LUDOMANI: MED LØGNEN

SOM FØLGESVEND

17-ÅRIG CIRKUS-

PRINSESSE

NY CAFÉ: EN STÆRK

TREENIGHED

Alkohol:Tak for mit livs chance

Tema

89I N ST I T U T ION E R

T I L B Y D E R L A N D E T OV E R S T Ø T T E O G O M S O R G

Vinter 2016/2017

Tjekkfumsoc.dk

for mere

viden

Hjerte rum /

7INdSaTSOm RådE R

i n de n f or K f u m ' s s o c i a l e a r be j de , 89 i ns t i t u t ion e r , s o c i a l e t i l bu d

o g g e n brug s bu t i K K e r .

Behandlingstilbud, voksne Boform

er, voksne Daginstitutioner, børn Døgnom

rådet, børn og unge Forebyggelse og eftervæ

rn, børn og unge Genbrug og socialøkonom

i Sociale cafeer og væ

resteder, voksne

RådgIvNINg

Behandling og rådgivning af børn af misbrugere, "Ballast"

Gældsrådgivning, ”På Fode Igen”

Konfliktmægling Mentorordningen "Young

Connect" Onlinerådgivning for unge,

cyberhus.dk og ungøkonomi.dk. Psykologisk rådgivning til

mænd i krise, ”Livet Tilbage” Retshjælp, "Råd til Ret" Rådgivning om incest og

seksuelle overgreb, Center for Seksuelt Misbrugte

Rådgivning om spilafhængighed, Center for Ludomani

Hjerterum udgives afKFUM's Sociale Arbejde

Højskolevej 3, Strib5500 Middelfart

Tlf. 64 40 18 88info@kfumsoc.dk

kfumsoc.dk

RedaktionGeneralsekretær

Morten Skov Mogensen(ansvarshavende)

Afdelingsleder Gitte Holmgaard

Kommunikationskonsulent Torben Lindberg

(redaktør)

Kommunikationskonsulent Henning Søgaard Nielsen

Journalist Henrik Bjerg Jensen

de signDatagraf Communications

tRyk StrandbygaardOplag: 6.000.

indsats FoR Udsat te MenneskeRK f u m ' s s o c i a l e a r be j de t i l by de r h jæ l p, s tø t t e o g om s org t i l m e n n e sK e r i u d sat t e l i v s si t uat ion e r . v i m ø de r m e n n e s K e r i ø j e n h ø j de o g be t r ag t e r de t e n K e lt e m e n n e s K e s om u be t i ng e t væ r di f u l dt. vor e s c i r K a 850 a nsat t e h a r s tor s o c i a l fag l ig e K s pe rt i s e , o g om K r i ng 2 .000 f r i v i l l ig e e r e ng ag e-r e t i at sK a be væ r dig e K å r f or e ns om m e , h j e m l ø s e , p s y K i sK s yg e , m i s bru-g e r e , fat t ig e o g m i s brug s r a m t e fa m i l i e r sa m t a n dr e , s om h a r de t s væ rt.

Hjerte rum /

2

LEDER SIDE 04

KORT NYT SIDE 04

LUDOMANI: MED LØGNEN SOM FØLGESVEND SIDE 06

VOX POP SIDE 09

Tema: alkohol /

RINGGÅRDENS SÆRLIGE FOKUS SIDE 12

TAK FOR MIT LIVS CHANCE! SIDE 13

TØRDOKKEN SIDE 14

BALLAST TIL BØRN AF MISBRUGERE SIDE 15

FUTTES ENDESTATION SIDE 16

NYT LIV FOR MENNESKER OG TING SIDE 18

KOMMENTAR: HJÆLP TIL UDSATTE SIDE 22

EN STÆRK TREENIGHED SIDE 23

ET HJEM UDEN FORÆLDRE SIDE 26

KFUM’S SOCIALE ARBEJDE I TAL SIDE 27

STÆRKE KRÆFTER I LEMVIG SIDE 28

EN UNIK STØTTE TIL PÅRØRENDE SIDE 30

SÅDAN KAN DU STØTTE SIDE 31

FARVELADEAKROBATERNE SIDE 32

dRØMMeJoB

17-årig cirkusprinsesseST I N E-M A R I E U DL E V E R SI N DR Ø M OM AT OP T R Æ DE M E D E L E FA N T E N R A M BOL I N E O G SY V BJ E RGGE DE R.

side 20

gÆLdsR ÅdgiVning

Utro mod de gamle dyderL E I F PE DE R SE N R Å DE R DY B T FORG Æ L DE DE M E N N E SK E R T I L AT U N DL A DE A F BE TA L I NG A F K V I K L Å N.

side 24

aLkoHoL

Det er aldrig for sentH V E R T R E DJ E DA NSK E R H A R E T M E DL E M A F FA M I L I E N, SOM DR I K K E R FOR M EGE T. DE R E R H JÆ L P AT H E N T E .

side 10-17

Tema

Indhold /

Casper spillede over 130.000 kroner væk. Efter behandling for ludomani plan­lægger han og Linda bryllup.

side 6

3

e n g av e for f r i v i l l ige

De frivillige i KFUM’s Sociale Arbejde tilbydes løbende kurser. Ane Marie Taszarek, frivillig på Café Parasollen i Viby ved Aar-hus, siger om det seneste:

- Jeg var så heldig at deltage i et frivilligkursus på Diakonhøj-skolen i Aarhus. Det var nogle dejlige dage med spændende oplæg om bl.a. kunsten at lytte og at give konstruktiv kritik.

- Det er evigt relevante emner, og det er godt at lære nyt og få noget genopfrisket. Emnerne er vigtige at have fokus på i mit arbejde på Café Parasollen – og selvfølgelig også i alle andre relationer i min hverdag.

- Det er berigende at møde frivillige fra andre caféer i KFUM s Sociale Arbejde og høre, hvordan deres caféer fungerer. Og så er det skønt at blive forkælet i dejlige omgivel-ser på Diakonhøjskolen og få tid til socialt samvær og dybere samtaler.

- Jeg vendte tilbage med for-nyede kræfter og indsigter. Og jeg vil opfordre andre til at tage med på kursus, når lejligheden byder sig. Det er bare så godt, siger Ane Marie Taszarek.

Frivilligkursus

e t saMFUnd Med HJeRteRUM

tag dig saMMen!

Gør du nytte? Har du værdi for samfundet? Er du økonomisk bæredygtig? De spørgsmål bliver i stigende grad stillet til mennesker, som er ramt af ledighed, misbrug eller kæmper med andre

sociale problemer. Tonen er ofte hård overfor udsatte men-nesker, og det samme er kravene om, at de skal tage sig sam-men og yde. Krav om effektivitet og produktivitet medfører en stigmatisering, hvor mennesker bliver betragtet som en udgift og en belastning, hvis de ikke kan levere som resten af samfundet. De placeres uden for ”det gode selskab”.

Det er ikke en værdig måde at vurdere hinanden på. Vi skal altid, både som medmennesker og som samfund, respektere mennesket som et mål i sig selv. Aldrig blot som et middel. Hjerterum og favnende fællesskaber er en grundlæggende del af et rigt samfund.

Der ligger en helt grundlæggende forpligtelse for os alle i at åbne samfundets mange små og store fællesskaber for hinanden på tværs af sociale skel. Det er afsættet i KFUM’s Sociale Arbejde. Bevidstheden om, at vi i mødet med et andet menneske kommer til at stå med en lille del af den andens liv i vores hånd.

I dette magasin er der mange eksempler på, hvordan pro-fessionelle og frivillige medarbejdere ad mange veje møder mennesker i udsatte livssituationer med respekt og kærlig-hed. Uanset om livet har slået koldbøtter på grund af alko-holmisbrug, psykisk sygdom, ulykker, svigt eller en barsk opvækst, så er der brug for indsigt og forståelse. Det skyl-der vi hinanden. Sammen må vi tage os sammen og arbejde for at skabe de hjerterum, alle mennesker har brug for.

Generalsekretær Morten Skov Mogensen

s tø t t e t i l u nge pige r

Med støtte fra Velux Fonden kan kommuner få deres egne ungerådgivere online på Cyber-hus.dk. Det tilbud har Aarhus, København og Ring købing-Skjern Kommune blandt andre sagt ja til – og flere kommuner vil gå samme vej.

Cyberhus hører under Center for Digital Pædagogik (CfDP), som arbejder på at styrke bro-bygningen mellem CfDP’s frivil-lige, digitale ungdomsrådgiv-ning og de kommunale, fysisk forankrede ungerådgivninger for at styrke den forebyggende indsats for unge piger, der mistrives mentalt.

Formålet med projektet er at udvikle en teknologi og samar-bejdsmodel, der sikrer pigernes overgang mellem Cyberhus’ chatrådgivning og de offentlige rådgivninger. Ambitionen er at hjælpe flere sårbare piger for de samme midler, som anven-des på området i dag. CfDP er tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde.

Se mere på cyberhus.dk.

Online rådgivning

gode g av e r

På www.kfumsoc.dk/shoppen kan du købe gaver og ting, du selv kan bruge. Overskuddet går til at støtte mennesker i udsatte livssituationer.

Støt

4 4

Leder /

cyBeRHUs.dk

succ e se n fort sæ t t e re f t e rpr ø v e t i d

To consedit experferibus quias expedio blatus elenihi lluptatur rent laborepe conese et et quas volestiis ipid moluptature aut magname sam, aceribusam duntem reptatur. Personlig lille tekst nyt. To consedit exper-feribus quias expedio blatus elenihi lluptatur rent laborepe conese et et quas volestiis ipid moluptature aut magname sam, aceribusam duntem rep-tatur. Personlig lille tekst. To consedit experferibus quias .tatur. Personlig lille tekst. tatur. Personlig lille tekst.

X X X X X X X X

m e r e t i de r d on e r e t

To consedit experferibus quias expedio blatus elenihi lluptatur rent laborepe conese et et quas volestiis ipid moluptature aut magname sam, aceribusam To consedit experferibus quias expedio blatus elenihi lluptatur rent laborepe conese et et quas volestiis ipid moluptature aut magname sam, aceribusam

K a f f e m e d god sm ag i m u n de n

På gågaden i Varde ligger kaf-febaren Koppen. Her er det i dobbelt forstand muligt at købe kaffe, der giver en god smag i munden. Kaffen brygges og serveres af mennesker, der ikke er i stand til at passe et fuldtidsjob.

Den ene barista – kaffebryg-ger – hedder Lau Lyngbak og lider af paranoid skizofreni. Derfor har han siden 2001 fået førtidspension. De seneste knap fem år har han arbejdet i skånejob i den socialøkonomi-ske virksomhed Koppen.

I Koppen arbejder ud over Lau også tre fleksjobbere. Lau bestyrer butikken 20 timer om ugen, mens de tre andre passer butikken i den øvrige åbningstid fra kl. 10 til 17:30 på hverdage.

Koppen tilbyder forskellige slags kaffer, kage, friskpresset appelsinjuice og is.

m ægl i ng i b ø r n e h ø j de

- Børnene høres generelt alt for lidt i familiekonflikter, og der tages mange beslutninger uden om børnene, siger udvik-lingskonsulent og projektleder Birgitte Bjerre.

KFUM’s Sociale Arbejde har derfor søgt og modtaget en tre-årig bevilling fra Velux Fonden på 3,5 millioner kroner til projektet ”Mægling med mening – i børnehøjde”. Pro-jektets formål er at tilbyde og udvikle en helt ny model med inddragelse af børn i konflikt-mægling i udsatte familier.

Konfliktmæglingen bliver gratis og vil blive udført af kompetente frivillige konflikt-mæglere med en børnekyndig som bisidder.

Konf likter

s tæ r K t sa m a r be j de i e sbj e rg

Esbjerg Kommunes Kraftcenter og KFUM’s Sociale Arbejde har aftalt at fusionere den kom-munalt drevne Café Finn og KFUM’s Sociale Arbejdes Café Paraplyen fra 1. februar 2017.

- Jeg kan rigtig godt lide tanken om at løfte i flok og understøtte hinandens tilbud. Der ligger et stort potentiale i, at offentlige og private hjælper hinanden, siger Hanne Bøjlund Andersen, leder af Kraftcente-ret i Esbjerg Kommune.

Social café

spi l l e f ugl?

Omkring 125.000 danskere har problemer med pengespil. Er du eller et familiemedlem ved at blive afhængig? Center for Ludomani er en del af KFUM’s Sociale Arbejde, og centret tilbyder en ludomani-test på deres hjemmeside: ludomani.dk

Ludomani

Kaffebar

s t y r K e t su pe rw e r K s tø t t e r u nge

En af Danmarks første og største registrerede social-økonomiske virksomheder, Superwerk, har indgået et samarbejde med Ramsdal Gruppen og Odense Kommune om at støtte udfordrede unge med at komme i uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. Hidtil har Superwerk været en selvejende institution tilknyt-tet KFUM’s Sociale Arbejde.

I første omgang henviser Beskæftigelses- og Socialfor-valtningen i Odense Kommune 48 unge på årsbasis. De unge vil gennemgå et individuelt forløb, som er målrettet mod uddannelse, praktikplads i erhvervslivet og efterfølgende mulighed for fastansættelse.

- Vi har ønsket at tilføre Superwerk nye resurser og netværk samt en mere mar-kedsorienteret viden om tradi-tionel industriel produktion og salg, siger bestyrelsesformand Karen Maigaard fra Superwerk, og tilføjer:

- Fremover vil vi også have mere fokus på individuel målrettet uddannelse og erhvervsrettet opkvalificering sideløbende med forløbet i Superwerk. Det kan vi gennem et tæt samspil med Tietgen KompetenceCenter og med støtte fra den Europæiske Socialfond og Syddansk Vækstforum.

Socialøkonomi

424m I l l ION E R

K r o n e r o m s at t e K f u m ’ s s o c i a l e

a r b e j d e f o r d e t s e n e s t e å r .

v i b e s K æ f t ig e r g o d t

830lø N N E dE

m e da r b e j d e r e .

5 5

Kort Nyt /

med løgnen som følgesvend

150 spil hver eneste uge var helt normalt, da Caspers spillemani tog overhånd.

6

Ludomani /

Som teenager var Casper sportsfreak og besat af penge-spil. Han blev svær at omgås og opbyggede en gæld på 135.000 kroner, før han kom i behandling for ludomani.

Så meget kunne han have mistet. Og det var tæt på.

Før: Den unge gymnasieelev Casper Bork Pedersen modtog

skriftlig advarsel for at pjække fra Haderslev Katedralskole og reddede kun akkurat stu-denterhuen hjem. Det afsluttende karakter-gennemsnit lå på beskedne 5. Og kæresten ofrede han alt for lidt opmærksomhed.

Efter: Han er nu begyndt at læse service-økonomi på Erhvervsakademi Lillebælt i Vejle. Samtlige tre indledende opgaver udløste topkarakteren 12. Og Casper og Linda er netop flyttet sammen i en lejlighed i Brabrand ved Aarhus og taler forsigtigt om at blive gift.

Forvandlingen skyldes Caspers erkendelse af, at han var spillenarkoman og den senere behandling på Center for Ludomani.

- Kun ganske få – min mor, kæreste og to kammerater – fik at vide, at jeg som 3. g’er var i behandling. Jeg skammede mig helt vildt i starten og var rigtig god til at lyve. Så næsten ingen anede, hvor galt, det var fat. Mine klassekammerater vidste godt, jeg spillede lidt på tennis- og fodboldkampe, men de opfattede mig vist som en succes. Kun, når jeg havde vundet, snakkede jeg nemlig om det. For at prale lidt. For at opnå prestige, måske.

Tabte 135.000 kr.Bag løgnen gemte sig en helt anden virkelig-hed. Gennem halvandet års dyb afhængig-hed af pengespil tabte Casper sammenlagt omkring 135.000 kroner eller 8-9.000 kroner om måneden. Ganske mange penge for et 17-19-årigt menneske, der kun havde SU og ugelønnen fra sit fritidsjob i Fakta at leve for.

Ludomanien eskalerede, da han som 18-årig kunne erhverve sig et dankort fra

Vestjysk Bank. Det lod sig nemlig over-trække uden spærring, og efterhånden fyldte kun live betting hans bevidsthed. Springet fra den allerførste lottoseddel som 15-årig til de lynhurtige og farlige online-spil var taget.

- Jeg stod op klokken syv om morgenen, før jeg skulle på gymnasiet. Så tjekkede jeg de spil, der var afgjort i nattens løb og gjorde min konto op. Og så placerede jeg yderligere et eller to spil, så jeg havde noget at vende hjem til efter skoletid. Jeg havde altid mindst et spil at se frem til, fortæller Casper, som begyndte at skifte karakter.

- Jeg var ikke sjov at være sammen med. Heller ikke for min kæreste Linda. Jeg havde kun fokus på mine egne problemer, mine spil og mine underskud. Jeg har altid været en udpræget sportsfreak, der elsker fodbold – især Manchester United. Men i takt med min stigende afhængighed blev jeg ude af stand til at nyde kampene, erindrer Casper.

glæden genvundetNu er glæden ved fodbold genvundet. Og den dybt afhængige og forgældede spille-narkoman, som dengang ikke havde råd til at give familien julegaver, er nu gældfri og hjælper sine små søskende med hyggelige aktiviteter.

Når han nu ser tilbage på mindst to ”forfærdelige år”, vil han ikke beskrive sin afhængighed som en decideret sygdom.

- Skylden er alene min egen. Men jeg for-står ikke, hvordan tidligere danske topspil-lere som Brian Laudrup og Peter Schmeichel kan finde på at misbruge deres idolstatus til at reklamere for live betting. Det kan godt irritere mig, at de har moral til at reklamere for noget, der bidrager til at gøre folk afhæn-gige, siger Casper Bork Pedersen.

med løgnen som følgesvend

7

Kilde: SFI

så da n spi l l e r da nsK e r n eGenerelt er udbredelsen af pengespil i befolkningen faldet fra 2005 til 2016. Til gengæld er antallet af danskere med risikabel spille adfærd steget fra

98.000 til 125.000.

Sammenlagt tabte danskerne 9 milliarder kroner på spil i 2015.

danskere har et reelt spillemisbrug. Det er langt overvejende yngre mænd, der har spilleproblemer.

oMkRing

10.000

ydre kendetegn er der ingen af. Ludomanens facade giver indtryk af trivsel og kontrol. Han er ofte et veltalende, humoristisk, ressour-

cestærkt menneske. - En spilleafhængig lugter ikke ud af mun-

den og har ingen stikmærker. Deres virke-lige jeg findes under overfladen, fortæller Michael Bay Jørsel, leder og initiativtager til Center for Ludomani.

Mere end hver tredje af centrets klienter oplyste i en undersøgelse fra 2015, at de har overvejet selvmord. De nages af selvpinende tanker. Dårlig samvittighed. Skyld, skyld, skyld. Måske krakelerer familielivet, jobbet får en sekundær betydning, og i samtlige vågne timer rettes ethvert fokus mod det næste spil.

Spillemisbrugerne bliver yngre og yngre. Gruppen af ludomaner i alderen 18-30 år ud gjorde i 2015 i alt 45 procent af klienterne i Center for Ludomani. For syv år siden var det tilsvarende tal blot 18 procent.

- Jeg frygter, at andelen af unge ludomaner vil vokse yderligere, for nutidens ungdom bevæger sig virtuost i den digitale verden med online gambling. Det skal gå hurtigt, og her er nettet en formidabel platform. Og mulighederne for digitale pengespil er blevet kolossalt store, fortæller Michael Bay Jørsel, som fortsætter:

- Man må ikke reklamere for tobak eller spiritus, men gerne for spil. Hvorfor må man det, spørger mange af de pårørende, og jeg kan sagtens forstå dem.

Center for Ludomani behandler årligt omkring 700 spillere. De deltager i et gratis kursusforløb med overnatning på centret. Det strækker sig typisk over 12 dage kombi-neret med indledende, personlige samtaler. Eller også behandles de ambulant over mere end et år – med op til 12 strukturerede sam-taler.

Og behandlingen skaber resultater. I 2015 undersøgte Rambøll klienternes opfattelse af deres egne fremskridt et år efter behand-lingen. 77 procent erklærede, at de havde fået fuldstændig kontrol over tingene. Med-tages gruppen, der oplyste, at de ”i nogen grad” oplevede kontrol med spillemanien, er procentandelen oppe på 89.

De spilleafhængige bliver stadig yngre. I dag er det 18-30-årige, der dominerer på Center for Ludomani.

livsfarlig jagt på 25 seKunders lyKKe

8

Ludomani /

gr at is h jæ l pCenter for Ludomani er Nordens største center for forebyggelse og behandling af ludomani. Centret har afdelinger i Odense, Køben-havn og Aarhus og kan fejre 25 års jubilæum i 2017. Det er en selvejende institution tilknyttet KFUM’s Sociale Arbejde. Hjælpen er gratis. Læs mere på www.ludomani.dk

­ Når rouletten roterer i 22­25 sekunder, inden kuglen lægger sig i det forkerte hul, så leves livet. Det kick opsøger ludomanen gang på gang, forklarer Michael Bay Jørsel, leder af Center for Ludomai.

Inge-lis Pedersen85 år var med til at starte Café Parasollen i viby ved aarhus i 1994 og var frivillig indtil 2005. Har været gæst siden.

Hvis jeg kunne bestemme, så skulle vi have fred i verden, og så skulle vi alle kunne acceptere hinanden, som vi er. Det skal ikke altid handle om dem og os. Vi er jo alle ligeværdige, ligegyldigt hvem vi er. Jeg er så bange for den høj-redrejning, der er i verden. Og så ville jeg ønske, at Café Parasollen kan få lov til at bestå.

georg Simonsen32 årBruger af Café Parasollen i vejle gennem mindst fire år.

Hvis jeg kunne bestemme, så ville jeg ønske, at alle mennesker var ens i deres måde at opføre sig på. Så ville alle mennesker være glade i hverdagen. Alle har gode og dårlige vaner, og nogen bliver ikke forstået. Og det er ikke godt, hvis man har dårlige vaner og brug for hjælp.

allan Ib Falch52 årBruger af Folkekøkkenet i Kolding gennem et år.

Hvis jeg kunne bestemme, så skulle der være flere steder som Fol-kekøkkenet over hele landet, fordi man her får skabt et socialt netværk og finder gode venner. Og de gode venner hilser man også på nede i byen. Hvis man er arbejdsløs eller på kontanthjælp, så er det ikke altid, at man har et socialt netværk, fordi man holder sig for sig selv. Det sæt-ter sine begrænsninger på tankegangen, når alt det, man har haft, falder væk.

Hvis jeg kunne bestemme, så …

9

Voxpop /

temaalKohol

TEMA: Alkohol /

10

Foto: Kim Kjærgaard SørenSen

Hver tredje dansker har et medlem i familien, som drikker for meget. Det rammer både alkoholikeren og resten af familien. Men der er hjælp at hente…

Alkoho

11

Tina har et godt råd til andre med et alkoholmisbrug: ”Vi kan ikke klare problemet selv, så søg hjælp og tag imod den hjælp, du kan få”.

Ringgården er alkoholbehandlingscenter og kompetence center. Her fortæller centerchef Per Nielsen om centrets særlige fokus.

Hvem er målgruppe for Ringgårdens alkoholbehandling? Ringgården er med en bevilling fra Sundhedsministeriet kom-petencecenter for dobbeltfoku-seret afhængighedsbehandling. Dermed henvender vi os til de kommunale rusmiddelcentre, så de kan henvise borgere med dob-beltbelastning til os. Det vil sige borgere, som er ramt ikke blot af alkoholafhængighed, men også af psykiatriske lidelser af forskellig art. Vi kan ikke behandle menne-sker med svære sindslidelser, som er en opgave for psykiatrien, men derimod personer, der har det, man kalder ”psykiatri minor” (lette til moderate lidelser).

På hvilket grundlag sker behandlingen?Gennem mere end 15 år har Ring-gården – bl.a. på basis af flere af vores egne forsknings- og meto-deudviklingsprojekter – udviklet en personlighedsguidet version af kognitiv misbrugsterapi, som er den til dato bedst underbyggede behandling for alkoholproblemer. Hertil kommer en række behand-lingselementer, der skal hjælpe med til at forbedre klientens funk-tion på de områder, hvor han/hun har sine største vanskeligheder.

de vigtigste elementer i behandlingen?Kognitiv terapi med personlig-hedsguidning samt mindfulness, træning af følelsesregulering, fysisk træning og en række andre elementer. Hertil kommer, at vi er i færd med at forsøge at udvide behandlingen af de mere skjulte mentale processer, der er meget styrende for et liv i misbrug. Her har vi kig på nye spændende land-vindinger indenfor det neurovi-denskabelige felt.

Hvad betyder det, at Ring-gården har særlig fokus på dobbeltbelastning?Det betyder, at vi er særdeles grundige i både vores lægelige, psykologiske og sociale/funktions-mæssige udredning af den enkelte klients problemer og ressourcer, så vi bedst muligt kan se, hvad der har stået i vejen for deres egen løsning af livs- og misbrugsproblemer. Derudfra skærer vi samarbejdet med klienten til, så vi – på den tid vi har givet – forsøger at sætte de mest hjælpsomme processer i gang. Vi laver grundige og forhåbentlig præcise udskrivningsnotater, som er beregnet til den ambulante kol-lega, der skal fortsætte samarbej-det med klienten, når han kommer hjem fra Ringgården.

Hvad er jeres erfaring med at tage højde for dobbeltbelastning?Det er uden tvivl det mest meningsfulde skridt, vi har taget i Ringgårdens nyere behandlings-udvikling. Vi har fx undersøgt frafald hos klienter med emotionel ustabil personlighedsstruktur (borderline) og så her, at frafaldet faldt fra 53% til 24%.

Hvad tilbyder Ringgår-dens kompetencecenter?Vi tilbyder alle landets kommuner at kunne trække på hjælp til test-ning, udredning og afklaring af borgere, hvor der er mistanke om dobbeltproblematik. Vi tilbyder kurser i udredning og dobbelt-fokuseret behandling i ambulant regi og forskellige former for kon-sulentarbejde.

Hvor placerer det Ring-gården blandt andre behandlingstilbud?Forhåbentlig som en institution, der dokumenterer nytten af kort-tids-døgnbehandling (op til 3 måne-der) for borgere, der ikke kan nøjes med ambulant, lav-doseret behand-ling. Dermed placerer vi os et sted mellem rusmiddelbehandling og psykiatriske behandlingstilbud i hospitals- og kommunalt regi.

Ringgårdens særlige fokus

12

oM BeHandLingAlle har ret til gratis behand-

ling for et alkoholproblem

Henvendelse skal ske til det kommunale rusmiddelcenter

Døgnbehandling er led i en igangværende ambulant

behandling

Se mere på ringgaarden.dk

tak for mit livs bedste chance!Den hilsen sender Tina til persona-let på Ringgården i Middelfart, hvor hun netop har afsluttet et 12-ugers

behandlingsophold for sit alkoholmisbrug.- Det er noget af det bedste, der er sket

for mig i mange år. Fordi jeg nu har fået en bedre indsigt i mig selv og bedre kan forstå mig selv, forklarer den tidligere eksport-sælger, der med en masse nye værktøjer i den mentale rygsæk er parat til at komme videre.

Tina er 44 år og drak i mange år for meget. Det begyndte på hendes arbejde, hvor der blev drukket alkohol hver dag, når firmaet var på messer i udlandet. Senere er hun gået ned med stress flere gange. Og i en periode

plejede hun sin far, der til sidst døde af kræft. Efterhånden mistede hun kontakten til arbejdsmarkedet.

- Jeg har gjort flere forgæves forsøg på at komme tilbage på jobmarkedet, men uden held. Jeg har følt mig som en samfundsnas-ser, og det er hårdt at være i.

Tina, der altid har haft ekstremt store forventninger til sig selv, brugte alkoholen til at slappe af på og til at falde i søvn på. Hun drak for det meste for sig selv. En til to flasker rødvin – og kun om aftenen.

Hun sad fast i sit liv, følte sig hjælpeløs og afmægtig. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle komme videre. Og hun var godt i gang med at ødelægge sine drømme. Hun var deprimeret.

Ærlig overfor sig selvPå Ringgården har Tina lært at være ærlig overfor sig selv. Hun er begyndt at acceptere sine vanskeligheder og har fået en anden tilgang til sig selv.

- Jeg har haft en fantastisk god behandler på Ringgården, hvor jeg har følt, at jeg kunne åbne mig og komme ud med alle mine tanker. Han havde plads til at høre på det hele og havde stadig respekt for mig. Jeg har ikke på noget tidspunkt følt mig dum eller barnlig. Jeg fik altid et godt svar, og det har gjort mine tanker meget lettere, forklarer Tina.

mødes med forståelse Hun er tidligere i sit liv gået hjem fra psyko-logsamtaler og har følt, at hun var forkert.

- På Ringgården har min behandler haft respekt for mig og mødt mig med en kæmpe forståelse. Hvis jeg fx ikke havde det så godt, så fik jeg at vide, at jeg skulle gå ind på mit værelse og hvile lidt. Man bliver simpelthen båret af hinanden. Jeg er blevet mødt positivt af alle og har følt, at jeg var et dejligt men-neske.

Tina gennemgik som noget af det første på Ringgården en personlighedstest, der hjælper personalet med at sammensætte den bedste behandling. Her blev hendes personlighed og drikkemønster kortlagt og begrundet, og det gør en kæmpe forskel, at man bliver bevidst om det, forklarer Tina.

Behandlingen på Ringgården består af gruppeterapi og individuel behandling, hvor behandlere, psykologer og en psykiater sørger for høj faglig ekspertise, og at der er sammenhæng i behandlingen.

- Det er et trygt og omsorgsfuldt sted. Og så er det et professionelt sted, der har styr på det hele, slutter Tina, der blev henvist igennem det kommunale misbrugscenter og gerne anbefaler Ringgården til andre med et alkoholmisbrug.

Tak for mit livs chance!Tina føler, at hun på behandlingscentret Ringgården har fået en ny chance i livet. Nu er hun parat til et liv uden alkohol.

13

TEMA: Alkohol /

Da den sociale Café Paraplyen i Odense åbnede for godt 27 år siden, var det som alkoholfrit værested for bl.a. alkoholikere, som havde været

i døgnbehandling. Støtte til misbrugere er stadig et af omdrejningspunkterne i Café Paraplyen.

Helt grundlæggende tilbyder caféen socialt samvær og mulighed for at opbygge netværk. Ensomhed er nemlig en udfordring for en del misbrugere. Både fordi det er let at isolere sig. Og fordi det kan være svært at omgås aktive misbrugere, hvis man selv er stoppet. Tilbuddene omfatter også udleve-ring af antabus efter aftale med den enkelte gæst og dennes læge. Og der er mulighed for at få NADA – øre-akupunktur som giver ro og afslapning.

Alkoholkonsulent og cafémedarbejder Leif Jessen står for selvhjælpsgruppen Tørdok-

ken, hvor godt 20 tidligere misbrugere en gang om ugen mødes for at støtte hinanden. Tilsvarende mødes pårørende i en selv-hjælpsgruppe.

Fremskudt indsatsCafé Paraplyen samarbejder – som den eneste sociale café i Odense – med Odense Kommune om en fremskudt alkoholindsats. Det betyder, at Vibeke Reuschenbach, der er kommunal socialrådgiver og alkohol-behandler, de seneste to år er kommet en gang ugentligt og har tilbudt samtaler med caféens gæster.

- En del misbrugere har mistro eller for-domme i forhold til kommunen og kommer der helst ikke, forklarer Vibeke. Så nu kan Paraplyens gæster i trygge omgivelser møde Vibeke – også anonymt, hvis gæsten fore-trækker det. Paraplyen kan dermed være

indgang til et kommunalt behandlingsforløb. Og Vibeke kan tage nogle af de mennesker, hun har i behandling, med på Paraplyen, hvor de kan opbygge nye netværk og blive en del af selvhjælpsgruppen. Sådan en gruppe tilbyder kommunen nemlig ikke.

Ud over afhængighed og ensomhed, slås en del misbrugere med økonomiske og juridiske problemer. Derfor tilbyder Café Paraplyen – lige som en lang række af KFUM’s Sociale Arbejdes øvrige sociale caféer og væresteder – gratis rådgivning af professionelle, frivillige rådgivere.

ledige i arbejdeI Café Paraplyen er det muligt at få et meningsfuldt hverv som frivillig medar-bejder. Caféen har også op til seks såkaldte ”aktivitetsparate” kontanthjælpsmod-tagere i beskæftigelse. De slås med flere

– Jeg havde lyst til at drikke mig ihjel. Men det går fandens langsomt, når man har et godt helbred, siger Carsten Schmidt. Han lå hjemme på sofaen døgnet rundt, kun afbrudt af besøg på toilettet og i køleskabet. Det fyldte den lokale købmand op med øl to gange om ugen. Men så kom Leif Jessen og andre gode folk fra Café Paraplyen på besøg. De fjernede omkring 100 øl, ryddede op og fik Carsten kørt til afrusning på hospitalet og siden med ned på Paraplyen. Her kan han spise middag, dyrke lidt gymnastik, nyde det sociale samvær eller betragte cafélivet fra en lænestol. På Paraplyen får Carsten også antabus to gange om ugen. Bortset fra de perioder, hvor han falder i.

Foto: Helga theilgaard

De knap 30 sociale caféer og væresteder under KFUM’s Sociale Arbejdes er ligesom Paraplyen i Odense alkoholfri og åbne for enhver. Gæsterne kan være til stede på egne præmisser. Hvis de ønsker, kan gæsterne få hjælp, støtte om omsorg – tilbuddene varierer i de enkelte caféer.

Læs mere på www.kfumsoc.dk

Vidste du at /

14

TEMA: Alkohol /

På Café Paraplyen i Odense kan misbrugere få støtte til afvænning, antabus, nåle i ørerne, økonomisk og juridisk rådgivning, socialt samvær og deltage i selvhjælpsgrupper. Og der er mulighed for meningsfuld beskæftigelse.

Tørdokken

udfordringer end ledighed, nogle gange misbrug.

- Kommunens sagsbehandler har ikke altid fået hele historien. Perso-nerne er måske vant til at opføre en slags teater overfor omverdenen, men når de arbejder hos os i tre måneder, så kan de ikke skjule deres problemer – og skal det heller ikke. Vi ser mennesket først – ikke misbru-get. Og vi kan tilbyde et trygt miljø, hvor vi tør tale med folk om proble-merne, siger Marianne Kragmann, leder af Café Paraplyen i Odense.

Når mor eller far har et misbrug, er børn i stor risiko for at tage skade. Manglen på nødvendig omsorg kan

skade barnets nervesystem, så barnet får svært ved at forstå sine følelser – og styre dem. Det kan give sig udslag i, at børnene bliver indadvendte. Eller at de reagerer voldsomt og har svært ved at kontrollere temperamentet.

Knap 122.000 børn vokser op i familier med et alkoholproblem. Børnene har langt højere risiko for at blive indlagt på en psy-kiatrisk afdeling, og de har cirka dobbelt så stor risiko for at forsøge selvmord.

Derfor er der mange gode grunde til, at KFUM’s Sociale Arbejde i samarbejde med seks jyske kommuner er gået sammen om Ballast, en indsats som skal opspore og hjælpe børn og unge fra misbrugsfamilier.

Tidlig indsatsEsbjerg Kommune er blandt samarbejds-partnerne, og her siger Diana Mose Olsen, udvalgsformand for Børn og Familie:

- Det passede helt fantastisk ind, at der kom en initiativrig organisation og spurgte, om vi ville være med. Både fordi det ramte lige ned i paradigmeskiftet, hvor vi arbejder med en meget tidligere indsats i forhold til børns mistrivsel. Og fordi vores børn- og ungepolitik har et mål om flere partnerska-ber med frivillige organisationer om at løse velfærdsopgaver.

Esbjerg Kommune gennemfører to gange årligt udvidede trivselsmålinger hos børn

og unge - lige fra dagtilbud til udskoling. Og hvis målingen viser gult eller rødt, så tager pædagoger eller lærere fat i forældrene.

- Nu kan vi tilbyde tidlig støtte til de børn, som mistrives på grund af forældre-nes misbrug, siger Diana Mose Olsen.

Træning af hjernenSelve tilbuddet til børn og unge er base-ret på en evidensbaseret metode kaldet Nussa. Den er på baggrund af hjerneforsk-ning udviklet af psykologen Susan Hart.

- Mange børn har ikke udviklet deres følelsesmæssige kørekort. De lader sig rive med af deres følelser. Så det handler om at lære børnene at mærke efter, at turde vise følelser, at kunne aflæse andres følelser og på sigt at kunne håndtere vanskelige situ-ationer og relationer til andre, siger Trille Nikolajsen, projektleder for Ballast.

De fire professionelle behandlere i Bal-last bruger leg og praktiske aktiviteter i træningsforløbet, hvor børn og unge mødes en gang om ugen i mindre grupper med andre på samme alder og udviklings-trin.

De seks kommuner Esbjerg, Fanø, Jam-merbugt, Morsø, Thisted og Varde deltager i projektet, som løbende evalueres af Ram-bøll. Ballast er finansieret af Socialstyrel-sens pulje ”Behandlingstilbud til børn og unge fra familier med stof- eller alkohol-misbrug”.

Se mere på www.ballast.kfumsoc.dk

Leif Jessen, alkoholkonsulent

i Café Paraplyen, har selv over

20 års praktisk erfaring med

alkoholmisbrug.

Ballast til børn af misbrugere

Plakater og foldere opfordrer folk til at

reagerer, hvis de oplever børn eller unge, der

mistrives på grund af forældrenes alkohol­

eller stofmisbrug.

Gennem leg og samtaler kan børn af misbrugere nu få professionel hjælp til at træne hjernen, så de bedre kan håndtere følelser.

15

­ Jeg ville ikke overleve, hvis jeg flyttede i egen lejlighed, siger 66­årige Karsten ”Futte” Andersen.

16

TEMA: Alkohol /

LadegÅRdenLadegården i Randers er en selvejende institution tilknyttet KFUM’s Sociale

Arbejde. Stedet rummer 27 selvstændige boliger for

aktive misbrugere, der ikke kan klare sig i eget hjem. Beboerne er opgivet af behandlingssystemet.Personalet består af 24

mennesker med en sund-hedsfaglig eller pædagogisk uddannelse. Ladegården har

driftsaftale med Randers Kommune.

Læs mere på ladegaarden.dk

hver morgen klokken 8 griber Kar-sten ”Futte” Andersen sin el-scoo-ter og kører mod morgenværtshu-set P Smed i Randers. Undervejs

gør han holdt ved en kiosk for at købe BT, så han selv og kammeraterne ved stambordet har noget at læse i. Når de ikke pludrer.

Det praktiske køretøj med to støttehjul er anskaffet som en absolut nødvendighed, for den 66-årige førtidspensionist har ikke kræfter til selv at bevæge sig de nødvendige 2-3 kilometer. Han lider af KOL med en reste-rende lungekapacitet på blot 14 procent. Resultatet af 60-80 daglige smøger, indtil han for otte år siden skoddede sin sidste cigaret.

Fire tidlige bajere skal Karsten Futte have på værtshuset. Så er dagen godt i gang, inden han to timer senere vender hjem til det alternative bosted Ladegården og en kop formiddags-te. Inden mørkets frembrud vil han drikke yderligere 6-8 dåseøl, for alkohol-afhængigheden lader sig ikke fortrænge.

På Ladegården hedder han bare ”Futte”. Karsten – hvem er det? Her betragtes han som en velfungerende alkoholiker, for på denne usædvanlige institution har hverken personale eller beboere tørlægning eller total afvænning som det primære mål. Man må gerne drikke – eller tage stoffer.

Opgivet af systemetFutte er opgivet af behandlersystemet. Akkurat som de 28 øvrige beboere. Der er ikke flere uprøvede tilbud tilbage. Og bebo-erne kan ikke klare sig selv.

- Jeg ville ikke overleve, hvis jeg flyttede i egen lejlighed, fortæller Futte, der gerne bli-ver på Ladegården til sine dages ende.

- Nu har jeg foreløbig boet her ti et halvt år, selv om jeg oprindelig kun forestillede mig to-tre måneder, smiler Karsten.

Og sådan er tendensen generelt, fortæller forstander Jan Hass. Stadig flere på Lade-gården bliver boende, til de dør. For de har ikke andre steder at tage hen. Og her kan de indtage de stimulanser, som altid har styret deres tilværelse.

døden nærFutte har været hård ved sig selv. Alkoho-liker gennem 38 år og flere gange tæt på at drikke sig ihjel, dengang han boede i lejlighe-der, som efter Futtes eget udsagn altid lig-nede ”Jerusalems ødelæggelse” med tomme flasker og skrald overalt. Druk alle døgnets

timer – kun afbrudt, når han faldt omkuld i sin seng for at samle kræfter. Over 30 flasker blev det til. Hver dag. Uden fast føde.

- Jeg havde det ad helvede til. En time på øjet en gang i mellem, og så kunne drikkeriet fortsætte, fortæller Futte.

På Ladegården skal misbruget tøjles. Insti-tutionen tilstræber, at beboerne ikke over-skrider en såkaldt funktionspromille.

- Vi accepterer ikke druk, hash eller stoffer på fællesarealerne og tillader heller ikke, at lejligheden omdannes til et værtshus. Vi beskytter brugerne. Og hvis en beboer kører for langt ud i sit misbrug, går vi i dialog med ham og træffer aftale om, hvor grænsen bør gå, fortæller forstander Jan Hass.

Det uddannede personale nøjes ikke med at skænke kaffe og hyggesnakke med beboerne. Faglighed vægtes højt på insti-tutionen, der tager såvel neuroscanning og ny hjerneforskning i brug, når misbrugerne skal støttes i deres kamp for en værdig til-værelse. Desuden er to psykologer tilknyttet institutionen.

- Personalet her skal være i besiddelse af råstyrke. Det er meget sjældent, at nogen forlader os tørlagt. Men vi oplever da, at mil-jøet her på stedet får folk til at mindske deres misbrug. Mit mål er, at der skal leves gode liv her. Og når jeg ser en af de hårdest ramte gå rundt med et smil på læben, bliver jeg selv glad. Så ved jeg, at Ladegården har gjort en forskel, siger Jan Hass.

Futtes

endestationPå Ladegården kan Karsten Andersen fort-sætte sit alkoholmisbrug under kontrollerede former. Så her bliver han boende til sine dages ende.

17

Vores mål er hverken afvænning eller tørlægning, men at her leves gode liv.Forstander Jan Hass

“

En gammel sengegavl fungerer som gadeskilt. Varerne på gaden vælges med omhu for at byde kunderne indenfor.

Gaver pakkes kreativt ind i bæredygtige materialer som avispapir, hjemmehæklet gavesnor, DVD­bånd mv.

Nyt livfor mennesker og ting

Butik 21 er primært baseret på donationer, som sælges og får ny anvendelse – både i butikken og på bestilling fra private, caféer og andre virksomheder.

I den socialøkonomiske Butik 21 i Aalborg kommer mennesker og gamle sager til værdighed. Virk som heden skaber menings-fuld beskæftigelse og hjælper med at genfinde ressourcer for mennesker, der er på kanten af arbejdsmarkedet.FotoS: michael damsgaard

18

Socialøkonomi /

Merete Knudsen er daglig leder og mentor for de unge, som er i praktik via jobcentret. Hun mener, der altid skal være tid til en kop kaffe og en god snak for de frivillige og medarbejderne i Butik 21.

Intet har faste pladser. Opsætningen ændres hver uge. Og kunderne må gerne røre og låne ting for at se dem hjemme.

19

Stine-Marie kan ikke finde sin ele-fant. For et øjeblik siden luntede Ramboline ellers sindigt rundt i sin fold. Og nu - pist borte.

Signalement: Afrikaner, 34 år, tre tons tung og med afsavede stødtænder. Bopæl: Containervognen i det omrejsende Cirkus Trapez.

Når Stine-Marie virker en lille smule bekymret for elefantens forsvindingsnum-mer, skyldes det måske, at Ramboline som tidligere stjerne i Cirkus Dannebrog foretog en opsigtsvækkende springtur før forestil-lingen i Svenstrup.

- Har I set en elefant på vejen, spørger Sti-ne-Marie forbipasserende på Petersmindevej i Vejen, hvor knap 30 omrejsende cirkusfolk er ved at rejse telt og gøre regnvejrs-mud-rede adgangsstier farbare op til eftermidda-gens forestilling.

Men Ramboline er såmænd bare optaget af et mellemmåltid. Lækre pærer fra et nær-liggende træ piller hun ned med snablen og lader dem forsvinde i det store korpus - under behørigt opsyn af domptør Bernhard Kase-lowsky. Ingen fare, ingen dramatik. Kun et forslugent frokostmåltid. ”Rambo” holder af mad, og det kan sågar ske, at hun i manegen træder publikum nærmere og stjæler deres popcorn.

Stine-Marie Greisen, 17 år, kan godt lide Ramboline, som hun udfører dansetrin med for publikums øjne. Den landskendte elefant er også i stand til at sidde på bagdelen, mens

Stine-Marie foretager akrobatiske tricks på hendes krop. De klæder hinanden.

Udlever sin drømMåske holder Stine-Marie en anelse mere af bjerggeden Kenzo. Det kan godt være. Svært at afgøre for den unge cirkusprinsesse fra Kolding, der i år fuldbyrder sin drøm om at arbejde med dyr.

- Jeg tænker ikke på dem som dyr, men som venner. Vi har tillid til hinanden, og de viser mig deres følelser. Jeg kan se, når de er glade,

og også deres surhed, hvis de finder trænin-gen for hård og træls, fortæller Stine-Marie.

Kenzo er blot en af syv sort-hvide bjerg-geder, der under Stine-Maries instruktion går på line, hopper over forhindringer eller poserer i manegen.

- Kenzo er rigtig sød. Han gør altid, hvad han skal, er meget kælen og smyger sig om benet på mig. Akkurat som en kat eller hund. Jeg har altid elsket dyr, og det er fedt at kunne træne dem. Man kan se, de udvikler sig, og det gør jeg såmænd også selv. Vi vok-ser sammen, fortæller Stine-Marie.

Inspireret i gademixStine-Maries kurs mod cirkusmiljøet blev afstukket, da hun for tre år siden meldte sig til den cirkusworkshop, som det sociale værested Gademix i Kolding afviklede sam-men med Isabella Enoch fra Cirkus Danne-brog, i dag Cirkus Trapez.

- Når min bror og jeg opholdt os hos far, kunne vi somme tider godt kede os lidt. I Gademix fandt vi en masse gode venner og et hyggeligt fællesskab, fortæller Stine-Marie.

I dag hører Stine-Marie til de ”næsten voksne” i Gademix, og hun nyder nu status som vokseninstruktør, når hendes cir-kushungrende efterfølgere undervises i gede-dressur og trapez. Og hun kigger stadig af og til forbi værestedet og siger hej.

- Nu er det nye, unge generationer, der har brug for opmærksomhed, og jeg kan godt genkende de spor, man ser hos udsatte

Stine-Marie nyder springet fra det sociale værested Gademix til livet blandt geder, kameler, heste, køer og en savnet elefant.

Jeg tænker ikke på dem som dyr, men som venner. Vi har tillid til hinanden.

“

Tre nære venner Kenzo, Rambo og cirkusprinsessen

20

Gademix /

børn. Måske har de det svært i skolen, måske bliver de mobbet, måske mangler de nogen at snakke med. Jeg har stor respekt for Gademix og kunne godt tænke mig at blive frivillig der engang, siger den nuværende cirkusprinsesse, som har dygtiggjort sig til rollen i Cirkus Trapez via et uddannelsesforløb som

dyrepasser på Hansenberg Organia, siger Stine-Marie.

- Allerede nu har cirkuslivet givet mig så meget. Jeg har lært en masse om mig selv. At stå på egne ben, bo for mig selv i en campingvogn og lave mad. Og så har jeg for alvor forstået, at hvis man vil nå et mål, må der kæmpes for det.

Tre nære venner Kenzo, Rambo og cirkusprinsessen

­ De mindre børn fra Gademix synes vist, det er sejt at være cirkusprinsesse. Det synes jeg nok også selv, siger Stine­Marie.

21

gadeMiXGademix er et socialt

samlingssted for børn og unge i Koldings sydvestlige

hjørne. Gademix samarbejder med Kolding Kommunes unge-kontakt, familieaf-

deling, misbrugscentret samt SSP-gruppen. Værestedet

drives af KFUM’s Sociale Arbejde.

Læs mere på gademix.dk

Social udsathed handler i mange henseender om at være udenfor. det kan være at stå udenfor arbejdsmar-kedet, men det er mere end det. det

er at stå udenfor vigtige fælleskaber. og det er ikke at kunne skabe sig et godt liv, men i stedet være udsat for stigmatisering. i danmark har vi et udbygget socialt system til at hjælpe udsatte med komplekse, sociale problemer. men der sker i disse år en grundlæggende foran-dring af socialhjælpen.

den sociale indsats er over en årrække smeltet sammen med beskæftigelsesindsat-sen, hvor målet om ordinær beskæftigelse er dominerende. de omfattende reformer af de danske overførselsindkomster, såsom førtidspension og kontanthjælp, er præget heraf. reformerne har som et centralt formål, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde eller uddanne sig. med forskellige greb til-skyndes den enkelte til at blive selvforsør-gende – uden at der skeles væsentligt til, om der rent faktisk er job til rådighed for udsatte med komplekse, sociale problemer. seneste skud på stammen er kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

værdimæssigt skredreformerne er et symptom på et bredere værdimæssigt skred. førhen blev hjælpe-systemet betragtet som en rettighed, som enhver kunne drage nytte af, hvis tilværel-sen væltede. i dag er det behovet for at holde vækstmaskinen konstant buldrende, som er dominerende. udsatte borgere betragtes groft sagt som uudnyttet potentiel arbejds-kraft for det ordinære arbejdsmarked. det er problematisk og stigmatiserende for dem,

som gerne vil, men ikke kan eller ikke har adgang til arbejde. og det taler mennesker ud af fællesskabet, for hvem end ikke et job på nedsat tid er tilgængeligt.

der er behov for en anerkendelse af, at det kan tage lang tid at vende skuden. i den pro-ces skal udsatte opmuntres til at tage de små skridt, der gør, at vedkommende vinder fod-fæste igen – måske også i arbejdslivet. nogen kommer måske aldrig i ordinær beskæfti-gelse, men skal have tilbud i fx særlige social-økonomiske virksomheder eller have andre muligheder for at søge fællesskaber med andre mennesker.

afskaf kontanthjælpsloftetKontanthjælpsloftet bør afskaffes, og det samme bør integrationsydelsen og den lave kontanthjælpsydelse til unge under 30 år. når der er ro på i forhold til forsørgelses-grundlaget, så kan der tages hånd om andre sociale problemer med en sammenhængende indsats, god tid og lydhørhed. formålet er at hjælpe den enkelte tilbage i fællesskabet og til et bedre liv. det er der råd til, og det er altid indsatsen værd – langt ud over, hvad der kan opgøres i kroner og ører.

Kfum’s sociale arbejde og andre frivillige sociale organisationer har en stor opgave. det gælder i forhold til de konkrete tilbud til socialt udsatte. men det gælder også i forhold til at skabe forståelse for socialt udsattes situation. så det politiske svar ikke blot bliver mantraet om, at det skal kunne betale sig at arbejde – med voksende fattigdom som kon-sekvens – men i stedet bliver relevante tilbud om hjælp i forhold til de problemer, udsatte står med.

Hjælp til socialt

udsatte er altid

indsatsen værd

22

HJeRneRUM af jann sjursen, formand for rådet for socialt udsatte

En stærk treenighed

Bag det kommende værested i Grenaa står kommune, kirke og KFUM’s Sociale Arbejde. Her fortæller aktørerne, hvordan de vil forene det bedste fra tre verdener. Og hvad det betyder, at værestedet er baseret på et diakonalt værdigrundlag.

23

Samarbejde /

Ordet diakoni kommer fra græsk og betyder tjeneste. Det udspringer af kristendommen og anvendes som betegnelse for kristen omsorg for medmennesker, særligt svage og syge.

Vidste du at /

- For kirken er det helt naturligt at være en del af et nyt værested. Det ville være besyn-derligt andet, siger sognepræst Christina Philipstatt, som sidder i styregruppen for det nye værested.

- I de første kristne menigheder var diako-nien en helt naturlig opgave, men denne del af kirkens arbejde er af mange årsager gledet i baggrunden. Derfor er det fantastisk, at kommunen har valgt at afsætte midler til, at en kirkelig organisation som KFUM´s Sociale Arbejde kan drive det nye værested, så ensomme eller fattige mennesker kan møde andre eller få et billigt måltid mad.

- Det diakonale udgangspunkt betyder, at stedet ikke kræver noget af de mennesker, som kommer. Man kan komme, som den man er. Og gæsten bliver mødt med den holdning, som er kristendommens udgangspunkt, nemlig at ethvert menneske er unikt, skabt i Guds billede, siger Christina Philipstatt.

Folkekirken støtter gennem Norddjurs Provsti værestedet med 50.000 kroner årligt. Frivil-lige fra kirken har også givet tilsagn om, at de gerne vil være frivillige i værestedet.

Politikerne i Norddjurs Kommune havde i 2015 en formodning om, at der i Grenaa kan være behov for et socialt værested. Derfor afsatte kommunalbestyrelsen penge i budgettet og bad NGO’er byde ind med, hvordan de ville løse opgaven. Tre organisationer meldte sig på banen, og kommunen valgte KFUM’s Sociale Arbejde som samarbejdspartner.

- Nogle af de mennesker, som har det svært og lever på kanten, har det skidt med det kommunale system. Så i værestedet må gæsterne gerne føle, at de ikke står overfor ”systemet”. Men vi er ikke interesserede i hattedamer, som hælder deres medlidenhed ud over folk. Det er vigtigt, at gæsterne bli-ver mødt med værdighed. Og det har KFUM’s Sociale Arbejde erfaring med, siger Lars Møller, formand for Voksen- og plejeudvalget i Norddjurs Kommune.

- Vi kunne godt lide det grundige forarbejde, KFUM’s Sociale Arbejde lavede, og de posi-tive erfaringer organisationen har fra andre sociale caféer og væresteder. Vi ser også meget positivt på, at der er nedsat en styre-gruppe, hvor der kan opsamles erfaringer.

Norddjurs Kommune betaler et fast årligt tilskud til driften af værestedet.

Formålet med KFUM’s Sociale Arbejde er ”på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker i udsatte livssituationer”.  

- I praksis betyder det, at vi udgør en vigtig del af velfærdssamfundet – i samarbejde med kommuner og folkekirken, siger teolog og udviklingschef Simon Kangas Larsen fra KFUM’s Sociale Arbejde.

- Vi oplever stor anerkendelse fra kommunal side, fordi frivillige hænder kan række længere ud – og måske gøre det med større varme – end kommunalt ansatte har tid og mulighed for.

KFUM’s Sociale Arbejde ejer og driver være-stedet i Grenaa – og knap 30 andre landet over. Ud over kommune og kirke støtter Socialstyrelsen det nye værested økonomisk. Erhvervslivet og lokalsamfundet har deslige taget meget positivt imod værestedet.

Bankmanden og rådgiveren leif peder-sen hylder de gamle dyder. meeen…

- jeg havde aldrig troet, at jeg som bankmand skulle råde folk til at lade

være med at betale deres lån tilbage. men hvad kviklån angår, gør jeg det. dem er jeg kold over for.

leif pedersen er 70 år. han var bankmand i dan-ske bank gennem 46 år.

i dag arbejder han som frivillig på værestedet livsværkstederne i gellerup ved århus, hvor han vejleder dybt forgældede mennesker med rod i økonomien. han hjælper dem med at lægge et realistisk budget, der skaber overblik over, hvor mange penge der reelt er til rådighed om måne-den. og næsten hver gang situationen forekom-mer en familie helt håbløs, er de såkaldte kviklån involveret.

- du kan sidde hjemme ved computeren og ansøge om et kviklån, og så modtager du måske 5-10.000 kroner samme dag. den slags lån kan du få mange af. eneste krav er, at du ikke er registre-ret hos ribers. det er et lån med en rente på fx 20 procent, og den slags lån fylder så huller ud i man-ges økonomi. men det er som at tisse i bukserne. det varmer først, men bliver hurtigt koldt, fortæl-ler leif pedersen.

Bedstemor-princippetalle privatpersoner kan henvende sig til leif pedersen og hans kollegaer i rådgivningen ”på fode igen”. rådgiverne har typisk mange års erhvervserfaring bag sig som revisorer eller bankfolk, der nu er gået på pension.

det var lidt af en omvæltning for leif pedersen at blive rådgiver. frem til 2008 guidede han nem-lig velhavere med 5-20 millioner kroner i formue frem mod de mest givende investeringer. i livs-

UTRO mod gamle dyder

I strid med sin tidligere praksis råder den gamle bankmand Leif Pedersen dybt forgældede mennesker til at glemme alt om tilbagebetaling på deres kviklån.

Efter to måneder som efterlønner, blev Leif træt af at gå i haven – og blev gældsrådgiver.

24

Rådgivning /

værkstederne er det ofte mennesker uden salt til et æg, han trykker hånd med. men udgangspunktet er det samme.

leif pedersens primære opgave består i at gennemgå hver eneste udgiftspost med tættekam og holde dem op mod indtæg-terne. pengestrømmen endevendes helt ned til mobil-regningens størrelse samt overvejelser om at slukke for lyset og på den måde nedbringe elektricitetsudgifterne. hvis så slutresultatet viser et rådighedsbe-løb, man dårligt kan leve af, kommer næste skridt på tale: en skrivelse til kreditorerne, der orienteres om familiens situation, og at det fulde beløb næppe lader sig tilbagebe-tale.

To års uåbnet post succeshistorierne inden for leifs frivillige arbejde er ikke dem, der fylder mest. men de findes – for eksempel i skikkelse af en mand i midten af tyverne med fast job og desuden

en fritidsvirksomhed, hvorfra han solgte sportsredskaber. fritidsvirksomheden krak-kede, manden gik ned med stress og måtte ind-lægges på en psykiatrisk afdeling, der henviste ham til leif pedersen. første aftale blev ikke holdt, men næste gang ankom den unge mand.

- det viste sig, at han ikke havde åbnet sin post i to år. den lå i en sort affaldspose, som vi tømte ud på gulvet og gennemgik minutiøst, fortæller leif pedersen.

den unge mand troede sig på fallittens rand, men skulle i stedet have penge tilbage i skat. og det endelige regnestykke sluttede langt bedre, end han havde frygtet, nemlig med en gæld på 80-90.000 kroner. den lod sig afdrage.

- jeg mødte ham et halvt år senere, hvor hans øjne strålede som en lille sol. nu åbner han sin post hver dag, han har fået en veninde og tør invitere folk hjem i lejligheden. ham der tidli-gere ikke turde se andre i øjnene. med den slags op levelser føler jeg virkelig, at man som rådgi-ver gør en forskel, fortæller leif pedersen.

25

Den unge mand havde ikke åbnet sin post i to år.“ PÅ Fode igen

Økonomisk rådgivning til udsatte borgere, der har

svært ved at overskue den daglige økonomi.

RÅd tiL RetAlle privatpersoner, som har brug for juridisk rådgivning,

kan få gratis retshjælp.

konFLiktMÆgLingKonfliktmægling er en

samtale mellem to parter, der er i en konflikt. Samtalen hjælpes på vej af en uddan-

net, uvildig mægler.

tRe gRatis RÅdgiVningeRI hele Danmark tilbyder

KFUM’s Social Arbejde gratis juridisk og økonomisk rådgiv-ning samt konfliktmægling.

Rådgiverne er professionelle, uddannede medarbejdere, som i deres fritid arbejder

frivilligt og ulønnet.

Læs mere på www.kfumsoc.dk

Som barn har jeg manglet omsorg og tryghed. Jeg har boet hos min mor, moster og mormor – på 18 for-skellige adresser. Det var et værre

cirkus. Derfor bliver jeg let angst, sur eller ked af det, fortæller 17-årige Maria.

Hun har boet på Børnehjemmet Birkelund i over 10 år. Maria er meget bevidst om, hvor-dan en manglende far og ofte fraværende mor har skadet hende. Maria har haft det svært og kom i specialskole. Og hendes tid-lige barndom præger stadig den måde, hun reagerer på. Ofte ender hun i ”pigefnidder”, hvor hun bliver mobbeoffer. Eller hun føler, at hun skal løse andre pigers problemer.

Maria ser sjældent sin far og kun moren en gang om måneden. Til gengæld ser hun tit sin lillebror, selv om han for nylig er flyttet i familiepleje efter et langt ophold på børne-hjemmet.

- I begyndelsen var jeg ked af det, da Mathias flyttede. Men vi har det faktisk

endnu bedre sammen nu, end da vi begge boede på Birkelund, siger Maria.

Hun synes, at lillebroren og hende har haft en god barndom på børnehjemmet.

- Det er dejligt at bo her. Superhyggeligt, med mange gode venner – også en del på min alder – og rare voksne, siger Maria.

Hun drømmer om at blive bager. Men hun ved godt, at hun fortsat vil have svært ved at klare sig selv. Så når hun fylder 18 år, er planen derfor, at hun flytter i en lejlighed, hvor hun kan dele køkken med andre, og hvor ”voksne kan holde øje” med hende.

aldrig barnets skyldBirkelunds forstander Poul Pedersen poin-terer, at børn altid er uden skyld i, at de er anbragt. Alligevel føler børn sig tit medan-svarlige, og det er med til at give dem pro-blemer.

- Forældrene har ansvaret. Også for at løse problemerne. Målet er, at børnene skal kunne

flytte hjem på et tidspunkt, og derfor er det vigtigt at støtte forældrene. Men vi må også være realistiske og sige, at nogle gange er det bedst for barnet at blive boende her på Birkelund, siger Poul Pedersen.

Han fremhæver Birkelunds værdigrund-lag som meget afgørende for børnehjemmets arbejde.

- Vi gør meget ud af at leve op til vores værdigrundlag, som vi deler med KFUM’s Sociale Arbejde, og som udspringer af kri-stendommen. Man skal ikke være kristen for at være her, og vi missionerer ikke. Men for os er det vigtigt at se det unikke menneske og dets værdi. Og vi skal ikke pege fingre af nogen. Det er for eksempel vigtigt, at vi har et godt forældresamarbejde – uanset hvad forældrene måtte have udsat børnene for. Vi ved også, at børn kun får det endnu sværere, hvis vi skændes med forældrene, siger Poul Pedersen.

Maria har boet på børnehjem det meste af sit 17-årige liv. For hende er Birkelund et superhyggeligt sted med gode venner og voksne, som giver tryghed.

Birkelund har plads til 29 børn og unge i alderen 0 til 23 år. Typisk anbringes børnene på grund af alkohol, misbrug eller psykisk sygdom hos forældrene. Børnehjemmet har 42 faste medarbejdere. Det er oprettet i 1920.

Vidste du at /Med idolplakater og personlige fotos ligner Marias værelse nok de fleste 17­årige pigers. Forskellen er, at værelset ligger på 2. sal på Børnehjemmet Birkelund.

et hjem uden forældre

Fo

to

: He

lg

a t

He

ilg

aa

rd

26

Børnehjem /

376

919

389

3 7 6 m e n n e S K e r H a r på e t å r væ r e t i d ø g n b e H a n d l i n g F o r m i S b ru g o g l u d o m a n i .

3 8 9 i e F t e r­b e H a n d l i n g

9 19 va r i d a g ­b e H a n d l i n g g

2.000

DE 29S O C I A L E C A F É E R O G VÆ R E S T E DE R

H A R DAG L IG T

1.813G Æ S T E R I

G E N N E M S N I T

DE T S E N E S T E Å R H A R G E N B RUG S B U T I K K E R

O G S O C I A L Ø KO NO M I S K E V I R K S O M H E DE R O M S AT

F O R M E R E E N D

11MILLIONER

K RO N E R

253.000T I M E R

V I H A R

89I N S T I T U T I O N E R , S O C I A L E T I L B U D

O G G E N B RUG S- B U T I K K E R

89%F Ø L E R S IG G O D T H J U L P E T I R E T S-

H JÆ L P E N R Å D T I L R E T

40KOm m U N E R

S A M A R BE J DE R M E D O S

F R I V I L L IG E A R B E J DE R Å R L IG T OV E R

540B Ø R N G Å R I DAG -

I N S T I T U T IO N E R N E , O G F R I T I D S- O G U NG -

D O M S K LU B B E R N E H A R P L A D S T I L

275 U NG E

167B Ø R N O G U NG E B O R PÅ D Ø G N-

I N S T I T U T IO N E R N E

Se flere Tal www.kfumsoc.dk/tal

27

Fakta /

når vestenvinden piber, og vand-masser presses ind i Nissum Bred-ning, kan det stadig ske, at Limfjor-den vælter ind over molerne.

Lemvig er en lille udsat by, hvis knap 7000 indbyggere har måttet lære at håndtere naturkræfternes rasen. Måske var det den for-nemmelse, der greb Ole Henriksen, da han gik rundt som hjemløs i Viborg, smidt ud af sin lej-lighed på grund af manglende huslejebetaling.

Alkoholen havde holdt et fast greb i Oles tilværelse gennem mange årtier. Han fik stort set ikke noget at spise, alle penge gik ubeskåret til først øl og siden spiritus. Kroppen skreg efter alkohol, og to hele flasker snaps blev dagligt indtaget under misbrugets kulmination. Tæt på hovedpuden derhjemme stod dagens første flaske klar, for uden den kunne Ole ikke stå på benene og forlade sengen. Så kraftigt rystede kroppen.

- Min stolthed bød mig at ændre mit liv. Og jeg troede, jeg kunne komme på fode ved egen kraft. Det kunne jeg bare ikke. Ikke uden hjælp, fortæller Ole Henriksen, 65 år.

Ole Henriksen blev rådet til at forlade mis-brugermiljøet i Viborg og flyttede i 2003 til Lemvig. Efter forskellige op- og nedture fik den kæmpende alkoholiker en afrusning på det lokale sygehus og siden diagnosticeret sukkersyge.

- Og så må man altså ikke røre spiritus. Det kan man dø af, fortæller Ole Henriksen.

Han er i dag frivillig i værestedet Aktivi-tetshuset i Lemvig, der drives af KFUM’s Sociale Arbejde. Ole har ikke rørt en dråbe alkohol de seneste 11 år.

Frivillig kok- Som frivillig har jeg noget at stå op til, nogen at snakke med. Aktivitetshuset har betydet meget for mig, fortæller Ole Hen-riksen, der laver mad på værestedet 10-12 gange om måneden.

Omvendt har Ole også stor betydning for Aktivitetshuset og dets brugere, fortæller leder Gitte Vium:

- Huset kunne slet ikke køre uden frivillige som Ole. De føler virkelig ejerskab over stedet og er meget stolte over det.

Tilbuddene i Bredgade modtages dagligt af 50-70 mennesker. Her kommer misbrugere, eks-misbrugere, folk der har svært ved at få livet til at fungere, og ældre som lægger 25 kroner i kassen for et måltid mad. I dag består menuen af millionbøf efterfulgt af smørre-brøds-buffet og en dessert. I den lyse opholds-stue spiller ældre herrer kort, mens andre læser avis. Det damper fra kaffekoppen, der altid er inden for rækkevidde. Og TV 2 News beretter om livets gang uden for Lemvig.

Stærke kræfter i LemvigMisbrug, ensomhed eller psykiske problemer – værestedet Aktivitetshuset støtter i den daglige kamp.

Ole Henriksens stolthed bød ham at

droppe alkoholen. Det lykkedes for 11 år siden, og i dag er

han frivillig kok i Aktivitetshuset.

28

Frivillig /

aktiVitetsHUsetDet sociale værested

Aktivitetshuset i Lemvig har fire ansatte, omkring

30 ulønnede frivillige og 250-260 forskellige brugere

på årsbasis.

KFUM’s Sociale Arbejde driver landet over 29 sociale

caféer og væresteder for voksne.

Jørgen blev til Janni Blandt de brugere, der nyder godt af Oles kogekunst, er 64-årige Janni Brandt. Hun er fast gæst i Aktivi-tetshuset. Hver eneste dag forlader hun sit hjemlige voliere og seks forkælede kanariefugle for at tilbringe et par timer i værestedet med spisning og hyggesnak.

Engang hed hun Jørgen Pedersen og arbejdede på en møbelfabrik eller som friskole-pedel. Og hun kan stadig bruge høvl og andet værktøj.

Men hele livet har Janni følt sig som pige. Den lille fyr voksede op i et landsbysamfund med flere tabuer end mennesker. Jørgen ville hellere lege med søste-rens dukker end med de dumme drenge i nabolaget.

- Der var en stor modsætning mellem det, jeg følte, og det jeg så i spejlet, fortæller Janni.

1. maj 2000 blev en skæringsdato for Janni. Fra den dag tonede hun rent flag. Skiftene mellem han og hun hørte op, og lige siden har hun fremstået som kvinde – både hvad tøj og navn angår.

Frem mod den endelige forløsning som Janni Brandt og transkønnet – godkendelse 8. juni 2015 af ansøg-ning om juridisk kønsskifte – kom Aktivitetshuset i Lemvig til at spille en afgørende rolle. Janni havde længe levet og ageret som kvinde, og på værestedet vænnede man sig til, at hun jævnligt skiftede til kvin-delig identitet og kaldte sig Louise og senere Michelle.

Hun har haft sin gang i Aktivitetshuset næsten fra værestedets start, og skiftende brugere har givet Janni stor opbakning og accepteret de forandringer, der med tiden er sket.

•

29

Jeg troede nok, jeg kunne komme på fode selv. Det kan man bare ikke. Ikke uden hjælp.“

Der var en stor modsætning mellem det, jeg følte, og det jeg så i spejlet.

PaRaPlyEN – EN UNIK STøTTECafé Paraplyen er et værested for socialt udsatte i Odense. Det er et helt unikt sted, der giver de socialt udsatte et håb om foran-dring. Byrådet har nu foreslået en nedsættelse af det økonomi-ske tilskud til stedet, og det er derfor lukningstruet. Tanken om, at en lukning kan blive en reali-tet, gør mig bekymret og trist. Jeg er nemlig selv dybt afhængig af stedet. Ikke som bruger, men som pårørende til en bruger.

Jeg har en far med mentale udfordringer. Det gør, at han har brug for støtte og hjælp fra min søster og jeg til at administrere hans økonomi, tage hånd om hans helbred og generelle livssi-tuation. Det er imidlertid et vil-kår, at lige meget hvor gerne vi end vil, kan vi ikke give vores far alt, hvad han har brug for.

Netværk og omsorgVi kan ikke give ham muligheden for relationer til andre men-nesker eller social støtte. Her kommer Café Paraplyen ind i bil-ledet. På Café Paraplyen har han nemlig et netværk og adgang til støtte, omsorg og menneskelig kontakt. Et fast holdepunkt i en hverdag, der til tider kan være uoverskuelig og ensom. Han har her adgang til en hverdag, hvor han bliver behandlet og talt til som et ligeværdigt menneske. Et sted hvor han kan møde ligesin-dede. Jeg mener ikke, at der fin-des andre statslige institutioner,

som kan give den samme slags støtte.

Det er imidlertid ikke kun vores far som primær bruger af Café Paraplyen, men også os som pårørende, der sekundært får en enorm støtte og tryghed fra caféen.

På grund af caféens tilstede-værelse behøver min søster og jeg ikke bekymre os om, om han ser andre mennesker i hverda-gen, om han er ensom, om han får spist. Vi ved, at Paraplyen sørger for dette. På grund af Café Paraplyens tilstedeværelse kan jeg i min hverdag slappe af i forhold til min fars daglige velbefindende. Jeg kan finde ro til at passe mine forpligtelser velvidende, at der er et sted, hvor min far kan gå hen, når han har brug for det. Det betyder også, at vi som familie kan have det rart og hygge os, når vi er sammen, så det hele ikke kun går op i bekymringer og praktiske ting. Endvidere giver cafeen mig et sted, hvor jeg kan få hjælp til at forstå min far og se ham i rammer, hvor han har det godt og er tryg. For min mor var Café Paraplyen ikke bare en støtte og omsorg i hverdagen, men også i de mest sårbare øjeblikke. Hun fik konstateret uhelbredelig kræft for lidt over et år siden, og det eneste sted, hun ønskede at tage hen bagefter, var Café Paraplyen. Det siger for mig alt om, hvor meget stedet betyder

for deres primære brugere. Hvordan det for nogle, her min mor, var det eneste rigtige sted at tage hen i denne hårde situ-ation. På caféen blev vi mødt af de frivillige, som trøstede os.

Støtte i kaosDa min mor gik bort, stod min søster og jeg med en masse praktiske opgaver sammen med en kæmpe sorg og chok over at have mistet vores mor. I alt dette kaos tilbød Café Paraplyen at holde mindesam-menkomst for min mor efter hendes bisættelse. En større og smukkere gave har jeg aldrig i livet modtaget.

Jeg sidder nu med et inder-ligt ønske om, at byrådet vil trække sit forslag tilbage om en besparelse i Café Paraply-ens tilskud. Ikke kun fordi de gennem deres støttende og omsorgsfulde tilgang hjælper dem, der har brug for det, men fordi Café Paraplyen også for-grener sig som en sekundær støtte og tryghed til os pårø-rende. Med denne støtte har min søster og jeg muligheden for at have et familieliv med vores far - i stedet for kun at have praktiske udfordringer. En mulighed for, at vi kan se ham som vores far - ikke et menneske vi passer.

aF Katja tonSbergbiSpebjerg parKallé 22, 1. Sal,vær. 120, KøbenHavn nv

k atJa tonsBeRg er datter af Tommy Falk Jensen, en 53-årig mand

med mentale udfordringer. Han gæster regelmæssigt den sociale Café Paraplyen i Odense for at møde andre

mennesker og få social støtte.

27-årige Katja, som studerer pædagogisk psyko-logi i København, beskriver

her, hvordan Café Paraplyen er en unik støtte. Ikke kun for

faren, men også for Katja og hendes søster.

Katjas historie er tidligere bragt i Fyens

Stiftstidende i sommeren 2016 som indlæg i en

debat om en omfattende spareplan i Odense Kom-mune. Politikerne beslut-tede at fastholde tilskud-det til Café Parasollen på

det hidtidige niveau.

Læserbrev

30

Pårørende /

Har du

lyst til at

BIdRagEmed din

tid?

stØt

Hvis du giver et bidrag til KFUM’s Sociale Arbejde, kan du være med til at gøre en forskel for børn, unge og voksne, der er ramt af svigt, ensomhed, misbrug, hjem-løshed eller psykisk sygdom.

Din støtte gør det muligt for os at tilbyde mennesker i udsatte livs-situationer omsorg, netværk og fællesskaber.

Du kan donere 100 kroner ved at sende en sms med teksten KFUMSOC100 til 1245.

Læs mere på www.kfumsoc.dk/stoet

saMaRBeJde

KFUM’s Sociale Arbejde samarbejder med mere end hver tredje af landets kommuner, en række fonde, organisationer og lokale netværk om at løse sociale udfordringer i lokalområderne.

Vi samarbejder også med en række af landets sogne og provstier om diakonalt socialt arbejde.

Ønsker du at drøfte, hvordan vi sammen kan finde løsninger på sociale udfordringer i vores samfund, så kontakt generalsekretær Morten Skov Mogensen på info@kfumsoc.dk/6440 1888.

Læs mere på www.kfumsoc.dk

BLiV FRiViLLig

Vil du gøre en forskel for men-nesker i udsatte livssituationer?

Så kan du for eksempel blive frivillig i en genbrugsbutik, en social café, et værested for udsatte børn eller som medlem af bestyrelsen i et lokalt socialt tilbud.

Omkring 2.200 frivillige giver allerede en hånd i KFUM’s Sociale Arbejde.

Læs mere på www.kfumsoc.dk/frivillig

31

Hjælp /

2000 frivillige giver en hånd med meningsfuldt

arbejde landet over. Der kan godt bruges

flere frivillige.

FarveladeakrobaterKreative børn fra daginstitutionen Kildemosen, unge fra det sociale værested gade-mix i Kolding og kunstneren mester88 har sammen skabt en række kunstværker. Kunstprojektet er en del af gademix’s arbejde med at styrke børn og unges selvværd og identitetsudvikling med fokus på mønsterbrud og anerkendelse. Kunstværkerne – og en ny bog om dem – er også med til at skaffe opmærksomhed og penge til gademix.

Hjertevenner /

Med afsæt i temaet ”venner” har Bjørk

fra daginstitutionen Kildemosen tegnet sin

hjerteveninde Leonora. Sofie og Lærke fra Gademix har farvelagt tegningen og siger: ”Venskaber betyder

troskab, og at man leger sammen. Man bliver lidt

stolt af sig selv, fordi man har været med til at lave

billedet”. Kunstneren Mester88 har arbejdet videre med de kreative

børns ideer.