wide #16 2016

MAD

FIKSFAKSERIETSPISER

FORÅRET

MAGASINET OM OUTDOOR & LEDELSEMARTS 2016

KOM MED PÅ

RULLENDE EVENTYR

I CARIBIEN

TEMA

GRUPPEN UNDER LUP

WideBØRN & UNGE GEAR INTERVIEW VIDEN FOTO LEDELSE KALENDER

MØD SMØRMAND OG MANUSKRIPTFORFATTER ADAM PRICE

Spejder med Price

Ny serieBÆKHUS BESØGER

20

4 NOTER OG NYHEDER

Spejderwizzer, spejdernews

og spejdergram

10 PSYKE + SUNDHED

Naturen genopbygger hjernen

12 EVENTYR PÅ HJUL

På løbehjul til Caribien

20 TEMA

Gruppen under lup

26 FIKSFAKSERIET

Smag på foråret

28 DET PLEJER VI AT GØRE

Traditionerne genovervejes

30 UDVIKLING I BØRNEHØJDE

Gør hvad der er bedst for barnet

32 NYE NORSKE FJELDREGLER

Forandret brug af fjeldet fører til

nye retningslinjer

35 GEARNEWS

Nyt fra gearfronten

36 SPEJDER MED PRICE

Interview med Adam Price

40 BÆKHUS BESØGER

Ny serie - Live fra spejderlandet

42 KALENDER

Kolofon Wide handler om ledelse, børn & unge og outdoor. Udgivet af

Det Danske Spejderkorps.

Forsidefoto: All over press

Adam Price er nok mest kendt fra programmerne Spice med

Price, han lavede sammen med sin bror. Men udover at være glad for mad, er han også glad for spejder. Læs

med s. 36

RedaktionPeter Tranevig, [email protected]

(ansv. redaktør),Peter K. Maul

(assisterende redaktør), Frederik Lindhardt, [email protected]

(assisterende redaktør), Helene Kristine Holst (redaktør),Lauge Eilsøe-Madsen, Nanna Dahl, Line Topsi

Hedegaard, Ditte Barslund Monica Barrera Lyby,

Sofie Hougaard, Lasse Bækhus,Simon Holst Jensen,Martin Vind Larsen

Layout: Aller Client Publishing

Annoncer: [email protected]

Oplag: 12.950

Tryk: Reklame Tryk, ISO 14001 miljøcertificeret.

Se deadlines for korpsets udgivelser: Wide, TRACK og

SpejderSnus på dds.dk.

BemærkArtiklerne i Wide dækker ikke nødvendigvis over redaktio-

nens eller korpsets synspunk-ter. Wide bringer ikke alle

indsendte indlæg, men giver en tilbagemelding herpå. Det er en god ide at aftale indlæg med redaktøren på forhånd.

RettighederNår du afleverer tekster og

billeder, giver du Det Danske Spejderkorps rettighed til at bruge tekst og billeder

på både papir og internet i Det Danske Spejderkorps-

sammenhænge. Redaktionen forbeholder sig desuden

den fulde ret til at redigere i materialet.

[email protected]

DDS generelt: [email protected]

www: spejder.dk & dds.dk

Vagttelefon uden for kontortid: 32 64 00 99

Det Danske SpejderkorpsKorpskontoretArsenalvej 10

1436 København KTlf.: 32 64 00 50

36

12

INDHOLD

35

30

2 WIDE • MARTS 2016

( leder )

Fo

to: M

AD

S D

AN

QU

AH

SÅDAN STÅR DER i udvik-

lingsplanen frem mod 2020,

der har gruppelivet i fokus.

Hver uge mødes mere

flere tusinde spejdere rundt

om i landet i de lokale grup-

per for at dyrke en fælles

interesse for fællesskab og

friluftsliv.

Men spejderlivet leves ikke

kun i de ”almindelige” grup-

per. Der begynder at komme

flere og flere grupper, der organiserer sig på nye måder og på tværs af geografiske skel.

Det ses måske tydeligst i de mange PLan-teams, der hvert år mødes og har det ligeså sjovt som deltagerne, når de

planlægger og eksekverer Uge 42.

Men det ses også i nyere konstellationer som CONTRA, hvor halvvoksne og unge mødes om at skabe stærke aktivi-

teter for seniorer. Eller Adventure Gruppen, der samles fra hele landet for at arrangere spejderevents som adventure-

spejdløbet Seditio, PUF Perm og en konference om adventurespejd (du kan læse mere om Adventure Gruppen i dette

nummer).

Med Den gode gruppe, der udkom i efteråret, kom gruppernes udvikling for alvor i rampelyset. Og vi lader lyset være

tændt i denne udgave af Wide. Vi sætter gruppen under lup for at blive klogere på, hvad der skal til for, at man kalde

noget for en gruppe? Der findes jo mange forskellige grupper, men hvad har de tilfælles? Og hvad fungerer bedst?

Vi har spurgt en sociolog og tre gruppeledere, der leder tre forskellige typer grupper, for at blive klogere.

Derudover lancerer vi et helt nyt koncept. Tag med spejder Lasse Bækhus, når han tager rundt i det danske spejder-

land for at møde spændende spejdere, der har noget på hjerte. Denne gang kan du følge med, når Bækhus Besøger

Louise Dreisler, der står bag GetOut - en virksomhed, der arrangerer live escape games.

God læselyst

/Redaktionen

“ Vores mere end 400 grupper danner tilsammen hele fundamentet for Det Danske Spejderkorps.”

MARTS 2016 • WIDE 3

NOTER NYHEDER

Så hjælp andre med at blive det samme. Er du mellem 15 og 30 år, har du mod på

at udvikle nytænkende naturoplevelser og gennemføre dem som aktiviteter for

børn og andre unge – så har vi brug for dig. Du skal være UD-Entreprenør i Det

Danske Spejderkorps’ nye projekt: ”Helt i skoven”.

Som UD-Entreprenør bliver du uddannet til i teams med andre unge at skabe enga-

gerende naturoplevelser for børn og unge. Kun din og de andres fantasi sætter græn-

serne for aktiviteterne – det kan være alt fra pop-up aktiviteter til By Night-arrangemen-

ter til planlagte aktiviteter ved en af Det Danske Spejderkorps’ hytter eller indsigtsfulde

aktiviteter. Det eneste krav er, at de foregår udenfor i den fri natur.

”Helt i Skoven” løber af stablen 21.-23. april, og det skal give flere børn og unge

succesfulde helte-oplevelser i naturen ved at vise dens mange forskellige sider og

udfoldelsesmuligheder.

Spejderledere, forældre og institutionspersonale skal udfordres, så de i stedet for

at spørge deres børn og unge ”Hvad har du lavet i dag?” spørger ”Har du været vild i

skoven i dag?”. ”Helt i skoven” er en indsats under Børneliv er friluftsliv og støttes med

midler fra Nordea-fonden. Derfor er kursusdeltagelsen gratis.

Læs mere på dds.dk eller tilmeld dig på Blåt Medlem.

ER DU ”Helt i skoven”?

GRATIS

SVAR

// 1: Rejsegavekort// 2: Gåtur // 3: 46%//

4: Færre end 20// 5: Lidt over 600

spejderwizzer

LOTTERI

Hvad er hovedpræmien ved dette års Spejderlotteri?

Rejsegavekort – 100.000 kr. – Familietur til Legoland

SPØRGSMÅL 1

SPØRGSMÅL 3

SPØRGSMÅL 5

SPØRGSMÅL 2

SPØRGSMÅL 4

SPEJDERE I VERDENHvor mange forskellige spejderorga-

nisationer er der i verden?Lidt over 400 – Lidt over 500

– Lidt over 600

GRUPPER I DET DANSKE SPEJDERKORPS

Hvor mange medlemmer har de

mindste grupper?

Færre end 10 – Færre end 20

– Færre end 30

KEMI

Hvor stor en del af ilten på Jorden bliver dannet under havet?

6% - 26% - 46%

FRILUFTSLIV

Hvilken friluftsaktivitet er mest udbredt

blandt danske børn?

Træklatring – Gåtur – Løbetur


http://www.dds.dk

D. 21. maj lancerer Det Danske Spejderkorps en

helt ny national mærkedag: Sov ude-dagen.

Det er meningen, at det skal være en tilbage-

vendende årlig begivenhed, og idéen er at få så

mange som muligt – spejdere som ikke-spejdere

– til at bruge en nat i det fri.

Arrangementet skal gøre opmærksom på de

oplevelser, det nære friluftsliv kan tilbyde. Håbet

er, at vi spejdere kan starte en stærk outdoor-

tradition, som andre med tiden vil følge med på –

fx skoler, den lokale kajakklub, mountainbikerne i

skoven og mange flere.

Har I planlagt at afholde en Sov ude-dag i din

gruppe? Hvis ikke så tjek mere om arrangemen-

tet på dds.dk/sovude eller kontakt outdoorinspi-

rator, Dieter Toftkjær, på [email protected]

Og så tøv ikke med at tage fat i dine venner

og din familie og hiv dem med ud i naturen –

enten under åben himmel, i bivuak, shelter, telt,

hængekøje.

- ny mærkedag

SOV-UDE-DAG

Det Danske Spejderkorps

har modtaget 3,8 mio. kr.

til indkøb og renovering

af patruljebåde. Det er Nordea-

fonden, der står bag støtten, og de

er glade for at kunne bidrage til, at

flere børn og unge får muligheden

for at udvikle sig på havet. Fondens

direktør, Henrik Lehman Andersen

sagde i forbindelse med støttens

offentliggørelse: ”Med støtten vil flere

børn og unge kunne opleve glæden

og udfordringerne ved at deltage i

aktiviteter på vand og derigennem få

styrke deres selvværd og trivsel.”

Uddelingen samles i en båd-

pulje, som alle grupper i Det Danske

Spejderkorps kan søge. Puljen

forventes etableret 1. april 2016. Lige

nu arbejder Søarbejdsgruppen på

at udarbejde konkrete ansøgnings-

kriterier, så pengene kan bruges så

godt som muligt. Disse kriterier bliver

tilgængelige på dds.dk i løbet af de

kommende måneder.

Hele pressemeddelelsen kan

læses her:

dds.dk/nyheder/2016/01/4/stor-

fondsbevilling-til-soeaktiviteter

3,8 MIO. KR. til ny bådpulje


http://dds.dk/nyheder/2016/01/4/stor-fondsbevilling-til-soeaktiviteter

http://dds.dk/nyheder/2016/01/4/stor-fondsbevilling-til-soeaktiviteter

NOTER NYHEDER

Wide bringer et udvalg af de bedste spejderbilleder på Instagram.

SPEJDERGRAMVinteren har været fuld af spejdere - og mange af dem smed #spejder på højdepunkterne.

Smid #spejderwide på dit næste insta-gram-guldkorn, så kan det være, dit billede kommer med i næste num-mer af Wide.

@MARGRETHEGFGode mennesker er samlet på Island til Nordic Input for at komme med gode indspark til at gøre #Moot2017 super fed! #Spejder @detdanskespejderkorps

@DITTIEFLUFFYX3#spejder #yspdag16

@SPEJDERNESLEJRHvordan sætter du spor?

#ViSætterSpor #SL2017 #ViSesiSønderborg #Spejder #Fodspor #Spejderneslejr

#ErDetEnSLPinHvordanFårJegSådanEn

@AGINGERMINDVi gennemførte da Alli? #Før

#under #efter #spejder #spejderdk #klammefødder #Alligatorløbet

@SISSEL.AHar de hurtige sko på #mælke-kasseklatring #spejder

@FOTOJESPERPostmandsskab med for meget tid #ccmr

#spejder #sne #snehygge

@KASPERMUNKEkstra løbe tur på post 11, når man ikke kan ramme skiven med bue og pil. Altid populært efter 30-40 km. #ALLI #spejder


På Korpsrådsmø-det 2015 blev der stemt lovændrin-ger og beslutnings-forslag igennem. Det har givet anledning til at opdatere korpsets lovhæfte, som du nu kan finde i en revideret udgave på dds.dk.

Koordinering og

møder på tværs

af udvalg fyldte

dagsordenen, da 150

frivillige planlæggere

af Spejdernes Lejr 2017

sidste weekend i januar

var samlet i Sønderborg.

Mange ting er allerede

lagt på skinner, men der

er stadig meget, der skal

koordineres.

Spejdernes Lejr 2017

er Danmarks største

spejderlejr, hvor 40.000

danske og internationale

spejdere mødes i Søn-

derborg fra d. 22.-30. juli

2017. Søren Hesseldahl,

konstitueret lejrchef, for-

tæller, hvordan arbejdet

med at få det hele plan-

lagt skrider fremad: ”Lige

nu er det blandt andet

budgetter og planlæg-

ning af praktiske detaljer,

der fylder meget. Vi skal

blandt andet have lavet

ny hjemmeside, og vi

skal være klar med et ef-

fektivt system når 40.000

spejdere fra Danmark og

udlandet skal tilmelde

sig.”

Lejrens organisation

er delt ind i hovedudvalg,

som arbejder med

forskellige områder. Men

der er rigtigt mange

spørgsmål, der skal løses

på tværs af udvalgene,

og weekendens program

for planlæggerne hand-

lede i høj grad om at

skabe forbindelser. Over-

sættere mødte aktivitets-

udvalget, der mødtes

med HR-udvalget og så

videre. Ved at gå rundt

på gangene kunne man

lytte med på samtaler om

alt fra den store centrale

scene til hvor spejderne

skal gå hen og spørge,

når de har mistet ting.

”At sætte 40.000

spejdere ud på en mark

ved Sønderborg svarer

jo til at banke en mindre

provinsby op. Men det

skal handle om meget

mere end det praktiske,”

siger Søren Hesseldahl

og tilføjer: ”Vi vil sætte

spor med lejren – både i

den enkelte spejder med

en stor oplevelse – men

også i hinanden gennem

fællesskabet. Og så

kommer vi jo helt sikkert

– på en god måde – til at

sætte spor i Sønderborg

og omegn.”

Der er lige nu cirka

350 frivillige tilknyttet

lejren. Du kan tilmelde

dig lejrens nyhedsbrev

på spejderneslejr.dk/

nyhedsbrev og melde

dig som frivillig på lejrens

hovedside.Folkene bag lejrens call-center diskuterer, hvordan den store opgave med at besvare spørgsmål skal gribes an.

Lørdag aften var der workshop, hvor alle frivillige kom med input til hvordan tørklæder til lejrens frivillige skal se ud.

Få et GRATIS 12-timers førstehjælpskursusFlere spejdere skal kunne førstehjælp. I 2014 modtog Det Danske Spejderkorps 1 mio. kr. fra TrygFonden til at forbedre korpsets første-hjælpskompetencer, og allerede nu har de første 50 spejdergrupper og –teams afholdt kurser.

Det Danske Spejderkorps har indgået et samarbejde med Røde Kors med henblik på at uddanne endnu flere. Er du leder? Så saml 12-16 personer over 15 år, hvoraf mindst halvdelen har en lederfunktion i korpset, og send en mail med oplysninger til udviklingskonsulent, Christian Tolstrup, på [email protected]. Så kan I få et gratis 12-timers kursus, der er godkendt af Dansk Førstehjælpsråd.

Læs mere om tilmeldingen på: dds.dk/gruppeliv/tilbud-til-gruppen/tilbud-om-foerstehjaelpskursus

LOVHÆFTE 1

II DIVISIONEN

Lovhæfte 2016-2018

NYT lovhæfte

SPEJDERNES LEJR forbinder prikkerne


mailto:[email protected]

http://dds.dk/gruppeliv/tilbud-til-gruppen/tilbud-om-foerstehjaelpskursus

http://dds.dk/gruppeliv/tilbud-til-gruppen/tilbud-om-foerstehjaelpskursus

65.68849209999999, 18.126169300000015°

Niels Ebbesens Gruppe på vandretur på det nordlige

Island nær Akureyri. Solbriller med ekstra meget fart på

er fundet frem. Det er fuldt forståeligt, når der også er fuld

fart på solen.

Foto: Morten Bjerrum Larsen

( snap )


( psyke + sundhed )

Benny Jensen arbejder med psykisk sårbare. Han bruger aktivt naturen i sit arbejde,

når hjernen skal genopbygges, og energien og lysten genfindes. Wide har talt med

ham om, hvad det er, naturen kan gøre ved stressede hoveder og kroppe.

Tekst: DITTE BARSLUND – WIDE REDAKTIONEN. Foto: SØREN CARLSEN, MORTEN BJERRUM LARSEN og ISTOCK

“Tab for alt i

verden ikke lysten

til at gå”


Stress af i hverdagenTillad dig selv at lægge arbejdet fra dig og gå en tur Når du har en lang dag på arbejdet eller i

skolen, er det en god idé at tage en pause og koble af. Det behøver ikke tage lang tid.

Du kan også gøre det til en vane med en gåtur på 30 minutter om dagen. Det vil komme følelsen af stress til livs, og du vil mærke mere overskud i dagligdagen.

Bevæg dig At bruge din krop hjælper din hjerne til at

slappe af, og det kræver ikke nødvendigvis en tur i Fitnesscenteret. Hvis du har lyst til en løbetur, så snør skoene og kom afsted. Hvis du derimod ikke magter de store anstrengelser, er det også helt okay – du hjælper din hjerne, uanset hvordan du motionerer. Mærk efter og følg din krops eget tempo.

Find den hurtigste vej til naturen Når bunken af arbejdsopgaver vokser sig

større, end du kan overskue, og du kan mærke dine stresssymptomer, gælder det om at finde den hurtigste vej ud i naturen. Hvis du befinder dig inde i byen, så tag bilen, cyklen eller det offentlige, så du ikke spilder tid på at finde vej gennem gader og stræder.

Kram et træ Hvis du er langt fra et

natursted, kan du lade det nærmeste træ være dit alternativ. Sæt dig med ryggen op af stammen, luk øjnene og træk vejret dybt.

“ Benny Jensen, natur-vejleder, socialpæda-gog og psykoterapeut v. Psykiatrisk Informati-onscenter, MiddelfartFoto fra: ”Tør du kysse skrubtudsen?”

For at hjernen kan restituere, skal krop-

pen bruges.” Sådan siger naturvejleder,

socialpædagog og psykoterapeut

Benny Jensen. Og hjernen har brug for hvile,

når stakken af papirer på skrivebordet vokser

og vokser, dagens opgaver synes umulige

at overkomme og stressen bobler lige under

overfladen.

Det slider på hjernen, når stresssymp-

tomerne viser sig. Hvis mængden af stres-

shormon stiger og kroppen bliver udsat for

fortsættende ’stressangreb’, kan det gå ind

og påvirke hjernedelen amygdala. Amygdala

håndterer vores frygt og tilhørende for-

svarsreaktioner. Ved stigende eller intens

påvirkning af angst, stress, depression eller

lignende risikeres det, at amygdala sender

skadelige stresshormoner ud til den del

af hjernen, der har indflydelse på vores

hukommelse og refleksionsevner, kaldet

hippocampus. På sigt kan stresshormonerne

få hippocampus til at skrumpe og derved

give langvarige skader i form af nedsat evne

til at huske og/eller åbne sig op for andre

mennesker.

Før i tiden troede man, at tabte hjerne-

celler ikke var til at genvinde. Men nu har

hjerneforskning vist, at det er muligt – og

løsningen er ifølge Benny Jensen lige for:

”Man kan få hippocampus til at vokse igen

ved at færdes i naturen.”

Sansestimulation og sansemotionBenny Jensens naturvejledninger tager

oftest udgangspunkt i en ”base”. I mange

tilfælde vil dette være en bålplads, hvor

deltagerne kan sidde og mærke naturen og

sig selv under rolige forhold. Dette kaldes for

sansestimulation.

Når sanserne gradvist bliver simuleret, og

den sansende føler sig klar, vil han eller hun

rejse sig og langsomt begive sig ud i naturen.

I naturen slår de biologiske mekanismer, vi

er født med, til, og jægerinstinktet kommer

op og prikker til os og får os til at ville gå på

opdagelse. Sådan begynder sansemotionen.

Succesoplevelser Når en psykisk sårbar har åbnet sig op til at

udforske naturen omkring sig, er det vigtigt,

at der er succesoplevelser i vente for at

fortsætte en fremgang i udviklingen. Suc-

cesoplevelserne lader mennesker tro på sig

selv og på, at det ikke er farligt at begive sig

videre. Benny Jensen fortæller: ”Det er lige

som at gå en tur på stranden og samle sten.

Det har alle prøvet. Når du finder en sten,

der er flot, har en smuk farve eller måske i

virkeligheden er et forstenet søpindsvin, så

er det en succesoplevelse for dig.”

Benny Jensen bruger succesoplevelser i

naturen til at få de psykisk sårbare til at åbne

op. Hvis basen for dagens tur er en bålplads

på stranden, har han sørget for, at der ved

den efterfølgende gåtur i strandkanten vil

være små kulturhistoriske genstande gemt,

som de deltagende så kan finde, når de

begynder at bevæge sig ud i deres sanse-

motion.

”Når de så har fundet noget og har kigget

på det et stykke tid, vil de automatisk blive

nysgerrige og begynde at stille spørgsmål

som: ”Brugte de virkelig det her redskab for

7000 år siden?” Når jeg så svarer dem, vil

jeg også altid følge op med at spørge, hvad

de tænker om det. På den måde bliver deres

tanker imødekommet, og det er mig, der er

i deres rum – i stedet for, at jeg trækker mit

rum ned over hovedet på dem.”

De rette ordBenny Jensen fortæller historier om stenal-

deren ud fra de forskellige kulturhistoriske

genstande. Han gør det for at skabe et fun-

dament for samtale. Kulturhistorier handler

ikke om arbejde eller familie, det er derfor et

ufarligt at snakke om, hvilket gør det nem-

mere at stille spørgsmål og dele tanker.

Samtidig er han meget bevidst om, hvilke

ord han bruger: ”Jeg bruger heller ikke ordet

”motion”, men udtryk fra hverdagen man

lettere kan forholde sig til. Eksempelvis siger

jeg ”skal vi gå en tur?” i stedet for ”lad os

motionere”. Ordet motion forbindes af mange

med en svedetur i fitnesscenteret eller en

lang løbetur,” siger Benny Jensen og under-

streger, at det er vigtigt at bruge neutrale

udtryk og gøre det klart, at det er okay at

tage tingene i sit eget tempo og mærke efter,

hvor meget man selv kan magte. “Tab for alt i

verden ikke lysten

til at gå”Hjerneforskning har vist, at tabte hjerneceller kan

vindes tilbage. At færdes i naturen er en af løsningerne.

Sådan påvirker naturen din hjerne

Amygdala

Stress-hormoner

Stress-hormoner

Formindsket hippocampus


NICOLAI BANGSGAARD Er født i 1976 i Middelfart, hvor han også er opvokset

Antropolog, eventyrer og foredragsholder

Har rejst i 104 af verdens 195 lande.

Cyklede jorden rundt i 4 år fra 2006-2010 – tilbagelagde 62.180 km gennem 53 lande på seks kontinenter på to hjul. Turen var planlagt til to år, men endte på fire.

Udgav bagefter bogen ”SOLO – 4 år jorden rundt på cykel”.

Er i gang med at forberede et nyt foredrag om sin løbe-hjulsrejse

( eventyr )

Prøv at lukke øjnene og forestil dig en

caribisk tropeø. Strande, hvor azurblåt

havvand bølger op på det hvide sand

og slikker palmerne om stammefødderne.

Langs vejkanten er der boder med saftig

mango og ananas at læske sig med i den

hede tæt-på-ækvator-sol. Afslappede lokale

mænd og kvinder, der hænger ud, hører reg-

gae og nyder livet.

Pludselig spotter du noget uventet: en

noget blegere, lyshåret fyr ruller forbi på lø-

behjul. Et løbehjul? I Caribien?! Hvis du synes,

det lyder mærkeligt, så prøv at forestille dig,

hvad de lokale mon tænkte, da de fik øje på

det syn!

Syv uger på et løbehjul? Go!”Jeg kan godt lide at have min egen trans-

portform, men det er lidt bøvlet med f.eks. en

cykel, når der er en masse øer og man skal

ud og flyve. Helt tilfældigt dukkede løbehju-

let op som mulig rejseform, og jeg gik i gang

med at undersøge det,” fortæller manden på

løbehjulet: Nicolai Bangsgaard.

Han er en 39-årig antropolog fra Danmark,

som har gjort det til sin livsstil at rejse verden

tynd, gerne med transportmidler vi andre ville

bruge på turen ned til konditoren – ikke til

andre kontinenter. Som nyuddannet cyklede

Nicolai Bangsgaard for 10 år siden jorden

rundt i fire år, så denne gang ville han prøve

en ny form for transport.

Han kunne ikke finde information om

andre, der havde brugt det lidt pudsige trans-

portmiddel, og det gjorde kun tanken mere

tillokkende. For Nicolai Bangsgaard er en

vigtig del af det at rejse nemlig udfordringen

i, at han ikke bare kan slå op i en manual og

følge en opskrift for turen.

Som de fleste andre voksne mennesker

havde han ikke rullet rundt på det køretøj,

mange kender fra deres barndom, siden han

At presse livets citron På et løbehjul i CaribienNicolai Bangsgaard har rejst i flere lande, end du kan tælle på ti hænder. Hans seneste eventyr bød på øhop i Caribien på et noget utraditionelt køretøj. WIDE har mødt ham til en snak om glæden ved at rejse med sit eget transportmiddel og ikke at være i stand til at nøjes i livet.Tekst: SOFIE HOUGAARD NIELSEN Foto: NICOLAI BANGSGAARD

Det meste af bagagen havde Nicolai Bangsgaard i en dry bag, som han bandt fast til løbehjulets styrepind – resten havde han i en løberygsæk.


var, ja, barn. Der måtte derfor et par testture

til for at lure teknikker af og undersøge, hvor-

dan det kunne være muligt at have bagage

med til syv uger på farten.

”Jeg har jo ikke stået på løbehjul i 30 år og

har aldrig ejet ét, så det var sådan noget med

at finde ud af ’efter 10 skub med det ene ben,

så blev det træt’ – kan man så skifte over i

fart?”, forklarer Nicolai Bangsgaard med et

smil.

Frihed og fronten mod verdenKøretøjet bestod prøven, og i efteråret 2015

satte Nicolai Bangsgaard kursen mod en

ny region med løbehjulet under armen. I

Caribien viste det sig at være ideelt som

transportmiddel, fordi øernes størrelse gjorde

det nemt at komme rundt. Oftest kunne løbe-

hjulet komme med som håndbagage, hvilket

kun gjorde rejsen nemmere.

”Når det er fladt er det et glimrende trans-

portmiddel”, fortæller Nicolai Bangsgaard

muntert. Det var det dog sjældent i Caribien,

så indimellem måtte han hoppe af og trække.

Til gengæld kunne han få rimelig god fart på,

på vej ned af bakken igen. Endda så meget

fart, at WIDE har lovet ikke at sige det til

nogen!

Det længste, han kørte på én dag, var 70

km på Barbados, og på de syv uger nåede

Nicolai Bangsgaard gennem ni lande og to

territorier (område, der hører under en stat,

red.). Når han vågnede i sit telt eller en seng

hos en lokal couchsurfing-vært, havde han

sjældent planlagt dagens program. Af sted

på løbehjulet, ud og opleve landet. Nicolai

Bangsgaard kan godt lide at få sved på

panden, men ruller ikke hurtigere, end at der

er tid til at se på naturen, lokale markeder

og få en snak med nysgerrige mennesker

undervejs.

”Folk gloede, måbede og ville prøve en

tur”, fortæller han glad om reaktionen rundt

på øerne. ”Nogle råbte ’scooter boy’ og

spurgte, hvor motoren sad henne.”

Udover udfordringen ved at prøve en

ukendt rejseform, giver det også Nicolai

Bangsgaard en højt værdsat følelse af frihed,

at han selv kan bestemme, hvor hans to hjul

tager ham hen.

”At være uafhængig er en af hovedgrun-

dene til, at jeg rejser. At være fri, selvom ’fri’

har fået den der lidt negative konnotation

af at ville slippe væk eller vende ryggen til

noget. Det er på ingen måde det, jeg gør.

Jeg vender fronten mod verden,” uddyber

eventyreren.

Pløkket fast til nuetEn aktiv rejseform, der giver mulighed for at

opholde sig meget udenfor er således en

central del af rejserne for verdensfareren.

Naturen og elementernes måder at forme

omgivelserne på giver Nicolai Bangsgaard

en følelse af at skulle indordne sig på sin

’plads’ som menneske:

”Det at mærke elementerne og kunne

værdsætte vejret, også når det ikke viser

sig fra sin skønneste side,” fortæller han

med en rolig stemme, dog tydeligt fyldt af

begejstring. ”Man bliver tvunget til at være

ydmyg over for vejret – at respektere, at man

er den lille i det spil. Den ydmyghed kan jeg

godt lide.”

Men selvom motiverne på hans rejsebil-

leder synes at kappes om, hvilket der er

mest bounty-lækkert, er det dog ikke rene

badeferier, når Nicolai Bangsgaard ruller mod

nye horisonter. Hvor end han kommer hen,

skal han forholde sig til nye mennesker, der

gør tingene anderledes end ham selv og er

nysgerrige på hans færd. Derudover vrimler

hans hoved non stop med en masse prak-

tiske ting: Hvad skal jeg spise? Hvad med

vand? Myg? Husk at få teltet tørret! Hvor skal

jeg overnatte i nat?


Antropologen elsker imidlertid de tanker, der rumsterer i ham på turene: ”Det er med til at fastholde mig i nuet, fordi

det er konkrete, hands on-ting, jeg skal

forholde mig til. Her-og-nu-overvejelser, der

pløkker dig fast til nuet for at bruge et cam-

pingrelateret udtryk,” forklarer han.

Selvom han godt kan lide at ”kende sin

plads i spillet”, er det også følelsen af ikke at

kende spillereglerne i en anden kultur, der

trækker ham ud over Danmarks grænser

gang på gang.

”Jeg kan godt lide kontrasten mellem at

være hjemme og at være ude på eventyr,

hvor jeg ikke kender dagen og vejen og

spillereglerne. Det tvinger mig til at være

opmærksom og forsøge at få ting til at give

mening. Det udvider min horisont for, hvad

mennesket er for en størrelse,” siger Nicolai

Bangsgaard.

Pak dig ud af undskyldningerne og kom af sted!Det er svært ikke at blive grebet af en spon-

tan rejsekriblen, når man hører om Nicolai

Bangsgaards evne til at kaste sig ud på

ukendt terræn. Selv mener han, det handler

om blot at gøre det, hvis man har lyst til at

prøve:

”Alle kan gøre det! Hvis man har en

nysgerrighed i sig, skal man holde fast i

den. Hvad kan jeg gøre for at stille den her

nysgerrighed? Det kan man ofte kun finde

ud af ved at prøve det af. Start med at pakke

en madpakke, låne et telt, liggeunderlag, so-

vepose og tage ud i en skov, 10, 20, 50 km.

væk fra ens bopæl,” lyder hans råd.

Når Nicolai Bangsgaard holder foredrag,

møder han ofte folk, der beundrer hans

handlekraft og ville ønske, de kunne gøre det

samme. Han påpeger, at han ikke er specielt

heldigere stillet end andre, men at han har

holdt fast i troen på, at der er et andet liv end

det gængse arbejdsliv. Men rejseentusiasten

er også ydmyg og taknemmelig for, at han

med foredrag, cykelrejser og bogsalg kan

fastholde det rejseniveau, han ønsker.

”Tag ud med en rygsæk, på cykel, på

kængurustylter. Livet er for kort til kun at

drømme og pakke sig ind i undskyldninger,”

lyder opsangen fra eventyreren.

Den ukuelige grundtroNogle mennesker tænker måske også, at

det er nemmere at blive hjemme – mere

sikkert. Men advarslerne er tit blæst op af

folk og myndigheder, og risikoen for, at der

sker noget, er ubetydelig lille, mener Nicolai

Bangsgaard, der forsøger at forholde sig

realistisk til, hvad der sker ude i verden.

”Det gælder om ikke at lade frygten

stoppe én,” argumenterer han og uddyber:

”Hvis man bliver hjemme, bliver frygten eller

fordommen aldrig konfronteret. Den får bare

masser af næring, når vi tænder for fjernsy-

net og åbner for radioen. Jeg er ikke skræmt

af, hvad medierne viser, for jeg har oplevet

så ufattelig meget godhed på egen hånd, og

der skal meget til at rokke ved det. Jeg har

stadig en ukuelig grundtro på, at mennesket

er godt.”

Og Nicolai Bangsgaard er på ingen måde

mæt af verden endnu. Han mener, det er en

manglende evne til at nøjes i livet, der får

ham ”ud over stepperne” i ukendte kontek-

ster, hvor hans sanser er åbne, og han får en

masse smukke oplevelser hver dag.

”Jeg kan ikke sige: ’Nu har jeg set nok’.

Jeg ville føle, at jeg går på kompromis med

noget, jeg ikke har lyst til. At jeg ikke får

presset livets citron til fulde,” siger Nicolai

Bangsgaard.

Selvom eventyreren var bortrejst næsten

halvdelen af 2015, mener han dog ikke selv,

hans rejsetrang er usund. Om end han et

splitsekund efter denne kommentar grinende

indrømmer:

”Det er godt med dig, Nicolai – nu tager

jeg jo af sted igen i morgen!”

EN EVENTY-RERS BAGAGEI Caribien havde Nicolai Bangs-gaard blot 10 kg med – inkl. telt, liggeunderlag, sovepose og svedtransporterende, outdoor og almindeligt tøj!

Løbehjulet vejede yderligere 4,5 kg.

Uundværlige ting for globetrot-teren er derudover: iPhone, som han bruger både som kamera og til at høre musik på, og til at finde vej gennem app’en Maps.Me, som kan vise vej offline

Læbepomade, uanset vejr og destination

En metalske, Nicolai Bangsga-ard har haft et tæt forhold til i 16 år: “Tilbage i slut 90’erne fandt jeg den her ene ske, som simpelthen bare er min favoritske! Den har den mest sympatiske udformning og en perfekt størrelse mellem en dessertske og en spiseske. Den er bare så rund og rar, og den er med mig på alle rejser. Du behøver ikke kniv og gaf-fel, når du har en ske.”

( eventyr )


KORINTH EFTERSKOLE ER DEN LILLE EFTERSKOLE MED DET STORE HJERTE...

Det er noget vi siger, fordi vi har et fællesskab, hvor du bliver accepteret, fordi du er dig. Vi er efterskolen for dig, som er vild med natur, friluftsliv, fællesskab, ansvar, sjov og udfordringer.

ADVENTURE & FRILUFTSLIV RIDNING GOURMET PROJEKTLEDELSE

SE MERE PÅ WWW.KORINTH-EFTERSKOLE.DK

DET HANDLER OM DIG

OG DIG OG DIG

OG DIGOG DIG

OG DIG

Første weekend i februar lyste hundredvis af pandelygter op i både Nordjylland og Sydsverige. Her fandt de to hårde adventureløb Wasa Wasa og Alligatorløbet nemlig sted, hvor deltagerne både fik afprøvet deres fysik, færdigheder og samarbejdsevner i vintermørket.

Foto WASA WASA: JESPER HANSEN, ALLIGATORLØBET: MATHIAS SØRENSEN

På løb i mørketPå løb i mørket

WASA WASA: Løbets tema var vikinger – og så skal man selvfølge-lig kunne støbe en torshammer i tin.

ALLIGATORLØBET: 50 sjak var tilmeldt årets løb, der foregik på Hallandsåsen i Skåne.

( foto )


WASA WASA: Limfjorden kræver sine ofre, men spejderen her slap med en våd sok.

ALLIGATORLØBET: Kort og kompas er faste ingredienser på Alligatorløbet, hvor gps er bandlyst..

ALLIGATORLØBET: I år skulle

deltagerne selv kreere dessert.

Aftensmad var der til gengæld

sørget for i form af stegt flæsk.

( foto )


( foto )WASA WASA: Tømmerflådesejlads på Limfjorden i februarmørket er en rigtig Wasa Wasa-specialitet. Og så er spørgsmålet lige, hvordan man kommer tørskoet i land?

WASA WASA: På en af posterne skulle deltagerne gennem en forhindrings-bane og samtidig vise, at de havde styr på Danmarkshistorien.

ALLIGATORLØBET: Ildboret er en særlig kunst, som de hårde sjak må mestre, hvis de vil vinde løbet.

Vil du eller dine spejdere med på adventureløb? Tjek facebook.com/adventurespejd og få over-blik over de kommende løb.


... der fortjener eller trænger til en ekstra oplevelse i sommerferien 2016? I den første uge af skolernes sommerferie kan alle børn og unge mellem 10 og 14 år deltage i BE Camp - syv dages forsmag på efterskolelivet på Brejning Efterskole i allerbedste sommerlejrstil. Syv dage med nye venner, efterskolerutiner, linjefag, og friluftsaktiviteter. Find ugeprogrammet og læs mere på www.brejning.dk/camp

HVOR? På Brejning Efterskole ved Vejle Fjord.HVORNÅR? Søndag den 26. juni til lørdag den 2. juli 2016.FOR HVEM? Alle børn og unge mellem 10 og 14 år.AF HVEM? Lærere og tidligere elever på Brejning Efterskole.PRIS? 1.475,- kr.

FOR ALLE MELLEM 10 OG 14 ÅR

EN EKSTRA “SOMMERLEJR”

KENDER DU EN JUNIOR- ELLER TROPSSPEJDER...

2016 02 - Helside - Wide - BE Camp.indd 1 03/02/2016 12.07

Mennesker grupperer sig hele tiden. Hvis nogen får en god ide, handler det om hurtigt at få andre med på den. Vi kan sjældent skabe de helt store og vilde ting selv. Men hvad er en gruppe egentligt? Hvordan fun-gerer den? Kan den sættes på formel? Og hvorfor har vi mennesker brug for at samles?

- WIDE undersøger gruppens DNA

( tema )

GRUPPEN UNDER LUP


“Hvis folk er absolut forskellige og

bliver ved med at insistere på, at

de er det, så er der ingen gruppe.

Man skal i et vist omfang kunne

svinge sammen.” Sådan siger sociolog og kulturfor-

sker, Bjørn Schiermer. Han fortsætter: ”At være i en

gruppe handler om fornemmelsen af at dele noget.”

Grupper kommer i utallige udgaver. Uanset udgave

og udformning er der kollektive energier i spil. Ener-

gier, som binder os mennesker sammen, og som er i

spil hele tiden. Bjørn Schiermer pointerer, hvordan vi

mennesker fx intuitivt ønsker at gøre det samme som

andre. Han siger: ”Hvis du fx tager til januarudsalg og

står der i køen. Der er et rush af mennesker. Pludselig

løber menneskene den ene vej, og så føler man en

irrationel tilskyndelse til at løbe med. Det tror jeg, de

fleste kender.” Men fællesskabsfølelsen kan også op-

stå ud af det blå i andre sammenhænge. Bjørn Schie-

rmer giver eksemplet, at man som passager sidder i

sin egen verden i bussen. Pludseligt sker der noget – en griner, buschaufføren siger

noget – og dermed skabes et social rum, hvor man trækkes ud af sin verden og ind i det

fælles rum, der spontant er opstået. Fællesskaber kan med andre ord opstå alle steder.

Vi deler nogetMen der skal mere til, hvis gruppen skal blive ved med at være en gruppe. De skal

holdes sammen af noget. ”Grupper bliver oftest holdt sammen af objekter. Det interes-

sante ved det er, at det symbol, begreb, objekt eller ideologi, man samles om, bliver

vigtigere alene fordi, man samles om det. Et bestemt objekt, flaget fx, kan blive helligt.

Det kan få en ukrænkelighed, som helt klart ikke ligger i flaget selv – det er jo bare et

stykke stof. Men alligevel gibber det i en, hvis det bliver brændt af.”

Symboler kan altså få en særlig attraktion. Et modeobjekt kan være populært i en tid,

men hvis man møder det igen tre år senere, ser det helt forkert ud. Den fascination, man

følte engang, lå ikke i objektet – det lå i gruppen af mennesker.

Symboler, ritualer, arbejdsdeling, afgrænsningBjørn Schiermer har ikke selv været spejder, man han kan tydeligt se nogle klare grup-

pemarkører i spejderverdenen. ”Fx tænker jeg, at Baden-Powell fungerer som et kol-

lektivt symbol for spejderne. Hvis nogen udefra ville genere Baden-Powell, ville man

internt begynde at aktualisere ham som symbol, og han ville givetvis få ekstra meget

betydning,” fortsætter Bjørn Schiermer.

Men det er ikke kun symboler, der binder grupper sammen, det gør ritualer også.

”Udover Baden-Powell er der vel også en del ritualer i den enkelte gruppe, som kan

bruges til at frembringe gruppefølelse,” siger han.

Ritualer bygger ifølge sociologen på forskellige former for rytme. Pointen er, at man

SOCIOLOGEN

Bjørn SchiermerBjørn er ph.d. og lektor

ved Københavns Univer-

sitet, hvor han underviser

og forsker i sociologi og

kultur. Han har skrevet

ph.d. om imitation og

kreativitet.

“ Gruppedynamikker fungerer ikke rationelt”

Wide har spurgt en sociolog og tre gruppeledere for at blive

klogere på gruppens DNA.


” Grupper over-lever ved at have stærke ritualer, der skaber fælles rytme, og ved at give folk fornemmelsen af at være vigtige i et fælles projekt”

helt konkret skal svinge godt sammen i en gruppe.

Bjørn Schiermer uddyber: ”Næsten alle de situationer

i livet, som vi føler intensivt, er nogle, vi deler med an-

dre, og hvor vi ligesom svinger i samme rytme – altså

noget, hvor der er ritualer.”

Ud over symboler og ritualer kan arbejdsdeling

også styrke gruppefølelsen, fordi man bliver afhængi-

ge af hinanden. ”Man kan også organisere det sociale

udefra ved f.eks. at sikre en arbejdsdeling. Hvis folk

samles om at løse nogle fælles opgaver, så holder det

det sociale sammen,” fortæller Bjørn Schiermer, inden

han fortsætter: ”Spejderbevægelsen har begge dele

– der er både et element af ritualer og ceremonier,

der giver en fælles rytme, og samtidig er der former

for samarbejde, kollektive opgaveløsning.”

En fjerde afgørende faktor, der kan være med til at

samle en gruppe og gøre den stærk, er afgrænsning.

Det vil sige det, at man til en vis grad definerer sig selv

som gruppe i forhold til noget, man ikke er. If. Bjørn

Schiermer er afgrænsning desværre en vigtig grup-

pefølelsesfremkaldende faktor – ’desværre’, fordi man

derved risikerer at få et lukket fællesskab. Men han

understreger samtidig, at ikke alle grupper definerer

sig selv gennem afgrænsning. Han peger på eksem-

plet med situationen i bussen, hvor der netop opstod

et fællesskab, som ikke byggede på en afgrænsning. ”I

bussen opstår der en eller anden form for gruppefølel-

se – om ikke andet så er følelsen flygtig. Men flygtige

fællesskaber er helt klart fællesskaber”, fortæller han.

Samtidig understreger han, at flygtigheden i sig

selv kan være gavnende: ”Flygtige former for gruppe-

dannelser kan nemmere overskride sociale grænser.”

Grupper er ikke til at styreGruppedannelser og gruppeenergier er svære at

styre. Og hvis man ser på bestemte grupper eller mo-

der, er der tidspunkter, hvor de er mere populære end

andre. Bjørn Schiermer understreger, at det er umu-

ligt at forudsige en gruppes fremtid: ”Der findes ikke

nogen opskrift på at holde gruppeenergier ved lige,”

siger han. Det handler bl.a. om, at gruppedynamikker i

høj grad fungerer ubevidst: ”Meget af dette med grup-

pedannelse og kollektive energier er i høj grad noget,

der fungerer bag om ryggen på os. Det er ikke umid-

delbart rationelt.”

Det eneste man kan, er, ifølge Bjørn Schiermer, at

prøve sig frem. Men har dog to pointer, man kan ar-

bejde ud fra: ”Grupper overlever ved at have stærke

ritualer, der skaber fælles rytme, og ved at give folk

fornemmelsen af at være vigtige i et fælles projekt.

Det er to gode råd, som både gælder den lokale spej-

dergruppe – men også spejderbevægelsen som så-

dan. De gælder på alle niveauer i virkeligheden.”

Fremtidens grupperTil spørgsmålet om, hvordan fremtidens gruppe ser

ud, og hvordan vi mennesker vil samles fremover, ly-

der svaret: ”Generelt er vi mennesker med i flere og

flere grupper – og tilbringer kortere og kortere tid i

hver gruppe. Vi er højere grad samlet om klart define-

rede fascinationer. Når det er sagt, er der stadigvæk

grupper som f.eks. familien, der er et blivende fælles-

skab,” slutter Bjørn Schiermer.

SOCIOLOGEN

( tema )


” Jeg tror, man er en gruppe, når man har skabt sin egen kultur. Når man har noget, som hviler i sig selv og forstærker sig selv. Jeg tror, en stor del af det ligger i praktik.”

Hvorfor overhovedet starte en ny gruppe?Hvis du skal bygge nyt, er det fedt at bygge dit helt

eget hus i stedet for en tilbygning. Der ligger sinds-

sygt meget energi i at starte noget op sammen og

sætte sit eget aftryk. Så selvom udfordringen selv-

følgelig er stor, så motiverer det, at vi helt selv bærer

ansvaret for at løse den. Det er også derfor, at vores

gaster (ledere og hjælpere uden ugentligt ansvar,

red.) fx har rigtig meget at sige i forhold til, hvilken

gruppe vi skal være.

Hvad kræver det at starte en gruppe fra bunden?Først og fremmest kræver det gode relationer. At

man er nogle mennesker, der stoler på hinanden og

kan sammen og har de samme drømme og mål. Hvis

ikke jeg havde en tæt relation til Morten (bestyrel-

sesformand og medinitiativtage til gruppen, red.), så

ville det her aldrig lykkedes. Og så kræver det mod,

is i maven og en tro på, at det hele nok skal lykkes.

Hvornår er man en gruppe?Jeg tror, man er en gruppe, når man har skabt sin

egen kultur. Når man har noget, som hviler i sig

selv og forstærker sig selv. Jeg tror, en stor del af

det ligger i praktik. Før Havets Helte bliver en rigtig

spejdergruppe, skal vi naturligvis have spejdere og

spejdermøder. Der skal komme tilmeldinger ind. Vi

skal have en hjemmeside. Lige nu gør vi alting for

første gang. Når vi begynder at gentage ting, og der

opstår rutiner, så er vi en rigtig gruppe.

Hvilken gruppe vil I gerne være?Sat på spidsen vil vi gerne være en gruppe, hvor vi

ikke har børn på venteliste, men ledere. Vi vil gerne

være kendt som en gruppe, der ikke alene kan

tilbyde spejderne noget meningsfuldt, men også

forældre og ledere. Fx tror vi, at hvis lederne laver

sjove og meningsfulde ting sammen, så behøver vi

ikke så mange koordineringsmøder, fordi en masse

vigtige snakke opstår i uformelle situationer. Vores

ledere skal ikke være ledere for at holde koordine-

ringsmøder. Dem har de nok af på arbejdet. Vi tror,

det er vigtigt, at lederne har det godt sammen og fx

også har lyst til at drikke en enkelt øl sammen eller

tage et spil Bezzerwizzer efter mødet.

HAVETS HELTE – den nystartede Havets Helte er en nystiftet søspejdergruppe, der kommer til at holde til ved Teglværkshavnen i København. Kommer til, fordi gruppen endnu har til gode at holde sit første spejdermøde. Gruppen består lige nu af 11 ledere og 13 ’gaster’, som er ledere og hjælpere uden ugentligt ansvar. Og 1. maj starter Havets Helte officielt op med 50 spejdere - og næsten lige så mange på venteliste.

Gruppens fokus er naturligvis på søaktiviteter, men også friluftslivet i bred forstand. Bl.a. fordi en stor del af lederne ikke selv har erfaring som søspejdere.

Mai Choe ThodeGruppeleder Mai

Choe Thode er 28

år, kommunikati-

onskonsulent hos

Scleroseforeningen

og medlem af korps-

ledelsen

“Lige nu gør vi alting for første gang”

GRUPPELEDEREN


Hvad er I for en gruppe?Egentlig er vi en spejdergruppe ligesom alle andre.

Og samtidig er vi noget helt andet. Vi har tænkt

spejdergruppen forfra og gjort op med, at en gruppe

kun skal være ét sted, og det skal være med nogle

voksne og nogle børn. De fleste af os har ikke tid til

at være i en gruppe hver tirsdag. I stedet for laver vi

nogle koncentrerede arrangementer for andre unge,

som vi virkelig synes, sparker røv.

Nogle mener måske, at så er vi ikke en spejder-

gruppe, fordi der ikke er små børn med. Men det

synes vi, vi er. Vi udlever samme formål, nemlig at ud-

vikle børn og unge. Det, der jo sker i mange grupper,

er at folk i vores alder springer fra, fordi der ikke sker

noget i klanen, eller fordi de ikke er klar til at blive

ledere. Det her er vores måde at bidrage på.

Hvilke hovedingredienser behøves der for at skabe en gruppe?Lysten skal være der. Så simpelt er det. Lysten til at

gøre noget sammen, til at skabe noget sammen. Det

kræver vel ikke meget mere end det. Det er en ting,

der er rigtig vigtig for os. Det er også derfor, vi er

gået fra at være fem mennesker på et loftslokale til at

være over 50 spejdere, der laver arrangementer for

over tusind spejdere. Fordi vi har samlet folk, der gi-

der, og som brænder for det samme, som vi selv gør.

Hvornår synes du, man er en gruppe?Det er man, når man på trods af alle mulige forskel-

ligheder, går sammen om et formål. Vores formål er

at udfordre, udvikle og inspirere andre unge. Vi er

samlet om at skabe noget for andre.

Hvilken kultur har I?Vi har en fed kultur, synes jeg. Vi tror på hinanden

og opfordrer hinanden til at give den gas. Det har vi

også lært hinanden – at vi kan! At hvis man brænder

for noget, så kan man som regel også godt. Man skal

selvfølgelig ikke være overmodig, men det er godt at

være ambitiøs.

Hvornår tænkte du, at I var en rigtig gruppe?Vi har hele tiden tænkt os som en gruppe. Men grup-

pefølelsen kom for alvor på Seditio sidste år (spejder-

løb, som Adventure Gruppen arrangerer, red.). Her

kom de frivillige ind til os i løbsledelsen, og selvom

de havde været på post i 20 timer, så skulle de i hvert

fald ikke i seng. Ikke hvis en anden kunne komme i

seng i stedet for. Folk tog sindssygt meget hensyn til

hinanden. Der vidste jeg, vi var en rigtig gruppe.

Man kan jo godt være en gruppe på papiret, men

at være en gruppe handler jo om at stå sammen, at

ville noget sammen og ville hinanden.

GRUPPELEDEREN

Kasper Staunskær FrandsenGruppeleder Kasper

Staunskær Frandsen er

gymnasieelev i Risskov

ADVENTURE GRUPPEN – den anderledes

Adventure Gruppen er en utraditionel gruppe af unge spejdere. Gruppen har ikke noget fast tilhørssted, men samles om store spejderprojekter, som skal inspirere andre

unge. Adventure Gruppen arrangerer bl.a. spejderløbet Seditio, PUF Perm-kursus for juniorer, poster på diverse spejderløb, og i efteråret afholdt gruppen en konference om

adventurespejd på Island.

“ Nogle mener måske, at vi ikke er en rigtig spejdergruppe”

( tema )


På to år er I blevet dobbelt så mange. Er I stadig den samme gruppe?Ja, det synes jeg. Men vi er som gruppe også meget

optaget af vores fælles identitet. Vi har vores eget

råb, vores eget logo og egne mærker. Vi er stolte

af vores navn og historie. Når vi er rundt med andre

spejdergrupper, så kender mange vores råb. Det

er stærkt kendetegn. Vi tør godt dyrke, at vi har en

særlig identitet.

Samtidig prioriterer vi at lave ting sammen på

tværs: Tænkedag, oprykning, Sct. Georgsdag osv. Det

betyder, at spejdere, forældre og ledere hurtigt får af-

kodet vores kultur og vores måde at være gruppe på.

Hvilken betydning har en gruppes kultur?Kulturen er altafgørende for, om du har en velfun-

gerende gruppe. Det gælder særligt for spejder.

Der bliver du ikke nødvendigvis spejder, fordi du i

forvejen kender nogen i gruppen. Derfor er det også

vigtigt, at selvom vores mikroer i første omgang ikke

kender deres kammerater, så kender de i hvert fald

Karen Jeppe Gruppe. Det skaber den der tryghed af

at høre til.

Hvordan sikrer I, at nye ledere kommer godt ind i gruppen?Det er vigtigt, at de nye ledere er med fra starten af.

Jeg tror, man bliver en del af gruppen ved at have

noget at gøre i gruppen. Og så er det vigtigt, at de

mærker, at selvom man er ny, så har man også en

stemme.

Samtidig er det også vigtigt, man ikke føler sig

overfaldet, hvis man fx er forælder, der gerne vil

hjælpe til i gruppen. Det handler om at finde den

rigtige balance mellem at gribe og at skubbe. Og det

øver vi os hele tiden i at blive bedre til.

Hvornår er man en gruppe?Man er først en gruppe, når man fungerer sammen. I

det øjeblik, der er nogle dynamikker, der betyder, at

man dels skal tage hensyn til hinanden, og dels skal

gøre noget sammen og være noget sammen. At være

en gruppe handler om, at man har en fælles identitet.

Og den kommer jo af de ting, man gør. Af ritualer og

aktiviteter.

GRUPPELEDEREN

Carrie Harritsø

Gruppeleder

Carrie Harritsø er 53 år

og projektleder hos

Arla Fonden

KAREN JEPPE GRUPPE – den hurtigtvoksende Karen Jeppe Gruppe i Horsens har på bare to år fordoblet sin størrelse og er nu knap

120 medlemmer. Gruppen blev stiftet i 1918 og er dermed en af Danmarks ældste

spejdergrupper. Gruppen er opkaldt efter den danske nødhjælpsarbejder Karen

Jeppe, der hjalp armenske flygtninge i begyndelsen af 1900-tallet.

“ Vi tør godt dyrke, at vi har en særlig identitet”


Fiksfakseriet–spis foråret

Tekst og foto: DANIEL FRYKMAN – WIDE REDAKTIONEN Foto: ISTOCK

( gør-det-selv )

Nu hvor det efterhånden er ved at blive varmere, så

begynder naturen jo også at røre på sig, og en god

klassiker er at tappe frisk birkesaft. Fiksfakseriet

viser dig her to metoder til, hvordan du kan gøre det!

METODE 1 (den meget nemme)

DU SKAL BRUGE: En flaske En grensaks Lidt snor Et birketræ i foråret

Denne metode er meget, meget nem og kræver minimal forberedelse. Du skal finde en gren med en diameter på mellem 1,5 til 2 cm, og den skal gerne sidde direkte på hovedstammen. Klip enden af grenen af, så grenen har en diameter, der er den samme som flaskes åbning. Stik den nu afklippede grenende ned i flaskeåbningen, og bind flasken fast.

Nu skulle birkesaften begynde stille og roligt at dryppe ned i flasken.

Den nemme metode

er bare at sætte en

flaske ud over en

afklippet gren

Fo

to:

No

rdis

k N

atu

rlig

vis


METODE 2 (den effektive)

HVIS DU FOR ALVOR VIL TAPPE NOGET

BIRKESAFT, SKAL DER LIDT MERE

ARBEJDE TIL END VED METODE 1. TIL

METODE 2 SKAL DU BRUGE:

En sodavandsflaske med skruelåg

10mm bor

Boremaskine eller håndbor

10mm slange (fx akvarieslange)

Et birketræ i foråret

Det første, du skal gøre, er at montere

slangen til flasken. Du kan godt bare stik-

ke slangen den i den åbne flaske, men

det vil tiltrække myrer, og du risikerer, at

der kommer en masse skidt ned i saften,

så derfor anbefaler vi, at du borer et hul

i midten af skruelåget med dit 10mm bor.

Slangen skulle nu gerne passe som hånd

i handske med låget.

Det næste, du skal, er at bore et hul

i træet. Hullet skal vende skråt nedad,

så saften løber ud af hullet, og jo dybere

hullet er, jo større er flowet af saft. Når du

har renset hullet for løse rester, stikker

du slangen ind i hullet, og du fører den

anden ende af slangen ned igennem

låget af flasken.

Nu skulle birkesaften gerne stille og

roligt dryppe ned i flasken.

OBSDer er et par ting, du skal være opmærksom på, når du tapper birkesaft.

Hvis du vil tappe saften af et birketræ, der står på privat grund, skal du altid have tilladelse af grundejeren. Hvis det er en offentlig eget skov, må du gerne tappe uden først at spørge om lov, så længe du ikke skader træet eller sælger ud af det, du tapper.

Hvis du bruger metode 2, så må du altid bruge det samme hul flere gange. Der går svamp i hullet, når du er færdig med at bruge det.


( inspiration til målgruppen )

Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG ISTOCK

Det plejer vi at gøre

Learning by doing – også når det gælder traditionerLearning by doing – det er på mange måder spejderlivet kogt ned til en maggiterning. Som spejder udfordrer man sig selv og andre ved hele tiden at kaste sig ud i det og lære af sine fejl efterhånden, som man begår dem. Prøv det, når I undersøger jeres traditioner – kast jer ud i det og lær undervejs. I kan altid vende tilbage til en tradition, hvis I fandt ud af, at I savnede den.

Tilbage i februar

havde vi faste-

lavn. Om lidt er

det påske. Så

kommer Store Bededag,

Kristi Himmelfart og Pinsen.

I efteråret kommer Mortens

aften, og i december er

det jul. Alle er det faste og

gamle traditioner i Dan-

mark.

De senere år er nye

kommet til: Valentines Day,

Halloween og Black Friday

– bare for at nævne nogle.

Men traditioner behøves

ikke kun at være dage, det

kan også være specielt

tøj, særlige rutiner eller

bestemte ord.

Traditioner kan være

nødvendige til at holde

sammen på samfund og

fællesskaber, men man skal

naturligvis også passe på,

at tradition ikke med Dan

Turèlls ord bliver ”en flov

undskyldning for en evig

gentagelse af de samme

dumheder.”

Spejderbevægelsen er

også fuld af traditioner –

nogle rækker helt tilbage til

Baden Powell og bevægel-

sens grundlæggelse.

Her på Wide synes vi,

at traditioner er vigtige

til at skabe sammenhold

i gruppen og til at styrke

spejderidentiteten. Men tra-

ditioner er også kun fede,

hvis de bidrager med mere

end blot at være tomme

gentagelser. Det skal netop

styrke sammenholdet i

stedet for at være en klods

om benet, alle er trætte af

at løfte rundt på.


I Den Gode Gruppe er der et helt kapitel dedikeret til spørgsmålet om traditioner. Her er der bl.a. en række konkrete råd til, hvordan I i jeres gruppe kan arbejde med traditioner og evt. give dem et brush-up.

Sådan kan I arbejde med traditioner i gruppen

LAV EN ÅRSPLAN

Hvilke kulturbærende elementer, traditioner og særpræg har I? Lav en liste og skaler dem hver især fra 1-10 efter, hvor godt de virker. Drøft ud fra dette, hvordan I vil prioritere je-res traditioner fremover, og lav så en årsplan. Husk at inddrage spejderne i drøftelsen.

VOKSENFÆLLESSKABER ER VIGTIGEHvilke traditioner og fælles aktiviteter har I for gruppens voksne? Voksenfæl-lesskaber har afgørende betydning for gruppens liv og udvikling, så hvordan kan I styrke det?

EN TING AD GANGEN

Undlad at ændre alt på en gang!

En kulturrevolution har det med at

føre til et sammenbrud. Overvej,

hvor fornyelse er vigtig, og lav

små justeringer andre steder.

DROP VANETÆNKNINGLad være med at fastholde noget, bare fordi det er det, I plejer at gøre. Børn passer til den tid, de er født ind i, også selv om de er spejdere. Så det kan også være, at nogle ting, der har 100 år på bagen, skal nyfortol-kes. Det kunne også gælde brugen af uni-form, som nogle spejdere (især de største) ikke er vilde med. Det er jo ikke uniformen, der skaber spejderhjertet.

4

2

3

1

Den Gode Gruppe samler erfaringer, indsigter og tips fra gruppele-dere, bestyrelsesformænd, udvalg, konsulenter, korpsets store bag-katalog af bøger og hæfter og meget andet. Bogen er en inspiration og et værktøj, som både erfarne og nye ledere og bestyrelser kan tage udgangspunkt i for at gå i gang med at udvikle gruppen. Alle korpsets grupper fik et eksemplar før jul. Bogen kan desuden bestilles på spejdersport.dk


( børn og udvikling )

UDVIKLING

i børnehøjde30 WIDE • MARTS 2016

Børn udvikler sig, når de prø-ver noget nyt. Udviklingen hos et barn sker ifølge coach Christian Dinesen på flere planer, og den sker især, når de vante rammer forsvinder. Når de faste roller er lagt på hylden, får barnet nemlig rig mulighed for at drage sine egne erfaringer, og det er her, læringspotentialet gemmer sig. Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD, WIDE-REDAKTIONEN Foto: LINE HEDEGAARD OG DANIEL LILJA FRYKMAN

sen har et godt råd til forældre, der gerne vil

være bedre til at følge deres barns udvikling:

”Følg barnets behov frem for dine egne,”

lyder det. Han forklarer, at han selv for ek-

sempel godt kan have et behov for, at hans

søn leger mere med de børn, der er ældre

eller jævnaldrende, fordi det ville passe til

hans alder.

”Men hvis min søn har det bedre med

at lege med nogle, som er yngre end ham,

fordi han der formår at finde en rolle og en

konsensus, hvor han trives – ” Han standser

og tygger lidt på ordene – ”så kan jeg jo

godt have en mening om, at det måske ville

være bedre for ham at lege med de store

børn end de mindre børn. Men når dagen er

omme, handler det om, hvad der fungerer for

drengen - hvor han trives.”

Snitterne af fadetChristian Dinesen har en sidste ting på hjerte.

”Når vi giver ungerne en opgave, skal vi

ikke blande os i at løse den. Der skal vi have

tålmodighed og rummelighed til, at barnet

udvikler sig og løser sine problemer og også

opgaver med egen forudsigelighed,” siger

Christian Dinesen, inden han afrunder inter-

viewet ved at sige:

”Men det der er vigtigt for os voksne, det

er, at vi holder snitterne af fadet.”

“Noget af det mest centrale for

børns udvikling er, at de får

lov til at prøve nogle ting selv.

De lærer nemlig af at drage deres egne erfa-

ringer,” fortæller Christian Dinesen, der er 47

år gammel, tidligere spejder og selvstændig

erhvervsdrivende som coach.

Han pointerer, at udvikling grundlæggen-

de handler om at prøve sig frem, indtil noget

lykkes. Derved får man succes med den

pågældende ting, og man udvikler sig.

Når interesse betyder udviklingChristian Dinesen er ekspert i børns udvikling

og desuden selv far. Han pointerer, at vi både

udvikler os på det sociale og det personlige

plan, og at udvikling sker gennem hele livet.

Han forklarer, at udviklingen sker på forskel-

lige niveauer hos børn i forskellige aldre og

uddyber:

”Når et barn bliver præsenteret for noget

nyt, sættes det i en ny kontekst. Barnet un-

dersøger for det første, hvad det er for noget

og for det andet, om det er noget, barnet

synes er sjovt.”

Han forklarer, at hvis barnet finder noget

sjovt, vil det naturligt engagere sig i det, og

det er netop igennem det, barnet finder sjovt,

at det udvikler sig.

Et eksempel herpå kunne være et barn,

der synes boldspild er sjovt eller et barn, der

kan lide at hoppe på trampolin. Gennem leg

med bolde eller ved at hoppe tilegner barnet

sig en færdighed og bliver i disse tilfælde

bedre til at henholdsvis at tage imod en bold

og til at bevare balanceevnen.

Følg dit barnDin rolle som forældre, eller som en anden

voksen nær barnet, er langt fra ligegyldig,

når det gælder barnets udvikling. For mens

de voksne skal vælge nogle ting, har barnet

andre gange godt af at prøve selv. Christian

Dinesen ser blandt andet et stort udviklings-

potentiale i at lade barnet prøve at gebærde

sig socialt – for eksempel til en fritidsaktivitet.

”Alle fritidsaktiviteter har nogle dimensio-

ner af udvikling, og så kan man jo altid veje,

hvad der er bedst,” kommer det fra coachen.

Han tænker sig om, inden han fortsætter:

”Det der er bedst, er det, der passer til

barnets udviklingsmæssige niveau. Det

niveau, som barnet er på lige nu.”

Man kan vurdere, om en aktivitet er rigtig

for barnet ved at forholde sig til, hvordan bar-

net har det med den. Barnet skal være tryg

ved at give sig i kast med den, og på samme

tid må han eller hun gerne blive udfordret.

Ifølge Christian Dinesen er parathed noget af

det vigtigste for barnets udvikling, og derfor

er det barnets niveau, der afgør, hvad der

fungerer.

Udvikling og afviklingSom forældre eller voksen nær barnet,

ønsker man det kun det bedste. Hvis du går

rundt med et ønske om at forstå børns udvik-

ling bedre, råder Christian Dinesens dig først

og fremmest til at se nærmere på barnets

reaktioner. Han forklarer, at reaktionerne

fortæller noget om barnets parathed.

”Hvis barnet ikke er parat til en ting, skal

han eller hun ikke gennemgå det. For hvis

barnet ikke er parat, og det bliver tvunget

til at gøre noget, så giver det bagslag – og

barnet udvikler sig i trods.” Han stopper op

for kort efter at konkludere: ”Så hvis barnet

ikke er parat, bliver det ikke udvikling. Så

bliver det afvikling.”

Bedst for barnetUdvikling handler altså om at prøve sig frem

og om at drage egne erfaringer, men det

handler også om at se på barnets præferen-

cer i forhold til egen udvikling. Christian Dine-

UDVIKLING

i børnehøjde ”Hvis barnet ikke er parat, og det bliver

tvunget til at gøre noget, bliver det ikke udvikling. Så bliver det afvikling.”

Christian Dinesen


Forandret brug af fjeldet fører til nye fjeldregler

Tekst: JULIE MASKE, FJELL OG VIDDE/DEN NORSKE TURISTFORENING. (OVERSÆTTELSE: PETER TRANEVIG)


Nye aktiviteter og ændret brug af

fjeldområder har over de seneste

år ført til flere dødsulykker og

redningsaktioner i Norge. Derfor

har Den Norske Turistforening og Røde Kors

moderniseret de klassiske fjeldregler fra

1967, så de passer bedre til friluftslivet anno

2016. Målet er, at de nye regler gør friluftsfol-

ket bedre i stand til at træffe de rette turvalg,

på den rigtige dag, med den rette gruppe og

med det rette udstyr.

Over de sidste 10 år er der sket en stor ud-

vikling i friluftslivet. Stadig flere opsøger stejlt

terræn på bl.a. ski og udsætter sig dermed

sig selv og andre for lavinefare. Vinteren

2014-2015 omkom alene fire personer i

laviner i Norge, og 117 personer var involveret

i nærulykker. Derudover kommer alle de

ulykker, der ikke er blevet registreret ifølge

lavinevarslingstjenesten varsom.no.

”Udstyret i dag er bedre, flere af os

planlægger ture til stejlt terræn, teknologien

er forbedret og vidensniveauet blandt

friluftsfolket er et andet end for år tilbage.

Fjeldreglerne skal afspejle 2016 og række ud

i fremtiden”, forklarer Anne-Mari Planke fra

DNT som baggrund for de nye og moderni-

serede fjeldregler.

De vigtigste ændringerFor arbejdsgruppen er der særligt to ændrin-

ger, der er vigtige: ”Tilpas turen efter evne og

forhold” og ”Tag sikre vejvalg. Hav fokus på

lavinefarlige områder og usikker is”.

”De gamle regler havde ifølge ekspert-

gruppen bag de nye regler ikke fokus på det

helt essentielle i friluftslivets sikkerhedskul-

tur: Turplanlægning efter mantraet ”Tilpas

turen efter evne og forhold”. De nye fjeld-

regler anno 2016 skal helt naturligt formidle

den kulturelle kompetence, som længe har

bidraget til at holde ulykkestallet nede”, for-

klarer Jørgen Moland fra DNT, og Julia Fieler

fra Røde Kors fortsætter:

”Vi vil ikke fraråde folk at gå i stejlt terræn,

det gør jeg selv på mange fjeldture. I stedet

lægger vi vægt på, at du skal have erfaring

og viden om de aktiviteter, du vil gå i gang

med. Man kan se de nye fjeldregler som en

opskrift på en vellykket og sikker tur.”

Forandret brug af fjeldet fører til nye fjeldregler

( passion )

→


Ekspertgruppen bag de nye fjeldreglerMarkus Landrø

bjergguide og lavineekspert

Cecilie Skog

bjergbestiger

Mats Hjelle, Julie Fieler, Bjørn Arild Fjeldsbø

Røde Kors

Jørgen Moland og Anne-Mari Planke

Den Norske Turistforening (DNT)

Norsk kulturarvDiskussionerne angående ændringer, opdateringer og fornyelse af de

ikoniske fjeldregler har været skarpe i Norge. Hvem kunne finde på at

røre den norske kulturarv, ophavsmanden Severin Suveren og reglen om

aldrig at gå alene på tur? Regler som for mange fjeldvandrere har været

ligeså urørlige som kristendommens 10 bud, og regler som har været

påtrykt alt fra sengetøj, temperaturmålere, postkort og kaffekrus. ”Målet

med opdateringen af fjeldreglerne har været at ændre regler til råd, der

kan bruges aktivt i turplanlægningen og undervejs på turen, forklarer Jør-

gen Moland. En tilgang bjergbestigeren Cecilie Skog, der også har været

med i ekspertgruppen uddyber: I hele mit turliv har jeg forholdt med til

fjeldreglerne som en

del af min opdragelse.

De har sin historie, og

vi har gået til opgaven

med respekt og

ydmyghed. Undervejs

har vi haft lange og

gode snakke uden stor uenig-

hed. Det vigtigste har været at

finde formuleringer, der peger

på, hvad du skal gøre, når du

er på tur og få fjernet elemen-

ter om, hvad du ikke skal.

Mange redningsaktioner og nye regler

De sidste år har der været en

stigning i antallet af rednings-

aktioner i Norge. En udvikling

der i høj grad skyldes, at folk

har været dårligt forberedte

på deres planlagte tur. Det har

redningsmandskabet fra Røde

Kors konkret mærket ved to

store ulykker: Vennegruppen

på toptur som overså lavine-

faren i sneen. Her omkom 4

personer. Eller de tre fransk-

mænd der blev hentet ned fra

Trolltunga med redningsheli-

kopter. De vidste ikke nok om

norske forhold og deres tur på

forhånd.

”Det vigtige med fjeldreg-

lerne er at forstå dem og bruge

dem rigtigt. Uanset hvor du

skal hen, og hvor længe du skal være væk, skal du være forberedt på, at turen

kan tage en uventet drejning,” siger Bjørn Arild Fjeldsbø fra Røde Kors. Fjeldreg-

len om at vende om i tide beholdes. Det er en regel, der har fået fodfæste, og

som bruges i mange sammenhænge. ”At vende om, før man har nået målet, er

ikke nemt, men af og til er der ikke andet at gøre. Måske ser nogen det som et

nederlag, men alternativet om aldrig at komme hjem er meget værre,” fortsætter

Fjeldsbø.

De fleste tager på tur med telefoner og GPS i hånden, men teknologi er ikke

nævnt med et ord i reglerne, men fjeldregel nr. 5 siger: Tag nødvendig udstyr med

for at kunne hjælpe dig selv og andre. ”Det betyder at du før turen må stille dig

spørgsmålet: Hvilket udstyr er nødvendigt på denne tur? Er der dækning? Skal jeg

have en vindsæk med? En væsentlig pointe er, at selv på kortere ture i vinterfjel-

det skal du have udstyr med, så du kan klare dig selv og hjælpe andre”, uddyber

Jørgen Moland fra DNT.

Reglen om at lytte til erfarne fjeldfolk er væk i den nye udgave. ”Ordlyden

er væk, men ikke indholdet. I et moderne informationssamfund søger vi viden

og information mange steder. Bestyreren på en fjeldhytte kender måske ikke til

lavinefaren på fjeldet. Det tjekker vi på varsom.no eller

andre websites. Selvfølgelig snakker vi også med dem,

der bruger området, forklarer Markus Landrø.

Ekspertgruppen har også fjernet rådet om at grave sig

ned i tide. I fjeldregel nummer 9 lyder det: Spar på kræf-

terne og søg ly hvis nødvendigt. ”At søge ly handler om

at tage konsekvensen af situationen, du og din gruppe er

havnet i, både vinter og sommer. Du kryber ind i din vind-

sæk, graver dig ned og der er sne, eller går ned fra fjeldet

og ind i skoven i tide, forklarer Jørgen Moland videre.

Hvordan vil ændrede ord ændre vaner?”De nye regler skal ikke føre til en revolution i brugen

af fjeldet, og vil på ingen måde begrænse folk færdsel

i naturen. Målet er, at du, når du skal på tur, finder den

rigtige tur, på den rigtige dag, med den rette gruppe og

med det rette udstyr” siger Marcus Landrø på vegne af

ekspertgruppen og de to generalsekretære fra Røde

Kors og DNT, Åsne Havnelid og Nils Øveraas uddyber:

”Fjeldreglerne skal være opdaterede, tilgængelige og

relevante, så de bidrager til at reducere fare og skade,

men også redder liv.”

De nye fjeldregler1. Planlæg din tur og giv besked

hvor du går hen

2. Tilpas turen efter evner og

forhold

3. Tag hensyn til vejr- og lavine-

varsler

4. Vær forberedt på dårligt vejr og

kulde, selv på korte turer

5. Tag nødvendigt udstyr med for at

kunne hjælpe dig selv og andre

6. Tag sikre vejvalg. Hav fokus på

lavinefarlige områder og usikker

is

7. Brug kort og kompas. Vid altid,

hvor du er

8. Vend i tide, det er ingen skam

vende om

9. Spar på kræfterne og søg ly hvis

nødvendigt

Du finder fuldt overblik over de nye

regler her:www.ut.no/fjellvettregle

ne/#fjellvettreglene

( passion )


GearnewsAVANCERET, SIMPELT OG SYRET.WIDE GIVER DIG DE NYESTE LANDVINDINGER FRA GEARFRONTEN

Bryg, tryk, drikTur og kaffe hænger uløseligt sammen, og der er da også en hel underskov af kaffebryggere designet til udelivet. Med Wacaco Minipresso får luksus-spejderen endnu en mulighed for at sikre den perfekte crema på turen. Den håndholdte espressoma-skine vejer 360 gram, brygger et shot på 70 ml. og garanterer de fornødne 8 bars tryk med den integrerede håndpumpe.Tjek wacaco.com

Multitool på håndleddet

Det er de færreste multi-tools, der kan prale af at

have 29 forskellige funktio-ner, uden at være vokset til et uhandy monstrum. Med

Leatherman TREAD gen-tænkes multitool-katego-rien totalt. Det justerbare armbånd er sammensat af led i rustfrit stål, som

rummer forskellige funk-tioner. Ud over at være en

værktøjskasse med diverse skruetrækkere, fastnøgler

og unbrakosæt, rummer armbåndet også oplukker, SIM-kort-åbner til iPhone,

skæreværktøj, glasknuser og meget andet.

Tjek leatherman.com/tread

Vandtæt opgradering til populær jakkeI 2014 fremhævede Wide fiberjakken Patagonia Nano Air for at kom-binere isolering med åndbarhed. Nu har Patagonia udviklet videre på konceptet og lancerer snart Stretch Nano Storm, som tilføjer et vandtæt, åndbart skal-lag til den populære jakke. Som Stretch-navnet antyder, er jakken meget strækbar, og skulle desuden være fri for den knitren, som man kender fra de fleste skaljakker.Tjek Google – jakken forventes nemlig først senere på året!

Komprimerbar drikkedunkVandflasker er superpraktiske, når de transporterer vand, men knap så praktiske, når de transporterer luft. Hydrapaks Stash Bottle kan vrides og foldes ind i sig selv, så den optager et minimum af plads i rygsækken. Perfekt til de ture, hvor du skal bære meget vand enkelte dage, men ellers kan klare dig med få liter. Flaskerne er BPA- og PVC-fri, vejer halvt så meget som en klassisk hård Nalgene og er – ifølge Hydrapak – lige så hårdføre. Fås i 0,75 og 1 liters version. Tjek hydrapak.com

LED-lygte trækkes af fyrfadslys

De sidste år har budt på en del outdoor-produkter,

der omdanner termisk energi til elektricitet. Mens

produkter som Biolite og Powerpot er møntet på at

oplade sin smartphone, har Lumir C et noget

smallere fokus. Lanternen er designet til at omdanne varmen fra et fyrfadslys til elektrisk lys. En konverte-

ring, der – ifølge firmaet bag – kan give et lysout-put på 60 lumens. Mens

lygten nok er ret upraktisk på tur, vil den sikkert være et hyggeligt hit i shelteret

eller hytten.Tjek lumirlight.com


WIDE har mødt stjernekok og manuskriptfor-fatter Adam Price til en snak om familiebånd, spejderliv og om at bevare balancen i en travl hverdag. For det gastronomiske talent, kendt fra mad-programmet ’Spise med Price,’ er der ikke langt fra bål-mad til ambitiøs madlavning.Tekst: KRISTINA HAVBO KONGSGAARD Foto: MATHIAS THOMSEN og ALL OVER PRESS

Spejder med Price og rigeligt smør

Rigeligt smør,” lyder de velkendte

ord i det karakteristiske tone-

fald. Med disse få ord er Adam

Price afsløret, manden der på

få sekunder kan få tankerne til

at vandre til programmerne ’Spise med Price’.

Han er vokset op i et hjem, hvor faderen

John Price var ekstraordinært glad for mad.

Ifølge Adam Price har det i høj grad præget

hans bror James og hans opvækst.

”Vi voksede op med rigtig meget god mad

og ikke mindst holdninger til mad,” fortæller

han. For ham er mad meget mere end det

daglige måltid; med passioneret stemme

beskriver han det som en levevej og et pro-

fessionelt virke.

”Det handler både om at smage mad,

spise mad, lave mad og om at forholde sig

til råvarer og nye retter på restauranterne,”

forklarer han. ”Og når mad fylder meget i ens

liv, kræver det, at man finder balance i for-

hold til maden. Ellers kan man nemt komme

til at overdrive.”

Hjemme hos PriceAdam Price laver typisk mad sammen med

andre. I hverdagen laver han mad sammen

med sin kone, og her forsøger han nogle

gange at tvinge sin syvårige søn til at være

med. Han afslører med et grin, at det ikke

altid lykkes. Han mener, det primært skyldes,

at han selv har stået som en lille dreng ved

sin fars side i køkkenet. Han ser både noget

sjovt og noget nostalgisk i at give det videre

til sin søn.

”Det er vigtigt at give et håndværk eller

blot begejstring for noget, man selv holder

af, videre til sine børn. Hos min familie er det

maden, der har stor betydning, så det er en

af de ting, jeg prøver at give videre til sin

søn,” forklarer han og fortsætter: ”Derudover

laver jeg selvfølgelig rigtig meget mad sam-

men med min bror i programmet ’Spise med

Price. Vi har altid lavet mad sammen, lige

siden vi var drenge.” Han tier et øjeblik, inden

han afslutter med ordene: ”Nu er det bare

blevet en professionel vej for os.”

““Det var

helt klart spejderlivet,

der var med til at

starte min begejstring for naturen

og for at være ude i den.”

( interview )


Adam Price er glad for mad - men han er også glad for meget andet, bl.a. spejder.


Køkkenkniv og kuglepenMen selvom Adam Price er passioneret

omkring madlavningen, bruger han langt fra

al sin tid ved gryderne. Hans primære virke

er nemlig at være manuskriptforfatter.

”Hvis jeg skal gøre tiden op, bruger

jeg mest af min arbejdsdag og min tid på

at skrive manuskripter; på at lave film og

teater,” siger han. ”Maden er en meget vigtig

del af mit arbejdsliv, men jeg bruger noget

mindre tid på den.”

Han vil ikke vælge mellem de to, for han

føler en kolossal livsglæde ved både at

kunne arbejde som manuskriptforfatter og

kok.

Han forklarer, at arbejdet som forfatter

foregår ved computeren i timevis, alene eller

sammen med andre forfattere. ”Der har man

til formål at bryde historien ned og fremstå

nogenlunde klog og sammenhængende,”

begynder han og fortsætter:

”Og så er det en gave at kunne gå ud i

køkkenet og lave mad. Pludselig kan man

lave noget, som er et håndværk, noget som

en håndens gerning.”

Han fortsætter visualiserende i sit pas-

sionerede tonefald:

”At ens hænder griber en kniv, skærer et

løg og en tomat.”

Han ser kokkekunsten som en helt anden

måde at udtrykke sig på, og derfor synes

han, de to meget forskellige beskæftigelser

supplerer hinanden godt.

I fjeldet med spejderneAt Adam Price er vokset op med en passion

for mad er ingen hemmelighed. Men vidste

du, at han også har været spejder? Han

fortæller med stolthed i stemmen om sine

spæde teenageår, hvor han var Ulveunge i

en spejdergruppe på Østerbro i København.

”Jeg holdt meget af at være spejder, og

det har helt klart været med til at starte min

begejstring for naturen,” lyder det på reflek-

terende vis. ”Jeg kan tydeligt huske turene,

bestemt.”

Han husker, at han med de andre spejde-

re dragede op på fjeldet med telt og rygsæk

på ryggen. Han lavede lejrbål, fangede en

fisk og sad under den lyse sommerhimmel,

hvor han snakkede med en god kammerat.

”Det betød rigtig meget for mig,” siger han

med en snert af nostalgi i stemmen.

Noget af det bedste ved at være spejder

var at få lov til at lære nogle færdigheder.

I det hele taget virker han begejstret for

spejdernes tilgang til læring, hvor man bare

må øve sig, indtil man har tilegnet sig den

pågældende kompetence.

”Når man så har øvet sig længe nok, har

man tilegnet sig en ny kompetence, og når

det sker, retter man lige ryggen lidt mere,”

husker han tilbage. Talestrømmen øges, da

emnet spejder kommer på banen. Han er

udover familiefar en ambitiøs mand, og i en

travl hverdag er det ikke ofte, minderne om

ungdommens friluftsliv vækkes til livs.

Snobrød og souffléAdam Price husker sin spejdertid som en

endeløs række af Majdrik og millionbøf. Der

bliver stille et øjeblik, da han forøger at huske

tilbage. Han kommer ikke umiddelbart på

mere, indtil han efter lidt tid griner og med

et glimt i øjet tilføjer: ”Nåh ja, og selvfølgelig

snobrød.”

Han bemærker, at det jo er en spejder-

leders interesser, der afgør, hvad man laver

med spejderne. Personligt har hans passio-

nerede madlavning i det daglige kun påvirket

hans syn på spejdermad i én retning.

”Hvis jeg var spejderleder i dag, ville jeg

da helt klart prøve at lave nogle mere ambi-

tiøse ting med de der unge drenge og piger,”

siger han og fortsætter engageret: ”Så ville

jeg sige til de unge: ”Se, hvad man kan lave

over bål. Det er da meget sejt at kunne det!”

Det søde liv – det gode livAdam Price er et ambitiøst og professionelt

menneske, der til trods for en travl hverdag

ikke har lagt sin begejstring for friluftsliv på

hylden. Det er vigtigt for ham, at han husker

at passe på sig selv, og derfor går han op i at

have balance i tingene.

Adam slår en varm latter op: ”Haha, ja, du

kan godt sige, at nøglen til det gode liv er

’rigeligt med smør’. Det skal forstås som en

opfordring til at nyde det, mens man stadig

kan,” kommer det fra den 48-årige mand.

”Du skal også holde fest, når festen er der,

du skal danse, når musikken spiller,” lyder

det, for sådan kan man nemlig også fortolke

det klassiske Price-slogan. Han kan ikke se

ideen med selvpineri og unødigt mådehold

på alle tidspunkter, så han kommer med en

klar opfordring:

”Nej, der vil jeg da sige: Giv den gas. Du

fortryder meget sjældent den fest, du tog til,

men du fortryder den fest, du ikke tog til.”

Han tager en indånding, inden han fort-

sætter:

”Så når det endelig skal være, så nyd det.”

Adam Price sætter pris på at leve i nuet,

men han er ikke urealistisk. Han tænker sig

om et par sekunder, inden han en sidste

gang understreger sin pointe med en meta-

for fra gastronomiens verden:

”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det,

men lad være med at få det hver dag - for så

går det galt.”

”Du fortryder meget sjældent den fest, du tog til, men du fortryder den

fest, du ikke tog til.”

”Nyd maden og nyd smørret. Nyd det,men lad være med at få det hver dag - for sågår det galt.”

( passion )


4

-20%Søndag den 24. april kan alle spejdere, ledere og forældre

spare 20% på ikke-nedsatte varer i Spejder Sport. Vi holder åbent fra kl. 10-15, og glæder os til at se dig.

spejdersport.dk har åbent hele døgnet

HUSK

Næsten midt i Aalborg forsøger

jeg at skjule, hvordan trap-

perne til blot 3. sal har gjort

mig en smule stakåndet. Jeg

holder vejret for at skjule min

foruroligende dårlige form, mens jeg banker

på døren til Louise Dreisler, den ene af tre

initiativtagere til GetOut.

Kort efter sidder vi i stuens sofaer, selv-

følgelig udrustet med den obligatoriske kop

kaffe, som kun dovne journalister nævner.

Mens jeg med misundelse kaster et blik

mod globusbaren i samme rum, starter jeg

interviewet.

Du har lavet GetOut, hvad er det helt

præcis?

“Jeg har lavet et ”live escape game” sam-

men med to andre, der også er spejdere, og

det hedder GetOut.

Det går ud på, at man i en gruppe bliver

lukket inde i et rum i en time og skal, gen-

nem teamwork, løse et mysterium. Fantasi-

rammen for dette kan spænde mellem alt fra

en mordgåde, et diamanttyveri eller at skulle

finde et skjult testamente.

Ved hjælp af kommunikation og samar-

bejde skal man gennem koder, gåder og

logisk tankegang blive bragt fra en ledetråd

til en anden. Man kan nok sige, at det er

elementerne fra et spejderløb presset ind i ét

rum. Vi trækker meget inspiration fra løb og

lignende arrangementer, vi selv har erfaring

med.”

Jeg tænker for mig selv, at jeg i flere

amerikanske sit-coms har set et afsnit tage

udgangspunkt i netop sådan en aktivitet. I et

kort sekund overvejer jeg, om jeg bruger for

meget tid på at se Netflix, men fortsætter så.

Louise DreislerInitiativtager bag GetOut

Mit navn er Lasse Bækhus. I de seneste år har størstedelen af mit spejderliv bestået i at gemme mig bag en laptop og skrive artikler i korpset. Nu har mine redaktører besluttet, at jeg skal ud i det danske land for at mødes med inspirerende og spændende Spejdere. Skarpt bevæbnet med kuglepind, kamera og diktafon-app, jagter jeg korpsets bedste folk, for at se hvad der sker, når Bækhus Besøger.

BÆKHUS

BESØGER

Louise Dreisler er spejder, og hun har sammen med to andre taget initiativ til GetOut - live escape games.

Tekst: LASSE BÆKHUS Foto: MORTEN BJERRUM LARSEN OG LASSE BÆKHUS


Er det et stort marked i Danmark?

“Det er en voksende aktivitet, vi var nummer

to i Danmark, der skabte live escape games.

På det tidspunkt var nogen startet blot en

måned før os i København. Vi startede selv

her i Aalborg. Nu er der otte i København, to

i Århus og vi er stadig de eneste i Aalborg,

men der er rygter om, at folk åbner i flere af

Danmarks større byer, så det er tydeligvis en

fed dille.”

Hvordan kom du og dine partnere på at

iværksætte dette?

“Ideen selv at starte en virksomhed, der

laver live escape games, kom, da jeg på en

ferie til Tyskland med hele familien deltog

i et selv. Vi syntes, det var pisse sjovt, og

noget af den bedste underholdning vi har

haft sammen. Og det er netop, fordi vi var

sammen som en gruppe. Hvis man tager i

biografen, kan man ikke andet end bare at

se filmen. Hvis man bowler, er det ens eget

mål at vinde over de andre, men det her, det

var et fælles mål for en gruppe. Så tre dage

efter ringede jeg til min ven Malte og sagde,

det her, det skal vi lave sammen. Efter to

uger var vi oprettet som virksomhed og ledte

efter lokaler, og efter en måned havde vi

åbnet det.

Vi åbnede d. 4. december 2014 og har

siden da haft 4 forskellige fantasirammer.

Vi har altid to meget forskellige temaer

kørende sideløbende, da vi har to rum til

rådighed. Vi bestræber os på at skifte rum-

menes temaer og fantasirammer hvert halve

år. Vi går i gang med at arbejde på de næste

rums gåder og rammer lige så snart, vi er

færdige med at lave dem, vi har kørende. To

uger af denne tid bruger vi alene på at æn-

dre rummene rent fysisk med nyt inventar,

dekoration og rekvisitter.”

Hvordan er jeres fremgangsmetode, når I

skaber de nye rum?

“Planlægningen er krævende, fordi folk

tænker forskelligt, men på trods af dette skal

rummene stadig kunne løses af alle, og uden

at fremgangsmåden bliver ødelagt af forskel-

lige tilgange. Det er en lang periode med en

masse tests, og en gåde skal kunne løses på

samme måde hver gang.

Vi bruger vores spejdergruppe til at teste

rummene, når vi har lavet et tema. Så får vi

alle aldre ind, alt fra juniorspejdere til vores

ledere får lov at teste for os. Det er sjovt og

fedt for spejderne, og vi får testet, om det er

sjovt og kan løses af forskellige aldersgrup-

per.

Den eneste, der for alvor skiller dette fra

spejderløb, er, at der er ingen krav om, at

deltagerne kender til morsekode eller kan

binde knob, derfor er der nødt til at være

ledetråde, der eksempelvis vejleder, hvordan

man oversætter morsekoder.”

Vi rejser os fra sofaerne og begiver os ud

i Aalborgs bybillede for at komme frem til Ge-

tOuts lokaler. På toppen af en smal trappe,

gemt en smule væk af en opsigtsvækkende

irsk pub i samme bygning, mødes vi ved,

hvad Louise kalder portene til Azkaban.

To døre, der så ud til at kunne falde begge

veje, hvis ikke det var for den store mængde

låse, der tilsammen sikkert både vejede og

kostede mere end dørene.

Louise fortalte mig på vejen til lokalerne

om de 200m3 , GetOut havde fået til rådig-

hed ved en god handel. Først træder vi ind i

en lille gang, der leder til et beskedent køk-

ken, kontor og reception og et ”ventelokale”,

der leder videre til begge de rum, hvori

opgaverne løses. I ventelokalet er væggene

fyldt ud med billeder af alle de grupper, der

har gennemført et rum siden GetOut star-

tede, og der er snart ikke noget væg tilbage.

“The only place succes comes before

work, is in the dictionary” står skrevet med

store, simple og sorte bogstaver henover

væggen i kontoret. På den modsatte side af

skabet står et glasskab med de mest min-

deværdige gåder og rekvisitter, opfindsomt

kaldet Horcruxskabet. Mest iøjnefaldende er

en beholder, der tydeligvis har ageret madras

i en ubehagelig seksuel akt mellem Freddy

Kruger og Gerbers nyeste knivkollektion.

Louise forklarer mig, at de måtte skære den

op, da den en dag ikke åbnede ved den

kode, beholderen normalt var indstillet til.

Jeg fik en stor rundtur i begge rum, hvor

Louise gennemgik mange af ledetrådene,

hvordan man skulle bruge dem, og hun viste

forskellige sjove og kreative opgaver, man

skal igennem som deltager i aktiviteten.

Af gode grunde hverken kan eller vil jeg

nævne, hvordan eksempelvis malerier skjuler

en kode.”

” Vi bruger vores spejdergruppe til at teste rummene, når vi har lavet et tema. Så får vi alle aldre ind, alt fra juniorspejdere til vores ledere får lov at teste for os.”

1. GetOut går ud på, at en gruppe bliver lukket inde i et rum i en time. Gennem teamwork skal de løse et mysterium.

2. Der skal bruges mange mærkelige dimser, når koder og mysterier skal løses.

3. En hemmelig kodeboks er der også i GetOuts lokaler.

4. På væggen i GetOuts lokaler hænger et billede af alle de grupper, der har gennemført live escape game.

1

3

2

4


kalenderAPRIL - MAJ

Bliv en del af et fantastisk netværkHar du mod på at gøre en forskel? Har du lyst til at inspirere og udvikle børn og unge? Så tjek dds.dk/debat/jobboersen. Her finder du spændende frivil-lige lederjobs i Det Danske Spejderkorps nær dig.

A P R I L

MOMENT: EN WEEKEND FOR SENIORER8.-10. APRIL 2016

Moment er et samlingspunkt for alle landets seniorer. Forvent en weekend med fede oplevelser, nye bekendtskaber, ny inspiration og ny viden.Mere info: move.dds.dk

MIKROLEDER 129. APRIL-1. MAJ 2016

Kom godt igennem den første tid som leder med dette kursus, der fylder din rygsæk med inspiration og viden.Mere info: move.dds.dk

UDDANNELSESMARKED30. APRIL-1. MAJ 2016

Det populære uddannelsesmarked foregår på Hylkedam på Fyn. Sammensæt dit eget kursusprogram og oplev suset af 200 klan-spejdere og ledere på kursus samtidig.Mere info: move.dds.dk

M A J

LEDELSE I PRAKSIS12.-16. MAJ 2016

Vil du udvikle din egen ledelsesstil? Udforsk din rolle som spejderleder sammen med andre motiverede ledere.Mere info: move.dds.dk

SKOVMANDSKURSUS13.-15. MAJ 2016

Back to basics og ud i naturen! Lær praktiske færdigheder, så du kan bruge naturen som en samarbejdspartner frem for en modspiller.Mere info: move.dds.dk

BEVIDSTHED OG NÆRVÆRENDE LEDELSE20.-22. MAJ 2016

Hvor bevidst og nærværende er du i din ledelse af voksne? Fordyb dig i involvering af voksne gennem konkrete cases, øvelser og dialog.Mere info: move.dds.dk

MINILEDER 1 MINISUSET27.-29. MAJ 2016

Kom med udenfor og bliv klædt på til at lave gode og sjove aktiviteter med dine minispejde-re gennem en god blanding af praksis og teori.Mere info: move.dds.dk

FAMILIESPEJD 128. MAJ 2016

For dig, der er interesseret i at oprette familiespejd eller blive bedre til det. Lær bl.a. om programlægning, forældreinddragelse og familiespejdmærker.Mere info: move.dds.dk

FIRE FORÅRSLØBInvictus:1.-3. april 2016

Invictus er et nyt, krævende og innovativt spejderløb for tropsspejdere. Særligt for Invictus er, at en stor del af løbet tilbagelægges på cykel!Tjek invictusløbet.dk

Seditio:8.-10. april 2016

Et nyskabende adventurespejdløb for unge i alderen 13-17 år, hvor deltagerne har stor indflydelse på, hvor-dan løbets historie udfolder sig.Tjek seditio.dk

Bispestaven:13.-16. maj 2016

En af Danmarks største spejderturneringer. Løbet er kendt som et af landets mest udfordrende, men samtidig mest alsidige med plads til alle.Tjek bispestaven.dk

Sværdkamp:21.-24. april 2016

Som 3-mandssjak skal man bl.a. på dagløb i en større dansk by, løse en hemmelig håndværksopgave, gen-nemføre et natløb, løbe et o-løb og komme helskindet gennem en forhindringsbane.Tjek svaerdkamp.dk

Har du mod på flere adventurespejdløb? Tjek spejder.dk/adventure, hvor du finder en samlet løbsoversigt.

Fo

to:

MO

RT

EN

BJE

RR

UM

LA

RS

EN

FORÅRET BUGNER AF KURSER I DET DANSKE SPEJDER-KORPS – TJEK HELE UDVALGET PÅ MOVE.DDS.DK!


British Bulldogs

Knob-og-stik-battle

Klassikeren over alle klassikere, når ungerne såvel som klanen skal have brændt noget krudt af, få varmen og blive fedtet ind i mudder fra top til tå. FOTO: JENS THYBO

Find flere aktiviteter på aktivitetsdatabasen: dds.dk/aktiviteter

En rektangulær bane trækkes op, evt. med tørklæder eller pinde som hjørner. Bag de smalle ender har deltagerne helle, og her stiller de sig til at starte med. Een udvælges til at være fanger, og denne stiller sig mellem de to heller. Når fangeren råber “British Bulldog”, skal deltagerne løbe fra det ene helle til det andet helle uden at blive løftet fra jorden af fangeren. Når en deltager løftes helt fra jorden, bliver denne ligeledes fanger. Hvis en deltager løber uden for banen, fanges denne også automatisk herved. Legen fortsætter indtil alle delta-gere er fanget.

FOTO: JENS THYBO

Bliver det mere back to basics? Spejderarbejde lige efter saglige BP’s “Scouting for boys” eller hvad? Knob og stik behøver ikke kun være for sjov, for rigtige mange spejdere er der et vigtigt sikkerhedsaspekt i, at en rafte ikke lige pludselig falder ned på grund af en dårlig besnøring eller at et skøde binder sig selv op under en efterårsstorm.

Men fordi knob og stik har et hamrende seriøst formål, behøver det ikke at betyde, at spejderne ikke kan lære de rigtige knu-der på sjove måder:

Prøv f. eks. at binde et pælestik af kogt spaghetti, hvilket hold kan gøre det hurtigst?

Eller lad tropsspejderne alle holde fast i et langt reb og bed dem om at binde et par lette knob og stik, uden at nogen af disse på noget tidspunkt slipper rebet.

Optrap sværhedsgraden, og se, hvordan alle ender i en ufrivil-lig kluddermor, når der prøves kræfter med en abehånd.

Kun fantasien sætter grænser: Er det for eksempel svære at binde et trompetstik, hvis man hænger med hovedet nedad? Kan man binde et ottetalsstik med tungen? Hvad nu hvis to går sammen om at binde et dobbelt halvstik om egen part, men kun må bruge een hånd hver?


wide #16 2016

Documents