vwhq - dansklf.dk · bruge sanser og adjektiver til at beskrive med vide hvad det betyder for at...
TRANSCRIPT
Boost skrivelysten!Af Rikke Dyrhave
Målgruppe: 4.-6. klasse
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
1
Undervisningsforløb
4.-6. klasse
Boost skrivelysten!
Varighed: ca. 5 lektioner
Af Rikke Dyrhave
Forløbet Boost skrivelysten har udgangspunkt i den australske genrepædagogik og en
skrivepædagogisk vinkel, hvor en snæver opgavebeskrivelse gør det lettere at udfolde sig
kreativt i genren og få fantasien til at sprudle.
Dannelsesmål
Med en skrivepædagogisk tanke, hvor fokus er på processen, kan man hjælpe sine elever
til at få skriveværktøjskassen fyldt op, så de får lettere ved og bliver dygtigere til at få ideer,
skrive og redigere deres tekster.
Det er svært for mange elever at skrive en hel tekst fra start til slut. Derfor er det en god
ide at dele skriveprocessen op. Processen er delt op i flere etaper. På den måde hjælper
man eleverne med at overskue historien, bevare den røde tråd og stramme teksten op.
Samtidig bevares gejsten for skriveprocessen, så de ikke går “død” midt inde i historien og
skriver ”slut”, inden klimaks er nået.
Med flere små skriveøvelser fordelt på skoleåret, kan man samtidig modvirke angsten for
“det blanke papir” og have forskellige fokuspunkter. Grammatikken bør integreres, så det
giver mening og er funktionelt for eleverne.
Eleverne skal i dette forløb skrive et tingseventyr. Hovedpersonen i et eventyr gennemgår
altid en udvikling. For at få historien til at hænge sammen og udviklingen til at være
troværdig, skal eleverne øve sig i at tage stilling til og formulere egne tanker og
holdninger. Dette dannelsesmål arbejdes der bevidst med, når eleverne skal tage stilling til
deres hovedpersons valg og udvikling. I denne proces må eleven tage udgangspunkt i
eget liv og tale sammen med sin skrivemakker.
Det kræver, at der bliver talt sammen i skrivegrupperne og at alles meninger bliver hørt.
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
2
Genren, der arbejdes med i forløbet, er eventyr. Genren er valgt fordi:
Eventyret er en af de ældste genrer, som danner baggrund for mange af vores store
fortællinger.
Kan eleverne denne genre, vil de kunne genkende den i mange fortællinger, film og
spil.
Intertekstuelle referencer vil blive tydeligere.
Eventyret er en klassisk genre, med en fast opbygning (Hjem-ude-hjem-modellen)
Med kendskab til hjem-ude-hjem modellen er det let at bygge ovenpå og udvide
den til berettermodellen.
Videns- og færdighedsmål (efter 6.årg)
Fælles Mål (Fremstilling) - 5.-6. klasse
Forberedelse (fase 1)
- Færdighedsmål: Eleven kan konkretisere ideer gennem tænkeskrivning
- Vidensmål: Eleven har viden om tænkeskrivning, brainstorm og mindmap
Forberedelse (fase 2)
- Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde forprodukter til dramatiske, (…)
produktioner
- Vidensmål: Eleven har viden om synopse …
Fremstilling (fase 2)
- Færdighedsmål: Eleven kan udarbejde dramatiske (…) produkter
- Vidensmål: Eleven har viden om virkemidler i drama (…)
Respons (fase 1)
- Færdighedsmål: Eleven kan give og modtage respons
- Vidensmål: Eleven har viden om responsmetoder
Præsentation og evaluering (fase 1)
- Færdighedsmål: Eleven kan fremlægge sit produkt for andre
- Vidensmål: Eleven har viden om modtagerforhold
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
3
Didaktik og metode
Eventyrgenren eleverne skal arbejde med, er tingseventyr. Tingseventyr er en undergenre
til kunsteventyr. I tingseventyr optræder ting som mennesker med deres egne
personligheder. Eks. Hyrdinden og skorstensfejeren.
På mellemtrinnet skal eleverne skrive meget. De skal skrive for at lære og for at
kommunikere med andre, men også for at finde ud af, hvad de selv tænker og mener om
livet. Forløbet er primært gruppearbejde, da det er i samspil med andre, man finder ud af,
hvad man selv mener. Samtidig er det sjovt og givende at udvikle ideer i fællesskab.
Eleverne skal sparre med hinanden og sammen få ideer til deres tingseventyr, som igen
skal skrives 2 og 2. De skal gerne få oplevelsen af, at det er sjovt at skrive og få lyst til at slå
sig løs på skrift.
Forløbet her har fokus på adjektiver, og tingseventyret skrevet efter hjem-ude-hjem
modellen. Denne model er forholdsvis simpel og kendt af de fleste. Det giver eleverne
overskud til også at tænke på deres sætningsopbygning og bevæge sig kreativt inden for
genren.
Identitetsdannelse
I dette forløb boostes skrivelysten via arbejdet med deres tingseventyr. I den skriftlige
proces skal eleverne overveje, hvad deres tings ”opgave” er. Eleverne skal vælge en ting fra
penalhuset som hovedrolle. De skal bruge tingens fysiske udseende til at give den karakter.
Hvad tænker og føler den og hvorfor? Hvor er den på vej hen? Hvad sætter handlingen i
gang? I denne proces er det uundgåeligt, at de også drager deres personlige
verdensforestilling ind i arbejdet. Hvem er jeg, hvor kommer jeg fra, og hvor vil jeg hen?
Hovedrollen i et eventyr gennemgår en udvikling. Dette synliggøres med hjem-ude-hjem
modellen. Samtidig er eventyrets morale også vigtig at holde fast i.
Adjektiver
Der leges med adjektiver, og fantasien får frit løb inden for genren. Eleverne skal her
arbejde aktivt med adjektiver, da netop adjektiver er med til at besjæle tingene fra
penalhuset, som skal have roller i deres eventyr.
Samtidig udfordrer tingseventyret også elevernes fantasi på samme måde, som når man
leger med sit legetøj. Blyanten er måske bange for mørket, der er i det lukkede penalhus
og drømmer om at bo i en blyantsholder. Hvordan kommer den til det? Hvad skal den
igennem? Og er det virkelig lykken?
Den æstetiske dannelse er i spil, når der udvikles ideer til eventyret, når eventyret skrives
og når eventyret formidles for resten af klassen.
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
4
Det er vigtigt for elevernes undrings- og forandringspotentiale, at de inden for de fastlagte
rammer får frit spil til at udfordre genren og deres egne forestillinger. Herigennem boostes
skrivelysten og gode eventyr bliver til.
Redigering
Der er lagt tid ind i forløbet til redigering. Noget de fleste elever ikke er vilde med. Men
bliver de trænet i det, kan det blive en naturlig del af deres skriftlige arbejde. Derfor er det
vigtigt at holde dem fast i, at de skal redigere og omskrive. Ikke bare bliver elevernes
eventyr bedre, men de får også mulighed for at blive gode til at give og ikke mindst
modtage konstruktiv respons.
Eventyret skal redigeres. Derfor skal eleverne nu læse deres eventyr igennem - højt for
dem selv og deres skrivemakker. På den måde fanger de mange sproglige fejl.
Målformulering til eleverne:
Når du har arbejdet med dette forløb, kan du:
Bruge sanser og adjektiver til at beskrive med
Vide hvad det betyder for at tekst at bruge mange adjektiver
Skrive en synopsis og bruge den til at skrive efter
Bruge hjem-ude-hjem modellen til at skrive et eventyr med.
Læse dit eventyr højt for klassen.
Forløbets dele
Fokus Danskfaglige aktiviteter Materialer
Mål
Målene gennemgås med eleverne, og
forforståelsen aktiveres.
Øvelse 1:
Ordstafet med
adjektiver.
Inden eleverne går i gang med øvelsen, er
det en god ide at snakke fælles om, hvad
adjektiver er.
Herefter foregår ordstafet sådan:
Del klassen op i to hold.
Del også tavlen op i to – en til hvert hold.
Uret sættes til seks minutter.
Nu skal eleverne på skift løbe op til tavlen og
Ur og tavle
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
5
skrive et adjektiv. Det gælder om at få så
mange forskellige adjektiver på tavlen. Det
hold, der har fået flest, vinder.
Snak om ordene og hvad de bliver brugt til.
Øvelse 2.
Hurtigskrivning
Nu er kroppen varm. Så er det skrivemusklens
tur. Ligesom man varmer op i idræt, er det
også en god ide at varme skrivemusklen op,
inden den rigtigt skal på arbejde. Eleverne
skal nu skrive hurtigskrivning i deres hæfte.
Stil uret til 6 minutter. Gør opmærksom på at
man ikke må løfte blyanten fra papiret. Går
man i stå, skal man skrive: jeg ved ikke, hvad
jeg skal skrive, jeg ved ikke, hvad jeg skal
skrive … På den måde holder man
skrivemusklen i gang - ordene dukker op
igen, og man skriver videre. Lidt ligesom når
man løber og er nødt til at gå en gang
imellem, inden man igen har energi til at løbe
videre.
De skal skrive ud fra følgende: Hvis jeg var
en blyant, ville jeg …
Når tiden er gået, bytter man hæfte med
sidemakkeren, som nu skal sætte streg under
alle adjektiverne. Hvor mange er der? Kunne
der være flere, i så fald hvilke? Hvad gør
adjektiverne ved teksten?
Ur, papir og blyanter
Øvelse 3:
Forforståelse -
tingseventyr og
hjem-ude-hjem-
modellen.
Eleverne skal i gang med at skrive et
tingseventyr, men inden da skal genren
genopfriskes.
Alle elever rejser sig, finder en makker og
fortæller hinanden, hvad et tingseventyr er.
Lad dem tale med 3 forskellige makkere. Der
samles op fælles.
Find også titler på flere tingseventyr. For
eksempel Hyrdinden og Skorstensfejeren,
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
6
Flipperne og Stoppenålen.
Det er vigtigt at huske på, at tingene
gennemgår en udvikling af den ene eller
anden karakter og slutter med at blive
klogere, så husk moralen.
Opbygningen af eventyr er tredelt: Hjem-ude-
hjem. Tretallet har magisk kraft i forhold til
det onde. Hovedpersonen skal evt. klare tre
prøvelser i kampen for at modnes og finde
sin plads i samfundet.
Modellen er let at følge og kan hjælpe alle
elever til at skrive et tingseventyr med
sammenhæng. Den kan også benyttes som
grundmodel, når der skrives i andre genrer.
Efter kort gennemgang skal eleverne nu selv i
gang med at skrive. Fortæl, at eventyret skal
skrives og redigeres. Til sidst skal det læses
højt for klassen, så forløbet afsluttes i
fælleskab med en masse gode eventyr.
Øvelse 4:
Skriv synopsis til
jeres eget
tingseventyr
Eleverne skal arbejde sammen 2 og 2. Elevark
1 uddeles.
De skal skrive en synopsis til et tingseventyr
sådan:
a. Vælg en ting fra penalhuset, som skal
være hovedperson. Tal om, hvilke
egenskaber (adjektiver) denne ting, f.
eks. blyanten, allerede har. Den er gul,
skriver mørkt grå, er spids, helt ny eller
godt brugt med bidemærker i den ene
ende osv.
b. Brainstorm - hvad skal eventyret
handle om?
c. Hvad vil tingen gerne? Hvad er dens
mål? Måske er den forelsket i
viskelæderet. En umulig kærlighed.
Elevark 1 og Elevark
2
(Ligger som bilag 1
og 2)
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
7
Skriv nu synopsis
sådan
Elevark 2
Hvordan kan den nogensinde vinde
viskelæderets hjerte?
d. I felt 1 (hjem) skrives eventyrets
begyndelse i stikord, og hvad
hovedpersonens problem og mål er.
e. I felt 2 (ude) skrives, hvad der videre
skal ske. Hvad gør hovedpersonen for
at opnå sit mål? Hvad sker der i
eventyret? Hvilke problemer kommer
hovedpersonen ud for?
f. I felt 3 (nyt hjem) Hvordan slutter det?
Dette giver et overblik og hjælper
eleverne gennem skriveprocessen. Hvis
de går i stå, kan de gå tilbage og se på
deres synopsis. Synopsen hænges op
på væg eller opslagstavle, så eleverne
kan inspirere hinanden og processen
er synlig for alle.
g. Når eleverne er klar, skal de gå i gang
med at skrive. I første omgang skrives
indledningen - altså den første -hjem.
Det er et effektivt trick at slutte, lige
når man er kommet godt i gang. På
denne måde ved man, hvor man skal
starte igen. Det gør processen sjovere
og lettere.
Eventyret SKAL starte med Der var
engang …
Og det skal slutte godt. Hvor godt er
op til eleven.
Eventyret skal
skrives færdig.
Start med at varme skrivemusklen op.
Hurtigskriv i 6 minutter i hæftet. Skriv ud fra
sætningen:
Jeg stod op klokken …
Dagen beskrives indtil nu - dette øjeblik. Bed
eleverne om at bruge så mange adjektiver
som muligt. Hvad har de lavet, set, hørt og
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
8
Redigering:
oplevet? Jo flere detaljer, jo bedre.
Herefter skriver eleverne videre på deres
tingseventyr.
Læreren fungerer som vejleder. Det er vigtigt
at eleverne husker at besjæle deres ting -
mind dem om adjektiverne. Går eleverne i stå,
skal de se på deres synopsis. De skal snakke
sammen i skriveprocessen. To hoveder får
flere ideer end et! Dette giver en dynamisk
skriveproces.
Eventyret skal ikke være for langt. Jeg foreslår
maks. 1,5 side på computer.
Den ene elev skal læse højt, mens den anden
lytter efter, hvor der skal rettes eller skrives
om.
Det er også her lange sætninger bliver
opdaget, for de er umulige at læse højt. Skriv
dem om til flere korte sætninger.
Er den røde tråd blevet holdt?
Ellers må man tilføje eller slette noget.
Sammenlign med synopsen.
Når redigeringen er helt færdig, skal de øve
sig i at læse eventyret højt.
Evaluering:
Oplæsning og
konstruktiv kritik
Som del af evalueringen læses eventyrene op
og hænges op i klassen eller på gangen. Tegn
meget gerne tegninger til.
Lad eleverne give hinanden konstruktiv kritik
sådan:
Del klassen i tre grupper. Hver gruppe får et
fokuspunkt, som de skal give kritik på.
Gør det klart hvad der skal gives kritik på og
hvordan. Skriv kriterierne på tavlen.
Gruppe 1 - Hold øje med adjektiverne. Er der
nogen? Er de velvalgte? Hvorfor/hvorfor ikke?
Manglede der nogen?
Gruppe 2 - Følges hjem-ude-hjem-modellen?
Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Print eller downloads
Hvis du printer eller downloader fra dansklf.dk til undervisningsbrug, skal dette indberettes
til Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er
nævnt i aftalen med Copydan.
9
Gruppe 3 - Sig to gode ting ved eventyret og
en ting der kunne gøres bedre.
Der evalueres også med en fælles snak om
adjektiver og deres rolle i skriftlige
fremstillinger. Her er eleverne med til at
besjæle tingene, men de er også med til at
give stemning og fremhæve sanserne.
Hver elev får nu udleveret en post-it.
På denne skal de besvare følgende:
1. Hvad kendetegner et tingseventyr?
2. Skriv 3 positive adjektiver, der
beskriver din sidemakker.
Post-it´sne klæbes på døren.
Videre skrivearbejde
I dette forløb er der fokus på adjektiverne og eventyrets opbygning.
Det er også dette, der bliver evalueret på til sidst.
Med få fokuspunkter bliver det skriftlige lettere for eleverne. Næste gang skriver eleverne i
en helt anden genre og skal have nye grammatiske fokuspunkter som sætningsopbygning,
kommaer eller noget helt tredje.
Man kan også vælge at lade eleverne arbejde med blot en lille del af historien. Måske skal
man øve sig i at skrive indledninger - hvem siger, man skal skrive en hel historie hver
gang?
Det er en god ide at fodre eleverne med små og overskuelige skriveprojekter skoleåret
igennem.
Opvarmningsøvelser og hurtigskrivning er sjovt og uformelt. Det kan alle være med til.
Vigtigst er det, at eleverne får plads til at udfolde sig – men selvfølgelig inden for genrerne.
På denne måde boostes skrivelysten!