indremission.dkindremission.dk/fileadmin/dok/...naar_helligaanden_taler…  · web viewtil hver...

23
TEMAundervisning Efterår 2015: Når Helligånden taler (kostcirkel: Nådemidlerne) Dette dokument indeholder: Kopi-ark til lektion 1 Kopi-ark til lektion 2 Noter til underviseren, lektion 1 Noter til underviseren, lektion 2 Lidt om struktur og et udkast til gudstjeneste

Upload: nguyencong

Post on 02-Feb-2018

212 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

TEMAundervisning Efterår 2015: Når Helligånden taler

(kostcirkel: Nådemidlerne)

Dette dokument indeholder:

Kopi-ark til lektion 1

Kopi-ark til lektion 2

Noter til underviseren, lektion 1

Noter til underviseren, lektion 2

Lidt om struktur og et udkast til gudstjeneste

Page 2: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Temaundervisning. Lektion 1: Gud taler til os gennem Bibelen Gud åbenbarer sig gennem sit ord 1 Mos 1,1-3: Gud skabte (med ord) mennesket til kærlighedens fællesskab med sig. Han var synligt sammen med Adam og Eva. Efter syndefaldet er situationen desværre en helt anden: mennesket har vendt ryggen til Gud og kan/vil ikke længere selv komme i direkte kontakt med ham. Men Gud ønsker fortsat kontakten, så han prøver hele tiden at kommunikere med os. Denne kommunikation kaldes ”åbenbaring”, fordi den skal vise noget, vi slet ikke kan se af os selv. Åbenbaringen sker primært gennem ord. Vi ser op gennem den historiske periode, GT beretter om, at Gud oftest kommunikerer til os ved først at kommunikere til et enkelt menneske (fx en konge eller profet), der så bagefter kommunikerer det videre til andre, enten mundtligt eller skriftligt. Dette samles med tiden i Bibelen. Efter at Bibelen er skrevet færdig, bruger Gud i høj grad dens ord til at kommunikere med os. Men han bruger også stadig metoden med at give noget til én person, der så skal videregive det til andre. Dog er der ikke samme autoritet ved dette som ved Bibelen.

Jesus anerkender Bibelen Jesus selv godkender Bibelen som Guds autoritative ord. Dels ved at godkende den del af Bibelen, der allerede var skrevet, da Jesus gik her på jorden (GT) (Matt 21,42 og 22,29; Joh 5,39; Luk 24,27 og 44f; Mark 12,35f; Matt 5,17f) og dels ved at godkende hans apostle til at videregive Jesu ord (Luk 10,16; Gal 1,1). Apostlene anerkendte naturligvis ligeledes Bibelen: 2 Pet 1,20-21 og 2 Tim 3,15f, der fortæller os, at Helligånden har inspireret (indblæst Guds ord i) Bibelen. Derfor er det også afgørende, at Helligånden er med til at tage dette Guds ord fra Bibelen og føre det ind i vores hjerter.

Bibelens syn på sig selv Hvad er Bibelens syn på sig selv? At den er Guds og menneskers ord på én gang – og at det er et ufejlbarligt ord. Ligesom Jesus (der jo dybest set er Guds ord, Joh 1,1-18) både var sand Gud og sandt menneske – og syndfri. Så vi skal ikke til at ”rette” i Bibelen og sortere efter, hvad vi finder rigtigt og forkert. Vi skal arbejde med at forstå, hvad Bibelen siger i de konkrete tekster – hvilket ikke altid er helt let, og derfor er kristne undertiden uenige om det. Vi er dog alle enige om – som også Luther fandt ud af – at Jesus og frelsen i ham er centrum i hele Bibelen. Jesus er Guds ord til os – Guds ”selfie/selvportræt” (Hebr 1,1-3). Bibelens syn på sig selv er også, at den hænger sammen. Mange i dansk kirkeliv i dag mener ellers, at GT og NT er vidt forskellige, hvor GT fremstiller Gud som vred og hadefuld, mens NT fremstiller ham mere sandt, nemlig som kærlig og mild. Læser man Bibelen, ser man hurtigt, at såvel Guds vrede som Guds kærlighed findes i både GT og NT – der er ingen modsætning! Derimod er der tale om en fremadskridende åbenbaring. Ligesom et puslespil, hvor Gud begynder med at lægge nogle få brikker (i begyndelsen af GT), og så føjer han flere og flere brikker til i hele den periode, hvor han skriver Bibelen. Så derfor står det hele langt tydeligere for os sidst i NT end først i GT – men alle brikker (også dem i GT) er lige sande og vigtige i puslespillet.

Vi kan stole på vores Bibel Bibelen består af 66 bøger, og vi kan være trygge ved, at det netop er disse 66, der skal med. Meget mere om det i ”Hvem skabte Bibelen” af Henrik Nymann Eriksen (Forlagsgruppen Lohse). Vi har ikke længere original-manuskripterne, men alle fund bekræfter, at man har været utrolig omhyggelig med at kopiere disse skrifter. Så vi kan være trygge på den tekst, vi har nu. Den er på hebraisk (GT) og græsk (NT) og skal naturligvis oversættes til et sprog, vi forstår. Også her kan vi danskere være trygge, fordi vi har nogle gode oversættelser – og har forkyndere og undervisere, der kan tjekke efter på grundsprogene.

Temaundervisning. Lektion 2: Gud taler til os gennem nulevende mennesker

Page 3: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Gud taler stadig til os gennem andre mennesker Helligånden fortsætter processen fra Luk 10,16, hver gang Bibelens ord formidles gennem læsning, tale, sang eller på andre måder. Ingen mennesker får længere autoritet på samme måde som dem, der fik opgaven med ”at skrive Bibel”. Så når mennesker formidler Bibelens ord, er der altid en vis usikkerhed.

Nådegaver til formidling af Guds ord Til hele tjenesten med at formidle sit ord har Gud udrustet en del af os med nådegaver til netop dette. Nådegave = Helligåndens udrustning til en tjeneste i menigheden. Man kan sagtens udøve de samme ting til ”husbehov” uden at have nådegave til det! De følgende fem nådegaver har tydeligt ord-formidlingen i sig: (se eventuelt meget mere på nådegaver.dk)

Profetiens nådegave 1 Kor 12,7f og 14,1-33; Ef 4,11

Evangelistens nådegave Ef 4,11; 2 Tim 4,5; ApG 8,5-40

Hyrdens nådegave 1 Pet 5,2f; Joh 10,11f

Lærerens nådegaver Ef 4,11; ApG 13,1; 1 Kor 12,28f; 1 Tim 2,7f; 2 Tim 2,11 og 2,24;

Sjælesorgens nådegave Rom 12,8

Bedømmelse Da det altid er begrænsede og syndige mennesker, der har disse nådegaver, er det afgørende, at vi aldrig betragter dem som autoritative på linje med Bibelens ord! Deres ord skal altid bedømmes 1 Kor 14,29. Man skal aldrig bare sluge et budskab råt. Man skal altid teste, om det nu også er et budskab fra Gud, eller om profeten har blandet noget andet ind i det. Bibelen har følgende ting på tjek-listen: Budskabet behøver ikke indeholde Jesu navn, men det skal altid stemme overens med forkyndelsen af Jesus som Kristus! Budskabet skal naturligvis stemme med det, Bibelen i øvrigt siger – det må aldrig modsige Bibelens klare ord. Det skal komme fra Helligånden. Ja, naturligvis – men hvordan ser man det? Det er ofte svært, men her kan nådegaven til at bedømme ånder være til stor hjælp. Er det budskaber om fremtiden, skal de gå i opfyldelse. Budbringeren skal ikke alene sige det rigtige. Vedkommendes tjeneste og liv skal afspejle, at godt nok er man stadig en synder, men man forsøger at leve efter Guds vilje og tjene ham.

Guds direkte tale til mig Gud kan godt tale til mig direkte gennem mit sind uden at formidle det gennem et andet menneske. Han kan gøre det, ved at jeg mere og mere lærer at skønne, hvad der er hans vilje (Rom 12,1-2). Han kan lade mig opleve syn, hvor jeg hører eller ser noget fra Gud (ApG 8,26). Han kan give mig ”tilskyndelser” til noget. Det er ofte vanskeligt at afgøre, om det er Gud, eller det er mine egne tanker, følelser, indskydelser, psyke, kemi - eller det er andre åndelige magter. Derfor er det vigtigt at teste det på Bibelen, at spørge andre kristne til råds og at bede Gud om en bekræftelse på en anden måde, hvis du er usikker. Hvad med samvittigheden? Er den Guds stemme i mit indre? Den kan være det. Men samvittigheden kan hente sine normer så mange steder fra, så du skal kun stole på den, hvis den henter sine normer fra Guds ord. Samtidig skal du passe på, at din samvittighed ikke er syg, for så vil den give meget fejlagtige meldinger!

Vi må hele tiden udsætte os for Ordets og Åndens tale til os! Rom 10,17.

TIL UNDERVISERENKopi-ark

Page 4: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Til hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne. Kopiarket er i Word, så man kan ændre i det, hvis der er brug for det.

Noter til lektion 1

Både slides og kopi-ark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne til slides-serien:

(1) = første klik/skift på dette slide, (2) = andet klik osv…

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

1. Indlednings-slide, de to lektioner

2. 1 Mos 1,1 + 3. Gud skabte verden ved at sige noget, ved at bruge sit ord.

3. Den verden, Gud skabte, var vidunderlig. De første mennesker, Adam og Eva, nød fællesskabet med hinanden og med alle dyrene.

4. Og de nød mest af alt fællesskabet med Gud, som de kunne gå og snakke med.

5. Men de valgte desværre at vende Gud ryggen. Efter denne katastrofe, som vi kalder ”syndefaldet”, blev forholdet mellem Adam og Eva ukærligt, forholdet til naturen blev fjendtligt på mange måder og – værst af alt: Gud var blevet usynlig for dem! De kunne ikke længere sanse ham, som de kunne før.

6. Men Gud elskede dem stadigvæk og ønskede brændende at komme i kontakt med dem igen. Men nu måtte han gøre det på en helt ny måde. Denne måde kalder Gud i Bibelen for ”åbenbaring”.

7. Denne åbenbaring sker først og fremmest gennem Guds ord.

8. Rent praktisk bruger Gud ofte den metode, at han først åbenbarer noget til én person. Bagefter skal denne person fortælle det videre til alle andre.

9. Inden vi ser nærmere på, hvordan Gud åbenbarer sig gennem sit ord, så lad os lige stoppe op ved det fantastiske: Gud vil tale til os! Selv om vi valgte ham fra, så vælger han stadigvæk os til og ønsker at genetablere forbindelsen!

10. Gud åbenbarer sig som sagt tit først til én person. Fx Jer 1,4-7, hvor Herrens ord kommer til profeten, og hvor han tydeligt får at vide, at han skal sige dette ord videre til andre.

11. Mange af de personer, Gud først brugte som talerør, fik deres ord skrevet ned i den samling af skrifter, der hedder Bibelen. Bibelen selv fortæller klart, at dens ord har en ganske anden autoritet end de ord, mennesker senere hen i historien har fået og får fra Gud. Dette skal vi se nærmere på.

12. Det vidunderlige er, at Gud også i dag taler til os. Både gennem Bibelen og gennem nulevende mennesker.

13. Bibelen kan opdeles i to hoveddele. Det Gamle Testamente (GT), der indeholder de skrifter, der blev skrevet, før Jesus kom, og så Det Nye Testamente (NT), der indeholder de skrifter, der kom til, da Jesus kom. Jesus har godkendt begge dele som Guds ord, der taler med Guds autoritet. Ligeledes har Guds folk godkendt disse skrifter.

Sidenhen har Gud fortsat med at tale gennem enkeltpersoner, men dette omtaler Bibelen ikke som værende af samme autoritet, selv om budskabet stadig er det samme.

14. Jesus godkendte selv de skrifter i Bibelen, der var nedskrevet på hans tid, altså GT. Her kommer nogle eksempler:

Page 5: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

15. Matt 21,42: I en diskussion om, hvad der er sand kristendom, henviser Jesus til Skrifterne.

Matt 22,29: Hvis man ikke kender skrifterne og deres budskab, farer man vild i, hvad kristendom er.

Joh 5,39: For Skrifterne vidner netop om Jesus Kristus og hans budskab!

16. Da Jesus er stået op af graven igen efter at have betalt for alle vore synder ved at dø på korset, møder han to af sine disciple. Han gør sig ukendelig for dem og hører, at de er dybt fortvivlet over, at Jesus nu er død og alt håb dermed ude. Hvad bruger Jesus for at overbevise dem om, at han er blevet levende igen? Han begynder at vise dem de steder i GT, der forudsiger, at han skal dø og opstå igen!

Og da Jesus senere er sammen med en gruppe af disciple og viser sig for dem, åbner han deres sind, så de kan se, at det alt sammen står skrevet i GT! Jesus henviser altså hele tiden til Guds ord, nedskrevet i GT!

17. Og på samme måde som Gud åbenbarede sig i GT, skulle Guds åbenbaring nu fortsætte med NT. Når de første disciple (apostlene) fortalte om Jesus, så var det på en måde Jesu egne ord, man hørte. Så hvis man forkastede disse ord, forkastede man ikke bare disciplene, - man forkastede Jesus selv.

Paulus var en af de apostle, der kom til at skrive mest i NT. Han understreger selv, at hans skrifter ikke er hans egne ord, men at de kommer fra Gud, fx Gal 1,1.

Ligesom Jesus åbnede disciplenes sind, som vi lige så(foregående slide), skal alle tilhøreres sind åbnes:

18. ”blæse” – ”vind” – ”Ånd” er samme ord både i GT og NT. Her tales om, at Gud gennem sin Ånd har blæst sit ord ned i Bibelens ord. Latin for vind/ånd: Spiritus, deraf: ”Inspireret” = spirit in = Ånden i. ”Inspireret” = Guds ånd er i det. Joh 6,63: Det er Ånden, som gør levende, kødet gør ingen gavn. De ord, jeg har talt til jer, er ånd og liv.

19. Ligesom Helligånden har blæst Guds ord ind i de bibelske forfatteres ord, således skal Helligånden også blæse Guds ord videre ind i sindet på os, der læser og hører Bibelens ord. Ellers bliver det bare til viden for os. Guds mål er, at Ordet bliver til åndeligt liv, til tro i os! Derfor er det rigtig godt at bede Guds ånd om at åbne Guds ord for mit sind og at åbne mit sind for Guds ord!

20. Drevet af Guds ånd har de bibelske forfattere talt og skrevet. Derfor kan Helligånden bruge disse ord til at tale Guds ord ind i vore sind og hjerter.

21. Bibelens selv-billede: hvordan vil den selv forstås?

Den vil forstås som Guds ord. Og det på en ret konkret måde. Der er billedsprog og symboler i nogle af de bibelske skrifter, og disse skrifter skal ikke forstås bogstaveligt. Men deres budskab skal modtages præcist, som det er ment fra de bibelske forfatteres side. Og for resten af Bibelens skrifter gælder det, at de også skal forstås præcist, som forfatteren har ment dem.

22. Vi kan udtrykke det sådan, at Bibelen er både Guds ord og menneskers ord på én gang. Gud brugte konkrete mennesker med deres sprog, deres erfaringer, deres personlighedstype osv. til at formidle hans evigtgyldige budskab. Så på den ene side kan vi sagtens genkende, at en måde at bygge sætninger op på er typisk for én forfatter, mens en anden skriver med en anden stil. Og på den anden side er det alt sammen Guds ufejlbarlige ord i alt, hvad det vil udtale sig om. Hvordan kan det lade sig gøre? Fordi Guds ånd er med-skriver af det hele.

23. Jesus er ifølge Bibelen Guds ord (Joh 1,1-18, se næste lektion). Jesus er både 100% ægte menneske og 100% ægte Gud på én gang – og helt syndfri. På samme måde er Bibelen både 100% ægte menneskeord og 100% ægte Guds-ord på én gang – og uden fejl i alt det, den vil sige noget om.

Page 6: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

24. Så hvis vi synes, vi finder ”fejl” i Bibelen, er det ikke Bibelen, der er fejl i – men der er fejl i vores måde at forstå det på. Hvis man først begynder at ville afgøre, hvad der er rigtigt og forkert i Bibelen, så ender man hurtigt i en situation, hvor man slet ikke kan tro helt på noget som helst i Bibelen.

25. Et meget vigtigt spørgsmål. Hvad bruger de bibelkritiske mennesker egentlig til at vurdere, hvornår Bibelen taler sandt og falskt om Gud? De må jo kende til Gud fra andre kilder end Bibelen? Hvilke kilder er det? Oftest vil det vise sig, at det er deres fornuft. Men er et menneskes fornuft klogere på Gud end Guds egen åbenbaring? Det er her, forskellen på en ”Bibel-tro” og en ”Bibel-kritisk” tilgang til Bibelen er.

26. Ud over, at hele Bibelens er Guds sande ord, er det også vigtigt at lægge mærke til, at Bibelens selvforståelse er, at budskabet om Jesus er centrum i Bibelen! Ligesom så mange andre bibellæsere opdagede Martin Luther dette og underviste i, at man altid så efter budskabet om Guds frelse ved Jesus Kristus, lige meget hvor i Bibelen, man læste.

27. Det, at Jesus er centrum i Guds åbenbaring, kan siges på mange måder. I Hebræerbrevets begyndelse står, at Gud taler til os gennem sit ord – især gennem sin søn, Jesus, der er Guds væsens udtrykte billede (Hebr 1,1-3). Med vores dages sprog, kan vi sige, at Jesus er Guds ”selfie” – Guds selvportræt til os.

28. En typisk misforståelse i dag er, at GT og NT handler om hver sin gud: I GT møder man den hævntørstige primitive stammegud, der taler om en masse regler og en masse dom. I NT møder vi derimod Jesus og kærlighed og tilgivelse og ingen regler og dom.

29. Men man skal ikke læse meget i Bibelen for at se, at det ikke passer. Hele Bibelen har det hele: Der et også meget tilgivelse og kærlighed i GT! Der er også meget om Guds regler og om dom i NT – Jesus er fx den i hele Bibelen, der taler mest om Helvede! Så GT og NT beskriver den samme Gud og det samme budskab. Men er der da ikke forskel på de to dele af Bibelen? Jo, og det kan vi vise ved et billede:

30. Gud har givet os sin åbenbaring som en fremadskridende åbenbaring. Vi kan sammenligne det med et puslespil: I begyndelsen ser man ikke motivet så klart,

31. men efterhånden som der kommer flere og flere brikker på, ser man det tydeligere.

32. Og da brikkerne fra NT begynder at komme med, bliver det meget tydeligt.

33. De første brikker er ikke ”forkerte” og ”modsiger” ikke det senere billede – tværtimod passer de helt nødvendigt ind i det. Sådan er fx GTs åbenbaring helt i tråd med NTs – men der kommer bare mange flere brikker på i løbet af NT. Uden GTs brikker ville vi komme til at stå med et meget mangelfuldt billede, som vi nemt kunne tolke forkert. Så forskellen på GT og NT er alene, at der i NT kommer flere brikker til det samme puslespil!

34. Ordet ”kanon”, der betyder målestok, bruges om den udvælgelse af de 66 skrifter, der er i Bibelen. Kan vi stole på denne udvælgelse – eller er der kommet nogle forkerte med og udeladt nogle rigtige? I sin meget grundige bog ”Hvem skabte Bibelen” redegør Henrik Nymann Eriksen for, at vi kan være trygge ved de 66 bøger. Læs den selv og se hvorfor.

Samtidig kunne vi faktisk godt få flere bøger med i Bibelen. Vi ved, at Paulus fx skrev et brev mere til menigheden i Korinth, end de to, vi har. Så finder man dette brev, kommer det med i Bibelen.

35. Vi har ikke originalmanuskripterne. Men alle fund viser, at man har været ekstrem god til at kopiere dem korrekt. Så vi kan stole på de skrifter, vi har.

Til venstre: Noget Esajas (fra Qumran-fundene).

Til højre: 2 Kor 11,33 – 12,9

36. De bibelske skrifter er på hebraisk (GT) og græsk (NT). Og det skal naturligivs oversættes til noget, vi kan forstå. De første og sidste ord i Bibelen: ”I begyndelsen skabte” og ”Herren Jesu nåde være med jer alle!” Vores danske oversættelse fra 1992 er en rigtig god oversættelse, som vi næsten

Page 7: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

altid kan stole på, og i de få tilfælde, hvor der kunne være oversat bedre, har vi vore teologer til at fortælle os det.

37. Så kort sagt: Vi kan stole på vores Bibel! Det er så godt, fordi det er den, der er vores ”hængebro” over til den usynlige og evige del af virkeligheden! Godt at den holder!

Forslag til samtale i små grupperSom underviser må du i samråd med mødelederen finde ud af, hvordan tilhørerne bedst bliver medinddraget. Herunder er et forslag til gruppesamtale. Du kan også lægge op til, at man generelt i salen kan komme med kommentarer og spørgsmål til dig.

”Bibelen er både menneskers og Guds ord”. Hvad tænker du om det?

Tør du stole på Bibelen?

Oplever du, at Gud taler til dig gennem Bibelen? Hvis du gør – hvordan gør du det?

Noter til lektion 2

Page 8: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Både slides og kopiark og noter kan du ændre i, som du har brug for det – blot skal hovedtemaerne og de væsentlige bibelvers og pointer medtages, for at konceptet svarer til det, der er lovet omkring det. Noterne og kopi-arket kan også bruges som basis for en gennemgang uden brug af PowerPoint.

Noterne til slides-serien:

(1) = første klik/skift på dette slide, (2) = andet klik osv…

Noterne skal ikke læses op, men omformes til dine egne ord. Du kan ændre noterne i hvert enkelt slide. Her er en udskrift af de noter, der er nu – den kan du også ændre i, hvis du hellere vil have manuskriptet ved siden af på papir.

1. Indlednings-slide

Vi er nået til lektion 2

2. Et ganske kort rids over det, der blev gennemgået i lektion 1: Når Gud taler til os, sker det oftest ved at han ved sin hellige Ånd taler til én person, der derefter skal videregive budskabet til andre.

3. På den måde skabte Gud Bibelen. Mange forskellige personer modtog budskaber fra Gud og fortalte det videre. Det blev skrevet ned og samlet i de 66 skrifter, der udgør Bibelen. (1) Bibelen har en ganske særlig autoritet. Også efter at Bibelen er færdigskrevet taler Gud gennem enkeltpersoner til andre. Men ikke med samme autoritet. (2) Det er denne del af Guds tale til os, vi skal have fokus på i denne lektion.

4. I lektion 1 så vi på, hvordan vi kan være sikre på, at vi kan stole på Bibelen. Stole på, at Helligånden har gjort, at der står præcis det, Gud vil have, at der skal stå. Stole på, at Bibelen indeholder præcis de skrifter, Gud vil have. Stole på, at vi har disse skrifter i nøjagtige kopier og i gode oversættelser.

Denne tryghed er helt afgørende, for Bibelen skal bære os over den kløft, der fører os til den åndelige og evige del af virkeligheden!

5. Vi så også i lektion 1 på, at mange i dag ønsker at rette i Bibelen. At vurdere, hvad de synes, kan bruges og hvad de må frasortere. Men Bibelen er en helhed og har samme sande budskab hele vejen igennem. Vi kan jo også spørge: hvor kender vi i det hele taget Gud fra, hvis ikke netop gennem Bibelen? Så hvad vil vi bruge til at sortere efter, der skulle være bedre end Bibelen selv?

6. Vi så at Bibelen er helt tydelig: Jesus godkender den som Guds autoritative ord, og derfor gjorde Guds folk og de første kristne det også.

Bibelen underviser også om, hvordan vi skal forholde os til dem, der i dag videregiver et budskab fra Gud. Det er det, vi nu begynder med her i 2. lektion.

7. Lad os begynde med at understrege det glædelige faktum, at Gud i sin kærlighed vil have fællesskab med os! Han vil tale til os og med os. Han gør det dels gennem Bibelens ord, og dels gennem nulevende menneskers ord!

8. Hvis vi vil leve i troen på Gud, må vi til stadighed udsætte os for Guds ord – og for Helligånden, der vil indblæse dette ord i vore hjerter! Troen kommer af at høre Guds ord, Rom 10,17, fordi dette ord dybest set er Jesus Kristus selv. Bibelen lærer os, at vi kan udsætte os for Ordet både ved at høre det, men også ved at læse det, sådan som Jesus anbefaler os at læse i Skrifterne.

9. Det sidste, Jesus skriver i Bibelen, er en række åbenbaringer, som han giver til Johannes, der skriver dem ned i Johannes’ Åbenbaring. En af åbenbaringerne består af syv breve til syv konkrete menigheder på det tidspunkt. Hvert eneste af disse personlige budskaber afslutter Jesus med ordene: ”Den, der har øre, skal høre, hvad Ånden siger til menighederne.” Her taler han ikke bare om det fysiske øre, men om hjertes evne til i tro at høre Guds ord. Vi må altid bede om at have et lydhørt hjerte, der har øre til at høre, når Helligånden blæser Guds ord ind i os.

10. Bibelens ord har som sagt en særlig autoritet. De er simpelthen sande.

Page 9: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Men også menneskers ord i dag kan indeholde Guds ord. Bare lidt længere nede på autoritets-skamlen.

Til ”almindeligt” brug kan alle kristne videregive Guds ord til andre. Vi kan fortælle budskabet, vi kan læse op fra Bibelen og forklare, hvad der står osv.

Bibelen beskriver, at Helligånden udruster os alle med nådegaver. Nogle får nådegaver, der hjælper dem til i særlig grad at kunne videregive Guds ord til andre. Disse nådegaver vil vi nu se på.

11. Bibelen skriver meget om nådegaverne, og i denne lektion kan vi slet ikke nå at komme ind på alt, hvad der kunne være relevant. Man kan selv søge mere viden gennem fx bogen ”Udrustning til tjeneste” af Sprint og hjemmesiden nådegaver.dk. Man kan også gå ind på Indre Missions hjemmeside og finde to undervisningsvideoer om nådegaverne, som man gratis kan downloade.

12. Der er en del nådegaver, der på forskellige måde udruster til at videregive Guds ord til andre. Man kan definere dem lidt forskelligt, men i hovedsagen er det vist disse nådegaver, der tydeligst udruster til dette. Vi vil kort gennemgå dem. Der er nogle skrifthenvisninger på kopiarket til dem, der vil læse mere hjemme.

13. Den profetiske gave nævnes mange steder i både GT og NT. Måske kan man kort definere den således: At profetere er at vide fra Gud, at jeg skal sige lige præcis dette til lige præcis disse personer lige præcis nu! I hvert fald definerer Paulus (1 Kor 14,3f) formålet med denne gave. Gennem denne gave taler Gud til os – til både opbyggelse i troen, til formaning til at leve det gode liv og til trøst i livets svære tider. Det er altså stort set alle dele af Guds tale til os, der kan formidles gennem profetien.

14. Er profeti da ikke alene det at forkynde fra Bibelen? Man kan måske forklare det gennem dette billede: Bibelen er som et medicinskab. Al medicinen er god og egentlig kunne jeg jo bare tage noget tilfældigt frem og bruge det. For alle Guds ord er gode. Men den profetiske gave hjælper mig til at vide, at netop nu skal jeg tage lige præcis denne flaske frem og bruge til lige præcis det eller de mennesker, jeg skal tale til nu. Når man fx under en prædiken eller en tale oplever, at det rammer mig personligt, er der god grund til at antage, at den profetiske gave er virksom i forkynderen. Samtidig er der tegnet en lille recept-bakke øverst. Som oftest videregiver den profetiske gave det generelle budskab, der står i Bibelen. Men nogle gange kommer der et helt konkret budskab til en enkeltperson eller en menighed.

15. Man skal aldrig bare sluge en profeti råt. Man skal altid teste, om det nu også er et budskab fra Gud eller om profeten har blandet noget andet ind i det. Bibelen har følgende ting på tjek-listen:

Budskabet behøver ikke indeholde Jesu navn, men det skal altid stemme overens med forkyndelsen af Jesus som Kristus!

Budskabet skal naturligvis stemme med det, Bibelen i øvrigt siger – det må aldrig modsige Bibelens klare ord.

Det skal komme fra Helligånden. Ja, naturligvis – men hvordan ser man det? Det er ofte svært, men her kan nådegaven til at bedømme ånder være til stor hjælp.

Er det budskaber om fremtiden, skal de gå i opfyldelse.

Profeten skal ikke alene sige det rigtige. Profetens tjeneste og liv skal afspejle, at godt nok er man stadig en synder, men man forsøger at leve efter Guds vilje og tjene ham.

16. For at gøre det mere praktisk og konkret, kan man dele den profetiske gave op i forskellige udgaver, der dog ofte overlapper hinanden. En gruppe kan kaldes profeti i forkyndelsen. Det viser sig ved, at forkynderen har gaven til at forkynde på en måde, så tilhørerne ofte føler, at det netop er til dem personligt. Denne gave er naturligvis meget vigtig i enhver menighed, og det er afgørende at bede om, at vore forkyndere må have denne gave.

Page 10: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

17. Nogle gange indeholder profetien et budskab om fremtiden. Det ser vi meget hos profeterne i GT, der nogle gange fik budskaber, der først gik i opfyldelse flere tusind år senere. Vi ser det også hos profeter i NT (fx Agabos) – her er tidsrummet indtil opfyldelserne kom, dog væsentlig kortere.

Som sagt skal fremtidsprofetier fra Gud altid gå i opfyldelse – ellers er de ikke fra Gud.

18. Man kan også tale om en profetisk gave, der ikke viser sig i taler og prædikener, men er korte budskaber, der fx videregives ved et sang- og vidnemøde, eller hvor ordet på anden måde er frit.

19. Paulus beskriver den slags situationer i 1 Kor 14,26. At ”komme sammen” betyder at samles til det, vi dag vil kalde ”gudstjeneste” eller ”møde”. Her kan mange berige de andre gennem forskellige nådegaver – bl.a. profetien, som Paulus her kalder en ”åbenbaring”.

20. Paulus siger, at vi bør stræbe efter nådegaverne, men især efter den profetiske gave. Han siger også, at det ikke er alle, der skal have denne gave. Så han kan ikke mene, at vi alle skal stræbe, indtil vi har denne gave. Men da den er så vigtig til at formidle Guds ord, er det klart, at det er en meget vigtig nådegave, som vi alle skal være åbne for at modtage og bruge, hvis Helligånden skænker os den.

21. Som med alt andet i Guds rige skal der være ordnede forhold, så der ikke ødelægges noget ved forvirring og rod. Paulus angiver derfor dels en kvote for antal profetier til ét møde og dels noget om, hvordan man skal opføre sig. Her understreger han, at man udmærket kan styre sig, selv om man har den profetiske gave. Der er ikke tage om en ekstase eller noget i den retning.

22. Og alt, hvad der siges, skal naturligvis bedømmes: er det fra Gud, eller er det ikke?

23. En tredje undergruppe af den profetiske gave viser sig ved, at man får et budskab til en enkelt person. Ofte sker det ved sjælesorg eller forbøn, men man kan også få et ord, som man så må opsøge personen for at videregive. Dette ords ægthed viser sig ofte ved, at den, det siges til, oplever det som noget, der rammer præcis ind i min situation på en måde, som mennesker ikke kunne vide. Samtidig rummer denne form for profeti store farer for misbrug og fejltagelser. Derfor skal man altid bedømme et sådan budskab. Det er også helt ok at bede Gud om at bekræfte budskabet på en anden måde, hvis man er usikker på det.

24. Bibelen beskriver Gud og Jesus som den gode hyrde. Samtidig kaldes og udrustes mennesker til at være hyrder på Guds vegne. De skal have omsorg for menigheden på mange måder. En af deres funktioner er at lede gennem deres stemme. Jesus fortæller (Joh 10,1-5) at fårene kan genkende den ægte hyrdes stemme og kun vil følge den.

Op igennem kirkens historie har man derfor ment, at en af hyrdens vigtige funktioner netop er at lade sin stemme høre gennem forkyndelse.

25. Bibelen taler også om nådegaver til ”lære”. Ligesom på dansk kan ordet ”lære” på græsk, som NT er skrevet på, have flere betydninger. Dette har været med til at skabe lidt forvirring omkring denne gave, og der er forskellige opfattelser af den. Men det kan næppe være helt forkert at sige følgende: Der er nogle, Guds ånd udruster til i særlig grad at afgøre, hvad der er den sande kristne lære. Og så er der andre, der udrustes til at videregive denne lære gennem deres pædagogiske formidling til alle mulige målgrupper: børn, juniorer, unge, voksne, nye i troen osv. Kirken behøver i vore dage kun få af den første udgave – men behøver rigtig mange, der vil videregive læren og dermed gennem deres ord formidle Guds budskab til andre.

26. Nogle får evangelistens nådegave, så de i særlig grad kan formidle budskabet til personer, der endnu ikke tror på Gud. Det kan være til personer, der kommer fra samme kultur som dem selv,

27. eller det kan være til personer, der har en anden kulturbaggrund, end man selv har.

28. Nådegaven til sjælesorg indebærer udrustningen til i særlig grad at kunne snakke med andre om de dybere ting i livet. Også denne samtale kan indeholde megen videregivelse af Guds ord. Derfor er også denne gave en udrustning til at formidle Guds ord til andre.

Page 11: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

29. Nogle forkyndere har i særlig grad gaven til at tale sjælesørgerisk i deres forkyndelse. De formår at tale til de tanker og følelser, som tilhørerne sidder og tumler med, så der egentlig foregår en slags personlig sjælesorg selvom der ikke er nogen samtale mellem den enkelte tilhører og forkynderen. Men det er ofte den type forkyndere, der efter gudstjenesten/mødet opsøges af en tilhører for at få en samtale.

30. Tungetalen er oftest et bedesprog, man alene bruger i sit private bønsliv. Men Paulus beskriver også, at man kan bede højt for de andre til et møde eller en gudstjeneste.

31. Da bedesproget er uforståeligt for alle (også den, der beder), får ingen andre gavn af at høre det, med mindre det bliver tolket/oversat. Nogle gange har den, der har talt tungetalen, selv tolkningen. Andre gange er det en anden, der har tolkningen.

32. Som med alle andre gaver, skal der være trygge rammer, så der ikke skabes forvirring og rod. Paulus anbefaler derfor også her en kvote på to eller tre pr. møde/gudstjeneste – og forventer klart, at der kommer en tolkning.

33. Gud taler til os

(1) dels gennem Bibelens ufejlbarlige ord, og

(2) dels gennem kristnes fejlbarlige ord, som vi nu har set på det i gennemgangen af nådegaverne

(3) Til sidst skal vi se på, at Gud også kan tale direkte gennem mig selv til mig selv.

(4) Vi skal se på tre måder, dette kan ske på: gennem skønnet, gennem syn og tilskyndelser og gennem samvittigheden.

34. Når vi lever som kristne og til stadighed er under indflydelse af Gud, vil vi mere og mere indrette os efter Guds rige og ikke efter denne verdens mere eller mindre gudløse samfundssystemer og tankemåder. På denne måde fornyes vores sind, så vi mere og mere kan skønne, hvad der er Guds vilje. Mange ting kan vi derfor ”sige os selv som kristne” – og så er det faktisk Guds ord, der taler gennem vores sind. Naturligvis aldrig ufejlbarligt, men alligevel er der hos mange gamle kristne et tydeligt Guds-præget ”skøn”, der har stor betydning i deres hverdag for dem selv og andre.

35. Ordet ”syn” kan være noget, vi ser for os, eller noget, vi hører: Sl 89,20. Hele Bibelen igennem ser vi tydeligt, at Gud kan vejlede gennem den slags. Nogle gange føler vi en særlig tilskyndelse til noget, andre gange hører vi ligesom en stemme osv. Dette er meget individuelt fra kristen til kristen og det kan være utrolig svært at skelne mellem, hvad der kommer fra mit eget sind og hvad Guds Ånd har lagt ind i sindet. Her kan ”skønnet” være med til at hjælpe os.

36. Når Bibelen taler om ”hjerte” kan det i nogle tilfælde betyde vores samvittighed – som fx ApG 2,37 og 1 Joh 3,18-20.

37. Vi kan sammenligne samvittigheden med et måleinstrument. Det måler vore tanker, følelser, handlinger og holdninger. De måles efter de normer, man har sat på instrumentet. Normerne bestemmer hvilket udslag, der kommer. Det udslag, vi oftest taler om, er det negative udslag, hvor vi får ”dårlig samvittighed”, men udslaget er også ofte neutralt eller positivt (”god samvittighed”).

38. Er samvittigheden Guds stemme i mit indre? Nej. Samvittigheden er helt afhængig af de normer, der er puttet i den af dine forældre, din skole, dit samfund osv. Kun der, hvor normerne stemmer med Guds ord, kan du stole på den. Men der kan den også være til stor hjælp. Endvidere gælder det, at hvis du rammes af en psykisk lidelse, vil du ofte ikke kunne stole på det, din samvittighed siger dig.

39. Vi har nu i denne lektion (og den foregående) set på det fantastiske, at Gud vil tale til os! Han elsker os og ønsker på alle måder at være i kontakt med os!

40. Hvis vi vil leve i dette fællesskab med Gud, må vi til stadighed udsætte os for Guds ord – og for Helligånden, der vil indblæse dette ord i vore hjerter! Lad os ønske hinanden Guds ånds velsignelse med det!

Page 12: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Forslag til samtale i små grupperSom underviser må du i samråd med mødelederen finde ud af, hvordan tilhørerne bedst bliver medinddraget. Herunder er et forslag til gruppesamtale. Du kan også lægge op til, at man generelt i salen kan komme med kommentarer og spørgsmål til dig.

Profetisk gave; Hyrde-gave; Lære-gave; Evangelist-gave; Sjælesorgs-gave; Tungetale – oplever I disse nådegaver i brug i jeres menighed? Har nogen af jer en eller flere af disse gaver selv?

Hvad kan vi gøre for at fremme disse gaver i vores menighed?

Prøv at tage en runde og hør, hvad hver enkelt i gruppen mener om det med at ”skønne”, hvad der er Guds vilje, og det med at få et ”syn” eller en ”tilskyndelse”.

StrukturHver lektion kan fylde en hel aften, inklusive tid til samtale og spørgsmål. De kan placeres på to på hinanden følgende aftener, eller med en uges mellemrum - eller hvad der nu passer bedst ind i jeres program.

Den ene af lektionerne kan også lægges på en aften, hvor man i stedet for tid til samtale og spørgsmål, slutter af med at gå i kirke og have den korte gudstjeneste, hvor man får lejlighed til at lægge sig selv og andre i Guds stærke hænder. Det er nok bedst at begynde mødet allerede 19.00, hvis man også skal nå gudstjenesten. Man kan også begynde med gudstjenesten og have lektionen bagefter.

Endelig kan man have begge lektioner og eventuelt også gudstjenesten på én samlet dag.

Kort skriftemåls- og forbønsgudstjeneste med fokus på frelse og fortabelseGudstjenesten indeholder ikke prædiken, men tilbyder:

- skriftemål med personlig tilsigelse af syndernes forladelse;

- sange, hvor vi takker for tilgivelsen og tilbeder vores kærlige Gud;

- forbøn for de mange, der endnu ikke har fået livsforbindelse med Jesus;

Gudstjenesten kan også indeholde nadver, hvis man ønsker det og vil sætte tid af til det.

UDKAST

Dette er bare et muligt udkast til en gudstjeneste med både skriftemål og nadver, der skulle kunne holdes på ca. 60 minutter. Er der mange nadvergæster, kan man spare en salme væk (vel bedst at spare 3. salme væk).

Page 13: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Man kan også nøjes med skriftemålet – det giver jo en noget kortere gudstjeneste.

Men under alle omstændigheder: husk at der ikke skal holdes en prædiken! Det er en kort skriftetale, der alene skal forberede til skriftemålet (og eventuelt altergangen). De får godt med forkyndelse/undervisning i lektionen, så gør det kort og klart og inderligt for nu at citere essensen i Luthers prædike-råd !

Man er naturligvis velkommen til at bruge andre slagplaner og andre af de i Folkekirken tilladte liturgier.

P = præst M = menighed

Præludium

Indgangsbøn

1. salme

P: Herren være med jer!

M: Og med din ånd!

(eventuelt kan præsten her byde velkommen og/eller kort introducere gudstjenestens forløb og formål)

P: Lad os alle bede!

Herre, jeg er dig ikke værd, men jeg kan ikke være dig foruden. Du er jo den, som med ét ord skabte himmel og jord. Herre, med et eneste ord kan du gøre min sjæl rask og sund. Gør med mig ikke efter min fortjeneste, men efter din nåde og uudgrundelige barmhjertighed. Gå ikke i rette med mig, men forlad mig min synd og drag nu i dag ind i min sjæl med din nådes kraft, så mit sår kan blive lægt, og jeg i dig kan finde fred og hvile for min sjæl i troen på din kærlighed og nåde. Oplys min forstand med den sande tros lys, lad mit hjerte glædes ved at føle din nærværelse, gør min vilje fast ved din kærlighed og styrk mig til al god gerning. Før mig så ved din stærke hånd fremad på livets vej og til sidst igennem dødens trange port hjem til evigt liv og salighed. Amen

P: Lad os rejse os og høre teksten [Der er frit valg på den tekst, der danner udgangspunktet for skriftetalen. Hvis man gerne vil have vers, der også tages op i undervisningen, kunne det fx være Hebr 1,1-4]

Amen. [præsten kan her bede en fri bøn, der fx kan indeholde forbøn for dem, der endnu ikke lever i troens livsfællesskab med Jesus].

P: Lad os bekende vor kristne tro:

Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, himlens og jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige, almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Amen.

2. salme

P: Kort skriftetale ud fra det læste skriftsted, afsluttende med en bøn.

Derefter orientering om og indbydelse til skriftemålet og den eventuelle altergang.

3. salme

Page 14: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

P: Lad os alle bede.

Herre, vor Gud, du kender vore hemmelige tanker, og det inderste i vore ord og gerninger er ikke skjult for dig. Vi bekender, at vi har syndet imod dig og ikke er værd at kaldes dine børn. Men uden dig kan vi ikke leve. Derfor beder vi dig: Kast os ikke bort fra dit ansigt og tag ikke din Helligånd fra os. Du, som tager imod syndere, tag imod os. Herre, forbarm dig over os!

P: På Jesu Kristi befaling og for hans lidelses og døds skyld kan jeg tilsige jer alle jeres synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. … værsgo

…… absolution til den enkelte med håndspålæggelse og ordene:

"Så tilsiger jeg dig og dig alle dine synders nådige forladelse i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn."

VED NADVER

Nadver-salme og en af nadver-liturgierne, fx:

P: Lad os alle bede …

Du, Vor Opstandne Herre og frelser, som selv er til stede iblandt os med al din rige kærlighed. Giv os at modtage dit legeme og blod til din ihukommelse og til stadfæstelse i troen på syndernes forladelse. Rens os fra synd, og styrk os i det indre menneske, at du må bo ved troen i vore hjerter. Gør os faste i det evige livs håb. Giv os at vokse i kærligheden, for at vi med alle dine troende må blive ét i dig, ligesom du er ét med Faderen. Amen.

P: lad os alle højt i kor bede:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde: "Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!" Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: "Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!"

ved sidste bord:

Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder, han styrke og opholde os derved i en sand tro til det evige liv! Fred være med jer! [KORSTEGN]

Lad os alle takke og bede:

Vi takker dig, Herre, vor Gud, almægtige Fader, fordi du i din barmhjertighed styrker os med disse livgivende gaver. Vi beder dig, at du vil lade dine gaver komme os rettelig til gode, til at styrke vor tro, grundfæste vort håb og gøre den indbyrdes kærlighed levende iblandt os, for din Søns, Jesu Kristi, vor Herres skyld. Amen.

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

UDEN NADVER:

P: Lad os alle bede …

Page 15: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Herre, almægtige Frelser. Vi takker og priser dig for dit offer på korset, hvorved du frikøbte os til evigt liv. Hellige Ånd, vi beder dig om, at du dagligt må styrke os i troen på denne Guds nåde. Kærlige Fader, hør os, når vi højt i kor beder til dig:

Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive din navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen!

Modtag Herrens velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig! Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig! Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!

Amen, Amen, Amen [KORSTEGN]

P: Vi synger nu nummer … og under den er der offergang til Indre Mission… (hvis man har aftalt dette lokalt)

Sidste salme

Udgangsbøn

(Eventuel invitation til samvær og undervisning bagefter, hvis der er det).

Postludium

Temaundervisning: Når Helligånden taler

Lektion 1. Helligånden taler gennem Bibelens forfattere

Gud åbenbarer sig gennem sit ord. Gud fortæller os, at han fra al evighed af er et kærlighedens fællesskab mellem tre personer: Far, søn (Jesus) og Helligånden. Vi møder denne treenighed lige fra Bibelens første vers: 1 Mos 1,1-3 – hvor det at Gud ”sagde” rummer Jesus, der er Guds ord (Joh 1,1-18). Gud skabte (med ord) mennesket til kærlighedens fællesskab med sig. Han var synligt sammen med Adam og Eva. Efter syndefaldet er situationen desværre en helt anden: mennesket har vendt ryggen til Gud og kan/vil ikke længere selv komme i direkte kontakt med ham. Men Gud ønsker fortsat kontakten, så han prøver hele tiden at kommunikere med os. Denne kommunikation kaldes ”åbenbaring”, fordi den skal vise noget, vi slet ikke kan se af os selv. Åbenbaringen sker primært gennem ord. Vi ser op gennem den historiske periode, GT beretter om, at Gud oftest kommunikerer til os ved først at kommunikere til et enkelt menneske (fx en konge eller profet), der så bagefter kommunikerer det videre til andre, enten mundtligt eller skriftligt. Dette samles med tiden i Bibelen. Efter at Bibelen var skrevet færdig, bruger Gud i høj grad dens ord til at kommunikere med os. Men han bruger også stadig metoden med at give noget til én person, der så skal videregive det til andre. Dog er der ikke samme autoritet ved dette som ved Bibelen.

Jesus anerkender Bibelen. Jesus selv godkender Bibelen som Guds autoritative ord. Dels ved at godkende den del af Bibelen, der allerede var skrevet, da Jesus gik her på jorden (GT) (Matt 21,42 og 22,29; Joh 5,39; Luk 24,27 og 44f; Mark 12,35f; Matt 5,17f)] og dels ved at godkende hans apostle til at videregive Jesu ord (Luk 10,16). Apostlene anerkendte naturligvis ligeledes Bibelen: 2 Tim 3,15f, der fortæller os, at Helligånden har inspireret (indblæst Guds ord i) Bibelen. Derfor er det også afgørende, at Helligånden er med til at tage dette Guds ord fra Bibelen og føre det ind i vores hjerter.

Page 16: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

Bibelens syn på sig selv. Hvad er Bibelens syn på sig selv? At den er Guds og menneskers ord på én gang – og at det er et ufejlbarligt ord. Ligesom Jesus (der jo dybest set er Guds Ord) både var sand Gud og sandt menneske – og syndfri. Så vi skal ikke til at ”rette” i Bibelen og sorterer efter, hvad vi finder rigtigt og forkert. Vi skal arbejde med at forstå, hvad Bibelen siger i de konkrete ord – hvilket ikke altid er helt let, og derfor er kristne undertiden uenige om det. Vi er dog alle enige om – som også Luther fandt ud af – at Jesus og frelsen i ham er centrum i hele Bibelen. Jesus er Guds ord til os – Guds ”selfie / selvportræt”. Bibelen syn på sig selv er også, at den hænger sammen. Mange i dansk kirkeliv i dag mener ellers, at GT og NT er vidt forskellige, hvor GT fremstiller Gud som vred og hadefuld, mens NT fremstiller ham mere sandt, nemlig som kærlig og mild. Læser man Bibelen selv, ser man hurtigt, at både Guds vrede og Guds kærlighed findes både i GT og i NT – der er ingen modsætning! Derimod er der tale om en fremadskridende åbenbaring. Ligesom et puslespil, hvor Gud begynder med at lægge nogle få brikker (i begyndelsen af GT) og så føjer han flere og flere brikker til i hele den periode, hvor han skriver Bibelen. Så derfor står det hele langt tydeligere for os sidst i NT end først i GT – men alle brikker (også dem i GT) er lige sande og vigtige i puslespillet.

Vi kan stole på vores Bibel. Bibelen består af 66 bøger, og vi kan være ret trygge ved, at det netop er disse 66, der skal med. For meget mere om det, læs ”Hvem skabte Bibelen” af Henrik Nymann Eriksen (Forlagsgruppen Lohse). Vi har ikke længere original-manuskripterne, men alle fund bekræfter, at man har været utrolig omhyggelig med at kopiere disse skrifter. Så vi kan være ret trygge på den tekst, vi har nu. Den er på hebraisk (GT) og græsk (NT) og skal naturligvis oversættes til et sprog, vi forstår. Også her kan vi danskere være ret trygge, fordi vi har nogle gode oversættelser – og har forkyndere og undervisere, der kan tjekke efter på grundsprogene.

Temaundervisning: Når Helligånden taler

Lektion 2. Helligånden taler gennem nulevende mennesker

Gud taler stadig til os gennem andre mennesker Helligånden fortsætter processen fra Luk 10,16 hver gang Bibelens ord formidles gennem læsning, tale, sang eller på andre måder. Dette begyndte allerede, mens Bibelens tilblivelsesproces var i gang, fx ApG 17,2f og Rom 15,4. Autoriteten og sikkerheden er ikke den samme som i Bibelen. Ingen mennesker får længere autoritet på samme måde som den, der fik opgaven med ”at skrive Bibel”. Så når mennesker formidler Bibelens ord, er der altid en vis usikkerhed. Ligeledes når de formidler noget fra Gud, der ikke er ord hentet direkte fra Bibelen – fx ved fremtidsprofetier (ApG 11,27f og 21,10f).

Nådegaver til formidling af Guds ord Til hele tjenesten med at formidle sit ord har Gud udrustet en del af os med nådegaver til netop dette. Nådegave = Helligåndens udrustning til en tjeneste i menigheden. Man kan sagtens udøve de samme ting til ”husbehov” uden at have nådegave til det! De følgende fem nådegaver har tydeligt dette i sig.

Profetiens nådegave 1 Kor 12,7f og 14,1-33; Ef 4,11

Evangelistens nådegave Ef 4,11; 2 Tim 4,5; ApG 8,5-40

Hyrdens nådegave 1 Pet 5,2f; Joh 10,11f

Lærernes nådegaver Ef 4,11; ApG 13,1; 1 Kor 12,28f; 1 Tim 2,7f; 2 Tim 2,11 og 2,24;

Sjælesorgens nådegave Rom 12,8

Bedømmelse Da det altid er begrænsede og syndige mennesker, der har disse nådegaver, er det afgørende, at vi aldrig betragter dem som autoritative på linje med Bibelens ord! Deres ord skal altid bedømmes 1 Kor 14,29 –

Page 17: indremission.dkindremission.dk/fileadmin/Dok/...Naar_Helligaanden_taler…  · Web viewTil hver lektion findes et kopiark, der med fordel kan kopieres og uddeles til deltagerne

og det er altid Bibelens ord, vi skal bedømme ud fra. Helt generelt skal deres ord naturligvis passe sammen med forkyndelsen af Jesus og forkyndernes liv skal vise, at de selv lever i denne tro.

Guds direkte tale til mig Gud kan godt tale til os direkte, uden at formidle det gennem et andet menneske. Det er ofte vanskeligt at afgøre, om det er Gud, eller det er mine egne tanker, følelser, indskydelser, psyke, kemi - eller det er andre åndelige magter. Derfor er det vigtigt at teste det på Bibelen, at spørge andre kristne til råds og at bede Gud om en bekræftelse på en anden måde, hvis du er usikker. Hvad med samvittigheden? Er den Guds stemme i mit indre? Den kan være det. Men samvittigheden kan hente sine normer så mange steder fra, så du skal kun stole på den, hvis den henter sine normer fra Guds ord. Samtidig skal du passe på, at din samvittighed ikke er syg, for så vil den give meget fejlagtige meldinger!

Hvordan oplever du, at Gud taler til dig gennem disse nådegaver?

Hvordan oplever du det med Guds stemme i dit indre?