191212 rlk referat · 2020-01-17 · tus for de indsatser, der er sat i gang med henblik på at...

Region Midtjylland Sundhed

Den Regionale Lægemiddelkomité 12. december 2019

17. januar 2020

/ANNDJO

Referat til

møde i Den Regionale Lægemiddelkomité

12. december 2019 kl. 08:30

i [Konference 1 (908728552), Regionshuset

Viborg]

Indholdsfortegnelse


Deltagere:

Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, AUH (formand)

Ledende overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH (næstformand)

Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest

Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Hospitalsenheden Horsens

Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, Hospitalsenheden Midt

Lægefaglig direktør Phuong le Reisinia, Psykiatri og SocialLedende overlæge, Bent Windelborg

Nielsen, Regionshospitalet Randers

Områdechef Klinisk Farmaci, Susie Vand, Hospitalsapotek Region Midtjylland

Hospitalsfarmaceut Ane Mortensen, Hospitalsapotek Region Midtjylland

Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov

Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup

Kontorchef Birgitte Haahr, Kvalitet og Lægemidler, Koncern Kvalitet

Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning

Regional Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Sundhedsplanlægning (sekretariatet)

Gæster:

Pkt. 1-7:

Specialkonsulent, Farmaceut, Ph.d., Simon Tarp, IRF i Sundhedsstyrelsen.

Afdelingslæge Signe Livbjerg, Klinisk Farmakologisk Afdeling.

Regional Lægemiddelkonsulent Karen Bernhard Pedersen, Koncern Kvalitet.

Regional Lægemiddelkonsulent Lise Bakkestrøm Rosenbæk, Koncern Kvalitet.

Regional Lægemiddelkonsulent Louise Hopkins, Koncern Kvalitet.

Regional Lægemiddelkonsulent Lasse Hoé, Koncern Kvalitet.

AC-fuldmægtig Sara Froulund Ladekarl, Sundhedsplanlægning.

Pkt. 1-13:

Afdelingslæge Jakob Henriksen, Klinisk Farmakologisk Afdeling.

Reservelæge Kirsten Høj, Klinisk Farmakologisk Afdeling.

Reservelæge Anne Sofie Baymler Lundberg, Klinisk Farmakologisk Afdeling.

Afbud:

Lægefaglig direktør Claus Thomsen, AUH

Speciallæge i pædiatri Annette Bache, Horsens

Oversygeplejerske Marie Møller, Hæmatologisk Afdeling, AUH

Indholdsfortegnelse


Pkt. Tekst Side

1 Godkendelse af dagsorden 1

2 Oplæg fra IRF om den Nationale Rekommandationsliste 2

3 Arbejdet i Analysegruppen med opdateringen af rekommandations- og ba-sislisten

4

4 Opioid forbruget i Region Midtjylland 6

5 Indsatser på ADHD-området 8

6 Rigsrevisionens beretning om lægemiddelanbefalinger 10

7 Restordrer 13

8 Kampagne rettet mod patienter om polyfarmaci 15

9 Status på bivirkningsindberetninger 17

10 Uddelegering af godkendelseskompetencen af regionale retningslinjer in-denfor antibiotikaområdet.

20

11 Status på ajourføringen af FMK 22

12 Orientering om udviklingen i medicinforbruget efter 3. kvartal i 2019 (skriftlig orientering)

26

13 Status for implementeringen af regionale standardordinationspakker (SOP) (skriftlig orientering)

28

Indholdsfortegnelse


14 Nyt udbud på lavmolekylære hepariner (skriftlig orientering) 30

15 Sikkerhedsinformation vedr. Methotrexat (skriftlig orientering) 32

16 Gensidig orientering 34


1

1-31-72-186-15

1. Godkendelse af dagsorden

Administrationen indstiller,

at Den regionale Lægemiddelkomité godkender dagsorden.

Beslutning

Dagsordenen blev godkendt.


2

1-31-72-186-15

2. Oplæg fra IRF om den Nationale Rekommandationsliste


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om den Nationale Rekommandati-onsliste.

Sagsfremstilling

Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen udarbejder den Nationale Rekommandationsliste (NRL) og der til hørende baggrundsnotater med anbefalinger om lægemiddelvalg til udvalgte patientgrupper. NRL er afgrænset til lægemidler og patientgrupper hvor behandlingen forventes at kunne iværksættelse i almen praksis. Regionen er en af IRFs primære aftagere af dette produkt og IRF vil på dagens møde præsentere de overordnede rammer for arbejdet med NRL, samt de fremtidige planer i forbindelse med den opdatering, der er i gang. Fra IRF i Sundhedsstyrelsen deltager Specialkonsulent, Farmaceut, Ph.d. Simon Tarp.

Beslutning

Specialkonsulent, Farmaceut, Ph.d. Simon Tarp fra Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i Sundhedsstyrelsen gav et oplæg om IRF og arbejdet med den Nationale Rekom-mandationsliste (NRL). Oplægget er vedhæftet referatet. Produkter fra IRF er kendt for at være fokuseret og orienteret mod ordinationsøjeblik-ket. IRF står sammen med Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) stærkt i almen praksis, som har et godt kendskab til deres produkter og vejledninger. Det bemærkes, at der er mange aktør på lægemiddelområdet, der udarbejder behand-lingsvejledninger og ind imellem sker det, at der er uoverensstemmelse mellem behand-lingsvejledninger indenfor et område. Spørgsmålet er, om det er ved at være tid til en oprydning i behandlingsvejledninger i sundhedsvæsnet. Mange behandlingsvejledninger stopper oftest ved valg af lægemiddelgruppe, men IRF tager også stilling til lægemidler indenfor en lægemiddelgruppe.


3

Den regionale Lægemiddelkomité takker Simon Tarp for et godt oplæg og for en god drøftelse.

Bilag

NRL_region midt præsentation


4

1-31-72-186-15

3. Arbejdet i Analysegruppen med opdateringen af rekommandations- og basisli-sten


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om arbejdet med at opdatere re-kommandations- og basislisten.

Sagsfremstilling

Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité udarbejder i samarbejde med de tværfaglige specialeråd regionens rekommandations- og basisliste. Lægemidlerne på listerne er udvalgt under hensyntagen til dokumenteret effekt, bivirk-ninger og økonomi. Intentionen er, at et mere snævert sortiment vil lette sektorover-gangene og øge patientsikkerheden bl.a. ved øget kendskab til de anvendte lægemidler. Rekommandationerne omfatter lægemidler:

der anvendes bredt på tværs af specialiserede og ikke specialiserede afdelinger. der anbefales ved opstart af ikke specialiserede behandlinger. der ordineres i begge sektorer. hvor der iværksættes en særlig indsats.

Rekommandationerne dækker både primær- og sekundærsektor. Der er ved valg af læ-gemiddel taget hensyn til, i hvilken sektor forbruget af lægemidlet er størst, blandt an-det i forhold til valg af billigste lægemiddel. Rekommandationerne danner grundlag for de enkelte hospitalsafdelingers standardsor-timent. Standardsortiment er afdelingsspecifikt og indeholder lægemidler, der anvendes hyppigt på afdelingen (inkl. specialistbehandling). Basislisten er hovedsageligt en delmængde af Rekommandationslisten og henvender sig til almen praksis. Med udgangspunkt i et par eksempler orienteres om arbejdet og processen med at opda-tere rekommandations- og basislisten.

Beslutning

Afdelingslæge Signe Livbjerg, Klinisk Farmakologisk Afdeling præsenterede for Læge-middelkomitéen, hvordan lægemidler til regionens rekommandations- og basisliste ud-


5

vælges. Men udgangspunkt i diabetes området blev der redegjort for hvilke overvejelser og udfordringer, der er forbundet med valg af lægemidler til listerne. Oplægget er vedhæftet referatet. Der var stor anerkendelse til arbejdet i Analysegruppen. Lægemiddelkomitéen tog arbejdet med at opdatere rekommandations- og basislisten til orientering.

Bilag

Rekommandationsgruppen, oplæg RLK


6

1-31-72-68-16

4. Opioid forbruget i Region Midtjylland


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om forbruget af oxycodon i Region Midtjylland.

at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, om der skal iværksættes en indsats

vedr. forbruget af oxycodon.

Sagsfremstilling

Der har i efteråret 2019 i flere medier været fokus på forbruget af oxycodon. Dette har ført til, at Analysegruppen under Den regionale Lægemiddelkomité har udar-bejdet vedlagte analyse af forbruget af oxycodon udskrevet på recept i regionen. Der har i regionen siden 2010 været fokus på forbruget af opioider, herunder oxycodon. Der har været og er fortsat flere tiltag, der skal reducere forbruget af opioider. Afdelingslæge Signe Livbjerg, Klinisk Farmakologisk Afdeling vil fremlægge resultatet af analysen. På baggrund af analysen og oplægget bedes Lægemiddelkomitéen drøfte, om der skal iværksættes specifikke tiltag for at reducere forbruget af oxycodon.

Beslutning

Afdelingslæge Signe Livbjerg, Klinisk Farmakologisk Afdeling præsenterede resultatet af analysen, der viste at forbruget af opioider i Region Midtjylland generelt ligger på et for-nuftigt niveau. I Region Midtjylland er morfin første valg blandt opioider. Oplægget er vedhæftet referatet. Data viste at forbruget af oxycodon på ortopædkirurgiske afdeling, HE Midt er aftagende og det oplyses, at afdelingen udarbejder individuelle 14 dags aftrapningsplaner til pati-enter, der efter operation smertestilles med oxycodon. Den regionale Lægemiddelkomité tog forbruget af oxycodon i Region Midtjylland til ori-entering, og der igangsættes ikke specifikke tiltag for at reducere forbruget yderligere. Forbruget af opioider følges dog fortsat tæt.


7

Der opfordres til, at Analysegruppen går i dialog med Specialerådet for Ortopædkirurgi med henblik på en ensretning af den smertestillende behandling efter operation.

Bilag

Udviklingen i forbrug af opioider i Region Midtjylland Oxycodon, oplæg RLK


8

1-30-72-153-12

5. Indsatser på ADHD-området


at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter og beslutter, hvilke yderligere initiati-ver, der skal tages på ADHD-området.

at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter om der til formålet skal nedsættes en arbejdsgruppe.

Sagsfremstilling

Den regionale Lægemiddelkomité har på sidste møde ønsket at blive orienteret om sta-tus for de indsatser, der er sat i gang med henblik på at reducere udgifterne til ADHD-medicin. Status for udviklingen i medicinforbruget fremgår af vedlagte notat. Det fremgår heraf, at Region Midtjylland fortsat har et højt forbrug af lægemidler til be-handling af ADHD sammenlignet med andre regioner. Tidligere har Lægemiddelkomitéen anbefalet, at administrationen skulle understøtte de praktiserende læger i omlægning af lægemiddelbehandling fra Ritalin til Medikinet, hos de patienter, hvor dette er muligt. I den forbindelse har regionen udsendt information til alle læger på praksis.dk med opfordring til at skifte samt muligheden for specialistråd-givning ved behov. Herudover har administrationen udsendt breve til de praksis og spe-ciallægepraksis, der har flest patienter i behandling med Ritalin. Status er, at der ikke har fundet omlægning sted hverken i almen praksis eller hos pri-vatpraktiserende speciallæger. Psykiatrien har udarbejdet et forslag til en tjekliste, der giver anbefalinger til, hvilke op-lysninger en epikrise skal indeholde, når en ADHD-patient overgår til vedligeholdelses-behandling i almen praksis. Tjeklisten gør bl.a. opmærksom på, at skift af præparat skal varetages af speciallæge i psykiatri. Specialerådet for psykiatri har særskilt taget stilling til, at skifte fra Ritalin til Medikinet kan ske i almen praksis. Tjeklisten er formidlet til brug i psykiatrien. Administrationen har i vedlagte notat beskrevet forskellige mulige nye initiativer på om-rådet til drøftelse i Lægemiddelkomitéen. For så vidt angår skifte fra Ritalin til Medikinet kan det indgå i drøftelserne, hvorvidt den ikke-realiserede besparelse på de 6 mio. kr. kan findes på andre områder. En repræsentant fra psykiatrien orienterer om psykiatriens rolle herunder fokus på kor-rekt diagnostik samt almen praksis´ muligheder for specialistrådgivning eller genhenvis-


9

ning. Poul Kraghede, praktiserende læge og medlem af PLO-M orienterer på mødet om, hvordan vedligeholdelsesbehandling sker i almen praksis, herunder opfølgning på fortsat behandlingsbehov, nedtrapning af medicin samt skift fra Ritalin til Medikinet. På baggrund af oplæggene diskuterer og beslutter Den regionale Lægemiddelkomité, hvilke yderligere initiativer, der kan tages – både i psykiatrien, almen praksis og i kom-munerne. Lægemiddelkomitéen bør i den forbindelse overveje, om der skal nedsættes en arbejdsgruppe på området, der skal komme med forslag til konkrete handlinger.

Beslutning

Specialerådet for psykiatri har taget stilling til at skiftet fra Ritalin til Medikinet kan fore-gå i almen praksis. Psykiatrien har oprettet en rådgivningstelefon for de praktiserende læger, der har spørgsmål i forbindelse med et skifte. Der udskrives ikke recepter fra psykiatrien på Ritalin. Nye recepter på Ritalin udskrives af praktiserende speciallæger. Der gøres opmærksom på, at patienterne kan spare mellem 600-800 kr. årligt ved at skifte fra Ritalin til Medikinet. Den regionale Lægemiddelkomité konkluderer, at der er behov for at anbefalingerne i forbindelse med skift fra Ritalin til Medikinet præciseres og tydeliggøres over for almen praksis og speciallægerne. Dette skal ske i et samarbejde mellem Koncern Kvalitet, Sundhedsplanlægning og Psykiatri. Desuden forslås det, at administrationen gå i dialog med Medicintilskudsnævnet, hvor Danske Regioner har en plads. Der nedsættes ikke en arbejdsgruppe, men Lægemiddelkomitéen ønsker, at blive orien-teret igen på næste møde til marts.

Bilag

ADHD notat til RLK 12-12-2019,1 Faglig information om skift fra Ritalin til Medikinet revideret Revideret udgave Tilbagehenvisning til almen praksis


10

1-31-72-2434-18

6. Rigsrevisionens beretning om lægemiddelanbefalinger


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om Rigsrevisionens beretningen om lægemiddelanbefalinger.

Sagsfremstilling

Statsrevisorerne har på mødet den 15. november 2019 behandlet Rigsrevisionens beret-ning om undersøgelse af lægemiddelanbefalinger. Region Midtjylland har flere gange bidraget til undersøgelsen gennem deltagelse i møder med Rigsrevisionen, materialefremsendelser og fremsendelse af høringssvar. Beretningen handler om, hvordan Sundheds- og Ældreministeriet understøtter, at mini-steriets egne lægemiddelanbefalinger har effekt i behandlingen af patienter i almen praksis. Baggrunden for undersøgelsen er, at udviklingen i forbruget af lægemidler i al-men praksis i flere tilfælde ikke eller kun langsomt tilpasses, når Sundhedsstyrelsen ud-giver nye anbefalinger, der sigter mod at ændre brugen af et lægemiddel. Følgende spørgsmål søges besvaret:

Bruger ministeriet sine muligheder for at understøtte, at Sundhedsstyrelsens læ-gemiddelanbefalinger få størst mulig effekt i almen praksis?

Bruger ministeriet sine muligheder for via regionernes indsatser at understøtte, at anbefalingerne får størst mulig effekt i almen praksis?

Konklusion og regionale kommentarer Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad understøtter, at læge-middelanbefalingerne får størst mulig effekt i behandlingen af patienter i almen praksis. Udviklingen i forbruget for 3 ud af de 6 valgte anbefalinger går kun langsomt i den øn-skede retning, mens det i et tilfælde går i den forkerte retning. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet ikke i tilstrækkelig grad bruger sine muligheder for at understøtte, at lægemiddelanbefalingerne får størst mulig effekt i almen praksis. Fx koordineres revurdering af tilskud ikke med udgivelsen af nye lægemiddelanbefalin-ger. Undersøgelsen viser, at ministeriet overvåger den generelle udvikling i forbruget af læ-gemidler, men ministeriet følger ikke særskilt, om behandlingen i almen praksis følger anbefalingerne. Samtidig bruger ministeriet kun absolutte mål som et instrument til at sætte retning, når der er et politisk ønske herom.


11

Undersøgelsen viser, at ministeriet i højere grad kan formidle anbefalingerne, så de er let tilgængelige for de praktiserende læger. I flere tilfælde er der desuden uoverens-stemmelse mellem anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og anbefalingerne fra andre kilder, som lægerne typisk benytter. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriet ikke fuldt ud bruger sine muligheder for via regio-nerne at understøtte, at lægemiddelanbefalingerne får størst mulig effekt i almen prak-sis. Regionerne er ikke forpligtet til at videreformidle anbefalingerne, selvom ministeriet har en forventning herom. Undersøgelsen viser, at ikke alle lægemiddelanbefalinger (bl.a. NRL) er gengivet på regi-onernes basislister. Region Midtjylland har netop i høringssvaret til beretningsudkastet gjort opmærksom på, at dette i Region Midtjylland er et bevidst valg. Den nationale re-kommandationsliste (NRL) kan fx have flere rekommanderede lægemidler inden for samme lægemiddelgruppe. På basislisten er der også taget stilling til pris, hvorfor der på basislisten kun fremgår ét lægemiddel. NRL anbefaler således 1. valg inden for en læ-gemiddelgruppe, mens basislisten anbefaler 1. valg inden for et terapiområde. Et andet eksempel er, at regionen har valgt ikke at gengive anbefalinger for valg af lægemidler på basislisten i de tilfælde, hvor lægemiddelbehandling ikke anbefales (fx antipsykotika til demente). I alle regioner er der læger, der har et væsentligt uhensigtsmæssigt udskrivningsmøn-ster. Rigsrevisionen indikerer, at det kan være et udtryk for, at indsatserne ikke når ud til alle læger i almen praksis. Rigsrevisionen vurderer, at det endnu er uklart, hvilken rolle klyngerne vil spille på læn-gere sigt. Det er Region Midtjyllands erfaring og vurdering, at klyngerne fremover vil spille en betydelig rolle på medicinområdet, herunder i implementeringen af nye anbefa-linger fra Sundhedsstyrelsen. Gennem klyngearbejdet vil regionen også nå ud til læger, der traditionelt ikke er kontakt til. Det fremgår, at ministeriet ikke i tilstrækkelig omfang understøtter, at regionerne har de værktøjer (dataadgang), der skal til for at belyse effekten af indsatser. Således er regio-nernes mulighed for at overvåge lægemiddelforbruget og reagere ved behov begrænset. Region Midtjylland er meget enig i dette og er derfor helt enig i Rigsrevisionens vurde-ring, "at der er behov for, at ministeriet og regionerne sammen afklarer, hvordan det nye datasystem (Ordiprax+) kan sikre, at regionerne får mere systematisk viden om indsatser og resultater af disse".

Beslutning

Det bemærkes, at Rigsrevisionen har fået øjnene op for regionernes mangel på data. Desuden bemærkes det, at det er hensigtsmæssigt, når vejledninger/anbefalinger følges op af tilskudsstatus. Den regionale Lægemiddelkomité tog Rigsrevisionens rapport om lægemiddelanbefalin-ger til orientering.


12

Bilag

Lægemiddelanbefalinger_Region Midtjylland


13

1-30-72-153-12

7. Restordrer


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om arbejdet med restordrer.

Sagsfremstilling

På det seneste møde i Den regionale Lægemiddelkomité blev det besluttet, at Den regio-nale Lægemiddelkomité skulle udarbejde en henvendelse til Lægemiddelstyrelsen om, at der er behov for adrætte procedurer og national understøttelse i forbindelse med restor-drer, da det medfører usikkerhed hos personalet, øget risiko for patientsikkerheden og et unødigt ressourceforbrug mange steder i sundhedsvæsenet. Det blev desuden aftalt, at der er behov for at se på de interne procedurer i forbindelse med restordrer, herunder hvordan informationen når ud til læger både i primær- og se-kundærsektoren. Situationen med stigende restordrer og heraf følgende ressourceforbrug mange steder i sundhedsvæsenet har af flere omgange også været drøftet i Det Regionale Kvalitetsteam (under Samarbejdsudvalget for almen praksis/Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget). Konklusionen på disse møder er, at vi fra regionens side skal lægge pres på Lægemid-delstyrelsen for at få en national løsning, herunder en FMK-løsning. Den 31. oktober afholdt Lægemiddelstyrelsen et temamøde om forsyningsvanskelighe-der, hvor forskellige aktører på markedet præsenterede deres syn på restordrer og muli-ge løsningsmuligheder. Umiddelbart gav dette møde ikke anledning til at tro på en nært forestående løsning. Den regionale Lægemiddelkomité har den 14.11.2019 sammen med PLO-Midtjylland og Koncerndirektør Ole Thomsen fremsendt en henvendelse til Lægemiddelstyrelsen for at lægge pres på Styrelsen, så der fra nationalt niveau bliver taget hånd om sagen. Den 2. december er der modtaget svar på henvendelsen. Amgros og Hospitalsapotekerne har også fremsendt en henvendelse til Lægemiddelsty-relsen den 28.10.2019 med opfordring til et tættere samarbejde om restordrer og med konkrete løsningsmuligheder. Kvalitet og Lægemidler er i dialog med Hospitalsapoteket om, hvordan der kan vidende-les om restordrer. Hospitalsapoteket sender oplysninger om restordrer og alternative muligheder ud til relevante afdelinger. Disse oplysninger er nu også tilgængelige for Kva-litet og Lægemidler. Kvalitet og Lægemidler arbejder på at beskrive og beslutte, hvordan de relevante oplysninger også kan deles med almen praksis.


14

Beslutning

Det bemærkes, at regionerne af hensyn til patienterne, er rigtig god til at finde løsninger på restordrer, hvilket har medført, at der endnu ikke er set alvorlige konsekvenser. Der er også på tværs at Styrelserne fokus på restordrer, og der arbejdes bl.a. med en FMK-løsning. Det nationale fokus er vigtigt, da alle regioner bruger ressourcer hver gang et produkt går i restordrer – dvs. at arbejdet hver gang udføres x 5. Regionalt i Region Midtjylland arbejdes der på, at den information hospitalerne ligger inde med videregives til almen praksis, så almen praksis forhåbentlig skal bruge mindre tid i forbindelse med restordrer. Det bemærkes, at i Danmark skal pakninger og indlægssedler være på dansk, men det kunne evt. hjælp på problemet hvis pakninger/indlægssedler måtte være på engelsk. Dansk information kan printets ud fra bl.a. min.medicin.dk. Det er også muligt for Hospitalsapotekerne at producere lægemidler, så længe de følger Lægsmiddelstyrelsens vejledninger herfor. Den regionale Lægemiddelkomité tog arbejdet med restordrer til orientering.

Bilag

Forsyningsvanskeligheder, brev til LMS Brev til DKMA om samarbejde 2019_10_28 (002) Svar til region midtjylland forsyningsvanskeligheder


15

1-31-72-186-15

8. Kampagne rettet mod patienter om polyfarmaci


at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter, hvordan patienter bedst oplyses om og inddrages i problemstillinger vedr. polyfarmaci.

at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, om der skal udarbejdes en regional, patientrettet kampagne.

Sagsfremstilling

Polyfarmaci medfører ofte uhensigtsmæssig medicinering, hvilket har negative konse-kvenser for den enkelte patient og for samfundet. Patientens perspektiv er helt central ved stillingtagen til lægemiddelbehandling i dag. Læger oplever da også, at patienter ikke blot accepterer foreslåede medicinændringer, men at de ofte indgår i forhandlinger med lægen herom. Læger må derfor navigere i et spændingsfelt mellem den farmakologisk ideelle medicinering og en klinisk hverdag, hvor patienten også er aktør og til tider har en anden opfattelse af, hvad der er god be-handlingskvalitet. God kommunikation og patientinddragelse er således afgørende for at sikre en høj både faglig og patientoplevet kvalitet. Det er derfor vigtigt, at såvel patienter som læger er godt klædt på til dette, hvis uhensigtsmæssig medicinering skal reduceres. Det forslås derfor, at der udarbejdes en patientrettet kampagne om polyfarmaci. Lægemiddelkomitéen bedes drøfte eventuelle fordele/ulemper og andre opmærksom-hedspunkter ved sådan en patientrettet kampagne om polyfarmaci.

Beslutning

Læge Kirsten Høj, Klinisk Farmakologisk Afdeling gav et kort oplæg om, hvilke udfor-dringer og barrierer læger og patienter oplever i forbindelse med samtalen om medici-nen. Oplægget er vedhæftet referatet. I udviklingen af kampagnen er det vigtigt, at inddrage både læger fra almen praksis og patienter. Patienter kan evt. findes via udviklingspraksis. Koncern Kvalitet har stor erfaring med kampagner rettet mod borger fx på Facebook og vil meget gerne inddrages i udviklingen af kampagnen.


16

Tilgangen i kampagnen skal være "forstå din medicin", så patienten er klædt på til sam-talen med lægen om deres medicin. Det oplyses, at privat apotekerne vist er i gang med et lignende tiltag, og det bør under-søges nærmere. Den regionale Lægemiddelkomité anbefaler, at der arbejdes videre med en kampagne rettet mod borgerne, og at relevante faggrupper og afdelinger inddrages i udarbejdelsen af kampagnen.

Bilag

Patientrettet kampagne om polyfarmaci_final


17

1-31-72-186-15

9. Status på bivirkningsindberetninger


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om status af bivirkningsmanager-funktionen.

at Den regionale Lægemiddelkomité diskuterer, hvordan kvantiteten af indberet-ningerne på matriklerne i Region Midtjylland kan øges.

Sagsfremstilling

Bivirkningsmanager er en funktion, der er oprettet for at hjælpe læger i klinikken med indberetning af bivirkninger. Det medfører en stigning i antallet af indberetninger, sparer klinikernes tid bag skrivebordet og sikrer høj kvalitet af indberetningerne. Det er vel-kendt, at en stor underretning finder sted. Alle regioner, på nær Region Syddanmark, har en bivirkningsmanager. I Region Midtjyl-land varetages funktionen af læger på Klinisk Farmakologisk Afdeling på Aarhus Univer-sitetshospital, og startede d. 1. maj 2019. Afdelingen har henover det første halvår præ-senteret funktionen til Staff Meetings på hospitalsmatriklerne samt udsendt 2 nyheds-breve for at udbrede kendskabet til funktionen. I de 5 måneder fra juni til november 2019 er der indberettet i alt 140 bivirkninger i Re-gion Midtjylland (se figur 1). Heraf er 107 bivirkninger (76%) meldt til Bivirkningsmana-geren, som har stået for den videre indberetning. Funktionen skal evalueres efter et år, hvor der skal tages stilling til om den skal fortsæt-te.


18

Figur 1. Det samlede antal bivirkninger indberettet pr. matrikel i perioden 1. juni til 1. november. AUH havde i 2018 en lokal Bivirkningsmanager, som forklarer det store spring fra 2017 til 2018. Af nedenstående figur fremgår alvorsgraden af de 107 bivirkninger indberettet af Bivirk-ningsmanageren.

Figur 2. Den samlede mængde bivirkninger indberettet via Bivirkningsmanageren fordelt på al-vorsgrad (n=107).


19

Beslutning

Afdelingslæge Jakob Henriksen, Klinisk Farmakologisk Afdeling orienterede om udviklin-gen i indberetningen af bivirkninger og de afledte effekter af en bivirkningsmanager i regionen. Oplægget er vedhæftet referatet. Data viser, at HE Vest og Psykiatrien endnu ikke rigtig gør brug af regionens bivirk-ningsmanager. Det aftales, at data over indberettede bivirkninger sendes til HE Vest og Psykiatrien, sammen med en invitation til at få besøg af bivirkningsmanageren. Der gøres opmærksom på, at det er vigtigt, at bivirkninger indberettes, også selvom det er kendte lægemidler. Den regionale Lægemiddelkomité tog status for indberetningen af bivirkninger til orien-tering.

Bilag

BivMan_Præsentation - RLK - 12-12-2019


20

1-31-72-186-15

10. Uddelegering af godkendelseskompetencen af regionale retningslinjer indenfor antibiotikaområdet.


at Den regionale Lægemiddelkomité beslutter, at overdrage godkendelseskompe-tencen af regionale retningslinjer på antibiotikaområdet til Det Regionale Antibi-otikaråd.

Sagsfremstilling

Den Regionale Lægemiddelkomité har nedsat et Regionalt Antibiotikaråd med fokus på problemstillinger og mulige tiltag i forhold til at fremme et rationelt forbrug af antibioti-ka. En af Antibiotikarådets opgaver er at følge antibiotikaforbruget i Region Midtjylland og komme med forslag til initiativer, der kan sikre hensigtsmæssigt forbrug af antibiotika. Herunder at udarbejde og vedligeholde regionale retningslinjer for antibiotika, samt ko-ordinere udarbejdelse og revision af standardordinationspakker (SOP) på antibiotikaom-rådet. Antibiotikarådet nedsætter derfor løbende arbejdsgrupper med relevante fagpersoner udpeget af specialerådene, der udarbejder/vedligeholder regionale retningslinjer og SOP på antibiotikaområdet. Den regionale Lægemiddelkomité er et af de ledelsesfora i regionen, der har kompetence til at godkende nye regionale retningslinjer. Da Antibiotikarådet har den faglige viden foreslås det, at Lægemiddelkomitéen uddelegerer godkendelseskompetencen af regiona-le retningslinjer på antibiotikaområdet til Det Regionale Antibiotikaråd. Inden godkendelse i Antibiotikarådet skal nye regionale retningslinjer på antibiotikaom-rådet følge den vanlige proces med inddragelse af relevante fagligheder og hospitaler via en faglig høring. Antibiotikarådet består af:

1 Lægefaglig direktør (Formand) 2 Speciallæger i infektionsmedicin (næstformand) 2 Speciallæger i klinisk mikrobiologi 1 Speciallæge i klinisk farmakologi 1 farmaceut fra Hospitalsapoteket 1 Praktiserende læge 1 farmaceut fra Koncern Kvalitet Derudover består Antibiotikarådet af relevante fagpersoner for sygehusenheder-

ne, i henhold til de opgaver rådet skal løse.


21

Beslutning

Den regionale Lægemiddelkomité besluttede at overdrage godkendelseskompetencen af regionale retningslinjer på antibiotikaområdet til Det Regionale Antibiotikaråd.


22

1-31-72-569-17

11. Status på ajourføringen af FMK


at Den Regionale Lægemiddelkomité orienteres om status for ajourføringen af FMK i Region Midtjylland.

Sagsfremstilling

Den regionale Lægemiddelkomité er ansvarlig for at følge op på anvendelsen af Fælles Medicinkort (FMK). På baggrund af den kvartalsvise orientering af ajourføringsgraden, kan Lægemiddelkomitéen bede Sundhedsplanlægning om, at kontakte relevante hospi-talsledelser med henblik på at sikre, at Hospitalsledelsen følger op sammen med rele-vante afdelinger på deres anvendelse af FMK. Status på ajourføringsgraden af FMK i Region Midtjylland. Hospitaler Målet for implementeringen af FMK på hospitalerne i Region Midtjylland er en ajourfø-ringsgrad på 90 % for både indlagte patienter og ambulante patienter. Af nedenstående grafer ses udviklingen i ajourføringsgraden det sidste halve år for hen-holdsvise indlagte og ambulante patienter fordelt på hospitalsenhed.


23

Graf 1: Ajourføringsgraden af FMK for indlagte patienter fordelt på hospitalsenhed. Kilde: BI-portalen d. 5. december 2019.


24

Graf 2: Ajourføringsgraden af FMK for ambulante patienter fordelt på hospitalsenhed. Kilde: BI-portalen d. 5. december 2019. Det ses at ajourføringsgraden på hospitalerne for indlagte patienter gennemsnitlig ligger omkring 84 %, mens det for de ambulante patienter fortsat gennemsnitlig ligger om-kring de 74 %. Almen praksis Der udarbejdes 1 gang månedligt statistik over anvendelse af FMK hos almen praktise-rende læger.


25

Kilde: MedCom: Procentdel ajourføringer ift. FMK-konsultationer i almen praksis pr. region, alle patienter, januar 2018 - oktober 2019. Af kurven ses det, at ajourføringsgraden i almen praksis fortsat ligger på ca. 24 %. Der er møde i den tværsektorielle FMK-styregruppe den 8. januar 2020.

Beslutning

Den regionale Lægemiddelkomité tog status for ajourføringen af FMK i Region Midtjylland til orientering.


26

1-31-72-52-13

12. Orientering om udviklingen i medicinforbruget efter 3. kvartal i 2019 (skriftlig orientering)


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om udviklingen i medicinforbruget.

Sagsfremstilling

I det følgende gives en overordnet beskrivelse af udviklingen i forbruget af tilskudmedi-cin og hospitalsmedicin til og med 3. kvartal i 2019. For en nærmere gennemgang henvises til vedlagte rapport om lægemiddelmonitorering i Region Midtjylland. Tilskudsmedicin Udgifterne til tilskudsmedicin var i 1.-3. kvartal 2019 på 1.009 mio. kr. Sammenlignet med 1.-3. kvartal 2018, hvor udgifterne tilsvarende var 984 mio. kr., har der været en udgiftsstigning på 25 mio. kr. De stigende udgifter skyldes udgiftsstigninger på især diabetes-lægemidler, blodfortyn-dende lægemidler og midler mod forhøjet blodtryk, som alle er blandt de mest udgifts-tunge lægemiddelgrupper i Region Midtjylland. Årsagerne til stigende udgifter er, at flere borgere sættes i behandling med (nye) dyrere lægemidler indenfor diabetesområdet og blodfortyndende medicin, mens udgiftsstigningen for midler mod forhøjet blodtryk pri-mært skyldes prisstigninger. Omvendt har der også været større udgiftsfald på flere områder, fx midler mod KOL og astma, midler mod ADHD, smertestillende medicin og urologika (lægemidler mod fx vandladningsbesvær, hyppig vandladning mv.). Da der i den senere tid har været national debat om svingende priser på medicin, er der udarbejdet et tillæg til rapporten (sidste afsnit under 'tilskudsmedicin'), som beskriver organiseringen af det danske lægemiddelområde og dets betydning for prisfastsættelsen af tilskudsmedicin. I 2019 er budgettet til tilskudsmedicin på 1.326,8 mio. kr. Med økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2019 er det forventede regnskab ved årets udgang på 1.342,3 mio. kr., altså en forventning om et merforbrug på 15,5 mio. kr. Merforbruget skyldes generelt stigende udgifter som følge af, at flere borgere sættes i behandling med medicin og pris-stigninger på en række lægemidler, særligt i 3. kvartal 2019. Hospitalsmedicin


27

Udgifterne til hospitalsmedicin var i de tre første kvartaler i 2019 på 1.670 mio. kr., mens udgiften i de to første kvartaler i 2018 var på 1.703 mio. kr. Udgiften til hospitals-medicin er dermed faldet med 33 mio. kr. Region Midtjylland har hurtigt og effektivt implementeret brug af biosimilær medicin si-den 2018 (særligt Adalimumab). Det har givet en markant afdæmpning i væksten i me-dicinudgifterne. Således var udgiften til adalimumab 29 mio. kr. i 3. kvartal i 2018, hvorefter udgiften herefter er faldet hen over kvartalerne. Udgiften til adalimumab har i 2019 været på 5-6 mio. kr. pr. kvartal. Adalimumab anvendes til behandling af flere gigtsygdomme. De 15 mest udgiftstunge lægemidler er samlet set faldet med 50 mio. kr. Heri indgår, at nogle af lægemidlerne i top 15 er steget i udgift, men samlet set er der sket et fald i udgifterne til de 15 mest udgiftstunge lægemidler. Den samlede udgift til disse var 678 mio. kr. i de seneste fire kvartaler. Lægemidlet Darzalex kan nævnes som et eksempel på et dyrt lægemiddel, hvor der i perioden har været en vækst i forbruget fra 50 til 61 mio. kr. Darzalex bruges til behandling af knoglemarvskræft (myelomatose). Darzalex er et af flere dyrere lægemidler, der erstatter nogle billigere kræftlægemidler. Det bemærkes, at lægemidlerne i top15 er omfattet af nationale anbefalinger fra enten Medicinrådet, Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin eller Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin. I takt med at Medicinrådet udkommer med nye/opdaterede anbefalinger inden for en række terapiområder, forventes omfanget af nationalt anbefalede behandlinger at blive endnu større. Der foretages løbende en monitorering og opfølgning på implementering af nationale anbefalinger. I økonomirapporteringen pr. 31. oktober 2019 forventes en vækst på 1 mio. kr. fra 2018 til 2019 i udgifterne til hospitalsmedicin. Der er et korrigeret budget på 44,5 mio. kr. til at finansiere vækst i udgifterne fra 2018 til 2019. Der forventes således et mindrefor-brug på 43,5 mio. kr.

Beslutning

Det bemærkes, at dette er året hvor budgettet gik i 0. Primært båret af en effektiv im-plementering af de biosimilære lægemidler. Der kommer stigninger i 2020 pga. ny medi-cin, til gavn for patienterne. Den regionale Lægemiddelkomité tog udviklingen i medicinforbruget til orientering.

Bilag

Forbrugsrapport medicin 2019_3 kvartal 19-11-2019


28

1-31-72-15-19

13. Status for implementeringen af regionale standardordinationspakker (SOP) (skriftlig orientering)


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om status på udarbejdelsen af fæl-les regionale standardordinationspakker.

Sagsfremstilling

Der findes nu 175 regionale standardordinationspakker (SOP) og standardordinationer (SO). Den regionale arbejdsgang, hvor klinikere fra relevante faglige råd, udpeges via læge-middelkomitéens sekretariat, fungerer fint, dog er ønsker til nye regionale SOP oftest drevet af Hospitalsapoteket. Forløbet kan være tungt, primært fordi klinikerne skal pres-se opgaven ind i en travl hverdag, hvilket gør at der er kan være lang svartid på spørgsmål/svar. Udfordringer:

Flere af de regionale SOP er ikke understøttet af regionale behandlingsvejlednin-ger (og det kan være svært for apoteket at igangsætte disse)

Oprettelse af SO/SOP med dosisberegning er endnu ikke overdraget til Hospitals-

apoteket til brug for almindelig SO. Den bruges udelukkende ved SO til kompleks-medicinering til Onkologien og disse SO oprettes af PJP. Dette medfører, at det ofte er nødvendigt at oprette mange SOP/SO, f.eks. til forskellige vægtintervaller, fremfor én SO/SOP, hvor dosis automatisk kunne beregnes ud fra patintens vægt

Modulet til oprettelse af Lægemiddelblandinger skal opdateres inden det kan bru-

ges regionalt. Derfor er det ofte nødvendigt, at oprette en SO/SOP til et præpa-rat, hvor en lægemiddelblanding ville være en langt bedre løsning f.eks. ved GINK-drop, parenteral ernæring, kardiologiske inotroper m.m. Desværre er der ikke udsigt til at modulet til lægemiddelblandinger opdateres i nær fremtid

Følgende emner arbejdes der fortsat på:

Reumatologiske prednisolon aftrapningsskemaer Alkohol abstinens behandling Kontrastmidler ved CT Hysterektomi KOL eksacerbation

Vedhæftet er et oversigt over gældende regionale SOP (listen er efterhånden lang, så søg gerne på speciale, lægemiddel eller indikation).


29

Beslutning

Den regionale Lægemiddelkomité tog status på udarbejdelsen af fælles regionale stan-dardordinationspakker til orientering.

Bilag

Gældende regionale SO og SOP - oversigt.docx


30

1-31-72-186-15

14. Nyt udbud på lavmolekylære hepariner (skriftlig orientering)


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om at Fragmin fortsat er første valg.

Sagsfremstilling

Der kommer nye priser på lavmolekylære hepariner gældende fra 1. april 2020, og alle lægemidlerne stiger i pris. Et nyt lægemiddel, Inhixa, bliver billigst efterfulgt af Fragmin og Innohep. Inhixa indeholder enoxaparin ligesom Klexane. Inhixa kommer kun i styrker op til 10.000 IE, og behandlingsdosis for enoxaparin er ty-pisk 150 IE/kg – altså 12.000 IE for en person på 80 kg. Der vil derfor være en del, som kommer til at skulle bruge to sprøjter ad gangen eller alternativt dosere med 100 IE/kg x 2 dgl., hvis alle skifter til Inhixa. På den baggrund vurderes det ikke relevant at skifte behandlingsdoser fra Fragmin til Inhixa. Skift af profylaksedoser vurderes mindre problematisk end skift af behandlingsdoser, og der vil kunne spares knap 1 mio. kr. årligt ved skift fra Fragmin 2500-5000 IE til Inhixa 2000-4000 IE. Udgifter til profylakse (2500-5000 IE Fragmin, 2000-4000 IE Inhixa) Årlig udgift nuværende priser (seneste 12 mdr.) 3,7 mio. kr. Årlig udgift fra 1/4-20 ved fortsat Fragmin 4,4 mio. kr. Årlig udgift fra 1/4-20 ved skift til Inhixa 3,5 mio. kr. Hvis der kun skiftes profylaksedoser, vil der fremover være to lavmolekylære hepariner, og Den Regionale Lægemiddelkomité har ved tidligere drøftelser lagt stor vægt på, at der kun er ét lavmolekylært heparin-præparat i regionen. Derudover har tidligere skift vist, at det er meget ressourcekrævende, fordi det involverer mange afdelinger og man-ge patienter. På den baggrund har formandsskabet i Den Regionale Lægemiddelkomité besluttet, at der fortsættes med Fragmin i næste udbudsperiode.

Beslutning

Det bemærkes, at regionerne vælger forskellig i forhold til hepariner. Ingen af de andre regioner ændre praksis på baggrund af udbuddet.


31

Den regionale Lægemiddelkomité noterer sig, at Fragmin fortsat er første valg.


32

1-31-72-186-15

15. Sikkerhedsinformation vedr. Methotrexat (skriftlig orientering)


at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om brugen af methotrexat, herun-der hospitalernes mulighed for at følge doseringer af lægemidlet og rapportere-de UTH'er.

Sagsfremstilling

Der blev i november udsendt et informationsbrev fra Lægemiddelstyrelsen (LMS) til hos-pitalerne og almen praksis vedr. doseringen af methotrexat, da doseringsfejl af læge-midlet kan medføre alvorlige konsekvenser for patienten. Det bemærkes, at der genta-gende gange har været fokus på at informere om problematikkerne ved dette risikosi-tuationslægemiddel bl.a. fra Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS). På baggrund af en meddelelse fra Lægemiddelstyrelsen orienteres om brugen af metho-trexat, herunder hospitalernes mulighed for at følge doseringer af lægemidlet og rappor-terede UTH'er. BI-rapport om administrationer af methotrexat For regionens hospitaler er der udarbejdet en BI-rapport med fokus på administrationer af methotrexat. Det er muligt på hospitals-, overafdelings- og afdelingsniveau at se hvor mange patienter, der har fået administreret methotrexat hhv. 1 dag i træk, 2 dage i træk, 3 dage i træk osv. Der gøres opmærksom på, at der kan være undtagelser for kræftpatienter, der kan få administreret lægemidlet over 1 dag ugentligt. Nedenstående tabel viser en oversigt over antallet af patienter, som har fået administre-ret methotrexat hhv. 1, 2, 3 osv. dage i træk, i perioden 1/12 2018 – 30/11 2019, for-delt på administrerende enhed.


33

Kilde: BI-portalen. Rapport: "Methotrexat" Note: Methotrexat inkluderer ATC-koderne L01BA01 og L04AX03 I rapporten er det desuden muligt at se en detaljeret liste over de konkrete administrati-oner fordelt på bl.a. CPR-nummer, dosis, lægemiddelnavn, aktionsdiagnose osv. På den måde kan hospitaler/afdelinger lave en gennemgang af de patienter, der får administre-ret methotrexat i flere dage end det anbefalede og vurdere, om behandlingen er korrekt eller ej. Utilsigtet Hændelser (UTH) Koncern Kvalitet er bekendt med flere meddelelser og kampagner vedr. methotrexat gennem årene. Alle meddelelser har været sendt til hospitalerne og nogle af dem har været ledsaget af de UTH der kunne findes i DPSD. I tillæg fik Hospitalsapoteket en sammenfatning af UTH tilbage i august 2016. Formålet var at undersøge, om regionens indførelse af beslutningsstøtte i MidtEPJ vedrørende methotrexat havde haft en betyd-ning for de rapporterede UTH. Dataudtrækket på UTH var på perioden 1. januar 2014 til og med 31. juli 2016. Der blev tilsvarende trukket UTH til Den Regionale Lægemiddelkomité for perioden fra d. 1. august 2016 til og med d. 7. september 2017. De 2 notater for hele perioden fra 2014-2017 var vedhæftet Lægemiddelkomitéens møde d. 22. september 2017, jf. pkt. 5 Evaluering af beslutningsstøtte ved ordination af risikosituationslægemidler Som følge af den nye meddelelse fra LMS har Strategisk Kvalitet nu undersøgt rapporte-rede UTH for den resterende periode fra d. 8. september 2017 til d. 3. december 2019. Der er 25 rapporterede UTH (Bilag 1). Koncern Kvalitet ser stadig de samme UTH, men det er nyt, at kommunerne udtrykker større bevidsthed om, at methotrexat er forbundet med en særlig risiko. Sikkerheds-meddelelsen fra Lægemiddelstyrelsen har særligt fokus på kommunikationen med pati-enter og plejepersonale, hvilket en del af UTH'erne også har fokus på. Det må i den forbindelse huskes, at en problemstilling godt kan eksistere i større omfang end de rapporterede UTH viser, da antallet af rapporteringer bl.a. kan afhænge af, hvad der er fokus på lokalt. UTH'erne kan kun bruges til at identificere, at en problemstilling findes, men ikke omfanget af den.

Beslutning

Den regionale Lægemiddelkomité tog orienteringen om brugen af methotrexat, herunder hospitalernes mulighed for at følge doseringer af lægemidlet og rapporterede UTH'er til efterretning.

Bilag

Methotrexat - UTH i Region Midtjylland pr. 03-12-2019


34

1-31-72-186-15

16. Gensidig orientering

Sagsfremstilling

Opdatering af rekommandations- og basislisten Siden sidste møde i Den regionale Lægemiddelkomité har der været opdateringer til læ-gemiddelrekommandationerne indenfor områderne:

Luftvejslidelser kardiovaskulære system Koagulation Blodmangel Smerter Anæstesiologi

Rekommandationslisten kan ses via følgende link: https://www.rm.dk/sundhed/faginfo/Laegemiddelrekommandationsliste/ Basislisten kan ses via følgende link: https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/laegemidler/laegemiddellister/basislisten-midtjylland/

Beslutning

Ingen bemærkninger.

191212 rlk referat · 2020-01-17 · tus for de indsatser, der er sat i gang med henblik på at...

Documents