velfærdsteknologi set med it-briller – et kønt syn?

Velfærdsteknologi set med it-briller – et kønt syn?��Et it-roadmap for velfærdsteknologi

Bent Bilstrup | Lakeside A/S | [email protected] | +45 2326 2229

Hvad er det for en it-mæssig udfordring vi står overfor i forhold til velfærdsteknologi?

•  Se i retning af intelligent anvendelse af it og ikke udvikling i jeres velfærdteknologier. Tendensen er klart mod at forbruger-‐teknologier 9lbyder en stor del af den teknologipla<orm, som frem9dens velfærdsløsninger vi basere sig på. Fx brug af spillekonsoller 9l egen-‐ og genoptræning. Det vil udfordre din tradi9onelle teknologi-‐portefølje.

•  Få styr på den tekniske gæld i din it-‐arkitektur. Det er vig9gt din it-‐arkitektur og øvrige infrastruktur er klar eller forberedt 9l at blive udfordret af nye elementer. Fx vil velfærdsteknologiske løsninger i vid udstrækning gå på tværs af sektorer og nå langt ud i borgernes hjem. Det vil udfordre din arkitektur.

•  Styrk din arkitekturs interoperabilitet. Systemintegra9on er eet af de klassiske it-‐dyder, som velfærdsteknologiske løsninger kommer 9l at udfordre. Vær derfor proak9v i forhold 9l at sikre interoperabiliteten -‐ altså det at systemer kan kommunikere effek9vt med hinanden -‐ når I planlægger løsninger og projekter. Det kan fx gøres med enkle checklister der sikrer interoperabiliteten på 3 niveauer:

•  Organisatorisk interoperabilitet: er de fornødne aKaler og governance-‐forhold på plads? Fx omkring dataejer-‐forhold.

•  Data-‐interoperabilitet: er informa9onsmodeller afstemte så dataudveksling og genbrug af informa9on kan ske uden tab og forvanskning.

•  Teknisk interoperabilitet: den klassiske. Kan systemerne kommunikere indenfor den infrastruktur og topologi der er sat i? Kan vi fx kommunikere med den løsning, som borgeren har i sit eget hjem 9l selv-‐træning eller pleje?

•  Gør it-‐funk9onen 9l en ak9v og proak9v del af projekterne omkring velfærdsteknologi. It er et gennemgående element i de velfærdsteknologiske løsninger. Det er derfor vig9gt at it-‐funk9onen -‐ inklusive driKen -‐ kommer på banen som en ak9v medspiller i planlægningen og udvikling af projekterne. It-‐funk9onen skal fungere som rådgiver og sparringspartner og bidrage med at anvise løsninger. Undgå rollen som leverandør af infrastruktur, der "bare må se at få det der it 9l at fungere" der bliver inddraget for sent, hvor væsentlige beslutninger allerede er taget og ikke kan gøres om. Beslutninger der helt sikkert bidrager 9l at øge den tekniske gæld i jeres infrastruktur og arkitektur.

Anbefalinger – gør din it-funktion og arkitektur klar

”Vi ser...” - Fokus er på: Prognose, trends og vision – To-be - indenfor det velfærdsteknologiske felt samt udpegning af de væsentligste tendenser

”Vi kan…” - Fokus er på: Nuværende situation - As-is - og afdækning af fokusområder for velfærdsteknologi

”Vi må gøre...” - Fokus er på: Kritiske faktorer for at opnå de ønskede resultater

”Vi handler...” - Fokus er på: Anbefalinger og vejen frem.

Den velfærdsteknologiske vision – med it-briller

At der kan innoveres, udvikles og anvendes løsninger, der opleves værdifulde og værdiskabende for anvenderne – brugere såvel som personale. Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge, selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller social funktionsnedsættelse. At løsningerne frembringes på en fleksibel teknologi-platform, der udnytter ikt’ens muligheder til at lave interoperable, billige, robuste og sikre systemer.

HVAD ER UDVIKLINGEN?Overordnet it-roadmap for velfærdsteknologi

VISI

ONNU

KORT

SIG

TELA

NGT

SIGT

E

Medio 2012

20__

20__ - 20__

2011 - medio 2012 Borgeren Den sundhedsfaglige Teknologi / infrastrukturHVAD ER DET DRIVENDE? HVAD GØR DET MULIGT?

Løsningerne skal gøre brugerne mere trygge, selvhjulpne og afhjælpe en fysisk eller social funktionsnedsættelse.

At løsningerne frembringes på en fleksibel teknologi-platform, der udnytter ikt’ens muligheder til at lave interoperable, billige, robuste og sikre systemer.

At der kan innoveres, udvikles og anvendes løsninger, der opleves værdifulde og værdiskabende for anvenderne – brugere såvel som personale.

Selv-øvelse: Visionen for velfærdsteknologi og it

1.  Brug 2 minutter til at overveje hvilken vision I evt. har eller måske burde have for velfærdsteknologi

2.  Notér den dit roadmap på sidste side

Den stolte husmoder – anno 1961

Region Syddanmark og Odense Kommune:

”(...) som teknologier eller services, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange.”

EU FP7programmet for Ambient Assisted Living:”Alderstilpassede systemer, som kan assistere et sundt og uafhængigt liv”

Nordens Välfärdscenter under Nordisk Ministerråd:”(...) velfærdsteknologi er tekno-logiske hjælpemidler som kan bruges af og støtte brugeren, hvad enten brugeren er ældre, kronisk syg, funktionshæmmet eller ansat til at varetage velfærdsydelser”

Danmarks Vækstråd:”Hjælpemidler eller løsnin-

ger til brug i pleje og sund-

hedssektoren”

Hjælpemiddelinstituttet:

”Velfærdsteknologi omfatter teknologiske løsninger, der anvendes af bor-gere, der er modtagere eller forbrugere af de særlige velfærdsydelser, og som enten kompenserer for eller støtter en nedsat funktionsevne. Velfærds-teknologi omfatter også teknologiske løsninger, der primært anvendes af og understøtter de medarbejdere, som leverer eller udfører velfærdsydelserne. ... Velfærdsteknologiske løsninger har både et individuelt og et samfunds-mæssigt perspektiv”

Ingeniørforeningen i Danmark (IDA):”Teknologier og intelligente systemer, der for-syner eller assisterer borgeren med én eller flere hverdagsfunktioner. Velfærdsteknologi kan understøtte og forstærke fx tryghed, sik-kerhed, sociale netværk, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden.”

UG

EN

S T

EM

A

18. oktober 201027

ET VELLYKKET MØDE mellem medarbejdere og ny tek-nik er afgørende for succesfuld introduktion af nye lo-vende velfærdsteknologiske løsninger i den danskesundheds- og plejesektor.

Selv små tekniske problemer kan blokere for medar-bejdernes motivation for at anvende de nye løsninger.Det samme kan manglende forberedelse af frontperso-nalet på de grundlæggende ændringer i arbejdsrutinerog rollefordeling, som velfærdsteknologi vil medføre.Det viser en ny undersøgelse fra Region Syddanmark.

“Når man indfører ny teknologi, udgør selve teknolo-gien kun 20 pct. af de ændringer, der bliver sat i gang.Det meste handler om arbejdsgange og organisation. Ogher er det vigtigt, at arbejdsgange gås efter og omlægges,så de giver det bedste udbytte af teknologien, ellers fal-der man hurtigt tilbage til de gamle vaner,” siger DortheKusk, afdelingschef i Region Syddanmark med ansvarfor regionens velfærdsteknologiske satsning og initiativ-tager til undersøgelsen.

Nye teknologiske løsninger i sundheds- og plejesekto-ren rummer et stort potentiale. Brugt på den rigtigemåde kan de medvirke til, at langt flere patienter kanblive selvhjulpne og selv stå for behandling i eget hjem.Det kan udløse lavere udgifter på området og hæve kva-liteten af behandlingen for patienterne, der får størremagt over og ansvar for deres eget forløb.

Undersøgelsen fra Region Syddanmark fokuserer påmedarbejdernes kompetencer i forhold til velfærdstek-nologi, og viser, at medarbejderne på både hospitaler og iden kommunale pleje har de nødvendige færdigheder til

at betjene den nye teknik, men alligevel tøver over foranvendelse af velfærdsteknologi. Deres tøven skyldesusikkerhed og manglende accept af, at de nye teknolo-gier griber dybt ind i kendte arbejdsrutiner – og at de tiltider oplever, at teknikken ikke altid fungerer lige hen-sigtsmæssigt. Se figur 1.

Dorthe Kusk ser indførelsen af velfærdsteknologi som

Den menneskelige faktor er afgørende for velfærdsteknologi

HOVEDPUNKTER• Succes med ny teknologi kræver forankring i hele organisationen• Teknologiens værdi skal være tydelig for frontpersonalet• Velfærdsteknologi udgør et paradigmeskift i arbejdsgange og rol-

ler i sundheds- og plejesektoren• Projekt Telekat fra Nordjylland giver værdifuld erfaring om succes-

fuld introduktion af velfærdsteknologi

Figur 1: Personalet tager positivt imod ny teknologi, hvis altså den virker. Dobbeltregistrering af data nævnes eksplicit som eksempel på dårlig teknologi.

Sundheds- og plejepersonale udpeger god og dårlig teknologi

Velfærdsteknologien: Hot and not

Kilde: Kompetenceundersøgelse for velfærdsteknologier i Region Syddanmark / Accenture. Interviewbaseret undersøgelse, 2010.

God teknologi Dårlig teknologiI kommunal pleje: I kommunal pleje:

På sygehusene: På sygehusene:

Gør hverdagen nemmere (f.eks ved at aflaste tunge løft eller tungt arbejde, mindske fejl og gøreborgeren mere selvhjulpen)Skal være nem at bruge og nem at rengøre

Kan ikke rengøresGår ned eller er ustabilHar for mange valgmuligheder

Fungerer i samspil med eksiste-rende teknologi.Løser et begrundet behov for at indføre teknologien Er nem at bruge

Spilder tid ved at være langsom, kompleks eller ved at kræve dob-beltregistrering af samme data.Er begrundet i andre hensyn end i forståelige kliniske eller admini-strative behov.

for hjemmet. Sådan har det været i rigtig mange år, selvom andelen af børn, der er omfattet af forebyggende for-anstaltninger, er mere end fordoblet i løbet af de sidste 18år.

Kommunerne budgetterer alene i år med at bruge ca. 13milliarder kr. på forebyggende foranstaltninger og anbrin-gelser. Men en stor del af pengene bliver brugt på indsatser,som vi ikke kender effekten af, påpeger Mette Deding.

“Selv om vi bruger et stigende milliardbeløb på forebyg-gende foranstaltninger og anbringelser, ser det ikke rigtigud til at flytte noget. En ung, som bliver anbragt uden forhjemmet, klarer sig ikke mærkbart bedre end en tilsva-rende ung i samme situation og med samme problempro-fil, som ikke bliver anbragt. Det virker, som om at manbare bruger penge uden at have en langsigtet plan. Og deter et område, hvor vi virkelig har brug for mere kvalificeretviden om de konsekvenser, det har, når vi sætter noget iværk,” siger Mette Deding.

Frygt for discountløsningLandet over forsøger borgmestrene nu at bremse den mas-sive vækst i udgifter til udsatte børn og unge. De budget-terer i år med at bruge stort set lige så mange penge somsidste år. Da udgifterne er vokset med over 4 pct. årligt desenere år, vil det være en kraftig opbremsning.

Om budgetterne så holder, er et helt andet spørgsmål.Erfaringerne viser, at det kan blive svært. Det specialise-rede socialområde var den væsentligste årsag til, at borg-mestrene sprængte budgetterne i 2009. Området tegnedesig alene for 3 milliarder kr. ud af den samlede overskri-delse på 5 milliarder kr.

De optimistiske budgetter kan hænge sammen med, atkommuner i stigende grad bruger netværksanbringelsersom f.eks. slægtspleje frem for de langt dyrere døgninsti-tutioner. Der er nemlig stor prisforskel: En plads i døgn-institution koster i snit godt 85.000 kr. om måneden, mensslægtspleje kun koster 14.000 kr.

Mette Deding ser umiddelbart positivt på denne udvik-ling. Man ved nemlig fra internationale studier, at slægts-pleje kan være en rigtig god ide. Men alligevel er hun be-kymret for, at det reelt er udtryk for kassetænkning.

“Med det pres, der er på den kommunale økonomi, kanman godt frygte, at slægtsanbringelse udvikler sig til enren discountløsning. Hvis ikke slægtsfamilierne får denstøtte og uddannelse, de har behov for, kommer den posi-tive effekt ikke til at slå igennem,” siger Mette Deding.

Efterlyser større ansvar Konsekvenserne af den manglende viden og handling pådet sociale område betyder ikke blot, at milliarder af kro-ner risikerer at blive spildt. I nogle tilfælde kan det lige-frem forværre situationen for de pågældende mennesker.

Rigsrevisionen konkluderede sidste år i en opsigtsvæk-kende beretning, at over 9 milliarder kr. var blevet spildtpå aktivering af svage ledige, som også havde sociale ellerhelbredsmæssige problemer at kæmpe med. Rigsrevisio-

nen kom også frem til, at aktiveringen havde haft en ne-gativ effekt. En lavere andel kom i beskæftigelse og blevselvforsørgende end blandt tilsvarende ledige, som ikkevar i aktivering.

Kommuner fortsætter også med at anbringe såkaldteantisociale unge sammen med andre tilsvarende ungefrem for at anbringe dem hver for sig, selv om undersø-gelser har dokumenteret, at det kan være med til at for-stærke deres antisociale og kriminelle adfærd.

Et tredje eksempel er hele førtidspensionssystemet. I dagbliver unødvendigt mange mennesker henvist til et liv påsamfundets sidelinje som førtidspensionist, selv om de hargode chancer for at genvinde noget af deres tabte arbejds-evne og dermed komme tilbage på arbejdsmarkedet. Sam-tidig er fleksjobordningen blevet en slags holdeplads forlangtidsledige, nedslidte og folk på revalidering, somendnu ikke er “svage” nok til en førtidspension.

Både blå og rød blok i Folketinget erkender, at systemethar spillet fallit, og at der er brug for en reform af førtids-pension og fleksjob. Ikke mindst fordi udgifterne er løbetløbsk. De samlede udgifter er efterhånden blevet knap 50milliarder kr. større, end man skønnede, dengang den for-rige førtidspensionsreform trådte i kraft i 2003.

Mette Deding mener, at en kommende førtidspensions-reform er oplagt eksempel på et område, hvor regeringenog Folketinget bør sætte effektmålinger højt på dagsorde-nen, så man kan få dokumenteret, hvordan de forskelligemetoder og behandlinger virker, og dermed få bedre styrpå udgifterne.

“Folketinget er nødt til at få bygget ind i reformen, atman skal have afdækket effekter og konsekvenser af de for-skellige tiltag for at kunne se, om pengene bliver brugt rig-tigt, og for at finde nogle fremadrettede løsninger. Det gørman ikke i dag. Der er lidt i Barnets Reform, som nu ertrådt i kraft. Men det kan gøres bedre. Kommunerne måogså komme mere på banen. De har et stort ansvar for, atpengene bliver brugt mest optimalt,” siger Mette Deding.

To forskellige verdenerDen sociale indsats står i skærende kontrast til sundheds-området, hvor der er en stærk tradition for evidensbaseretindsats. Danmark er førende inden for forskning i nye læ-

28 VELFÆRDENS INNOVATØRER 2011 Tillæg til MM08

Figur 2: Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde er steget i de senere år.

Kommunernes budgetterede udgifter til det specialiserede socialområde 2008-2011, mia. kr.

Regningen vokser

Kilde: KLs budgetoversigter.

30

40

50

2008

39,6 41,7 42,6 42,8

2009 2010 2011

4 KORTLÆGNING OG ANALYSE UDARBEJDET AF DAMVAD FOR REGION NORDJYLLAND DAMVAD.COM

Velfærdsteknologi kan derfor blive et erhvervs-mæssigt eventyr for nordjyske virksomheder. Og efterspørgslen på velfærdsteknologi stiger i den vestlige verden i takt med, at der bliver flere ældre og færre at ansætte, der kan udføre velfærdsydel-serne. Derfor er der ikke blot tale om et erhvervs-mæssigt eventyr i et nationalt perspektiv. Mulighe-derne ligger i lige så høj grad udenfor landets grænser. Stort internationalt erhvervspotentiale Den samfundsmæssige udfordring er ikke kun na-tional, men et faktum som gør sig gældende i de fleste EU- og OECD-lande. Derfor vil der være en væsentlig eksportmulighed for virksomheder, der er i stand til at udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger. Figuren nedenfor viser en kraftig stigning i gruppen af personer over 65 år i perioden frem til 2060.

Personer, som er over 65 år, er i langt højere grad brugere af velfærdsgoder sammenlignet med per-soner under 65 år. Samtidig betyder den lavere andel af personer un-der 65 år, at arbejdsstyrken falder. Danmark vil sandsynligvis have en befolkning bestående af 25 pct. personer på mere end 65 i år 2060 med en arbejdsstyrke på 58 pct. I dag er den tilsvarende fordeling 16 pct. personer over 65 år og 64 pct. i den arbejdsdygtige alder. Det vil med andre ord være en stigning i antallet af personer, der er over 65 år på omkring 66 pct. Driver for privat innovation Kommuner og Regioner har et stigende fokus på at øge kvaliteten og effektiviteten inden for vel-færdsområdet gennem innovation og øget brug af teknologi.

Figuren nedenfor viser en kraftig stigning i gruppen af personer over 65 år i perioden frem til 2060. Per-soner, som er over 65 år, er i langt højere grad brugere af velfærdsgoder sammenlignet med personer under 65 år.

FIGUR 1 Demografisk udvikling i de nordiske lande og EU27-landene

Kilde: DAMVAD, 2011

66%

55%

64%

58%

65%

55%

65%

57%

64%

56%

17%

30%

16%

25%

17%

28%

15%

25%

18%

27%

0%

20%

40%

60%

80%

100%

2010 2060 2010 2060 2010 2060 2010 2060 2010 2060

EU-27 Danmark Finland Norge Sverige

65+ årige 16-64 årige

Generelle tendenser Beskrivelse

Højere grad af teknologi-understøt-telse og digitalisering af livsstil(Styrke: Høj, Akuthed: Høj)

Tendensen er, at vi i stigende grad omgiver os med teknologi og føjer det ind i vores dagligdag. Det er en tendens der inkluderer både arbejds- og privatliv.

Den danske offentlige sektor står midt i en reform-tid(Styrke: Middel, Akuthed: Høj)

Den offentlige sektor er under forandring og kommer over de næ-ste mange år til at gennemgå forandringer på både det struktu-relle og det service/borger-vendte plan.

Især sundhedsvæsenet centrali-seres: større, mere specialiserede enheder(Styrke: Middel, Akuthed: Høj)

Sundhedssektoren er som én af de største – hvis ikke den største – enkeltsektor også udset til at gennemgå forandringer. Centrali-sering i form af satsning på supersygehuse og samling / speciali-sering af behandlingstilbud

Mere krævende patientgrupper (fx kronikere, personer med indlærings-problemer etc.)(Styrke: Høj, Akuthed: Middel)

En række patientgrupper med kroniske lidelser vokser i størrelse og lægger en stadig større belastning på sundheds- og omsorgs-funktionerne.

”Consumerism” - forbrugerteknologi sætter den teknologiske og innova-tive dagsorden(Styrke: Lav, Akuthed: Middel)

Denne tendens beskriver at der i disse år sker et skifte fra at det i langt højere grad er slutbrugervendte løsninger og teknologier, der driver den teknologiske udvikling og innovationen. Det er et skifte fra den traditionelle industrielle ”innovation-push” baseret på tung F&U mod et mere ”market-pull” paradigme, hvor det er masse-markedets krav og optag af produkter og tjenester, der er drivende for udviklingen.

Den generelle demografiske udvik-ling i Danmark og Europa(Styrke: Høj, Akuthed: Lav)

Demografiens udvikling er klar: flere ældre og flere grupper i befolkningen der har et konstant og livsvarende behov for behand-ling og omsorg.

En mere borger- og patientvendt of-fentlig sektor(Styrke: Lav, Akuthed: Lav)

Er en tendens, der lægger sig op ad digitaliseringen af den of-fentlige service, hvor digitale adgangsveje er naturlige og ofte den primært foretrukne af begge parter. Tendensen bliver flere steder benævnt Borger 2.0 som udtryk for den ”digitalt indfødte”.

Borgeren i en rolle som aktiv delta-ger i egen situation(Styrke: Middel, Akuthed, Middel)

Tendensen om, at borgeren i stigende grad skal inddrages og kræver at blive inddraget i sin egen situation. Fx tage medansvar for behandling, omsorg etc.

Behov og fokus på Offentlig-Privat Innovation (OPI)(Styrke: Lav, Akuthed: Lav)

Der er en tendens, der peger i retning af større og større sam-arbejdsflader mellem offentlige og private aktører med fokus på udvikling af nye services og tilbud.

Alternativ - privat - finansiering af velfærdstilbud(Styrke: Høj, Akuthed: Lav)

Med omlægningen og reformerne på pensions- og efterlønsom-rådet peger en tendens i retningen af at der i fremtiden skal og vil blive åbnet for flere alternativer og ofte private kilder til finansie-ring af omsorgs- og velfærdsydelser.

Digitalisering og teknologi-anvendelse

Reformer i den offentlige

sektor

Centralisering i sundhedssektor

Mere krævende patientgrupper

”Consumerism”

Den demografiske

udvikling

Borger- og patientvendte

digitale services Borger som aktiv deltager i

eget forløb

OPI – offentlig-privat-innovation

Alternativ – privat – finansiering af velfærdstilbud

Brugerdrevent indhold og services

Teknologi-kategorier

Overordnet kan man opstille 5 teknologi-kategori-

er, som de velfærdsteknologiske løsninger udvikles

på basis af:

Sensorer Teknologier til at opsamle data alle vegne. I eller på kroppen

(kropfunktioner, temperatur, etc.), i eller på apparatet (bevægel-

se, forbrug, placering, etc.), i og fra det omgivende miljø (hjem-

met, udendørs, transportmidler, etc.).

Behandling af informationer Indsamle, sammenstille, behandle og analyse af data. Dvs. om-

danne informationer til kontekst-bestemt og kvalificeret beslut-

ningsstøtte på tværs af opsamlingspunkt og anvendelse.

Aktuator Automatisk kontrol gennem aktuatorer. Aktuatoren kan være en

teknisk mekanisme, der reagerer på dataeller sensor-input.

Kommunikation og sikkerhed Sensorer og aktuatorer er forbundet via ét eller flere netværk

ofte trådløst,da mange af systemerne vil være mobile og fx følge

brugeren fra hjemmet, under transport, til arbejdspladsen og

behandlingssted.

Interaktion og brugerflader Intelligent samspil med andre personer, systemer og tjenester

er centralt for velfærdsteknologi.

Integration og interoperabilitet En stor del af velfærdsteknologiske løsninger handler om at få

forskellige tekniskemiljøer og systemer til at kommunikere og

udveksle data. Det handler således om at få hardware, software,

brugerflader, netværks- og kommunikationsteknologier til at

tale sammen.

Teknologi-kategorier på spil

Skematisk kan vi opsummere de 2 teknologi-retninger således:

Sundhedsteknologi Forbrugerteknologi

Fokus på sikker og præcis specialiseret anvendelse især på hjælpemidler

Fokus på generel anvendelse

Smalle anvender-grupper med specialerfaring eller skoling

Bred anvendelse uden forudsætninger

Lang udviklingstid og lang levetid af produkt Kort udviklingstid og kort levetid af produkt

Relativ dyr Relativ billig

2 teknologi-udviklinger – en lurende konflikt

Integration og interoperabilitet

Kommunikation og sikkerhed

Informations-behandling

Interaktionsdesign og brugerflader

Sensorer

Aktuatorer

Teknologi-anvendelse (vs. udvikling)

Løsninger baseret på generelle teknologier

Mobilitet

Internet-baseret infrastruktur

Cloud services

Selv-øvelse: Teknologiske tendenser og relevans

1.  Notér de tendenser ned, som du vurderer generelt har relevans for jeres aktiviteter indenfor velfærdsteknologi

2.  Tag evt. udgangspunkt i de tendenser der er angivet i det foregående – supplér med dine egne

3.  Placér dem på ”radaren” i forhold til relevans og akuthed.�Relevans: hvor vigtig og hvor stor indvirkning vurderer du det vil have på jeres projekt/situation/strategi?�Akuthed: hvornår forventer du det vil have indvirkning / effekt?

4.  Noter dem på dit roadmap på sidste side

Notér tendenser her:

Selv-øvelse: Teknologiske tendenser og relevans




Højere grad af teknologi-understøttelse og digitalisering af snart alle arbejdsgange (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)

Den danske offentlige sektor står midt i en reform-tid (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)

Især sundhedsvæsenet centraliseres: større, mere specialiserede enheder (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)

Mere krævende patientgrupper (fx kronikere, indlæringsproblemer etc.) (Styrke: Høj, Akuthed: Middel)

"Consumerism" - forbrugerteknologi sætter den teknologiske og innovative dagsorden (Styrke: Lav, Akuthed: Middel)

Den generelle demografiske udvikling i Danmark og Europa er klar: flere ældre og flere grupper i befolkningen der har et konstant og livsvarende behov for behandling og omsorg. (Styrke: Høj, Akuthed: Lav)

En mere borger- og patientvendt sektor, hvor digitale adgangsveje er naturlige og ofte den primært foretrukne af begge parter - Borger 2.0 (Styrke: Lav, Akuthed: Lav)

Borgeren i en rolle som aktiv deltager i egen situation - tager medansvar for behandling, omsorg etc.) (Styrke: Middel, Akuthed, Middel)

Behov og fokus på Offentlig-Privat Innovation (OPI) (Styrke: Lav, Akuthed: Lav)

Alternativ - privat - finansiering af velfærdstilbud (Styrke: Høj, Akuthed: Lav)


VISI

ONNU

KORT

SIG

TELA

NGT

SIGT

E

Medio 2012

20__

20__ - 20__


”Vi ser...” -‐ Fokus er på: Prognose, trends og vision – To-‐be -‐ indenfor det velfærdsteknologiske felt samt udpegning af de væsentligste tendenser

”Vi kan…” -‐ Fokus er på: Nuværende situation -‐ As-‐is -‐ og afdækning af fokusområder for velfærdsteknologi

”Vi må gøre...” -‐ Fokus er på: Kritiske faktorer for at opnå de ønskede resultater

”Vi handler...” -‐ Fokus er på: Anbefalinger og vejen frem.

Hvad er det drivende – hvorfor må der forandres?

Specifikke og prioriterede trækkræfter / drivere for velfærdsteknologiske løsninger

Beskrivelse

Stort økonomisk pres på hele den offentlige

sektor

(Styrke: Høj, Akuthed: Høj)

Den offentlige sektor er under pres på flere fronter,

men især er der et pres på økonomien med krav om op-

timering og indførelse af løsninger med et tydeliggjort

besparelsespotentiale. Konkret betyder det, at velfærds-

teknologi og velfærdsteknologiske løsninger med den

offentlige sektor som aftager skal have et tydeligt og for-

muleret besparelsespotentiale.

Pres på ressourcer og optimering af produk-

tivitet


Både i den offentlige og private sektor er der pres på

ressourcerne og fokus på at øge produktiviteten. Bedre

tilrettelæggelse af arbejdsopgaver og indførelse af løs-

ninger til aflastning af fx sundhedsfagligt personale står

højt på dagsordenen.

Stærkt politisk fokus på velfærdsteknologi og

alternative løsninger på udfordringer omkring

bedre borgerservice for samme eller færre

midler


Politisk set er der stor velvilje for velfærdsteknologiske

løsninger og services. Især fordi man ser det som en

chance for at forbedre og optimere borgerens oplevede

service og en økonomisk gevinst indenfor en række løn-

og ressourcetunge sektorer. Det er usikkert hvor meget

diskussionen om kvalitet af de enkelte velfærdsteknologi-

ske løsninger reelt vægter.

Konsekvensen er bl.a., at der er et gunstigt miljø for pro-

jekter.

Flere mere selvhjulpne i egne rammer

(Styrke: Høj, Akuthed: Middel)

En kraftig og vedvarende drivkraft er behovet for at flere

bliver mere selvhjulpne i egne rammer – fx eget hjem

eller på arbejdspladsen. Dels er der en række demogra-

fiske faktorer, der tilsiger at presset på de eksisterende

rammer for fx omsorg og pleje skal suppleres af andre

tilbud for at have tilstrækkelig kapacitet. Samtidig er

størrelsen af befolkningsgrupper med kroniske lidelser

voksende. En gruppe der dels vil kræve flere ressourcer

og som også stiller flere krav og ønsker om at kunne

håndtere egen livssituation mere individuelt og med hø-

jere grad af kontrol.

Generelle drivkræfter 1/2

Specifikke og prioriterede trækkræfter / drivere for velfærdsteknologiske løs-ninger

Beskrivelse

Fokus på stimulering af projektmarkedet (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)

Der er over de sidste 3-4 år kanaliseret stadig flere midler i retning af det velfærdsteknologiske felt – både nationalt og internationalt. Man forsøger på denne måde fra flere sider at stimulere projektmarkedet og dermed få aktiveret forsknings- og undervisningsinstitutioner samt virksomheder.Se oversigt over projektmidler indenfor det velfærdsteknologiske felt på de efterfølgende sider.

Øget fokus på teknologi-anvendelse sna-rere end teknologi-udvikling (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)

Den teknologiske driver er især på det nationale plan svag: velfærdstek-nologi har i den danske (skandinaviske) fortolkning et udpræget fokus på anvendelse og mindre på udvikling af ny teknologi. Det sætter sig også tydeligt igennem i de projektpuljer der udbydes, at de typisk har fokus på intelligent anvendelse og tilpasning snarere end udvikling.

Behov og ønske om nytækning / innova-tion omkring velfærdsteknologi (Styrke: Middel, Akuthed: Middel)

Det er nødvendigt at inddrage nye måder at tænke og innovere omkring velfærdsteknologi. Dels mere bruger- og medarbejderinddragende meto-der, men også innovationsmetoder til at muliggøre og optimere offentlig-privat innovation.

Opgaveglidning mellem faggrupper – især indenfor den offentlige sektor.(Styrke: Middel, Akuthed: Middel)

En række faggrupper – især indenfor social- og sundhedssektoren oplever at der sker en løbende glidning mellem faggrupper og deres respektive arbejdsopgaver. Drivkraften til dette er strukturændringer og optimeringer af driften, der sætter sig igennem som omlægninger af arbejdsgange og rutiner.

Offentlig-Privat Innovation (OPI) (Styrke: Lav, Akuthed: Høj)

Der er et stort – især politisk – ønske om at stimulere og understøtte den offentlig-private innovation. Dels for at imødekomme et behov fra den of-fentlige part om et innovativt input og dels for at bane vejen for de private aktører mod det offentlige marked og den købekraft der er repræsenteret her i forhold til velfærdsteknologi.

Mangel på arbejdskraft (Styrke: Lav, Akuthed: Lav)

Demografisk set kan vi forudse mangel på arbejdskraft, hvis vi selv skal levere den og der ikke i hidtil uset grad kan indføres arbejdskraft udefra med de rette kompetencer. Det er dog en drivkraft med en lang horisont. Lige nu står vi med en offentlig sektor med ingen eller måske endda nega-tiv vækst og en privat sektor, der kun svagt er ved at kunne se slutningen på den økonomiske krise. Det betyder at på det korte sigte er der kun en ret svag drivkraft men på langt sigte (+10 år) kan ud fra det nuværende for-udse mangel og stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft.

Generelle drivkræfter 2/2

It-mæssige drivere

•  Billiggøre og udnytte eksisterende infrastruktur – bedre (Optimering)

•  Sikre interoperabilitet

•  Indtog af ”forbruger-teknologi” •  Lav pris •  Kort levetid(?) •  Fokus på enkel anvendelse

(ingen uddannelse)

•  Technology push: ydelse og båndbredde går op, op, op…

•  Wireless og mobilitet

•  Korte interaktionsvinduer (Mindre sagsbehandling – mere transaktionsorientering

•  Fleksible og elastiske it-arkitekturer (fx i forhold til Cloud computing og nationale services)

•  Sikkerhed og privacy (Ingen gider ha’ det men vi vil alle ha’ det – bagefter…)

It-mæssige drivere

Fleksible(og(elas,ske(it.arkitekturer((

Sikkerhed(og(privacy(

Korte(interak,onsvinduer(

Ydelse(og(båndbredde(op,(op,(op…(

Wireless(og(mobilitet(

Billiggøre(og(udnyBe(eksisterende(infrastruktur(

Indtog(af(”forbruger.teknologi”(

Sikring(af(interoperabilitet(

0(0(

Ak#v

værdi)*)på)ka.ig)på

virker)fa

ktoren

?)

Passivværdi)*)hvor)påvirkelig)er)faktoren?)

Fleksible)og)elas#ske)it*arkitekturer))

Sikkerhed)og)privacy)

Korte)interak#onsvinduer)

Ydelse)og)båndbredde)op,)op,)op…)

Wireless)og)mobilitet)

Billiggøre)og)udnyHe)eksisterende)infrastruktur)

Indtog)af)”forbruger*teknologi”)

Sikring)af)interoperabilitet)

Selv-øvelse: Drivere på it-infrastruktur

1.  Sæt faktorerne op i et matrix, som illustreret til højre

2.  For hver faktor i den grønne række spørger du dig selv: ”hvor meget vurderer vi den vil påvirke eller have indflydelse på de røde faktorer?”

3.  Sæt en værdi fra 0 (= ingen indflydelse) til 3 (= meget stor indflydelse)

4.  Tæl scoren sammen for hver faktor vandret og lodret. Derved får hver faktor en passiv og aktiv-score, der kan illustreres i diagrammet på næste side

5.  Føj driverne ind på dit roadmap på sidste side

Mobilitet Sikkerhed og privacy

Cloud compu9ng Standarder Forbruger-‐

teknologi Sum (ak(v score)

Mobilitet 3 1 0 2 6

Sikkerhed og privacy 2 3 1 2 7

Cloud compu9ng 1 3 1 0 5

Standarder 0 2 0 0 2

Forbruger-‐teknologi 3 3 0 0 6

Sum (Passiv score) 6 11 4 2 4

Selv-øvelse: Drivere på it-infrastruktur

Sum (ak9v score)

Sum (Passiv score)

0"0"

Ak#v

værdi)*)på)ka.ig)på

virker)fa

ktoren

?)

Passivværdi)*)hvor)påvirkelig)er)faktoren?)

Fleksible)og)elas#ske)it*arkitekturer))

Sikkerhed)og)privacy)

Korte)interak#onsvinduer)

Ydelse)og)båndbredde)op,)op,)op…)

Wireless)og)mobilitet)

Billiggøre)og)udnyHe)eksisterende)infrastruktur)

Indtog)af)”forbruger*teknologi”)

Passiv-score – hvor påvirkelig er faktoren?

Akt

iv-s

core

– h

vor

meg

et p

åvir

ker

fakt

oren

?

15 0

15












Stort økonomisk pres på hele den offentlige sektor(Styrke: Høj, Akuthed: Høj)

Pres på ressourcer og optimering af produktivitet (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)

Stærkt politisk fokus på velfærdsteknologi og alternative løsninger på udfordringer omkring bedre borgerservice for samme eller færre midler (Styrke: Høj, Akuthed: Høj)


Øget fokus på teknologi-anvendelse snarere end teknologi-udvikling (Styrke: Middel, Akuthed: Høj)


Behov og ønske om nytækning / innovation omkring velfærdsteknologi (Styrke: Middel, Akuthed: Middel)

Flere mere selvhjulpne i egne rammer (Styrke: Høj, Akuthed: Middel)

Opgaveglidning mellem faggrupper (Styrke: Middel, Akuthed: Middel)


VISI

ONNU

KORT

SIG

TELA

NGT

SIGT

E

Medio 2012

20__

20__ - 20__





Kritiske succes faktorer for velfærds (it)-projekter

•  Lige nu eksperimenterer vi – men det bliver snart alvor...��…så hvordan modner vi projekterne / organisationen / teknologierne?

•  Hvem er løsningen rettet imod?��…har vi (og kan vi) inddraget borgeren og brugeren i løsningen?

•  Teknologierne kommer til at udfordre os��…de er anderledes og kravene til interoperabilitet er høje. Hvordan sikrer vi det?

•  Vores infrastruktur og it-arkitekturer kommer under pres��…kan vi gøre os klar? Hvor lang tid har vi?

0"

0,5"

1"

1,5"

2"

2,5"

3"

3,5"

4"

4,5"

5"

Livskvalitet"og"autonomi"(Tilfredshed,"e=k"og"selvhjulpenhed)"

Anvendelighed"(Borger=lfredshed"og"

anvendelighed"i"hverdagen)"

Arbejdsmiljø"(AEjælpning"af"nedslidning,"

stress)"

Arbejdsprocesser"og"kontekst"(Omlægning"og"=lpasning)"

Markedsmodenhed"(TimeJtoJmarket)"

Innova=on"(Baseret"på"kendt"eller"ny"innova=onsodel/teknologi/

plaOorm/værdikæde)"

Funk=on"ydeevne"(Opgaveløsning)"

Stabilitet"og"support"(DriSssikkerhed"og"kendt"supportJ

niveau)"

Teknologi"

Borgeren"

Profession"/"Medarbejderen

"

Innova=o

n"&" marked"

5 4 3 2 1 Vurdering.(105)Markant'forbedring Betydelige'forbedringer Enkelte'forbedringer Begrænset'forbedring Ingen'forbedring

Betjeningsvenlig'for'bruger Relativt'betjeningsvenlig Betjeningstung Kræver'betydelig'indsats Kan'ikke'betjenes

Store'gevinster Betydelige'gevinster Enkelte'gevinster Begrænsede'gevinster Ingen'gevinster

Ingen'problemer'med'indpasning

Få'problemer'med'indpasning Betydelige'problemer'med'indpasning

Store'udfordringer'med'indpasning

Kan'ikke'indpasses

Markedsmodent'@'klar'til'marked

Eksisterende'værdikæder'og'afsætningskanaler'findes

Nogen'forretnings@'og'markedsudvikling'krævet

Uafprøvet'forretnings@'og'markedsmodel

Intet'marked'identificeret

Høj'innovationsgrad'@'nye'anvendelser'og'nye'teknologier

Ny'anvendelse'på'kendt'teknologi'eller'omvendt

Moderat'innovationsgrad Lav'innovationsgrad Ingen'innovation'(gentagelse)

Markant'bedre'ydeevne Bedre'ydeevne Marginal'bedre'ydeevne Ingen'forbedret'ydeevne Forhindrer'eller'forværrer'ydeevne

Stabil'og'driftsikker'med'god'support

Velfungerende'med'support Tilstrækkelig'stabil'og'driftsikker

Problemer'med'kvalitet'og'stabilitet

Ustabil'og'ofte'ude'af'drift'/'funktionsdygtig

Livskvalitet.og.autonomi.(Tilfredshed,'etik'og'selvhjulpenhed)

Anvendelighed(Borgertilfredshed'og'

anvendelighed'i'hverdagen)Arbejdsmiljø

(Afhjælpning'af'nedslidning,'stress)

Arbejdsprocesser.og.kontekst(Omlægning'og'tilpasning)

Markedsmodenhed(Time@to@market)

Innovation(Baseret'på'kendt'eller'ny'

innovationsodel/teknologi/platform/værdikæde)

Funktion.ydeevne(Opgaveløsning)

Stabilitet.og.support(Driftssikkerhed'og'kendt'

support@niveau)

4

3

3

5

2

4

4

2

Eksempel: Brug af værktøj til karakteristik af løsning / projekt

Modellen er tilvirket med udgangspunkt i Teknologisk Instituts model til VelfærdsTeknologiVurdering (VTV) i forbindelse med University College Nordjyllands roadmap for velfærdsteknologi

Eksempel: Interoperabilitet… – hva’ for en fisk?

Teknisk interoperabilitet Det der rent teknisk gør at forbinder systemer kan fungere sammen. Lige fra fysiske forbindelser til lav-niveau protokoller, der tilvejebringer den basale kommunikation. Informations- eller data-interoperabilitet Sikring af at dataindhold, dataformater, informationsmodeller og aftaler, der skal etableres for at fx dataudveksling og genbrug af information kan finde sted uden risiko for tab og forvanskning

Organisatorisk interoperabilitet Er aftaler sikret en passende regulering eller governance. Dvs. forhold omkring jura, licenser, fysisk og intellektuelt ejerskab, dataansvar og økonomi.

Checkliste-opbygning (Se bilag for den egentlige checkliste)1 Generel del

Henvendt til Aftagere og udbydere af løsninger Fokus 1. Er den overordnede arkitektur åben? Dvs. dokumenteret og

forberedt for integration og indførelse af elementer og komponenter fra 3. Part.

2. Er snitflader og kommunikationsinterfaces veldefinerede og dokumenterede?

3. Benytter og inddrager arkitekturen i tilstrækkelig grad anerkendte standarder? Hvis ikke: hvorfor?

4. Er der taget stilling til håndtering af sikkerhed og sikring af personlige data? Dette er primært af hensyn til interoperabilitet og udveksling af data/informationer.

5. Er der gjort overvejelser omkring levetidshåndtering? 6. Er der gjort overvejelser om hvordan man kan undgå stærke

bindinger i forhold til specifikke teknologier eller leverandører? 7. Er der gjort overvejelser omkring, hvorledes elementerne kan

kommunikere og interagere med nye elementer, som først tilføjes i fremtiden? (eller ikke er kendte på designtidspunktet)

Typisk anvendelse Checklisten kan til evaluering af projektoplæg eller løsningsforslag og have en generel vurdering af alle tre aspekter af interoperabilitet: den organisatoriske, tekniske og informations-interoperabilitet.

Tillæg til aftagere / kunder

Henvendt til Aftagere af løsninger. Fokus 8. Sektorielle krav til – organisatorisk – interoperabilitet.

9. Standarder og håndtering af indførsel ad disse. 10. Leverandør- og løsningsstrategi til sikring mod lock-in. 11. Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet.

Typisk anvendelse Checklisten kan bidrage kunde-siden med at få belyst og vurderet hvad der, i forhold til en given leverance eller leverandør, er blevet iværksat eller overvejet for at sikre interoperabilitet.

Tillæg til udbydere / leverandører

Henvendt til Udbydere og leverandører af løsninger. Fokus 12. Sektorielle krav til – især informationsmæssig - interoperabilitet

13. Standarder og håndtering af indførsel ad disse 14. Åbenhed og sikring af interoperabilitet 15. Konkrete politikker for efterprøvning af interoperabilitet

Typisk anvendelse Checklisten kan bidrage med at få belyst og kvalificeret hvordan aftagersiden er forberedt og evt. har af forventninger til interoperabilitet.

1"Checklisten"er"tilvirket"og"generaliseret"med"afsæt"i:"GridWise"Architecture"Council"Interoperability"Constitution"White"Paper"(November"2005),"http://www.gridwiseac.org/pdfs/constitution_whitepaper_v1_1.pdf"

Fra Digitaliseringsstyrelsens notat om Internet-of-Things-løsninger: http://digitaliser.dk/resource/2301914

























Juridiske forhold og rammer skal afklares (Persondatalov, Sundhedslov, Servicelov, EU-direktiv om privacy...

Bedre beredskab til at vurdere velfærdsteknologiske løsningers indvirkning på it-arkitekturen og infrastrukturen. Hvad kræver de? Hvad kan vi tilbyde?

En "adoptiv" infrastruktur - vi kommer til at være fleksible...

Sikring af interoperabilitet - både teknisk, data-mæssigt og organisatorisk

En it-arkitektur og infrastruktur, der kan gå på tværs af sektorer og aktører

Sikkerhedsmodeller der arbejder anderledes - fx med en rollebaseret tilgang

En "adoptiv" infrastruktur og sikring af interoperabilitet - men vi kommer til at være fleksible...

Innovationsformer der inddrager brugere og især medarbejdere

VISI

ONNU

KORT

SIG

TELA

NGT

SIGT

E

Medio 2012

20__

20__ - 20__


























Juridiske forhold og rammer skal afklares (Persondatalov, Sundhedslov, Servicelov, EU-direktiv om privacy...

Bedre beredskab til at vurdere velfærdsteknologiske løsningers indvirkning på it-arkitekturen og infrastrukturen. Hvad kræver de? Hvad kan vi tilbyde?

En "adoptiv" infrastruktur - vi kommer til at være fleksible...

Sikring af interoperabilitet - både teknisk, data-mæssigt og organisatorisk

En it-arkitektur og infrastruktur, der kan gå på tværs af sektorer og aktører

Sikkerhedsmodeller der arbejder anderledes - fx med en rollebaseret tilgang

En "adoptiv" infrastruktur og sikring af interoperabilitet - men vi kommer til at være fleksible...

Innovationsformer der inddrager brugere og især medarbejdere

VISI

ONNU

KORT

SIG

TELA

NGT

SIGT

E

Medio 2012

2014

2018 - 2020


Lille fokus

Få krav til sikkerhed

Få, enkle integrationer (om nogen overhovedet)

Høst erfaringer med "forbruger-teknologi"

Større fokus

Er "governance" - fx juraen i orden

Åbn snakken om interoperabilitet - brug evt. checklister

Få erfaringer med medarbejder-dreven innovation

Husk hvilken dagsorden der styrer (økonomi og optimering)

Få styr på "den tekniske gæld" i infrastrukturen

Få styr på "den tekniske gæld" i it-arkitekturen - også sikkerhed og privacy

Giv pilot-afprøvningerne et isoleret afprøvningsmiljø

Bliv klar til mobilitet og det trådløse - hurtigt!

Hvis der er en strategi for velfærdsteknologisk bør it-strategien afstemmes med den.Hvis fx Living labs er valgt som primær innovationsramme bør der måske foreligge et it-koncept klar for det.

Hvilken infrastruktur skal borgervendte services tilbydes? (SLA, sikkerhedsniveau, etc.)

Vær proaktiv på sikring af interoperabilitet - opstil politikker og støt op med fx checklisterVær service-orienteret overfor forretningen og leverandører - nej-hatten får du ikke lov at beholde på...

Konsekvens-vurdér tværgående løsninger (medarbejder-grupper, kommunale, regionale, nationale løsninger) for infrastruktur, løsninger og sikkerhed - fx cloud computing

Dingenoterne kommer...

Integration med øvrige it-landskab (Især sundheds- og omsorgssystemer)Borger- og privat-drevne løsninger og services

Home automation / Safety-løsninger Tier-opdeling af applikationer og systemer - differentierede niveauer for fx sikkerhed, kapacitet og oppetid

Medarbejderen som med-udvikler og tilpasser af teknologien

Et bud på et it-roadmap for velfærdsteknologi


VISI

ONNU

KORT

SIG

TELA

NGT

SIGT

E

Medio 2012

20__

20__ - 20__


Notér din vision her…

Notér drivers her…

Notér trends her…

Notér enablers her…

DIT bud på et it-roadmap for velfærdsteknologi

Bent Bilstrup | +45 2326 2229 | [email protected] | www.lakeside.dk

Lakeside A/S er et uafhængigt it-konsulenthus, der leverer ydelser i brydningsfeltet mellem strategisk rådgivning, projektledelse og specialiseret teknisk viden. Hos Lakeside ser vi it-projekter i en større sammenhæng og er drevet af en overbevisning om, at digitalisering kan bidrage til et mere bæredygtigt samfund og højere livskvalitet for mennesker. Vi er også af den overbevisning at vores rådgivning kan og skal bidrage med løsninger, som både fungerer længe efter at vores opgave er afsluttet, og som overstiger kundens forventninger. Det kalder vi hyperværdi. Vi mener, at hyperværdi bedst skabes gennem nære og langvarige kunderelationer, der rækker videre end den konkrete løsning af en enkelt opgave. Vi ønsker at forstå kundens ønsker og behov, og vi tager medansvar på de enkelte projekter. Det gør vi, fordi kreative og effektive løsninger bedst skabes gennem stor indsigt i kundens virkefelt. Vi har opbygget en solid viden og erfaring gennem mere end 10 år i it-branchen. En erfaring vi tager med ind i alle projekter og opgaver - erfaringer er én af de tingedes bliver mere værd jo mere man deler ud af det. Med udgangspunkt i stærke ledelseskompetencer, et højt teknisk vidensniveau og en udtalt forretningsforståelse bidrager vi eksempelvis med: •  Sparring og strategisk rådgivning om valg af arkitektur og teknologi •  Projektledelse og teknisk støtte til it-projekter •  Validering af løsninger gennem spidskompetencer inden for programmering Med andre ord besidder Lakeside den passende blanding af faglighed, idealisme og målrettethed, der skal til, for at vores ydelser gør en forskel på det enkelte projekt, for kunden som helhed og også gerne for samfundet generelt. Vores viden og kompetencer er blandt andet blevet anvendt på højt profilerede arkitekturprojekter i sundhedssektoren, ved udvikling og ledelse af missionskritiske systemer og i forbindelse med en række standardiserings- og udviklingsprojekter. Lakeside deler også gerne ud af sine erfaringer via indlæg på konferencer og symposier. Bent Bilstrup | +45 2326 2229 | [email protected] | www.lakeside.dk