�

Friskole

Sullivik ilungersunartoqMeeqqat atuarfianni ilinniartitsisut amerlasuut napparsimasarnerannut imaluunniit ilinniartitsisutut taamaatiinnartarnerannut sullivimmi atukkat pissutaaqataapput.

Qupp. 9

Kør SkoDa

Når din skole har Attat, har de også mulig-hed for at køre SkoDa. Læs mere om hvad det betyder.

Qupp. �5

Atuarfik namminersortoqAtuarfik namminersortoq siullerpaaq Nuummi pilersinneqalerpoq. Nuuk Internationale Friskole meeqqat atuarfiata saniatigut periarfissaassaaq allaanerusoq. Atuarfimmi pamersaanikkut tunngavigineqassaaq sullivilersorluni atuartitsineq, oqaatsit pingaarnerutillugit.

Qupp. 2

Nuuk bliver hjemby for Grønlands første friskole. Nuuk Internationale Friskole skal være et alternativ til folkeskolen. De pædagogiske tanker bag skolen, er en projektorienteret skole med fokus på sprog.

Side 3

Ilinniartitsisoq nr. 4 2006 - juni

Nedslidende psykisk arbejdeArbejdsmiljøet i folkeskolen er med til, at flere lærere må lade sig sygemelde, eller ligefrem stoppe i jobbet som lærer.

Side 8

SkoDa atortaruk

Atuarfissinni Attat atorsinnaagussiuk aammattaaq SkoDa atorsinnaavarsi. Tamanna qanoq ililluni pisinnaanersoq atuaruk.

Side �5

SodukoTil en stille stund på skolen, bringer Ilin-niartitsisoq en lille Soduko. Her har du mulighed for at vinde en IMAK taske.

Side �4

SodukoAtuarfimmi eqqissilluni suliarineqarsinnaasoq Soduko Ilinniartitsisumi ilanngunneqarpoq. Matumani taskimik IMAK-imeersumik eqquisoqarsinnaavoq.

Side �4

Foto

: Bri

an K

arst

ense

n, K

athr

ine

fora

n N

uuk

Inte

rnat

iona

le F

risk

ole.

2

Ukiut arfineq-pingasut sinnerlugit piareersa-reerlutik Nuuk Internationale Friskole-mik pilersitsiniat aggustimi Nunatsinni atuarfimmik namminersortumik siullerpaamik aallartitsis-sapput. Atuarfissaq pillugu eqqarsaatit tusarnis-saat qilanaaralugu Nuussualiarpunga Kathrine Bødker’imillu tikilluaqquneqarlunga. ”Tikilluarit. Atuarfiup initassai suli piare-eqqanngikkaluarput, taamaattorli naatsor-suutigaarput suut tamarmik aggustip 14-anni piareersimassassut.”Atuarfiup initassai siornatigut ilaatigut allak-kerisarfittut atorneqarnikuupput kingullermillu Royal Greenlandip sulisuinut inissiatut ator-neqarsimallutik, taamaalilluni init atuarfittut atorneqarsinnaalissappata nutarterisoqaqqaarta-riaqarluni. Nuuk Internationale Friskole’mik suliniuteqartut kissaatigaat siunissami nutaamik atuarfiliortoqarsinnaajumaartoq.”Atuartut 7. klassimi aallartitsinnagit atuarfim-mut nutaamut nuussinnaanissarput neriuuti-gaarput. Siullermik aaqqissuussineq 10-40-50 naapertorlugu, sanaartugassatut pilersaarut 80 mio. kr.-nik aningaasartalik qinnuteqaatigaar-put. Kisianni aaqqissuussineq suliffeqarfinnut atuutinngimmat itigartinneqarpugut. Taamaat-tumik init ukua tuniniarneqalermata namminer-sortut aningaasaliisut suleqatigalugit pisiaraar-put,” Kathrine Bødker oqaluttuarpoq – taanna atuarfimmut namminersortumut siulittaasuuvoq atuartullu siulliit tikilluaqqunissaannut qilana-aqaluni.”Aallartinnissatsinnut avammut nalunaarutiga-arput atuarfik aallaqqaammut 1. – 3. klassinik

atuartoqassasoq. Kisianni angajoqqaarpassuit 4. klassinngortussanik atuartuutillit saaffigin-ninnerisa kinguneranik aammattaaq 4. klassinik aallartittoqassaaq.

IlinniartitsisussaaleqineqAtuarfiup ilinniartitsisunik amigaateqarnissaq naatsorsuutiginngilaa, taamaattorli Nuummi ilinniartitsisussaaleqineq malugineqarsinnaale-reerpoq. Atuarfiup atorfissaqartippai ilinniartit-sisut piffissaq tamakkerlugu sulisartussat tallimat maannakkullu maajimi suli ataaseq atorfinitsin-neqanngilaq, naak arlaleriarluni allagarsiissutigi-neqartaraluartoq.”Atuarfimmut namminersortumut isummat pigiliutiinnakkat amerlasuut tusartarpavut, ingammik ilinniartitsisunit kalaallisut oqalut-tunit. Isumaqarpunga inuit amerlasuut nutaanut peqataanissartik annilaanngagilaartaraat.” Peqa-tigitillugu Kathrinep ajuusaarutigaa tusagassiuu-tit atuarfiup ukiut tamaasa klassimik ataatsimik allineqartarnissaanik paatsuugaqarsimammata. ”Ukiormanna 4. klassimi atuartut, aappaagu 5. klassinngortussanngorpata soorunami atuar-fik 5. klasseqalissaaq, taamaalilluni atuartut atuarfimmut allamut nuunnginniassammata. Aammattaaq atuartunut minnernut 1.-3. klas-sinut atuarfeeraannaassasoraluta ilinniartitsisut tunuarsimaarsimapput. Atuarfik mikisunnguaq aallarniutigissavarput, piffissalli ingerlanerani alliartuaartissallugu.”

Periarfissaq allaanerusoqMeeqqat atuarfiata saniatigut atuarfik peri-

arfissaassaaq allaanerusoq. Ulloq atuarfiusoq ingerlanneqartassaaq ullaakkut nalunaaqutaq 8-miit ualikkut nalunaaqutaq 16-ip tungaanut, taamaalilluni ulloq naallugu atuarfiusartutut ingerlanneqassalluni. ”Soorunami atuartitsineq nal. 8-miit 16-imut ingerlanneqarnavianngilaq. Kisianni meeqqat nalunaaqutaq 8-miit 16-imut meeraaqqerivim-miinneq meeqqerivimmiinnerlu sungiusima-reerpaat. Atuartut allamukaqattaarnatik sun-giusimasaminniiginnartarnissaat pitsaaqutitut isigaarput – soorlu ernerma Nuussuarmiit atuar-tut bussiinut ilaalluni Kangillinngualiarnissaa toqqissisimanarinngilara. Atuartup sungiusima-saminiiginnarnissaa meeqqamut toqqissisiman-artuuvoq.” Atuartitsinerup aamma allaanerunis-saa Kathrinep oqaatigaa.”Sullivilersorluni atuartitsinermik ingerlatseru-suppugut, ullormilu atuarfiusumi 2 tiimit kalaal-lisut atuartitseriarluni, 3 tiimit matematikkerneq taavalu 1 tiimi qallunaatut atuartitsineq inger-lanneqarnavianngillat. Taarsiullugu qulequtser-suilluni sullivilersorluni sulineq ingerlanneqas-saaq, soorlu oqartoqassaaq sapaatip akunnerani uani oqaatsit samminiarpavut imaluunniit aqissit samminiarpavut il.il. Tassami fagini tamanga-janni sammisanik ingerlatsisoqarsinnaavoq.”Atuarfimmi atuartut namminneerlutik suliner-mikkut ilinniarnissaat pamersaanikkut pingaar-nertut tunngavigineqassaaq. ”Nutaanik pilersitsisinnaaneq, nipilersorneq timersornerlu qitiutillugit atuartut oqaatiginnis-sinnaaneq ilinniarnerlu ingerlatissavaat.”Atuartitsinermi qitiutinneqartussaq alla tassa-avoq oqaatsit pingaartinneqarnissaat. Matumani meeqqat atuarfiat ajornartorsiuteqartoq Kathri-nep oqaatigaa.”Meeqqat mikinerutillutik oqaatsinik ilinniar-nissaq ajornannginnerutittarpaat. Takuneqarsin-naasarput meeqqat meeqqerivinni kalaallisut qallunaatullu oqalussinnaallutillu paasisinnaasut meeqqallu taakkua atualeraangata marluinnik oqaaaseqarnerat tammartarpoq. Uagut meeqqat meeqqerivinni oqaatsinik ineriartortitsinerat ingerlatiinnarusupparput.”

FaktaboxApriilip 7-anni IMAK Nuuk Internationale Friskole-mut isumaqatigiissummik pinga-arnermik atsioqateqarpoq. Taamaalilluni maanna akissarsianut sulinerullu sivisussusis-saannut tunngasunik isumaqatigiinniarnerit ingerlanneqarsinnaalissallutik.Paasissutissat amerlanerusut ukunaniipput: www.imak.gl aamma www.nif.gl.

40-t sinnerlugit atuartussaqalereerluni Nuuk Internationale Friskole atuartitsiner-mik ingerlatsiviunissaminut piareerpoq. Atuarfik sivisuumik pilersaarutaasimavoq, aatsaalli pimoorunneqarlualerluni 2003-mi atuarfiit namminersortut pillugit inatsit akuersissutigineqarmat.

Nunatsinni atuarfik nutaaq soqutiginartoq

All. Brian Karstensen

3

Efter mere end 8 års forarbejde, er initiativ-tagerne bag Nuuk Internationale Friskole fra august klar med Grønlands første friskole. Jeg glæder mig til at høre mere om tankerne, og er taget ud på Nuussuaq halvøen, hvor bliver jeg modtaget af Kathrine Bødker.”Velkommen til. Bygningerne ser ikke ud af så meget endnu, men det hele skulle gerne blive klar til 14. august.”De kommende skolebygninger har tidligere bl.a. været posthus og senest fungeret som personaleboliger for Royal Greenland, så stedet skal igennem en større renovering, før de kan fungere som en skole. Nuuk Internationale Fri-skole håber da også i fremtiden at kunne bygge en helt ny skole.”Vi håber at kunne flytte på en ny skole inden eleverne skal i 7. klasse. Vi havde først søgt om en 10-40-50 ordning til et projekteret byg-geprojekt på 80 millioner. Men ordningen gælder kun private, hvorfor vi fik afslag. Så i samarbejde med private investorer slog vi til, da bygningerne her skulle sælges”, fortæller Kathrine Bødker – hun er formand for frisko-len, og glæder sig til at byde velkommen til det første hold elever.”I første omgang havde vi meldt ud, at skolen skulle starte med at være for 1.-3. klasse. Men på grund af mange henvendelser fra forældre med kommende 4. klasses elever, opretter vi også en 4. klasse.”

LærermangelSkolen regner ikke med at få lærermangel, men har dog allerede nu mærket, at lærermangel er et problem i Nuuk. Skolen skal bruge, hvad der svarer til ca. 5 lærere på fuld tid, og her i maj mangler der stadig at blive ansat én enkelt på trods af gentagne opslag.”Vi har oplevet at der er mange fordomme imod friskolen, specielt fra de grønlandsk talende lærere. Jeg tror, der er mange, der er lidt bange for at gå med i noget nyt.”Samtidig er Kathrine ked af, at man fra medi-erne har misforstået, at skolen hvert år vil blive udbygget med en ny klasse.”Næste år, når eleverne fra dette års 4. klasse skal gå i 5. klasse, starter skolen naturligvis en 5. klasse, så eleverne kan fortsætte på Nuuk Inter-nationale Friskole. Det har også været med til at afskrække lærere, at de tror, at vi bare bliver en lille forskole for 1.-3. klasse. Vi starter i det små, og gør så løbende skolen større”.

Et alternativSkolen skal være et alternativ til folkeskolen. En skoledag vil foregå fra 8-16, og der er dermed tale om en heldagsskole.”Selvfølgelig skal de ikke sidde på skolebænken fra 8-16. Men eleverne er jo vant til at være i

institution fra 8-16, fra børnehave og vuggestue. Vi ser det som en fordel, at eleverne bliver i det samme miljø – jeg ville være bange for, at min søn skulle tage skolebussen fra Nuussuaq til Kangillinnguit. Det er trygt for barnet at blive i samme miljø.”Undervisningen i skolen vil, ifølge Kathrine, også blive anderledes.”Vi vil gerne arbejde projektorienteret og forestiller os ikke en skoledag med to timers grønlandsk, tre timers matematik og så en times dansk. I stedet arbejdes der i projekter, så man f.eks. siger denne uge arbejder vi med sprog, eller ryper osv. Man kan jo næsten tale om alle emner i alle fag.”

Skolens hovedpædagogiske princip bliver, at børnene skal lære gennem deres kreativitet. ”Kreativitet, musik og idræt bliver de centrale elementer, som eleverne skal udtrykke sig og lære igennem.”En anden central del af undervisningen bliver at fokusere meget på sproget. Her mener Kathri-ne, at folkeskolen har et problem.”Jo yngre børn er, jo lettere har de ved at lære sprog. Man ser børn i børnehaver der både kan tale og forstå både grønlandsk og dansk når de går i børnehave og vuggestue, og når de så kom-mer i skole, så forsvinder det. Det vil vi gerne holde fast i, og lade børnene blive i den natur-lige sprogudvikling de er i.”

Med over 40 indmeldte elever er Nuuk Internationale Friskole klar til at formidle undervisning i Grønland. Skolen har været længe under-vejs, og projektet fik først for alvor vind i sejlene, da man vedtog loven om frie skoler i 2003.

Spændende ny skole i Grønland

Af Brian Karstensen

FaktaboxIMAK skrev den 7. april under på en hoved-aftale med Nuuk Internationale Friskole. Nu skal der arbejdes videre med overenskomst- og arbejdstidsforhandlinger.Læs mere på www.imak.gl og www.nif.gl.

Foto

: Bri

an K

arst

ense

n

4

Tante Fjas

Let-læsningsbog fra special-pæda-gogisk forlag.Skrevet af: Charlotte Fleischer.Fag: Dansk for både dansk og grønlandsksprogede. Klassetrin: 4.-6.kl.

”Tant Fjas” er serie af let-læselige bøger, der handler om Tante Fjas i alle tænkelige og ikke mindst u-tænkelige situationer. Tanten er et billede på en voksen, der laver alle de skøre ting, som børn normalt får at vide de ikke må. Så det bliver børnene i disse historier, der skal sætte grænser for hvad man må og ikke må. Tanten hører ikke efter og det hele kunne gå grueligt galt hvis ikke det var fordi hun alligevel får vendt situationen til noget godt. De to nye bøger i serien hedder ”Tante Fjas vander have” og ”Tante Fjas får en is”.

Bogens tekst er brudt meget op, så læsestykkerne ikke bliver så lange. Samtidig er bøgerne på 16 sider og har lix 5, så selv elever der ikke er så stærke i dansk let kan overskue at læse bogen færdig.

Special-pædagogisk forlag har udgivet flere letlæselige serier så kig forbi deres hjemmeside:www.spf-herning.dk.

Bøgerne ko-ster: 52,00 kr. eksl. moms.

Naliliisoq

Min første røde ordbog

Tuluttut ordbogi naqiterisitsisar-fimmit Gyldendal’imeersoqAtuartitsissut: tuluttoorneqKlasseni alloriarfik: 3.-10. kl.

appaluttut assigiinngitsut ilaat. Ordbogi tuluttuu-miit danskisuumut aamma danskisuumiit tuluttuumut oqariaatsinik nalinginnaaner-paanik imarisami saniatigut titartagartalersukkamik planchertaqarpoq soorlu makkuninnga imalinnik: Na-ture, In the zoo, Fantasy, My family il.il. tuluttut oqaatsinik assiliartaani takusassanut inner-suussutinik imalinnik. Atuak-kami kingullersaallutik tikitas-

saapput kopiigassartaa oqaatsinut kortini, dominomik imaluunniit memory’mik pinnguaatini atugas-sanik oqaasertalik assiliartalillugu.

Naqiterisitsisarfiup nittartagaa: www.gylendal.dk.

Akia: 199 kr. moms peerlugu.

Min første røde ordbog

Engelsk ordbog fra forlaget Gyl-dendalFag: engelskKlassetrin: 3.-10. kl.

En ny ordbog fra Gyldendals røde ordbogs serie. Foruden engelsk/dasnk og dansk/engelsk ordbog med de mest almindelige udtryk, indeholder denne ordbog også en planche-del med eksempelvis: Nature, In the zoo, Fantasy, My family m.m. med engelske ord der henviser til ting på billedet. Bagest i bogen forefindes der endvidere en kopidel med ord og billeder til glosekort, domino eller memo-ryspil.

Forlagets hjemmeside: www.gylendal.dk.

Pris: 199 kr. inkl. moms.

Livet i en Vikingeby

Sammisamut aalajangersima-sumut tunngasumik atuakkiaq, naqiteritsisarfimmit Flachs’ime-ersoq.Atuartitsissut: Oqaluttuarisaaneq aamma aalajangersumik sam-misaqarluni sulineqKlasseni alloriarfik: Angaju

Atuartussaq vikingit nalaanni inuuneq pillugu paasisaqarluas-saaq. Kulturiat qanoq issimasoq, qanoq ilinniartarsimanersut, illoqarfiit qanoq aaqqissuussaasut, suna inuussutigigaat qanorlu niu-erniartartut. Kapitalit naatsunn-guanik immikkoortulersugaapput, taamalu immikkoortoq naagaanni unikkallarluni pingaarnersaannik

eqiterisoqarsinnaalluni. Atuagaq taamaakkami paasiuminartuuvoq atuartunullu atuaruminartuulluni. Atuagaq ataatsimoortutut isi-galugu imaluunniit immikkoortuk-kaarlugu kapitalikkaarluguluunniit atorneqarsinnaavoq. ”Livet i en Vikingeby” atuakkat tulleriiaat ”Vikingeliv” (Vikingit inuunerat) ilagaat.

Atuakkat tulleriaaniittut allat naqi-terisitsisarfiup nittartagaaniittut takusigik: www.flachs.dk.

Akia: 148,80 kr. moms peerlugu.

Livet i en Vikingeby

Faglitterær bog fra forlaget FlachsFag: Historie og tematisk arbejde Klassetrin: Angaju

Læseren får et godt indblik i livet vikingetiden. Hvordan kulturen var, hvordan de uddannede sig, hvordan byerne var opbygget, hvad de levede af og hvordan de handlede. Kapitlerne er opdelte i korte afsnit, så det er muligt at stoppe op og samle op efter hvert afsnit. Dette gør bogen oversku-elig og let tilgængelig for eleverne. Bogen kan bruges som helhed eller der kan plukkes i afsnit og kapitler. ”Livet i en Vikingeby” indgår i

serien ”Vikingeliv”.

Se de andre bøger fra samme serie på forlagets hjemmeside: www.flachs.dk.

Pris: 148,80 kr. ekskl. moms.

Tante Fjas

Atuagaq atuaruminartuliaq naq-iterisitsisarfimmit special-pæda-gogisk forlag-imeersoq.Allattoq: Charlotte Fleischer.Atuartitsissut: Danskisut kalaal-lisullu oqaasilinnut danskisooqKlasseni alloriarfik: 4.-6.kl.

”Tante Fjas” tassaapput atuak-kat atuaruminartuliat, Tante

Fjas’ip nalaattagaanik assigiinngitsunik imallit. Atuakkani Tante inersima-sumut, eqqumiikajaalianik, meeqqat taamaaliussana-tik tusarajuttagaannik, suliaqartartumik ersersit-sisoq. Taamaammat qanoq iliortoqassanersoq qanorlu iliortoqassannginnersoq matumani meeqqat aa-lajangigassaraat. Tanteli tusartitassaanngilaq, ilu-mullu ilorraap tungaanut

saatsitsisanngikkaluarpat aju-toorujussuartoqartassagaluarpoq. Atuakkani arlalissuussuni nutaat marluusut ateqarput ”Tante Fjas vander have” aamma ”Tante Fjas får en is”. Atuakkap oqaasertai agguataaru-jussuagaapput, taamalu atuagassar-tai takinngitsunnguakkuutaarlutik. Aamma atuakkat 16-inik qupper-neqarput lix 5-iullutik, taamalu atuartut danskisulluunniit pik-korippallaanngikkaluartut ajorn-artorsioratik atuagaq naallugu atuarsinnaallugu.

Special-pædagogisk forlag atuak-kanik atuaruminartunik arlalinnik saqqummersitsisareerpoq, ta-amaattumik nittartagaat allakkar-tersiuk: www.spf-herning.dk.

Atuakkat akeqarput: 52,00 kr. moms peerlugu.

5

Vor Fælles Jord

Forlaget GyldendalEn bog til biblioteketKlassetrin: Alle

En bog af Nicolas Hulot der er grundlægger og præsident for

fondet ”Founda-tion Nicolas Hulot”, hvis formål er på videnskabelig korrekt grund at oplyse om miljø og miljøprob-lemer. Bogen er i 8 dele eller kapitler

der hver omhandler forskel-lige økosystemer og naturtyper. Eksempelvis: Oceanerne, Polerne, Bjergene m.m. Kapitlerne indledes af faktaoplysninger om dyreliv, plantearter, miljø og efterfølges af storslåede ualmindelig flotte fotografier. En fantastisk stor og flot bog i samme format som ”Jorden set fra himlen”.

Forlagets hjemmeside: www.gylendal.dk.

Pris: 299,00 kr. inkl. moms.

Vor Fælles Jord

Naqiterisitsisarfik GyldendalAtuagaq atuagaateqarfimmiussaqKlasseni alloriarfik: Tamarmik

Nicolas Hutot’ip, aningaasaate-qarfimmik ”Foundation Nicolas Hulot”-imik, avatangiisit avatan-giisinilu ajornartorsiutit pillugit ilisimatuussuseq tunngavigalugu eqqortumik tunngaveqarluni paasissutissiisarnissamik siuner-talimmik, tunngaviliisuullunilu siulittaasuusup atuakkiaa. Atuagaq arfineq pingasunik immikkoorto-qarpoq, imaluunnit kapitaleqar-poq, tamarmik immikkut pinngor-titami oqimaaqatigiiaarnernik assigiinngitsunillu pissusilinnik imaqartunik. Soorlu assersuuti-galugit: Imarpissuit, Qalasersuit, Qaqqarsuit il.il. Kapitalit pissusivi-

usut pillugit paasissutissanik uu-masunut, naasunut, avatangiisinut tunngasunik aallaqqaateqartarput taavalu assilisanik tupinnartumik kusanartorsuarnik malitseqartar-lutik.Atuagarsuaq angisooq kusanar-torsuarlu atuagar-suup ”Jorden set fra himlen” (Nunarsuaq qilammiit isigalugu) pissuseqataanik suliaq.

Naqiterisitsi-sarfiup nittartagaa: www.gyldendal.dk.

Akia: 299,00 kr. moms peerlugu.

Zome Explorer

Uannga: Brain PowerAtuartitsissutit: matematik, fysik, pinngortitalerinerit assilialior-nerluKlasseni alloriarfik: Tamarmik

Atuartitsinermi atortussiat allaala-artut. Taakkunaniipput plastikit takisuukujuut assigiinngitsunik takissuseqarlutillu qalipaatillit, am-malortut plastikiusut amitsukujuu-nut naammaattunik putullit kiisalu DVD.Taakkunani isumaavoq atuartut nerutussutsimik eqqarsartaatsi-mullu naapertuuttunik paasin-nittaasiannut unammiornartu-ussasoq. Atuartut namminneq iluarisaminnik imaluunniit siumut aalajangeriikkanik geometrimi ilusilersueriaatsimilu ilutsinik assigiinngitsunik, molekylinik allanilluunniit sanaartorsinnaap-put. Eqimattakkuutaanni ataasi-

akkaarluni sulisoqarsinnaavoq. Taakkununnga uiggiussatut qaqorsaammik pullartaliorlutik 3D’usunik ilusilersuisinnaapput aamma 4D’nik ersersitsisinnaal-lutik. Isumassaarukkaannili DVD iluaqutigalugu aallartittoqarsin-naavoq suliassanullu ”nutaanut” isumassarsiortoqarsinnaalluni.Atortussiat pitsaasut tamati-goortullu ajornanngitsumik ator-neqarsinnaasut.

Zome assigiinngitsunik pingasu-nik angissusilinngorlugu pigine-qarpoq. Tamakku atortussiallu pissanganartut allat Brain-Po-wer’ip nittartagaaniittut takusigik: www.Brain-Power.dk.

Atortussiat saqqummiunneqartut akiat: 279,96 kr. moms peerlugu.

Zome Explorer

Fra: Brain PowerFag: matematik, fysik, naturfa-gene og billedkunstKlassetrin: Alle

Et anderledes materiale til brug i undervisningen. Sættet består af plastic stænger i forskellige læng-der og farver, af plastic kugler med huller der passer til stængerne samt en DVD.Idéen bag sættet er at udfordre elevernes rummelige og logiske sans. Eleverne kan få frie eller bundne opgaver med at konstru-ere geometriske og arkitektoniske

figurer, molekyler eller andet. Der kan arbejdes individuelt i grupper. Som en ekstra dimension kan de konstruerede 3D figurer ved hjælp af sæbebobler endvidere genspejle 4D. Mangler man dog inspiration kan DVD’en hjælpe én i gang og give gode idéer til ”nye” opgaver.Et godt og meget alsidigt mate-riale der er nemt at gå til.

Zome findes i tre forskel-lige størrelser. Se dem og mange andre spændende materiale på Brain-Powers hjemmeside: www.Brain-Power.dk.

Af R

ikke

Jac

obse

n

6

Assigiinngitsorpassuarnut atatil-lugu oqaatiginiarneqartarpoq ilinniartitsisunngooq suliartungit-soor-tuartuusut. Apeqqutigineqar-nerli ajorpoq ilinniartitsisut sooq suliartunngitsoortarnersut, aamma suliffinni allani sulisunit suliar-tunngitsoorajunnerunersut.Aamma suliartunngitsoorneq suliamik peqquteqarnersoq ape-risoqarneq ajorpoq.

IMAK aamma KANUKOKA s sunniuteqaqataanissaq suleqa-tigiinnissarlu pillugit 2001-imi januaa-rimi sinaakkusiussamik isumaqatigiissuteqarput. Isumaqa-tigiissummi allassimavoq, issua-aneq aal-lartippoq: ”Kommunit ingerlatsiviini suliffeqarfiinilu sulisut naammaasisaqarluartarluni sulinissa-mik soqutiginninnerat allisarniarlugu suliffimmilu naam-magisimaarinninnissaq qulakkeer-niarlugu kommunip suliffeqarfiini immikkoortuni qaffakkiartuaartuni tamani siulersueriaatsit akisussaaf-fimmik oqartussaatitaanermillu sapinngisamik annerpaanik sulisu-nut ataasiakkaanut suleqatigiik-kuutaanulluunniit tunniussuif-fiusut atorneqassapput”. Issuaaneq naavoq.

Aamma isumaqatigiissumi takune-qarsinnaavoq suliffinni ataasiak-kaani sulisut pillugit periaasissa-nik suliarinnittoqassasoq makku pillugit: Sulisut atugarissaarnissaat

anguniarlugu iliuutsit, isuman-naassuseq, atorfinitsitsisarneq, soraarsitsisarneq, suliffiup iluani allamut nuutsitsisarneq, suliassa-mut allamut ilinniartitsisarneq, ilinniaqqitsitsisarneq, suliffit-tarnermi sumiiffimmi pissutsinik pikko-rissartitsisarneq, suliap suussusaasa allattorsimanissaat, sulisunik naliliisarnerit il.il.

IMAK’ip maluginiarpaa kommu-nit ilaat – sulisut peqqinnartunik toqqissisimanartunillu atugaqar-nissaat qulakkeeraanni tamanna atuartunut, atuarfimmi sulisunut taamalu inuiaqatigiinnut tamanut iluaqutaammat paasillugu – isu-maqatigiissummi siunertaasut anguniarlugit annertuumik sulini-ute-qartut.

IMAK’illi ajoraluartumik aamma maluginiarpaa kommunit tamar-mik aqutseriaatsinik taamaattunik atuinngitsut, aamma arlalissuarti-gut sulisut tungaannut periaasis-sanik amigaatilerujussuusut.

Nalunngilarput ilinniartitsisut su-liartunngitsoortarnerisa ilarpassui atuarfinni suliffiup nanertinnar-pallaartarneranik peqquteqartoq. Aamma nalunngilarput suliffiup nanertinnarpallaartuunera pissuti-galugu allanut nuuttartut amer-laqisut.

Taamaattumik IMAK’ip Inatsisar-

tut kauumissaarusuppai• Atuarfiit illutaat atuarfinnilu

tarnikkut atugassarititaasut pillugit misissuititsisoqas-sasoq, taakkulu ilinniartitsisut suliartunngitsoortarnerannut allanullu nuukulasarnerannut attuumas-suteqarnersut, misis-sortileqqullugit

• Kommunit sulisuminnut allas-simasumik politikkeqarnersut misissuititsisoqassasoq, ta-amaat-toqarsimappallu taakku ulluinnarni ingerlatsinermi piviusunngortinneqarlutillu eqquutsinne-qartarnersut

• kommunit sulisumik ilor-risimaarnissaat anguniarlugu iliuuseqartarnersut, tamakkulu suuner-sut, misissortileqqullu-git.

Meeqqat atuarfianni pisortat ilinniartitsisullu sulinerminni sianiutimikkut tatineqarnerat angeree-qaaq ukiunilu kingul-lerni suli alliartorluni, ilaatigut peqqutigalugit allanngortiterinerit, meeqqat inuusuttullu sumiginnak-kat amerliartornerat namminerlu atugarisanut sunniuteqarnissamut periar-fissaqannginneq.

Suliartunngitsoortarnermut peqqutaasartut misissornissaannut tamakkulu annikillisarnissaannut kattulluta nukivut atortigik, tassa-mi Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfiat pitsaasoq inatsisiliorne-

rinnakkut pilersinneqarsinnaann-gilaq.IMAK’ip Namminersornerul-lutik Oqartussat KANUKOKA’lu tamatuma tungaatigut suleqatigiu-mallugit arlaleriarluni neqeroorfi-gisareerpai.Ataasiakkaanik suliniuteqar-toqartarpoq, kisianni ataatsimoo-rullugu ilungersuussinerunissaq pisaria-qarpoq, IMAK’ilu peqata-arusoqaaq.

Tatiginninneq ilippaginninngin-nermit kissaatigineruarput.Naalakkiiginnarnermit oqaloqati-giinnissaq kissaatigineruarput.Iperaatsersornissamit sulisunik isumaginnilluarnissaq kissaatigi-neruarput.

Sivso Dorph

Tusagassiuutitigut nalunaarutAtuarfinni atuartut ilinniartitsisullu atuariartunngitsoortarneri tamanut takusassiarisaleqqullugit Naalakkersuisut peqquneqa-rnissaanik inatsisartut aalajangeeqqullugit Inatsisartuni ilaas-ortap Palle Christiansenip siunnersuutaa aallaavigalugu IMAK meeqqat atuarfiannik soqutiginnituusunut tama-nut kajumisaa-ruteqarniarpoq.

Ilinniartitsisoq’mi tusa-gassiortunngorit

Illit atuarfinni illoqarfimmilu najukkanni susoqartarnersoq tusarusukkaluaqaarput, taamaammat Ilinniartitsisoq’mut allattalerusunngilatit?

Atuarfissi nutaamik uiguneqarpa? Atuarfitsialammi ilinniartitsisunngorlaajuit? Pisortatillu suleqa-tigiilluarpisi? Ini sanavissi matuneqarami? Suliffiit sunik isumalluarfigaajuk?

Ilinniartitsisoq Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisunut tamanut atuagassiaassaaq, aatsaallu taamaa-lissaaq KAlaallit Nunaannit tamarmit tusagassaqartassappat. Ilinniartitsoq’mi tusagassiortutut assiliisutulluunniit piukkukkuit ilinniartitsisoq@greennet.gl –mut allagit – aammami annerusumik paasisaqarusuinnaruilluunnit allariannguarit.

�

Blivjournalist påIlinniartitsisoqVi vil så gerne høre hvad der rører sig på din skole og i din hjemby, så var det ikke noget for dig at skrive for Ilinniar-titsisoq?

Har din skole fået ny tilbygning? Er du ny lærer i Atuar-fiksialak? Har du et godt samarbejde med din ledelse? Er jeres sløjdlokale blevet lukket? Hvad forventer du af din arbejdsplads?

Ilinniartitsisoq vil være et blad for alle lærere i Grønland – det bliver det kun hvis der kan komme historier fra hele Grønland. Skriv til ilinniartitsisoq@greennet.gl hvis du kunne se dig selv som journalist eller fotograf på Ilinniartitsisoq – skriv også hvis du bare er nysgerrig efter at vide mere.

I mange sammenhænge bliver man mødt med kommentarer om, at lærerne altid er fraværende. Ingen spørger imidlertid, hvorfor lærerne er fraværende, og om de er mere fraværende end andre grupper på arbejdsmarkedet.Der spørges heller ikke til, om fraværet er arbejdsbetinget.

I januar 2001 indgik IMAK og KANUKOKA en rammeaftale om medindflydelse og samarbejde. Af aftalen fremgår Citat ” Med det formål at styrke medarbejdernes interesse for effektivitet i kom-munens forvaltning og i dennes institutioner og for at sikre ar-bejdstilfredsheden skal der på alle trin i kommunens institutioner anvendes ledelsesformer, som in-debærer den videst mulige delega-tion af ansvar og beføjelser til den enkelte medarbejder eller gruppe af medarbejdere”. Citat slut

Det fremgår endvidere af aftalen, at der på de enkelte arbejdsplad-ser skal udarbejdes forskellige personalepolitikker vedrørende: Velfærdsforanstaltninger, sik-kerhed, ansættelser, afskedigelser,

omplacering, omskoling, efterud-dannelse, introduktionsprogram, stillingsbeskrivelse, personalebe-dømmelse mv.

Det er IMAKs indtryk, at nogle kommuner - i erkendelse af, at det er til gavn for såvel elever, ansatte som skolen og dermed for hele samfundet at sikre sunde og trygge forhold for de ansatte - gør et stort stykke arbejde for at leve op til aftalens intentioner.

Desværre er det også IMAKs opfattelse, at alt for mange kom-muner ikke anvender sådanne ledelsesformer og i høj grad mang-ler personalepolitikker på en lang række områder.

Vi er vidende om, at en stor del af lærernes fravær skyldes dårligt psykisk arbejdsmiljø på skolerne. Vi er også vidende om, at mange flytter på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

IMAK skal derfor opfordre Lands-tinget til,• at iværksætte undersøgelse af

de fysiske og psykiske arbejds-

miljø på skolerne, og om disse har sammenhæng med lærer-fravær og hyppige lærerflytnin-ger

• at iværksætte undersøgelse af, hvorvidt kommunerne har nedfældede personalepolitik-ker, og hvis man har, om disse efterleves og praktiseres

• at iværksætte undersøgelse af, om kommunerne har vel-færdsforanstaltninger for deres ansatte, og hvad disse går ud på.

Det psykiske arbejdspres på lederne og lærerne i folkeskolen er i forvejen meget stort og har været stigende de seneste år bl.a. grundet reformer, stigende antal omsorgssvigtede børn og unge og manglende mulighed for indfly-delse på egen situation.

Lad os sammen bruge kræfterne til at se på årsager og muligheder for at nedbringe fraværet, for Grønland får ikke en god folke-skole gennem lovgivning alene.IMAK har flere gange indbudt bl.a. Hjemmestyret og KANU-KOKA til et samarbejde omkring

dette. Enkelte tiltag er kommet i gang, men en mere fælles målrettet satsning er nødvendig og IMAK deltager gerne.

Vi ønsker tillid frem for mistillid.Vi ønsker dialog frem for diktat.Vi ønsker personalepleje frem for pisk.

Sivso Dorph

PressemeddelelsePå baggrund af Landstingsmedlem Palle Christiansen forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at offentliggøre skolernes fravær af elever og lærere skal IMAK hermed komme med en opfordring til alle folkes-kolens interessenter.

8

Hver dag støder vi ind i små eller store konflik-ter på skolen. Om disse konflikter bliver taget alvorlig og løst eller blot ”fejet ind under gulv-tæppet” har også en stor indflydelse på skolens psykiske arbejdsmiljø. Hvis konflikter bliver løst på en god og fornuftig måde i samarbejde med kollegaerne, kan det betyde et positivt og udviklende psykisk arbejdsmiljø. Hvis konflikter derimod ”fejes ind under gulvtæppet”, kan det betyde et nedslidende psykisk arbejdsmiljø, der kan føre til sygemelding og i sidste ende måske en kollegas opsigelse fra arbejdspladsen.

Skal konflikterne på skolen løses på en god og fornuftig måde, kræver det, at vi alle er nogle gode kollegaer. Men hvad er en god kollega?

En god kollega er en person der:• Viser gensidigt respekt både fagligt og per-

sonligt• Udviser åbenhed

• Lytter aktivt•Er nærværende• Er loyal• Stiller krav• Overholder indbyrdes aftaler• Overholder tidsfrister• Giver hinanden konstruktiv kritik• Engagerer sig i andres arbejde

Kan I på din skole leve op til de ovennævnte punkter, eller trænger I til at få nogle af dem taget op til diskussion?

Sæt det psykiske arbejdsmiljø på dagsordenen. Måske kan I udnytte nogle at de timer, som alle undervisere har tildelt ifølge arbejdstidsaftalen til forberedelse af SU-møder (§ 7, stk. 4).

Du kan hente inspiration og læse mere om gode kollegaer samt konflikter i skolen i hæftet:”Konflikter i skolen” skrevet af Laila Jensen og

udgivet af Branchearbejdsmiljørådet på Kroghs Forlag. Hæftet kan købes fra forlaget eller downloades fra www.bar-u-f.dk.

Er du en god kollega?

Af: Ulla Nielsen

Er du en god kollega? Svaret på dette spørgsmål kan få stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø på din skole.

Vi har ikke nogen opgørelse over hvor mange underviserer, der har det dårligt til dagligt, bliver sygemeldt eller siger op på grund af det psykiske arbejdsmiljø på skolen. Det psykiske arbejdsmiljø er en størrelse, det er svær af få hold på og for mange, kan det også stadig være et område, der er delvist tabubelagt – under alle omstændigheder er det ikke noget, vi har stor tradition for at diskutere rundt omkring på skolerne. At diskutere det psykiske arbejdsmiljø rører ved ting ved os selv og vore kolleger, som det kan være svært at få frem i dagens lys og sætte ord på. Ikke mindst derfor er vi nød til at forholde os professionelt til dette emne og få det bragt op til diskussion på landets lærervæ-relser og i skolernes samarbejdsudvalg.

Jeg har talt med en tidligere lærer i den grøn-landske folkeskole. Han valgte at opsige sit lærerjob, da der efterhånden var for mange ting i det psykiske miljø på skolen, som han oplevede som et stort pres både på arbejdet men også i høj grad i sin fritid. Jeg mener, vi alle kan bruge pointerne fra denne samtale som en ”reminder” om, hvad vi skal være opmærksomme på på skolen for at bevare det gode psykiske arbejdsmiljø.

Mange timer i sammen fagDet kan være en hård psykisk belastning at skulle undervise i det samme fag i mange forskellige klasser. Det betyder, at læreren skal have kontakt til en måske urimelig stor mængde elever. Læreren ender med at føle sig som en ”fag-idiot”, der løber rundt på skolen for at

holde styr på sin planlægning i de forskellige klasser. Denne følelse øger lærerens stressniveau og gør, at det kan være svært at give sig selv lov til at holde fri og glemme skolearbejdet i nogle timer om dagen.

Hovsa-løsninger og manglende strukturDet kan også være en opslidende faktor på sko-len, hvis der mangler struktur på arbejdet. Det er professionelt utilfredsstillende og påvirker arbejdsmiljøet i negativ retning, når der f.eks. på afdelingsmødet pludselig bliver sagt: ”Vi skal have planlagt et fastelavnsarrangement til på fredag. Det klarer i to lige”. For de to udvalgt er det naturligvis et pludseligt opstået arbejdspres, men løsningen ender også ofte med at være en ”hovsa-løsning”, der på ingen måde kan være tilfredsstillende for hverken de voksne eller eleverne. Som den tidligere lærer pointerede, mangler den slags arrangementer sjæl og ind-hold og er på ingen måde motiverende for at stå ud af sengen om morgenen.

Den manglende struktur fører også til mange misforståelse blandt kollegerne og i kommuni-kationen til skolens ledelse på alle planer. Tit og ofte ender læreren som et stort spørgsmålstegn. Hvad skal jeg? Skal jeg gøre noget, eller klarer de andre dette? Disse uafklarede spørgsmål kan ende med, at der slet ingen handling bliver, hvilket fører til nye problemer, der måske ikke bliver løst – og så er det for alvor gang i den negative spiral.

Det er den tidligere lærers pointe, at det er vigtigt at have nogle retningslinier og en klar arbejdsfordeling på skolen. Skolelederen og afdelingslederne skal have et overblik, der gør, at de kan tage ansvar og skabe en sammenhæng, der kan sprede sig til lærerkollegiet.

Anerkendelse og loyalitetHvis en lærer bliver bedt om at udføre et stykke arbejde/forberedelse, der skal bruges i en be-stemt sammenhæng, er det vigtigt, at vedkom-mende også oplever at kollegerne anerkender dette arbejde og giver udtryk for loyalitet i forhold til den beslutning, der tidligere er blevet truffet. Vi kan godt tilgive at planerne en enkelt gang bliver ændret og vores arbejde måske er ”spildt”, men sker det flere gange, vil det føles som om, at ens arbejde ikke er noget værd, og at man ikke er værdsat på arbejdspladsen.

Dejlige mennesker!Som afslutning på samtalen fremhæver den tidligere lærer nogle ting, som det er vigtige for ham at give udtryk for. Han tænker ikke tilbage på arbejdet i folkeskolen som en forfærdelig tid med en masse forfærdelige kolleger omkring sig. Tværtimod siger han, at han utroligt godt kunne lide sine kolleger som mennesker. De var bare placeret i en arbejdsmæssig sammenhæng, der gjorde, at de ikke kunne fungere sammen. Samtidig var de placeret under nogle forhold, der skabte et for ham utilfredsstillende og ned-slidende psykisk arbejdsmiljø.

Når skolen bliver en plage

Nedslidende psykisk arbejdsmiljø fører til, at nogle underviserer forlader folkeskolen.

9

All. Ulla Nielsen

Atuartitsisartut qanoq amerlatigisut atuarfimmi suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttar-nerat pissutigalugu ulluinnarni atugarliornersut, napparsimalersarnersut imaluunniit soraarniute-qartarnersut naatsorsugaatiginngilavut. Sulif-fimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat passukkuminaatsuuvoq, aamma inuit ilarpassui-nut paquminartutullusooq suli isigineqarsinna-asarpoq – kisianni tassa tamanna atuarfinni as-sigiinngitsuni oqaluuserigajuttorsuunngilarput. Suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttar-nerat oqaluuserigaanni suut saqqummiutissal-lugit oqaasertalissallugiluunniit ajornakusoortut uatsinnut suleqatitsinnulluunniit tunngasut attoqillattariaqartarput. Minnerunngitsumillu tamannarpiaq pissutigalugu apqqut tamanna atuarfimmi sulinermik inuussutissarsiuteqartu-tut isummerfigisariaqarparput taavalu nunami maani ilinniartitsisut katerisimaartarfiini atu-arfinnilu suleqatigiinnermut ataatsimiititaliani oqaluuseritinniarsarisariaqarlugu.

Kalaallit Nunaanni meeqqat atuarfianni sior-natigut ilinniartitsisuusimasoq oqaloqatigaara. Taanna ilinniartitsisutut soraarniaannartariaqar-simavoq atuarfimmi suliffimmi avatangiisini assigiinngitsut amerlavallaartut suliffimmini aammalumi sunngiffimmini anersaakkut tatisi-vallaartutut misigilersimagamigit.Isumaqarpunga oqaloqatigiinnermi tassani pingaarnerutitat suliffimmi avatangiisit aner-saakkut pitsaasumik sunniuttartut attatiinnaru-mallugit atuarfimmi alaatsinaattariaqakkatsinnut ”eqqaasitsissutitut” atorsinnaagivut.

Atuartitsissut ataaseq kisingajaat ukkalluguAtuartitsissut ataaseq klasseni assigiinngitsor-passuarni atuartitsissutigiuassallugu ilunger-sornartuuvoq. Tassami ilinniartitsisup atuartut amerlavallaarujussuartut attaviginiarsarisari-aqartarpai. Ilinniartitsisoq naggataagut ”allamik eqqarsaateqanngitsutut”, klasseni assigiinn-gitsuni ingerlatassaminik pilersaarusiorniarni paatsiveerunnaveersaarniarlugu atuarfimmi arpasaqattartutut misigilersinnaasarpoq. Taama misigisimanerup ilinniartitsisoq imminut ula-pisarnerulersillugu uippakajaarnerulersittarpaa, taamalu ullup ingerlanerani nal. akunnialunngu-ani atuarfik puigulaarallarlugu imminut qasuer-

saartinniarnissani ajornartorsiutigitilerlugu.

Uisakajaarluni aalajangiisarnerit aaqqissuussaannginnerluAamma atuarfimmi sulineq aaqqissuussaanngip-pat tamanna nungullarsaatinut ilaasinnaavoq. Suliamik ilinniarsimasamik suliaqartumut naammaginartuunngilaq suliffimmilu avatangi-isinut ajortisaataasarluni soorlu assersuutigalugu immikkoortortami ataatsimiinnermi oqartoqa-riasaarpat: ”Tallimanngorpat sisorarfissiornis-saq pilersaarusiortussaavarput. Ilissi marluk taanna isumagipallalaarsiuk”. Toqqarneqartunut marlunnut taakkununnga tamanna soorunami tassanngaannaq suliassaqarnerulissutaavoq, suliassalli inerneqarnera amerlasuutigut uisa-kajaarluni aalajangiinerusinnaasarpoq inersima-sunut atuartunullu naammaginanngilluinnartoq. Ilinniartitsisuusimasup erseqqissaanera naaper-torlugu taama aaqqissuinerit anersaaqaratillu imaqarneq ajorput, ullaakkut makinnissamut pilerisaarutaanngivillutik.

Taamma aaqqissugaanngitsumik sulineq aamma suleqatigiit akornanni atuarfimmilu pisortanut attaveqarnermi paatsoornerpassuarnik kingune-qarsinnaasarpoq. Ilinniartitsisoq qasseriarluni-mitaava apersuuterujussuartut pissuseqalersarpa. Sussaanga? Iliuuseqassaanga, imaluunniit allat tamanna isumagissavaat? Apeqqutit akineqann-gitsut taamaattut susoqanngitsuuinneranik kinguneqarsinnaapput, tamannalu ajornartorsi-utinik nutaanik immaqa aaqqinneqanngitsunik kinguneqartarpoq – tassalu taamaaligaangat aatsaat iluamik suut tamarmik ajortup tungaanut aallartarput.

Ilinniartitsisuusimasup ersersikkusutaa tassa atuarfimmi najoqqutassaqarnissaq suliassallu agguataarsimanissaat pingaartuusoq. Atuarfiup pisortaata immikkoortortanilu aqutsisut suut ta-maasa ataatsimut isigisinnaasariaqarpaat taamalu akisussaaffimmik tigusisinnaallutik ataqatigiis-sunngortitsisinnaallutillu ilinniartitsoqatigiinnut siammaassinnaasumik.

Akuersaarneq ilumoornerluIlinniartitsisoq suliassamik/piareersagassamik aalajangersumut atatillugu atugassamik sulias-

sinneqarpat suleqataasa suliamut tamatumunnga akuersaarnissaat, aamma siusinnerusukkut aalajangiisimaneq eqqarsaatigalugu ilumooru-manerminnik ersersitsinissaat taassumunga pingaartuuvoq. Pilersaarutit ataasiarlutik allanngortinneqassappata, taamalu suliarput immaqa ”maangaannarpat”, tamanna isumak-keerfigisinnaavarput, kisianni arlaleriarluni ta-amaalisoqarpat taava misigisoqassaaq nammineq suliaq suussuseqanngitsoq, aamma nammineq suliffimmi soqutigineqarani.

Inutsialassuit!Ilinniartitsisuusimasup oqaloqatigiinnerput naggaserlugu oqaatigissallugit pingaartitani immikkut erseqqissaatigai. Meeqqat atuarfianni sulisimanini nuanniitsorujussuartut sussaann-gitsunillu suleqateqarfittut eqqarsaatigineq ajor-paa. Akerlianik, oqarpoq, suleqatini inuttut assut nuannarigini. Kisianni tassa suliamut atatillugu inissinneqarsimapput suleqatigiissinnaajunna-arsillugit. Asulumi aamma atugassinneqarsimal-lutik suliffimmi avatangiisinik namminerminut naammaginaratillu anersaakkut nungullarsarn-artunik.

Atuarfiup avaanngu-narpallaalersarnera

...fortsættes

Suliffimmi avatangiisit anersaakkut nungullarsaataanerat atuartitsisut ilaasa meeqqat atuarfiannit qimagunnerannik kinguneqartarpoq

�0

...fortsat

Atuarfimmi ullut tamaasa annikitsunik anner-tuunilluunniit aporaassuteqarsinnaasarpugut. Aporaannerit taamaattut ilungersunartutut isigineqarnersut, imaluunniit toqqorterneqa-annartarnersut aamma atuarfimmi sulinermi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerannut pingaarutilerujussuusinnaavoq. Aporaassutaasut suleqatit peqatigalugit ajunngitsumik isuma-tuumillu aaqqinneqarpata tamanna suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerannut pitsaasumik ineriartuutaasumillu sunniuteqar-sinnaavoq. Akerlianilli aporaassutaasut toqqorti-innarneqarpata tamanna suliffimmi avatangiisit anersaakkut nungullarsaataasumik sunniunne-rannik kinguneqarsinnaavoq, tamannalu nap-parsimalluni sulinngikkallartariaqalernermik, immaqalu naggataatigut suleqatip suliffimmit soraarneranik malitseqarsinnaalluni.

Atuarfimmi aporaassutaasartut pitsaasumik isumatuumillu aaqqinneqartarsinnaassappata

tamatta suleqatitsialaanissarput pisariaqarpoq. Kisiannimi suleqatitsialak qanoq ittuugami?

Suleqatitsialak tassaavoq inuk:• Suliaminut tunngatillugu inuttullu ataqqeqa-

tigiinnermik ersersitsisoq• Ammasuunermik nittaasoq• Soqutiginnilluni tusarnaartartoq• Allamut saaqattaarani ukkassisoq• Ilumoortoq • Piumasaqaateqartartoq • Inoqammik isumaqatigiissutiminik eqqortit-

sisartoq• Piffissaliussanik eqqortitsisartoq• Inoqamminut iluarsiartuutissamik isornartor-

siuisartoq• Allat suliaannik soqutiginnittoq

Ilissi atuarfissinni qulaani taagorneqartut eqqor-tissinnaavisigik, imaluunniit taakku ilaasa oqal-lisigineqarnissaat pisariaqartippisiuk?

Suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniut-tarnerat oqaluuserisarsiuk. Atuartitsisartunut tamanut piffissaq suliffik pillugu isumaqatigiissut (§ 7, imm. 4) naapertorlugu SU-mi ataatsimiin-nissanut piareersarnissamut piffissaliussami nal. akunnerisa ilaat immaqa tamatumunnga atorlu-arsinnaavasi.

Isumassarsiorfigalugu suleqatit kiisalu atuarfim-mi aporaassutaasartut pillugit annertunerusumik paasisassarsiorfigisinnaavat kakkersagaq ”Kon-flikter i skolen” (Atuarfimmi aporaassutaasartut) Laila Jensenip allataa Branchearbejdsmiljørådip naqiterisitsisarfik Kroghs Forlag aqqutigalugu saqqummersitaa. Kakkersagaq naqiterisitsisar-fimmi pisiarineqarsinnaavoq imaluunniit uani tigoorarneqarsinnaallunu: www.bar-u-f.dk.

Suleqatitsialaavit?Suleqatitsialaavit? Apeqqummut tamatumunnga akissutissaq illit atuarfinni suliffimmi avatangiisit anersaakkut sunniuttarneranut pingaarutilerujussuusinnaavoq.

BaZaR

Ini-mik illumilluunnit aasaru Nuummi Attartugassarsiorpoq /paarlaatassarsiorpoq

Lejlighed / hus byttes eller lejesen uge i sommerferien i Nuuk

jm@dlf.orgJørgen MarcherBoveskovvej 142800 LyngbyDK

Det er her...du kan sælge den ekstra fryser, din gamle bil, søge efter en lej-lighed i sommerferien eller lign.

Send din annonce til ilinniartitsisoq@greennet.gl evt. sammen med et billede. Annoncer vil ikke blive oversat, så ønsker man både grønlandsk og dansk tekst, må man selv oversætte.

I starten vil denne service være gratis!

Tassa uani...Tunisinnaavat qerititsivippit aappa, biilit nutaanngitsoq, inis-siani inissarsiorlutit aasaanerani feeriarninni assigisaalluunniit

Annonce ilinniartitsisoq@greennet.gl’mut nassiuguk immaqa assitalerlugu. Annonnce’t nutserneqartassanngillat, kalaallisut qallunaatullu oqaasertaqarnissaat kissaatigigaanni, nammineq nutserneqassapput.

Sullissineq taanna aallaqqaataani akeqassanngilaq!

��

Ny lovgivningPr. 1. januar 2006 trådte en ny arbejdsmiljølov i kraft i Grønland (Lov om arbejdsmiljø i Grøn-land, Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse nr. 1048 af 26. oktober 2005). Sammen med lovgiv-ningen er der også udar-bejdet seks bekendtgørelse. Især den bekendtgørelse der omhandler hviletid og fridøgn (Bekendtgø-relse for Grønland om hviletid og fridøgn, Arbejdstilsynets bekendt-gørelse nr. 32 af 23. januar 2006) er interessant for skoleverdenen, idet den får direkte indflydelse på planlægningen af lærernes arbejds-tid.

HviletidI arbejdsmiljøloven står, at ar-bejdstiden skal tilrettelægges således, at den ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sam-menhængende timer inden for hver periode på 24 timer.

Dette har betydning for f.eks.aftenarrangementer på skolen. Et forældremøde eller en skolehjem-samtale skal slutte senest kl. 21, hvis læreren skal møde på skolen igen næste dag kl. 8.00, ellers kan reglen om en hvileperiode på 11 timer ikke overholdes,

Det kan også have betydning ved f.eks. kursustilrettelæggelse, hvis der planlægges kursus samme dag, som kursusdeltageren skal rejse hjemmefra. Sker afrejsen tidligt på dagen, vil det give en begrænsning for, hvor længe kurset kan vare den pågældende dag uanset møde-tidspunktet efterfølgende dag.

Hvis en deltager skal tage hjem-mefra kl. 7.00, kan vedkommende alene være på rejse og arbejde til kl. 20.00. Samtidig er det en forudsætning, at vedkommende har holdt fri senest kl. 20.00 den foregående aften. På samme måde skal sluttidspunktet for et kursus indrettes efter afrejsetidspunkt.

FridøgnAf arbejdsmiljøloven fremgår det, at den ansatte inden for en periode på 7 døgn skal have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en

daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på en søndag.

Dette betyder bl.a., at det som hovedregel ikke er muligt at planlægge pædagogiske weeken-der, kurser og lignede, der foregår over både lørdag og søndag, idet man her skal følge reglen om et ugentligt fridøgn.

Af bekendtgørelsen fremgår det dog, at arbejdsgiveren og den ansatte kan aftale en omlægning af det ugentlige fridøgn i forbindelse med en konkret arbejdsopgave. Der må dog ikke gå mere end 7 døgn mellem 2 fridøgn. Samtidig er det en betingelse, at denne aftale indgås skriftligt mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Hvis der på denne baggrund således planlægges en pædagogisk weekend, kursus eller lignende hen over en weekend, skal den ansatte have indlagt et fridøgn i

sin mødeplan enten umiddelbart før eller efter, hvis både lørdag og søndag indgår som en del af planlægningen.

Bestemmelserne om fridøgn betyder ligeledes, at hvis et kursus varer i mere ned 7 døgn, skal der i kursusperioden være indlagt et hvildøgn.

Af bekendtgørelsen om hviletid og fridøgn fremgår det desuden, at en rejsedag ikke længere betragtes hverken som hviletid eller fridøgn med derimod som arbejdstid!Dette har stor betydning for udenbys kursusdeltagelse samt for lejrskoler og studierejser.

I forbindelse med lejrskoler og studierejser var der tidligere særlige regler, der var gældende. Det er der ikke længere. Derfor må skolerne i planlægningen af sådanne aktiviteter sørge for, at de gældende regler bliver overholdt og dermed benytte det nødvendig

antal personale i afviklingen af f.eks. lejrskoler og studierejser.

Den ansatte og arbejdsgiveren kan ikke aftale noget andet end det, der er fastsat i arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen. Dvs. der kan ikke på skolen fastsættes regler el-ler retningslinier, der ophæver de almene bestemmelser om hvile-tid og fridøgn. IMAK kan indgå aftaler med Landstyret, der kan fravige/dispensere for nogle af de omtalte regler. Sådanne aftaler er endnu ikke indgået og arbejds-miljøloven og bekendtgørelsen er derfor det regelsæt, der skal overholdes.

Arbejdsmiljøloven og bekendtgø-relserne kan læse og udskrives fra www.at.gl.

Af: Ulla Nielsen

Være opmærksom på de nye regler om fridøgn og hviletid i forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår.

Nye regler omfridøgn og hviletid

Arbejdsmiljø kan naturligvis handle om meget andet en hvi-letid og fridøgn. Sæt arbejdsmil-jøet på dagsordenen på din skole! Det kan handle om både det fysi-ske- og det psykiske arbejdsmiljø. På samarbejdsudvalgsmøderne vil det være oplagt at arbejdet med sådanne emner. Husk også at alle underviserer har afsat tid til forberedelse af SU-møder. Noget af denne tid kan også bruges til en fælles debat om arbejdsmiljøet på skolen.

Har I f.eks. diskuteret disse em-ner på skolen?:• Hvordan undgår vi, at de

gode lærere går af for tidligt eller søger ud i andre erhverv?

• Voksenmobning• Problemer på skolen med

f.eks. dårlig luft, fugtighed eller skimmelsvamp?

• Hvor højt må støjniveauet være på skolen?

• Skolens faglokaler. Er de i

orden?

På de følgende hjemmesider kan der hentes masser af inspiration til arbejdet med arbejdsmil-jøet i skolen. Der kan ligeledes downloades en del pjecer, hæfter, plakater, m.m., som kan være meget anvendelige i arbejdet.

IMAK’s hjemmeside (www.imak.gl) har ligeledes di-rekte linkforbindelse til disse og andre hjemmesider vedrørende arbejdsmiljø.

www.at.gl (arbejdsmiljøtilsynets hjemmeside)

www.kl.dk/315732 (danske pjecer/hæfter om det psykiske arbejdsmiljø på skolen)

www.personaleweb.dk

www.indeklimaportalen.dk

Sæt arbejdsmiljøet på dagsordenen!

�2

Inatsisit nutaatKalaallit Nunaanni suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit nutaaq 2006-imi januaarip aallaqqaataani atuutilerpoq (Kalaallit Nunaanni suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit, Suliffissaqartitsinermut ministereqarfiup nalunaarutaa nr. 1048, 2005-imi oktuubarip 26-anneersoq). Aamma inatsim-mut atasumik arfinilinnik nalu-naarusiortoqarpoq. Pingaartumik nalunaarut qasuersaarfeqarnis-samut aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissamut tunngasoq (Qasuersaarfeqarnissaq aamma ulloq unnuarlu sulingiffeqarnis-saq pillugit Kalaallit Nunaannut nalunaarut, Suliffinnik nakkutil-liisoqarfiup nalunaarutaa nr. 32, 2006-imi januaarip 23-anneersoq) atuarfinnut soqutiginaateqar-poq, tassa piffissap ilinniartitsisut suliffissaata pilersaarusiorneranut toqqaannartumik sunniuteqartus-saagami.

Qasuersaarfik Suliffimmi avatangiisit pillugit inatsimmi allassimavoq piffis-saq suliffik aaqqissuunneqassasoq sulisoq nal. 24 ingerlaneri tamaasa nal. akunnerinik ikinnerpaamik 11-nik qasuersaarfissalerlugu.

Tamanna soorlu assersuuti-galugu atuarfimmi unnukkut pisoqartillugu pingaaruteqarpoq. Angajoqqaanik ataatsimiititsineq imaluunniit atuarfiup angerlar-simaffiullu oqaloqatigiinnerat ilinniartitsisoq aqagukkut nal. 8.00 atuarfimmeeqqeriissappat unnukkut kingusinnerpaamik nal. 21.00 naammassisariaqassaaq, taamaanngippat nal. akunnerinik 11-nik qasuersaarfissaqarnissamik maleruagassaq eqqortinneqarsin-naanngimmat.

Aamma assersuutigalugu pikkoris-sartitsinissanik aaqqissuussinermi tamanna pingaaruteqarsinnaavoq pikkorissariaqartussap ullormi najukkaminiit aallarfiani tassani pikkorissartitsinissaq pilersaaruta-asimappat. Peqataasussaq ulla-arorluni aallarsimappat tamatuma

ulloq taanna pikkorissarnissap sivisussusissaa killilissavaa, aqaguk-kut qassinut takkunnissaq ape-qqutaatinnagu.

Peqataasussaq najukkaminiit nal. 7.00 aallaruni taava unnukkut nal. 20.00 tikiinnarlugu angalallunilu sulisinnaavoq. Aamma apeqquta-avoq pineqartoq taanna ippassa-ammat unnukkut kingusinnerpaa-mik nal. 20.00 soraarsimanersoq. Aamma taamatut pikkorissarnerup soraarfissaa qassinut aallarnissaq apeqqutaatillugu aalajangerneqas-saaq.

Ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneqSuliffimmi avatangiisit pillugit inatsimmi takuneqarsinnaavoq sulisoq ullut unnuallu arfineq marluk ingerlaneranni sap. akun-neranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqassasoq ulluinnarni qasuersaarfissamut atatiinnarlugu. Sap. akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffiusussaq ajor-nanngippat sapaammi pissaaq.

Tamatuma nassataasa ilagaat sap. akunnerani perorsaanermut tunngasunik sammisaqartitsinerit, pikkorissartitsinerit assigisaallu arfininngornikkut sapaatikkullu pisussat nalinginnaasumik pilersa-arusiorneqarsinnaasannginnerat, tassa sap. akunneranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnis-samik malittarisassaq tamatumani malinneqartussaammat.

Taamaattorli nalunaarummi takuneqarsinnaavoq sap. akun-neranoortumik ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissap suliassamut aalajangersumut atatillugu al-lamut nuunnissaa sulisitsisup sulisullu isumaqatigiissutigisinna-agaat. Taamaattorli ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnissat marluk ullut unnuallu arfineq marluk sin-nernagit akunneqassapput. Aamma sulisitsisup sulisullu isumaqatigiis-sutaat taamaattoq allaganngorlugu suliaassasoq piumasaavoq.

Taamaattumik perorsaanermut tunngasunik, pikkorissaanernik as-

sigisaannilluunnit sap. akunnerata naanerani ingerlasussanik tamanna tunngavigalugu pilersaarusior-toqarpat, aamma tamatumani arfininngorneq sapaallu ilaatin-neqarpata, taava sulisoq tamatuma siuninnguagut kinguninnguagul-luunniit ulloq unnuarlu sulinngif-feqartinneqassaaq.

Ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnis-samik aalajangersakkat aamma kingunerissavaat pikkorissartitsi-neq ullut unnuallu arfineq marluk sinnerlugit sivisussuseqarpat taava pikkorissartitsinerup ingerlanerani ulloq unnuarlu sulinngiffeqar-titsisoqassasoq.

Qasuersaarfeqarnissaq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarnis-saq pillugit nalunaarummi aamma aalajangersarneqarpoq ulloq anga-laffiusoq qasuersaarfittut imalu-unniit ulloq unnuarlu sulinngif-feqarnertut isigineqarunnaassasoq, akerlianilli piffissatut suliffittut isigineqalissalluni! Tamanna pikkorissarfiusup avata-aniit pikkorissariartortunut kiisalu aallaarluni atuartitsinermut paasi-sassarsiorluniluunniit angalanernut pingaarutilerujussuuvoq.

Aallaarluni atuartitsinernut pa-asisassarsiorlunilu angalanernut atatillugu siornatigut immikkut ittunik malittarisaqartoqaraluar-poq. Maanna taamaattueruppoq.

Taamaattumik atuarfiit tamak-kuninnga ingerlatsinissaminnik pilersaarusiornerminni malitta-risassat atuuttut eqqortinnissaat sianigisariaqarpaat, taamalu soorlu aallaarluni atuartitsinermi paasi-sassarsiorluniluunniit angalanermi naammattunik sulisussaqarnissaq isumagisariaqarlugu.

Sulisoq sulisitsisorlu suliffimmi avatangiisit pillugit inatsimmi nalunaarummilu aalajangersar-neqartunit allaasunik isumaqati-giissuteqarsinnaanngillat. Tassa imaappoq atuarfimmi malittari-sassanik najoqqutassanilluunniit qasuersaarfeqarnissamik, aamma ulloq unnuarlu sulinngifeqarnis-samik, aalajangersakkanik na-linginnarnik atorunnaarsitsisunik, pilersitsisoqarsinnaanngilaq. Maleruagassat tamakku ilaan-nik malinninngikkallarnissamik/ sanioqqutsinissamik aalajangersa-anertalimmik IMAK’ip Naalak-kersuisut isumaqatigiissuteqar-figisinnaavai. Suli taamaattunik isumaqatigiissuteqartoqanngilaq, taamaattumik maleruagassat eqqortinneqartussaat tassaapput suliffimmi avatangiisit pillugit inatsit aamma nalunaarut.Suliffimmi avatangiisit pil-lugit inatsit aamma nalunaarut www.at.gl –imi atuarneqarsinna-avoq tassanngalu anillatsinneqar-sinnalluni.

All.: Ulla Nielsen

Ulloq unnuarlu sulinngiffeqartarneq qasuersaarfissaqarnissarlu pillugit malittarisassat nutaat ukiup atuarfiusussap tulliup pilersaarsiorneranut atatillugu sianigissavasi.

Ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq qasuersaarfeqarnerlu pillugit ma-littarisassat nutaat

�3

Suliffimmi avatangiisit oqaluuserisarsigik!

Suliffimmi avatangiisit so-orunami tassaaginnanngillat qasuersaarfeqarneq aamma ulloq unnuarlu sulinngiffeqarneq. Atuarfissinni suliffimmi avatan-giisit oqaluuserisarsigik! Sammi-neqartut tassaasinnaapput soorlu illunik ininillu suliffeqarnikkut avatangiisit, aamma avatangiisit anersaakkut sunniuttarnerat. Apeqqutit tamakku suleqatigiin-nermut ataatsimiititaliani (SU) ataatsimiinnerni oqaluuserisas-saqqissuupput. Eqqaamasiuk atuartitsisartut tamarmik SU-mi ataatsimiinnissamut piareersaar-nissamut piffissaqartitaammata. Piffissap tamatuma ilaa aamma atuarfimmi suliffimmi avatangii-sit ataatsimoorluni oqallisiginis-saannut atorneqarsinnaavoq.

Soorlu assersuutigalugit makku atuarfimmi oqaluuserisimavisi-git?:• Ilinniartitsisut pikkorissut so-

raajaarpallaartarnerat imalu-unniit inuussutissarsiutinut allanut suliffissarsiortarnerat qanoq iliorluta pinngitsoor-tissavarput?

• Inersimasut qinngasaarisar-nerat

• Atuarfimmi ajornartorsi-utit, soorlu silaannalunnera, isugutak imaluunniit oquk?

• Atuarfimmi nipiliorneq qa-noq annerpaaffissaligaava?

• Atuarfimmi init faglokalit. Ajunngillat?

Nittartakkani matuma kingor-nani taagorneqartuni atuarfimmi suliffimmi avatangiisit sammi-nissaannut isumassarsiassarpas-suarnik aasassaqarpoq. Aamma naqitaaqqiat assigiinngitsut, kakkersakkat, allagartarsuit il.il. sulinermi atorneqarsinnaasut tigoorarneqarsinnaapput.

IMAK’ip nittartagaa (www.imak.gl) aamma tamakku-nunnga suliffimmilu avatangiisit pillugit nittartakkanut allanut attaviiliiffissaqarpoq.

www.at.gl (suliffimmi avatan-giisinik nakkutilliisoqarfiup nittartagaa)

www.kl.dk/315732 (atuarfimmi avatangiisit anersaakku sunniut-tarnerat pillugu naqitaaqqiat qallunaatuut)

www.personaleweb.dk

www.indeklimaportalen.dk

�4

Udgivet af IMAK

Ansvarshavende redaktørSivso Dorph

RedaktørBrian KarstensenSkanderborgvej 4, 1. th.8000 Århus C, DK

Mobil (0045) 4142 4007Ilinniartitsisoq@greennet.gl

OversættelsePeter Frederik RosingElisa Isaksen

Oplag1.300 stk.

TrykOffsettrykkeriet Midtjylland

Næste nummer1. september 2006deadline 1. august

Du kan annoncere i Ilinniartitsisoq både som privat og som skole. Bladet bliver læst af mere end 1.000 lærere langs kysten, så det er et godt medie at an-noncere efter nye lærere. Samtidig er det et godt sted at annoncere for private, da bladet bliver læst af beslutningstagerne omkring skolernes økonomi.

Ring til os og få lavet en annonce strategi(0045) 4142 4007

Privatannoncer1/1 side kr. 4.000,001/2 side kr. 2.000,001/4 side kr. 1.200,00 1/8 side kr. 700,00

Stillingsannoncer1/1 side kr. 3.000,001/2 side kr. 1.500,01/4 side kr. 800,001/8 side kr. 500,00

Inuinnartut aamma atuarfittut Ilinniartitsisoq an-nonceliiffigisinnaavat. Atuagassiaq sinerissami ilin-niartitsisunit 1.000 sinneqartunit atuarneqartarpoq, taamaammallu nutaanik ilinniartitsisussarsiorluni annonceliiffissaqqilluni. Aamma inuinnarnut anno-celiiffissaqqissuuvoq, tassami atuarfiit aningaasaqar-niarnerannut tunngasunik aalajangiisartuusunit atuarneqartarami.

Sianerfigisigut taava annonceliinissannut najoq-qutassiuutissavatsigit (0045) 4142 4007

Inuinnartut annonceliussatQupperneq 1/1 kr. 4.000,00Qupperneq 1/2 kr. 2.000,00Qupperneq 1/4 kr. 1.200,00Qupperneq 1/8 kr. 700,00

Sulisussarsiorluni annoceliussatQupperneq 1/1 kr. 3.000,00 Qupperneq 1/2 kr. 1.500,00Qupperneq 1/4 kr. 800,00Qupperneq 1/8 kr. 500,00 A

nn

on

cer

i Ilin

nia

rtit

siso

q

5 01.096 01.10 7 01.118 01.12

2006-imi suliarinninnis-samut pilersaarusiaq 5 01.096 01.10 7 01.118 01.12

Produktionsplan 2006

Sundkrogsgade 4, 2100 København ØTel 39 17 68 21, Fax 39 17 59 81Mail post@lppension.dkTelefontid Mandag-fredag 8.15 -16.15 www.lppension.dk

Pension foroverenskomstansattelærere

5125 Rubrikannonce_V02 17/10/05 10:21 Side 1

8 7 1 99 4 6 5

8 6 9 2 4 35 4 3 2

8 9 3 2 5 6 42 4 3 7 86 2 5 4 83 6 1 7

1 2 8 7

Nu har du muligheden for at vinde din helt egen IMAK taske. Løs denne lille begynder Soduko og send tallene i de fire hjørner til ilinniartitsisoq@greennet.gl, så er du med i lodtrækning.Vinderen of-fentliggøres i det kom-mende

Soduko

ReglerAlle lodrette og vandrette ræk-ker - samt hvert 3X3 celler skal indeholde tallene 1 til 9 uden gentagelser.

InatsisaiAmmukartut sanimukartullu tamarmik - aammalu kipparis-suaqqat 3X3 iluanni kisitsisit 1 -9.

Massakkut periarfissaqaler-putit taskimik IMAK-imeer-sumik eqquinissannut. Una Soduko pilerlaanoortoq im-mersoruk kisitsisillu teqeqquni sisamaniittut uunga nassiutikkit: ilinniartitsisoq@greennet.gl, taava makitsinermi peqataassaatit. Aju-gaasoq Ilinniartitsisup normuani tullermi saqqummiunneqassaaq.

�5

Godt kørende med [SkoDa] skoda.emu.dk[SkoDa] skoda.emu dk -mik atorluaaneq

SkoDa Attat assigalugu akeqanngitsumik sullissivi-uvoq, ilinniartitsisunit atuartunillu atorneqarsin-naasoq. SkoDa’mik atuissaguit atuisutut ilisarnaate-qartariaqarputit taannalu IT-mut siunnersortersi saaffigalugu pissarsiarisinnaavat. Periarfissat ilaat makkuupput:

SkoDa er en gratis service i Attat familien, som kan bruges af både lærere og elever. For at bruge SkoDa skal du bruge et login, som kan fås ved henvendelse til din IT fagvejleder. Her er et par af mulighederne:

Tassani aviisip siulliullutit atu-arnissaa qulakkeersinnaavat – kaffimit simerneqanngitsoq teqeqqumigullu eqiterneqann-gitsoq. Aviisip pappiaqqamut naqinneqarluni saqqummernerata kinguninnguagut aviisi nutaaq piareeqqareertarpoq, aammattaaq aviisit 2004-mit ullumikkumut saqqummersinneqartut tamarmik pissarsiarineqarsinnaapput – atuar-titsinermi atorneqariaannaallutik.

SermitsiaqHer kan du være sikker på at læse avisen først – uden kaffepletter og krøllede hjørner. Udover, at nye aviser ligger klar kort efter papir-udgivelsen, kan der hentes ældre aviser fra 2004 og frem – lige til at bruge i undervisningen.

Gyldendals LeksikonGyldendals Leksikon, Krak’imiittoq, kikkunnit tamanit sukkasuu-mik, erseqqissumik nutarterneqartuartunillu ilisimasanik soorlu makkununnga tunngasunik paasisaqarusuttunit ujaasiffiusinnaavoq: oqaluttuarisaaneq, nunalerineq aamma ilisimatusarneq. Aammat-taaq allaaserisarparujussuarnik imaqarpoq, ullumikkut pisunut tunngasunik, paasisat inuillu makkunnga tunngatillugit: qarasaasiat, inuutissarsiorneq, politikki, filmit, fjernsyni, nipilersorneq, isiginna-artitsineq, atuakkat, assilissanik eqqumiitsuliat aamma timersorneq.

Gyldendals Leksikon på Krak er for alle, der søger hurtig, præcis og opdateret viden – fx om historiske, geografiske og videnskabe-lige emner. Du finder desuden et stort antal artikler om aktuelle emner, begreber og personer inden for bl.a. it, erhvervsliv, politik, film, tv, musik, teater, litteratur, billedkunst og sport.

InfoMediaTassaavoq Danmarkimi allaaserisa-nik katersivik annerpaaq. Qalluna-at aviisiini ullormut saqqummers-artuni amerlanerpaani allaaserisat saniatigut iserfigineqarsinnaapput: Ritzau, Hvem Hvad Hvor al-larpassuillu. Ujaasiffissaq pitsas-suaq.

Her er Danmarks største samling af artikler. Udover avisartikler fra de fleste af de danske dagblade som, er der adgang til Ritzau, Hvem Hvad Hvor og meget andet. Et fantastisk søgeværktøj.

�6

Sdr. Hernhultvej 23Postboks 867Telefon (00 299) 32 25 50Fax (00 299) 32 50 61E-m@il imak@imak.glWWW www.imak.gl

IMAKSiulittaasoq/formandIlinniartitsisoq/lærer Sivso DorphNaapinneqarsinnaavoq peqatigiiffiup allaffeqarfiani.Træffes i foreningens sekretariat.

Siulersuisoqarfik/bestyrelseIlinniartitsisoq/lærer Sivso DorphIlinniartitsisoq/lærer Esther Rosing, NuukIlinniartitsisoq/lærer Johan Reimer, AasiaatIlinniartitsisoq/lærer Poul Raahauge, NanortalikIlinniartitsisoq/lærer Tom Sørensen, Ittoqqortoormiit

Allatseqarfik/SekretariatetAmmasarpoq ataasinngorneq - tallimangorneqNal. 11.00 - 16.00Åbent mandag - fredagKlokken 11.00 - 16.00

FuldmægtigJensigne Bergstrøm

SagsbehandlerLisbeth Frederiksen

Deadlinefor næste nummer

�. AUGUST

Arctic Import A/S Arctic Import A/SIndustrivej 13 • Box 580 Tagholm 12GL-3900 Nuuk DK-9400 NørresundbyTlf. 32 32 13 Tlf. 96 32 19 00Fax 32 23 73 Fax 96 32 19 10 info@arcticimport.gl info@arcticimport.dkwww.arcticimport.gl www.arcticimport.dk

Det giver dig nu - udover vores normale skolesortiment også en komplet boghandlers sortiment, samt naturligvis konkurrence dyg-tige priser.Du kan hente inspiration i SkoleAvisen bøger/sprog eller på føl-gende hjemmesider:• www.gyldendal.dk • www.e-boghandel.dk • www.alinea.dk• www.gyldendal-uddannelse.dk • www.forlagmallingbeck.dk• www.spf-herning.dk • www.fui.dk