vim oktober 2011 - rødkilde gymnasium

20

Upload: vim-rodkilde-gymnasium

Post on 11-Mar-2016

223 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Så er VIM igen klar til at blive læst af alle Rødkildes elever! Denne gang, er det et interaktivt blad, for at gøre bladet økonomisk uafhængigt. Læs det, nyd det og læs det endnu en gang

TRANSCRIPT

Page 1: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium
Page 2: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Kære Rødkilder

Så kunne vi endelig blive færdige med dette års første

skoleblad, VIMs første virtuelle udgave endda – ja fint

skal det være!

Jeg ved godt, at de fleste af jer bladrer hurtigt forbi

denne lille indledning. I virkeligheden brænder I jo alle

for, at læse alt det I ved, I kommer til at grine af, nemlig

diverse mundlorte og look-a-likes, måske en tosset

side-9 lærer eller nogle pinlige billeder fra sidste

MIMER. Men når I er færdige med at grine, håber jeg,

at I vil tage jer tid til at læse de andre ting som

redaktionen også har lagt meget tid og energi i at bikse

sammen til jer. Dermed vil I læse om ”livet indenfor

murene”, lære noget om dét at være 3.g’er på den lede

og fede måde og måske endda blive opmuntret til at

gøre lidt ekstra ud af jeres tid på gymnasiet.

For at hjælpe jeres mundvige i den rigtige retning har

jeg herunder valgt at trykke et billede fra 1.g’ernes

introtur, som vi her på redaktionen har valgt at kalde

”put i bad” – dermed er det måske på sin plads at ånde

lettet op over at Kulsø-lejr, mad over bål og byg-din-

egen-tømmerflåde nu definitivt er et overstået kapitel

for os alle…

God fornøjelse!

/Anne Sofie 3.d, redaktør

REDAKTIONEN

Redaktør:Anne Sofie Vestergaard, 3.d

Skrivere:Mette “Charlie” Bomberg, 3.b

Sara Røes Dahl, 3.e

Emma Skjøth, 3.d

Nadia Møller, 2.b

Kathrine Jessen 2.k

Anne Sofie Vestergaard, 3.d

Layout:Katrine Larsen, 2.m

Kathrine Jessen, 2.k

Niklas Bjerg Hansen, 1.l

Foto:Anne Sofie Vestergaard, 3.d

Kathrine Jessen, 2.k

Illustration:Mette “Charlie” Bomberg, 3.b

Web:Niklas Bjerg Hansen, 1.l

Katrine Larsen, 2.m

Page 3: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Skrevet af Charlie Bomberg, 3.b.

Jeg kan udmærket godt huske, hvor skræmmende det var, at starte i 1.g. Man var ny, man var den mindste. Man kom ind i fællessalen, og alle 2. og 3.g'erne stod og klappede af en. Jeg kan love dig for, at det er skræmmende. Bagefter bliver man slæbt op i en klasse og sammen med 29 fremmede mennesker. Man kigger på dem og tænker: ”I bliver mit liv de næste tre år”. Jo, det er skræmmende, at starte i 1.g. Så skræmmende det er at starte i 1.g., præcis lige så fedt er det at starte i 3.g. Det er virkeligt svært at forklare hvorfor, men man FØLER sig sejere. Man føler, at man må lidt mere end før. Man føler at de andre ser op til en. Man føler ruset når der bliver sagt ”Godmorgen 3.g.!” Man kan endelig se en ende på afleveringer og lektier. Dog er det bedste ved 3.g.: Magten. Vi er tidligere blevet beskyldt for, at Rødkilde har et stærkt hierarki. Men det er faktisk slet ikke så slemt. Vi holder jer jo ikke nede, vi driller jer bare lidt. Mest fordi vi bare glæder os over, at det endeligt er vores tur til at være de store. Det bliver jo jeres tur en dag, så lad være med at tude. Hvordan man viser magten, det er så forskelligt. Der er nogen 3.g'ere, der overhovedet ikke har behov for at markere sig og sådan er folk jo så forskellige. Jeg har til gengæld haft æren af at vise, hvad det vil sige at være 3.g'er, og i tilfælde af du ikke selv så det, så vil jeg nu forklare hvordan: Fredag d. 19. august havde vi fredagscafé – årets første – og der var øl, pizza og glade folk i store mængder. Det gik super godt; der var øl og pizza nok og, lige pludseligt, stod der en 1.g'er i baren og spurgte efter en af pigerne. Jeg gik op til ham og spurgte, om jeg kunne hjælpe med noget, og det var her det hele begyndte. Han ville gerne låne 25 kroner af baren til en øl. Det gør vi ellers ikke. Lad mig lige understrege: vi låner ikke penge ud til folk. Af princip. Vi er over 800 elever, hvis alle lånte, hvor ville det så ikke ende henne? Men han insisterede med de største dådyrøjne og så måtte vi jo lave en deal. Jeg opstillede derfor følgende krav: 1) Jeg skulle have hans navn og klasse. 2) De skulle tilbagebetales den efterfølgende mandag, kl. 08.00. 3) Hvis jeg ikke fik dem mandag morgen kl. 08.00, så måtte jeg udføre straf på fællesmødet. 4) Derudover ville der gå 5 kr. i rente for hver dag, at pengene blev forsinket. (Hvilket i øvrigt var hans eget forslag.) 5) Han skulle være indforstået med konsekvenserne og give hånd på det. - Og det gjorde han så. Vi klipper derfor til mandag morgen, hvor jeg står i forhallen og ventede på 1.g'eren. Jeg kom tilmed for sent til time, fordi jeg måtte vente på ham. For nej, han kom ikke. Og jeg blev jo nødt til at overholde min del af aftalen. Derfor var der ekspressionistisk dans til fællesmødet. I dametøj. Jeg håber I nød det – jeg gjorde i hvert fald. Og så sender vi lige et kudos til min 1.g'er for at tage straffen uden at brokke sig, for det er præcis sådan, det skal være. /CHARLIE 3.B

Page 4: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Endnu en vellykket fredagscafe fandt

sted d. 19 august. For elevrådets

vedkommende er det (jf. Charlie)

aldrig gået bedre – for én

gangs skyld gik fadølsanlægget nemlig

ikke i stykker. Om det er fordi den nye

årgang endnu ikke har lært at drikke

øl og anlægget derfor ikke blev

overbelastet, eller det blot er fordi

elevrådet langt om længe har fattet

fidusen vides ikke med sikkerhed…

Denne dag blev vinderne af intro-

skovturs-arrangementet fundet, og

der lød en ”skønsang” af en anden

verden da vinderne af

sangkonkurrencen var kåret. Tillykke

1.k! Vi beundrer jeres mod - mere

end vi beundrer jeres musiske evner…

Vi vil her på VIM benytte lejligheden

til at takke elevrådet for endnu et

godt arrangement og klappe os selv

og alle jer andre på skuldrene, som

credit for at vi på Rødkilde er gode til

at støtte op om de sociale

arrangementer, der minder os om,

hvorfor gymnasiet er så fedt!

Page 5: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

LOOK-A-LIKES!

Frederik Mygdam 1.dDraco Malfoy

Claus Køser The Grinch

Katrine Schultz 3.e Sofie Lassen Kalkhe

X-factor Martin Søren Dejnbjerg Jensen 1.f

Lars Joen JensenLars Thiesgaard

Kamilla Jessen 3.l Linda P

find din ukendte tvilling før den finder dig!

AF: KATHRINE JESSEN 2.K

Page 6: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

”Vi lærer hinanden at kende på tværs af klasser og årgange, hvilket gør at der pludselig er lidt flere kendte smil og ansigter at finde på gangene.”

Rødkildes fødselsdag er for mange en kærkommen tradition! Det er et rart og fornøjeligt afbræk i hverdagens skema, hvor der gives tid til både faglig og kreativ udfoldelse i en anden retning end den vante og dette har i særdeleshed mange kvaliteter! På VIM er vi overbeviste om, at sådanne arrangementer gemmes i erindringen og det er dem man vil trække frem, når man engang begynder at mindes og savne sin gymnasietid. Derfor har vi i samarbejde med workshoppen ”fotografi” samlet de bedste billeder og mindeværdige anekdoter til jer alle…

Page 7: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

DER KÆMPES EN BRAV KAMP TIL HØVDINGEBOLD På FOTOGRAFI-workshoppen lærte man om hvor fokus skulle placeres – her er et godt bud, på et eksperimenterende billede.

LAGKAGE-WORKSHOPPEN var en succes og kun fantasien (og mængden af materiale) satte grænser for de flotte dekorationer. Dog var de forskellige kageworkshops ikke alene om denne ide. RØDKILDE GYMNASIUM var mildt sagt det rene CAKE HEAVEN!

PARKOUR ”I MÅ OGSÅ GERNE LAVE RULLEFALD HVIS DET LYSTER” lød det fra instruktørerne

Page 8: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

MAL ALTERNATIV

vinderen af prisen for årets mest

kreative workshop. Her blev der

malet med bind for øjnene, med

tæerne, fingrene og med munden

”Det var egentlig jeopardy! Men vi blev så hurtigt færdige, så nu er vi gået over til tegn og gæt” Der var både kage og chokolade og så skulle AF tegne en herregårdsmedister (dette forklarer lærernes udtryk)

Koncentrationen var i højsædet i Guitarundervisningen ”Kald det

kærlighed”

FIFA FOR BEGYNDERE (piger) ”hvis jeg smiler rigtig meget kan det være de ikke opdager at der var selvmål!”

Page 9: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

AF: ANNE SOFIE 3.D

Venstre: ”Mener du helt seriøst at vi skal hoppe heroppe fra? HJÆÆLP”

Højre: ”Eeej, jeg tror bare jeg bliver stående hernede på land”

SELVFORSVAR PÅ RØD STUE: Inger Birthe øver baglæns rullefald (eller noget der ligner) ”Hovedet er det vigtigste” blev der sagt!

BEDSTE WORKSHOP INDEN FOR HVERT HOVEDOMRÅDE: KREATIV - MAL ALTERNATIVT SCIENCE - KEMI-SHOW SUNDHED - HØVDINGEBOLD INTERNATIONALE – UDVEKSLINGSSTUDERENDE KLASSE MED FLEST WORKSHOPS: 3.B

Page 10: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

MORTEN

ALBÆK

Skolens fødselsdag gav anledning til endnu et ”soul-searching”-foredrag, der blev stillet spørgsmål til fænomenerne – ærlighed, virkelighed og dét at være (u)perfekt. Morten Albæk er cand. Mag. I historie og filosofi fra Aarhus Universitet, forfatter, foredragsholder, tidligere direktør for Danske Banks afdeling for idéudvikling og innovation – i dag marketingsdirektør hos vindmølleproducenten Vestas A/S.

FOREDRAG:

EFTER TYDELIGE advarsler om konstant generalisering af menneskets gøren og væren, blev vi sat på prøve i filosofiens tankegang. Med Morten Albæks teser blev der stillet spørgsmålstegn ved menneskets måde at gebærde sig. Hvad svarer vi, når vi får stillet spørgsmålene: Hvordan har du det? Hvad vil du være når du bliver voksen? Hvem er du?Hvis man er autoritetstro overfor den spørgende vil svarene formentlig falde prompte, og de vil sandsynligvis være i tråd med det den spørgende forventer at høre. Men

burde vi i stedet svare ærligt? Eller skulle vi alle måske hellere stille spørgsmålet: Ved du hvad du er og hvad du aldrig nogensinde bliver?Med lidt hjælp fra Casper Starostka 3.k blev konklusionen som følger:

Janteloven kan være et bidrag til selverkendelse, og med dette in mente vil en mere ærlig omgang med mennesker opnås.

Rødkilder tog kritisk stilling til Morten Albæks teser om børneopdragelse, stikordet bliver ”voldtaget træ” (resten husker i formentlig selv). Er det forældrerens job at anerkende det voldtagne træ for værende et spækbræt? for dermed at lære barnet at fornægte virkeligheden. Eller er målet at lære sit barn hvordan et spækbræt ser ud i virkeligheden – for ikke at give anledning til, at barnet skaber sin egen virkelighed. Spørgsmålene er mange, svarene er heldigvis endnu flere og konklusionen er op til jer…

“Janteloven er et fornuftigt bud, når man ser den i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre.”

AF: ANNE SOFIE 3.DLAYOUT: KATHRINE 2.K

Page 11: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Klumme: skolestart på godt og ondt af Kathrine Jessen 2.k Du kender det helt sikkert godt. Det med at stå op på det urimelige tidspunkt, når vækkeuret viser 6.00, tørre det søvn ud af øjenkrogen som har siddet der de sidste to måneder, hvor du i al sommerferie eufori fuldstændigt har fortrængt, hvordan man lægger to skiver rugbrød sammen, så det bliver til en madpakke, lægger bøger ned i din nok så støvede rygsæk under sengen, så det bliver til en skoletaske, og to og to sammen, så det bliver fire. Ja, med dine sinke-evner skulle man tro, at det var første skoledag i børnehaveklassen, det gjaldt - men nej, hvis du da stadig kan huske alfabetet, er du godt klar over, at det er 2.g - og dit lectio-skema stråler allerede i al sin glans med gule sedler! Jeg anser dette for at være det typiske morgenscenarie for en typisk semiput efter en typisk sommerferie med fest, festival, festhumør og alt andet, der starter med fest eller rimer på afslapning på en græsk ferie ø. Jeg har i hvert fald haft præcis denne skolestarts-øv-følelse i kroppen siden - ja, du gættede rigtigt - skolestart, så du er ikke alene! Og hvis du, ligesom mig, glædede dig bare en lille smule til at demonstrere din nyvundne magt over de nye 1.g’ere, så smuldrede drømmen utvivlsomt, da vi lagde ud med at skulle synge nuttet velkomstsangs-duet, der sprang både toneskalaen og de flestes trommehinder, og lød ligeså delikat som Villy Søvndals engelsktale. Men inden vi alle drukner i selvmedlidenhed og græder snot over, at der stadig er to år tilbage med gule sedler, søvnunderskud og SRO, bør vi glæde os over, hvor heldige vi egentlig er. 75 millioner børn går ikke i skole, og får dermed ingen uddannelse, men det gør vi. Vi er, modsat mange andre steder, ikke påkrævet nogen bestemt skoleuniform eller underlagt skrappe adgangskrav. Og hvis du ikke lige har fået lavet det engelsk essay, som skulle afleveres for en uge siden, er det tilmed ikke tilladt lærerne at stikke dig en flad (de nøjedes med at slå på dine bedsteforældre, da de sad på skolebænken sammen med Jesus og Aristoteles). Hvis du ikke føler dig overlykkelig nu, kan jeg tilføje, at de studerende i Sydkorea kun har weekend hver anden lørdag! Så godt har vi det i Danmark. Så tør lige tårerne og de sidste søvnrester væk, giv din klassekammerat og din historielærer en high-five mens du fryder dig over delta-9-tetrahydrocannabinol og at dit engelsk med garanti stikker de danske politikeres. Og så er der jo også fredagscaféerne og MIMER og røde streger, studieture samt laaaange fællesmøder, hvor du kan indhente den forbandede nattesøvn.. selv tak!

Page 12: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Så er det tid til dette skoleårs første spredning

MUNDLORTog selvom både lærere og elever har haft en hel sommerferie til at passe og

pleje IQʼen (eller...) så ændrer det bestemt ikke på, at vi stadig kan more os på bekostning af vore kære klassekammerater og læreres uvidenhed, fortalelser

samt forglemmelser. Enjoy!

2.m. har lige fået at vide at de skal på studietur til Rom, og Sine Bjærge udbryder "Jeg vil hellere til en storby!" (For lige at undskylde på Sines vegne, så har Sine en opfattelse af, at det stadig vrimler med gladiatorer og hun er sikker på Herkules stadig render rundt og kæmper.)

Jørgen Kryger i kantinen:”Næh! De ser spændende ud. Hvad er det?””Brød med hytteost, løg og olivensalsa”, svarer en elev.”Så der er ingen kød i? Mænd har brug for kød, så den skal jeg ikke have. Nu har jeg godt nok taget en vegetarsandwich, men stadig.”

3.d. laver fremlæggelser i engelsk og en gruppe taler om polarisering i London.Søren Haarup Andersen spørger: "Do you know where the Punjabis come from?” og Amalie svarer: "Punjabi-land?!"

3.k. har dansk, og der skal findes noget tekst på linie 186. Mia spørger så: "Er det den, der kommer efter 185?"

3.k. har Sigrid Futtrup til spansk og hun siger, som det første da hun kommer ind i klassen: "Jeg er bare SÅ træt i dag, fordi jeg ikke har sovet i nat"Timen efter har 3.k. Roar Futtrup, der er Sigrids mand, til samfundsfag og han siger med det samme, han træder ind i klassen: "Jeg er bare SÅ træt, fordi jeg ikke har sovet hele natten", hvorefter 3.k griner og spørger: "det samme sagde Sigrid, - hvad har I dog lavet?"Roar: "Jamen vi var ved at lægge nyt gulv, børnene ville ikke sove og og og.." (Ja ja, den er god med jer!)

En lille samtale fra 2.c.:Camilla: ”Jeg skal måske til Prag og se FCK i dag!”Julie: ”Du skal sgu da ikke til Prag, Camilla?”Camilla: ”Ved du overhovedet hvor det ligger?”Julie: ”Det ligger i Tyrkiet.”Camilla: ”Det ligger i Tjekkiet, Julie...”Julie: ”Ja, jeg sagde jo det lå i Tyrkiet!”

En engelsktime i 3.b.:Charlie: ”Hvor foregår teksten henne?”Louise: ”De er udenfor, der ved bomben.”Charlie: ”Jeg tror mere de mener rent geografisk.”Louise: ”... Anden verdenskrig?”

3.j. i en fysiktime: Hans Henning har tegnet en tømmerflåde omgivet af bølger på tavlen. Derefter spørger han klassen, hvor dybt tømmerflåden synker. Juliane: "Hvordan kan man vide, at det er vand, den ligger i? Det kan da lige så godt være mælk"

AF: CHARLIE BOMBERG 3.B

LAYOUT: KATHRINE JESSEN 2.K

Overhørt i kantinen: En 1.gʼer spørg: “Kan man godt få tuberkolose af at blive tisset i hovedet?”

Mere mundlort fra 1.g. En 1.gʼer spørger: “Når der står på lectio, at man har 5 elevtimer til en stil.... skal man så stoppe med at skrive efter 5 timer?”

Page 13: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Vædderen

Du er typen der ELSKER kage. Men denne måned er specielt slem. Kantinen har fået en ny slags kage, og du er helt vild med den! Du skulle nu nok have lyttet til hvad Lene Hansson siger, ”Du bliver hvad du spiser.” Du ligner nu en kæmpe kage – men bare rolig, du bliver en fantastisk maskot i det lokale bageri, og fol snakker hele tiden om hvor lækker du ser ud. Ikke dårligt!

Et godt råd: Alle veje fører til kantinen.

Krebsen

Du graver et hul i din baghave, fordi du har et brændende ønske om at få en svømmepøl. Dog har du ikke taget højde for de mange ledninger du hakker over i forsøget. Din far har nu sat en dusør på dig, da du ødelagde hans aften foran flimmeren.

Et godt råd: Den der går med røven bar’ er den som ingen bukser har.

Jomfruen

En meteor er faldet ned i din baghave, du undersøger den facineret, da du rører meteoren får du superkræfter. Du kan nu rense toiletter med lynets hast. Fedt hva’?

Tyren

Det er snart Halloween, og du er en af de få danskere der fejrer denne højtidelighed. – Alt du får ud af det er en 50 ører og et deformt mishandlet græskar, der får folk til at falde om af grin på din græsplæne.

Et godt råd: Et råddent æg fordærver hele kagen.

Tvillingerne

Du har lige fået drømmejobbet i Bilka, dog er der lige én ting din chef har glemt at fortælle dig. Din opgave er at agere plantevander i haveafdelingen. Du synes ikke at det er det fedeste job, men hey- hvad skulle planterne gøre uden dig?

Et godt råd: Bøger gør både vise og gale.

Løven

Du sover hele din måned væk.

Et godt råd: Et prik i øjet, gør blind.

Vægten

Xoxoxoooix – Knæk koden og du kender din fremtid, samt meningen med ivet.

Skorpionen

Det er tid til den første Mimer i dette skoleår, og du er som altid klar på løjerne. Du stiller dig op i dit bedste tyroler puds og begynder at yodle ørerne af resten af skolen. Dog opdager en tysk talentspejder dig og du befinder dig snart til den rigtige oktober fest, omgivet af mænd der drikker øl og spiser karrywurst. – Indse det, du er en stjerne.

Et godt råd: Det er en kort varme at pisse i bukserne.

Skytten

Hvad skal jeg sige? Dit liv bliver bare ultrakedelig denne måned.

Et godt råd: Rører du ved noget varmt brænder du dig. Stenbukken

Efter en vild tur i byen vågner du op midt på savannen. Du mangler din mobil og kan derfor ikke ringe efter hjælp. Du bestemmer dig derfor for at slå dig ned ved antiloperne, du lærer af dem og de lærer af dig. Om du kommer tilbage? Vi får at se…

Et godt råd: Bagefter er vi alle kloge.

Vandmanden

Du har ikke ryddet op på dit værelse i over to år, og du bestemmer dig for, at nu skal det altså være. På værelset finder du en skat, du får blod på tanden og bruger resten af dit liv som sørøver på Kattegat.

Et godt råd: At hoppe på en bold- gør ondt.

Fiskene

Du finder en dag en skindende mønt på gaden, du vælger at gemme den som din lykkemønt, og snart har du egen pegetank, hvori bjørnebanden dagligt prøver at bryde ind. Lyder det ikke bekendt?

Et godt råd: Den der stikker hovedet i busken, udstiller sit bagparti.

Page 14: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Her på skolen er du jo vores allesammens drama queen. Hvad er det, der gør drama og teater så fedt?I drama og teater arbejder man med " Det hele Menneske ". Hele personligheden er i spil: kroppen, armene, benene, hænderne, fødderne, stemmen, intellektet og ikke mindst - følelserne / hjertet ! På denne måde er dramafaget meget specielt med den særlige kobling af teori og praksis. Det er personlighedsudvikling, så det batter. Jeg ser det i den enkelte lektion, og jeg ser det i forløb over længere tid. Det giver mening!

Tror du drama kan være med til at fremme sundheden på skolen?Det er jeg slet ikke i tvivl om. Det er sundt at udvikle sig, og her sker det på alle leder og kanter. Dramafagets kerne er “at skabe og at forstå”.  Desuden er det en kollektiv proces, hvor man er afhængig af hinanden og har ansvar for både sig selv og hinanden. Du kan ikke skabe teater alene. Det er sundt og rigtigt at samarbejde. Det er desuden vigtigt at være i god form både fysisk og psykisk, hvis du vil fortælle en historie med din krop og din stemme. Så i drama træner vi både fysisk og mentalt.

Hvad gør du selv for at holde dig sund og i så evigt godt humør?Oh, jeg løber med min lille hund, jeg danser zumba, svømmer eller andet sjovt. Jeg kan simpelthen godt lide at bevæge mig og laver kropsøvelser hver eneste dag, helst ude i naturen i den friske luft. Jeg bager grovboller og elsker frugt og grønt, sådan er det bare. Jeg har en dejlig mand, og jeg har skønne, gode og trofaste venner. Jeg læser gode bøger, ser masser af teater og film. Ja, og så er jeg så heldig , at jeg næsten hver eneste dag glæder mig til at komme på arbejde. Jeg stortrives i mit liv og virke .........sådan er det bare :-)

SIDE 9-LÆREREN:

JYTTE PO

De 3 hurtige (som Jytte, som den ægte drama- og dansklærer hun er, selvfølgelig mestrer at gøre knapt så korte)

Vil du helst møde tidligt og gå tidligt eller møde sent og gå sent?Jeg går ind for vekselvirkning. Helst ikke tidligt hver eneste morgen. Det er jo skønt at starte dagen med en rask lille løbetur langt ude på landet.

Alt for varme eller alt for kolde klasselokaler?Jeg går først og fremmest ind for frisk luft i klasselokalerne, og jeg er jubelhenrykt over, at vi endelig har fået mulighed for frisk luft i dramalokalet. Hvis der er lidt koldt, kan man jo bare bevæge sig ind imellem, det er der aldrig nogen, der har taget skade af - tværtimod.

Madpakke eller kantinemad?Jeg elsker mine hjemmebagte grovboller og groft rugbrød, men jeg synes, det er skønt, at man i kantinen kan købe salat, frisk grønt og frisk frugt!

I denne udgave af VIM er det hele Rødkildes evigt farvestrålende humørbombe Jytte Po, vi har inviteret til en lille snak om alt fra personlighedsudvikling til hjemmebagte grovboller.

Sådan fedter du for Jytte:

1. tag i teatret - du vil helt sikkert møde hende og score credits for din kulturelle interesse.

2. overrask hende med hjemmebag.3. spørg om hun lige er blevet klippet - hvis

ikke hun er, er det i det mindste en indledning til en spændende samtale...

TEKST, FOTO OG LAYOUT:KATHRINE JESSEN 2.K

Page 15: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

I andre blade/magasiner kaldes denne form for indslag ”modepolitiet”, her får de mennesker som menes at have forstand på moden lov til, at ytre sig om de gode og mindre gode påfund, som diverse kendisser har benyttet sig af på den røde løber. På VIM har vi en anden tilgang til emnet, vi kalder det ”spot på” og vi bruger spaltepladsen til, at fetere og berette om de mennesker, der skiller sig ud på Rødkildes gange. Personer som enten vælger at fortolke moden på deres egen måde, personer der opfinder tendenserne og endda de personer som finder mode komplet ligegyldigt – men som alligevel evner at se anderledes ud på en fed måde. I denne udgave har vi gjort plads til Nikolaj, som gør sit indtryk med en hiphop-inspireret tøjstil og farver der gør os alle glade…

SPOT PÅ:

Hvorfor klæder du dig som du gør?Det er lidt svært at svare på, men fordi jeg kan og fordi jeg har lyst.

Hvad inspirerer dig?Folk jeg ser rundt omkring – derudfra prøver jeg at skabe mit eget. Jeg bliver også inspireret af det musik jeg hører og de personer der laver musikken. F.eks. fik jeg øjnene op for en hel anden form for stil da jeg så Tyler, The Creator. Jeg synes, at han har en vandvittig fed stil og så er jeg også glad for hans musik. Så min musiksmag hænger i nogle situationer sammen med det tøj jeg går i. Min hang til farverige og anderledes strømper har jeg fra Mads Christensen. Han er efter min mening en af de personer i Danmark, som er bedst klædt. For mange kræver det mod at skille sig ud fra mængden, får du sommetider

positive/negative kommentarer vedr. din stil?Jeg har ikke noget i mod at skille mig ud! Det er sjovere på den måde. Jeg er meget glad for farver og det har jeg da fået kommentarer for, bl.a. at jeg ligner en hippie. Men jeg går i det, der passer mig, så det må de jo selv om.

Vil du selv mene, at du følger moden/går du op i hvad der er i modebilledet?Jeg synes efterhånden at mode er et relativt begreb, der betyder forskellige ting for forskellige folk. Men hvis vi snakker om hvad modebladende og mode ”guruerne” mener, så er det et klart nej.

Hvor finder du dit tøj?Det er forskelligt. Hvis jeg finder noget der er fedt, så er det dét jeg køber. Men jeg har steder som jeg besøger regelmæssigt. På internettet er streetammo.com og caliroots.com og hvis jeg kigger i butikker er det primært Carlings jeg går ind i. Når jeg køber tøj går jeg tit efter noget der er billigt. Jeg kunne fx aldrig finde på at betale 1000 kroner for et par bukser.

Page 16: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

VIM tester:KANTINENS KAGER!

Ja ja. Vi ved godt, at Rødkilde i år går all in for at få os alle til at leve lidt sundere. Og I har sikkert alle bemærket det nye smiley-system i kantinen; grøn = god, rød = hold dig fra det!Vi har dog, under knap så store protester som Chris McDonald, fralagt os al dårlig samvittighed og har, for at hjælpe jer, stor-testet det, vi nok alle ender med at købe efter store grublerier i kantinekøen: kage!Se dig selv og din økonomi blive sundere, eftersom du nu kun behøver at købe ét stykke kage (medmindre du selvfølgelig ikke har fundet din favorit endnu og er nødt til at købe dem alle - for ja, udvalget er bestemt ikke småt!)

Dagens kage(guf guf kage): 5 kr

Hvis man kommer direkte fra toilettet kunne man godt få et mindre dejavù. Appetitligt? Vi er meget lidt i tvivl.

Luftig, men lidt tør. Snasket ovenpå er lækkert - mere snask, så ville den nok kunne glide ned!

Kakaopulver kan alle lide. Snasket afgiver en aroma af kokos, som leder tankerne hen på bounty strande. Mmmmh!

Pengene værd?: Man skal være ret nærig for ikke at overgive sig til denne chokolade bombe. Men køn er den sgu ikke, så spis den med lukkede øjne!

Udseende Konsistens Smag

Romkugle: 4 kr Hvilken fest! Man skulle tro det var fastelavn! Vi ved ikke, hvad der har fået kantinedamerne til at forkæle denne kaninlorte-lignende sag med så mange farver, men krymmelet trækker klart op!

Blød og klistret som en romkugle skal være. En dejlig kombination af krymmel-knas og klister.

Ikke et umiddelbart kage eventyr, men den smager som en romkugle. Dvs. af kagerester og 1500 kcal. Velbekomme.

Pengene værd?: Den er ikke så stor, men det er smagen til gengæld. Pengene værd, da vi tvivler stærkt på at man kan spise mere end én.

Page 17: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Udseende Konsistens Smag

Scone: 8 krDen er da flot, som den ligger der og spiller lækker. Gylden er den også, og stadig lun. Lækkert!

Sprød udenpå og varm og luftig indeni. Chokoladestykkerne smelter på tungen. Mormor kunne ikke have gjort det bedre!

Mega nice. I få sekunder befinder du dig i himmerige i en rus af chokolade og vanilje. Vi vil have mere!

Pengene værd?: Hvis du virkelig vil forkæle dig selv og SUʼen lige er tikket ind, vil vi stærkt anbefale dig at spæne ned i kantinen og have dankortet parart. For hun er sgu en dyr dame. Og man bliver let afhængig.

Når den ligger der og sveder i sin plastikindpakning imponerer den ikke just. Men når den kommer ud af sin plastik-pubbe er den en smuk og fristende sommerfugl.

Chokolademuf�n: 9 kr

Blød, dejlig og svampet - hvad mere kan man forlange af en chokolade sag som denne? Gode knasende chokoladestykker. Serviet anbefales (til at tørre dit mundvand op med).

Dine smagsløg sendes på chokolade-eventyr. Det her er sgu den ægte vare! I længden er den dog en smule kvalmende, medmindre du er hardcore chokolade-fan.

Pengene værd?: Denne muffin er umådeligt lækker, men en smule dyr, mener vi her i den fattige VIM-redaktion. Måske et muligt julegaveønske?

TESTVINDERKampen var hård og intens, men en god mavepine senere er VIM-redaktionen ikke i tvivl:Sconen løber af med sejren som kantinens bedste kage, og hvis du ikke har smagt denne fremragende chokoladebolle wannabe endnu, så er der ikke længere nogen undskyldning! Medmindre du er en ultimativ fattig- eller nærigrøv - så er det nok romkuglen, du skal sigte efter.

AF: EMMA SKJØTH 3.D - ANNE SOFIE 3.D - KATRINE LARSEN 2.M - KATHRINE JESSEN 2.K

LAYOUT: KATHRINE 2.K

Page 18: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

Ramt i natten - En hyldest til

popmusikken eller en skændsel mod

originaliteten?

Rødkilde tog en beslutning i år. De valgte at hyre et kopi band til at ”spille op” i festsalen, i stedet for et originalt band som de to tidligere år.Var det nu også en god idé, spørger jeg nu mig selv.Svaret er: det kommer helt, helt an på, hvad du forventer af en fest.

Var jeg skuffet? Lidt, ja.Det var jo ikke fordi, at musikken ikke var god. De spillede jo godt, men der var ingen originalitet i det. Overhovedet. Man kunne ikke smage dem, ikke mærke dem. Ikke føle noget stjernekvalitet. Det virkede slet ikke på mig.

Nu siger jeg muligvis noget dumt, men denne slags musik er kun for udannede, ukultiverede mennesker. Folk der finder morskab i tom, indholdsløs underholdning. Folk der ikke værdsætter kvalitet.Nu vidst, I fandt det sikkert åh så skægt, at de pludseligt hev en elev op på scenen og bad hende synge ”Kald det kærlighed”, eller hvad det nu var. Men lige i det her tilfælde, der giver minus og minus ikke plus.

Giv mig noget originalitet. Giv mig noget med harmonika og noget, som I selv har fundet på, og ikke noget I har stjålet fra andre. Hvis I endeligt kan spille guitar, så skriv jeres egen melodi, i stedet for bare at spille andres akkordsammensætning.Find da forhelvede på noget nyt.

Men når ret skal være ret, så gjorde de jo hvad de skulle. De fik folk ud på dansegulvet. De fik folk til at synge med på ”Dancing queen” og ”Den knaldrøde gummibåd”, men jeg ærger mig over, at de ikke i stedet udvidede folks musikalske horisont og præsenterede lidt kultur.

Men det er vel hvad man kan forvente af sådan en flok gymnasieelever. Jaja, hvis I hyggede jer, så er det godt nok for mig. I har sikkert andet at tænke på, og så er kopimusik vel godt at slå hjernen fra til.I havde en god aften, og det er alt hvad der betyder noget.Åbenbart.

- af Daniel Klydebæk

Hvis du troede, Thomas Blachman var kynismens overhoved, så se her. VIMʼs nye musikanmelder, Daniel Klydebæk, vil for fremtiden være at finde i VIMʼs musikrelaterede afdeling. Med en baggrund indenfor musikverdenen er han bestemt ikke nem at imponere, og han er heller ikke bleg for at spy sin dybtfølte mening lige i fjæset på dig. Så værsgoʼ - den første portion ris og roser fra den spirende anmelder er hermed serveret! forsangeren fra bandet “Ramt i Natten

Page 19: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

RØDKILDES FØDSELSDAGS PARTY

FOTO: KATHRINE JESSEN 2.K

Page 20: VIM Oktober 2011 - Rødkilde Gymnasium

En tidligere Rødkilde-elev startede projekt STAIRWAY for 20 år siden, med det formål at bedre den elendighed han og hans kone oplevede i Filippinerne. Starten blev et børnehjem dernæst en mulighed for uddannelse, og en hjælp til de undertrykte som er lette ofre for misbrug. Det er tradition her på Rødkilde at samle ind til dette velgørende projek.t. Entusiasme og gode ideer var der nok af: Bilvask, kagesalg, dramaoptræden se (se billedet ovenfor), fest, teaterforestilling, musik på gågaden mm. Beløbet for indsamlingen blev ca.: 180.000 kr. – som går ubeskåret til projekt STAIRWAY. Godt gået Rødkilder!!