WideBRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSEMARTS 2015

PASSION FOR TURMADF HELT STYR P DEN!

SAMMENHOLD

F OPSKRIFTEN P ET EVENTYR

MEDLEM AF EVENTYRENES KLUB TAVSE

FORTLLER GODE HISTORIER

PIFT SPEJDERMDET OP

FIKSFAKSERIET BNER FOR

VIDENSKABS-VRKSTEDET

Skole & lring

KOM MED HJEM TIL

STINE BOSSE

STORT TEMA O

M

28

4 NOTER OG NYHEDER

Spejderwizzer, spejdernews og

spejdergram

10 UFORMEL OG FORMEL

LRING

Kasper Kiilerich viser

forskellen

12 OPSKRIFTEN P DET GODE

EVENTYR

Tidligere Sirius-medlem "Tavse"

fortller

16 FOTO

Med bagom videoproduktion

fra Ungdomsen

18 TEMA

Skole og lring bliver under-

sgt fra forskellige vinkler

24 FIKSFAKSERIET

bner videnskabsvrkstedet

26 SPEJDER SKAL OGS GRE

INDTRYK P SKRIFT

Find de gode spejderhistorier

og f dem skrevet ned

28 PASSION FOR MAD

F helt styr p turmaden

31 GEARNEWS

Nyheder fra gearfronten

32 STINE BOSSE

Den strke erhvervskvinde om

at vre tro mod sig selv

36 MUGGEN P

Stine Bosse

38 KALENDER

39 AKTIVITETER

Kolofon Wide handler om ledelse, brn & unge og outdoor. Udgivet af

Det Danske Spejderkorps.

Det Danske SpejderkorpsKorpskontoretArsenalvej 10

1436 Kbenhavn KTlf.: 32 64 00 50

Forsidefoto: Nikolaj Brnnich Jespersen

En skole hvor man skal vre udenfor langt det meste af tiden?

Sdan er det p Den Grnne Friskole.

Kom med ud p side 18.

RedaktionPeter Tranevig, pt@dds.dk

(ansv. Redaktr)Frederik Lindhardt fl@dds.dk

(assisterende redaktr) Helene Kristine Holst

(redaktr)Sofie Mannering

(redigerende journalist)Nanna Dahl

(redigerende journalist)Anne Birgitte Jerichau Clausen

(redigerende journalist)Henrik Chriatoffersen

(redigerende journalist)Line Topsi Hedegrd

(redigerende journalist)Monica Barrera Lyby

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: redaktionen@spejder.dk

Oplag: 12.950

Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og

SpejderSnus p dds.dk.

BemrkArtiklerne i Wide dkker ikke ndvendigvis over redaktio-

nens eller korpsets synspunk-ter. Wide bringer ikke alle

indsendte indlg, men giver en tilbagemelding herp. Det er en god ide at aftale indlg med redaktren p forhnd.

RettighederNr du afleverer tekster og

billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder

p bde papir og internet i Det Danske Spejderkorps-

sammenhnge. Redaktionen forbeholder sig desuden

den fulde ret til at redigere i materialet.

Redaktionenredaktionen@spejder.dk

Det Danske Spejderkorps generelt: info@dds.dk

www: spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

15

10

31

16

36

2 WIDE MARTS 2015

INDHOLD

( leder )Foto

: F

RE

DR

IK C

LE

ME

NT

MARTS 2015 WIDE 3

I DET DANSKE SPEJDERKORPS HAR UDDAN-

NELSE HJ PRIORITET. Vi kombinerer de gode

erfaringer, vi allerede har med uddannelse af

spejdere og eksperimenterer med nye lrings-

teknikker. Vi forsger hele tiden at udvikle den

mde, vi uddanner os selv og hinanden p, s vi

opnr kompetencer, der styrker os selv og fl-

lesskabet.

Det samme ser vi ogs i samfundet, hvor fol-

keskolen netop har gennemget en reform.

Jeg selv tilbragte min skoletid i en nystartet friskole. Jeg har der bde set de mulig-

heder og udfordringer, der ligger i at prve at g alternative veje. Netop det har vi kigget

nrmere p i dette nummer af Wide, hvor vi har sat fokus p skole og lring. Vi har

besgt skoler og talt med mennesker, der griber undervisning an p en anderledes mde.

Hos Den Grnne Friskole var vi med til en skoledag, som de bygger op om lrings-

principper, der minder om dem, vi selv arbejder med i Det Danske Spejderkorps: brnene

skal selv f ideerne, de skal vre lsningsorienterede og det hele skal foreg udenfor s

meget som muligt.

De principper har vi fet Kbenhavns Brne- og Ungdomsborgmester, Pia Allerslev, til

at vurdere, om folkeskolen kan inddrage noget af.

Og s kan du hre spejder og folkeskolelrer, Kasper Kiilerich, fortlle om forskellene

p formel og uformel lring.

Vi har med andre ord taget spejderhatten p og set, om folkeskolen kan lade sig inspi-

rere af vores metoder og ideer.

Derudover kan du komme med hjem til toplederen Stine Bosse og hre hende fortlle

om frivillighed, om at st ved sig selv og sige sin mening hjt ogs nr det ikke falder i

god jord.

Vi har ogs vret i Sverige med Tavse, tidligere medlem af sldepatruljen Sirius, og

fet en snak om, hvad ingredienserne i et godt eventyr er.

Og s bner vi endnu engang for fiksfakseriet, ligesom vi har tjekket op p det nyeste

gear og fet styr p kalenderen.

God lselyst

Helene Kristine Holst

Det handler om (ud)dannelse og lring

SVAR

// 1: 70.000 m2 // 2: 150 mio. km // 3: Minikarabin 18.039

stk. (Hndvarmer: 14.470 stk., Spork: 8.401 stk.)

// 4: Vi stter spor // 5: Birdman

spejderwizzer

GEOGRAFI:Hvor stort er Middelgrundsfortet/

Ungdomsen?Ca. 60.000 m2 70.000 m2

80.000 m2

SPRGSML 1

SPRGSML 3

SPRGSML 5

SPRGSML 2

SPRGSML 4

OSCAR

Hvilken film vandt i r en Oscar for bedste film?

Birdman Boyhood American Sniper

SPEJDERNES LEJR

Hvad er slogannet for

Spejdernes Lejr 2017?

Vi stter af Vi stter aftryk

Vi stter spor

SPEJDER SPORTHvad er det mest solgte produkt i

Spejder Sport i 2014?Hndvarmer Spork Minikarabin

ASTRONOMI

Hvor langt vk er solen fra jorden?

ca. 100 mio. km 150 mio. km 200

mio. km

KLUBLIV DANMARK ER ET NY TIL-

TAG, DER SKAL SIKRE FLERE PENGE

TIL DET LOKALE FORENINGSLIV I

DANMARK.

Omdrejningspunktet i tiltaget er de

skaldte mikrosponsorater. Forretnin-

ger og butikker melder sig til Klubliv

Danmark og forpligter sig derved p

at give en del af deres omstning til

lokale forml. Det kan bde vre en

procentdel, et fast belb eller butikken

kan oprunde det belb, kunden har

kbt for.

Dankortet er centralt, det er kun-

dens medlemskort. Man melder som

kunde sit kort til og vlger samtidig

op til tre foreninger, man vil have, at

pengene skal g til. P den mde bliver

det meget nemt for danskerne at sttte

lokale foreninger.

Dette glder ogs lokale grupper

i Det Danske Spejderkorps, der kan

vre med p lige fod med idrtten

og herigennem f ekstra konomisk

sttte. Man melder sin lokale gruppe til

og sikrer, at gruppemedlemmerne og

deres forldre melder deres dankort

til. Derudover vil det ogs vre oplagt

at tage fat i lokale forretningsdrivende

for at hre, om de kunne tnke sig at

blive en del af Klubliv Danmark og p

den mde sttte de lokale spejdere.

Klubliv Danmark skydes i gang her i

forret 2015. Ls mere og tilmeld jeres

gruppe her: www.klublivdanmark.dk

Klubliv Danmark nyt projekt fra DGI

4 WIDE MARTS 2015

NOTER NYHEDER

Peter Pan inviterede Wendy og hendes

to sm brdre med til nskeen. Nu

inviterer Det Danske Spejderkorps hele

Danmarks ungdom med til Ungdomsen.

Med sttte fra A.P. Mller Fonden og Nordea-

fonden vil spejderne omdanne Middelgrunds-

fortet i resund til en ungdommens , der med

udgangspunkt i klassiske spejderelementer som

ansvar, fllesskab og friluftsliv bliver et sted fuld

af aktiviteter, der skal gre indtryk og udvikle brn

og unge.

Spejderchef i Det Danske Spejderkorps David

Hansen er begejstret over erhvervelsen af en:

Det er jo helt vildt, vi har fet mulighed for at

kbe Middelgrundsfortet. Det giver os spejdere

mulighed for at vre vrter for et projekt, hele

Danmarks ungdom kan f glde af.

Forelbigt er der ikke lagt en kreklar plan i

forhold til konkrete aktiviteter, men arbejdet med

at udarbejde en sdan plan er i fuld gang. Siden

offentliggrelsen af kbet i februar er der blevet

tnkt mange tanker, ligesom mange forskellige

organisationer og foreninger har vist interesse i

at vre med til at finde ud af, hvilke elementer

Ungdomsen skal vre epicenter for.

Middelgrundsfortet er i vrigt verdens strste

menneskeskabte , og den var sammen med

Flakfortet og Trekroner Fortet en del Danmarks

forsvarsvrk. en er anlagt i Christian 9. i perio-

den 1890-94.

UNGDOMSEN Det Danske Spejderkorps nye nske

MARTS 2015 WIDE 5

Foto: NICOLAI KAMUK ROSENFALCK

6 WIDE MARTS 2015

Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder p Instagram.

SPEJDERGRAM

@EMILIEFLORENTINEAlways prepared! #scout #scoutleader #detdanskespejderkorps #dds #blspejder #wednesday #January #happy #happiness #winter #teenlife #teenager #woopwoop #funandfriends

@JENS5607#bl #Spejder

@JONASLAMBERTNIELSENTrods regnvejr er 1. post get godt! Vi

er i godt humr - nu kommer bagsiden af medaljen, inden vi kan komme

i gang med nste post. #DetDan-skeSpejderkorps #klanliv #klanChili

#spejderWide #Zaxsez2015

@VIV.RIGET.SCOUT#patruljen #sortebjrnene fra #aarups-

pejderne fr #pris for #kategorien hurtigst i #frilb i rets #sbekassebilsrally for #juniorspejder I #skovdamdivision i r afholdt i #geografiskehave i #Kolding (1.feb.2015) #prizes to a #patrol in this

years #soapboxcar #race in our #scout #district #scouting #rally #scouterna

#ldbil #speider #spejder #spejdergram #detdanskespejderkorps #dds #blspej-

der #sbekassebil

Fra Ungdoms presse til pande-kager. Instagram rummer masser af guldkorn p #spejder.

Smid #spejderwide p dit nste insta-gram-guldkorn, s kan det vre, at dit billede er blandt de udvalgte i nste nummer af Wide.

@ASTRIDHANSINEUngdomsen - 15 seconds

of fame #spejder #dds #ungdomsen

NOTER NYHEDER

MARTS 2015 WIDE 7

S er det helt nye hfte

om opstart af familiespejd

landet. Det er fyldt med

inspiration, gode rd og konkrete

forslag til, hvordan man kan star-

te familiespejd op i sin gruppe.

Familiespejd er spejder for de

3-6rige og deres forldre.

Det handler om at give dem

spndende og udfordrende

spejderoplevelser, hvor de er

aktive i naturen. Det er original

kvalitetstid.

Familiespejd er en del af Projekt

Brneliv er friluftsliv. Det kan

bringe en masse nyt liv til grup-

pen i form af nye spejdere,

nye ledere og ny gejst. Hftet

er lavet p baggrund af 10 rs

samlede erfaringer, og det er

fyldt med svar p sprgsml

som: Hvorfor familiespejd?

Hvordan skaber man de bedste

rammer for familiespejd? Hvilke

ting skal man vre opmrksom

p i forbindelse med opstart af

familiespejd? Hvordan skal man

forholde sig til forldrene og de

ldre sskende?

Derudover er det fyldt med bde

store og sm tips og tricks.

Nyt hfte om opstart af familiespejd

Kom med p workshop om Spejderiden

P to nye workshops tager

Program Spejderiden i

Det Danske Spejderkorps

under krlig behandling. Vil du

vre med til at tnke store tan-

ker omkring, hvordan fremtidens

Spejderid skal se ud?

Mlet med de to workshops i

rhus og i Kbenhavn er at un-

dersge, om Spejderiden kan

blive mere ved-

kommende for

dig som spejder.

Spejderiden er

en lidt kompleks

strrelse, der

bestr af otte

metodedele, et

motto, tre prin-

cipper, seks udviklingsomrder,

en lov med syv punkter, et lfte,

et idegrundlag og et forml.

Meget af det er formuleret lidt

gammeldags. Vi vil gerne kunne

gre formidlingen enklere og

mere nutidig. Men hvordan? Det

undersger vi sammen.

I lbet af workshoppen srger

vi for, at der bliver plads til

sammen at udvikle p, hvordan

Spejderiden kan blive enk-

lere. Der bliver ikke tale om en

plenumdebat, men derimod en

arbejdsworkshop, hvor du deler

dine bedste spejderhistorier og

gr os klogere p, hvorfor du er

spejder i dag.

Vi hber at se spejdere i alle

aldre fra juniorspejdere til jer

med 50 r i spejderbagagen.

I frste omgang holder vi en

workshop i rhus og en i Kben-

havn. Hvis interessen er til det,

laver vi flere workshops rundt i

Danmark.

De to workshops er en del af

Projekt Spejderid, der er nedsat

af udvalget Program.

Dato: Kbenhavn 23. april, rhus: 29. april

Sted: Faststtes s snart vi kender

deltagerantallet

Tid: 18.00-21.00

Rammer: Let aftensmad, gratis at deltage

Mlgruppe: Spejdere i alle aldre

INTRODUKTION

GUIDE: fra tanke til nyt liv i gruppen

Opstart af familiespejd

"For mange kokke fordrver maden", siger

man. P PUF er det lige omvendt, her skal

man arbejde sammen, s maden kan blive

frdig og smage godt.

Her er det tre koncentrerede piger fra sidste

rs PUF, der tjekker opskriften grundigt.

Snart er det igen tid til PUF. Det handler om

fllesskab, udfordringer og om at smage

lidt p tropslivet.

Foto: JESPER JEPSEN

( snap )

55.374103692, 9.9729967309

8 WIDE MARTS 2015

MARTS 2015 WIDE 9

Lring foregr ikke kun i klasselokaletSkoledagen skal vre lngere, for danske brn er ikke gode nok til lsning og matematik det er mantraet, som gentages af poli-tikere fra bde hjre og venstre side af folketingssalen. Men det er ikke kun i skolen, at brn kan blive klogere. Faktisk lrer de ogs en hel del i fritiden.Tekst: MONICA BARRERA LYBYFoto: PRIVAT, iSTOCK

Det, brn og unge

lrer til spejder,

er lring for livet,

siger Kasper Kiilerich, som

er spejder og uddannet

folkeskolelrer. Gennem sit

arbejde og sin fritidsin-

teresse, har han set og

oplevet to forskellige mder

at gribe lring an. Og han

er overbevist om, at brn og

unge lrer noget til spejder,

som de ikke lrer i skolen.

Undervisning i skolen drejer

sig i stigende grad om at

lre for at best den nste

prve, forklarer Kasper Kiile-

rich og fortstter: Og typisk

foregr det ved skaldt rv-

til-sde undervisning.

Til spejder er der langt

videre rammer for, hvordan

lringen kan foreg og ev-

nen til at binde rbndsknob

bliver ikke vurderet med en

karakter fra -3 til 12. Men det

er ikke ensbetydende med,

at man ikke lrer noget

vrdifuldt til spejder. Den

praktiske betydning af at

lre raftebyggeri, knob og

kompas er mske begrn-

set i 2015. Men vi bruger det

som midler til at opn sam-

arbejds-, kommunikations-,

projekt- og ledelsesevner.

Det er ting, som man ikke

ndvendigvis lrer i den

almindelige folkeskole, men

som er vigtige for at klare sig

godt i samfundet, pointerer

Kasper Kiilerich.

10 WIDE MARTS 2015

( psyke + sundhed )

Formel og uformel lringFORMEL LRING foregr i det formelle uddannelsessystem som f.eks. skoler, seminarier og univer-siteter. Formel lring er struktureret, og der er p forhnd sat ml for, hvad der skal lres. UFORMEL LRING er tilfldig og ustruk-tureret og finder sted overalt. Den sker ofte uden vi bemrker det, f.eks. nr vi leger, taler med en ven eller gr en tur i skoven.

To forskellige lringsformerDe to lringsformer, som brn

og unge mder i skole og til

spejder, kaldes for formel og

uformel lring. I skolen hersker

den formelle lring, hvor

lreren har svaret p, hvad der

skal lres, og elevernes lring

testes efterflgende. Til spejder

er det helt anderledes: Spejder

har en langt mere uformel

lringsramme, hvor det handler

om at samskabe lringen i et

fllesskab mellem brn og

leder, og hvor den voksne i langt

hjere grad forholder sig vejle-

dende og ikke kender svaret p

en given udfordring p forhnd,

forklarer Kasper Kiilerich. Det

kan godt vre, at lederen har

en arbejdstegning p, hvordan

man kan bygge en blide til at

accelerere en termokop, men

det kan ogs sagtens vre, at

spejderne finder p en mere

effektiv metode.

I den uformelle lring str det

ikke altid klart, hvad lringsm-

let for aktiviteten er. Det handler

ikke blot om at accelerere en

termokop mest effektivt, men

om at tilegne sig andre egen-

skaber som samarbejdsevne og

personlig udvikling. Og netop

fordi lringen ikke efterflgende

bedmmes p en karakterskala,

er det vigtigt at snakke med

spejderne om den. Der ligger

en kmpe udfordring i at f

spejderne til at se vrdien i det,

der lres, understreger Kasper

Kiilerich. Lederen skal huske

det sidste element i learning-

by-doing og f spejderne til at

italestte, hvad de har lrt. Der

er tit tale om en praktisk og en

erfaringsbaseret lring, som

ikke umiddelbart str klart.

Ogs omgivelserne for lring

adskiller sig fra det traditionelle

klassevrelse. Til spejder fore-

gr lringen ofte udenfor, og

det har en betydning, mener

Kasper Kiilerich: Sanserne bliver

stimuleret helt anderledes, nr

der lres udenfor - man hrer

naturens lyde, fler vinden og

temperaturen. Det udendrs rum

skaber hjde til loftet og fordrer

en aktiv lringsstil. De anderle-

des omgivelser gr, at spejderen

bliver bde ndeligt og kropsligt

stimuleret. Og det giver ogs

plads til en anden form for

deltagelse. Jeg oplever ofte, at

dem der deltager aktivt udenfor

er nogle andre end dem, der

normalt kommer til orde i klasse-

lokalet, siger Kasper Kiilerich.

Modvgt til X-factor-kulturen Kasper Kiilerich mener, at det

brn og unge lrer til spejder er

yderst aktuelt. Samfundet bliver

mere og mere individualiseret i

disse r. Der er nrmest tale om

en X-factor-lov, hvor dem, der tr

at stille sig frem, kommer frem

uanset, om de har talent eller ej,

siger Kasper Kiilerich. Spejder-

bevgelsen skal vre en mod-

vgt til mig-kulturen og lre

de unge vrdien af samarbejde

og personlig udvikling gennem

relation til andre. Evnen til ikke at

blive s egocentreret er noget af

det vigtigste, vi lrer dem.

Det skyldes i hj grad, at

spejder til forskel fra skolen er et

interessebaseret fllesskab: Til

spejder oplever man, at det man

brnder for, har en vrdi for an-

dre end en selv. Den uformelle

lring i interessefllesskaber

er selvtillids- og selvvrdsfrem-

mende, forklarer Kasper Kiile-

rich. Til spejder lrer brn og

unge at samarbejde efter indre

motivation og vrdier, frem for

ydre styring som hjere karakte-

rer og forfremmelse. Iflge Kas-

per Kiilerich er det det, der gr,

at mange af spejdere ogs bliver

gode ledere i deres arbejdsliv.

Evnen til at vre motiveret af

vrdier frem for mere i ln er

essentielt i et samfund, hvor rich

and famous godt kan g hen og

blive normen, understreger han.

Spejderbevgelsens fokus

p samfundsansvar og ansvar

for ens medmennesker er ogs

yderst aktuelt. Og det er ting,

der ndvendigvis ikke lres i

skolen Vi har ikke socialt ansvar

p skoleskemaet. Men til spejder

opdrages vi til at bidrage til

noget, der er strre end os selv,

og som har nyttevrdi for andre

end bare mig alene. Det er det,

der menes med duty-to-others,

siger Kasper Kiilerich.

Slip brnene friMen hvordan sikrer man, at spej-

derne rent faktisk ogs lrer de

her vigtige egenskaber? Iflge

Kasper Kiilerich handler det om,

at man skal undg at genskabe

den situation, brnene kender

fra skolen. Det er afgrende,

at lederne tr acceptere ideen

om brn leder brn og unge

leder unge. Man skal turde give

mderne og mdernes indhold

langt mere fri, forklarer han.

Som voksen kan det vre en

udfordring at slkke p kontrol-

len, men det er det, der fremmer

spejdernes lring. Det oprig-

tige ansvar og den oprigtige

nysgerrighed opstr ikke, nr

brnene ved, at svaret er givet

p forhnd. Jo mere man pakker

sig selv vk og giver brnene

fri, jo mere lrer de, slutter

Kasper Kiilerich.

Kasper Kiilericher er spejder og uddannet folkeskolelrer.

Jeg oplever ofte, at dem der delta-ger aktivt udenfor er nogle andre end dem, der normalt kommer til orde i klasselokalet

Evnen til ikke at blive s egocentre-ret er noget af det vigtigste vi lrer dem

Lederen skal huske det sidste element i learning-by-doing og f spejderne til at italestte, hvad de har lrt

MARTS 2015 WIDE 11

EVENTYRETER DEM, MAN DELER DET MED

EVENTYRETER DEM, MAN DELER DET MEDDet hele afhnger af, hvem du er sammen med. Sdan beskriver Claus Tavse Birkbll et rigtigt eventyr. Han har vret en del af Sldepatruljen Sirius, er i dag medlem i Eventyrenes klub og har tidligere vret spejder i mange r i 3 Vesterbro trop.Tekst: HELENE KRISTINE HOLSTFoto: CLAUS TAVSE BIRKBLL

( eventyr )

Kre Lser. Jeg hber, du

nu har tiden til at glemme

alt omkring dig og tage

med p et rigtigt eventyr. Et

eventyr fyldt med isbjrne, farer,

sammenhold, erfaringer og til

tider virkelig kolde fingre. Ln

dig blot tilbage og tag med Wide

til Sverige, hvor vi var p tur med

Claus Tavse Birkbll, der har

vret i Sldepatruljen Sirius

i flere r og nu er medlem af

Eventyrenes klub.

Det er frste gang, vi har

en kvinde med p post. Pause.

Det er sgu lidt grnseoverskri-

dende, siger manden, der har

skudt isbjrne og kmpet sig

igennem Grnlands farefulde

snelandskab.

Wide er taget p Alligator-

lbet med Claus Birkbll eller

Tavse, som de andre rundt om

blet i Sverige kalder ham. Her

skal han og to andre tidligere Si-

riusfolk passe post nummer otte,

der er lbets ekstrapost, hvor

kun de mest hardcore spejdere

nr ud.

Tavse, kan du huske den-

gang, sdan starter aftenen

rundt om blet, hvor de tre

Siriusfolk benytter nattens stille

venten p spejderne til at tnke

tilbage p tiden i Sldepatruljen

Sirius samt at udveksle historier

om alt fra klatreeventyr og kajak-

sejlads.

Kemi er hovedingrediensDa vi kom lidt lngere frem,

fri af kappet, s var der vind,

SLDEPATRULJEN SIRIUS Er Danmarks militre tilstedevrelse i Nordst-grnland

Sirius sikrer den danske suvernitet i Nordst-grnland

Patruljen bestr af 12 mand og ca. 80 sldehunde

Alle 12 mand gr tjeneste i patruljen i to r

og sneen var fejet vk. Det var

ligesom en skjtebane. Sdan

begynder et eventyr i Grnland

og Tavse smiler, da han husker

tilbage. Han havde ski p.

Jeg rbte til min makker, at

jeg ville lbe til hjre for sl-

dehundene for at holde bedre

styr p dem. Pludselig s jeg

en mor-isbjrn og dens unge.

Hundene havde endnu intet

opdaget, men pludselig s et par

af sldehundene isbjrnene og

ndrede direkte kurs mod dem.

Et eventyr er bare bedre, nr alle ved, hvad de skal gre

De var ikke til at styre, fortller

Tavse.

Morbjrnen s pludselig

hundene og lb op over land-

brkket lngere fremme og

trak nogle af sldehundene i

samme retning. Bjrneungen lb

den anden vej og trak de andre

hunde i sin retning. Sldemak-

keren, Mikkel, sad p slden og

forsgte at bremse hundene, der

nu i fllesskab havde retning

mod ungen. Til sidst fik Mikkel

stoppet hundene, alt i mens

Tavse forsgte at flge med p

skiene.

Der er mange historier med

isbjrnene. I sdan en situation

og i alle andre situationer for

den sags skyld, nr man er p

eventyr, handler det om, at dem

fra dagligdagen og nyde hinan-

dens selskab.

Vi sidder jo her og har det

hyggeligt. Det er et break i hver-

dagen." Alle tre mnd har vret

en del af Sirius p forskellige

rgange.

Men vi taler samme sprog,

nr vi har vret en del af slde-

patruljen, siger Tavse.

Han har ogs vret p

kanoture med svenske spejdere

i sin ungdom og p eventyr med

Siruskammeraterne, og han

fortller, at i et eventyr skal alle

tale samme sprog: Et eventyr

er bare bedre, nr alle ved, hvad

de skal gre. Nr vi kommer

her til posten, gr der ikke mere

end en time, fr alt er sat op.

Vi ved alle, hvad vi skal, og vi

man er sammen med, er nogen

man kan stole p, siger eventy-

ren. Han fortller, at alle eventyr

i virkeligheden handler om dem,

man deler dem med.

For nogle r siden var Tavse

p en lang kajaksejlads med

sin ene sn i Grnland. Det var

en skn tur, hvor far og sn var

sammen uden sknderier men

kun med hyggelige stunder.

Et eventyr kan blive fuld-

stndigt delagt, hvis man er af

sted med nogen, man ikke klik-

ker med, eller som ikke forstr,

at de ogs skal slbe deres del

af lsset.

Tavse fortller, at Alligator-

posten som eksempel er noget,

de tidligere Siriusmnd tager af

sted p hvert r for f et afbrk

behver ikke at ppege ting

over for hinanden. Der findes

ydere og nydere, og nydere er

der ikke plads til i de rigtigt gode

eventyr. Der skal alle hjlpe til,"

slr Tavse fast, mens vi alle leder

efter mere brnde i skoven

til blet, der holder os varme i

Sveriges vinterkulde.

Eventyrlyst er drivkraftDet er eventyrlysten, der gr,

at man hele tiden opsger nye

oplevelser. Det var ogs derfor,

at jeg oprindeligt ville i Sirius.

Oplevelserne. Det du ikke fr

med, hvis du ikke selv opsger

det. Nr du bliver gammel, skal

bogen ikke vre fyldt med

blanke sider, siger Tavse.

En anden hovedingrediens

i eventyr er nysgerrighed. Man

skal vre nysgerrig p det hele:

Hvad er det for noget, hvordan

mon det ser ud. Nysgerrighed

er med til at drive lysten til at

opleve nye ting."

Men man skal ogs elske alle

dele af eventyret, fortller han

og henviser til Sirustiden, hvor

selv de sure pligter var noget,

man nd. Det skal vre en gl-

de at pakke slden og komme

af sted. Vi tnker ikke, at det er

vre i det, nr man er p even-

tyr, fortller Tavse. Man skal

hele tiden vre opmrksom

p sine omgivelser, hvordan er

vejret, er lejren i orden, sdan

nogle ting er vigtige, nr man er

p eventyr.

Friheden i eventyretTavse er ogs med i Eventyrenes

Klub, hvor medlemmerne alle

laver nogle usdvanlige ting og

ofte er p eventyr. For mig er

eventyret ikke kun i gang, nr

jeg str midt i det. Jeg bruger

nogle gange halvandet r p at

forberede en tur og planlgge

den, og efter eventyret bruger

jeg tid p at efterarbejde

det. Det kan vre i form af

foredrag i Eventyrenes Klub

eller andre steder, siger Tavse.

Efterbehandlingen betyder

meget. Det var ogs sdan, han

oprindeligt kom med i klubben,

hvor danske eventyrere samler

sig. Han havde holdt foredrag

for klubben om sine kajakture,

raftingoplevelser i USA, sin tur

som sldekusk for DR i Den

sidste slderejse samt meget

mere, inden han blev optaget

som medlem.

Eventyr er noget, der ligger

i n. En eventyrer sger hele

tiden nye oplevelser og finder p

eventyr, man ellers ikke lige ville

komme i tanke om, siger han.

Det er ogs det, alle medlem-

merne i Eventyrenes Klub har til

flles. n har sejlet jorden rundt

uden at g i land i et helt r, en

anden har tegnet en fugleflugt-

rute i USA og cyklet den direkte

vej, uanset hvad terrnet og

landskabet bd af forhindringer.

Eventyr er ogs frihed. Du

behver ikke at finde p den

vildeste id til et eventyr, siger

Tavse og fortller om hans

kajakture tidligt om morgenen

p Kbenhavns er. Her lister

han ud, fr hans kone endnu er

vgen, og nyder stilheden p

vandet, nr han ror, mens resten

af Kbenhavn stadig sover.

Man fler sig som en fri

mand. Man oplever naturen fra

sin bedste side, og det str i

strk kontrast til en travl hver-

dag, siger han. Du kan mde

et eventyr alle steder. For mig er

det noget, der er anderledes. Et

usdvanligt sted.

I sommers var Tavse med til,

at restaurere en gammel fangst-

station for Nordstgrnlandsk

Kompagni Nanok i Grnland.

Det er en lidt usdvanlig

sommerferie. Vi var tre forhen-

vrende Siriusmnd af sted i

fire uger, siger Tavse om endnu

en af hans mange oplevelser.

I lbet af natten nr flere

spejdere ud til post otte, hvor de

tre Siriusmnd afslappet byder

p en lille dram, inden de sender

de trtte spejdere videre p

det eventyr, de netop er i gang

med.

hrdt eller rgrer os over, at vi

ikke skal vaskes i lang tid, nr vi

drager af sted, siger han. Nogle

gange kunne vores fingre fryse

s meget, at vi var ndt til at

skifte handsker hver anden time.

Lngere kunne de ikke holde

p varmen. Men det er bare en

del af oplevelsen."

Intensiteten ved det hele, det

er ogs med til at gre eventyret

sjovere. Tavse fortller om sine

to kajakture med sine snner i

Grnland, hvor de om aftenen

gr riflen klar og stter snub-

letrd ud med alarm, s de kan

vre p vagt over for bjrne.

Et andet eventyr starter, da

Tavse og makkeren blev fanget i

en snestorm.

Vi hev teltet ned fra slden,

slog det ikke engang op, men

lagde os derind i ly. Det er aldrig

til at sige, hvor lang tid en storm

i Grnland vil vare. S der l vi

og ventede natten over. P et

tidspunkt fornemmede jeg, at

det var stilnet lidt af, og min mak-

ker og jeg skyndte os at kaste

teltet p slden ikke noget

med at pakke det fint sammen

og s af sted til den nrmeste

fangststation, hvor vi kunne

overnatte, fortller Tavse. Mak-

kerparret nede det lige prcis,

fr stormen startede igen, og de

var fanget i huset de nste 2

dage, til stormen var ovre.

Man er virkelig ndt til at

EVENTYRENES KLUB Eventyrenes klub blev op-rettet i 1938 og inkluderede otte mnd og to kvinder

I dag har kvinderne deres egen eventyrklub Danske kvindelige eventyrere

Eventyrenes klub er for eventyrere, der under ud-sdvanlige forhold har haft udsdvanlige oplevelser.

Optagelse af nye medlem-mer behandles af klubbens optagelsesudvalg. Det kommende medlem skal ogs foresls af to med-lemmer.

ALLIGATORLBET Spejderlb, der foregr i Sverige

Deltagerne deltager i to-mands sjak

Lbet varer fra lrdag til sndag

Det er et af de hrdeste spejderlb i Det Danske Spejderkorps

" Man er virkelig ndt til at vre i det, nr man er p eventyr

14 WIDE MARTS 2015

6-20%Sndag den 26. april kan alle spejdere, ledere og

forldre spare 20% p ikke-nedsatte varer i Spejder Sport.Vi holder bent fra 10-15 og glder os til at se dig

Tekst: DENNIS MAIGAARDFoto: LINE "TOPSI" HEDEGAARD

En vindblst sndag rykkede spejder.dk ud p Middelgrunds-fortet for at lave survival-videoer med temaet Skills du skal bruge p en . WIDE var med og bringer her en eksklusiv stribe billeder, der gr bag om produktionen.

( foto )

Bag om kameraet: Survival videoer fra Ungdomsen!

16 WIDE MARTS 2015

Netop ankommet til en udstikker vrten Benjamin Graham de frste retningslinjer for, hvordan man overlever p et koldt og de fort midt i resund. Regel nummer 1: find l og skab dig et overblik.

Netop ankommet til en udstikker vrten Benjamin Graham de frste retnings-

linjer for, hvordan man overlever p et koldt og de

fort midt i resund. Regel nummer 1: find l og skab

dig et overblik.

MARTS 2015 WIDE 17

Der er super fedt p Ungdomsen - men p

et tidspunkt vil man ogs gerne hjem. Benjamin

illustrerer, hvordan man hurtigt bygger en ponton ved hjlp af en vandtt poncho, en rygsk (eller

grene og blade) samt den helt optimale foldeteknik.

Ny video. Ny kulisse. For at

sikre produktions-holdets helbred

foregr alle optagelser i l for vinden, der denne dag i marts nede

over 10 meter i sekundet.

Det gamle Middelgrundsfort udgr en dramatisk og spndende kulisse til dagens optagelser. Det er tydeligt, at en er gearet til mange vilde eventyr fremadrettet.

Kameramand Philip Engsig srger for, at et-hvert skud fanges fra den helt rigtige vinkel, s brugerne af spejder.dk fr serveret de bedste billeder sammen med de gode survival tips.

I nste video skal der sikres en stabil forsyning af fde p den de . I videoen illustrerer Benjamin, hvordan man hurtigt laver en primitiv hjem-melavet fiskestang ved hjlp af en rund beholder, en snre og en krog.

18 WIDE MARTS 2015

( tema )

Vi har i dette nummer af Wide fokus p sk

ole og lring og p,

hvordan lring kan gribes an fra forskellig

e vinkler.

Anderledes lring

kan bygge p

SPEJDER- IDEEN

Folkeskolens FREMTID

P Den Grnne Friskole

er man udenfor s meget som muligt!

MARTS 2015 WIDE 19

Tror I, den eksploderer og siger bang?

sprger Kristoffer August hans elever,

der str rundt om bordet.

Nej! rber de enstemmigt. Frbomben, der

bliver spurgt til, er lavet af jord, ler, vand og

blomsterfr, og den kan nppe forsage en

eksplosion.

Det fles dejligt, siger Viola, der er elev p

Den Grnne Friskole, om den jordklump, hun

str med i hnden.

Den Grnne Friskole er i gang med en helt

almindelig skoledag for de 43 elever, skolen

ind til videre tller. Eleverne, der er fordelt

fra brnehaveklasse til 5. klasse, er i gang

med en skoledag, der som mange andre

dage, foregr udenfor.

Brnene er denne dag i gang med fire for-

skellige workshops udenfor. Sdan foregr

undervisningen ofte. Eleverne skal ikke sidde

p skolebnken og lre at regne og skrive.

I stedet skal de lre ud fra projekter, som

undervisningen centrerer om, der krer over

lngere tid. De skal opdage udfordringer i

samfundet og efterflgende finde lsninger.

Som ved dagens ene workshop, hvor de sor-

terer skrald og ser hvor mange ressourcer,

der gr til spilde. Efterflgende skal de en

anden skoledag forsge at finde lsninger. I

den proces benytter de fag som matematik

til at lave grafer eller dansk til at skrive breve

om emnet. Senere efterbehandler de og

fremstiller en lsning, der kan vre alt fra

klistermrker, de hnger op, til andre initiati-

ver alt afhngig af, hvilken klasse de gr i.

Det essentielle i undervisningen er, at

brnene ikke stter sig og lrer om regnor-

men, fordi vi beder dem om at sl op p side

fem. De lrer om regnormen, nr vi stder

p den i naturen. Tingene skal komme af sig

selv, fortller Nadia R. Rathje, skoleleder p

Den Grnne Friskole. Ved siden af hende er

et bl i gang som en af dagens workshops.

Her er brnene ved at lse hjt, mens de

ivrigt flger med i teksten p bogens sider.

Genereration bredygtigBrnene skal lre at vre

lsningsorienterede. Der kan

vi tage meget med fra spej-

derverdenen. De skal kunne

de praktiske ting, ligesom

spejderne kan, fortller Nadia

R. Rathje. Samarbejdet med spejderne har

ogs vret tt for Den Grnne Friskole. Fri-

skolens egne skolebygninger er endnu ikke

klar til indtagelse af brnene, men de har fet

meget hjlp fra forskellige spejdergrupper. I

jeblikket holder eleverne til i 6.-7. Sundbys

spejderhytte p Amager i Kbenhavn. Her

er de primrt udenfor p grsarealet, hvor

brnene som en af dagens workshopper er

ved at bygge en blhytte til spejdergruppen,

der har ladet dem overtage deres hytte i

dagtimerne.

Hvad skal jeg gre, sprger Emma, der er

lrer p skolen, eleven fra 4. klasse, der er

ved at binde lsider p blhytten fast.

Hold her, jeg skal lige have snoren rundt

om plen, siger eleven til lren, der lydigt

tager fat.

Sdan skal undervisningen foreg. Brnene

skal selv f ideerne, det skal ikke dikteres fra

de voksne.

Vores opgave er at motivere brnene til selv

at tnke, siger skolelederen. Brnene skal

vre generation bredygtig. De skal ikke

blive bange, nr de hrer om

klimaproblemerne men vre i

stand til at tnke lsninger, der

kan afhjlpe de problemer, de

mder senere hen.

Vi kan sagtens stte dem p

en skolebnk og lre dem fra

bogen. Men ruster det dem til

den virkelige verden, hvor de skal kunne

tnke selv?, sprger Nadia R. Rathje.

Hun ppeger, at heller ikke alle elever skal

have en bolig videregende uddannelse.

Nogle af brnene vil komme til at tage en

erhvervsuddannelse, og i den forbindelse har

de ogs kompetencer med fra skolen, for de

har selv vret med til at bygge og skabe ting

i undervisningen.

Og selvom du tager en videregende ud-

dannelse, har alle elever brug for at kunne

noget med hnderne og mrke, at det ogs

er vrdsatte kompetencer.

Det er ogs det, skolens kampagner skal

sikre. De er inddelt i processer, hvor brnene

lrer p forskellige mder ved hvert trin.

De er selvflgelig ndt til at vide, hvad en

graf er. Men derefter skal de anvende den

i praksis, fortller Marie Langvad Odders-

hede, lrer p friskolen.

Et nyt initiativ er skabt. Den Grnne Friskole vil undervise brn ud fra lringsprincipper om, at brnene selv skal f ideerne, vre lsningsorienterede og vre udenfor strstedelen af tiden. Principper, der grangiveligt minder om spejderideen. Wide har undersgt det nrmere. Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: NIKOLAJ BRNNICH JESPERSEN

" De skal kunne de praktiske ting, ligesom spejderne kan"

( tema )

Det minder lidt om en spejdertur, nr eleverne p Den Grnne Friskole spiser mad.

20 WIDE MARTS 2015

En ny lringstidsndOvre ved blhytten er arbejdet i fuld gang.

En dreng er klatret op p taget og forsger at

binde snore fast.

I skolelivet er de med til det hele. Det skal

vre helt naturligt, at de selv gr i gang. Det

giver ogs et strkt sammenhold, at de er

flles om at lave et bl eller bygge en bl-

hytte, fortller Nadia R. Rathje. Hun mener,

at brnene lrer noget ved alle opgaverne.

Om det er at vente p, at det bliver ens

egen tur ved blet eller blot det, at de lrer

at beg sig udenfor, er alt sammen vigtige

egenskaber.

Eleverne er heller ikke inddelt i klassetrin

i den gngse forstand. I stedet arbejder

skolen med frst 2 skolefamilier p tvrs af

alder. Mlkebtter og Klvere. Disse familier

skal styrke elevernes sammenhold p tvrs

af alder, kn og forskelligheder. Familierne

tager sammen p ture og laver projekter.

Samtidig har friskolen en anden hovedkon-

stellation, der bestr af fleksible grupper i

forhold til ml, fagligt indhold og projekter.

Her fordyber eleverne, der er alders- og

niveauinddelt, sig og laver forskel-

lige aktiviteter.

Lige nu har vi skrivegruppen,

som er brn fra 2.-5. Klasse, og

bogstavsgruppen, som er de

yngste. Det skal udfordre brnene

fagligt, og samtidig skal de lre af

hinanden p tvrs, siger Nadia

R. Rathje.

Blot fordi du gr i 2. klasse, kan

du jo godt lse liges godt som

en i 3. klasse. De brn skal udfor-

dres, og det gr vi ved at blande

eleverne p tvrs af klassetrin i nogle

projekter.

Sledes forsger Den Grnne Friskole at

tage meget af den traditionelle skoledag ud

af skoledagen, og derfor har de ogs gjort

undervisningen meget oplevelsesbaseret.

De skal gre noget og lre noget ud fra

det. Learning by doing.

Nadia R. Rathje fortller,

at hun mener, Den Grnne

Friskole lner sig op af en ny

tidsnd omkring lring.

Man begynder at tnke

brn og lring mere bredt.

Ofte kan folkeskoleuddan-

nelsen vre noget, der skal

forberede brnene p at blive

voksne. Vi kombinerer tin-

gene. Lader dem vre brn,

mens de lrer noget, som de

kan bruge i

voksenli-

vet, siger

skolelede-

ren. P den baggrund skal

eleverne med ud i virkelig-

heden. En gang om ugen

er de p udflugt, og ind til

videre har turen get til alt

fra Christianias blpladser

til en forestende tur til en

genbrugsstation.

Skole og virkelighed skal

hnge s tt sammen som muligt. Vi skal

ud i verden, opleve den sammen og hjem i

skolen og undersge den videre.

Forldrene skal give slipSkolens anderledes lringsinitiativer er no-

get, Det Danske Spejderkorps kan genspejle

sig i, og skolen har derfor ogs arbejdet me-

get sammen med korpset og flere forskellige

grupper. Ved blhytten er nogle voksne spej-

dere ved at lre brnene,

hvordan de skal binde knob

og bygge tippier af rafterne.

Spejderne kan de praktiske

ting. Hele spejderideologien

er meget lsningsorienteret,

og hvor andre steder end ved

spejder, finder du det samme

fokus p at lre de praktiske

ting? Det har spejderne hjul-

pet os med at bruge i skolen.

At eleverne ikke lrer p

samme mde som i folkesko-

len kan vre et dilemma for

forldrene.

Det handler utroligt meget

om at give slip. Brnene skal

nok lre det, de skal. Vi tror p, at den, der

gr noget, lrer noget.

Ovre ved den workshop, hvor brnene skal

sortere skrald, er et nyt ls affald blevet

hldt ud, som nu skal finkmmes.

Her ligger en refleksvest. Den behver man

da ikke at smide ud, undrer en af brnene

sig.

Plastik skal herover, siger en anden pige,

mens hun holder en pose ud, der bliver fyldt

af de andre. Om lidt skal de videre til nste

workshop, hvor de skal lave brd p blet.

Det er sjovt at vre ude i naturen. Vi laver

en masse forskellige ting, nr vi er i skole,

siger en af pigerne, mens hun ivrigt propper

en tom ggebakke ned i posen med pap.

" Alle elever brug for at kunne noget med hnderne og mrke, at det ogs er vrdsatte kom-petencer

DEN GRNNE FRISKOLE Den Grnne Friskole har i jeblikket 43 elever og flere p venteliste.

Hvert r oprettes et nyt klassetrin, s de ldste kan fortstte.

Skolen har nu fra 0.-5. klasse.

Skolen er startet med initiativ fra Karen McLean og Phie Ambo, der er gift med Anders Morgenthaler, som ogs er ivrig deltager i projektet.

MARTS 2015 WIDE 21

( tema )

1. Hvordan ser du, at friluftsliv og spejder

kan vre gavnligt for folkeskolen?

Jeg synes, der er mange pdagogiske

principper og virkemidler, man ikke kan f

ind ved at sidde i et klassevrelse, men som

man derimod lrer ved at vre ude i natu-

ren. Jeg ved, at brn lrer forskelligt. Derfor

er der ogs forskellige tilgange til lring,

hvor man som underviser skal tnke i andre

virkemidler, fordi nogle brn lrer bedre af

virkeligheden.

2. Er der s nogle brn, der ikke gavner af

det?

Ja, det vil der nok vre, men jeg tnker, at

man som forlder ikke vlger den slags

skole, hvis ens barn ikke passer ind i den l-

ringssammenhng. For mig handler det om

faglighed, og den kan komme med mange

ansigter. Jeg har haft mange samtaler med

folkene bag Den Grnne Friskole, og jeg

ved, de har gjort sig mange overvejelser.

3. Hvordan kan andre skoler implemen-

tere spejderprincipper som friluftsliv og

learning by doing?

Jeg tnker, at det er eksemplets magt. Vi

skal lre af hinanden, og her kan folke-

skolen se p Den Grnne Friskole og blive

inspireret.

Jeg havde en samtale med en spejder-

gruppe om, hvordan de kunne blive en del af

folkeskolen. Her tnker jeg faktisk, at bolden

ligger ved spejderne. Jeg tror ikke, at folke-

skolerne har det som deres frsteprioritet at

implementere friluftsliv. Men kommer man

med et konkret eksempel, der indeholder

timer, lrere og mske et filmklip fra Den

Grnne Friskole, tror jeg, at folkeskolerne er

meget bne over for at arbejde videre med

det.

4. Spejdermetoden bygger blandt andet

p princippet om, at brn leder brn og

unge leder unge. Kan man anvende det

i folkeskolen, og hvordan kan det gavne

brnene?

Det kan man i hj grad anvende. Som

eksempel har vi lektiecafeerne, hvor vi har

diskuteret, at der ikke altid er

den rigtige bemanding. Der er

mske ikke en fransklrer p

vagt, der kan hjlpe franskele-

verne. Der kunne man sagtens

forestille sig, at de andre brn

kunne hjlpe. Vi ved, at brn

lrer meget ved at lytte til hin-

anden men ogs ved at videre-

formidle. Det kan de unge ogs

vre med til at organisere. Det

skal selvflgelig vre bygget

p et frivilligt princip, tvang

gavner ikke.

5. Hvad kan I som politikere gre for at ind-

drage spejderprincipperne i folkeskolen?

Frst og fremmest skal vi stte det p dags-

ordenen. Vise de gode eksempler. For mig er

det ikke afgrende, om det er spejderkorpset

eller fodboldklubben, der samarbejder med

folkeskolen, men det handler om at skabe

gode netvrk. Her kan organisationerne og

grupperne g ind p aabenskole.dk og op-

rette sig, s skolerne kan finde dem og starte

et samarbejde.

6. Hvilke udfordringer ser du i forhold

til, at skoler benytter spejdermetoder i

undervisningen?

Jeg ser umiddelbart ikke nogen udfordringer.

S lnge skolerne kan forklare, hvorfor de

gr, som de gr, er det fint for mig.

7. Kan der ligge udfordringer I, at eleverne

i Den Grnne Friskole ikke bliver under-

vist med traditionel klasseundervisning?

Jeg kan se bde udfordringer og fordele.

Jeg er selv indrettet sdan, at jeg skal have

en bog foran mig en gang i mellem for at

kunne se, hvad det er, jeg skal lre. Men jeg

har holdt mange mder med

Den Grnne Friskole, og jeg

tror, man skal vre i det for at

kunne se bde kompleksite-

terne og mulighederne. Men

jeg har tiltro til, at folkene bag

skolen har det med i overve-

jelserne.

8. Hvordan kan princip-

perne i Den Grnne

Friskole vre gavnlige for

lrerne?

Jeg tror, at p samme mde

som eleverne kan blive udfordret, liges

kan lrerne blive det. Der vil vre nogle,

som synes, det er fantastisk og andre, som

ikke gr. Man have respekt for, at det ikke er

sdan, alle lrere kan undervise p, men alle

skal have jnene op for, at der findes andre

undervisningsformer.

9. Skolelederen p Den Grnne Friskole

ppeger, at eleverne p friskolen ogs

bliver forberedt til en erhvervsuddannel-

se.Er det noget, man kan blive inspireret

til at benytte mere i folkeskolen?

Ja, man kan blive inspireret til at tnke ud

ad boksen og se sig ud af det boglige. Der

svigter vi somme tider i folkeskolen. Der tror

jeg, at principperne ved Den Grnne Friskole

om at vre dygtig til andet end en bog kan

vre med til at inspirere og udfordre folke-

skolesystemet.

Den Grnne Friskole kan inspirere og udfordre folkeskolenPia Allerslev, Brne- og Ungdomsborgmester i Kbenhavns Kommune, har fulgt Den Grnne Fri-skoles udvikling og er begejstret for det, hun ser. Hun ppeger dog, at ikke alle elever kan lre ud fra friskolens metoder. Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: KBENHAVNS KOMMUNE

" Bolden ligger ved spejderne. Jeg tror ikke, at folkesko-lerne har det som deres fr-steprioritet at implementere friluftsliv

MARTS 2015 WIDE 21

22 WIDE MARTS 2015

Er det ikke noget med tr-

figurer uden ansigt?

Der er mange meninger og

fordomme, nr snakken falder

p Steinerskolerne. Nogle men-

nesker har et indtryk af, at det er

et sted, hvor man kun gr op i at

stimulere fantasien hos brnene,

og man slet ingen reel undervis-

ning har.

Det er et helt forfejlet indtryk,

mener Randi Pisani, der er kom-

munikations- og pressemedar-

bejder hos Sammenslutningen

af frie Rudolf Steinerskoler i

Danmark. Hun fortller om en

skole, hvor brnene er ligesom

alle andre.

Det er brn, der kan lide at

spille computer, se fjernsyn og

hre musik p deres iPods, lige

som alle andre. Og det er ab-

solut heller ikke alle, der elsker

deres violiner, griner hun.

Musik p skemaetLige prcis violinen er et ek-

sempel p en af forskellene fra

den almindelige velkendte folke-

skole. P Steinerskolen skal man

nemlig spille et p instrument p

lige fod med alle andre fag.

Allerede i frste klasse be-

gynder eleverne at spille fljte,

og fra tredje klasse tages de

klassiske instrumenter, ssom

violin, cello og bratsch, i brug. In-

strumenterne er dog ikke noget,

alle elever kan lide, ligesom det

er med alle andre fag i skolen.

Det er jo blevet bevist flere

Tekst: SIMON HOLST JENSEN Foto: SIMON JEPPESEN

" Det er absolut heller ikke alle, der elsker deres violiner

alleHer er plads til

P Rudolf Steinerskolerne er der plads til dans, leg og musik. Der bliver undervist i de krea-tive svel som de traditionelle fag. Her fokuserer man nemlig p hele mennesket og p at finde dt, som den enkelte er dygtig til.

gange, at musik stimulerer hjer-

nen og fr brn til at koncentrere

sig bedre og bruge rerne. Spil-

ler de ikke helt ens, lyder det jo

ikke ret godt, siger Randi Pisani.

Afstanden er blevet kortereNr kendskabet til Steinersko-

lerne er s lavt, som det er, s

kan det vre fordi, at de er

meget langt fra den folkeskole,

man kender, rent praktisk. Der

er dog mske slet ikke tilfldet.

Randi Pisani mener, at mange

af de ting, man har med i den

nye folkeskolereform, faktisk er

noget, man har arbejdet med i

Steinerskolerne i flere r.

Det kan Gitte Skodborg

Nielsen, der gik p Steinerskolen

i Aarhus fra 1970 til 1983, godt

genkende. Hun har to brn, der

er en del af den almene folke-

skole og det almene gymnasium.

Jeg synes helt klart, at folke-

skolerne og gymnasierne er ryk-

ket tttere p Steiner i dag. Ek-

sempelvis det her med, at man

P Rudolf Steinerskolerne har man en ikke helt normal tilgang til skolegang og lring.

( tema )

i gymnasiet har lngere blokke,

s man kan bruge lngere tid p

et emne, er noget, jeg kan kende

fra min skoletid, siger hun.

Det store sprgsmlGitte var generelt utrolig glad for

at g p Steinerskolen i Aarhus.

Ved sprgsmlet om, hvad hun

egentlig har fet med fra sin tid

p skolen, bliver hun dog lidt

vvende.

Jeg tror mske, at jeg er

blevet mere tolerant over for

andre mennesker af at g p

Steinerskolen, siger hun.

Hun siger, at det naturligvis er

svrt at sige, hvilke egenskaber

der kommer fra sin skoletid, og

hvilke der kommer fra opdragel-

sen i hjemmet og lignende.

En anden tidligere Stei-

nerskoleelev, Solveig Isadora

Meier-Nielsen, siger i tidsskriftet

Steinerskolen, at hun fler, at hun

hviler meget i sig selv. Solveig

gik ud af Vidarskolen i Gentofte i

2007. Hun mener, at hun hviler i

sig selv som flge af den tilgang,

man har til lring p Steinersko-

lerne.

Positiv ideologi, menProfessor Niels Egelund, der for-

sker i uddannelse og pdagogik

ved Aarhus Universitet, mener,

at der er mange beundringsvr-

dige ting i den filosofi, som man

underviser efter p Steinersko-

lerne.

Al re og respekt for en

ideologi, med masser af positive

sider. Isr p det kreative om-

rde, er de langt fremme, siger

han.

Han mener dog, at der er et

par ulemper ved Steinerskolerne.

Det, at man ikke bliver bedmt

med karakter, gr, at man kan

have svrt ved at komme ind p

videregende uddannelser. Der-

udover kan det vre svrt, hvis

man skifter skole, at komme fra

en Steinerskole og over i en al-

mindelig folkeskole, fordi under-

visningen og pdagogikken er

s fundamentalt anderledes. Det

er naturligvis ikke et problem,

hvis man fortstter i Steiner-regi

gennem hele sin skolegang, ind-

til den videregende uddannelse

banker p.

Andre evalueringsformerRandi Pisani mener ikke, at de

manglende karakterer er et pro-

blem i Rudolf Steinerskolen.

Eleverne bliver jo evalueret,

det foregr bare p andre m-

der. Det er ikke et problem for

eleverne. Mange tager bare

nogle enkeltfag p HF, og sger

uddannelse via kvote 2, siger

hun.

Eleverne bliver evalueret

igennem et vidnesbyrd, som er

en slags rapport p 50-60 sider,

der udfrligt beskriver elevens

niveau i de enkelte fag. Randi

Pisani argumenterer i vrigt

for, at kvote 2-optaget fylder

mere og mere hos uddannel-

sesstederne. Derudover er der

skoler som Journalisthjskolen

og Arkitektskolen, der optager

studerende ved hjlp af en

optagelsesprve.

Det skal nvnes, at denne

problemstilling kun er relevant

for elever, der gr p en Steiner-

skole helt til 12. klasse. De, der

gr ud efter 9. klasse, fortstter

bare p et gymnasium som alle

andre.

Glde ved at g i skoleDen mde, som undervisnin-

gen er bygget op p, gr, at

alle finder noget, de er gode

til. Det betyder, at glden ved

at g i skole er virkelig stor p

Steinerskolerne. Det kan Gitte

Skodborg sagtens genkende.

Jeg elskede at g i skole! Jeg

husker det som en fantastisk tid,

siger hun.

Randi Pisani mener ogs, at

mobning er meget lidt udbredt

p Steinerskolerne. Hun siger, at

det kommer af, at undervisnin-

gen har s mange forskellige

elementer.

Hvis man ikke er god til at

lse eller regne, s er det ikke

det eneste, man bliver bedmt

p, for s er man mske dygtig til

at spille musik, fortlle historier

eller noget helt andet, slutter

hun.

" Jeg tror mske, at jeg er blevet mere tolerant over for an-dre mennesker af at g p Steinerskolen

Rudolf Steiner-skolerne

Rudolf Steinerskolerne kom til Danmark i 1950

16 Rudolf Steinerskoler i Danmark

6 af dem har op til 12. klasse 10-12. klasse svarer til at tage

en HF Ingen eksamener Kreative og boglige fag er

ligevrdige Man vil uddanne hele men-

nesket Man evaluerer ikke med ka-

rakterer men med konstruktiv feedback

Man mener, at alle er gode til et eller andet

MARTS 2015 WIDE 23

24 WIDE MARTS 2015

Fiksfakseriet

APPELSINLYS

Det skal du bruge:

Appelsiner

Madolie (fx rapsolie)

En kniv

En lighter

Hvad skal der til, for at et lys kan

brnde? Kan man bruge en appelsin

som vge i et lys, og hvorfor?

1) Skr et snit p midten hele vejen rundt

om appelsinen

2) Tag skrllen af i den ende af appelsi-

nen, som har hngt op imod tret, og

srg for, at den indre stilk ikke bliver

revet over. Stilken skal nemlig vre

lampens vge

3) Hld madolie ned i bunden af ap-

pelsinskrllen og lad olien sive op i

vgen i ca. 1 minut

4) Tnd lyset med en lighter. Det kan

godt tage noget tid

Hvordan virker det?

Nr et lys skal brnde, s skal der vre

tre betingelser til stede: Hj temperatur,

brndbart materiale, og ilt (oxygen).

Den hje temperatur kommer frst fra

lighteren, og sidenhen kommer den hje

temperatur fra selve forbrndingen. Det

brndbare materiale i appelsinlyset er

olien, der siver op igennem vgen. Ilten

tilfres hele tiden fra luften omkring lyset.

Nr lyset brnder, er det alts selve

olien, der brnder. Men det er ikke olien

i sin flydende form, der antndes. Det

er faktisk kun dampene fra olien, der

antndes, da dampene kan blande sig

med ilt fra luften og dermed forbrndes.

Olien bliver til damp, fordi der er en hj

temperatur i lyset.

Tekst: SOFIE MANNERING Foto: TESTOTEKET.DK

En gte fiksfakser elsker at gre komplicerede ting simple. Og det er netop mlet med denne lidt anderledes udgave af Fiksfakseriet. Vi har nem-

lig fundet nogle eksempler p sm videnskabelige eksperimenter, som kan

gre de ugentlige patruljemder bde kreative, underholdende og lrerige.

Rigtig god fornjelse!

( gr-det-selv )

BALLON RALLY

Du skal bruge:

Nylonsnor i lange baner

Balloner (runde og aflange)

Sugerr

Klemmer

Tape

Nylonsnor spndes op i parallelle

baner. Srg for at stte sugerret

p snoren, inden den anden ende

bindes fast. Pust ballonen op og

luk den med en klemme. St bal-

lonen fast p sugerret med tape.

Nr startskuddet (som srme ogs

kan laves med en ballon) lyder,

slippes enden p ballonen hvem

kan komme lngst?

Hvordan virker det?

Nr en ballon pustes op, skabes

der tryk inde i ballonen, fordi gum-

miet gerne vil trkke sig sammen.

Nr ballonen slippes, udlignes

trykket ved, at luften farer ud gen-

nem bningen. P den mde fr

ballonen fremdrift.

Jo mindre modstand ballonen

fr, jo lngere kan den flyve. En

glat snor giver mindre modstand

end en grov. Opvaskemiddel p

snoren kan fungere som glidemid-

del. Ogs ballonens form har be-

tydning, idet en stor ballon mder

strre modstand end en lille.

Fiksfakseriet er WIDEs finurlige vrksted, der tilbyder fiffi

ge

gr-det-selv-lsninger og kreative indspark i alle tnkelig

e

(og utnkelige) afskygninger.

HUSK! Sker det, at olien

antndes, slukkes ilden

ved kvlning - IKKE

med vand.

MARTS 2015 WIDE 25

BYG ET BAROMETER

Du skal bruge:

To sugerr eller en blomsterpind

En tom (og ren) dse tun (eller lignende beholder)

En ballon

En elastik

Kontaktlim

Karton og tusch/blyant

Tape

Saks

1) Klip et par centimeter af bningen p ballonen.

2) Trk ballonen hen over dsens bning det er

vigtigt, at ballonen er spndt ud.

3) Kom elastikken omkring s ballonen

ikke ryger af.

4) Klip den bjelige ende af sugerrene og tape

sugerrene sammen(de skal vre mindst 20

centimeter tilsammen) eller brug en blomster-

pind i passende lngde.

5) Lim den ene ende af sugerret fast midt p bal-

lonen s den str vandret. Brug evt. en bog til at

stabilisere sugerret indtil limen er tr.

6) Klip en rektangel ud af karton (hvis sugerret er

5 cm over bunden af dsen, s skal rektanglet

vre 10 cm hjt)

7) Lav en sttte ud af karton,

s rektanglet kan st op.

8) Nr sugerret er limet fast, markerer du p kar-

ton-skiltet hvor sugerret str. Lav flere streger

p kartonet efterhnden som vejret skifter og

sugerret flytter sig. Hvis vejret er klart, trt og

solrigt en dag, s st en streg og tegn en sol.

Hvis vejret er overskyet og regnfuldt s st en

streg og tegn en regnsky. Efter en uges tid med

skiftende vejr burde barometret vre kalibreret

og klar til brug.

Hvordan virker det?

Generelt byder hjtryksvejr p stabilt og roligt vejr

mens lavtrykkene er dem der giver det ustadige

og blsende vejr. Et barometer mler luftens tryk,

og derfor kan ndringer p barometeret give en

id om, hvilket vejr det vil blive.

SDAN BRUGER DU BAROMETRET TIL AT FORUDSIGE VEJRET

Find flere spndende

eksperimenter p

www.testoteket.dk

AFLST BETYDNING

Sugerret str hjt, og er enten p vej hjere op eller str stille.

Vejret er klart og vil fortstte med at vre det.

Sugerret str hjt, men er p vej nedad.

Vejret er klart, men det bliver snart skyet og varmere.

Vejret er klart, men det bliver snart skyet og varmere.

Vejret vil klare op.

Sugerret str i midten og str stille.

Vejret er vil fortstte med at vre som det er.

Sugerret str i midten, men er p vej nedad.

Vejret bliver snart mere skyet og der kommer muligvis regn.

Sugerret str lavt, og er enten p vej hjere op eller str stille.

Det er overskyet og mske regn, men det klarer snart op og bliver koldere.

Sugerret str lavt, og er langsomt p vej nedad.

Det er overskyet og mske regn, og der kommer mere regn.

Sugerret str lavt, og er meget hurtigt p vej nedad.

Det bliver stormvejr.

William ligger i sin

sovepose. Mnen er

hans natlampe. Han

samler dagens oplevelser og

indtryk sammen. Suset i maven

p svvebanen, syren i benene

p den vde vandretur, den fede

flelse, da bukserne var trre,

roen og pladsen til refleksion

ved lejrblet og s hende den

sde.

Han putter dem alle sammen i

mappen Svrt at glemme, st-

ter den op p den indre harddisk

og tjekker ind i drmmeland.

HuskeseddelDe store oplevelser str i k for

at blive foreviget som bogstaver.

Men hvordan udtrykker man sig,

s det gr indtryk?

Det korte svar er, at der ikke

er t svar. Alfabetet er langt, og

der er mange mder at skrive en

god historie og en god tekst p.

Derfor er det her heller ikke

en opskrift, som man bare kan

flge punkt for punkt rre

sde spejdere, flydende sprog

og saftige detaljer sammen, og

s vupti har man en fngende

fortlling.

Det er snarere en huske-

seddel. En huskeseddel, der

minder dig og jer spejderen,

lederen, gruppen, divisionen,

kursusteamet om, hvor vigtigt

det er at blive ved med at

fortlle de gode spejderhisto-

rier skrive dem hjt til andre

spejdere, forldre, vennerne i

skolen, lokalsamfundet.

Og s er det ogs en sed-

del med ting, der er vigtige at

have med i baghovedet, nr de

strke spejderaktiviteter skal

blive til strke fortllinger.

Indtryk kan mrkesDe strke aktiviteter, dem der

for alvor gr indtryk, har det

med at stte sig i kroppen som

sus i maven, syre i benene eller

reflekterende ro i hovedet.

Og nr noget gr et stort ind-

tryk, s m man bare stte ord

p og fortlle det videre. Det

er nsten umuligt at lade vre

og desuden er det vigtigt, at

indtrykkene bliver til historier,

der kan stte sig fast i erindrin-

gen. Det gr det ogs enklere at

lade suset, syren og roen gre

indtryk p andre.

Huskeremse, som man m huske ikke at glemme verst p huskesedlen

str en vigtig remse:

Hvad? Hvem? Hvor-

dan?

Hvad skal der for-

tlles? Til hvem skal

det fortlles? Og hvordan skal

det gres? Skal det handle om

et spejdermde? Skal det siges

til forldrene? Skal det vre

sjovt, alvorligt eller skvt i en

artikel, i et brev, p Facebook,

p en hjemmeside eller noget

helt femte?

Det er tre helt afgrende

sprgsml at svare p. Og hvad

der er liges afgrende: Svar p

dem samtidigt!

Svarene p de tre sprgsml

hvad, hvem, hvordan afhn-

ger nemlig af hinanden. F.eks. vil

en fortlling om ungdomskur-

serne PLan sledes tage sig vidt

forskelligt ud alt efter, om det er

forldre eller mulige nye kursi-

ster, der skal lse den, og om

det skal vre som et lngere

brev eller en kort opdate-

ring p Facebook.

Den gode tekst har et

klart fokus (hvad). Og

s er den mlrettet og tilpasset,

bde tekstens modtager (hvem)

og medie (hvordan).

S derfor: Hvad-hvem-hvor-

dan? Husk det nu: Hvad-hvem-

hvordan?

Hvor er fortllingerne? De gode historier findes alle

steder. De findes i det store:

Medlemsfremgang i gruppen,

nye vilde projekter eller grineren

gruppeture.

De findes i det sm: Mudder-

slskampen p PLan, vandretu-

ren p fjeldet eller blet, der blev

tndt, da alt var vdt.

Et meget konkret sted, man

kan lade sig inspirere (og som

man mske ikke lige tnker p),

er i udviklingsplanen.

Der er tre fokusomrder: Le-

delsesudvikling, Brn leder brn

unge leder unge og Friluftsliv.

Det er tre omrder, der selvfl-

geligt skal have opmrksomhed

i forhold til udvikling af gode

spejderaktiviteter, men de kan

ogs ses som tre kasser fyldt

med ting, der hurtigt kan blive til

gode historier.

De er med andre ord

tre grundlggende byg-

geklodser i et hvert

spejderliv og

ved at tage

udgangs-

Tekst: FREDERIK LINDHARDT, ASSISTERENDE REDAKTR P WIDE OG RETORIKSTUDERENDE

Spejder skal gre indtryk. Sdan lyder titlen p Det Danske Spejderkorps nye udviklingsplan. Men hvordan gr man det p skrift? Wide har her lavet en for-strret post-it, der skal minde om at f fortalt alle de gode historier. Og s er der ogs sm fifs, der er gode at huske, nr de store spejderoplevelser skal lagres og blive liggende p din egen og andres indre harddisk.

26 WIDE MARTS 2015

punkt i et af de tre omrder, fr

man meget givet, nr de gode

historier skal skrives.

Ledelsesudvikling:

Her er historierne om spejderen,

der blev vist enorm tillid fra sin

leder, og som derfor oplevede,

hvordan selvtilliden steg.

Historierne om de mange

spejdere, der kommer hjem fra

ledelseskurser med nye evner,

indsigter og kvalifikationer,

findes ogs her.

Ligesom historierne om grup-

perne, der vokser pga. strke

ledere med hje ambitioner,

ligeledes gemmer sig her.

Og s er der alle dem om Fa-

miliespejd, hvor grupper fr de

mindste og deres forldre med.

Det giver masser af ny energi.

Brn leder brn unge leder

unge:

Her gemmer sig alle historierne

om udfordringerne, der krver,

at man overvinder sig selv, hvis

man vil udvikle sig. De kunne

f.eks. handle om ungdomskur-

serne PUF, PLan og

SPARK. Grupperne op-

lever hvert r masser

af unge, der kommer

hjem med gnist i j-

nene, fordi de har fet

nye bedstevenner og

haft uforglemmelige

oplevelser.

Det er ogs her,

man finder fortllin-

gerne om de aktive unge dem

der tager ansvar for sig selv og

andre, og som formr at gre sig

gldende i fora, hvor voksne

traditionelt set har mest at sige.

Friluftsliv:

Naturen har det hele: Trtop-

pene, de stjerneklare ntter og

det beroligende bl. Og her, lige

midt mellem alt det, er historier-

nes skjulesteder: Den svvende

fornemmelse p svvebanen

ned fra toppen af tret. Eller

teltet der ikke ville st, men som

blev ndt til det, inden natten og

stjernehimlen kunne nydes. Eller

blet der skulle tndes midt i

regn og rusk, hvis roen for alvor

skulle indfinde sig.

Fortllingerne er der. De skal

bare finde vej til fingerspidserne

og tasteturet, s andre kan f

glde af dem.

Men historierne skal jo ogs skrives ned? Ja, og historiernes vej til papiret

kan vre fyldt med forhindrin-

ger.

Papiret eller det tomme

word-dokument p computer-

skrmen kan indimellem virke

som en uoverstigelig mur. Hvor

skal man begynde, hvor skal

man hen undervejs og

hvordan skal det hele

ikke ende?

Luften kan hurtigt

blive tt af frustra-

tioner i en skribents

vrksted. Men

skrivning er ligesom

s meget andet: Man

bliver hurtigt bedre til

det, hvis bare man tr

kaste sig ud i det og gre det.

Betragt det hvide papir som

mulighedernes marked, hvor alt

kan ske. Det er ikke et sort hul,

der suger al kraft ud af dig gen-

nem dine fingre.

Tnk ogs p, at ingen tekst

er perfekt. Og at mindre ogs

kan gre det. Man kommer langt

med den gode tekst. Man kan

sagtens f lseren til at mrke

suset, syren og roen og huske

det ogs selvom der er ting i

teksten, der kunne have vret

anderledes. Den gode tekst er,

som bekendt, mange ting.

Her er ti gode rd ti tommelfingerregler om

du vil (selvom ti tommelfingre ikke altid er det

bedste at have). Der er lidt om, hvordan man

kommer i gang og holder sig p sporet, og s er

der lidt ideer til, hvordan man fr tekstens udtryk

til at gre indtryk.

1. Svar p hvad-hvem-hvordan?-huskeremsen s er du allerede godt i gang.F.eks.: Jeg vil fortlle om mine eventyr p et

adventurspejdlb; jeg vil fortlle til den lokale

skoles 7. klasser, som mske kunne f lyst til at

blive spejdere og jeg vil gre det i deres skole-

blad eller p deres intranet.

2.Interessant indledning det er godt at be-gynde med et udtryk, der gr indtryk. Det kan f.eks. vre et godt citat eller et sprgsml

eller mske et eksempel; mske lidt a la har du

nogensinde prvet at jagte julemanden kl. t om

natten midt i oktober? (citatet skal selvflgelig

passe til resten af ens tekst)

3. Brug udsagnsord de driver teksten frem-ad. En kedelig tekst kan blive spndende alene ved at ndre udsagnsordene.

4. Skriv hellere kort end langt et godt rd er at slette mellem 20 og 30 % af teksten til sidst. Det gr den som regel klarere i fokusset.

5. Skriv til sanserne lad lseren mrke, se, hre, lugte og smage. Men gr det, s det passer. Det er ikke alle steder, hvor en meget

sanselig tekst gr sig godt.

6. Skriv om rigtige mennesker ikke bare om en dreng, men om William p 16 r. 7. Tnk over distancen her kan du mske tnke p det som en kameralinse: Man kan lave et close-up og f alle detaljerne med. Man

kan lave en total og se sammenhngene, det

store billede. Men tnk over, hvordan du zoomer

s det ikke bliver en grim hjemmevideo.

8.Ls teksten hjt undervejs en god tekst har rytme og et afvekslende tempo, p samme mde som en samtale har det (skriv som

du taler).

9.Lg teksten vk prv at f tid til at lgge teksten vk. Det kan vre en stor hjlp at f tingene lidt p afstand ind imellem.

10.Tnk over hvad-hvem-hvordan? -remsen igen.

Ti tommelfingerregler

MARTS 2015 WIDE 27

Ls udviklings-

planen her:

F feedback!Man lrer rigtigt meget af at f andres syn p sin tekst. Derfor: Hvis du nsker feedback med kommentarer og forslag, s tv ikke med at sende tekster ind til fl@dds.dk. Der kommer fed feedback tilbage, hurtigt!

MADDagens tre mltider kommer

hurtigt til at vre en essentiel

del af livet p tur - bde i tanke

og funktion. Energi, vgt, smag,

duft og madglde skal g op i

en hjere enhed - ikke nemt nr

man befinder sig langt vk fra

supermarkedet og kleskabet,

men derimod har en rygsk,

der skal bre alt i flere dage

eller uger. Derfor krver det god

planlgning at f sammensat

den helt rigtige turmenu, ikke

mindst hvis det er for en strre

gruppe spejdere med forskellige

smagslg.

En overvejelse, der er god at

lave inden du drager af sted, er,

hvor meget tid der er til at lave

mltiderne og vaske op. Er der

planlagt god tid til at hnge i

lejren, s er der naturligvis ogs

bedre tid til at lave mad, der

krver lngere tid at fremstille.

Omvendt giver lang tid p fd-

derne mindre tid til at koge,

brase og stege.

Medbring altid ekstra mad,

hvis I bliver tvunget til at ligge

over eller kommer i nd. Det

kan ogs vre en god ide at

planlgge lette mltider, der kan

indtages p farten, hvis der er

indlagt lange dage p turen.

VGTP lngere ture bliver forholdet

mellem vgt og energi udfor-

dret, da det er svrt at bringe

nok normal mad med, hvis det

ogs skal kunne bres p ryg-

gen. Mange kalorier med lav

vgt kan opns gennem forskel-

lige tricks. Det vigtigste trick er

at slbe s lidt vske i maden

med som muligt. Det mest

kendte er frysetrret turmad i

poser som fx Real Turmat, hvor

mngden af vand kun er ca. 2%.

Det gr den frysetrrede turmad

markant lettere end mange alter-

nativer, men ogs noget dyrere.

Derfor kan du med fordel sup-

plere med selv at blande musli til

morgenmad, trre ekstra grnsa-

ger i ovnen til aftensmaden, selv

pakke ekstra ris og pasta eller

blande din egen mix af ndder

og trret frugt til snacks.

MNGDEHvor meget mad, du behver p

tur, afhnger af en lang rkke

faktorer. Intensitet, lngde og

vejret p din rute er afgrende

faktorer. Du bruger fx mere ener-

gi p at holde kroppen varm,

nr det er frostgrader. En fjerde

faktor er alder - en ung aktiv

spejder forbrnder maden hur-

tigere end en ldre, s indlg

gerne snacks undervejs, s alle

i gruppen har energi nok. Alle

disse faktorer gre det svrt at

beregne en eksakt mngde,

men som tommelfingerregel

forbrnder en aktiv person et

sted mellem 3200-4500 kalorier

per dag. Men udover at fylde

kroppen med den rette mngde

kalorier, er der en rkke andre

omstndigheder, der kan vre

afgrende for at holde energien

og humret oppe p tur:

Smag: Spis hvad du kan lide.

Trangen til sd, salt og fedt bliver

ikke mindre p tur, og tankerne

om god mad fylder typisk mere

og mere, som turen skrider frem.

S srg for at have andet en

pulvermad med i skken.

Ernring: Det er fint med en

chokoladebar som snack, men

nr du er vk i flere dage, har

din krop brug for mere kom-

plekse kulhydrater, proteiner og

fedt. S srg for at have forskel-

lige typer af madvarer med, der

bde varierer i smag, struktur og

sammenstning.

Sommerens ture og eventyr er i fuld gang med at blive plan-lagt, og uden mad og drikke duer turheltene ikke. Wide har samlet tips, tricks og baggrundsviden om turmad, s du kan fylde rygskken med god, let og smagfuld mad, der kan give energi til at opleve bde natur og dyrke fllesskabet.Tekst: PETER TRANEVIG Foto: MADS GODVIN JENSEN, ISTOCK

GOD TURMAD

( guide )

Ved at flge fem simple drik-

keregler kan du undg at blive

dehydreret:

Drik fr du gr i gang - om-

kring et par timer fr du lader

kroppen arbejde

Drik ofte - bedre at drikke

mindre oftere end meget f

gange

Drik efter - nr du kommer

frem til lejren, s srg for at f

drukket, s din vskebalance

kommer op

Tis klart og regelmssigt -

hvis din urin bliver mrk, og

du tisser sjldent, er det et

tegn p, at du skal drikke

mere

Hav din vske tt p - hvis

du skal tage din rygsk af for

at drikke, s fr du ikke druk-

ket nok

PAKNINGMange sm poser er lettere at

pakke og f plads til i en rygsk.

En gammel drybag eller kraftig

frysepose med lynlslukke er

gode til at samle og organisere

de mange mindre poser. Srg for

at fjerne alt overfldigt embal-

lage, og pak gerne maden over

i lettere poser. Det sparer bde

vgt og gr, at du skal slbe p

mindre skrald, nr du er af sted.

Husk at gem opskrifterne. Hvis

du har adgang til en vakumpak-

ker, kan det ogs vre en god,

nem og effektiv mde at pakke

p. Det sparer bde plads og

forlnger holdbarheden p ma-

den. Sidst men ikke mindst, s

srg for at pakke brndstof og

brnder langt vk fra maden,

da renset benzin og pulvermad

ikke smager godt. Hvis I er en

gruppe p tur, s kan I passende

vlge forskellige rygskke til

mad og brnder.

VSKEDet kommer nok ikke bag p

ret mange, at der skal vske p

systemet, nr du tager p tur.

Og listen over fordele ved at

drikke nok har da nsten heller

ikke nogen ende:

Mere energi og flere krfter

til at g lngere, hurtigere

Kroppen forbliver kligere og

fles bedre

Din krop kan arbejde hrdere

og forbrnde flere kalorier

Forkorte din restitutionstid,

s du er mere frisk nste

morgen

Netop fordi, det er s ben-

lyst, er det en af de faktorer, der

kan blive glemt, nr det ene

skridt tager det andet i godt

selskab med natur og turkam-

merater. For lidt vske frer til

dehydrering, der i frste omgang

begynder som trst. Det kan

hurtigt klares ved at drikke

vske, men hvis der ikke gres

noget, kan trsten hurtigt fre

til tr mund og lavere energi.

Fra det stadie er der kort vej til

kramper, hovedpine og kvalme.

Og nr kroppen frst er kommet

i det stadie, gr det ogs ud over

restitution, og de nste dages

tur kan pvirkes.

MARTS 2015 WIDE 29

PIFT DIT FRYSE-TRREDE MAD OPHvis du har dehydreret og

frysetrret mad med p tur,

s er her en rkke sm tips

til at f det hele til at smage

af meget mere:

Salt og peber

Soltrrede tomater -

giver bde smag og

struktur

Oregano og basilikum

- klassiske til pasta- og

gryderetter

Cayennepeber - godt og

strkt

Olie, soyasovs, hot

sauce, eddike, gastrik og

bouillon - kan forvandle

det meste til en fin

smagsoplevelse

Hvidlg - pifter en pose

frysetrret bolognese op.

Trrede svampe - tilfjer

smag og struktur

Citronskal - pifter bde

grnsager, gryderetter

og desserter op.

Endelig kan du overveje at

tilstte elektrolytter til dit vand,

hvis du skal p tur, hvor du kom-

mer til at svede meget. De kan

hjlpe med at holde den rette

saltbalance.

Men er det ikke muligt at

drikke for meget? Jo, du kan

godt fylde for meget vske

p systemet, men det krver

typisk en mere ekstrem fysisk

udfoldelse som fx ultralb for at

f kroppen til at kunne indtage

for meget vske. De tilflde

kaldes over-hydrering eller

hyponatremia og er heldigvis

sjldne, men kan vre ekstremt

farlige. Et par tips kan vre med

til at undg dette:

Drik ikke mere end du sveder

Drik vand med elektrolytter

og/eller spis salte snacks for

at holde din saltbalance

Drik mens du er i gang, s er

du ikke tilbjelig til at drikke

for meget, nr du er frdig

HUSK OVERRASKELSERDer er mange elementer om-

kring turmad, der kan sttes

p formel og puttes ind i et

Excel-ark, men det er vigtigt at

huske, at mad ogs er glde

p tur. Husk derfor ogs at ind-

lgge noget ekstra lkkert og

overraskende, der bryder den

forudsigelige havregrd, plse

og pulvermad. Det kan vre

alt fra at pifte havregrden op

med chokolade, ingredienser til

en lagkage eller en ananas, der

kan nydes p toppen af et fjeld.

Det giver ikke kun ekstra energi,

men bringer ogs smilet frem

hos dine turkammerarter.

Pakket i poser og sm flasker

vejer et smagskit som dette

ikke mere end et par hundrede

gram, men giver en langt strre

smagsoplevelse.

30 WIDE MARTS 2015

DEHYDRER DIN EGEN MADHvis du gerne lave din

egen dehydrerede mad til

turbrug, s er det ganske

simpelt at g i gang. Find

nogle grnsager frem fra

kleskabet (fx rd peber,

champignon eller gulerd-

der), skr dem ud i mindre

stykker, spred dem p en

bagplade, tnd ovnen p

50 grader og st dem ind

i de nste 6-8 timer. Srg

for, at der kan komme fugt

ud af ovnen enten ved at

stte ovnlgen p klem el-

ler ved at vlge et program

p ovnen, der srger for

det. Nogle ovne kan have

svrt ved korrekt indstilling

ved lave temperature, s en

tommelfingerregel er, at du

skal kunne flytte plade uden

at den er for varm.

Hvis du vil tage skridtet

op fra ovnen og producere

strre mngder af hjem-

metrret mad, s findes der

en helt rkke dehydratorer,

der er lavet specifikt til at

styre temperatur, timing

mm. De fs fra ca. 1000

kroner og op. Du finder

en masse inspiration i den

svenske bog Torka mat

af Eric Torblad og i test af

dehydratorer p Utsidan:

EN DAG P FJELDETMorgenmad:

Msligrd

(400 kal.)

Formiddagsnack:

Nddemix

(385 kal)

Frokost:

Vakumpakket rugbrd med

spegeplse, tun og fast ost

(250 kal. pr mad)

Eftermiddagssnack:

Trret mango og en choko-

ladebar

(300 kal. + 430 kal.)

Aftensmad:

Frysetrret gryderet med

ekstra ris

(600 kal. + 300 kal.)

Dessert:

Chokolademousse

(480 kal.)

I alt ca. 3645 kalorier.

Den oppustelige jakke:Hvorfor bruge stof, nr man kan bruge luft til at isolere med? Firmaet NuDown har lavet en jakke, der krer p luft. Luft? tnker du mske. Ja, det er slet ikke s dumt, som det lyder ved frste rekast. Den oppustelige jakke har to umiddelbare fordele: Luften gr jakken i stand til bedre at bevare de isolerende og termiske egenskaber. Og s kan jakken varme, selv nr den er vd. Man pumper den op via en pumpe i sidelommen. Jo mere luft jo varmere bliver jakken. Hvis det bliver for varmt, lukker man bare lidt af luften ud igen. Hvis det er rigtigt koldt, er der ogs mulighed for at kbe gas til at fylde op med. Det isolerer tre gange bedre end den normale luft. Faktisk kan jakken med gas isolere fint ned til -40 grader. Tjek: nudown.com

Gearnews

Nyt hjerte til lejrenBioLite firmaet, der er kendt for deres smarte trb-rndere, der kan oplade din telefon str bag et nyt powercenter til lejren. Dimsen hedder NanoGrit, og det er en 3-i-1er. Omdrejningspunktet er en 200/250 lumen lygte, der drives af et 4.400 mAh USB-batteri. Fra batte-riet gr ogs en 3m ledning med to skaldte SiteLights for enden, der kan lyse lejren eller teltet op. Batteriet kan derudover bruges til at oplade diverse elektroniske apparater. Nr det er fladt, stter du det bare til opladning via BioLite Camp Stove, nr du laver mad eller varmer vand. Tjek: biolitestove.com

Den nye Spork hedder KumaProduktdesigneren Micah Baclig har rejst verden rundt. Her undersgte han verdens mange spiseformer. Hans rejse gav ham ideen til at re-designe outdoor-klassikeren: Sporken. Kuma hedder den ny spisedims. Kuma betyder bjrn p japansk, og navnet kommer af formen: den minder om en bjrns klo. Kuma er en kompakt udgave af sporken. Den kommer i aluminium eller rustfrit stl, og den passer lige i hndfladen eller i lommen. Den vejer heller ikke s meget. Tjek: kickstarter.com

Styr p vejrtrkningenHer er en ny sundhedsdims! Men den kan mere end blot at tlle dine mange skridt og regne ud, hvor mange kalorier du mister. Den kan nemlig mle din vejrtrkning. Prana hedder den. Dimsen er forbundet med din telefon via bluetooth og arbejder i to indstillinger: En passiv og en aktiv. I den pas-sive indstilling mles din vejrtrkning almindeligt i lbet af dagen, og skulle du begynde at trkke vejret unormalt, vil du f en besked p telefonen, der beder dig tage en pause og lave en 3-minutters vejrtrkningsvelse.I den aktive indstilling kan du arbejde bevidst med at forbedre din vejrtrkning i forhold til en rkke parametre gennem forskellige velser bl.a. kan du ge mngden af luft, du indnder pr. vejrtrkning. Tjek: prana.co

Lomme-lygte- gps-radio-oplader

Okay, her er en lommelygte. Fogo hedder den. Den er spkket med

fede features, der gr den til meget mere end en lommelygte.

Hold nu godt fast: Det er en 1000 lumen lommelygte, der krer et open OS, s udviklere frit kan

lave apps til den. Den fdes med to apps bl.a. en morse-app.

Lysstyrke justeres automatisk efter om-givelserne (kan ogs justeres manuelt).

Lygten kan finde ud, hvis du er ude for en ulykke og automatisk kontakte

andre Fogos i nrheden, der s vil opleve, at deres lygte leger tampen-

brnder og p den mde guider dem i retning af dig.

Lygten har nemlig ogs indbygget gps, digitalt kompas, tovejs radiosender og

bluetooth. S er der ogs to gange 3500 mAh

batterier i og USB-udgang, s du kan oplade dine andre devices.

Og til sidst men ikke mindst er lygten vandtt du kan lyse under vand i op

til 4 timer.Tjek: kickstarter.com

AVANCERET, SIMPELT OG SYRET.WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVENDINGER FRA GEARFRONTEN

MARTS 2015 WIDE 31

Det er kun

der svmmerDDE FISK

MED STRMMEN

( interview )

STINE BOSSE Fdt den 21. december 1960