ydelsescenter aarhus - virksomhedsplan 2011

24
Ydelsescenter Aarhus Virksomhedsplan 2011 Aarhus Kommune | Beskæftigelsesforvaltningen

Upload: jobcenter

Post on 09-Mar-2016

225 views

Category:

Documents


7 download

DESCRIPTION

Aarhus Kommunes Beskæftigelsesforvaltning. Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

TRANSCRIPT

Page 1: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

12011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Ydelsescenter AarhusVirksomhedsplan 2011

Aarhus Kommune | Beskæftigelsesforvaltningen

Page 2: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

2 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

ForordVelkommen til Ydelsescenter Aarhus - virk-somhedsplan for 2011. På de kommende sider kan du i ord og billeder læse om udviklingen i Ydelsescenter Aarhus.

Ydelsescenter Aarhus har været en stabil og velfungerende driftsorganisation siden etablerin-gen pr. 1. januar 2007.

Vi kan nu mærke, at forandringer er på vej.

Her i 2011 forventes det at blive obligatorisk for virksomheder og A-kasser at anvende den digitale indberetningsløsning NemRefusion, når der anmodes om refusioner for sygedagpenge. Det vil påvirke den måde, vore sagsbehandlere arbejder med opgaverne, når papirblanketterne forsvinder.

Et andet væsentligt tiltag er den landsdækkende beslutning om at samle administration af ydel-ser, der er baseret på objektive kriterier. Konkret betyder det, at Ydelsescenter Aarhus i efteråret 2012 overdrager sagsområderne barselsdag-penge samt udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension til ATP. En ændring der medfører en reduktion i personalegruppen på ca. 10 % i 2012.

I ledergruppen sætter vi derfor særlig fokus på forandringsledelse med det formål, at få trans-formeret organisationen til de nye forhold, så det opleves så skånsomt for personalet som muligt, og således at borgerne forsat oplever Ydelsescentret som en stabil og serviceorien-teret organisation.

God læselyst.

Med venlig hilsen

Anna Marie MikkelsenYdelseschef

KOLOFONTekst: Anna Marie Mikkelsen og Kim Heikki PetersenGrafisk layout: Bjarne Gren Fotos: Colourbox, Bjarne Gren

Udgiver:Aarhus Kommune, Beskæftigelsesforvaltningen,Jægergården, Værkmestergade 15, 8100 Aarhus C,© Aarhus februar 2011

Page 3: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

32011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Indhold

Forord Indhold Rammer VærdierStrategiEt tilbageblik på resultater af arbejdet med strategidiamanten i tidligere årStrategiplanen spejlet i målsætninger for Ydelsescenter AarhusFremtidens udfordringer Objektiv sagsbehandling NemRefusion Scanning Dokumentboks OrganisationsstrukturYdelsescenter Aarhus beskrevet efter virksomhedsmodellenEffektYdelserOrganisationBeskrivelse af afdelingerOrganisatoriske opgaverRessourcerYdelsescenter Aarhus i talLedelsesgruppen i Ydelsescenter AarhusAdresser for Ydelsescenter Aarhus

234 566 8

10

11121416171819212223

Page 4: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

4 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Ydelsescenter Aarhus

Ydelsescenter Aarhus er en del af Beskæf-tigelsesforvaltningen i Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

Ydelsescenter Aarhus er en søsterafdeling til Jobcenter Aarhus og Udførerafdelingen. Det fælles fokus er, at borgerne så vidt muligt sikres selvforsørgelse gennem job.

Når job ikke umiddelbart er muligt, vurderer Ydelsescentret eventuel berettigelse til for-sørgelseshjælp.

Kerneopgaven for Ydelsescenter Aarhus er at vurdere berettigelse til økonomiske ydelser samt administration, udbetaling og opfølgning på de økonomiske ydelser til borgere og virksomheder.

Konkret varetager Ydelsescentret alle opgaver omkring ydelserne førtidspension, sygedag-penge, barselsdagpenge, kontanthjælp og hjælp i særlige tilfælde.

Rammer

Ydelsescenter Aarhus har til huse fire geo-grafiske steder i Aarhus. Det er i Værkmester-gade i centrum af Aarhus, på Vejlby Centervej i den nordlige bydel, på Grøndalsvej i den sydlige bydel og på Silkeborgvej i den vestlige del af byen.

Aarhus Kommune har ca. 307.000 indbyggere, hvoraf ca. 215.000 er mellem 16 og 66 år. I denne borgergruppe er der årligt ca. 64.000 personer, der i kortere eller længere tid får ud-betalt en ydelse fra Ydelsescenter Aarhus. Hver måned udbetaler Ydelsescentret ydelser til ca. 36.000 personer.

Ydelsescenter Aarhus har et meget tæt sam-arbejde med Jobcenter Aarhus. Borgernes indgang til Ydelsescentret er via Jobcentret.

Fokus er, at borgerne så vidt muligt sikres selv-forsørgelse gennem job.

De væsentligste lovregler for Ydelsescenter Aarhus:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale områdeLov om aktiv socialpolitikLov om sygedagpengeLov om ret til orlov og dagpenge ved barselLov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.Lov om social pensionLov om integration og udlændinge i Danmark

Page 5: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

52011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Troværdighed – Respekt – Engagement – er værdier i Ydelsescenter Aarhus, som er tilfælles med Beskæftigelsesforvaltningen og resten af Aarhus Kommune.

Det fælles værdigrundlag er en styrke for Ydelsescenter Aarhus. Værdierne danner baggrund for og afspejler arbejdet i hverda-gen i betjeningen af borgere, virksomheder og øvrige eksterne og interne samarbejds-parter.

De tre værdier udgør også rammen i sam-været og dialogen mellem kollegaer og i dialogen mellem ledelse og medarbejdere.

I Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse sætter vi de tre værdier sam-men med begrebet ”sammenhæng”. Det er et udtryk for, at en god og sammenhæn-gende kommunikation og indsats i Magi-straten for Sociale Forhold og Beskæf-tigelse giver det bedste grundlag for god betjening af borgerne.

Troværdighed – man skal kunne have tillid til os.Vi står ved, det vi gør, og man kan regne med det, vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed.

Respekt - alle skal have en god og ordentlig behandling. Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre men-neskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer.

Engagement - den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre. Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er flek-sible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer.

Værdier

Page 6: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

6 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Beskæftigelsesforvaltningen har en fælles overordnet strategi- og udviklingsplan. Det er en forvaltningsstrategi til styring af alle administrative opgaver indenfor beskæf-tigelsesområdet.

Der er 6 indsatsområder, som udgør grund-stenen for en kontinuerlig udviklingsstrategi.

Vi sætter borgeren i centrum, støtter op med effektive arbejdsgange og korrekt drift, skaber attraktive arbejdspladser, er proak-tiv i vor kommunikation, og der er tydelig ledelse.

Arbejdet med strategi og udvikling er sym-boliseret ved ”strategidiamanten”. Strategi-diamanten har fået et nyt layout i 2011. Indsatsområderne indenfor strategi-diamantens enkelte områder justeres fra år til år efter behov og i tæt dialog mellem ledere og medarbejdere. Der er løbende evaluering af indsatsen.

Et tilbageblik på resultater af arbejdet med strategidiamanten i tidligere år

Borgeren i centrumMed en årlig betjening af knap 65.000 borgere/virksomheder er en god tilgænge-lighed af betydning for borgerens oplevelse af Ydelsescentrets betjening.

I 2010 er gennemført et pilotprojekt med implementering af et ”Virtual Call Center” i sygedagpengeafdelingerne.

Telefonbetjeningen er forbedret med den nye løsning, og systemet har givet afde-lingerne bedre mulighed for tilrettelæggelse af arbejdet.

Systemet gør det muligt løbende at følge serviceniveauet i telefonbetjeningen. Målet er, at 95 % af alle telefonopkald skal besvares. Dette mål er opfyldt som f.eks. vist i nedenstående tabel over mål op-fyldelse i 4. kvartal.

Attraktiv arbejdspladsFor kun få år siden stod Ydelsescentret over for rekrutteringsproblemer, hvilket gav anledning til en række rekrutteringstiltag. I dag er der ikke de store udfordringer i at få ansøgere til ledige stillinger.

På området kompetenceudvikling har ydelsescentrene udarbejdet et katalog, som skal sikre rammerne for løbende kompeten-ceudvikling såvel fagligt som personligt og samarbejdsmæssigt.

Korrekt driftSamarbejdsrelationer mellem Jobcenter / Ydelsescenter er mange og er en forud-sætning for korrekt drift. De gode samar-bejdsrelationer er understøttet med snit-fladebeskrivelser og ved brug af diverse samarbejdsfora.

De gode samarbejdsrelationer giver bedre borgerbetjening og sikrer korrekthed i sags-behandlingen.

Strategi

Tabel. Serviceniveau i 4.kvartal 2010 - Telefontid kl. 9-14

Antalkald

Antalsvar

Antal svar efter 6 min.

Antal”lagt på”

Antal ”lagt på” efter 6 min.

Service-mål*%

9.013 8.713 157 237 12 98

*((Antal svar + Antal ”lagt på”) - (Antal svar efter 6 minutter + Antal ”lagt på” efter 6 minutter)) / (Antal svar + Antal ”lagt på”).

Page 7: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

72011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Med ressourcefordelingsmodellen er også skabt principperne for økonomisk styring.

Effektive arbejdsgange søges også gennem fokus på optimal udnyttelse af digitale værktøjer. Systemerne er over årene fornyet med følgende moderniseringer: Workbase, E-indkomst, KMD-sag, KMD E-dagpenge, KMD E-barsel, KMD-Social Pension og KMD-Timeregel.

Et indsatsområde er også, at der skal være en tidlig indsats i sager, hvor der er misbrug af sociale ydelser. Dette arbejde under-støttes af KMD E-indkomst og gennem et tæt samarbejde med Beskæftigelsesforvalt-ningens kontrolenhed.

Målet er, at indsatsen er så tæt, at det gennemsnitlige tilbagebetalingskrav pr. sag bliver faldende over de kommende år.

Effektive arbejdsgangeDer er over tid opbygget modeller for ”produktionen” i ydelsescentrene, der hvert år kan anvendes til ressourcefordeling internt i Ydelsescentret. Dermed bliver der klarhed over for-ventninger til sagsbe-handlere, og det er med til at doku-mentere den opgave, der bliver løst.

Page 8: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

8 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Strategiplanen spejlet i målsætninger for Ydelsescenter Aarhus

Ydelsescenter Aarhus har opstillet målsæt-ninger / serviceindikatorer, hvori det søges at identificere og afspejle hvilke elementer, der giver et udtryk for, at Ydelsescentret leverer god opgaveløsning.

Borgeren i centrumDen øverste facet i diamanten er ”Borgeren i centrum”. De øvrige fem indsatsområder udfoldes i det perspektiv. Alt, hvad vi gør i Ydelsescenter Aarhus, skal i sidste ende komme borgerne til gode.

Det er målsætningen i Ydelsescenter Aarhus, at der er professionalisme og driftssikkerhed i betjeningen af borgere og virksomheder. Administrationen er korrekt og til tiden. Hvor der er behov ydes støtte med rådgivning om mulighed for at få hjælp. Borgerne støttes, når der er flere kontakter med forvaltningen.

Korrekt driftLovgivningen bag Ydelsescentrets drift er kompleks, og der er mange procedurer, som skal overholdes. Derfor er der et sær-ligt fokus på korrekt drift i Ydelsescenter Aarhus, da det har betydning for vores troværdighed og for korrektheden i betjenin-gen af borgere.

Korrektheden bliver målt gennem stik-prøver i vore sager, hvor revisionen hvert år gennemgår et antal sager. Ankenævnene foretager også stikprøver af sagsbehandlin-gen, så der er til stadighed fokus på den formelle korrekthed i sagsbehandlingen, og om vi følger god forvaltningsskik.

Målsætningen for korrekt drift er, at ud-målingen af ydelsen er korrekt, og der er tidlig opfølgning på advis.

Effektive arbejdsgangeYdelsescenter Aarhus skal altid udnytte ressourcerne bedst muligt, sådan at vi kan yde mest muligt for de ressourcer, vi har til rådighed. Udvikling af effektive arbjdsgange har været et prioriteret fokusområde i de seneste år, og er det fortsat. Der arbejdes med indførelse af ny teknologi og digitali-sering hvor det er muligt. Tanken er, at vi skal turde tænke nyt og være innovative.

Målsætningen er, at der tilstræbes kontinu-erlig udvikling af organisatoriske samar-bejdsmodeller og administrative værktøjer, der understøtter og udvikler effektiviteten i Ydelsescentret.

Page 9: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

92011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Proaktiv kommunikationKommunikation har stor betydning for alle i Ydelsescenter Aarhus. Alt er kommunika-tion i hverdagens arbejde. Vi kommunikerer skriftligt og mundtligt med borgere og virksomheder og med kollegaer og samar-bejdspartnere. Derfor skal vi altid være omhyggelige og have fokus på, hvordan vi kommunikerer.

Ydelsescenter Aarhus skal være tydelig og korrekt i sin kommunikation. Vi skal vide-regive information af betydning for andre. Der skal være vidensdeling blandt medar-bejdere, blandt afdelinger og med samar-bejdspartnere.

Målsætningen er, at Ydelsescenter Aarhus skal være synlig, og tilgængelighed til infor-mation skal løbende udvikles.

Attraktiv arbejdspladsDen vigtigste ressource i Ydelsescenter Aarhus er medarbejderne. Uden dygtige medarbejdere kan vi ingenting. Ydelses-center Aarhus skal være en attraktiv ar-bejdsplads, så vi kan fastholde de gode kræfter, vi har og tiltrække nye, når behovet er der.

Der skal være plads til mangfoldighed i afdelingerne, og sammen med et godt arbejdsmiljø skal vi skabe arbejdsglæde blandt medarbejderne.

Målsætningen for Ydelsescentret er, at ledere og medarbejdere arbejder sammen i de enkelte enheder og på tværs af afde-linger med løsning af problemstillinger samt kompetenceudvikling. Vi tror på, at dette samspil forbedrer sagsbehandlingen, øger driftssikkerheden, resulterer i udvikling og dermed arbejdsglæden hos den enkelte ansat.

Tydelig ledelse Ledelsen i Ydelsescenter Aarhus tager et fælles ansvar for udvikling af ledelse og understøtter fælles ledelsesbeslutninger.

For udvikling af selve ledelsesdisciplinen gennemføres hvert år et kort fælles ud-viklingsforløb for den samlede ledelse i Ydelsescentret. I 2011 planlægges et tema om forandringsledelse, så Ydelsescentret er klar til at møde fremtidens udfordringer.

Målsætningen er, at den samlede ledelse i Ydelsescentret skaber sammenhængs-kraften i Ydelsescentret og danner et fælles forum for udvikling af tydelig ledelse baseret på gensidig tillid, troværdighed, respekt og engagement.

Page 10: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

10 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Fremtidens udfordringer

Objektiv SagsbehandlingLoven om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark blev vedta-get den 17. december 2010. Det betyder, at de formelle rammer, for at samle de objek-tive sagsbehandlingsområder barselsdag-penge, udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension, folkepension, boligstøtte og forskudsvis udlagt børnebidrag i fem centre på landsplan, er dannet. Det er ATP, der skal administrere de objektive sagsbehand-lingsområder for Udbetaling Danmark fra medio 2012 og senest pr. den 1. november 2012.

Ydelsescenter Aarhus skal overflytte sags-områderne barselsdagpenge og udbetaling og indtægtsregulering af førtidspension til ATP. Udfordringen i 2011 og 2012 kommer til at bestå i, at sikre driften frem til ATP overtager opgaven. Det giver en særlig udfordring, at centret i Region Midtjylland placeres i Holstebro, og at der sammen med opgaveområderne forsvinder arbejde for 12-18 stillinger. Derfor kan fastholdelse af medarbejdere frem til overdragelsen af opgaverne blive en udfordring.

NemRefusionNemRefusion via virk.dk er en ny lands-dækkende digital løsning, hvor virksom-heder, selvstændige og A-kasser let og hur-tigt kan anmelde og anmode om refusion for sygedagpenge og barselsdagpenge.

NemRefusion blev lanceret den 23. august 2010, og det forventes, at det bliver obliga-torisk for virksomhederne at anvende løs-ningen med digital indberetning fra efteråret 2011.

Systemet forventes at resultere i effektivi-seringer i den kommunale sagsbehandling. En besparelsesforventning der dog først kan vurderes og måles, når systemanven-delsen bliver obligatorisk.

ScanningEt pilotprojekt med scanning af al ind-gående post til Dagpengeafdelingen plan-lægges gennemført i 2011. Ressourcerne til administration af sygedagpengerefusioner og barselsrefusioner til virksomheder bliver knappe i de kommende år. Al fokus er der-for rettet mod afprøvning af værktøjer til at forenkle hverdagens arbejdsgange.

DokumentboksMed etablering af det landsdækkende NemID forventes borgere og virksomheder i højere grad at anvende digital post. I star-ten af 2011 gør Ydelsescenter Aarhus sig så vidt muligt klar til at sende dokumenter via en såkaldt doc2mail. Det er en løsning, hvor brevet automatisk sendes digitalt, hvis borgeren / virksomheden har tilmeldt sig dokumentboks. Muligheden for en sikker digital kommunikation med en borger er dermed etableret.

OrganisationsstrukturFremtidens udfordringer påvirker Ydelses-center Aarhus på mange områder. Or-ganisationen skal afstemmes og forbere-des til de fremtidige forandringer. På den baggrund vil der i 2011 blive sat fokus på Ydelsescentrets organisationsstruktur.

Page 11: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

112011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Virksomhedsmodellen

Ydelsescenter Aarhus beskrevet efter virksomhedsmodellen

På de kommende sider er en beskrivelse af Ydelsescenter Aarhus jf. den såkaldte virksomhedsmodel.

I virksomhedsmodellen er en konkretise-ring af målsætningerne for Ydelsescenter Aarhus beskrevet under de relevante kategorier i Aarhus Kommunes virksom-hedsmodel.

ROYE-modellen:

E = Effekt – Faglig effekt, brugertilfredshed etc.

Y = Ydelser – Opgaver, kvalitet, serviceniveau etc.

O = Organisation – Organisation, kultur, ledelse, arbejdsprocesser etc.

R = Ressourcer – Budget, medarbejderressourcer, kompetencer, trivsel

Virksomhedsplanen er gældende for Ydelsescenter Aarhus, både centralt og decentralt, og indeholder dermed en over-ordnet beskrivelse af Ydelsescentrets ram-mebetingelser, ressourcer og organisation samt forventningerne til ydelser og effekt.

Med andre ord er der tale om en beskri-velse efter ”ROYE-modellen”. De fire kate-gorier, Effekt, Ydelser, Organisering, Res-sourcer, beskrives særskilt.

Page 12: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

12 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Effekt

Med begrebet ”effekt” retter vi blikket mod resultatet af de opgaver, som Ydelsescentret løser hver dag. Hvad giver det af værdier for borgerne, og hvilke faglige resultater opnås?

Borgeren i centrumGrundeksistensen for Ydelsescentret er at behandle og vurdere berettigelse til økono-miske ydelser for borgere, der ikke umiddel-bart kan få et job. Lidt populært bliver det ofte omtalt som ”penge til tiden”.

En kerneopgave for Ydelsescentret er imid-lertid også, at vi i sagsbehandlingen møder borgerne med respekt i en åben dialog. Ydelsescenter Aarhus har både et ansvar for og en forpligtelse til at sikre borgere / virksomheder deres rettigheder og gøre dem opmærksom på deres pligter.

Den professionelle betjening af borgere / virksomheder tager udgangspunkt i Aarhus Kommunes værdigrundlag – Troværdighed, man skal kunne have tillid til os – Respekt, alle skal have en god og ordentlig behandling – Engagement, den enkeltes indsats gør en forskel.

Vi arbejder sammen med Jobcentret og So-cialforvaltningen m.fl. for sikring af den gode borgerbetjening og korrektheden i sagsbe-handlingen. Et godt samarbejde kommer bedst til udtryk, når borgeren oplever afde-linger arbejder tæt sammen.

Ydelsescenter Aarhus gennemfører årligt en brugerundersøgelse, som giver et billede af brugernes oplevelse af Ydelsescentret.

Korrekt drift Det har betydning for borgeren, at der er en professionel og korrekt sagsbehandling.

Korrektheden i driften måles løbende gennem afgørelser i ankesager, ledelsestilsyn, status på opfølgning og på advis, årskontrol af bevil-lingssager samt ved revisionsgennemgang.

Afgørelser fra Det Sociale Nævn og Beskæf-tigelsesankenævnet samles i en fælles data-base, der er tilgængelig for fagkonsulenter og ledere i Ydelsescentret. Det giver et overblik over afgørelserne. Erfaringerne bruges til løbende at udvikle sagsbehandlingen.

Ledelsestilsyn er en ledelsesmæssig kvalitetskontrol af sagsbehandlingen, der gennemføres hvert kvartal.

Lovpligtig opfølgning på advis er en løbende kontrol i Ydelsescentret, hvor formålet er at sikre, at der ikke sker uretmæssig udbeta-ling til borgere, der har tilsidesat oplysnings-pligten. Ydelsessagsbehandleren modtager advis ved indkomst og folkeregisterændringer.

Årskontrol er en efterkontrol, hvor der sker en samkøring af selvangivelsens oplysninger med udbetalingsoplysninger. Årskontrollen er en sidste opfølgning på, om der kan være sket en uretmæssig udbetaling i et tidligere år.

Revisionen udtager hvert år en stikprøve på et antal sager til revisionsgennemgang med henblik på vurdering af, om sagsbehand-lingen er korrekt og betryggende.

Page 13: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

132011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Effektiv arbejdsgangYdelsescenter Aarhus har i 2011 et sær-ligt fokus på videreudvikling af IT-løsninger, herunder digitalisering samt organisatorisk tilrettelæggelse, der understøtter effektivise-ring af de administrative systemer i Ydelses-centret.

Specielt forventes virksomheders brug af NemRefusion via indberetningsportalen virk.dk at slå igennem i 2011. Det forventes, at det bliver gjort obligatorisk, at virksomheder og selvstændige digitalt skal anmelde og anmode om refusion af syge- og barsels-dagpenge. Virksomhederne vil med løsningen få adgang til et register, som automatisk via e-mail og sms kan varsle virksomheden om tidsfrister på syge- og barselsdagpengeom-rådet. De kan også følge status i sagsbehan-dlingen og specifikation af udbetalinger.

Telefonteknologi i det Virtuelle Call Center, der blev dannet i 2010, vil også i 2011 give effektiv telefonisk tilgængelighed til faglig kvalificeret personale for virksomheder og borgere. I det Virtuelle Call Center kan borgere og virksomheder selvvisitere sig til personale med de rette kvalifikationer. På det administrative niveau giver det Virtuelle Call Center indblik i antal telefoniske henven-delser og dermed mulighed for overvågning af belastningen på telefonen. Denne viden gør det til et fælles redskab til god arbejdstil-rettelæggelse og arbejdsdeling i og omkring telefonbetjeningen.

Proaktiv kommunikationYdelsescentret udvikler og justerer løbende borgeroplysninger på Aarhus Kommunes nye borgersider, der er idriftsat i foråret 2010.

Der udvikles information, således borgere og pårørende har mulighed for at finde informa-tioner om ydelser, pligter og rettigheder.

Page 14: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

14 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Ydelsescenter Aarhus leverer en række serviceydelser til borgerne indenfor bevil-ling af ydelser til borgere / virksomheder, der er berettiget hertil. Det er baggrunden for, at Ydelsescentret lidt populært har fået overskriften, at det handler om ”penge til tiden”. Målgruppen for bevilling af ydelser er forskellig for de forskellige ydelsestyper. De borgerrelaterede opgaver er dels at vejlede og rådgive borgere omkring ydelser og dels at modtage ansøgninger om for-sørgelsesydelser samt tildele, udmåle og forsende ydelser løbende, hvor den nød-vendige dokumentation for berettigelse til ydelse er til stede.

Ydelser

Målgruppe for kontanthjælp – opstart: Borgere, der har behov for råd og vejled-ning samt afklaring om manglende for-sørgelse.

Målgruppen for dagpengeafdelingen: Arbejdsgivere, der udbetaler løn til en ansat, der er fraværende på grund af syg-dom eller barsel, som søger om refusion.

Målgruppen for decentrale afdelinger for kontanthjælp/økonomi:

Borgere, der er berettiget til løbende for-sørgelse og/eller ansøger om hjælp i sær-lige tilfælde

Målgruppen for decentrale afdelinger for dagpengeøkonomi:

Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge eller som opfylder beskæftigelseskravet og selvstændige, som på grund af sygdom el-ler barsel søger om/tildeles sygedagpenge.

Målgruppen for decentrale afdelinger for førtidspension - ansøgning:

Borgere, i det decentrale Ydelsescenters distrikt, som skal afklares i forhold til, om betingelser for at tilkende førtidspension er til stede. Førtidspensionister, der ansøger om forhøjelse af førtidspension tilkendt før 1. januar 2003 samt ansøger om invalidi-tetsydelse m.m.

Målgruppe for decentrale afdelinger for førtidspension – økonomi:

Borgere, i det decentrale Ydelsescenters distrikt, som er tilkendt førtidspension, inva-liditetsydelse, bistandstillæg, plejetillæg.

En god borgerbetjening hænger sammen med mainstreaming, og at Ydelsescentret behandler sagerne serviceorienteret, pro-fessionelt og korrekt.

For borgerne er det vigtigt, at Ydelses-centret behandler sagerne til tiden. Der er opstillet servicemålsætninger for tidsfrister for betjening af borgerne.

Page 15: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

152011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Servicemålsætninger for afdelingerne:

Kontanthjælp Opstart: Ansøgninger behandles indenfor 14 dage, når det nødvendige dokumentationsmateriale foreligger.

Dagpengeafdelingen: Arbejdsgivere, der søger refusion i Aarhus Kommune, får ansøgningen behandlet inden-for 14 dage.

Målsætning for Mainstreaming:Afdelingerne foretager helhedsvurdering i borgerbetjeningen, således at betjeningen af minoritetsgrupper tænkes ind i opgaveløsningen for reelt at skabe lige muligheder for alle borgere (handicappolitik, ligestilling, integration etc.)

De mere administrative opgaver i Ydelses-centret er løbende at kontrollere, at beret-tigelsen til forsørgerydelsen er til stede, samt at afklare og rejse bedragerisager

hvor der uretmæssigt har været udbetalt økonomisk ydelse. Ydelsescentret udar-bejder også besvarelser i ankesager, som måtte være rejst af borgerne.

Servicemålsætninger for de decentrale afdelinger:

Kontanthjælp / økonomi: Løbende økonomisk hjælp udbetales på det tidspunkt, hvor borgeren er berettiget hertil. Ansøgninger om enkeltydelser behandles indenfor 14 dage, når det nødvendige doku-mentationsmateriale foreligger.

Dagpengeøkonomi: Almindelig sagsbehandling inden for 14 dage. Tidsfrist i Aarhus Kommune, gældende fra 1. fraværsdag, er, at senest 5. uge udsendes oplysningsskema til den sygemeldte.

Førtidspensionsansøgning: Almindelig korrespondance svares indenfor maksimalt 14 dage. Ved pensionstilkendelser er fristen for afgørelsestidspunktet, 3 måneder efter sagen er rejst - medmindre særlige forhold gør sig gældende.

Førtidspension – økonomi: Besvarelse / afgørelse afklares indenfor de af Byrådet fastlagte rammer på 14 dage

Page 16: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

16 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Ydelsescenter Aarhus er en samlet enhed med to centrale afdelinger, der behandler sager for alle borgere / virksomheder og 4 decentrale enheder, der hver behandler sager omkring løbende forsørgerydelser for borgere i et afgrænset geografisk område i Aarhus Kommune.

De 4 decentrale enheder er opbygget efter ensartede organisatoriske principper.

Den organisatoriske struktur er baseret på en filosofi om, at borgeren primært kan blive betjent decentralt.

Ydelsescentrets MED-udvalg:Anna Marie Mikkelsen (formand)Helle Rix (næstformand)Susanne Kaa (arbejdsmiljørepræsentant)

Ledelsesrepræsentanter:Dorthe RædkjærLene BuusPoul Erik SøvsøTroels MuntheHenrik Almvig

Ydelsescenter Aarhus skal til stadighed varetage opgaverne bedst muligt, derfor vil der blive sat fokus på organisationen i 2011. Det betyder, at der skal drøftes organise-ring, og om Ydelsescentret er klar til frem-tidens udfordringer.

LedelsesgruppeYdelseschefen, de fem kontorchefer udgør ledelsesgruppen. Ledelsesgruppen mødes en gang ugentligt og drøfter væsentlige forhold i Ydelsescenteret og sikre koordine-ring på tværs.

Medarbejderrepræsentanter:Alice Rath BostrupBente DrejerMichael LundMichael ØstergaardJanne Løndal UdesenBodil Rasmussen

Page 17: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

172011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Kontanthjælp OpstartAfdelingen for Kontanthjælp Opstart har som opgave at yde råd og vejledning til de borgere, der henvender sig for at søge om forsørgelseshjælp samt at behandle en konkret ansøgning om kontant- eller starthjælp efter Aktivlovens bestemmel-ser. Organiseringen af afdelingen er en placering centralt i Aarhus tæt på Job-center Aarhus og tæt på offentlig transport. Dermed har nye borgere én indgang, når der søges forsørgelseshjælp.

Decentrale YdelsescentreDe fire decentrale ydelsescentre varetager de borgerrettede opgaver omkring for-sørgelsesydelser, hjælp i særlige tilfælde samt personlige tillæg for fire geografisk ad-skilte områder indenfor Aarhus Kommune. Organiseringen af de decentrale ydelses-centre bygger på, at der er tilstrækkelig med faglig viden og robusthed indenfor de forskellige fagområder, samtidig med at der sikres fleksibilitet i opgaveløsningen.

Organisering af de fire decentrale ydelses-centre er efter samme struktur og efter et formål om at sikre driftssikkerhed og ud-vikling. Denne organisatoriske opbyg-ning af de decentrale organisationer under-støtter, at der kan opstilles ensartede mål og gennemføres fælles projekter både af organisatorisk karakter og benchmarking.

I januar 2010 er Fleksydelsesafdelingen lagt under Ydelsescenter Centrum, og her administreres fleksydelse, som er en efter-lønsordning for borgere, der er visiteret til fleksjob

DagpengeDagpengeafdelingens primære opgave er, at udbetale sygedagpengerefusion til arbejdsgivere der har udbetalt dagpenge eller løn under en medarbejders fravær på grund af sygdom eller barsel/adoption. Dagpengeafdelingen behandler, bevilger og udbetaler sygedagpengerefusion, så længe betingelserne er opfyldte, og arbejds-giveren udbetaler løn under sygdom. Or-ganiseringen af afdelingen med en central placering sikrer, at der er én indgang for virksomheder, der henvender sig for at søge dagpengerefusioner.

Fagligt Sekretariat og RegresDet Faglige Sekretariat i Ydelsescenter Aarhus bistår ydelseschefen og drifts-afdelingerne med sikring af drift, helhed og udvikling i Ydelsescentret. Herfra kan Ydelsescentrets driftsafdelinger få social-faglig og juridisk konsulentbistand. Der udarbejdes instruktioner og vejledninger, som er suppleret med dialogmøder med de faglige ledere, rådgivning og planlægning i forbindelse med rekruttering og undervis-ning. Der udarbejdes statistikker indenfor Ydelsescentrets arbejdsområde til under-støtning af driften og til at skabe overblik over Ydelsescentrets opgaver og produk-tion.

Hvis en borgere modtager eller har modta-get sygedagpenge, og hvor der er en an-svarlig skadevolder, kan Aarhus Kommune kræve de udbetalte sygedagpenge helt eller delvist tilbagebetalt fra den ansvarlige skadevolder. Regresopgaven er udliciteret til et advokatfirma. Der er i 2010 inddrevet 19 mio. kr. fra ansvarlige skadevoldere.

Beskrivelse af afdelinger

Page 18: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

18 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Organisatoriske opgaver

ArbejdsmiljøcertificeringI perioden 2010-2014 skal Magistrats-afdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse arbejdsmiljøcertificeres. Arbejdsmiljøcertificeringen er et kvalitets-stempel for arbejdsmiljøindsats. Det er samtidig første skridt i opbygning af et systematisk og dynamisk arbejdsmiljø-arbejde. Indsatsen forankres decentralt på den enkelte arbejdsplads, og fokus er på udvikling af indsatser med værdi for den enkelte arbejdsplads.

Arbejdsmiljøindsatsen skal ikke ses isoleret, men som et redskab der understøtter vilkårene for høj faglighed og god borger-betjening. Lederne har her en særlig central opgave og ansvaret for, at arbejdsmiljø-certificeringens tankesæt indgår i udvikling og koordination af det daglige arbejde

Ydelsescentret har en uddannet Audit-konsulent, der understøtter processen. Auditkonsulenten er bindeled og skaber netværk mellem arbejdspladser i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse og medvirker til tværgående videndeling og metodeudvikling.

Skabe attraktive arbejdspladserI Ydelsescentret er der hvert år en række tiltag til at understøtte vores ønske om, at Ydelsescentret er en attraktiv arbejdsplads.

I Ydelsescentret er besluttet en decentral styring af kompetenceudviklingen. Det understøttes af muligheden for fælles kompetenceudvikling, hvor det er hensigts-mæssigt. YdelsesMED har nedsat en rekrutterings- og kompetenceudviklings-gruppe, der arbejder med de fælles tiltag.

Ydelsescentret afholder to gange årligt stormøder for alle medarbejdere. Her har medarbejderne mulighed for at mødes på det faglige og personlige plan, samt få en status på udviklingen i Ydelsescenter Aarhus. Der vil være foredrag eller anden information.

Der afholdes afdelingsvis ”Stop-op-dage” for at udarbejde/justere aftaler om arbejdsfordeling, arbejdstilrettelæggelse mv. og for at give mulighed for kollegialt, uformelt samvær.

Der er bevågenhed og handling omkring medarbejdernes tryghed og sikkerhed i arbejdet, både når det gælder fysisk og psykisk sikkerhed i arbejdstiden. Der har i 2010 været gennemført kursus i psykisk førstehjælp for en gruppe medarbejdere og ledere, og der er i 2011 også afsat en særlig pulje til flere handlinger omkring medarbejdernes sikkerhed.

Udvikling af ledelseLedelsen i Ydelsescentret tager et fælles ansvar for at udvikle ledelse og understøtte den fælles ledelsesudvikling.

En del af udviklingen sker gennem ledelsesmøder, hvor der dagsordensættes fælles temaer til drøftelse og afklaring. Et dagsordenspunkt kan forberedes og temasættes af såvel ydelseschef som kontorchef/afdelingsleder. Eksempler på emner til fælles drøftelse er sygefravær, økonomistyring, intern ressourcefordeling, udmøntning af personalepolitik

Selve ledelsesdisciplinen udvikles gennem et fælles arrangement for den samlede ledelse i Ydelsescentret. Temaet i 2011 vil blive forandringsledelse.

Page 19: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

192011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Ressourcer

Kvaliteten af den borgerbetjening, som Ydelsescentret leverer, er tæt forbundet med medarbejderressourcerne og kompe-tencerne hos medarbejderne.

I Ydelsescenter Aarhus ser vi mangfol-dighed som en ressource, og vi søger derfor mod, at alle uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund vil finde det attraktivt at være medarbejder i Ydelses-centret.

Et grundlag for helhed og sammenhæng i leveringen af en god service og kvalitet overfor borgere er også, at ressourcerne anvendes effektivt. Med udgangspunkt i en ressourcefordelingsmodel fordeles budget-tet efter den arbejdsbelastning, der er i de enkelte afdelinger.

Fundamentet for de ydelser, som Ydelses-center Aarhus leverer til borgerne og virksomhederne, er organisationens res-sourcer.

Pr. 1. januar 2011 har Ydelsescenter Aarhus ca. 190 medarbejdere, som er fordelt på faggrupperne - HK, socialrådgivere, social-formidlere, ledere og chefer. De danner den medarbejderstab, som driver Ydelsescenter Aarhus.

Ydelsescenter Aarhus udbetaler hver måned ydelser til ca. 36.000 personer / virksomheder. De samlede årlige bruttoud-betalinger er over 4 mia. kr., og Ydelsescen-trets nettobevilling er ca. 77 mio. kr.

Page 20: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

20 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Page 21: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

212011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Ydelsestype Antal borgere i 2010

Borgere, der har søgt råd og vejledningvedrørende en eventuel opstart af kontanthjælp

2.250

Tilgange af borgere der har søgt omkontanthjælp ved opstart

4.800

Borgere, der har modtaget kontanthjælp,starthjælp, revalideringsydelse, enkeltydelser og ledighedsydelse i kortere eller længere perioder

15.500

Borgere, der har modtaget syge- eller barselsdagpenge mindst en gang(lønmodtagere, ledige og selvstændige)

31.800

Borgere, der har søgt om og fået tilkendtførtidspension

1.500

Borgere, der har modtaget førtidspension 15.700

Borgere, der er tilbudt en fleksydelsesordning 4.000

Tallene i tabellen illustrerer hvor mange borgere, der i løbet af et år har haft mindst en kon-takt til Ydelsescenter Aarhus

Ydelsescenter Aarhus i tal

Page 22: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

22 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Anna Marie MikkelsenYdelseschef

Ydelsescenter Aarhus

Dorthe RædkjærDagpengeafd.

Henrik AlmvigYdelsescenter Centrum

Troels MuntheYdelsescenter Nord

Lene BuusYdelsescenter Syd

Poul Erik SøvsøYdelsescenter Vest

Page 23: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

232011 • Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan

Kontanthjælp OpstartVærkmestergade 158100 Århus CTlf: 8940 2000

DagpengeafdelingenVærkmestergade 158100 Århus CTlf: 8940 5555

Ydelsescenter NordVejlby Centervej 528240 RisskovTlf: 8940 2000Mail: [email protected]

Ydelsescenter VestSilkeborgvej 6228220 BrabrandTlf: 8940 2000Mail: [email protected]

Ydelsescenter SydGrøndalsvej 28260 Viby JTlf: 8940 2000Mail: [email protected]

Ydelsescenter CentrumVærkmestergade 158100 Århus CTlf: 8940 2000Mail: [email protected]

Adresser

Page 24: Ydelsescenter Aarhus - Virksomhedsplan 2011

24 Ydelsescenter Aarhus • Virksomhedsplan • 2011

Ydelsescenter AarhusJægergårdenVærkmestergade 158000 Aarhus Ctlf: 8940 2000