velfærdsteknologi 14

VELFÆRDS-TEKNOLOGI ‘14

Velfærdsteknologi ‘14

1

Temaet for årets velfærdsteknologiske konference var den fine balance mellem velfærdsteknologi og rehabilitering. I en simpel økonomisk optik kan de virke som hinandens modsætninger, men formår man at bringe teknologi-erne i spil i de rette rammer, med de rette formål og med øje for effekten, er velfærdsteknologi og rehabilitering to sider af samme sag.

Velfærdsteknologi kan både lette arbejds-byrden for personalet, øge kvaliteten og trygheden for den enkelte borgere og skabe billigere ydelser.

Men det kræver et stædigt fokus på im-plementering, ændring af arbejdsgange, dokumentation af effekt og løbende videndeling, hvis velfærdsteknologierne skal være mere en et billigt fiks.

Elleve spændende oplægDagens første oplæg blev leveret af Hen-ning Langberg fra Institut for Folkesund-hed ved Københavns Universitet. Han argumenterede for, at borgernes faktiske behov bør være omdrejningspunktet

for udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, for ellers vil de ikke blive an-vendt. Nudgingekspert Andreas Maaløe Jespersen overtog derefter scenen for at fortælle, hvordan viden om men-neskets faktiske adfærd kan supplere den traditionelle forestilling om menneskets handlemønstre og bidrage til at flytte borgere og medarbejderes holdninger til velfærdsteknologi.

På konferencens otte workshops kunne deltagerne høre, hvordan en række or-ganisationer med forskellige perspektiver arbejdede med rehabilitering og velfærd-steknologi. Blandt andet kunne delt-agerne opleve Ældresagen præsentere en ny analyse af ældre borgeres faktiske oplevelse af velfærdsteknologi, mens Morten Hoff fra Odense Kommune fortalte, hvordan man har succes med en tilgang, hvor medarbejderes og afde-lingers motivation for implementering af velfærdsteknologi driver værket. KL’s kontor for arbejdsgange og it-arkitektur præsenterede en model for arbejdet med business cases i udviklingen af velfærd-teknologiske løsninger, og Frederikshavn

Kommune præsenterede deres digitali-seringsværksteder, hvor medarbejdere eksperimenterer med ændrede arbejds-gange.

Konferencen sluttede med et oplæg fra sociolog og forfatter Emilia Van Hauen, der satte dagens tema i perspektiv i forhold til den tidsånd, vi lever i i dag, herunder de idealer, værdier, adfærd og normer, vi bringer i spil, når vi udvikler nye teknologiske løsninger i fællesskab.

Vi har lavet denne konferenceavis som en opsamling på dagen. I avisen kan du læse reportager fra dagen, som kan inspirere dig i dit videre arbejde med implementering af velfærdsteknologiske løsninger.

Rigtig god fornøjelse!

REHABILITERING OG VELFÆRDSTEKNOLOGI – TO SIDER AF SAMME SAG?

Du kan finde powerpointpræsentationer fra dagens oplæg på

www.cok.dk/vt14


2

Professor Henning Langberg, Institut for Folkesundhed, afdeling for Social Medicin på Københavns Universitet, indledte konferencen med et oplæg om fremtidens rehabilitering med fokus på de udfordringer, han oplever i arbejdet med at forbedre folkesundheden i Dan-mark; i første omgang i København.

I København er der ca. 55.000 i alderen +65, og i 2020 vil der være yderlige 9.500 ældre i alderen +65-79. Den demografiske udfordring gør sig ikke kun gældende i Københavns Kommune. Den relaterer sig til hele landet. Vi får flere og flere ældre, og jo ældre vi bliver, desto dyrere bliver det for samfundet. Kommunerne står i dag for flere og flere dyre sundhedsopgaver som for eksempel rehabilitering. Samtidig kan vi hjælpe flere, hvis vi har flere raske.

Med andre ord skal vi have mere fokus på forebyggelse fremfor behandling, siger Henning Langberg og fortsætter: ”Det leder os videre til den anden store ud-fordring, vi står over for; nemlig at flere og flere bliver kronisk syge.”

Ifølge Henning Langberg står vi altså over for to store udfordringer, som gør at vi er nødt til at tænke anderledes og bringe teknologien i spil, for vi kan ikke skrue op for budgettet.

Nye teknologiske tilbudI Danmark har vi forebyggelsescentre, som skal hjælpe folk med livsstilssyg-domme. Men Henning Langberg ud-fordrer måden, vi bruger disse centre på, for igen er vi nødt til at have mere fokus på teknologien.

Som det ser ud i dag køres patienterne på forebyggelsescentrene gennem et træningsforløb. Herefter forventes det, at de selv fortsætter træningen derhjemme. Men som Henning Langberg påpeger, tager det lang tid at indarbejde nye vaner, og det er de færreste, der opretholder den træning, som de gennemførte på forebyggelsescenteret. Det er her, teknologien spiller ind.

Teknologien skal hjælpe med at bringe det, borgeren har lært, ind i borgerens virkelighed. Det kan være en sms, en app eller en digital hund, der sikrer gåture,

virtuel træning, hvor man mødes med dem fra forebyggelsescentret m.m. ”I stedet for at tage de ældre ud af daglig-dagen i en periode for så at slippe dem igen, skal vi i højere grad ved hjælp af teknologien ind i deres virkelighed”, siger Henning Langberg.

Inddrag borgerne i udviklingenMen teknologien gør det ikke i sig selv. Henning Langberg understreger, at det er afgørende, at vi tænker borgerens behov ind, når vi udvikler teknologien. Den enkelte borger skal kunne se gevinsten. I København arbejdes der ud fra et såkaldt living lab, hvor man afprøver teknologi-erne i praksis. Dette skal være med til at sikre, at det, der udvikles, også virker for borgeren i dagligdagen, for ellers lykkes implementeringen af de velfærdsteknolo-giske løsninger ikke.

Dimsen virker måske fint inde i laborato-riet, men hvis fru Hansen i virkeligheden bruger den helt anderledes eller slet ikke, så er man lige vidt. Når vi har set, at det virker ude i virkeligheden, ja først der ved vi, om det reelt virker, slutter Henning Langberg.

FLYT DIG FOR FREMTIDEN


3

Et blidt skub i den rigtige retning. Det er den populære definition på nudging, som over de seneste år er blevet kaldt en sand mirakelkur i forhold til ændring af adfærd blandt både forbrugere og i større samfundsperspektiv. De mest populære eksempler er f.eks. indførin-gen af mindre frokosttallerkener for at undgå madspild og de påklistrede fodspor, der leder folk mod skralde-spanden. Men nudging anvendes i rigt omfang også til løsning af de store velfærdsudfordringer vi står over for på nationalt og internationalt plan.

Nudge-/adfærdsrådgiver Andreas Maaløe Jespersen fra ISSP (The Initia-tive for Science, Society and Policy) – det tværuniversitære samarbejde mellem RUC og SDU – beskrev, at der overord-net set er tre muligheder for at ændre ad-færd. Man kan overlade det til borgeren selv, som gennem viden, uddannelse og motivation kan ændre sin egen adfærd. Man kan automatisere det hele, købe en dyr fancy robot, og få problemet til at forsvinde på den måde. Men hvis vi virkelig vil ændre holdninger og adfærd, kommer vi i fremtiden til at fokusere mere på samspillet mellem teknologi og menneske. Derfor har vi brug for at vide mere om, hvordan mennesket reagerer.

Det rationelle og intuitive mindsetNudging har sit afsæt i adfærdsforsknin-gen og bygger på det simple princip, at vores adfærd oftest afviger fra vores gode

intentioner. Verden er kompleks, og for at gøre det nemmere at træffe beslut-ninger, trækker vi på en masse intuitive reaktioner.

Andreas Maaløe Jespersen fortæller, at mennesket har to mindset, det rationelle og det intuitive. Traditionel forbrugerad-færdsforskning tager udgangspunkt i det rationelle mindset, hvor brugeren har nogenlunde stabile præferencer over tid, er informationssøgende, maksimerende og relativt fremsynet. Nudging tager udgangspunkt i det intuitive mindset, hvor brugeren hele tiden skifter mening, mister opmærksomheden, fokuserer på nutiden, har begrænset viljestyrke og reagerer på det, vi kan få nu og her.

Sådan virker din hjerneEt billede popper op på storskærmen, og Andreas Maaløe Jespersen udvælger en frivillig fra publikum til at beskrive hvad han ser. Det bliver hurtigt fastslået, at billedet viser en sur kvinde. For at komme frem til den konklusion anvender vi vores intuition og reagerer nærmest automatisk. Et regnestykke med tocif-rede tal, som skal ganges, dukker nu op på skærmen, og straks bliver det mere avanceret at svare, for her skal vi sætte det rationelle mindset i gang.

Nudging handler om at kende disse to former for beslutningssystemer og vide hvornår og hvordan de anvendes. Når vi ved dette, kan vi give brugeren et lille

skub i den rigtige retning: “Når vi vil æn-dre noget, uanset hvad det er, skal vi tage hensyn til systemerne. Vi skal sørge for, at ændringen reagerer på vores intuition, så vi skal bruge det rationelle mindset mindst muligt”, siger Andreas Maaløe Jespersen.

AsapSCIENCE har lavet en sjov lille video, som illustrerer hvordan din hjerne virker, og hvordan den snyder dig, når du skal træffe hurtige valg. Det er disse automatiske reaktioner, du skal kende, hvis du vil skabe adfærdsændringer via nudging. Se videoen på bit.ly/vt14hjerne >>

Årsagen bag nudgings succes er, at man kan ændre folks adfærd i en given retning uden at anvende økonomiske incitamen-ter eller udelukke valgmuligheder.

Intuitivt fokus billigt og effektfuldtFokusgrupper anvendes ofte for at få viden om folks adfærd. De fleste af os har deltaget i en i den ene eller anden sammenhæng. Vi bliver bedt om at være refleksive, og vores rationelle mindset

ET BLIDT SKUB I DEN RIGTIGE RETNING


4

træder i kraft. Vi tager udgangspunkt i, hvordan vi forventer at handle, vi er informationssøgende, maksimerende og relativt fremsynede. Men ud fra teorien om, at vi i langt højere grad reagerer ud fra vores intuitive mindset, kan fokus-grupper ikke fungere alene. I stedet må man teste og observere brugernes faktiske handlingsmønstre.

I et amerikansk forsøg, hvor man øns-kede at få ældre borgere til at motionere mere, afprøvede man tre forskellige tilgange. Den første gruppe blev tilknyt-tet en fysioterapeut, som på baggrund af kendskab til den ældres fysik og forudsætninger udarbejdede et per-sonligt træningsprogram. I den anden gruppe blev deltagerne desuden jævnligt kontaktet for at få feedback på deres træning. Dette er en dyrere løsning, men resultaterne viste, at gruppe to efter et år trænede en time mere ugentligt end

gruppe et. I den tredje gruppe afprøvede man en variant af gruppe to. Man mod-tog stadig jævnlige opkald, men disse var automatiserede, og borgerne blev blot bedt om at indtale kommentarer til træningen på en telefonsvarer, som al-drig blev aflyttet. Det interessante var, at resultaterne i gruppe tre var lige så gode som resultaterne i gruppe to.

Ifølge Andreas Maaløe Jespersen skyl-des dette, at selvom vores rationelle system ved, at vi taler til en telefon-svarer, reagerer vores intuitive system på samme måde, som hvis vi talte med et menneske. Pointen er, at vi ved at være opmærksomme på det intuitive mindset kan skabe løsninger, som både er bil-ligere og skaber bedre effekt. Det handler om at udnytte smutvejene.

Test og vælg det mest intuitiveHvordan kan nudging bruges i vores forvaltninger i hverdagen, lyder et spørgsmål fra salen. Ifølge Andreas Maaløe Jespersen kan man gå to veje. I den lidt mere omkostningstunge model kan man indlede et samarbejde med nudgingeksperter, der kan gennemføre undersøgelser og skabe nye løsninger. I den mere lette version kan man sikre sig, at de udbydere, man køber løsninger af, kan bevise, at deres løsninger er intuitive. Det er ikke et urimeligt krav at stille til leverandørerne, og inddrager man disse tanker er man allerede langt, afslutter Andreas Maaløe Jespersen.

D. 26.-28. maj 2014 afholdes RoboBusiness Europe på Hotel LEGOLAND i Billund. Det er en ny europæisk kon-ference, som virksomheden Blue Ocean Robotics har været med til at få til Europa.

I år står virksomheden i spidsen for værtskabet til RoboBusi-ness Europe, hvor førende eksperter, udviklere og virksom-heder fra den internationale scene står klar med værdifuld viden om den nyeste udvikling inden for robotteknologi.

Vi går i dybden med robotteknologi bl.a. inden for sund-hedspleje, undervisning i skoler og erhvervsudvikling. Vi ser på, hvordan robotteknologi kan støtte om op den nye økonomiplan, den nye skolereform og produktiviteten i fremstillingsvirksomheder.

Formålet med RoboBusiness Europe er at skabe en tættere dialog mellem slutbrugere og dem, der udvikler robottekno-logi til fx velfærd, undervisning og offentlige serviceopgaver. Derfor samarbejder Blue Ocean Robotics med COK om at sikre, at de rigtige danske slutbrugere er repræsenteret, så vi får de bedst mulige input.

Danske kommuner har derfor mulighed for at komme med på en såkaldt VIP-tur til RoboBusiness Europe, hvor vi introducerer de relevante aktører fra kommunerne for de teknologier og personer, der måtte have særlig relevans for de muligheder og behov, som kommunen står overfor.

Desuden sikrer COK gennem workshops på stedet, at kom-munerne bliver klædt godt på til at kunne måle effekt af robotteknologier, til at starte offentlige-private samarbejder med teknologiudviklere og til at kunne bruge robotteknolo-gier til at facilitere udviklingen i kommunerne bedst muligt.

RoboBusiness Europe byder på udstilling og demonstration-er af mange af de nye teknologier. Ligesom der er spor med oplæg og workshops om brugen af teknologierne specifikt tilpasset de respektive sektorer.

KOMMUNAL VIP-TUR TIL ROBOBUSINESS ‘14


5

HVORFOR DELTAGER DU PÅ KONFERENCEN?

Jeg er her for at blive klogere på videndeling både på tværs af kommunerne og forskellige områder. Og så mener jeg, at velfærdsteknologikonferencen tager fat i netop det, som alle kommuner står midt i, hvordan kan og skal man implemen-tere velfærdsteknologien rundt om i landet.

HVAD FORVENTER DU AT FÅ UD AF DAGEN?

Jeg forventer at jeg kan blive klogere på, hvordan man møder de udfordringer, der er i forhold til rehabilitering med velfærdsteknologi.

Maria KristensenUdviklingsmedarbejderKøge Kommune

VOXPOP


Jeg er her fordi vi (Helsingør Kommune) mener, at velfærds-teknologi er et vigtigt område. Og så selvfølgelig få inspiration til, hvordan man kan implementere velfærdsteknologien.

HVAD FORVENTER DU AT FÅ UD AF DAGEN?

Jeg forventer helt klart at blive inspireret i forhold til hvordan man mere konkret griber velfærdsteknologien an, som pro-grammet lægger op til.

Inge Birch Souschef, forebyggelse og visitation Helsingør Kommune

VOXPOP


Vi er her i forbindelse med, at Gentofte Kommune har udar-bejdet en taskforce, som fokuserer på velfærdsteknologi. I socialpsykiatrien udvikler vi forskellige forsøg. I forbindelse med de forsøg er hele taskforcegruppen med for at forbedre projektet ‘borgerrettet social it’, som vi samarbejder med SUS – Socialt Udviklingscenter om.

HVAD HAR DU FÅET UD AF DAGENS FØRSTE OPLÆG?

Vi har fået helt konkrete henvisninger til apps og inspiration at gå hjem med især i forhold til motion. Og jeg må sige, at nudging virkelig har inspireret mig, og jeg skal hjem og undersøge mere om det. Måske også det med at bruge den viden, der eksisterer i forvejen, og som er evidensbaseret.

Jimmi EssingPædagog i et socialpsykiatrisk bofællesskabGentofte Kommune

VOXPOP


6

Ældresagens interesse for velfærds-teknologier er steget i takt med, at regeringen og kommunerne har fået øjnene op for potentialerne. Som repræsentant for borgerne mente man i Ældresagen, at de også skulle høres. Det er kun naturligt, da det er borgerne, der rent faktisk skal anvende teknolo-gien.

Maj Vingum Jensen er seniorkonsulent i Ældresagen. På workshoppen fortalte hun, hvordan Ældresagen arbejder med velfærdsteknologier ud fra et brugerper-spektiv. Hun tog udgangspunkt i en nylig gennemført kvalitativ undersøgelse, hvor man har spurgt borgere i fire kommuner om deres oplevelser med teknologi.

Et godt supplementAlle borgerne i undersøgelsen har delta-get i projekter med virtuel træning (vi-deogenoptræning, hvor terapeuten står i den anden ende og instruerer borgeren), online træning (træning via et videopro-gram) eller kognitive huskeøvelser via computeren – og borgerne var meget tilfredse.

Maj Vingum Jensen forklarede, hvordan borgerne oplevede det som en stor fordel, at man kan træne, når man vil og desuden fandt det positivt, at systemerne kunne give positiv respons.

Dog var borgerne også enige om, at velfærdsteknologien er et supplement til den øvrige træning. Den faglige viden kan ikke undværes, og velfærdsteknolo-gien kan med andre ord understøtte et mere intensivt forløb eller muliggøre en tidligere opstart på et træningsforløb end på traditionel vis. Teknologierne kan dog ikke erstatte personalets usynlige op-gaver, der handler om personlig kontakt og dialog om den ældres udvikling.

Teknik er den største udfordringDen største udfordring for brugen af velfærdsteknologi er ifølge borgerne teknikken. Maj Vingum Jensen fortalte, hvordan borgerne som udgangspunkt ikke er nervøse for at bruge internettet, men hvis internetforbindelsen ryger eller billedet fryser, har de svært ved at handle. Mange ældre vil ikke sige, at teknikken ikke virker – af frygt for at virke dum.

Derfor bliver det ifølge Maj Vingum Jensen vigtigt, at kommunen ikke imple-menterer velfærdsteknologiske løsninger baseret på internet, før man er sikker på, at forbindelsen er god nok. Det handler om at eliminere fejl – og dermed også frygten for fejl hos brugerne af teknolo-gien.

VELFÆRDSTEKNOLOGI – ET BRUGERPERSPEKTIV

Den fleksible borgerplatform fra KMD samler alle kommunens digitale serviceydelser til borgeren, fx virtuel genoptræning, online samtaler og målinger i forbindelse med KOL, fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Med platformen holdes borgeren selvhjulpen i eget hjem længst muligt og oplever en øget livskvalitet. Kommunen opnår bedre udnyttelse af ressourcer og bedre besparelser. It-løsningen kan bruges på tværs af kommunens velfærdsområder og kan rumme digitale tilbud uafhængigt af leverandørvalg.

FLEKSIBEL BORGERPLATFORM FRA KMD


7

En af de store udfordringer ved imple-mentering af velfærdsteknologi er at realisere effektiviseringsgevinsterne. Gitte Duelund, leder af Center for Velfærdsteknologi i KL, og Kaare Pedersen, projektchef for Kontoret for Arbejdsgange og IT-arkitektur i KL, præsenterede på workshoppen et redskab, som kan hjælpe kommunerne med at bevæge sig fra en teknologis potentialevurdering til kvalificering af en business case.

GevinsttræWorkshoppen tog udgangspunkt i en konkret case med implementering af vas-ketoiletter. Det metodiske udgangspunkt for præsentationen var et såkaldt gevinst-træ – et slags liggende målhierarki, som består af indikatorer for den konkrete teknologi, den ønskede forandring, kvali-tative og økonomiske gevinster samt den overordnede vision med indsatsen.

At snakke gevinstrealisering i en velfærdsteknologisk sammenhæng stiller ifølge Gitte Duelund krav om overblik over mål, forandringer, kritiske succesfak-torer og en række redskaber til at opgøre de potentielle målgrupper.

Gevinsttræet er her et redskab, som kan hjælpe den enkelte kommune med at holde den nødvendige balance mellem de økonomiske og kvalitative potentialer og den virkelige forandring på arbejds-

pladsen. Succeskriterierne bliver dermed ikke alene en bedre økonomi, og Kaare Pedersen præciserede under oplægget, at ”en god business case er lig med en god ting for den kommunale forretning. Det handler derfor ikke alene om økono-mi, men også om kvalitet i kerneopgaven og et bedre arbejdsmiljø.”

Match mellem borger og teknologiI enhver business case er der en række svage led, og der er mange forhold, som skal afdækkes inden den egentlige implementering søsættes. Gitte Duelund fremhævede, at mange kommuner sær-ligt oplever en udfordring i forhold til at matche den enkelte borger med den rette teknologi, da forskellige produkter med forskellige variationer henvender sig til forskellige borgere.

Gitte oplyste her, at Center for Velfærds-teknologi netop nu er i gang med at udarbejde en række personas, som skal understøtte kommunernes arbejde med at finde borgere, som kan profitere af vasketoiletter, spiserobotter og forflyt-ningsteknologier. Både gevinsttræet, personas samt en række øvrige redskaber til implementering af velfærdsteknologi vil være tilgængelige på Center for Velfærdsteknologis hjemmeside den 1. juni 2014.

Fokuser på forudsætningerneHvordan skaber man et præcist billede over ens forudsætninger for at imple-mentere velfærdsteknologi?

Der er ikke noget easy-fix, og det tager tid at danne sig et overblik over mål-grupperne, udgifter, anskaffelse og den potentielle drift af teknologien.

Ikke en nøgtern opskriftKaare Pedersen opfordrede de tilhørende til at tage udgangspunkt i deres egen organisations forudsætninger for at ar-bejde med velfærdsteknologi og herudfra opsætte en række kritiske succesfaktorer.

Kaare Pedersen og Gitte Duelund anbefalede derfor en generisk tilgang til arbejdet med gevinstrealisering, hvor ny viden og forhold som bl.a. omlægning af arbejdsgange, medarbejderkompetencer, ledelsesfokus, tydelig ansvarsdeling, udbudsforhold og ompakning af service-pakker m.v. undervejs blev indarbejdet i modellen.

Gevinsttræet er netop ikke en nøgtern opskrift på gevinstrealisering, men et redskab, som den enkelte kommune kan bruge til at belyse lokale forudsætninger og forhold i arbejdet med velfærdstek-nologi.

BORGERGEVINSTERNE DRIVER VÆRKET!


8

Det er en stor udfordring at implemen-tere de velfærdsteknologiske løsninger ordentligt – og samtidigt få borgere og medarbejdere til at støtte op om bru-gen, fortæller Susanne Rasmussen og Casper Burlin fra Center for arbejdsliv, Teknologisk Institut.

Med afsæt i en socioteknisk tilgang, der ser på relationen mellem teknologi, organisering og kompetencer, tog Susanne Rasmussen og Casper Burlin udgangspunkt i en række overskrifter fra pressen.

Deltagerne på den propfyldte workshop blev herefter bedt om at tale med deres sidemand om, hvilke gode og/eller dårlige erfaringer, de har haft i forhold til implementeringen af velfærdsteknologi.

Herefter steg lydniveauet i lokalet væsentligt. Opsamlingen på de til-hørendes gode og dårlige erfaringer berørte blandt andet betydningen af en massiv ledelsesopbakning, ligesom frivillighed fra medarbejdersiden giver

en positiv tilgang til teknologierne og selve forandringen. Det spreder sig til de øvrige medarbejdere.

Start med at involvereHerudover blev hands-on erfaring fremhævet sammen med vigtigheden af, at medarbejderne bliver præsenteret for løsningerne, så de er bekendt med de enkelte teknologier. En gennemgående erfaring var desuden, at det er essentielt at inddrage samtlige aktører, som bliver berørt af forandringen – selv om der i mange tilfælde godt kan være langt mel-lem de forskellige aktører. Og så skal de involveres fra start!

Ifølge Susanne Rasmussen og Casper Burlin er den rette involvering netop en vigtig del af ligningen, når man arbejder med velfærdsteknologi i regi af implementering, uddannelse og brugerinddragelse. Budskabet fra de to oplægsholdere lød, at involvering + aktiv deltagelse = ejerskab.

I forlængelse heraf blev det præciseret, at lysten til at engagere sig i forandringerne opstår i det øjeblik, en involvering finder sted. Det handler med andre ord om skabe rammerne for, at medarbejderne har mulighed for at komme til orde.

Fokus skal være på at turde involvere medarbejderne helt i starten af imple-menteringsprocessen og så spørge: ”hvordan skal en sådan proces se ud?” Dermed bliver det ikke orientering eller høring, men derimod reel inddragelse.

Teknologisk Institut tilbyder 1-dags superbrugerkurser i en række velfærdsteknologier, som giver jer betydelig bedre mulighed for at opnå gevinsterne ved brugen af teknologi-erne. MålgruppePersonale og ledere på plejehjem og bosteder, ressource- og nøglepersoner inden for omsorg, visitatorer, sags-behandlere, planlæggere og andremyndighedsinstanser. Typer af kurserBaderums- og toiletteknologi20. maj, 16. sep. og 18. nov.Brandforebyggelse og vandtågeteknologi19. maj, 15. sep. og 17. nov.Lifte- og forflytningsteknologi23. maj, 19. sep. og 21. nov.Smart Home Teknologi9. maj, 12. sep. og 14. nov.Spiseteknologi22. maj, 18. sep. og 20. nov.

Lyder et superbrugerkursus som noget for dig? Så kontakt seniorkonsulent, fysioterapeut, M.Ed. Lone Gaedt på tlf.: 72 20 21 82 eller mail: [email protected] for mere information.

Pris1.495 kr. ekskl. moms. pr. person.

Kurser gennemføres ved min. otte deltagere. Alternativt kan I selv samle et hold på op til 20 personer, og den samlede pris er så 13.000 kr. Maks. 20 deltagere. Priser er inkl. forplejning og kursusmaterialer. StedKurserne afholdes på Teknologisk Institut, Forskerparken 10 F, 5230 Odense M. Kurserne i ‘Brandforebyggelse og vandtågeteknologi’ samt ‘Spiseteknologi’ kan dog også afholdes hos jer lokalt.

ENDAGSKURSER FRA TEKNOLOGISK INSTITUT

INVOLVERING + DELTAGELSE = EJERSKAB


9

Velfærdsteknologi bliver en fortsat større del af danskernes hverdag. Men hvordan sikrer vi, at teknologierne integreres i borgernes hverdagsliv, så de understøtter selvstændighed og sund-hed – og samtidig giver den enkelte borger mulighed for at deltage i sociale fællesskaber?

Det mener Jakob Kyndal, direktør for Social og Sundhed i Aabenraa Kommune at have svaret på: Hvor vi før servicerede borgerne på teknologiens præmisser, skal vi nu i højere grad udvikle teknolo-gien og anvende den ud fra borgernes behov. Løsningen bør tage udgangspunkt i en overordnet kerneopgave, som alene går ud på at skabe værdi for borgeren.

Det rette matchFor at kunne gennemføre succesfulde forandringsprojekter, er det ifølge Jakob Kyndal en forudsætning, at man har forståelse for sin organisations parathed.

Dvs. i hvilken rækkefølge skal de forskel-lige delopgaver udføres, hvem gør hvad hvornår, og hvordan biddrager opgaverne til organisationens kerneopgave? Et blik for organisationens parathed forudsæt-ter med andre ord, at der arbejdes for at skabe det rette match mellem den konkrete teknologi og opfattelsen hos medarbejderne og borgerne.

Kerneopgaven skaber motivationNår der tages udgangspunkt i kerne-opgaven er man nødt til at sikre, at forandringen giver mening hos borgerne og medarbejderne. At skabe motiva-tion blandt de mennesker, som bliver berørt af forandringen, er ofte en stor udfordring, og Jakob Kyndal forklarede hertil, hvordan kerneopgaven som omdrejningspunkt kan være med til at belyse de gevinster, som en given forandring kaster af sig, og derved skabe motivationen. Dette hvad enten der er tale om værdi for borgeren, aflastning

af medarbejdere eller frigørelse af res-sourcer, som med fordel kan anvendes til en anden opgave.

TEKNOLOGI SOM EN DEL AF KERNEOPGAVEN

tlf. 36 15 05 20www.proreact.dk

IBG INTERAKTIVBORGERGUIDE

IBG er en fælles kommunikationsplatform, der fungerer som interaktiv opslagstavle og individuelt værktøj for borgere og personale. IBG højner tilgængeligheden til information gennem visuel kommunikation og gennemtænkt brugervenlighed.De forskellige moduler og visninger i IBG kan De forskellige moduler og visninger i IBG kan tilpasses, så de matcher behov og funktionsniveau hos den enkelte borger.

UDVIKLET I SAMARBEJDE MED:

GENTOFTEKOMMUNE


10

”Hvem vil ikke gerne selv kunne gå på toilettet, når alternativet er en eller anden mandehånd?” Sådan indledte formand for Danske Pensionister Arne Rolighed workshoppen, hvor fremtidens demografiske udfordringer blev opridset og mulige løsninger på problemet blev præsenteret.

De ældre VIL GERNE teknologienEr fremtidens stigende gruppe af ældre borgere en byrde eller en styrke? Arne Rolighed forklarede, hvordan velfærdstek-nologi kan være et af de tiltag, som gør, at vi fremadrettet har flere ressourcer til at tage os af de ældre og svage borgere i samfundet. ”De ældre siger JA! til teknologien”, lød det fra den tidligere sundhedsminister.

Uudnyttede ressourcerMed en øget levealder og et generelt øget funktionsniveau blandt samfundets ældre borgere påpegede Arne Rolighed desuden, at der ligger et stort potentiale i at bruge de ikke plejekrævende ældre

som en frivillig arbejdsressource til men-nesker, der har brug for støtte. ”Denne gruppe af mennesker bliver kun større, og de har en kæmpe erfaring med livet, som vi lige så godt kan bruge til noget fornuftigt”. Men før dette er muligt, er det nødvendigt at lave en kortlægning af allerede eksisterende projekter om ind-dragelse af ældre frivillige på social- og sundhedsområdet, mener Arne Rolighed.

Arne Rolighed præsenterede et eksem-pel på, hvordan forskellige aktører med forskellige styrker, kunne samarbejde om indsatserne. Ifølge Arne Rolighed er der således en lang række foreninger, som gerne vil gå ind og tage et med-ansvar. Udgangsbønnen bestod derfor også af en opfordring til at lave reelle afprøvninger af offentligt-private samar-bejder, hvor den offentlige sektor leverer kernefaglighed, den private sektor står for drift og logistik, og hvor frivillige og foreninger skaber kvalitet i omsorgen til de svage ældre.

MERE FOREBYGGELSE I BANKOSPIL END I GULEROD


11

Digitaliseringsværkstederne er et lokalt forankret innovationsforløb i Frederiks-havn Kommune, hvor medarbejderne tager fat om dagligdagens udfordringer og eksperimenterer med ændrede arbejdsgange understøttet af velfærds-teknologi. Medarbejderne bliver bragt i spil, fordi det er dem, der møder udfordringerne, og fordi det er dem, der skal leve med løsningerne bagefter.

Hanne Engholm, projektleder i Center for IT, Digitalisering og Velfærdsteknologi og teamleder på Digitaliseringsværk-stederne, forklarede på workshoppen hvordan digitaliseringsværkstederne som metode skal skærpe medarbej-dernes fokus på at innovere og finde nye løsninger, der kan være værdiskabende i hverdagen.

Formålet med værkstederne er at få igangsat en bevægelse i organisationen – at få skabt et nyt mindset og blive klogere på, hvad der virker. Afgørende er det, at ledelsen bakker op og inddrages under-vejs, så innovationen ikke stopper, når forløbet er slut.

Lyst og handling går hånd i håndInnovationsforløbet strækker sig over fire måneder og består af fire værksteds-dage. Inden medarbejderne begynder

på forløbet, defineres de overordnede udfordringer af lederne. På første værk-stedsdag præsenteres medarbejderne for udfordringerne, og det kan gøre nogle frustrerede, for mange er vant til at fokusere på løsninger, fortæller Hanne Engholm. Hun uddyber efterfølgende, at værkstedsdagene sættes i gang med en besked om, at vi ikke altid behøver at gå den sikre vej. Det er jo ikke alene teknologien, der er interessant i en sådan proces. Også arbejdsgangene kan have gavn af en tur under luppen.

Det andet værksted handler om idéer og eksperimenter, hvor medarbejderne skal brainstorme og vælge hvilke idéer, der skal arbejdes videre med. Og her er lysten afgørende, lyder det fra Hanne Engholm. For hvis ikke lysten er der til at drive idéen, så er det ligegyldigt. Innovationen træder først frem, når der er handling bag. Og handlingen sker først, når lysten er der.

Det er ok at fejleVærkstederne er lederfrit område, men midtvejs i forløbet mødes medarbejdere og ledere til et ambitionsmøde. På mødet præsenteres lederne for medar- bejdernes idéer, og får samtidig mulighed for at komme med input til mål, udfordringer, retning osv.

Det fjerde og sidste værksted er pra-leværkstedet. Her deltager lederne og følger op på, hvad organisationen har lært og hvad næste skridt er.

Under hele forløbet er der en række spilleregler, der skal være med til at sikre, at vi har fokus på at innovere og udfordre hverdagens rutiner. “Det er ok at fejle. Vi skal sige: ’ja, og?’ – og så bygge videre på hinandens idéer. Vi skal turde bevæge os ud i strækzonen, for det er her, vi in-noverer”, slutter Hanne Engholm.

DIGITALISERINGSVÆRKSTEDERNE: FRA EKSPERIMENT TIL HVERDAG

Omsorgstelefonen gør det muligt for kommunens sundhedspersonale at rådgive flere borgere via en videoskærm, sammen-lignet med fysiske besøg. For borgeren giver det tryghed i hverdagen og mulighed for at blive længere i eget hjem.

VIDEOLØSNING TIL BORGERE I KOMMUNEN


Danmark skal blive verdensmestre i at skabe værdi for borgerne. Det mener Morten Hoff, chef for Center for velfærdsteknologi i Odense Kommune, der på eftermiddagens workshop for-talte om kommunens velfærdsteknolo-giske indsatser.

Velfærdsteknologi kan skabe reelle gevinster, både for borgerne og på bundlinjen. Men hvis vi skal vinde, må vi samle erfaringerne centralt, så vi kan lære af dem. Og så skal vi have øje for, at velfærdsteknologiske løsninger skal passe ind i den sammenhæng, de implementeres i, mener Morten Hoff. En fælles vidensbørs og et netværk med kolleger på tværs af forvaltningerne skal sikre forankring af velfærdsteknologiske løsninger i Odense Kommune.

Velfærdsteknologisk børsMed et land på vores størrelse må det være muligt at blive bedre til at samle og koordinere den viden og de erfaringer, vi gør os med indførelse af velfærdstek-nologiske løsninger. I stedet for at alle opfinder den dybe tallerken, skal vi skabe verdens første velfærdsteknologiske børs, fortæller Morten Hoff.

Virksomheden Public Intelligence står bag teknologibørsen sammen med

bl.a. Ældre- og handicapforvaltningen i Odense Kommune. En teknologibørs skal formidle og udbrede velafprøvede og velfungerende velfærdsteknologiske løsninger suppleret med råd og vejled-ning fra de kommuner, som har gode erfaringer med løsningen. Dette kan blive ét af redskaberne i realiseringen af de 22 syddanske kommuners fælles strategi for velfærdsteknologi.

Center sikrer forankringOgså internt i Odense Kommune er videndeling og rådgivning en nøglefaktor. Odense Kommune vil være i front på det velfærdsteknologiske område, så derfor har man etableret Center for velfærds-teknologi – en stabsfunktion med fem medarbejdere, der understøtter arbejdet med implementering af velfærdsteknolo-gi på tværs af kommunens afdelinger og institutioner.

Center for velfærdsteknologi understøtter Odense Kommunes strategi for imple-mentering af velfærdsteknologi. Med mantraet ’fælles og alligevel skrædder-syet’ som overskrift opfordres alle til at dele viden og ideer på tværs og bearbej-de dem, så de passer ind i den givne kontekst. Center for velfærdsteknologi hjælper til at udarbejde og forankre strategier for velfærdsteknologi på alle

niveauer i organisationen. De hjælper – men kun hvis de bliver bedt om det.

Det er nemlig helt centralt, at Center for velfærdsteknologi ikke har til opgave at putte velfærdsteknologi ned over hovedet på kommunens afdelinger. De behøver ikke have en masse erfaring med velfærdsteknologi, men de skal selv have ønsket og afsætte ressourcer til at prøve nye løsninger, for ellers bliver løsningerne ikke ordentligt forankret, fortæller Morten Hoff.

FÆLLES OG ALLIGEVEL SKRÆDDERSYET

Invacare er verdens største producent og leverandør af hjælpemidler til seniorer og handicappede. Vi har stor erfaring og et bredt produktsortiment, der medvirker til at give brugeren en aktiv hverdag. På verdensplan har Invacare over 6.500 medar-bejdere, og her i Danmark er vi 55 medarbejdere fordelt over hele landet.

Hos Invacare forener vi det bedste af to verdener. Som en del af en verdensomspændende virksomhed har vi tilstrækkelige ressourcer og kan trække på nogle af verdens dygtigste specialister, når vi udvikler nye, innovative produkter. Samtidig har vi, qua vores lokale forankring og tilstedeværelse, kendskab til og forståelse for de særlige produktbehov og traditioner her i Danmark.

VERDENS STØRSTE LEVERANDØR


13

Er der økonomi i indførelsen af velfærdsteknologi? Det spørgsmål besvarede professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet med et ”ja, undertiden. Men langt fra altid”. Særligt hvis man med økonomi tænker på konkrete netto-besparelser, præcis-erede han.

Læser man offentlige udredninger og dokumenter med de samme briller vil svaret næsten ubetinget være ja. Og det er Kjeld Møller Petersen skepsisk overfor.

Han mente, at svaret afhænger meget af hvilke økonomiske modeller, man anvender. Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan en business case bevise alt, hvilket er med til at understrege, at man med for-skellige økonomiske modeller kan opnå forskellige økonomiske resultater.

Kjeld Møller Pedersen gennemgik på sessionen tre forskellige økonomiske modeller: En omkostnings/effekt-analyse, en medicinsk teknologivurdering og en business case. Af disse tre gik Kjeld Møller Pedersen særligt i kødet på busi-ness casen, som tager udgangspunkt

i forudsætningerne: ”… altså i det, vi antager. Og hvis ikke man har en positiv viden, forudsætter man”, siger han.

Udfordringerne i business cases er ofte, at man mangler tilbundsgående viden om de beregninger, der foretages. Derud-over giver gennemførte projekter ofte god mening på lokalt plan, men når de i praksis ganges op til nationalt plan for at spare fulde årsværk, forsvinder de lokale hensyn.

Hvad hvis beregningerne ikke holder? Men hvad gør man, når man står med en beregning, som man ikke mener har bund i virkeligheden, spurgte publikum. Det er en udfordring, som flere af kom-munerne genkender.

”Regn dem efter”, siger han og fortsæt-ter: ”Sæt en fuldmægtig til at bruge en halv dag på at gennemregne de gevins-ter, I selv mener, at I ville kunne finde på baggrund af de erfaringer, der allerede eksisterer i business cases, pilotforsøg såvel som i andre tidligere erfaringer, og tag da alle de faktorer frem, som er relevante for jer.”

Ifølge Kjeld Møller Pedersen har man en forpligtelse som embedsmand til at have en sund skepsis – særligt over for de udregnede business cases. Derfor må kommunerne selv regne efter og tilpasse modellen til sin egen kommune og de lokale forhold. Kjeld Møller Pedersen mente bestemt, at dette er en opgave, som de fornuftige økonomer i kom-munerne kan påtage sig. Han mindede tilhørerne om, at man med sådan en opgave altid skal huske, at de anvendte business cases er udført under de bedst mulige forhold – og det er altid nemmere at dyrke grønsager i drivhuset end i køk-kenhaven.

ØKONOMI? UNDERTIDEN – MEN IKKE ALTID

NSC leverer med Appinux-platformen en åben platform, der overholder nationale standarder og lovgivning. En platform der giver den enkelte borger og fagmedarbejder i kommune/regionen adgang til, overblik over og rådgivning i håndtering af egne sundheds- og arbejdsmarkedsforløb og indsatser.

Det er alt fra sundhedsfremme med tidlig opsporing over tele-medicin til arbejdsmarkeds-tiltag. Det med borgerens egen indsats i fokus og dermed med bidrag til effektivisering de kommunale/regionale arbejdsgange.

Platformen sættes op ift. borgerens personlige behov og anvender både egne og andres løsninger/apps til understøttelse af borgerens egen indsats.

Borgere og fagmedarbejdere gives adgang til en række digitale services på en enkel måde uden installationer af specialsoftware mv. De digitale services fokuseres omkring samarbej-de mellem borgere og offentlige myndigheder. Det er med mulig anvendelse af fx video-, datadelings-, call center-, triagiering-, e-læring-, kursus- og netværksservices.

Henvendelse til

Rene Ingemann Andersen Michael Ellegaard Nielsen T: 2035 5681 T: 2171 7261E: [email protected] E: [email protected]

BORGERDIGITALISERING FOR DEN ENKELTE


14

Konferencens sidste plenumoplæg stod sociolog, foredragsholder og forfatter Emilia van Hauen for. Hendes oplæg handlede om de nye fælleskaber, herunder den tidsånd, vi lever i, og som vi selv er med til at skabe. Men hvad består tidsånden så af anno 2014? Hvilke tendenser viser sig lige nu? Og hvordan har det indflydelse på, hvordan vi skaber nye løsninger sammen?

Ord som autenticitet, mikrokedsomhed, nudging, co-creation er dukket op. Det store mantra i vores tid er: ”Jeg vil bare gerne gøre en forskel”, lød det fra Emilia van Hauen.

Hun forklarede hvordan samfundet bevæger sig fra faste, genkendelige, hierarkiske strukturer til mere flydende, hvor den enkelte borger selv skal finde ud af, hvor han/hun vil placere sig, i hvilken retning han/hun vil gå, og hvad der er meningsfuldt. Men hvor og hvordan finder borgerne tryghed, værdighed og livskvalitet, når alting flyder?

Co-creationFlere og flere ønsker at finde meningen med livet sammen med andre, fastslog Emilia van Hauen. Når vi arbejder sam-men om et fælles mål, der giver mening for alle parter, så lægger vi alle vores kræfter i projektet. Der tales i dag om co-creation, hvor vi alle kan bidrage til fællesskabet. Og ifølge Emilia van Hauen er det tilliden, der binder os sammen. Når der er tillid til fællesskabet, blomstrer kreativiteten. Budskabet lød: Hvis tilliden ikke er der, bryder vi ud af fællesskaberne.

Når vi taler tidsånd, taler vi også om idealer, værdier, adfærd og normer. Idealer er vigtige, men uden at vide, hvad værdien er, forfølger vi dem ikke. Og det er så først i adfærden, at vi manifesterer værdier og idealer – jo mere bevidste vi er omkring værdier, idealer og adfærd, desto lettere er det at nå målet. Sidst men ikke mindst er der normerne. Vi har forskellige normer for, hvordan vi er sammen, så vi kan være sammen. Og det er netop, når vi bryder normerne, at vi udvikles.

Alle kan skabeFør var det eliten, der producerede nye sociale strukturer, opfindelser, trends og dagsordener. I dag er produktionen demokratiseret – og foregår ofte i fæl-lesskab. Reproduktion er ikke længere et ideal. Emilia konkretiserede udviklingen ved at forklare, hvordan vi alle kan være med til at skabe, fx via sociale medier.

”Men hvem har så magten?” lød det efterfølgende. Det handler om at gøre sin egen virkelighed til den gældende. Det handler om at skabe en virkelighed, som andre frivilligt har lyst til at være en del af. “Er jeg en del af løsningen eller problemet? Vi har magten til at ændre det – det er den tid, vi lever i, der gør det muligt at skabe en virkelighed, vi vil være en del af”, slutter Emilia Van Hauen.

DE NYE FÆLLESSKABER

Hold dig opdateret på www.facebook.com/cokdk

Se alle vores kurser på www.cok.dk

Har du spørgsmål, så ring 8779 6300

Hvordan udnytter vi det fulde potentiale i de velfærdsteknologiske løsninger?Velfærdsteknologi er sat på dagsordenen i økonomiaftalen for 2014, hvor der er fokus på fire indsatsområder. Områderne skal frigøre en netto-gevinst på ½ mia. kr. i kommunerne ved en fuld indfasning i 2017 og lyder som følger:

At øge borgerens selvhjulpenhed Implementering af hjælp til løft Spiserobotter Vasketoiletter.

COK har taget initiativ til at afholde to velfærds-teknologiske seminarer i løbet af 2014. Seminarer, der tager udgangspunkt i de fire indsatsområder fra økonomiaftalen for 2014 og de konkrete udfordringer, som kommunerne oplever, når de velfærdsteknologiske løsninger skal implementeres, og gevinsterne skal høstes.

Det er seminarets ambition, at den enkelte kom-mune i forlængelse af seminaret får kvalificeret sine cases, så man kan gå hjem og lave nye, styrkede initiativer i forhold til udnyttelsen af de

8779 6365

www.cok.dk/seminar

velfærdsteknologiske løsninger, kommunen har sat fokus på for at kunne imødekomme økonomi-aftalens samlede nettogevinst på ½ mia. kr.

Oplev blandt andre Pernille Kræmmergaard, professor

Aalborg Universitet Søren Brøndum, partner, Brøndum & Fliess Jakob Iversen, seniorkonsulent

Teknologisk Institut.

MålgruppeFagchefer, der skal være med til at implementere de fire indsatsområder, og udviklingskonsulenter og digitaliseringschefer, som skal udvikle og under-støtte implementeringen af indsatsområderne.

Hvor og hvornår?Aarhus, den 26.-27. maj 2014Herlev, den 17.-18. november 2014.

VELFÆRDSTEKNOLOGI

velfærdsteknologi 14

Documents