vidensmodellering & digitalisering (bodil nistrup madsen & hanne erdman thomsen)
TRANSCRIPT
10 september 2015
14.00 – 16.30
VIDENSMODELLERING &
DIGITALISERING Introduktion og eksempler
Bodil Nistrup Madsen
Hanne Erdman Thomsen
2
• Introduktion og eksempler
• Principper og metoder, værktøjer
• Kaffepause 15.15 – 15.30
• Arbejde med case
• Opsamling på case-arbejdet
Program
3
• Målet med workshoppen
• Hvor er der brug for vidensmodellering
• Hvad forstår vi ved vidensmodellering
• Eksempler
Oversigt – Introduktion og eksempler
4
Målet med workshoppen
5
Workshoppen giver gennem oplæg, cases og hands-on en
indføring i de nyeste principper og metoder til modellering af
viden med særligt henblik på digitalisering.
Målet er at give deltagerne indsigt i, hvordan de kan bidrage til at
deres virksomhed eller organisation udvikler konsistente,
holdbare og effektive løsninger til håndtering, formidling og
udveksling af viden og data.
Målet med workshoppen
6
Hvor er der brug for vidensmodellering
7
• Vidensstrukturering og vidensdeling i virksomheder og
organisationer.
• Digital forvaltning, vidensportaler eller e-handel.
• Dataudveksling og interoperabilitet mellem forskellige
systemer.
• Udvikling af forretningsmodeller, informations- og it-arkitektur,
design og integration af it-systemer.
• Dokument- og indholdsstyring.
Hvor er der brug for vidensmodellering?
8
Hvad forstår vi ved vidensmodellering
• modellering af begreber emner eller data, som resulterer i en
vidensstruktur
9
Fokus i denne workshop
10 Kilde: Kriminalforsorgen
Begrebsafklaring vha. terminologiske ontologier –
Eksempel: straftyper
inddelingskriterium
trækspecifikation
altid
typerelation
11
Mere viden om straftyper
Polyhierarki: nedarvning af træk fra to overbegreber
Ikke alle kombinationer Ikke: betinget bødestraf
altid
altid altid
12
Eksempler
• Jf. slide 7: Hvor er der brug for vidensmodellering?
Vidensstrukturering og vidensdeling • entydig afdækning af begrebers betydning, sådan at de kan anvendes
tværfagligt i en eller flere organisationer
Sundhedsvæsenets begrebsbase
Kreditforeninger
Scania
…
14
Eksempel begrebsafklaring (Sundhedsvæsenets begrebsbase) http://begrebsbasen.sst.dk Se udsnit næste slide.
15
Udsnit af totaldiagrammet Medicinering: To vigtige begreber, som der har været mange diskussioner om: medicingennemgang og ajourføring af FMK. Hvad er lægens rolle? Se næste slide.
16 Definitioner mm. fra begrebsbasen
Digital forvaltning
• anvendelse af IT til intern effektivisering af arbejdsprocesserne i offentlige myndigheder
• digitale selvbetjeningsløsninger, som offentlige myndigheder stiller til rådighed for borgere, virksomheder eller andre brugere på internettet.
FORM – Forretningsreferencemodel for forvaltningsopgaver
SKAT – Tast selv
Borger.dk
…
18
20
FORM er en klassifikation,
ikke en terminologisk
ontologi
21
For det meste =
beskrivelser af
klasserne, ikke
terminologiske
definitioner med
anførelse af
nærmeste overbegreb
og adskillende træk
22
Udsnit af terminologisk ontologi for skatter
Intensionale definitioner
kan udarbejdes på
baggrund af nærmeste
overbegreb og
adskillende træk, fx
ejendomsskat: direkte
skat hvor grundlaget
er ejendommens
grundværdi
23
Polyhierarki Et begreb har flere overbegreber – alle kombinationer er
ikke mulige.
24
Sammenligning mellem
terminologisk ontologi
og klassifikation
Udsnit af klassifikation:
FORM version 1.3
Rækkefølge og
inddeling virker
ikke intuitiv
25
Udsnit af klassifikation og ontologi for skatter
Skatter på indkomst og formue (FORM version 1.3)
• Personbeskatning
• Ejendomsbeskatning
• Pensionsbeskatning
• Selskabsbeskatning
• Fonds- og foreningsbeskatning
I version 2.6 er der
tilføjet nye klasser
Inddeling og rækkefølge
svarer til Finansloven
Inddeling og
rækkefølge ikke
den samme
Inddeling og
rækkefølge ikke
den samme
Her kunne med fordel
anvendes en fælles
terminologisk ontologi som
basis for klassifikationerne
hos SKAT og i FORM
Dataudveksling og interoperabilitet mellem forskellige systemer
Justitsministeriet: Udveksling af data mellem anklagemyndigheden, domstolene, Politiet og Kriminalforsorgen
28
Stævning:
Anklagemyndighedens oprindelige definition:
sagsdokument hvorved anklagemyndigheden indkalder tiltalte til hovedforhandling
Domstolenes oprindelige definition:
Anklagemyndighedens indkaldelse af tiltalte til retsmøde
Forslag til fælles definition:
indkaldelsesdokument der indeholder en formel indkaldelse af tiltalte til retsmøde
Forskellige definitioner af sagsdokumenter
Forretningsmodeller, informations- og it-arkitektur, design og integration af it-systemer
• Begrebsmodeller versus datamodeller
Eksempel fra Fødevareministeriet, FVM (2008)
30
Udsnit af Fødevareministeriets begrebsmodel for Kontrol
Her er tale om en datamodel (beskrivelse af
data), ikke en begrebsmodel (ontologi)
31
Terminologisk ontologi for kontrol
Beskrivelse af betydning (semantik)
Bør opsplittes
32
Fødevareministeriets beskrivelse af administrativ kontrol Description Som udgangspunkt foretages administrativ kontrol på materiale som myndigheden har til behandling. Dette indebærer kontrol af oplysninger, som kunden har afgivet til en myndighed gennem en ansøgning, indberetning af produktionsdata eller lignende. Administrativ kontrol foretages som udgangspunkt udelukkende internt hos myndigheden. Administrativ kontrol kan foretages på samtlige oplysninger i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling eller anden aktivitet rettet mod kunde, produkt eller aktivitet. I forbindelse med sagsbehandling af støtteansøgninger foretages både en administrativ kontrol og en fysisk kontrol. Den administrative kontrol kan være en systematisk kontrol af alle oplysninger eller en stikprøveudvalgt del af oplysningerne. Den administrative kontrol kan ved behandling af eksempelvis ansøgninger opsættes som en systematisk maskinel udfør kontrol. Short description Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger.
33
BEGREB FVM DANTERM
kontrol på stedet
Aktiviteten kontrol på stedet udføres som en kontrol hos en kunde eller dennes leverandør/aftager.
kontrol der udføres hos en kunde eller dennes leverandør eller aftager
administrativ kontrol
Ved administrativ kontrol forstås den kontrol, der foretages ved at sammenholde modtagne oplysninger og data vedrørende kunder, produkt eller aktivitet med gældende regler og andre relevante oplysninger.
kontrol der foretages hos en kontrolmyndighed
FVM’s og DANTERMcentrets forslag til definitioner af kontrol på stedet og administrativ kontrol
34
• Ved at anføre karakteristiske træk (i form af trækspecifikationer) og inddelingskriterier fås et godt grundlag for begrebsafklaring og udformning af konsistente definitioner – fx, hvad er det egentlig der adskiller begreberne kontrol på stedet og administrativ kontrol?
• Begrebsrelationerne i ontologien afspejler bedre relationerne mellem begreberne end associationerne i den konceptuelle datamodel - fx relationen fra Kontrol på stedet til Prøveudtagning og analyse.
Fordele ved at udarbejde en terminologisk ontologi
35
Oprindelig (logisk) datamodel, jf. slide 30
36
Terminologisk ontologi for kontrol - justeret
Ikke noget begreb ‘control type’, kun ‘control’. On site control er en type control, ikke en type control type.
Begreberne ‘sampling’ og ‘analysis’ indgår i
‘on site control’. De er ikke typer af ‘on site
control’.
Her er tale om to begreber.
37
Oprindelig konceptuel datamodel for kontrol
De røde cirkler markerer forskelle i
den oprindelige og den nye konceptuelle
datamodel, jf. slide 38.
38
Ny konceptuel datamodel for kontrol
39
1
• Terminologisk begrebsmodellering Udarbejdelse af en terminologisk ontologi der indeholder oplysninger om begreber i form af karakteristiske træk og begrebsrelationer - BEGREBSAFKLARING!
2
• Konceptuel datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler typer af entiteter og deres indbyrdes relationer, og som udgør en abstrakt repræsentation af data.
3
• Logisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der specificerer organiseringen af data på en måde, som afspejler den logiske struktur i et it-system.
4
• Fysisk datamodellering Udarbejdelse af en datamodel der afspejler den fysiske struktur i et it-system.
Ideelt modelleringsforløb
10 september 2015
VIDENSMODELLERING &
DIGITALISERING Principper, metoder & værktøjer
Bodil Nistrup Madsen
Hanne Erdman Thomsen
2
Principper og metoder
- Fra begrebsforvirring…
aktieavancesk
at pensionsska
t
ejendomsværdiskat
kapitalindkomstskat
fondsskat
lønsumsafgift
arbejdsmarkedsbidr
ag sundhedsbidrag
moms
aktieindkomsskat
foreningsskat
ejendomsskat
boafgift spilafgift
passagerafgift
bundskat
topskat
3
Principper og metoder
… til overblik og begrebsafklaring
aktieavanceskat
pensionsskat
ejendomsværdiskat
kapitalindkomstskat
fondsskat
lønsumsafgift
arbejdsmarkedsbidrag
sundhedsbidrag
moms
aktieindkomsskat
foreningsskat
ejendomsskat
boafgift spilafgift
passagerafgift
bundskat
topskat
4
Terminologisk ontologi
Karakteristisk træk ATTRIBUT:værdi
5
• Nedarvning af karakteristiske træk
• Unikke primære trækspecifikationer
• Adskillende træk / inddelingskriterier
• Intensionale definitioner
Principper
6
Princip: nedarvning
Primært træk: ikke arvet
7
Princip: unikke primære træk
Trækket herfra kan kun arves af begreberne i den store cirkel
8
Princip: unikke primære træk
Derfor må ‘kirkeskat’ være underbegreb til ‘personskat’
Ikke samme primære træk på underbegreber
9
ligheder
10
ligheder
Primære træk flyttes til fælles overbegreb
11
Ikke samme primære træk på underbegreber /2
12
Ikke samme primære træk på underbegreber /2
13
Princip: Ét adskillende træk / inddelingskriterium
Vigtigste forskel
inddelingskriterium
14
Princip: intensionale definitioner
Nærmeste overbegreb
+ adskillende træk
Personskat som modtages af kommunen
15
• Nedarvning af karakteristiske træk
• Unikke primære trækspecifikationer
• Adskillende træk / inddelingskriterier
• Intensionale definitioner
Opsummering af principper
16
• Netbaseret Termbase
• Fleksible søgemuligheder
• Understøtter alle sprog
• Integration af multimediefiler
• Egen emneklassifikation
• Virksomhedsspecifikke felter
• Kildebibliotek
• Hyperlinks internt og eksternt
• Eksport og import af data i XML
Værktøjer: i-Term
17
Værktøjer: i-Model
• begreber fra i-Term
• relationer mellem begreberne
• tilføje adskillende træk og inddelingskriterier
• direkte adgang til alle oplysninger i termbasen
• begrebssystemerne som billedfiler
• systematisk ordnede lister
www.iterm.dk http://dtb.i-term.dk
18
• dt Crawler - finder tekster på nettet
• dt Tag – ordklasseopmærkning af alle ord i teksterne
• dt eXtractor – finder termkandidater
• dt Relations – intra
• dt Relations – extra
• dt Validator – tjekker ontologi for principperne
Værktøjer: dtbTools www.dantermbank.dk
- finder relationer i termer
(personskat – skat – person)
- finder relationer mellem termer
(personskat – sundhedsbidrag)
19
Spørgsmål?