribning i de to lande.

Overuejingenirucn: Både de svenske og de danske regler følger praktisk talt det det ame­rikanske system - men vi anvender her kun to striber, og derfor har man valgt den hvide farve. Undersogclse af malefarver er O\'erl:idt til vejl:iboratoriet.

l g ) Be/a:gningsteknikken. Dette punkt ga,· ikke anlcdninl!; til be­

mærkninger.

1 Årets t•ejarbejder. Kirkegaard: Med hensyn til frostskad('Tll<'

er det vist sådan, at en del af skaderne ikke n egentlig typisk!' frostskader, men snarest skyldes svigtende bæreevne på grund af for ringe tykkelse af belægningen i forhold til den ogedc trafikintensitet og belastning. Fore­tages der fra vejlaboratoriets eller fra anden side undcrsogelse af dette problem?

Professor Ravn oplyste, at vejlnboratorict foretager undersogclser af dette sporgsmål. Professoren nævnte et c-ksempcl fra Viborg Jmt, hvor den tunge trafik på grund af frost­skader p3. ho,·edruten blev lagt ind på en nonnalt svagere belastet omkorselsrute, hvor­efter der på denne opstod frostskader til trods for, at der ikke for havde været noget i vejen. Dette tyder på, at det i nogen grad er den forøgede trafikbelastning, der fo~anledigcr tkaderne.

Vejlaboratoriet vil gerne samarbejde med amterne med hensyn til undersogelse af pro­blemet, og man har f.eks. i Vejle amt nu

212

påbegyndt undersogcls<'r på en strækning, h,·or kerebanen skulle fornyes eftc-r tøbruddet, og hvor der nu er udført pro,·estrækningcr med forskellige belægningstykkeiser, dt"r ud­sættes for samme trafikbelastning.

Havmand-Madsen: På grundlag af prøve­undersøgelse og beregning af den nødvendige belægningstykkelse, som kan foretages af vcj­laboratoriet, må man kunne finde, hvad det er nødvendigt at lægge på. en eksisterende belægning for at opnå den Iornodne ba::rc­evne.

Johs. Kristensen: I lighed med vejdirekto­ratets appel i radioen til vognmændene om at skåne vejene mest muligt i tobrudsperioden \"ar det ønskeligt, om der kunne opnås kon­takt med militæret med henblik på det sam­me. Vi har set <.'ksemplcr på, nt en ellers ubeskadiget \"ej er ble\'ct odelngt efter pas­sage af en militærtransport.

Vejdirektoren: \ ' i \"il gerne tage sagen op med militæret på grundlag af fornodne op­lysninger. Med ci,·ilfors\'aret har man en ord­ning, hvorefter dette sager kontakt med vcj­,·æscnet om, h\"ilke \'eje der kan benyttes.

I forbindelse med spørgsmålet om forsta:rk­ning af korcbanerne rejser sig sporgsmålet om, hvilke belastninger man skal regne med. Det er uheldigt, når der fra amtsrådenes side un­d<.'rtiden meddeles dispensation til større be­lastninger, end vejdirektoratet i gi\'et fald ville v:ue gået med til. Vejdirektoratcts stilling s\·ækkcs hrrved bl. a. i forhandlinger med udenlandske regeringer, der naturlig-.·is spor­gcr, om de begrænsninger, deres la ndes vogne underkastes, også håndhæves over for andre. Det er derfor p?tkræ,·et, at der benyttes ens­artede regler fra vejdirektoratet og de lokale myndigheder.

Professor Ravn spurgte, om man ikke \ed politiets hjælp kunne opnå en effektiv kontrol med overholdelsen af vægtbestemmelserne -specielt i tøbrudsperioden.

Vejdirektøren: Det er meget vanskeligt at få vægtbestemmelserne overholdt. Man er i kontakt med politiet om sporgsmålet, men der har hidtil været for lidt politimandskab til rådighed. Man Mber at nå frem til en skær­pet kontrol. Sagen har været rejst på rigs­dagen. Vejdirektoratet modtager gerne forslag til en praktisk gennemførl ig ordning.

Dano afsluttede diskussionen med at under­strege vigtigheden af, at der indfores effektiv kontrol.

3 a )-<I ) Hertil fremkom ikke bemærkninger.

l~A·KI

Asfaltemulsion

•

Pulverasfalt Ira vormelsolerel silo

•

Støbeasfalt

*

KØBENHAVNS ASFALTKO M PAGN I '/a Fnll.rlksh1lm1 llDUYIJ K.ll1e11hun SV Tellftft Cøtral IHS 11 11111

VII

DELMAG 100 KG JORDSTAMPER

500 - 2 500 kg Fro

* 300 - 2500 kg

Dieselrambuk

A. P. HJORTSØ CIVlllNGEN10R . GOTHERSGADE 158 . KBHVN. K • 'C. 11393

GREENS VEJRABAT­KLIPPER

~ 10" knivcylinder

~ 5 hk BSA motor

~ 18 X 4 luftgummihjul

KLIPPER UDEN VANSKELIGHED

25 CM HØJT GRÆS!

B. W U L F F & SØ N Benlz:onsvej l København F Tlf .. Fasan 20 81

VIII

3 r \ Prisregulering nf vejfondstilskud.

Ov ervejingenieren: Det sidst udsendte cirkulære herom er fra december 1951, og dets satser er beregnet på grundlag af bygge­indeks. En kontrolberegning i april 1953 gav en lille stigning, men et pMølgende fald op­hæ,•ede denne, så resultatet ble,·, at regu­leringssa berne forblev uændrede. Den nyeste lønstigning skulle heller ikke give nogen for­højelser efter det benyttede beregningsgrund­lag - det kan så diskuteres, om byggeindeks er det rigtige grundlag at gå ud Ira. Grunden til, at byggeindeks ikke er steget, ligger YCl nok for en del i det fremkomne utraditionelle byggeri, der nedsætter bygge,omkostningerne. For vejbygningens vedkommende gælder nok, at lønninger og en del priser er steget, men dette mod,·irkcs bl. a. af den stigende me­kanisering.

Dano: Disse oplysninger forekommer ikke umiddelbart forståelige ; der må antagelig være noget galt ved grundlaget. D~r er nok sket en mindre nedgang i byggeindeks for byerne, som d elvis ophæver ~n forudgående stigning. Bevægelsen har været fra 240 over 287 til 269 {pr. 21/12-53), men byggeindeks for landet er fra 1951 til 1953 steget fra 631 til 655, og arbejdslonningernc er steget fra 297 til 327. Jeg vil gerne sporgc, h\'ilkct b~·ggeindeks der benyttes.

Vejingenior Vesterstrom gav en række op­lysninger om beregningsgrundlaget for regu­leringssatserne og udtalte bl. a" at så '·idt det kan ses af de nævnte tal, må det Yærc byernes byggeindeks, der indgår i beregningerne. På det tidspunkt, hvor Iorhojelsessatscrnc er fast­sat, er regnet med et skønnet indeks, og h er har man hidtil skønnet for højt.

Vcjingeniør Vesterstrøm mente, at vejarbej­derne hidtil har stået sig godt ved den måde, hvorpå forhøjelserne er beregnet, og oplyste sluttelig, at timelønnen ved beregningerne til­lægges 40 % ,·ægt og byggeindekset 60 %.

Dano udtalte, at han stadig var tvivlende med hensyn til, om beregningsgrundlaget kun­ne være rigtigt, da næsten alt er steget siden 1951, og mente, at når det hidtil er gået godt i de fleste tilfælde, kunne det måske skyldes posten "uforudsete udgifter" i overslagene.

3 f) Udstykninger.

Valeur·Meller: I Københavns amt ind­sender kommunerne alle sager, hvor landeveje berøres, til amtsvejvæsenet.

Grimsirup: Vi har haft en del vanskelig­heder med disse sager. Amtsrådet har nu ,·ed-

taget, at alle landevejene skal gennemgås, og det skal fastsa:tt es, på hvilke strækninger der må udstykkes, og hvor der ikke må. Fastlæg­gelsen af en sådan plan er simpelthen blevet en nødvendighed - behandlingen af de en· kcltc udstykningssager i vejudvalgct var ved at blfre uoverkommelig.

Milner: Vi har en tilsvarende ordning og har udsendt bekendtgorclse om, på hvilke strækninger der kan fof\·entes udstyknings­tilladelse.

P. V. Pedersen: Det er et spørgsmål, hvor radikalt man kan gå til værks ved indskriden mod ulovligt byggeri, hvor overkørsel nægtes, men ejeren f. eks. lægger et brædt over grøf­ten - er der eksempler på, at huset er for­langt fjernet og virkelig er ble,·et fjernet i sådanne tilfælde?

/ ohs. Kristensen: Alene af hensyn til dette sp0rgsmål er det påkrævet, at det snart bliver til noget med en ny vejlov.

Dano: Hvad gor man, når der sker ud­stykning på grundlag af køber-sælger-erklæ­ring?

Milner: Hos os er landinspektorerne flinke til at sporge amtsvejvæsenet.

Grimstrup: Vi har flere tilfælde, hvor grundejere kun har adgang til deres parcel over anden mands grund.

Hvis der lægges adgangsbræt over vejgrof· ten, fjerner vejmanden det igen.

Efter byggeliniclovens ikrafttræden havde vi mange tilfælde, hvor folk blot byggede og bagefter søgte om dispensation. Det gav man­ge ubehagelige sager, og til sidst tabte amts­rådet tålmodigheden og krævede en tilbygning til et hus nedrevet. Det blev den, og det vir­kede som en god lærestreg. Vi har haft ro om byggcliniesagerne siden den tid. -

Hvis man optræder med forneden fasthed i overkorselssager, vil lodsejerne snart Irere at respektere de af myndighederne trufne afgø­relser.

Dam: Med hensyn til kob og salg af et jordstykke med tilhørende overk0rscl er den eneste hjemmel, vi har, den gamle vejforord­ning. Landinspektøren meddeler nok amtsvej­væsenet, når en sådan handel sker, men det er jo lodsejerne, der bestemmer, selv om land­inspektøren eventuelt !tritter imod. Det ene­ste, man da har at falde tilbage på, er spørgs­målet om ændret brug af overkørslen.

Hovmnnd-Mndsen: Hjemmelen er fyldest­gorendc - jfr. den af Maribo amtsråd vund­ne landsretssag. Sagen er indanket for højeste­ret, hvor lodsejerne påberåber sig nogle på-

213

ståcde mundtlige aftaler helt tilbage til 1932, og hvis hojcsteret som folge af disse påståede lofter, som aldrig er skriftligt bekra::ftede, om­stodcr landsretsdommen, Jigger hele dettr spørgsmål igen uafklaret, s~ man må begynde forfra, h,·is ikke vi får hjemmel i en ny vej)o,· forinden.

Ve jdire klor Bang: Vej lo~ sudvalgcts betænk­ning ventes nu i sommer. Det ville va::re øn­skeligt, som amtsvejinspektor Grimstrup vat inde på, at dc:!r blev foretaget en genncmgan.i; af landevejene og fastlagt en p lan også med hensyn til udstrkningcr og for at undgå rand­bebyggelser - det er jo ikke alene et spor!l;S· mål om overkorslcr eller overgange, men og~å om holdende ,·ogne m. m.

T il punkt 3 g)-k) fremkom ingen bemærk­ninger, og diskussionen afsluttedes med god­kendelse af formandens beretning.

Dagsot"dr nens punkt 2 udsattes til efter dagsordenens punkt 3 ;

Fi~. 5. Problemerne drøftes.

D. Meddelelser fra vej. direktoratet

Formanden: Jeg takker vejdirektø1en for, at De påny i år vil deltage i vore drøftelser, hvad vi finder ganske uund­værligt. Jeg siger det år efter år og mener det.

Vejdirektøren omtalte først motor­afgifterne, hvoraf amterne får 41 mill.

214

- heraf er 80 ~(; udbetalt forskudsvis. Der er en stor stigning i vejudgifterne fra 1952/53, men stigningen falder ho­vedsagelig på Københavns amt. Dæk­ningsproccnten bliver ca. 58 mod ~3 i 1952/53. Den teoretiske dækningspro­cent efter loven er ca. 87.

For sognekommunerne er der tale om en vis stagnation i udgifterne. Dæk­ningsprocenten 1953/54 ca. 39 r;. ( Lovens dækningsprocent ca. 45 ) .

Med hensyn til de store bclob i vej­fonden omtalte vejdirektoren, at der i år fordeles 100 millioner, hvoraf de 25 er givet i vinter, og de resterende 75 mill. er ved at blive fordelt nu de havde formentlig allerede været for­delt, hvis ikke der var kommet påbud fra regeringen om tilbageholdenhed med udgifterne, forelobig indtil 1. okt.

Vejdirektøren omtalte Dansk Vej­tidsskrifts redaktionelle artikel side 120 og fastslog, at det også fra vejdirektora­tets side er et onske, at bevillingerne::: storrelse fastlægges i god tid, men dette \·anskeliggores af regeringens bestem­melser, der kan \·ariere meget og ,·ariere hurtigt.

Med hensyn til f ærdselsudvalget kan dettes betænkning ventes snart, og dette gælder forhåbentlig også vejlovmdval­gels betænkning.

Motorafgiftskommissionens betænk­ning er afgivet og forventes offentlig­gjort snarest - indtil da måtte vej­direktorcn henvise til, hvad der er fremkommet i pressen. Man kan imid­lertid nok Yære lidt nervøs for den brydning, der nu vil finde sted mellem de forskellige interesser: Kommunernes interesse for storst mulig refusion con­tra finansministeriets onske om inddrag­ning af de storst mulige midler til andre formål. Her kan vejfonden let komme i klemme, og vejfonden må anses for at være en nodvcndighed for at få de storre opgaver løst.

På denne baggrund kan det måske være betænkeligt, om man fra vejtek­nikernes side alt for stærkt støtter kra­vet om større refusion til kommune­grupperne selv med den begrundelse, som man måske i denne forbindelse måtte sætte et spørgsmålstegn ved: At kommunerne ville være i stand til at handle hurtigt, for det er ret givet, at en stigning i refusionen for den ene kommunegruppe vil trække den anden med sig, og så bliver der for lidt til de storre opgavers losning.

Vejdirektoren omtalte derefter vej­planen, der anbefales fremmet af mo­torkommissionen, og vejdirektoren var enig i, at planen bør fremmes, så man får mulighed for at vurdere opgaverne i forhold til de midler, der fås til rådig­hed.

En række gennemgående forbindel­ser m. v. nævntes ( de gennemgående årer: Hovedvej 1 og 10, hovedvej 2, tilkørselsveje ved Storebælt, omkørsels­vej ved Odense m. fl. ) og for disse ligger de store linjer vejplanmæssigt nogenlunde fast. Vejplanen vil fast­lægge prioriteten mellem vejarbejderne - positivt, men også negativt. Vejpla­nen søges fremmet - også før de på­begyndte tilstandsundersøgelscr bliver færdige.

Det af formanden, amtsvejinspektor Danø, fremsatte forslag om at lade hvert amt udarbejde en plan og ind­sende den til vejdirektoratet, var vej­direktoren betænkelig ved, da amternes plan ved behandlingen i amtsrådene måske ville blive lagt for fast, så sam­ordningen af planerne ville vanskelig­gores. Vejdirektoratet ville heller ikke være i stand til på een gang at be­handle 24 vejplaner.

Man må i forste omgang koncen­trere sig om de strækninger, hvor der efter almindelige betragtninger skal

"ske noget", og kan så måske senere udstrække sig til de ting, der må ligge lidt mere ud i fremtiden.

Også ministeren er indstillet på, at planlægningen skal fremmes mest mu­ligt.

D i s k u s s i o n.

Dano takkede vejdirektøren for de fremsatte udtalelser og tilfojede, at man heller ikke fra foreningens eller medlemmernes side onskedc vejfonden i klemme - det er for os et spørgs­mål om, hvad vi får i det hele til nyanlæg, \·edJigeholdclse m. \'.

Med hensyn til vejplancn bør der fra \'ej­direktoratcts side som grundlag for den fore­slåede skitseplanlægning narnlig arbejdes med et skon O\·er den fremtidige trafikud\·ikling, de fremtidige motor\'cje, de okonomiskc mu­ligheder m. v. De penge, der ofres på plan­lægningen, spiller ingen rolle.

Jeg vil gerne henstille, at 'cjdirektoratet tager det fremsatte forslag op under en eller anden form.

Bestyrelsen indestod ikke for indholdet af redaktionelle artikler i Dansk Vcjtidsskrift.

Viggo Rasmussen: Kan tilsagn om vej fonds­tilskud ikke gi,•es for I ( I 0 - ellers bliver det rnnskcligt at få arbejderne iværksat for vin­teren. De gode arbejdsmånedcr oktober­no\·cmber bor udn}·ttes.

C rimstrup udtrykte glæde over, at også de synspunkter, som var indeholdt i den nævnte artikel i vejtidsskriftct, kunne komme til orde i bladet.

Milner beklagede, at \ejfondsmidlcrnc fås som en slags beskæftigelses tilskud - arbejds­kraften skal jo fremskaffes ar arbejdsanvisnin­gen.

K. A. Jørgensen konstaterede, at fordelin­gen af motorskat til sognekommunerne nu sker modsat tidligere, da der udbetaltes 2/:i i forskud og 1/a som res tbeløb. Jeg er enig med Grimstrup i ønsket om lidt mere spræl i vejtidsskriftet - vi kan måske få nogle ind­læg herom i bladet.

Med hensrn til vejplanJægning er ,.i sent på færde, så jeg er ked af, at \ejdirektørcn har betænkeligheder ved det fremsatte forslag. H a,·de vi haft planen, ,·illc dssl' vejstræknin­ger være blevet udbygget anderkdcs, end nu er sket, og der ville \'ære sparet store belob. Overvejingeniør K. 0. Larsen har tidligere ,·æret inde på tanken om mulighederne fo1

215

samarbejde med "ej\'æseneme om planla:g­ning. Jeg håber, foreningens henstilling vil kunne være til støtte for vejdirektøren med hensyn til planlægningens fremme, og jeg hen­stiller, at foreningens medlemmer støtter for­mandens forslag.

Overvejingeniar K. 0. Larsen: Til amls­vejinspektør Viggo RasmU!sens foresporgsel vil jeg sige, at vi var langt inde i arbejdet med fordelingen af vejfondsmidlcr, da finans­ministeriets henstilling kom om at spare i indeværende finansår (senere lempet til tiden før 1/10). Man vil antagelig kunne være fær­dig med fordelingen af de 75 mill. om et par måneder . Også her er vi dog hæmmet af man­gelen på personale.

Jeg er noget betænkelig ved en ,·ejplanla:g­ning på det af formanden foreslåede grund­lag, da vi så igen kommer ud i rent skøn. Det vil være bedre at gå en mellemvej og koncen­trere sig om de vejstrækninger, vejdirektørcn omtalte.

Når tilstandsundersøgelserne er gået lang­sommere end beregnet, skyldes dette også mangel på personale og udstyr.

Hele spørgsmålet om tilrettelæggelsen af planlægningsarbejdet vil imidlertid blive taget op til drøftelse snarest - så vidt muligt vil "i benytte undersøgelser fremfor skøn som grund­lag for planlægningen,

Vejdirektor Bang gjorde opmærksom på, at det også er nød,·endigt, at tiden f. eks. i po­litisk henseende er moden, før man kan lægge den rigtige vejplan - og jeg har indtryk af, at der her er sket en udvikling i de seneste år.

E. Udvalgsberetninger Dagsordrnens punkt 2: Drøftelse af ud­

sendte udvalgsberetninger. Hvor intet er anført, fremkom ikke bemærk­

ninger til beretningerne.

I. Beretninger fra de af amtsvejinspektorfor­eningen nedsatte udvalg.

b) Udvalget vedrørende standardisering af fastspa:ndingsanordning for sneplove. Dana: Arbejdet er noget hæmmet som følge af mangel på arbejdskraft. Ingen bemærkninger.

c ) Udvalget vedrørende fzrdselslovgivning. Valeur-Meller: Der er intet sket i ud,·al­get.

e ) Udvalget \'edrorrnde vejmandsinstitutio­nen.

216

P. Holm: Der har intet mode været af­holdt. K. A. Jørgensen: Jc-g er kc-d af, at netop dette udvalg ikke har holdt møde. Det er et vigtigt felt, og der står mange penge på spil.

P. V. Pedersen: Jeg "il gerne støtte K. A. Jørgensens udtalelse. Man må overveje, om vejmandsinstitutionen ikke har over­levet sig seh·. P. Holm: Jeg tager udtaldserne til efter­retning.

II. Beretninger fra repræsentanter i udvalg, foreninger og sammenslutninger,

b) Den permanente spilde,·andskomite. Grimttrup: D er har ,·æret fremsat forslag om oprettelse af et spildevandslaborato­rium {i analogi mc-d vejlaboratoriet) og nedsættelse af en spildevandskommission med myndighed som sundhedskommission, men det er ikke blevet til noget.

c ) Dansk vejlaboratoriums tilsynsråd. Hovmand Madsen omtalte arbejdet i de afholdte møder. Overvejingeniør K. 0. Larsen: Vedrøren­de beretningens punkt 3 kan jeg oplyse, at ministeriet har modtaget skrivelse fra tilsynnådet om nedsættelse af et udvalg til fastsættelse af regler for grusning, og et sådant udvalg vil formentlig blive nedsat.

d ) Vejregeludvalget. Vedrørende Boyca kantsten oplyste Hov­mand-Madsen, at det nærmest var en spe­ciel hoj kantsten, der skulle virke på lig­nende måde som de kendte autoværn. Det pågældende firma ,.ar opfordret til at op­stille en prøve.

e ) Udvalget vedrørende ,·ejkursus. Valøur-Meller : Der afholdes vejkursus til efteråret.

f ) Dansk byplanlaboratoriums repræsentant­skab. Valeur-Meller: Der er intet særligt at op­lyse.

k) D.I.F.'s udvalg til revision af "Vejståbi-en". K. A. Jørgensen: Hvad er der tænkt på med bemærkningen om revision af enkelte afsnit? P. V. Pedersen: F.eks. afsnit om færdsels­tavler o.l.

m) Boligministeriets udvalg \·edrørende bygge­lovgivning.

Grimstrup: Udvalgets formand onsker sa­gen afsluttet i år, og der er kun få punk­ter, hvorom der ikke er enighed.

n ) Katastrofefonden.

Ørum: Der har ikke været møde de.- sidste 3k

o) Ministeriet for offentlige arbejders ud, alg vedrørende beplantning ved veje.

Kristen,sen: Udvalget er reelt ophævet. r ) Ministeriets ud\·alg vedrorendc tjæreforsk­

ning.

Grimstrup: Jeg har anmodet m1msteriet om fritagelse for formandsposten og til­ladelse til at udtræde af udvalget.

t ) "Byplan"s redaktionskomite. Valeur-Me//er: Der har været afholdt et ganske kort mode, h\'Or økonomien drof­tedes.

x ) Hærens bygningstjeneste og vejlaborato­riets "Jordstabiliseringsudvalg". Danø: Det er vigtigt, at vejlaboratoriet fortsætter arbejdet - der er nu givet bevilling hertil.

y ) Vejlaboratoriets udvalg \edrørcnde Nor­mer for fugemasser til betonveje.

Valeur-Melltr: Er der ikke fremkommet nye fugematerialer, som bor tages med?

K. A. Jørgensen : På sidste møde behand­ledes udførelse af fugefyldning - med hensyn til materialerne vil professor Ra,·n måske sige noget. Professor Ra11n: Der er ganske rigtig frem­kommet nye maetrialer, og der arbejdes med nye prøver og nye metoder til at skille de gode fra de dårlige, hvilket de gamle kriterier ikke formåede.

Va/eur-Meller: Det er af stor betydning, at man får retningslinier for fugcfyldnings­ar9ejderne_ Professor Ravn: Man har netop f.5.et nye apparater, som hidtil har været savnet.

æ) Ministeriet for offentlige arbejders udvalg til undersøgelse af de tekniske muligheder for udførelse af vejarbejder og oparbej­delse af vejmaterialer i vintermånederne. Af delingsingenior Vec/el: Vi var noget be­tænkelige ved at udsende de nore spørge. skemaer, og det har glædet os at modtage svar fra alle.

Kirkegaard ønskede meningstilkendegi\'el­ser med hensyn til, om man øn1kede at stotte bestræbelserne for at få arbejdsmini­steriets og byggeforskningsinstituttets for-

Fig. 6. Besigtigelse af overfladebehandling.

sogsarbejder videreført \'ed almindeligt '·ej arbejde.

Ho11mand-Madsen: Der kan i mange vin­tre laves vinterarbejde på vejene - i an­dre kan der ikke. Vi bør, i det omfang det er muligt, søge at hjælpe på arbejds­løshedssituationen om vinteren, og vi kan også selv have fordel deraf. Jeg mener der­for, vi bør stotte bestræbelserne for at få udført forsøg.

K. A. Jorgenstn anbefalede ligeledes for­sag.

Vejdirekloren: Jeg er enig med amtsvej­inspektorerne Havmand-Madsen og K. A. Jørgensen i, at man bør søge at lave vin­terarbejde, og det vil være en fordel, om man kan have foling med de omtalte for­sogsarbejder.

Kristensen og Milner og flere udtalte sig positivt og negativt om muligheden for at lave jordarbejder om dnteren. Dano og Havmand-Mac/sen mente, at det var et spørgsmål om at opnå komprime­ring, og at fugtighedsforholdcne var af afgørende betydning.

Kirkegaard: Udvalget har sendt anmod­ninger til Svcrrig og Norge om oplysrun­gcr derfra vedrørende vinterarbejde i de to lande.

Våginspeklor Ericsson: Forholdene i Sver­rig er formentlig noget afvigende fra for­holdene her - man er hos os tilbagehol­dende med hensyn til vinterarbejde.

Inden formiddagsmødets slutning efterlyste overvejingeniør K. 0. Larsen nogle retningslinjer for placering af benzintankanlæg ved vejene til brug

217

ved eventuel behandling af emnet i vejregeludvalget. Forespørgsel vil blive udsendt til medlemmerne fra vejdirek­toratet.

F. Meddelelser fra vejlaboraloriet I uddrag.

Formanden: Professo r Ravn har en vigtig funktion på vore møder i at holde os orienteret om de sidste skrig på videnskabens og tcknikens område. Vi har gennemgående for lidt tid til selvstændige studier og må derfor have nødvendig viden indpodet på let måde.

Vi takker Dem for Deres beredviUig­hcd hertil.

Tæppebelægningsforskningen udfores for det af D. I. F. nedsatte udvalg ved­rørende leveringsbetingelser og pro\ -ningsmetoder for tæppebelægnings­materialer m. v. Der er nedsat et ar-

bejdsudvalg på 3 mand, og vejlabora­toriet har engageret en civilingeniør. der udelukkende er beskæftig et med forskning på dette område. Vi onsker at finde frem til provningsmetoder, der tillader at bedømme et fordiggende tæppebelægningsmateriale; forskrifter for, hvorledes et sådant materiale skal fremstilles, er det derimod ikke menin­gen at udarbejde. På det område må fabrikanterne havefrit spil.

I fire år har vi arbejdet med op­gaven ; men da tæppebelægningerne som vi bruger dem her i landet er ret forskellige fra de tæpper, der lægges i andre lande, har \'i på mange punkter måttet begynde på bunden uden at kunne udnytte udenlandske erfaringer. Dette, i forbindelse med, at der er mange forhold, som selv folk, der har beskæftiget sig med pulverfremstilling i årevis, ikke er klar over, har været grunden til, at vi forst i juni 1953 har

Fig. 7. Dansk Vcjlaboratoriums tromlemaskine.

218

kunnet udlægge de forste pro\'eStræk­ninger. Dertil kommer, at man har anset meget (vedrørende sammensæt­ningen af tæppebelægninger ) for givet, fordi man har hørt det gentaget så ofte, uden at det dog nogensinde er bevist. Vejlaboratoriet må her bære sin del af skylden; vi har f. eks. indtil fo1 få år siden kaldt de parabler, som \'ar pa­radigma for stenmaterialernes korn­kurver, for idealkun·er. Det er imidler­tid aldrig bevist, at disse parabler angiver den bedste kornku1 \ ' e for tæppebelægningsmaterialer. Vore un­dersogelser fra sidste måned (maj ) peger netop på, at det ikke er ideal­kurver i denne forb indelse.

De karakteristika, der især har in­teresse for tæppebelægninger, er: <:ta­biliteten, overfladens friktion<;koeffi­cient og slidstyrken. Indtil nu har \'i kun haft tid til at beskæftige os merl de to forstnævnte.

l\fange instabile belægninger t'r un­dcrsogt i laboratoriet. Hovedres1 tltat('l var, at de alle var tætte og stenmateria­lets kornkur\'e var en anden grad~ parabel. Endelig var porernlum1:nct oftest under 5 9o, og af hulrummene i stenmaterialet var mere end 70 C'~ fyldt med bindemiddel.

I geoteknikken bestemmer man jord­arternes egenskaber \·ed hjælp af en række prøvemetoder, som af holl<>ndske og amerikanske forskere er søgL o\·er­fort til bituminose belægnings:n<>S"er. Vi har provet at udfore triaksiale tryk­forsog med tæppebelægningsmateri<1k uden dog i første omgang at få tilfred~­stillende resultater; disse forsøg er der­for lagt på hylden, men de Yil bli,·e genoptaget senere.

Bedre resultater har tromlingsforsog givet. I Sverige og U.S.A. har man i flere år brugt laboratorietromler; men disse tromler synes unodigt komplice-

rede og dyre, ho\·rfor vi seh· har måttet fremstille en simpel tromlemaskine. En S\'ær kasse på ruller fyldes med det pulver, der skal undersøges, og et be­lastet tromlesegment komprimerer pul­Yeret, når kassen trækkes frem og til­bage med segmentet hvilende på pul­\'Cret. Hulrumsprocenten i pulveret samt hulrumsprocenten i stenmaterialet uden bindemiddel findes af og til under tromlingen. På grundlag deraf kan man tegne en tromlingskurve med an­tallet af tromleovergange som abscis'C (afsat i logaritmisk målestok ) og hul­rumsprocenterne som ordinater.

Det er for t idligt endnu at offentlig­go1 e resultater fra disse forsog. Men så meget er dog sikkert, at hvis man ~am­menligner en tæt og en åben belægning som f. eks. en 0/5 mm og en 2/5 mm. så. viser tromlingskun·erne, at forst­næ\'nte er langt den letteste at kom­primere. På figuren ses at med ca. 6,6 l/c bitumen kræYer den tætte be­lægning ca. 26 dobbelte tromlinger for at nå ned pli. 5 % hulrum, medens den åbne kræver ca. 135. Tromletrykket Yar nd disse forsog 40 kg/m. Begge

12

'

" :"\ \ i\

\ " \ ~ 2.jI,.,,.,, O/S'mm \. \.

"1' " r"'I ~ ~to.. ~~

0 10 .f7) 100 .$0()

Anlol dohhe/le. fro,,.,Jm9er

Fig. 8.

219

disse belægninger har iøvrigt i praksis vist sig at \'ære instabile Yed denne bitumenprocent.

Der er udfort tromlingsforsog med en del belægningsmaterialer, hvis egen­skaber kendes fra praksis. Sammenlig­ner man disse tromlingskurver med til­svarende kurver fra et n~ t ukendt ma­teriale, kan man allerede nu drage vi~se slutninger med hensyn til dettes egen­skaber.

For et år siden udlagde man i sam­arbejde med Kobenhavns kommune provestrækninger i Lundtof tegadc. Det er omtalt i Dansk Vejtidsskrift årg. 30 nr. 9 1953 side 221. I sommer har vi fået lov at udføre nye provestrækninger i Københavns kommune, i Randers amt og i Frederiksborg am t.

Fig. 9. Maskine til boring i beton.

Alle forsøgsstrækninger folges noje, idet man noterer ændringer i udseendet og i friktionskoefficientens størrelse, ligesom stenmaterialets nedknusning og hulrumsprocent findes med passende mellemrum.

220

Betonbelægninger kan der , -e} snart ,·entes udfort en del af, når cementen bliver fri. Vejlaboratoriet er rustet til at prove disse belægninger, idet vi har en ny boremaskine, der ved hjælp af et diamantbor kan udbore cylindriske

Fig. 10. Udborede betoncylindre fra diamant­bor og fra skrotbor.

prO\·elegemer af betonen, således at dennes trykstyrke og tykkelse kan kon­trolleres. Til prorning af fugemasser har vi lige indarbejdet et nyt appa­ratur.

G. Dagens svenska vagproblem

Foredrag: Dagens svenska vagproblem, siirskilt biirigheten, vii.gbanen och

viigtrafiksiikerhetett.

Formanden: Det er vist første gang i foreningens historie, at vi har en udenlandsk taler. Jeg byder uiigi.nspek­tor Ericsson velkommen, idet jeg for­sikrer Dig om, at vi med forventning ser hen til, hvad Du har at sige, dels med Din film, som Du tidligere har anbefalet mig at få frem her, dels med Dine betragtninger over svenske vej­problemer, som vi sikkert kan lære meget af. Det er jo en voldsom udvik­ling, Sverige er inde i, og meget af­hænger af vaginspektorens syn, idet han har hånd om alle belægningsarbej~ der i landet.

X

3-valsel vejtromle, forsynet med LISTER dieselmotor.

Leveres i størrelser: 6.5-8 Ions, B.5-10

tons og 10-12 tons.

Uovertruffen i kvalitet og hensigtsmæs­

sighed, træffes derfor på næsten alle

danske veje.

~

== ----

æ ==~

=s

==-== --== ===-==== == æ: ===== -- =

DIESEL· TROMlER . r TYPE)

~Aw e2-o ~~~!1l!;til!!M:l:~t131:1l:l:@I• BRØNDERSLEV KØBENHAVN AARHUS AALBORG HJØRRING

TELEFON • 450 . TELE GR. : CEMENTINDUSTRI ROSENBORGGADE I . TELEFON C. * 14066 PARK ALL~ IS . TELEFON • 3 14 00 NYHAVNSGADE 26 . TELEFON *7150 ØSTERGADE 33 . TELEFON • 1660

X

Vejskiltefabriken "COLOUR REFLEKS" ~\\\\\\\\\/III/!//%~ ~ICOLOUR~ ~~ ~ ::::f R E F LE K S } :: - ..::::::::: rrVEJSKILTE~ '////////I/III I\\\\\\\'\'\~

~Scofc/itk"

v. Svend Aage Petersen

FENSMARKVEJ 7

NÆSTVED

TELEFON 2611

VEJSKILTE AF ENHVER ART

MED OG UDEN REFLEKS

E n e s t e S p e c i a l f a b r i k i D a n m a r k.

Godkend~ af Vejdirektorntet.

ASFALTOLIE-BITUMEN ""-FABR1 KATION 00 SALG AF f'>\,1>~ ASFALTPRÆPARATER ~

~·~ TIL VETBRUG

+~~ ~~tb

~~~

"~ HANS GULDMANN A/s (NEUCHATEL ASPHALTE COMPANY ~

ASFALTFABRIK : : KØBENHAVN KONTOR: PUGGAARDSGADE 6. TLF. 4101 - -4301

T' iigins pektor Ericsson omtalte i sit foredrag, der var ledsaget af lysbilleder, nogle af de vejproblemer, der for tiden er til behandling i Sverige. Landets store udstrækning gør sig gældende til forskel fra forholdene i Danmark. Af de ca. 90.000 km offentlig vej er knap 7000 km belagte. Foredragsholderen omtalte specielt forholdene i den del af landet, der ligger syd for Stockholm og omegn, hvor den storste trafik lig­ger. Denne del af landet omfatter kun ca. 1

/ 3 af Sverriges liengde fra syd til nord.

Et af de storste problemer er vejenes utilstrækkelige bæreevne - og mang­len af en vejplan over vejnettets frem­tidige udbygning, så man undgår at komme ud for, at man først udbygger og forstærker en eksisterende vej for ~enere måske at opdage, at vejen frem­tidig burde have været lagt et andet sted. I mange tilfælde bliver det ikke dyrere at bygge en ny vej end at ud­bygge en eksisterende.

Ved planlægning på grundlag af trafiktællinger gor man sig let skyldig i fejl, når man på en vejstrækning, hvor tællingerne viser forsvindende trafikmængder, drager slutninger om vejbehovet, om trafikkens "opsugning" i oplandet langs vejstrækningen o. I. Som typisk eksempel nævntes en stræk­ning på ruten fra Stockholm sydpå langs ostkysten. Her kunne man ikke slutte sig til noget af den simple grund, at der ikke på stedet fandtes nogen vej, der var i stand til at tage gennem­gående trafik. Ved planlægning må man se på behot1et for anlæg af veje. Vejlinjerne bor lægges under hensyn­tagen til industrityngdepunkterne, da det væsentlig er industrierne, der har behov for transport.

Som illustration omtalte vaginspek­tor Ericsson vej nr. 1 - hovedforbin-

delsen fra Stockholm mod syd. En ud­bygning af denne hovedrute til Øresund - evt. fortsættende i bro til Danmark - overvejes. Udbygningen vil som motorvej med 2 adskilte 2-sporede kørebaner koste ca. 600 mill. kr. (ca. 1 års motorskat ) og kan udføres med 1200 mand over 10 år for 10 % af motorskatmidlerne. De stærkest trafi­kerede strækninger af ruten nærmest Stockholm og Øresund tænkes udbyg­get først.

En vejplanlægning vil blive påbe­gyndt, idet der er bevilget et beløb hertil af rigsdagen, og bevillingen håbes øget.

Angående kørebanebefæstelser om­talte foredragsholderen med illustra­tion ved lysbilleder, at den tidligere forudsatte kegleformede trykfordeling nedad gennem bærelagene ikke stem­mer med virkeligheden ved brudbelast­ninger. Opskydningerne viser, at be­lastningen følger linjer, der krummer opad mod overfladen ved siden af be­lastningen. Belastningen på friktions­jord (sand) kan forøges, når opskyd­ningern e hindres, og når belastnings­fladen gøres storre. For kohæsionsjord (ler) er dette ikke tilfældet.

I Sverrig, hvor der er god adgang til grusforekomster, anvender man en belægningstype bestående af gruslag som bærelag og derpå makadam og asfaltbefæstelse. Vag- og vattenbygg­nadsstyrelsen har udarbejdet bestem­melser for konstruktion af under­grundsprofiler og overbygning, men der kræves tid og penge, før en væ­sentlig del af vejnettet kan blive ud­bygget og forstærket.

Med hensyn til afmærkning o. 1. har vag~ og vattenbyggnadsstyrelsen ud­givet bestemmelser med henblik på for­bedring af trafiksikkerheden omfatten­de dels udforelse af vejarbejder og dels

221

linjemarkering (afstribning ) . Fore­dragsholderen udtrykte håbet om, at afstribning måtte blive gennemført i nabolandene og det øvrige Europa efter ensartede retningslinjer og tillige håbet om gennem et stadigt snævrere samarbejde mellem de nordiske nabo­lande at nå til større forståelse af veje­nes voksende betydning.

Vaginspektør Ericsson ledsagede sit foredrag med lysbilleder dels fra Sver­rig, dels fra Amerika, Tyskland o.a. lande, og til slut viste foredragsholde­ren en amerikansk film om betonbelæg­ningers bæreevne afprøvet ved forsøg med trafikbelastning konkluderende i en appel om ikke at forøge akseltryk­kene ud over 8- 10 t.

Eftet al formanden havde udtrykt forsam­lingens tak til foredragsholderen, ble\· der lej­lighed til en kort diskussion dels om den om­talte belægning på grusbærclag, dels om be­tonveje.

Dana og V alt ur M eller stillede foresporgsel om gruslaget og e,·cntucl mindre tykkelse af makadamlaget, og foredragsholderen udtalte, at gruslaget må være af nogenlunde velgradu­crct mate riale - man bcn~· ttcr i Sverrig na­turligt forekommende c;rus.

Vafeur-Meller mente, at \·anskclighedcrnc \'cd betonvejene er et overgangsfænomen -et tilstr.ckkcligt cementindhold er af afgøren­de betydning - og ofte stammer vanskelig­hederne fra undergrunden. Disse \•anskelig­hedcr må kunne O\'cn indcs.

Havmand-Madsen fandt, at mange af vore hjemlige betonveje ligger dårligt. Underlaget skal være i orden ved alle vejbclægninger, men det er især vigtigt ved betonveje. Det er lettere at udbC'dre skader på asfaltveje.

Foredragsholderens opfattelse ,·ar, at der endnu var visse vanskeligheder at overvinde ved betonveje, og det er en kostbar belægning - men den har sine tilhængere også i Sverrig.

H. Ribe amts vejvæsen

Efter en middag, hvor foreningen var vært, ga" formanden ordet til

222

amtsvejinspektør f æger, der ga,· føl­gende orientering om:

RIBE AMTS VEJVÆSEN

Ribe amts samlede areal er ca. 3.067 km2

, og amtet har en befolkrung på ca. 175.000, når de 3 købsra:der Esbjerg. Ribe og Varde medregnes. I land­distrikterne bor ca. 110.000 personer.

Amtets samlede landevejsnet udgor for tiden ca. 485 km, hvoraf 127 km er afmærket som hovedveje. Amtets 67 sognekommuner har et bivejsnet på ca. 3.037 km.

Alle landeveje er forsynede med hel­eller halvpermanente belægninger, der fordeler sig således:

Chaussebrolægning ...... .. .. . Cementbeton ................. . Asfalt- og tjærebeton ........ . Pulverbelægning ........... " ..

(heraf dog 10,4 c~ som grusasfaltbeton )

Toplagsfyldt og overflade-behandlet makadam ..... .

4,5 % 0,6 % 0,4%

59,4 %

35,l </(-

100,0 "c

Det fremgår heraf, at vi i Ribe amt særlig har kastet os over udførelse af pulverbelægninger og grusasfaltbeton­belægninger. Disse belægninger er an­vendt på hovedvejene og de stærkest trafikerede landeveje og således, at der til belægninger på hovedvejene fortrins­vis anvendes pulverbelægninger, hvortil er anvendt bornholmsk granit, medens der til sekundære landeveje er anvendt belægninger fremstillet med lokale ma­terialer. De første grusasfaltbelægnin­ger blev udlagt i 1949, og der blev de første år anvendt uknust materiale helt op til 30 mm. Disse belægninger, der var meget billige, 50-55 kr./tons ud­lagt materiale, ligger stadig som for-

sogsstrækninger, idet w vil se, hvor længe belægningen kan ligge, men den anvendte max. kornstørrelse har vist sig at være for stor. Til grusasfaltbeton­belægninger i dag anvendes helt eller delvis knuste materialer op til IS mm storrelse.

Jordbundsforholdene i amtet er me­get varierende, men dog ikke så gun­stige, som man vil være tilbojelig til at mene. Bundsandslag o. lign. har dog kun sjældent været anvendt, men frost­skader de sidste år i forbindelse med den stadig tungere trafik har nu belært os om, at der i større omfang må sikres med bundsand.

Den tunge trafik navnlig fra E.i:.bjcrg mod syd og brunkulstransport fra amtsgrænsen ved Grindsted mod syd er ved at blive et problem, idet laa'gt den storste del af landevejene er meget let befæstet; som regel består befæstel­sen af et lag naturgrus forsynet med 7 cm skærver og en pulverbelægning.

Vi er derfor meget varsomme med at meddele tilladelse til at anvende lastvogne med større akseltryk end for­udsat i færdselsloven. Den lette befæ­stelse søges bevaret intakt ved alle ud­videlser af kørebanen, idet vi har erfa­ring for, at den ligevægt, der er opnået gennem mange års færdsel, ikke tåler at blive forstyrret.

Sognekommunernes vejnet er endnu for størstedelen forsynet med gruskøre­baner, men udbygningen af vejnettet sker i stadigt stigende tempo. Således var i 1945 9,2 % af vejnettet forsynet med hel- eller halvpermanente dæklag. I 1950 var 12,8 % og i 1954 var 24 % forsynet med sådanne dæklag. Denne udvikling stiller store krav til amtsvej­væsenet, der i stor udstrækning er kom­munerne behjælpelig med arbejdernes udførelse. Med hensyn til fremskaffelse af de fornødne midler følges den prak-

sis, at der må optages lån svarende til ca. halvdelen af udgifterne ved udbrn­ning. Lånene afdrages i 7 år. Ved ved­tagelse af vejplaner, der forudsætter en større udbygning gennem en 3- -1-årig periode~ gives dog tilladelse til noget storre lan de forste 2 år.

Amtsvejvæsenets tekniske personale omfatter foruden amtsvejinspektoren 1 vejingenior, I vandlobsingenior, der fungerer som afdelingsingeniorer, 4 di­striktsvejassistenter, 1 vcjassistent, der passer værkstedet, l civilingenior, 6 in­geniorer, I kontorfuldmægtig og 4 kon­torister. E ndvidere er for tiden ansat 39 vejmænd, hver med et distrikt på ca. 12,5 km. Vejmændene deltager, ud over pasning af deres vejmandsdistrikt, i alle forefaldende arbejder.

Amtsvejvæsenet råder over 14 mo­tortromler ( heraf 4 små) og 2 damp­tromler. Siden 194 7 har man sogt at indskrænke sig til 3 typer tromler, Tri­plex, Tandem 12- I 5 tons samt en lille tromle 6- 8 tons til kommune­arbejder. Hertil kommer de fornodne opholdsvogne og materialevogne. End­videre råder man over 5 lastbiler.

Tjæremaskinerne er ophugget, og de ca. 50-80.000 m 2 overfladebehand­ling, der årlig udføres på landevejene, overdrages i en entreprise til et asfalt· firma.

Til snerydning haves 14 sneplove + 2 sideplove, og til grusning i glat føre haves 35 grusspredere, hvoraf halv­delen er udført på amtsvejvæsenets eget værksted for en brøkdel af, hvad det ellers koster at anskaffe dem.

Alt materiel samles til årligt hoved­eftersyn på amtsvejvæsenets værksted i Ribe, hvor alle reparationer kan fore­tages.

Amtsvejvæsenet yder amtets 67 sog­nekommuner teknisk bistand ved deres arbejder, ikke alene vejarbejder, men

223

også kloakarbejder, byplanlægning m.v. Endvidere stilles tromler og andet ma­teriel til rådighed. For såvel teknisk assistance som benyttelse af amtets ma­teriel opkræves dels honorar og dels leje, og der ydes kun i beskedent om­fang tilskud til sognekommunernes vej­arbejder.

I. Vandløbsloven og vejene

Amtsvejinspektørforeningens og amtsvandinspektørforeningens fællesmøde i Ribe amt d. 3/6 1954.

Amtsvejinspektør Danø bød vel-kommen og udtalte: Jeg vil gerne tak­ke amtsvandinspektørforeningen, fordi man har villet holde dette møde sam­men med os og takke amtsvej- ·og vand­inspektør Grimstrup, fordi du har på­taget dig at indlede en drøftelse af det område, hvor de to foreningers inter­esser mødes og somme tider kolliderer.

Vi har brug for at skaffe vand væk, somme tider mere end før påregnet, og sværere og dyrere bliver det jo i højere grad kulturteknikerne rørlægger med dimensioner, der ikke tåler forøgelse af vandmængden, og jo stærkere krav de stiller til vandløbene.

På den anden side: Vi spiser jord, de frembringer den.

Underordnet samme kommunale råd og tjenende samme samfund skulle vi gerne kunne tale os til rette, og mødet i dag forstår jeg som en bestræbelse herfor.

Amtsvejinspektør Milner blev valgt til dirigent og gav ordet til amtsvej­og vandinspektør Grimstrup, der ind­ledede forhandlingen om emnet: Vandløbsloven og vejene.

V and og veje.

I denne forsamling af amtsvej- og

224

amtsvandinspektører har jeg lovet at indlede en forhandling om emnet vand og veje.

Udgangspunktet må blive den nye vandløbslov af 1 l. april 1949 og de af­gørelser, der er truffet af vandløbsret­terne i den siden da forløbne 5-årige periode. -

Jeg vil begynde med lovens § 94, der giver en almindelig regel som bag­grund for anvendelse af en række an­dre af lovens paragraffer. -

Der står i § 94, at arealer som hører under offentlige veje bliver i det hele at behandle på samme måde som an­dre grundstykker alene med den und­tagelse, at vejbestyrelsen selv kan be­stemme visse forhold med liensyn til trafiksikkerheden. -

Ser vi I. eks. på lovens § :3 stk. ) : "Det er tilladt enhver grundejer at sænke grundvandet på sin ejendom til den for dyrkning nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående vandløb" og på stk. 2: "Det er tilladt ejerne af de tilstødende lodder fra egen grund at aflede over­fladevand og vand fra almindelige drænings- og udgrøf tningsanlæg til vandløbene" så må denne tilladelse til dræning og udgrøf tning altså også gælde for veje.

§ 3 har fået nogle interessante kom­mentarer i kendelser som er afsagt og offentliggjort i særtryk af "juristens domssamling".

Der er til nu udgivet 3 sådanne sær­tryk, som jeg antager de fleste her tilstedeværende har og til dem der ikke har dem vil jeg sige, at de bør anskaffe dem.

Når en afgørelse er fundet egnet til offentliggørelse i denne domssamling, må det være fordi, den anses for at indeholde stof af almen og principiel

Sorø Stakitfabriks Sneskærme bruges over hole landet

Telf. Sorø 1252·353 Vejen 23~

Spidsplove og Sideplove til Automobiler og

med eller uden hydra ulisk

Løfteanordning

R•mmeb,..dr:le,

Spids.plov: 2,3 m

R•mmebrodde.

Sideplov: 2,2 m

Monteres hurtigt og let

af en Mand efter første

Tllpasnlng

Tractorer

L. P. NI E L s EN M As K I N FA B RI K Farimågsvej 5 NÆSTVED Telf. 275

XI

XIJ

Jordarbejder med Gravemaskiner, Scrapers & Buldozer' s

ALEX. I. HANSEN & SØN A/s HØRSHOLM

Vejbygning - Kloakarbejder - Betonarbejder - Jernbeton

BRØDRENE HENRIKSEN Smede- & Maskinværksted

Grønnegade 16 Roskilde Telefon 245

Rep. af Vejbygnin5smaskiner

Fabrikation af Sneplove og Grusspredemaskiner

H. J. HENRIKS EN & 0. KÅ HL ER (Koner Stenforn:tning)

VEJMATERIALER

Løaning Ska:rvefabrik • Trige Skærvefabrik

Mogenstrup Ska:rve!abrik

V IB RATO R·BJ ÆL KE

BOFF & (Jo. VIBRATOR MACHINE WORKS MASKINFABRIK

M.ulead..lnej 25 • Ksbeahawi "J!. TU. Goth. ~ & 9'56 . Ttlepam Ak. HoUco.

Fabrikerer: EMr.mlllr.e Vibtatot·BJ.rlker - Kanhibr~torer - Pel'Tibratorer og dektri1ke Vlbutottr for

Btton-Vlbration - Bojelige Aksler - Slibe- og Polermukintt.

betydning, som vil blive retningsgiven­de for fremtiden. -

I en kendelse afsagt 3. november 1950 af landvæsenskommissionen for Thisted amtsrådskreds i en appelsag oplyses, at landvæsensnævnet har truf­fet følgende afgørelse:

"Det samlede opland til rorlednin­gen andrager ca. 160 ha, og da en væsentlig del af vandføringen i ned­børsperioder og efter frostperioder skyl­des dræning og dermed hurtigere vand­afledning fra en stor del af nævnte opland, anser nævnet at lodsejernes indsigelse mod det ved mødet den 2. maj forelagte forslag til partsfordeling ikke kan tages til følge, men at lods­ejerne i oplandsomrfidet bør bidrage til anlægsomkostningerne i forhold til størrelsen og beliggenheden af de dræ­nede arealer på de respektive ejen­domme".

Denne afgørelse appellerede en kreds af lodsejerne bl. a . under henvisning til, at konsekvensen af nævnets kendel­se måtte blive, at de vil blive pålagt bidrag, hver gang en lodsejer rorlægger en strækning af vandlobet helt til Lim­fjorden. -

Landvæsenskommissioncn omstodte nævnte kendelse, idet den anforte, at i henhold til § 3 stk. I og 2 er det tilladt at dræne til vandløbene uden at blive bidragspligtig overfor rorlægning neden for, når man ikke onsker at mcdbenyttc det omhandlede anlæg eller har n~ ttc og interesse af det. -

En lignende sag er afgjort i en appelsag af landvi:esenskommi.ssioncn for Svendborg amt ved kendelse af 7. juli 1951. Denne kendelse er også offentliggjort i det tidligere nævnte særtryk af juridisk domssamling.

Nævnet havde her på samme måde som i Thisted amt som bidrag~pligtige medtaget ikke blot de lodsejere, som lå

i interesseområdet for tilvejebringelse af en ny ledning, men også en del lodsejere som lå i vandløbets opland hojere oppe. -

En dame som ejede en af disse højereliggende ejendomme appellerede sagen, og landvæsenskommissionen gav hende medhold, idet den udtalte:

"Hendes a real ligger altså ovenfor interesseområdet for tilvejebringelse af en større ledning, hvorfor hendes på­stand om at blive fritaget for bidrag til denne bør efterkommes."

De øvrige som lå ovenfor interesse­området, men som ikke havde appel­leret, måtte betale deres af nævnet fejlagtigt fastsatte bidrag. -

Jeg kender adskillige sager, hvor det fejlagtigt er gået både lodsejere og ,·ej­ncsener ligesådan. -

Det er derfor af stor vigtighed, at det ved to offentliggjorte kendelser fastslås, at man må dræne og udgrøfte t il vandløbene uden at blive erstat­ningspligtig overfor nedenfor liggende lodsejere, og det gælder i folge § 94 både lodsejere og vejvæsener.

Vejvæsenet er altså ikke uden videre bidragspligtig, fordi der skal foretages et eller andet ved et vandlob, til h\·is opland vejen horer. -

I kendelsen fra Thisted amt siges udtrykkeligt: "at i henhold til \'and­lobslovens § 32 stk. 1 påhviler omkost­ningerne ved arbejdets udførelse de lodsejere, der ønsker anlægget udfort, samt de lodsejere der ønsker at med­benyttc anlægget i forhold til hver en­kelts nytte og interesse. Dog kan land­væscnsnævnet også pålægge andre lodsejere der skannes at ha\·e bet,·dende interesse i anlæggets udforelse at del­tage i forhold til hver enkelts nytte og interesse."

Der skal altså \·ed private vandlob en betydende interesse til, for at man kan tvinges til at yde bidrag. -

225

Dette ord "betydende" findes ikke i § 22 om regulering af offentlige vand­løb, hvor der kun tales om nytte og interesse i al almindelighed. -

Der skal altså mere til at blive ind­fanget som bidragsydende til private anlæg end til offentlige anlæg. -

Det er også nok værd at lægge mærke til.

Som de to her nævnte appelsager viser, har der været en alt for stor ten­dens til at ville påligne uhjemlede bi­drag både på lodsejere og veje til private anlæg. -

Jeg skal så gå over til at tale om vejes bidrag til kloakanlæg. -

Ved private anlæg påhviler udgiften de lodsejere, der ønsker anlægget ud­ført, og dem der ønsker at medbenytte anlægget. - Man kan altså ikke tvinge nogen og altså heller ikke vejvæsenet med i private anlæg. ( § 77 stk. 4) ,

Ved offentlige anlæg kan alle ejen­domme, hvis spildevand efter land­væsenskommissionens skøn hensigts­mæssigt kan ledes til det påtænkte anlæg, inddrages under anlægget ( § 77 stk. 3) uden hensyn til, om ejerne øn­sker det eller ej. -

Det samme gælder også vejene. Udgifterne skal fordeles under hen­

syntagen til ejendommens areal, værdi og bebyggelse, mængden og beskaffen­heden af det afløb, der påregnes af­givet til ledningen samt til de fordele, som det nye anlæg medfører, og det tidspunkt fra hvilket disse kan ud­nyttes. -

Tager vi nu det sidste, fordelene og tidspunktet først, så kan vejenes fordel ofte bedømmes til maksimalt at være det, et separat anlæg for vejvand alene ville koste. -

Vi har hos os ofte beregnet, hvad to separate anlæg, et for vejvand alene og et for kloakvand alene ville koste. -

226

Det bliver som regel væsentlig dyrere end et fa:lles anlæg, og vi deler så ud­gifterne til fællesanlægget efter de to forholdstal, der er fremkommet som udgif tstal for separatanlæggene. -

Vi er jo nu inde i planlægnings­perioder, hvor der laves udstyknings. planer og dispositionsplaner på længere sigt. - Vi har fornylig fået en sag afsluttet ved en landvæsenskommisions­kendelse, hvori det fastsættes at amts­vejvæsenets bidrag skulle nedsættes med Y,. under hensyn til at et fortovs­anlæg, som var forudset ved ledninger­nes dimensionering påregnes at ligge et stykke ud i fremtiden. -

Nogle projekterede offentlige og pri­vate udstykningsveje fik nedsættelse med 0J, fordi deres anlæg skønnedes at ligge noget længere ud i fremtiden.

Der er som sagt 7 faktorer, der skal tages hensyn til ved fordeling af ud­gifterne, nemlig areal, værdi, bebyg­gelse, vandmængde, vandets beskaffen­hed, de opnåede fordele og tidspunktet for anlæggets benyttelse. -

Det er ikke almindeligt at lave en partsfordeling, hvori aUe 7 faktorer indgår som kolonner eller rubrikker, og det er heller ikke nødvendigt, men hvis man i første omgang fordeler efter vandmængde alene eller bygnings- eller ejendomsskyld alene, bliver det nød­vendigt at verificere den første forde­ling for visse bidragyderes vedkommen­de, hvor en eller flere af de andre seks faktorer er dominerende f. eks. meje­rier, fabrikker og lignende. -

For vejes vedkommende gør der sig ofte det forhold gældende, at vejene ikke ha.r brug for så store dybder, som kræves for at afvande ejendommenes kældere, og det bør bevirke nedsættelse af vejenes bidrag. -

Det er landvæsenskammissionernes og overlandvæsenskommissionemes sag

Fig. 11. Vandløbsregulering, Varde A.

at påse, at der ved den endelige fo~­deling af udgifterne tages hensyn til alle i loven nævnte faktorer, men det er vejvæsenets repræsentanter, som må sørge for, at vejenes interesser bliver belyst på behørig måde. -

Under kloakanlæg er vejvæsenets udgifter til rensningsanlæg et kapitel for sig. -

Dansk Ingeniørforenings spilde-vandskomite, hvoraf jeg er medlem, har udgivet normer for spildevands­analyser og krav til rensningseffektivi­tet. -

Efter disse krav til det rensede spilde­vand skal PH værdien ligge mellem 7 og 8,5, og det biokemiske 5 døgns iltforbrug må ikke være over 30--40 milligram pr. liter spildevand.

Københavns kommune har efter spildevandskomiteens anmodning fore­taget en lang række analyser af afløbs­vandet fra gader og veje i København og omegn. -

Af 103 prøver var PH værdien i 16 prøver en smule under 7. Den laveste var 6,4, så det er ingen stor afvigelse fra det tilladte. -

Af 87 prover var det biokemiske ilt­fo, brug over 40 mg/I i 21 prover.

Ved Gammel Strand f. eks. hvor fiskehandelen foregår, var det biokemi­ske iltforbrug helt oppe på 453 mg/I, men også andre specielle steder var det biokemiske iltforbrug meget stort og gadeafløbet således meget forurenet. -

Men det normale er altså, at for­ureningen ikke er større end den for­urening der tillades for renset spilde­vand. -

Ser man nu på forholdene i mit amt, Svendborg amt, så er der i politived­tægten et særligt kapitel om gaders og vejes renholdelse. -

Der står i dette kapitel, at hvor køre­banen gennem stationsbyer og lands­byer er brolagt, forsynet med asfalt­beton eller andet fast dæklag eller er overtjæret eller asfalteret kan politi­mesteren med amtsrådets samtykke for amtsvejenes vedkommende og sogne­rådenes for sognevejenes vedkommende bestemme, at ejerne af de tj]stodende grunde er pligtig at besørge renholdel­se af fortove, rendesten og kørebane indtil dennes midtlinie. -

At fejning skal udføres hver onsdag og lørdag inden kl. 9 formiddag, og det sammenfejede skal straks fjernes af den fejepligtige, med mindre anden ordning til dettes fjernelse træffes. -

At grundejeren ud for den ham til­hørende grund straks skal bortskaffe halm, tørvesmuld og andet affald, der måtte henligge på vejterræn efter vogne, som bringer læs til eller fra hans grund eller holder uden for samme. -

At grundejeren skal rydde fortove og rendestene for sne og

at grundejeren ved indtrædende glat føre skal gruse fortovet ud for hans grund.

Disse bestemmelser bliver bragt i anvendelse i alle landsbyer langs lande­vejene, hvor der anlægges fortove,

227

kloaker m. m. Kun et enkelt sted lader sognerådet opfejningen afhente, alle ovrigc steder må grundejerne selv fjer­ne den. -

Der står i samme kapitel, at vogne, der bruges til ud- og bortkorsd af af­fald fra husene, jord, grus, ler, godning eller anden urenlighed, skal for så vidt dermed færdes ad offentlig vej være således indrettede, at intet af betydning til ulempe for de vejfarende spildes under kørslen.

Det pålægges lodsejerne snarest mu­ligt at bortfjerne spild af ovennævnte art, som kan virke til ulempe for færd­selen. - Det samme gælder jord, der ved kørsel fra markerne slæbes med hjulene ud på vejen.

Man ser altså, at vejenes renligheds­tilstand helt og holdent afhænger af, hvilke pligter der pålægges grundejer­ne, og hvorledes de opfylder de dem pålagte forpligtelser, og jeg kan da og­så sige, at Svendborg amts vejvæsen endnu aldrig er pålagt bidrag til noget rensningsanlæg. -

Jeg skal i denne forbindelse kort referere en dom, der er faldet ved Vestre Landsret, den 7. februar 1953 i en ankesag fra Norrc Sundby. -

Efter politivedtægten har lodsejerne renholdelsespligt.

En lodsejer ville imidlertiJ ikke fjerne 3 dynger sand, som han ha\'de fejet sammen ved rendestenskanten, fordi det var amtsvejvæsenet, der ha\'­de stroet sandet ud i glat fore. -

Politiet lod sandet fjerne på man­dens regning, men han blev frikendt nd retten i Narre Sundby. -

Sagen blev appelleret til landsretten, som domte ham med folgende motive­ring:

"Idet politivedtægtens ord "gadef ej­ning med hvad dertil horer" må an­tages også at omfatte bortfjernelsen af

228

det sammenfejede affald, herunder grus, der af amtsvejvæsenet er udstrøet i glat føre findes tiltalte skyldig, i det ham påsigtede forhold. -

Han blev idømt en bøde på 20 kr. + 9,05 kr. for bortkorse! af sandet. -

Jeg er bange for, at de forhold jeg her har omtalt ret udførligt ikke har været tilstrækkeligt belyste i nogle til­fælde, hvor vejvæsenerne foler sig uret­færdigt idømt bidrag til rensningsanlæg eller også har politivedtægterne været forældede, hvad der vist er tilfældet adskillige steder. -

Hvor man har en fuldt moderniseret politivedtægt at holde sig til, er jeg ikke i tvivl om, at renholdelses- og rensningsforpligtelscrne alene påhviler grundejerne og de trafikale problemer alene vejvæseme. -

Jeg vil gerne sige lidt endnu om rensningsanlæg, selv om det ikke har relation til veje, men vi beskæftiger os vist alle mer eller mindre med kloak­anlæg og hvad dertil hører. -

Det var kobstæderne, som måtte gå foran på dette område, fordi spilde­vandsproblemerne er i;torst og værst i de store bysamfund.

Man har anvendt to typer rcn~nings­anlæg, nemlig det man kalder meka­niske bundfældningsanlæg, og h\'or dette ikke slog til ;. derligerc biologiske filteranlæg. -

Det er store og dyre bygværker dels under og dels over jorden. -

Når man nu også blev nodt til at la ve rensningsanlæg i landdistrikterne. kopierede man kobstædernes anlæg. -

Vi har fået adskillige mckani~kc bundfældningsanlæg i mit amt. Vi har begyndt at folge virkningen af dem med spildevandsanalysen, og det må des\·ærre siges at kun få af dem virker efter deres hensigt og er pengene Yærd.

- Man lægger så op til supplering med biologiske rensningsanlæg, som er endnu dyrere både i anlæg og drift, og som heller ikke altid virker tilfreds­stillende. -

Det giver rensningsproblemerne i landdistrikterne en tung og træg gang, og spørgsmålet opstår så, om det er rigtigt at omplante disse dyre købstad­anlæg til landdistrikterne, om der ikke find es andre og billigere metoder, som egner sig specielt for landdistrikter.

Det viser sig, at det er der. -Vi har i vor midte en mand, amts­

vandinspektør Nielsen, Holbæk, som gennem mange år har syslet med den slags anlæg, som kort fortalt består deri, at man graver et hul i jorden på et dertil egnet sted.

De første anlæg var små og nærmest beregnet på at fange sand, som ellers ville skylle fra sidetilløb ud i hoved­vandløbene, men de blev større efter­hånden; det spiller ikke så stor en rolle mere med størrelsen af et sådant hul nu, da vi har gravemaskiner og planer­tractorer i massevis. -

De nyeste anlæg er nu så store, at de kan rumme det samlede spildevands­afløb, som ledes til dem i ca. 10 døgn.

Det giver en helt anden og grun­digere bundfældningsvirkning end de mekaniske, støbte bundfældningsanlæg vi hidtil har brugt, og som kun kan rumme spildevandsmængden et par timer. - Lys og luft får også lejlighed til at gøre sin virkning i disse store bas­siner, så det viser sig, at der også opnås en god biologisk rensning. -

Nielsen's arbejde med disse anlæg har vakt interesse også uden for landets grænser. Dr. techn. Sverre Stene har skrevet en interessant artikel om Niel­sen's anlæg i det norske "Kommunalt tidsskrift" i 1953. Heri meddeler dok­toren, at princippet viser sig også at

være anvendt mange steder i U.S.A. og Australien. -

Det er bare mærkeligt og kedeligt, at vi ikke tidligere har fået øjnene op for det her hjemme, men det er ved at ske. -

Amtsvandinspektørerne så på års­mødet i fjor et par udmærket virkende anlæg i Frederiksborg amt. -

Jeg har gennem spildevandskomi­teen fået kendskab til et andet anlæg i Fuglebjerg i Sorø amt og skal forklare lidt om dets tilblivelse og virkning. -

Man havde Uet nedsat en landvæ­senskommission, som efter lange over­vejelser fandt ud af, at byen måtte have et mekanisk og biologisk rens­ningsanlæg til 140.000 kr. med en kal­kuleret årlig driftsudgift på 2000 kr. -Det trykkede man sig ved, men så fandt den projekterende ingeniør ud af, at man måske kunne benytte Niel­sen princippet ved at lede spilde~ndet ud i et par gamle grusgrave og indrette to bundfældningsbassiner der. -

Udgiften ville blive 25.000 kr. Dette anlæg blev gennemført, og de!:. virk­ning er kontrolleret af spildevands­komiteen og fundet udmærket, indtil der kom ensilageafløb i vandløbet ne­den for bassinerne. Så var kontrollen i recipienten umulig indtil videre, men når ensigelageafløbet er stoppet, hvad politiet vil sørge for, fortsætter kon­trollen af dette som af mange andre anlæg. -

Jeg synes, at det er et virkelig smukt resultat, man her har nået. -

Billigt og godt uden årlige drifts­udgifter, og det kan man altså takke Nielsen's initiativ gennem årene for. -Når man kommer ind på den slags anlæg, bortfalder alle spidsfindige diskussioner om vejvæsenets eventuelle bidrag til sandfang, overfaldsbygvær­ker og omløbsledninger. De findes slet

229

ikke, og der er intet dagligt eller ugent­ligt tilsyn. -

Skulle bassinet - der skal nu helst være to, et bundfældnings- og et kla­ringsbassin - trænge til rensning en­gang ad åre, sker det med gravema­skine. -

Vi har renset sådan et lille bassin i fjor efter 6-8 års brug - jeg husker det ikke så noje - derimod husker jeg, at det kun kostede 187 kr.

Dertil kommer, at bassinerne jo for­uden som rensningsanlæg også virker som regnvan dsbassiner, altså som stød­pude for de store regnskyld.

Vi har projekteret et anlæg fornylig med en tilløbsledning på 55 cm t il bas­sinet men a fløbsledningen behøvede kun at være 25 cm, det er noget, der ved lange ledninger kan give anled­ning til overvejelser i retning af at ind­skyde regnvandsbassiner på ledninger­ne og navnlig vejvand, som er for­holdsvis rent, kan måske med fordel ledes gennem regnvandsbassiner til be­stående afløb, fremfor at der skal be­kostes store udgifter på storre led­ninger. -

Jeg skal dog ikke ved denne lejlighed komme nærmere ind på regnvands­bassiner, men har blot lige villet nævne problemet. -

Jeg skal så gå over til at tale om vandløbslovens § 100, hvori der står: "Forøges aflobsmængden ved bebyg­gelse, ved vejanlæg, ved oppumpning fra brunkulslejer, torvemoser og lign. eller ved boringer til grundvandet kan enhver interesseret indbringe sagen for vandløbsretten, der kan påligne de arealer, hvorfra den forogede afstrøm­ning h idrører, bidrag til vandlobets re­gulering og vedligeholdelse." -

Hvor meget denne nye paragraf i vandlobsloven betyder vil jo forst blive af gjort, efterhånden som der foreligger et tilstrækkeligt antal kendelser. -

230

Nogle vil måske lægge trykket på "vejanlæg", altså at der skal nye anlæg til for at vejene bliver erstatningsplig­tige, og andre vil lægge trykket på "for­øget afstrømning" og hævde, at selv en overtjæring af en gammel macadam giver forøget af strømning og dermed erstatningspligt. -

J eg skal anføre resultaterne af et par kendelser vedrørende denne para­graf. -

Den ene er offentliggjort i juridisk dom~amling. Den er afsagt af land­væsenskommissionen for Maribo amt den 8. november 195 1. -

To lodsejere ønskede et amtsvandløb uddybet og rorlagt, og sagen blev ind­bragt for landvæsenskommissionen. Oplandet var 140 ha, og det interes­serede areal 8 ha. -

Ledningens dimensioner som ren landbrugsledning ville være henholds­vis 50 cm og 40 cm i stedet for som i projektet 60 cm og 55 cm. -

Dimensionsforøgelsen med forøget arbejdsløn blev anslået ti l 5.000 kr. -H ele projektet blev anslået ti l 18.850 kr.

Amtsvejvæsenet protesterede mod, at amtskommunen gjordes bidragspligtig. Man ville ikke bestride, at udbygnin­gen af amtets og sognets veje, samt kloakeringen i Horslunde by havde medfart betydeligt foroget tillob til \'andlobet, men man bestred, at der i § 100 forelå hjemmel til at påligne amtet bidrag, idet amtets arbejde med udbygning af vejen ved sløjfning af grøfter og anlæg af fortove m.v. var tilendebragt længe før vandløbsloven af 1949 trådte i kraft. -

"Kendelsen siger: " Medens det for vejene, når disse forsynes med fast be· lægning og nedløb til kloaksystemet, er åbenbart, at disse under regnskyl og ved snesmeltning i høj grad og hurtigt

De lo populære

~ PO FYR

Pålidtli~t Sysltm PO FYR

POFYR 1 rrutl G/11:/;/ampe 33/2 lamper,

blinkfyr, ug T r•rdtmtnt blinklygte, højde 79 cm. højde 28 cm.

Kr. 450 POUL POULSEN Kr. 95

FABRIK FOR ELEKTRISKE APPARATER

Jagtvej 78 0 DE NS E

BETONVARER

Rør • Br11nde · Fliser

Kantsten - Hvide Vejpæle

Cyklebanefliser

Plastic-Maling "Oinova" til Vejpæle, yder$! holdbar!

HANS HENRICHSEN & CO. AIS Nykøbing F - Tlf. 45 og 124

Telefon 2084

HUND RASMUSSEN Ingeniør & Entreprenør

Telefon Aalborg 7773

"Nordmark" pr. Gug

Med eller uden GUMMI: FLUXASFALT ASFAL TEMULSION TÆPPEBELÆGNING ER

R. T. A. VEJMATERIALER

RlNGE .• . . . . ".".. • Tlf. 331 ODENSE • . . . . " "" . Tlf. 10531 RUDKØBING . .. .. .. . . Tlf. 461 TANGE TOP pr. Kværndrup Tii. 2 4 7

XIII

XIV

BETDN FABRIK

ALT I BETONVARER efter D. S. 400

STORT LAGER

Omg'aaende Levering

Brabrand Vognmandsforretning

v/ Brdr. M11/lør

TIE. Brabrand 41

Entrcpren"rkørscl - Levering af Grus og Stenmateriel udføres med Vogne fra 3-4--5-10 Tons.

Vejfjære Pulver-materialer Asfalfemu lsion

forøger vandmængden i vandløbet, gælder dette i mindre grad ved bebyg­gelsen bortset fra de danske sukkerfa­brikker, der råder over betydelige byg­ninger og pladser med fast belægning, og under driften benytter store vand­mængder."

Kommissionen fandt ikke aldeles til­strækkelig grund til at pålægge de en­kelte lodsejere i Horslunde by bidrag, men de har altså været i farezonen. -

Derimod pålagde man sognevejene, amtsvejene og sukkerfabrikkerne bi­drag. - Amtsvejene kom til at betale 1000 parter a ca. 1 kr.

Man kan spørge, hvor langt ned ad vandløbet går så denne bidragspligt, men det fik man ikke klaret i denne kendelse. - Der må flere til, for det er altid konsekvenserne, der er de far­lige. Men her var dog altså tale om nye fortovsanlæg med direkte nedlobs­brønde. -

Anderledes forholder det sig i en ankesag angående et privat vandlob, som landvæsenskommissioncn for Svendborg amtsrådskreds afsagde ken­delse i den 18. januar 1954. -

Ved landvæsenskendelsen fastsattes, at et projekt gående ud på at erstatte en i 1925 nedlagt privat 10" ledning over forskellige ejendomme med en 35 og 40 cm ledning samt at sænke den nye ledning i forhold til den ck.."istc­rende ledning skulle fremmes. -

I nævnskendelsen tilpligtes sognerå­det at bidrage med 2000 kr. under hen­visning til tilstrømning af vejvand fra kommunens veje. -

Sognerådet gjorde i ankebegæringen gældende, at bemeldte vejstrækning ikke er hverken indgroftet eller kloa­keret, hvorfor vejvandet. bliyer under­kastet samme proces som det vand, der falder på markerne, hvilket de neden­for liggende arealer er pligtig at mod-

tage, og at vejen ingen interesse har i sænkning af ledningen. -

Sognerådet påstod derfor nævns­kendelsen ophævet for såvidt angik kommunens bidrag. -

Kommunen betalte 9 parter til led­ningen i 1925 for at få strækningen under vejen fornyet, og denne stræk­ning var nu i god og tilfredsstillende stand. -

Landva:senskommissionskendelsen går ud på følgende:

"Under hensyn til,

at vejen ikke er kloakeret eller ind­grøftet,

at vejen ligger med ringe, men jævn stigning, således at afstrømningen fra vejen ikke kommer hurtigere end af­strømningen fra markerne og

at græsrabatten langs vejens sider ikke ligger højere end kørebanen, vil regn­vandet spredt sive ud over de tilsto­dende marker og bliver uanset, at vejen er overfladebehandlet, underkastet samme proces som det regnvand, der falder på markerne, således at der kun bliver tale om en ganske normal mark­afstrømning, samt under hensrn til

at kommunen ikke har betydende in­teres.se i s~nkningen og omlægningen af ledningen,

vedtog kommissionen, at Brahetrolle­borg kommune i henhold til vandJobs­loven ikke kan pålægges at deltage i udgifterne til det omhandlede lednings­arbejde."

Efter denne kendelse kan vejvand, der siver spredt ud på markerne, altså ikke give bidragspligt til rørledninger, som vejen iovrigt ikke er interesseret i.

Jeg har nu anfort 3 nævnskendelser, som alle er omstødt ved appel til land­væs.enskommissionen. - Det ses, at man ikke i nævnskendelserne har for-

231

stået i tilstrækkeligt omfang at skelne mellem oplandsområder og interesse­rede områder, og at både uvedkom­mende lodsejere og veje fejlagtigt er inddraget under sager, som var dem uvedkommende. -

De to sidstnævnte kendelser vedrører ydertilfælde. - Det ene fortovsanlæg med kloak og nedløbsbrønde. - Der må betales. Det andet med nedsivning over markarealer og uden noget afløb. - Der er man fritaget, men der er et utal af tilfælde herimellem, og dem mangler man i virkeligheden tilstræk­keligt grundlag til at af gøre på rette måde. -

I november 1953 havde adskillige amter besøg af en svensk deligation af vej- og landbrugsteknikere, der ville vide noget om problemet vand og veje. - Jeg er bange for, at vi ikke kunne lære dem ret meget. -

Jeg havde indbudt en af hedeselska­bets ledende teknikere, for at han kun­ne hjælpe mig, men så snart vi kom ud i det åbne terræn med grøfter eller uden grøfter, hvor vandet altså fordeler sig på en hel anden måde end i by­områder med fortove, nedløbsbrønde og kloakanlæg, vidste vi lige meget eller lige lidt, og ikke mere end svenskerne, som havde håbet at lære noget. -

Jeg er selv efterhånden blevet klar over, hvilken overordentlig stor og gavnlig virkning et regnvandsbassin har på ledningsdimensionerne, men grøfter og navnlig lange og dybe grof­ter, er jo sådanne fortrinlige regnvands­bassiner, for selt ikke at tale om, når vandet siver spredt ud på markarealer­ne, så kan der kun være tale om at regne med almindelige markafstrøm­ninger også for vejarealerne, selv om vejen skulle være tjæret eller have en eller anden fast belægning. -

I erkendelse af, at man intet ved, eller i hvert fald ved alt for lidt på det

232

område, jeg her har nævnt, har Hede­selskabet søgt en statsbevilling til sin hydrometiske afdeling for systematisk at måle vejafstrømninger i grøfter og Hgnende dertjl egnede steder. -

Hvis bevillingen fås, vil målingerne blive tilrettelagt i et udvalg, hvor man forventer, at amtsvejinspektørerne bli­ver repræsenteret. -

Det må håbes, at bevillingen snart går igennem. - Jeg kunne tænke mig, at det var gavnligt, om amtsvejinspek­tørforeningen og amtsvandinspektør­foreningen ville støtte andragendet. -

Som det nu er, slumper man på må og få i mange sager, og det går under­tiden for meget ud over vejene, som man fra visse landbrugsinteresseredes side har et alt for godt øje til. -

Det er dog ikke blot vejene, det er gået ud over. -

Som vi har set i de 3 appelsager, jeg har citeret, har nævnene og deres hjæl­pere ofte vanskeligt ved at skelne mel­lem oplandsarealer og interesserede arealer, og det er i visse tilfælde gået uberettiget ud over både veje og andre grundejere. -

Jeg tvivler dog ikke om, at dette forhold vil blive bedre j fremtiden, efterhånden som der foreligger et til­strækkeligt antal landvæsenskommis­sionskendelser til berigtigelse af forhol­dene. -

Iøvrigt er det jo således, at der må arbejdes med problemerne for at få dem løst eller klarlagte, og dertil håber jeg, at dette foredrag og den efterføl­gende forhandling må bidrage. -

D i s k u s s i o n.

A mtsunndinsp~ktor Nielsen, Ringkøbing, takkede amtwandinspektor Grimstrup for fo­redraget og fremforte endvidere, at det havde været onskcligt, om foredraget var blevet sendt ud til medlemmerne inden mødet, da der i foredraget var så mange punkter, som trængte til en nojere eftertanke.

Fulåmizgtig Graf N ielun, landbrugsmini­steriet, takkede for foredraget og anbefalede, at der tages med blod hånd på de mange problemer. Mente, at vejanlæg skal yde bi­drag fastsat af vandJobsretten til anlæg og vedligeholdelse af afløbsledninger som anfort i § I 00, og at det er givet, at det, at man ligger ovenfor interessegrænsen, ikke har større vægt i spørgsmålet om vejarealet som vand­afleder. I tilf:clde, hvor der både er fortove og kantsten, er der enighed om at betale, hvorimod det modsatte er tilfældet i det eks­empel, Grimstrup omtalte, hvor der ingen grofter var langs en vej, og hvor vej\·andet løber ind over markerne. Lodsejerne kan ikke forstå dette synspunkt, da der i det forelig­gende tilfælde også løber en del af vandet langs vejen som folge af, at gra:srabattcn er for høj, Der søges en oprejsningsbevilling til appel til en overlandvæsenskommission.

Amtsuandinspektor Nielsen, Hadersleu : Et vejanla:g er flere steder en hindring for ;i{­ledning af vandet over terrænet, hvorved v;in­dets naturlige afløb ændres. Jeg har indtryk af, at der mange steder sløses med at fore­lægge ombygning af u nderløb for rnndlohs­retten. I Svcrrig betaler veje og baner meget mere end her i landet for afvandingen, og det bliver interessant at se, hvem der bliver de stærkeste her, efterhånden som dl."r sker en fortolkning af vandlobsloven. Hos os betaler vejvæsenet altid omlægningen af et underløb, og lodsejeren betaler ingenting.

Amtsuandinspektor Birk: Ved vejanlæg samler man en masse vand, som man så leder ned til de nedenforliggende lodsejere, herved forandrer man vandets frie lob, og vandJobs­retten bor derfor ved vejanlæg godkende vandafledningen. Amtsvandinspektor Grim­strup sagde, at vejanlæg ikke kan pAlæggcs at betale mere, end hvad et speratanl::cg ko­ster. Det mener jeg ikke er rigtigt. Vejvæse­net mil betale som enhver anden lodsejer på lige fod med disse. Jeg vil anbefale, at der udføres mange flere målinger af nedbørs­mængder og afløb fra veje:-, end der gores i øjeblikket.

Amtsuejinspcktor P. V. Pedersen, Randers: I Randers amt har vi en ankesag om afledning af spilde- og gadevand fra et byområde. Vej­vandet kan ledes en anden vej bort end spildevandet. Kan "; få lov til at klare os selv? Det bliver interessant at se, h'"orlcdes overlandvæsenskommissionens kendelse falder ud. Jeg mener, at kommissionerne undertiden skeler til, at vejvæsenet får tilskud fra vej-

fonden, og at vi derfor bor betale noget mere for afvandingen.

Amtsuej- og vandinspektor H avmand Mad­sen: Jeg mener, at vandvæsenet nu står stærkt overfor \'ejvæsenet. Det må være rimeligt, at vejvæsenet behandles som en almindelig lods­ejer, og at vejvæsenet har lov til at lave sit eget vandafledningssystem, når det er både bedre og billigere. Jeg tror, at der fra de pri­vate projekterende teknikeres side lægges for store bidrag på vejvæsenerne for at tækkes lodsejerne.

Amtsuandinspektor Tyluad: Er vejvand spildevand eller ikke? Ved loveru udfærdigelse er jeg gået ind for, at vejvand ikke er spilde­vand.

Stadsingeniør Ekner, Esbjerg: Jeg kan op. lyse, at der ikke er nogen ovre grænse for, hvad en lodsejer kan komme til at betale til et kloakanlæg i forhold ti l, hvor en lodsejer ellen ville kunne etablere sit eget aflob bil­ligere. Pas på grundvandet ved de åbne vand­bassiner og pas på ikke at forurene grund­vandet af hensyn til vandværker.

Amtsvej- og vandinspektor Grimstrup: Det er ikke rigtigt, at både baner og veje står stærkt; banerne står st:crkt, ,·~l nok fordi de altid har et stort underskud. Det vigtigste er, at man behandler alle ens ved fordelingerne af udgifterne til vandafledningsanlæg. Jeg håber, vi har haft fornøjelse af modet, og jeg tror, det er gavnligt, at vi i fællesskab disku­terer problemerne.

Dirigenten: Tiden er nu gået, vi burde ha.ve haft længere tid til a t diskutere sagerne.

Amtsuejinspektor Danø sluttede modet med en tak til amtsvandinspektor Grimstrup for foredraget.

I fortsættelse af mødet var der ar­rangeret besigtigelsesrejse i bus for del­tagerne ad ruten: Esbjerg - Hjerting - Tarphagebroen - Oksbøl - Fiil sø - Henne strand - Varde - Nør­holm - Hodde - Vrenderup -Korskroen - Esbjerg, hvorunder Ribe amtsråd var vært ved en frokost på hotel "Henne Strand".

A. Køretu1· om formiddagen, ca. 45 km. Esbjerg - Hjerting - Tarphagebrocn -Oksbøl - Fiil So - H enne Strand. Man passerede:

1) Strandvejen Esbjerg- Hjerting, der ud­bygges med 9 m korebane, 2 X 2 m cyklestier

233

og 2 X 2 m fortov, samlet planumsbredde 17 m. Arbejdet påbegyndtes i 1939, men måtte standses som folge af de tyske befæst­ningsanlæg ved Esbjerg.

Det var da projekteret med 7 m kørebane, fortove og cyklestier samt en 2,5 m bred rabat mellem kørebane og cyklestier. Denne rabat blev anlagt i ca. 1 km længde, men kunne ikke holdes som følge af det barske klima.

Til bundbelægning er udelukkende anvendt beton fra tyske befæstningsanlæg.

Samlet længde ca. 5,3 km. Forventet udgift 2.170.000 kr.

Arbejdet udfores som vejfondsarbejde. Vejen er oprindelig anlagt i 1912/13, og

der blev da lagt servitut på de fleste grunde mod havet, således at beplantning og be­byggelse ikke måtte rage mere end 1 m over kørebane. Servitutten blev en årrække ikke respekteret, men der er nu opnået forlig om nedrivning af de fleste huse inden en nær­mere fastsat frist.

2) Tarphagevejen. Længde ca. 16 km, ud­bygget med 10 m planum og 6 m korebane.

Komrnunevej gennem Guldager, Alslev­Hostrup og Janderup-Billum kommuner.

~ig. 12. Overfladebehandling studeres.

Sagen om bygning af en forbindelsesvej fra Esbjerg til oplandet nord for Varde å samt bygning af en bro til erstatning for færge'.­forbindelsen ved Tarphage blev rejst af et udvalg i 1927.

Det første andragende om tilskud, der var holdt i en ret svævende form, blev afslået, idet hverken amtsrådets bivejsudvalg, amtsvej­inspektoratet dier Alslev-Hostrup sogneråd

234

anbefalede sagen, mens Janderup-Billum sog­neråd ikke kunne tage stilling til sagen.

Ved loven af 1937 om beskæftigelse af arbejdsløse kommer der fart i sagen. I mellem­tiden har man diskuteret sagen og også haft

Fig. 13. En overfladebehandling diskuteres.

et andragende ved ministeriet for offentlige arbejder om tilskud efter et overslag på 860.000 kr" hvori broen over Varde å var medregnet med 140.000 kr. Nu indsendte man et andragende om at få arbejdet godkendt som beskæftigelsesforanstaltning med et over­slag på 1.260.000 kr. incl. udgifter til bygning af broen på 180.000 kr. Dette andragende godkendtes, og i årene 1938- 1942 blev vejen og broen bygget.

Udgifterne ved vejens bygning har andraget 2.695. 711,67 kr., heri er medregnet udgifterne til bygning af Tarphagebroen (ca. 400.000 kr. ) , der er 100 m lang med 3 fag, 30+ 40+ 30 m. Den store længde skyldes de vekslende vandstandsforhold, der ofte presser store vand­masser ind gennem dalen, og som bor kunne strømme hurtigt ud, når lavvande indtræder.

3) Den tidligere flygtningelejr ved Oksbøl. Oprindeligt bygget som uddannelseslejr af

tyskerne. Efter kapitulationen samledes her ca. 40.000 flygtninge, der fuldstændig raserede den ca. 50 år gamle gran- og fyrreplantage.

Lejren er nu fjernet, og arealet er delvis tilplantet igen. Fra de mange veje i lejren er fjernet ca. 15- 20.000 m3 sten til udbygning af veje i den vestlige del af amtet, der er meget stenfattig.

Oprydnings- og tilplantningsarbejdet er ud­ført af ci,·ile arbejdspligtige (militærnægtere) ,

Civilingeniør E. Kærn død

Efter få dages sygdom døde fhv. amtsvej- og amtsvandinspektør, civil­ingeniør E. K ærn den 22. juli 1953, 7 6 år gammel.

Amtsvejinspektør Kærn var født den 23. maj 1877 i København som søn af kasserer hos A/S Burmeister & W ain, cand. jur. Carl Johan William Nielsen Kærn og hustru Clare Augusta Vilhel­mine, f. Wandall, og blev i 1901 cand. polyt.

til hvilke en del af lejren blev indrettet som lejr.

4) Fii! So. Ejes af et aktieselskab, der i 1848 på­

begyndte en udtørring af en del af soen. I l 924 udvidedes arealet med 700 tdr. land, som aktieselskabet for egen regning inddæm­mede og udtorrede. Efter vedtagelse af land­vindingsloven er arbejdet fortsat med yder­ligere 2 arbejder hver på 700 tdr. land, så­ledes at ialt 23- 2400 tdr. er inddæmmet. Udgiften til de 2 sidste landvindingsarbejder har udgjort ca. l. 700.000 kr., men hertil kom­mer, at hele arealet er drænet for ca. 900.000 kr.

Arealerne er særlig egnede til froavl og korna,·l, ( i 1953 avledes således 22.000 tdr. korn).

De resterende dele af soen - ca. 800 tdr. land - er tillige med 1200 tdr. land hede fredet.

B. Køretur om ef tcrmiddagen, ca. 76 km. Henne Strand - Varde - Nørholm -Hodde - Vrenderup ad Tingvejen til Korskroen - Esbjerg.

1) Der kores først på bivej Henne Strand­Henne st. til Varde- Nymindegab landevej. Denne bivej er navnlig i sommermånederne stærkt trafikeret, og en udbygning af vejen med vejfondstilskud er derfor påbegyndt.

Forelobig er udført strækningen fra lande­vejen til Henne station, ialt 4,5 km, samlet udgift 640.000 kr.

Arbejdet fortsættes i år med 2,7 km. Den samlede udgift til vejen anslås til l.900.000 kr. for 11,3 km.

Kørebanebredde 6 m bestående af et 15 cm

Indtil april 1905 var han ansat hos ingeniør G. R. Øllgaard og rejste der­fra til U.S.A., hvor han først virkede som tegner hos forskellige ingeniørfir­maer, indtil han i 1906 ansattes som assisterende ingeniør hos civilingeniør H. S. Jandon, Thamasville, Ga. Fra !/.1 1908 ansattes han som bygnings­inspektør og offentlig landmåler på St. Croix. Fra 1. december 1913 til 31. marts 1921 var han stads- og havne-

afrettet bundstenslag med et bundlag på 100 kg af delvis knuste materialer. Herpå lægges - formentlig i 1955 - et toplag på 30 kg.

Landevejen Vardc- Nymindegab er delvis udbygget med 6 m korebane. Arbejdet er udfort ved en udvidelse af den ca. 3,5 m brede overfladebehandlede kørebane - der ikke rives op - således at korebanen udvide11 til begge sider med et 15 cm bundstenslag, der af rettes og til sidst forsynes med en be­lægning af 60-70 kg asfalterede materialer ( deh•is knuste) .

Udgift pr. km i 1953 ca. 50-60.000 kr. 2) Regulering af Varde å fra Norholm

gods mod øst ti l Ansager. Arbejdet omfatter regulering af vandløbet

på en strækning af 11,0 km. Efter regulerin­gen formindskes længden til 6,2 km. Bund­bredde 4---7,5 m. Samlet jordmængde ca. 56.000 m3 . Interesseret areal 112 ha. Overslag 400.000 kr. Arbejdet udføres med tilskud fra statens land\'indingsudvalg.

3) Tingvejen. Indgår som et led i en diagonalvej Esbjerg- Aarhus (Randers) .

Arbejdet i R ibe amt påbegyndtes i J 938, idet man var interesseret i anlæg af en amts­vej mellem Korskroen og Grindsted, da der i dette område ingen amtsveje fandtes. Vejen anlagdes på den første strækning med ensidigt tværfald, idet den var projekteret fire!>poret, men senere er dette opgi\·et. Vejen udbygges nu med normalt tværprofil. Den samlede længde i Ribe amt udgør en, 41 km, og heraf er udbygget ca. 26 km. De samlede udgifter vil andrage ca. 9.000.000 kr., heri medregnet ca. 1.800.000 kr. til overføringsanlæg m. v. , hvor vejen skærer 3 baner \•ed Grindsted. Arbejdet udfores med tilskud af vejfonden.

235

ingeniør i Rønne, og fra 1. april 1921 til I. juni 194 7 amtsvej- og amtsvand­inspektør i Ribe amt.

Som amtsvejinspektør gik Kærn ind til et arbejde, der helt og holdent op­tog hans interesser. Vejbygningens ud­vikling foregik i det tidsrum, han var amtsvejinspektør, i stadigt stigende tempo, og Kæm formåede til stadighed

at holde sig ajour med udviklingen og var aldrig bange for at prove nye ar­bejdsmetoder og materialer. Han var således blandt de første, der forsogte sig med overfladebehandlinger m. v. Ved stadige studierejser - selv efter at han var trådt tilbage som amtsvej­inspektør - søgte han at underbygge sin viden, og hans store tekniske kun­nen kom da også vejnettet i Ribe amt til gode, ikke alene i arbejdet med ud­bygningen af det bestående landevejs­net, men også ved nye store vejanlæg, som han ganske vist ikke alle opnåede at se færdige, men som han dog satte sit præg på ved tilrettelæggelsen af vejenes linieføring m. v. Blandt dis.se nye vejanlæg skal nævnes Darumvejen, Tarphagevejen, Nørholmvejen, Horn­lundvejen og Tingvejen.

Mellem de mange andre opgaver,

236

det faldt i Kærns lod at løse, var om­bygningen af en lang række broer ved de mange store vandløb i Ribe amt. Han projekterede selv en lang række af dis.5e broer, og han sørgede for på dette felt at følge med i den udvikling, der skete inden for jernbetonens anven­delse i vejbygning, og adskillige yngre ingeniører har beundret hans store evne til netop på dette punkt at følge med i tidens spørgsmål. Kærns interesse for dette særlige område holdt sig også, efter at han havde taget sin af sked som amtsvejinspektør. Han syslede i sit otium med flere større opgaver, og hans forslag til løsning af spørgsmålet om en Storebæltsbro fremsattes kort for hans død.

Kæm var en stille og beskeden mand, der ønskede at leve i fred og passe sit arbejde, der interesserede ham så stærkt, og han gik som chef ud fra, at hans medarbejdere arbejdede i samme ånd. Han overlod dem selvstændigt at arbejde med sagerne og var altid rede til at drøfte de problemer, der opstod, og var altid lydhør for nye tanker og ideer. H an fik dog tid til at interessere sig for det faglige foreningsliv. Han var således medstifter af amtsvejinspektor­foreningen, medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings af deling for Vestjylland fra 193 7 til 194 7, de forste 3 år som formand.

Amtsvejinspektør Kærn efterlader sig 2 sønner, begge civilingeniører. Han vil blive savnet af sine efterladte, og de vil sammen med de mange, der lærte ham at kende, holde hans minde i ære. A. G. Jæger.

VILH. NIELSEN Entreprenør ag Bralæggermestør

Skovvej 15 - Ballerup - Telefon 24-4 Træll" Kl. 18- 19.

Udfører: Gucb Brolægning Jordarbejdo V•jarbejde Masklnstedning .ol ny og g.ornm.! Brolægning

BLAKSHØJGAARDS

GRUS- OG SK.Æ.RVEFABRIK

Alt i Vejmaterialer

GARUM

Tlf. 68 Lendum

Kristrup Maskinværksted Clausholmvej 2 - Randers

Telf. 1553

Specialitet:

Rep. af Entreprenørmateriel Vejbelægningsmaskiner

Grusspredere - Tromler Sneplove m. m.

PA Tjæreborg Cementstøberi

vibreres alt

Viby betonrørspresse vibrerer og

presser rør i alle størrelser efter Ingeniørforen. normer . .6, 52.

Tlf. Tjæreborg 21

ROSKILDE

MASKINFABRIK

Emil Andersen

Roskilde Tlf. 1429

Privat: TH. 2465

Fa. J. F. Nielsen Entreprenør & Vognmandsforretning

Vorup pr. Randers Tell. 2614

Leuering af

VE]MATERIALER

Betonvarefabrikken "LØVENu

er fu ldstændig moderniseret og rationaliseret

VibraUonspresseren VJHY og alt til Vibration

Trekanten Nr. 20 erhvervet 1926

Tlf. 240 - Skjern

Stenbrud og Skærvefabrik

NØRRE SMEDEBY A/S

Vilsbæk pr. Kliplev

Leverandør til samtlige sønder­

jydske Amter

Tii. Kliplev 8116

XV

XVI

BETONVARER T I L V EJ BY G N I N G

A/S N. K. NIELSEN & Co. ÅRHUS

TEKNISK ØKONOMISK

VEJVISER

T ELF. 4 23 22

udgivet af Handelsministeriets Produktivitetsudvalg

En samlet fortegnelse

over danske institutter, laboratorier, udvalg m, v.

af betydning for dansk erhvervsliv

TEKNISK ØKONOMISK VEJVISER giver konkrete og kort­fattede oplysninger om arbejdsområde, specialudstyr, undervis­ningsvirksomhe d, biblioteksforhold og publikationsvirksomhed inden for ca. 400 institutter, laboratorier, udvalg rn. v" hvis virk­somhed er af central betydning for dansk næringsliv.

TEKNISK ØKONOMISK VEJVISER viser således vej til et umådeligt fond af sagkundskab og kunnen, der er af uvurderlig betydning for enhver, der har en opgave at løse og som søger saglighed og inspiration.

TEKNISK ØKONOMISK VEJVISER letter ligeledes forsk­ningens og næringslivets folk adgangen til at skabe sig et overblik over det omfangsrige og aktuelle arbejde, der foregår inden for landets grænser med det formål at hæve det danske samfunds levestandard og konkurrencedygtighed.

544 sider, format A 5.

Pris kr. 13,50.

I kommission hos

TEKNISK FORLAG V. Farimagsgade 31, København V, tlf. Byen *9288

Aktieselskabet

De Danske Granitbrud Nr. Voldgade 54 • Telf. 2620

KØBENHAVN

Kantsten

Skærve- oc C:baossebrosteoøfabrik Stenhuggerier

Vang - B'>rnholm

• HOLM & STRØYBERG

Nr. Voldgade 54 - København

•11111111m111111111111111111111m~mm11111rn1111111111111111111111111111111111111111111m11111111111111111111111111111111111111~1111111111111111111111111111111111111111~~111rn111111111111~~11111• ~

== H. P 0 ULS EN & C 0. A/s KALVE BOD PLAD SVEJ • KØBENHAVN V.

= Telegramadr.: MAKADAM - Telefon: Central * 8636 & 4729

~ BROSTEN -G:~:~::~ENRGE~:AUSSESTEN -== eææ

<== Leverandør til kommu ner over hele landet = = ~ =

~

i11111m111111111111111111m1111111m111111111m~m11mmn1111m111111111111m1m1111111111~11m111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111~~11111~1111n1•

ASFALT· PULVER

ASFALTEREDE STENMATERIALER

COLAS VEJ MATERIALE Åls , KAMPMANSGADE 2. KØBENHAVN V. TLF. •MINERVA 4480