wide #13 2015

WideBØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSEJUNI 2015

GUIDE

VILD MED ILD!

AT SKABE NYT

FIKSFAKSERIET FIKSER FISKETUREN

INTERVIEW

EVA MULVAD

TAG MED UD I VIRKELIGHEDEN OG

IND I FÆLLESSKABET

DR ULTRA-VÆRT STINE LYNGHARD

I ØJENHØJDE MED BØRNENE

36

4 NOTER OG NYHEDER

Spejderwizzer og spejdernews

10 UNGES HJERNE

Hvordan udvikler de sig?

12 EVENTYR

Jonas Bergsøe giver

eventyrlige råd

16 FOTO

Klatreeventyr

20 TEMA

At skabe noget nyt

26 FIKSFAKSERIET

Tager på fisketur

28 ULTRAINSPIRATION

I øjenhøjde og børnehøjde med

DR Ultra-vært Stine Lynghard

30 BREJNING EFTERSKOLE

Udvikling med få regler

31 VILD MED ILD

Fire it up!

Få styr på alt det med ild

35 GEAR

News fra gearfronten

36 FANG VIRKELIGHEDEN

Interview med dokumentarist

Eva Mulvad

40 MUGGEN PÅ

Spejder

42 KALENDER

43 AKTIVITETER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af

Det Danske Spejderkorps.

Det Danske SpejderkorpsKorpskontoretArsenalvej 10

1436 København KTlf.: 32 64 00 50

Forsidefoto: Ulrik Hasemann

Eventyrerne kan gemme sig mange steder. Til spejder, på

overlevelsesturen eller som her på en klippevæg.

Få mere klatreeventyr s. 16.

RedaktionPeter Tranevig, [email protected]

(ansv. Redaktør)Frederik Lindhardt [email protected]

(assisterende redaktør) Helene Kristine Holst

(redaktør)Sofie Mannering

(redigerende journalist)Nanna Dahl

(redigerende journalist)Anne Birgitte Jerichau Clausen

(redigerende journalist)Henrik Chriatoffersen

(redigerende journalist)Line Topsi Hedegård

(redigerende journalist)Monica Barrera Lyby

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: [email protected]

Oplag: 12.950

Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og

SpejderSnus på dds.dk.

BemærkArtiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktio-

nens eller korpsets synspunk-ter. Wide bringer ikke alle

indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

RettighederNår du afleverer tekster og

billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder

på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-

sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden

den fulde ret til at redigere i materialet.

[email protected]

Det Danske Spejderkorps generelt: [email protected]

www: spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

15

12

35

10

30

2 WIDE • JUNI 2015

INDHOLD

( leder )

Fo

to: JO

NN

Y K

RIS

TE

NS

EN

JUNI 2015 • WIDE 3

I DETTE NUMMER AF WIDE

Vhar vi vendt spotlightet indad

og samtidig kigget ud for at se,

hvad vi kan bidrage med uden

for spejderbevægelsen. Sidst-

nævnte i form af Ungdomsøen,

som vi netop har overtaget og

skal til at udvikle. Ikke kun til

spejderne men til alle unge, der

vil være en del af den.

Vi har snakket med den

prisvindende dokumentarist Eva

Mulvad om, hvad et fælleskab

kan gøre ved folk på godt og

ondt. Hun fortæller, at man skal være opmærksom på, at de normer og rutiner, der er i

fællesskabet, ikke bare bliver vane. Man skal reflektere over sin egen virkelighed, og

det kræver ofte, at man får øjne på udefra.

Det har vi forsøgt at gøre i dette nummer af Wide. Vi har derfor snakket med DR Ul-

tra vært Stine Lynghard om, hvad hun gør for at fange målgruppen syv til tolv år. Vi har

fået en udviklingspsykolog til at fortælle, hvad der sker i teenageres hjerne, og hvor-

dan man bedst håndterer en teenagers vildskab på godt og ondt. Derudover har vi

besøgt Brejning Efterskole og snakket med forstander Jette Rasmussen om, hvordan

man opdrager unge mennesker uden regler. Det har vi fået en forsker i pædagogik til

at reflektere over.

Den selvrefleksion kan vi bruge, når vi nu skal skabe en Ungdomsø, der skal være

rammerne for netop det, ungdommen ønsker, den skal være. Derfor var vi også med,

da spejderne fik overrakt nøglerne til øen. Vi skal i forbindelse med Ungdomsøen

skabe noget nyt og ikke bare fortsætte i de samme riller. Vi har snakket med Andreas

Grauengaard, som har startet en ny musikfestival om, hvad der skal til, når man vil

skabe noget nyt.

Men det hele skal heller ikke handle om selvreflektering. Derfor har vi også været

på eventyr. Vi har besøgt Eventyrenes Klub og snakket om en forskningsekspedition

til Arktisk, og hvad man selv kan gøre for at komme af sted.

God læselyst, Helene Kristine Holst

Spejder- bevægelsen skal være selvreflek-terende og byde ind i samfundet

SVAR

// 1: 20 mio. kr. // 2: Publikumsprisen //

3: Nilen // 4: Eg // 5: 1974

spejderwizzer

UNGDOMSØHvad kostede Middelgrundsfortet??16 mio. kr. – 20 mio. kr. – 24 mio. kr.

SPØRGSMÅL 1

SPØRGSMÅL 3

SPØRGSMÅL 5

SPØRGSMÅL 2

SPØRGSMÅL 4

KURSER

Hvornår blev Fjeldgruppen stiftet?1974 – 1984 – 1994

BRÆNDE

Hvilken af disse træsorter er den

hårdeste??

Eg – Fyr – Birk

NATUR

Hvad hedder verdens længste flod?Amazonas – Nilen – Yangtze

TEKNIK

Spejder.dk vandt to priser ved Drupal Awards

2015. Den ene var for bedste site for interesse-

organisa-tioner – hvad var den anden?

Publikumsprisen – Bedste mediesite –

Bedste website

Nyt MOVE rykker udSommerens udgave af uddannelsesmagasinet MOVE er rykket ud i spejderlan-

det. Og magasinet er spækket med kurser, der rykker. Det er blandt blevet tid

til atter at åbne op for PLan- og SPARK-godteposen. Den er fyldt med 23 lækre

kurser, der sætter kulør på efterårsferien og giver den og alle, der deltager, et

ordenligt skud energi.

Der er også masser af Lederkurser og Fokuskurser. Det er kurser med mas-

ser af ledelse, læring, friluftsliv og færdigheder.

Og så åbner Uddannelsesmarkedet endnu engang dørene til bland-selv-

kursus, hvor du som deltager selv får lov at sammensætte din egen weekend.

Med andre ord indeholder MOVE alt det, du har brug for at vide om de

stærke kursus- og uddannelsestilbud i Det Danske Spejderkorps. Find det, læs

det og se at komme afsted.

God fornøjelse!


NOTER NYHEDER

MOVE2015 Alt om uddannelse i Det Danske Spejderkorps

LEDERKURSER | FOKUSKURSER | UNGDOMSKURSER

Ny struktur skaber større overblik- Kortere vej fra

tanke til kursus

50 KURSER!Mere end

LEDELSES-

UDVIKLING

FOR ALLE

PLan- og SPARK-godteposen er åbnet:23 fede kurser

venter forude!

Masser af: Lederkurser,

fokuskurser og

inspiration

Forberedelserne til korpsrådsmødet 2015 er så småt gået i gang.

Allerede nu ligger det helt fast, at Hotel Legoland igen danner rammerne

om Det Danske Spejderkorps’ generalforsamling d. 14. og 15. november.

I år er der valg, og det betyder, at korpsledelsen skal sammensættes på ny. Der-

udover skal der følges op på beslutningsforslag B1 fra sidste års korpsrådsmøde,

der handler om ledelsesarbejdets organisering – herunder korpsledelsen. Målet

er at blive klogere på korpsledelsens arbejde og at se på, om noget kan forenk-

les eller gøres anderledes.

I den forbindelse er der på dds.dk oprettet en række debatter, alle opfordres til

at deltage i. De omhandler alt fra spørgsmål om konstituering af spejderchefer til

spørgsmål om, hvorvidt Det Danske Spejderkorps skal have en bestyrelse i stedet

for en ledelse. Scan QR-koden og giv din mening til kende.

KRM 15: Ledelsesarbejdet på dagsordenenNyt MOVE

rykker ud

Foto: ISTOCK


Ungdomsøen skal have en klar vision

D. 26. april tog over 100

unge under

30 år arbejdshandskerne på i Visionernes

Værksted. Der var både spejdere og medlem-

mer fra andre ungdomsorganisationer, og de

tog de første skridt i retningen af en vision

for Ungdomsøen. Hvilket liv skal den danne

ramme for?

Dagen begyndte med fast grund under

fødderne med inspirationsoplæg fra folk som

Uffe Elbæk og Marianne Jelved.

Derefter gik turen ud til øen, hvor visions-

snittearbejdet fortsatte i workshops resten af

dagen. Mange ord og vendinger blev kastet

op i luften, grebet, kastet videre og tilbage,

og ting som ´skaberkraft´, ’af unge til unge’ og

’nyt foreningsbegreb’ blev med stor vilje og

indlevelse diskuteret.

Arbejdet med udformningen af visionen

fortsætter, og planen er, at der til efteråret

skal ligge en formuleret vision klar.

Tjek Ungdomsøens facebook-side, hvis du

vil følge tættere med i arbejdet med Ung-

domsøen.

facebook.com

/ungdomsoeen


Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN OG CHRISTOPHER HESSELBERG

NOTER NYHEDER


Naturens Dag er en tilbagevende begivenhed,

der skal få flere ud i naturen. Sidste år lykkedes det at få mere end

170.000 børn og voksne lokket ud i det grønne. 2015-udgaven af

Naturens Dag løber af stablen den 13. september, og årets tema er

”Naturen hvor du bor”. Der er fokus på det lokale krat, grøftekanten

og haven, ligesom naturen i byen skal udforskes. Læs meget mere på

naturensdag.dk, hvor du kan hente inspiration til at få endnu flere ud

i naturen. Du kan også tilmelde din gruppe, hvis I gerne vil stå for et

arrangement denne dag.

Siden 2008 er der 3.600 nye børn og unge, der synes godt om

spejder – vel at mærke ikke på Facebook men i virkeligheden. Det

Danske Spejderkorps’ medlemstal er steget med næsten 15 % de

seneste 7 år.

Stigningen skyldes ikke kun, at det for tiden bliver mere og mere

populært at være udenfor. Spejder har også udviklet sig og udvidet

rammerne for, hvad spejdere laver, kan og er.

Og udviklingen stopper ikke her. I disse år er der et stort fokus

på gruppeudvikling i Det Danske Spejderkorps. Seneste tiltag i den

forbindelse er en ny Gruppeguide. Den samler alle tiders bedste

gruppeudviklingsværktøjer i en bog, der kommer til efteråret, og som

vil være gratis at bestille.

Bogen er, som sagt, fyldt med en masse indsigter og værktøjer til

gruppeudvikling, og den er tænkt som inspirations-, udviklings- og

opslagsværk til gavn for gruppeledere, kasserer og bestyrelsesmed-

lemmer. Udover bogen, vil der også komme en ny hjemmeside med

supplerende bilag, dokumenter og vejledninger.

Naturens dag:

Naturen

lige uden for døren“Gruppeguide” – et nyt gruppeudvik-lingsværktøj på vej

”Gruppeguide” – et nyt gruppeudviklings-

værktøj på vej

Foto: MADS GODVIN JENSEN


"Det er ikke altid lige let at finde den rette

vej. Især ikke hvis horisonten og målet kan

synes uendeligt langt væk.

I sådan et tilfælde er det rart at have de

rigtige (mentale og fysiske) værktøjer, der

kan hjælpe en videre."


( snap )

56.074444°, 12.539722°


Hvad sker derfor teenagerne?

Bær over med dem, de er jo lidt hormonstyrede. Sådan kan budskabet lyde, når teenagere kom-mer med et udbrud og efterlader én lidt uforstå-ende. Men er det egentligt rigtigt, og hvordan håndterer man dem så. Det har Wide snakket med udviklingspsykolog Osman Skjold Kingo om. Tekst: HELENE KRISTINE HOLSTIllustration: iSTOCK

Døren bliver smækket i hovedet på

dig. Du står uforstående, irriteret,

rasende og lidt hjælpeløs tilbage

på den anden side. Du er ikke helt

klar over, hvad der udløste den

voldsomme reaktion fra teenageren, der nu gemmer sig bag døren.

Hvis scenariet lyder bekendt, er der her råd at hente. Det er nemlig

hverken din eller teenagerens skyld, når bølgerne somme tider går

lidt højt – i hvert fald ikke udelukkende jeres skyld. Det handler i

stedet om den biologiske udvikling i hjernen.

Osman Skjold Kingo er lektor i udviklingspsykologi ved Aarhus

Universitet, og han ved, hvorfor teenagere sommetider reagerer lidt

voldsommere, end man lige havde forventet. Der sker nemlig en

række forskellige ting i den del af hjernen, vi bruger på at kontrollere

adfærd og ligge planer.

“Hjernecellerne begynder i teenageårene at blive mere følsomme

overfor nogle af de signaler, de får. Det kan for eksempel handle om

den måde, andre ser én på. Man lægger mere mærke til de reaktio-

ner, man får fra andre. Man reagerer mere på stressede situationer,

og ting virker voldsommere,” siger Osman Skjold Kingo.

“Hjernen er i en overgangsface, hvor den i disse år er i gang med

en udvikling, den samtidig ikke helt er klar til at håndtere. Det skaber

simpelthen en ubalance,” siger han.

Kan være sværest for pigernePå den anden side af døren, der lige er blevet smækket, sidder en

teenager. Alt afhængig af, om teenageren er en pige eller dreng, vil

du nok opleve, at de smækkede døre enten forekommer lidt tidligere

eller senere i livet.

“Hjernen begynder denne forandring, når vi bliver kønsmodne.

Piger bliver kønsmodne før drenge, og det betyder, at de hurtigere i

livet vil opleve at reagere voldsommere overfor indtryk omkring dem,”

siger Osman Skjold Kingo.

Samtidig er der også forskel inden for kønnene. Nogle piger bliver

kønsmodne før andre, og det kan muligvis hænge sammen med

fedtprocenten, der er højere ved de teenagere, der bliver kønsmodne

før, mener udviklingspsykologen.

”For piger kan det være en ulempe at blive kønsmoden og komme

i puberteten før de andre. Hos drenge er det lige omvendt.”

Det kan skyldes, at de drenge, der hurtigere kommer i puberteten,

pludselig bliver mere lige med pigerne, fordi alle pigerne allerede er i

puberteten. Samtidig kan det for pigerne være ensomt og anderledes

at være den første i flokken, der bliver kønsmoden. Men det kan også

hænge sammen med kropsidealer:

“Drenge må gerne have brede skuldre og være lidt større, hvilket

de bliver i puberteten. Korpsidealet for piger derimod kan stadig op-

fattes som en lille og spinkel type, men man får altså flere former, når

man kommer i puberteten. Så passer pigerne pludselig ikke ind. Det

kan være hårdt, hvis man er den første,” siger Osman Skjold Kingo.

Teenageårene former digTeenageren bag døren, hvad end det er en pige eller dreng, kan

godt sidde med følelsen af ikke at blive forstået. Det kan betyde, at

de enten bliver mere indadvendte eller mere hyperaktive, fordi deres

impulser stiger. Samtidig ved de endnu ikke, hvordan de håndterer de

nye følelser.


( psyke + sundhed )

“

Osman Skjold Kingo

“Det handler selvfølgelig ikke udelukkende om biologi. En stor del

handler også om, hvordan man som person var, før man blev køns-

moden. I teenageårene er personligheden ved at blive dannet. Der vil

være nogen, som i forvejen har et stort mentalt eller socialt overskud

og kan således bedre håndtere det,” siger Osman Skjold Kingo.

Derfor bliver årene også kaldt de formative år. Man bliver formet i

teenageårene, og det er således disse år, som er vigtige for, hvordan

vi senere får det med os selv og andre.

“Vi gør erfaringer med os selv og omverden i teenageårene. Vi skal

lære at være mere voksne og træde ind i en verden, hvor der stilles

større krav til os,” siger udviklingspsykologen.

Bliver man for eksempel mobbet som ung, kan det sætte spor langt

frem, fordi det i så fald er de erfaringer, vi har gjort os, når vi er sam-

men med andre. De erfaringer kan også komme til udtryk i den måde,

hvorpå vi kommer til at håndtere stress og udfordringer senere hen,

mener han.

“Hvis man ikke får succesoplevelser, når man forsøger at håndtere

forskellige udfordringer i ungdommen, kan det betyde, at man har

svært ved at håndtere lignende situationer senere. Det samme gør sig

gældende for alt fra samarbejde til håndtering af stressede situationer,

hvor vi er nødt til at have nogle gode oplevelser, så de kan smitte af

på den måde, vi går til udfordringer senere hen i livet.”

Det kan også have en effekt på noget så fundamentalt som

ligestilling. Hvis drenge og piger oplever, at være gode til at kunne

arbejde sammen og være i stand til at skille deres følelser og lyster fra

samarbejdet, kan det betyde noget for den måde, de bliver i stand til

at arbejde sammen og give plads til hinanden senere hen på arbejds-

markedet, fortæller lektoren.

Vis hensyn og hold fast i reglerneMen hvad skal du så råbe til den teenager, der sidder på den anden

side af døren og føler, at han eller hun har hele verden imod sig?

“Det er godt at vide som voksen, at der er udfordringer og følelser,

teenagere ikke helt er herre over. Disse udfordringer skal man tage

højde for og måske acceptere, at unge mennesker en gang i mellem

opfører sig uhensigtsmæssigt,” siger Osman Skjold Kingo.

Samtidig skal man dog også holde fast i de krav og regler, der

måtte være. Det er der netop brug for i de år, der skal forme én.

“Det er generelt vigtigt at huske, at teenagerne er ved at blive mere

voksne og derfor begynder at have en holdning til ting, de ikke havde

tænkt over før,” siger Osman Skjold Kingo og opfordrer til, at man skal

snakke med teenagere om de samme ting, man snakkede med dem

om som børn, for nu kan man bruge andre ord til at forklare med og

se på andre perspektiver. Det gør dem opmærksomme på, hvorfor de

egentligt skal respektere andre og finde en balance mellem følelse og

fornuft.

Inde på den anden side af døren ved teenageren, er der dog også

ting, han eller hun kan være opmærksom på.

“Grundlæggende er det vigtigt at være forberedt på, at de her

ting vil ske. Inden man træder ind i puberteten, kan det være godt at

snakke med en voksen om, hvad der kommer til ske og få nogle kon-

krete eksempler på, hvordan det kan føles, så det hele ikke kommer

som en overraskelse. Derudover skal man snakke med jævnaldrende

og voksne, når forandringer i kroppen sker. Der skal være et miljø,

hvor man kan dele ting,” siger Osman Skjold Kingo.

“Teenagere kan have en tendens til at lukke sig inde i sig selv, fordi

de føler sig forkerte og anderledes, og de skammer sig måske. Det

skal man prøve at afhjælpe ved at tale med både voksne og jævnald-

rende. Det er normalt at føle sig unormal,” siger Osman Skjold Kingo.

Nu må det vist være på tide at åbne den lukkede dør. Skulle du

som teenager sidde tilbage med følelsen af, at det bliver en op ad

bakke kamp med puberteten, så kan du trøste dig med, at teen-

ageårene ikke er din eneste chance for at definere dig selv. Når du

kommer i 20’erne får du nemlig en ny chance for at rette op på dine

skavanker fra teenageårene og lande sikkert på egne ben. Det kan

være den del af livet, der i stedet definerer, hvem du bliver senere

hen.


GØR DIT EVENTYR NEMT FOR DIG SELV

Flere ture over Atlanten i båd, ekspeditionsleder og oplevelser fra hele verden. Det er noget af det, som eventyreren Jonas Bergsøe kan berette om, og nu kan du læse hans gode råd til selv at komme af sted.Tekst: LAUGE EILSØE-MADSENFoto: JONAS BERGSØE/PRIVAT

( eventyr )

GØR DIT EVENTYR NEMT FOR DIG SELV

JONAS BERGSØE Alder: 44

Tog af sted første gang som 17-årig. Har været medlem af Eventyrernes Klub i lidt over et år.

Er eventyrer på fuldtid som kaptajn.

Ekspert i skibsbåren ekspedition og at skabe og udføre projekter.

For at komme i gang med eventyret så er det

første at man tager beslutningen om, at det er

det man vil. Desto enklere man laver sit eventyr,

desto nemmere gør man det for sig selv.”

Ordene kommer fra Jonas Bergsøe, der sidder

i en dyb lædersofa i Eventyrernes Klub ved

Nyhavn. Det er søndag, og han har lige kunne finde tid til et

interview, inden han skal videre til konfirmation – og derefter

straks af sted på eventyr til Tyskland.

Jonas Bergsøe er selv ekspert i at tage på eventyr. Og at

gøre det simpelt. Hvis man overkomplicerer tingene, kan det

nemlig hurtigt sætte en stopper for rejsen.

“Der kan man gøre det meget nemmere for sig selv, hvis

man siger: jeg pakker en taske med noget tøj og så smider

jeg den på nakken. Så sætter jeg det ene ben foran det

andet, og så skal jeg nok finde eventyret, fordi eventyret det

er lige uden for døren,” fortæller Jonas Bergsøe.

“Det der oftest gør et eventyr, det er jo bare, at man tager

en beslutning og siger, at når jeg går ud af døren i dag, så

er det ikke fordi, jeg kommer tilbage ind gennem døren i

eftermiddag.”

Eventyret er rejsen“For mig er eventyret noget andet, end at jeg køber mig ind

på et hold, der skal op og stå på toppen af Mount Everest, og

så er klimakset, når jeg står på toppen. Oftest så er eventyret

ikke der, hvor du starter og ikke der, hvor du slutter. Det er alt

det, der ligger indimellem. Eventyret er rejsen op til toppen.

Det er alle de genvordigheder, der kan være for at komme til

de enkelte delmål.”

At rejse simpelt af sted har Jonas Bergsøe altid gjort. Først

på Interrail og siden på store jordomrejser. Han var egentlig

startet på en ingeniøruddannelse, men udsigten til at sidde

foran en computer resten af livet virkede ikke tillokkende.

Som 17-årig smed han en køjesæk på ryggen og tog til Gran

Canaria.

Det næste år brugte han på forskellige skibe i både Nord-

og Sydamerika, inden han sejlede over Atlanten for at komme

til Italien og derefter hjem til Danmark. Den 17-årige dreng

der tog af sted med 500 kroner på lommen kom hjem som

19-årig med 15.000 og hungrede efter nye oplevelser.

“Jeg havde lært fra den første tur, at hvis man skulle have

alting på plads, og alle de penge man drømte om, inden man

tog af sted, så ville rigtig mange projekter gå i vasken.”

Jonas Bergsøe oplevede nemlig mange, der hele tiden

skulle have ekstra udstyr for at turde tage af sted. “I stedet

for så valgte jeg at gå den anden vej; jeg skulle kun have det

absolut livsnødvendige.”

Derfor gik tur nummer to mod Sydamerika på et hjemme-

restaureret skib med en køjeplads på 48 cm i bredden og et

kort i et gammelt skoleatlas. Turen varede to og et halvt år.

Jeg samler på eventyrHver gang Jonas Bergsøe kommer hjem fra et eventyr, er han

allerede frisk på at tage af sted igen. Og årsagen er ret ligetil.

Han kan simpelthen ikke lade være.

“Folk bliver glade af forskellige ting. Der er nogle folk,

der kæmper et liv igennem for at avancere i et eller andet

professionelt. Så er der forretningsfolk, der kæmper for at

tjene flere og flere penge. Nogen samler måske på status i et

hierarki. Men jeg tænker sommetider, at når nu engang man

er blevet ældre, og man så sidder og reflekterer over sit liv,

kunne jeg godt forestille mig, at jeg måske sad på en bænk et

eller andet sted og snakkede med nogle andre ældre herrer.

Så kunne den ene sige “Ej, jeg har samlet så mange penge

sammen!” og den anden kunne sige “Jeg er avanceret, jeg

var engang minister” eller et eller andet. Men jeg har bare

samlet masser af eventyr. Og et eller andet sted så har jeg

det sådan; yes! For mig er det i høj grad det, livet handler om.


Kom selv på eventyrLæs Jonas Bergsøes fem gode råd til selv at komme ud og opleve noget.

1 På med vanten. Der skal lægges en masse arbejde i det, for man kommer ikke sovende til et eventyr. Det kræver stædighed, og vil ikke altid være komfortabelt, men det betaler sig.

2 Keep it simple. Start med den simpleste måde at gennemføre et eventyr.

3 Vær uafhængig af udefrakommende hjælp. Forbered dig godt og planlæg dig ud af problemer.

4 Sørg for at være af sted med folk, du kan sammen med. Ellers kan det nemt falde fra hinanden. Holdet skal være godt sam-mensat.

5 Kill your darlings. Hvis du rejser med andre, er det vigtigt at vise respekt for hinandens idéer. Men hold fast i planen, når I er på turen.

" Når man er en gruppe der tager af sted på en ekspe-dition, så er det et fælles-foretagende, hvor succesen er, at alle har succes."

At få de her oplevelser som giver et uudslet-

teligt indtryk. Det ville simpelthen være sådan

en skam at sige, at fordi jeg blev født på Sjæl-

land så skal jeg ikke væk fra Sjælland.”

En rejse med et formålI den seneste tid er Jonas Bergsøe begyndt

at arbejde med nogle andre projekter der

også involverer flere folk. For det at være

på eventyr med andre er en helt speciel

oplevelse.

“På en måde er det som at gå i biografen

og se en film alene; du kan få en fantastisk

oplevelse ud af det, men når du går ud af

biografen, kan andre ikke rigtig relatere til de

ting, du fortæller. Sammen med andre men-

nesker får man nogle andre oplevelser end

man gør, når man tager af sted alene,” siger

eventyreren.

At rejse og arbejde med ildsjæle og folk

der vil noget med eventyret er ekstra spæn-

dende, mener Jonas Bergsøe, og at have et

mål med eventyret giver noget helt specielt.

“Hvis jeg ville prøve at lave en tur rundt

om Nordpolen bare for at lave en verdensre-

kord og være det første klassiske ishavsskib,

der sejlede rundt om Nordpolen, så ville det

ikke være så svært. Men så ville det være et

Guinness Rekordbog-forsøg,” fortæller han.

“Og selvom Guinness Rekordbog-forsøg

kan være meget spændende, så er det lidt

fladt. Det er mere spændende at sige at i

stedet for, at du måske er først, højest, længst

eller bredest kommer der noget med hjem,

som kan bruges,” siger Jonas Bergsøe.

“Det er jo noget, der er spænende; at

få lov til at være en del af et projekt som

ændrer på vores forståelse, og som kan give

anledning til nye eventyr, som andre folk end

én selv kan bruge til noget.” At arbejde med

ildsjæle har også en fordel for planlægnin-

gen, mener Jonas Bergøse.

“De fleste fonde vil meget hellere støtte

ildsjæle som vil projektet før de vil sig selv,”

fortæller han. Samtidig interne forhold i

gruppen vigtigt. “Når man er en gruppe der

tager af sted på en ekspedition, så er det et

fællesforetagende, hvor succesen er, at alle

har succes.”

At finde et mål med rejsenAt starte simpelt ud er et råd, som Jonas

Bergsøe giver videre. Hvis man vil i gang

med et eventyr, skal man starte med noget

primitivt, der ikke fordrer, at man har alver-

dens gear og udstyr. Det kan man altid fylde

på senere.

“Skær ind til benet. Fjern alt det, der ikke

er livsnødvendigt. Livsnødvendigt er ikke, at

du har et Visakort med mange tusind kroner

på. Man skal skære sit projekt til; hvad er ab-

solut minimum som jeg har brug for. Derefter

finder man oftest ud af, at man ikke behøver

særligt meget. Så kommer man af sted.”

Skulle alting være perfekt fra starten ville

man aldrig komme på eventyr, mener han, og

fortæller: “Det er meget nemt at komplicere

tingene. Jeg tror, at de fleste eventyr lider

døden, fordi de bliver overkomplicerede.”

Det hjælper også på planlægningen. Hvis

man fra starten af overvejer, hvad der virkelig

er nødvendigt, gør man sig selv en tjeneste.

“Man skal prøve at skære alle unødige

udgifter fra, så man beder om det mindst mu-

lige beløb for at gennemføre,” fortæller Jonas

Bergsøe, og kommer med et eksempel: “Hvis

du har et projekt i mindre målestok, som skal

give et mindre afkast, er det nemmere at få

50.000 end det er at få 500.000.”

Viljen og beslutsomheden er noget af det

vigtigste, man kan have med sig i processen,

fortæller Jonas Bergsøe. Den er altafgørende

for, om man kommer af sted.

“Når man har sat sig et mål, skal man star-

te med at spørge sig selv, hvad der kan lade

sig gøre for de penge, jeg selv kan tage op af

lommen? Oftest kan man udrette utrolige ting

for få midler. Enhver kan gå til Kina, hvis man

bare sætter den ene fod foran den anden.”

Find eventyretSå hvordan finder man egentlig et eventyr at

tage på?

“Der kan ske to ting. Enten opsøger

eventyret dig, og så griber du det, når det gør.

Ellers tror jeg, at det er vigtigt, at man prøver

at gøre sig klart, hvad det er for et eventyr,

du gerne vil. Der er mange relativt simple

eventyr, som ikke behøver at koste særligt

mange penge.”

Det vil altid være en selv, der regulerer,

hvilket eventyr man kommer på, mener Jonas

Bergsøe. Og det er drømmene, der er det

vigtigste.

“Man skal gøre sig klart, hvad ens drøm

egentlig er og så prøve at følge det. Jeg tror

også, at det er dét, der giver den stærkeste

motivation og samtidig det, der giver den stør-

ste garanti for, at du faktisk gennemfører dit

projekt. At man selv har ønsket. Første skridt

hvis man godt vil på eventyr, er at finde ud af,

hvilken slags eventyr man drømmer om og så

prøve at arbejde sig hen imod det, som kan

give én den største oplevelse.”


Kaj Lykkesvej 9, 5600 Faaborg • tlf: 62 65 10 67 mail: [email protected] • www.korinth-efterskole.dk

Kender du en spejder, der mangler at vælge sin efterskole?

Adventure & friluftsliv • Gourmet Mindfoodness • Kreativt designHesteliv & spejderridt

KORINTH EFTERSKOLE

- spejderskolen

Fællesskab Venner for livet

Learning by doing

SÅ HAR VI STADIG PLADS!

Foto: ULRIK HASEMANN

( foto )


Hvor er næste greb? Hvad med næste sikring? Hvilken vej skal jeg? Og kan jeg overhovedet komme op? Der er mange spørgsmål, når man klatrer på klippe, og hver rute er en ny oplevelse med sit eget særpræg. Fotograf Ulrik Hasemann besøger ofte Kullen, en halvø på den svenske side af Øresund, hvor klatringen ofte har karakter af eventyr

Nyt eventyr ?

( foto )


Klippe-klatring er ikke for sarte sjæle. Klippen kan presse og rykke de fysiske og mentale grænser – den lader dig ikke slappe af.

BREJNING EFTERSKOLE MØLLEGÅRDSVEJ 1, BREJNING - 7080 BØRKOP

TLF. 7586 2999 | EMAIL: [email protected] | WWW.BREJNING.DK

I SOMMEREN 2015 KAN SPEJDEREOG ANDRE TILHÆNGERE AF FRILUFTSLIV OG FÆLLESSKAB

FOR FØRSTE GANG TAGE PÅ SOMMERKURSER OG CAMPPÅ BREJNING EFTERSKOLE

SOMMERFERIE FOR ALLE PÅ BREJNING EFTERSKOLE

BE CAMP UNGDOMSKURSUS FAMILIEKURSUS

stort set ;-)

28. juni - 5. juli 20. - 26. juli 27. juli - 2. august

I syv dage kan du prøve alt det bedste fra efterskolelivet. Det bliver en uge med kontaktgrupper, efterskolerutiner, undervisning, linjefag, valgfag, natur, friluftsliv og masser af efterskoleaktiviteter.

FOR HVEM? Alle mellem 10 og 14 år.

PRIS? 1.475,- for hele ugen.

INFO: www.brejning.dk/camp

Højskoleudvikling gennem adventureakti- viteter, personlig udvikling og fællesskab.Sammen med 40 andre unge kan du være medskabende på den kommende Brejning Højskole gennem magiske morgener, forstyrrelser og en enkelt døgnbrænder...

FOR HVEM? Alle mellem 18 og 25 år.

PRIS? 1.295,- for hele ugen.

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

Tag familien med på sommerkursus i den skønneste danske natur.Vi sætter fokus samvær på tværs af generationer i naturen. Der vil være både fælles og opdelt program for voksne og børn i alle aldre.

FOR HVEM? Familier med børn fra 4-17 år.

PRIS? 1.750,-/v., 1.000,-/b.+10, 500,-/b.4-10

INFO: www.brejning.dk/sommerkurser

KOM OG VÆR MED

tilmeld dig allerede nu

2015 02 Annonce i Wide.indd 1 29/04/15 13.13

( tema )

AT SKABE NYT

Tekst: NANNA AMALIE DAHL Foto: JONNY KRISTENSEN, NANNA AMALIE DAHL OG NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

Den 1. April 2015 fik Spejderne overrakt nøglerne til verdens største kunstige ø. Dermed startede et nyt projekt om at skabe en samlet platform, ikke bare for spejderne i Danmark, men for hele ungdommen. Sammen med en fondsbe-styrelse har Spejderne nedsat en visionsgruppe på tværs af de fem spejderkorps, der har til formål at undersøge, invitere og afslutningsvist at skabe en vision for, hvad denne nye ø skal kunne.


Kan øen være et sted, hvor vi skaber et

nyt foreningsbegreb?” Spørgsmålet

ramte mig som en kold spand vand

i hovedet på en overophedet sommerdag

med langt til stranden: Overraskende,

kortsluttende, tiltrængt. Ikke fordi, det kom

bag på mig, at Spejdernes nye erhvervelse,

Middelgrundsfortet, indeholder dette poten-

tiale. Nærmere fordi, det var et spørgsmål,

jeg aldrig selv var kommet på. Ligesom jeg

aldrig selv havde fundet ordlyden i følgende:

At vi med øen kan være med til at sikre at

“vores generation ikke bliver en parodi på

fællesskaber men tværtimod generation,

der tog ansvar, sammen”, som Amalie Utzon,

formand for Ungdommens Røde Kors, formu-

lerede sig på denne søndag d. 26. April. En

søndag hvor lidt over 100 unge tog de første

skridt hen mod en definition af, hvad det er,

øen skal blive en platform for. Amalie Utzon

var inviteret som én af 7 gæster, der skulle

starte dagen med at åbne deltagernes og

vores øjne op for potentialet i den gave, vi

har fået. Og det gjorde hun. Sammen med

bl.a. Uffe Elbæk, Rillo fra foreningen Ventilen

og Marianne Jelved, der i sin tale introdu-

cerede, at hun håbede denne nye ø kunne

blive starten på intet mindre end en ny dansk

guldalder, hvor videnskaben og kulturen er

i balance. “Man kan ikke skabe en dialog

med videnskabens sprog alene”, lød hendes

argumentation: “Det skal vi bruge æstetikken

og kunsten til”.

Extra – som i extremSom dagen gik, blev min elektroniske

notesbog – der er endnu hverken vand el-

ler elektricitet på fortet, så efter 6 timer var

mine hænder tilpas kolde til at umuliggøre

håndskrevne noter – mere og mere fyldt ud.

Jeg noterede mig, at det vigtigste for én var,

at øen bliver “extra – altså som i extrem”,

og at det for en anden var altafgørende at

starte en samfundsbevægelse “fra bruger

til borger”, som det næsten valgkampagtigt

blev gentaget. Andre synes dagen igennem

at vende tilbage til diskussion om forskellen

mellem at skabe noget ’af unge for unge’

eller ’af unge til unge’. Og endeligt satte en

større gruppe deltagere sig på ordet ’ska-

berkraft’ – et ord, der i øvrigt synes at have

placeret sig på en 1. plads over ord, du skal

kunne stave i søvne, hvis du vil have ørenlyd

i organisationen Det Danske Spejderkorps.

Henover dagen skrev jeg troligt ordene ned

og lyttede intenst på visionspræsentationer-

ne ved dagens afslutning. Dog slog det mig

flere gange, at ingen af de ord, jeg hørte, i sig

selv bar løsningen på dette nye foreningsbe-

greb, Amalie havde sat mig i hovedet, at vi

skal finde.

En lillebitte katI dagene efter søndag hjemsøgtes min

hjerne derfor fortsat både i sovende og i

vågen tilstand af spørgsmålet om, hvad det

( tema )

”Jeg noterede mig, at det vigtigste for én var, at øen bliver ”extra – altså som i extrem”


“

JUNI 2015 • WIDE 23JUNI 2015 • WIDE 23

” I vågen tilstand kredsede mine tan-ker om de ord og vendinger, jeg i løbet af visionsdagen føjede til mit ordforråd.”

er, vi skal skabe. I vågen tilstand kredsede

mine tanker om de ord og vendinger, jeg i

løbet af visionsdagen føjede til mit ordforråd.

I søvnen fik jeg ganske symbolsk ansvaret for

en lillebitte kat, der hele tiden løb væk selv

om, alle måske netop fordi, jeg gjorde alt,

jeg kunne, for at holde fast på den. I vågen

tilstand forsøgte jeg systematisk og metodisk

at kortlægge, hvad jeg allerede vidste og

hvor, jeg kunne forvente at finde mere viden.

Og i drømmene fulgte jeg i en lille uge hvert

et skridt, katten tog, og noterede mig ned til

mindste detalje alt omkring dens legemønstre

og madvaner. Begge dele kun for at finde at

løsningen blev ved med at smutte mellem

fingrene på mig – og at katten blev ved med

at løbe væk. Først hen mod ugens afslutning

slog det mig, at den lille kat måske blev

klemt i min knugende favn og i mine alt for

gode intentioner, og at det bedste, jeg kunne

gøre, var at sætte den fri til at finde sin egen

legeplads. Fra dén åbenbaring var der ikke

særligt langt til tanken, at det samme måske

gør sig gældende inden for ø-opdragelse –

giv den plads til at definere sig selv.

Skål for øenDet er klart, at ord skal eksistere før, vi kan

bruge dem. Men muligvis har vi med denne

nye titel som ø-ejere kastet os ud i missionen

at skabe noget, der er større end os selv.

Og som kræver større kræfter end hvad, vi

kan formulere alene. Hvad nu hvis de ord,

vi skal bruge til fx at definere et nyt begreb

for forening, simpelthen ikke eksisterer

endnu? Hvordan kan vi så alligevel lave en

samlet vision og tro på, at vi nok skal nå

derhen? Efter sidste uges workshop og min

efterfølgende selvlærte drømmetydning står

det klart, at min opgave i visionsgruppen ikke

bliver at opfinde nye begreber ud af det blå.

Snarere bliver den at være opmærksom og

skabe plads til at nye begreber kan opstå i

sammenspillet og i dialogen med dém og

de organisationer, der vil være med. Hvis

projektet skal lykkedes, er det altafgørende,

at vi tør invitere ind, før vi ved præcis, hvad

det er for en fest, vi inviterer til. Og at vi tør

våge forsøget og tillader hinanden at lære

undervejs. Naturligvis må vi skabe en stærk

ramme, samle et godt hold og blive enige om

hvad, hvordan og hvornår, vi ved, vi er i mål.

Men hvad, der vil blive skrevet selskabssange

om og skålet for ved øens 10-års jubilæum

som spejderbesiddelse, hverken ved vi, eller

skal vi på nuværende tidspunkt vide. I stedet

må vi stole på, at det viser sig, hvis vi tør tage

ét skridt ad gangen, og give plads til at øen

kan definere sig i sammenspil med dem, der

skal være med.

Seks år efter i 2015 trækker Musik i Lejet, der fortsat er baseret på frivillig arbejds-

kraft, over 6500 betalende gæster og 900 frivillige ned på stranden i Tisvildeleje,

hvor den står på tre dage med 26 koncerter og kulturelle events. Vi har mødt

Andreas Grauengaard – en af de fire oprindelige initiativtagere – til en snak om,

hvordan man bygger en idé op på ryggen af et fællesskab.

Hvordan opstod idéen til Musik i Lejet?Vi var fire venner, som var enige om, at vi gerne ville lave et kulturprojekt i vores

hjemby Tisvilde. Vi vidste ikke præcist, hvad det var, vi ville, men vi vidste, at vi

ville noget. Musik i Lejet kunne have været alt fra en kulturcafe til en rejebiks på

Tisvilde Hovedgade, men da vi ramte den rigtige idé kunne vi mærke, at det var

nemt at sætte handling bag ordene.

Hvordan var de første skridt fra tanke til handling?Vi startede med de basale spørgsmål: Hvor skal vi være? Hvor mange dage skal

det vare? Hvem skal spille? Så snart rammerne var på plads kunne vi sige; hvilke

sten skal vi have ryddet af vejen for at nå i mål? Hvilken viden skal vi bruge for at

det bliver en succes? I den forbindelse allierede vi os med andre fra nær og fjern,

som havde gjort det før, og på den måde gjorde vi langsomt det ukendte mere og

mere kendt. Vi har løbet imens vi har lært hele vejen igennem, og har sat os for at

gøre det så godt som muligt med en erkendelse af, at vi, i hvert fald ikke i starten,

var professionelle.

Som en af de oprindelige idémænd, hvordan har det så været, at give udefrakommende en rolle i projektet og lade dem forme idéen i deres egen retning?Vi vidst fra starten, at vi ville lave noget for mange mennesker – ikke kun vores

venner. Det krævede, at vi gav afkald på tanken om “min” idé, og den ejerskabs-

fornemmelse der hurtigt kan opstå. Det var nødvendigt for at få andre med på

projektet. Man skal være villig til at se idéen som noget, der vokser sammen med

andre. Vores idé er bygget op på frivillighed, og frivillige kræver engagement,

ansvar og ejerskab. Ellers er det ikke sjovt.

I 2009 startede fire venner festivalen Musik i Lejet ud fra en idé om, at de ville lave et kultur-tilbud i deres fælles barndomsby Tisvilde. Det første år startede festiva-len ud på et lille græsareal ved stranden, og bestod foruden en interimistisk scene af havepavilloner slået op med hjælp fra de nærmeste venner. Tekst: DENNIS TEILMANN MAIGAARD Foto: ANNE-MARIA VANG POULSEN,

LINE MAJ HEDEGAARD, MARIA SCHUMANN

FRA IDÉ TIL NORDSJÆLLANDS

STØRSTE MUSIKFESTIVAL

Den spæde start i 2010( tema )


Hvad er den største forskel på projektet nu og de første spæde år?I den helt centrale arrangørgruppe er vi gået fra ca. 10 venner, som

var aktive hele året rundt, til over 40 mennesker fra nær og fjern, som

er med fra start til slut. I den proces er vi blevet bedre til at give folk

specifikke områder, hvor de har ansvar og mandatet. I Musik i Lejet

kører vi ikke en nulfejlskultur. Der skal være et læringsaspekt og plads

til at fejle. Ellers er det ikke udviklende og sjovt.

Hvilke pejlemærker har I brugt til at styre festivalen i en ret-ning, der stemmer overens med den oprindelige idé?Værdierne var klare fra starten og tog afsæt i vores hjemstavn

Tisvilde, der er et samsurium af mange typer – københavnere med

sommerhus og lokale fastboere. Det skulle derfor være et lokalt

arrangement med udsyn, der havde respekt for byens værdier og

indbyggere. Et arrangement for alle – både børn, unge og gamle –

med afsæt i gode kulturoplevelser. Af samme årsag var Musik i Lejet

også gratis de første tre år, indtil projektet voksede sig for stort til at

økonomien kunne bære det.

Hvad tror du har været de vigtigste ingredienser i, at Musik i Lejet er i stand til at aktivere over 900 frivillige under festivalen?Det hjælper, at vi altid bliver udsolgt, og man dermed kan komme

med ved at blive frivillig. Men de bedste frivillige vi har, er dem, som

melder sig på banen allerede inden der er udsolgt. Hos os er de

sejeste frivillige dem, som ser festivalen og fællesskabet omkring

Musik i Lejet som den største belønning. Vi har mange, som tager

ekstravagter og bidrager langt mere, end man kunne forvente. Vi vil

helst tale om frivillighed som en power, der giver noget til folk, og gør

dem selv og Musik i Lejet sejere sammen. Det bærende må ikke blive

leverpostej og et nødvendigt onde, der skal til for at få billet til en

ellers udsolgt festival.

Hvor er Musik i Lejet om 10 år?Fra starten har vi ladet rejsen udfolde sig undervejs. Vi har lært og

er blevet bedre løbende. Målet har været altid at præstere så godt

vi kunne under de givne omstændigheder. Om 10 år vil vi være

Nordsjællands største musikfestival, der stadigvæk har bibeholdt

intimiteten og følelsen af Tisvilde. Samtidig skal vi fortsat være en op-

levelse, der er mere end musikken, hvor der er rum til at mennesker

kan mødes og være sammen.

"Vi startede med de basale spørgsmål: Hvor skal vi være? Hvor mange dage

skal det vare? Hvem skal spille?"



Fiksfakserietpå fisketur

LAV DIN EGEN

FISKESTANG

Det skal du bruge:

• En stærk lige pind – gerne hassel eller

bambus (ca. 120 cm lang og 1 - 1,5 cm.

tyk)

• En kniv

• Ca. 150 cm. fiskeline

• Fiskekrog

• Korkprop

• Hulsten eller blylod

Færdigheder:

Dobbelthalvstik

Halv blodknude

Hvis du skal gøre dig håb om at fange

aftenens måltid selv, er du nok nødt til at

have grejet i orden. Vigtigst af alt er selv-

følgelig din fiskestang. Heldigvis kan du

lave en selv – og det er der ingen ben i.

Hvordan virker det?

1) Skær en rille rundt om den tynde ende

af pinden – ca. 1,5 cm. fra spidsen. Bind

fiskelinen omkring rillen med et dob-

belthalvstik og et par ekstra knuder om

linen. Sørg for, at linen sidder godt fast.

2) Skær et lille hak i den anden ende af

pinden, som du kan sætte linen fast i,

når du er færdig med at fiske.

3) Sæt flåddet* på linen ca. 35 cm. fra

enden (afhængig af vanddybden).

4) Bind et synk på linen ca. 10 cm. fra

enden – brug f.eks. en lille hulsten

eller et blylod.

5) Bind krogen fast i enden af linen med

en halv blodknude. Tjek, at den holder.

Tekst: SOFIE MANNERING · Foto: TESTOTEKET.DK

Sommeren er over os, og det er tid til for alvor at trække stikket og komme ud i naturen. Og er der noget mere afslappende end en frisk fisketur? I hvert fald ikke, hvis man spørger Gitte Hænning. Du behøver ikke engang bruge masser af penge på en fiskestang. Med en gammel sweater og denne udgave af Fiksfakseriet er du godt klædt på til at tage ud og fange lykken. Så lad bare skægget stå – og tag med ud og fisk!

( gør-det-selv )

Fiksfakseriet er WIDEs finurlige værksted, der tilbyder fiffige

gør-det-selv-løsninger og kreative indspark i alle tænkelige

(og utænkelige) afskygninger.

FISK I SALTDEJNår du inden længe fanger en dejlig fisk med din nye fiskestang, så behøver du slet ikke gå hjem i køk-kenet for at tilberede den. Når du har renset fisken, kan du fylde den med urter fra naturen og pakke den ind i saltdej – og så er det bare en tur på glødebålet, mens du nyder den lune sommeraften.

Opskrift:

• Friskfanget, renset fisk• Krydderurter, f.eks. skovsyre, rams-

løg og skvalderkål• 250 g groft salt• 300 g mel• Lidt vand

Bland vand, mel og salt og ælt det sammen til en fast dej. Pak fisken ind i et ca. 2 cm. tykt lag dej. Bag fisken på gløderne i ca. 30 minutter. Husk at vende den undervejs.

Har du ikke lavet en halv

blodknude før? Se her

Med en korkprop og en lillebitte

skrue med øsken er det ingen sag

at lave sit eget fikseriflåd

HUSK! Hvis du ikke lige

har en fiskekrog, kan

du faktisk selv lave én! I

Wide fra marts 2014 kan

du se hvordan.

HUSK LIGE

FISKETEGNET..!

I Danmarks skal lystfiskere i alderen

18-65 år have lystfiskertegn. Det

koster 185 kr. for et år, 130 kr. for

en uge og 40 kr. for en dag. Børn

under 18 år skal ikke have fisketegn.

Du kan læse mere om, hvordan du

får fisketegn samt og reglerne for

fiskeri på NaturErhvervstyrelsens

hjemmeside.

§


PLANKEFISK

Har du ikke lige fået saltdej med

hjemmefra, så kan du prøve at

“planke fisken”. Flæk et stort stykke

brænde i to stykker, så træet har en

flad og en rund side. Giv den ren-

sede (og eventuelt fileterede) fisk et

skud salt, lidt citron og hvidløg – og

eventuelt lidt urter fra skovbunden.

Søm fisken fast på den flade side af

træet med små spidse stykker træ.

Sørg for at de bliver banket godt

ind i træet, så de ikke slipper, når

du sætter fisken til bålet. Placer din

plankefisk stabilt med den flade side

ind mod bålet og lad strålevarmen

tilberede din fisk i ca. 15 minutter.

Fisken må ikke komme så tæt på, at

den bliver sort.

Det’ ik’ så ringe endda!

LAV DIN EGEN FISKEFÆLDE

Har du lyst til at studere nogle af de små

fisk, der gemmer sig under overfladen,

kan du prøve at fange et par stykker i en

hjemmelavet fiskefælde. Du skal selvføl-

gelig bare huske at sætte dem ud igen

med det samme.

Det skal du bruge:

• 2 store plastikflasker

• En kniv

• Snor

• Noget madding

Skær 2 flasker over.

Sæt toppen op i bunden

på den anden halvdel.

Og du er klar til en

fangst!

Prik huller igennem begge.

Sy dem sammen.

VUPTI!

Det er ikke altid nemt at for-

midle komplekse sager til

børn. På DR Ultra program-

met Ultra Nyt taler de med børn

til børn, og det er vigtigt, når børn

i alderen 7 til 12 år skal forstå alt

fra skolereform til præsidentvalg i

USA. Med 100.000 seere har Ultra

Nyt fundet opskriften på, hvordan

man bedst fanger børns interesse.

“For at ramme målgruppen

bruger vi rigtig meget børnene

selv og deres egen holdning til hi-

storierne. Både til de historier som

er fra børnenes egen hverdag som

skolereformen og til de helt store

nyheder, som kan være, at en

kvinde stiller op til præsidentvalget

i USA,” siger Stine Lynghard, som

er vært og redaktionssekretær på

Ultra Nyt.

Hos Ultra Nyt får de ofte hen-

vendelser fra seere, der sender

tips med historier, de kan dække.

For Stine Lynghard handler det

om at inddrage børnene så meget

som muligt, for det er historier fra

deres hverdag, som fanger deres

interesse.

“Alt hvad der handler om

skolen og skolereformen vedrører

alle børn. Det er de automatisk

interesseret i, fordi det handler om

deres egen hverdag, og derfor er

det historier, som rammer bredt,”

fortæller Stine Lynghard.

For at fange de unges og bør-

nenes interesse, og give dem lyst

til at sidde foran fjernsynet klokken

18 mandag til torsdag, er det vig-

tigt, at de kan identificere sig med

historierne. Netop det kan lade sig

gøre, når det er jævnaldrene, som

fortæller historien i stedet for en

voksen.

“I indslaget, som handlede

om, at Hillary Clinton stiller op

som præsidentkandidat i USA,

og uden en løftet pegefingerNed i øjenhøjde


Hos DR Ultra’s nyhedsudsendelse, Ultra Nyt, har de fundet nøglen til, hvordan de bedst fanger børnenes

opmærksomhed. Det handler om at kommunikere i øjenhøjde, skabe identifikation og tale i et sprog,

børnene forstår. Nøglepunkter som alle, der leder og arbejder med børn kan drage fordel af.

Tekst: STINE ULDBJERG HANSEN Foto: JENS THYBO

”For os handler det om at forklare, anerkende

og skabe tryghed.”

( Ultrainspiration )

interviewede vores reportere nogle elever, som havde

boet i USA og derfor kender til amerikansk politik og

rent faktisk ved, hvem Hillary Clinton er. Gennem deres

forklaringer, kan børnene få af vide, hvorfor de skal inte-

ressere sig for det,” siger Stine Lynghard.

Nyheder i øjenhøjdeNår teamet bag Ultra Nyt skal tilrettelægge programmet,

bruger de ikke kun tid på at udvælge dagens historier,

men også på at formidle nyhederne, så det netop er

børn og unge, der forstår dem. Derfor har de erfareret,

at nyhederne bliver bedre, når det er børn, som kom-

munikerer til børn.

“Vi taler til dem, som vi ville tale med andre menne-

sker og sørger for at luge ud i ord, der er svære at forstå.

Det er noget, vi lærer igennem vores arbejde med dem,

og efterhånden ved vi automatisk, hvilke ord der tricker.

I går havde vi for eksempel et ord som ’inaktiv’, hvor vi

forklarede, hvad ordet betyder,” siger Stine Lynghard.

Det handler om at møde de unge i øjenhøjde og

sørge for at forklare tingene, som de er, så de forstår

dem. At oversætte de ord, som skal oversættes, og for-

klare fakta og konsekvenser uden, at der bliver løftet en

pegefinger. Det gør sig ikke kun gældende, når værterne

præsenterer nyhederne, men også ude i naturen, når

man arbejder med børn og unge.

“Man kan sagtens forklare konsekvenser af noget for

eksempel udsagnet: ’når du spiser meget slik, bliver du

tyk’. Det kan du sagtens forklare, men du behøver ikke

at gøre det med en løftet pegefinger og starte sætning

med et ’pas nu på’,” siger Stine Lynghard og pointerer, at

denne aldersgruppe er fantastisk at arbejde med, fordi

de er udadsøgende, interesserede og nysgerrige på ver-

den omkring dem. Derfor mener hun, at det er vigtigt at

samle tingene og få fortalt det, så de faktisk forstår det.

Man skal kunne tale om dét, der er sværtUltra Nyt vil fortælle alle historier også de svære og

alvorlige, for det er der, børnene har mest behov for

programmet og her, at børn generelt har brug for at tale

med nogen. De kan have gavn af, at der er nogle, som

fortæller, hvordan det i virkeligheden hænger sammen

og dermed får det forklaret i øjenhøjde.

“Vi er ofte inde i svære historier og fortæller direkte,

at det er uhyggeligt. Her bruger vi børn til at kommentere

på det, så børnene derhjemme ikke er alene om at

synes, at det er uhyggeligt. Det handler om at arbejde

med, at det ikke er rart, det man oplever. Vi siger direkte

i udsendelsen, at man skal tale med en voksen eller en,

som de føler sig tryg med,” siger hun.

Hos Ultra Nyt har de erfareret, at det er vigtigt, at bud-

skaberne både kommer fra børn på deres egen alder,

fordi de bedre kan identificerer sig med dem, men samti-

dig også fra voksne, da nogle situationer er så svære, at

det er nødvendigt at supplere.

Siden deres fødsel i 2013 er Ultra Nyt blevet en inte-

greret del i mange børn og unges dagligdag. De fanger

deres interesse ved blandt andet at skabe identifikation

og tale i øjenhøjde uden at være bange for at tale om

det, der er svært. Tre nøglebegreber, som ikke kun fun-

gerer bag skærmen, men også i hverdagen hos alle, der

arbejder med børn og unge.


ANSVAR.

Det er nøglebegrebet, når Brej-

ning Efterskole uddanner elever.

De skal rustes til fremtidige

udfordringer, og det gøres bedst

under mottoet: ”Frihed under

ansvar,” lyder det fra forstander

Jette Rasmussen.

”Nogle mener, at man bliver

bedre til at tage ansvar, når vi

bliver ældre. Men så kunne vi

jo bare sættes os ned og vente

på at blive voksne. Jeg tror

derimod, at man er parat til og

ønsker at tage forskellige ansvar

hele livet igennem,” siger hun.

Det ansvar bliver eleverne

udsat for, når de til dagligt i

skolen kun har få faste regler.

De må ikke indtage alkohol, de

må ikke ryge, og euforiserende

stoffer er forbudt, og så skal de

være ordentlige ved hinanden.

Derudover er der kun opsat

rammer for hverdagen, som efter

Jette Rasmussens optik skal give

eleverne mere plads til at tænke

over vigtigere ting, som hvem

man er, og hvad man vil.

De principper kan være både

dannende og usikkert for de

unge, mener lektor i pædagogik

på Roskilde Universitet, Ulla

Ambrosius Madsen:

“At leve uden regler kan

skabe en usikkerhed for de

unge, fordi de selv skal skabe

kodekset for deres fællesskab,

og de ved ikke nødvendigvis,

hvilke reaktioner de får fra andre

i forskellige situationer,” siger

hun. Det er et vigtigt dannelses-

element, når man på den måde

selv skal være herre over egne

regler og gøre sig sine egne

erfaringer, mener hun.

Ikke altid den samme konsekvensSamtidig med at reglerne er

sparsomme, er konsekvenser

også forskellige fra elev til elev.

“Vi havde en episode med

nogle elever, der for første gang

i skolens historie havde røget

hash,” fortæller Jette Rasmus-

sen.

Hun var blevet tippet fra

andre elever, der ville sikre sig,

at hvis de fortalte forstanderen

om eleverne, der havde brudt

reglerne, ville det ikke have

øjeblikkelige konsekvenser for

regelbryderne.

“Det viser jo, at de i deres fæl-

leskab tager hånd om hinanden

og vil sikre sig, at de elever, der

havde røget hash, ikke blev

smidt ud med det samme, men

i stedet hjulpet,” siger forstan-

deren.

Og konsekvenserne blev hel-

ler ikke entydige. To af eleverne

blev smidt ud på grund af andre

forhold, mens to andre fik lov at

blive på skolen under bestemte

forudsætninger.

“Det udfordrer deres retfær-

dighedssans, at A ikke har kon-

sekvens B for alle, men måske

i stedet C eller D,” siger Jette

Rasmussen.

Det kan være med til at

opbygge erfaring for de unge,

mener Ulla Ambrosius Madsen.

“Det giver børnene mulighed

for at forstå nuancerne i verden,

som jo er større end årsag-

virkning. Det giver dem en men-

neskelig forståelse, at man som-

metider skal behandle nogen

forskelligt for at behandle dem

lige,” siger hun og påpeger, at

det for eksempel kan være helt

uoverskueligt for nogle elever at

blive sendt hjem, og så kan det

være nødvendigt at finde andre

løsninger for dem.

Ingen regler giver plads til ansvar “Vi har jo også faste rammer

for hverdagen. De skal tage til

På Brejning Efterskole har elever kun få faste regler, og brud på dem kan have forskellige konsekven-ser fra elev til elev. Det skaber plads til udvikling, mener forstander Jette Rasmussen. Noget, der kan være både udfordrende og usikkert for eleverne, siger forsker i pædagogik.Tekst: HELENE KRISTINE HOLST Foto: BREJNING FACEBOOKSIDE

HER OPDRAGES UNGE Næsten UDEN REGLER


( indspark )

ger i form af test og andet kan

være med til at flytte fokus fra

almene og dannelsesmæssige

spørgsmål.

“Vi skal være opmærksomme

på, hvilke værdier vi lægger

vægt på, når vi opstiller mange

regler for unge,” siger hun.

Samtidig påpeger hun, at man i

et fællesskab som på Brejning

Efterskole skal italesætte overfor

eleverne, at der ikke er helt

frie tøjler. De har mulighed for

medindflydelse under de faste

rammer.

“Med de meget kritiske briller

kan man måske mene, at det er

et pseudo-demokrati, fordi det

jo i sidste ende er skolen, der

bestemmer. Men hvis man itale-

sætter dette, undgår man netop,

at det bliver et problem, hvor

elever ikke kender grænserne

for deres medbestemmelse.

De er jo stadig skolens ansvar,”

siger Ulla Ambrosius Madsen.

morgenløb, og de skal spise på

de givne tidspunkter,” siger Jette

Rasmussen. Det er dog ikke ram-

mer, hun betragter som regler.

“Regler har konsekvenser.

Rammer giver derimod eleverne

mulighed for frivilligt at tage et

ansvar. Det ansvar finder du kun,

hvis du går i dialog med dig selv

og dem omkring dig,” siger Jette

Rasmussen og pointerer, at et

ansvar eleverne selv kan tage,

og som ikke bliver pålagt dem,

kan være planlægning af årets

udlandsrejse.

“Her sidder de med et budget

på 300.000 kr. Det kan for

voksne lyde som et stort ansvar,

men her er det vigtigt at være

opmærksom på, hvad de unge

egentlig har som fokusområde.

Det er meget mere udfordrende

og vigtigt for dem at finde ud

af, hvordan det sociale på turen

skal være. Hvem bor på værelse

med hvem,” siger Jette Rasmus-

sen og tilføjer, at de voksne skal

være opmærksomme på netop

dette, så de kan gå ind og løfte

ansvaret med eleverne, hvis det

bliver nødvendigt.

“Vi skal turde at lade dem

tage et ansvar. Det kan godt

være, det viser sig, at de ikke

kan bære det alene, men det

lærer de også af. Det kan stadig

blive en succesoplevelse, hvis

man sammen lærer af det i

evalueringsprocessen,” mener

forstanderen.

Frihed til en hvis grænseNetop det ansvar kan ikke ska-

bes under rigide regler, hvor der

ikke er plads til, at de unge selv

kan og vil tage ansvaret. Det er

efterhånden tilfældet i folkesko-

len og i nogle spejdergrupper,

siger forstanden.

Den holdning deler Ulla

Ambrosius Madsen, der mener,

at faste regler og målsætnin-

”Nogle mener, at man bliver bedre til at tage ansvar,

når vi bliver ældre. Men så kunne vi jo bare sættes os

ned og vente på at blive voksne"


GODT BRÆNDE TIL DIT BÅL: Fyr og gran:

godt til optænding –

giver ikke gode gløder

Birk:

godt til optænding –

giver ikke gode gløder

Bøg:

stor masse – godt til

glødebål

Ildbor. Læs mere på side 34

Bålet er en af de helt grundlæg-

gende elementer af friluftslivet.

Det skaffer os varm mad, tørt

tøj og varmen på en kold aften, men

fungerer i lige så høj grad som frilufts-

livets gadekær. Det er er her, man

samles, snakker, synger og tænker

store tanker. Men der er mange måder

at tænde et bål på. Fra at bruge de

oplagte redskaber som tændstikker

eller lighter, til at improvisere med rå

naturmaterialer. Som i alt godt hånd-

værk ligger succesen i forberedelse

og fokus på detaljen. Her vil vi stille

skarpt på de forskellige delelementer,

et godt bål består af, og hvordan du

kan tænde det med primitiv ild som

flint og stål og ildbor.

TønderFør du kan starte et bål, skal du samle

de optændingsmaterialer, der kan

starte bålet – også kaldet tønder. Det

kan lyde banalt, men for mange starter

et bål af noget papir og nogle større

brændestykker. Det kan du sikkert fint

få ild i, hvis du overhælder det med en

halv dunk lampeolie, men her vil vi fo-

kusere på, hvad der skal til når, du ikke

har lampeolie eller andre tændvæsker.

Tønder er en betegnelse for

meget brandbare naturmaterialer fra

forskellige planter, træer og græsser,

men fælles for tønderet er, at det skal

være tørt. Godt tøndermateriale er

mos, birkebark, græs, dunhammer,

fyre- eller grannåle. I den lidt større

skala, er granris en essentiel del af

optændingen. Her får du nemt fanget

an, og materialet giver hurtigt og

kraftig varme.

Flint og stålEn rigtig fin introduktion til primitiv

ildtænding, da det er relativt nemt

at skaffe materialer, få teknikken på

plads og dermed opnå succes med

at få ild. På mange måder er det en

primitiv og mere udfordrende udgave

af metaltændstikken, som består af en

flintesten og en genstand (fil eller lign.)

af hærdet stål, der slås mod hinanden,

så der dannes gnister. Det kræver lidt

teknik at få gnisterne til at flyve, men

man er langt med at finde en god

flintesten med gode skarpe kanter og

en god genstand af hærdet stål. Man

kan købe specielle ildstål i forskellige

museumsbutikker, men mindre kan

også gøre det. En udtjent gammel fil

gør det ganske fint.

Når du har de to elementer klar, så

er det tid til at lave en rede af mate-

riale, der kan fange dine gnister. Her er

meget fin ståluld, 000 eller finere, en

nem og tilgængelig måde. Finhedsgra-

den er afgørende for succes. Hvis du

vil udfordres mere, så er fint tønder af

naturmateriale også klart en mulighed.

Når du skal have fanget gnisterne i

din rede, så er det nemmest at holde

flintestenen ned i reden og slå med

din fil ned på stenen. Dermed sikrer

du, at gnisterne rammer inden for din

rede. Når gnisterne har fanget an, så

er det vigtigt at have tønder og optæn-

dingsbrænde klar til at fange an.

Metaltændstikker er en tunet


( guide )

med

Tekst: PETER TRANEVIG

Foto: ISTOCK OG MORTEN BJERRUM LARSEN

Kan spejdere ikke lave bål i regnvejr? Jo, de fleste, men det at tænde et godt bål med

materialer, du alene finder i naturen kommer ikke af sig selv – det kræver viden, learning-by-

doing og ikke mindst de rette materialer. Wide tænder her gnisten til primitiv ildtænding og

kunsten at lave et godt bål.

Vild


( guide )

udgave af flint og stål, da det er en nem og

sikker måde at få gnister på. Grundlæggende

består den af en magnesiumbelagt stang,

der, når man stryger den med hærdet stål,

kan frembringe meget varme gnister. Gnister,

der relativt nemt får fat i tørt tønder. Det kan

være en fin smagsprøve på primitiv ild, men

er også lidt som at spille med snydekoder.

Metaltændstikken er dog et rigtigt fint tur-

redskab, hvis sikre gnister tæller mere end

stilpoint.

IldborDet er en teknik, der er omgivet af meget

mystik, men er i sin enkelthed ikke så mystisk

igen – det kræver blot viden om, hvordan de

enkelte elementer spiller sammen. Et ildbor

består af fire dele: en bue, et bor, et bundpla-

den og et håndtag.

Selve boret er et stykke tørt rundt træ. En

god størrelse er ca. 25 cm i længden og en

god tommelfinger i tykkelsen. Det kan være

en god idé at finde en gren, der er en anelse

tykkere, så der er materiale til at snitte det

den til en form a la en blyant, så er nemmere

for snoren på buen at få fat. Top og bund

tilsnittes, så toppen er spids (lille friktion mod

håndtag) og bunden flad og en anelse rund

(stor friktion mod bundpladen).

Bundpladen kan se ud på mange måder,

men et udgangspunkt i en firkantet plade, der

er 5 cm bred, 2,5 cm tyk og 20 cm lang, er

en god start. I pladen skal der laves nogle v-

formede indsnit fra siden, hvor det forkullede

træstøv fra boret kan samle sig og falde ned,

når der bores. Udover v-formen ind fra siden,

kan det være en fordel, at det er bredere i

bunden end i toppen. En god måde at lave

snittet på er at forbore med sit bor ca. 2,5 cm

inde på pladen, så der kommer røg og en

brun markering. Fra centrum af markeringen

sætter man et smalt v ud mod kanten. Heref-

ter saver man det v-formede snit med en lidt

bredere bund end top.

Buen er relativ simpel. Et let buet stykke

træ, der ikke er alt for friskt og let at bøje kan

bruges. Hvis buen bøjer for meget kan det

være svært at få nok friktion mellem snor og

bor. En god længde er 50-60 cm. Her laves

et par snit i buen, så snoren kan gøres fast.

En god tykkelse på snoren er omkring 5 mm.

Snoren skal ikke være helt stram, da boret

skal sættes ind ved at vikles en halv omgang.

Det er vigtigt, at boret kommer til at sidde på

ydersiden af buesnoren, da det gør nemmere

at styre boret, når der trækkes.

Håndtaget bruges til at presse boret mod

bundpladen og styre boret når der trækkes.

En stump træ med en hulning, smurt med lidt

fedtet græs for at skabe mindre friktion, er en

fin og simpel løsning. Alternativt kan en sten

med hulning eller en termokop bruges. Det

vigtigste er, at der kommer mere friktion mel-

lem bor og plade end i toppen. Derfor kan det

godt svare sig at optimere på håndtaget.

Der er mange meninger om det rette træ

til ildbor. Det vigtigste er, at træet du bruger er

tørt. Når du finder det ude i skoven, er det en

god idé at finde et udgået træ, der stadig står

op. På den måde sikrer du, at træet er tørt og

til at bruge med det samme. Alternativt skal

du sanke materialerne og tørre dem, men det

gør det svært at fremstille et ildbor på tur.

Nogle sværger til blødt bor og hård plade,

andre omvendt. Jeg har fine erfaringer med

at finde materialet til begge dele fra samme

træ. Det kunne være et mindre udgået gran-

træ, eller en udgået/væltet pil.

Når der skal skabes gløder med ildboret,

vinkles boret i buen, og den flade del af

boret placeres i hulet i pladen. Man holder

bundpladen med den ene fod, griber med

den ene hånd på håndtaget og trækker buen

med den anden hånd, så boret roterer. Du

starter stille og rolig i buens fulde længde

med let, men fast tryk på håndtaget. Der vil

begynde at komme let røg. Derefter øger du

tryk og kadance, så røgen begynder at blive

tyk. Når den fede røg kommer og har ulmet

ud fra bunden af bundpladen i 5-10 sekunder

har du med en hvis sandsynlighed en glød

klar. Løft forsigtigt pladen og se til gløden. Du

kan med fordel have placeret et stykke birke-

bark under pladen, hvor gløden nu ligger på.

Drøs fint tønder over gløden og pust forsig-

tigt, til der kommer flammer, eller læg gløden

over i en rede af tønder og pust derfra.

Bål – fra flamme til ild Når du har fået en flamme skal du få den

til at blive til bål. For at få det til at lykkes er

der behov for tre elementer; ilt, varme og

materiale.

Ilt. Ilten findes normalt i store mængder i

vores atmosfære. Det er vigtigt i optæn-

dingsfasen, at brændet står op, fx som det

klassiske pyramidebål, da dette sikrer en god

tilførelse af ilt til ilden. Et bål, hvor brændet

står op vil brænde hurtigere og give mere

varme, end en type hvor brændet ligger

vandret.

Varme. Uanset hvilken teknik du bruger til at

få ild, så er grundreglen, at jo mere materiale

du får i gang jo nemmere er det at få gang i

næste trin. Et enkelt stykke papir er fx ikke

nok.

Materiale. Det er her forberedelse betaler

sig. Optændingen kan med fordel deles op i

tre faser. Først antændes tønderet – det ma-

teriale, der kun skal en gnist eller glød til at

antænde. Dernæst lægges kviste, birkebark

eller granris på. Når det er tændt placeres

små pinde oprejst i en cirkelform. Det er

en pyramideform, hvor ilden kan slå op om

materialet og tilføres godt med ilt. Hvis du

kaster for stort brænde på for tidligt dør dit

bål. Sørg for, at dit materiale lægges tæt nok

på flammen, så det kan få fat.

Tip: Sørg for at dit bål har høj kernetemperatur og fyres med tørt brænde, så undgår du

store mængder af røg.

CO2

Stadionlampe i lommeformVi har før haft lommelygter med. I sidste nummer af Wide (marts 2015) fortalte vi om en hightech lygte, der kunne lidt af hvert. Endnu engang har vi en lommelygte med, men denne er ikke taget med, fordi den har tusind forskellige funktioner. Den er old school, om man vil. Til gengæld kan den lyse. Lygten hedder Fenix, og den lyser med forskellig intensitet og styrke. Turbo-mode er det kraftigste, og her skal man ikke kigge ind i lyset. Den lyser med op til 4200 lumen. Det er en projektør værdigt. Og det er langt mere end f.eks. den populære pandelampe Petzl Nao, der lyser med maximalt 575 lumen. Med Fenix går du ikke glip af noget som helst i mørket. Tjek: www.fenix-store.com

Gearnews

Højteknologisk karabinHer er en karabin formet som en el-guitar, der kan bruges til at smadre glas, åbne øl og bruges som svensknøgle. Det er ret cool. Men det er ikke grunden til, at denne dims har fundet vej til Wides gearsektion. Det har den derimod, fordi den er udstyret med en NFC-chip. NFC – near field communication – er efterhånden standard i langt de fleste smartphones. Det er en lille chip, der, når den kommer helt tæt på en chip-læser, kan bruges til alt fra betaling til åbning af døre. Du kan selv indstille chippen i karabinen og dermed selv bestemme, hvad den skal kunne aktivere. Tjek: www.carabinsi.com

KaninskoeneEr næste generation af løbesko på vej? Der er i hvert fald nogen, der påstår, at disse smarte sko er det næste skridt for løbesko. ENKO hedder de. Og de er udstyret med en lille fjeder, der kan give dig ekstra energi og sikre dig bedre stødabsorbering. Det skal give den optimale løbe-oplevelse. Tilmed bliver skoene produceret specielt til hver enkelt, så de er tilpasset skostørrelse og kropsvægt. Tjek: en.enko-running-shoes.com

Energi lige ved håndenDette er opladeren, der sørger for, at din telefon altid har strøm i ødemarken. Det er et cover, du

sætter uden på din smartphone. Det er både leveringsdygtigt i sikring mod vind og vejr – og

strøm. Her er en opladergadget, der hverken kører på vand, vind eller ild. Den kører på helt almindelig håndkraft. Bagpå coveret sidder et

håndtag, der, når du drejer på det, giver strøm. Producenten siger, at man med 1-minuts drejning får 40 minutters strøm. Og så kan du også sætte et USB-stik til coveret for på den måde at oplade

andre af dine dimser. Tjek:www.indiegogo.com/projects/never-be-

without-power-with-crankcase-crankbox#/story

AVANCERET, SIMPELT OG SYRET.WIDE BERETTER OM DE NYESTE LANDVENDINGER FRA GEARFRONTEN

Fjer bliver (måske) slået i gulvetFjer har i lang tid holdt udendørsentusiaster varme, lige meget om det er som del af jak-ker, soveposer eller klatretøj. De er både let-te og har en høj isoleringsevne. Men fjeren er dyr at producere og næsten ubrugelig, når den bliver våd. Fjerens afløser hedder måske Milkweed. Det er en plante, og den har ikke noget dansk navn. Fordelene står i kø: let – lettere end fjer, høj kompressions-evne, naturlig modstandsdygtig over for fugt, god isoleringsevne, fremkalder ikke allergi og er billig at høste og producere. Det nye materiale bliver i øjeblikket testet i primært jakker, og foreløbigt er resultaterne over al forventning.


VIRKELIGHEDEN

IDFA-PRISEN Står for International Documentary Film Festival Amsterdam

Det er verdens største dokumentarfilmfestival

Eva Mulvad vandt IDFA’s Silver Wolf Award, der er prisen for bedste mel-lemlange dokumentarfilm (mellem 30 og 60 min.)

Med prisen følger 10.000 euro

Man skal

LÆRE AFVIRKELIGHEDEN

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST

Foto: NIKOLAJ BRÜNNICH JESPERSEN

Eva Mulvad er dansk dokumentarist og skildrer virkeligheden, så både hun selv og andre kan lære af den. Hun kommer tæt på mennesker, fordi hun interesserer sig for dem. Noget, hun mener, vi alle kan blive bedre til.

EVA MULVADS BLÅ BOG Eva Mulvad er dansk prisvindende dokumentarist

Hun ville oprindeligt være jour-nalist, og har i den forbindelse arbejdet for Euroman, Politiken og Månedsbladet Press, der dog ikke eksisterer mere – derudover har hun arbejdet freelance på P4

Uddannet dokumentarist fra Den Danske Filmskole

Hun grundlage i 2007 Danish Documentary Production A/S sammen med andre danske instruktører

Hun var den første instruktør nogensinde til at få tilladelse til at filme en retssag

Nede ved havnen ved Kongens Nytorv i Køben-

havn har flere sat sig ud i solen for at nyde en

is eller en kold øl, da Wide kommer forbi på

vej mod næste udgaves portrætinterview. På

kontoret i en lejlighed længere oppe er arbejdsniveauet og

koncentrationen væsentligt højere. Her holder Danish Docu-

mentary til, hvor flere af Danmarks dygtigste dokumentarister

arbejder – i blandt dem Eva Mulvad.

Eva Mulvad er 43 år og uddannet fra Den Danske Film-

skole i 2001. Hun har vundet flere priser; blandt andet på

verdens største dokumentar festival IDFA for dokumenta-

ren Enemies of Happiness. Den handler om en afghansk

kvindelig politiker, der som 28-årig i 2005 stillede op til det

afghanske parlament.

“Jeg har altid villet fortælle historier. Jeg overvejede at

blive udenrigskorrespondent, men jeg fandt ud af, at det,

jeg virkelig var grebet af, var den grundige, kreative proces,”

fortæller Eva Mulvad, der netop har kunnet klemme os ind i

et travlt program, hvor hun som regel selv både interviewer

og filmer i sine dokumentarer. “Jeg vil gerne skildre virkelig-

heden, som den er lige nu. Fortiden er også vigtigt, men når

jeg kan relatere mine dokumentarer til mit eget hverdagsliv,

så synes jeg, det bliver rigtigt interessant,” siger hun. En kom-

mentar, der kan vække undren, når man tænker på netop den

type virkelighed, hun har skildret.


( interview )


Det er nemlig ikke rugbrøds-hverdagen, som

de fleste kender den. En af hendes dokumen-

tarer skildrede en mor og datters liv, efter at

deres rige mand og far døde. De var derefter

efterladt uden penge eller erfaring med hver-

dagsliv og arbejde. En anden af Eva Mulvads

dokumentarer kiggede nærmere på en dansk

koloni i Argentina, mens en tredje har givet et

indblik i en gruppe privilegerede ældre, der

boede sammen på et gammelt kloster.

At se sig selv i andre“Jeg vil gerne lære noget af virkeligheden.

Af de dokumentarfilm, jeg laver. At få indblik

i andres liv – også når det er anderledes end

mit eget – får mig til at fundere over mit eget

liv,” forklarer Eva Mulvad.

“Noget af det mest effektive til at få nogen

til at ændre mening, er at blive følelsesmæs-

sigt påvirket.” Hun fortæller om et eksperi-

ment i USA, hvor man forsøgte at ændre folks

holdning til homoseksuelle ægteskaber.

“Den bedste metode viste sig at være,

når homoseksuelle selv forklarede, hvad det

betød for dem at blive gift. Det at få noget

forklaret af nogen, hvor man bliver følelses-

mæssigt påvirket af det, de fortæller, det er

det største incitament til at ændre holdning,”

siger Eva Mulvad.

Det er netop det, hun vil have sine doku-

mentarfilm til at gøre.

“Hvis publikum lever sig ind i de universer,

jeg skildrer, kan de bedre forstå andre. Det

kan gøre op med mange fordomme og

fastlåste holdninger. Ambitionen er i hvert fald

at lave nogle dokumentarfilm, der berører

publikum og således bringer en til nye erken-

delser af en selv eller verdenen,” siger hun

om valget af de dokumentarfilm, hun laver.

Samtidig har hun også været fascineret af

dem, der levede i en form for forskudt univers

eller tidslomme som moderen og datteren

i Portugal eller dokumentaren om de ældre

privilegerede på Vemmetofte Kloster.

Det, mener hun, er med til at åbne en

fantasi om, hvordan livet ellers kunne være

eller har været.

“Moderen og datteren i Portugal lever nok

i en anden verden, end vi danskere er vant

til. Datteren siger, at hun heller vil dø end at

arbejde. De er så vant til at nyde, før de skal

yde. Vores danske hverdag handler meget

om det modsatte: at finde et arbejde, at yde

før man kan nyde. Men damernes anderledes

verdensbillede kan være et spejl, der kaster

nyt lys på det, vi ser som normalt,”

Forberedelse til virkeligEva Mulvad fortæller, at netop dokumentaren

om moderen og datteren skildrer en virke-

lighed, hvor mennesker har oplevet at være

rige og senere er gået hen og har mistet det.

“Det kan godt være, at alle danskere ikke

har været lige så rige som de to damer, men

sammenlignet med mange andre lande, er vi

jo voldsomt rige i Danmark. Den rigdom kan

gøre, at man glemmer at forberede sine børn

på, at de en dag skal klare sig selv, fordi man

gerne vil beskytte dem,” siger hun med refe-

rence til, at datteren i dokumentaren netop

aldrig har oplevet at skulle arbejde eller i det

hele taget klare sig selv.

Eva Mulvad påpeger, at netop sådan et

scenarie forstørrer emner, vi står overfor i

dagligdagen. Så kan vi komme til at over-

forkæle vores børn, fordi vi har det så godt.

Eller måske glemme, hvor godt vi har det og

i stedet læne os op ad en rigdom, vi har, men

som den næste generation måske ikke får.

“Jeg leder hele tiden efter de generelle

aspekter af livet, når jeg laver dokumenta-

rer. Det tror jeg også er derfor, man bliver

fanget af dem. Fordi de stiller os nogle helt

grundlæggende universelle spørgsmål,” siger

dokumentaristen.

Nysgerrig på andreNetop det at skildre virkeligheden og

relationerne i den kan både være en ensom

tilværelse men også medvirke til, at Eva

Mulvad kan komme helt tæt på forskellige

fælleskaber. Om det er i en koloni af efter-

kommere fra danske indvandrere i Argentina,

bofællesskabet på slottet eller en hverdag for

en kvindelig politiker i Afghanistan.

“Jeg synes jo ikke, det er synd for mig, når

jeg står alene uden filmcrew med mit kamera

på sidelinjen til det, der egentligt er de an-

dres fest. Jeg har jo mine egne fælleskaber

derhjemme. Man skal ikke være en del af det

hele, og jeg er jo på arbejde i de situationer,”

siger Eva Mulvad. Samtidig giver sidelinjen

hende også en mulighed for at komme helt

tæt på.

“Ofte oplever jeg, at folk er utrolig åbne,

når jeg kommer og interesserer mig for dem

og stiller spørgsmål om deres liv. Der kan

være ting, som er lettere at sige til mig, når

jeg kommer som fremmed og ikke skal indgå

direkte i hverdagen,” siger Eva Mulvad.

Derfor er livet som dokumentarist heller

ikke for alle, mener hun.

“Det kræver, at man er i stand til at lytte og

stille spørgsmål. Man skal hele tiden sætte sig

selv i baggrunden, og det, tror jeg bestemt

ikke, ligger til alle. Der er rigtigt mange, der

gerne selv vil snakke hele tiden,” siger hun.

Hun fortæller om nogle af sine tanker

om at være dokumentarist og i den funktion

næsten invadere andres liv og få dem til at

åbne op.

“Jeg tænker nogle gange over, hvor utro-

ligt lidt der skal til, når jeg kommer til nogen,

jeg påtænker at lave en dokumentar om. Jeg

oplever, at de efter næsten kun en halv time

er åbnet helt op og har en virkelig fortrolig

samtale med mig. Der skal ikke særligt

meget til, før du kan komme tæt på andre

mennesker,” siger hun. Noget der måske vil

overraske de fleste.

“Måske tager vi os ikke tid i vores nor-

male fælleskaber til at stille hinanden de her

spørgsmål og være oprigtigt interesserede i,

hvordan vi har det. Vi har det måske sådan,

når vi møder vores kæreste eller meget nære

venner, men i vores hverdagsrelationer er det

nok ikke noget, vi lægger så meget vægt på,”

fortæller hun om noget af det hun oplever,

når hun observerer verden.

Det, mener hun, er en erfaring man kan

tage med sig i livet. For, som hun påpeger,

vil man ofte opleve mennesker, som kræver

utrolig meget opmærksomhed, måske fordi

de ikke har fået det før. Men hvis man giver

dem det, så bliver det behov stillet, og så

slapper de mere af, mener hun. Men det er

også noget, man kan bruge på både godt og

ondt.

“Nogle gange kan det blive et skjul, hvor

man ikke selv kommer på banen, men får

de andre til at udkomme. Det skal man

også passe på med,” siger hun og påpeger

samtidig, at der jo også er brug for dem, der

fortæller de sjove historier og underholder

selskabet.

“Jeg synes nok, der er flest, som råber

højt blot for at blive hørt men omvendt, hvis

vi alle bare lytter, så bliver verden et meget

stille sted.”

”Jeg synes nok, der er flest, som råber højt blot for at blive hørt men om-vendt, hvis vi alle bare lytter, så bliver verden et meget stille sted.”

EVA MULVADS MEST KENDTE PRODUKTIONER: The Good Life – dokumentar om en velha-vende moder og hendes datter i Portugal, der efter ægtemanden død er efterladt uden en krone

Vores Lykkes Fjender – dokumentaren om den kvindelige afghanske politiker, der stiller op til parlamentet i Afghanistan

Kolonien – en dokumentar om en dansk koloni i Argentina

Med Døden til Følge – dokumentaren om en retssag med en mand, der havde slået sin bedste ven ihjel med et samuraisværd, det tog tre år at få tilladelse til at filme i retssalen

Slottet – portrætterer et ældre bofællesskab på et gammelt kloster, hvor en ny beboer flytter ind

Den sidste dans – en rørende og poetisk dokumentar om et plejehjem i Middelfart

( interview )

Adventurespejd-ligaen er en samling af 13 forskellige adventurespejd-løb,

der har masser af unikke udfordringer og oplevelser klar til dig og din patrulje.

Læs mere om adventurespejd og de enkelte løb på spejder.dk.

Kom til Adventurespejd

Kick-offSpark den nye sæson af Adventurespejd-ligaen i gang med et

fedt løb, sammen med din patrulje, og vær med til at fejre årets vindere. Det sker den 19. august fra 18.00-20.00

i både København, Odense og Aarhus.

SPEJDERNEMUGGEN PÅ:

?#@*&%!

Tekst: HELENE KRISTINE HOLST

Eva Mulvad, du har set en spejder-

video om PLan. Hvordan ville du

portrættere det, hvis du lavede en

dokumentar?

Den alder der handler rigtigt meget

om venskaber. De er i en alder, hvor

de skal til at tænke på, at de har et

selvstændigt liv. Der er en meget skøn

naivitet og renhed i den alder, hvor man

prøver, hvad den nye verden er i trygge

rammer, som en spejderverden er. Det

ville jeg undersøge nærmere i en doku-

mentar. Den alder, hvor man er ved at

danne sig en fornemmelse af, at verden

er stor. Man har brug for som barn, at

der er nogle gentagelser. Men når man

bliver lidt ældre, skal man opdage, hvor

meget forskellighed der er til i verden,

og hvor stor den er.

Der bliver sagt i videoen at: ”Her er vi

alle venner.” Hvad tænker du om det?

Det er måske rigtigt nok, og det kan

også sagtens være en ambition. Ofte er

der alligevel nogen, man holder sig til

for at være tryg. Den dynamik er inte-

ressant at se på. Hvornår har man brug

for gruppen, og hvornår har man brug

for en nær veninde. Hvornår tør man at

træde ud af flokken?

Hvad tænker du om det fælleskab,

du ser?

Vores tid kæver, at man skal vælge

en identitet. Vi skal vælge, hvad vi vil

med vores liv, vi er ikke bare født til en

bestemt rolle. Det kan være en fantastisk

frihed for dem, der ved, hvad de vil. Men

for dem, der ikke gør, tror jeg, at det

med at vælge sig ind i en gruppe ikke er

noget, der er givet til dig men derimod

et aktivt valg. Hvis man ikke kan finde

ud af det, kommer man ikke til at være

en del af en gruppe som for eksempel

spejder. Så kan det være svært at bruge

den frihed til selv at vælge, hvem man

er. Derfor er spejderene, som er med

i et fælleskab, bedre kvalificeret til at

skabe sig en identitet end dem, der ikke

vælger sig ind i et fællesskab.

Hvad kan ulempen ved fælleskabet

være?

I alle fælleskaber er der normer for,

hvad man gør. Det er ikke nødvendigvis

de samme normer, der er i resten af

samfundet, men det ser man ikke, når

man står midt i det. Man kan lave noget

fuldstændigt fucked up, eller bare køre

i de samme riller, fordi det er det, man

gør, og det, der anses som normalt i det

fællesskab. Fællesskabet kan frarøve dig

den kritiske sans.

Hvordan bliver man så opmærksom på,

hvad man gør, og hvorfor man gør det?

Det er vigtigt at få andre øjne på. Når

man er sammen med nogen, om det

så er et parforhold eller en stor ven-

negruppe, så er der en loyalitet, der gør,

at du ikke fortæller alt om det fælleskab

videre. Derfor er man nødt til at have

nogen, som er tæt på en men udenfor

det konkrete fælleskab. En man kan be-

tro sig til om det, der sker i fælleskabet.

Ellers kan det være svært at se, om det,

der sker, er normalt, og hvorvidt man

reagerer normalt.

I hver udgave stiller vi kritiske spørgsmål til vores portrætperson. I denne udgave har vi grebet konceptet lidt anderledes an, og bedt Eva Mulvad stille skarpt på vores organisation. Hvordan ser vi ud udefra?


Ascensionist Pack 35LDet her er rygsækken for de få udvalgte, der vil frydes over en løsning som kan håndtere tonsvis af klatregrej og har et bæresystem, der kan barberes ned, når vægten skal helt i bund.

1.099,-

kalenderAUGUST - SEPTEMBER - OKTOBER

Bliv en del af et fantastisk netværkHar du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivillige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

AU G U S T

FAMILIESPEJDDAG16. AUGUSTVil I være med til at invitere børne-familier på spejderoplevelser på en fælles familiespejddag? Vær med til at udbrede familiespejd og tilbyd børnefamilier i jeres nærområde at deltage i et arrangement, hvor de bliver introduceret til spejder.Info: dds.dk

ADVENTURESPEJD KICK OFF19. AUGUSTKom glad – inviter dine spejder-venner, dine tropsspejdere og klankammerater og få et par timer med udfordringer, fællesskab og præmieoverrækkelse for Adventure-spejd-ligaen. Man behøver hverken være med i en ligapatrulje eller have deltaget i den foregående sæson for at være med. Der bliver afholdt Ad-venturespejd Kick-off i både Aarhus, Odense og København.Info: spejder.dk

MØLLEÅSEJLADSEN22.-23. AUGUSTEr du ved at få abstinenser efter at have ventet et helt år siden sidst, sank

du sidst og måtte vade i land? Så er det snart tid til det igen. Mølleåsejlad-sen er en primibådsejlads, hvor du sammen med én eller flere makkere skal bygge en primibåd og sejle ned af Mølleåen fra Lyngby Mølle til Nymølle eller Rådvad.Info: spejder.dk

S E P T E M B E R

SOLARIS28.-30. AUGUSTSolarisløbet er en spændingsfyldt weekendhejk, hvor spejdere i alderen 14-17 og 18+ kan afprøve deres egne grænser og patruljens sammenhold. Samtidig giver løbet deltagerne inspiration og gode idéer til deres daglige spejderarbejde hjemme i de lokale spejdergrupper. Solaris er del af Adventurespejd-ligaen.Info: spejder.dk

NATHEJK18.-20. SEPTEMBERNathejk er en blanding af hejk og natløb for tropsspejdere og seniorer. Patruljerne skal smugle genstande gennem løbet uden at blive fanget af banditterne (seniorerne). Det er godt at kunne snige sig afsted om natten

og gemme sig i krattet. Patruljerne står selv for overnatning og mad undervejs. Nathejk er en del af Adventurespejd-ligaen.Info: spejder.dk

O K T O B E R

DILLELØBET3.-4. OKTOBERDilleløbet er et udfordrende adven-turespejd-løb for topersoners sjak for alle tropsspejdere i hele Danmark. Løbet finder sted i Gribskov i Nordsjæl-land og varer lidt over et døgn. Der er plads til 40 sjaks og løbet bliver hurtigt udsolgt, så værd klar ved tasterne når tilmeldingen åbner den 15. juni. Info: spejder.dk

UDDANNELSES- MARKED3.-4. OKTOBERUddannelsesmarkedet er stedet, hvor ledere, seniorer og bestyrelsesmed-lemmer uddanner sig! Om du søger praktiske færdigheder, teoretisk basisviden eller vil høre om håndtering af børn med særlige behov, så er det stedet, hvor du finder det hele i skøn forening.Info: dds.dk/move

PLAN & SPARKUGE 42Over 1300 spejdere tager ikke fejl. PLan og Spark tilbyder fantastiske kur-ser med masser af indhold, oplevelser og venner for livet. Info: dds.dk/move & spejder.dk

Foto: FREDERIK A. ROM

NYT MOVEPÅ GADEN!TJEK DET NYE MOVE FOR FULDT OVERBLIK OVER

EFTERÅRETS MULIGHEDER FOR UDDANNELSE.


Inspiration fra aktivitetsdatabasenAktivitetsdatabasen er fyldt til renden med fede aktiviteter. Wide har fundet et par af dem.

Tjek databasen ud på: dds.dk/aktiviteter

Foto: ISTOCKPHOTO

TUR TIL STRANDEN: HVAD FINDES DER PÅ STRANDEN OG I SALTVANDSpejderne lærer om saltvand og hvilke dyr der lever heri, ved at fiske planter og dyr fra stran-den i net. Aktiviteten er en del af Haletudse-mærket.

Alder: MikrobeAktivitetstype: Natur og friluftslivVarighed: 120+ minutter

VejledningFortæl spejderne, at i dag er vi ved en strand, og ved stran-den er der altid saltvand. Spørg dem, om de ved hvad salt-vand er? Fortæl dem, at i havet er der saltvand – vand med salt i – men i søer og åer er der ikke salt i vandet, det kalder man ferskvand. Hvis ferskvand er rent, kan man drikke det.

Fortæl også, at det ikke er de samme fisk og andre dyr, der kan leve i ferskvand, som der lever i saltvand. I dag skal vi finde ud af, hvilke dyr der lever i saltvand. Alle børn bliver udstyret med fiskenet, så de har mulighed for at fordybe sig ved at finde både dyr og planter i vand-kanten. Hvis I finder rejer, kan I koge dem i tragiaen og spise dem som små smagsprøver – det er et sikkert hit! I kan også spise planter fra stranden, fx i salat.

MaterialerForskellige karLupFiskenet – til alle!OpslagsbøgerTrangia til at koge rejer Har I waders skal de helt sikkert med!


KORTTEGNING PÅ STRANDEN ELLER I SKOVENTag et udsnit af et nemt 4 cm kort og få

spejderne til at genskabe kortet med

naturmaterialer. mens i snakker om hvad

de forskellige dele af kortet viser.

Alder: Mikro, Mini

Aktivitetstype: Orientering, Natur og friluftsliv,

Kreativitet og håndelag

Varighed: 30-60 minutter

VejledningSpejderne deles ind i små grupper på ca. 5.

De får hver et stykke kort fra et 4 cm kort

(det må ikke være for svært)

Det skal de genskabe med natur materialer på jorden/

stranden eller hvor det nu lige passer. Det er en god

mulighed for at snakke med dem om hvad signatu-

rerne betyder.

MaterialerPrintet stykke kort

Naturen

BENNIS BAGSIDE

wide #13 2015

Documents